Nr. 2 August 2013

Transcription

Nr. 2 August 2013
1
KIRKEBLADET
EFTERÅR
Lokalhistorisk vandring
Oktober 43 - for 70 år siden
Møde med en salmedigter
Kirkeblad for Lundehus Sogn nr. 2, 2013
2
Indhold
Kommunalvalg
Den 9. november skal Københavns politikere til eksamen, og hvad skal vi så
give dem i karakter? Ja hvis man kigger
ind mod byen på Lyngbyvej, må det vist
blive -3.
Vi har kæmpet for fornuftige trafikale
løsninger, men det kommunale demokrati
viste sig desværre at være mest til pynt.
Kommunens PR-folk har overøst os med
skønmalerier, men nu ser vi virkeligheden dukke frem bag kraner og byggelarm.
Menighedsrådet har været en aktiv medspiller i hele processen. Nordhavnsvejens
kommende flyover kommer til at gå tæt
på kirken, og den fremtidige tra-fikudvikling bliver et stort problem for sognets
beboere. Derfor gik menigheds-rådet ind
i arbejdet med at få lagt Nordhavnsvejen
under jorden og på den måde få mindsket
de miljømæssige gener i kvarteret.
Det er ikke lykkedes, men sammen vil
vi vende den truende udvikling for vores
bydel til noget positivt. Den nye Nordhavnsby bliver et mønster i trivsel og
miljø. Det kan Lundehus sogn også blive.
Ebbe Lauridsen
2
Kommunalvalg
3
Den første efterårsdag
5
Fra mit salmeværksted
6
Lokalhistorisk vandring:
Bispebjerg Hospital 100 år
8
Oktober 1943:
De danske jøders flugt til Sveri
ge
10
Kommende arrangementer
12
Sognenyt
13
Det sker
14
Gudstjenester
15
Info om kirken
Kirkebladet
udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens hilsen og bindeled til alle i
sognet.
Kirkebladet uddeles til alle husstande
uanset skilte med ”nej tak til reklamer”
eller ”nej tak til lokalaviser”. Ønsker man
ikke at modtage bladet, kan det afmeldes
på kirkens kontor.
Tryk:
Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center
3
3
Den første efterårsdag
Vi lever i en mellemtid, det er efterår. Vi
fejrede Sankt Hans i sommer, og til
vinter bliver det jul. Sommer og vinter.
Årene går, og når man tænker tilbage på
dem, kan det føles som om, de glider
sammen til flygtige øjeblikke; snart sne,
snart sol, lys og blæst. Det er naturens
ydre ramme om vores livs øjeblikke.
"Det må have været om efteråret, for der
var æbler på træerne".
Efteråret er på vej. Nu i den sene sommer, hvor jeg skriver dette, kan man
mærke det. Ikke bare ved at konstatere, at
dagene bliver kortere, eller vejret slår
om. Men mærke det, høre det på den tungere måde, bladene rasler i vinden. Vi er
langt fra forårets lette susen gennem de
bløde, bøjelige blade i de lette kroner. Nu
kan man høre dem rasle, tunge og
varslende om det snarlige fald...
Året går og snart, måske mens du læser
dette, er de selvsamme blade gyldne og
rustrøde. Måske er de faldet, og klæber
til Emdrupvejs asfalt; snart bliver de
dækket af sne, og så er vi tilbage til årets
nulpunkt. Vinterens mørke, forårets håb,
sommersol og efterårets fald. Alt dette
kan mærkes i sensommeren. Kalenderens
blade, som falder dag for dag.
Vi rammer alting ind. Erindringens
billeder rammer vi ind på væggen, og
året rammer vi ind i datoer og tal. I
kirkens kalender er der især to dage, der
som fixpunkter rammer det hele ind - den
korteste og den længste. Den korteste dag
ligger lige omkring jul - julen hvor vi
fejrer, at der bliver tændt et lys, bare et
lille et, skrøbeligt som et lille nyfødt barn
i decembermørket. Et lille lys, hver især,
men dagene vokser derfra. Lyset vokser
4
over årets første del. Lyset gror næsten
umærkeligt spinkelt i vintermånederne,
løfter sig i foråret, og folder sig ud i
sommerens lyse liv. Og når det så er på
sit højeste, da har vi så Sankt Hans.
Sankt Hans opkaldt efter Jesu fætter
Johannes, Johannes Døberen. Dagen,
der er længst, og som lover så meget,
men som samtidig, især her på de nordlige himmelstrøg, har noget tvetydigt
over sig. En sommernat, som lover sommerdage, som kun måske kommer.
Vores sommer er så flygtig, og så igen
er der intet så evigt som en sommernats
aften. Sommernattens tusmørkelys er
som fortællinger, på en gang lette og
enkle, men skyggespil, lag på lag af tydninger i natten. For ligeså snart der er
sunget, "Sankte Hans, Sankte Hans" - så
vender det hele. Nætterne bliver længere, og selv midt i så fantastisk en
sommer, som vi har haft i år, sniger det
sig ind, at det ikke varer ved.
Johannes siger det selv ligesom
dagene: Han skal blive større, jeg skal
blive mindre. Det kan næsten lyde som
en humoristisk bemærkning, for det,
Johannes taler om, er ikke dagenes
længde, men hans betydning. Da han
siger det, er Jesus ikke brudt igennem
endnu, men Johannes har folkeskarer,
der lytter til ham og dyrker hans ord.
Men han taler kun om det, der skal
komme, ham der skal komme. Johannes er intet i sig selv, flygtig som en
sommerbyge. Hans betydning er ovre,
når han har råbt det: ”Han kommer”, og
så blive han mindre, et hoved mindre i
Kong Herodes’ fangekælder.
Dagene bliver kortere, alting forgår,
ligesom alt hvad der er født, dyrket og
skabt gør det. Det er efterårets lektie til
foråret og til os, at alt hvad der rejser
sig falder. Og så alligevel, på trods, kan
vi håbe på, at alt hvad der falder giver
plads for noget nyt. Det er sådan, det er
med årets cyklus, det er sådan, det er
med menneskers liv - med fortællinger
og alle verdens riger. Det går så stærkt,
og vi hvirvles rundt som efterårsblade.
Men vi har fixpunkter, selv om vi flyder med årets gang - udgangspunkter,
højdepunkter og forsvindingspunkter.
Vi har lys og vi har mørke, vi har sol
og vi har sne, vi har liv og død, glæde
og sorg. Yderpunkter som vi orienterer
os efter: dengang vi elskede mest, og
den dag sorgen blev størst. Og ind i
mellem det skal livet leves.
Lars Obel
5
Fra mit salmeværksted
en aften med præsten og salmedigteren Hans Anker Jørgensen,torsdag den 14. november kl. 19,30.
Nu svinder dagen bort bag aftenskyer.
Trafikken strømmer ud mod sovebyer.
Nu ryddes op, nu tages brusebade.
En arbejdsdag er endt,
og byens lys er tændt
i hus og gade.
Bag hjemmets vægge skændes mænd og koner.
Forladte søger trøst i telefoner.
Børn leger krig med bombefly og puder.
Nu flimrer fjern og nær
et stille fjensynsskær
bag byens ruder.
Hans Anker Jørgensen har 6 salmer med
i den salmebog, der udkom for 10 år
siden, men han begyndte allerede som
12-årig at skrive salmer og har skrevet
mange flere.
"Hvis ikke vi fornyer vores salmetradition, så godt vi nu kan, holder den op
med at være en tradition." Så enkelt begrunder han nødvendigheden af til stadighed at skrive og synge nye salmer.
Den danske salmeskat er uvurderlig, og
derfor er det afgørende, at hver ny generation bidrager til at videreføre traditionen med salmer, der taler ind i tiden og
bruger tidens sprog.
Hans Anker Jørgensens fokus på
nutidens mennesker har også medført, at
han er blevet en ”byens” salmedigter - at
hans sproglige billeder ikke kun stammer fra naturen, men i endnu højere grad
fra byen. Derved skabes der salmer, der
korresponderer bedre med den dagligdag, som langt de fleste danskere lever. F.eks. i aftensalmen ”Nu svinder
dagen bort bag aftenskyer” fra 1980:
På gadehjørnet larmer hårde drenge,
som længes efter kys og bløde senge.
Nu skriger krop og sind på åbne arme.
Mod himlen stiger gråd.
Gud giv os gode råd
og hjertevarme.
På hospitalet lyder skrig af veer,
der ammes børn, der lægges nattebleer.
En olding stønner i sin sidste smerte.
Han kalder på sin mor
og rører med det ord
Guds moderhjerte.
Nu trykkes blide kys på barnekinder,
der vækkes vilde håb og bitre minder.
Nu vælder tanker frem med angst og længsel.
Nu nydes øl og vin
og nervemedicin
i verdens fængsel.
Jeg sætter mig i krogen, som jeg plejer,
og drikker mig en stille aftenbajer.
Den dag, der gik, var ikke af de bedste.
Endnu et glas er tømt,
endnu engang forsømt
min Gud og næste.
Jeg tænker på, hvor tit mit hjerte isner.
Jeg tænker på, hvorfor min glæde visner.
Nu vil jeg hvile mig og glemme sorgen.
Gud, lad mit gamle liv
dø bort i nat, og giv
et nyt i morgen.
6
Lokalhistorisk vandring:
Bispebjerg Hospital 100 år
Der var plads til 700 patienter og mulighed for at udvide til 1600 sengepladser, og det bestod af seks pavilloner, der
var smukt anlagt i et stort haveanlæg,
som stadig er med til at gøre hospitalet til
en grøn oase i det trafikerede bymiljø
lige ved Tuborgvej og Tagensvej i
Københavns befolkningstætte Nordvestkvarter. Haveanlægget og pavillonerne er
i dag fredet.
Hele hospitalet er anlagt på 35 tønder
land - på et område, der dengang var så
19. september 1913 indviede Kong
langt uden for byen, at sporvognen ikke
Christian X det helt nye Bispebjerg Hos- kørte derud - omgivet af kolonihaver og
pital på Bispebjerg Bakke. Udover at
åbent land. Tagensvej er mørk og ubevære et smukt hospital med udsigt over
bygget, Tuborgvej er smal og har høje
Købehavn var hospitalet også dengang et træer i siderne og er også meget mørk om
visionært sundhedsprojekt, der på mange aftenen.
måder var langt forud for sin tid.
Det var den berømte arkitekt bag
Københavns Rådhus, Martin Nyrop, som
stod for opgaven. Han skabte et hospital
med moderne underjordiske transportgange, elevatorer, liggehaller, verandaer
og blomstrende haver. Med de lave
bygninger og grønne omgivelser ville
Nyrop gøre hospitalet til et venligt sted,
hvor patienter og besøgende ikke skulle
føle sig knugede. Helt nyt var også systemet med lysende røde lamper i stedet for
larmende klokker, når patienten ville
have kontakt med en sygeplejerske.
Da hospitalet åbnede, havde det tre
afdelinger, en kirurgisk og to medicinske.
Under den tyske besættelse 1940-45
spillede hospitalet en betydelig rolle. Sygehuset blev centrum for behandling af
modstandsfolk, beskyttelse af jøder og
deres transport til Sverige. I hospitalets
7
kældre fik en række modstandsfolk ny
identitet, bl.a. ved at deres sygejournaler
blev ændret, så de blev svære at finde
for tyskerne. Her blev det første nummer
af modstandsbladet "Frit Danmark"
trykt, og mange af hospitalets læger og
sygeplejersker var med til at behandle og
skjule sårede sabotører, kurerer og andre
eftersøgte, og da tyskerne i 1943 indledte en intensiv jagt på jøderne i
København, blev mange skjult på hospitalet og deres flugt arrangeret på fantasifulde måder - f.eks. i form af et begravelsestog, der passerede de tyske soldater,
uden at nogen fattede mistanke. Omkring 2000 jøder passerede gennem hospitalet.
Gennem årene har Bispebjerg Hospital
undergået talrige forandringer og
tilbygninger, og teknologien har gjort sit
indtog. I starten af 2012 fusionerede
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler,
og med tiden bliver de to hospitaler sam-
let i et helt nyt hospitalsbyggeri med beliggenhed på Bispebjerg Bakke.
I dag er Bispebjerg og Frederiksberg
Hospitaler et af Region Hovedstadens
fire akuthospitaler og en del af Københavns Universitetshospital med høj aktivitet inden for forskning. Med sine
omkring 4.500 ansatte er det en af regionens største arbejdspladser, og på
tværs af hospitalet arbejder alle sammen
om at yde den ideelle patientbehandling.
Vi arrangerer en lokalhistorisk vandring
til Bispebjerg Hospital i anledning af
jubilæet. Overlæge Peter Skanning vil
vise os rundt, og vi mødes ved hovedindgangen på Bispebjerg Bakke torsdag
den 26. september kl. 17,00 - der bliver
mulighed for at gå med fra Lundehuskirken kl. 16,30 - og efter turen vender
vi tilbage til kirken til et aftentraktement.
8
Oktober 1943:
De danske jøders flugt til
Sverige
Sent på aftenen fredag den 1. oktober
rykkede det tyske politi ud. I dagene forinden var der ankommet en tysk ordenspolitistyrke på 1500 mand, og der var
også 3000 mand fra det tyske sikkerhedspoliti. Endelig deltog danske nazister,
der bl.a. fungerede som vejvisere. Men
de traf ikke mange hjemme. De fleste
familier forlod deres hjem umiddelbart
efter, de havde modtaget advarslen og
sov i dagevis hos venner, naboer og
I oktober 1943 - for 70 år siden - genfremmede, som tog dem ind. I løbet af de
nemførte den tyske besættelsesmagt aknæste kaotiske dage rettede familierne
tionen mod de danske jøder. I de første
fokus mod en egentlig flugt ud af landet,
tre år af besættelsen havde tyskerne bøjet
og blikket faldt på nabolandet Sverige.
sig for danskernes afvisende holdning
Om aftenen den 2. oktober, da Sverige
over for diskrimination af det jødisk minofficielt meddelte, at man ville tage imod
dretal, men beskyttelsen faldt bort, da
flygtningene fra Danmark, var over 500
samarbejdspolitikken brød sammen i aujøder allerede ankommet til Skåne.
gust 1943.
Antallet af flygtninge voksede støt i den
I slutningen af september 1943 havde
første uge efter razziaen, og flugten kulet rygte bredt sig gennem det jødiske
minerede den 8.-9. oktober, hvor der i
samfund om en forestående massearresløbet af 48 timer blev bragt op til 2.500
tation. Hovedparten af de danske jøder
flygtninge over Sundet. I løbet af den
valgte heldigvis at reagere på rygtet. Her
anden uge nåede yderligere 2.000 over.
var det helt afgørende, at advarslen kom
Omkring midten af oktober var ni ud af ti
fra kilder, man kunne stole på. I Dandanske jøder på svensk grund, og i alt
mark kom advarslen fra højeste sted i det
95% af de danske jøder undgik deportatyske besættelsesregime, og den blev
tion.
overbragt til troværdige danske politiLangt hovedparten af de jødiske familikere, der gav advarslen videre, og sidst
er nåede til Sverige i kraft af hjælp og
men ikke mindst kom den i tide.
støtte fra andre danskere. Men indsatsen
var ikke uplettet. Nogle familier betalte
9
formuer for at blive sejlet til Sverige, og
flugten havde både store økonomiske og
psykiske omkostninger for de danske
jøder, og i 1945, da krigen var forbi, og
flygtningene vendte hjem, havde mange
mistet deres bolig, ejendele og venner.
Hanna Skop
Hanna Skops familie var flygtet til Danmark i 1939. De havde oplevet krystalnatten i november 1938 hjemme i
Darmstad i Sydtyskland. Hendes far var
netop sluppet ud af koncentrationslejren
Buchenwald, og familien levede nu som
flygtninge i Danmark. Her oplevede de 9.
april 1940 og den tyske besættelse.
Der blev også banket på den dengang
11-årige Hannas families dør op mod 1.
oktober 1943. De skulle væk, lød
beskeden. Hanna blev skjult hos veninden Tove, hvor hun natten til den 2. oktober hørte støvletramp i trappeopgangen.
De næste dage anede hun ikke, hvad der
var blevet af hendes forældre, storebroderen og lillebroderen. ”Efter en uge blev
jeg hentet af en vildtfremmed dame, og
med hende kørte jeg af sted i taxi. Selv
om jeg ikke var ret stor, måtte jeg krybe
ned i sædet, så ingen skulle se mine
mørke øjne eller mit sorte hår, som var
rullet op og skubbet ind under huen. Jeg
7
blev afleveret
til en lærerfamilie, og her
genså jeg min lillebror”.
Midt i oktober blev de to søskende sat i
toget til Holbæk med strenge pålæg om
ikke at give sig til kende, hvis de mødte
moderen og storebroderen i toget. ”Vi fik
øje på dem, men gjorde, hvad der blev
sagt”.
15. oktober 1943 var en mørk og stormfuld nat. Sejladsen fra Holbæk bød på
storm og regn, søsyge og mange stop på
vejen af frygt for tyske patruljebåde. Efter 13 timer på det stormpiskede Kattegat, blev familien sat i land i Höganäs og
genforenet med faderen.
I halvandet år boede familien i Sverige,
inden de efter krigens afslutning vendte
tilbage til Danmark, hvor Hanna stadig
bor. Hun blev uddannet lærer og senere
psykolog og har bl.a. været tilknyttet den
jødiske skole - Carolineskolen - i Ryparken.
Hanna Skop kommer tirsdag den 1.
oktober kl. 14,30 og fortæller om det at
være dansk jøde i de dramatiske dage i
oktober 1943 - for 70 år siden.
10
Kommende arrangementer
Den sidste station
Fællesgudstjeneste
Søndag den 22. september kl. 10,30
holder vi fælles gudstjeneste for Taksigelseskirken og Lundehuskirken i Taksigelseskirken, Jagtvej 165. Ved gudstjenesten vil kirken få overdrage en faksimileudgave af Christian III.s Bibel af
Leonore Hansen, barnebarnet til Aksel
Jørgensen, som har malet kirkens altertavle. Det er kirkens fødselsdag, og efter
gudstjenesten er der kirkefrokost og senere foredrag om Aksel Jørgensen ved
tidl. museumsdirektør ved Silkeborg
Kunstmuseum, mag.art. Troels Andersen,
der har skrevet flere bøger om kunstneren.
Der bliver mulighed for kirkebil fra Lundehuskirken.
Enhver, der arbejder med ældre, ved at
det er svært at flytte på plejehjem. Forstanderparret fra Betaniahjemmet på
Frederiksberg, Kirsten og Laust Sørensen
viser filmen ”Den sidste station” og
fortæller om det, at flytte på plejehjem.
I filmen følger vi Alma, Magna og Elisabeth, fra de forlader deres hjem - Elisabeth boede lokalt her på Danstrupvej - og
til de er flyttet ind på Betaniahjemmet,
hvor de har svært ved at falde til. Filmen
tegner et kærligt og ærligt portræt af de 3
kvinder og er en personlig og unik
fortælling om at blive for gammel til at
klare sig selv - tirsdag den 5. november
kl. 14,30.
Bibelkredsen
vil i efteråret dreje sig om Johannesevangeliet og mødes 4. september, 2. oktober,
30. oktober, 20. november og 12. december alle dage kl. 19,30. Nærmere oplysning hos sognepræst Lars Obel, telef.
6167 3455, [email protected].
11
Koncert
Allehelgen
Rune Solvang, pianist og komponist,
spiller en solokoncert på kirkens flygel
søndag 6. oktober kl. 15.
Vi kommer til at høre et særdeles
velklingende program med musik af bl.a.
Schubert og Liszt, og Rune Solvang vil
under koncerten også fortælle lidt om
musikken.
Rune Solvang har spillet klaver siden
femårsalderen, og spiller nu koncerter
med primært romantisk og moderne
musik, han er uddannet på Det kgl. Danske Musikkonservatorium som pianist i
2006 hos José Ribera, og som komponist
i 2008 hos Niels Rosing-Schow.
Der er gratis adgang
Ved gudstjenesten allehelgens søndag søndag den 3. november kl. 10,30 – vil
navnene blive læst på de folkekirkemedlemmer, som vi har mistet siden sidste allehelgen, og som er bisat eller begravet fra Lundehuskirken eller ved en af
Lundehuskirkens præster.
Julekoncert
Søndag 15. december kl. 15 med Kammerkoret Musica og solist Louise Fribo.
Nærmere om programmet i næste nummer af Kirkebladet.
Gratis adgang
12
Sognenyt
Spaghetti med mere
Ny kordegn
På kirkekontoret er et nyt ansigt - Tanja
Rothenborg Scot, hun har allerede været der
de sidste måneder. Tanja er kirkebogsfører
for både Lundehus og Aldersro sogne, hun
sørger for registreringen af fødsler og dødsfald og skriver attester ud.
Tanja træffes i Lundehuskirken:
mandag kl. 10-13 og igen kl. 15-17 og fredag kl. 10-13
og i Taksigelseskirken, Jagtvej 165 (indgang fra Teglværksgade):
tirsdag og onsdag kl. 10-13, torsdag kl. 1013 og igen kl. 15-17.
Vi byder Tanja velkommen til arbejdet som
kordegn.
Kulturklubben
viser film hver torsdag kl. 9,30/9,45 - program kan hentes i kirken, Genbrugsen eller
ses på hjemmesiden:
www.lundehuskirken.dk.
Spaghettigudstjenester er et tilbud om
en kort gudstjeneste med børnene i
centrum. Vi begynder i kirken kl.
17,00 og synger og hører historier fra
Bibelen, og bagefter spiser vi sammen. Der er spaghettigudstjenester
onsdag den 9. oktober og tirsdag den
12. November. Kom på en mail-liste
til spaghettigudstjenester ved at skrive
til [email protected]
Menighedsrådet
holder møder i kirkens konfirmandlokale mandag 23. september, onsdag
30. oktober og mandag 25. november
alle dage kl. 19,30. Møderne er offentlige og dagsorden kan hentes på
kirkens kontor fredag før mødet.
Kom ind - døren er åben
få en kop kaffe – den er gratis og der
kan købes lidt brød til. Kaffen (og
the) er varm kl. 10-12 alle hverdage –
mandag til fredag. Der er også mulighed for en snak – og om torsdagen
viser vi film
Thomas Sandberg
sognemedarbejder
13
DET SKER
Onsdag 4. september kl. 19,30:
Johannesevangeliet, bibelkreds
Søndag 22. september kl. 10,30:
Fælles gudstjeneste i Taksigelseskirken,
kirkefrokost, foredrag
Kirkebladet
udgives af Menighedsrådet og er Lundehuskirkens hilsen og bindeled til alle i
sognet.
Samme med dette nummer kommer
en opfordring til at støtte udgivelsen af
Kirkebladet - giro 700-3803, girokort
kan hentes i kirken, eller bidrag kan betales på kirkens kontor. Vi siger tak for
ethvert bidrag
Nyhedsbrev
Få information om kommende arrangementer i kirken tilsendt pr. e-mail.
Tilmelding via et link på hjemmesiden:
www.lundehuskirke.dk.
Torsdag 26. september kl. 16,30:
Lokalhistorisk vandring, Bispebjerg Hospital, vi slutter med traktement i kirken.
Tirsdag 1. oktober kl. 14,30:
Hanna Skop fortæller om sit dramatiske liv
Onsdag 2. oktober kl. 19,30:
Johannesevangeliet, bibelkreds
Søndag 6. oktober kl. 15,00: Koncert med
pianisten Rune Solvang
Onsdag 9. oktober kl. 17,00:
Spaghettiguds-tjeneste, spisning
Onsdag 30. oktober kl. 19,30:
Johannesevangeliet, bibelkreds
Søndag 3. november kl. 10,30:
Mindeguds-tjeneste for årets døde
Tirsdag 5. november kl. 14,30:
”Den sidste station” - om at flytte på plejehjem, Kirsten og Laust Sørensen
Tirsdag 12. november kl. 17,00:
Spaghetti-gudstjeneste, spisning
Torsdag 14. november kl. 19,30:
“Fra mit salmeværksted”, præst og salmedigter Hans Anker Jørgensen
Salmer og Sutter
Efter efterårsferien går et nyt hold babyrytmik i gang. Børn 0-1 år - og gennem
leg, sang og lytning stimuleres barnets
udvikling kreativt og musikalsk. Underviser er musikpædagog Sofie Schelde.
Pris 400 kr. for 10 gange - nærmere
oplysninger og tilmelding hos sognepræst Lars Obel, telef. 6167 3455,
[email protected].
Onsdag 20. november kl. 19,30:
Johannesevangeliet, bibelkreds
Søndag 1. december kl. 10,30: 1. søndag i
advent, familiegudstjeneste, lysoptog,
kirkefrokost
Tirsdag 3. december kl. 14,30:
Fortællinger om jul, Hans Chr. Sørensen
Torsdag 12. december kl. 19,30:
Johannesevangeliet, bibelkreds
Søndag 15. december kl. 15,00: Julekoncert med Kammerkoret Musica og Louise
Fribo
14
Gudstjenester
SEPTEMBER
Søndag den 1. (14.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
OKTOBER
Tirsdag den 1.
kl. 16,30: Aftensang
Søndag den 8. (15.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
høstgudstjeneste
Søndag den 6. (19.s.e.trin.)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 15. (16.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Søndag den 22. (17.s.e.trin.)
kl. 10,30: fællesgudstjeneste i
Taksigelseskirken
kirkens fødselsdag
kirkefrokost
og efterfølgende foredrag om
Aksel Jørgensen
mulighed for kirkebil
Søndag den 29. (18.s.e.trin.)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
velkomstgudstjeneste for de
nye konfirmander
og deres familier
Tirsdag den 5.
kl. 16,30: Aftensang
Søndag den 10. (24.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Tirsdag den 12.
kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste,
Onsdag den 9.
kl. 17,00: Spaghettigudstjeneste, spisning
spisning
Søndag den 17. (25.s.e.trin.)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 13. (20.s.e.trin.)
kl. 10,30: Lars Obel
Søndag den 24. (Sidste s. i
kirkår)
Søndag den 20. (21.s.e.trin.)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
Søndag den 27. (22.s.e.trin.)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
NOVEMBER
Søndag den 3. (allehelgen)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
mindegudstjeneste for årets
døde
Kirkebil
Til alle møder og gudstjenester kører kirkebil, den kan
bestilles på kirkens kontor senest dagen før - telef. 3920
8797 eller 3929 0078.
DECEMBER
Søndag den 1. (1.s.i advent)
kl. 12,00: Lars Obel og
Hans Chr. Sørensen
Fødselsdagsog familiegudstjeneste,
lysoptog, kirkefrokost
Søndag den 8. (2.s.i advent)
kl. 10,30: Hans Chr. Sørensen
15
Info om kirken
Lundehus Kirke
Strødamvej 1
2100 København Ø
Tlf. 3920 8797
www.lundehuskirken.dk
Menighedsrådets formand:
Stig Ekman
Emdrup Vænge 184, 2100 København Ø
tlf. 3920 3160
[email protected]
Kirken er åben for personlig, stille andagt
mandag, tirsdag, onsdag og torsdag 9-13,
fredag 10-13, mandag tillige 15-17
Menighedsplejen:
Hans Chr. Sørensen (formand)
giro: 100-24773
KIRKENS PRÆSTER:
Hans Chr. Sørensen, [email protected]
Danstrupvej 15, 2100 København Ø
tlf. 3920 6432. Træffes i reglen
mandag, tirsdag, torsdag kl. 10-11,
fredag kl. 10,30-11,30
mandag tillige kl. 17-18.
i øvrigt efter aftale (onsdag fri)
Kasserer for Kirkekredsen:
Rita Quist, Tuborgvej 149,
2900 Hellerup, tlf. 3962 6694
Lars Karmark Obel (sp. kbf.)
Havsgaardsvej 5, 2900 Hellerup
aftale kan træffes på tlf. 6167 3455
[email protected] (mandag fri)
Kordegnekontoret:
Tanja Rothenborg Scot, [email protected]
tlf. 3920 0751
Træffes i Lundehuskirken
mandag kl. 10-13 og 15-17
fredag kl. 10-13
Træffes i Taksigelseskirken
Jagtvej 165
(indgang fra Teglværksgade)
tirsdag, onsdag kl. 10-13
torsdag kl. 10-13 og 15-17
Kirketjener:
Lars Fagerström,
træffes bedst i kirken kl. 9-11.
tlf. 3929 0078 (mandag fri).
Organist:
Torben Olsen,
Mirabellevej 4, 2635 Ishøj, tlf. 4373 7062
(mandag fri)
Sognemedarbejder:
Thomas Sandberg, træffes bedst
mandag-fredag kl. 10-12, telef. 3929 0078
[email protected]
UNGDOMSORGANISATIONERNE:
KFUM-Spejderne:
Jacob S. Pedersen, Langesund 13,4.th
2100 København Ø tlf. 5137 0704
[email protected]
FDF K27:
Maria Holte Nielsen, Albaniensgade 3, 4.tv.
2300 København S, tlf. 3284 7004
[email protected]
Vuggestue/Børnehave (0-7 år)
Eventyrlandet, Lundehus afd.
Lyngbyvej 180, 2100 København Ø
tlf. 3927 7007,
afd.leder: Anette Hobolt Hansen
www.lundehus.dk; [email protected]
Lundehus Kirkeblad:
Udgives af Menighedsrådet
og redigeres af præsterne og Ebbe Lauridsen
giro: 700-3803
Uddeling: KFUM-Spejderne,
Lundehus Gruppe.
16
2. pinsedag, den 20. maj, holdt vi gudstjeneste fælles med Taksigelseskirken udendørs i det grønne område ved Lundehuskirken.