Nazisters tekniske formåen

Transcription

Nazisters tekniske formåen
Kapitel
8
Nazisters tekniske formåen
Koncentrationslejrene kom ikke dalende ned fra himlen. Tusindvis af
detaljer skulle planlægges, tusindvis af beslutninger skulle udføres,
tusindvis af tyskere var impliceret og udførte måske nok så uskyldigt
i «uvidenhed», sin del af det kæmpestore projekt.
Da krigen var slut, var alle tyskere stadig «tilsyneladende» komplet
uvidende, – havde de dog bare vidst.
Tyskerne talte åbenbart ikke sammen.
En dansk tysklandsarbejder skal med nogle danske arbejdskammerater med tog fra Altona Banegården i Hamborg.
Han fortæller:
«Da vi står ventende på perronen ruller et godstog ind og SS soldater driver
straks russiske krigsfanger ud. Disse fanger er udmattede, kan næppe stå på
benene, mange er så afkræftede, at de må slæbes ud af medfanger, men alligevel
dænges de til med slag fra geværkolberne og med spark».
De danske arbejdere protesterer højlydt og forsøger at blande sig.
Resultat? De tilstedeværende, «uskyldige», tyske civile og nogle marinesoldater overfalder danskerne og slår dem ned for fode.
Ansvaret for koncentrationslejrene er ikke kun en lille skare nazisters
– ansvaret ligger hos hele det tyske folk.
Nazisters markedsanalyse
Hvor mange ønsker vi aflivet? Behovet eller målet var 12 millioner
menneskers død. Dette mål opnåede nazisterne næppe, trods deres
store anstrengelser. Opgørelserne anslår: 6 millioner jøder, 2 millioner
sigøjnere og et ukendt antal slavere.
Hamborg 101
143
Kunne alle tyskere være uvidende?
Talte tyskere ikke med hinanden?
Er tyskere anderledes skruet sammen end andre folkeslag?
Kunne den nazistiske propaganda have gennemført en hjernevask med
samme virkning i andre folkeslag? I det danske folk? I det norske?
Selv under krigen gik det hurtigt med planlægning og oprettelse af de
500 lejre med tilhørende faciliteter. Hele det stortyske riges apparat
af virksomheder og embedsmandssystemer stod bag.
Tyskerne foretog en rationel analyse og planlagde derefter, kynisk
uden nogen form for følelser eller moral, som var det planlægning af
en produktion indenfor en virksomhed.
Produktionsapparat
Behovet for lejre blev skønnet til 500
med tilhørende jernbanenet, gaskamre og ovne.
Kortet er kopi fra det Antifascistiske Tidsskrift: Håndslag.
144
ANLÆG AF 500 DØDSLEJRE MED TILHØRENDE
FACILITETER VAR ET FOLKS PRÆSTATION
Lejrene indrettedes efter formål i tre typer
A. Koncentrationslejre var opbevarings- og arbejdslejre.
B. Kombinerede udryddelses- og koncentrationslejre
C. Udryddelseslejre; (Vernichtungslager) var en kombination af arbejds- og
udryddelseslejr.
Forskellen mellem disse typer af lejre lå i udryddelsestempoet.
I udryddelseslejrene gik vejen direkte til gaskammeret, såfremt fangen var
uarbejdsdygtig.
Fremskaffelse af råvarer (fanger)
Uden råvarer ingen produktion
Einsatzkommandoer fremskaffede varen (fangerne) til lager (ghettoen). I de
besatte områder drog disse kommandoer rundt. I begyndelsen, myrdede man
løs. Eksempelvis blev der dræbt 33.771 jøder af en kommando på to dage i Babi
Jar nær Kiev i Ukraine. Drabsmændene var fra Hamborgs politi.
Einsatzkommandoer brugte en overgang lukkede lastbiler, som man gassede
fangerne i, men produktionskapaciteten var for ringe i forhold til tilførslerne
og brændstofforbruget for stort, så man gik over til massenedskydninger. De
lukkede, mobile gaskamre hørte jeg om for første gang under krigen, men jeg
troede ikke på det, jeg troede det var propaganda.
Hvis videre transport var for besværlig blev russiske krigsfanger
skudt på stedet, (Kommissærordren). Var fangerne attraktive
som arbejdskraft havnede de i
ghettoen (lager), og når produktionsforholdene tillod det til koncentrationslejre. 3,1 mill. russiske
krigsfanger døde – dødeligheden
var nær 100%.
Einsatzgruppen 123
145
De fanger, der havde gjort sig positivt bemærkede ved udgravningen
af deres egen grav, fik den «ære og belønning» at blive skudt først.
Lagerindretning
Ghettoer og lejre blev omgivet af pigtråd og stærkstrømsførende hegn.
Det var anseelige mængder, der skulle til, men tyskerne er et flittigt
folk, det lykkedes på trods af, at landet var i krig, bl. a. med bistand
fra slavearbejdere.
Der blev endda flere steder også tid til snedige alarmsystemer.
I ghettoerne fremstillede fanger på fabrikker allehånde udstyr til
den tyske krigsførelse.
Transporten skulle organiseres
Transport af fangerne med tog var billigst og mest effektivt. Bundesbahn
løste opgaverne. Skinner blev lagt lige ind i lejrene; fangerne blev kørt
til døren, eller rettere gaskammeret.
Køreplaner blev lagt. Alles in Ordnung.
Bundesbahn bragte og hentede varen, de «levende døde» til og fra
lagrene – ghettoerne.
Tøjpakker og levnedsmiddelpakkerne fra
Danmark havde uvurderlig betydning og har
frelst fangers liv. En standardpakkes indhold
svarede til næringsværdien for lejrkosten i
en måned. Da fangerne ingen opbevaringsmuligheder havde ud over lommerne, var de
svageste udsat for røverier fra medfanger, som
var desperate af sult.
En standardpakkes indhold kunne være: 3/4
kg. sukker – 1 kg. ost – 1 dåse brislinger – 1
stk. sæbe – 1/4 kg. rugkiks – 1/2 kg. smør
– 1 dåse markrel – 20 bouillonterninger – 1
kg. spegepølse – 1/2 kg. knækbrød – 1 dåse
svinekød.
Desperationen illustreres af, at nogen gnavede
kødlunser af medfangers lig. Kannibalisme.
146
Ghetto 62
Fangerne var afskåret fra omverdenen, flugtmulighederne var nær nul. I
øvrigt var den civile befolkning i flere af de besatte lande for at sige det
mildt ikke særlige aktive i at skjule og hjælpe flygtninge. Flere steder
(Polen) må man sige tværtimod; selvfølgelig frygtede man de nådesløse
tyske straffe, men i flere områder var og havde befolkningen pr. tradition været fjendtlig overfor jøder og sigøjnere igennem generationer.
Progromer mod jøder var kendt fra Zar- og senere Sovjetstyret.
Når vi betragter et landkort over Tyskland fjernes enhver tvivl, alle
500 lejre var placeret centralt i forhold til jernbanenettet.
Effektivitet var sat i højsædet. I Holland, Belgien og Frankrig bistod
myndigheder og overløbere aktivt tyskerne i folkemordet, det vidner
de enormt høje tabstal om.
Frankrig især gjorde sig uheldigt bemærket ved, at fransk politi
arresterede og deporterede franske jøder til franske lejre, bevogtet af
franskmænd. Her afhentedes fangerne, når det passede ind i de tyske
produktionsplaner til udslettelse i de tyske udryddelseslejre.
Fangetransporter i almindelighed
Omkring et hundrede fanger stuvedes i lukket godsvogn, pladsen var
så trang, at der kun var tale om ståpladser og kun enkelte siddepladser
på det bare gulv: Fanger omkom ved at blive trampet ihjel. I et hjørne
af vognen var toiletspand i en anden drikkevand, som var eneste nydelsesmiddel.
Amerikanske soldater har åbnet døren til jernbanevogn med KZ-fanger.
Ingen opvarmning, ventilationen kom
fra små glughuller. Over alle åbninger til det fri var sømmet pigtråd.
Transporttid op til en uge. Stanken
fra de levende og de døde har været
ubeskrivelig.
Allerede før ankomst til KZ-lejren var
adskillige omkommet, som det kan
ses her.
Transporter er beskrevet i: Teenager
i Hitlers dødslejr.
147
«Visitering» – sortering af mennesker
Ved ankomst til lejren foretog SS-folk en første grovsortering, men
denne havde ingen lighedstegn med H.C. Andersens Eventyr, hvor
prinsessen siger: – duer, – duer ikke. Alle der ikke kunne udføre slavearbejde duede ikke, her var vejen til brusebadet (gaskammeret), et
af tyskernes omsorgs- og hensynsfulde tilbud.
Fangerne trængte da til et bad efter den lange rejse.
Hvem duede ikke? Det var syge, det var børn, det var ældre. Børn
blev brutalt og hensynsløst skilt fra deres mødre, hvis disse var i stand
til at arbejde, overlevede de for en stund – børn blev næsten altid gasset straks.
Her var dog undtagelser. Tusinder af lyshårede, blåøjede børn med
«tydelige ariske» træk blev adopteret af barnløse, ariske familier og
forsvandt i Tyskland.
Levende børn i KZ-lejrene var en sjældenhed. Da de ikke var produktive, blev
de aflivet.
For at overleve skjulte børn sig ofte
i latrinerne – badede i det bare lort
– undskyld – men udtrykt for at give
en forståelse.
Nazistisk renovation – aflivningsmetoder
Giftgas var billigst, det støjede ikke – metodisk tilrettelagt med tysk
lægekunst og den tyske kemiske industri som produktudvikler og
leverandør.
Fangen tvinges til slavearbejde under de ringeste betingelser. Arbejdstøj er en pyjamas til værn mod vinterkulden.
148
Theresienstadt 120, 123, 126, 155, 159, 161
De overfyldte barakker var ikke isoleret, hvilket betød en ulidelig varme i sommertiden og
en isnende kulde om vinteren. Opvarmning
kunne ske, hvis der var uddelt brændsel ved
en kakkelovn i den ene ende af barakken.
Fangen med X på ryggen er, såvidt det
kan oplyses, mærket på denne måde, for at
bevogtningsmandskabet ohne weiter kunne
skyde ham ned, hvis han kom for tæt på det
elektriske hegn.
Dette benyttedes ved selvmord, men gav
senere en del besværlig rengøring, når de forkullede ligrester skulle fjernes fra hegnet.
Bare fødder i et par badetøfler skal holde fødderne tørre, når han stod
i vand til anklerne. En madration, der uanset om han arbejder eller
ikke, kan slå hvem som helst ihjel – langsomt ganske vist, men sikkert
indenfor højst et halvt år.
Den udtalte smittefare på grund af manglende hygiejne, sammenstuvning på hylder i sovesale osv. var også en særdeles effektiv aflivningsmetode.
Diskretion er en «æressag»
derfor blev aflivning ved gas valgt – det støjer ikke
149
Vinterkulde – diarre, mange fanger var så
afkræftede, at de ikke kunne stå på deres
ben, og derfor ikke nåede toiletspanden.
Køjerne blev til toiletter. Tæpper, madrasser og tøj var stift af tørret afføring. Lus
– tyfus; sygdomme var en del af den systematiske udryddelsesteknik.
Sovesalene blev stinkende pesthuler.
Hollandsk fange blev af SS-folk tvunget til
på appelpladsen at spise sin egen afføring.
(med ske)
Rationaliserede renovations- produktionsmetoder
Gas og gaskamrene blev udviklet af den tyske kemiske industris førende repræsentant I.G. Farbenindustrie. „Baderum“ med brusere var
dødshaller.
Zyklon var en blåsyre i krystalform, en hurtigt dødbringende gift (gas),
der strømmede ud af bruserne. Giften var udviklet af det tyske kemikaliefirma og afprøvet før krigen på tyske, handicappede ariere.
Metoden havde flere fordele for „producenten“:
Fangerne klædte sig selv af, hvilket betød, at efterladt oppakning,
klæder og fodtøj umiddelbart kunne overføres til et værksted, hvor andre
fanger sorterede og reparerede til genbrug – (i Tyskland).
I produktionslivet betegnes fænomenet som rationalisering.
De nøgne kroppe blev slæbt ud af fanger og alt af værdi fjernet fra
de døde. Håret blev klippet af, proteser, guldtænder brækket ud og
naturligvis blev alle smykker, vielsesringe osv. fjernet
Flaskehalsen for et passende aflivelsestempo blev ikke gaskamrene,
de var effektive nok, men derimod krematorieovnene.
Efterhånden som krigen skred frem, kneb det med brændstof.
Hitlers krigsmaskine krævede sit, men det problem løste man ved
at spare. En sødlig stank af lig fra en ufuldstændig forbrænding bredte
sig over omegnen.
150
Krematorieovn med rationelt udførte tekniske
hjælpemidler; ikke for at lette slavearbejdernes «arbejde», men for at fastholde og
forbedre produktionen.
I Auschwitz 8.000 lig i døgnet.
Kapacitet i Auschwitz var 8.000 mord i døgnet.
En nødløsningen bestod i at genoptage
henrettelser ved massenedskydninger,
men da det ved krigens slutning kneb
med ammunition blev hængning anvendt. (Var rebene = genbrugsteknik?)
Igen blev man vidne til tysk, teknisk
kunnen.
Med små midler konstruerede man
transportable galger, hvor to fanger ryg
mod ryg blev hængt samtidigt.
Auschwitz 123
151
Desværre afslører en lang række fotografier, at også tyske Wehr-machtssoldater med stor fornøjelse bredt grinende har deltaget i disse krigsforbrydelser, der foregik, medens landsbyens beboere kunne se på.
Skydning er allerede nævnt, men det er en forholdsvis omkostningskrævende måde at slå folk ihjel på, den støjer og værdier (ammunition)
går til spilde.
Der er forskel på mennesker også på fanger
Kategori 1.
Ariere. Disse var krigsfanger fra de vestlige, allieredes hærstyrker og
politiske fanger, kommunister, modstandsfolk og eksempelvis vore
politifolk og grænsegendarmer alle fra Vesteuropa.
Danske modstandsfolk og danske jøder var i kategori 1.
De danske jøder blev anbragt i koncentrationslejren Theresienstadt
og havde særstatus, ingen danske jøder blev sendt videre fra denne
gennemgangslejr til udryddelseslejrene. Af 481 danske jødiske fanger
døde 52 hovedsagelig af sygdom i forbindelse med sult og de i øvrigt
umenneskelige forhold.
Danske modstandsfolk blev fordelt i flere lejre
Kommunister arresteret i forbindelse med danske politikeres brud på
vor forfatning d. 21. Juni 41 blev hovedsagelig anbragt i Stutthoff i det
nuværende Polen, eller i tyske tugthuse.
Senere fordeltes danske modstandsfolk til lejre som Dachau, Buchenwalde, Neuengamme. De to sidste husede også danske politifolk og
grænsegendarmer. Som overgangslejr brugtes Frøslevlejren (= ghettoernes funktion som lager) til den videre transport til KZ-lejrene.
Appeller
Et led i mishandlingerne var de mange appeller, I timevis stod fangerne
på rad og række, selv i vinterens værste kulde for at blive talt op eller
for at høre på nazistiske propagandistiske udgydelser.
For nazisterne var det ren underholdning.
Henrettelser fandt også sted her, det gav respekt. Kapoerne optrådte
for bødlerne ved at mishandle fanger med prygl. Mange fanger omkom
på grund af disse voldshandlinger, hvad kapoerne ikke nåede at udrette,
klarede særligt dresserede hunde med deres bid.
152
Buchenwalde 123, 156, 159 Frøslevlejren 154
Dachau 123, 124
Neungamme 123, 156, 159
Tysk disciplin – Kapoer – overfanger
I lejrene udnævnte tyskerne fanger (kapoer) (Kammeratschafts Polizei)
til at opretholde ro og orden.
Umiddelbart skulle man tro, at disse ville udgøre et skjold mod tyskernes overgreb, men nej; i kampen for at overleve måtte de forsøge
at behage overmændene, det gjorde de ved at mishandle deres kammerater, ofte til døde.
Alle fanger fik tatoveret et fangenummer på venstre underarm.
Påklædning
Fangedragten var stribet med tykkelse som en pyjamas, de bare fødder
blev stukket i et par «badetøfler» af træ. Fangernes beskyttelse mod
vejrets lunefuldheder, sommer og vinter var således nær nul.
På brystet syede fangen selv sit fangenummer, en rød stjerne og et
D betød, at det var en politisk, dansk fange.
Polakkerne havde et P. Kriminelle en grøn stjerne.
Håret blev raget af, og senere skulle nogle fanger sørge for at kunne
fremvise en Autostrada, hvilket var en meget bred nærmest barberet
midterskilning.
Dødsdømte fanger havde modsat en Todessperre, de var barberet,
så en hanekam stod op midt på hovedet.
Disse fanger ventede kun på henrettelse.
Barakkerne var uopvarmede, sovepladserne var de rå brædder i en tre
etagers køje med op til 4 – 6 fanger på hver hylde.
Sengetøj, dyner eller tæpper eksisterede ikke i vor forstand.
De få tæpper var tynde og skorpede af den mere eller mindre indtørrede afføring. Eneste opvarmningsmulighed var at ligge krop mod
krop. Hver morgen kunne fangerne hive døde kammerater ud.
Toilet og badeforhold manglede, dermed var risiko for smitte
maksimal, lus overførte sygdomme som tyfus og kolera. Diarre var så
almindelig, at professor Mogens Fog i en tale om modstandskampens
helte udtalte:
«Heltene» De sked sig ihjel
Folkenes Forbund 52
153
Mad
Suppe kogt på roer eller kartofler og en mere end beskeden humpel
brød; vitamin og kalorieindhold nær nul. Et eksempel på denne ernærings konsekvenser kan belyses af, at en fanges vigtigste redskab var
en ske, med den kunne han, hvis chancen opstod, forsøge at redde sig
et ekstra «måltid». Situationen var så desperat, at fanger ikke undså sig
for at stjæle maden fra kammerater, der var så afkræftede, at de ikke
længere kunne forsvare sig. Fødens kalorieindhold og vitaminindhold
var så lavt, at sultedøden var sikker, men langsom.
Nazisterne skulle dog lige have alt arbejde ud af fangerne først.
I en af de bøger jeg kan anbefale dig at læse, omtaler en fange, at han
så lig af døde kammerater ligge med afgnavede arme og ben.
Kannibalisme.
Et hold danske betjente ankommer fra KZ-lejren Neuengamme til
Frøslevlejren i december 1944 og en medfange, Pierre Honoré, kaldet
Mads som havde køkkentjansen, blev forfærdet over deres tilstand.
Han løber straks til sine landsmænd i køkkenet og siger:
«Vi må gøre noget nu, de ser forfærdelige ud».
På ca. 3½ måned var disse store, stærke, sunde betjente, trods en
lang række fordele i forhold til andre fanger, tøj, mad osv. forvandlet
til muselmænd, dvs. udhungrede i en sådan grad, at knoglerne næsten
stak igennem huden, deres liv var i overhængende fare.
Mads, som for en tid nådigt var sluppet for henrettelse og som med
en dødsdom stod for henrettelse eller videretransport til KZ-lejr, besluttede sig for flugt, uanset den risiko, han måtte løbe.
Det kunne ikke blive værre.
Han flygtede, og det lykkedes. Jeg har ingen viden om, hvorfor de
danske betjente dukkede op, men et kvalificeret gæt går på, at danske
embedsmænd, som i øvrigt gjorde et utrætteligt arbejde for at hjælpe
deres landsmænd i nød, sandsynligvis har fået forhandlet (en „bytteforretning“ danske fanger mod tyske flygtninge) i stand og dermed fået
de syge afkræftede betjente til de mere «sikre» forhold i Frøslevlejren.
Fødevareforsyningen i Frøslevlejren blev administreret af danske embedsmænd og var så rigelig, at de tyske fangevogtere til deres familiers
brug på hjemmefronten kunne fodre deres «private» svinehold med
madrester.
154
Frøslevlejren 152
Røde Kors pakker
med tøj og mad blev sendt til de danske fanger. Selv om mange pakker
aldrig nåede frem, der blev stjålet, der skulle bestikkes (betales told)
betød de pakker, der nåede fangerne overlevelse for mange.
10% af de danske fanger døde. 600 af 6000.
Selv om halvdelen af pakkens indhold var stjålet på vejen ned til dem,
kunne de ikke spise resten op samme dag, de havde jo kun lommerne
at gemme i. Overfald fra desperate medfanger var ikke usædvanligt.
Nogen handlede sig til varmt undertøj, og hvad man ellers kunne
fremskaffe. Cigaretter var guld værd.
At dele ud til de andre medfanger var udelukket, dertil var nøden
for massiv.
En yndet fornøjelse og et djævelsk ondskabsfuldt påfund af SS
vagtmandskabet var at uddele alle pakkerne på appelpladsen, hvor
alle fanger var samlet. Flertallet af fangerne var russiske og polske
krigsfanger, som var mere end desperate af sult.
De nordiske fanger var i klart mindretal, hvorfor overfald med indbyrdes kampe og røveri af pakkerne var mere end sandsynlig.
SS-bødlerne trak sig demonstrativt tilbage, deres attitude var, at de
ikke ville blande sig. Vær så god, banen er kridtet, slå bare hinanden
ihjel.
I en lejr fik en talsmand for de danske fanger forhandlet sig til en
overenskomst med de øvrige fanger og man enedes om en fordeling.
Alle havde dysenteri, altså tynd mave, afføringen løb ukontrolleret ud
af dem; tøjet stank, de havde ingen muligheder for at vaske det eller sig
selv. Tænk på de overfyldte køjer, hvor fangerne var for afkræftede til
at kravle ned og forrette deres nødtørft udenfor barakken.
Man opdagede, at den tilsendte tandpasta i nogen grad kunne
dæmme op og stoppe den tynde mave.
Fanger kunne blive tvunget til at arbejde på fabrikker, i stenbrud eller
i kulminer, hvor selv de mindste sikkerhedsregler var tilsidesat.
En 12 timers arbejdsdag var det normale.
Min kammerat Finn blev tvunget til at grave pansergrave ved Memel. Her stod fangerne næsten nøgne i vand til knæene i en vinters
isnende kulde.
Theresienstadt 120, 123, 126, 148, 159, 161
155
Arbejde
I lejrene var arbejdshold, som skulle sørge for rengøring, renovation
m.m. I Neungamme døde ca. 200 fanger i døgnet.
Et arbejdshold havde til opgave at få ligene væk og af vejen, men først
skulle de dog sikre, at ingen værdier gik tabt. Dette bestod i at brække
kæberne op på ligene og fjerne eventuelle guldtænder.
Hver morgen åbenbaredes de forkullede rester af fanger, som havde
kastet sig i de strømførende hegn og var blevet brændt til døde. Fanger,
som var for tæt på disse hegn blev ofte skudt ned fra vagttårnene med
maskingevær.
Her var de unge tyskere, der var opdraget i Hitler-Jugend skånselsløse, de skød for at dræbe, de skød uden varsel.
Udenfor lejrene arbejdede fanger eksempelvis på fabrikker, i miner,
stenbrud og i pansergrave.
Vagtmandskabets fritidssysler
Et par glimt fra bevogtningspersonalets fritidsinteresser. Disse overmennesker havde som andre behov for hobby, fritidsbeskæftigelse og
underholdning bl. a. i form af sportslige aktiviteter.
I Buchenwalde blev fanger med attraktive tatoveringer flået og huden
garvet. Lejrchefens kone Ilse Koch brugte skindet til lampeskærme,
bogbind eller handsker.
I tilintetgørelseslejren Jarnow kedede lejrchefen sig. En af hans mænd
Wepke pralede med, at han kunne kløve en dreng i to dele med et eneste
øksehug. Man vædder om en flaske sprut.
En tiårig dreng hentes i lejren. Man tvang drengen på knæ med
hænderne for ansigtet, Wepke svingede øksen, Wepke vandt væddemålet.
En anden lejrchef Wilhaus fordrev tiden ved at stå på en altan og
skyde fanger ned med sin riffel, når de passerede appelpladsen. Konen
og datteren fik del i adspredelserne. Af og til fik konen riflen, så kunne
hun også prøve. Den niårige datter yndede, at se på, at lejrchefens
folk smed små børn op i luften for derefter at blive skudt i flugten,
her dog med et haglgevær. Flugtskydning er betegnelsen for denne
skydeøvelse.
«En gang til far. Gør det igen far». Han fortsatte til barnet begyndte
at kede sig.»
156
Neungamme 123, 152, 159
Hitlerjugend 67
Buchenwalde
123, 152, 159
Himmler 62, 86, 157, 161, 165
100 danske frivillige i Frikorps Danmark har gjort tjeneste som vogtere
i koncentrationslejre, men så vidt jeg kan skønne, er ingen straffet for
krigsforbrydelser, men «kun» for landsforræderi.
Her ses Reichsführer Himmler; det er
ikke sved han tørrer af panden, men
hjernemasse fra en fange, som fik
nakkeskuddet.
Himmler opfordrede alle – store drenge
– ældre mænd til at melde sig til den
sidste kamp, han sagde:
«Vore forbandede fjender må indse, at
indtrængen i Tyskland vil koste angriberen ofre, der er ensbetydende med
nationalt selvmord.»
Selv tog han gift.
Nazitysklands propagandaminister Goebbels udtalte efter besøg i
en ghettos elendighed, hvor mennesker (også børn) lå døende på
gaderne:
«Jødedommen udgør en smitsom infektion, men Tyskland vil ikke
bøje sig for denne jødiske trussel, men vil rettidigt bekæmpe den,
om nødvendig med radikal udryddelse af jødedommen.
Her står vi ikke overfor en humanitær opgave, men en kirurgisk.»
Hvordan skal det forstås?
Frikorps Danmark 69
Goebbels 61
157
Fra Göebells tale i Sportspaladset i Berlin
«Vil I den totale krig?
Rejs jer folk – Bryd løs storm
Englænderne hævder,
at det tyske folk er imod regeringens totale krig.
Det ønsker ikke total krig, men kapitulation, siger England!
Vil I den totale krig?
Mere total og radikal
end vi i dag kan forestille os?
Rejs jer folk – Bryd løs storm.»
Forsamlingen var som hypnotiseret,
rejste sig og heilede brølende sit ja.
Udenfor sportspaladset lå en millionby i grus.
158
De hvide busser
De danske busser var i en elendig stand, vejene var hullede af bombekratere, men alligevel klarede man sig igennem et sønderbombet
land, hvor de allierede jager- og bombefly uafbrudt angreb.
Indvendig havde man tømret primitive bræddekøjer op. Mandskabet
satte liv og lemmer på spil, det udførte en mirakelgerning og frelste
liv – mange liv.
Fra KZ-lejrene Buchenwald, Neuengamme og Mühlberg hentedes i
midten af marts 1945 507 danske politifolk og grænsegendarmer samt
97 andre.
I april koordineredes aktionerne. 1.500 betjente og 423 danske jøder,
som blev hentet i Theresienstadt, størsteparten af disse fanger blev
sendt videre til Sverige. Samtlige tilbageværende fanger blev hentet d.
20. April. Herefter koncentreredes hjælpearbejdet om at befri fanger
fra Ravensbrücklejren.
Herfra befriedes 10.200 kvinder og børn. (Franske og polske).
Da disse fanger ankom til Tønder kastede de sig over alt, der bare
mindede om mad. Da borgerne oplevede fanger spisende græs og resterne fra skraldespandene blev de forfærdede.
Frivillige fra DSB fik på rekordtid tømret og indrettet primitive lazarettog så transport videre til Sverige kunne ske med tog.
Mange gode kræfter prøvede at redde deres mænd og landsmænd
fra døden i KZ-lejrenes helvede. De røde Enker – dannede komiteen
for de danske i Stutthoff. Disse kvinder rendte uforfærdet direkte i løvens gab hos Gestapo på Dagmarhus for at få besked om deres mænds
skæbne.
Derefter gik turen til Dansk Røde Kors, Udenrigsministeriet og Varedirektoratet. I første omgang med uforrettet sag. Men de var udholdende og andre komitéer blev oprettet f. eks. Sachsenhausen-komiteen.
Det lykkedes disse kvinder på trods af, at tyskerne ikke ville godkende
afsendelse af pakker til kommunister, at få pakker afsendt dog i en
beskeden målestok.
Disse kvinders indsats har givetvis beredt vejen for de anonyme
embedsmænd, bl.a. H. H. Koch, der stille og roligt trak i trådene.
Buchenwalde 123, 152, 156
Sachenhausen 123
Gestapo 61, 73, 85, 88, 134
Neungamme 123, 152, 156
Theresienstadt 120, 123, 126, 148, 155, 161
159
Udover denne indsats var disse kvinder deltagere i modstandskampen
på afgørende vis. Mange af dem husede os, udførte kurertjeneste, gemte
vore våben og i flere tilfælde plejede og passede de sårede sabotører.
H.H. Koch tilvejebragte de økonomiske forudsætninger for at pakker
kunne sendes af sted og sidst, men ikke mindst var han forudsætningen
i kraft af sit arbejde, for organiseringen af den fantastiske redningsaktion
med de hvide busser.
Læs nogle af de bøger, der er skrevet herom, men lad mig blot pege
på to ting:
1. Ved en tur i Mindelunden kan du overbevises om de forfærdelige
forhold fangerne levede og døde under. På en af gravpladserne kan
du se gravsted ved gravsted, hvor fangerne er omkommet ved Memel
med få dages mellemrum indenfor få uger.
Min kammerat, Jesper Juul Pedersen, kaldet Finn var i Memel. Han
snakkede aldrig om denne tid; men så afkræftet, som han var ved sin
hjemkomst, havde han ikke overlevet en eller to uger mere. Redningsaktionen, med elendigt materiel gennem et sønderbombet Tyskland, med
overflyvninger og uafbrudte luftbombardementer var en præstation,
som vi danske med god grund kan rose os af og være stolte over.
2. Da busserne kørte gennem København blev fangerne hilst af den
københavnske befolkning, alle ville hilse på, alle ville gøre noget for
disse helte. Vi flintrede rundt på vore cykler for at se, om nogle af vore
kammerater var blandt de heldige, nogen var, men kun de færreste.
En af kammeraterne fik på mirakuløs vis arrangeret et møde på perronen på Østerport Station med sine nærmeste, inden han blev båret
videre til færgen til Sverige.
Følelserne var stærke, ubeskrivelige.
160
Tegningen illustrerer danske fangers
dødsmarch fra tilintetgørelseslejren Stutthoff. Fanger, som segnede, blev, hvis
deres kammerater ikke kunne slæbe dem
uden videre skudt af SS folkene.
Reichführer Himmlers ordre til SS var:
Ingen KZ-fanger må falde i de allieredes
hænder levende.
1906; Eichmann fødes 19. marts i Solingen Tyskland. Familien flytter til Østrig. I 1932; melder han sig ind i det østrigske nazipart og
rekrutteres til Himmlers elitetropper SS.
1941; begynder han at opbygge dødslejrene, udvikler gasningen af
folk og organiserer massetransporterne af de europæiske jøder.
1942; bliver han ansvarlig for udførelsen af Endlösung, udryddelsen
af jøderne.
1944; rapporterer han ikke uden stolthed til Himmler, at 4 millioner
jøder er dræbt i lejrene, mens andre 2 millioner er dræbt ved mobile
udryddelsesenheder.
1945; bliver han sat i amerikansk interneringslejr, men undslipper i
1946 til Argentina.
1960; tilfangetages han af israelske agenter.
1961; kommer han for retten i Jerusalem under anklage for forbrydelser mod det jødiske folk og menneskeheden.
1962; henrettes han i Tel Aviv. Uvist af hvilken grund kastedes hans
lig i Middelhavet.
Eichmann 78, 162, 165
Himmler 62, 86, 156, 157, 165
Theresienstadt 120, 123, 126, 148, 155, 159
161
Storskrydende nazist
i skjul i Argentina
I 1956-57 gav Adolf Eichmann et vidnesbyrd til en i øvrigt fascistisk, hollandsk
journalist. På over 674 sider gentager
han hele tiden, hvor ærgerlig han er over
ikke at have været ondere over for jøderne og ikke at have dræbt flere jøder.
Klynkende nazist for en domstol
Af Adolf Eichmann
«Fordi jeg så, døden og djævelen i øjnene, fordi jeg måtte være vidne
til tilintetgørelsens vanvid, fordi jeg som en af de mange heste havde
fået spændt seletøj for og i overensstemmelse med kuskens vilje og
befalinger hverken kunne bryde af til højre eller til venstre, føler jeg mig
her kaldet til, og har jeg her det ønske at fortælle og afgive vidnesbyrd
om, hvad der skete.
Det er for mig et sorgens resumé – den ting er sikker – når jeg her
må slå fast, at min position at overskue og sammenfatte det uhyre
omfang af alene de organisatoriske forudsætninger, der muliggjorde
hændelsen.
De fleste af de daværende aktører, som på den ene eller anden
måde var del af denne historie, kendte jeg; jeg talte med flere af dem
og formår at bedømme dem tilnærmelsesvis. Jeg vil skildre den tids liv,
sådan som det var, som jeg oplevede og så det.
Intet vil jeg forsøge at forskønne. Jeg skriver ikke for at berømme
eller ære nogen, hvad er det for forløjede, selvrosende begreber! Hvad
jeg i går endnu troede mig forpligtet til at tilbede, henligger i dag i sammenstyrtningens ruin.
162
I 1960 tages Eichmann til fange og
sætter sig for at beskrive den vældigste dødedans til alle tider – udryddelsen af Europas jøder.Som
alle andre nazister er der forskel
på hans menneskesyn – i friheden
i 1956 – 57, hvor han tror sig sikker for ikke at blive draget til ansvar
for sine forbrydelser, er han stadig
den storskrydende nazist. I fangenskabet skal han for en domstol og
drages til ansvar. Hvad gør han?
Som flertallet af naziforbrydere forsøger han at spille den uskyldige,
der ikke havde andre muligheder.
Klynk på klynk.
Jeg vil skildre folkemordet på jøderne, som det skete og samtidig berette
om, hvad jeg tænkte dengang, og om hvad jeg tænker i dag. For ikke
kun dødens agre måtte jeg se med egne øjne, ikke kun de slagmarker,
hvorpå livet selv blev dødens offer.
Jeg så det, der var langt værre. Jeg så, hvordan statsledelsen, som
befalingsgiver virkede i kraft af få ord. Jeg så, hvordan den ud fra en
enkelt persons enkelte ordknappe, korte befalinger havde magt til at
tilvejebringe disse livstilintetgørelsens marker.
Og jeg så gruen ved dødsmaskineriets virkemåde; hvordan det ene
tandhjul greb ind i det andet på samme måde som værket i et ur.
Og jeg så dem, der tilså dette urværks mekanik og vågede over dets
vedvarende tikken. Jeg så, hvordan urværket stedse blev trukket op
på ny; hvordan de iagttog sekundvisernes gang, hvordan sekunderne
ilede punktligt af sted, ilede som fra livet ind i døden. Den største og
vældigste dødedans til alle tider, den så jeg. Og at beskrive den som
advarsel, vil jeg nu berede mig på».
Signeret: Adolf Eichmann. 6. September 1961.
163
Eichmann modsiger sig selv.
Den israelske historieforsker og formand for holocaustforskningen Yad
Vashem påviser, at Eichmann modsiger sig selv.
Under retssagen forsøger Eichmann i lighed med alle andre krigsforbrydere, (incl. de danske landsforræderiske samarbejdspolitikere ÅS)
at fremstå som den uskyldige møtrik, der var tvunget til, meget mod
sin vilje og i største sympati med deres ofre, som de dog tilintetgjorde
eller bragte umenneskelige lidelser over. De havde, og det beklager han
nu, ikke andre muligheder end at begå forbrydelserne. De var tvunget
til det. (Samme klageklynk som de danske samarbejdspolitkere incl.
halehæng. ÅS)
Karakteristisk for Eichmann er, at medens han bedyrer sin uskyld,
medens han placerer ansvaret alle andre steder, indrømmer han dog,
at hele udryddelsesprojektet var så omfattende og især for et land i krig,
at det kun kunne gennemføres ved det tyske folks massive indsats.
Forbryderen Eichmann er her i overensstemmelse med mig. Holocaust var en så omfattende forbrydelse, at ingen tyskere kan påstå, at
de var uvidende. De gjorde intet for at hindre de forbrydelser, som de
følte var deres pligt overfor føreren. De var i deres gode ret som Herrefolk.
Et godt menneske
Adolf Eichmann forsøger i sine optegnelser at give et billede af sig selv
som et gennemgående godt menneske, der ikke selv har ansvar for de
handlinger, han udførte:
Jeg var ikke antisemit, jeg hader ikke jøder, skriver Eichmannn blandt
andet (bemærk lige, at han sad i et jødisk fængsel og skulle for en jødisk
domstol) og understreger, at hans stedmoder – faderens anden kone
havde jødisk familie, og at hans jævnaldrende jødiske kusine var hans
nære ven under opvæksten.
Han sætter datoen til den 9. November 1938, som den dag, da de
«guder» han tilbad i nazistpartiets top, blev til «afguder», men fastholder, at han, der 26 år gammel i 1934 havde meldt sig som frivillig i
fædrelandets tjeneste ikke kunne gøre andet end, hvad man befalede
ham.
Eichmann beskriver i detaljer sit ubehag, da han første gang i 1941
sendes ud for at se, hvordan tilintetgørelsesmaskinen virker.
164
Holocaust 35 ,92
Han bevidner et massedrab, hvor nøgne jødiske kvinder kvæles til
døde af udstødningsgas i en bus og derefter bliver begravet i en massegrav.
Et inferno kalder han det og forklarer, hvordan han måtte skylle oplevelsen ned med rødvin fra sin lommelærke efter at have set soldaterne
eftersøge de dræbtes munde for at hale guldplomber ud.
Eichmann beskriver flere besøg i udryddelseslejrene.
Han bevidner nedskydninger af kvinder og børn og får endda under
et besøg en jødisk barnehjerne splattet ud over sin læderfrakke.
Han inspicerer de første massemord i gaskamre, men forsøgte alligevel at fralægge sig ansvaret.
Undskyldningerne er de samme for alle nazister – jeg vidste ikke
– jeg troede ikke – jeg var tvunget til det – jeg kunne ikke andet,
vaskede de selv blodet af hænderne?
Selv synes jeg, det er en hård dom, jeg fælder over det tyske folk.
Ofte er jeg i tvivl, især når tankerne går til de tyske venner, jeg har
haft og min tyske familie.
Trekløveret Himmler, Eichmann og Hey
drich var hovedpersonerne, da man i
Wansee med den nazistiske elite, med
repræsentanter fra tysk erhvers-, næringsliv og industri planlagde udslettelsen
af ikke ariere.
Planen var ambitiøs – 12 millioner menneskers død var målet, når den sidste
arbejdskraft var suget ud.
De nåede «kun» at udslette noget mere
end 8 millioner. Havde krigen varet få måneder længere, havde de sandsynligvis
med den tyske effektivitet som baggrund
nået deres mål.
Eichmann 78, 161, 162
Himmler 62, 86, 156, 157, 161
165
Drag dine sko af –
thi det er et helligt sted du betræder
i sin bog: Kommunist Under Besættelsen, skriver medlem af Frihedsrådet Børge Houmann:
«Nej, det er ikke en drøm. Det er virkelighed.
Bitter, smertende virkelighed.
Østerbrogade ligger stille hen. Så stille, som den kun en sjælden gang
opleves en sen nattetime.
Men det er ikke nat. Det er tidlig formiddag den 29. august 1945. Det
er en varm, blank dag. En fridag. Ekstraordinær fridag.
Dekreteret af regeringen. Men der var kun få glade øjne. Der er ingen
kåde tilråb eller vinken til forbipasserende bekendte.
Vi står der bare. I tusindvis. Side om side. Tre fire rækker bag hinanden fra fortovskant til husmur, så langt øjet rækker ind mod byen
og ud af Østerbrogade.
Jeg står på hjørnet ved Lille Trianglen. Ud for Strubes Boghandel. I
skygge af et stort træ. Ingen siger noget. Her er pinagtigt stille. Det er,
som om byen har fået en klump i halsen. Den ånder tungt. Vi ved alle
sammen hvorfor vi er her.
Kun en gråspurv i tagrenden på huset på den anden side af gaden
larmer op.
Så går der en mumlen igennem rækkerne. Ikke ord, der umiddelbart
høres. Kun lyd som en lille vind, der nænsomt bøjer græsstrå mod
græsstrå.
Nu kommer de – og så kom de. 106 kammerater på deres sidste
rejse gennem byen fra Christiansborg Slots ridebane til Ryvangen. De
er gravet op af de huller, nazisterne slængte dem ned i efter at have
myrdet dem.
Hundredetusinder blotter hovedet og ser mod jorden».
166
Min tilståelse, eller klynken om du vil
Jeg kan ikke og vil ikke skrive mere om KZ-lejrene, og henviser dig
derfor til boglisten med øjenvidneberetninger. Undskyld!
Hvis jeg skylder dig en forklaring er den her.
Som medlem af sabotageorganisationen BOPA blev jeg illegal, dvs.
jeg levede skjult i 1½ år og da en kammerat Aage Nielsen blev tortureret,
bogstavelig talt tævet ihjel, besluttede jeg ved hans gravsætning, at jeg
ikke ville arresteres i levende live, derfor «levede» jeg i ca. 540 dage og
nætter parat til at tage mit liv.
BOPA-sabotører levede i gennemsnit tre måneder efter deres optagelse i organisationen. Tabsprocenten var mindst 25, sandsynligvis
mere. Organisationen sprængte mere end 1.000 virksomheder, hvortil
kommer det løse. Min skæbne blev i forhold til mange kammeraters
at sammenligne med en søndagstur i Tivoli, jeg var heldig i forhold til
dem.
Et skud i benet, en læderet hånd fra defekt maskinpistol og ammunition samt en skadet ryg fra for nært bekendtskab med bombeeksplosioner var nogle af skaderne.
Som 55 årig bliver jeg erklæret invalid, da KZ-syndromet efterhånden
var så belastende, at jeg blev erklæret uarbejdsdygtig.
Dette syndrom virker individuelt, men for mit vedkommende ytrede
det sig ved en stærkt nedsat hukommelse og ved mareridt.
Eksempelvis kan jeg stadig ikke se visse film uden at blive syg.
Første gang var ved en Hitchchock film Psyko, som bevirkede, at jeg
måtte løbe ud af biografen. Anden gang var i Portugal hvor jeg bad
folk tilkalde en ambulance.
På hospitalet var jeg så heldig, at en læge, der havde arbejdet med
krigsofre i Angola straks kendte symptomerne og kunne hjælpe mig.
Jeg har altså haft oplevelser, der har påvirket mig således, at de tilsyneladende er glemt, men som dog stadig ligger og lurer i min underbevidsthed.
Med en kammerat har jeg været rundt på skoler og fortalt om krigen
og nogle af de begåede forbrydelser.
Han blev arresteret d. 21 juni 1941 af en «dansk» betjent for 17 år
gammel at have solgt Arbejderbladet på et gadehjørne i Horsens.
BOPA 116
167
Derefter anbragt i div. fængsler med dansk endestation i Horserødlejren.
Danske myndigheder havde lovet ham og de andre danske fanger, at
man ikke ville lade fangerne falde i tyskernes hænder.
Men desværre, man var jo tvunget til det, man kunne ikke andet,
og endelig så var det jo kun sølle arbejdere med kommunistiske holdninger.
Efter d. 29 august 1943 førtes han og kammerater til dødslejren
Stutthoff. Hvis man sammenligner hans straf og skæbne for at sælge
aviser, med den, der burde være fældet over storforbrydere, kan man
kun undres og i nogen grad miste mælet.
Hans personlige beretning, og hvad jeg ellers har læst om dødsmarchen fra Stutthoff, har sammen med mine senere besøg i de lejre,
hvor jeg har mistet kammerater, mennesker, som jeg respekterede og
beundrede, gjort, at jeg om ikke bliver syg så bliver aldeles led ved
tilværelsen.
For fortsætter vanviddet ikke?
Et vanvid, vi troede var slut med 56 mill.’s død. Når jeg på mine besøg
efter krigen, i lejrene betragtede dyngerne af sko, af briller, af forlorne
tænder, afklippet kvindehår krympede det sig i mig over menneskers
ondskab og nederdrægtigheder.
Disse følelser blev yderligere bestyrket, da jeg i 1994 var i Cambodja.
I hovedstaden Phom Phen besøgte jeg det daværende Pol Photregimets
bødlers hovedkvarter med torturkamre, galger og andre snedigheder
til at pine – plage og aflive mennesker.
Borgerkrigen i Cambodia kostede en tredjedel af befolkningen livet.
Af de overlevende er ca. en tredjedel invalideret - smadret til en kummerlig tilværelse,
humpende på hjemmelavede, primitivt
sammenflækkede bambuskrykker.
Stormagterne infiltrerede sig i denne krig
og fik vanviddet til at eskalere.
Super-magternes krigsforbrydelser fortsætter. Fortsætter ustraffet.
168
Næste dag havde jeg planlagt at besøge The Killing Field, en henrettelsesplads, hvor kranier nu er stablet i mandshøje pyramider.
Jeg orkede det ikke.
Senere i Angor Watts templers ruiner, som er fundet begravet i junglen for omkring et hundrede år siden, drog vi ud før solopgang.
I buldrende nattemørke var vi nær ved at snuble over en yngre krigsinvalid, som med ryggen mod jorden krattede sig frem til en gunstigere
position for at kunne tigge fra de forbipasserende turister.
I ruinerne kunne vi skimte skygger fra stearinlys, dette var menneskers bolig. Hænder blev strakt frem, jeg så i skæret fra et stearinlys
ind i et fuldstændigt vansirret ansigt.
Sorte striber af krudtslam var brændt fast i huden. Begge ben manglede.
Fyren kunne noget engelsk, han fik lidt mønt og vi fik en snak. 16 år
gammel havde han med sin far forsøgt at opdyrke deres gamle mark,
for at de ikke skulle dø af sult.
Medens han hakker i jorden, træder han på en «hjemmelavet» mine.
En indretning, der er så teknisk djævelsk, at man tror, det er løgn, lige
indtil man konfronteres med resultatet, her en «smuk», ung mand
forvandlet til et monster.
Minen virker på den måde, at en «mindre» sprængladning først tager
et eller begge ben lige over anklerne, derefter fortsætter næste ladning
lodret op. Den barberer kønsdelene bort for til slut at sprænge i øjenhøjde,
med det resultat, at personen blindes og i øvrigt vansires til ukendelighed.
Funktion som skrubtudse ved festligt nytårsfyrværkeri.
Af en befolkning på 9 millioner havde en borgerkrig udslettet en
tredjedel af denne. To måske, men mere sandsynligt tre millioner mennesker var ubarmhjertigt slagtet.
På gader og stræder mødte jeg krigens overlevende ofre, humpende
rundt på hjemmelavede krykker, mange med primitive proteser – lavet
af træstumper, børn, kvinder, mænd, unge og gamle.
Jeg var syg helt ind i sjælen, aldrig har jeg været så modløs, havde
alle ofre været forgæves?
Alligevel prøver jeg, trods alt 86 år gammel på at skimte håbets lys,
prøver at finde de små ting, der trods alt, vidner om, at der stadig er
mennesker, der prøver at kæmpe for de medmenneskelige værdier.
Har livet en mening, hvis man ikke kan bevare dette håb?
169
Stikordsregister
BuhlP, Vilhelm Statsminister P = findes i personregister
0 = findes i organisations – ordforklaring
A
Abwehr0 84
Aldrig mere Krig 78
Algang 12, 46
Alsang 12, 46
Dachau0 123, 124, 152
Dagens Nyheder
0
De røde Enker 159
Autostrada 153
B
145
30
Belzec0 123
Bergen Belzen0 123
Berlingske Tidende0
37, 125
Blum, Leon 95
BlædelP journalist 84
89, 96
95
116, 167
Boykot D
168
22
BOPA0 46, 78
132
Australien Bonnet udenrigsminister
Civil Ulydighed
D.K.P. 123, 151
Boller, Willi
78, 98
142
Auschwitz0 BestP, Werner dr. Chamberlain Danmarks Plads 68
Barfodslæge
169
80
Arierattest Babi Jar Cambodia 159
Arbejdskampe0
Angor Watt0 C
Dagmarhus0 Andersens H.C.P
Andersen, Nexø Martin 55
Den parlamentariske Kommission Den Skæve Våbenfordeling Det tavse flertal 44
Duckwitz
P
Dødsmarch Ebert rigskansler Eichmann Einsatzgruppen 50
78, 161, 162, 165
123, 145
51
Enhedsfront
54
Espergærde 132
Et-partistat
61
E.U. 34
F
Falck - Zonen 134
150
95
Fehmemord0 170
161
Engelsk syge Breitscheid 123, 152, 156, 159
125
E
Farbenindustrie I.G.
Buchenwalde 116
51
33
0
92
Den spanske Syge Brandes , Georg P
113
Fink , Renthe von
P
53
Stikordsregister
FN 27
Fog , Mogens professor P
Folkenes Forbund Hitlerjugend0 7
Hoffmann, Karl Heintz 52, 153
0
67, 156
Holocaust 125
35 ,92, 164
Folkekirkens Nødhjælp 27
Honoré, Pierre kaldet Mads 154
Freikorps 50
Horserødlejren 167
7
Houmann, Børge 166
0
Frihedsrådet Frikorps Danmark 0
Frøslevlejren0 Fyns Stifttidende
69, 157
152, 154
0
Fædrelandeto 85
G
Gandhi 77
Gauleiter0
Gestapo 61, 73, 85, 88, 134, 159
Ghetto 62, 146
Gilleleje 134
Grevinde Danner 27
Guernica 96
Gullaschbaron
49
Gulagg0 35, 124
GoebbelsP 61, 157
Gørtz H
116
Hamborg 101, 143
Hansen, Adolf 89
Hansen, Andreas
Hansen, Carlis 85
HansenP, Hans Hedtoft Henriques rabbiner Hess, Rudolph
85, 87
95, 126
125
123, 165
Himmler 62, 86, 156, 157, 161, 165
P
HitlerP
I
Identitetskort0 – illoyal0
Imperialisme0
Isme0
J
Jacobsen, Fritz
87
Janteloven0
Jarnow Lejrchef 156
Jehovas Vidner 124
Jensen, Fridtjof 82
Jerusalem 142, 161
Jyllandsposten0
K
Kapo0 153
Katyn 35
Kartoffelsyge 51
Kellogpagt 52
0
Killing Field
0
KlüverP
Kneset 142
Koch, H. H. 159
Koch, Ilse 156
Kohl Louis von
P
Heydrich P
0
85
Kollektiv – Kollektiv straf
0
Konfession0
KOPA0
171
Stikordsregister
Kommissærordren
Krystalnatten 145
56, 79, 112
Kuhlmann - Vogel 86
Kulakker 35
Ku-Klux-Klan
14
Kulmdorf0 123
Kulturrevolution 77
KZ-lejr0 - KZ syndrom0 -fanger0 68
L
70
N
Nanking 35
Napoleon 47
Neungamme 123, 152, 156, 159
Nielsen , Aage 4, 167
0
P
Niemüller pastor 70
Noske Indenrigsminister Nürnberglov - tavler Larsen, Leif 92
Lebensborn 70
Lebensraum 70
LeuenbachP dr. 83
LiebknechtP, Karl 48
Lidice0 112, 123
Linstow, Otto von 84
Lobbyisme0 34
LuxemburgP, Rosa 48
Lydighedsnægtelse0
Lübeck 68
M
MadsenP, Carl 81
Magius, Fritz von 85
Majdanek 0
123
MannerheimP marskal 51
Maribo politimester
87
MattiottiP, Giacomo 89
Memel0 Menzes dr. Mindelunden0 = Ryvangen
160
60
160
Morakker0
Mühlberg0 172
Mutterkreutz 159
50
37, 57, 62
O
Oradour sur Glane0 112
Oranienburg0 61, 124
Ossietsky pacifist 53
P
Pacifister 48
Paludan-Müller 87
Pedersen, Jesper Juul kaldet Finn Pelving , Max
160
85, 87
P
Phlugk, Hartung von 85, 87, 88
P
Phom Phen 168
Pol Phot0 168
0
Politiken
0
Printz Albrechtstrasse0 85
Pötzsch 88
På valsen – naver
117
R
Ravensbrück0 159
Renthe Fink 84
Rigsværn
51
Rote Hilfe Rote Kapelle 89
Royal-Air Force 12
Röhm SA-leder 73
0
0
Stikordsregister
S
Thing, Dora SA 51, 55, 56, 68, 86
0
Sachenhausen0 123, 159
Safari 125
Salamimetode 40, 54
Scapa Flow0 50
Schalburgkorpset 69
Scheidemann 95
Shellhuset 126
Skolen ved Sundet 138
Skruebrækker0
Spaniensfrivillige 90, 94, 97
Thune Jacobsen P
132
87
Todessperre 153
Treblinka 123
0
Tyrkisk Folkedrab 49
Tvangsægteskab 24, 26
U
Undtagelsestilstand 61
V
Valgflæsk Vernichtungslager 41
145
W
Soibor0 123
Somalia 23
Wansee Sorte Rigsværn0 51
Watergateskandale
81
Spartakusoprør 50
Weimarrepublik 50
Stapo 62
Wienerbørn 118
95
Wilhaus lejrchef 156
StauningP Statsminister
Steincke Justitsminister P
Stutthoff Strøbech, chef for Sipo SS0 85, 95
123, 152, 159, 161, 168
0
85, 88
51, 69, 86, 96, 102, 112, 120
Søpolitiet 133
T
Talaban
14, 26
Tarnow 95
Tel Aviv 161
The Killing Field 168
Thune JacobsenP
Theresienstadt0 Wollweber Wurbs, Kurt Wæver
123
89
94, 95
120
Y
Yad Vashem0
Æ
Æresdrab 25
Z
Zaren 47
Zyklon 150
120, 123, 126, 148
Thing, Børge kaldet Brandt 155, 159, 161
116, 135
173
Personer
A
Andersen, H C (1805 – 75): Verdensberømt dansk digter. Bedst kendt for sine mange
eventyr. Faderen var en fattig skomager i Odense, som døde, da HC. Andersen var dreng.
Moderen døde på fattiggården. Tog i 1819 til København for at komme til teatret. men
måtte efter et par år opgive som elev ved Det kgl. Teater. Blev dog på trods af, at han var
ordblind i svær grad student.
B
Best, Werner (1903–89): Medlem af SS, berygtet for sin nådesløse terror i Frankrig og
Polen før han som rigsbefuldmægtiget kom til Danmark i 1942. Blev idømt dødsstraf i
Danmark som ansvarlig for terrorhandlingerne. Dommen ændredes til 5 års fængsel. Højesteret ændrede dommen til 12 års fængsel efter folkelige protester; benådet af kongen
efter to års afsoning løsladt og udvist i 1951. Uden resultat har man uden at overanstrenge
sig efterforsket Bests rolle i krigsforbrydelser mod polakker og franskmænd. På ny tiltalt
i Forbundsrepublikken i 1979 for mord på 11.000 polske intellektuelle; men man lod sagen falde i 1982. Udgav i 1981: Den tyske politik i Danmark, hvor han fremstår som den
uskyldige, der forsøgte af al kraft, men uden påviseligt held, at skåne danskerne mod de
fæle nazister.
Blædel, Nicolai (1882 – 1943): Journalist ved Politiken, 1927 redaktør ved Dagens Nyheder
og 1934 – april 1940 redaktør ved Berlingske Tidende. Den tyske Gesandt foranledigede
før vi blev besat, at Blædel fik forbud mod at skrive i dansk presse. Han skrev bogen:
Forbrydelse og dumhed (1946), deltog i illegalt bladarbejde.
Brandes, Georg (1842 – 1927): Begyndte 1871 på Københavns Universitet en forelæsningsrække, der udkom som hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur. Hans
forelæsninger og artikler vakte røre ved deres hyldest til den frie tanke og til frisindets
kamp mod reaktion og tradition.
Buhl, Vilhelm: Søgte under besættelsen 1940–45 at bremse tyske overgreb og dansk
sabotage for at undgå krise; holdt stikkertale september 1942, blev maj 1942 statsminister, men blev „tvunget“ bort af tyskerne november samme år. Optog kontakt med modstandsbevægelsen og fik under folkestrejken 1944 dr. Best til at ophæve undtagelsestilstanden, mens han selv i radio i strid med Frihedsrådets parole opfordrede til arbejdets
genoptagelse. Dannede 5. maj 1945 befrielsesregering, gik af i november samme år, og
var 1947–50 minister uden portefølje, der skulle smør på brødet.
D
Duckwitz,Georg (1904 – 73): Her får du to versioner:
1. Den af vort offentlige system godkendte: Uden brug af kugleramme kan du konstatere,
174
Personer
at det danske systems håndgangne samarbejdsfolk bekvemt hvidvaskes. Something for
something – nothing for nothing. Jeg vasker dig – du vasker mig. Meget „mod sin vilje“
beordres Duckwitz til at arbejde i det tyske gesandtskab som skibsfartskyndig. Glad og
fro påstår man, uden dokumentation, at han modarbejdede de nazistiske voldsovergreb,
bl.a. ved forhandlinger med Per Albin Hansson, H. C. Hansen og Hans Hedtoft, og at
han havde stor andel i, at de tyske planer blev røbet og at de fleste danske jøder dermed
undslap til Sverige. Han blev efter krigen i diskret dekoreret af Frederik 9. for sin indsats
og levede i de første efterkrigsår fortsat i København, 1950 – 53 som leder af erhvervsafdelingen ved den tyske ambassade.
2. Den sandsynligste: Duckwitz meldte sig ind i det tyske naziparti i 1932. De oplysninger,
han fik af Hedtoft, har han givetvis bragt videre til dr. Werner Best og Co. Gestapochef
Hoffmanns udsagn mere end antyder dette og ruinerne fra de engelske luftbombardementer af div. danske Gestapohovedkvarterer bidrager. Den svenske statsminister tillod
transit gennem Sverige ved overfaldet på Norge og ved overfaldet på Sovjet. Var han
antifascist? Man byttede informationer. Hvilke informationer fik Duckwitz af Hans Hedtoft?
Hvor havnede de? Sandsynligheden taler for at nazisten Duckwitz som den tro embedsmand har ladet oplysningerne gå videre, hvorfra skulle Hoffmann ellers have dem fra?
Jeg vil på baggrund af et langt livs erfaringer med nazistiske krigsforbryderes evne til at
fremstå som uskyldshvide engle sætte et endog meget stort spørgsmål ved version 1.
Som invalidepensionist med lommepengenes begrænsede muligheder for at efterforske,
kan jeg kun henvise til politiets bedrageriafdeling eller til, at en ny generation af historieforskere kan tillades at gå i de stadigt lukkede arkiver. I den skamløse hvidvaskning af
forbryderne mangler kun et udsagn om, at disse ligefrem beskyttede og hjalp de jødiske
flygtninge på deres flugt til Sverige.
F
Fink Renthe Cecil von (1885 – 1964): Tysk diplomat. Gesandt i Danmark 1936 – 42;
Fremsatte allerede før besættelsen direkte trusler overfor den danske regering. se Blædel; overbragte 9. april 1940 den danske udenrigsminister et ultimatum i forbindelse med
den tyske besættelse af Danmark. Hjemkaldt i 1942, da den tyske regering klagede over
Christian 10’s svar på fødselsdagshilsen fra Hitler. Blev delegeret ved Vichy – regeringen.
Fængslet i Danmark- men løsladt.
Fog, Mogens (1904 – 90): Dansk læge, dr. med.; professor i neurologi ved Københavns
Universitet og overlæge ved Rigshospitalets neurologiske afdeling 1938 – 74; universitetets
prorektor 1963-64; rektor 1966-72. Medstifter af Frit Danmark og medlem af Danmarks
Frihedsråd; fange hos Gestapo (Dagmarhus) 1944 – 45. Minister for særlige anliggender
maj – november 1945; medlem af Folketinget 1945 – 50, valgt i tilslutning til Danmarks
kommunistiske Parti; medstifter af Socialistisk Folkeparti 1959.
175
Personer
Medlem af og formand for talrige inden- og udenlandske videnskabelige selskaber samt
foreninger tilknyttet frihedsbevægelsen; dr. med. h.c. ved Oslo Universitet 1946 og ved
Aarhus Universitet 1978. Formand for Sonningfonden 1966 – 72, for Danmarks internationale Studenterkomité 1966 – 72, Planlægningsrådet for de Højere Uddannelser 1968 – 72
og for Fonden til fremme af eksperimental neurologisk forskning 1977. Artikler og lære- og
håndbøger m.m. om videnskabelige og almene emner samt memoirerne Efterskrift 1940
–1945 (1976) og Efterskrift 1946 – og resten (1977).
G
Goebbels Joseph (1897 – 1945): Tysk politiker. Medlem af det nazistiske parti 1922,
gauleiter i Berlin 1926, rigspropagandaleder 1928, rigsminister for folkeoplysning og propaganda 1933.Redaktør af Völkische Freiheit 1922 – 27, dernæst af Angriff og sidst af
Das Reich. Foranledigede fra 1933 og organiserede fra 1938 de tyske jødeforfølgelser.
Chef for totalmobiliseringen 1943. Begik selvmord i Hitlers bunker sammen med sin kone
efter at have dræbt deres 6 børn.
H
Hess, Rudolf (1894 – 1987): Tysk nazist. Deltog 1923 i Hitlers mislykkede kupforsøg i
München og nedskrev under deres påfølgende fængselsophold Mein Kampf efter Hitlers
diktat. 1925 Hitlers sekretær, 1933 hans stedfortræder og rigsminister; 1939 udnævnt
til medlem af rigsforsvarsrådet og til Hitlers efterfølger (efter Göring). Fløj 1941 på en
fredsmission til Skotland, hvor han interneredes som krigsfange. Idømtes 1946 livsvarigt
fængsel af Nürnberg-domstolen og syntes da sindssyg. Sad i Spandaufængslet, til han
begik selvmord som 93-årig. Russerne afslog benådning.
Heydrich, Reinhard (1904 – 42): Chef for Berlins Gestapo 1934 – 36, leder af sikkerhedspolitiet 1936. Vicerigsprotektor 1941 i Böhmen-Mähren, hvor han med stor grusomhed
undertrykte den tjekkiske modstand. Dræbt af tjekkiske patrioter. Byen Lidice og dens
indbyggere blev stort set udslettet som gengæld.
Himmler, Heinrich (1900 – 45): Deltog i Hitlers mislykkede München-kup 1923; leder af SS
1929, i realiteten chef for hele Tysklands politiske politi fra 1934; fik hovedansvar for det
nazistiske partis terror, ligesom koncentrationslejrene stod under hans ledelse. Oprettede
under krigen særlige SS-hærenheder. Indenrigsminister 1943 og 1944 øverstbefalende for
hjemmehæren. Gav ordre til udslettelse af alle koncentrationslejrfanger. Begik selvmord
umiddelbart efter anholdelse ved den tyske kapitulation i maj 1945.
Hitler, Adolf (1889 – 1945): Født i Braunau, Østrig, gjorde 1914 – 18 tjeneste på vestfronten
som frivillig. Deltog 1920 i grundlæggelsen af National-Sozialistische Deutsche ArbeiterPartei (NSDAP). Anklagedes efter et mislykket kupforsøg i München 1923 for højforræderi
og idømtes 1924 fem års fæstningsarrest, men blev løsladt efter ½ år. Han var anbragt
176
Personer
under så behagelige forhold, at han kunne diktere Mein Kampf til sin medfange Rudolf
Hess, Mein Kampf, som blev en bibel for nazisterne, som formand Maos´s Den Lille Røde
senere blev for kommunister. 20. juli 1944 rettede den tyske modstandsbevægelse et
mislykket attentat mod Hitler. Da de russiske styrker rykkede ind i Berlin.
Hoffmann, Karl Heinz (f. 1912): Tysk nazistisk embedsmand, jurist; SS-Sturmbannführer.
Ansat i Gestapo 1937, ekspert i de besatte landes forhold 1940, Gestapochef i Danmark
fra september 1943 til kapitulationen. Skønt Hoffmann havde erklæret sig for modstander
af terrormidler, kom han faktisk til at lede jødeforfølgelserne, schalburgtagen og clearingmordene. Arresteret 1945, dødsdømt ved byretten 1949, straffen nedsat til 20 års fængsel
ved landsretten 1950, løsladt få år efter. Medforfatter af Ôkänd Arme.
Houmann, Børge K. (1902 – 94): Dansk forfatter og politiker. Forretningsfører for Arbejderbladet 1935 – 41; medstifter og medlem af Danmarks Frihedsråd 1943; chefredaktør
for Land og Folk 1945 – 55; senere indehaver af forlaget Sirius. Medlem af Folketinget
1945 – 46. Æresdoktor ved Københavns Universitet 1973, tildelt Nexø-fondens pris 1969
og 1988, Georg Brandesprisen 1975 samt Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen 1980.
K
Klüver: Dansk fængselsinspektør med stærke nazistiske sympatier. Afskediget i nåde,
dog med nedsat pension.
L
Leunbach, Jonathan Høgh von (1884 – 1955): Dansk læge. Ivrig fortaler for seksualoplysning, prævention og abort; blev i 1936 idømt 3 måneders fængsel med tab af de borgerlige rettigheder for 5 år, herunder retten til at praktisere, for meddelagtighed i ulovlig
svangerskabsafbrydelse.
Liebknecht, Karl (1871 – 1919): pacifist; rigsdagsmand 1912; stemte 1914 som den eneste socialdemokrat mod krigsbevillingerne. 1916 idømt 4 års tugthus for pacifistisk og
revolutionær agitation; benådet 1918. Stifter nyt socialdemokrati, venstrefløj, men bryder
senere også med dette, leder Spartakist bevægelsen og dens oprør sammen med Rosa
Luxemburg; stifter Kommunistpartiet, blev myrdet af tysk emigrant, spion og gestapoagent
von Pflugk – Hartung, der senere havde tætte forbindelser til ledende danske socialdemokrater i den danske regering.
Luxemburg, Rosa (1870 – 1919): polsk-tysk kommunistisk agitator og forsker. Tilsluttede
sig omkring 1900 det tyske socialdemokratiske partis venstrefløj. Uenig med Lenin om
bl.a. kommunistpartiets organisation og rolle samt det nationale spørgsmål. Var fængslet
1915 – 18 for sin pacifistiske og revolutionære agitation. Sammen med Karl Liebknecht i
spidsen for Spartakisterne 1918; myrdet af officerer fra gardens kavaleridivision.
177
Personer
M
Madsen, Carl (1903 – 78): Dansk advokat; landsretssagfører 1935. Blev som kommunist
interneret 1941 og sad i Vestre Fængsel og Horserødlejren til 29. august 1943. Deltog i
illegalt arbejde 1943 – 45 og var medlem af Frihedsrådets straffelovs- og arrestationsudvalg. Var konstitueret ekstraordinær statsadvokat 1945 – 48. Ekskluderet af Danmarks
kommunistiske Parti 1975.
Mannerheim, Carl Gustaf (1867 – 1951): Finsk general og statsmand, friherre; uddannet
i den russiske hær. Deltog i den Russisk-japanske Krig 1904 – 05 og som general i Første Verdenskrig. Vendte efter Marts-revolutionen 1917 tilbage til Finland, hvor han 1918
ledede den af Tyskland støttede krig mod de finske og de russiske bolsjevikker. Ansvarlig
for mord på mindst 26.000 finske arbejdere. Vandt Ententen for Finlands politik og udpegedes december 1918 til rigsforstander; fratrådte 1919. 1931 formand for et forsvarsråd,
der anlagde befæstninger langs den finsk-russiske grænse. Øverstbefalende i krigene
mod Sovjetunionen 1939 – 40 og 1941 – 44; præsident ved særlov august 1944. Gennemførte våbenstilstanden i september 1944 og erklærede Tyskland krig i marts 1945.
Afløstes 1946 af Paasikivi p.gr. af sygdom og medansvar for den tyskorienterede politik
fra 1940. Efter sin død betragtes Mannerheim af de konservative kredse som symbol på
en stærk, nationalbevidst finsk selvstændighedspolitik. Det store spørgsmål for mig er
stadig, hvorledes har de reaktionære, militære, arbejderfjendtlige kræfter, som undergravede ethvert forsøg på at skabe et menneskeværdigt demokrati kunnet undgå at føre en
retssag mod Mannerheim, hvor han blev anklaget for krigsforbrydelser?
Matteotti italiensk socialist, blev myrdet af Mussolinis fascister. I Danmark tog en hjælpeorganisation for tyske flygtninge navnet Mattiottiorganisationen, som blev drevet af
Socialdemokratiet og fagforbundene.
N
Nielsen, Aage (1919 – 1943) (Jord og betonarbejder). Deltog som 18 årig i den spanske
borgerkrig. Arresteret som kommunist af dansk politi i oktober 1942, men løslades fra
Horserød april 1943, gik herefter ind i sabotagen, hvor hans to ældre brødre Harald og
Kaj allerede var aktive. Bliver stukket og dør efter svære mishandlinger 22.09.43.
P
Pelving, Max Dansk kriminalbetjent, overbevist nazist, gik i tysk politis tjeneste og bragte
død og ulykke over mange af sine landsmænd. Overlevede krigen, trods behjertede forsøg på at likvidere ham. Blev idømt fængselsstraf, løsladt efter få år, tog navneændring
til Pedersen.
Pflugk, Hartung von Horst: Tysk officer; myrdede Karl Liebkncht, drev spionage mod
178
Personer
England med den danske regerings viden, billigelse og indforståethed. Samarbejdede
med dansk politi bl.a. om kidnapning af tyske emigranter.
Pol Pot (f. 1928): kampucheansk politiker. Oprindelig gummiplantagearbejder under
navnet Tol Saut; deltog i Ho Chi Minhs modstandsbevægelse; medlem af Indokinas kommunistiske Parti, der senere splittedes i indbyrdes stridende nationale kommunistpartier.
Øverstkommanderende for Røde Khmer-styrkerne i 1970. erne. Efter fordrivelsen af Lon
Nol 1975 udmanøvrerede Røde Khmer Sihanouk og de demokratiske elementer; 1976
blev folkerepublikken udråbt med Pol Pot som regeringschef. Var hovedansvarlig for det
rædselsregimente, der kostede tre – fire millioner livet. (30% af befolkningen.) Dødsdømt
in absentia for folkemord.
S
Stauning, Th (1873 – 1942): Dansk politiker; cigarsorterer. Fagforeningsformand 1896
– 1908; medlem af Folketinget 1906 (Socialdemokratiet), af Borgerrepræsentationen i
København 1913, formand 1919 – 24; formand for sit partis rigsdagsgruppe. Danmarks
første socialdemokratiske statsminister 1924 – 26; derpå atter statsminister 1929 – 42;
tillige erhvervsminister 1924 – 26, fiskeriminister 1929 – 33 samt forsvarsminister 1933
– 35. Staunings politik medvirkede til, at Socialdemokratiet i stigende udstrækning forlod
socialiseringspolitikken til fordel for et parlamentarisk samarbejde, som især gennemførtes med Radikale Venstre. I 1930. erne udvidedes, med bl.a. Kanslergade-forliget 1933,
samarbejdet til at gælde såvel Venstre som Konservative Folkeparti; samtidig iagttog
Stauning i udenrigspolitikken en streng neutralitet for ikke at tirre Tyskland; denne politik
var ligeledes Staunings ledetråd under besættelsen. Stauning sympatiserede med den
nazistiske effektivitet.
Steincke, K K (1880 – 1963): Dansk politiker; 1935 – 39 og 1950; socialminister 1929– 35;
T
Thune Jacobsen, Eigil (1880 – 1949): Dansk tjenestemand, cand. jur. Chef for Statspolitiet
1933, rigspolitichef 1938, justitsminister 1941 – 43. Blev for sin embedsførelse i sidstnævnte stilling stærkt angrebet af modstandsbevægelsen, der bl.a. gjorde ham ansvarlig
for at de i Horserødlejren internerede fanger ikke blev sluppet fri som lovet og som aftalt.
Betaler stikkere og sender danske politifolk til Sverige for at trevle modstandsbevægelsen
op. Flygter til Sverige og søger asyl af frygt for at blive likvideret, blev mærkværdigvis
ikke anklaget for landsforrædderi efter krigen. Mange aktive modstandsfolk fattede ikke,
at Frihedsrådet ikke gav ordre til at likvidere ham som stikker, endnu mindre, at han ikke
senere blev anklaget og straffet for landsforrædderi.
179
Steder – organisationer – ordforklaring
A
Abwehr: Den tyske overkommandos efterretningsvæsen efter 1919, især kendt fra 2.
Verdenskrig; ledet af admiral Canaris. På grund af den herskende mangel på tillid i det
nazistiske system, havde SS og den tyske udenrigstjeneste deres egne efterretningsorganisationer. Det mangelfulde samarbejde kostede sænkningen af krigsskibet Blücher i
Oslofjorden d. 9.´april 1940. Canaris arbejdede i det tyske efterretningsvæsen under 1.
Verdenskrig, og skabte som spionagechef fra 1934 et internationalt spionagenet i konkurrence med Gestapo. Modstander af Hitler, arresteredes han for at have haft kendskab til
sammensværgelsen og Stauffenbergs attentat mod Hitler 1944, kom i koncentrationslejr
og blev hængt april 1945. En af Canaris´s officerer oberst Hans Oster lækkede oplysninger om Weserübung-angrebet på Norge-Danmark den 9.´april 1940 til diplomater i Berlin,
men igen et forgæves forsøg på at bremse Hitler. Oster henrettet april 1945.
Angkor Vat: Kompleks af tusinder af templer, spredt på et område svarende til LollandFalster i Cambodja. Templerne er bygget af khmererfolket, hvis magt nåede et højdepunkt,
da Khmerriget blomstrede og omfattede det meste af Bagindien; men i 10. og 11. årh.
indskrænkedes riget med thai-folkenes fremtrængen. En fransk opdagelsesrejsende fandt
ruinerne begravet, overvokset af jungle for godt hundrede år siden.
Arbejdskampe – Strejke – Lock – out: Der findes et utal af former for strejker. Den mest
skånsomme er sit down strejke. Man sætter sig ned og forhindrer arbejdets udførelse.
Strejke kan være, at en enkelt virksomhed lukkes, ved at arbejderne forlader arbejdet.
Strejken kan udvides til at gælde en branche eller alt i et område. Da taler vi om generalstrejke. Disse blev med gode resultater brugt mod den tyske besættelsesmagt. Alt i hele
Danmark blev lukket. Arbejdsgiverne kan svare igen med lock – out. Formålet er at presse
politikere til at gribe ind med lovgivning og iøvrigt forhindre, at arbejdere, som stadig er
i arbejde, økonomisk kan støtte de strejkende. Tyskernes lock out skete ved at lukke for
vand, gas og el. Spærretid - udgangsforbud undtagelsestand m.m.
Auschwitz: Tysk navn for den polske by Oswiecim ved Wisla SV for Kraków. Jernbaneknudepunkt,. I Anden Verdenskrig en af de mest berygtede tyske koncentrationslejre,
oprettet 1940; bestod af flere underlejre, bl.a. Auschwitz II Birkenau, en udryddelseslejr,
hvor ca. 4 mill. mennesker, fortrinsvis jøder, blev myrdet. Efter krigen er der i flere af
hovedlejrens barakker indrettet museer, hvor hver nation, der var besat af Tyskland, har
en afdeling. 27. april 1968 åbnedes den danske afdeling, specielt baseret på billeder,
skænket af Frihedsmuseet, samt en kopi af Knud Nellemoses skulptur i Frihedsmuseets
gård. Nellemose var en nøglefigur med hensyn til fordeling og opbevaring fra BOPA’s
centrale sprængstofdepoter.
180
Steder – organisationer – ordforklaring
B
Belzec: Nazistisk koncentrationslejr
Bergen Belzen: Nazistisk koncentrationslejr
Berlingske Tidende: Københavnsk dagblad. Hovedaktionær var A.P. Møller indtil bladet
bragte artikler, hvori han anklagedes for at have spillet en uheldig rolle under besættelsen.
Avisen er nu på norsk aktionærs hænder. Bogen hed: Dødens købmænd.
BOPA: Borgerlige Partisaner; dansk modstandsorganisation, dannet 1942 af tidligere
spaniensfrivillige; fra 1943 bestående af modstandsfolk af alle politiske overbevisninger.
Gennemførte under 2. Verdenskrig en lang række sabotageaktioner mod den tyske
besættelsesmagt. BOPA udførte mere end 1000 fabrikssprængninger. Tabsprocent 25.
Gennemsnitlige levetid for BOPAsabotør var tre måneder. Forbrug af sprængstof 25 – 30
tons.
Buchenwalde: Nazistisk koncentrationslejr N for Weimar. Her døde 22.800 mennesker
1943-45, og 81.000 befriedes herfra maj 1945. Hertil deporteredes september 1944 ca.
2000 danske politifolk via Neuengamme. Fangevogtere og læger blev i 1945 stillet for
Nürnbergdomstolen; 22 dødsdømtes.
D
Dachau: Koncentrationslejr, oprettet 1936; her myrdede nazisterne indtil 1945 238.000
fanger. Alle gejstlige arrestanter i Tyskland var samlet i Dachau. Der har været ca. 375
danske i lejren, hvortil den sidste danske transport sendtes i februar 1945. Ingen danske
sendtes videre fra Dachau; derimod blev talrige andre fanger videretransporteret til stamlejrens udekommandoer eller til dødslejre.
Dagens Nyheder: Konservativt dagblad
Dagmarhus: Tysk politihovedkvarter, lå ved Rådhuspladsen i Kbh.
F
Fehmemord: Fehme oldtysk, kan bedst oversættes med begrebet blodhævn fra de islandske sager. Sammenligneligt i vore dage med Vendetta fra korsika og den sicilianske
mafia. Mord begået som hævn = clearingmord fra besættelsen.
Folkenes Forbund – Folkeforbundet: Organisation til fredens bevarelse, oprettet 1919
som et af præsident Wilsons 14 punkter. Folkenes Forbund skulle løse internationale
konflikter ad fredelig vej og bruge ikke-militære tvangsmidler, sanktioner, mod en angriber.
Reelt begyndte sammenbruddet i 1933, da Japan udmeldte sig efter angrebet på Kina i
1931. Følgen blev Tysklands udmeldelse, Italiens Etiopien-krig 1935, og passivitet ved
fasciternes udryddelse af det spanske demokrati under Den Spanske Borgerkrig.
181
Steder – organisationer – ordforklaring
Den internationale Domstol i Haag fortsatte efter Folkeforbundets officielle ophør i
1946.
Freikorps, De tyske freikorps nedkæmpede arbejderoprør i det meste af Europa. De var
støttet af den tyske finansverden. Således deltog de aktivt med et frivilligt dansk korps
i nedkæmpelsen af arbejderopstande i de baltiske lande og Finland. Flere af de senere
ledere af Danmarks største våbenfabrik, Dansk Industrisyndikat havde deltaget i dette
slagteri og det mere end indikerer og giver os en forståelse af, at denne ledelse har haft
nære forbindelser til Det sorte Rigsværn og revanchisterne i det Tredje Rige, en forklaring
på, hvorfor denne virksomhed så aktivt producerede og leverede våben til den nazistiske
krigsmaskine. Hermed også en forklaring på A.P. Møllers rolle og at beskyldningerne mod
ham er noget malplacerede. Freikorpsene var med Det sorte Rigsværn hovedhjørnesten
i genoprustningen og dermed starten af en ny verdenskrig.
Frikorps Danmark: Dansk militær enhed af danske frivillige under det tyske Waffen SS.
Oprettet sommeren 1941 kort efter det tyske angreb på Sovjetunionen med kamp på Østfronten som formål. Korpsets første chef var oberstløjtnant C. P. Kryssing, der februar 1942
afløstes af kaptajnløjtnant C. F. von Schalburg, som samme år afløstes af kaptajnløjtnant
K. B. Martinsen. Opløst 1943 p.gr. af store tab og ringe tilgang; resterne af korpset indgik
i SS-afdelingen Panzergrenadier Regiment, senere i Sommerkorpset, Schallburgkorpset
og Hipokorpset. K.B. Martinsen blev henrettet.
Frøslevlejren: Koncentrationslejr 1944-45 nær Padborg, Sønderjylland. Oprettet på dansk
foranledning for at undgå deportationer til Tyskland, hvilket ikke lykkedes. Her sad på et
tidspunkt 5.460 danske fanger, og indtil 5. maj 1945 interneredes ca. 13.000 danskere,
hvoraf 750 var overført fra Horserødlejren. Efter befrielsen, under navnet Faarhuslejren,
anvendt til indsættelse af tyske håndlangere og folk, der var anklaget for landsskadelig
virksomhed; I dag rummer området Museet for Frøslevlejren.
Fyns Stiftstidende: Dagblad
Fædrelandet: Nazistpartiets dagblad finacieret af tyskerne.
G
Gauleiter: Nazistisk parti-områdeleder i Tyskland; område = Gau.
Gulagglejren: Berygtet sovjetisk fangelejr i Sibirien.
H
Hitlerjugend: jungvolk: Hitlerungdom; tysk nazistisk ungdomsorganisation, oprettet 1926;
talte 1932 ca. 100.000 medlemmer; fra 1936 var medlemskab obligatorisk. Optog drenge
og piger fra 10 til 18 år og opdrog dem i nazistisk og militaristisk ånd. Blev indsat ved
fronterne i krigens slutfase.
182
Steder – organisationer – ordforklaring
Holocaust: Betegnelsen for mordet på 6 millioner jøder, 2 millioner zigøjnere og et ukendt
antal slavere. (Russere, polakker osv.)
Horserødlejren: Danske myndigheders koncentrationslejr. Oprettet 1917 som lejr for syge
russiske krigsfanger; derefter feriekoloni og rekreationshjem. Fra juni 1941 interneringslejr
for danske kommunister, der blev indespærret på tysk forlangende og bevogtet af dansk
politi; 29. august 1943 blev på trods af afgivent løfte bevogtningen overtaget af tyske
politisoldater; derefter gennemgangslejr til Frøslev-lejren. 1945 lazaret og lejr for tyske
flygtninge; derpå statsfængsel med kvindeafdeling.
Identitetskort = legitimationskort: = Pas – kort, oftest forsynet med fotografi for at bæreren ved kortets hjælp kan bevise, hvem han er. Under besættelsen skulle vi have kort,
indeholdende oplysning om bærerens navn, stilling, adresse og fødselsår samt hans fotografi. Indførtes på forlangende af besættelsesmagten 1941 for personer, som færdedes
i det såkaldte sikkerhedsområde i Jylland og 1943 tillige på Bornholm; pligten til at bære
legitimationskort blev 1944 udvidet til at omfatte alle danske statsborgere, der var fyldt
15 år. Udstedtes af folkeregisteret. Falske legitimationskort var ikke det store problem for
folk, der levede under jorden.
lloyal: Det modsatte af at være loyal eller solidarisk. Sladrehank, stikker eller landsforræder er eksempler på at være illoyal.
Imperialisme: Imperium er et kejserrige. Det engelske kolonirige var et imperium og den
politik man førte, var imperialisme, altså kolonipolitik. Denne var uanset, hvilken stormagt,
der førte den en undertrykkelse og grov udbytning af befolkningen.
Isme: Ord som ender på isme er ofte kendetegnet for yderligtgående bevægelser af såvel
religiøs som politisk art. Socialisme, kommunisme, muhammedanisme.
J
Janteloven: En mobbe-, en misundelseslov, passer ganske godt til danskeren. Du skal
ikke tro, du er noget.
Jungvolk: Se HitlerJugend
Jyllands Posten: Dagblad af mange benævnt Jyllandspestem
K
Koncentrationslejr: KZ-lejr; interneringslejr for civilpersoner, der anses for at være modstandere af magthavernes politik. Anvendt af spanierne under krigen mod Cuba i 1890erne
og af briterne under Boerkrigen; men først under Hitlers styre oprettedes et formeligt
koncentrationslejrsystem i Tyskland. I de første tyske koncentrationslejre anbragtes
regimets politiske modstandere. Efter krigsudbruddet 1939 voksede lejrenes antal, idet
183
Steder – organisationer – ordforklaring
hundredtusinder af modstandere fra de besatte lande samt krigsfanger anbragtes i lejre.
Mange af disse tjente som arbejdslejre; f.eks. var rustningsindustrien fra 1942 for en stor
del afhængig af lejrenes arbejdsindsats. Behandlingen af slavearbejderne var grusom. I
de besatte lande, især i Polen, oprettedes ligeledes koncentrationslejre; her var formålet
udryddelse af mennesker, især jøder, og alene i Auschwitz myrdedes ca. 4 mill. mennesker.
Tallet på myrdede i tyske koncentrationslejre anslås til 7 mill. Den danske Frøslevlejr og
Grini i Norge tjente som gennemgangslejre til lejrene i Tyskland. I Sovjetunionen fandtes
i Stalins tid tvangslejre, Gulagg Lejren i Sibirien er mest berygtede.
KZ-syndrom: Koncentrationslejr syndrom. Har en person været udsat for påvirkninger
som tortur, ulykker osv. kan det udarte i symptomer, der kan være noget forskellige fra
person til person. Da syndromet oftest er invaliderende, tilbyder man i dag krisehjælp.
Generelt kan om syndromet udtales, at det medfører nedsat hukommelse, som minder om
senilitet eller demens. Nedsat koncentrationsevne. Rastløshed og mangelfuld selvkontrol.
Søvnløshed og mareridt. Man vågner badet i sved. På min cykeltur i Portugal gik jeg i
biografen og i filmen var en voldsscene med vand og blod, der flyder. Jeg blev så syg, at
jeg forlod biografen, gik ind på restaurant og bad dem tilkalde en ambulance. Lige efter
krigen havde jeg haft en tilsvarende oplevelse ved en Hitchcockfilm, hvor kvinde stikkes
ned med kniv i brusekabine. Lægen på hospitalet kendte fænomenet fra soldater, der
havde deltaget i krigen i Angola og tilbød mig at blive på hospitalet, til jeg havde genvundet
min selvkontrol. Mange år efter krigen omtalte en kammerat en episode, som jeg havde
fortrængt, men som jeg, efterhånden som han berettede, kunne nikke genkendende til.
At episoden kom op til overfladen har forbedret mit helbred. Umotiveret og helt uden
påviselig grund kan jeg stadig bryde ud i stille gråd f.eks. ved sammenkomster, hvor jeg
i øvrigt befinder mig udmærket.
Kapo: Kameradschafts-Polizei; i nazistiske koncentrationslejre en fange, der havde en
vis politimyndighed over sine medfanger og ofte misbrugte den groft. Var i almindelighed
yderst forhadt og foragtet af medfangerne.
Katyn: Landsby V for Smolensk, Hviderusland, hvor tyskerne 1943 hævdede at have
fundet ligene af flere tusinde polske officerer, der skulle være henrettet af russerne. Den
polske eksilregering i London savnede oplysninger om de fleste af de officerer, der var
kommet i russisk fangenskab efter Polens deling 1939, og krævede en undersøgelse ved
Røde Kors. Det blev afslået af Sovjetunionen, der afbrød den diplomatiske forbindelse
med eksilregeringen og påstod, at tyskerne selv havde begået mordene efter at have
erobret det område, hvori fangelejrene lå. I Vesten konstaterede man efter krigen, at
Sovjetunionen var ansvarlig, og 1990 indrømmede denne, at Katyn og andre massakrer
på i alt 15.131 polske befalingsmænd blev udført på Stalins ordre.
Killing Field: Cambodjas hovedstad Phom Phen har en mark, hvor titusinder blev henret-
184
Steder – organisationer – ordforklaring
tet. På pladsen ligger stadig pyramider af kranier og skeletdele som vidnesbyrd.
Kollektiv: Kollektiv straf er et almindeligt terrormiddel, som især bruges indenfor militære
enheder. Begår en person en fejl eller forbryder sig mod systemet, straffes hele enheden,
derved forsøger man at få enhedens menige medlemmer til at holde indbyrdes justits.
Nazisterne kunne stille en landsbys mandlige beboere op på række og geled for at nedskyde f. eksempel hveranden borger for øjnene af koner og børn.
Eksempler: Oradour sur Glane Landsby i Sydfrankrig. Indbyggerne (642 personer) blev
myrdet, byen brændt ned og sprængt. 3 personer overlevede. Massakren fandt sted d. 10.
juni 1944, 4 dage efter de allieredes invasion i Frankrig. En SS enhed foretog massakren,
som grund er flere forskellige forklaringer, bl.a. at SS kørte forkert, at de tog fejl af to byer
med næsten enslydende navne. Sandsynligvis har nazisternes motiv været ved denne
terror at skræmme befolkningen til at afholde sig fra opstand. Indbyggerne blev drevet
ind i kriken et maskingevær blev stillet op og mejede dem ned, bensin blev smidt ind og
antændt. De tre overlevende kastede sig ned og blev dækket af lig og det udstrømmende
blod. En blev rablende sindssyg. Efter krigen blev ført retssager, en af forbryderne blev
henrettet, resten slap med fængselsstraffe. Byens nulevende borgere havde modtaget
flere hædersbevisninger fra den franske stat, men returnerede dem.I 1999 besøgte jeg
ruinerne og mindesmærkerne, der nu er nationalt mindesmærke og kunne ikke undgå at
bemærke, hvorledes man forsøgte at bevare ruinerne som den skamstøtte over nazistiske
forbrydelser og de mange især ældre som med børnebørnene i hånd detaljeret forklarede
børnene om denne misgerning.
Konfession: Bekendelse - trosbekendelse
KOPA: Kommunistiske Partisaner; 1942-43; navnændring til BOPA.
Kulmdorf: Koncentrationslejr
L
Lidice: Kollektiv straf Efter mordet på Heydric beskyldte tyskerne indbyggerne i byen Lice,
der ligger ca 30 km uden for Pragh i daværende Tjekko-Slovakiet for at have huset tjekkiske faldskærmsfolk, som skulle være kastet ned fra engelsk fly. Nazisterne samlede alle
mænd på byens torv og mejede dem ned. Kvinder og børn blev sendt til Koncentrationslejr,
kun få overlevede. Børn er siden sporet til tyske hjem, som havde adopteret dem.
Lobbyisme: Lobby betyder korridor. Altså korridorpolitik. Kapitalstærke firmaer har professionelle folk, der på forskellig vis påvirker politikere og andre, der har indflydelse på
beslutningsprocessen.
Korruption - bestikkelse følger tæt i kølvandet på aktiviten.
185
Steder – organisationer – ordforklaring
Lydighedsnægtelse: straffen herfor er som ved mytteri. Kort proces
M
Majdanek: Koncentrationslejr i Polen
Memel: Koncentrationslejr. I området ved Neuengamme blev fangerne udkommanderet
til at grave pansergrave. I tyndt tøj, uden mad stod de i vand og gravede i vinterkulden.
På gravpladserne i Mindelunden ligger grav ved grav, dødsdagene er alle indenfor få
vintermåneder.
Mindelunden i Ryvangen: Begravelsesplads i det nordlige København for danske modstandsfolk, der omkom under frihedskampen 1940-45. Stedet blev af den tyske besættelsesmagt brugt til henrettelser, og i maj 1945 fandt man her ligene af 202 danske, henrettet
af tyskerne. 106 af disse blev ved en højtidelighed 29. august 1945 bisat i Mindelunden;
men de øvrige 96 blev begravet andetsteds. Desuden rummer Mindelunden en afdeling
med 31 grave for ofre fra tyske koncentrationslejre samt en mindevæg med 151 navne
på frihedskæmpere med ukendt gravsted.
Morakker : Spytslikker – fedterøv osv. Skældsord for en person, der knokler uden hensyn
til arbejdskammerater.
Mühlberg: Koncentrationslejr
N
Neuengamme: Koncentrationslejr, 22 km SØ for Hamburg. Oprettedes 1940 i et fugtigt
og usundt terræn som en såkaldt politifangelejr (Polizeigefangenenlager), men ændredes
i slutningen af 2. Verdenskrig til en gennemgangslejr (Durchgangslager), hvorfra fanger
fordeltes til andre koncentrationslejre og udekommandoer. Fra 1940 indtil lejrens rømning 1945 rummede den ca. 130.000 fanger, hvoraf mange arbejdede på konstruktion af
hemmelige våben. I alt 6.083 danskere, bl.a. fra september 1944 også danske politifolk,
deporteredes til Neuengamme, og heraf satte 585 livet til. På initiativ af Folke Bernadotte
førtes i april 1945 størstedelen af de til tyske lejre deporterede danskere og nordmænd
til Neuengamme, hvorfra 4.200 danskere og nordmænd i samme måned af en svensk
Røde Kors-ekspedition flyttedes til Sverige. De øvrige fanger befriedes af britiske tropper
maj 1945. På lejrens område indviedes 1965 en mindepark for nazismens ofre, og med
støtte fra Hamburgs senat skabtes siden et museum, åbnet 1981.
O
Oradour-sur-Glane: (se kollektiv straf) landsby nær Limoges i Centralfrankrig. Blev 10.
juni 1944 tilintetgjort af SS-tropper som hævn for den franske modstandsbevægelses
virksomhed. 634 personer blev myrdet, fortrinsvis kvinder og børn, der indebrændtes i
186
Steder – organisationer – ordforklaring
kirken.
Oranienburg: Koncentrationslejr ved Berlin.
P
Pnom-Penh: Hovedstad i Kampuchea (Cambodja), SØ-Asien, 300 km fra floden Mekongs
munding og ved sammenløbet af floderne Mekong og Tonle Sap; ca. 800.000 indb. Byen
er traditionelt et centrum for handel med bomuld og præges i øvrigt af bomulds- og silkeindustri samt træforædlingsvirksomhed. Den gamle bydel med det store kongelige palads
og mange pagoder ligger mod S og de moderne, europæisk påvirkede kvarterer mod N.
Vigtig flodhavn; jernbane til Bangkok; international lufthavn i Pochentong 10 km fra PnomPenh. Grundlagt 1371, hovedstad i Khmer-riget 1434, i flere senere perioder betydningsløs; 1867 hovedstad for kong Norodom (under fransk protektorat). Khmer Rouge-styret
tvangsforflyttede 1975 de fleste af de over 2 mill. indbyggere til landdistrikterne og myrdede
næsten alle med højere uddannelse, mens hundredetusinder omkom; byen lå øde til den
vietnamesiske erobring 1979; siden delvis genbefolket og genopbygget.
Politiken: Dagblad
Printz Albrechtstrasse: SS og Gestapos hovedkvarter i Berlin, få skridt fra Førerbunkeren
og Brandenburger Tor. En udstilling i ruinerne er et besøg værd.
R
Ravensbrück: Koncentrationslejr
Rote Hilfe = Røde Hjælp. Dansk kommunistisk organisation, der hjalp tyske flygtninge.
Hjælpen bestod også i, at flygtningene fik tildelt en fattig arbejderfamilie, hvor de kunne
få et varmt måltid mad om ugen.
Rote Kapelle: Tysk modstandsorganisation samarbejdende med russisk spionagenet i
V-Europa, opbygget fra 1936. Anses for at have været meget effektivt og haft indflydelse
på Anden Verdenskrigs forløb. Blev 1942-43 rullet op af Gestapo; chefen Leopold Trepper undslap.
S
SA: Forkortelse for tysk Sturmabteilung, stormafdeling; tysk nazistisk halvmilitær organisation, oprettet 1922 til beskyttelse af partimøder. Omorganiseredes 1924-25 af Röhm;
da Hitler 1934 frygtede dets voksende indflydelse, blev Röhm og andre ledere likvideret
af Himmlers SS folk. Kendt som begrebet: „De lange knives nat“:
Sachsenhausen: Koncentrationslejr 1937-45 N for Berlin; her var 275 danskere interneret
under Anden Verdenskrig
187
Steder – organisationer – ordforklaring
Scapa Flow: bugt på sydsiden af Mainland, Orkney-øerne; vigtig flådebase under Første
og Anden Verdenskrig. 10 tyske slagskibe, 15 krydsere og 46 torpedobåde interneredes
her 1918; de sænkedes af deres egne besætninger 1919. En tysk ubåd (U47 under
kaptajnløjtnant Günther Prien) trængte 14. oktober 1939 ind i bugten og sænkede det
britiske slagskib ”Royal Oak.”
Skruebrækker: person, der arbejder under den aftalte løn eller tager et arbejde, andre
har nedlagt i en arbejdskamp. Skruebrækkere er oftest også morakkere.
Soibor: koncentrationslejr
Sorte Rigsværn fra 1918 og frem til 1933 oprettede resterne af Værnemagtens officerer
illegale terrorkorps støttet af højfinansen. Fememorderne var blot en af flere specialkorps
indenfor Det sorte Rigsværn.
SS: Schutzstaffel dvs. beskyttelsesafdeling; tysk nazistisk, sortuniformeret organisation,
1925 udskilt af SA som et særligt elitekorps. Under Himmlers ledelse fra 1929 voksede
SS’ indflydelse stærkt. Oprettede og ledede koncentrationslejrene, den første Dachau, i
marts 1933 og likviderede i 1934 SA-ledelsen (Röhm). Opretholdt et indenlandsk overvågningsnet, SD (Sicherheitsdienst), under Heydrich. Ledede under Anden Verdenskrig
den nazistiske terror i Tyskland og de tyskbesatte lande og forsøgte at udrydde jøderne
totalt (teknisk leder A. Eichmann). Særlige afdelinger var militærorganisationen Waffen
SS, der trådte i funktion 1938, og Gestapo SS, der fra 1944 overtog ledelsen af den militære efterretningstjeneste.
Stutthoff: Koncentrationslejr i Polen. Her sad mange danske kommunister, læs beretningen om deres dødsmarch.
T
Theresienstadt: Terezín; by i Tjekkiet; 3000 indb. Under Anden Verdenskrig koncentrationslejr for i alt 150.000-200.000 jøder. 1943 blev 476 danskere sendt til Theresienstadt,
hvor de 53 døde
Treblinka Koncentrationslejr
Y
Yad Vashem israelsk museum i Jerusalem, udstiller forbrydelserne mod det jødiske
folk.
188
Litteraturliste
Besættelsen 1940 – 1945. Kjersgård, Erik. 1980–81
Besættelsestid og frihedskamp 1940-45. Lundbak, Henrik; redaktion:
Karl-Johann Hemmersam,
Henrik Lundbak, Poul Vestergaard; manus og interviews:
Esben Kjeldbæk. Frihedsmuseet.
Besættelsestidens fakta Alkil, Niels (red.). Sagførerraadet 1945-1946
BOPAs kogebog. Larsen, Ejgil
Borgerlige partisaner. Larsen, Leif. 1982
D.K.P. og frihedskampen. Sabotagerapporter m.m. 1996
Danmark i Hitlers hånd. Best, Werner, Rigsbefuldmægtiget. 1989
Generalløjtnant Ebbe Gørtz. Jørgensen A.R. 1990
En sabotørs erindringer. Horwitz, Hugo og Knud Rasmussen. 1983
En studie i rødt, hvidt og blåt. Andersen, Tage Revsgård. 1981
Et skridt mod friheden. King Jr., Martin Luther. Jespersen og Pios Forlag 1964
Faldskærmsfolk. Birkelund, Peter og Dethlefsen, Henrik. 1986
Fem års kamp for friheden. Forlaget Hassing 1965-67
Flygtning 33. Madsen, Carl. Vendelkær 1974
Forræderiet mod sabotørerne. Bd. 1 af Generalens fald. Nørgaard, Erik.
Nordisk Bogforlag 1973
Fra Bjelkes Allé til Barcelona. Jørgensen, Carsten. 1986
Fredsakademiets database, Internettet: www.fredsakademiet.dk
Frit Danmarks hvidbog
Fængselsvæsenet under besættelsen I–II. Carlé, Erik. 1990
Gestapos forhørsrapport over Erik Crone
Jernbanesabotagen i Danmark. Trommer, Aage. 1971
Kamp uden Vaaben. Ehrlich, Karl, N. Lindberg og Gammelgaard Jacobsen.
Ejnar Munksgård.
Krigen før krigen. Bd. 3 af Drømmen om verdensrevolutionen. Nørgaard, Erik.
189
Litteraturliste
Bogans Forlag.
Krig og slutspil. Bd. 4 af Drømmen om verdensrevolutionen. Nørgaard, Erik.
Bogans Forlag 1986
Læge i tyske koncentrationslejre. Thygesen, Paul. 1964
Min spanske krig. Christensen Karl. 1986
Modstandsarbejde i nærbillede. Trommer, Aage. 1973
Mordet på løjtnant Skov. Bd. 3 af Generalens fald. Nørgaard, Erik.
Nordisk Bogforlag 1974
9. april, de spildte muligheders dag. Jørgensen A.R.
Proces mod politiet. Madsen, Carl. Vendelkær
Processen mod Land og Folk. Bd. 2 af Generalens fald. Nørgaard, Erik.
Nordisk Bogforlag 1973
Rejse i dødens fodspor. Frederiksen, N.O. og Jensen, P.H. Forlaget Emil
Sabotage. Brandt, Børge og Kristiansen, Knud
Sabotageorganisationen BOPA 1942–1945. Kjeldbæk, Esben. 1997
Schalburgkorpset. Pedersen, Andreas Monrad
Soldater i maksimaltøj. Jensen, Martin Evald. 1976
Spionage mod Danmark. Jørgensen, A.R. 1977
Styrtet ned. Christensen, Dan Chr. 2000
Target Cap Arcona, Schwarberg, Günther. CDR Forlag1998
Topographie des Terrors. Berlin
Truslen om krig. Bd. 2 af Drømmen om verdensrevolutionen. Nørgaard, Erik.
Bogans Forlag 1985
Tyske monopoler ville oprustning og krig. Rasmussen, Harald dr. pæd.
Okänd armé. Hoffmann, Karl Heinz og Otto Mayr-Arnold. Sverige 1959
Var det det værd? Jensen, Martin Evald. 1980
190