UDDANNELSER - Tech College Aalborg

Transcription

UDDANNELSER - Tech College Aalborg
Uddannelser
på STYLE & WELLNESS College Aalborg
frisør | kosmetiker
Mød vores vejleder og
praktikpladskonsulenter!
Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du
gerne vil vide mere om dem, er du altid velkommen til at ringe
eller maile til vores vejledere. Du kan også læse mere på ug.dk
Aase Jensen
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Telefon: 7250 5312
Mobil: 2526 6312
E-mail: [email protected]
Tina Carstens Hillgren
Praktikpladskonsulent, frisør
Telefon: 7250 5326
Mobil: 2526 6308
E-mail: [email protected]
Louise Krogh
Praktikpladskonsulent, kosmetiker
Mobil: 2526 6547
E-mail: [email protected]
find skolen på facebook
facebook.com/SWCollegeAalborg
style & wellness
college aalborg
– for dig, der vil arbejde med
trends og skønhed
Drømmer du om at leve af at gøre mennesker smukkere og være
en af dem, der spotter de seneste trends og tendenser inden for
skønhed og mode? Så vil du føle dig hjemme på Style & Wellness College Aalborg.
Hos os kan du uddanne dig til frisør eller kosmetiker og lære alt
det teoretiske og praktiske inden for styling, klipning, farvning,
skønhedspleje, kosmetik osv. For at blive en god frisør eller kosmetiker skal du have lyst til at give dine kunder en god oplevelse.
Det er vigtigt, at du er god til mennesker, og du skal have det
godt med at være tæt på andre, for kundekontakt er en stor del
af både frisørens og kosmetikerens hverdag. Og så skal du kunne stå op mange timer hver dag, og du skal kunne holde fokus
på dit arbejde, mens du hele tiden har kunden i centrum.
Læs om vores uddannelser lige her:
• Frisør
• Kosmetiker
side 4
side 5
Naja viser rundt i
kosmetikernes lokaler
Style & Wellness College Aalborg er en moderne erhvervsskole.
Vi har alt det, der skal til for, at du kan lære dit fag bedst muligt
og forberede dig til jobbet ude i virkeligheden.
3
FRISØR
”Jeg kan godt lide salonlivet”
”Jeg har valgt frisøruddannelsen, fordi jeg godt kan lide kombinationen af kundeservice, det sociale arbejde og kreativiteten.
Jeg synes, det er et fag, der altid er under udvikling – der er også
altid kurser og efteruddannelse. Det er fedt. Så handler det også
rigtig meget om, at man får respons på sit arbejde, når man er
færdig. Det er fantastisk at gøre en forskel og sende en glad
kunde ud af døren. Som tiden går, får man en personlig kundegruppe og kan huske, hvad de fortæller om familie og rejser...
Jeg har arbejdet som tjener på café i servicebranchen og er
også uddannet billedkunstlærer. Jeg er ældre end de fleste på
frisøruddannelsen og har erhvervserfaring og karriere med mig.
Så jeg har nok en anden indgangsvinkel end de fleste. Jeg opfatter uddannelsen som arbejde, når vi er på skole. Jeg skal yde mit
bedste.
I den salon i Thisted, hvor jeg er nu, er vi et ungt team. Vi har lavet hårshow på Wellamessen for 1500 frisører, og alle fra salonen har været i London tre gange. Showhår er bare noget andet
end salonhår! Jeg kan godt lide salonlivet, og jeg kan godt lide
at være med til større ting og få inspiration. Så jeg vil gerne blive
der i Thisted, hvis jeg kan. Jeg har også en lille drøm om at lave
en gammel barbersalon! Nu må vi se.”
Lærke Kloster, i lære som frisør
Facts om frisøruddannelsen
Varighed: 4 år
Fag: dameklippeteknik, herreklippeteknik, kemisk behandling (farvning, permanent), jernondulation, dag- og
aftenmakeup, psykologi, engelsk, erhvervsøkonomi, salg
og service m.fl.
Jobs: frisør i salon – i Danmark eller et helt andet sted i
verden
4
kosmetiker
”Jeg fungerer godt med
mennesker”
”Det startede med, at jeg begyndte at interessere mig for negle.
Jeg betalte selv for negletekniker-uddannelsen. Plejedelen og
kreativiteten syntes jeg godt om. Så fik jeg en prøvepraktikplads
i 14 dage, der hvor jeg er i lære nu.
Jeg gik bare derned uopfordret med min ansøgning i hånden.
Fra starten kunne jeg byde ind med min negletekniker-uddannelse. Og så fik jeg pladsen og kunne starte på uddannelsen til kosmetiker. Vi har meget anatomi- og fysiologiundervisning – sådan
basissygeplejerske, faktisk. Vi får rigtig meget viden om kroppens funktioner. Det er en stor del af uddannelsen.
Jeg har altid vidst, jeg skulle være inden for et servicefag. Det er
der, jeg er stærkest, og jeg fungerer godt med mennesker og det
sociale. Jeg kan godt lide at bruge min krop selv og give kunden
en velværsoplevelse. Jeg vil tage uddannelsen som fysiurgisk
massør bagefter.
Tanken har også strejfet mig om at have mit eget sted, men jeg
vil helt klart have noget mere erfaring. Jeg vil gerne være alsidig
og fx arbejde med akupunktur og ernæring også, så det ikke
kun forbliver på velværeniveau, men kan være individuelle behandlingsforløb. Jeg synes, det er rart at have en masse viden og
kunne vejlede i mange retninger.”
Naja Bruun Andersen, i lære som kosmetiker
Facts om kosmetiker-uddannelsen
Varighed: 2½ år
Fag: anatomi, fysiologi, faglig teori og mikrobiologi, præparatkemi, ernæring, hud- og skønhedspleje, sundhed,
dermatologi, erhvervsøkonomi, salgstræning m.fl.
Jobs: kosmetiker i (egen) skønhedssalon eller hudplejeklinik
5
The basics
– det skal du vide
om vores uddannelser
Ansøgning og optagelse
Der er adgangsbegrænsning på Style & Wellness College
Aalborgs uddannelser. For at starte på en af vores uddannelser
skal du have gennemført mindst ni års skolegang, og så skal du
have en uddannelsesaftale med en salon/klinik (dvs. en praktikplads). Alternativt kan du søge en af de såkaldte kvotepladser,
hvor man kan komme ind på uddannelsen uden at have en praktikplads. Se mere om ansøgning, optagelse og studiestart på
swcollege.dk
Grundforløbet er fleksibelt
Grundforløbets længde varierer i forhold til det, du har brug for.
Sammen finder vi ud af, hvad der passer bedst til dig. Se evt.
brochuren ”Grundforløb” på techcollege.dk/brochurer
Uddannelserne veksler mellem skole og praktik
Næsten alle erhvervsuddannelser i Danmark består af perioder,
hvor du går i skole og perioder, hvor du er i praktik i en virksomhed. Det gælder også for uddannelserne i denne brochure.
Styr på det praktiske
På vores hjemmeside www.swcollege.dk kan du få hjælp til at
søge SU, finde busruter til skolen osv. Se under ”Studiestart” og
”For elever”.
Skal du bo på skolehjem?
Hvis det tager dig fem kvarter eller mere at komme hen til skolen
med offentlig transport, kan du vælge at flytte ind på skolehjemmet, hvor der også bor andre elever, som kommer langvejs fra.
Scan her
eller gå ind på www.techcollege.dk/skolehjem
for at læse mere.
6
Din vej gennem uddannelsen
1. Tilmeld dig grundforløbet Krop & stil på Style & Wellness
College Aalborg.
2. Gennemfør grundforløbet, som varer 20 til 60 uger.
3. Indgå en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed.
4. Gennemfør hovedforløbet, hvor du for det meste er i praktik.
5. Bestå svendeprøven og få et svendebrev som bevis på din
faglige dygtighed.
Mangler du gode råd om at finde en praktikplads?
Ring til Tina eller Louise – de er vores praktikpladskonsulenter.
Tina Carstens Hillgren
Praktikpladskonsulent, frisør
Telefon: 7250 5326
Mobil: 2526 6308
E-mail: [email protected]
Louise Krogh
Praktikpladskonsulent, kosmetiker
Mobil: 2526 6547
E-mail: [email protected]
7
færdig!
8
idrætsdag 2012
9
Praktik gør dig klar til job
”I starten turde jeg næsten ikke
tale med kunden”
”Jeg har et godt praktiksted, hvor jeg får lov til mange ting. Vores kundekreds er meget blandet. Der er både unge, gamle og
børn. Min mester er god til at hjælpe mig.
Det er rigtig fedt, når man har været på skole og så får lov til at
prøve de ting af, som man har lært. Man får et tæt forhold til sin
mester, ikke kun fagligt men på alle områder. Ens mester er god
til at hjælpe med personlig udvikling. I starten turde jeg næsten
ikke tale med kunden. Derfor er det også super vigtigt, man kommer godt ud af det med sin mester.
Det er super fedt, at man veksler mellem skole og praktik. På
skolen har vi også kunder, og vi har faget psykologi. For at være
en god frisør er det vigtigt, at man er god til mennesker. Man skal
være åbensindet. Det kan være meget grænseoverskridende. Vi
arbejder jo meget tæt på folk.”
Rikke Vammen Larsen, i lære som frisør
Hvad er skolepraktik?
Du har sikkert hørt om elever, der kan have svært ved at finde en
læreplads. Det er her, skolepraktik kommer ind i billedet. Style &
Wellness College Aalborg kan tilbyde skolepraktik til frisørelever
i et praktikcenter.
Praktikcenteret hjælper dig videre
Du starter din erhvervsuddannelse på et grundforløb, og efter
dét begynder du på et hovedforløb – og her skal du så i praktik.
Men hvad så hvis du ikke kan finde en praktikplads, lige når du
skal bruge den? Ja, så er et praktikcenter din redning. Landets
praktikcentre er opfundet for, at du alligevel kan komme videre
10
med din drømmeuddannelse. Praktikcentre tilbyder praktikforløb
for mange forskellige uddannelser. Hverdagen i et praktikcenter
skal ligne hverdagen i en virksomhed så meget som muligt. Her
får du stillet opgaver, som du kunne have fået af en mester. Samtidig får du hjælp til at finde en læreplads i en rigtig virksomhed.
Du søger om plads i praktikcenteret
Din lærer kan hjælpe dig med, hvordan du søger om at få en
plads i skolens praktikcenter – hvis altså det nogensinde bliver
relevant for dig. Mange får en praktikplads, og det gør du sikkert
også, hvis du søger aktivt efter én.
hvorfor nøjes med danmark?
Tag din praktik i udlandet
PIU står for Praktik I Udlandet. Det er en ordning, som giver dig
mulighed for at tage enten hele – eller en del af – din praktik i
udlandet.
Du og din praktikvirksomhed kan få økonomisk støtte fra AUB
(Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til forskellige former for
udlandsophold, typisk i tre måneder.
Et udlandsophold kan give dig et afgørende forspring i konkurrencen om de mest spændende jobs, når du er færdiguddannet.
Mange danske virksomheder ønsker medarbejdere, som kan
begå sig i fremmede kulturer, som kan klare sig på fremmedsprog, og som har prøvet at arbejde og klare sig selv i udlandet.
> Tjek verdenskortet på www.swcollege.dk/piu og se, hvor
andre elever er rejst hen.
> Scan koden og skriv med
PIU-elever på Facebook.
> Overvejer du en tur ud i verden?
Snak med Claus – han hjælper dig.
Claus Heikel
International koordinator
Telefon: 7250 5100
Mobil: 2526 6328
E-mail: [email protected]
Natasha tog til Barcelona
Natashas udtalelser er fra Frisørfaget august 2012, skribent Bo Vestergaard
Natasha Nielsen var i lære som frisør i Hjørring, men i to måneder skiftede hun den nordjyske salon ud med en spansk en af slagsen – hun tog et praktikophold i Barcelona. Natasha fortæller:
Der findes ingen grænser for, hvor du selv kan tage hen med PIUordningen – kun dine egne!
”Det har virkelig været anderledes, end hvad jeg er vant til.
Også mentaliteten er anderledes. De tager meget let på tingene.
Efter den første uge fik jeg løbende kunder. Chefen afbrød mig
ikke, mens jeg havde kunder, men bagefter kunne hun godt vejlede mig, hvis det var nødvendigt.
Samtidig observerede jeg i starten også meget, hvad chefen
lavede. Det var nemt nok at kommunikere, for vi brugte bare
”tegnsprog”, og der var også nogle kunder, som kunne en smule
engelsk. Ellers var min chef der også til at oversætte.
Det var helt vildt fedt. Jeg har lært lidt om, hvad det er, jeg gerne
vil, og jeg har fået mere mod på det hele. Det giver så meget
inspiration til, hvordan man selv kan gøre tingene, når man er
sammen med andre, som brænder rigtig meget for faget. Nu
ved jeg, at jeg ikke skal nøjes.”
11
September 13
Rørdalsvej 10 · 9000 Aalborg
Telefon 7250 5100 · www.swcollege.dk