Almen sociologi eksamensopgave.pdf - sociologisk

Transcription

Almen sociologi eksamensopgave.pdf - sociologisk
Sociologisk Institut
Københavns Universitet
Det moderne samfund
Almen Sociologi ved Poul Poder og Jeff Smith
Eksamens nr.: 1077
Antal tegn i brødtekst: 35411
Antal tegn i fodnoter: 463
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
Indholdsfortegnelse
1. Anthony Giddens og Ulrich Becks analyser af det moderne (Obligatorisk spørgsmål) ........... 3
1.1. Det moderne, et samfund ude af kontrol? (Indledning) ............................................................ 3
1.2. Samme tid – samme samfund (Begrundelse for valg af teoretikere) ........................................ 3
1.3. Anthony Giddens versus Ulrich Beck (Sammenligning) .......................................................... 4
1.3.1. Fra industrialiseringens grådighed til senmodernitetens frygt ............................. 4
1.3.2. Giddens modernitetsteori ..................................................................................... 5
1.3.3. (Utilsigtede) konsekvenser af industrialiseringen ............................................... 7
1.3.4. Globalisering ....................................................................................................... 7
1.4. Modernitetsteoriernes svagheder og styrker (Diskussion) ........................................................ 8
1.4.1. Svagheder og styrker ved Giddens teori .............................................................. 8
1.4.2. Svagheder og styrker ved Becks teori .................................................................. 8
1.5. Det moderne samfunds dualitet (Konklusion) ........................................................................... 9
2. Michel Foucault og Pierre Bourdieus analyser af og teorier om magt (Spørgsmål a) .......... 10
2.1. Magtens ansigt (Indledning).................................................................................................... 10
2.2. Redegørelse for Foucaults magtanalyse (Redegørelse)........................................................... 10
2.2.1. Foucaults vej til magten ..................................................................................... 10
2.2.2. Magtteknikker .................................................................................................... 11
2.3. Eksempler på moderne magtformer i Foucaultsk forstand (Eksempler) ................................. 12
2.3.1. Normalisering og forbedring af kriminelle ........................................................ 12
2.3.2. Kæft, trit og retning ............................................................................................ 12
2.4. Redegørelse for Bourdieus magtteori (Redegørelse) .............................................................. 13
2.4.1. Bourdieu og magt ............................................................................................... 13
2.4.2. Kampen om magten ........................................................................................... 14
2.5. Eksempler på moderne magtformer i Bourdieusk forstand (Eksempler) ................................ 15
2.5.1. Social mobilitet i uddannelsessystemet .............................................................. 15
2.5.2. Anmeldere som smagsdommere ........................................................................ 15
2.6. Magtteoriernes svagheder og styrker (Diskussion) ................................................................. 15
2.6.1. Svagheder og styrker ved Foucaults analyse af magt ........................................ 15
2.6.2. Svagheder og styrker ved Bourdieus teori om magt .......................................... 16
2.7. Magtens struktur (Konklusion) ................................................................................................ 17
3. Litteraturliste ............................................................................................................................... 18
4. Tro & love erklæring ................................................................................................................... 19
Side 2 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
1. Anthony Giddens og Ulrich Becks analyser af det moderne
1.1. Det moderne, et samfund ude af kontrol?
Man kan betragte verden som værende under konstant forandring. Gennem tiden har de samfund,
der har eksisteret i de forskellige tidsaldre ændret sig og nye samfundsformer er blomstret op.
Særligt gør disse forandringsprocesser sig gældende i modernitetens tidsalder. Moderniteten er
kendetegnet ved den eksplosive fart samfundsudviklingen pludselig tog.
Denne udvikling skyldtes bl.a. en massiv ny viden, særligt hjulpet på vej af ny teknologi.
Spørgsmålet er hvorledes dette påvirker samfundet som helhed, men også på individuelt plan. Kan
vi overhovedet følge med denne udvikling? Eller er det samfund, vi selv har skabt, løbet løbsk, ude
af vores kontrol?
I denne opgave vil jeg beskæftige mig med Ulrich Beck og Anthony Giddens teorier om grundtræk
ved det moderne samfund. De beskriver begge udviklingen i det moderne samfund frem til en
senmodernitet og beskæftiger sig begge med industrialiseringens indflydelse på den videre
udvikling i samfundet, hvorfor mit fokus vil være her på. Derudover står refleksivitet,
individualisering og globalisering centralt hos dem begge og derfor vil dette også være centralt i
min sammenligning.
I de følgende afsnit vil jeg først begrunde mit valg af teoretikere, dernæst vil jeg sammenligne Beck
og Giddens teorier om det moderne samfund, i en redegørende sammenligning. Derefter vil jeg i en
diskussion behandle styrker og svagheder ved deres teorier. Til slut vil der være en konklusion.
1.2. Samme tid – samme samfund
Beck og Giddens er enige om nogle centrale træk ved det moderne samfund. Både den øgede
individualisering og den øgede refleksivitet står centralt hos dem begge. Dog er de ikke enige om
hvad indbegrebet af den øgede refleksivitet er. Hvor Giddens betegner den øgede refleksivitet som
mere viden, mener Beck ikke at refleksivitet kan reduceres til viden (Kaspersen 2007:439).
Derudover er deres teorier skrevet i samme periode og de forsøger derfor begge to at give en
beskrivelse af det samme samfund, af moderniteten, på den samme tid. De skelner begge mellem en
modernitet og en senmodernitet. De beskæftiger sig nogenlunde med de samme analysefelter, men
på forskellige måder og med forskelligt fokus f.eks. refleksivitet.
På baggrund af deres teorier får jeg en opfattelse af, at Giddens lægger mest vægt på aktøren, trods
sit forsøg på at ophæve dualismen mellem aktør og struktur med sin strukturationsteori (Kaspersen
Side 3 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
2007:428). Mens jeg får indtrykket af at Beck lægger størst vægt på strukturen. På baggrund af
disse betragtninger mener jeg at en sammenligning mellem de to er relevant.
1.3. Anthony Giddens versus Ulrich Beck
1.3.1. Fra industrialiseringens grådighed til senmodernitetens frygt
Både Giddens og Beck beskriver hvorledes de mener vi i dag er i en ny epoke af moderniteten, en
slags senmodernitet (Giddens 1996:40; Beck 2000:19+24).
Beck mener at moderniseringsprocessen, forstået som teknologiske fremskridt sat i gang i
industrialiseringen, har skabt og fortsat skaber destruktive kræfter og risici som et biprodukt (Beck
1997:27ff + 37). Beck beskriver, hvordan ønsket om at stoppe den materielle nød, i Vesten,
resulterede i at vi ved industrialiseringens fødsel accepterede at der kunne opstå uforudsete risici
pga. af vores handlinger (Beck 1997:28f).
I takt med at vi i den Vestlige verden har opnået stigende velstand og materiel overflod, er det
ifølge Beck ikke længere klassekonflikter om materialitet, der er centralt i samfundet. Vi er i en
udvikling mod konflikter som risiciene fører med sig. Især fordi risici ikke, ifølge Beck, tager
hensyn til klasseforskelle, men rammer alle, også dem, som profiterer af dem, dette kalder han
boomerang-effekten (Beck 1997:29).
Derfor har civilisationens bestræbelser på at opfylde ønsket om fremskridt og frigørelse af
mennesket bare ført til nye tøjler i form af uundgåelige risici idet vi er blevet bevidste om dem
(Beck 1997:56). Det er med udgangspunkt i risikosamfundet, at Beck analyserer og beskriver det
moderne samfunds udvikling.
Beck beskriver hvorledes de risici, der er kommet som følge af industrialiseringen, ofte er usynlige
da de f.eks. kan være pesticidrester i vores grøntsager eller stråling. Dette resulterer i at vi i stigende
grad er afhængig af eksperters viden om og kategorisering af risici (Beck 1997:30f+37). Vi får dog
problemer med at stole fuldt ud på videnskabsfolkenes kategorisering af risici, da der kan være
interessekonflikter involveret. Mange virksomheder kan f.eks. have en interesse i, at deres
produktion af varer ikke bliver kategoriseret som risici over for f.eks. miljøet og kan derfor tænkes
at forsøge at bestikke den der skal bedømme om de udgør en fare for miljøet (Beck 1997:40f).
Side 4 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
1.3.2. Giddens modernitetsteori
Anthony Giddens sætter ikke, som Beck, risici som det centrale i moderniteten. Han anerkender dog
at der med det moderne, er opstået nye former for risici og henviser endog til Becks begreb om
risikosamfundet (Giddens 1996:41). Det kan dog virke som om, at Giddens vejer de nye risici op
imod, at vi gennem den massive vækst af viden, har fundet løsninger, der reducerer risici, som var
udtalte i det præmoderne såsom visse sygdomme og lign. (Giddens 1996:31f). Og derfor ikke i
samme grad som Beck mener at moderniteten er mere risikabel at leve i, end i tidligere tider.
Dette leder mig videre til at redegøre for Giddens teori om det moderne samfund, med
udgangspunkt i modernitetens dynamik. Undervejs vil jeg sammenligne nogle af hovedpointerne
hos Giddens med elementer fra Becks teori om det moderne.
For Giddens kendetegnes det moderne, ligesom Beck, af den industrialiserede verden. Her forstås
ikke blot den materielle vækst og opfindelser, men også den påvirkning selve udviklingen har haft
på vores samfund i et bredere perspektiv f.eks. på økonomien og andre institutioner (Giddens
1996:26). Dette kan sættes i relation til Becks opfattelse af moderniteten, som en dybdegående
proces, som forandrer hele den samfundsmæssige struktur (Beck 1997:27).
Organisations fremvækst er ifølge Giddens et generelt træk ved det moderne samfund (Giddens
1996:27). Som eksempel her på giver han nationalstatens udvikling. Grundet globaliseringen er
nationalstaten blot en lille brik i et større nationalstatssystem. Nationalstater er et refleksivt
reguleret system (Giddens 1996:27). Betydningen af denne refleksivitet vil jeg komme nærmere ind
på senere.
Derudover lægger Giddens vægt på højmodernitetens dynamik (Giddens 1996:27). Dvs. at
moderniteten er aktiv, intervenerende og fuld af forandring (Giddens 1996:23). Giddens gør rede
for tre forskellige forhold der resulterer i modernitetens dynamik. Disse er også en forudsætning for
at de moderne organisationer kan fungere som de gør (Giddens 1996:29).
Det første forhold der gør sig gældende for modernitetens dynamik, er adskillelsen af tid og rum.
Adskillelsen af tid og rum betyder, at man ikke længere er bundet til sit nærområde, men i har
mulighed for at interagerer i en bredere kontekst. Denne adskillelse er et resultat af nye opfindelser,
som gør det muligt at standardisere tid og kommunikere på tværs af store afstande via tlf., internet
eller lign.
Det næste forhold er udlejring af sociale institutioner, som har sit eksistensgrundlag på baggrund af
adskillelsen af tid og rum (Giddens 1996:29). Udlejringen betyder, at man løsriver sociale
Side 5 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
relationer, fra deres lokale kontekst, og lader dem omformes i en ny og bredere kontekst på tværs af
tid og rum. Giddens operere mellem to forskellige typer af udlejringsmekanismer, ’symbolske tegn’
og ’ekspertsystemer’ disse to kaldes overordnet for ’abstrakte systemer’ (Giddens 1996:30).
’Symbolske tegn’ er midler, man kan ombytte og som har en universel gyldig værdi et eksempel på
dette er penge. ’Ekspertsystemer’ er en del af de fleste ting vi støder på i dagligdagen. Det er ting vi
benytter os af, som vi ikke nødvendigvis ved særligt meget om. F.eks. kan man som studerende
benytte en computer uden at forstå ekspertisen bag konstruktionen og udviklingen af den. Udlejring
af sociale institutioner resulterer ifølge Giddens både i beskyttelse mod gamle risici, men samtidig
også farer for at komme ud for nye typer af risici (Giddens 1996:30ff). Her tyder det på, at Giddens
er enig med Beck i, at med moderniteten følger der en ny type risici, som både kan være lokale og
globale.
Den
sidste
faktor
for
modernitetens
dynamik
er
refleksivitet.
Med
modernitetens
vidensakkumulation står vi konstant overfor ny viden, der udfordrer den gamle. Gammel viden som
vi før troede var sand, kan fra den ene dag til den anden forkastes, hvis ny viden dukker op.
Individet reflekterer derfor i stigende grad over alle ting, idet de ikke kan vide sig sikre på den
viden de får præsenteret. Ifølge Giddens får dette eksistentielle konsekvenser for individet (Giddens
1996:32f). Dette kan være et udtryk for at individet sætter spørgsmålstegn ved alt, og dermed også
ved sin egen identitet.
Hos Beck er refleksivitet ikke blot en ny egenskab ved individet, men noget, der kendetegner hele
samfundet. Han skelner mellem tre typer af samfundsrefleksivitet; Den første handler om at
moderniteten bliver selvkritisk pga. de risici den fører med sig. Dernæst sker der et stigende globalt
samarbejde, da verdenssamfundet indser at risiciene er alles fjende. Den sidste form for refleksivitet
der gør sig gældende i det moderne samfund er i det politiske miljø, hvor den stigende globalisering
gør det muligt for individer og andre aktører at handle politisk, udenom de normale politiske
institutioner (Beck 2000:20).
Hvor Giddens hovedsageligt fokuserer på refleksivitetens betydning for menneskets identitet,
arbejder Beck med et mere udvidet begreb, som også inddrager refleksivitetens betydning for den
videre samfundsudvikling på et højere plan. Alligevel, og i lighed med Giddens, beskriver Beck, at
modernitetens refleksivitet resulterer i en stigende individualisering i en stadig mere global verden.
Det er gennem vores tilgang til politik og de mange nye muligheder for politisk deltagelse, der øger
individualiseringen (Beck 2000:41).
Side 6 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
1.3.3. (Utilsigtede) konsekvenser af industrialiseringen
Både hos Giddens og Beck står modernitetens store akkumulation af viden centralt i deres teorier
om der moderne samfund. Konsekvenserne af industrialiseringen ifølge Beck, kan på sin vis
illustreres i nedenstående citat; ”Global threats are the embodiment of the errors of a whole epoch
of industrialism” (Beck 2000:47). Han beskriver således at industrialismens fejl har ført til de
globale trusler vi står overfor i dag. Det er disse konsekvenser vi sidder tilbage med nu og ikke kan
slippe bort fra. Ingen kan vide sig sikker hverken rig eller fattig. Før eller siden vil man blive ramt
(Beck 1997:32). Dette kan på sin vis sammenlignes med Giddens ophævelse af tid og rum, da
risiciene spreder sig langt væk fra den tid de er blevet ”produceret” og fra det sted de har deres
udgangspunkt (Beck 1997:32).
Becks teoretisering over udviklingen og udkommet af moderniteten kan dog ikke reduceres til blot
at handle om frygt for risici. Med den nye bevidsthed om risici reagerer samfundet nemlig med en
stigende refleksivitet, en refleksivitet der sætter moderniteten til genstand for sin egen analyse og
som på sin vis samler mennesker på tværs af kultur, kontinenter og lande i en fælles front mod
fjenden; risiciene (Beck 2000:46). Giddens fokus på konsekvenserne af industrialiseringen tager
også udgangspunkt i den nye viden vi har opnået. Den fortsatte akkumulation af viden resulterer i at
viden ikke længere er stabil, at den hele tiden kan modbevises af ny viden og at dette er
problematisk for vores tillid (Giddens 1996:45).
1.3.4. Globalisering
Giddens og Beck er begge enige i, at moderniteten fører til stigende globalisering og øget
samarbejde på tværs af forskelle. Dette samarbejde er, ifølge Beck, opstået på baggrund af den
øgede viden om de nye risici, som ikke længere kun kan betragtes som lokale; ”Risikosamfundet
rummer en grænseoverskridende, basisdemokratisk udviklingsdynamik, som sætter menneskeheden
i en fælles situation, som er skabt af civilisationens selvødelæggelse” (Beck 1997:64). Vi er alle i
samme båd ifølge Beck og dette skaber et globalt fællesskab. Han mener at dette har ført til at den
politiske arena har ændret sig gennem mediernes fremkomst, teknologi og globalisering. Man kan
handle ud over den normale politiske orden (Beck 2000:46).
Hos Giddens resulterer den stigende globalisering i moderniteten imidlertid i, at de traditionelle,
lokale rammer som mennesket befandt sig i, i de præmoderne samfund, hvor ens identitet stort set
var fastlagt på forhånd, er blevet erstattet af store, upersonlige organiseringer (Kaspersen
Side 7 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
2007:436). Resultatet af dette er et forvirret individ, som føler sig fortabt i det, det ikke længere er
muligt at støtte sig til traditioner som kilde til ens identitet (Giddens 1996:47).
1.4. Modernitetsteoriernes svagheder og styrker
1.4.1. Svagheder og styrker ved Giddens teori
Man kan kritisere Giddens for at lægge for stor vægt på modernitetens effekter på individet. Han
fokuserer her meget på aktøren, og beskæftiger sig ikke meget med at forklare hvad resultatet af
modernitetens konsekvenser for individualiseringen og individets refleksivitet har på samfundet
som helhed. Dette kan dog trods alt være et fokus han har valgt. Alligevel gør Giddens meget ud af
at argumentere for at han har gjort op med den gamle sociologiske problematik omkring dualismen
mellem aktør og struktur (Kaspersen 2007:428). Hvorfor en kritik af hans store fokus på aktøren må
være berettiget. Man kan derudover med udgangspunkt i Beck, kritisere Giddens for at reducerer
refleksivitet til viden. For Beck er refleksivitet også en systemmæssig selvkritik, et stigende globalt
samarbejde og en ændring i muligheder for politisk deltagelse (Beck 2000:20).
En af styrkerne ved Giddens teori er at han er så eksplicit i sin beskrivelse af elementerne der gør
det moderne samfund så dynamisk. Beck har også flere elementer af adskillelsen af tid og rum, og
udlejringens konsekvenser (jf. sammenligning) men han er ikke nær så eksplicit i sin beskrivelse af
dette. Giddens eksplicitet gør at hans teori er nem at gå til.
1.4.2. Svagheder og styrker ved Becks teori
Noget man kan kritisere Beck for, er hans beskrivelse af risicienes fordeling. På den ene side
beskriver han hvordan risici i høj grad fordeler sig klassespecifikt. At man kan ”købe sig til
sikkerhed” (Beck 1997:48). Derefter konstaterer han dog at risici rammer alle, uafhængigt at
klasseforhold og konstaterer at ”Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk”(Beck 1997:49). Med
dette mener han at uanset ens placering i samfunds hierarkiet, kan man rammes af risici. Selvom
Beck på sin vis erkender at risici har tendens til at ramme dem, der er lavest i hierarkiet ligger han
størst vægt på at de rammer alle og at ingen kan vide sig sikre. Dog kan man argumenterer for at
nogle steder er mere risikofyldte at bo end andre og at de risici der truer os alle, så som pesticider i
fødevarer, ikke påvirker den enkelte at indtage lige så meget som det f.eks. påvirker den person, der
sprøjter markerne med pesticider uden maske, for at tjene penge nok, til at få mad på bordet.
Derudover kan man kritisere Becks fremstilling af risici i moderniteten kan være for farvet af hans
kritiske holdning til dette. Han beskriver at der er kommet nye, og flere risici til og at vi fødes ind i
Side 8 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
en risikoskæbne, som vi ikke kan undslippe (Beck 1997:55). Dog kan man argumenterer for at vi
altid har levet med risici eller med Giddens ord: ”Livet har altid været et risikabelt foretagende,
fyldt med farer” (Giddens 1996:43). Så spørgsmålet er om det i virkeligheden er blevet mere
risikabelt at leve, især med henblik på at vi i dag lever meget længere end før i tiden. Dog kan man i
mange henseender tolke Becks store kritik af den øgede risiko vi i dag befinder os i, som et resultat
af risicienes karakter. Nogle af de risici der er kommet frem pga. industrialiseringen kan true alt liv
på jorden (Beck 1997:31). f.eks. en atombombekrig.
En af styrkerne ved Becks teori, er at han tilsyneladende kobler aktør og struktur rigtig godt
sammen. Her tænker jeg på hvordan individet bliver påvirket af den nyopståede viden om risici og
gennem refleksivitet har mulighed for at intervenere rent politisk i sin hverdag. Alligevel kan det
virke som om at Beck lægger mest vægt på struktur i det han ikke beskæftiger sig meget med selve
modernitetens indvirkning på individet og dets identitet som Giddens f.eks. gør.
1.5. Det moderne samfunds dualitet
I det ovenstående er teorier af Giddens og Beck vedrørende grundtræk ved det moderne samfund,
blevet behandlet. Deres fælles fokusering på den tidlige modernitet i form af industrialiseringens
indflydelse på samfundets overgang til en ny epoke, senmoderniteten, gjorde en sammenligning af
dem interessant. De to ligner i mange henseender hinanden i deres teoretisering af det moderne
samfund, men der er forskel på hvad de vægter højest som den drivende faktor for
forandringsprocesserne i det moderne og hvad vi kan forvente af disse forandringer.
Det tyder på at Beck mener, at samfundsudviklingen i høj grad er ude af individets kontrol i form af
at man ikke kan undslippe de risici vi selv har været med til at skabe og det var også på den
baggrund at man kunne kritisere Beck for at ligge for stor vægt på strukturen. Giddens lægger
derimod større vægt på aktøren, hvilket dog også kan betragtes som en svaghed ved hans teori. De
grundtræk der stod centralt for dem begge og som særligt bliver understreget er refleksivitet,
individualisering og globalisering. Noget af det, der er specielt ved det moderne samfund, er at det
på den ene side individualiserer og adskiller os, men samtidig forener os alle på en hel ny måde i
form af den øgede globalisering, hvilket kan anskues som en form for dualitet.
Side 9 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
2. Michel Foucault og Pierre Bourdieus analyser af og teorier om magt
2.1. Magtens ansigt
Hvad er magt og hvordan kommer magt til udtryk? Nogle ville måske mene, at magt kommer til
udtryk ved at der er en der dominerer og en, der bliver domineret, altså at der er en der har magt
over en anden. Spørgsmålet er bare, om man kan reducere magt til dette, eller om magt har flere
facetter, flere ansigter. Magt er heller ikke nødvendigvis noget vi anerkender som magt. Den kan
ligge skjult og vi kan anerkende den som noget andet, men det er ikke ensbetydende med, at den
ikke er der og påvirker os i vores handlinger.
Jeg vil i denne opgave redegøre for Pierre Bourdieus teori om magt og Michel Foucaults analyse af
magtbegrebet. Jeg vil i det følgende først redegøre for Foucaults analyser af magt og dernæst
illustrere med eksempler på magtformer, der gør sig gældende i det moderne samfund, men fokus
på Foucaults opfattelse af magt. Dernæst vil redegøre for Bourdieus teori om magt og tilsvarende
give eksempler på magtformer, der kendetegner det moderne samfund. Derefter vil jeg diskuterer
stærke og svage sider vil henholdsvis Foucaults analyser af og Bourdeus teori om magt. Til slut vil
jeg sammenfatte pointerne fra opgaven i en konklusion.
2.2. Redegørelse for Foucaults magtanalyse
2.2.1. Foucaults vej til magten
Michel Foucault har aldrig formuleret en egentlig teori om magt, men har med udgangspunkt i sin
analyse af andre emner alligevel kommet til at beskæftige sig meget med magt-begrebet og analyser
her af. Foucaults oprindelige projekt var at undersøge hvad der gjorde at mennesket i stigende grad
blev gjort til subjekter, men fandt hurtigt ud af, at man ikke kunne holde problematikken omkring
magt ude af denne undersøgelse (Foucault 1982:208f).
Foucault mener ikke at mennesket er et subjekt, det har ikke en essens eller en natur. Vi skabes og
påvirkes kontinuerligt af den sociale kontekst vi fødes ind i. Ifølge Foucault skyldes
subjektiviseringen af mennesket i den moderne verden, nogle historiske processer (Kristensen
1987:148ff).
Han skelner mellem to betydninger af menneskets transformation til subjekter: enten bliver man
gjort til subjekt af andre gennem kontrol og afhængighed eller også er man bundet af sin egen
identitet pga. bevidsthed eller selverkendelse. Begge disse betydninger af subjektivitet kan tolkes
som en form for magt (Foucault 1982:212). Denne tvetydighed, der ligger i begrebet er godt
Side 10 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
opsummeret af Foucault i følgende citat: ”This form of power (…) categorizes the individual, marks
him by his own individuality, attaches him to his own identity, imposes a law of truth on him which
he must recognize and which others have to recognize in him. It is a form of power which makes
individuals subjects.” (Foucault 1982:212). Subjektivitet kommer altså både til udtryk som en slags
individualiseringsproces pålagt mennesket udefra, som gør mennesket til objekter for
magtteknologier, men også i en subjektivitetsform, hvor individet bliver udstyret med en identitet
og en sandhedsinstans som han må anerkende (Kristensen 1987:152).
Foucault identificerer gennem sine filosofiske arbejder to magtteknologier, som har deres
oprindelse i 1700-tallet, men særligt gør sig gældende i det moderne samfund. Den ene
magtteknologi kalder Foucault for ’kroppens politiske anatomi’ og drejer som magtteknikker, der
omhandler disciplinering af individet mens den anden drejer sig om magtteknikker, der blander sig i
befolkningens og individets biologiske livsførelse (Kristensen 1987:154).
Begge teknikker handler om at normalisere eller forbedre individet (Foucault 2003:216f). Den magt
der gør sig gældende kan beskrives som en såkaldt bio-magt. Denne magt gennemtrænger
menneskets liv og gør det til objekt for viden og udfolder sig i form af en normalisering af
mennesket, normalisering af det patologiske. Måden hvor på bio-magten tilretter individet kan ses i
følgende citat: ”Udredelsen af denne bio-magt foregår (…) som en permanent og immanent
valorisering af adfærd og livsprocesser, der etablerer og henviser til normer” (Kristensen
1987:154). Det er altså gennem normdiskursen i samfundet, at magten kommer til udtryk.
2.2.2 Magtteknikker
Jeg vil i det følgende fokusere på de magtteknikker, der handler om disciplinering af individet, for
at skabe fokus i min redegørelse. Denne disciplinering- og afretningsmetode havde sit
udgangspunkt i overgangen til den moderne verden. Disciplinen som teknik havde udgangspunkt i
den kapitalistiske økonomis opståen og det deraf følgende behov for bureaukratisk indretning af
samfundsinstitutionerne (Foucault 2003:239).
Disciplinering er en teknik, der gør det muligt at tilpasse menneskenes mangfoldighed og ensrette
dem. Derved er massen meget mere håndterlig (Foucault 2003:235ff). Derudover var der i samme
periode stor fremvækst i ny viden, især med fokus på mennesket. Disse to faktorer førte til en
’governmentalitet’1 hvor strukturer for menneskers handling opstod (Kristensen 1987:164f).
1
Governmentalitet er en modernisering af pastoral magten som gjorde sig gældende i perioden hvor kirken havde meget
magt, denne magtform tager igen udgangspunkt i nogle praktikker fra antikken (Kristensen 1987:166).
Side 11 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
Med den nye viden og diskurs i samfundet, og tanken om at man kunne fuldbyrde mennesket,
normalisere det patologiske, førte det en ændring i straffeudøvelsen af kriminelle der førhen blev
udført på legemet og nu blev fængslerne et sted med disciplinering og ”behandling” af individet
(Kristensen 1987:149+155). Denne disciplin bliver til en selvdisciplin hvor individet afretter sig
selv (Foucault 2003:219f).
På denne måde kommer Foucaults opgør med den ’juridiske’ magtopfattelse til udtryk (Olsen i
Foucault 1994:9). Han mener nemlig at magt kommer nedefra, at magt ikke er noget man besidder,
men at den er allestedsnærværende og potentielt ligger i alle relationer. Derfor mener Foucault også
at magten ikke ligger i institutioner, regler eller herredømmer, men at disse er et produkt af magt
(Foucault 1994:98ff).
2.3. Eksempler på moderne magtformer i Foucaultsk forstand
2.3.1. Normalisering og forbedring af kriminelle
Et eksempel på en magtform der ifølge Foucault kendetegner det moderne, er den strafferet vi har
udviklet i det moderne samfund. Her står observation, disciplin og selvdisciplin centralt (Foucault
2003:244). I dag bliver kriminelle i stigende grad idømt behandlingsdomme, hvis formål er at
forbedre og normalisere dem – at afkriminalisere dem. Tanken bag dette er at samfundet kan blive
fri af patologiske træk.
Som tidligere nævn mener Foucault at magt er allestedsnærværende, at den kommer alle steder fra
og potentielt ligger i alle relationer (Foucault 1994:98f). Derfor kan man da også spore magtformer
i det moderne samfund, i hverdagsrutiner. Et eksempel her på er arbejdere i en virksomhed;
2.3.2. Kæft, trit og retning
I det moderne kapitalistiske samfund, kræves der effektivitet for at en virksomhed kan holde sig
oven vande på det konkurrenceprægede marked. Dette skabes ved hjælp af disciplin og
selvdisciplin. Hvis magten som diskurs henviser til at man skal arbejde effektivt, så ”holder de
ansatte øje” med sig selv gennem selvdisciplin. De sørger dermed for at de præstere som det er
forventet af dem.
Side 12 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
2.4. Redegørelse for Bourdieus magtteori
2.4.1 Bourdieu og magt
En forudsætning for at redegøre for Bourdieus teori om magt, er først kort at nævne hans
kapitalbegreb, da det spiller ind på magtstrukturen i samfundet (Bourdieu 1997:56). Bourdieu sætter
lighedstegn mellem kapital og magt. At besidde kapital er derfor, til en vis grad, det samme som at
besidde magt (Bourdieu 1986:243).
Bourdieu skelner mellem økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. Desuden beskæftiger
han sig også med en 4. kapitalform; symbolsk kapital, som adskiller sig fra de andre. Den
økonomiske kapital består af ejendom og lign. som direkte kan veksles til penge. Kulturel kapital
kan bl.a. bestå af uddannelses kvalifikationer2. Social kapital kan beskrives som de potentielle
ressourcer der ligger i det netværk en person besidder (Bourdieu 1986:243+248). Symbolsk kapital
kan forstås som en slags konvertering af andre former for kapital, der i den givne relation opfattes
som legitime og anerkendelsesværdig (Bourdieu 1994:57).
Jeg vil i det følgende fokusere på økonomisk, kulturel samt symbolsk kapital i min videre
redegørelse af Bourdieus teori om magt, da disse står centralt i denne.
Bourdieu anser alle differentierede samfund (samfund som er trådt ind i moderniteten), som
værende forskelsstrukturer. Dette betegner han som sociale rum (Bourdieu 1997:53). Bourdieu
beskriver det sociale rum således: ”Det sociale rum er en usynlig realitet som man hverken kan
pege på eller røre ved konkret, og som organiserer agenternes praktikker og forestillinger.”
(Bourdieu 1997:26). Det sociale rum består altså af forskelle i menneskers positioner og
forestillinger i samfundet i et (socialt) hierarki. Bourdieu mener, at de forskelle der eksisterer i det
sociale skyldes magt- og kapitalformernes fordelingsstruktur i samfundet (Bourdieu 1997:21+53).
Han har lavet sin model af det sociale rum på baggrund af den statistiske fordeling af økonomisk
kapital og kulturel kapital3. Et menneskes placering i det sociale rum afhænger dels af den samlede
mængde kapital han besidder og dels af den relative vægt de kapitalformerne har i den samlede
mængde af kapital (Bourdieu 1997:21). Det er i den relative vægt af kapitalformerne den symbolske
kapital kommer ind i billedet. Her placeres individerne altså hierarkisk i det sociale rum, efter den
symbolske værdi de kapitalformer de besidder, har i den sociale kontekst de er i. Placeringen i det
2
Bourdieu inddeler desuden kulturel kapital i 3 former: den kropsliggjorte, den objektificerede og den
institutionaliserede (Bourdieu 1986:243).
3
Bourdieu har foretaget sin forskning og sine undersøgelser i Frankrig i 1970’erne (Bourdieu 1997:16).
Side 13 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
sociale rum er derfor dels afhængigt at mængden af kapital man besidder og dels den symbolske
værdi kapitalformerne har.
Individets position i det sociale rum påvirker hele dets tankemåde, præferencer og handlinger, ja
faktisk hele dets personlighed. Dette kalder Bourdieu for ’habitus’. Individets habitus er som sagt et
produkt af individets placering i det sociale rum, men den er også med til at differentiere yderligere.
Individerne adskiller sig fra hinanden via deres habitus bl.a. gennem musiksmag, talemåde og lign.
Habitusen skelner mellem den gode og den dårlige smag. (Bourdieu 1994:52+60; Bourdieu
1997:23ff). Dem der er tæt på hinanden i det sociale rum har en habitus, der minder om hinanden og
derved bliver forskellene i økonomisk og kulturel kapital til en hvis grad synlige. Det sociale rum
får således karakter af også at være et symbolsk rum. (Bourdieu 1994:56+62).
2.4.2. Kampen om magten
Placering i det sociale rum giver en magt til at påvirke strukturen. Dem der besidder meget kultureleller økonomisk kapital befinder sig i det Bourdieu kalder ’magtens felt’. Her opstår der indbyrdes
kampe mellem disse dominerende eliter, om at bestemme hvilke kapitaler, der skal have den
symbolske værdi i samfundet og dermed retten til at definere den legitime verden (Bourdieu
1997:54ff; Bourdieu 1994:63f). Den symbolske magt baserer sig nemlig på besiddelsen af symbolsk
kapital og den symbolske kapital forstærker og reproducerer magtrelationer (Bourdieu
1994:64+67).
Magten i samfundet gør sig altså gældende som symbolsk magt i form af en struktur, som påvirker
og udøver tvang over individet (Bourdieu 1994:60). En struktur, der påvirker individets handlinger
og muligheder for handling. Magtforholdet i samfundet er ikke et resultat af en enkelt aktørs
bevidste handling, men et komplekst net af handlinger og dem, der dominerer, er dermed også selv
domineret at strukturen (Bourdieu 1997:56).
Bourdieu beskriver desuden hvordan staten har monopol på symbolsk vold, at dominansforholdene
i samfundet er skjulte i det kapitalformernes indflydelse på ens position ikke er synlig (Bourdieu
1994:65f). Derudover opfatter dem, der bliver domineret selve magtforholdene i samfundet som
naturlige: ”(…) selv de mest forfordelte agenter [vil] tendere mod at opfatte verden som naturlig og
at finde den meget mere acceptabel end man skulle forestille sig (…)” (Bourdieu 1994:60). Dem der
bliver domineret og får pålagt de dominerendes normer, er således ikke klar over at det er en reel
undertrykkelse af dem, der finder sted.
Side 14 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
2.5. Eksempler på moderne magtformer i Bourdieusk forstand
2.5.1. Social mobilitet i uddannelsessystemet
Et eksempel på en magtform, der kendetegner det moderne samfund, er symbolsk vold i
uddannelsessystemet, hvilket også har stået centralt i Bourdeus teorier omkring magt (Bourdieu
1994:67). Herunder bør det nævnes at Bourdieu mener at den sociale mobilitet i
uddannelsessystemet er lav. I uddannelsessystemet er det dem, der er i besiddelse af meget kapital
(særligt kulturel kapital), der sætter dagsordenen (Esmark 2006:80). I skolen hersker altså den
kulturelle elites normer. Da ens placering i det sociale rum (om man har meget eller lidt kapital og
hvilke former for kapital man har), har betydning for ens habitus, har det også betydning for
hvordan ens dispositionering er for at klare sig godt i uddannelsessystemet.
2.5.2. Anmeldere som smagsdommere
Et andet eksempel på magt i det moderne samfund, er anmeldere, det værende inden for musik,
kunst, litteratur eller lign., som fungerer som en form for smagsdommere over hvad der er god og
hvad der er dårlig smag. Som tidligere nævnt, er menneskets habitus afgørende for ens handlinger
og hvad man synes er god smag og hvad der er dårlig smag og at denne er meget forskellig alt efter
hvor du er placeret i det sociale rum. Derfor kan man betragte det som symbolsk vold, når
anmelderes mening bliver ophævet som den sande og legitime mening.
2.6. Magtteoriernes svagheder og styrker
2.6.1. Svagheder og styrker ved Foucaults analyse af magt
Man kan kritisere Foucault for at hans magtbegreb kan betegnes som værende diffust og upræcist.
Man kan komme i et dilemma, hvis man forsøger at lokalisere magt i samfundet på baggrund af
Foucaults analyse af magt. For hvis magt er alle vegne og har potentiale til at være i alle relationer,
hvorledes lokalisere man så magt og adskiller det fra ”ikke-magt”? Man kan dog også vende
kritikken om og i stedet opfatte hans noget diffuse magtbegreb som en styrke;
Man kan betragte det som en styrke ved Foucaults analyse, at hans magtbegrebet er så favnende og
bredt. I stedet for at mene, at der er nogle onde og dominerende, der udøver magt over nogle svage
og at det er samfundsinstitutionerne, som sådan, der har magt, mener Foucault, at der kan være
magt i alle relationer og dermed er han åben for at magt lader sig gøre helt ned på et mikro-niveau.
Side 15 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
Derudover at alle parter deltager i magtudførelsen – også den dominerede.. Man kan i hvert fald
ikke beskylde Foucault for at være for reducerende i sit magtbegreb.
2.6.2. Svagheder og styrker ved Bourdieus teori om magt
Hvis man koncentrerer sig om reproduktionen i uddannelsessystemet med henblik på Bourdieus
teori om magt, kan man kritisere den for at være for deterministisk og strukturorienteret. Bourdieu
efterlader ikke meget handlekraft til individet. Han mener at individernes habitus, altså deres
individuelle handle- og tænkemåder (jf. redegørelsen), skabes af deres placering i det sociale rum.
Individernes habitus skabes således af strukturen i det sociale rum. I forhold til individets chancer
for uddannelse kan man tolke hans teori som at ens habitus på forhånd determinere en til enten at
kunne klare sig i uddannelsessystemet eller ej. Individet har dermed ikke selv mulighed for at agere
og derfor kan man se denne determinisme, som en svaghed i Bourdieus teori.
I forlængelse af den første kritik, kan man derudover se en svaghed i Bourdieu teori ved at den ikke
kan forklare fænomenet mønsterbrydere. Hans teori om social reproduktion i uddannelsessystemet
forklarer ikke hvordan mennesker, med en lille grad af kapital, som ikke har den samme habitus
som de dominerende, som er rige på kapital, alligevel formår at komme til tops i
uddannelsessystemet. Bourdieu ville måske svare igen med, at det er undtagelsen, der bekræfter
reglen.
En styrke ved Bourdieus teori om magt er at han forklare hvorfor mobiliteten i uddannelsessystemet
i store træk ikke er så stor og hvorfor at man har større sandsynlighed for at klare sig godt, hvis man
kommer fra en ressourcestærk familie. Hans teori giver også en god forklaring på, at grundet til at
forholdene fortsætter, er fordi de dominerede selv opfatter dem som legitime.
En anden styrke ved hans teori er at den bygger på empiri (jf. redegørelse), hvilket gør den mere
modstandsdygtig over for kritik. Dog kan det være problematisk at Bourdieu kun har foretaget sine
undersøgelser i Frankrig, når han forsøger at gøre sin teori universelt gyldig (Bourdieu 1997:15ff).
På baggrund af indsamlet data fra Frankrig, kan han ikke nødvendigvis videreføre sin teori til andre
dele af verden.
Side 16 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
2.7. Magtens struktur
I det ovenstående er der redegjort for Michel Foucault og Pierre Bourdieus analyser og teorier om
magt. Begge er meget fokuserede på at det er strukturen der påvirker magtforholdene i samfundet.
De mener begge at de undertrykte individer selv spiller en rolle i den magt der bliver udøvet over
dem, enten i form af selvdisciplin som hos Foucault eller som uvidende medskyldig i reproduktion
af de gældende magtforhold som hos Bourdieu.
Man kunne kritisere Bourdieu teori om magt for at være for deterministisk og Foucaults magtbegreb
for at være for diffust, for altomfavnende. Det virker altså som om at magt forholdene i det moderne
samfund ikke er så tydelige, ikke anerkendes som vold, og at de derfor ufortrødent kan fortsætte,
uden folk gør oprør. Som eksempler på vold i det moderne samfund var det normalisering af
masserne hos Foucault og symbolsk vold i uddannelsessystemer hos Bourdieu.
Side 17 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
3. Litteraturliste
Beck, Ulrich 2000: World Risk Society. Cambridge: Polity Press
Beck, Ulrich 1997: Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels
Forlag
Bourdieu, Pierre 1997: Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. København:
Hans Reitzels Forlag
Bourdieu, Pierre 1994: Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Akademisk
Forlag
Bourdieu, Pierre 1986: ”The Forms of Capital”, in Richardson, John G. (ed.): Handbook of Theory
and Research for the sociology of Education. New York: Greenwood Press: 241 – 258.
Esmark, Kim 2006: “Bourdieus uddannelsessociologi”, i Prieur, Annick & Carsten Sestoft (red.):
Pierre Bourdieu – En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag: 71 – 114.
Foucault, Michel 2003: Overvågning og straf – Fængslets fødsel. København: Det lille Forlag
Foucault, Michel 1994: Viljen til viden – Seksualitetens historie 1. København: Det lille Forlag
Foucault, Michel 1982: ”Afterwords. The Subject and Power”, in Dreyfus, Hubert L & Paul
Rabinow (ed.): Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics. Brighton: The Harvester
Press: 208-226.
Giddens, Anthony 1996: Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag
Kaspersen, Lars Bo 2007: ”Anthony Giddens”, i Andersen, Heine & Lars Bo Kristensen (red.):
Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag: 425 - 440.
Kristensen, Jens Erik 1987: ”Mennesket mellem viden, magt og subjektivitet”. Grus, nr. 22/23:
145-170.
Side 18 af 19
Eksamens nr. 1077
Almen sociologi eksamen 2011
3. juni 2011
4. TRO- OG LOVE ERKLÆRING
Det erklæres hermed på tro og love, at undertegnede i udformning af opgaven lever op til reglerne
for Videnskabelig redelighed, som disse dels er fastlagt i Københavns Universitets ’Disciplinære
foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet’ dels er uddybet i Sociologisk
Instituts ’Generel Eksamensvejledning’. Det indskærpes her, at der ved besvarelse/udarbejdelse af
skriftlige opgaver ved brug af litteratur anføres citationstegn ved direkte gengivelse af
litteraturuddrag fulgt af henvisning. Et konstateret genbrug af litteratur, uden at disse gængse
standarder og regler for korrekt eksamensadfærd er overholdt, vil blive indberettet som
eksamenssnyd til fakultetet. Jeg er derfor også gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne om
videnskabelig redelighed vil blive behandlet efter regler ligeledes fastsat i ’Disciplinære
foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet’.
Endeligt står jeg inde for, at antallet af typeenheder/tegn anført på opgaven er korrekt angivet.
Dato:
Underskrift:
Side 19 af 19