Den anden pige af Marina Cecilie R
Transcription
Den anden pige af Marina Cecilie R
Den anden pige Marina Cecilie Roné, 1990 (4 ns) 20 lange bord på Viktoria, der taler gennem næsen alt for længe, og hun synes selv, at det lyder irriterende. En af de otte siger noget, der er bedre end næselydene, og de kigger igen bort fra Viktoria. Helt nede i den anden ende af bordet sidder Viktoria. Alle Hun lader, som om hun hører lige så meget efter som de de andre har nogen over for sig og ved siden af sig. Viktoria 25 andre, mens hun gransker deres ansigtsudtryk og gør dem 5 har ingen af delene. Det aflange spisebord er alt for stort til, efter. Det ser ud, som om man slet ikke skal have noget at man har nogen nytte af at sidde for bordenden. udtryk, og Viktoria lader, som om hun ikke har noget Hun kan kun høre, at de otte taler sammen, hun mærker udtryk. Det er svært, og hun må lave stirreøjne, så hun ikke det ikke. Hun kan ikke mærke, at de er her hos hende, fordi kan se noget og trække vejret hidsigt gennem næsen, så det hun har inviteret dem. Viktoria bliver nødt til at anstrenge 30 brænder, og hun kan ikke lugte noget. Det er alligevel 10 sig endnu mere for at lade, som om hun er en anden. Hun umuligt at høre efter, så ørerne lader hun være. Hun er stolt må nøjes med at trække vejret med den ene lunge, så hun af sig selv nu, og hun trækker ud i flippen på fars gamle ikke bruger den, hvor den anden pige bor. Måske kan de skjorte, som drukner det sidste af den fremmede pige lugte hende, når hun puster luften ud gennem munden. indeni. Den går helt ned til midt på lårene af hende, og den Viktoria prøver at sige noget, mens hun trækker vejret 35 er det mest modsatte, hun kunne finde, af de små kjoler og 15 gennem næsen, og hun er heldig. De andre tror, at hun gør stramme t-shirts, som hun har sådan lyst til at gå med. Lige grin med deres matematiklærer, der taler gennem næsen, nu er hun næsten som de andre, og hun begynder at høre fordi hans mor er fransk, siger han. Det er der ingen, der efter, hvad de siger. De snakker til hinanden hen over tror på, for hvad har en fransk mor, med matematiklærerens bordet og ned ad det. Det er værre at høre efter, når de kun næselyde at gøre. De otte piger fra klassen kigger ned ad det 40 taler til hinanden, og Viktoria kigger lettet op, da hendes Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. lagkage bliver båret ind. Nu ser de alle sammen hen på nok kunne puste ud, og hun giver kniven videre til Viktoria, hende, og hun tæller lysene. Der er tolv, som der skal være. og hun kan ikke bruge den. Den er for farlig, den store, Hun løfter blikket for at nyde, at de alle otte kigger på hende tunge sølvkniv, og hun kan se sit eget spejlbillede i dens og på lagkagen. Så tager hun tilløb og trækker vejret helt 65 blad. Hun siger, at hver pige selv kan skære sig det bedste 45 ned i begge lunger, og for sent kommer hun i tanker om stykke, og hun synes, at moren kigger næsten imponeret på pigen, der bor i den ene lunge, og hun bliver bange for, at hende. Der kom den endelig, den friske bemærkning, hun hun skal komme til at puste noget af hendes ild med ud, og for lidt siden havde så hårdt brug for, men Viktoria er hun holder vejret lidt for længe og prøver at nøjes med at alligevel glad for at have fundet den nu, hvor kniven ligger puste luften fra den ene lunge ud, og hun håber, at det er 70 foran hende. De hopper alle otte på den og skærer sig hver 50 den rigtige. Gennem en sky af stearinos ser hun, at mindst det bedste stykke. Viktoria samler kræfter til, når de halvdelen af lysene står tilbage med blafrende flamme. Dø, begynder at tale med hinanden igen. Hun har ikke mere at dø nu, og de overlever, de seks af dem. Endnu inden sige, og lagkagen kommer tilbage, og denne gang kan hun flammerne og Viktoria og den anden pige er faldet til ro, har godt tage sølvkniven op i hånden. Hun har ikke længere lyst de otte omringet hende, og de råber at nu er det deres tur. 75 til lagkage, men hun tør ikke andet end at skære sig et lille 55 De puster og puster, alle sammen med begge lunger, og for stykke. De skal gå nu, de otte, og de bliver siddende længe, dem er det ingen sag, og de har stadig luft nok til at råbe, meget længere endnu. Nu skal det først begynde. seks kærester, Viktoria har seks kærester, en for hvert lys, man ikke puster ud. Viktoria kigger på stearinen, som Viktoria sidder nede ved busstoppestedet og kigger efter endnu løber, og hun synes, at det ligner lange, tykke tårer. 80 bussen, der lige har samlet de sidste to piger op. Tolv lys er 60 Moren står parat med kniven i hånden, og hun smiler til ingen alder, dem kan du sagtens puste ud. Hun har ikke Viktoria og siger, at tolv er da ingen alder, det skulle hun Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. trukket vejret med begge lunger lige siden. Hun tænker på, inde under alting, og endelig glider Viktoria også hvordan det er at blive kvalt rigtigt. indenunder. Her, indefra, kan hun tænke på, hvordan det Langsomt lader hun luften sive ned i begge lunger, og der 105 ville være at vise den anden pige til nogen. Hun kan gøre det 85 holder hun den, indtil hun mærker svimmelheden og de på alle mulige måder, mens hænderne stryger op og ned, og sorte pletter for øjnene, og hun ved, at den anden pige er den anden pige er meget smuk og meget klog, og alle ved at vågne. Det tager lidt tid, og Viktoria gør sig umage for mennesker kan lide hende. Det er en helt ny verden med nye ikke at være bange. Det er altid vanskeligt, lige inden pigen mennesker, og det er her, hun møder ham. Han er ikke som vågner, og det bliver endnu værre, hvis hun er bange. Hun 110 nogen, hun kender. Men hun kan mærke over det hele, 90 presser sig op ad den fugtige væg i læskuret, så der ikke er hvordan han er. Han passer på hende, så hun ikke mere nogen, der kan se hende, og hun husker sig selv på, at de behøver at tage hjem igen. Der er ikke andre end ham og otte piger og lagkagen og sølvkniven er langt borte nu. hende og alle de nye mennesker og hænderne, der stryger Endnu en bus passerer men uden at standse, og pigen op og ned. indeni kommer udenpå, og Viktoria trækker vejret uden 115 Det er månekulden, der rusker i hende og bringer hende 95 besvær. Hun tager fars aflagte skjorte af, selvom det er for tilbage til busstoppestedet og de otte fra klassen og lagkagen koldt til kun at have en tynd, næsten gennemsigtig t-shirt og sølvkniven. Pludselig fryser hun og tager den alt for store på. Hun burde ikke have snydt ved at tage den på skjorte på igen. Tårerne kommer rullende, store og våde og indenunder, men hun kunne ikke lade være. Det bløde, larmende og oversvømmer alle hendes kroge. Hun kender stramme stof mod huden er for dejligt. Viktoria stryger med 120 dem. De kommer hver gang, hun trækker vejret med begge 100 alle ti fingerspidser ned over halsen og brystet og maven, og lunger. Efter tårerne går hun hjem igen og hjælper moren op igen, ganske let, så hun kun næsten rører. Lige om lidt med opvasken efter de otte. Hun tænker ikke over, at hun er bliver kuldegysningerne varme, og det er inde under huden, holdt op med at trække vejret med den anden lunge. Hun Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. tørrer glassene af med rolige hænder uden at miste grebet 125 om nogen af dem. Der er ingen, der lægger mærke til noget. fra "Ud af et skød", Gyldendal Denne pdf er udskrevet af Jeppe Wexøe Munkholm (Jepp4387), Tune Skole (253006), 1/5 2014 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print.