Projekt: Borgeren du møder.

Transcription

Projekt: Borgeren du møder.
Holocaust
Af Jesper Hjarsbæk Rasmussen
Auschwitz-lejren. Gyldendals mediearkiv.
Holocaust er betegnelsen for det
nazistiske folkemord på jøderne
under 2. verdenskrig. Selve ordet
Holocaust er oprindeligt græsk
og betyder brændoffer. Grunden
til, at man bruger Holocaust som
betegnelse for folkemordet på jøderne, er, at nazisterne brændte
ligene af jøderne i kæmpe krematorier.
Hadet til jøderne var fra første
færd centralt i nazismen. Nazisterne mente, at de forskellige
menneskeracer ikke må blandes. Det vil for eksempel sige, at
det ifølge en nazist er forbudt for
en hvid person at gifte sig med
en person fra Asien eller Afrika.
For nazisterne hørte jøderne dog
ikke til nogen race. De blev anset for at være ikke-mennesker,
nærmest dyr, der gennem griskhed og løgn undergravede de
europæiske lande for selv at blive rigere og rigere. Ifølge Hitler
og de andre nazister var jøderne
derfor en trussel mod den europæiske race.
Så da nazisten Adolf Hitler
i 1933 fik magten i Tyskland,
startede han et kæmpe projekt
for at udrydde Tysklands jøder.
I starten forsøgte nazisterne at
klare det ved at tvangsdeportere
jøderne til øen Madagaskar i det
Indiske Ocean. Men i 1939 startede Hitler 2. verdenskrig med
invasionen af Polen. I 1940 invaderede Hitler Danmark, Norge,
Holland, Belgien og Frankrig.
Og i 1941 rykkede de tyske tropper ind i det, der dengang hed
Sovjetunionen (i dag Rusland
samt en række andre lande og
stater omkring Rusland). I alle
disse lande startede nu en jagt
på jøderne.
Fra 1941 blev en langt mere
brutal og vidtgående løsning sat
i værk. Denne kom først til udtryk under felttoget mod Sovjetunionen, hvor troppernes
fremrykning blev fulgt af SSenheder, der havde til opgave at
udrydde alle jøder.
I foråret 1942 begyndte nazisterne at deportere Europas
jøder til de såkaldte arbejdslejre. Hvor de tyske tropper nåede
frem i Sovjetunionen, blev jøderne læsset ind i store kreaturvogne og med tog fragtet dybt
ind i det centrale Polen. Her lå
de største arbejdslejre. Det var
lejre som Auschwitz, Treblinka, Belzec, Sobibor og Chelmo,
hvor der i de følgende tre år blev
myrdet omkring fem millioner
jøder. Nogle af lejrene fungerede som arbejdslejre, der bidrog
til den tyske krigsproduktion –
det vil sige, at jøderne i lejrene
skulle lave patroner, bomber,
kampvogne, geværer, hjelme og
alt muligt andet, som nazisterne
skulle bruge i krigen. Forholdene i disse lejre var dog så rædselsfulde, at der i løbet af et år
døde op mod 60% af de indsatte.
Andre lejre var specielt indrettet
som udryddelseslejre med gaskamre og krematorier.
Jøderne i Ungarn
Et godt eksempel på den nazistiske metode er udryddelsen af
de ungarske jøder. Da de tyske
soldater rykkede ind i Ungarn i
1941, fulgte ca. 200 SS-speciali-
ster, der på rekordtid udfoldede
hele deres ekspertise. De oprettede straks et jøderåd og indrettede særlige bydele, som var
de eneste, jøderne måtte færdes
i. Det var de såkaldte ghettoer.
Kort efter oprettelsen af disse
ghettoer begyndte deportationen, og i løbet af kun 46 dage
blev 437.000 jøder transporteret
til Auschwitz i Polen. Af disse
437.000 blev ca. 75% gasset ihjel.
I samtlige besatte lande indledte nazisterne en klapjagt på
alle jøder – også i Danmark.
De danske jøder
I Danmark levede der i 1940
omkring 7000 jøder – fortrinsvis i København. Da Danmark
blev besat d. 9. april 1940, var
det en ”fredsbesættelse”. Det
vil sige, at der næsten ikke var
nogle kampe, og at den danske
regering fortsatte med at regere,
som om intet var hændt – dog
under overvågning af det nazistiske styre i Berlin. Den danske
regering erklærede ved flere lejligheder, at den ville gå af, hvis
nazisterne valgte at indføre den
racistiske ”Jødelov” i Danmark.
”Jødeloven” var en lov, der gjaldt
i Tyskland, og som betød, at ingen jøde måtte eje noget, og at
alle jøder skulle gå rundt med en
jødestjerne på tøjet, så man kunne kende dem fra ”rene” tyskere.
Oktober 1943
Nazisterne accepterede, at de
danske politikere ikke ville indføre ”Jødeloven”, lige indtil d.
29. august 1943. Da opløste den
danske regering sig selv, da den
havde indset, at et samarbejde
med nazisterne ikke længere
var muligt. Værnemagten (betegnelse for det tyske militær)
indførte undtagelsestilstand, og
Gestapo (det tyske politiske politi) tog over, hvor den danske
regering slap. Nu kunne nazisterne frit gennemføre deportationen af de danske jøder. I oktober 1943 startede en storstilet
nazistisk aktion mod de danske
jøder. En aktion, der endte som
en enorm fiasko. De danske jøder var nemlig blevet advaret og
kunne gå under jorden, beskyttet af befolkningen. Samtidig
lykkedes det flere danske jøder,
med hjælp fra modstandsbevægelsen, at flygte til det neutrale
Sverige, der havde erklæret sig
villig til at tage imod dem. Det
endelig resultat for Gestapo blev,
at kun omkring 500 jøder blev
fanget og sendt til arbejdslejren
Theresienstadt, hvor omkring
50 af dem mistede livet.
Hvem bærer skylden?
Et interessant spørgsmål ved
Holocaust er, hvem der har skylden? Er det SS-enhederne, der
ofte udførte uhyrlighederne mod
jøderne? Er det hele det tyske
samfund, der lod en mand som
Hitler komme til magten? Eller
er det Adolf Hitler selv? Kunne
han virkelig, ene mand, sætte alt
dette i værk?
Det er i sig selv ikke et let spørgsmål at besvare. Faktum er, at
antisemitismen (hadet til jøder)
gennemsyrede de fleste europæiske samfund på dette tidspunkt. Da Hitler kom til magten
i 1933, blev han hyldet, ikke alene i Tyskland, men også i Danmark og flere andre europæiske
lande. Danske personligheder
som fx præsten og forfatteren
Kaj Munk, var dybt imponeret
af Hitler og hans politik. Derudover var der i 1920’erne og
1930’erne en enorm fattigdom,
særligt i Tyskland. Når kårene er
trange og pengene små, har man
ofte brug for en syndebuk, der
kan udpeges til at have skylden
for ens ulykke. Hitler pegede på
jøderne som nødens årsag, og
folket var med på den.
I alt menes det, at mellem fem og
seks millioner jøder blev myrdet
under 2. verdenskrig. Værst gik
det ud over jøderne fra Polen,
Baltikum og Tyskland. Bortset
fra Bulgarien og Italien var det
kun i Danmark, at det i større
omfang lykkedes at redde jøderne i de tysk besatte landområder.