Referat af generalforsamlingen.
Transcription
Referat af generalforsamlingen.
Referat af generalforsamling og DX-møde den 2. juni 2013 Formanden, OZ7YY, Finn bød velkommen til årets generalforsamling. Til dirigent valgtes OZ5DX, Hans, der konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, og efter en præsentationsrunde gav Hans ordet til Finn for formandens beretning (se bilag). Der var kommentarer til beretningen fra: OZ3ABE: Ang. EDR’s tester, så er antallet af logs for juletesten samlet for CW og SSB faktisk steget. Det er af økonomiske årsager EDR er gået over til, at vinderne selv skal printe deres diplom. OZ7BQ: For WAE testen må man også selv printe sit diplom. OZ1IKY: havde fået overraskende mange svar på CQ på 10 og 12 m på tilsyneladende lukkede bånd. OZ7AM: Der er sket meget i mit liv, men der kommer en DX spalte i juli OZ, og jeg starter på en frisk efter sommerferien. Flere havde kommentarer til Finns erfaringer med DX clustrene. OZ3ABE: Ang. klik og splatter, så er der også OZ-stationer, der har klik, så vi skal nok feje for egen dør. Tag fat i naboer, der har for meget klik og splatter. OZ8BZ: Alle der klager over clustre er brugere af clustrene, og de er kommet for at blive. Formandens beretning blev godkendt. Regnskabet: Kassereren, OZ1ACB, forelagde regnskabet, der som vanligt var udsendt i god tid. Der er kun ca. 1300,- kr i overskud, men bestyrelsen er også gang på gang blevet pålagt at bruge flere penge. Regnskabet blev godkendt. Valg: På valg var i år formand OZ7YY, revisor OZ1FAO og suppleant OZ1ING. OZ7YY havde de sidste par gange, han var på valg ønsket at trække sig tilbage, og denne gang blev det alvor, da han får meget travlt fremover, idet han har solgt sin ejendom til fordelagtig pris og skal til at finde en ny QTH inden for de næste par år. Der var stort bifald til Finn som tak for hans hele 28 år som formand. Til ny formand blev foreslået OZ1IKY af OZ4Z. OZ3ABE foreslog OZ1BTE, men han ønskede ikke valg. OZ1IKY, Kenneth Hemstedt blev enstemmigt valgt. OZ1FAO blev genvalgt som revisor. Da vi ikke har kunnet komme i forbindelse med OZ1ING blev OZ7YY valgt som suppleant på forslag af OZ1LO. Indkomne forslag: Næste års kontingent. Allerede sidste år var der stemning for at sløjfe pensionist kontingentet og efter nogen diskussion for og imod afsluttet af OZ2ELA, der sagde, at vore dages pensionister ofte har flere penge end studerende og køber dyre antenner og stationer, blev det vedtaget, at alle betaler 150 kr. næste år. Der var indkommet et forslag fra OZ6TW til lovændring. Han foreslog, at sætningen: Danish DX Group optager som medlemmer danske sender og lytteramatører, der har opnået DXCC medlemskab eller opfylder betingelserne herfor - denne sætning ændres til: Danish DX Group optager alle med interesse for DXhobbyen. OZ6TW begrundede forslaget med, at han ikke havde kunnet finde nogen andre DX-klubber, der stillede betingelse for medlemskab. Efter nogen diskussion for og imod blev forslaget med snævert flertal ikke vedtaget. Der var ligeledes indkommet et forslag fra OZ8BZ ang. vor QSL service. Benny foreslog for at gøre QSL service mere konkurrencedygtig overfor OQRS, som vinder kraftigt frem, at ændre prisen fra som nu: 1 QSO 15 kr., efterfølgende QSO’s 3 kr., dog max 30 kr i alt. Foreslås ændret til: 1 QSL incl. 1 QSO 15 kr., efterfølgende QSO’er på samme kort, 1 kr. pr. QSO. Sendes QSO’er på særskilte kort 5 kr. for andet kort og 3 kr. pr. efterfølgende, dog max. 30 kr. Der var kommentar fra: OZ1ACB: det bliver mere besværligt for mig og DXpeditionerne vil få færre penge. Flere andre havde også kommentarer. Det endte med at forslaget med snævert flertal ikke blev vedtaget. Under eventuelt fortalte OZ7AGR lidt om det årlige møde i SYLRA (Scandinavian Young Lady Radio Association) som i år afholdes i Danmark i Roskilde til 22.-26. august. Alle er meget velkomne til at kikke forbi. OZ7YY ang. ansøgning om støtte til XRØZR DXpedition arrangeret af italienere. Et godt eksempel på en DXpedition, vi er tvivl om, vi skal støtte og med hvor meget. OZ4Z udtrykte tillid til bestyrelsens håndtering af ansøgningerne. OZ4VW udtrykte ønske om, at vi får en reflektor for DDXG’s medlemmer ligesom OZ Contest for danske contest interesserede. Næste års DX møde finder sted samme sted den 14. juni 2014 Efter frokost skulle vore vandrepokaler overrækkes til vinderne for år 2012, men det blev symbolsk, da ingen af vinderne var til stede. Vinderne er: SAC CW: OZ1AA og SAC Phone: OZ7X (OZ5KF). Båndlandelisten: Mixed: OZ4FF, CW: OZ1BII, SSB: OZ2PJ og Digital: OZ2PJ. Derefter var der et ekstra indslag, idet EDR’s hovedbestyrelse ved OZ6OM benyttede lejligheden til at overrække OZ5DX EDR’s blå nål som tak for hans 38 år som formand for HF udvalget og EDR’s repræsentant for HF-båndene på IARU Region I’s møder. OZ1ADL, som har afløst OZ5DX, fortalte, at han fornylig havde været til sit første Region møde, hvor de andre deltagere var blevet overrasket over, at EDR ikke mere var repræsenteret ved OZ5DX. OZ1ADL fik det indtryk, at Hans nød stor respekt for hans indgående viden på HF-området. DX-mødets første foredrag ved OZ7AM handlede om hans deltagelse sammen med OZ1IKY i Azores Nine Island Activity 29.-30.september 2012. Et interessant foredrag, hvor vi udover radioaktiviteten også fik et godt indtryk af naturen og de indfødtes liv på øerne. Dernæst blev det vor nye formands (OZ1IKY) tur til hans spændende foredrag om deltagelsen i TX5K DXpeditionen til Clipperton Island i marts 2013. Her fik vi et godt indtryk i, hvad der kræves for at deltage i en DXpedition til en entity på topti most wanted DXCC entity listen og alle de besværligheder, man kan komme ud for. Kenneth var iøvrigt ikke tilfreds med de amerikanske arrangørernes ledelse og tilrettelæggelse af DXpeditionen. De få medlemmer, der har tilkendegivet overfor kassereren, at de ikke har computer og e-mail vil få et print af beretningen og referatet tilsendt. OZ1LO Flg. deltog i generalforsamlingen: LA8DW, OZØKY, 1ACB, 1ADL, 1BTE, 1FAO, 1HPS, 1HX, 1IKY, 1KKH, 1LCG, 1LFI, 1LO, 1LQH, 1NF, 1RH, 2ELA, 2JBC, 2JI, 2PBS, 2UV, 3ABE, 3SK, 4ABH, 4FA, 4VW, 4Z, 4ZT, 5DX, 5HP, 5NJ, 6OM, 6TL, 6TW, 7AGR, 7AM, 7BQ, 7YY, 8AE, 8BZ, 8EA, 8KR, 8SW, 9DR.