KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker
Transcription
KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker
Årgang 51 nr. 3 2010 sept. - nov. Bromme - Pedersborg KIRKEBLADET En oase midt i krigen Se side 2 Ni Sorø-sogne indbyder til musikgudstjeneste Mads Granum Kvartet i Pedersborg kirke søndag den 10. oktober kl. 14. Gratis adgang Per Henriksen serverer i kantinen i Camp Bastion i Afghanistans krigshærgede Helmand-provins. Tro og omsorg - også midt i krigen Sogneaften om en af tidens store udfordringer: Torsdag den 30. september kl. 18, først i Pedersborg kirke, siden i Sognegården. Middag: 50 kr. Tilmelding til [email protected] eller tlf. 5783 0534. I foråret 2010 bestyrede Merete og Per Henriksen soldaterhjemmet i Camp Bastion i Afghanistan. Parret har tidligere været forstanderpar på danske soldaterhjem, og Per Henriksen står til daglig i spidsen for den kirkelige organisation KFUM’ soldatermission. Merete Henriksen fortæller ved sogneaftenen om at stå tidligt op om morgenen for at bage boller, men mest om at dele tro og omsorg med unge danske soldater på et farligt arbejde langt fra familie og venner. Danske soldater har været i krig i Afghanistan siden 2002, og Hærens Operative Kommando oplyser, at for tiden er ca. 750 danske soldater i landet. 2 Per og Merete Henriksen i Camp Bastion. Det er en fjern krig, men den gøres meget nærværende ved de tilbagevendende meddelelser om, at medlemmer af det danske kontingent er blevet dræbt eller såret. I følge Folketingets beslutning om at deltage i krigen er formålet at forhindre, at Afghanistan igen kan blive et fristed for terrorister - bl.a. Osama bin Ladens al-Quaida, der stod bag terrorangrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i New York. Et andet erklæret dansk formål med deltagelsen er at bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Temaet ved dette års fælles musikgudstjeneste er ny kirkemusik. Det er jazzpianisten Mads Granum, som står i spidsen for eftermiddagen, og med sig har han sin kvartet og sangerinden Laila Rong Hanna. MADS GRANUM KVARTET har eksisteret siden 2004 og har siden da givet over 100 koncerter i Danmark og Tyskland. Repertoiret er atypisk for en jazzgruppe, idet musikken ikke er hentet fra den amerikanske sangbog, men fortrinsvis fra vores egen musikalske kulturarv med salmebogen og højskolesangbogen som centrale kilder. Pianisten Mads Granum (f. 1974) spiller desuden med navne som Per Nielsen, Stig Rossen, Preben Kristensen, Alberte, Jan Glæsel, Blast Sisters, Marie Carmen Koppel med flere, og har optrådt med Sønderjyllands Symfoniorkester, Radioens Underholdningsorkester og på en række TV shows herunder Aftensshowet på DR, Pop Stars, All Stars, Showtime, m.fl. Ved siden af dette er han organist i Lindevang Kirke samt keyboardspiller på flere af de københavnske teatre. Eftermidagen afsluttes med kaffebord i Sognegården. De ni sogne, som indbyder til arrangementet, er Slaglille, Bjernede, Alsted, Fjenneslev, Lynge, Broby, Sorø, Bromme og Pedersborg. Sensommerkoncert med saxofon og orgel i Bromme Uno Duo i Bromme kirke søndag den 26. september kl. 19. Gratis adgang Der indledes med en kort gudstjeneste, og derefter er der koncert med ”Uno Duo”. Duoen består af saxofonist Anna Daub Svanholt og organist Lars Nielsen Sardemann fra Holmens Kirke. Duoen har eksisteret siden 1997 og har spillet koncerter over hele Danmark for både voksne og Anna Daub Svanholt og Lars Nielsen Sardemann børn. Denne aften vil man kunne høre iørefaldende musik af bl.a. G. P. Telemann, K. F. Abel, J. Langlais og Oskar Frederik Lindberg. Undervejs vil der blive knyttet små kommentarer til musikken. Efter koncerten bydes på en lille forfriskning. 3 Er dette et foto af Jesus Kristus? Sogneaften om et af kirkehistoriens mysterier: Torsdag den 11. november kl. 18, først i Pedersborg kirke, siden i Sognegården. Middag: 50 kr. Tilmelding til [email protected] eller tlf. 5783 0534. 4 Et specialkonstrueret kæmpe skrin i Johannes Døber domkirken i Torino indeholder et gammelt klæde. Klædet er af hør og måler 4,42 meter gange 1,14 meter. Selve skrinet skal sikre stofstykket mod tyveri, brand, forurening og skiftende luftfugtighed. Det gamle klæde er værdifuldt, for det gengiver måske to fotos af den korsfæstede Jesus Kristus - ”måske”, fordi sådan må man tolke de videnskabelige undersøgelser udført af forskere indenfor mange forskellige fagområder. I 1978 gennemgik klædet en større videnskabelig undersøgelse, og ved en gennemgribende restaureringsproces i 2002 indsamlede man yderligere viden om stofstykket, der kendes som Ligklædet fra Torino. Undersøgelser af fibre og pollen viser, at hørklædet kan være vævet af lokale materialer i Mellemøsten på Jesu tid. Klædets to ”billeder” er en mand set henholdsvis forfra og bagfra. Man må forestille sig personen lagt på det lange klæde, som derefter er foldet op over hovedet og lagt til rette, så det dækker hele kroppens overside. Personens krop har været let sammenbøjet, hvorved rygsiden er blevet længere end forsiden. Efter fotografiets opfindelse lærte man sig at tolke de to billeder som negative gengivelser af en person. Foruden denne negative aftegning af et menneske indeholder klædet blodpletter fra sår i håndleddene, piskestriber hen over ryggen, voldsomme opkradsninger i panden som fra en tornekrone osv. Altsammen overensstemmende med evangeliernes beskrivelse af den tortur, man påførte Jesus inden korsdøden og spydstikket efterfølgende. Ligklædet fra Torino kan være det klæde, man svøbte Jesus i efter nedtagelsen af korset. Jesus lå i graven fra fredag, og da disciple søndag morgen kom til graven, fandt de den tom; ligklædet lå sammenfoldet tilbage. Muligheden for, at manden på ligklædet er Jesus ”fotograferet” i opstandelsesøjeblikket, gør klædet både interessant og værdifuldt. Billedet stemmer ikke overens med de traditionelle gotiske korsbilleder af en tynd og svag mand. Ligklædets billeder gengiver en stor stærk mand med kraftige lægmuskler. Jesus arbejdede som tømrer hos sin far Josef og gik lange strækninger på Palæstinas veje. Billederne: På side 4 ses klædet, der findes i Torino. I 1532 blev klædet beskadiget ved en brand i kirken i Chambéry i Frankrig, og det, der kunne ligne en rammen om figuren, er brandspor og lapper. Klædet lå foldet sammen og blev svedet af i foldningerne. Billedet ovenover er blodspor fra rygsiden og kan være spor af piskeslag med en pisk med metalkroge. Den danske læge Niels Svensson har i mange år engageret sig i udforskningen af ligklædet, som efter en lang rejse havnede i Torino år 1578. I 2007 udgav Svensson bogen ”Det sande Ansigt. Jesus og ligklædet i Torino”. Ved sogneaftenen i Pedersborg den 11. november fortæller han om det billede, som måske er et foto af Jesus. Lars Poulsen 5 Der er saft og kraft - og hjælp at hente - i suppehønsene En dag blev der lagt en kuvert med ca. 4.800 kr. i sognegården til det indiske pigehjem All Saints Girls Hostel i Kherwara. Pengene var fra ”Suppehønsene”. ”Hønsene” er 12 kvinder, der på initiativ af Anne Madsen har dannet et netværk med det formål at støtte pigerne i Kherwara. ”Man kan ikke redde hele verden, men man kan måske være med til at skabe nogle løsninger,” siger Anne Madsen. ”Pengene går jo bl.a. til pigernes skolegang, og når pigerne lærer at læse, vil de ikke være så nemme at narre. De vil meget bedre kunne klare sig, når de forlader pigehjemmet.” Initiativtageren Anne Madsen er også på andre fronter optaget af uddannelse og af børns vilkår. Når hun ikke passer sit arbejde, er hun engageret i kommunalpolitik som formand for Sorøs Børn og Undervisningsudvalg. Men hun ønsker ikke, at der skal gøres noget væsen ud af hende. ”Jeg vil bare 6 i al stilfærdighed gøre noget,” siger hun. Netværket Suppehønsene blev stiftet, da Anne Madsen inviterede 11 veninder til en kop formiddagskaffe/te og en bolle i anledning af, at der var et år til, at hun ville fylde 50. I stedet for en buket blomster eller lignede på fødselsdagen, kunne ven inderne give et bidrag til pigehjemmet i Kherwara, ligesom hele ideen med netværket var at samle penge ind til All Saints Girls Hostel i Kherwara. De inviterede var enige om, at netværket var et godt initiativ. Til det første egentlige Suppehønsemøde blev de to volontører fra Pedersborg, Maria Bech Poulsen og Louise Lindberg, inviteret til at fortælle om deres ophold på pigehjemmet. ”Maria og Louise synliggjorde, hvor meget ’lidt’ betyder,” fortæller Anne Madsen. Og det satte yderligere skub i suppehønsene, som snart havde programsat de kommende møder med foredrag og andre aktiviteter. Det er tanken at arrangere fore- drag forår og efterår og desuden at afholde nogle andre aktiviteter ind imellem. 25 andre kvinder er blevet ”støttehøns” ved at købe et støttehønsebevis for 100 kr. Pengene er alle blevet en del af den samlede donation på ca. 4.800 kr. Men Anne Madsen var ikke tilfreds med beløbets størrelse: ”Ambitionerne var nok højere, end vi har kunnet klare. Vi har alle travlt, og egentlig skulle projektet kun have varet et år, men nu bliver vi ved, fordi det er et projekt, der giver mening.” Det betyder meget for Anne Madsen at kunne hjælpe andre til at få muligheder, fortæller hun med baggrund i sin egen families historie: ”Da min mormor – mine teenagedøtres oldemor – startede i 1. klasse, måtte hun sidde nede bagest i klasselokalet, fordi hun var polak. Hun sad der nede på bageste række i et par år, indtil hun havde lært dansk. Derefter kunne hun så gå i gang med at få lært at læse og skrive. Hendes allerhøjeste ønske var at blive syerske. Men når man var barn af roe-polakker, blev man ufaglært landarbejder ligesom sine forældre.” ”Min mor var ret skrap i skolen, men økonomien tillod ikke, at hun kunne fortsætte sin skolegang. Så min mors og min mormors ønsker for os har været, at vi skulle have en uddannelse – lige meget hvad, bare en uddannelse. Mine piger har nu frit valg på alle hylder. Dén udvikling er sket inden for et tidsrum, hvor vi alle, fire generationer, har levet. Og så mange år er der jo heller ikke gået, fra min mormor drømte om at blive sypige, og til min ældste datter, da hun var lille, erklærede, at hun ville være statsminister. Det kunne hun godt, sagde hun, for det havde hendes far selv sagt.” ”Måske tager det længere tid for pigerne i Kherwara at rykke, men nogle skal jo give dem muligheden, eller hjælpe med til at give dem muligheden,” mener Anne Madsen. ”Det betyder jo ingenting for os at give 100 kr. for at være med til et spændende møde, eller at lægge en 10’er, hver gang vi snupper en kop kaffe. Men selv lidt kan betyde meget i Kherwara.” Anne Madsen synes i det hele taget, at ”de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs”. Derfor videregiver hun gerne ideen om et netværk, der gør en forskel. Kommunalbestyrelsesmedlem Anne Madsen (A). Og hvorfor hedder netværket så ”Suppehønsene”? Jo, fordi kvinderne er over den alder, hvor de kan kaldes ”chicks” (kyllinger – eller i overført betydning unge smarte piger). Suppehøns kan godt være seje i kødet, men til gengæld er der saft og kraft i dem. Og så er de gode til at kagle. Suppehønsene mødes ikke uden, at der er spandevis af kaffe og te og kage. Masser af kage. Alle betaler for det, de drikker og spiser, ligesom de i det hele taget give et bidrag til pigerne i Kherwara. En af suppehønsene, keramiker Lilian Jensen, blev så inspireret af ideen med netværket, at hun har fremstillet en stor keramikhøne, der bruges som indsamlingsbøsse for alle mønterne. Jette Hvidtfeldt 7 ”Citater“ Christian Mejdahl, tidl. folketingsformand, i Pedersborg kirke: Hvis vi bliver væk for Gud, så søger han efter os. Han søger på navn. Og der er ikke skrivefejl i Hans kirkebog. I sidste sæson opførte kirkekoret musical’en ”Milde Moses” i Pedersborg kirke. Så er der mulighed for at komme med i kirkekoret Så starter sæsonen for Pedersborg kirkes kor, og der er mulighed for at være med i et sjovt og spændende liv med musikken, både for de, der har prøvet det, og de, der har lyst til at prøve noget nyt. Kirkekoret optager sangglade børn og unge fra 8 år og opefter, og det ledes af organist Solveig Bjergkvist. Kormedlemmerne inddeles efter alder og erfaring, så der er god mulighed for at finde et niveau, som passer til børn og unge i alderen fra 8 til 20 år. Ved sæsonstarten skal korene arbejde på en CD-indspilning med salmer, som skal bruges i forbindelse med salmesangsprojektet, som er et samarbejde mellem skoler og kirker i Sorø Kommune. Pedersborg Kirkes Kor samarbejder med ungdomskoret ved Sorø Klosterkirke. Interesserede børn og forældre er velkomne til at kontakte korleder Solveig Bjergkvist tlf. 57 82 01 70. Anders Bo Jørgensen, sognepræst, i prædiken: Sommetider er det først, når Gud er den eneste, vi har, at vi finder ud af, at Gud er den eneste, vi behøver. Ole Hartling, tidl. formand for Etisk Råd, på Nyborg Strand-mødet ”Samtaler ved skillevejen” : Jeg beder om tid, og om at jeg ikke forpasser tiden, men bruger den, mens tid er. Det er på tide, at jeg ikke glemmer tiden. Samlet af Jette Hvidtfeldt Nye sangcafé-formiddage 8 I en hyggelig atmosfære er fællessangen i højsædet i et par timer. Vi begynder med morgensang og formiddagskaffe. Herefter tager vi fat på formiddagens program. Sangene er knyttet sammen af et bestemt tema. Alle er velkomne. Der betales 10 kr. for kaffe og the. 2. september er temaet ”Jeppe Aakjær” 7. oktober er temaet ”Hvorfor synger vi dem så sjældent” 4. november er temaet ”Thorvald Aagaard og Thomas Laub” Salmer & tro Fra savannen til Sorø Jeg er vokset op i et hjem med megen sangglæde. Alle i familien sang fra morgen til aften, og vi spillede alle på et eller andet instrument. Mine forældre var korledere i flere frie forsamlinger, og vi børn fulgte med, lærte alle sangene, klemtede på vore guitarer og sang med af karsken bælg. Da min familie er fra Norge og Sverige, lærte vi også mange skandinaviske sange – åndelige, forstås – for i mit hjem sang man til Guds ære. Desuden havde jeg en meget musikalsk moster, der var ”Frelser-officer, med kyse og strengeleg”, og hende fulgte vi ofte, både i Nyhavn og i Templet, for at synge med på alle Halleluja-sangene. I 1948 drog vor familie til Afrika. Der var mine forældre missionærer de næste 54 år. En vigtig del af vor bagage var alle sangbøgerne med åndelige sange. Vi måtte ikke glemme vor barnelærdom. Mange evangeliske samfunds sange var samlet i dette lille bibliotek. Vi sang Baptisternes børnesange, Pinsevennernes vækkelsessange, KFUM/ Ks samt FDFs lejrsange. Mærkeligt nok lærte vi ikke mange danske salmer, og så vidt jeg husker, havde vi kun en meget lille salmebog med. Da den var forsynet med krøllede bogstaver, var det græsk for os, der aldrig kom så langt i de danske skoler, at vi kom til ”de krøllede”. Nu skiftede sprogene så også til Swazi og Zulu. For os, der blev ekspederet videre til kostskoler, desuden engelsk og afrikaans (boersproget). Boerne lærte mig de Calvinistiske salmer, englænderne bidrog med deres vidunderlige hymner, salmer, børnekor og skøn kirkemusik. Hovedet og hjertet fyldtes af musik. Og stadig til Guds ære, for jeg er så velsignet, at jeg har fået lov til at holde fast ved min Gudstro hele livet. I alle de 50 år, jeg har virket dels som distriktjordemoder i Afrika, dels som hjemmesygeplejerske i Danmark, har sangen fulgt mig på mine ruter. Lydbånd, radio, cd’er og mit eget trallende bidrag fyldte altid bilen og gav mig megen styrke, når træthed og bekymring satte ind. Og så var det så dejligt at kunne juble en lovsang, når solen stod op eller gik ned over den afrikanske savanne eller Sorø Sø! I 2002 måtte jeg pludselig holde op med mit daglige arbejde pga. en ulykke. Det var frygteligt. Endnu mere frygteligt blev det, da jeg i løbet af de næste to år mistede min lillesøster, mine forældre og til sidst min mand. Det var svære år, og sangen forstummede. Min hals snørede sig sammen, når jeg prøvede at synge. Jeg vidste, at Gud var der – det har jeg aldrig tvivlet på – men Han var pludselig uendelig langt borte. Så skete der noget vidunderligt. I min sorg og mit savn meldte jeg mig ind i folkekirken for at få fællesskab med andre troende. Jeg tænkte, at nu var det nok slut med sangen – i hvert fald strengekor, hornmusik, gospel og rytmer. Hvad jeg havde oplevet i folkekirker tidligere, var en kirkesanger eller et lille kor, der stod for sangen. Ofte var jeg blevet helt flov, når jeg deltog i begravelser for afdøde patienter og var den eneste i hele følget, der sang med på salmerne. Så jeg var forberedt på lidt spredt solo-sang, når jeg nu ville deltage i gudstjenesterne. Hvor blev min bekymring dog gjort til skamme! Jeg mødte en skare med-troende, der bød mig velkommen med herlig sang. Her var en flok mennesker, der slog op på første side i salmebogen og så ellers gik i gang: ”Guds menighed, syng for din skaber i løn”.... (det med ”løn” gik man helt bort fra!). Mit nye liv efter det, jeg kaldte ”mit store tab på to år”, er blevet rigt og velsignet. Jeg har fået en STOR familie, og nu foregår de fleste af mine bønner i sang. Jeg kan omsætte alle mine sindstilstande i sang: bøn om hjælp, takke-sange, lovprisningssalmer, osv. I sangen får min tro kraft og mod til at holde ud i hverdagen. At synge er for mig at leve Gud nær. Esther Hancock 9 Kontakt Gudstjenester Pedersborg-Bromme Pastorat Sognepræst, provst Lars Poulsen Kirkevænget 2 4180 Sorø Tlf. 5783 0534 Træffes bedst tir.-fre. kl. 12-13 Fax 5782 0535 E-post: [email protected] Sogne- og ungdomspræst Anders Bo Jørgensen Rustkammervej 3 4180 Sorø Tlf. 4158 6293 el. 5783 0634 Træffes bedst: ti-fr 11-12 E-post: [email protected] Organist og korleder for Pedersborg kirkes kor Solveig Bjergkvist Søskovvej 28 4180 Sorø Tlf. 5782 0170 Præstesekretær Helle Holm Christensen Tlf. 5783 0534 Træffes tir.-tor.-fre. 10-12 Kirkebil til begge kirker Tlf. 2844 5064. Der er flere informationer på internetsiderne www.pedersborg-kirke.dk og www.bromme-kirke.dk. Kirkebladet udgives af menighedsrådene i Pedersborg og Bromme Redaktionsudvalg: Lisbeth Grove Lundgaard, Anker Lundgaard, Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen, Anders Bo Jørgensen og Lars Rugaard (ansv.). Svan em æ 10 1562 Tryk: Narayana Tryk 5 rke t tryksag 4 Pedersborg sogn Graver John Truelsen Søholm 9 4180 Sorø Tlf. 5783 0920 Træffes tir.-fre. kl. 12-13 på nævnte tlf. eller dagligt på kirkegården. Tlf. 2028 5402. Menighedsrådsformand Morten Hansen Rustkammervej 70 4180 Sorø Tlf. 5783 4357 Træffes bedst kl. 17-18 E-post: [email protected] Aktivitetsgrupper m.m. Bromme sogn Graver Niels Larsen Tlf. 4044 7051 Træffes på alle hverdage Kl. 8.00 - 17.00 Kirkeværge Torben Funck Maglesøvej 6 4190 Munke Bjergby Tlf. 5780 7348 Menighedsrådsformand Povl Erik Olsen Slagelsevej 57B 4180 Sorø Tlf. 5780 6100 Netværket mødested for børnefamilier Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: [email protected] Kirkebakkebil transport af gangbesværede op til Pedesborg kirke Oldermand: Mogens Henriksen. Bestilling gennem præsterne Besøgstjeneste Koordinator: Esther Hancock, tlf. 5783 4248, mail: [email protected] Café inTro mobil ungdomscafé www.cafeintro.dk Kherwara pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme Kontaktperson: Lisbeth Grove Lundgaard, tlf. 4032 9342, mail: [email protected] Børneaktiviteter under gudstjenester i Pedersborg Koordinator: Anette Pind, tlf. 5782 0182, mail: [email protected] Børnekor Korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester. Korleder: Solveig Bjergkvist, tlf. 5782 0170 Konfiklub For nuværende og foregående års konfirmander. Leder: Anders Bo Jørgensen, tlf. 4158 6293 el. 5783 0634 Bogsalg I sognegården. Gode gaver til døbte børn og voksne. Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: [email protected] Ideer til børnegudstjenester Interesserede henvender sig til en af præsterne Uddeling af Børnebibler på 4 års dåbsdag Koordinator: Else Janum tlf. 5782 1832 Pedersborg September 5. 14. søndag efter trinitatis 10.30 Introduktionsgudstjeneste Bromme 9.00 11. Dåbsgudstjeneste 10.00 12. 15. søndag efter trinitatis 10.30 19. 16. søndag efter trinitatis 14.00 Børnenes høstgudstjeneste 10.30 Høstgudstjeneste 26. 17. søndag efter trinitatis 10.30 Høstgudstjeneste 19.00 Musikgudstjeneste 30. Sogneaften 18.00 9.00 Oktober 3. 18. søndag efter trinitatis 10.30 9.00 10. 19. søndag efter trinitatis 14.00 Musikgudstjeneste 10.30 17. 20. søndag efter trinitatis 10.30 9.00 24. 21. søndag efter trinitatis 10.30 9.00 29. Kirke og kødsovs 17.00 31. 22. søndag efter trinitatis 10.30 9.00 November 6. Dåbsgudstjeneste 7. Allehelgens dag 11.00 14.00 Landsforeningen til støtte ved spædbørns død 17.00 10.30 Uden dåb 11. Sogneaften 18.00 14. 24. søndag efter trinitatis 10.30 9.00 21. Sidste søndag i kirkeåret 10.30 9.00 28. 1. søndag i advent 10.30 9.00 December 5. 2. søndag i advent 14.00 Børnegudstjeneste 10.30 Børneaktivitet under en del af gudstjenesten Gode gaver til døbte - både til børn og voksne Pedersborg Kirkes Bogudsalg har bøger om tro og kristendom, som det ellers kan være svært at få fat på. Se udvalget, næste gang du er i Sognegården. Eller ring eller skriv til Henriette Hansen på [email protected], tlf. 5783 2205. 11 ”RUNDT TIL ALTRENE” Seks tirsdage i september, oktober og november kl. 17.00-17.55 - er der aftensang, hvor sognepræsterne med udgangspunkt i kirkernes altre vil fortælle om historien og teologien bag de meget forskellige altre i de seks kirker. Pedersborg. den 14. september: Anders Bo Jørgensen fortæller om den trefløjede altertavle fra ca. år 1475, og hvordan den tidligere blev lukket og åbnet som led i påskens gudstjenester. Alsted, den 28. september: Anders Frederiksen fortæller om de romanske kalkmalerier fra ca. år 1200 og om den tronende Kristus. Vester Broby, den 12. oktober: Kirsten Jensen Holm fortæller om Kristus som verdensdommer ud fra det kalkmaleri fra ca. år 1200, der ses bag ved kirkens alter. Lynge, den 24. oktober: Andreas Kristensen fortæller om altertavlen fra år 1630 med Troels Triers maleri fra år 1923 af den fortabtes søns tilbagekomst. Sorø, den 9. november: Kirsten Sveinbjørnsson fortæller om den himmelske og jordiske altergang med udgangspunkt i alterbilledet, der er af Abraham Wuchters fra 1654. Bromme, den 23. november: Lars Poulsen fortæller om Betlehemsstjernen i det genåbnede korvindue. Dette ”glimt fra Paradisets kyst” ses i Bromme Kirke, når man retter blikket mod Hjalte Skovgaards alterkrucifiks fra omkring år 1950.