Istedgade - En rapport om kapitaler og udtryk

- en rapport om kapitaler og udtryk
Udarbejdet af:
Astrid Marie Sonne-Frederiksen
Astrid Øst Deichmann
Fie Thomsen
Martin Rambusch Jakobsen
Morten Slabiak
Vejleder:
Thomas Theis Nielsen
Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, Hus 14.1. Gruppe 3, 2. semester 2011
25. maj 2011
Side 1 af 108
INDLEDNING ........................................................................................................................................ 3
PROBLEMFELT ....................................................................................................................................................... 3
AFGRÆNSNING .................................................................................................................................................... 4
METODE ................................................................................................................................................. 7
ANALYSESTRATEGI ........................................................................................................................................... 7
FUNKTIONSOPTÆLLING .................................................................................................................................... 8
GEOGRAFISK DATAINDSAMLING ................................................................................................................... 9
SPØRGESKEMA ................................................................................................................................................. 10
SPØRGESKEMAETS OPBYGNING .................................................................................................................. 11
UDDELING AF SPØRGESKEMAET ................................................................................................................. 18
VALG AF TEORI ................................................................................................................................................ 19
FORHOLDET MELLEM EMPIRI OG TEORI ................................................................................................... 20
TEORI .................................................................................................................................................... 21
PIERRE BOURDIEU .......................................................................................................................................... 21
OPERATIONALISERING AF BOURDIEU ....................................................................................................... 25
JAN GEHL ........................................................................................................................................................... 26
OPERATIONALISERING AF JAN GEHL ........................................................................................................ 28
ANALYSE.............................................................................................................................................. 29
FUNKTIONSOPTÆLLING ................................................................................................................................. 29
CONZOOM® KORT........................................................................................................................................... 30
ANALYSE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN ...................................................................................... 34
BYRUMSANALYSE ............................................................................................................................................... 44
KONKLUSION .................................................................................................................................... 56
PERSPEKTIVERING ........................................................................................................................ 59
APPENDIKS ........................................................................................................................................... 62
LITTERATURLISTE ........................................................................................................................................... 62
Side 2 af 108
Indledning
Centralt beliggende i den danske hovedstad, København, finder man bydelen Vesterbro.
Vesterbro er en historisk bydel, hvor hovedparten af boligmassen er opført i årene før og
omkring år 1900 (Link: Københavns Kommune tabel 14-1) Bydelen har, som
konsekvens af massive investeringer gennem tiden, undergået vidtrækkende
forandringer i såvel fysisk udtryk som i beboersammensætningen.
I 1980’erne var den danske hovedstad præget af omfattende problemer. Kommunen
havde en skrantende økonomi og massive problemer med at fastholde ressourcestærke
borgere med en solid indtægt. Derfor gik kommunen glip af et stort antal skattekroner.
For at imødekomme disse problemer besluttedes det at genoprette byen ved at investere
massivt i dennes bykvarterer (Bisgaard, 2010: 84).
På dette tidspunkt var Vesterbro en bydel med store sociale problemer. Bydelens pladser
var hjemsted for narkomaner samt salg af hårde stoffer. Herudover prægedes bydelens
gader af omfattende prostitution. Beboerne var primært fra lavindkomst grupper og
boede i utidssvarende ejendomme. De fleste af lejlighederne var små og indeholdt
hverken bad- eller toiletfaciliteter.
Investeringen i bydelen medførte, at en stor del af lejlighederne blev slået sammen til
større lejligheder, der fik installeret bade- og toiletfaciliteter (Københavns Kommune,
2005:13). En række af kommunens sociale boligbyggerier blev omdannet til
andelsboligforeninger og ejerforeninger. Kvarterets offentlige rum undergik ligeledes
store forandringer, og der blev etableret legepladser i karréernes indbydende
gårdarealer. I kølvandet på de mange forbedringer opstod der et rigt handels- og
cafemiljø med kaffebarer, gallerier og specialforretninger. Efterspørgslen på bydelens
boliger steg markant, hvorved boligpriserne steg tilsvarende. Bydelens nye udtryk
tiltrækker en anden gruppe mennesker end de oprindelige beboere.
Derfor er beboersammensætningen i dag en anden end førhen. Således er det ikke
længere kun personer med lavt uddannelses- og indkomstniveau, der bor i bydelen
(Københavns Kommune, 2005:51).
Problemfelt
Nye beboere er kommet til, og rummets udtryk er ændret markant. Det er vores
Side 3 af 108
opfattelse, at byfornyelsen og den medfølgende beboerudskiftning har ført til en
ændring i niveauet af beskæftigelse, indkomst, værdier og lignende. Vi ønsker at belyse
beboersammensætningen på Istedgade anno 2011, og dermed forsøge at afdække om
der er tale om én eller flere fremherskende kapital(er).
Den franske teoretiker Pierre Bourdieu har udviklet et detaljeret begrebsapparat, som
kan bruges til at inddele beboerne på Istedgade efter, hvilke kapitalformer de besidder.
Kapitalformerne kaldes henholdsvis økonomisk, social og kulturel kapital.
Da Istedgades fysiske udtryk også har ændret sig med byfornyelsen, finder vi det
interessant, at undersøge om kapitalerne afspejles i byrummet i dag eller om der er tale
om en uoverensstemmelse mellem disse. For at undersøge dette ønsker vi at producere
ny viden om beboernes kapitalform, som vi vil bruge til at sammenholde med en
analyse af selve byrummet.
Den danske arkitekt Jan Gehl er kendt verden over for sit fokus på den menneskelige
dimension i byplanlægningen. Gehl opstiller en række specifikke kvalitetskriterier for,
hvad et vellykket og attraktivt byrum bør indeholde set i øjenhøjde, dvs. fra et
menneskeligt perspektiv. Vi finder det derfor oplagt, at sammenholde Gehls teori med
Bourdieus kapitaler, da lige præcis det menneskelige perspektiv er væsentligt for Gehl i
udformningen af et byrum.
Ved at sammenholde analyserne af beboernes kapitalformer og byrummets fysiske
udtryk vil vi konkludere, om der er overensstemmelse mellem den dominerende kapital
og byrummets udtryk.
Disse overvejelser har ledt os frem til følgende problemformulering:
Hvilke kapitalformer er fremherskende blandt Istedgades beboere, og hvorvidt
stemmer byrummet overens med disse?
Afgrænsning
Det er centralt for dette projekt, at udviklingen fra før byfornyelsen og til nu ikke har
vores interesse, og vi forsøger dermed ikke at undersøge udviklingen. Derimod er vi
interesseret i den nuværende situation på Vesterbro.
Side 4 af 108
Vesterbros fysiske størrelse medfører, at vi er nødt til at begrænse os til en mindre del af
bydelen. Derfor har vi valgt at afgrænse os til Istedgade i strækningen mellem
Gasværksvej og Enghave Plads, samt de opgange tilhørende samme facade, der ligger
ud til Istedgade.
Der er både en række pragmatiske og metodiske årsager til netop denne afgrænsning.
Den del af Istedgade, som løber fra Hovedbanegården til Gasværksvej adskiller sig
markant fra den resterende del af Istedgade. Området er plaget af prostitution og
narkohandel, som meget tydeligt kommer til udtryk i bybilledet. For at undgå de
metodevanskeligheder som denne del af kvarteret kunne medføre, har vi valgt ikke at
inkludere området i vores genstandsfelt. Vi finder det ydermere sandsynligt, at beboerne
på denne del af Vesterbro har en opfattelse af deres lokalområde som noget, der
adskiller sig markant fra de resterende beboeres. Ligesom vi ved, at en inkludering af
dette område, ikke ville kunne afgrænse os fra at beskæftige os med de socialt udsatte
grupper i kvarteret. Området på modsatte side af Gasværksvej er kendetegnet ved
mange cafeer, kaffebarer, specialbutikker og restauranter. Det er således en populær del
af Vesterbro, som på overfladen virker ensartet.
Foruden førnævnte overvejelser bygger vores afgrænsning på yderligere to centrale
refleksioner. Den ene af projektets primære teoretikere, Jan Gehl, argumenterer for, at
menneskers nærområde er afgrænset ved en gåafstand på omkring 500 meter (Gehl,
2010: 131). Projektet undersøger blandt andet beboernes nærområde, hvorfor en sådan
afgrænsning er naturlig. Følger man Istedgade fra Gasværksvej til Enghave Plads er der
ca. 700 meter. Vi er klar over, at nærområdet på ca. 500 meter er forskelligt fra beboer
til beboer i vores område. Men af hensyn til undersøgelsen er vi nødsaget til at lave en
afgrænsning, og vi mener at en sådan er relativt naturlig i dette område. En præmis for
Gehls arbejde er, at han fokuserer på rummets fysiske udformning i øjenhøjde og ikke
menneskene i rummet. Årsagen hertil er, at han anser rummets fysiske udformning, som
forudsætning for menneskenes ageren heri. Han taler om, at man ved fysisk
planlægning inviterer til bestemte brugsmønstre (Gehl, 2010: 27). I dette projekts
byrumsanalyse bygger vi på samme betragtning og analyserer derfor byrummet i et
fysisk perspektiv.
Den anden overvejelse ved den fysiske afgrænsning er, at vi ikke har et
forhåndskendskab til beboerne. Det vil derfor ikke være fyldestgørende at foretage
Side 5 af 108
kvalitative interviews uden et sådant. Disse overvejelser vil blive uddybet i
metodeafsnittet.
Side 6 af 108
Metode
I det følgende afsnit vil vi gennemgå de metodiske overvejelser, vi har haft i dette
projekt. Vi har valgt at arbejde med tre forskellige metodiske udgangspunkter: en
dataindsamling ved hjælp af Geografisk informationssystem (GIS), et spørgeskema og
en byrumsanalyse.
Indledningsvist vil vi præsentere de benyttede metoder, og herefter vil vi reflektere over
disses styrker og svagheder, eller rettere kvaliteter og mangler. I relation til dette, vil vi
derfor argumentere for, hvordan vi mener, de pågældende metoder komplimenterer
hinanden, og således giver et bedre udgangspunkt for en kvalificeret indsamling af
empiri.
Vi er bevidste om, at fuldstændig objektivitet i empiriindsamlingen er praktisk talt
umulig. Vores egen forforståelse af genstandsområdet vil influere på vores tilgang til
empirien. Derfor har vi forsøgt at imødekomme denne problematik ved at lave en plan
for iværksættelse af ovenstående metodikker, således at vores arbejde med
undersøgelsen af problemformuleringen tager hensyn til de resultater, som empirien
giver os. Derfor vil vi indlede dette afsnit med en uddybning af vores tanker omkring
analysestrategien.
Analysestrategi
Nedenstående metoder bliver iværksat på bestemte tidspunkter i projektarbejdet. Det har
vi gjort for at imødekomme eventuelle problematikker, som vores forforståelse af
området medfører. Denne vil naturligvis ikke forsvinde, men dens indflydelse kan
begrænses. Bourdieu er som forsker meget optaget af samme problematik, hvorfor han
oftest kombinerer flere metoder. I dette projekt har vi forsøgt at gøre ham kunsten efter.
Empiriindsamlingen
indledes
med
en
forretningsoptælling,
dernæst
følger
byrumsanalysen og spørgeskemaundersøgelsen.
Vi har valgt at indlede med en optælling af genstandsfeltets funktioner. Hermed kan vi
både tilrettelægge vores videre empiriindsamling, så vores forforståelse imødekommes,
og vi kan undersøge, om Jan Gehls teori om nærområdet er optimal for vores
genstandsområde.
Side 7 af 108
Umiddelbart kan der forekomme to scenarier; byrummet kan have en divergerende eller
homogen fordeling af forretningstyper i bestemte områder af Istedgade.
Ved det første scenarie vil vi opdele genstandsområdet i mindre dele. Dermed kan vi
undersøge, hvor der er forskelligheder og dermed tilpasse Jan Gehls teori til vores
genstandsområde. Ydermere giver det os mulighed for at lave en komparativ analyse af,
om der er sammenhæng mellem de steder, hvor Istedgade har overrepræsentation ift.
resten af Danmark og byrummets funktion. Desuden vil vi være i stand til at
tilrettelægge spørgeskemaet, så det kan videreføre undersøgelsen af forskellighederne.
Ved det andet scenario bekræftes Jan Gehl, og vi kan derfor foretage en samlet analyse
af Istedgade. Ligeledes kan vi uddele et samlet spørgeskema. I dette scenario vil GIS’
funktion være at vise Istedgades overrepræsentation i forhold til resten af Danmark.
Byrumsanalysen og spørgeskemaundersøgelsen er iværksat samtidig. Herved undgår vi
en situation, hvor besvarelser fra spørgeskemaet viser klare tendenser hos beboerne, og
derved påvirker måden, vi foretager byrumsanalysen. Ligeledes undgår vi den modsatte
situation, hvor byrumsanalysen påvirker spørgeskemaundersøgelsen.
Vi vil hermed forsøge at iværksætte en form for metodetriangulering. Dette skyldes, at
vi belyser genstandsfeltet ud fra tre forskellige metoder; en kvalitativ byrumsanalyse, en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt brug af GIS.
Funktionsoptælling
For at afklare ovennævnte to scenarier, vil vi gå struktureret til værks med en optælling
og inddeling af rummets funktioner som det første. Til dette vil vi bruge et kort over
Istedgade og de tilstødende sidegader til at placere byrummets funktioner. Herved bliver
vi i stand til at undersøge eventuelle koncentrationer af funktioner i byrummet. Hvis vi
kan konstatere, at dette er tilfældet, vil vores videre analyse af byrummet, foretages jf.
overvejelserne om første scenario. Finder vi derimod, at funktionerne er som i andet
scenario, og er jævnt fordelt, vil vi argumentere for at en samlet analyse af byrummet,
vil give et bedre indblik i byrummets kvalitet.
Side 8 af 108
Funktionerne på Istedgade har vi valgt at inddele i seks kategorier: dyr beværtning
(caféer, restauranter, vinbarer og kaffebarer), billig beværtning (fastfood, barer og
værtshuse),
specialbutikker
(tøj,
sko,
vinhandlere
mv.),
dagligvarebutikker
(grønthandlere, kiosker, supermarkeder mv.), service (banker, frisører, massører,
tatovører mv.), samt en kategori for kæde/andet (butikskæder, genbrugsbutikker mv.).
Dyr og billig beværtning er kategoriseret efter, hvorvidt beværtningens borde serviceres
af tjenere. Hvis dette er tilfældet, har vi kategoriseret beværtningen som dyr. Hvis det
modsatte gør sig gældende, vil det blive kategoriseret som billig beværtning. Endvidere
har vi tilføjet kaffebarer til dyr beværtning, da det er almindelig kendt, at en kop kaffe i
København er dyrere end i andre lande (Link: Politiken 1)
Selve inddelingen af funktioner er foretaget af pragmatiske årsager. Vi mener, at vores
seks kategorier er dækkende for Istedgades funktioner, uden at inddelingen bliver for
omfattende. Man kunne have valgt mange andre måder at kategorisere funktionerne på,
men vi har valgt at gøre det på et makroniveau, da vi finder dette dækkende for vores
brug af kategoriseringen.
På kortet over Istedgades funktioner har vi inddelt de forskellige kategorier med
farvekoder for at skabe et bedre overblik: Specialbutikker er røde, dagligvarer er gule,
service er grøn, beværtning billig er lilla, beværtning dyr er turkis og kæder/andet er
pink.
Geografisk dataindsamling
GIS står for Geografisk Informationssystem. GIS er et system, hvor man har
ordnet en mængde data fra flere offentlige og private registre, så dataene bliver
analyserbare. Dataene præsenteres i GIS på et kort, så sammenhænge og
variationer let kan overskues. Rent visuelt er dette en fordel, da man kan se
kompliceret data. Når man arbejder med GIS, får man mulighed for at hente
forskellige temaer, dvs. forskellige uafhængige informationer, ind i samme kort.
Herefter kombineres ny data, og nye muligheder og løsninger på spørgsmål kan
hermed besvares.
Geomatic er et udviklings- og videnscenter med speciale i geoinformatik, og har
udviklet Conzoom®, som er det GIS, vi benytter os af (Link: Geomatic). De har
udviklet et kort over Danmark, som er inddelt i celler på 100x100 meter med
Side 9 af 108
forskellige oplysninger om borgerne inddelt i hver enkelt celle. Hvert kort er delt
op i farveskalaer, som er delt op i decentiler. Disse tal bruges til at opdele
befolkningen i grupper. Hvis det eksempelvis drejer sig om at belyse
aldersvariationen i et givent geografisk område, udgør første decentil den yngste
tiendedel af den voksne befolkning og gruppe 10 den ældste tiendedel. Tallene
føres derefter over på de faktorer, som Geomatic har opstillet i deres
brugsvejledning (se bilag 1, figur 1). At arbejde med data ud fra GIS er ikke
præcist, som variable fra Danmarks statistik eksempelvis er det. Dog er disse ofte
brugbare i forbindelse med markedsanalyser, hvor det er hensigtsmæssigt med
segmentering.
De geodemografiske faktorer er ikke omhandlende gennemsnitsberegning i den
pågældende celle, men er udregnet på baggrund af over– og underrepræsentation i
forhold til Danmarks befolkning. Således er det ikke rene statistiske tal, der
udledes ved brugen af GIS, men det er et sammenligningsgrundlag mellem de
udvalgte celler og resten af Danmarks befolkning (Se bilag 2).
I denne opgave vil GIS derfor blive brugt til en beskrivelse af Istedgades beboeres
mest dominerende overrepræsentation i forhold til resten af Danmark. Dermed
bliver vi i stand til at føje endnu et niveau til beskrivelsen af Istedgades beboere.
Spørgeskema
I dette projekt har vi valgt, at en stor del af vores empiri skal indsamles ved hjælp af den
kvantitative metode, spørgeskema. Vi mener, at den kvantitative fremgangsmåde er
mest hensigtsmæssig i undersøgelsen af dette projekts problemformulering. Den
grundlæggende årsag hertil er, at vi som udgangspunkt ikke har et dybdegående
forhåndskendskab til den population, som vi her har valgt at beskæftige os med. Den
kvantitative metode sætter os i stand til at skabe viden samt overblik over et stort
område, og herved skabe et kendskab til genstandsfeltet.
Vi har valgt ikke at bruge en kvalitativ metode, da dette netop kræver et
forhåndskendskab til genstandsfeltet. Derfor er vi af pragmatiske årsager ikke i stand til
at interviewe samtlige beboere på Istedgade, da vi ville være nødsaget til at foretage en
Side 10 af 108
udvælgelse, som efter al sandsynlighed ikke vil blive repræsentativ for Istedgades
beboere. Størstedelen af de eksisterende udvælgelsesmetoder ved kvantitative
undersøgelser kræver ligeledes et forhåndskendskab. Da vi vælger at undersøge hele
populationen, undgår vi dermed de usikkerhedsmomenter, som er forbundet ved blandt
andet klyngeudvælgelse, stratificeret udvælgelse, kvotaudvalg mfl.
En mere teknisk fordel ved en kvantitativ undersøgelse frem for en kvalitativ er, at vi
reducerer muligheden for at påvirke respondenterne både direkte og indirekte. Indirekte
fordi de adspurgte ikke påvirkes af interviewerens tilstedeværelse, udseende ol. Direkte
ved at respondenten ikke får mulighed for at drøfte svarene med intervieweren. Ved en
uddybning af spørgsmålet kan respondenterne opfatte uddybningen forskelligt. Eller vi
kan som undersøgere give divergerende forklaringer på spørgerens undren. Der er
således fare for, at spørgsmålet bliver tendentiøst eller ikke er udtryk for respondentens
faktiske holdning (Fisker et al, 1977:38).
Ved brug af den kvantitative metode er der ligeledes udfordringer. Spørgsmålenes
opbygning og ordlyd kan dels virke tendentiøse, og dels ekskludere respondenter med
afvigende holdninger (Fisker et al, 1977:35 ff.). Det er derfor centralt for
spørgeskemaets kvalitet, at spørgsmålene overvejes grundigt og ikke indeholder
vendinger som på trods af, selvom etc.
Spørgeskemaets opbygning
Spørgeskemaet består af 23 spørgsmål, og har en besvarelsestid på ca. 5 minutter. Det er
bygget
op
omkring
identifikationsspørgsmål1,
baggrundsspørgsmål2
og
undersøgelsesspørgsmål3 (Fisker et al, 1977:32 ff.)(se bilag 3).
Identifikationsspørgsmålene skal hjælpe os med at kunne skelne de forskellige
besvarelser fra hinanden samt sikre, at de adspurgte er en del af vores genstandsfelt.
Baggrundsspørgsmålene skal dels give os et overblik over respondentens baggrund; altså
en basisviden om respondenterne, men også levere viden om deres levemåde, uddannelse
og lignende til brug i analysen.
1
Spørgsmål 1 er et identifikationsspørgsmål.
Spørgsmålene 2,3,4, 6, 7,8,9,10, 11, 12 og 13 er baggrundsspørgsmål.
3
Spørgsmålene 5, 6,7,8,9,12,13,14, 15, 16, 17, 18, 19, 20 ,21, 22, og 23 er undersøgelsesspørgsmål.
2
Side 11 af 108
For
at
opfange
inkonsistens
i
respondenternes
besvarelser,
har
visse
af
undersøgelsesspørgsmålene til formål, at vise respondenternes intentioner i forhold til
hvad de rent faktisk gør. For at imødekomme eventuelle validitetsproblemer har vi i de
undersøgelsesspørgsmål, hvor respondenten skal nævne et antal af handlinger, angivet en
kortere tidsramme således, at besvarelsen bliver så valid som mulig (Fisker et al, 1977:
27). Dermed er det nemmere at forhindre, at respondenterne husker forkert eller lignende.
Yderligere har vi flere spørgsmål til at undersøge de enkelte kapitaler, for at have bedre
belæg for at kunne konkludere hvilken kapital, der er fremherskende.
Endelig er undersøgelsesspørgsmålenes funktion at kortlægge respondenternes værdier
og holdninger, og således danne yderligere grundlag for at operationalisere det teoretiske
begrebsapparat. Hvert af disse spørgsmålstyper har forskellige formål, men er ikke altid
defineret så klart, at der kan skelnes groft imellem dem.
I forhold til at analysere respondenternes svar og operationalisere Bourdieus
kapitalapparat vægtes de. Vi har valgt, at der skal være 2/3 overvægt i respondenternes
besvarelser for at konkludere, om dette også er overvejende sandsynligt for hele feltet.
Ved en overvægt på 2/3 er vi sikret, at den næststørste gruppe maksimalt er halvt så stor
som den største.
For at kunne konkludere om de enkelte parametre er udtryk for lav, nogen, eller meget
kapital i feltet, skal der således være en overvægt på 2/3. Dette både ift. interval og
respondenternes mængdeangivelser. Det er dog med enkelte undtagelser i spørgsmål 15
og 16, hvor det er en gennemsnitsberegning der er interessant.
I spørgsmål 1 spørges til respondents postnummer. Dette er for at sikre, at den adspurgte
har bopæl inden for vores valgte afgrænsning med postnumrene; 1650, 1657, 1658, 1660,
1662, 1663, 1665,1668 og 1709.
Spørgsmål to har til formål at afdække vores respondenters aldersgruppe, således at
resultatet kan sammenholdes med det Geografiske Informationssystem, Conzoom®
aldersfaktor. Vi har valgt at inddele i tre grupper efter Coonzoom® aldersfkator. Den
første gruppe består af et, to og tre. Den næste gruppe består af fire, fem og seks. Den
sidste gruppe består af syv, otte, ni og ti (se bilag 1 figur 1). Vi vil kunne bruge den
dominerende aldersgruppe i analysen, om hvorvidt byrummets udtryk stemmer overens
med den konkrete beboersammensætning. Eksempelvis vil en dominerende alder på 65 år
Side 12 af 108
give sig til udtryk i et byrum primært for de ældre. Flere bænke, færre og lavere kantstene
m. m der vil gøre det mere attraktivt og nemmere for ældre med eventuel gangbesvær.
Spørgsmål tre; civilstatus, er for at undersøge om der i de lejligheder, hvor der bor flere
end én person er tale om gifte par, samlevende eller flere enlige, der bor sammen og
dermed lejer/udlejer forhold. Videre vil vi sammenholde det med boligtype samt
beskæftigelse for at se, om det eksempelvis er studerende, der bor i lejebolig.
Det næste spørgsmål, spørgsmål fire, omhandler respondenternes primære beskæftigelse,
og er det første spørgsmål i rækken, der skal afdække beboernes fremherskende kapital.
Her bruger vi Bourdieus begrebsapparat til at kunne sige noget om sammenhængen
mellem beskæftigelse og økonomisk kapital. Vi har derfor parametriseret beskæftigelsen
som følgende: selvstændige og privatansatte lønmodtagere besidder høj økonomisk
kapital. Offentligt ansatte besidder nogen økonomisk kapital, mens studerende,
elev/lærlinge samt arbejdsløse, pensionister og andre på overførselsindkomst hører til
gruppen med lav økonomisk kapital (Bourdieu, 1997: 22). Igen vil en overvægt på 2/3
være et parameter for økonomisk kapital i hele feltet. For at kunne underbygge
pålideligheden af disse parametre, vil vi sammenholde respondenternes beskæftigelse
med deres årsindkomst. Vi har altså stillet flere spørgsmål, der kan fortælle os om
økonomisk kapital. Dette har vi gjort, for at have bedre belæg for at afdække niveauet af
den adspurgte kapital hos respondenten.
Spørgsmål fem har til formål at få klarlagt den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge for hver
enkelt respondent. Vi vil, ved hjælp af Danmarks Statistik, sammenholde det
gennemsnitlige antal arbejdstimer i København med det gennemsnitlige antal
arbejdstimer i vores genstandsfelt. Et højere gennemsnit vil betyde meget økonomisk
kapital. Dette, mener vi, hænger sammen med, hvorledes man vægter sit arbejde ud fra,
hvor mange timer der ligges heri. Parametrene for økonomisk kapital er her inddelt på
følgende måde; 0-35 timer er indikator for lav økonomisk kapital. 35-40 timer i
gennemsnit pr. uge indikerer nogen økonomisk kapital, mens indikatoren for meget
økonomisk kapital udgøres af gruppen, der i gennemsnit arbejder 40 timer eller mere.
I spørgsmål seks ønsker vi at vide hvor respondenternes arbejdsplads eller studie er
placeret. Det vil vi bruge i vores byrumsanalyse, hvor vi vil sammenholde det med
spørgsmål 18, der omhandler hvorvidt byrummets muligheder og faciliteter som butikker
Side 13 af 108
mm. benyttes. Dermed kan vi kortlægge, i hvor høj grad byrummet benyttes af dets
beboere, samt undersøge om der er eventuel sammenhæng mellem om arbejdspladsens
beliggenhed, er på Vesterbro, i en af Københavns andre bydele eller om det er placeret
helt uden for kommunen, og hvorvidt byrummet benyttes.
Spørgsmål syv, omhandlende senest afsluttede, eller igangværende uddannelse, har til
hensigt at kortlægge den kulturelle kapital blandt beboerne i vores felt. Ud fra Bourdieus
model ”Rummet af sociale positioner” ses det, at individer med en mellemlang eller lang
videregående uddannelse klassificeres som havende meget kulturel kapital, mens
individer med et lavere uddannelsesniveau besidder mindre eller ingen kulturel kapital
(Bourdieu, 1997: 22). Vi vil parametrisere de senest afsluttede uddannelser efter
Bourdieus model som følgende: grundskole og erhvervsuddannede besidder lav kulturel
kapital. Kort videregående uddannelse (1-2 år) samt ungdomsuddannelse er
parametriseret som nogen kulturel kapital. Som nævnt vil en mellemlang samt lang
videregående uddannelse være udtryk for meget kulturel kapital. En overvægt på 2/3 af en
af de pågældende grupper vil derfor være en indikator for lav, nogen eller meget kulturel
kapital i feltet.
Til at undersøge den økonomiske kapital spørger vi direkte til respondenternes
årsindkomst i spørgsmål otte. Bourdieu opstiller en høj indkomst, som en vigtig faktor for
at besidde meget økonomisk kapital (Wilken, 2006: 46). Svarmulighederne er delt op i 5
intervaller. Beboere med meget økonomisk kapital vil befinde sig i de sidste 2 intervaller
(350.000 – 500.000 kr. eller derover), nogen økonomisk kapital i interval 3 (250.000 349.999 kr.), mens gruppen med lav økonomisk kapital hører til i de første 2 intervaller
(0 - 249.999 kr.). En overvægt af en af de pågældende grupper vil være en indikator for,
om feltet besidder lav, nogen eller meget økonomisk kapital. Ydermere sammenligner vi
resultaterne med tal fra Københavns Kommunes Statistikbank og Danmarks Statistik. Her
ser vi på, hvad den gennemsnitlige årsindkomst før skat er i hele landet samt på Vesterbro
som helhed, og sammenligner det med årsindkomsten i vores afgrænsende område.
Spørgsmål ni lyder; hvilken boligtype bor du i? Vi vil med dette spørgsmål undersøge,
om der er sammenhæng mellem beskæftigelse og type bolig. Derfor skal spørgsmålet
sammenholdes med spørgsmål otte. Især har det vores interesse at undersøge, hvor stor en
del af studerende, der bor i lejebolig, samt om der er en sammenhæng mellem meget
økonomisk kapital og det at eje en bolig. Ydermere vil vi som nævnt sammenholde
Side 14 af 108
resultatet med civilstatus, spørgsmål tre, for at undersøge, hvorvidt flere enlige bor
sammen.
Hensigten med spørgsmål ti er at afdække antallet af personer i husstanden. Her kan vi,
som tidligere beskrevet, sammenholde resultatet med civilstatus, beskæftigelse samt
antallet af hjemmeboende børn i husstanden (spørgsmål 11). Endvidere kan vi undersøge,
om der er en overvægt af f.eks. store børnefamilier, husstande med flere studerende, der
bor sammen eller par uden børn.
Spørgsmål 12 har til formål at undersøge både den kulturelle og den økonomiske kapital
hos beboerne. Vi har valgt at inddele svarmulighederne således, at bil, båd, sommerhus
samt kolonihave/fritidshus er indikatorer for meget økonomisk kapital. Vi antager
således, at man skal være i besiddelse af en sådan for at eje noget af ovenstående.
Endvidere antager vi i henhold til Bourdieus egen model, at hvis man ejer enten
kunstartikler og/eller designermøbler, er dette en indikator for meget kulturel kapital.
Yderligere sammenhæng vil kunne afdækkes, når vi sammenholder vores resultater fra
dette spørgsmål med beskæftigelse og indkomst som en yderligere økonomisk faktor,
samt vores resultater for uddannelse som den kulturelle faktor.
I spørgsmål 13 undersøges det, hvornår beboerne første gang flyttede til vores
genstandsområde. Herved bliver vi i stand til at undersøge om der er en sammenhæng
mellem hvornår respondenterne flyttede til Istedgade, og graden af deres økonomiske
kapital, når vi sammenholder besvarelserne til dette spørgsmål med respondenternes
angivne
årsindkomst.
Herudover
vil
vi
sammenholde
tilflytningsåret
med
uddannelsesniveauet. Dermed kan vi undersøge, om det udelukkende er økonomisk
kapital eller kulturel kapital.
Mulighederne for besvarelser er inddelt på følgende måde; Før 1995, mellem 1995 og
2001, 2001 til 2005 og til sidst fra 2005 eller efter. Disse inddelinger er lavet på baggrund
af, hvornår byfornyelsen blev hhv. indledt, var undervejs og færdiggjort. Herudover har
vi en inddeling, som indfanger de nyligst tilkommende beboere, der er kommet til efter
følgevirkningerne er trådt i kraft.
Hensigten med spørgsmålene 14 og 15 er at undersøge om beboerne besidder hhv.
meget eller lav social kapital. Med spørgsmål 14 har vi valgt at parametrisere beboernes
Side 15 af 108
besvarelser fra lav til meget social kapital, ud fra vores egen overbevisning om, hvad en
stor omgangs kreds er. Vi har valgt at inddele intervallerne således: 0-10 karakteriseres
som lav social kapital, 11-30 som nogen, samt 31 og derover som meget.
I spørgsmål 15 omhandler respondentens svar antallet af nære venner. Her skal de selv
angive et tal for, hvor mange nære venner de har. Denne mulighed for selv at angive et
antal gør, at vi ikke er stand til at inddele deres svar på forhånd. I stedet vil vi bruge
gennemsnittet af antal nære venner til at sammenholde, både med spørgsmål 14, men
også med spørgsmål 16, der har til formål at fortælle os om vores respondenters antal af
nære venner på Vesterbro. Altså den gruppe af deres nære venner, som de har
bosiddende tæt på sig, for at se, om der er en overensstemmelse mellem disse og antallet
af nære venner generelt. Vi har en overbevisning om, at jo flere nære venner man har i
sit nærmiljø, desto større er ens muligheder for at mødes med dem på daglig basis, og
derigennem kunne styrke sit sociale netværk. Vi vil sætte lighedstegn mellem større
socialt netværk og mere social kapital
Formålet med besvarelserne fra spørgsmål 17 er at benytte dem i byrumsanalysen. Et af
Gehls 12 kvalitetskriterier er tryghed, og beboernes fornemmelse af dette som en vigtig
faktor for et attraktivt byrum (Gehl, 2010: 249). Vi har derfor spurgt til, hvorvidt
beboeren føler sig trygge i hhv. dag- og nattetimerne. Til dette kan de svare ja eller nej.
I Spørgsmål 18 opridses en række aktivitetsmuligheder på Indre Vesterbro og
Istedgade. Vi har valgt at kategorisere hyppig brug af cafeer/restauranter/kaffebarer
som værende et parameter for både social, kulturel og økonomisk kapital. Social
fordi det ofte er på disse steder, man mødes og socialiserer med sit netværk, kulturel
fordi kaffebarer mm. på Vesterbro er kendt for at være specielle. Der er således en
kaffebar der foruden kaffe forhandler specielle vinylplader samt en der er bygget op
omkring et kunstnerkollektivs produktion. Til den kulturelle kapital har vi også
spurgt ind til brug af bibliotek, samt udstillings- og koncertbesøg. Den økonomiske
kapital gør sig gældende i forhold til besøg i flere af butikkerne og restaurationerne i
vores genstandsfelt. Vi postulerer, at cafeer, restauranter og specialbutikker generelt
ikke er billige. Derfor anser vi hyppige besøg på disse som et udtryk for økonomisk
Side 16 af 108
kapital. Vi har vurderet, at gæster respondenterne noget af førnævnte indenfor den
sidste uge, betragter vi det som repræsentativt for deres almindelige adfærd. Af
samme årsag vurderer vi det som et parameter for værende i besiddelse af meget
kulturel kapital at besøge disse steder. Til de resterende muligheder i spørgsmål 18 er
vi interesserede i at høre, om benyttelsen af byrummet og vil derfor vide, i hvor høj
grad beboerne benytter sig af dagligvarebutikker samt legepladser o.a. i forhold til
placeringen af deres arbejde/studie. Derfor sammenholdes spørgsmål 18 med
spørgsmål 4. For at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem antal af og
besøg i specialbutikker og beboere med meget økonomisk kapital, vil vi
sammenholde dette spørgsmål med spørgsmål 8 om årsindkomst for at se hvilke
respondenter, der rent faktisk benytter disse butikker.
Spørgsmålene 19 og 20 omhandler kulturel kapital. I spørgsmål 19 undersøger vi
respondentens interesser for politik og samfundsdebat (Järvinen, 2007: 352). Her er
svarmulighederne delt op efter høj, nogenlunde, ringe eller slet ingen interesse. Hvorvidt
de, ud fra dette parameter, besidder kulturel kapital afgøres af hvor de vælger at rangere
deres interesse. Slet ingen interesse samt ringe er indikator for lav kulturel kapital. I
nogen grad indikerer nogen kulturel kapital, og i høj grad vidner om meget kulturel
kapital. For at undersøge om respondenterne rent faktisk gør som de har til hensigt, beder
vi dem i spørgsmål 20 om at angive, hvor ofte de hører, ser eller lytter til nyheder. Hvis
respondenterne ser nyheder mindst en gang dagligt, mener vi, at deres interesse for politik
og samfundsdebat kan kategoriseres som et udtryk for meget kulturel kapital. Hvis det i
stedet er ”2-5 gange om ugen”, er det et udtryk for nogen kulturel kapital. Hvis
respondenten svarer ”næsten aldrig” i spørgsmål 20 er det udtryk for ringe grad af
interesse for politik og samfundsdebat og dermed en indikator for lav kulturel kapital. Det
vil altså her være muligt at opfange inkonsistens i svarene.
Spørgsmål 21 viser i første omgang, hvor stor en del af respondenterne, der har deltaget i
kulturelle arrangementer som koncerter, biografbesøg, museum eller lignende. Deltagelse
nogle af disse vil være et parameter for nogen kulturel kapital. Herudover vil
besvarelserne vise volumen af eksempelvis koncertbesøg. Vi vurderer at mere end et
besøg på nogle af disse indenfor 30 dage, vil være en indikator for meget kulturel kapital.
Hvis respondenterne som overvægt har svaret, at de har gjort en eller flere af disse
kulturelle ting en gang, er det et parameter for nogen kulturel kapital. Det primære
Side 17 af 108
formål er dog at kortlægge, om vi har at gøre med en gruppe af beboere, der besidder
kulturel kapital. Ved ingen besøg kategoriseres det som lav kulturel kapital.
I spørgsmål 22 tvinges respondenterne til at prioritere, om en biograftur, koncertoplevelse
eller lignende er en kulturel eller social oplevelse for dem. Besvarelserne vil således vise,
om der er en overvægt af henholdsvis kulturel eller social kapital.
For at opstille et bredere prioriteringsspørgsmål har vi, i spørgsmål 23, opstillet fire
udsagn omhandlende respondenternes arbejdsplads baseret på Bourdieus kapitaler. Her
skal respondenten prioritere udsagnene på en skala fra ”ikke vigtig” til ”meget vigtig”.
Hvis udsagnet “at tjene mange penge” prioriteres som ”meget vigtigt” er det et udtryk
for meget økonomisk kapital. Endvidere vil udsagnet “at have gode kollegaer” og “at det
gavner andre” være udtryk for enten høj eller lav grad af social kapital alt efter i hvor høj
grad respondenten rangere udtrykkene i forhold til de andre. Det sidste udsagn ”at opnå
ny viden”, omhandler den kulturelle kapital, hvor respondenten igen rangerer hvor vigtigt
dette er for vedkommende.
Uddeling af spørgeskemaet
Spørgeskemaet er lavet i undersøgelsesprogrammet SurveyXact, som er en onlinetjeneste.
Denne tjeneste leverer en simpel opbygning, hvor selv respondenter med begrænsede ITfærdigheder har mulighed for at forstå navigationen i spørgeskemaet. Et problem ved
SurveyXact er, at adressen til hjemmesiden med spørgeskemaet er relativt langt. For at
imødekomme for mange frafald på denne baggrund, valgte vi at oprette en hjemmeside
med en mere simpelt adresse4, der linkede videre til SurveyXact.
Vi valgte at distribuere spørgeskemaet ved en husstandsomdeling over to gange med fem
dages mellemrum. I anden omdeling opfordrede vi personer, som endnu ikke havde
besvaret spørgeskemaet, til at deltage (se bilag 4). I hver postkasse lagde vi et brev med
en kort beskrivelse af undersøgelsen og adressen til den oprettede hjemmeside. Hver
beboer i undersøgelsesområdet er således to gange blevet opfordret til at deltage i
undersøgelsen.
For at få et overblik over antallet af enheder i populationen, registrerede vi ved hver af
husstandsomdelingerne opgangens adresse samt antallet af postkasser. På den baggrund
4
www.123hjemmeside.dk/vesterbro
Side 18 af 108
er vi i stand til at lave et estimat over, hvor mange enheder vores genstandsfelt indeholder
(se bilag 5). Vi har i alt uddelt flyers til 737 postkasser. Ved hjælp af tal fra København
Kommunes statistik, kan vi udregne det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand. I alt
var der i 2010 36.586 beboere på Vesterbro fordelt i 19.604 lejligheder (Link:
Københavns Kommune). Dette giver et gennemsnit på 1,87 beboere pr. husstand. Et
overslag på enheder i populationen er dermed 1375 personer.
Ved denne elektroniske distributionsform er vi bevidste om, at der kan være et frafald af
besvarelser fordi respondenterne ikke har adgang til internettet. Vi vurderer dog, at
antallet af boliger uden internetopkobling er relativt begrænset.
Valg af teori
I det følgende vil vi argumentere for, hvorfor vi har valgt at bruge den franske teoretiker
Pierre Bourdieu og den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl.
Pierre
Bourdieu
er
en
teoretiker,
der
blander
metoder
fra
flere
af
de
samfundsvidenskabelige fokusområder. Med sit arbejde forsøger han at skabe et
begrebsapparat, der kan benyttes til at undersøge hvilke dominansforhold, der er til
stede mellem mennesker (Järvinen, 2007: 346). Dermed er han relevant at inddrage i
undersøgelsen af dette projekts problemformulering.
Til at undersøge sådanne dominansforhold benytter han begreberne socialt rum, felt,
praktisk sans, doxa, habitus og kapitaler, som alle er en del af Bourdieus praksisteori.
Bourdieu er af den overbevisning, at man ikke kan undersøge det sociale aspekt mellem
mennesker til bunds, hvis man ikke går i dybden med den empiriske realitet (Bourdieu,
1997: 16). Derfor befinder hans begreber sig dels på et teoretisk abstrakt niveau, og dels
et konkret empirisk niveau.
Som nævnt tidligere ønsker vi at undersøge, om der eksisterer et misforhold mellem
Istedgades beboere og byrummets udtryk i form af dets funktioner. Danskeren Jan
Gehls arbejde er koncentreret om, hvordan man skaber det han kalder byer for
mennesker. Han anlægger et perspektiv, hvor han fokuserer på rummets funktioner som
forudsætning for, at mennesker kan leve et godt liv. Hans udgangspunkt er, at byer skal
vurderes og skabes i øjenhøjde, da det er herfra, at mennesker oplever dem. Han
opstiller selv tolv kriterier for, hvilke funktioner den gode by skal have. Disse kriterier
Side 19 af 108
omhandler så forskellige forhold som beskyttelse, komfort og herlighedsværdier (Gehl
2010: 249). Med Jan Gehls teori bliver vi i stand til at vurdere genstandsfeltets fysiske
mangler og kvaliteter i et menneskeligt perspektiv.
På baggrund af ovenstående gennemgang mener vi, at Pierre Bourdieus avancerede
teoretisk-empiriske apparat og Jan Gehls model for en konkret byrumsanalyse
komplimenterer hinanden. Både i forhold til analyseniveau og fokusområde. Hvor
Bourdieu fokuserer på det menneskelige aspekt, fokuserer Jan Gehl på det fysiske.
Begge teoretikeres arbejde vil blive yderligere uddybet i teoriafsnittet.
Forholdet mellem empiri og teori
De to teoretikere vi har valgt at inddrage i projektet, er, som nævnt i ovenstående, meget
forskellige. Bourdieus praksisteori er, som tidligere omtalt, meget omfattende og
teoretisk tung. Især hvis man vælger at inddrage hele hans begrebsapparat og ikke
afgrænse sig til at have kapitalformerne i fokus. Dette har vi dog valgt i vores projekt.
Jan Gehls teori er ikke så omfattende som Bourdieus. Her er Gehl lettere tilgængelig
med hans 12 kvalitetskriterier samt femtrinsskalaen som de væsentligste i hans teorisæt,
der er forholdsvis nemme at forstå og anvende.
Vi har i dette projekt valgt at indsamle store mængder empirisk data. Først og fremmest
fra vores spørgeskemaundersøgelse, hvor vi ved den kvantitative metode selv har
tilvejebragt det empiri, vi skal bruge for at afdække beboernes fremherskende
kapitalformer. I byrumsanalysen indhenter vi også selv det empiriske data, der skal
bruges for at lave en analyse af byrummet. Sidst, men ikke mindst, benytter vi os af
Conzooms® geografiske informationssystem, hvor vi analyserer de informationer vi
kan aflæse ud fra de forskellige kort. Vi har altså en stor overvægt at empirisk materiale
i vores projekt, som vi vil behandle og sammenholde med vores to teoretikere.
Side 20 af 108
Teori
I det følgende afsnit vil vi gennemgå projekets teori. Vi indleder med Pierre Bourdieus
praksisteori og begrebsapparat. Dernæst gennemgår vi Jan Gehl og hans kriterier for det
gode byrum.
Pierre Bourdieu
I dette projekt beror store dele af det teoretiske arbejde på franskmanden, Pierre
Bourdieus (1930-2002) imponerende mængder af udgivelser. Store dele af disse
udgivelser, bærer præg af at Bourdieu, i sin forskning blander metoder og traditioner fra
filosofi, antropologi og sociologi. Resultatet bliver, at han bl.a. kombinerer kvalitative
interviews med statistik og survey-undersøgelser. Bourdieu var gennem hele sin karriere
optaget af arbejdet i felten og tilbragte lange perioder i enten kontakt. eller umiddelbar
nærhed med det han undersøgte (Järvinen, 2007: 346). I sin forskning forsøger
Bourdieu både at videreudvikle og nytænke, klassikere som Karl Marx og Emile
Durkheims, teoretiske arbejde. Herigennem søger han at skabe en analysemodel, der
kan forstå distinktion og konflikt i avancerede samfund (Wilken, 2006:62). På trods af
sin død lige efter årtusindeskiftet, spiller Bourdieus praksisteori og begrebsapparat,
stadig en vigtig rolle i samfundsvidenskaben.
Da det ikke er alle Bourdieus begreber, der er relevante for arbejdet med dette projekts
problemstilling, vil vi i det følgende gennemgå udvalgte begreber.
Den røde tråd i Bourdieus arbejde er, at han forsøger at belyse, hvem der besidder
magten i forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer. At det foregår på
forskellige niveauer betyder ikke, at han anskuer det i et politologisk perspektiv med
fokus på den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Derimod er hans fokus
rettet mod de mange forskellige sociale sammenhænge, som individer – hos Bourdieu
kaldet agenter – indgår i. I disse sammenhænge mener han, at der er tale om, at nogle
agenter udøver magt over andre agenter. Bourdieu beskriver det som, at nogle agenter
dominerer, mens andre bliver domineret (Bourdieu og Wacquant, 1996:103). Denne
hierarkiske samfundsopbygning skabes både som social konstruktion, og som
konsekvens af objektive strukturer. Denne måde at anskue den samfundsmæssige
totalitet på, er en nytænkning, der bygger bro mellem subjektivismen og objektivismen.
Side 21 af 108
Bourdieu har dog en overvægt af objektivisme i sine teorier (Wilken, 2006: 40). Selv
beskriver han sig som konstruktivistisk strukturalist (Järvinen, 2007: 363).
”Consequently, one could say that there are two orders of objectivity: the objective
classes that I can construct on the basis of income, qualificaitons, number of children
and so on; and the objective classes as they exist in the minds of all agents who are
subject to the scientific classification. These classifications are something the agents
fight over.” (Bourdieu, 1995: 58)
Kombinationen sker, når agenten inkorporerer de objektive sociale strukturer i deres
habitus. I og med, at agenter indgår i sociale sammenhænge, reproducerer de det sociale
rum. Dette skal ikke forstås, som en deterministisk klasse opdeling i eksempelvis
marxistisk forstand, men skal snarer forstås som dynamisk, i den forstand, at agenter
indgår i forskellige sammenhænge eller felter, som ikke kommer i konflikt med
agentens habitus.
Inden for det sociale rum, indgår agenterne på kryds og tværs, i mange større eller
mindre felter. Her indtager agenterne forskellige sociale positioner i relation til
hinanden. Disse positioneringer afstedkommer af de to differentieringsprincipper,
økonomisk og kulturel kapital (Bourdieu, 1997: 21).
Bourdieus begreb, felt, er et udtryk for en social arena, hvor agenterne interagerer og
magtkampene udspilles.
”In everyday practice, the struggle between objectivism and subjectivism is a
permanent one. Everyone seeks to impose his subjective representation of himself as an
objective representation.” (Bourdieu, 1995: 58)
I ovenstående citat, beskriver Bourdieu, hvordan agenternes kamp handler om
positioneringen i feltet. Det er til enhver tid i agentens interesse at dominere feltet, så
agenten får maksimalt udbytte af sine ressourcer, i form af kapitaler.
Et lidt forenklet eksempel på denne komplekse situation, kan være i det musikalske felt.
Her kan nogle agenter ønske at bidrage til at bevare eller forandre feltets struktur, til
eksempelvis at handle om jazzviden. Dette gøres for at udnytte agentens jazz kapital og
Side 22 af 108
dermed dominere feltet. Kampen om at dominere medfører at felterne bliver dynamiske,
da de ikke fastholdes i en struktureret afgrænsning (Bourdieu, 1997: 54).
På trods af, at agenterne forsøger at forandre felterne, accepterer de ved deres
deltagelse, nogle præmisser og regelmæssigheder i feltet. Dette skal ikke forstås som
skrevne paragraffer eller regler, men derimod som ubevidst forståelse og handlinger.
Disse præmisser og regelmæssigheder vil variere fra felt til felt. Felterne positionerer
sig altså i relation til hinanden. Det som er i orden i et felt eksisterer kun i modsætning
til, hvad der ikke er i orden i et andet felt. Bourdieu sammenfatter disse forestillinger om
normalt og unormalt, kvalificering og diskvalificering under begrebet doxa (Bourdieu,
1997: 137).
Som tidligere nævnt, er begrebet habitus helt grundlæggende for forståelsen af
Bourdieus tænkning. Det er de enkelte agenters habitus, som er afgørende for deres
ageren og deres forståelse af situationer i forskellige felter. Dette kan sammenfattes som
agentens praktiske sans (Bourdieu, 1997: 44).
Agenternes barndom spiller en
grundlæggende rolle i dannelsen af habitus. Når børn opdrages af deres forældre til at
agere på bestemte måder i bestemte situationer, påvirkes agentens habitus. Når man i
barndommen lærer at begå sig, har det en større påvirkning end de oplevelser agenter
får senere i livet. Visse af disse oplevelser bliver endog indlejret i kroppen, og får
betydning for erindring og praksis (Wilken, 2006: 44). Dette kommer til udtryk i
kropslige handlinger. Et tidligt eksempel herpå, er at nogle brugte bagsiden af
håndfladen til at tørre sig om munden, mens andre brugte en serviet. Dette er blot et
eksempel på en kropslig handling, der viser forskelligheden i agenternes habitus.
Habitus ligger til grund for, hvilke felter og med hvem, agenter vælger at interagere
med. Her spiller agentens distinktion ind. Evnen til at vide, hvordan man skal opføre
sig, eksisterer kun i kraft af relationen til andre egenskaber (Bourdieu, 1997: 20).
Yderligere vælger agenterne felter efter, hvorvidt andre agenter i feltet har værdier og
dermed habitus, der minder om agentens eget. Denne selektions mekanisme sikrer et
forholdsvist stabilt habitus, hvor agenten bliver bekræftet i deres tidligere
positioneringer og fravalg af situationer, der udfordrer agentens habitus (Järvinen, 2007:
353). På den baggrund er agenter tilbøjelige til at diskutere politik med agenter, som har
samme opfattelse som agenten selv. En agent vil hellere diskutere politik med en agent,
som ligeledes anerkender demokrati, end en agent som går ind for anarki.
Side 23 af 108
Habitus spiller ligeledes en central rolle i forhold til, hvilke kapitalformer vi tilskriver
mest værdi. Helt overordnet arbejder Bourdieu med tre kapitalformer: den økonomiske,
den kulturelle og den sociale. Herudover taler han om en fjerde kapitalform, den
symbolske kapital. Denne er kendetegnet ved, at det er den kapitalform de andre bliver
transformeret til, når man opstiller den samlede mængde af kapital (Bourdieu, 1997: 21
ff.).
Bourdieu mener, at den økonomiske og den kulturelle kapitalform, er de mest
fremtrædende i højtudviklede samfund som Danmark. Dette skyldes, at det er de mest
effektive former for kapital (Bourdieu 1997: 21).
Den økonomiske kapitalform er den lettest forstået af de tre kapitalformer. Økonomisk
kapital er udtryk for penge og andre materielle ressourcer. Agenter som er selvstændige,
ledere, eller har en høj indkomst, vil derfor være i besiddelse af meget økonomisk
kapital. Omvendt vil agenter på overførselsindkomst, eller med lav indtægt, besidde en
ringe grad af økonomisk kapital (Bourdieu 1997: 21).
Den kulturelle kapitalform handler grundlæggende om oplysning og viden, om
eksempelvis politik, samfundsdebat, historie, sprog og kunst. Derfor vil agenter med
længere varende uddannelse besidde meget kulturel kapital. Herudover vil kunstnere,
politikere og meningsdannere ligeledes besidde store mængder af kulturel kapital
(Bourdieu 1997: 21). Den kulturelle kapital kaldes også informations kapital. Dette
beror på, at agenter udvider sin referenceramme gennem informationer (Bourdieu og
Wacquant, 1996:104).
For at have kulturel kapital er det en forudsætning, at agenten har adgang til denne i sin
objektiverede form. Kulturel kapital optræder i sin objektiverede form som bøger,
teorier og teknikker (Järvinen, 2007: 352). Ydermere skal agenten være i stand til at
tolke kulturens referencesystem. Det vil sige, at agenten har indsigten til at sætte en
kunstners værk i relation til en anden kunstners værk. Altså evnen til at placere Van
Goghs malerier under ekspressionismen.
Den sidste af Bourdieus kapitalformer er den sociale kapital. Denne kapitalform er
kendetegnet ved, at agenterne har et veludviklet netværk. Hvis en agent sidder i en
position, hvor han eller hun opbygger, eller har adgang til, et netværk kan agenten bruge
dette til at opnå en række fordele (Järvinen, 2007: 352).
Side 24 af 108
”Social kapital er summen af de eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte
eller gruppen har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller
mindre officielt anerkendte ’forbindelser’, hvilket vil sige summen af den kapital og
magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk” (Bourdieu og Wacquant, 1996:
105)
Den sociale kapital kommer altså til udtryk, når en agent benytter sit netværk.
Som nævnt tidligere opererer Bourdieu med den overordnede kapital, symbolsk kapital,
som er den kapitalform de tre andre transformeres til. Dette sker, når en kapitalform
tillægges en symbolsk værdi, inden for et specifikt felt. Et eksempel er, at en person
med meget økonomisk kapital betragtes som begavet, og derfor får mulighed for at
udtale sig om stort og småt, i alverdens sammenhænge (Rosenmeier, 2007:14).
Operationalisering af Bourdieu
I vores analyseafsnit vil vi, ud fra Bourdieus praksisteori, undersøge hvilke
kapitalformer der er de fremherskende i vores genstandsfelt. Som indledning til dette
arbejde, er vi som undersøgere, nødsaget til først at konstruere det sociale rum og
derved gøre brug af det Bourdieu kalder det generative princip.
”I det sociale univers man studerer, er der forskellige former for magt og kapital som
gør sig gældende(…)Det generative princip er simpelthen disse magt og kapitalformers
fordelingsstruktur.” (Bourdieu, 1997: 53)
I afsnittet om afgrænsning blev det præciseret, at Istedgade er det rum vi arbejder med.
Vi vælger derfor at konstruere dette fysiske rum, som det overordnede felt vi arbejder
med. Altså en art makrofelt. Inden for dette Istedgadefelt, vil der eksistere en række
mindre felter, som det kunstneriske felt, det kulinariske felt etc. Hovedfokus vil dog
ligge på makrofeltet, da dettes værdier eller kapitaler, i vores optik er udtryk for den
dominerende værdi i feltet Istedgade. Det skyldes, at feltet fungerer som en kampplads,
hvor feltets agenter, forsøger at få mest mulig indflydelse, og derigennem udbytte af
deres kapital.
I byrumsanalysen undersøger vi hvilke funktioner eller forretninger, der er dominerende
i bybilledet. Vi mener, at kulturel kapital i sin objektive form, eksisterer som gallerier,
kaffebarer etc. Den økonomiske kapital er primært synlig ved dyrere forbrugsvarer. Den
Side 25 af 108
sociale kapital vil komme til udtryk ved steder, hvor der er plads til socialisering5. Ved
denne fremgangsmåde operationaliserer vi Bourdieus kapitalbegreber.
Jan Gehl
Jan Gehl (f. 1936) blev uddannet arkitekt i 1960, og udgav i 1971 bogen ”Livet mellem
husene”. Denne udgivelse var banebrydende inden for samtidens planlægning.
Planlægningen i tiden omkring bogens udgivelse, var således præget af modernismes
planlægningsidealer. Denne bestod i, at store enkeltstående huse og brede veje til den
øgede privatbilisme, blev væsentlige faktorer, når byer og nye byområder skulle
planlægges (Gehl, 2010: 13).
Jan Gehl ønsker at få den menneskelige dimension tilbage i planlægningen, og dermed
skabe levende, trygge, bæredygtige og sunde byer. Har man en by, der opfylder alle fire
målsætninger, har man ifølge Gehl, en god by. Omsorg for bløde trafikanter, og bylivet
i almindelighed, spiller en væsentlig rolle i Gehls opfattelse af en god by. Han ligger
stor vægt på, at hvis man inviterer mennesker til at gå og cykle, vil det have en
selvforstærkende effekt. Årsagen er, at en levende by med mange mennesker i
bybilledet, trækker flere mennesker til, og herved øger trygheden. Gehl citerer en
islandsk saga: ”mennesker er menneskers største glæde” (Gehl, 2010: 33ff). En anden
gevinst, ved at invitere til at gå og cykle, er at disse transportformer er CO 2-neutrale og
vil medvirke til mindre støj og forurening. Samtidig er de mindre pladskrævende end
privatbilisme. Gehl mener endvidere, at det offentlige transportsystem styrkes, hvis det
er nemt og trygt at komme til og fra busstoppesteder og togstationer (Gehl, 2010: 17).
Endnu en sidegevinst ved at invitere til gang og cykling, er at man skaber en by med
sunde indbyggere. Herved modvirkes den tendens, der har været til, at flere rammes af
livsstilssygdomme forårsaget af stillesiddende arbejde og en inaktiv fritid (Gehl, 2010:
17).
Gehl kritiserer by- og trafikplanlægningen, der gennem længere tid har tilgodeset
bilismen, og dermed nedprioriteret de bæredygtige transportformer. I stedet for at løse
de trafikale problemer ved at bygge flere veje og parkeringspladser, burde man i stedet
indsnævre veje og afskaffe parkeringspladser. Gehl skriver: ”Hver by får præcis så
megen trafik, som der er fundet plads til.” (Gehl, 2010: 19).
5
For uddybning af forretningsinddelingen se afsnit om funktionsoptælling.
Side 26 af 108
Jan Gehl konkluderer, at det gode byrum kan aflæses på, i hvor høj grad det inviterer
helt fra den store skala, såsom bygninger, vind og vejr, ned til kvaliteten af f.eks.
fortovets overflade (Gehl, 2010: 27). I bogen, ”Det nye byliv” fra 2006, præsenterer
Gehl første gang de 12 kvalitetskriterier. Disse skal opfyldes for, at et byrum kan være
en forudsætning for liv, og derved kategoriseres som vellykket. Modellen er
videreudviklet i Gehls seneste bog, ”Byer for mennesker”, fra 2010. Grundlæggende
mener Gehl, at man ved at invitere til gang og cykling, kan ændre brugsmønstre i
hverdagen,. Resultatet skal blive, at man eksempelvis går til sit nærmeste supermarked,
frem for at tage bilen (Gehl, 2010: 27).
De 12 kriterier er opdelt i tre grupper; beskyttelse (tre kriterier)6, komfort (seks
kriterier)7 og herlighedsværdier (tre kriterier)8. Gehl har i ”Det nye byliv” rangeret en
række københavnske pladser og gader, og givet karaktererne god, nogenlunde og ringe
til hvert af de 12 kriterier. Jo flere kriterier, der får karakteren god, des bedre
forudsætter rummet liv (Gehl et al, 2006: 106).
Gehls metode til at vurdere et rum, er med de 12 kriterier gjort let tilgængeligt, og vi har
derfor overført dem til vores genstandsfelt. Vi har med afsæt i Gehls teorier analyseret
byrummet, og givet karaktererne god, nogenlunde og ringe. De 12 kriterier suppleres af
en femtrinsskala, der rangerer byen i øjenhøjde alt efter, hvor aktiv eller inaktiv
stueetagens udformning er Hvis der er hyppige skift i facadens udtryk, og mange døre,
vil dette invitere til liv foran bygningerne. Facaden skal have mange detaljer og må helst
ikke indeholde passive enheder. Gehl vurderer, at 15-20 døre pr. 100 meter, er en aktiv
facade, og at antallet af døre pr. 100 meter i øvrigt er en god indikator for, i hvor hør
grad facaden indbyder til længerevarende ophold, og derved liv i byrummet (Gehl,
2010: 251).
Jan Gehl har altså mennesket som udgangspunkt i sin tilgang til byplanlægningen. Han
er optaget af, hvordan mennesker orienterer sig. Han påviser, at mennesker visuelt
orienterer sig horisontalt, idet øjet er indrettet til at se fremefter. Samtidig har
mennesker lettere ved at se nedad, hvor vi kan se 70-80 grader under vandret. Opad er
6
Beskyttelse mod trafik og ulykker, beskyttelse mod kriminalitet og vold, beskyttelse mod ubehagelige
sansepåvirkninger (Gehl, 2010: 249).
7
Muligheder for at gå, muligheder for at stå/ophold, muligheder for at sidde, muligheder for at se,
muligheder for at tale høre, muligheder for udfoldelse/aktiviteter (Gehl, 2010: 249)
8
Skala, muligheder for at nyde positive aspekter ved klimaet, æstetiske kvaliteter og positive
sanseindtryk (Gehl, 2010: 249)
Side 27 af 108
synsfeltet begrænset til 50-55 grader over vandret (Gehl, 2010: 49). De øvrige
sanseapparater, øre og næse, og menneskets bevægelsesapparat er også rettet fremad,
hvilket byplanlægningen ifølge Gehl, bør tage højde for. Mennesket mister forbindelsen
til byplanen, hvis det skal forsøge at overskue bygninger, der er højere end fem etager.
Et velfungerende byrum har ifølge Gehl svært ved at eksistere i byggeri over denne
højde (Gehl, 2010: 51).
Operationalisering af Jan Gehl
De 12 kvalitetskriterier har, som nævnt i ovenstående, hver specifikke krav til det gode
byrums udformning. Kravene spænder fra bredden af fortovene til beskyttelse mod
ubehagelige sanseindtryk. Gehl gør disse indtryk målbare, først i ”Det nye byliv”, og
senere i sin hans bog ”Byer for mennesker”. Her har Gehl udviklet en Værktøjskasse,
der detaljeret beskriver hvordan og hvad man skal undersøge, for at kunne
operationalisere hans teoriapparat. (Gehl, 2010: 248). Dette er de 12 kvalitetskriterier og
femtrinsskalaen. Vi vil gå struktureret til værks med denne værktøjskasse, der fordrer at
vi laver en optælling af funktioner og døre samt vurderer bl.a. fortove, facader, sidde, gå
og stå forhold.
Som konsekvens af vores afgrænsning til en handelsgade, mener vi, at
kvalitetskriterierne har forskellige vægtning. Vi har derfor taget gadens overordnede
funktion i betragtning. Dermed tilpasser vi Gehls kvalitetskriterier efter vores
afgrænsning, således at relevante kriterier får en højere vægtning, mens irrelevante ikke
bliver taget i betragtning i rangeringen.
Som ovenstående har vist, er der tale om en udpræget kvalitativ metode, idet vi
forholder os subjektivt fortolkende til byrummet. Det er altså vores egen vurdering af
Gehls kvalitetskriterier.
Der er mange former for metodisk observation, bl.a. ”One-way-screen” der er defineret
ud fra, at man observerer alt omkring sig, men observatøren er usynlig overfor det/den
observeret. En anden form for observation er ”deltagerobservation”. Dette er
karakteriseret som værende tovejs-kommunikation, hvor observatøren deltager i en
gruppe eller den forsamling som undersøges (Fisker et al., 1977:27). Vi har dog valgt at
afgrænse os fra disse metoder og overvejelser i vores observation af byrummet, da vi
ikke har mulighed for at påvirke byrummet i vores analyse.
Side 28 af 108
Analyse
I det kommende afsnit vil vi indlede med en funktionsoptælling. Herefter vil vi i en
analyse
sammenholde
vores
besvarelser
fra
spørgeskemaet
med
Bourdieus
begrebsapparat, og de data vi har indhentet fra Conzoom®faktor. Herudover vil vi, på
baggrund af Jan Gehl, lave en byrumsanalyse, hvor vi inddrager dele af spørgeskemaet.
Funktionsoptælling
For at komme nærmere et samlet udtryk for vores område, og for at kunne fortælle mere
om rummets funktioner, har vi valgt at undersøge fordelingen af funktioner i byrummet
efter vores kategorisering9. Resultaterne af optællingen ses på nedenstående kort, og
viser at den dominerende butikstype i vores område er specialbutikker. Dette skal ses i
lyset af, at vores kategorisering af specialbutikker dækker meget bredt. Det er alligevel
sigende, når man sammenligner forekomsten af specialbutikker med forekomsten af
kæder, at f.eks. tøj- og skobutikkerne i vores område har et særligt udtryk. Dette
skyldes, at der er tale om unikke
butikker frem for store butikskæder
med tøj og lignende. Vi har gennem
vores analyse konstateret, at der
inden for vores område ikke er
koncentrationer
af
butikker,
der
forudsætter høj økonomisk kapital,
men at disse tværtimod er jævnt
fordelt over det undersøgte område.
I byrummet ses det, at specialbutikker ligger side om side med dagligvarebutikker samt
begge kategorier af beværtninger.
9
Specialbutikker, dagligvarer, dyr beværtning, billig beværtning, service og kæder/andet.
Side 29 af 108
1 Kort over Istedgades funktioner
På kortet ses det, at byrummet består af; 46 specialbutikker, 11 dagligvarebutikker, 21
servicebutikker, 21 billige beværtninger, 12 dyre beværtninger og 15 kæder/andet.
Vi kan altså konstatere, at genstandsområdet har et homogent udtryk. Dermed vil vi
tilrettelægge projektets analyseafsnit jf. afsnittet om analysestrategi.
Conzoom® kort
I det følgende afsnit vil vi foretage en analyse af kort lavet på baggrund af Geografisk
Informations System (GIS), Conzoom®. Hvert af kortene er udvalgt, så de kan bidrage
til den samlede analyse af Istedgades beboere. Kortene vil vise eventuelle forskelle i de
udvalgte parametre i forhold til resten af Danmark. Dette bliver således illustreret i
celler på 100 meter gange 100 meter. Vores område berører 14 celler, disse er markeret
med sort i kortmaterialet. I afsnittet vil kortene blive gennemgået adskilt.
Conzoom ® alder
Dette Conzoom® kort viser aldersfordelingen på Istedgades beboere. Beboernes alder
er grupperet således at jo lavere tal des lavere alder (se bilag 1 figur 1).
Det overordnede billede er, at der er en overrepræsentation af beboere, som befinder
sig i gruppen under 39 år. Herudover er det interessant, at de tre celler, som indeholder
Side 30 af 108
den største del af Istedgade, har tallet et. Dette betyder, at der i disse celler er en
overrepræsentation af beboere i alderen 17- 22 år. De resterende celler i området har
talværdierne to og tre. I disse celler er der derfor tale om, at beboere i alderen 23 til 29
og 30-39 er overrepræsenteret. Disse grupper er jævnt fordelt over genstandsfeltet.
Conzoom® uddannelse
Dette Conzoom® kort bygger på de enkelte husstandes uddannelsesniveau. Det viser
det højeste gennemførte uddannelsesniveau i husstanden, og inddrager derfor ikke alle i
husstandens uddannelsesniveau. I modsætning til førnævnte kort om alder har dette GIS
ikke en kronologisk opbygning med kortest uddannelse som laveste tal og længste
uddannelse med højeste tal (se bilag 1 figur 2). Derfor vil vi her gennemgå, hvilken
overrepræsentation cellerne i genstandstandområdet har.
På kortet ses det, at vi har én treer beliggende ved Eskildsgade. Denne har en
overrepræsentation af beboere med alment gymnasieniveau.
Der er tre firere. De to ligger ved Saxogade og den sidste ved Absalonsgade. Disse tre
celler indeholder store dele af Istedgade.
Side 31 af 108
Der er fem celler med femmere, hvilket vil sige beboere med en erhvervsgymnasial
uddannelse. Her er det interessant, at fire af disse er koncentreret i enden mod Enghave
Plads. Den sidste er placeret ved Dannebrogsgade.
Der er én syver beliggende mellem Gasværksvej og Eskildsgade. Denne celle har en
overrepræsentation af personer med lang videregående - og forskeruddannelse.
Der er én nier beliggende ved Istedgade overfor Skydebanegade. I denne celle er der
overrepræsentation af beboere med mellemlang videregående uddannelse.
Til sidst er der tre tiere. Disse er placeret ved Gasværksvej, Skydebanegade og Enghave
Plads. Disse celler har en overrepræsentation af kortere videregående uddannelser.
Conzoom® beskæftigelse
Dette Conzoom® kort viser, hvad beboerne er beskæftiget med. I modsætning til
ovenstående kort er dette opgjort på personniveau (se bilag1 figur 3).
På dette kort er det bemærkelsesværdigt, at ingen af cellerne har en overvægt, af
beboere placeret i gruppe et og to. Disse grupper består af pensionister og efterlønnere.
Genstandsfeltet har derfor enten en meget lav andel af beboere fra denne gruppe eller en
decideret underrepræsentation. De resterende celler har en overrepræsentation af
førtidspensionister, beskæftiget på højniveau, højniveau, topledelse og selvstændige.
Side 32 af 108
Herudover er der hele seks celler, hvor der er overrepræsentation af arbejdsledige i
forhold til resten af landet. Da 10 udtrykker høj niveau beskæftigelse, og 1 udtrykker
ingen beskæftigelse, vurderer vi, at 5 er et udtryk for studerende. Dermed ses det, at
området har en overrepræsentation af studerende.
Conzoom® – velstand
Det sidste kort beskriver beboernes samlede velstand i forhold til resten af Danmarks
befolkning (se bilag 1 figur 4). Denne velstandsfaktor er sammensat af en række
faktorer, der indvirker på beboernes generelle velstandsniveau. På kortet ses det at der
er tale om, at genstandsfeltet har et relativt homogent velstandsniveau. De fleste celler
er således ettere, toere og treere, hvilket indikerer en overrepræsentation af beboere med
et lavere velstandsniveau. De eneste celler der skiller sig ud er Enghave Plads med en
otter og Skydebanegade med en nier. Disse har således en overrepræsentation af et
relativt højt velstandsniveau.
Side 33 af 108
Sammenfatning
Generelt er der tale om et relativt homogent genstandsområde, idet at det kun er få
celler, der adskiller sig i deres type af overrepræsentation. Der er altså typisk tale om de
samme generelle under- og overrepræsentationer. Området er kendetegnet ved at have
en stor andel af yngre beboere. Ligeledes er området overrepræsenteret i flere af
uddannelseskategorierne. I forhold til beskæftigelse har området en overrepræsentation
af ledere og beskæftigede på højt niveau. Alle disse overrepræsentationer er i forhold til
resten af Danmark.
Analyse af spørgeskemaundersøgelsen
Indledningsvist har vi frasorteret besvarelser fra respondenter, der er bosat uden for
vores område ved hjælp af identifikationsspørgsmålet omkring respondentens
postnummer. Herefter har vi 107 besvarelser, der stemmer overens med vores
genstandsfelt. Det drejer sig om følgende postnumre: 1650, 1660, 1663, 1665, 1668 og
1709. Det er disse besvarelser, der analyseres og behandles i dette afsnit.
Som nævnt i metodeafsnittet har vi en omtrentlig population på 1375 personer. Vi har
fået 107 gennemførte besvarelser. Dermed udgør respondenterne 7,8 procent af den
Side 34 af 108
samlede population. For at kompensere for den relativt lave besvarelsesprocent, kræver
vi at der skal være en overvægt på 2/3 inden for hver kategori, for at kunne generalisere
for alle feltets agenter. Vi mener at der ved 2/3 overvægt vil være en overvejende
sandsynlighed for, at overvægten er gældende for alle agenter i feltet.
Vi vil ikke analysere spørgsmålene i kronologisk rækkefølge, men derimod med afsæt i
de tre kapitalformer: økonomisk kapital dernæst kulturel kapital, og til sidst social
kapital. Til sidst vil vi i analysen konkludere hvilken, eller hvilke kapitalformer, der er
de mest fremherskende i vores felt.
Den dominerende alder blandt respondenterne er 37 år. Ud af 107 besvarelser er 34
personer ældre end 37, og 73 personer er yngre end 37 år. Den sidste gruppe udgør
således mere end 2/3 af vores respondentgruppe. Sammenholdes vores resultat med
Conzoom®aldersfaktor, finder man en tydelig overensstemmelse her i mellem. Her kan
vi udlede, at størstedelen af befolkningen i vores genstandsfelt er mellem 17 og 39 år,
da cellerne omkring Istedgade kun spænder fra 1-3, og afspejler lav diversitet i
overrepræsentationen. Da det er mere end 2/3 af respondenterne som er 17-39, anser vi
dette for sandsynligvis at gælde for hele genstandsfeltet.
Økonomisk kapital
I dette afsnit vil vi gennemgå de parametre vi har opstillet omkring Bourdieus
praksisteori som indikatorer for økonomisk kapital.
Ud fra bilag 7 kan vi udlede at gruppen med lav økonomisk kapital udgøres af 37,7
procent af respondenterne, og således strækker sig over pensionist/efterlønsmodtager,
elev/lærling, studerende/skoleelev, offentlig ansat lønmodtager og selvstændig, med en
årlig indkomst i intervallet 0 - 249.999 kr. At vi har så høj en andel af respondenter, der
tilhører denne gruppe af lav økonomisk kapital, skal ses i lyset af at
studerende/skoleelever, udgør næsten en tredjedel af respondenterne.
Den næste gruppe nogen økonomisk kapital udgøres udelukkende af offentlig – og
privatansatte lønmodtagere. Disse udgør 17,0 procent af vores respondenter. Meget
økonomisk kapital udgøres af 39,6 procent af vores respondenter, da disse tjener
350.000 kr. eller derover. Her er den største gruppe privatansatte, den næststørste
Side 35 af 108
offentlige ansatte og den sidste gruppe er selvstændige. Det er således tydeligt at der
eksisterer en økonomisk polarisering blandt respondenterne, da der er en overvægt både
af meget kapital og lav kapital. Der er således en stor potentiel konfliktzone i forsøget
på at påvirke feltet Istedgade, for de to modsætninger blandt respondenterne.
Det er bemærkelsesværdigt, at gruppen med en indkomst på over 350.000 kr. udgør den
største andel af vores respondenter, da gennemsnitsniveauet for hele Vesterbro udgør
247.000 kr. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 274.000 kr. (Link: Danmarks
statistik).
Når det kommer til respondenternes beskæftigelse, er lige over en 1/3 (36,8 procent)
enten privatansatte eller selvstændige, og efter vores parameter besidder disse agenter
meget økonomisk kapital. De offentlige ansatte udgør 27,4 procent. Respondenterne i
denne kategori, er parametriseret som nogen økonomisk kapital. 33,1 procent udgøres af
gruppen med lav økonomisk kapital. Denne gruppe er i høj grad karakteriseret ved
respondenter, der ifølge vores spørgeskema, er studerende (se bilag 6, spørgsmål 4). Når
vi sammenholder dette resultat med Conzoom®beskæftigelse, bekræfter det områdets
overrepræsentation af studerende. Her kan vi se, at cellerne omkring Istedgade ligger
mellem 9, 7, 5, 4 og 3, hvor der er et markant flertal af celler i grønne nuancer (5, 4 og
3), hvilket er udtryk for en overrepræsentation af studerende i forhold til resten af
Danmark. Disse har naturligvis ikke tilgang til større økonomiske ressourcer.
Side 36 af 108
I spørgsmål tolv, hvor vi har spurgt til om man i husstanden ejer bil, båd, kunstartikler
eller lignende, har vi delt resultatet op i to. Antallet af respondenter der ejer bil,
sommerhus, eller båd vil vi gennemgå under økonomisk kapital, mens resten af
svarmulighederne vil blive gennemgået under kulturel kapital.
Vi kan af dette spørgsmål udlede, at 46 af vores respondenter ejer bil, båd, sommerhus,
og/eller kolonihavehus/fritidshus. Det er vigtigt at fastlægge, at disse respondenter godt
kan være indehavere af flere af ovennævnte ejendele, men grundet fejl i opsætning af
selve spørgeskemaet, arbejder vi kun ud fra, at respondenterne ejer én af ovenstående.
Dog har vi vurderet at spørgsmålet alligevel er validt10, da vi får svar på det vi spørger
om.
Vi vælger altså, at se isoleret på andelen af respondenter der ejer en bil, da vi har antaget
at dette er et parameter for økonomisk kapital11. Denne sondring sker, fordi det i
Danmark, er relativt dyrt at eje en bil på grund skatter og afgifter. Hvis vi ser på vores
respondenters besvarelser, ligger antallet af beboere med bil væsentligt over det
generelle niveau for hele Vesterbro. Af vores respondenter har ca. 35 procent bil, mens
tallet for Vesterbro som helhed kun udgør 14,8 procent (Link: Københavns Kommune).
Af denne grund ser vi dette parameter, som en indikator for meget økonomisk kapital
hos vores respondenter.
Vi kan ud fra vores tre opstillede parametre for økonomisk kapital, hermed konkludere
at den dominerende gruppe af respondenter, besidder meget økonomisk kapital frem for
nogen eller lav. Dette på trods af, at det kun er en lille overvægt ved hvert parameter. Da
overvægten ikke er på 2/3, kan vi på baggrund af spørgeskemaet ikke udlede at dette
også er tilfældet for feltets agenter.
Kulturel kapital
Ifølge Bourdieu er parametrene for meget kulturel kapital, at man har en
længerevarende
uddannelse,
besidder
sprogets,
kulturens
og
politikkens
referencesystemer mm. Jo længere uddannelse desto mere kulturel kapital, da dette er
en vigtig faktor for at give agenten de kulturelle referencefærdigheder. Vi vil her
gennemgå vores parametre i spørgeskemaundersøgelsen for kulturel kapital.
10
11
Dette vil også gøre sig gældende for spørgsmål tolv under Kulturel kapital
Se metode afsnit
Side 37 af 108
Vores første parameter for kulturel kapital omhandler uddannelse. Derfor har vi
adspurgt vores respondenter om deres sidst afsluttede, eller igangværende uddannelse.
Hele 80,3 procent af vores respondenter har afsluttet, eller er i gang med en lang eller
mellemlang uddannelse, og befinder sig således i gruppen af agenter med meget kulturel
kapital. Gruppen med nogen kulturel kapital består af 14 procent, mens der kun er 5,6
procent med grundskole eller erhvervsuddannelse, - lav kulturel kapital. Ud fra dette
kan vi udlede, at den kraftigste indikator for kulturel kapital, således har en klar
overvægt i vores felt. Dette skyldes, at vi har en overvægt, der klart overstiger 2/3. Vi
kan derfor med overvejende sandsynlighed sige, at dette også gør sig gældende for hele
feltet.
Besiddelse af eller forståelse for kunst, er som tidligere nævnt en stærk indikator for
meget kulturel kapital. Af denne grund har vi i spørgsmål tolv, spurgt til om
respondenterne i feltet ejer kunstartikler og/eller designermøbler. Dette bygger vi på, at
man for at eje kunstartikler må have en relation til kunst.
28 af vores respondenter har svaret at de er indehavere af kunstartikler, og 43 har svaret
at de ejer designermøbler. Flere kan eje begge dele, men som nævnt kan dette ikke
aflæses af svarene i spørgeskemaet12. Her antager vi, at både det at eje designermøbler
og kunstartikler er en indikator for kulturel kapital. Der er altså ikke tale om 2/3 af de
104 besvarelser, og derfor indikerer resultatet ikke et udtryk for meget kulturel kapital.
Set i lyset af, at studerende næsten udgør 1/3 af vores respondenter, og at de samtidig er
12
Se under økonomisk kapital.
Side 38 af 108
indehavere af en del kunstartikler, samt designermøbler (Se bilag 8) kan det dog antyde,
at de studerende respondenter, med deres beskedne indkomst, alligevel prioriterer kunst
og designermøbler. Samtidig har vi en overvægt af respondenter, der har en årsindkomst
større end 350.000 kr., der er indehaver af kunstartikler eller designermøbler (Se bilag
9). Idet der er tale om smag i prioriteringen af kunstartikler og designermøbler, kan man
argumentere for, at respondenterne her indgår i et kunstfelt, og til en vis grænse også har
samme habitus.
Der er 42 af respondenterne, der hverken ejer bil, båd, sommerhus, kunstartikler eller
designermøbler og andet. Det er altså næsten 2/3 af respondenterne, som er indehavere
af objekter, der peger i retning af, at respondenterne besidder enten økonomisk eller
kulturel kapital. Dette må siges at være den dominerende del af respondenterne. Dermed
kan man diskutere, at der er en oplagt konfliktzone omkring dominansen i feltet, mellem
disse to kapitalformers respondenter.
Vi har spurgt til, hvordan respondenterne bruger deres nærmiljø. Dette har vi gjort for at
kortlægge både kulturel, økonomisk og social kapital, samt til nøgternt at kortlægge
beboernes brug af feltet, inden for en tidsperiode på 7 dage.
Vi kan aflæse at hele 75,7 procent har besøgt enten cafeer, restauranter, kaffebarer eller
(se bilag 6). Her argumenterer vi for, at alle kapitaler spiller en rolle. Ud fra dette vil vi
udlede, at der er tale om en gruppe relativt ressourcestærke respondenter, da de både ses
med deres netværk i nærmiljøet, har økonomisk råderum til at gå ud, interesserer sig for
det kunstneriske og musikalske, samt tager på restauranter/kaffebarerne/cafeerne mm. i
nærmiljøet. Da vi gik i gang med analysen, blev det klart for os, at det havde været mere
optimalt, at have opdelt kategorien i separate kategorier, så vi havde skilt restauranter
og cafeer fra kaffebarer. Dette havde været relevant ud fra den optik, at kaffebarer i dag
er blevet til andet, end et sted hvor man blot drikker en kop kaffe. Især på Vesterbro er
kaffebarerne kendt for at have et kulturelt og/eller specielt udtryk. På flere af stederne
sælges andet end kaffe, eksempelvis vinylplader, mens andre af kaffebarerne gør det til
en mærkesag at være økologiske og biodynamiske. Kaffebarerne er altså blevet til små
kulturinstitutioner, og er ikke kun sociale mødesteder med dyr kaffe (Link: Politiken 2
og Link: Politiken 3). Vi har ydermere adspurgt vores respondenter, om de inden for de
sidste 7 dage har benyttet sig af specialbutikker, som er en indikator for kulturel kapital.
Det er bemærkelsesværdigt, at der er en direkte sammenhæng mellem brugen af
Side 39 af 108
specialbutikker og indkomst, da vores respondenter oftere går i specialforretninger desto
højere deres indkomst er (se bilag 10).
Ifølge Bourdieu hører det at have kulturel kapital, blandt andet sammen med at have
viden om det samfund man lever i. Denne højnes gerne i form af at udvide sit intellekt.
Af vores respondenter har 28 procent benyttet sig af biblioteket, indenfor de sidste 7
dage. Dette er med en koncentration af studerende og offentlig ansatte, hvor
privatansatte følger lige efter (se bilag 11).
Hvis vi ser på hvor mange af de adspurgte der har været til udstilling, koncerter eller
lignende inden for en uge, drejer det sig om 17,8 procent. Da det er målt på besøg
indenfor 7 dage, er tallet relativt højt i modsætning til at gå på biblioteket. Udstillinger
og koncerter er sjældent gratis og udbuddet kan være begrænset til færre ugedage end
bibliotekerne.
Derfor
kan
vi
konkludere,
at
kulturel
kapital,
målt
på
udstillinger/koncertbesøg, ligger i den højere ende med et besøgsantal på 19 ud af 107
på en uge. Sammenlagt med et stort antal biblioteksbesøg i respondentgruppen fortæller
deres aktiviteter i nærmiljøet, at de ud fra dette parameter besidder meget kulturel
kapital. Til trods for at vi vurderer tallet som højt, kan det ikke bruges til at give et
overordnet billede af feltet.
For at gå endnu mere i dybden med den kulturelle kapital, har vi spurgt til hvor mange
gange respondenterne inden for de sidste 30 dage, enten har været i teateret, til
koncerter, på museer/galleri eller til udstilling, i biografen, til debat/foredrag, deltaget i
en demonstration eller andet nærliggende. 62 respondenter har svaret på dette
spørgsmål. Vi må derfor antage, at de resterende 42 ikke har været til noget af
ovenstående inden for de sidste 30 dage. Resultatet viser, at langt de fleste kun har
været til ét af ovennævnte arrangementer, en mindre gruppe to gange, mens nogle
enkelte har været 3 eller flere gange. Idet en overvægt – men ikke en dominerende
overvægt - af respondenterne har været til et kulturelt arrangement inden for de sidste
30 dage, må vi konkludere, at respondenterne besidder nogen kulturel kapital.
En vigtig indikator for at besidde meget kulturel kapital er, som tidligere nævnt, et højt
uddannelsesniveau, men også det at være interesseret i politik, kunst, sproget mm. Dette
kalder Bourdieu informationskapital, som en væsentlig underkategori for kulturel
kapital (Bourdieu & Wacqaunt,1996:104). Vi har spurgt respondenterne i vores
Side 40 af 108
genstandsfelt, hvor interesserede de er i politik og samfundsdebat. 48,6 procent af
respondenterne svarer dertil, at det i høj grad er noget der interesserer dem. 40,2 procent
har svaret i nogen grad mens 11,2 procent har svaret i ringe grad. Ingen har svaret slet
ikke. Disse svar stemmer godt overens med det næste spørgsmål. Her forsøger vi at
opfange inkonsistens, ved at undersøge om respondenterne rent faktisk hører/ser eller
lytter til nyheder (se bilag 12). Vi antager at man har meget kulturel kapital, hvis man
flere gange dagligt eller en gang om dagen holder sig orienteret ved hjælp af nyheder.
Hele 83,2 procent gør dette, og derfor giver det os et tydeligt billede af, at der er en
overvægt af agenter med meget kulturel kapital. Da det er over 2/3 af vores
respondenter, argumenterer vi for at deres svar er repræsentative for feltet.
Formålet med det sidste spørgsmål, spørgsmål 22, omhandlende den kulturelle kapital,
var at få de adspurgte i genstandsfeltet til at prioritere mellem det sociale og kulturelle.
33 procent svarede, at de går til kulturelle arrangementer såsom i biografen, teateret, på
gallerier mm. primært for at mødes med venner. Hele 67 procent gør det for at få en
kulturel oplevelse. I og med at mere end 2/3 gør det for den kulturelle oplevelse, er der
en overvægt. Dermed mener vi, at dette sandsynligvis gør sig gældende for hele feltet.
Den kulturelle kapital er derfor den dominerende kapital, i forhold til den sociale kapital
Alt i alt kan vi konkludere, at en overvejende del af vores respondenter besidder meget
kulturel kapital. Dette primært i kraft af deres høje uddannelsesniveau, ejerskab af kunst
og design, valg af kaffebarer med musikalske - og specielle udtryk, samt benyttelse af
kulturelle begivenheder og deres prioritering deraf. Primært på baggrund af det
væsentlige parameter, uddannelsesniveau, konkluderer vi, at agenterne i feltet besidder
meget kulturel kapital.
Social kapital
Som beskrevet i teoriafsnittet, er netværket ifølge Bourdieu altafgørende, når man taler
om social kapital. Graden af agenters brug af netværk og størrelsen på dette, bruges som
indikator for mængden af social kapital.
Det første spørgsmål i rækken, der skal afdække vores respondenters sociale kapital,
omhandler størrelsen af omgangskredsen. Vi har opdelt resultatet i tre, hvor den mindste
gruppe udgøres af 14,9 procent, og hører til gruppen der har en omgangskreds bestående
af 31 eller flere personer. 66,3 procent har angivet, at deres omgangskreds er mellem 11
Side 41 af 108
og 30 personer. Langt størstedelen af vores respondenter tilhører dermed denne gruppe.
Ud fra det opstillede parameter, besidder den første gruppe meget social kapital, og den
anden besidder nogen social kapital. Dog er dette parameter ikke dækkende for en
undersøgelse af social kapital, da vi ikke har et sammenligningsgrundlag.
Antallet af nære venner varierer i vores genstandsfelt mellem 0 og 25, hvor
gennemsnittet beregnes til 7,16. Langt de fleste har 5 eller 10 venner angivet som
værende nære, mens den tredjestørste gruppe af respondenter har 4 nære venner.
Sammenholder vi gennemsnittet af nære venner på 7,16, med gennemsnitstallet for
antallet af nære venner på Vesterbro, ses det at respondenterne i gennemsnit, har ca. to
af deres nære venner på Vesterbro. Dette svarer til at over 1/4 af deres nære venner er
bosiddende på Vesterbro. Da vi anser dette som et relativt højt tal, mener vi at der er
mulighed for, at byrummet kan præges af social kapital. Det kan diskuteres hvorvidt, det
er et udtryk for social kapital at have sine nære venner i sin umiddelbare nærhed.
Samtidig kan det også diskuteres, om den sociale kapital kan aflæses i byrummet, i form
af invitation til social interaktion.
Vi kan altså ikke konkludere meget i forhold til den sociale kapital, da vi har stillet
størstedelen af vores undersøgelsesspørgsmål omkring social kapital, fejlagtigt. Den
sociale kapital bliver dog nedprioriteret i spørgsmålet, hvor vi beder respondenterne om
at prioritere deres umiddelbare forudsætning for at gå til koncerter, udstillinger mv. Her
svarede størstedelen, at de gjorde det for den kulturelle oplevelse, frem for den sociale.
Derfor vil vi konkludere, at den sociale kapital ikke er den mest fremherskende i feltet.
Ubenyttede spørgsmål
Vi har udeladt henholdsvis spørgsmål tre, fem, ni, ti, elleve og treogtyve i analysen
Resultatet af spørgsmål tre kan bruges til at sige noget om beboersammensætningen.
Her kan vi af bilag 6, spørgsmål 3 udlede at lige over halvdelen, 51,4 procent, af vores
respondenter er singler. Den næststørste gruppe på 29,9 procent er samlevende. Kun 14
procent i vores felt er gift, hvilket formentlig hænger sammen med at overvægten af
beboerne som nævnt er yngre end 37 år. Ved at sammenholde de enkeltes civilstatus
med type af bolig samt beskæftigelse, vil vi være i stand til at undersøge om det er
enlige studerede der bor sammen i en lejelejlighed. Ved nærmere refleksion og
undersøgelse, har vi kunnet konkludere at dette spørgsmål er irrelevant i forhold til
Side 42 af 108
problemformuleringen, da det ikke er udtryk for hverken kapitalformer eller byrummets
udformning13.
At vide hvilken type bolig beboerne er bosat i, har vi fundet irrelevant. Vi havde en idé
om, at hvis man ejede en bolig, ville man besidde mere økonomisk kapital. Alligevel
mener vi ikke, at dette kan konkluderes ud fra spørgsmål ni, samt at den økonomiske
kapital bliver klarlagt bedre ud fra andre spørgsmål. Der kan være opstået
validitetsproblemer, da respondenter der f.eks. bor til leje i en andel, kan være i tvivl om
hvad de skal svare. Det fremgår ikke klart, at vi ønsker at vide om de ejer deres bolig
eller bor til leje.
Hensigten med spørgsmål fem var, at klarlægge arbejdstiden i gennemsnit pr. uge. Dette
spørgsmål har vi i mellemtiden fundet irrelevant, idet vi mangler specifik
sammenlignelig statistik. Da vi mener, at de førnævnte spørgsmål til belysning af den
økonomiske kapital er mere konkrete, har vi valgt ikke at inddrage dette spørgsmål
yderligere i analysen.
I spørgsmålene 10 og 11 spørger vi om antal medlemmer og børn i husstanden. Vi har
senere erfaret at dette ikke har relevans for vores problemstilling, og derfor inddrager vi
det ikke.
Formålet med spørgsmål 23 var, at finde ud af hvad vores respondenter prioriterede
højest ved deres arbejde. Hertil skulle respondenterne liste nogle udsagn i prioriteret
rækkefølge. Vi har ikke formået at stille spørgsmålet tydeligt nok, da respondenterne
ikke har svaret i prioriteret rækkefølge. Dermed har vi ikke fået svar på det vi ønskede
at spørge om, og der er derfor igen er tale om et validitetsproblem.
Sammenfatning
Gennem vores analyse af respondenternes svar, er vi kommet frem til at vores
respondenter, i overvejende grad, er ressourcestærke mennesker. De besidder meget
økonomisk kapital, til trods for at mange af respondenterne er studerende. Selvom
denne økonomisk ressourcesvage gruppe ikke har den samme mængde økonomiske
kapital, viser undersøgelsen, at de har mange af de samme prioriteter som de økonomisk
13
Resultaterne kan dog ses i vedlagte materiale.
Side 43 af 108
ressourcestærke. Dette leder os frem til, at den fremherskende kapital i feltet er den
kulturelle, da respondenterne på trods af en lav økonomisk kapital, i en meget stor grad
besidder kulturel kapital. Den kulturelle kapital er dominerende, idet de er
højtuddannede eller under uddannelse for at blive det. De interesserer sig for nyheder,
prioriterer at gå til koncerter, i teateret, på gallerier/museer, benytte kaffebarer mv. Det
sociale aspekt er ikke altafgørende i feltet, da agenterne i højere grad deltager i
kulturelle begivenheder for at få en kulturel oplevelse, end for et socialisere med sit
netværk. Vi kan have besvær med at vurdere graden af social kapital. Alligevel vurderer
vi, at den ikke er fremherskende i feltet jf. spørgsmål 22.
På baggrund af ovenstående udleder vi, at det er ressourcestærke agenter med meget
kulturel kapital, som må siges at være den dominerende kapital i feltet.
Byrumsanalyse
Det gode rum, er ud fra Jan Gehls egen overbevisning, et rum, der inviterer til liv (Gehl,
2010: 19). Vi vil i det følgende præsentere den byrumsanalyse, vi har foretaget med
udgangspunkt i Gehls tilgang til byrummet. Hvert af de 12 kriterier er vurderet og har
fået karaktererne ringe, nogenlunde eller god. Herudover har vi talt døre i facaderne
mod Istedgade for at kunne supplere de 12 kriterier og kunne afgøre, i hvilken kategori
stueetagens udformning befinder sig.
Beskyttelse mod trafik og ulykker
Istedgade er delt op med fortove og vej til trafik i begge retninger. Herudover er der
mulighed for bilparkering i vejsiden og ingen cykelsti. De forholdsvis brede fortove
giver mange steder plads til udeservering for diverse cafeer og restauranter, samtidig
med at gående kan passere frit ved siden af. Her danner de parkerede biler en slags mur
fra trafikken fra gaden, så man som gående føler sig beskyttet mod trafikken. Samtidig
er der flere fodgængerovergange og lyskryds, som gør det muligt at passere vejen
nogenlunde trygt og beskyttet.
For cyklister er det dog en anden sag. Her betyder manglen på cykelsti, at man som
cyklist, kan komme til at føle sig presset af bilerne, der må køre 50 km/t. Den ellers
Side 44 af 108
brede vej bliver smallere grundet de parkerede biler i vejkanten, så en bil ikke kan
passere en cyklist uden at skulle trække over i den modsatte vejbane.
2 Trafikforhold på Istedgade.
Vi har derfor inden for dette kvalitetskriterium valgt at rangere Istedgade som
nogenlunde. Det skyldes den årsag, at den høje prioritering af biltrafikken og dermed
nedprioritering af cyklister, samt de gode muligheder for forgængere.
Beskyttelse mod kriminalitet og vold
Indre Vesterbro har været alment kendt for sine skæve eksistenser, prostitution og
narkohandel, der selv efter byfornyelsen er et ry der stadig hænger ved. Vores
afgrænsning til Istedgade mellem Gasværksvej og Enghave Plads betyder dog at vi
afskærer os fra at beskæftige os med det område hvor Mændenes Hjem og de fleste
pornobutikker er placeret (strækningen fra Hovedbanegården til Gasværksvej). Dette er
området, hvor hovedparten af den sidste etape af byfornyelsen fandt sted (Københavns
kommune, 2005: 24).
Mellem Gasværksvej og Enghave Plads summer det af liv det meste af døgnet, både fra
butikker samt cafeer og restauranter med sene åbningstider. Variationen af funktioner
resulterer i, at der befinder sig mennesker det meste af døgnet. Dette ser Jan Gehl som
en vigtig faktor for beskyttelse mod kriminalitet og vold (Gehl et al, 2006: 106). Vi kan
ud fra vores spørgeskema også konkludere, at agenterne i vores felt i høj grad føler sig
trygge ved at færdes ude. Dette er både i dag- og nattetimerne, idet hele 98,1 procent
føler sig trygge i dagtimerne, mens 96,2 procent føler sig trygge i nattetimerne. Det er et
Side 45 af 108
udtryk for at beboerne i området i høj grad har tillid til deres medmennesker. Denne
opfattelse af tryghed kan desuden antages at være en positiv konsekvens af
byfornyelsen i vores område. Variationen af funktioner samt at koncentrationen af
narkohandel, prostitution og pornobutikker i høj grad befinder sig uden for det område,
vi beskæftiger os med.
Vi har valgt at rangere dette kriterium som god, da mere end 2/3 føler sig trygge både
dag og nat. Der er altså en overvejden sandsynlighed for, at dette også gør sig gældende
for alle Istedgades beboere. Variationen af funktioner og resultatet at vores
spørgeskema peger ligeledes i positiv retning.
Beskyttelse mod ubehagelig sansepåvirkning
I og med, at vores afgrænsning til Istedgade samt tilstødende bygninger er en anlagt vej,
og ikke som sådan en anlagt plads, er der naturligvis ikke taget særlige hensyn til
beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger. Ubehagelige sansepåvirkninger består i
de ubehagelige dele af klimaet, dvs. f.eks. den kolde skygge, forurening, støj eller en
hård vind (Gehl, 2010: 249).
Istedgade løber fra øst mod vest, hvilket betyder at der i højere grad er sol på det
nordlige fortov end på det sydlige, hvor der i stedet ofte er skygge. Samtidig betyder
bebyggelsen at der tit er læ, medmindre vinden kommer i øst- eller vestgående retning.
Den koncentrerede trafiktæthed medvirker også, at forurenings- og støjniveauet er højt
på Istedgade, hvilket trækker i en negativ retning for dette kriterium. Vi har derfor valgt
at rangere dette kvalitetskriterium som nogenlunde, da der, på trods af støj og
forurening fra trafikken, både er mulighed for sol og læ i godt vejr.
Mulighed for at gå
Istedgade er kendetegnet ved at have forholdsvis brede fortove på begge sider af
kørebanen. Udover fortovene, er muligheden for at gå, begrænset til de fodgængerfelter
der skærer kørebanen. Fortovene har en sådan bredde, at flere forretningsdrivende og
caféer er rykket ud på fortovet. På trods af dette, kan man stadig gå minimum to
personer ved siden af hinanden. Flere steder bruges fortovet som cykelparkering, hvilket
trækker i negativ retning, da det hindrer passage for gående. Hvor sidegader munder ud
i Istedgade, er der skift i overfladebelægningen. Fortovets fliser er her skiftet ud med
Side 46 af 108
granitfliser og brosten.
Dette
betyder,
at
biler
eller
svingende
cykler krydser fortovet,
og at det derfor er de
gående der har magten i
denne
potentielle
konfliktzone.
Fortovene
på Istedgade er anlagt
med en ensartet overflade
i form af flade fliser, der
modsat f.eks. brosten er nemmere at forcere for gangbesværede og folk med
barnevogne, løbehjul og rulleskøjter. Den delvise ensartethed i overfladen og de brede
fortove gør, at muligheden for at gå opleves som god.
Muligheder for at stå/ophold
Ifølge Gehl vælger mennesker helst at opholde sig langs facader og i grænsezoner, hvor
ryggen er beskyttet, og der er gode muligheder for at høre og se sine omgivelser.
Støttepunkter og detaljerede facader der indbyder til ophold, er også en vigtig faktor for
Gehls stå/opholds kriterium (Gehl, 2006: 106).
På trods af at Istedgade er en gade som mange andre, mener vi at den stadig indbyder til
ophold. Det begrunder vi med, at fortovene er brede nok til at man kan opholde sig
langs facaderne, for eksempel for at studere butiksvinduer eller omgivelserne.
Omstændighederne taget i betragtning, er Istedgade en handelsgade, og ikke en plads
anlagt til ophold. Derfor mener vi i denne sammenhæng, at da mindre grupper af
mennesker har muligheden for ophold langs facaderne, om end ikke over det hele.
Nogle steder er dette kriterium for vores del af Istedgade opfyldt i god grad.
Mulighed for at sidde
Jan Gehl skelner i sin model mellem det faste, det foranderlige og det flygtige i
byrummet. Samtidig skelner han mellem primære og sekundære muligheder for at
sidde. Når man ser på steder at sidde på Istedgade, vil man opdage, at der ikke er en
eneste fast bænk, som betragtes som en fast primær siddemulighed. De steder der er
Side 47 af 108
beregnet til at sidde, forudsætter at man bruger penge, idet det er caféer og restauranter
der tilbyder folk at sidde i byrummet. Siddepladserne ved gadens caféer betragtes som
foranderlige, da de kun er tilgængelige i byrummet i det tidsrum caféerne har åbent. Det
er sigende for byrummet, at muligheden for at sidde og nyde sin medbragte mad ikke
kan lade sig gøre på primære siddemuligheder, men fortrænges til sekundære
opholdssteder som trappe- og kantsten. En sådan kapitalisering af byrummets
foranderlige siddemuligheder og manglen på faste primære siddemuligheder, gør at
Istedgades mulighed for at sidde må betragtes som ringe.
3 Primære siddepladser
4 Sekundær siddeplads
Mulighed for at se
Muligheden for at se knytter sig ifølge Jan Gehl til at man har en uhindret synslinje. At
der er noget godt og interessant at se på i både stå-, gå- og siddehøjde, samt at man med
en tilstrækkelig nattebelysning giver gode betingelser for at se gaden om natten (Gehl,
2010: 158ff).
Side 48 af 108
Man kan i Istedgades længderetning næsten overskue hele strækningen fra Enghave
Plads til Københavns Hovedbanegård. På tværs af gaden afbrydes synslinjen dog af
både parkerede og kørende biler og busser. Denne mur opleves særligt hvis man sidder,
og det trækker ned, at man ikke kan se hvad der foregår 20 meter væk på den anden side
af gaden.
De mange skift i facaderne, de små enheder og de mange døre gør gaden interessant at
se på (Gehl, 2010: 251). På Istedgade finder man ikke mange lange lukkede facader, og
byrummet opleves i øjenhøjde som rigt og varieret med butiksvinduer og skiftende
facadefarve og facadeudformning.
5 Facade ved Istedgade 90
I forbindelse med boliger i stueetagen, er man ofte nødt til at afskærme mod indkig
samtidig med, at man stadig ønsker at bibeholde et godt udsyn (Gehl, 2010: 161). I
Istedgade er problemet undgået, da de stueetager der er beregnet til beboelse findes en
meter højere oppe end normen, og man dermed undgår nysgerrige blikke. Ydermere
skaber man, hvis man har trappe på facaden, flere sekundære siddemuligheder.
Når det kommer til nattebelysning, er Istedgade godt udstyret med regelmæssig og
kraftig gadebelysning. Dette er med til at skabe tryghed på de tidspunkter af døgnet,
hvor butikker og caféer er lukkede og antallet af cyklende og gående er lavt. På trods af
Side 49 af 108
den manglende visuelle forbindelse mellem gadens to sider, er muligheden for at se i
Istedgade god, idet dette i høj grad opvejes af de varierede og forskelligartede facader.
Mulighed for at tale og høre
Det næste vigtige kriterium, der skal opfyldes for at udgøre et godt byrum, er
muligheden for at tale og høre. Særligt biltrafik giver store støjgener, og den stigende
biltrafik har i mange større byer vanskeliggjort samtaler i almindeligt stemmeleje. 60 dB
anses for den øvre grænse for baggrundsstøj, hvis man skal kunne føre en almindelig
samtale. Decibelskalaen er opbygget således, at en stigning på 8 dB opleves som en
fordobling af støjniveauet (Gehl, 2010: 163). I Istedgade er støjen i dagtimerne på over
75 dB, og opleves altså fire gange så højt som den øvre grænse for baggrundsstøj. På
Istedgade er det derfor kun muligt at føre almindelige samtaler, når man går, står eller
sidder tæt på hinanden. Mulighederne for kommunikation mens man sidder, forudsætter
som nævnt tidligere at man ønsker at bruge penge, idet det udelukkende er caféer og
restauranter med udeservering, der tilbyder siddearrangementer hvor man kan
kommunikerer ansigt til ansigt. Trappestene er de eneste gratis siddearrangementer i
byrummet. De indbyder ikke til samtale mellem mere end to personer, idet det som
nævnt ovenfor kan være svært at høre hinanden, hvis man ikke befinder sig tæt på den
man samtaler med.
6 Støjkort over Istedgade. Link: Miljøstyrelsen
På baggrund af ovenstående vurderes Istedgades mulighed for at høre og tale samlet set
som ringe.
Side 50 af 108
Mulighed for udfoldelse/aktiviteter
Jan Gehl skelner mellem bevægelses- og opholdsrum som to helt grundlæggende
rumtyper. I og med vores område af Istedgade hovedsagligt består af en gade, vil dette
blive defineret som et bevægelsesrum. Gehl definerer bevægelsesrummet som et rum
for menneskets fremadrettede sanser og lineære bevægelsesmønstre, altså gaden mellem
husene, hvilket Istedgade må siges at være (Gehl, 2006: 108).
Istedgade er en gade med megen trafik og dermed ikke et sted for aktiviteter i form af
leg og boldspil. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da rummets primære funktion
er gennemkørende trafik, beboelse, butikker og restaurationer. Der er dermed ikke plads
til, at børn kan lege frit eller mulighed for at spille bold midt på gaden. Gehl deler
videre aktiviteterne op i tre kategorier: det faste, det fleksible og det flygtige. Det faste
består i byens rum, den faste ramme om livet i området (Gehl, 2010: 171). Den faste
ramme i vores geografisk afgrænsede felt, Istedgade, er altså en vej, som beskrevet
ovenfor, med andre funktioner end pladser til leg og udfoldelse. Det fleksible består i
midlertidige anlæg og begivenheder, som f.eks. skøjtebaner om vinteren, markeder, osv.
(Gehl, 2010: 171). Her er der ikke de store muligheder for Istedgade, til at anlægge
markeder eller skøjtebaner, da pladsen simpelthen ikke er til det. De flygtige aktiviteter
omhandler i stedet muligheden for mindre begivenheder, som gademusikanter,
gadefester mm. (Gehl, 2010: 171). Disse er også aktiviteter der er mulighed for i vores
genstandsfelt, og er aktiviteter, man ofte finder langs fortovene, hvor en gruppe
gademusikanter
stiller op og spiller
lidt musik, eller folk
underholder
diverse
kunster.
med
tricks
og
Dette
kriterium er derved
opfyldt i god grad.
7 Gademusikanter ved
Istedgade Boghandel
Side 51 af 108
Skala
Et af de væsentligste punkter i Gehls forskning er bibeholdelsen af den menneskelige
skala i planlægningen. Ifølge Gehl mister man forbindelsen mellem gadeplan og
byggeri, hvis huse og kontorer er bygget i mere end fem etager. Det skyldes at
sanseindtryk ikke opfattes på afstande større end ca. 25 meter, samt at man, for at se til
toppen af bygningen, skal bøje hovedet så meget tilbage, at det føles ubehageligt. Huse
over denne højde kan i sin helhed kun opleves på afstand. Gehl beskriver det som:
”Over
femte
etage
bør
kontorer
og
beboelser
logisk
set
sortere
under
luftfartsmyndighederne.” (Gehl, 2010: 51). Ingen af bygningerne i Istedgade og omegn
er bygget højere end femte etage. Der er derfor god forbindelse mellem gadeplan og de
omkringliggende bygninger. Skalaen betegnes derfor som god.
Mulighed for at nyde det gode vejr
Som tidligere nævnt, er der en sol- og en skyggeside på Istedgade. Dette bevirker at de
caféer, der har udeservering er koncentreret på solsiden. Langs den skyggefulde og
kølige facade, finder man ikke udeservering. Bygningerne er tilpas lave til, at der i
sommermånederne er sol på Istedgade i størstedelen af dagtimerne. Istedgade har ikke
nogen beplantning, der bidrager til at nedsætte vindens påvirkning, men samtidig er de
omkringliggende bygninger en sådan højde, at de ikke skaber nogen nævneværdig
turbulens, som det opleves ved høje bygninger (Gehl, 2010: 181). Hvis Istedgade havde
været udstyret med træer, ville det medvirke til at skabe skygge på den attraktive
solside. I vores område kan fraværet af træer faktisk opfattes som en kvalitet, når man
ser isoleret på muligheden for at nyde det gode vejr. Samlet set vurderes dette kriterium
som god.
Æstetiske kvaliteter/positive sanseindtryk
Det sidste af Gehls 12 kriterier for et godt byrum er de æstetiske kvaliteter. Selvom et
byrum tilgodeser alle de ovenstående, vil det ikke fungere optimalt, hvis ikke man også
lægger vægt på det æstetiske udtryk i bybilledet. Dette f.eks. i koordination af
materiale- og farvesammensætning af facader.
Som nævnt ovenfor ville træer og anden beplantning på Istedgade være med til at
nedsætte vinden, men ville skygge for solindfaldet. Dette er med til at illustrere, at hvad
Side 52 af 108
der opfattes som æstetisk, kan ødelægge et byrum, hvis der ikke tages hensyn til
helheden. Når man vurderer et byrums æstetiske kvaliteter, må man altså sammenholde
det med rummets funktioner. Istedgade er en handels- og transportgade med kraftig og
konstant biltrafik og afgrænses af etageejendomme på begge sider. Dermed kan der ikke
uden videre ændres på en af de ovenstående parametre i et forsøg på at forbedre
byrummet. Gør man det, vil man også ændre på rummets æstetiske kvaliteter. Vi finder
at Istedgades æstetiske udtryk går godt i spænd med dens funktioner, og derfor vurderes
dette kriterium at være opfyldt i høj grad og klassificeres derfor som god.
Femtrinsskala
Jan Gehl har suppleret sine 12 kriterier med en femtrinsskala, hvor man ser på
stueetagens udformning. Ved en simpel optælling af døre kan man afgøre, hvor aktiv
eller inaktiv facaden fremtræder, og derved inviterer til liv. Resultatet af vores optælling
har vist, at der i vores felt på ca. 700 meter, dvs. 1400 meter facade, er i alt 213 døre i
facaden, med en svag overvægt af døre i den nordlige solbeskinnede del af Istedgade.
Dette giver et gennemsnit på godt 15 døre pr. 100 meter. Den eneste strækning der
skiller sig markant ud, er den sydlige facade mellem Gasværksvej og Eskildsgade, hvor
Gasværksvej Skole har en lang uindbydende mur mod gaden. På trods af dette placeres
vores område som helhed sig i den ende af Gehls femtrinsskala, på trinnet aktiv, da
facadens fremtoning og horisontale udtryk er med til at øge rummet attraktivitet.
Byrummet i forhold til spørgeskemaet
Ud fra vores spørgeskema kan vi udlede, at over halvdelen af vores respondenter er
flyttet til vores område efter 2005, hvor byfornyelsen afsluttedes (se bilag 7, spørgsmål
13). Det er hovedsageligt studerende, der er tilflyttet området efter byfornyelsens
afslutning (se bilag 13), og derfor er indkomsterne for de tilflyttede fordelt, så den
største indkomstgruppe blandt disse, er personer under 149.999 kr. (34,5 procent).
Gruppen der tjener mere end 350.000, og dermed har meget økonomisk kapital, udgør
samlet 34,6 procent (se bilag 14). Vores resultater viser, at byrummet efter byfornyelsen
har tiltrukket unge samt økonomisk ressourcestærke respondenter.
Side 53 af 108
Vi ved fra svarene fra spørgeskemaet, at beboerne i høj grad benytter sig af de butikker
og andre tilbud, der findes i området. Kun 1,9 procent har inden for en uge hverken
benyttet sig af dagligvarebutikker, specialbutikker eller andre kulturelle tilbud og
servicer i nærområdet. Hele 93,5 procent har benyttet områdets dagligvarebutikker,
mens 75,7 procent har været på caféer, restauranter og/eller kaffebarer. Til trods for at
langt størstedelen af respondenterne arbejder andre steder end Vesterbro, og derved har
mulighed for at foretage indkøb andre steder, har over 90 procent af disse foretaget
dagligvareindkøb i området. Af de personer der arbejder på Vesterbro, har 100 procent
benyttet sig af nærområdets dagligvarebutikker (se bilag 15). Da der er langt mere end
2/3, som benytter sig af lokalområdets udbud af forretninger, finder vi det overvejende
sandsynligt, at det også er gældende for resten af Istedgades beboere.
Sammenfatning
De 12 kriterier er opfyldt i vekslende grad.
Det konstateres, at to kriterier inden for kategorien beskyttelse er vurderet som
nogenlunde. Dette skyldes bl.a. den tætte biltrafik. Samtidig med at gadens lineære
forløb, gør det svært at beskytte sig mod ydre omstændigheder som sol og blæst, uden
at det går ud over andre af de opstillede kriterier, f.eks. de æstetiske kvaliteter. De
livlige og oplyste gader, medfører, at beskyttelsen mod kriminalitet og vold, er vurderet
som god. Dermed mener vi at kategorien beskyttelse går imod god.
Ved de næste seks kriterier, som alle er i kategorien komfort, er det den støjende trafik,
der trækker ned, da det er svært at føre en samtale medmindre man er lige ved siden af
hinanden. De eneste siddemuligheder er caféstolene, der forudsætter, at man betaler. Det
er dermed et punkt, som er blevet underprioriteret i planlægningen. Gode bænke og
andre gratis siddemuligheder burde være placeret strategisk i hele området. Disse to
kriterier er de eneste der trækker kategorien komfort ned, da resten af kriterierne er
opfyldt i god grad.
De sidste tre kriterier indenfor kategorien herlighedsværdier er alle opfyldt i god grad,
hvilket er karakteristisk for det område, vi beskæftiger os med. Skalaen i det indre
København er i det hele taget god, da det hører til sjældenhederne, at man finder
byggeri, der er meget højere end fem etager. Samtidig er der gjort meget ud af, at
facaderne er skiftende i form af hyppige ændringer i farve og udformning. Ydermere
Side 54 af 108
kan vi konkludere at facaderne i stueetagen er aktiv og inviterer til liv, så rummets
attraktivitet øges.
I vores område er butikkerne jævnt fordelt type – og prismæssigt, hvilket medfører, at
rummet fremstår homogent. Dyre designbutikker ligger side om side og fungerer på lige
fod med kebabshops, værtshuse mm. I kraft af at beboerne benytter byrummet i så høj
grad, konstaterer vi, at rummet lever op til befolkningens forventninger.
Videre
forudsætter vi, at byrummets tilbud og servicer også tilpasser sig beboernes behov. Der
er altså tale om gensidig påvirkning og afhængighed.
Af de 12 kvalitetskriterier er 2 opfyldt i ringe grad, 2 i nogenlunde grad mens hele 8 er
opfyldt i god grad. Dermed finder vi at byrummet er godt for mennesker.
Side 55 af 108
Konklusion
Vi har i dette projekt arbejdet med beboernes kapital og byrummets udtryk på
Istedgade. Dette arbejde har vi sammenfattet i følgende problemformulering:
Hvilke kapitalformer er fremherskende blandt Istedgades beboere, og hvorvidt stemmer
byrummet overens med disse?
Til
at
belyse
vores
problemformulering
valgte
vi
at
iværksætte
en
spørgeskemaundersøgelse blandt Istedgades beboere. Vores resultater har vist, at
gruppen af respondenter overordnet er sammensat af to fremherskende kapitalformer:
den økonomiske og den kulturelle kapital.
Den økonomiske kapital har gjort sig gældende ift. beskæftigelse og indkomst, hvor der
viste sig en mindre overvægt af
meget økonomisk kapital. Supplerende til disse
indikatorer er også antallet af respondenter, der ejer en bil, højt, når vi sammenlignede
med statistik for hele Vesterbro. Dog viste det sig, at ingen af disse parametre for
økonomisk kapital var overrepræsenteret med 2/3, således at vi er i stand til at
konkludere, at denne kapital form er fremherskende i feltet. Dermed kan vi kun
konkludere, at økonomisk kapital er fremherskende blandt vores respondenter.
I modsætning hertil er den kulturelle kapital overrepræsenteret med 2/3 blandt vores
respondenter, således at vi i flere tilfælde kan konkludere, at dette sandsynligvis også
gør sig gældende i feltet. Dermed har spørgeskemaanalysen ledt os frem til, at feltet
Istedgade er domineret af kulturel kapital.
Vores funktionsoptælling konstaterede, at Istedgade hovedsageligt består af
specialbutikker, som
giver os et billede af agenternes smag og livsstil.
Specialbutikkerne spænder bredt med alt fra vinhandlere til tøjbutikker, og indretnings–
og designbutikker til boghandlere, antikvariater og gallerier mm., som ligger side om
side.
Analysen af Gehls kvalitetskriterier viser, at området har en række styrker og
svagheder. Rummets udformning inviterer til, at aktiviteter bliver rykket ud på
gadeniveau. Grønthandlere stiller kasser ud, boghandleren udstiller på gaden og
cafeernes udeservering bidrager til et levende byrum. En medvirkende årsag er, at de
mange parkerede biler skaber en fornemmelse af beskyttelse for fodgængere og
Side 56 af 108
siddende mod den motoriserede trafik. I dette tilfælde får den – i Gehls optik - negativt
opfattede bil dermed en positiv effekt for rummet.
Bilens rolle er dog ikke udelukkende positiv. I kraft af at bilen får tildelt langt mere
plads til parkering, får den en dominerende rolle, som Gehl ikke vil mene er
hensigtsmæssigt for det gode byrum. Bilen er en objektiveret form for økonomisk
kapital, og gennem denne dominerende rolle efterlades et indtryk af, at den økonomiske
kapital har en dominerende rolle i bybilledet
En negativ følgevirkning af bilens dominans er trafikstøjen. Den forhindrer muligheden
for social interaktion og begrænser dermed den sociale kapital i at komme til udtryk i
feltet. Man har som agent indskrænkede muligheder for at sidde tilfældige steder. Den
eneste mulighed for at sidde er, hvis man benytter cafeernes udeservering. Dette giver
endnu et indtryk af, at den økonomiske kapital dominerer en stor del af rummet, til trods
for vores spørgeskemaundersøgelses besvarelser.
Byrummets manglende offentlige siddepladser begrænser mange tilfældige møder til
beværtninger. Dermed giver dette et indtryk af, at den sociale kapital bliver domineret
af den økonomiske kapital. Det havde ikke i så høj grad gjort sig gældende såfremt
feltet bestod af bænke, torve og pladser.
Den kulturelle kapital kommer til udtryk ved det Gehl kalder flygtige kulturelle
aktiviteter. Det være sig gademusikanter, kunstnere etc. Disse kommer til udtryk på
trods af feltets funktion som handelsgade. Her bliver gjort plads til kulturelle
arrangementer, hvilket må siges at være udtryk for meget kulturel kapital. Det
kunstneriske udtryk i feltet objektiveres til den kulturelle kapital. Gadedørene og
facaderne er grafisk udsmykket med kunst, farver og andre æstetiske udtryk, hvilket
sætter den kulturelle kapital i spil i feltet, da agenternes kunstneriske referencesystem
udfordres. Hvad der er æstetisk, spændende og smukt for den ene agent, behøver
nødvendigvis ikke at være det for den anden. Agentens smag afhænger af dennes
habitus. En agents smag eksisterer udelukkende i relation til andre agenters smag. Som
agent ønsker man implicit at få sin egen opfattelse af god smag udtrykt i feltet og dets
funktioner.
Da Istedgade netop har dette mangfoldige udvalg af specialbutikker, tyder det på, at det
kulturelle felt på Istedgade består af en række underliggende felter, der har forskellige
Side 57 af 108
interessesfærer. Dette kommer til udtryk ved førnævnte forretninger samt æstetiske
udtryk..
Vi kan konkludere, at både den økonomiske og den kulturelle kapital kommer til udtryk
i byrummet. Det konkludere vi blandt andet ud fra, at trafik er højt prioriteret i
byrummet samt mangel på muligheder for at sidde uden at skulle betale for
siddepladsen, som udtryk for økonomisk kapital. Den kulturelle kapital kommer til
udtryk gennem udsmykningen af en stor del af dørene i Istedgade samt udvalget af
specialbutikker, der relaterer til kulturelle underfelter. Vi kan dermed konkludere, at den
kulturelle ligeledes kommer til udtryk i feltet.
Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse analyseret os frem til, at det er den økonomiske
og den kulturelle kapital, der er fremherskende blandt vores respondenter. Dog kunne vi
kun konkludere, at den kulturelle kapital var så overrepræsenteret, at vi med stor
sandsynlighed videre kan konkludere, at den også er fremherskende i feltet.
Byrumsanalysen har givet udtryk for, at både den økonomiske og kulturelle kapital er
fremherskende i byrummet. Vi vil hermed konkludere, at den fremherskende kapital
blandt vores beboere, den kulturelle kapital, stemmer det overens med byrummets
udtryk.
Side 58 af 108
Perspektivering
I dette projekt har vi arbejdet med Pierre Bourdieus kapitalapparat samt en
byrumsanalyse på baggrund af Jan Gehl. Metodisk, har vi benyttet en kvantitativ
spørgeskemaundersøgelse, til at analysere den dominerende kapitalform blandt
genstandsfeltets beboere. Vi har lavet en byrumsanalyse, som både bygger på
fortolkning af byrummet, og simpel optælling. Dermed indeholder den dele af såvel
kvalitativ- som kvantitativarbejdsform. Endelig har vi benyttet GIS til at indsamle data,
der på forskellig vis supplerer disse metoder, hvor det har været nødvendigt. I det
følgende vil vi både reflektere over alternative måder vi kunne have angrebet projektets
problemstilling, og måder hvorved vi bygger videre på projektets resultater.
I teoriafsnittet gennemgik vi Jan Gehls 12 kvalitetskriterier for en menneskevenlig by.
Disse 12 kriterier fokuserer på meget forskellige dele af byens funktioner. Fælles for
dem er dog, at de fokuserer på, at byens funktioner kommer før den menneskelige
påvirkning. Hvis man skal angribe projektets problemstilling på en anden måde, vil det
være interessant at vende fokus om. Dermed kan man anskue byens fysiske udformning,
som en konsekvens af menneskelig handling.
En anden tilgang er at analysere menneskenes ageren i byrummet. Det kan gøres ved
eksempelvis at benytte sig af metoden observation. Denne metode vil være oplagt til at
videreføre vores analyse af byen. Den deltagende observation, såvel som den skjulte
observation, vil måske være i stand til at afsløre underliggende strukturer i individers
brug af byrummet. Dermed kan vi analysere, hvorledes byens udformning ændres efter
individerne, og ikke omvendt.
Vi valgte at indsamle viden om Istedgades beboere ved hjælp af et spørgeskema. Som
nævnt er denne metode velegnet til at danne et overblik over en stor population.
Herudover er den god til at kortlægge objektive og målbare informationer om beboerne.
Der, hvor metoden har sin svagheder, er i forhold til at analysere, hvordan individer
både påvirker og påvirkes kollektivt.
Bourdieus begrebsapparat inkluderer blandt andet doxa, illusio og habitus. I
teoriafsnittet gennemgik vi, hvordan de to første begreber omhandler ikke bevidste
handlinger. Disse handlinger er umulige, eller i bedste fald svære, at indfange ved den
Side 59 af 108
kvantitative metode. Det sidste begreb, habitus, medfører dele af samme problematik. I
teoriafsnittet gennemgik vi, hvordan habitus består af inkorporerede objektive strukturer
og påvirkning fra især opdragelsen. Dele af habitusbegrebet kan altså opfanges af den
kvantitative metode. Det kunne være interessant at arbejde videre med en undersøgelse
af forskellige individers habitus. Særligt interessant vil det være at undersøge eller
efterprøve den del der omhandler, at individer med ensartede habitus tiltrækker
hinanden. I dette projekt har vi kun berørt denne del på et makroplan. Vi har ikke haft
muligheden for at gå i dybden med Istedgades mindre felter.
I vores projekt har vi af pragmatiske årsager været nød til at lave en fysisk afgrænsning.
Det kan have medført, at vi har afskåret felter på en ikke hensigtsmæssig måde.
Bourdieus arbejde viste ham, at felter ikke har en fastlagt fysisk størrelse, men at
felternes grænser er flydende. Det kunne således være spændende at undersøge, hvor de
forskellige felters effekt ophører. Ligeledes kunne det have været interessant at
undersøge et andet afgrænset område, og se hvorvidt det havde udmøntet sig
anderledes. Eksempelvis kunne man have valgt en tværgade til Istedgade. Herved
kunne vi have inkluderet flere funktioner, ved at vælge et genstandsfelt der ikke primært
er en handelsgade. Havde vi valgt Saxogade, der er en tværgade til Istedgade, havde vi
sandsynligvis observeret et helt andet udtryk, da denne gade både har grønne områder
med bænke og en stor diversitet i bygningsmassen.
I det sidste spørgsmål i spørgeskemaet spørger vi, om beboerne har lyst til at deltage i et
fokusgruppeinterview. Desværre har vi ikke haft den fornødne tid til at opstille et sådant
interview, da det er både teoretisk og praktisk krævende. Med et fokusgruppeinterview
havde vi været i stand til at bygge videre på projektets resultater, ved at tilføje de
ovennævnte refleksioner. Et fokusgruppeinterview havde også gjort os i stand til at
underbygge de resultater vi har fundet via GIS og spørgeskemaundersøgelsen. En sådan
metodetriangulering, hvor en kvantitativ metode bakkes op af en kvalitativ, havde
styrket rapportens konklusioner.
Her, hvor vi afslutter projektet, vil det altså være spændende at arbejde videre med
genstandsfeltet, hvis tiden havde været til det. Feltet Istedgade rummer mange
spændende problematikker, og også andre end vi har fokuseret på; konflikten mellem de
skæve eksistenser og beboerne samt problematikken omkring fixerum. Ligeledes kunne
vi have set på byfornyelsen i et historisk perspektiv og gentrificerings-begrebet.
Side 60 af 108
Jan Gehl har i sit virke forsøgt at se byens faciliteter og funktioner, som udtryk for
menneskers ophold deri. Det er ikke de menneskelige behov, der er hans udgangspunkt.
I stedet er det den måde mennesket opfatter og oplever afstande og størrelsesforhold i
byrummet på. De (by)samfund vi lever i, er i høj grad præget af et højt
effektivitetsniveau, hvor al spildtid helst skal undgås. I en stresset hverdag skal indkøb
af dagligvarer, afhentning af børn og transport til og fra arbejde helst foregå
gnidningsfrit. Gehl tog netop afstand fra den funktionalisme der prægede tiden op til
hans gennembrud. Derfor går vores kritik af Gehl på, at han underprioriterer det
moderne behov for effektivitet.
Ikke alle Gehls 12 kriterier kan bruges til at belyse om bybilledet stemmer overens med
den fremherskende kapital. Dog er det vigtigt at nævne, at man ikke kan se isoleret på
enkelte af de 12 kriterier, men at man må se på det samlede billede for generelt at kunne
sige noget om byrummet.
I vores undersøgelser af kapitalformerne har vi haft svært ved at indkredse den sociale
kapital. Der er flere årsager hertil. I vores spørgeskema har vi spurgt til parametre der er
svære at sammenligne. Ligeledes er begrebet social kapital hos Bourdieu begrænset. For
at have nuanceret den sociale kapital, kunne vi have inddraget teoretikere som Robert
D. Putnam og James S. Coleman, der også beskæftiger sig med begreberne tillid og
netværk.
Jan Gehl og Pierre Bourdieu er uenige om, hvordan et område/felt afgrænses, og af
denne grund opstår der en konflikt mellem de to teoretikere. Gehl mener som sagt, at
ens nærområde ligger i en omkreds inden for 500 meter, mens Bourdieu mener, at man
ikke kan afgrænse et felt på sådan en måde. Han mener, at grænserne for et felt ligger
dér, hvor feltets effekt ophører (Hammerslev og Hansen, 2009:19).
Til slut kunne det også have været interessant at inddrage Richard Florida i dette
projekt. Hans beskrivelse af den kreative klasse havde været oplagt, idet vores felt er
præget af agenter med meget kulturel kapital. Dette var dog ikke givet på forhånd, da
det netop har været opgavens formål at undersøge, hvilken kapital der er den
fremherskende.
Side 61 af 108
Appendiks
Litteraturliste
Bøger:
Bisgaard, Holger (2010): ”Københavns Genrejsning 1990-2010”. Bogværket,
København.
Bourdieu, Pierre (1995): ”Sociology in Question”. Sage Publications, London
Bourdieu, Pierre og Wacquant, Loïc J.D.(1996): ”Refleksiv sociologi – mål og midler”.
Akademisk Forlag A/S, København
Bourdieu, Pierre (1997): ”Pierre Bourdieu – af praktiske grunde”. Hanz Reitzels Forlag,
Købehavn.
Bourdieu, Pierre (2006): ”Pierre Borudieu - udkast til en selvanalyse”. 1. Oplag,
1.udgave. Hans Reitzels Forlag, København.
Fisker, Kjeld et al. (1977): ”Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne”. Akademisk
Forlag A/S, København.
Gehl, Jan (2003): ”Livet mellem husene – udeaktiviteter og udemiljøer”. 6. Udgave,
1.oplag. Arkitektens Forlag, København.
Gehl, Jan, Gemzøe, Lars, Kirknæs, Sia og Søndergaard, Britt Sternhagen (2006): ”Det
nye byliv”. 1. Udgave, 1. Oplag. Arkitektens Forlag, København.
Gehl, Jan (2010): ”Byer for mennesker”. 1. Udgave, 2. Oplag. Bogværket, København.
Hammerslev, Ole og Hansen, Jens Arnholtz (2009) ”Bourdieus refleksive sociologi i
praksis”. I Hammerslev, Ole, Hansen, Jens Arnholtz og Willig, Ida(red.): ”Refleksiv
sociologi i praksis”. 1. Udgave 1.oplag. Hans Reitzels Forlag, København
Järvinen, Margaretha (2007): ”Pierre Bourdieu”. I Andersen, Heine og Kaspersen Lars
Bo (red.): ”Klassisk og moderne samfundsteori”. 4. Udgave, 3. Oplag. Hans Reitzels
Forlag, København.
Rosenmeier, Sara Lea (2007): ”Den sociale kapitals fædre”. I Hegedahl, Paul og
Rosenmeier, Sara Lea (red.): ”Social kapital som teori og praksis”. 1. udgave. Forlaget
Samfundslitteratur, Frederiksberg.
Side 62 af 108
Wilken, Lisanne (2006):”Pierre Bourdieu”. 1. Udgave. Roskilde Universitetsforlag,
Frederiksberg.
Links:
Danmarks statistik (hjemmesiden er sidst besøgt den 19.05.11)
-
www.statistikbanken.dk identifikationsnummer: INDKP4
Geomatic (hjemmesiden er sidst besøgt den 23.05.11)
-
www.geomatic.dk/geomatic
Københavns Kommune , statistikbanken. (Hjemmesiden er sidst besøgt d. 19.05.11)
-
http://sb.kk.dk:9704/analytics/saw.dll?Dashboard
-
Følgende tabeller er brugt:
-
Tabel 14-1. Omhandler antal husstande.
-
Tab. 3. Omhandler befolkningstal.
-
Tab. 39-1. Omhandler antal biler pr. Tusinde indbygger.
Miljøstyrelsen (Hjemmesiden er sidst besøgt 19.05.11)
-
http://noise.mst.dk/cbkort?imgbox=-1%20-1%20-1%20-1&layers=theme-kmsdtkskaerm%20theme-pg-noisedataarea-b1%20theme-pg-no-noise%20theme-pgno-noise%20theme-pg-no-noise%20theme-pg-nonoise&mode=browse&zoomdir=0&sele
Politikken 1 (Hjemmesiden er sidst besøgt den 19.05.11)
-
http://ibyen.dk/restauranter/ECE904240/koebenhavn-har-verdens-dyreste-latte/
Politikken 2 (hjemmesiden er sidst besøgt den 19.05.11)
-
http://i.pol.dk/ibyen/restautanter/guide/article1135952.ece
Politikken 3 (hjemmesiden er sidst besøgt den 19.05.11)
Side 63 af 108
-
http://ibyen.dk/ibyen-prisen/cafepris/ECE920458/ibyen-prisen-er-sort-kaffe-ogvinyl-aarets-caf/
Rapporter
Københavns Kommune (2005): ”Indre Vesterbros fornyelse – planlægning og
gennemførelse”. Udgivet af bygge- og teknikforvaltningen.
Side 64 af 108
Bilag 1
Figur 1:
Figur 2:
Side 65 af 108
Figur 3:
Figur 4:
Side 66 af 108
Bilag 2
Hej Astrid,
Det du refererer til må være vores geodemografiske faktorer. Jeg vedhæfter en PPT der
nærmere forklarer disse. Helt enkelt så har vi delt Danmark op i 10 ca lige store puljer
af 100x100 meter celler, hvor vi så rangordner disse efter deres evne til at forklare fx
alder, indkomst etc.
Det er i modsætning til at arbejde med rene variable ikke så præcist, men i fbm
segmentering og marketingopgaver er det lige til at arbejde med uden at skulle sætte sig
ind i de meget ofte noget komplekse variable fra Danmarks Statistik.
Med venlig hilsen
Martin K. Glarvig
Direktør
Geomatic a/s
Center for geoinformatik
Ny Kongensgade 9
DK 1472 København K
T +45 7020 5046
M +45 2323 2130
Side 67 af 108
Bilag 3
Kære deltager
Vi er en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, som er i gang med et større projekt
om indre Vesterbros beboersammensætning.
Til det har vi brug for din hjælp. Vi håber derfor at du vil bruge ca. 5 minutter af din tid,
på at besvare dette spørgeskema.
Alle besvarelser vil naturligvis være fuldstændig anonyme.
Du skifter mellem spørgsmålene ved at trykke på pilene nederst på siden.
På forhånd mange tak for din interesse!
Venlig hilsen,
Astrid-Marie, Fie, Astrid, Martin & Morten
1. I hvilket postnummer er du bosiddende?
__________
2. Hvad er din alder?
__________
3. Hvad er din civilstatus?
(1)
 Single
(2)
(3)
(4)
 Gift
 Samlevende
 Ønsker ikke at svare
4. Hvad er din primære beskæftigelse?
(1)
 Pensionist/efterlønsmodtager
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)






Elev/lærling
Studerende/skoleelev
Offentligt ansat lønmodtager
Privat ansat lønmodtager
Selvstændig
Hvis andet skriv __________
Side 68 af 108
(8)
 Ønsker ikke at svare
5. Hvad er din arbejdstid i gennemsnit pr. uge?
(Hvis du ikke er i arbejde bedes du skrive "0")
__________
6. Hvor er din arbejdsplads/studie placeret?
(1)
 Jeg er hverken studerende eller i arbejde
(2)
(3)
(4)
(5)




Vesterbro
En af Københavns Kommunes andre bydele
Uden for Københavns Kommune
Ved ikke
7. Hvad er din senest afsluttede uddannelse?
(Hvis du er i gang med en uddannelse bedes du sætte kryds ud for denne)
(1)
 Grundskolen
(2)
 Erhvervsuddannelse (tjener, kok, frisør, smed eller lignende)
(3)
 Ungdomdsuddannelse (HHX, STX, HTX, HF eller lignende)
(4)
(5)
(6)
 Kort videregående uddannelse (1-2år)
 Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)
 Lang videregående uddannelse (5 år eller derover)
8. Hvad er din personlige årsindkomst før skat?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)







0-149.999 kr
150.000- 249.999 kr
250.000- 349.999 Kr
350.000- 499.999 kr
500.000 kr eller derover
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
9. Hvilken type bolig bor du i?
(1)
(2)
(3)
 Ejerbolig
 Andelsbolig
 Lejebolig
Side 69 af 108
(4)
 Andet (skriv gerne hvad) __________
10. Hvor mange medlemmer er I i husstanden?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)





1
2
3
4
5 eller derover
11. Hvor mange hjemmeboende børn er der i husstanden?
(1)
 Ingen
(2)
(3)
(4)
(5)




1
2
3
4 eller derover
12. Ejer du eller andre i husstanden en af følgende:
(1)
 Bil
(2)
 Båd
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)





Sommerhus
Kolonihavehus/fritidshus
Kunstartikler
Designermøbler
Intet af ovenstående
13. Hvornår flyttede du første gang til indre Vesterbro?
(Ved indre Vesterbro forstås Istedgade og tilstødende sidegader fra Enghave Plads til
Gasværksvej)
(1)
(2)
(3)
(4)




Før 1995
Mellem 1995 og 2000
Mellem 2001 og 2005
Efter 2005
I de følgende spørgsmål vil vi spørge lidt ind til dine værdier og holdninger.
Side 70 af 108
Tryk på pilen for at fortsætte
14. Hvor mange personer vil du betegne som en del af din omgangskreds?
(Ved omgangskreds forstås personer du ses med privat)
(1)
 0-10
(2)
(3)
(4)
(5)




11-20
21-30
31-50
Mere end 50
15. Hvor mange nære venner har du?
(Her skal du se bort fra familie og kollegaer)
__________
16. Hvor mange af dine nære venner bor på Vesterbro?
__________
17. Føler du dig tryg ved at færdes alene på indre Vesterbro om...
(Ved indre Vesterbro forstås Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads til
Gasværksvej)
Ja
Nej
Dagtimerne
(1) 
(2) 
Aftentimerne/natten
(1) 
(2) 
18. Har du inden for de sidste 7 dage benyttet dig af noget af følgende på indre Vesterbro?
- sæt gerne flere krydser
(Ved indre Vesterbro forstås Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads til
Gasværksvej)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)





Legepladser
Cafeer/restauranter/kaffebarer eller lignende
Dagligvarebutikker
specialforretninger
Bibliotek
Side 71 af 108
(6)
(7)
 Udstillinger/koncerter eller lignende
 Intet af ovenstående
19.
Hvor interesseret er du i politik
og samfundsdebat?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
(1) 
(2) 
(3) 
(4) 
20. Hvor ofte hører/ser/lytter du til nyheder?
(1)
 Flere gange dagligt
(2)
(3)
(4)
(5)




1 gang om dagen
2-5 gange om ugen
Næsten aldrig
Ved ikke
21. Hvor mange gange inden for de sidste 30 dage har du benyttet dig af / deltaget i
følgende?
- skriv antallet i kassen
(1)
 Teater __________
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)






Koncert__________
Museum/galleri/udstillinger
__________
Biograf __________
Debat/foredrag __________
Demonstration __________
Andet (releaseparty, digtoplæsning eller lignende)
__________
22. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i?
- Sæt et kryds
(1)
 Når jeg går i biografen, teateret, til udstilling og/eller lignende, er det primært for at mødes med
venner
(2)
 Når jeg går i biografen, teateret, til udstilling og/eller lignende, er det primært for at få en
kulturel oplevelse
23. Prioriter hvad du finder vigtigst ved dit arbejde.
Side 72 af 108
- Skriv tallet i kassen. Er du studerende eller uden for erhverv bedes du skrive "0"ud for
denne.
(1= ikke vigtig, 2=mindre vigtigt, 3=vigtigt, 4= meget vigtigt)
Jeg er studerende/uden for
erhverv
__________
Tjene mange penge
__________
Gode kollegaer
__________
At opnå ny viden
__________
Mit arbejde gavner andre
__________
Tusind tak for din deltagelse.
Må vi kontakte dig med henblik på deltagelse i et gruppeinterview?
Her vil vi gå mere i dybden med de forskellige spørgsmål.
(1)
 Ja (skriv mail eller mobilnummer i kassen) __________
(2)
(3)
 Nej
 Hvis du har kommentarer til undesøgelsen må du meget gerne skrive dem i denne kasse
__________
Side 73 af 108
Bilag 4
Brev 1
Kære beboer på Vesterbro
Vi er en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, som er i gang med en undersøgelse
om beboersammensætningen på indre Vesterbro.
I den forbindelse har vi brug for, at I beboere vil bruge 5 minutter af Jeres tid, på at
besvare et spørgeskema på internettet.
Besvarelserne vil naturligvis være fuldstændigt anonyme.
Spørgeskemaet finder i på følgende hjemmeside:
www.123hjemmeside.dk/vesterbro
På forhånd mange tak.
Venlig hilsen
Astrid-Marie, Fie, Astrid, Martin og Morten
Sam. Bas., Roskilde Universitet
Brev 2:
Kære beboer på Vesterbro – vi har brug for endnu flere svar!
Så nåede du det ikke sidste gang får du lige muligheden igen.
Som nævnt er vi en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, som er i gang med en
undersøgelse om beboersammensætningen på indre Vesterbro.
I den forbindelse har vi brug for, at I beboere vil bruge 5 minutter af Jeres tid på at
besvare et spørgeskema på internettet.
Besvarelserne vil naturligvis være fuldstændigt anonyme.
Spørgeskemaet finder i på følgende hjemmeside:
www.123hjemmeside.dk/vesterbro
Hvis du allerede har svaret er vi meget taknemlige, og du skal ikke gøre det igen.
På forhånd mange tak.
Venlig hilsen
Astrid-Marie, Fie, Astrid, Martin og Morten
Sam. Bas., Roskilde Universitet
Side 74 af 108
Bilag 5
Gadenavn
Husnummer
Antal lejligheder
Dannebrogsgade
39a
4
Dannebrogsgade
39b
12
Istedgade
30
9
Istedgade
39
6
Istedgade
41
12
Istedgade
44
5
Istedgade
45
10
Istedgade
46
5
Istedgade
54
12
Istedgade
55
8
Istedgade
57
8
Istedgade
58
7
Istedgade
59
10
Istedgade
60
15
Istedgade
61
10
Istedgade
64
9
Istedgade
65
7
Istedgade
66
9
Istedgade
67
12
Istedgade
68
10
Istedgade
69
8
Istedgade
70
5
Istedgade
71
10
Istedgade
72
4
Istedgade
73
10
Istedgade
74
5
Istedgade
79
11
Side 75 af 108
Istedgade
83
9
Istedgade
84
9
Istedgade
85
8
Istedgade
86
10
Istedgade
87
7
Istedgade
88
16
Istedgade
89
9
Istedgade
90
5
Istedgade
92
10
Istedgade
95
8
Istedgade
96
9
Istedgade
97
10
Istedgade
98
8
Istedgade
99
9
Istedgade
100
9
Istedgade
101
7
Istedgade
102
9
Istedgade
103
5
Istedgade
106
9
Istedgade
107
10
Istedgade
108
8
Istedgade
109
13
Istedgade
110
5
Istedgade
120
12
Istedgade
122
6
Istedgade
124
10
Istedgade
128
9
istedgade
130
9
Istedgade
132
9
Istedgade
136
10
Side 76 af 108
Istedgade
138
7
Istedgade
140
8
Istedgade
142
4
Istedgade
40B
20
Istedgade
42 A+B
12
Istedgade
51B
6
Istedgade
56B
4
Mysundegade
25
9
Mysundegade
26
13
Mysundegade
28
11
Mysundegade
30
9
Oehlenslægersgade
49
10
Oehlenslægersgade
50
7
Saxogade
71
5
Saxogade
73
4
Saxogade
75
5
Saxogade
77
11
Saxogade
86
6
Saxogade
88
7
Saxogade
90
5
Valdemarsgade
32
12
Valdemarsgade
34
10
Valdemarsgade
36
10
Valdemarsgade
38
12
Valdemarsgade
42
12
Valdemarsgade
44
12
Valdemarsgade
53
6
Side 77 af 108
Bilag 6
Spørgeskema resultater redigeret 107 besvarelser.
1. Postnr: 1650, 1660, 1663, 1665, 1668, 1709
2. Alder:
Gennemsnitsalder: 35, 73
3. Hvad er din civilstatus?
Single
Respondenter
Procent
55
51,4%
Side 78 af 108
Gift
15
14,0%
Samlevende
32
29,9%
Ønsker ikke at svare
5
4,7%
I alt
107
100,0%
4. Hvad er din primære beskæftigelse?
Respondenter
Procent
Pensionist/efterlønsmodtager
4
3,8%
Elev/lærling
2
1,9%
Studerende/skoleelev
29
27,4%
Offentligt ansat lønmodtager
29
27,4%
Privat ansat lønmodtager
29
27,4%
Side 79 af 108
Selvstændig
10
9,4%
Hvis andet skriv
3
2,8%
Ønsker ikke at svare
0
0,0%
I alt
106
100,0%
Side 80 af 108
5. Arbejdstid i gennemsnit pr. uge. (dem med 0 arbejdstimer er her sorteret
fra)
Gennemsnit: 34,82
6. Hvor er din arbejdsplads/studie placeret?
Side 81 af 108
Respondenter
Procent
5
4,7%
Vesterbro
13
12,3%
En af Københavns
62
58,5%
25
23,6%
Ved ikke
1
0,9%
I alt
106
100,0%
Jeg
er
studerende
hverken
eller
i
arbejde
Kommunes
andre
bydele
Uden
for
Københavns
Kommune
7. Hvad er din senest afsluttede uddannelse? (Hvis du er i gang med en
uddannelse bedes du sætte kryds ud for denne)
Side 82 af 108
Respond
Procent
enter
Grundskolen
2
1,9%
Erhvervsuddannelse
4
3,7%
9
8,4%
6
5,6%
36
33,6%
50
46,7%
(tjener,
kok,
frisør,
smed eller lignende)
Ungdomdsuddannelse
(HHX, STX, HTX, HF
eller lignende)
Kort
videregående
uddannelse (1-2år)
Mellemlang
videregående
uddannelse (3-4 år)
Lang
videregående
uddannelse (5 år eller
derover)
Side 83 af 108
I alt
107
100,0%
8. Hvad er din personlige årsindkomst før skat?
Respondenter
Procent
0-149.999 kr
21
19,6%
150.000- 249.999 kr
20
250.000- 349.999 Kr
18
16,8%
350.000- 499.999 kr
28
26,2%
500.000 kr eller derover
14
13,1%
Ved ikke
5
4,7%
Ønsker ikke at svare
1
0,9%
I alt
107
100,0%
9. Hvilken type bolig bor du i?
Side 84 af 108
18,7%
Respondenter
Procent
Ejerbolig
17
15,9%
Andelsbolig
60
56,1%
Lejebolig
26
24,3%
4
3,7%
107
100,0%
Andet
(skriv
gerne
hvad)
I alt
Side 85 af 108
10. Hvor mange medlemmer er I i husstanden?
Respondenter
Procent
1
37
34,6%
2
45
42,1%
3
20
18,7%
4
5
4,7%
5 eller derover
0
0,0%
I alt
107
100,0%
11. Hvor mange hjemmeboende børn er der i husstanden?
Side 86 af 108
Respondenter
Procent
Ingen
78
73,6%
1
20
18,9%
2
8
7,5%
3
0
0,0%
4 eller derover
0
0,0%
I alt
106
100,0%
12. Ejer du eller andre i husstanden en af følgende:
Side 87 af 108
Respondenter
Procent
Bil
36
34,6%
Båd
1
1,0%
Sommerhus
6
5,8%
Kolonihavehus/fritids
5
4,8%
Kunstartikler
28
26,9%
Designermøbler
43
41,3%
Intet af ovenstående
42
40,4%
I alt
104
100,0%
hus
13. Hvornår flyttede du første gang til indre Vesterbro? (Ved indre Vesterbro
forstås Istedgade og tilstødende sidegader fra Enghave Plads til
Gasværksvej)
Side 88 af 108
Respondenter
Procent
Før 1995
20
18,7%
Mellem 1995 og 2000
15
14,0%
Mellem 2001 og 2005
17
15,9%
Efter 2005
55
51,4%
I alt
107
100,0%
14. Hvor mange personer vil du betegne som en del af din omgangskreds? (Ved
omgangskreds forstås personer du ses med privat)
Side 89 af 108
Respondenter
Procent
0-10
20
18,7%
11-20
39
36,4%
21-30
32
29,9%
31-50
15
14,0%
Mere end 50
1
0,9%
I alt
107
100,0%
15. Hvor mange nære venner har du? Her skal du se bort fra familie og
kollegaer
Gennemsnit: 7, 16
Side 90 af 108
Fordelingen
i
procent:
16. Hvor mange af dine nære venner bor på Vesterbro?
Gennemsnit: 1,87
Fordelingen i procent:
17. Føler du dig tryg ved at færdes alene på indre Vesterbro om... (Ved indre
Vesterbro forstås Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads
til Gasværksvej) – I:
Side 91 af 108
Dagtimerne:
Respondenter
Procent
Ja
105
98,1%
Nej
2
1,9%
I alt
107
100,0%
Respondenter
Procent
Ja
102
96,2%
Nej
4
3,8%
I alt
106
100,0%
Aftentimerne/natten
18. Har du inden for de sidste 7 dage benyttet dig af noget af følgende på indre
Vesterbro? - sæt gerne flere krydser
(Ved indre Vesterbro forstås
Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads til Gasværksvej)
Side 92 af 108
Respondenter
Procent
Legepladser
33
30,8%
Cafeer/restauranter/
81
75,7%
Dagligvarebutikker
100
93,5%
specialforretninger
58
54,2%
Bibliotek
30
28,0%
Udstillinger/koncerte
19
17,8%
Intet af ovenstående
2
1,9%
I alt
107
100,0%
kaffebarer
eller
lignende
r eller lignende
Side 93 af 108
19. Hvor interesseret er du i politik og samfundsdebat?
Respondenter
Procent
I høj grad
52
48,6%
I nogen grad
43
40,2%
I ringe grad
12
11,2%
Slet ikke
0
0,0%
I alt
107
100,0%
20. Hvor ofte hører/ser/lytter du til nyheder?
Side 94 af 108
Respondenter
Procent
Flere gange dagligt
64
59,8%
1 gang om dagen
25
23,4%
2-5 gange om ugen
14
13,1%
Næsten aldrig
4
3,7%
Ved ikke
0
0,0%
I alt
107
100,0%
21. Hvor mange gange inden for de sidste 30 dage har du benyttet dig af /
deltaget i følgende? - skriv antallet i kassen
Side 95 af 108
Respondenter
Procent
Teater
16
25,8%
Koncert
27
43,5%
Museum/galleri/udstill
28
45,2%
Biograf
22
35,5%
Debat/foredrag
19
30,6%
Demonstration
5
8,1%
Andet
12
19,4%
62
100,0%
inger
(releaseparty,
digtoplæsning
eller
lignende)
I alt
22. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? - Sæt et kryds
Side 96 af 108
Når jeg går i biografen,
Respondenter
Procent
35
33,0%
71
67,0%
106
100,0%
teateret, til udstilling og/eller
lignende, er det primært for
at mødes med venner
Når jeg går i biografen,
teateret, til udstilling og/eller
lignende, er det primært for
at få en kulturel oplevelse
I alt
Side 97 af 108
23. Prioriter hvad du finder vigtigst ved dit arbejde. - Skriv tallet i kassen. Er
du studerende eller uden for erhverv bedes du skrive "0"ud for denne. (1=
ikke vigtig, 2=mindre vigtigt, 3=vigtigt, 4= meget vigtigt)
VÆGT
TJENE
HAVE
GODE AT
MANGE
KOLLEGAER
OPNÅ AT
NY VIDEN
PENGE
GAVNER
ANDRE
4
15
36
37
28
3
11
35
22
22
2
43
3
15
23
1
13
7
8
9
Side 98 af 108
DET
Bilag 7
Side 99 af 108
Bilag 8
Side 100 af 108
Bilag 9
Side 101 af 108
Bilag 10
Side 102 af 108
Bilag 11
Side 103 af 108
Bilag 12
Side 104 af 108
Bilag 13
Side 105 af 108
Bilag 14
Side 106 af 108
Bilag 15
Side 107 af 108