11th InternatIonal 12.-19. oktober 2013

G å i n d p å M T ’ s h j e mm e s i d e w w w . m o s a i s k e . d k
OK T O B E R / n o v e mb e r 2 0 1 0 / m a r c h e s h v a n / k i s l e v 5 7 7 1 / n r . 1 1 / 8 1 . å rg a n g
Indhold
Side Side Side Side 2: Meddelelser
3: Kommentar
4: Ny forskning
6: Boganmeldelse
Side 7: Giv nødhjælp
Side 8:WIZO
Side 10: 25-års-markering
Side 12: Den jødiske verden
Side 13: Personlige
Side 1 4: Begivenheder
Side 15: Kursus i selvforsvar
Side 1 6: Nyt mindesmærke
Side 17: T
achles
Side 18: Film i Park Bio
Side 19: F
oreningsnyt
Side 23: Aktivitetskalender
meddelelser
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Meddelelse fra redaktøren
Kære læsere
Så blev det nytår – shanah tovah – og
med det kom et Jødisk Orientering i
farver og med et lidt andet udseende end
hidtil. Det ”nye” blad affødte en lang
række reaktioner fra læserne. Nogle var
glade for de mange farver, andre stærkt
misfornøjede, og andre igen havde svært
ved at læse tekst og overskrift på farvet
baggrund.
Jeg har naturligvis taget de mange
kommentarer til mig og håber på, at JO’s
mere dæmpede oktoberudgave bringer
lidt større glæde.
I dette nummer varmer vi så småt op
til DF-valget i december med bl.a. en
kommentar fra afgående viceformand
Lotte Evron. Herudover fokuserer
JO denne gang på ny forskning i 2.
verdenskrig i dansk perspektiv.
Sofie Lene Baks spritnye bog, ”Ikke
noget at tale om” – om de jødiske børn,
der blev gemt i Danmark, mens deres
forældre flygtede til Sverige, anmeldes.
Hvor meget den almindelige dansker
vidste om disse år og holocaust, afdækkes
i en anden ny bog af historiker Palle
Andersen belyst gennem den illegale
danske presse. Og endelig beretter Otto
Rühl om indvielsen af et nyt monument
i Ramlösa, hvor mange danske jøder blev
anbragt i oktober 1943.
Afslutningsvis vil undertegnede benytte
Redaktør
Birgitte Enemark
E-mail: [email protected]
Telefon:
33 12 88 68
spaltepladsen til at takke Jewish Culture
for en fantastisk nytårskoncert i en fyldt
synagoge den 6. oktober i år. De tre
kantorer og stemningen den aften var
uforglemmelig.
God læselyst!
Birgitte Enemark
Kom til Kulturaften i Ny
Kongensgade, og hør to
spændende foredrag, tirsdag den
23. november 2010
Kl. 18-19.45: Fra Toledo til Jerusalem.
David Berdugo holder foredrag om de
spanske jøders historie. Han vil fortælle
om den jødiske guldalder i Spanien,
den spanske inkvisition og fordrivelsen
af jøderne fra landet i 1492. Filmen
”Fra Toledo til Jerusalem” vil blive vist i
forbindelse med foredraget.
Kl. 20.00: Foredrag med Hans Peder
Pedersen og oversætter Susanne
Bernstein om den senest oversatte bog af
forfatteren Abraham Cahan, ”Den hvide
terror og den røde” – en smuk og dramatisk
kærlighedshistorie, der udspiller sig i zar
Alexander 2.s antisemitiske Rusland og
under de prærevolutionære begivenheder
i 1870-80’erne. Tilmelding til dette
arrangement hos:
[email protected] inden den
15.11.10. FRI ENTRE.
Nærmere information om servering og
cafépriser følger i MT’s nyhedsbrev.
CC er medarrangør af MT’s Kulturaften.
Grafisk tilrettelægning
The Secret Company
Tryk
DaMi Colour Print, Vanløse
Forsiden :
Erhvervsannoncer
Dorte Kjær Burr
Telefon:
33 22 01 00
Mobil:
23 47 77 62
E-mail:
[email protected] 
Glade WIZO-børn leger med lego på en
af WIZO’s børneinstitutioner i Israel.
Foto: World WIZO
Ansvarlig repræsentant
Susanne Schustin
Ekspeditionsadresse
Ny Kongensgade 6
Postboks 2015
1012 København K
Telefon:
33 12 88 68
Fax:
33 12 33 57
MT-kontorets åbningstider
Personlig henvendelse
og telefontid:
Man.-tor. Fre.
9.00-16.00
9.00-13.00
www.mosaiske.dk
Kommende nummer af JO
NR. 12 : Deadline:
Udkommer:
2. november 2010
25. november 2010
De synspunkter, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nød­vendigvis identiske med
Repræsentantskabets officielle holdning. JO påtager sig intet ansvar for manuskripter og
lign., der indsendes uopfordret. Fotografier indsendt uopfordret eller uden kildeangivelse
benyttes uden ansvar og vederlagsfrit af Jødisk Orientering. Redaktøren forbeholder sig ret
til at forkorte indsendt materiale. Fejl ved bladets distribution og meddelelser om flytning
bedes skriftligt meddelt ekspeditionen.
Kom og vær med til
Forstanderskabets
shabbatfrokost lørdag den
27. november kl. 12.30
Voksne medlemmer og deres
familiemedlemmer: 125 kr.
Ikke-medlemmer: 150 kr.
Børn under 12 år: 50 kr.
Tilmelding sker til [email protected]
eller pr. telefon: 33 12 88 68
Sidste frist for tilmelding er
tirsdag den 23. november.
Beløbet bedes venligst indbetalt på
konto reg.: 3001 konto-nr.:
30 15 86 85 11 med tydelig angivelse af
navn og koden shab + frok271110
tak
Til min artikel om en ualmindelig
turistrejse til Krakow vil jeg hermed
tilføje en tak til Wolf Rechtman, som
har været med til at arrangere turen.
Venlig hilsen Anette Svjagin
Bekendtgørelse vedrørende
Dansk-Israelsk Studiefond
til minde om Josef og Regine
Nachemsohn
Ovennævnte fond har til formål at yde
stipendier til danske studerende ved et
israelsk universitet eller anden højere
læreanstalt og til israelske studerende ved
et dansk universitet eller anden højere
læreanstalt.
Fonden er oprettet i medfør af
bestemmelser i antikvitetshandler
David B. Nachemsohns testamente til
minde om forældrene Josef og Regine
Nachemsohn. Der kan årligt uddeles
legatportioner af varierende størrelse til
brug i studieåret 2011/2012.
Ansøgning med bilag sendes i
5 eksemplarer til studiefondens
nedenfor anførte adresse, hvor særligt
ansøgningsskema kan rekvireres mod
fremsendelse af frankeret svarkuvert.
Ansøgningsfrist 31. december 2010.
Svar kan forventes i løbet af foråret
2011.
Carsten R. Christiansen
Advokat
Ny Vestergade 17
1471 København K
Tlf. 33 12 79 13
Fax 33 93 03 13
e-mail: [email protected]
2 2 JO 11 - 2010 okt./nov.
////////
////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
viceformand takker af
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Tak for fire spændende år i DF
Afgående viceformand Lotte
Evron gør her status over de
sidste års arbejde i DF – hvad
var temaerne, hvad er opnået,
og hvilke udfordringer
ligger foran den nye
Delegeretforsamling?
Af Lotte Evron
Gode intentioner
og nye traditioner
I de fire år, jeg har deltaget i DFarbejdet, har det været min erfaring, at
alle delegerede overordnet har arbejdet på
at forbedre MT – og på at give mening
til en jødisk menighed i sameksistens
med resten af det samfund, vi lever i.
Uoverensstemmelser har der været mange
af, for vi ser alle verden forskelligt og
bærer uidentiske historier med os i vores
arbejde. Nogle har ønsket at holde fast i
traditioner, som andre har oplevet som
utidssvarende og forældede. Andre har
været utålmodige og overset værdifulde
effekter i de gamle traditioner.
Resultater af valget – listerne
Både før og under valget var det
tydeligt, at der hverken manglede
engagement eller visioner, og næsten
60 % af de valgberettigede medlemmer
i menigheden valgte da også at stemme.
Et tilfredsstillende resultat set i lyset
af tidligere valgdeltagelse. Lad os se,
om vi kommer over 60 % deltagelse
denne gang. Fire lister stillede op, og
alle blev repræsenteret. For første gang
i menighedens historie opnåede en liste
majoritet med 11 delegerede.
Temaer
Det absolutte hovedtema i perioden
2006-2010 har været en fornyelse af
MT’s struktur med en større åbenhed
og tolerance over for ikke-religiøse jøder
samt ikke-jødiske partnere. Derudover
har byggeriet i Krystalgade med det
ny prestigefyldte menighedscenter
og udflytningsprocessen fra Ny
Kongensgade fyldt meget på dagsordenen
og i diskussionerne. Temaerne har fået
mange medlemmers sind i kog, men også
motiveret både gamle og nye personer
til at stille op og gøre en (ekstra) indsats
for en bæredygtig fremtid for den jødiske
menighed.
For at give et indblik i, hvad DF
har diskuteret, har jeg valgt at
liste de emner, der har været på
dagsorden, i tilfældig rækkefølge:
Byggeprojekter på Carolineskolen
og Krystalgade. Flytningen fra Ny
Kongensgade, lokalesituationen
og lejeaftaler. Vedtægtsændringer.
Synagogeforstanderskabet.
Medlemskriterier. Medlemsrekruttering.
Kommunikation og
informationsstrategier. Ændring
af navnet Mosaisk Troessamfund.
Begravelsespladser: Møllegade og
begravelsesplads for ikke-jødisk
ægtefælle. Undervisning og kulturelle
engagementer. Ny rabbiner.
Ungdomsarbejdet: DJUS og andre
foreningsaktiviteter. Budgettet. Ny
revisor. Personalesag i administrationen.
Plejehjem. Opdatering og nedlæggelse af
forskellige nedsatte udvalg i DF-regi og
andet.
Hvad har vi opnået?
Etablering af et nyt, flot
menighedscenter/kulturcenter
i Krystalgade 2011 er uden
sammenligning den største bedrift i
perioden. Det bliver en fest at tage det
i brug, og der er næsten ingen grænser
for alle de nye muligheder, vi får. Den
så kaldte synagogeforstanderskabskrise
endte med vedtægtsændringer
i 2007 og en reorganisering af
Synagogeforstanderskabet i 2008. Fra
2006 til 2010 havde vi to rabbinere,
men den nye rabbiner valgte sammen
med sin familie at rejse tilbage til Israel.
Navnet: ’Det mosaiske Troessamfund
i København’ blev ændret til ’Det
mosaiske Troessamfund, Det Jødiske
Samfund i Danmark’. Der blev lavet
kontrakt mellem JO og Goldberg
om layout, trykning og levering.
Nye administrative tiltag gav større
overblik og åbenhed over budgettet.
En begravelsesplads for ikke-jødisk
ægtefælle blev indviet. Der blev ansat
en kommunikationsmedarbejder. Vi
sagde farvel til en formand og goddag
til en ny. Farvel til en generalsekretær
og velkommen til en konstitueret
kontorchef.
Udfordringer til den nye DF
Den nye DF får en stor opgave
med at fortsætte den progressive
moderniseringsproces, der er skudt i gang
i forhold til ændring af medlemskriterier
for ikke-jødiske ægtefæller og børn
af jødiske fædre. Derudover skal
der vedtages en struktur, så det nye
menighedscenter kommer til at fungere
med succes, respekt og åbenhed, så
det kan bruges af mange forskellige
medlemmer – samt ikke-medlemmer.
Der skal findes en ny rabbiner, der
med respekt for vores menighed og
lokale jødiske traditioner kan føre os
ind i en ny epoke – der matcher vores
mangfoldighed og resten af samfundets
udvikling.
Jeg takker af for denne gang som
delegeret og viceformand og
opfordrer alle til at gøre brug af deres
stemme og føre Det Jødiske Samfund
i Danmark den vej, menighedens
flertal ønsker.
Facts om delegeretforsamlingen
• Det er den øverste lovgivende
•
•
•
•
•
myndighed i Det mosaiske
Troessamfund.
Den består af 20 delegerede samt af
Repræsentantskabets formand.
Alle betalende medlemmer over 18
år har stemmeret.
Der er 4 faste møder om året – samt
eventuelle ekstramøder.
Der er valg hvert 4. år i december
måned.
Den nye DF tiltræder den 1. januar
2011.
v/ Marianne & Eddie Kurtik
Kongevejen 102-104 • 3460 Birkerød • Tlf.: 45 81 44 30 • Fax: 45 82 30 29
www.hotelbirkerod.dk • [email protected]
JO 11 - 2010
33
JOokt./nov.
7 - 2010 juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
ny forskning
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Ikke noget at tale om. Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945
Af Kirsten Lylloff
Bogen ”Ikke noget at tale om.
Danske jøders krigsoplevelser
1943-1945”
er resultatet af et
forskningsprojekt iværksat af
Dansk Jødisk Museum. Bogen
handler om de danske jøders
skæbne fra efteråret 1943 til
1945 og om de følger, som denne
periode senere fik for mange
af dem. Et helt nyt område
er også afdækket i bogen med
fortællingen om de jødiske børn,
der blev efterladt i Danmark,
mens deres forældre flygtede
til Sverige. Det er flot og
læseværdigt gjort.
De danske jøders flugt til Sverige eller
deres tilfangetagelse under flugten har
indtil nu altovervejende været fortalt som
en del af modstandsbevægelsens historie,
mens jøderne selv er blevet omtalt som
passive flygtninge. Desuden har andre
aspekter af denne historie, som skal
nævnes nedenfor, slet ikke været nævnt i
den almindeligt kendte litteratur.
Denne bog er baseret på de danske jøders
egne beskrivelser og deres ageren og
handlen både under flugten og under
opholdet som flygtning i Sverige. Det er
også en bog med beretninger fra de jøder,
som blev deporteret til Theresienstadt.
Vi hører ofrenes historie, og derfor er
denne bog unik og i sig selv af stor
betydning.
Desuden er der kommet en meget
læseværdig bog ud af det, både for
det ”almindelige” publikum og for
historikere, fordi det er lykkedes
forfatteren at finde og formidle megen
ny viden om dette kapitel af historien
om de i Danmark på den tid bosatte
jøder.
At bogen er en meget flot publikation
med mange fine illustrationer, både
autentiske billeder fra tiden og
nutidige fotografier fra nogle af de
i teksten omtalte lokaliteter, er i sig
selv ikke det afgørende. Det vigtigste
er selvfølgelig ikke formen, men
indholdet, og der er et vigtigt indhold
i denne bog.
Ofrenes stemme
De bevægede dage i oktober 1943, hvor
tyskerne indledte jagten på de danske
jøder, er i overvejende grad beskrevet ved
citater og beretninger fra de jødiske ofre,
og derved er det overfladiske billede af en
vellykket flugt med enkelte pågribelser
erstattet af beskrivelser af mennesker i
alle aldersgrupper, der må forlade deres
sædvanlige tilværelse og give sig ud på
en usikker og skræmmende flugt. Tallet
for omkomne under flugten, enten ved
drukning, lidelser pga. flugten eller
selvmord, kendes ikke med sikkerhed,
men der er et mindstetal af verificerede
dødsfald på 46, idet 23 druknede, 16
begik selvmord, 5 døde af følger af
flugten, 1 blev skudt under flugten, og
1 blev myrdet, fordi nogle ikke-jøder
fejlagtigt mente, hun havde angivet sin
jødiske mand. Det er tal, som næsten
aldrig nævnes, men som siger noget om
de menneskelige omkostninger.
Men heller ikke opholdet i Sverige
var problemfrit. Det er aldrig nemt
at skulle leve livet som flygtning
på andres nåde, men der var stor
forskel på opholdet. Nogle – f.eks.
kommunister – blev af svenskerne
sorteret fra og anbragt i særlige lejre.
Andre havde økonomiske midler til
at klare sig selv eller evnede at skabe
sig en selvstændig tilværelse i Sverige,
mens endnu andre blev anbragt i
flygtningeforlægninger, ofte sammen
med ikke-jødiske flygtninge, hvor de
kunne blive involveret i indbyrdes
trakasserier og antisemitiske
udtalelser både fra de lokale svenskere
og ikke-jødiske danske flygtninge.
Desuden kunne familierne blive splittet
op, hvis den ene del af familien var
kommet til Sverige, den anden del sendt
til Theresienstadt, eller børn kunne blive
skilt fra deres forældre, hvis forældrene
pga. psykiske følger af flugten ikke kunne
passe børnene.
Sofie Lene Bak beskriver med megen
indfølelse alle de problemer, der
faktisk opstod for flygtningene,
inklusive den mistro, der var blandt
ikke-jødiske flygtninge mod den
danske flygtningeadministration i
Stockholm, og dennes forsøg på at
lade de jødiske flygtninge være en del
af de danske flygtninge uden at skille
sig ud fra disse.
Fortællingen om de gemte børn
Et helt nyt område er fortællingen om de
gemte børn. Mange børn blev efterladt i
Danmark, mens deres forældre flygtede.
De kunne enten være anbragt hos familie
eller bekendte eller i institutioner, men
de kunne også være afleveret til danske
hjælpere under selve flugten. Hvor
mange børn det drejer sig om, er ikke
kendt, men Sofie Lene Bak har fundet
frem til 133 børn, hvoraf 80 % var
under 10 år gamle. Årsagen til, at de blev
efterladt i Danmark, kan selvfølgelig ikke
længere kortlægges, men forfatterens
forklaring – at mange forældre anså
flugten for så risikofuld, at de mente
det sikrere for barnet at forblive her i
landet – lyder sandsynlig. Alle de gemte
børn synes at have levet et almindeligt liv
i deres nye omgivelser og ikke, som det
f.eks. var tilfældet i Holland, skjult for
naboer og andre eventuelle angivere. Der
er ingen kendte tilfælde af, at børnene
i Danmark blev angivet, og det, skønt
nogle levede i små lokalsamfund, hvor en
del mennesker må have kendt eller anet
deres historie.
Det store problem for disse børn
blev, da deres forældre i 1945
vendte tilbage som fremmede for
barnet og ønskede det udleveret
fra plejefamilien. I nogle tilfælde
krævede forældrene, at barnet afbrød
forbindelsen med plejefamilien, eller
plejefamilien afbrød forbindelsen
med barnet for ikke at belaste det.
Et uløseligt problem var opstået i
disse familier – skulle barnets ønsker
tilgodeses, hvis det ønskede at blive i
plejefamilien, eller skulle forældrenes
ønsker tilgodeses, hvis de ønskede
barnet tilbage. Yderligere havde
mange af plejefamilierne været ikkejøder og opfostret barnet efter danske
normer, mens forældrene kunne være
ortodokse jøder, som ønskede den
jødiske kultur bevaret hos barnet.
Beretninger fra Theresienstadt
Også opholdet i Theresienstadt er
beskrevet af flygtningene selv ved ikke
tidligere publicerede beretninger. De
udgør et stærkt vidnesbyrd om den
enorme psykiske belastning, de var
udsat for, og det første halve års hårde
betingelser, som kostede 41 døde. 35 %
af dem var mellem 25 og 64 år, resten
over 65 år. En enorm overdødelighed,
som først reduceredes til en mere normal
4 4
JOJO117- -2010
2010okt./nov.
juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
ny forskning
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
dødelighed, da fødevarepakkerne fra
Danmark begyndte at ankomme fra
foråret 1944.
Da flygtningene i sommeren 1945
vendte tilbage til Danmark, var der
nogle, der kunne vende hjem til deres
bolig eller kunne genfinde deres
ejendele, som Københavns Kommune
eller venner eller bekendte havde
passet på. Andre havde fået stjålet
alle deres ejendele, og deres lejlighed
var genudlejet. Derfor endte nogle
af dem igen i flygtningeforlægninger
i Danmark, indtil man fra
myndighedernes side ved en
kraftanstrengelse fik dem reetableret
uden for forlægningerne.
Post-traumatic stress disorder
Mange af flygtningene havde store
psykiske problemer som følge af
den psykiske belastning, de havde
været ude for – et i dag velbeskrevet
sygdomsbillede, post-traumatic stress
disorder, forkortet PTSD. Mit eneste
kritikpunkt i denne bog er, at der
mangler en kort redegørelse for denne
lidelse, som mange af disse mennesker,
både dem, der kom tilbage fra
Theresienstadt, og dem, der kom tilbage
fra Sverige, må have lidt af i varierende
grad. Når Sofie Lene Bak i stedet
koncentrerer sig om kz-syndromet og om
dette siger: ”Danske og norske forskeres
indsats var banebrydende i beskrivelsen
og anerkendelsen af det, man betegnede
KZ-syndromet. Deres indsats fik desuden
stor betydning for udforskningen og
forståelsen af PTSD …”, er det en
fordrejning af virkeligheden. Danske
læger anså de psykiske symptomer ved
kz-syndromet som forårsaget af de fysiske
lidelser som sult og sygdom, som kzfanger havde været udsat for, mens den
banebrydende forskning af PTSD blev
gjort af amerikanske forskere i 1970’erne,
og de kunne tværtimod påvise, at de
psykiske symptomer, som de KALDTE
PTSD, var uafhængige af de fysiske
belastninger, patienterne havde været
udsat for, og alene skyldtes den psykiske
belastning. Om denne mistolkning af
årsagerne til PTSD, som danske læger
gjorde, var årsag til, at jødiske ofre for
den tyske besættelse havde en lavere
procentvis imødekommelse af deres
ansøgninger om erstatning end ikkejødiske ofre – et misforhold, som Sofie
Lene Bak selv gør rede for – fremgår ikke
af bogen, men det kunne måske være
interessant at undersøge.
I øvrigt er Sofie Lene Baks redegørelse for
de forskellige former for erstatning, som
Danmark, og senere også Vesttyskland,
udbetalte til danske jødiske ofre, igen en
solid gennemgang af dette emne.
Mindesmærker og
erindringskultur for de danske
jøder
I bogens sidste kapitel har
museumsinspektør Bjarke Følner en
interessant gennemgang af mindesmærker
og erindringskultur omkring de danske
jøders skæbne i perioden 1943-1945.
Han påviser, at der indtil 1960
bogstavelig talt ingen selvstændige
mindesmærker blev rejst for jøderne. De
var blot nævnt som flygtninge, danskere,
landsmænd e.l. på modstandsbevægelsens
mindesmærker, og selv når der blev
oprettet solitære mindetavler for jøder
omkomne i perioden 1943-1945,
blev de ikke omtalt som jøder, men
på samme neutrale måde. For ofrene
i Theresienstadt blev der kun rejst ét
mindesmærke, nemlig et monument
på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Fra
1960 til slutningen af 1980’erne var det
næsten udelukkende i USA og Israel,
mindesmærker og erindringskultur
udviklede sig omkring de danske jøders
enestående redning. Fra slutningen af
1980’erne ændredes mindekulturen igen,
og flere monumenter og mindesteder blev
skabt, overvejende på de steder, hvorfra
flugten foregik, som i Tuborg Havn og
Gilleleje, mens en mindesten blev rejst på
Langelinie, hvor danske jøder var blevet
ført om bord på skibet Wartheland for at
blive deporteret til Theresienstadt.
ud på den anden side uden at have fået
ar på sjælen. For slet ikke at tale om de
danske jøder i Theresienstadt, som endte
i Helvedes forgård uden at vide, om det
kun var en mellemstation på vej østpå.
Bogen er rigtig god og fortjener en stor
udbredelse, således at man i hvert fald
nu, 67 år efter jødeaktionen i Danmark,
kan læse ofrenes historie.
Kirsten Lylloff, f. 1941, fhv. overlæge, cand.
med. et mag., ph.d. i historie
Sofie Lene Bak. Ikke noget at tale om.
Danske jøders krigsoplevelser 1943-1945.
Dansk Jødisk Museum. 246 sider. 290 kr.
Det har været begge forfatteres hensigt
at inkludere de polske jøder, som kom
til Danmark omkring 1968, og som nu
udgør en stor gruppe af de i Danmark
bosatte jøder, i deres redegørelser.
Disse jøders historie er ikke mindre
interessant, idet de repræsenterer dem,
som var blandt de hårdest ramte af
den nazistiske udryddelsespolitik.
Men sammenkoblingen er ikke helt
lykkedes. Dertil er forskellen i skæbnerne
tilsyneladende for stor. De polsk-danske
jøders historie er blevet ligesom et
appendiks til de øvrige skæbner i bogen,
selvom deres historie selvfølgelig også er
et vigtigt jødisk vidnesbyrd, som knytter
sig til Danmark.
”Ikke noget at tale om” er bogens titel,
som angives at være en bemærkning,
forfatteren har hørt fremsat af jøder om
deres flugt i oktober 1943; men bogen
beviser med al tydelighed, at der er noget
at tale om. Ingen, der med rette føler sig
og sin familie truet på livet og må flygte
under usikre og farlige forhold, kommer
JO 11 - 2010
JO7okt./nov.
7- -2010
2010juli
juli
JO
55
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
boganmeldelse
rs-referat
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
holocaust i dansk perspektiv
Af Claus Mechlenborg
Hvor meget vidste den
almindelige dansker om
holocaust under tyskernes
besættelse af landet? Det,
i sagens natur, vanskelige
spørgsmål forsøger historikeren
Palle Andersen at give et svar
på i en ny bog. Lad det være sagt
straks: Der er tale om en af
de mest interessante bøger om
holocaust i et dansk perspektiv i
mange år.
De offentligt tilgængelige aviser skrev
naturligvis intet om folkemordet.
Derfor er Andersen tyet til de illegale
blade for at finde ud af, hvor meget
eller hvor lidt information danskerne
fik om tyskernes jødepolitik. Bogen
er i hovedsagen bygget op omkring
forfatterens fund i 14 illegale blade og
et antal bøger.
Konklusionen på bogen står relativt
klart efter gennemgangen af disse kilder.
Det var ikke alverden, besættelsestidens
danskere fik at vide om dødslejrene. Først
fra 1944 begynder der at blive skrevet
om folkemordet på jøderne, men oftest
bliver jøderne ikke givet en særstatus.
De er blot en gruppe af mange i de
tyske udryddelseslejre. Artiklerne om
folkemordet kommer altid langt inde i
bladene, hvor der bliver skrevet generelt
om situationen i Europa og i resten
af verden. Kun i enkelte blade bliver
der mod slutningen af krigen nævnt
deciderede tal på op mod 4 millioner
dræbte jøder.
Modstandskampen frem for alt
Årsagerne til den manglende information
er der flere af. For de kommunistiske
blades vedkommende er forklaringen
ligetil. Sovjetunionens ledere ønskede
at skabe en fælles identitet for alle
borgerne i den nationalt sammensatte
socialistiske stat. Derfor gik det ikke
an at give enkelte befolkningsgrupper
en særstatus. Eksempelvis stod der
i bladet ”Nyt fra Sovjetunionen” i
september 1943, at ”Hitlertysklands
magthavere har udarbejdet
et fuldstændigt program for
udryddelsen af Sovjetmenneskene”.
Alle sovjetborgere var i samme båd.
Til trods herfor var det i ovennævnte
blad, at man kunne læse mest om det
bestialske folkemord på Østfronten.
Der blev bl.a. skrevet om gasbilen,
der kørte omkring som et mobilt
gaskammer.
Andersen har også en anden forklaring
på de øvrige blades manglende
information, som kort kan koges ned
til ”Det som ligger os selv nærmest”.
Oplysningerne om holocausts omfang
var nogenlunde tilgængelige, og
grunden til, at der ikke blev skrevet
om folkemordet, var simpelthen, at
modstandskampen kom før alt andet.
Der skulle skabes et billede af, at
tilstanden i Danmark var forfærdelig
på grund af nazisternes besættelse. Det
gik ikke helt an, at der blev sat for stor
fokus på det ubeskrivelige vanvid i kzlejrene. Modstandskampens mission og
dagsorden gik før situationen i resten af
Europa.
Andersen tager med bogen hul på
et nyt emne i udforskningen af
besættelsestidens Danmark, nemlig
formidlingen af holocaust. Der er tale
om en fagbog, hvor et generelt kendskab
til 2. verdenskrig er nødvendig for at få
optimalt udbytte af bogen. Har man det,
bør man straks kaste sig ud i læsningen af
Andersens vigtige bog.
Palle Andersen.
Dansk viden
1941-1945 om
Holocaust. Syddansk
Universitetsforlag.
Pris: 148 kr.
Vuggestuen og
Børnehaven i
Carolineskolen
inviterer alle til årets bingoaften
torsdag d. 4. november 2010 kl. 19.00
Bomhusvej 18
1 plade koster 30 kr.
4 plader for 100 kr.
super Bingo-spil: 1 plade 50 kr.
r
rvere
Vi se og kage
, te
kaffe
B
præm landt
ierne
k
Zwil nævnes an
lingkøkk
enu
Gave
kort Smykker dstyr
til Sk
Taske
o
r fra vshoved H
Bon
Goût otel
stort amerikansk lotteri
1 lod: 20 kr.
3 for 50 kr.
Tilmelding kan ske på [email protected] eller på tlf.-nr. 39 20 25 03 kl. 13-15,
senest mandag d. 1. november 2010
Husk kontanter. Vi tager ikke betalingskort
Gå ikke glip af denne fantastiske aften,
hvor overskuddet ubeskåret går til oplevelser for børnene i Vuggestuen og Børnehaven i Carolineskolen
6 6
jojo117- -2010
2010okt./nov.
juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
kkl-jnf
nødhjælp
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Bliv indsamler og giv nødhjælp
Søndag den 14. november
holder Dansk Flygtningehjælp
landsindsamling til fordel for
verdens flygtninge. Og vi har
brug for din hjælp.
Årets tema er nødhjælp til
flygtninge. Som indsamler for
Dansk Flygtningehjælp er du
derfor med til at give verdens
flygtninge den helt nødvendige
hjælp, der redder liv og giver
håb.
”Jeg husker stadigvæk den første nat,
hvor jeg kunne rulle mig sammen med
mine to yngste børn i et tæppe.” Det
fortæller 35-årige Mawanzo fra Den
Demokratiske Republik Congo (DR
Congo), der blev tvunget på flugt, da
rebeller brændte hendes landsby ned.
Familien – Mawanzo, hendes mand og
fem børn – flygtede uden at få noget
med sig og måtte tilbringe flere kolde
nætter i skoven, før de blandt andet
modtog tæpper som en del af en
nødhjælpsudlevering.
”Nødhjælp er mad og vand, men
lige så vigtigt som at få stillet
sulten og tørsten er det at give
flygtningene husly, tæpper,
kogegrej og beskyttelse,” fortæller
nødhjælpskoordinator i Dansk
Flygtningehjælp Christian Gad.
Dansk Flygtningehjælp arbejder med
nødhjælp i mange af de over 30 lande,
hvor organisationen hjælper flygtninge og
fordrevne til et værdigt liv.
Eksempler på Dansk
Flygtningehjælps arbejde med
nødhjælp til flygtninge:
Mad til 80.000
Dansk Flygtningehjælp arbejder med
mange former for nødhjælp i Somalia,
bl.a. i Mogadishu, hvor 80.000
mennesker er helt afhængige af, at der
bliver uddelt et måltid mad hver dag.
Hjælp til fordrevne
i akut nød
Krigen i Darfur har stået på i over fem
år. Tusindvis af fordrevne i akut nød har
brug for nødhjælp i form af mad, vand,
vanddunke, tøj, tæpper, telte, moskitonet, sæbe, solovne og presenninger.
Hjælp i verdens største
flygtningelejr
270.000 flygtninge er samlet i
Dadaablejren i Kenya. Her uddeler
Dansk Flygtningehjælp nødhjælp, bl.a.
vand og basale fornødenheder som
tæpper, køkkenudstyr, myggenet og sæbe
og sikrer husly til nyankomne flygtninge,
der har mistet alt under flugten.
Hjælp til nye flygtninge
Flygtninge fra Somalia og Etiopien
krydser Adenbugten for at komme til
Yemen. Dansk Flygtningehjælp uddeler
bl.a. vand, mad og tæpper til de nye
flygtninge.
Særlig sårbare efter langvarig
konflikt
En halv million mennesker lever som
fordrevne i Den Demokratiske Republik
Congo, hvor Dansk Flygtningehjælp
uddeler akut nødhjælp som f.eks. mad,
vand, tæpper og tøj til særlig sårbare.
Månedlige fødevarepakker
Tjetjenske flygtninge lever på 10. år
under elendige humanitære forhold i
Aserbajdsjan. De får fødevarepakker
fra Dansk Flygtningehjælp en gang om
måneden.
For hver fyldt indsamlingsbøsse –
dvs. ca. 1000 kr. – kan vi:
• forsyne 500 flygtninge med rent
vand i en måned
• uddele nødhjælpspakker med
myggenet, tæpper og presenning
til 4 flygtningefamilier
• give mad til 25 skolebørn i en
måned
Jo flere indsamlere, jo flere kan vi
hjælpe
Nød efter krigen
Krigen i Sri Lanka er slut, men mange
fordrevne har stadigvæk brug for
nødhjælp. Dansk Flygtningehjælp
uddeler mad, køkkensæt, vandunke og
hygiejneartikler – og bygger midlertidige
huse.
Fordrevet af grænsestridigheder
Dansk Flygtningehjælp uddeler bl.a.
nødhjælpspakker til nyligt fordrevne i
Sydsudan, hvor der lige nu kæmpes om
grænsedragningen mellem Nord- og
Sydsudan.
Nødhjælp til flygtninge i
Kirgisistan
Konflikten i Kirgisistan sendte op mod
300.000 mennesker på flugt – primært
etniske usbekere. Dansk Flygtningehjælp
uddeler basal nødhjælp til dem, der
vender hjem, og sørger for, at de har et
sted at bo.
En indsamlingsrute tager ca. tre timer.
På den tid får du omkring 1000 kroner
i indsamlingsbøssen. For det beløb kan
vi give 500 flygtninge rent vand i en
måned.
Tilmeld dig nu
Bliv indsamler, og giv nødhjælp
– det tager kun tre timer. Du kan
melde dig som indsamler på
www.flygtning.dk/mt.
JO 11 - 2010
JO okt./nov.
7 - 2010 juli
77
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
portræt
af wizo
rs-referat
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
WIZO – Women’s International Zionist Organisation
I dette nummer af Jødisk
Orientering begynder vi en
serie portrætter af MT’s
foreninger – af mange kaldet
”centralnervesystemet” i
Mosaisk Troessamfund. Hvem er
de, hvilke aktiviteter står de
for, hvornår blev de grundlagt,
og hvordan ser fremtiden ud for
dem?
Vi starter med et portræt af
WIZO – Women’s International
Zionist Organisation – i
anledning af foreningens årlige
basar den 21. november 2010. JO
har sat WIZO’s formand stævne
en grå regnsvejrsdag for at høre
om WIZO’s arbejde og fremtid.
”WIZO er vores meget gamle
bedstemor,” lyder det i en mail fra
børnene i Lotus, en af WIZO’s danskstøttede institutioner. I år fylder den
gamle dame rundt, hun bliver 90 år,
og fødselsdagen fejres naturligvis på
behørig vis i WIZO’s mange institutioner
rundt omkring i Israel, fortæller Dorrit
Raiter, formand i WIZO Danmark.
WIZO Danmarks eget hjertebarn er en
vuggestue i Karmiel i det nordlige Israel,
som tilbyder kærlige og trygge rammer
for børnene.
”Det er vigtigt for os og i tråd med
WIZO’s ånd, at institutionen ligner et
”rigtigt” hjem. Det skal være rart at
være i Lotus, det skal være et sted, der
udstråler hjemlig hygge med dejlige
farver på væggene og legetøj til
børnene,” fortæller Dorrit.
WIZO driver 800 institutioner i Israel
alt i alt: ”Vores opgave her i WIZO
Danmark er at samle penge ind, så de
kan køre institutionerne i Israel. En
del af de penge, WIZO samler ind i
Danmark, er øremærket til Lotus, men
også andre institutioner og projekter, der
har et aktuelt behov, støttes af WIZO
Danmarks indsamlede midler.
WIZO har mange engagerede
medarbejdere og frivillige, der hjælper
udsatte kvinder og børn. Igennem en
årrække støttede WIZO Danmark, i
samarbejde med de øvrige nordiske
lande, et krisecenter for voldsramte
kvinder i Jerusalem, så centeret bl.a.
fik renoveret sin legeplads.
I dag støttes centeret primært af WIZO
England og yder f.eks. psykologbistand,
ikke blot til de kvinder, der har levet
med ægtemandens vold og trusler, men
også til mændene selv. Det hjælper
mange familier tilbage på ”ret køl”
og forebygger ofte, at familier bliver
opsplittede og går i opløsning.
I samarbejde med de israelske
myndigheder løser WIZO også en
række sociale opgaver og sætter
gang i en række initiativer: Bl.a.
uddanner WIZO i samarbejde med
det israelske arbejdsministerium og
Microsoft nyindvandrede kvinder,
unge mødre, enlige, arbejdsløse m.m.
i engelsk og it.
begyndelsen
wizo blev oprettet i London i 1920
med det formål at hjælpe udsatte børn
og kvinder. En af organisationens
grundlæggerne, Rebecca D. Sieff,
tilbragte seks måneder i det daværende
Palæstina – der dengang var under
britisk mandat og manglede et
egentligt socialsystem – med at
undersøge de sociale og økonomiske
forhold for kvinder og børn. De som
oftest kummerlige forhold i området
overbeviste Sieff om, at behovet for en
kvindeorganisation var stort. WIZO
blev grundlagt, og den nydannede
organisation gik i gang med at samle
penge sammen i jødiske samfund over
hele verden. Pengene gik bl.a. til at
forbedre hygiejneforhold, få igangsat
en uddannelse til barneplejerske og til
etablering af bl.a. skoler, børnehaver og
kostskoler.
wizo danmark
I Danmark findes en række WIZOgrupper, der mødes regelmæssigt. Hver
gruppe vælger selv mødernes indhold,
men overlæggeren hedder ”WIZO”.
Nogle tager kulturelle, identitetsmæssige
eller religiøse emner op. Andre inviterer
gæster til at holde foredrag, og andre
igen tager initiativ til skovture eller
bridgeturneringer med fundraising:
”Mange WIZO-kvinder er blevet nære
veninder. Her har du mulighed for at
forme dit eget lille jødiske netværk med
kvinder på din egen alder og samtidig
støtte humanitært arbejde i Israel,”
fortæller Dorrit.
WIZO Danmark har en forpligtelse til
at betale World WIZO 100.000 dollars
om året. Pengene samles som nævnt
ind på vidt forskellige måder – med
den store basar i november måned som
den største begivenhed og den største
indtjening i årets løb. Naturligvis er
100.000 dollars et lille beløb i forhold
til de beløb, WIZO samler ind i lande
med store jødiske samfund, men hver
en krone gør en forskel for kvinderne og
deres børn.
formandens arbejde
Netop det sociale aspekt i WIZO’s
arbejde og – trods faren for at lyde som
en kliché – dét at gøre en forskel giver
Dorrit overskud til at være formand og
yde en kæmpe indsats i foreningen ved
siden af sit fuldtidsjob: ”WIZO arbejder
for, at børnene i Israel en dag kan få en
god uddannelse og et godt liv. WIZO
stiller sig ikke tilfreds, men presser Israel
til løbende at forbedre børneinstitutioner
og kvinders rettigheder. WIZO er
repræsenteret i FN og virker i ngosammenhænge, der kæmper for kvinders
rettigheder rent globalt set og går ud over
det ”rent” jødiske. Gennem samarbejde
med de øvrige nordiske og europæiske
WIZO-organisationer samarbejder
vi om at imødegå antisemitiske og
antiisraelske udfald, som fx i aktuelle
tilfælde ved at skrive breve til vores
respektive landes ministre og andre
landes ambassadører i eget land, og vi
deltager i demonstrationer som fx ved
Durban 2-mødet i Genève tidligere
på året. Alt sammen i samarbejde
med World WIZO’s ledelse i Tel Aviv.
Det meste af arbejdet foregår via
mailkontakt, men hvert andet år holdes
et nordisk weekendseminar, og hvert
år et ECWF (European Council of
WIZO Federations)-weekendmøde i en
europæisk hovedstad.
For mig rent personligt og for mange
”Wizo-kvinder” skaber vores arbejde
venskaber på kryds og tværs, og
organisationens arbejde mener jeg,
er med til at give vores lille menighed
saft og kraft”.
Men hvad med fremtiden? Et af Dorrit
Raiters mål, da hun tiltrådte som
formand i 2006, var at trække flere unge
ind i arbejdet. Men som for så mange
andre organisationer kniber det med
at få de unge med: ”Vi har fået fire nye
yngre medlemmer ind i vores bestyrelse,
der er i 40’erne, og det har skabt en lille
foryngelse af vores bestyrelse. Vi er klar
over, at det ikke just er ”in” og smart,
hvis et ungt menneske skal fortælle sine
jævnaldrende kammerater, at man er i
gang med at planlægge en basar. Vi har
forsøgt at ændre lidt på basaren inden for
de givne rammer for at give mere plads
til underholdning og nogle computerspil
8 8
JOJO117- -2010
2010okt./nov.
juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
portræt af
wizo
kkl-jnf
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
for de unge. Men hvad skal vi gøre? Det
er nærmest helligbrøde, hvis vi nedlægger
basaren. Den er en institution i vores
menighed, og den er vores hovedindtægt
i løbet af året. De forskellige WIZOgrupper kunne muligvis arrangere spredte
arrangementer og samle penge ind den
vej. Måske det bliver sådan en dag.
Hvem ved? Men i så fald mister vi en
helt central begivenhed denne ene gang
om året, hvor folk mødes til noget fælles.
Spørgsmålet er, om vi på længere sigt vil
bevare basaren, eller om tiden er ved at
være løbet fra den? Som udgangspunkt
kæmper vi for at fastholde den, og hvis
vi en dag finder på noget helt andet, så
skal det ”nye” også være en samlende
begivenhed for hele det jødiske samfund
i Danmark. Deri ligger vores store
udfordring,” slutter Dorrit.
HVEM ER WIZO?
Bestyrelsen i WIZO Danmark.
WIZO I DANMARK
BE
Vuggestuen Lotus. Foto: Dorrit Raiter
Foran vuggestuen Lotus:
Regionsleder Nira Tamir,
institutionsleder, Michaela
Dana, Pearl Altermann, og
formand for Wizo Danmark,
Dorrit Raiter.
Vuggestuen Lotus. Foto: Dorrit Raiter
Women’s International Zionist
Organization. Foreningen er en
zionistisk græsrodsorganisation for
kvinder, grundlagt i 1920 i London,
der støtter op om Israels ret til at
eksistere. Inden Israel blev dannet i
1948 og endnu ikke havde et egentligt
socialt system, gik WIZO i gang med at
samle penge ind i jødiske samfund over
hele verden til udsatte børn, kvinder og
ældre i årene inden Israels oprettelse.
Efter Israels uafhængighed i 1948 var
WIZO med til at modtage de mange
hundrede tusind jødiske flygtninge og
immigranter og hjælpe dem til rette i
deres nye omgivelser. I dag er WIZO en
af verdens største kvindeorganisationer
med over 250.000 medlemmer og
lokale foreninger i 52 lande.
blev stiftet i 1946 med Meta Melchior
som foreningens første formand.
Foreningen tæller i dag ca. 500
medlemmer og er med i Dansk
Zionistforbund, UNICEF Danmark
og Kvinderådet. 90 % af de indsamlede
midler går til sociale projekter
blandt udsatte familier i Israel. Ifølge
WIZO’s vedtægter skal ca. 10 % af de
indsamlede midler gå til velgørende,
sociale formål i det jødiske samfund
her i Danmark, bl.a. Carolineskolen og
Deborah Centret.
WIZO optager jødiske kvinder og
kvinder med jødisk tilknytning som
medlemmer.
Har du et godt projekt, så søg penge
hos WIZO. WIZO tager løbende imod
ansøgninger!
WIZO har kontor i
Ny Kongensgade 6, 1472 K. Sekretær
Tanja Ettin kan træffes mandag-torsdag
kl. 10-14 på telefon 33 93 19 65 eller
e-mail: [email protected]
Vidste du at:
• Ca. 800.000 jødiske, kristne og
drusiske israelere lever under
fattigdomsgrænsen.
• WIZO hjælper uanset tilhørsforhold.
• Der er i dag næsten 378.000 socialt
truede børn i Israel.
• Det er en stigning på 38 % siden år
2000.
• Skilsmisse er et voksende problem i
Israel.
• Ca. 92.000 kvinder i Israel er i dag
enlige mødre.
Oplysningerne er hentet fra wizo
Danmarks brochure: ”Danske kvinder
støtter kvinder og børn i Israel”.
JO 11 - 2010
JO okt./nov.
7 - 2010 juli
99
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
markering
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
25-års-markering som bombeoffer i København
Den 15. september i år var det
25 år siden, David Gerschwalds
forretning, Danish Kosher
Food, blev ramt af en kraftig
bombe, der med ét ødelagde
Gerschwalds livsværk.
Gerschwald beretter her om
de menneskelige konsekvenser,
sagen har haft for ham.
Året 1985 blev måske et af de sorteste
i MT efter 2. verdenskrig. I juli
måned blev der placeret en bombe ved
synagogen, der forårsagede stor skade,
og flere af beboerne i Meyers Minde
måtte på hospitalet. Da synagogen jo er
en fredet bygning, blev skaderne rimelig
hurtigt udbedret, og ingen private
personer led væsentlig skade, hverken
fysisk eller økonomisk.
Helt anderledes var forløbet ved den
bombe, der eksploderede ved mit
cateringfirma, Danish Kosher Food, i
Vendersgade sent om aftenen den 15.
september (1. aften Rosh Hashanah).
Mine umiddelbare oplevelser og de
efterfølgende års konsekvenser er som
følger:
Kl. 22.14 lød en uhyggelig eksplosion
over København, og det viste sig hurtigt,
at en meget kraftig bombe var placeret
i en lyskasse ud for Vendersgade 14,
der husede mit firma, Danish Kosher
Food, samt 8 private familier. Få
minutter efter indtraf endnu en kraftig
bombeeksplosion ved Israel Tours få
hundrede meter væk ved hjørnet af
Vester Farimagsgade og Ahlefeldtsgade.
Inden for de næste 30 minutter blev
7 personer fra kvarteret indbragt på
hospital med chok eller til behandling
for snitsår fra de mange knuste glasruder/
bilruder. Min underbo, der arbejdede
ved det daværende TV Avisen, kom
til os og orienterede om, at mit firma
”vistnok var eksploderet”. Det var en
meget chokerende meddelelse, som
jeg ikke troede på, så jeg besluttede
mig at gå rundt om hjørnet og se til
synagogen i frygt for, at der igen var sket
noget her. Da jeg gik meget chokeret
og undersøgende rundt ved synagogen,
blev jeg antastet af en politipatrulje og
måtte legitimere mig. Da betjentene
konstaterede, hvem jeg var i relation til
det skete, insisterede de på at køre mig til
gerningsstedet, hvilket jeg protesterede
imod, da jeg ikke kører på shabbat og
øvrige jødiske helligdage. Jeg blev dog
under udrykning kørt den korte vej
til stedet, hvor jeg hurtigt traf Bent
Melchior, der omgående sagde, at når jeg
var færdig med at tale med politiet, måtte
jeg komme direkte op til ham og Lilian
uanset tidspunktet.
Det var meget uhyggeligt at se sit
livsværk smadret på så ond en måde, vel
vidende at havde det ikke været for Rosh
Hashanah, ville det være sket inden for
min normale arbejdstid, som var så sent
om aftenen, og ingen ville have overlevet
et ophold i firmaet på bombetidspunktet.
Dette chok har jeg endnu ikke helt
arbejdet mig ud af efter 25 år. På aftenen
var jeg midnatsgæsten hos Bent og Lilian
Melchior, der sammen med Silja og
Freddy Vainer tog sig meget kærligt af
mig.
Ingen dækningsberettiget skade
Dansk og udenlansk presse var hurtigt
ude, og en af vores medarbejdere med
forældre i Canada opsagde omgående sin
stilling, fordi hendes forældre i Canada
i frustration forbød hende at fortsætte
sit arbejde. Der gik 9 måneder, inden
vi kunne genåbne på adressen. Alt var
blevet renoveret, murerarbejdet blev
først lavet så dårligt, at loftet måtte rives
ned og genopbygges, alt inventar skulle
erstattes, og Det Kriminalpræventive
Råd anmodede mig om at lade alle
vinduespartier sikre med splintsikring,
ydermure blev indvendig forstærket med
stål/jernplader, og der blev opsat alarmer
i alle rum samt flere overfaldsalarmer.
Imens dette byggeri stod på, lejede vi
MT’s køkken i Ny Kongensgade og
forsøgte herfra at catre for hele ELAL
fly, men det var et fysisk hårdt arbejde
at producere op mod mange hundrede
flymåltider om ugen fra et almindeligt
køkken i mange måneder. Med alt det,
der blev krævet for at fortsætte driften,
var det godt at tænke på, at der var tegnet
alle de forsikringer, det var rimeligt
at have for et cateringfirma i nogle
kælderlokaler midt i København. Min
forgænger var da også noget forundret
over, at jeg ønskede at tegne forsikring
mod alt tænkeligt. Ingen tænkte på eller
forudså en bombning af stedet, og ingen
havde set noget trusselsbillede om, at
der burde være tegnet en usædvanlig
forsikring mod krigslignende handlinger.
Da brandteknisk afdeling under
Københavns Brandvæsen havde
afgivet rapport om, at der aldrig var
opstået ildebrand, og at der ikke havde
været brugt slukningsvand, meddelte
forsikringsselskabet, at det ikke havde
været en egentlig dækningsberettiget
skade, og at der derfor ikke kunne blive
tale om drifttabserstatning til dækning
af de egentlige, store tab, men nogle
erstatninger, der hurtigt blev betalt og
skulle benævnes som kulancebeløb, men
at yderligere ikke kom på tale. På samme
adresse lå også mit firma med jødiske
gaveartikler og det store lager af jødiske
årskrus, jeg dengang lavede i samarbejde
med mange internationale jødiske
kunstnere. Alt dette blev også smadret,
og en erhvervsdrøm blev smadret for
altid (også datterselskabet i USA måtte
lukkes). Jeg husker, at forsikringen for
disse kunstartikler heller aldrig blev
udbetalt. Jovist, de økonomiske tab var
meget store, og der blev optaget så store
banklån, at de sidste afdrag først var
tilbagebetalt efter 18 år. Gennem alle de
år var det en økonomisk prøvelse, især
da firmaet Danish Kosher Food ophørte
i 1991.
De uhyggelige tanker har aldrig sluppet
mig, og selv på skønne aftener nærer
angsten. På etårsdagen begyndte der
at komme breve fra Libyen, som vi var
rædselsslagne for at åbne, så de blev kørt
i specielle kasser til politiets afdeling i
Vanløse. Brevene blev hos politiet, der
fik dem oversat og meddelte, at der var
tale om jobansøgninger fra studerende
i Libyen, der var interesserede i
madlavning.
Nogle år efter sponserede nogen via
Danmark Loge/B’nai B’rith, at MT’s
daværende advokat, Finn Schwarz,
endevendte sagens økonomiske
aspekter, men det skønnedes ikke ”at
have nogen gavn at genåbne sagen”,
men den umulige forsikringsdækning
burde år tidligere have været prøvet i
pressen, hvilket jeg omtalte for MT’s
daværende formand, Ivan Nadelman, i
et brev den 9. september 2003, efter at
jeg havde skrevet til statsminister Poul
Nyrup Rasmussen og justitsminister
Frank Jensen i september 2001 samt til
statsminister Anders Fogh Rasmussen og
justitsminister Lene Espersen i september
2003, dog uden andet svar end noget,
som jeg kun kan betegne som ”en sludder
for en sladder”. Senere fik jeg via den
stærke omtale af Blekingegadebanden og
den store indsats af tidligere medarbejder
ved politiet Jørgen Moss mod på i 2008
at skrive en kronik, der blev optaget i
Berlingske Tidende under overskriften
1010
JO
JO
2010
juli
JO11711-- -2010
2010okt./nov.
okt./
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
markering
jubilæum
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
”Hvor mange årtier tager det politiet at
opklare terrorsager?” med en meget besk
og bitter henvisning til oplysninger, kun
få kendte til, men kronikken blev gjort
”stueren” inden trykningen.
I november 2008 ønskede jeg en
orientering fra Københavns Politi
om sagsindsigt, men blev afvist, ”idet
politiet ikke kunne finde rimelig
sammenkædning mellem firmaet Danish
Kosher Food og mig”, der var legitim
eneejer, og efter nogle breve blev jeg
henvist til Rigsarkivet. I forbindelse
med brevene fik jeg stor hjælp af Bent
Blüdnikow.
Sidste efterår udkom en 500 sider
stor bog på Gyldendal med titlen
”Bombeterror i København – Trusler og
terror 1968-1990” af Bent Blüdnikow,
hvor han på siderne 279-286 fyldigt
beskriver bomberne den 15. september
1985. Mange blev overrasket over
sammenkædningen af sagen med mig,
mens politiet stadig forholder sig helt
tavst.
Tanker er toldfrie, siges det, men det er
så forfærdeligt altid at skulle leve med
frygt og i uvidenhed om, hvem der stod
bag denne ugerning. Min frygt vil ingen
ende tage, og ingen psykolog kan fjerne
de sår, ingen ser i det daglige. Tak til
dem, der forstår smerten, som blev en del
af mit liv.
David M. Gerschwald
Bombe mod Danish Kosher Food. Foto fra
bogen: ”Bombeterror i København, Trusler
og terror 1968-1990” af Bent Blüdnikow.
Gyldendal.
Gravsten og bygningsarbejde i granit, marmor, sandsten, kalksten og skifer
Rudi Larsens
STENHUGGERI
Vi hugger næsten alt
Eneste faguddannet stenhuggermester
nærmest Mosaisk vestre Begravelsesplads
Bavnehøj Allé 38
2450 København SV
Tlf. 3321 4781
Fax: 3321 2050
www.rudilarsen.dk
[email protected]
JO 11 - 2010
1111
JOokt./nov.
2010 juli
juli
JO
77 -- 2010
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
verden
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
GLIMT FRA DEN JØDISKE VERDEN
Budapest
Nyt israelsk kulturinstitut indviet
I begyndelsen af september så et nyt
israelsk kulturinstitut dagens lys i den
ungarske hovedstad.
Som det første af sin art i verden er
instituttets formål, ifølge direktør Gabor
Balazs, at vise mangfoldigheden i Israels
mosaik-lignende kultur. Instituttet skal
bl.a. vise teater og kunstudstillinger af
jødiske, kristne og arabiske kunstnere.
Jewish Agency oplyser, at instituttet blev
etableret i Ungarn blandt andet pga.
landets store jødiske befolkning. Der bor
i dag cirka 100.000 jøder i Ungarn.
Synagoge genindviet i
Budapest
Budapest dannede endnu en gang
rammen om en begivenhed knyttet til
byens jødiske liv, da en af hovedstadens
ældste synagoger blev genindviet i byens
Obuda-kvarter.
Synagogen blev oprindeligt taget i brug i
1821. Efter holocaust, hvor mere end en
halv million ungarske jøder blev dræbt,
blev bygningen brugt til børnehjem for
senere at fungere som tekstilmuseum
og fjernsynsstudie for det ungarske
statsfjernsyn. Nu skal synagogen igen
danne rammen om jødisk liv og jødiske
højtider i den ungarske hovedstad.
have organiseret redningen af 669
tjekkiske børn, også kendt som Den
Tjekkiske Børnetransport. I året op til
2. verdenskrigs udbrud organiserede
han børnenes flugt fra det tysk-besatte
Tjekkoslovakiet til England.
Den 20.000 pund dyre statue forestiller
sir Nicholas, som selv bor i Maidenhead,
sidde afslappet på en bænk i en park,
mens han læser i en bog med billeder af
de børn, han reddede i sikkerhed.
Wintons historie forblev ukendt i mere
end 50 år og kom først for dagen, efter
at hans kone, Greta, var faldet over
en gammel kuffert på loftet med lister
over de reddede børn og breve fra deres
forældre.
Winton er i dag hædret på forskellig vis
i England, bl.a. med MBE (Member of
the Order of the British Empire) og nu
altså senest med en statue af ham i hans
hjemby.
visse professioner siden 1967, og i dag
rummer det jødiske samfund mellem
100 og 150 medlemmer, de fleste over
50 år, mod 20.000 medlemmer før
1967. Der bor ikke længere nogen jøder
i Wadi Abou Jmil-kvarteret. De få, der
er tilbage, bor i dag spredt ud over byen.
Med seksdageskrigen i 1967 og en mere
fjendtlig indstillet libanesisk regering
udvandrede ca. halvdelen af landets
jødiske befolkning til USA og Frankrig.
Resten, omtrent, fulgte efter under
Libanons borgerkrig.
Historisk set har Libanon ellers været et
tilflugtssted for jøder, der blev forfulgt.
Libanon var det eneste arabiske land, hvis
jødiske befolkning voksede efter Israels
oprettelse i 1948 med tilstrømningen af
irakiske og syriske jøder til landet, og i
1950’erne blomstrede den jødiske bydel
i Beirut. Der var jødiske forretninger
og skoler, og synagogen dannede
ramme om store bryllupper, foredrag og
studieklasser.
Med genåbningen af den smukke, gamle
synagoge håber Beiruts få tilbageblevne
jøder at kunne bringe noget af fortidens
storhed tilbage til deres gamle bydel.
Beirut
England
Britisk Schindler hædret
Sir Nicholas Winton, også kendt som
det britiske svar på Oskar Schindler, blev
hædret med en mandshøj bronzestatue
udformet af skulptør Lydia Karpinska
ved Maidenhead jernbanestation 40
km sydvest for London i slutningen af
september i år.
Sir Nicholas, der er 101 år og lever
i bedste velgående, er kendt for at
Nyrestaureret synagoge
En drøm går i opfyldelse for
Beiruts jøder
I Beiruts Wadi Abou Jmil-kvarter, engang
et livligt jødisk kvarter, står den nymalede
Maghen Abraham Synagoge med sin
smukke hvid- og guldmalede facade som
et stærkt symbol på et jødisk samfund,
der nægter at give op.
Trods den åbenlyse sikkerhedsfare for
Libanons jøder er et lille antal forblevet
i landet og er nu kun få måneder fra den
fælles drøm – færdigrestaureringen af
Beiruts største og smukkeste synagoge.
Engang blev synagogen anset for at være
Mellemøstens smukkeste, da den blev
indviet i 1926. Ironisk blev synagogen
beskadiget af israelsk beskydning af
Beirut i 1982 og stod ubrugt og øde hen,
indtil restaureringen af den begyndte
sidste år.
Livet for Beiruts jøder er svært. De
har ikke måttet arbejde inden for
Israel
tel aviv på to hjul
En uges tid efter Yom Kippur tog
tusinder af cyklister del i Israels største
cyklist-begivenhed nogensinde. Hvorfor?
Jo, Tel Aviv har fået anlagt 100 km
cykelsti. Cykelstierne er, ifølge avisen
Haaretz, langtfra perfekte, men de er der
og skaber bedre og langt tryggere forhold
for byens cyklister. Så hvad er der tilbage
andet end at sige: God tur og medvind
på cykelstierne!
Kilder: Haaretz, Jerusalem Post, Jerusalem
Report, Jewish Chronicle.
BE
1212
JO
JO117 -- 2010
2010 okt./nov.
juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
foredrag
personlige
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
90 år
Den 1. november fejrer Ester Fisch, nu
bosiddende med
familien i Ra’anana, sin 90-års-dag.
Familien
Stenafsløring for min søster Eva
Goldstrand, født Ruben, vil finde sted
søndag den 31. oktober 2010 kl. 11 på
Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Alice Wolfe
Vores skønne datter, Lili Krusaa
Ritterband-Rosenbaum, kom til verden
den 19. aug. Dine forældre ønsker dig alt
det bedste!
Lasse Krusaa Møller og Mia RitterbandRosenbaum Hjertelig tak til MT og alle, der
har sendt mig hilsner til min 80-års-dag,
som jeg fik, da vi kom hjem fra en dejlig
fødselsdag og ferie i Israel.
Hjertelig tak
Mirjam Kurland
Tak
Bar Mitzvah
Vores søn Noam bliver Bar Mitzvah
lørdag den 6. november 2010, Shabbat
Toldot.
Gila og Casper Høyberg
Til min mor søges en polsk/jødisk
besøgsven m/k
(Gerne med kørekort og bil).
Er du interesseret i opera og
kunst, og kan du ca. en gang om
ugen besøge min mor, ledsage hende
i teateret og til koncerter,
være behjælpelig med små opgaver
hjemme (ikke rengøring og vask) og
ikke mindst dele en passiar og en
kop kaffe eller te med hende, hører vi
meget gerne fra dig.
Min mor bor centralt på Frederiksberg.
Aflønning sker efter aftale.
Min søn Meir Lieber og Nancy
Sidayi har indgået ægteskab søndag
den 22. august 2010 i synagogen Ramat
Shalom, Mexico City.
Mazal tov
Bubbi
Jeg har svært ved at finde ord til at
takke for al den opmærksomhed, jeg
har modtaget i anledning af min 85-årsfødselsdag, og som har overvældet mig.
1.000 tak.
Hannah Schalimtzek
Kære venner
Tak for al den opmærksomhed og virak,
som jeg var genstand for i forbindelse
med min udnævnelse til årets Chatan
Bereshit. De mange mennesker i
synagogen og til receptionen, gaverne
og de søde ord, der fulgte med, gjorde
dagene uforglemmelige for mig.
Mange hilsner
Alan Melchior
Henvendelse: Kristian Boland, tlf. 26 17 19 23,
eller Hanne Demsitz, tlf. 26 78 55 50
eller 45 86 65 50
Stenafsløring for vor kære mand, far,
farfar og svigerfar, Simon Direktor,
finder sted søndag den 7. november
kl. 11.00
på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Eli Direktor
Eva Fortes (Washington DC) er
blevet gift med Daniel Herzberg
Karpantschof (Dal) i New York City Hall den 23. juli 2010. De sender varme hilsner og tak for
mange breve og pakker.
Linda og Bjarne
JO 11 - 2010
13
13
JOokt./nov.
7 - 2010 juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
begivenheder
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Rejsegilde for MT’s nye menighedshus
Tirsdag den 14. september blev der
afholdt eftermiddagsrejsegilde for det
nye menighedshus med reception
for håndværkere, MT’s byggeudvalg,
arkitekterne Boldsen & Holm Arkitekter
MAA og entreprenøren Pihl & Søn.
Ledsaget af en dejlig buffet indledte MT’s
formand, Finn Schwarz, talerækken,
efterfulgt af arkitekt Jesper Holm, der
bl.a. talte om, at husets tomme skal nu
skal fyldes ud med mennesker af kød og
blod, og takkede MT for at være en god
samarbejdspartner.
Pihl & Søns projektdirektør, Bo
Svendsen, afsluttede talerækken med
at fortælle lidt om de udfordringer,
firmaet har haft ved at skulle bygge et
jødisk hus – ikke noget, der ligefrem er
hverdagskost: ”Nu har vi også prøvet at
bygge en mikveh, og det har vi klaret
godt – har vi fået at vide.”
Om godt et halvt års tid står det nye hus
klar til indflytning, og et nyt kapitel af
MT’s historie kan begynde.
BE
Rejsegilde for MT’s nye menighedshus i Krystalgade 12. Foto: Gårdlauget Rosengården
Udnævnelse til Chatan Bereshit
I anledning af udnævnelsen til årets
Chatan Bereshit den 2. oktober 2010
holdt Alan Melchior en hyggelig og
velbesøgt reception samme aften i MT’s
lokaler i Ny Kongensgade. Der blev
serveret dejlig mad og drikke og Alans
far, tidligere overrabbiner Bent Melchior,
holdt en bevægende tale til sin søn.
Se Alan Melchiors tak til venner og
bekendte på side 13 i bladet.
Karen & Alan Melchior til reception. Foto:
Birgitte Enemark
Hvad er en Chatan
Bereshit?
Chatan Bereshit er synagogens årlige
æresbevisning til en person, der har ydet en
særlig indsats for synagogen i forbindelse
med gudstjenesten.
Alan og Olivia

B’H
Chanukah i Byen
Ons. d. 8. dec. 2010
Kl.17:30 Lystændning på Rådhuspladsen (gratis)
Kl. 18:00 Chanukah fest (indendørs)
i Festsalen på Københavns Rådhus
Bla. Lækker mad, Chanuka gaver til børn, musik,
underholdning og aktiviteter for alle.
Billetforsalg til fest: voksen 100 kr barn 50 kr Ved døren: voksen 120 kr barn 70 kr
Bestil billeter på WWW.CHABAD.DK
1414
JO
JO117 -- 2010
2010 okt./nov.
juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
jo jo
11 -112010
okt./nov.
15
15
7 -okt./nov.
2010 juli <<<<
- jo
2010
15
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
nyt mindesmærke
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
På den anden side af bølgerne” –
Indvielsen af det nye
mindesmærke i Ramlösa
Af Otto Rühl,
formand for Dansk-Israelsk Selskab
”Jeg ankom som flygtning til
Sverige i 1956. Jeg var på færgen
på vej mod Skåne og iagttog de
store bølger, der rullede mod
land. For første gang følte
jeg, at jeg havde efterladt
undertrykkelsen. Jeg var på min
vej mod friheden.””
Sådan lyder kunstneren bag det
nye mindesmærke i Ramlösa Brunn,
Gustav Kraitz’, egen forklaring på det
mindesmærke, der den 26. august blev
indviet i udkanten af Helsingborg på
det sted, hvor mange danske jøder blev
anbragt i oktober 1943, og hvor mange
af de skandinaviske fanger, der kom hjem
med de hvide busser i april og maj 1945,
og de ungarske flygtninge fra 1956 også
blev indkvarteret den første periode.
Mindesmærket blev indviet ved en
smuk højtidelighed med mange gæster
fra både Danmark, Norge og Sverige.
Blandt talerne var lederen af Svensk Røde
Radio
Shalom
Her bringes de
RH-hilsener, der
Lyt til Radio Shalom på FM
87.6 MHz og 90.6 Mhz, samt
på internettet via vores
hjemmeside www.radioshalom.dk
Vi sender 14 timers radio om ugen på
følgende tidspunkter:
mandag-dansk
tirsdag -klassisk
onsdag -dansk/jiddisch
torsdag -klesmer
søndag -hebraisk
Kors, Bengt Westerberg, og den tidligere
formand for FN’s generalforsamling og
svenske udenrigsminister Jan Eliasson.
Men størst indtryk gjorde Arne Melchior
med sin stærkt bevægende tale om
flugten i oktober 1943, hvor han startede
med at udtrykke sin tak til Ferdinand
Duckwitz, der var draget til Stockholm
og mødtes med Per Albin Hansson og
derpå havde givet besked til de danske
politikere Hedtoft og H.C. Hansen og
dermed sikret, at de danske jøder var
blevet advaret før den 1. oktober 1943.
Duckwitz viser, at der også var gode
tyskere, og vi skal være forsigtige med
at dømme alle tyskere over én kam,”
fortsatte Arne Melchior, der klart sagde
nej til kollektiv skyld. Han var stolt
over at stå i Ramlösa på denne dag og
forklarede, at den medmenneskelighed,
man havde mødt her, var kærligheden til
andre mennesker.
Arne Melchior sammenlignede sin og de
andre danske jøders situation i Sverige
med nutidens flygtninge og forklarede,
at de dengang var kommet til en kendt
kultur, et forståeligt sprog og en hjemlig
egn - det gjaldt for meget få af vore dages
flygtninge.
18.30-20.00
18.30-20.00
18.30-20.00
18.30-20.00
16.00-20.00
beklageligvis ikke
blev bragt i forrige
nummer.
”Medmenneskelighed er også at vise
respekt og sige tak, sluttede Melchior
og takkede Albin Hansson og Folke
Bernadotte, men også den danske
modstandsbevægelse, fiskerne, de
hvide busser og det danske kongehus.
Arne Melchior var startet sin tale med
at overbringe en hilsen fra kronprins
Frederik, der desværre ikke som sine
nordiske kolleger kunne være til stede
ved indvielsen.
Efter en tale af kronprinsesse Victoria,
der delvist druknede i tilråb om,
hvordan man på skånsk udtaler Ramlösa,
indviedes monumentet af kronprinsessen,
kronprins Håkon af Norge og af de to
kunstnere, Ulla og Gustav Kraitz.
Hvis nogen af JO’s læsere synes, de
har hørt navnet Gustav Kraitz før, er
det kunstneren bag det meget stærke
mindesmærke lige uden for FN’s
hovedkvarter for Raoul Wallenberg –
og som i New York er også brostenene
omkring mindesmærket i Ramlösa fra
ghettoen i Budapest.
Annelise, Jeffrey, Josephine og Danielle
Cohen
Maja og Leon Elkan
Familien Fhima
Birgit Krasnik Fischermann
Sabrina, Jan, Adela og David
Karwowski
Bella Kaznelson
Dora Leibo
Hanne Meyer
Ivan Nadelmann
Bestyrelsen består af: Abraham
Kopenhagen, Mariane Wachsberg,
Pinhas Mizrahi, Leia Furmanski,
Yigal Romm, Samuel Grinberg,
Jack Robb og Amos Sarosi (suppl.).
1616
JO
JO117 -- 2010
2010 okt./nov.
juli
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
tachles
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Lad os komme til sagen!
David M. Gerschwald
TACHLES
Udtrykket ”Tachles” kendes alt for godt,
når man i en jødisk forsamling drøfter
mange ting, og nogen pludselig starter
en sætning med Tachles … Så ved man,
at man bør komme til sagen, eller at
nogen mener, der bør skæres igennem.
Dette var vel egentlig det, der drev mig
til at oprette min egen liste som medlem
af Delegeretforsamlingen, DF, for rigtig
mange år siden. De første gange jeg blev
opstillet og valgt til DF, var det som
medlem af Aktivlisten, som jeg brød med
og blev løsgænger for herefter at oprette
listen Tachles forud for DF-valget i 1999.
Ved de følgende 2 DF-valg stillede
TACHLES mange forskellige kandidater
til valg, mens jeg var så heldig at blive
genvalgt hver gang. Det var undertiden et
langt sejt træk ene mand at repræsentere
en liste ved møderne og i udvalgene, men
andre har gennem DF’s historie også
været alene om at føre en liste gennem
møderne år efter år.
Som talsmand for TACHLES har der
altid været fuld damp oppe ved alle
møder, og når man finder, at der lyttes
til ens meninger, og man trækkes ind
i debatten, bliver det en fornøjelse at
være med og at kunne gøre forskellen i
forskellige sager. De programpunkter,
der har ført TACHLES til valg, har været
mange, men altid i front for de svage i
samfundet, for mindretallet i helheden
og med ildhu alle årene igennem. Jeg har
netop gennemlæst nogle af de sidste 15
års udgaver af JO for at gense de mange
områder, TACHLES har haft oppe i
debatten og har haft som valgtemaer.
Ved sidste DF-valg i 2006
sammensmeltede TACHLES med listen
M-enigheden til en ny liste ved navn
Aktiv Jødedom. Dette sammenhold
skabte den næststørste liste, men i
det politiske arbejde kuldsejlede dette
samarbejde efter nogle måneder, og
TACHLES blev genoprettet, omend der
ofte var politisk samarbejde med den
halvdel, der fortsatte i Aktiv Jødedom.
Her taltes Allan Niemann og Freddy M.
Vainer, der begge gennem rigtig mange
år har ydet en lang og flot indsats for
MT både i RS og DF. Nu ønsker ingen
af dem genvalg, men jeg vil gerne udtale,
at de begge kan se tilbage på en stor
indsats for MT. ”Tachles,” siger jeg så, og
tankerne går videre. Den dag jeg politisk
brød med den liste, der gav mig valg i
2006, fulgte Lotte Evron med, og nu var
vi to under TACHLES-navnet. To til at
føre en fælles politik, der bl.a medførte,
at vi som en af de små lister kunne erobre
en viceformandsplads.
I den seneste valgperiode har TACHLES
stået vagt om, at overgangen til det nye
Forstanderskab i synagogen ikke blev helt
så udvandet, som det oprindelige forslag
gik ud på. Vi har stået vagt om at flytte
vores mikwa med over til det nye jødiske
center i Krystalgade, og det skete ikke
uden betydelige diskussioner, men uanset
hvem den nye ejer af Ny Kongensgade 6
blev, så fandt vi, at alle jødiske rekvisitter
i MT skulle flyttes, så vores medlemmer
i eget regi til enhver tid kan have fri
adgang.
Vi på TACHLES-listen har stået
benhårdt på at leje foreningslokalerne
og festsalene med naturlig adgang til
kosher-forplejning i Ny Kongensgade 6 i
hele byggeperioden, indtil det nye jødiske
center er færdigbygget og indflytningsklar
i sommeren 2011 i Krystalgade. Dette
var ikke nogen ligetil sag, men vi veg ikke
en tomme.
TACHLES tog afsked med Lotte Evron,
men bød varmt velkommen til Eda
Zelkowicz, der ønskede at tilslutte sig
min jødiske linje. Dette har givet et godt
og solidt samarbejde hos TACHLES. Vi
støttede op bag ansættelsen af rabbiner
Amichai Shoham og beklagede, da han
valgte at rejse tilbage til Israel.
TACHLES’ tætte og rolige samarbejde
med de andre lister i DF har skabt basis
for mange gode resultater igennem årene,
hvor vi har haft små lister til valg gennem
11 år.
Nu er der udskrevet DF-valg igen, og
en stærk TACHLES-liste vil deltage i
valgkampen. Styrket af de mange sager,
vi så aktivt har arbejdet med i. Styrket
af de mange, der har tilsluttet sig og vil
stille op for TACHLES ved DF-valget
i 2010. Vi vil igen opstille kandidater
placeret centralt i MT, kandidater, der
bor i Jylland, unge kandidater, der skal
stemme for første gang, og kandidater
født i mange forskellige lande, der
har medbragt en solid jødisk bagage.
TACHLES er der for MT-medlemmerne,
og vi glæder os til at komme med vores
valgoplæg om kort tid og til at blive en
aktiv part i valgkampen, hvor der kan
blive brug for at komme til sagen.
Lad os alle sørge for, at denne valgkamp
bringer en god fremtid for de jødiske
værdier i Danmark, som MT har bygget
på i så mange år. Lad denne arv blive
en god ballast fremover for vor jødiske
menighed. Vi vil bevare den traditionelle
religiøse jødiske midterlinje i MT. Godt
DF-valg ønskes til alle.
JOJO
11 -112010
17
17
JOokt./nov.
7 -okt./nov.
2010 juli
- 2010
17
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
goddag
& farvel
rs-referat
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Den Danske Israelindsamling præsenterer et særarrangement med filmen
DEFIANCE
og en efterfølgende samtale med
Zvi Bielski, hvis familie er
omdrejningspunkt for handlingen
D. 28. november, kl. 10.30
I Park Bio på Østerbro
Billetpris kun 125 kr. inkl.
en bagelsandwich i pausen.
Filmen handler om brødrene Bielski, som, efter at deres for­
ældre er blevet myrdet af nazisterne, flygter ind i skovene i Hviderusland og
tilslutter sig partisanerne. Gennem deres heroiske modstand lykkes det dem at redde over
1.000 jøder i sikkerhed i skovene.
Dette er en virkelig historie om stort mod og en utrolig vilje til at ville overleve.
VIRKELIGHEDENS BIELSKI
Filmen præsenteres af Zvi Bielski, som er søn af
den ene af brødrene Bielski. Han vil efter filmen gå
bag om handlingen og fortælle om, hvad der efter­
følgende skete med familien og de mange jøder, der
overlevede.
IBEN HEJLE KOMMER
Iben Hjejle har takket ja til at komme og fortælle om
sin rolle i filmen som Bella og om hvordan, det var at
medvirke i et holocaust­drama.
Billetter kan bestilles hos
Den Danske Israelindsamling på
tlf. 28 40 75 05 eller
på mail: [email protected]
Billetter kan også købes direkte hos
Park Bio, Østerbrogade 79.
18
jo
okt./nov.
18
jo
711-11-2010
juli
jo
-2010
2010
okt./
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
foreningsnyt
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
dansk Zionistforbund
ny kongensgade 6, 1472 københavn k
åbningstider:
Mandag og torsdag kl. 10-13
Formand: Max Meyer
e-mail: [email protected]
Tlf. 33 93 00 93
www.danskzionistforbund.dk
Når jeg i mit daglige arbejde og
omgangskreds møder veluddannede,
belæste og vel også for en stor
dels vedkommende intelligente
mennesker, bliver jeg ofte forvirret. Er
det mit historiekendskab, der er noget
galt med, eller hvad?
Når disse mennesker påstår, at Israel
(læs jøderne) i 1948 fordrev alle
muslimer fra det nye land Israel, fordi
man ønskede et rent jødisk land – er
det så sandheden?
Når disse mennesker påstår, at
Israel i 1956, 1967, 1973 osv. var
den aggressive part, der angreb de
omliggende stater for at udvide det
land, der var tildelt jøderne i 1948 – er
det så sandheden?
Når disse mennesker påstår, at
israelerne ikke vil fred, men kun
trækker tiden ud for at sikre sig,
at hele Vestbredden og Jerusalem
forbliver under Israels flag – er det så
sandheden?
Når disse mennesker påstår, at
israelerne har planer om at udrydde
og/eller kaste alle palæstinensere i
Middelhavet – er det så sandheden?
Jeg tror stadig, at sandheden er, at Israel
og den israelske befolkning ønsker fred
og har en drøm om at leve i fredelig
sameksistens med sine naboer.
Jeg tror stadig, at disse mennesker taler
mod bedre vidende, alene for at skade
staten Israel.
Og jeg tror stadig, at Israel har brug for
et Dansk Zionistforbund, og Dansk
Zionistforbund har brug for jer.
Meld jer ind, og/eller støt os økonomisk,
så vi til stadighed kan fortælle sandheden,
der aldrig må overskygges af løgnagtige
påstande.
Max Meyer
carolineskolen
det jødiske i det danske – en
skolesøndag på carolineskolen
Alle søndage er ikke fridage. I år har vi
to skoledage på søndage, og det kræver
lidt ud over det sædvanlige. Og netop
sådan en dag var søndag den 29. august
– lidt ud over det sædvanlige. Høj, flot
sol og milde vinde åbnede dagen, og det
var, hvad vi havde håbet på, skønt det
ikke skortede på advarsler om massiv
regn. Det skulle blive en dag, der stod
i kulturens tegn, den jødiske kultur i
den danske. På Carolineskolen lægger
vi vægt på, at eleverne får oplevelser,
der fremhæver den jødiske kultur, men
samtidig fokuserer på udvekslingen
mellem kulturer.
De små elever mødte op sammen med
deres forældre inde i Kongens Have.
Børn og forældre blev guidet rundt i det
gamle København af Charlotte Talmay,
som fortalte historier fra den danskjødiske historie. Børnene fik meget at tale
om, og der var mange spørgsmål. Det var
en fin, fin tur.
I Rundetårn fik børnene historien
om Peter den Store, der red op ad
sneglegangen på sin hest, og de hørte
om Christian 4., som satte den hebraiske
inskription på tårnet i håbet om et
økonomisk samarbejde med de jødiske
familier. Dagen sluttede med et besøg i
synagogen, hvor børnene diskuterede, om
der var diamanter i de fine bægre, som
Bent Lexner viste frem.
Mellemgruppen var på Kastellet. Netop
denne dag var der Walkaton, så der var
fyldt med folk, men 5.- og 6.-klasserne
var på orienteringsløb oppe på voldene.
Her skulle de tælle vindmøller og finde
kanonkugler. Og så skulle de rundt om
Gefionspringvandet og fotografere de
gyselige slanger.
Derefter fulgte en guidet tur med
Annette Maman, som fortalte om
Kastelskirken og fængslet inde bag og
om langtidsfangen, som opdrættede
mus og rotter og gemte dem i skægget,
for andet var der ikke at tage sig til.
Vi så elefanthåndtagene på kanonerne
over for kirken, og turen sluttede på
Frihedsmuseet, hvor Annette fortalte
spændende om de danske jøder under 2.
verdenskrig.
De største elever var på Møllegade
Kirkegård. Her fik de foredrag af
Merethe Christensen og Henriques
Bing om kirkegårdens historie og nogle
af de personer, der ligger begravet der.
Eleverne fik til opgave at lave en kalke
af forskellige af de gravsten, som ikke
var begyndt at smuldre under tidens
tand. Dagen sluttede for disse elever
med en jagt på mindeplader over
jødiske personligheder rundtomkring i
København.
Alt i alt var det en vidunderlig dag,
og tilbagemeldingerne fra både børn,
forældre og voksne var positive og glade.
Stor tak fra skolen til alle guiderne.
Til foråret har vi en søndagstur til ’det
jødiske Fredericia’. Vi glæder os allerede
og håber, den bliver lige så stor en succes.
Ulla Tirsted
ddi
Formand:
jeffrey cohen
ny kongensgade 6, 1472 kbh. k
Giro:
500-1595
Bank: Reg.-nr. 4180, kontonr. 4440071139
Tlf.
33 93 24 66
e-mail:
[email protected]
www.ddi-indsamling.dk
Telefontid: Mandag, onsdag og
torsdag kl. 10-14
filmarrangement i park bio
den 28. nov. kl. 10.30
Vi har fornøjelsen af at invitere jer til
et enestående filmarrangement, hvor vi
præsenterer filmen Defiance med Daniel
Craig i hovedrollen.
Danske Iben Hjejle, som også er med i
filmen, har givet tilsagn om at komme og
fortælle om sine oplevelser i forbindelse
med indspilningen af filmen.
Ligeledes kommer Zvi Bielski, som er
søn af en af virkelighedens Bielski-brødre.
Bestil således straks billetter, da der kun
er et begrænset antal pladser i Park Bio.
(Se annoncen andetsteds i dette blad).
indsamling af e-mail-adresser
For at kunne yde foreningens
medlemmer en bedre service og samtidig
spare på de efterhånden temmelig dyre
portoudgifter vil vi gerne lave et e-mailkartotek med medlemmernes e-mailadresser.
Derfor opfordres alle til at sende en
mail til [email protected], så vi
kan begynde oprettelsen af kartoteket.
Alle e-mail-adresser vil naturligvis blive
behandlet fortroligt.
jo jo
11 - 11
2010
okt./nov.
19
7 -okt./nov.
2010 juli
- jo
2010
19
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
foreningsnyt
rs-referat
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Net@-projektet
Visionen er at hjælpe udsatte unge på
tværs af alle skel i Israel til at blive aktive
og velfungerende samfundsborgere.
Målgruppen er unge israelere, der
befinder sig på samfundets laveste trin,
heriblandt nyindvandrere og unge fra
minoritetsgrupper (arabere, drusere og
beduiner). De tilbydes et 3-årigt kursus
i computerteknologi a 8 ugentlige timer
efter normal skoletid.
Projektet er et resultat af et samarbejde
mellem blandt andre Cisco Systems
Inc. (én af verdens førende hightechvirksomheder), Jewish Agency og Keren
Hayesod. For hver indsamlet krone
lægger Cisco et tilsvarende beløb oveni.
projekt ben yakir
Overskuddet fra vores golf- og
oplevelsesevent går ubeskåret til Projekt
Ben Yakir.
Ben Yakir er navnet på en
ungdomslandsby, hvor unge fra socialt
belastede miljøer får en mulighed for at
få en bedre fremtid, gennem uddannelse
og social støtte.
De unge på Ben Yakir bor under ordnede
forhold i et miljø, der er til åbenlys
gavn for dem. Der findes en lille zoo,
hvor ansvaret for dyrene går på omgang,
og den enkelte er ansvarlig for dyrene.
De unge lærer således ansvarlighed
og høster herigennem en lang række
succesoplevelser.
Vi har på DDI’s hjemmeside lagt en lille
film om projektet.
Læs mere om DDI’s omfattende
hjælpearbejde i Magbit-bladet eller på
vores hjemmeside.
Eitan
Eitans nye aktivitetsperiode er allerede
godt i gang. Midt i august markerede
vi sommerferiens afslutning med
en velbesøgt picnic i Fælledparken.
Heldigvis stoppede det med at
regne, lige før vi mødtes, så vi kunne
gennemføre programmet som
planlagt.
Traditionen tro holdt vi Rosh
Hashanah-fest i klubben. 45
mennesker kom, langt flere end
tilmeldingerne. Blandt de fremmødte
var der medlemmer, gæster, ældre
og unge plus nogle få børn – en fin
forsamling for en ’klassisk’ familiefest.
Tak til festens fader, Shaul, som
tog sig af det traditionelle forløb,
og som også sørgede for festens
frugt – granatæbler, dadler og ikke
mindst æbler i honning. Tak til Lea for
akkompagnementet til fællessangen
og til Tove, som sammen med Lea
stod for den festlige udsmykning af
klubben.
En uge efter Rosh Hashanah besøgte
dr. Gideon Greif os i klubben og
gav et foredrag om sin bog om
Sonderkomandoens gerninger i
Auschwitz og om holocaust i det hele
taget. Der var mange, der kom til orde
og blev beriget omkring emnet.
Vores debatforum, Chug Ra’ajoni,
tiltrækker fortsat mange hver første
mandag i måneden. Det første møde
i september handlede om året, der
var gået, om selvransagelse og om
forventningerne til det nye år.
Efteråret er kommet med faldende
temperaturer, kølige vinde og blæsende
blade. Samtidig er også septembers
udgave af Kesher Eitan, nr. 3,
udkommet, og ligesom de forrige numre
er det flot lavet, indeholder farverige
artikler og giver et sandt indtryk af vores
forening. Bladets hovedtema – ’Venskab’
– passer også fint med stemningen
omkring vores aktiviteter.
Yigal Romm
kkl
Islands Brygge 1 B, 2300 København S
Kontortid:Mandag og onsdag kl. 12-14
Tlf./fax: 88 38 52 44
E-mail: [email protected]
www.kkldanmark.dk
Bank: reg.-nr. 4180 kontonr. 2029707
Giro: +01 202 9707
Bus 12, 5A og 250S
På sidste års internationale
miljøkonference COP15 i København
fik KKL overvældende opmærksomhed
fra politikere og ngo’er i udviklingslande i
Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.
Dette års miljøkonference COP16
finder sted i den lille, mexicanske
golfby Cancun, hvor KKL fra Jerusalem
også vil være repræsenteret.
KKL Danmark har stået i løbende
forbindelse med vores mexicanske
venner, som lover at sende billeder fra
aktiviteterne i Cancun.
På kontoret kan man fortsat købe
poser med blomsterfrø fra Yatir
Skov for 10 kroner stykket og KKLkalenderen
for 50 kroner, inklusive porto – så
længe lager haves.
Køb af træer
Et træ:
75 kr.
En have på 100 træer:
7.500 kr.
En lund på 1.000 træer: 75.000 kr.
En skov på 10.000 træer: 750.000 kr.
Støt KKL. Plant haver, lunde og skove,
og gør Israels miljø bæredygtigt og
grønnere.
hakoah
Kontakt: Martin Norden,
tlf. 44 92 44 34
E-mail: [email protected]
www.hakoah.dk
Giro: 907-5496
På grund af en fejl fra redaktionens side
var der i det sidste nummer af Jødisk
Orientering ikke anbragt den nyeste
udgave med nyheder fra vores forening.
Dette indlæg forsøger derfor at samle op
på de vigtigste nyheder fra de sidste par
måneder.
1. Ungdomsfodbold
I sommerferien deltog vores talentfulde
U15-hold i verdens næststørste
ungdomsfodboldturnering, Norway
Cup. Det blev en fantastisk tur med
perfekte rammer, bl.a. i den norske
menighedshytte i Bærum.
Drengene var sekunder fra at gå videre
til slutspillet i turneringen efter 0-2 mod
Ull/Kisa1, 1-0 over Vålerengen2 og 1-2
mod Nordre Land, men måtte nøjes med
en afsluttende træningskamp mod de
mangedobbelte mestre fra brasilianske
Pequeninos do Jockey, som blev slået
4-3. Næste internationale mål for holdet
er deltagelse i PGT i Stockholm og i
European Maccabi Games i Wien næste
sommer.
I starten af efterårssæsonen har U15holdet været ganske urørlige i den
hjemlige række, og heller ikke nr. 2,
B1903, kunne true talenterne, der vandt
topkampen i silende regnvejr med hele
7-1. Efteråret har budt på fem storsejre:
6-0 over B93, 6-1 over KB, 5-1 over
Fremad Valby, 8-1 over Rødovre og 7-1
over B1903. Den spændende kamp
var returopgøret mod B93, hvor et
afbudsramt Hakoah-hold rejste sig fra
1-3 og vandt 5-3. Ikke færre end 12
spillere har fordelt de 37 mål imellem
20
JO
- -2010
okt./nov.
JO
7 11
-112010
juli
JO
2010
okt./
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
foreningsnyt
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
sig. Det bliver ganske spændende at følge
dette hold resten af efteråret 2010 og også
i foråret 2011. Forhåbentlig vil de holde
stilen og komme hjem med medaljer fra
Wien.
1.
Seniorfodbold
Helt anderledes gik det desværre med
vores 1.-senior-hold. Forårsturneringen
gik langtfra godt resultatmæssigt. Efter
at have ligget lunt på en 8.-plads med 17
point efter 1. halvår kunne vi desværre
ikke leve op til dette i 2. halvår, idet vi
blot samlede 10 point og blot scorede
15 mål, mens vi lod 24 mål gå ind.
Vi sluttede på en skuffende 12.-plads
ud af 14 hold, men klarede os fri af
nedrykning.
Efterårsturneringen startede endnu
dårligere. De første 6 kampe blev tabt til
CSC, Bk Amalie, B09, Sundby KFUM,
FFD Kralupy Cph og FC Udfordringen,
mens den sidste kamp mod et af
topholdene i rækken, AC Frederiksberg,
endte uafgjort 1:1. Nu skal der snart
nogle point på kontoen, hvis holdet skal
undgå at ende på den sidsteplads, som
det indtager i øjeblikket.
2. Faste aktiviteter:
Fodbold-ungdom: Kontakt
Morten Margolinsky, 35 37 36 75
Fodbold-senior:
Kontakt Uri Krivaa, 35 38 53 68
Fodbold-veteran: Kontakt
Yoram Rubinstein, 45 85 36 06
Bordtennis-senior:
Alan Melchior, 35 42 35 55
new outlook
Den Dansk-Jødiske Fredsbevægelse
Kontakt-info: Hans Goldstein.
Tlf. 33 21 80 89
E-mail:[email protected]
Hjemmeside:www.newoutlook.dk
Giro-nr.:501 5944
Æresmedlem:Herbert Pundik
I New Outlook har vi været stærkt
optaget af de nye amerikansk-ledede
fredsforhandlinger mellem Israel
og palæstinenserne, som nu synes
at hænge i en tynd tråd, fordi den
israelske regering desværre har
undladt at forlænge byggestoppet i
de israelske bosættelser. Det virker,
som om bosætterne og deres
højreorienterede tilhængere gør deres
bedste for at save den gren over, Israel
sidder på, og isolere landet mere end
nogensinde før fra det internationale
samfund.
Tirsdag den 9. november deltager
vi på ny i markeringen af årsdagen
for Krystalnatten ved mødet kl. 17 på
Nytorv og i det efterfølgende fakkeltog
til Rådhuspladsen. Blandt talerne vil
atter i år være Hans Goldstein, der vil
fortælle om, hvordan han oplevede
Krystalnatten i Wien. Yderligere
oplysninger om arrangementet kan ses på
vores hjemmeside og i dagspressen. Alle
JO’s læsere opfordres til at være med til
at mindes Krystalnattens barbari for 72
år siden.
Søndag den 5. december kl. 19.30
afholder vi atter i år Musikalsk
Chanukka med balkan- og klesmermusik i Café Blå Time, St. Kongensgade
36. (Samme sted som møderne i Salon
Schmuus). Efter at vi har tændt de
seks Chanukka-lys og sunget Maos
Tzur, sørger den talentfulde RubenNenic Duo og deres musikvenner
for musik med Buzor Nenic, der er
danmarksmester i harmonikaspil, og med
flere andre spændende medvirkende.
Der er adgang for alle interesserede, og
alle, der kan, opfordres til at medbringe
hjemmelavede latkes, så det atter i år
kan blive en rigtig Chanukka.
Medlemskab af New Outlook kan tegnes
gennem Anatolio Kronik, tlf.
45 86 44 48, e-mail:
[email protected]. Årskontingentet
er 300 kr. inkl. abonnement på
UDSYN. Årsabonnement på UDSYN
alene koster 200 kr. Hvis man ønsker
yderligere oplysninger om New Outlooks
aktiviteter, anbefaler vi, at man tilmelder
sig vores mailingliste ved at sende en mail
til [email protected]. Man kan
også se alle relevante oplysninger på vores
hjemmeside: www.newoutlook.dk
Jødisk Folkeforening
Kære medlemmer
Bestyrelsen for Jødisk Folkeforening
ønsker alle vore medlemmer med familier
et godt og lykkebringende JØDISK
NYT ÅR 5771, med sundhed og fred på
jorden for os alle.
Vi indleder det nye år med en fest
den 31. oktober i Ny Kongensgade,
og som en god nyhed vil vi den 23.
januar 2011 afholde Nytårsfest og
den 13. marts 2011 Forårsfest. Den
27. marts 2011 bliver datoen for vores
årlige generalforsamling, og alle disse
arrangementer vil blive holdt i Ny
Kongensgade 6.
Den 15. august var vi på vores årlige
skovtur. Vi startede fra Israels Plads
kl. 9.30, og turen gik til Jungshoved,
hvor vi besøgte Gunnar Wulffs
kursusejendomme, og der blev
serveret en trerettersmenu. Derefter
kørte vi til Strøby Egede, hvor vi nød
den pragtfulde udsigt til kaffen og
lagkagerne i restaurant ”Udsigten”. 60
personer deltog, og humøret var højt,
selvom turen var lang. Vi var tilbage i
København kl. 18.
Vi håber at se mange medlemmer
og gæster til vores kommende
arrangementer.
Vi vil efter sommerferien være i det nye
menighedshus i Krystalgade, og det bliver
interessant at opleve det nye hus.
På gensyn til alle i det nye år.
Bent Bograd
Formand
cc
Kontakt:Henia Vrazda
E-mail:[email protected]
Sommeren er bag os nu. Vi er kommet
ind i efteråret. I sommerens løb har der været to
arrangementer:
Tur til Polen – i de polske jøders
fodspor.
Ferie med CC på Højskole Østersøen i
JO JO
11 - 11
2010
okt./nov.
21
7 -okt./nov.
2010 juli
- JO
2010
21
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
foreningsnyt
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
rs-referat
Aabenraa.
CC’s første efterårsarrangement blev
afholdt den 11.10.10 som led i MT’s
Kulturaften. Det var et foredrag af Salle
Fischermann med forevisning af hans
prisbelønnede dokumentarfilm om
Theresienstadt.
Den 16.10.10 var der organiseret
biotur, hvor vi så den franske film ”La
Rafle” – ”Beslutningen”.
CC’s aktivitetsprogram efterår 2010
Lørdag den 6.11.10 kl. 19.00
Henryk Rajfers Kabaret
(på polsk) – nærmere
annonce følger senere
Tirsdag den 23.11.10 kl. 20.00
CC medarrangør af MT’s Kulturaften
Foredrag med Hans Peder Pedersen
og oversætter Susanne Bernstein om
den senest oversatte bog af forfatteren
Abraham Cahan, ”Den hvide terror
og den røde” – en smuk og dramatisk
kærlighedshistorie, der udspiller sig i zar
Alexander 2.s antisemitiske Rusland og
under de prærevolutionære begivenheder
i 1870-80’erne.
Tilmelding til Sofia sofia.petring@gmail.
com inden den 15.11.10. FRI ENTRE.
December – dato følger senere
CC’s Chanukka-hygge sammen med
vores svenske CC-venner fra Malmö/
Lund. Særskilt invitation følger senere.
Aktionsgruppen
NB! Ny e-mail-adresse:
[email protected]
Kontakt: Magda Goldschmidt, Platanvej 2, 4., 1810 Frederiksberg C
Tlf. 33 79 25 38
Danske Bank: reg.-nr. 1551,
kontonr. 4276779
Giro: +01 427-6779
E-mail:[email protected]
Aktionsgruppen har besøgt en lille
familie, som var optimistisk trods store
vanskeligheder.
Micha er en meget kvik dreng, der bor
med sin mor i en lille lejlighed i Skt.
Petersborg. Moren er invalid, hun har fået
amputeret det ene ben, og den protese,
hun har fået, passer ikke rigtigt. Hun har
svært ved at klare et arbejde og bevæger
sig rundt med to krykker. Hun har kun
en lille invalidepension. Hesed Avraham
(vores samarbejdspartner) er trådt til
og har bl.a. moderniseret familiens
badeværelse. Da Aktionsgruppen
besøgte familien, var det Micha, vi blev
imponerede af. Han er en glad dreng og
klarer sig fint i skolen. Især er han dygtig
ved sin computer. Micha skal nu i en ny
skole, men hans mor ved ikke, hvordan
hun skal kunne betale alt det, Micha har
brug for, i form af nyt tøj, skolebøger og
andet skolemateriale. Aktionsgruppen har
støttet familien til Rosh Hashanah, og
Micha kan nu gå glad i skole.
Dette er kun et lille eksempel på, hvordan
vi fordeler vores hjælp. HJÆLP OS MED
AT HJÆLPE!
Aktionsgruppen takker for bidrag fra den
11.8.2010 til den 29.9.2010 fra:
Ina Ankersen, Leena Anneli Kilpi, Yigal
Romm, Tua Müller, Elsebeth og Henning
Paikin, Henrik Pundik, Siw og Stefan
Isaak, Renate Kaufmann, Leena Anneli
Kilpi.
Fødselsdagshilsen:
I anledning af Arne Reilunds 70-årsfødselsdag har Erna og Jorge Schlesinger
indsat et beløb til Aktionsgruppens
arbejde.
Joan og Henning Oppenheim har
i anledning af Bent Goldschmidts
85-års-fødselsdag indsat et beløb til
Aktionsgruppens arbejde.
I anledning af Siw Isaaks 70-årsfødselsdag har Suzanna Marcus indsat et
beløb til Aktionsgruppens arbejde.
Dorrit og Jan Norden, Harriet
Guttermann og Allan Metz har
sagt tillykke til Flemming Cohns
fødselsdag ved at indsætte et beløb til
Aktionsgruppens arbejde.
FKI
Kontakt: Dorrit Norden
E-mail: [email protected]
Der var ingen der klappede eller
småsnakkede, da Robert Fischermann
afsluttede sit foredrag hos Fælleskomitéen
for Israel kort før Rosh Hashanah.
Udover de forfærdelige vilkår han
havde gennemlevet i KZ-lejren, ventede
tragedien på dem ved hjemkomsten til
Sverige.
Så betaget var hver eneste i den fyldte
sal over hans stilfærdige beretning
om dengang, han som 15-årig blev
deporteret til Theresienstadt. Oven i de
forfærdelige vilkår i kz-lejren ventede
tragedien på dem ved hjemkomsten til
Sverige.
Det fremgik tydeligt, hvorfor Robert
Fischermanns erindringsbog kommer til
at hedde:
”Mellem overlevelse og redning. Jeg blev
for tidligt voksen”.
Fra den fyldte sal kom enkelte korte og
relevante spørgsmål, som gav Robert
lejlighed til at uddybe sine tanker.
Og først ved takketalerne lød det
højst fortjente bifald, ikke mindst
da Immigranthjælpen fortalte om
foreningens årlige israelrejser, hvor Robert
og Birgit har været to meget afholdte
guider.
Fælleskomitéen for Israel består af de
fleste af Danmarks jødiske, kristne, og
venskabsforeninger, som alle støtter op
om Israel. Indbydelsen nåede derfor frem
til kredse, som ikke så ofte viser sig i Ny
Kongensgade. En stor tak skal lyde til
Dansk Zionistforbund, som hjalp os
med det praktiske ved arrangementet,
og til de foreninger, som orienterede
deres medlemmer trods sommerferien.
Og en særlig tak til Robert Fischermann,
som formåede at videregive sine
alvorlige erindringer på en så smuk og
tankevækkende måde.
VENNER AF BLINDE‑
INSTITUTTET I JERUSALEM
Kontakt:Milton Rothschild
Slotsherrensvej 132 C · 2720 Vanløse
Tlf. 38 79 02 04 · Fax: 38 79 02 05
Den Danske Bank:
reg.-nr. 9570 · kontonr. 6293956
Giro:+01 629-3956
E-mail: [email protected]
www.jewishblind.org
Vi takker for bidrag, modtaget i perioden
10/8-24/9 2010.
Sensommerhilsner:
Ina Ankersen 500, Birgitte og Leif Eichel
500, Alex Gritzman 100, Johan Grün
100, Ivan Nadelmann 300, Marion
Nathansen 200, Eva og Finn Schwarz
200 og Sarah Cohn Sierota 180,
Fødselsdagshilsner:
Poul Abrahamsen 200, Mozes Bergman
100, Leon Elkan 150, Bent Goldschmidt
100, Mogens Kvetny 200, Marwin Lang
100, Milton Rothschild 200, Charlie
Saul 200, Leif Unterschlak 100 og Silja
og Freddy Vainer 200.
22
JO
- -2010
okt./nov.
22
JO
711-112010
juli
JO
2010
okt./
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
kalender
Theresienstadt Foreningen
Mandag den 12. april kl. 13.00 genoptog
vores forening mindehøjtideligheden på
begravelsespladsen med
overrabbiner Bent Lexner og
Carolineskolens ældste klasser.
En del mennesker var mødt op til
højtideligheden.
som ligger skønt mod Lammefjorden, og
her blev der serveret kaffe og kage. Efter
en skøn dag kørte vi hjem med et hold
trætte men glade deltagere.
Vores forening afholder en frokost i
caféen i Ny Kongensgade 6 i januar
2011. Medlemmerne får nærmere
besked. Vi glæder os til at ses igen.
På bestyrelsens vegne
Birgit Krasnik Fischermann
Foreningens generalforsamling den 22.
april i caféen med over 40 deltagere blev
afholdt i en rar og hyggelig
atmosfære, og til dirigent valgtes Bent
Bograd.
wizo
På grund af mindre tilskud fra
Tipsmidlerne foreslog kassereren at hæve
kontingentet til 100 kr. for enlige og
150 kr. for par. Forslaget blev vedtaget.
Gavelisten
Liliana Vielfreund 50, Charly Garbarsch
250, Nordgruppen 2.000 (i anledning
af augustfesten), Leia Furmansky 200
(til minde om Poula Meyrowitsch),
Minibridge hos Annelise Nadelmann
250, Jytte Lang Hansen 350, Martha
Kern 200, WIZO-bridge 1.200, Ruth
Shapiro og Leslie Rabuchin 2.000 til en
tørretumbler til vuggestuen i Karmiel (i
anledning af 3-dages kombineret WIZOmøde og digitalfotokursus hos Ruth og
Leslie på Ærø).
Poul Brandt blev genvalgt til revisor, og
Allan Metz blev valgt i stedet for Johan
Grun. Valg af bestyrelsessuppleant
Max Gritzman og Henning Schwarz.
Derefter sluttede forkvinden
generalforsamlingen og takkede for en
god stemning. Senere udtalte flere
medlemmer sig rosende om bestyrelsens
arbejde.
Sommerudflugt:
Den 22. juni kørte vi fra Hellerup i
bus i strålende sol og med 45 deltagere
mod Holbæk til Asnæs, hvor vi besøgte
Odsherred Kunstmuseum. Derefter kørte
vi til Hørby Færgekro, hvor vi spiste en
dejlig frokost. Senere gik
turen til ”Swanernes Hus”, Malergården,
… til årets vigtigste begivenhed:
WIZO-basaren, som finder
sted søndag den 21. november i
Østerbrohuset, Århusgade 103, fra kl.
12.00 (dørene åbnes kl. 11.30).
I år kommer Peter A.G. fra Gnags og
underholder os – mens Dan Rachlin
igen leder slagets gang.
Kasserer Michael Fingeret gennemgik
regnskabet for 2009, der blev godkendt.
Valg til bestyrelsen:
Kasserer Michael Fingeret og Danielle
Nussbaum blev genvalgt. Leo Sæbel blev
valgt i stedet for Hana Abrahamsen.
KOM OG
VÆR MED
Fadderskaber 3. kvartal
Arne Bonkegaard 202, Annelise Bruus
200, Grethe E. Dohn 1000, Charly
Garbarsch 150, Erik GrothAndersen 100, Ole Groth-Andersen 300,
Yvonne Harild 1250, Emmy Herlufsen
300, Gudrun og Edvard Larsen 300,
Felicja Lindegård-Andersen 180, Désirée
Pautsch Mejlsø-Schmidt 200, Nina
Melchior 300, Hanna og Frank Olesen
150, Rosa Pedersen 150, Sonja Pedersen
100, Milton Rothschild 200, Emmy
Sidenius 306, Grazyna Stolarz 300, Jette
Strumberger 50, Lis Sårde 300.
Selvfølgelig vil der som altid være
dejlige jødiske og israelske retter,
både til at spise på stedet og som
takeaway, ligesom konditoriet vil
byde på lækre kager. Smag Israel er
også repræsenteret med alle deres
skønne retter. Boderne vil være
fyldte med spændende og flotte
gevinster. Og sidst men ikke mindst
vil der igen være computerspil for
de unge.
Vi minder om, at vores lodseddel
også er på gaden og kan købes
helt frem til basaren. Prisen er igen
i år 15 kr. med chance for 8 flotte
gevinster på hvert lod, heriblandt
traditionelle gevinster som
Israelsrejsen og nye gevinster som
f.eks. en mp4-afspiller.
Lodsedlerne fremsendes ved
henvendelse til Tanja på WIZOkontoret, tlf. 33 93 19 65.
Indtægter fra salget går naturligvis
direkte til vores børn i Israel!
Vi glæder os til at se rigtig mange af
jer til en dejlig dag på basaren.
På godt gensyn!
Yvonne Katz Juul
Formand, Basarkomitéen
Aktivitets Kalender
HVORNÅRHVADARRANGØR
Tirsdag den 9. november kl. 17
Markering af årsdag for KrystalnattenNew Outlook
Søndag den 21. november kl. 12WIZO-basarWIZO
Tirsdag den 23. november kl. 18 Kulturaften
MT
Lørdag den 27. november kl. 12.30Shabbatfrokost
Forstanderskabet
Søndag den 28. november kl. 17Debat; hvorfor er jøder så interessante? Salon Schmuus
Søndag den 28. november kl. 10.30 Filmarrangement i Park BioDDI
Søndag den 5. december kl. 19.30 Musikalsk ChanukkaNew Outlook
JO JO
11 - 11
2010
okt./nov.
23
7 -okt./nov.
2010 juli
- JO
2010
23
/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
debat & dialog
Overskrift indsættes
Lum nit vel eraestrud
magna atem dolummolore
magnisim eugiat, si.
Ut praesto doloborper
sustie faci eum quipit prat
nos elese mod dolore te
magnim vulputem vulland
reetue commy niam volobor perosto
liquam vel doloreet ad tat non estrud dolor
si.Ipisi tat. Lore magna consequ ationsequis et
nit nulla ad tat, vullaorer irit lore conulla facilit
ad modio dunt in ea accum iustisl et lobortinci
blaore magniat volor secte tis alit vel utat.
Dunt lor in henim dolor ipis nonsectet lutat.
Duis ex ex ero dolessim in exercidunt wis alit
dipis exerostion utpat wissequisl euis num velit
aliquatis ea conum vero dit, con vercidunt num
euissequi blandio nsequat, consequisi et ver in
henit amet enisim zzriliquis alit nos aliquip erit
illa ad dolenim quat. Ut verilis nostrud tatio
odit, corer sendionsed dolestrud min henim
quisl et aliquisim quipsuscilis ea facipit vel utate
commod et, velenis augait aliquam, venisi.
Esto exercid uiscing eugiamcorem vulputem
vulla faciliqui eu faccum volessim incilissed ea
facidunt ate dolorper ad minim ing euissequi et
aliquam volesectetue tem venim exercin henibh
eum iusto od tate erat.
Putat, quissis endit, volor adigna aut prat, quat
eriuscillam, quam ip ea feugait duiscil landre
velisim do odo doluptat, commodo odolum
nonseniam, quat. Ut iureet adiam, si.
Olorerostrud tie exeraesed min et ipis ea at
nonsequatum dolore feuismo dolumsandre
faciduip eriureros aliquam et la faccum vel il
utat nim eu facidunt lor sum zzriusci essequis
deliquat lan ullutpat. Dui bla core dolorperat
incing enismol orerosto commodio do do ero
dit adignit eummy nisi exero commy nisit am,
quam, quipsummy nit do et, commodolobor
sequis nit prat.
Wisi. Rud tat dit nullum am dolor inci tationse
magnit alit lobor sit nissed tat aliquip suscin
hendiat. Rat. Ed tisl utpat exer aliquamet, quat.
Duip eraessi.
Minci euip ea faccums andrem illaor ad min
vullaor perit, commolore feugiam, consenim
nullumsan velessit il dolore conummo diamcoreet nonsectem diam, sim el iriusto odolorpero
odit augait ea augiam dolobor amet volendipit
ea con velit lutatet lore ex erat. Lessisit, sim ing
estrud modit venim quat nullan henisisim dolor
sustrud tis non vulput ad min henis adignit vulla
ad enit, volor se eum ver ad modiamconum
zzrit incin vent dolore essendrero conse min
ullaore rcidunt exer senisit augiam eumsandio
consectem quis nos dunt augue vel eumsandio
dolortinisl irillandit ut alis am zzrit, secte doloreet, con er iliquat.
Nostism odipit lorerit la conse dio odolor
ipit lorperit augait il ut lore vel do do odolese
ctetuero od tie te magnis augait am, sectetum
voluptate magna feu feuipsustrud mod et nulluptat. Ut accummy nostrud dolor senim vent
dolor susci eugiam, commolor sum niam delisisi.
Endit ea alissisi. Lor augiamc onsequat. Quam,
quis eum nullum aciniat lobore faci elisl dolore
con henit vulla facilisis dolese feuguercil delenit
augiat nostrud magniam, conullaor autpat.
Raesseq uations equismod tem nostrud et
luptat wisci et, veniscilit velendiam volum zzrit
lore faciduis aci tatem do consed tat veniati
smolendigna amconumsan ullam veratie commy
nulla consed min ute duisim quat. Pute dolorem
nit nis ad mod iusciduiscin vullandigna feugait
non ea alissequisi.
Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim
estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis
am, quis nibh essim dionsequam, voloborem
velisl ute molor sis nulla feuisi.
Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure
corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud
ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed
molo iusciduiscin vullandigna feugait non ea
alissequisi.
Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim
estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis
am, quis nibh essim dionsequam, voloborem
velisl ute molor sis nulla feuisi.
Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure
corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud
ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed
molo iusciduiscin vullandigna feugait non ea
alissequisi.
Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim
estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis
am, quis nibh essim dionsequam, voloborem
velisl ute molor sis nulla feuisi.
Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure
corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud
ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed
moloigna consequip eraestis at nim vel dit iusciduiscin vullandigna feugait non ea alissequisi.
Rostin eriusci duisit amet iriusci duiscidunt lamcommodiam nonsequipis dolor iuscidunt wisim
estrud molorem zzrit, quis dunt volobore duis
am, quis nibh essim dionsequam, voloborem
velisl ute molor sis nulla feuisi.
Am, core dolore faciduisit autate magnit iriure
corem dolummy nit alit, velent adipit ut iliquiscilit aciliquisit ercil et, quat adit utem volestrud
ex ea faccumsan veriust ionsequisl il in henissed
moloborerit, sum nosto er amcore etum in utpat
wis augait dolummodio odiam, quisi.
Duis nos nibh exeratinci estrud et lum venit
venismod min hent lobore te facilis cidunt iriure
del in et et ulputetummy niamconsed magnismod doloreet alis adiamet lor atem vullametum
verosto dolobor perostrud magna feumsandit
ing exerat. Duip et am in henim ver ing eummy
nonsenim ip ex el il enit wisi te tat il dolesecte
molore dolor at. Dui blaore digna ad te dunt alis
acilis amet lorem ad dunt iliquisl ute dolobor
accum doloreet, vullam, si.
Del in eugait non hendipsusto commy nim
delisim aliquis amcorerat vulluptat augait prat,
consenibh et nim dolummy non veleniscipis
num et adio conullam ing eu feugait nulputpat.
Tat. Is eugait wissenim vel iril do od magna feu
facip er sum zzriuscilit vulla commy non verosting etue erit ex enim inisi.
Irit nonulput vullam alit alit lummy non henim
quis augiam, sequam elit incil ipit aut dolobor
summy nulla facil ulla facip essim vullan ver accum incin eugue diam ver iustrud tie consendre
duis augue et vel ex ea feugait iriure digna
aciduisci exer sequis nis nim in eumsan ut lute
eriuscidunt ad mod modio odolore dit autat ver
sustrud tie magna augiam dionummy nibh enit
adio odipsum sandrem ing er se minibh enim vel
utat praesto con henibh et prat wisim dunt wisl
ut lor incipsustrud tismod mod euguerciduip
ercilit dolorti ncillan utet
GATEWAYS TOURS @ Tlf. 3319 3813
24
JO 11 - 2010 okt./