Nr. 2 August 2011
Transcription
Nr. 2 August 2011
KIRKEBLADET Sogn og præst - Birte Andersen ser tilbage Annaslyst - Emdrupborg Kirkeblad for Lundehus sogn nr. 2, 2011 2 En epoke er slut Indhold Med Birte Andersens farvel som præst i Lundehus Kirke er en epoke forbi i vores sogn. 2 Fra formanden 3 Sogn og præst 8 Kommende arrangementer 11 “Annaslyst” - Emdrupborg 12 Sognenyt 13 Toner fra Nordatlanten 13 Det sker 14 Gudstjenester 15 Info om kirken Birte har gennem 33 år været os en god præst, så enkelt kan det siges, men hvad er en god præst? Det er sådan en som Birte - et levende og engageret menneske, der kan forbinde forkyndelsen og kirken med det virkelige, levede liv, som har antenner, som kan føle empati, og som har et smittende engagement. Hun beskriver i sit tilbageblik her i bladet de særlige forhold, der har gjort sig gældende her i sognet og den gode og frugtbare dialog, der gennem mange år har været noget særligt her. Den har hun selv været med til at skabe. Jeg vil benytte lejligheden til at sig tak til Birte for hendes arbejde og ønske Birte et fortsat rigtig godt liv og håbe at vi ser hende fra tid til anden. Vi er nu i gang med at finde en ny præst som skal virke både i Lundehus og Taksigelseskirken. Det er et stort arbejde og et stort maskineri, der bliver sat i gang. Jeg vil gerne opfordre alle til at komme til det afskedsarrangement, der bliver holdt i forbindelse med Birtes afgang, se oplysninger om det andetsteds i kirkebladet. Der foregår en masse i kirken og jeg glæder mig til efteråret. Stig Ekman formand Kirkebladet udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens hilsen og bindeled til alle i sognet. Kirkebladet uddeles til alle husstande uanset skilte med ”nej tak til reklamer” eller ”nej tak til lokalaviser”. Ønsker man ikke at modtage bladet, kan det afmeldes på kirkens kontor. Samme med dette nummer kommet et girokort (giro 700-3803), og vi siger tak for ethvert bidrag. Vil man spare den dyre giro-porto kan bidrag også afleveres på kirkens kontor. Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center 3 Sogn og præst Birte Andersen ser tilbage og drager erfaringer fra godt 33 år i Lundehus Der er sat et punktum. Jeg er bevilliget afsked pr. 1. december og går på pension. En anledning til at tænke over 33 års kirke- og personhistorie - set fra Lundehus sogn. Da jeg begyndte som præst i 1978, stod verden endnu. Dengang var megen af den entusiasme til stede, som kendetegnede den første pionérgeneration af mennesker, der byggede kirken. Verden stod endnu på den måde, at mange frivillige var aktive i spejderarbejde, i mødregrupper, bibelkredse og meget andet, og om søndagen samledes de forskellige mennesker til gudstjeneste med mange deltagere. Selv kom jeg som ret ny præst fra kvindeteologi og ungdomsoprør på universitetet, og var begyndt mit præstearbejde med stor tøven over for Folkekirken som institution, men også med megen lyst til at prøve kræfter med virkeligheden, som den tegnede sig i en brydningstid. Før jeg blev teolog havde jeg arbejdet som husassistent, pædagog for børn på en evnesvageinstitution, og på et bibliotek. Efter et halvt år som fængselspræst i en orlovsstilling på Vridsløse Statsfængsel og Herstedvester, var det lysten til det meningsfulde præstearbejde med samtaler og gudstjenester, der sejrede over min tøven. Derfor var jeg glad, da jeg blev valgt som præst i Lundehus. Og med det rige udbud af aktiviteter kunne præsten glide ind i et fællesskab, som allerede fungerede godt, og dog forme sin vej og arbejdsform. Det særlige ved Lundehus på det tidspunkt var, at kirken rummede to forskellige strømninger. Dels den overvejende indremissionske gruppe, der havde bygget kirke, og dels en grundtvigsk linje, som i kraft af markante personligheder og den daværende menighedsrådsformand stod stærkt. Det frugtbare ved, at der fandtes disse to retninger, var tillige, at de ikke lå i krig med hinanden, men satte samtalen mellem sig højt. Jeg mener den dag i dag at kunne finde spor fra dengang, sådan at der i Lundehus findes en 4 åbenhed på tværs af meninger. Der kan opstå mange problemer i det daglige, men det er altid muligt at trække vejret på et mere overordnet plan. Hvad angår meningerne, stod især den indremissionske gruppe stærkt på markante meninger omkring moralske spørgsmål omkring skilsmisser, bøsser/lesbiske, udøbte børns frelse m.m. Det frugtbare var, at de markante meninger lod sig bløde op i mødet med de nye tider og nye dagsordener. Nu var det ikke længere vigtigere at egne børn var kristne, end at det gik dem godt. I løbet af ganske få år bevægede de mere bibeltro sig meget og indså, at skilsmisser kunne være nødvendige og at homoseksualitet var et vilkår, som måtte accepteres. Efter 2 år fik jeg den kollega, Hans Christian Sørensen, som jeg har dannet præsteparløb med siden. Vi kendte hinanden fra universitetet, men havde aldrig tænkt at komme samme sted. Og dog blev det et af de mest givende samarbejder i mit liv. Blandt meget andet havde vi konfirmanderne sammen og supplerede hinanden i det hele taget. En anden vigtig samarbejdspartner var kirkens sognemedhjælper, søster Kirsten Vind, som med aldeles frygtløs åbenhed over for verden blev en kær og vigtig samtalepartner. Sognet former præsten, siger man. Det er svært selv helt at bedømme hvordan, men jeg tror at den erfaring, at menneskers holdninger betyder langt mere end meningerne, er noget, der er blevet levet og tydeliggjort i Lundehus. Mit forbehold over for Folkekirkens struktur med dens blanding af topstyring og uklar ledelse bestod. Men jeg tror at vi, der kom fra de temmelig teoretiske opgør på universitetet, fandt tiden inde til at virke i praksis og evt. at påvirke denne praksis. I Lundehus sogn fik vi præster vores sag for med umådeligt mange begravelser (sognet var blevet udbygget næsten på én gang). Jeg er beæret over den store tillid de pårørende viste mig, når de lagde afskeden med deres kære i præstens hænder. Ét er praksis, men det er også vigtigt at sætte ord på praksis, især når samfundet ændrer sig, som det har gjort så voldsomt i disse år. Derfor har det været meget inspirerende at være med i redaktionsarbejdet med tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi, som jeg har været de fleste af min præsteår. Navnet siger meget godt, hvad vi har beskæftiget os med: at samle erfaringer op fra det konkrete praktiske kirkeliv samt at tænke kirke og samfund sammen. I tiden efter at jeg blev præst, mistede forskellen og 5diskussionerne mellem de kirkelige retninger betydning. I stedet blev der lagt vægt på en formidling af evangeliet udadtil; og de moralske spørgsmål blev erstattet af en mere overordnet etik. Det lå i blodet på os, der tænkte kritisk i 70’erne 80’erne, at tænke samfund og kirke sammen, og da jeg skulle holde TV-juleprædiken i 1983 midt i diskussionen om USAs opstilling af raketter i Europa, var det naturligt i en bisætning at nævne vores afhængighed af 5 USA. For mig var det ”nye” brugen af et billede af Adi Holzer, som kom til at bære meget af prædikenen. De kritiske bemærkninger blev hørt og brugt politisk af Erhard Jacobsen (folketingsmedlem for Centrumdemokraterne og formand for Aktive Lyttere) i den valgkamp, som var i gang. Og da kirkeministeren både udygtigt og lidt for hurtigt var med på hans anklage, blev sagen meget hurtigt en principiel sag mellem kirke og stat. Biskoppen over København, Ole Bertelsen, insisterede på kirkens forkyndelsesfrihed og fik bispekollegiet med sig; og efter folketingsdebatter og megen polemik blev det kirkens forkyndelsesfrihed, som vandt dette slag, mens ministeren måtte trække sig. I sognet mødte jeg - bortset fra enkelte - stor opbakning. De følgende år blev det tid til at finde former for kristendomsudtryk, som kunne svare på evighedslængsel og hverdagsopbyggelse på én gang. Min glæde ved billeder kom mig til hjælp. Den glæde havde jeg haft helt fra barn, men fra at være en slags hobby, opdagede jeg de stærke kræfter, der ligger i mødet mellem ord og billede. Billedet bruger et sprog, som har andre muligheder end ordet - nogle dybder, som ordet ikke kan nå ned til. Det har derfor været både en nødvendighed og en stor berigelse at følge flere billedkunstnere tæt. Så fremover blev kirkegængere og andre præsenteret for billedprædikener og meditationer over ikoner. Efterhånden voksede indsigt i ikonernes verden sig til en stor kærlighed til al den teologi, som ikonerne rummer. Min søn, Johannes, var blevet Øst- og Ruslands-ekspert og var min guide ind i hele denne verden. Inspiration fra gode kolleger og ophold på Præstehøjskolen var andre vigtige faktorer. Billeder: Side 3: Birte og Lundehus 1983; side 4: Søster Kirsten 1999; side 5 fra oven: fra indsættelsen 1978, 1. søndag i advent 1981, konfirmation - Rikke læser indgangsbøn; påske 1981; side 6: Andrea Johansson og damerne i Genbrugsen havde syet en messehagel til Birte; side 7: provst Jelsbak indsætter Birte april 1978 6 Ophold i Rumænien og Grækenland har uddybet min kærlighed til den orthodoxe liturgi og teologi (ikke kirkepolitikken, hvor kvinder ikke kan være præster). Noget af denne kærlighed til ikonernes dybe rigdom har jeg søgt at formidle i bogen ”Marias Hymne” om en kirkeudsmykning i Nordrusland. Med tiden ændrede sognet sig. De frivillige omkring kirken faldt bort (bortset fra spejdere og FDF’ere), og kirken er blevet langt mere en professionelt båret kirke eller ”præstekirke” faktisk imod vores vilje. For det lokale demokratis skyld og for samtalens skyld er det ikke ønskeligt at kirkens liv står og falder med de ansatte professionelle. I de senere år er denne udvikling måske stoppet, fordi også kirken er underlagt store besparelser på det personalemæssige område, så der igen er rigeligt plads til mulige frivillige. En af kirkens grene, som stadig bæres af frivillige, er Genbrugsbutikken. Den åbnede i 1981 som udløber af et oplysningsprojekt, og har været en stor succes siden. Dels er der sendt millioner til Folkekirkens Nødhjælp samlet af meget små beløb, dels har det været en sted at ”ose” og få kontakt, og endelig har Genbrugsen bragt et stærkt kammeratskab og venskab de frivillige imellem. Med rivninger i det små og arbejdsglæde i det store. ”Debatkredsen” - studiekredsen, hvor vi drøfter livsemner på baggrund af kortfilm, personlige oplæg eller bøger har været et inspirerende fællesskab i de mange år. Der finder en samtale sted, som få under sig i disse år, men som har ret stor tilslutning hos os. Det betyder, at den store verden bliver diskuteret og bearbejdet i vores lille verden. Lundehus sogn har været en landsby i storbyen med tydelige grænser. Desværre er mange af landsbyfunktionerne nu væk: bogbus, apotek, boghandel og posthus. Og den store verden rykker indenfor. Mange indvandrere har fået deres hjem i sognet. For kirken har det medført et ønske om bedre kontakt til de nye medborgere på naboskabets præmisser. Da indvandrerne ingen fælles institutioner har i sognet, har vi måttet gå til Vibevej, til den shiamuslimske Imam Ali-moske for at finde en god venskabsmenighed. Samarbejdet med denne moske har givet os bedre indsigt i Islam og varm menneskelig kontakt. Dog står det stadig tilbage at realisere naboskab inden for sognet. Möllevången-Sofielund församling i Malmø har i mange år været vores svenske venskabsmenighed. Vi har besøgt hinanden og taget del i nogle af kirkeårets festlige dage hos hinanden. Selv om svensk kultur og kirke er mere forskellig fra den danske, end man umiddelbart kunne tro, har denne kontakt både givet udblik 7 og lyst til yderligere samtale om forkyndelsens former og kirkens liv i samfundet. Lundehus sogn har i løber at mine præsteår ændret sig så meget, at der hele tiden har været nye problemer og udfordringer at løfte - selv om jeg ikke fysisk har flyttet mig. Til gengæld har det været vigtigt at have tråde til verden udenfor - for inspirationens skyld. Kunsten er nævnt; FDF’s forkyndelsesudvalg var også en øjenåbner, ligesom gode venner i sognet har forsynet mig med litteratur. Uden et konvent, dvs. en lille gruppe præster, der læser og drøfter påtrængende emner, havde jeg ikke været præst. Musikalsk var nabosognets organist en helt uvurderlig samarbejdspartner. De senere år er det synlighedskulturen, der har sejret. Hvor det for den enkelte handler om at profilere sig for at komme frem i verden eller blot for at få en stilling. Hvor også den enkelte præst må være synlig med markante meninger for at få tilhørere. 8 Det er ikke mit ideal for en kirke, så på den måde 7går udviklingen mig imod. Mit ideal af en kirke er et rum, hvor mange meget forskellige mennesker er deltagere i et ritual, der er overordnet de enkeltes forskelligheder. Hvor der er plads til mange forskellige individuelle meninger, men hvor det ikke er meninger eller ret tro, der vægtes - derimod udelukkende om man tager del i et ritual, hvor der er højt til loftet - som der er i kirkens rum. I kirkens rum er hvert menneske på forhånd accepteret og set af det mysterium, vi kalder Gud, uanset evner og fortjeneste. Det kan bevirke både lethed, respekt og agtelse mellem de mennesker, der sammen er til stede i dette rum. For mit blik må hvert menneske have brug for et rum større end sig selv og større end den mediesatte dagsorden. At nøjes med videnskabelige fakta og politiske strategier er svært, når tilværelsens spidser til. Det er da også mit indtryk, at flere mennesker søger til kirkens rum for at tage del i noget, som måske endnu ikke er formuleret. Det kollektive hukommelsestab fylder stadig meget. Om denne tendens kommer til at sætte spor i kirkens daglige liv må tiden vise. Selv begyndte jeg tøvende, men jeg erfarede, at der var rigeligt plads til både tøven og tvivl og det, der står tilbage som hovedindtrykket, er noget der gør mig meget taknemmelig over at have været en del af Lundehus kirkes liv i så mange år. BA Birte Andersen holder afskedsgudstjeneste søndag den 20. november kl. 10,30 - meget passende sidste søndag i kirkeåret. Efter gudstjenesten er Menighedsrådet vært ved en kirkefrokost - tilmelding på kirkens kontor senest 14. november. Det vil ligeledes på kirkens kontor være muligt at indbetale et bidrag til en afskedsgave til Birte og komme med på en hilsen og tak fra sognet. 8 Kommende arrangementer De fleste kender hans finurlige ”Fluer”, hans sære ”opfindelser”, de slagfærdige vagabonder og elskelige ”Grog-historier”, færre kender ham nok som seriøs maler, ætsende satiriker og begavet humorist. Forfatter og foredragsholder Poul Kragelund fortæller om Storm P, hans liv og hans alsidighed som kunstner tirsdag den 4. oktober kl. 14,30 ”Husker du vor skoletid” Dorte Bertram fortæller om sin skoletid på Katrinedalskolen i 40’erne, og man er velkommen til selv af bidrage med skoleminder. Måske har man også en skoleting at tage med og vise frem - en læsebog, et penalhus, en madkasse ......... tirsdag den 6. september kl. 14,30 Birte & Lundehus Birte Andersen ser tilbage, samler op, drager erfaringer og fortæller om de godt 33 år, hun har været præst her i Lundehus - torsdag den 13. oktober kl. 19,30 Storm P. – satire og humor Storm P. opfattes tit som nationens morsomme mand, og enhver festtaler med respekt for sig selv er i stand til at citere ham forkert! men hvem var han egentlig denne Peddersen fra Sokkelund Herred? Min tid med Vestre Fængsel Tidligere fængselsbetjent Poul Aremark fortæller om sine 42 år i Vestre Fængsel. Foredraget vil byde på beretninger om dagligdagen, anekdoter og røverhistorier. Vi skal se lysbilleder og høre ligefremt om, hvad livet bag tremmer er for noget tirsdag den 1. november kl. 14,30 9 City of Angels Hver morgen står englene på stranden ved Los Angeles. De hjælper menneskers sjæle med at finde fred. Englen Seth møder hjertekirurgen Maggie, netop som hun mister en patient. Under hans forsøg på at hjælpe og trøste den fortvivlede Maggie, bliver han forelsket, og det samme gør hun. En forelsket Seth kan nu vælge livet som engel eller menneskets virkelighed med alt hvad det indebærer af smerte og glæde - torsdag den 17. november kl. 19,30 Tur til Kandersteg Torsdag d. 8 september kl. 19.30 holder KFUM-Spejderne billedaften om årets sommerlejr for troppen. Aftenen bliver en fællesaften for Kirkekredsen, alle interesserede i sognet og herunder også spejdernes forældre. Kandersteg er et internationalt spej-dercenter i Schweiz, grundlagt 1923, hvor tanken var, at det skulle være en konstant international lejr, hvor man enten kan komme på lejr en uge eller to, eller som enkelte danskere gør tager ned og arbejder på hele sommeren som frivillig. 10 glade spejdere med 2 ledere var af sted fra 29. juli til 7. august. Nøddebo – endnu en gang Sidste år hørte vi om Scharlings fortælling ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard” i år skal vi se filmen fra 1934 med bl.a. Hans Kurt, Karin Nellemose og Johannes Meyer en klassisk dansk julefilm. Filmen er lang (100 minutter), så vi begynder kaffeserveringen allerede kl. 14, og filmen vises tirsdag den 6. december kl. 14,30 Afskedsgudstjeneste Birte Andersen holder afskedsgudstjeneste søndag den 20. november kl. 10,30 - sidste søndag i kirkeåret. Efter gudstjenesten er Menighedsrådet vært ved en kirkefrokost - vi be’r om tilmelding på kirkens kontor senest 14. november. Der vil også på kirkens kontor være mulighed for at indbetale et beløb til en afskedsgave til Birte og komme med på en hilsen og tak fra Lundehus sogn. 10 “Annaslyst” - Emdrupborg Emdrupborg i dag Emdrupborg 1878 inden branden Det store bygningskompleks på hjørnet af Tuborgvej og Emdrupvej huser nu Danmarks Pædagogiske Universitet - tidligere Danmarks Lærerhøjskole. renæssance. Den var dog bedre indrettet til skolebrug. På Emdrupborg var der højskole til 1913. I 1700-tallet lå på Emdrup Banke en større gård, Emdrupgaard, der var et landsted med bygninger i bindingsværk og en park med allé. Resterne af alleen ses endnu på den anden side af Tuborgvej, der i 1915 skar parken midt over. Det er den sidste rest af det prægtige haveanlæg i fransk havestil med bl.a. fire fiskedamme. Den gamle lystgård Emdrupgård - en tid også kaldet ”Annaslyst” - fungerede både som hjem og som sommerresidens for københavnske embedsmænd og gejstlig og havde haft talrige ejere, da den i 1872 blev købt af Jeppe Tang, der var læreruddannet og havde åbnet en privat lærerskole i Blaagaardsgade i 1863 Blaagaard Seminarium. Her i Emdrup indrettede han landstedet som folkehøjskole under navnet Emdrupborg. Bygningen brændte i februar 1879, men Tang lod en ny opføre i en mærkelig blanding af fransk og hollandsk Københavns Kommune overtog stedet i 1917 og benyttede det bl.a. til husvildeboliger og parken forfaldt. I 1941 blev området - trods stærk kommunal modstand - opkøbt af aktieselskabet Deutsche Schule. Besættelsesmagten drømte om her at indrette et nordisk center for nazistisk kulturpolitik med uddannelser for børn, unge og voksne med henblik på ideologisk oplæring og med boksehal og skydetræning. Bygningerne fra Jeppe Tangs tid blev revet ned, og et nyt skolekompleks skød op under ledelse af den tyske arkitekt Werner March bl.a. med det karakteristiske tårn, der dog havde en mere ”tysk” overbygning, som senere er fjernet. Det hele var endnu ikke færdigt ved krigens slutning. Efter befrielsen blev grunden og de ufærdige bygninger overtaget af den danske stat og blev anvendt til at huse tyske og østeuropæiske flygtninge - i juli 1945 omkring 2000 menne- 11 et på Emdrupborg, og i 1956 fik også det nyoprettede Danmarks Pædagogiske Institut plads her. I 1960’erne blev Lærerhøjskolen kraftigt udvidet, og der blev ansat et stærkt voksende antal faste lærere, så forsøgsskolens lejemål måtte opsiges, og skolen rykkede ud i 1965 og blev sammenlagt med Emdrup Skole til den nuværende Lundehusskole. Senere er både Danmarks Pædagogiske Institut og seminariet flyttet ud af bygningerne. Flygtninge på Emdrupborg Hele bygningeskomplekset rummer nu Danmarks Pædagogiske Universitet - fusioneret med Aarhus Universitet - og er under stadig ombygning. HCS – med bidrag fra DPU.dk Lokalhistorisk Vandring Emdrupborg tegnet af flygtningebarn sker fordelt på 17 nationaliteter forvaltet af Røde Kors’ flygtningehjælp. I 1946 blev bygningerne overdraget til Undervisningsministeriet med henblik på anvendelse til Lærerhøjskolen og evt. andre uddannelsesinstitutioner. Det skete i marts 1948, efter at de mest nødvendige arbejder med færdiggørelse af byggeriet var gennemført. En stor del blev udlejet til Københavns Kommune, som besluttede at oprette en forsøgsskole under ledelse af psykologen Anne Marie Nørvig. I 1949 oprettedes Statsseminari- Lundehus Kirkekreds og Lundehus Lokalhistoriske Selskab arrangerer torsdag den 22. september – en lokalhistorisk vandring til Emdrupborg. Turen vil blive ledet af Finn Løkkegaard, der er tidl. professor i historie ved Danmarks Lærerhøjskole og har stort kendskab til stedets historie. Vi mødes ved kirken kl. 17,30 - samler yderligere op ved enden af alléen ved Bolandsvej kl. 17,45 og påbegynder vandringen dér. Efter vandringen vender vi tilbage til kirken, hvor der vil være et aftentraktement. 12 Sognenyt Extra Årsmøde Lundehus Ungdomsgårds bestyrelse indkalder til extraordinært Årsmøde - torsdag den 29. september i forbindelse med Menighedsrådets statusmøde, der begynder kl. 17. Regnskabet fremlægges til godkendelse. Ikke altid spaghetti! Allehelgen Ved gudstjenesten allehelgens søndag søndag den 6. november kl. 10,30 - vil vi læse navnene på de folkekirkemedlemmer, som vi har mistet siden sidste allehelgen, og som er bisat eller begravet fra Lundehuskirken eller ved en af Lundehuskirkens præster. Menighedsrådet holder møde i kirkens konfirmandlokale torsdag 29. september, torsdag 27. oktober, torsdag 24. november - alle dage kl. 19. Møderne er offentlige, og dagsorden fås på kirkens kontor senest 4 dage før mødet. Menighedsrådet holder desuden et offentligt statusmøde, hvor der fortælles om arbejdet det sidste år og om planerne for det kommende torsdag den 29. september kl. 17,00. Herefter er der ekstraordinært Årsmøde, hvor Ungdomsgårdens regnskab fremlægges. Spaghettigudstjenester er et tilbud til især de 3-8 årige og deres forældre - en kort gudstjeneste kl. 17,00, hvor vi synger og hører historier fra Bibelen, og bagefter spiser vi sammen. Så slipper far og mor for at købe ind og lave mad. Der er spaghettigudstjenester tirsdag 20. september, tirsdag 25. oktober og tirsdag 29. november - alle dage kl. 17,00, og vi serverer ikke altid spaghetti! Kulturklubben er nu flyttet til torsdag formiddag, hvor vi viser film kl. 10. Programmet kan hentes i kirken, i Genbrugsen og ses i udhængsskabet og på hjemmesiden www.lundehuskirke.dk. Nyhedsbrev Få information om kommende arrangementer i kirken tilsendt pr. e-mail. Tilmelding via et link på hjemmesiden: www.lundehuskirke.dk. 13 DET SKER Tirsdag den 6. september kl. 14,30: ”Husker du vor skoletid?” Torsdag den 8. september kl. 19,30: KFUMSpejderne viser billeder fra deres sommertur til Schweiz Kom ind - døren er åben få en kop kaffe - den er gratis og der kan købes lidt brød til. Kaffen (og the) er varm kl. 10-12 alle hverdage - mandag til fredag. Der er også mulighed for en snak - og om torsdagen viser vi film. Søndag den 18. september kl. 10,30: Høstgudstjeneste Tirsdag den 20. september kl. 17: Spaghettigudstjeneste, spisning Torsdag den 22. september kl. 17,30: Lokalhistorisk vandring til Emdrupborg - traktement Torsdag den 29. september kl. 17: Menighedsrådet holder statusmøde og Ungdomsgården holder extraordinær generalforsamling Tirsdag den 4. oktober kl. 14,30: Poul Kragelund om Storm P. Torsdag den 13. oktober kl. 19,30: Birte og Lundehus - godt 33 år i Lundehus Tirsdag den 25. oktober kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, spisning Tirsdag den 1. november kl. 14,30: Poul Aremark om Vestre Fængsel Torsdag den 3. november kl. 19,30: Koncert, Nordatlantiske toner Torsdag den 17 november kl. 19,30: film ”City of Angels” Toner fra Nordatlanten Koncert med Solstein-ensemblet - torsdag 3. november kl. 19.30. Solstein-ensemblet vil spille og synge færøske sange af den berømte færøske digter, forfatter og maler William Heinesen og salmer af den danske digter og præst Lisbeth Smedegaard sat i musik af Pall Solstein. Ensemblet består foruden to færøske musikere af musikere fra Det Kongelige Kapel og Den Kgl. Livgarde. Gratis adgang Søndag den 20. november kl. 10,30 Birte Andersens afskedsgudstjeneste, kirkefrokost - tilmelding senest 14. november Søndag den 27. november kl. 10,30: 1. søndag i advent, fødselsdags- og familiegudstjeneste, lysoptog, kirkefrokost Tirsdag den 29. november kl. 17: Spaghettigudstjeneste, spisning Tirsdag den 6. december kl. 14: film Nøddebo Præstegaard 14 Gudstjenester SEPTEMBER Søndag den 4. (11.s.e.trin.) kl. 9 og 10,30: Hans Chr. Sørensen OKTOBER Søndag den 2. (15.s.e.trin.) kl. 9 og 10,30: Hans Chr. Sørensen Tirsdag den 6. kl. 16,30: Aftensang Tirsdag den 4. kl. 16,30: Aftensang Søndag den 11. (12.s.e.trin.) kl. 9 og 10,30: Birte Andersen Søndag den 9. (16.s.e.trin.) kl. 9 og 10,30: Hans Chr. Sørensen Søndag den 18. (13.s.e.trin.) kl. 10,30: Birte Andersen høstgudstjeneste Søndag den 16. (17.s.e.trin.) kl. 9 og 10,30: Birte Andersen Tirsdag den 20. kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, spisning Søndag den 23. (18.s.e.trin.) kl. 9 og 10,30: Hans Chr. Sørensen Søndag den 25. (14.s.e.trin.) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen og Birte Andersen velkomstgudstjeneste for de nye konfirmander og deres familier Søndag den 30. (19.s.e.trin.) kl. 9 og 10,30: Birte Andersen NOVEMBER Tirsdag den 1. kl. 16,30: Aftensang Søndag den 6. (allehelgen) kl. 10,30: Birte Andersen og Hans Chr. Sørensen mindegudstjeneste for årets døde Søndag den 13. (21.s.e.trin.) kl. 9: Birte Andersen kl. 10,30 i Taksigelseskirken: Birte Andersen kirkebil Søndag den 20. (sidste s. i kirkeår) kl. 10,30: Birte Andersen afskedsgudstjeneste Tirsdag den 25. kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, kirkefrokost - tilmelding senest 14. november spisning Kirkebil Til alle møder og gudstjenester kører kirkebil, den kan bestilles på kirkens kontor senest dagen før - telef. 3920 8797. Lørdag kan besked indtales på telefonsvareren. Søndag den 27. (1.s.i advent) kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen fødselsdags- og familiegudstjeneste, lysoptog, kirkefrokost Tirsdag den 29. kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, spisning 15 Info om kirken Lundehus Kirke Strødamvej 1 2100 København Ø Tlf. 3920 8797 www.lundehuskirke.dk Menighedsrådets formand: Kirken er åben for personlig, stille andagt mandag, tirsdag og torsdag 9-13, onsdag 10-17, fredag 10-13 Menighedsplejen: Stig Ekman Emdrup Vænge 184, 2100 København Ø tlf. 3920 3160 [email protected] Hans Chr. Sørensen (formand) giro: 100-24773 Kasserer for Kirkekredsen: Kirsten Sørensen, Havsgårdsvej 9, 2900 Hellerup, tlf. 3962 8721 KIRKENS PRÆSTER: Hans Chr. Sørensen, [email protected] Danstrupvej 15, 2100 København Ø tlf. 3920 6432. Træffes i reglen mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11, mandag tillige kl. 17-18. I øvrigt efter aftale. Sognemedarbejder: Birte Andersen, [email protected] tlf. 3918 3039. Træffes i reglen tirsdag, onsdag, fredag og lørdag kl. 10-11, torsdag kl.18-19. I øvrigt efter aftale. KFUM-Spejderne: Thomas Sandberg, træffes bedst mandag-fredag kl. 10-12, telef. 3929 0078 [email protected] UNGDOMSORGANISATIONERNE: Mikael Thyssen, Petersborgsvej 3, 3400 Hillerød, tlf. 2091 8178 [email protected] FDF K27: Kordegnekontoret: Alice Elleby, [email protected] Kordegnen træffes mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-12, onsdag kl. 11-17, lørdag lukket, tlf. 3920 8797 Kirketjener: Lars Fagerström, træffes bedst i kirken kl. 9-11. telef. 3929 0078 (Mandag fri). Organist: Torben Olsen, Mirabellevej 4, 2635 Ishøj, tlf. 4373 7062. Maria Holte Nielsen, Albaniensgade 3, 4.tv. 2300 København S, tlf. 3284 7004 [email protected] Vuggestue/Børnehave (0-7 år) Eventyrlandet, Lundehus afd. Lyngbyvej 180, 2100 København Ø afd.leder: Vibeke Madsen, tlf. 3927 7007, www.lundehus.dk; [email protected] Lundehus Kirkeblad: Udgives af Menighedsrådet og redigeres af præsterne og Ebbe Lauridsen giro: 700-3803 Uddeling: KFUM-Spejderne, Lundehus Gruppe. 17. april var der to konfirmationsgudstjenester i Lundehuskirken