KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker

Transcription

KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker
Årgang 53 nr. 3
2012
september - november
Bromme - Pedersborg
KIRKEBLADET
Det drejer sig om din kirke
Læs om det på side 6
Taknemme­lig­
hedens
nødvendighed
Min ateistiske ven sagde en gang til mig:
“Anders, jeg vil egentlig gerne tro på Gud
– men jeg kan simpelthen ikke. Men når jeg
f.eks. sidder med min kæreste i hånden og
nyder en storslået solnedgang – da bobler
det i mig af taknemmelighed, og så begynder
jeg at tvivle på min egen ikke-tro, for det frustrerer mig, at jeg ikke har nogen eller noget
at rette min taknemmeligheden imod.”
Denne overraskende udmelding mindede
mig om et ofte overset aspekt af troen på
Gud: Taknemmeligheden!
Dog får vi ved høstgudstjenesterne en anledning til sige Gud tak for alt det gode, som
han sender på vores vej.
Helt konkret ser vi frugterne af Guds godhed mod os i årets høst af korn, frugt og
grøntsager, og vi bliver mindet om, at alt
hvad vi har og er, er gaver fra Gud.
Vi har fået gaverne for at vi skal glæde os
– men også for at dele dem med andre. For
delt glæde er dobbelt glæde!
Derfor indsamler vi også al den medbragte
frugt til børnehøstgudstjenesten og bager en
kæmpe tærte af den. For tilsammen kan vi
bidrage til større glæde, end vi kan gøre hver
for sig. Og af samme grund samler vi ind til
pigerne på børnehjemmet i Kherwara.
Høstgudstjenesterne bliver dermed også
et pejlemærke på Guds trofasthed. For hvis
Gud har været trofast mod os indtil nu, mon
ikke han så også vil være det fremover?
Ved at standse op og huske på Guds trofasthed i taknemmelighed, får vi også mod
og håb for fremtiden.
Kom og del glæden med andre i de flot
pyntede kirker d. 16. og 30. september kl.
10.30 i hhv. Bromme og Pedersborg.
Ved børnehøstgudstjenesten medvirker
børnekoret og efterfølgende er der frugttærte
og snobrødsbagning i sognegården.
Anders Bo Jørgensen
2
Kirkens
Korshær i
Sorø
I årtier har frivillige i Sorø gjort en stor indsats for at
indsamle midler til det vigtige arbejde, Kirkens Korshær udfører for at hjælpe misbrugere og andre, der
har svært ved at få livet til at hænge sammen.
Allerede i 1976 fik en kreds af damer med Birgitte
Jacobsen som primus motor, ideen til at afholde et
før-julemarked, som gennem årene blev en fast tilbagevendende begivenhed den sidste weekend i
november. Der var helt fra starten stor opbakning til
projektet. De første år blev Novembermarkedet afholdt i aulaen på Borgerskolen, men fra 2000 til 2007
foregik det i Borgerskolens Multisal.
Mogens og jeg kom til Sorø i starten af år 2000, og
vi overtog Sorø-kredsen og dermed også ansvaret
for Novembermarkedet. Vi var ikke særligt bekendt
med hverken Korshærs- eller ”markeds”-arbejde,
men vi blev modtaget med mere end åbne arme
af hele den store kreds af frivillige og fik så enorm
støtte, at det gik. Vi taler tit om, at det var utroligt, at
vi kunne flytte til Sorø, kun kende et par enkelte mennesker her, og på rekordtid blive accepteret og få et
så kæmpestort netværk og så mange gode venner.
Så vi gik på med krum hals og stod for Novembermarkedet i syv år. Det blev faktisk lidt af en livsstil,
og vi tænkte marked hele året rundt. Alle årene var
vi meget imponerede over det arbejde og den entusiasme, de mange frivillige lagde for dagen – og
en anseelig gruppe havde faktisk været med lige fra
starten i halvfjerdserne. Markedet voksede år for år
– og dermed også overskuddet til det gode formål.
Vi var alle sammen stolte over, at vi øgede resultatet. Det blev i de syv år – 8 markeder – til et overskud
til Kirkens Korshær på omkring 900.000 kroner. Det
var dejligt at kunne overføre et fint beløb, når markedet var slut, men en mindst lige så stor glæde var det
at være med i det sammenhold, der var blandt ca. 70
mennesker fra Sorø og omegn, som stillede deres
kræfter til rådighed og var den helt store grund til, at
resultatet blev så godt. Det var altid en fornøjelse og
berigelse at være sammen om en god og nyttig sag.
Ved markedet i 2007 måtte vi erkende, at en hel
Bed en bøn og
tænd lys for de
døde
del af os ikke havde de samme kræfter, som vi havde
haft, og det var svært at få det hele til at hænge sammen, så det blev det sidste Novembermarkedet i den
form, det havde fået. Glædeligt er det, at der er en
gruppe, som i de følgende år har ført ideen videre
og afholder en julebasar - godt nok i mindre omfang,
men med den samme ånd og glæde ved at kunne
hjælpe. Samlet set - fra starten af markeds-projektet
– og til i dag, har Sorø bidraget med mere end en
million kroner.
Til lykke til Korshæren med de 100 år – tak for det
store og gode arbejde, der bliver udført – og alt det
bedste for fremtiden.
Ulla Sørensen
Allehelgens søndag den 4. november indbydes til mindegudstjenester i Pedersborg og
Bromme kirker. Det er en gammel god tradition, som vi nødig vil have blandet sammen
med Halloween fejring i indkøbscentre og
fritidsklubber. Vi mindes de døde med taknemmelighed og ikke med gys. Stemningen
er tryg og uden præg af uhygge.
Forskellen er, at vi i kristendommen holder
os til Jesu løfte, at han i sin opstandelse er
gået forud og nu tager imod vore døde. Det er
den Jesus, som hjalp de udstødte, gav plads
til børnene og lovede røveren på korset plads
i himmerige, som rækker hånden ud mod de
døde. Derfor er vi ikke bange for døden, og vi
tror ikke, at de døde hjemsøger os.
Men vi savner dem, der ikke er her mere.
Ved mindegudstjenesterne læser vi navnene
på det forløbne års døde. I kirkens stilhed
tænker vi på og takker for dem, vi savner. Vi
tænder lys i kirken og på gravene og synger
salmer fulde af trøst og mening midt i savnet.
Sted og tid: Bromme kirke kl. 10.30, Pedersborg kirke kl. 17.00 og særligt til minde
om døde børn i Pedersborg kirke kl. 14.00.
Kirkens Korshær
bliver 100 år
Det fejrer Sorøkredsen
fredag den 5. oktober 2012 kl. 14
i Sorø Sognegård
med kaffe og lagkage til alle Kirkens
Korshærs venner
(Overskud fra kaffen går selvfølgelig til
Kirkens Korshærs arbejde).
Der vil være levende musik til
fødselsdagen af Seniororkestret Diana.
3
Babysalmesang
for børn i alderen
ca. 3 – 10
måneder.
Nyt hold starter tirsdag den 25. september kl. 10.15-11.00 i Pedersborg
Kirke
Babysalmesang er bl.a. at stimulere barnets
umiddelbare glæde ved musik og inspirere
forældrene til den særlige kontakt, som aktiv
musikudøvelse giver mulighed for.
Babysalmesangen har til hensigt at knytte
glade og varme oplevelser til salmerne og til
kirkerummet for både børn og voksne.
Babysalmesang handler ikke om at lære
babyer at synge, men det kan stimulere barnets musikalske og sansemotoriske udvikling.
Gennem bevægelser, gestik, lyde og andre
sanseoplevelser kan babysalmesang berige
børn og voksne med værdifulde redskaber til
at styrke båndet mellem dem.
Babysalmesang er ikke kun for sanglærker
og musikalske vidundere, men et tilbud til barnets nærmeste voksenkontakt, og det kræver
ingen forhåndskendskab til kirken. Det er gratis at være med. Alle kan deltage.
Yderligere information og tilmelding til organist Solveig Bjergkvist på email Bjergkvist@
stofanet.dk, tlf. 57 82 01 70. eller sms til 30
22 94 53.
44
Vil du være frivillig i
Café inTro?
I forrige nummer af kirkebladet fortalte vi, at Café
inTro knopskyder med en café i Sorøs bymidte i
løbet af efteråret. Nu er lejekontrakten underskrevet
vedr. lokaler i Absalonsgade 9 på hjørnet af
Absalonsgade og Vedelsgade – en meget synlig og
fin placering helt tæt på det trafikerede kryds og nær
busholdepladserne.
Initiativet og arbejdsgruppen bag har fået megen
positiv respons fra både kommunen og mange
forskellige mennesker, siden aviserne skrev om
projektet, og vel også fordi vi, på grund af vores
egen entusiasme, taler meget om det.
Cafeen/værestedet får så vidt muligt åbent alle
ugens hverdage og eventuelt også en hverdagsaften,
hvis vi har frivillige nok til at løfte opgaven.
Derfor:
har du lyst til og interesse i at blive en del af det
frivillige fællesskab omkring driften af det kirkelige
værested ”Cafè inTro”, skal du kontakte undertegnede
for nærmere samtale, både vedrørende faste vagter,
eller hvis du lyst til at medvirke med aktiviteter eller
specielle opgaver en gang imellem.
Der er allerede på nuværende tidspunkt mange,
som sammen med arbejdsgruppen glæder sig til at
komme i gang.
”I dag samler vi
ind til pigerne på
børnehjemmet i
Kherwara”
Man skal ikke have deltaget i mange af vore
gudstjenester for at være klar over, at Pedersborg
og Bromme sogne har påtaget sig et medansvar
for driften af det kristne pigehjem i Kherwara i
Rajasthan, Indien.
På hjemmet får fattige indiske piger mulighed
for en opvækst uden at være tvunget til at arbejde
for føden. De har tid til leg og pigeliv, men de får
Ulla Sørensen
– tlf: 57834626
– mobil: 41589559
– mail: [email protected]
Annie Bech Poulsen
– tlf: 57830534
– mobil: 27570534
– mail: [email protected]
først og fremmest mulighed for at komme i skole.
Der bor omkring 100 piger på hjemmet, og bidraget
fra Pedersborg-Bromme dækker en fjerdedel af de
samlede udgifter.
kan der være omkring 500 kr i kirkebøsserne.
Ved konfirmationer eller juleaften løber det op
i 3-4.000 kr.
• Særlige aktiviteter. I den forløbne sommer har
boderne i præstegårdshaven sankthansaften
og Lykkehjulet på Pedersborgdagen indbragt
ca 30.000 kr
• Personlige gaver med skattefradrag. Du kan
give din gave direkte til Dansk Kherwaramission, reg. nr 9570 kontonummer 0003026167.
Skriv ”Pedersborg” under meddelelser. Hvis du
samtidig angiver dit personnummer, vil beløbet
blive indberettet til Skat, og du får på denne
måde mulighed for at forhøje beløbet. Skattefradrag opnås for indbetalinger op til 14.500 kr.
Her kan du give din gave
• Indsamling i kirkerne. En almindelig søndag
5
Forsiden:
At leve er at vælge
Hvert fjerde år vælges der menighedsråd,
og i efteråret er det tid for endnu et valg.
Det sker den 13. november.
Hvordan det foregår, er der lavet meget indgående og komplicerede regler for,
f.eks. det særlige cirkulære, vi har brugt på
forsiden af dette kirkeblad. Som man kan
se, er det tung læsning med masser af jura
og meget lidt om det, som valget i virkeligheden drejer sig om – nemlig at sikre en
varm og levende kirke en fortsat strøm af
inspiration og medmenneskelighed. Det
har vi prøvet at illustrere ved at stille en
af vore rød-hvide kirker ovenpå paragrafferne.
For kirken har fyldt meget i samfundsdebatten det seneste par år - meget mere
end man skulle tro, når man hører tidens
mange forudsigelser af folkekirkens endeligt. Og det er i menighederne, det skal
diskuteres, hvordan de kommende års religiøse og moralske spørgsmål skal håndteres.
Selvfølgelig er et valg også paragraffer
og formaliteter, og dem vil der bl.a. blive
orienteret om på et fælles orienteringsmøde, som menighedsrådene i Pedersborg og Bromme holder
onsdag den 12. september
kl. 19.00
i Sognegården i Pedersborg
med mulighed for efterfølgende
opstillingsmøde.
Men som Jette Hvidtfeldt anskueliggør i
artiklen her på siden, er det væsentligste
punkt på dagsordenen et tilbud til alle, der
går ind for kristentro og næstekærlighed,
om at deltage i kirkearbejdet.
Lars Rugaard
6
Hvordan er
det at være
med i et
menighedsråd?
På en måde er det ligesom at være i andre foreningers
bestyrelse, men i menighedsrådet har man også
et ansvar for de ansatte. Det er menighedsrådets
ansvar, at graver og kirkesanger, organist og
præstesekretær har det godt på deres arbejdsplads,
at de har ordnede forhold, og at de får det, de har ret
til og krav på. Det er jo også menighedsrådet, der
vælger præsten, når der skal ansættes en ny.
Der har været talt meget om, at menighedsrødderne
har så meget administrativt arbejde...
Det er der måske også i de store sogne, men i
Pedersborg og Bromme – og især i Bromme – er der
ikke ret meget administration, og dét, der er, klares
stort set af kassereren eller af kordegnen. Så er der
det, der hviler på kontaktpersonen. Det kan være
sådan noget som at sørge for en vikar for organisten,
når organisten har ferie eller er blevet syg.
Men Kirkeministeriet har indført nogle store
ændringer i den hidtidige måde at opgøre udgifterne
på, og det har selvfølgelig i nuet skabt lidt usikkerhed
på, om det nu blev gjort rigtigt. Hvor man tidligere
sagde, at så og så mange penge bruges på løn, og at
udgifterne til at holde kirkegården er så og så store,
så opgøres det på en helt anden måde i dag. Nu skal
alle ansatte gøre deres indsats op i tid inden for de
enkelte områder. Altså, graveren skal skrive ned hvor
mange timer, der går med at vedligeholde plæner og
Når man ser det hele lidt fra oven,
fornemmer man, hvad menighedsarbejde handler om - kirken, kirkegården, sognegården og - det allervæsentligste - det samfund, som
kirken skal fungere i og betjene.
Det handler om medmennesker, og
det handler om det grønne miljø,
der er særdeles nærværende på
billedet.
hvor mange timer og minutter, der går til hækkene,
osv. Oplysningerne samles af menighedsrådet og
sendes til provstiet.
Sådan er det jo også på mange andre
arbejdspladser – at man skal føre regnskab med,
hvad man bruger sin tid til. Og det har i øvrigt primært
været de ansatte, som har haft ulejlighed af det.
Er der mange møder?
Næh, det er ikke så voldsomt, men selvfølgelig
er det lidt afhængig af, hvad man har involveret
sig i. Menighedsrådene mødes ca. seks gange om
året. Og så er der nogle møder i de udvalg, man
er med i, men det lægges nogle gange lige før
menighedsrådsmødet. Man mødes selvfølgelig
også, når man har engageret sig i et eller andet, der
skal ske – den store sankthans-fest, f. eks.
Men hvad er så glæden ved at sidde i
menighedsrådet?
At man møder nogle varme og rare mennesker,
som man kan have det sjovt og hyggeligt med. Og
at man kan være med til at lave noget, som glæder
andre. Der er jo både spændende foredragsaftener i
sognegården, koncerter og forskellige arrangementer
for børn og voksne. Og så bliver der gjort meget for,
at alle skal føle sig velkomne og inkluderet blandt
dem, der er der i forvejen.
Men det kræver vel også tid at arrangere koncerter,
møder og alt det andet?
Ja, men det hænger jo ikke på en person. Der er
mange med i arbejdet, også nogle som ikke sidder
i menighedsrådet, men som bare gerne vil hjælpe
med noget. Alle dem, som bruger en halv søndag
på at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp f. eks.
Eller dem, som laver morgenbord og te og kaffe til
sangcafeen.
Jette Hvidtfeldt
7
Salmer & tro
Efterårets musiktilbud
Lykke og gode råd
Sensommerkoncert i
Bromme Kirke søndag den
23. september kl. 19.
Koncert i Pedersborg Kirke
torsdag den 25. oktober kl.
19.30 med Vindens Vej
Bromme menighedsråd indbyder til den årlige sensommerkoncert - der denne gang byder på kendte
klassiske temaer - i slutningen af september.
De medvirkende er Freja Bro Sørensen, tværfløjte, Lars Risbo, cello og Solveig Bjergkvist, orgel.
Programmet vil bl.a. bestå af en fløjtesonate af
barokkomponisten Händel.
Der indledes med en kort gudstjeneste, og efter
koncerten byder menighedsrådet på en lille forfriskning.
Alle er velkomne.
Vindens Vej er en gruppe, der synger sange og
salmer på dansk, er inspireret af den keltiske tradition, og bl.a. spiller irsk folkemusik og numre, gruppen selv skriver.
Koncerterne er krydret med instrumentalmusik,
syng-med-numre, korte introduktioner og små historier, der belyser nogle af de spændende temaer,
som er karakteristiske for den keltiske spiritualitet.
Helene Holm Nielsen, Ken Dolva, Johan Holm
Nielsen, Ruben Engelhardt og Torsten Borbye
Nielsen medvirker med sang og på bl.a.. mandolin,
guitar, trommer og banjo.
Fyraftenskoncert i Pedersborg Kirke tirsdag den 13. november kl. 17.00
Sorø Drengekor og Pedersborg Kirkes Kor synger korsatser og fællessange til efterår og allehelgen.
Sangcafé
Torsdag den 4. oktober kl. 10: Tekst og musik
Torsdag den 1. november kl.10:Glædesstunder
I sangcaféen, der foregår i Sognegården, er fællessangen
omdrej­nings­punktet. Der synges hver gang 12-15 sange, som er
valgt ud fra dagens tema. Undervejs får de et par kommentarer med
på vejen.
Der indledes med morgensang og formiddagskaffe til 20 kr. Alle
er velkomne.
8
Der er begivenheder, der sker så ofte og så regelmæssigt, at det er svært at undre sig over, hvor enestående det i virkeligheden er. Gentagelse sløver.
Evig gentagelse sløver evigt. Godt at jorden er sat
til at snurre rundt om sig selv, så vi i løbet af 24
timer farer gennem jordelivets sol- og skyggesider.
På den måde har vi i det mindste muligheden for at
notere os solopgangens mirakel.
Et andet tilbud om frihed fra vaneglemsomhed er
salmebogens dagviser - de store kirkelige poeters
sange om de vidunderlige øjeblikke, hvor solbadet
skyller nattemørket bort for at give jord, planter og
dyr det lys og den varme, der er nødvendig for deres
eksistens.
”Nu rinder solen op i Østerlide”. ”Morgenstund har
guld i mund”. ”I østen stiger solen op”. ”Se nu stiger
solen af havets skød”. ”Den signede dag med fryd vi
ser”. ”Den mørke nat forgangen er”. Kig selv efter der er flere endnu.
Alle salmerne er mindedigte om den daglige og
dermed den allerførste skabelse. Alle er de poetiske
beskrivelser af noget enestående, som kan ses af
alle seende, der formår at få åbnet øjnene og lettet
rumpen i rette tid til at se dagbruddet - den rosenfingrede dagning, som den græske digter Homer
beskrev det måske helt op til 2.600 år før, Ingemann
så Østens sol gå frem og sprede guld på sky over
Sorø sø.
Jo, solopgangen er et evigt mirakel.
En af salmebogens ældste dagviser er Hans Christensen Sthens ”Den mørke nat forgangen er” fra
1589, dvs. kun 53 år efter, at reformationen satte
paven og pavekirken på døren. Umiddelbart var formålet at skaffe danskerne en lutheransk version af
deres elskede dagviser, som ikke længer var acceptable med deres dyrkelse af Jomfru Maria og den
tusindtallige helgenskare.
Men nr. 736 i salmebogen er langt mere end en
erstatningssalme. Den er lyrikkens og poesiens indtog i kirkesangen med en smuk fortælling om solens
livgivende virkning på den natur, skaberen har givet
os ansvaret for:
nu skinner sol over mark og kær,
de fugle de sjunge så blide.
Sthens oprindelige tekst trak forbindelsen bagud
til skabelsens seks dage, men det link har en eftertid
med afsmag for lange salmer - og måske også på
grund af følsomhed over for nutidens naturvidenskabelige kritik - slettet. Samme skæbne har heldigvis ikke ramt verset om Jesu opstandelse:
Om påskemorgen, den signede dag,
vor Herre stod op af døde,
det var os alle et godt behag,
han frelste os dermed af møde!
Sproget er tiden på visse punkter løbet fra - forgangen, sjunge, blide, signede, behag, møde - det
er ord, som bruges sjældent eller i en anden betydning. Men man oplever, at det er et sprog, der
fangede folk for 423 år siden. Der er intet af det kunstige, som findes i middelalderlige, nordeuropæiske
oversættelser af latinske tekster. Og bogen, salmen
debuterede i, blev en best-seller og genoptrykt i tusindvis af eksemplarer på trods af den komplicerede
titel: ”En liden Vandrebog: Indeholdendis atskillige
smucke Bøner oc trøstelige Sange, met nogle nyttige Lifs Regle i artige Rijm befattede”.
Jeg er sikker på, at den tids kirkegængere tog
næring af de ”artige rim” om den daglige repremiere på skabelsen og genopstandelsen og fik gode
forventninger til forløbet af den næste store kristne
begivenhed, Jesu genkomst:
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!
Lars Rugaard
9
Kontakt
Pedersborg-Bromme
Pastorat
Sognepræst, provst
Lars Poulsen (LP)
Kirkevænget 2
4180 Sorø
Tlf. 5783 0534
Træffes bedst tir.-fre. 12-13
Fax 5782 0535
Mail: [email protected]
Sogne- og ungdomspræst
Anders Bo Jørgensen (ABJ)
Tlf. 4158 6293 el. 5783 0634
Træffes bedst: tir.-fre. 11-12
i sognegården
Mail: [email protected]
Organist
Solveig Bjergkvist
Søskovvej 28
4180 Sorø
Tlf. 5782 0170
Præstesekretær
Helle Holm Christensen
Tlf. 5783 0534
Træffes tir. 13-15, tor.-fre. 10-12
Kirkebil til begge kirker
Tlf. 2844 5064
Der er flere informationer
på internetsiderne
www.pedersborg-kirke.dk
og www.bromme-kirke.dk
og på
.
Kirkebladet
udgives af menighedsrådene i
Pedersborg og Bromme
Redaktionsudvalg:
Lisbeth Grove Lundgaard,
Anker Lundgaard, Esther Hancock,
Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen,
Anders Bo Jørgensen og
Lars Rugaard (ansv.).
Tryk: Narayana Press
10
Gudstjenester
Pedersborg sogn
Graver
John Truelsen
Søholm 9
4180 Sorø
Tlf. 5783 0920
Træffes tir.-fre. 12-13
på nævnte tlf. eller
dagligt på kirkegården
Tlf. 2028 5402
Menighedsrådsformand
Morten Hansen
Rustkammervej 70
4180 Sorø
Tlf. 5783 4357
Træffes bedst 17-18
Mail: [email protected]
Bromme sogn
Graver
Niels Larsen
Tlf. 4044 7051
Træffes på alle hverdage 8-17
Kirkeværge
Torben Funck
Maglesøvej 6
4190 Munke Bjergby
Tlf. 5780 7348
Menighedsrådsformand
Lars Rugaard
Munke-Bjergbyvej 26
4190 Sorø
Tlf. 5780 6878
Mail: [email protected]
Aktivitetsgrupper m.m.
Besøgstjeneste
Koordinator Esther Hancock, tlf. 5783 4248,
mail: [email protected]
Bogsalg
- i sognegården. Gode gaver til døbte børn og voksne.
Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: [email protected]
Børnebibler
- uddeling på 4 års dåbsdag.
Koordinator: Else Janum, tlf. 5782 1832.
Børneprogram
- under gudstjenester i Pedersborg.
Koordinator Anette Pind, tlf. 5782 0182, mail: [email protected]
Café inTro og inTrosForum
- mobil ungdomscafé og samtaleforum for unge om tro og eksistens.
Information på www.cafeintro.dk
Kherwara
- pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme.
Kontakt Lisbeth Lundgaard, tlf. 4032 9342,
mail: [email protected]
Kirkebakkebil i Pedersborg
- transport af gangbesværede op til kirken.
Oldermand Mogens Henriksen. Bestilling gennem præsterne.
Netværket
- mødested for børnefamilier.
Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: [email protected]
Pedersborg kirkes børnekor
- korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester.
Korleder: Solveig Bjergkvist, tlf. 5782 0170.
Teenklubben i Pedersborg
- for nuværende og foregående års konfirmander og andre teenagere.
Kontakt Anders Bo Jørgensen, tlf. 4158 6293 el. 5783 0634.
Pedersborg
Bromme
September
2. 13. søndag efter trinitatis
10.30 LP
8. Dåbsgudstjeneste
11.00 ABJ
9. 14. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ Velkomst for
konfirmander
9.00 LP
9.00 ABJ
16. 15. søndag efter trinitatis
14.00 ABJ Familiegudstjeneste
10.30 ABJ Høstgudstjeneste
23. 16. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ
19.00 ABJ Musikgudstjeneste
30. 17. søndag efter trinitatis
10.30 LP Høstgudstjeneste
9.00 LP
7. 18. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ
9.00 ABJ
14. 19. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ
9.00 ABJ
21. 20. søndag efter trinitatis
9.00 LP
10.30 LP
28. 21. søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
Oktober
November
3. Dåbsgudstjeneste
11.00 LP
4. Allehelgensdag
14.00 LP Landsforeningen
Spædbørnsdød
10.30 ABJ + LP
17.00 ABJ + LP Uden dåb
8. Sogneaften
18.00 LP
11. 23. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ
9.00 ABJ
18. 24. søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
25. Sidste søndag i kirkeåret
10.30 ABJ
9.00 ABJ
10.30 LP
9.00 LP
December
2. 1. søndag i advent
Dette symbol viser, at der er børneprogram under en del af gudstjenesten.
Gudstjenestelisten er kun få klik væk ...
hvis du bruger en mobiltelefon, der kan læse QR koden her til
venstre. Link’et sender dig til forsiden af kirkerfnes websted,
og her står kalenderen over kirkelige aktiviteter i højre spalte
På din PC eller Mac skal du til http://bromme-kirke.dk/master.
htm eller http://pedersborg-kirke.dk/master.htm.
11
Sogneaften:
Mød et folk, der siger nej til moderne
bekvemmeligheder og teknologi
Sogneaften 8. november: En aften med
særlig appel til dem, der drømmer sig
væk fra stress, jag og computere
Mange kender sikkert billederne af de sorte
lukkede hestevogne, hvor parret bag hestetømmerne er kvinden med kjole og kyse og den
langskæggede mand med hat.
Det er de såkaldte Amish-folk, hvoraf de fleste
bor i de amerikanske stater Ohio og Pennsylvania. Hestevogn og påklædning udtrykker Amishkulturens strenge konservatisme. Man accepterer
ikke moderne teknologi og lever på mange måde
afsondret i forhold til det amerikanske samfund.
Else Marie Brinth har besøgt Amish-folkene,
og hendes fortælling om, hvad hun oplevede, er
meget værdsat.
Ved sogneaftenen fortæller hun om de godt
200.000 medlemmer af kirken og om, at antal-
let er stærkt stigende, eftersom frafaldet er meget lille og børnetallet stort. Else Marie Brinth vil
også fortælle, at Amish-folkene begrunder deres
kulturelle konservatisme med en udpræget fundamentalistisk Bibellæsning. Amish-folkene praktiserer voksendåb, er pacifister og tilhængere af
hårdt fysisk arbejde.
Sogneaftenen begynder med gudstjeneste i Pedersborg kirke kl 18.00, og fortsætter med middag i sognegården inden Else Marie Brinth i ord
og billeder indfører os i en meget fremmedartet
livsstil. Dog ikke mere fremmedartet, end at
Pedersborg sognegårds tradition for at servere
slowfood passer godt med Amish-folkenes idealer.
Aftenen inklusive middag koster 60,-. Tilmelding i Pedersborg præstegård, 5783 0534,
[email protected] senest dagen før.