Evalueringsopgaven på Frederiksberg HF Naturvidenskabelig

 Evalueringsopgaven på Frederiksberg HF Naturvidenskabelig faggruppe. Indholdsfortegnelse Evalueringsopgaven på Frederiksberg HF ........................................................................................... 0
Naturvidenskabelig faggruppe. ........................................................................................................... 0
Hvad er evalueringsprojektet? ........................................................................................................ 1
Produkt ........................................................................................................................................ 1
Gruppestørrelser og gruppeinddeling ......................................................................................... 1
Problemformuleringer ................................................................................................................. 1
Materialer .................................................................................................................................... 1
Hvornår? ...................................................................................................................................... 1
Hvad er en synops? ......................................................................................................................... 2
Hvor lang er synopsen? ................................................................................................................... 2
Aflevering ........................................................................................................................................ 2
Hvad skal en synops indeholde i naturfag på 1. år? ........................................................................ 3
Problemformulering og taksonomi, naturfagsprojekt på 1.HF. .......................................................... 4
Hvad skal problemformuleringen indeholde? ............................................................................. 4
Opbygning af problemformulering ved hjælp af Blooms taksonomi .......................................... 4
Et eksempel ................................................................................................................................. 4
Litteraturhenvisninger ......................................................................................................................... 5
Problemformuleringer til evalueringsopgaven ................................................................................... 6
Vand og miljø ................................................................................................................................... 6
Klima og global opvarmning ............................................................................................................ 6
Logbogsblad ......................................................................................................................................... 7
Retteark/ tjekark ................................................................................................................................. 8
Struktur og sprog ......................................................................................................................... 8
1
Hvad er evalueringsprojektet? Det tredje projekt i naturvidenskabelig faggruppe kaldes evalueringsprojektet. Evalueringsprojektet danner basis for første halvdel af tiden ved eksamen. Det foregår sådan, at du til eksamen afholder et oplæg om den problemstilling, du har beskæftiget dig med i evalueringsprojektet. Så jo bedre du arbejder med evalueringsprojektet, jo bedre et udgangspunkt har du ved eksamen. Produkt I 2. naturfagsprojekt var produktet en synops og en mundtlig fremlæggelse. Ved evalueringsprojektet er produktet igen en synops. Der er ingen mundtlig fremlæggelse i undervisningstiden ‐ den mundtlige fremlæggelse er først på selve eksamensdagen. Gruppestørrelser og gruppeinddeling Det er optimalt, hvis I kan lave grupper på ca. 3 medlemmer. Der må maks. være fire i en gruppe. Grupper med mindre end 3 medlemmer accepteres også. Husk at to tænker bedre end én og at det at kunne diskutere tingene med nogen giver et bedre resultat. Grupperne laver I selv. Jeres lærer skriver de endelige grupper ned i en værkstedstime, men det er bedst, hvis I forinden har talt med hinanden om, hvad I godt kunne tænke jer. Problemformuleringer Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe har lavet nogle overordnede problemformuleringer, som I kan tage udgangspunkt i. Problemformuleringerne kan I se i disse papirer. Men i dette sidste projekt, skal I selv beslutte, hvilke underspørgsmål I vil stille og besvare, for at kunne besvare den overordnede problemstilling. På side 4 kan I se, hvordan I laver jeres underspørgsmål. Det er også muligt at ændre en af de overordnede problem‐formuleringer eller at lave sin egen. I så fald skal I overholde tre ting: •
•
•
Problemformuleringen skal godkendes af både jeres biologi‐, geografi‐ og kemilærer senest onsdag d. 21/4 i værkstedstimen. Problemformuleringen skal besvares med elementer fra alle tre fag. Problemformuleringen skal hovedsagelig kunne besvares med pensum fra det sidste tværfaglige forløb Materialer De materialer, du skal bruge i evalueringsprojektet, er din kemi‐, geografi‐ og biologibog samt supplerende materiale uddelt af dine faglærere. Noter fra undervisningen kan også bruge. Hvornår? Evalueringsprojektet starter med værkstedstimerne i uge 14 og 15, hvor I danner grupper og starter processen med at lave underspørgsmål til jeres problemformulering. I uge 16 skal grupperne arbejde videre med underspørgsmål og sørge for at alle har læst op på den relevante litteratur. Onsdag d. 21/4 i værkstedstimen skal jeres underspørgsmål være godkendt. Torsdag d. 22/4 og fredag d. 23/4 i uge 16 samt mandag d. 26/4 er hele projektdage. Torsdag skal I høre foredrag fra 10 ‐ 11, arbejde med synopsen og afholde vejledermøder, så alle tre NF‐lærere har godkendt jeres underspørgsmål. Fredag d. 23/4 og mandag d. 26/4 arbejder I med synopsen. Der vil være vejledere til stede på skolen i tidsrummet 10 – 14. Mandag d. 27/4 afleveres synopsen kl. 14.00 på kontoret. 2
Hvad er en synops? •
En synops er en tekst i stikordsform og korte sætninger. Den kan ikke stå alene; men er det værktøj, en oplægsholder bruger til at fastholde sit overblik. Synopsen skal altså forklares og uddybes. Synopsen er et talepapir ‐ en problematiserende disposition hvor episk uddybning er filtreret fra. •
Synopsens funktion som talepapir betyder, at den skal formuleres i stikordsform og korte sætninger. En episk fremstilling betyder nemlig, at man forfalder til højtlæsning. •
Synopsen udnytter pc´ens muligheder for at bruge punktopstillinger, kursiveringer, understregninger, fede typer og indsættelse af grafiske symboler, som fremhæver og minimerer antallet af ord. Hvor lang er synopsen? En naturfagssynops skal være på max. 5 sider inkl. bilag – derudover kommer forside og litteraturliste. Omfanget skal passe til en fremlæggelse på ca. 10 min. Sidetallet afspejler, at den grafiske opstilling i punktform og stikord har ”luft” på siderne Aflevering Synopsen afleveres sammenhæftet i et eksemplar pr. naturfagslærer samt et til censor og med underskrifter på sidste side mandag d. 26.04 kl. 14.00 på kontoret. 3
Hvad skal en synops indeholde i naturfag på 1. år? Forside med opgavetitel, fag, gruppemedlemmer, klasse, afleveringsdato. Indholdsfortegnelse Overskrifter med sidetal. Overskrifterne skal svare nøjagtig til overskrifterne i opgaven. Indledning En indledning er en indføring i emnet. Indledningen skal først og fremmest lede frem til problemformuleringen. Problemformulering Her skrives problemformuleringen. Som en uddybning skrives de underspørgsmål, I selv har lavet. Selve opgaven Dette er langt hovedparten af opgaven. Her skal I behandle emnet i problemformuleringen ved at inddrage relevant pensum for hvert af de tre fag, der indgår i naturfagspakken. Det er vigtigt, at der i besvarelsen er både kemifagligt, biologifaglig og geografifagligt indhold. Opgaven er lettest at overskue, hvis I laver afsnit og underafsnit. I skal undervejs lave delkonklusioner. Brug de taksonomiske niveauer: viden – forståelse ‐ anvendelse – analyse – syntese – vurdering. Sørg for at I ikke kun beskriver, men også anvender jeres viden og bruger den til at analysere data/bilag. Henvis til anvendt litteratur i teksten. Se hvordan på side 5. Konklusion (den endelige konklusion) Her skal I opsummere hele opgaven i relation til problemformuleringen. Evt. perspektivering Perspektivering er valgfri. Hvis der er spørgsmål / problemer, der ikke er blevet afklaret kan I skrive om det her, eller hvis arbejdet med opgaven har åbnet nye perspektiver? Litteraturliste I alfabetisk orden efter forfatterens efternavn, fornavn, titel, forlag, udgave, årstal. Bøger og artikler først. Internetadresser skrives efter bøgerne, idet hele stien angives. Se eksempler på side 5. Bilag I skal – enten selv eller i samarbejde med jeres faglærere ‐ finde et bilag fra hvert fag. Bilag skal anvendes ved den mundtlige fremlæggelse og skal behandles i synopsen samt vedlægges synopsen her under overskriften Bilag. Hvis I har anvendt andre data/figurer m.v. skal de også vedlægges her. Husk også her, at der skal være kildehenvisninger til jeres bilag! 4
Problemformulering og taksonomi, naturfagsprojekt på 1.HF. Hvad skal problemformuleringen indeholde? Problemformuleringen skal indeholde flerfaglige krav. Det vil sige at den skal rumme fagligt stof/metoder fra alle tre fag. Problemformuleringen skal angive, hvad du vil undersøge, og hvordan du vil gøre det. Men hvordan udformer man en problemformulering i praksis? Opbygning af problemformulering ved hjælp af Blooms taksonomi Problemformuleringen bygges op ud fra Blooms taksonomi, som du kender fra værksteds‐ undervisningen på 1.år. Den ser således ud: redegørelse/beskrivelse analyse vurdering/perspektivering Det vil sige, at din problemformulering skal være udarbejdet sådan, at du både skal redegøre, analysere og vurdere/perspektivere for at svare på den. For at du kan gøre det, skal du stille åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål som starter med f.eks. hvilke, hvad, hvordan eller hvorfor. I evalueringsprojektet kan du tage de åbne spørgsmål fra elevpapirerne. Et eksempel Her er et eksempel på en problemformulering med et åbent spørgsmål (ikke fra elevpapirerne): Hvordan kan det være, at dansk landbrug udleder kvælstof til miljøet? En problemformulering skal imidlertid også angive, hvordan du vil svare på spørgsmålet. Derfor skal den indeholde tre underpunkter og de skal laves af gruppen. De skal bygges op ud fra Blooms taksonomi. Underpunkterne til problemformuleringen i eksemplet kan se således ud: •
•
•
Redegør for den historiske baggrund for, at vi i dag har både konventionelt og økologisk landbrug i Danmark – herunder inddrages tal fra ”Strukturudvikling i dansk landbrug 1950 – 2002”. Forklar desuden hvorfor gødning tilføres til markerne. Analyser figur 3.17 og 6.18 i Alverdens Geografi (Sanden, 2005) samt figur 2.40 i Biologibogen (Hansen m.fl.2003) med henblik på konsekvenserne af overgødskning. Vurder hvordan problemerne med eutrofiering kan løses. Din problemformulering skal altså bestå af et åbent hovedspørgsmål, som fortæller hvad, du vil undersøge. Det åbne hovedspørgsmål kan du tage fra elevpapirerne. Derudover skal problemformuleringen bestå af tre underpunkter, som forklarer, hvordan du vil svare på spørgsmålet. De tre underpunkter skal gruppen lave selv. Du er nu klar til at gå i gang med at udarbejde din egen problemformulering, God fornøjelse! 5
Litteraturhenvisninger Skriftlige opgaver som naturfagsprojekter, større skriftlig opgave (SSO) m.v. skal rapporten være forsynet med litteraturhenvisninger i et sådant omfang, at det klart fremgår, hvilket materiale de enkelte afsnit bygger på. Hvorfor? •
•
For at dokumentere / underbygge opgavens oplysninger, For at fortælle læseren, hvilke kilder oplysningerne stammer fra så læseren evt. kan hente flere oplysninger vedr. emnet. • For at demonstrere, at du rent faktisk har brugt det materiale / tekster og kilder som er angivet i din litteraturliste. • For at understrege, hvornår det ikke er din egen vurdering eller holdning / tolkning af emnet, som fremstilles i teksten, men en anden forfatters. • Fordi du med litteraturhenvisninger får ret til at anvende andres oplysninger / viden i din rapport. Hvordan? •
Ved at du i teksten, umiddelbart efter det, der kræver henvisning, indsætter en parentes med forfatterens efternavn, årstal og sidehenvisning. F.eks. således: ”den samlede fertilitet er på verdensplan 2,9 barn pr. kvinde (Sanden, 2005 s. 91), og bla bla bla” Eller anvender fodnoter i tekstbehandlingsprogrammet. F.eks. således: ”den samlede fertilitet er på verdensplan 2,9 barn pr. kvinde1 , og bla bla bla” • I litteraturlisten anføres ‐ i alfabetisk orden ‐ den litteratur, som er anvendt til udarbejdelse af rapporten, med angivelse af forfatter efternavn, fornavn, bogens titel, forlag og udgivelsesår. F.eks. således: Sanden, Elsebeth m.fl. ”Alverdens Geografi” Geografforlaget, 1. udg. 2005. Ved brug af websider som kildemateriale skal internetadressen angives f.eks.: http://www.dst.dk/Statistik/ags/Statistiskaarbog.aspx Hvornår? •
•
Altid i forbindelse med citater. "Citater kan f.eks. anvendes i forbindelse med historiske personers udtalelser, som indeholder væsentlige oplysninger, eller hvis du mener at forfatterens egen formulering er væsentlig i forhold til din opgave. Citaterne skal være korte ‐ højest 4‐5 linier. Citater skal skrives med dobbelt margen, enkelt linieafstand, kursiv og citationstegn ‐ som denne tekst " (forfatter, årstal sidetal). • Når du i rapporten skriver en sammenfatning / referat af en forfatters fremstilling. Dit forlæg fylder måske 5‐10 sider, men du sammenfatter dette til f.eks. en halv side, og angiver derefter, hvorfra oplysningerne er taget. • Når du i rapporten refererer til tolkninger / forklaringer eller vurderinger vedr. dit emne, som ikke er dine egne. • Når oplysningerne er usikre. Der kan evt. være uoverensstemmelser mellem oplysningerne i dit materiale. • Altid i forbindelse med faktuelle oplysninger, som ikke kan antages at være alment kendte eller indiskutable. 1
Sanden, 2005 , s. 91
6
Problemformuleringer til evalueringsopgaven Landbrug og miljø Hvad skyldes iltsvind / fiskedøden i de danske søer og fjorde, og hvilket ansvar har dansk landbrug i den sammenhæng? Stikord: Eutrofiering, primær og sekundær forurening, fosfat, nitrat, springlag, anaerob /aerob forbrænding, svovlbrinte, bundvending, oxidationstal, reduktion, oxidation, redoxreaktioner, ionforbindelser, ioner, opløselighed, landbrugets strukturudvikling, husdyrs fordeling, harmonikrav / lovgivning, jordbunden, vandets kredsløb, biodiversitet. Hvilken betydning har dansk landbrug for såvel miljøet, husdyrene, forbrugeren og samfundsøkonomien? Stikord: Landbrugets produktionsmetoder (stordrift, gødning/pesticider, husdyrhold, arealanvendelse) beskæftigelse og eksport, fødevarekvalitet, vandbalancen, oxidationstal, reduktion, oxidation, redoxreaktioner, ionforbindelser, ioner, opløselighed, biodiversitet, netto‐ og bruttoproduktion, begrænsende faktorer. Diskuter fordele og ulemper ved henholdsvis det konventionelle og det økologiske landbrug i Danmark? Stikord: Strukturudviklingen og stordriftsfordele i landbruget, arealanvendelsen, forbrug af gødning/pesticider , fødevarekvalitet og vandmiljø, oxidationstal, reduktion, oxidation, redoxreaktioner, ionforbindelser, ioner, opløselighed, kvælstofkredsløbet, begrænsende faktorer, miljøfremmede stoffer, bioakkumulation, dyrevelfærd. Vand og miljø Hvilke forhold – såvel naturmæssige som samfundsmæssige – har betydning for drikkevandets kvalitet i Danmark i dag og i fremtiden? Stikord: jordbundsforhold, vandbalancen, nedbørsfordeling og vandets kredsløb i DK, landbrugets produktionsmetoder, tilstandsformer, ionforbindelser, ioner, opløselighed, fældningsreaktioner, pH‐måling, kvælstofkredsløbet, åbne og lukkede økosystemer, bioakkumulation. Hvad kan vi gøre for at beskytte det danske vandmiljø og hvordan indgår rensningsanlæg i indsatsen? Stikord: landbrugets produktionsmetoder, vandets kredsløb, tilstandsformer, ionforbindelser, ioner, opløselighed, fældningsreaktioner, pH‐måling, spildevand, primær‐ og sekundær forurening, BI5, aerob og anaerob forbrænding, kvælstof‐ og fosforkredsløbet. Klima og global opvarmning Hvilke konsekvenser kan en global opvarmning få for såvel klimaet som vandmiljøet i Danmark? Stikord: hydrotermfigur, vandbalancen, nedbørsfordeling og vandets kredsløb i DK, prognoser, vækstperiode / bioklima, biodiversitet, kulstofkredsløb, landbrugets gødningsforbrug, fossile brændstoffer, carbonhydrider, isomere forbindelser, forbrændingsreaktioner, gassers molare volumen, mængdeberegning, kulstofkredsløbet, nedbrydning, iltsvind. Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvad kan vi gøre for at bremse en global opvarmning? Stikord: drivhusgasser, aerosoler, albedo, energiforbrug, energikilder, befolkningsudvikling, økonomisk udvikling, klimaaftaler , forbruger adfærd, fossile brændstoffer, carbonhydrider, isomere forbindelser, forbrændingsreaktioner, gassers molare volumen, mængdeberegning, kulstofkredsløbet, fødekæder, fotosyntese og respiration, biobrændsler
7
Logbogsblad Gruppe Dato Fra kl. Til kl. Deltagere: Siden sidst ‐ Hvad har vi gjort? (læst diskuteret, undersøgt, til‐ og fravalgt mm) Her og nu – Hvad har vi nået i dag/hvilke problemer står vi overfor? Hvad skal vi lave næste gang? 8
Arket bruger jeres tovholder til at vurdere synopsen. Brug selv arket til at tjekke om alt er gjort. Retteark/ tjekark Formelle krav Synopsen har en forside med titel, klasse og kursisters navne Synopsen har det korrekte omfang. Synopsen indeholder problemformuleringen. Synpsen har indholdsfortegnelse med overskrifter og sidetal. Synopsen har fyldestgørende litteraturliste Synopsen har fyldestgørende litteraturhenvisninger i teksten Struktur og sprog Opgaven behandler emnet i logisk rækkefølge/ er veldisponeret. Synopsen er skrevet kort og i logiske stikord. Synopsen udnytter pc’ens muligheder for punktopstilling, forskellige skrifttyper/understreget/fed tekst. Der er overvejende korrekt stavning og tegnsætning. Det faglige indhold Der svares på hele problemformuleringen. Der er sammenhæng mellem problemformuleringen, eventuelle delkonklusioner og den endelige konklusion. Synopsen behandler emnet i logisk rækkefølge/ er veldisponeret. Det faglige indhold er overvejende korrekt. Der anvendes det relevante undervisningsmateriale fra biologi, geografi og kemi. Relevante bilag fra alle tre fag er vedlagt Synopsen anvender de valgte bilag. Der anvendes faglig argumentation. Opgaven indeholder både beskrivelse, analyse og vurdering. Arbejdet i gruppen Gruppen har udfyldt og afleveret logbog. Gruppen har brugt vejleder/lærer. Vejlederunderskrift___________________________________