Slides til Peter Krøjgaards oplæg

Transcription

Undersøgelser af børns hukommelse for
begivenheder
Talentakademiet, april 2013
Peter Krøjgaard, professor, ph.d.
Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning
Psykologisk Institut
Aarhus Universitet
Langtidshukommelse (Bauer, 2007)
Memory
Explicit
(declarative)
Episodic
Semantic
Implicit
(non-declarative)
Skills, procedures
Priming
Other
Autobiographical
Hvad er episodisk hukommelse?
• Evnen til at genkalde sig konkrete, selvoplevede
begivenheder eller situationer fra ens eget liv – f.eks.:
– Min første skoledag
– Juleaften i 2011
– Da jeg fulgte min datter i skole i morges
• Modsat skematiseret/generaliseret viden om episoder –
f.eks.:
– Hvordan det typisk var at gå i skole
– Mine juleaftener generelt
– Hvordan det typisk er, når jeg følger min datter i skole
1
Begrebet episodisk hukommelse
(EH) stammer fra Endel Tulving
• Tulving (1972): Episodisk hukommelse
som personligt oplevede begivenheder –
”Hvad? Hvor? Hvornår?” (i modsætning
til generel, faktuel viden – semantisk
hukommelse)
En case-historie: KC
Problemer med EH – og
fremtidsprojektioner



Motorcykel ulykke
som 30-årig (svære
skader i temporallapperne)
Intakt semantisk
hukommelse
Læderet episodisk
hukommelse
• E.T.: "Let's try the question again about
the future. What will you be doing
tomorrow?“ (There is a 15-second pause.)
• K.C. smiles faintly, then says, "I don't
know.“
• E.T.: "Do you remember the question?“
• K.C.: "About what I'll be doing
tomorrow?“
• E.T: "Yes. How would you describe your
state of mind when you try to think about
it?“ (A 5-second pause.)
• K.C.: "Blank, I guess."
Udvikling af episodisk hukommelse
Praktisk relevans?
• Basal viden om centrale aspekter af
menneskets psykologi
• Indretning af vores skolesystem
• Børn som vidner
2
Den første erindring
• Hvad er det første, du kan huske?
• Spørgsmålet giver mange
forskellige svar
”Det første, jeg
kan huske?
Tja.., bum, bum.
Jo, jeg tror det
var…..”
• Samtidig vil svarene rumme ét
tankevækkende fællestræk:
– De fleste af os vil svare ved at
fortælle om en erindring, der fandt
sted, da vi var mindst 3 år gamle
Barndomsamnesi:
Definition
• Infantil amnesi eller barndomsamnesi henviser
til det forhold, at voksne typisk har ingen eller
kun ganske få erindringer fra de første 3-4 år af
deres liv (Bauer, 2007).
Barndomsamnesi:
Termens oprindelse
”De kender sikkert alle sammen af
egen erfaring den ejendommelige
barndomsamnesi. […] Jeg mener, at
man ikke i tilstrækkelig grad har
undret sig over denne kendsgerning.”
(Freud, 1917/1972, pp. 154-155)
S. Freud (1856-1939)
3
Barndomsamnesi –
Et særdeles robust resultat
Rubin, Rahhal & Poon (1998). Memory & Cognition
Kan vi stole på resultater fra ordlisteforsøg?
• Er ordliste-erindringer pålidelige mht:
–
–
–
–
Kilde?
Indhold?
Datering?
Forskelle på begivenheder imellem Fp?
• Sample bias? (de fleste undersøgelser er udført med
psykologi-studerende)
• Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interview-præg?
Er der sample bias i studier af tidligste
erindringer?
• Næsten alle eksisterende studier af tidligste
erindringer er baseret på svar fra
universitetsstuderende
• Mistanke om to typer sample bias:
– Alder?
– Uddannelse?
Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults’ earliest memories as a function of age,
gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging
4
erindringer?
• Vha. Gallup spurgte vi 1.043 respondenter fra et
repræsentativt sample om deres tidligste erindringer
• Mage = 4,197 år (Mwomen = 3,974; Mmen = 4,428;
p<.00013)
• Højere ’alder’ for tidligste erindring end man typisk
har fundet (det typiske er 3-4 år)
• Skyldes det respondenternes alder eller uddannelse?
erindringer?
Spiller
respondenternes
alder nogen
rolle? – Nej!
(F=2.057, p>.05)
erindringer?
Spiller
uddannelse
nogen rolle for
hvor langt
man husker
tilbage? Ja!
(F = 4.40, p =
.004)
5
erindringer?
Huskes de
tidligste
erindringer lige
livagtigt på
tværs af alder?
Nej – de bliver
mere og mere
levende (!)
(F = 7.70, p
= .000004.
Kan vi stole på resultater fra ordlisteforsøg?
• Er ordliste-erindringer pålidelige mht:
–
–
–
–
Kilde?
Indhold?
Datering?
Forskelle på begivenheder imellem Fp?
• Sample bias? (de fleste undersøgelser er udført med
psykologi-studerende)
• Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interviewpræg?
Hvad nu hvis spørgsmålene har mere
interview-præg: Timeline-metoden
• Timeline-metoden (Jack et al., 2009; Tustin &
Hayne, 2010):
– Opstiller en tidslinje vha. billeder mm.
– Spørger indledningsvist større børn til specifikke
erindringer fra når børnene er fx: 10 år, 5 år, 3 år,
før 3 år, og tidligste erindring (Mage = 2.33 år)
– Forfatterne tjekkede erindringernes akkurathed –
men kunne selve metoden tænkes at være
problematisk?
6
Skaber timeline-metoden kunstigt
‘tidlige’ erindringer?
• 445 gymnasieelever (ud af 682)
• To betingelser
– TIDLIG:
• For nylig
• Da du var omkring 3 år gammel
• Den tidligste erindring
– SEN:
• For nylig
• Da du var omkring 6 år gammel
• Den tidligste erindring
Kingo, O.S:, Bohn, A., & Krøjgaard, P. (2013). Warm-up questions on early
childhood memories affect the reported age of earliest memories in late
adolescence. Memory.
Skaber timeline-metoden kunstigt
‘tidlige’ erindringer?
Age at Recent
Age at Targeted
Age at Earliest
memory:
memory (”early”
memory:
M (SD)
or ”late”):
M (SD)
F=31.38,
p<.001
M (SD)
The Early condition
The Late condition
All
17.12 (1.62)
3.29 (0.57)
2.41 (0.83)
Males
17.71 (2.25)
3.29 (0.62)
2.46 (0.86)
Females
16.92 (1.31)
3.30 (0.56)
2.39 (0.82)
All
17.08 (1.31)
6.12 (0.53)
3.16 (1.31)
Males
17.23 (1.41)
6.12 (0.53)
3.02 (1.48)
Females
17.02 (1.26)
6.10 (0.53)
3.22 (1.23)
Ja, vi skal
passe på,
hvordan vi
stiller
spørgsmålene
og om muligt
tjekke for
akkurathed
Kingo, O.S:, Bohn, A., & Krøjgaard, P. (2013). Warm-up questions on early
childhood memories affect the reported age of earliest memories in late
adolescence. Memory.
Hvorfor er barndomsamnesi interessant?
• Hvis den allertidligste udvikling er vigtig, hvorfor kan vi så
ikke huske konkrete begivenheder fra den?
• Måske kan børn under f.eks. 3 år bare ikke huske noget?
• Indtil omkring 1980 var det faktisk en udbredt opfattelse
blandt forskere:
 J. Piaget (1896-1980) teori
Ingen mentale repræsentationer før 18-24 måneder
Førskolebørn har vanskeligt ved at ordne tidsmæssige rækkefølger
 Manglede egnede metoder til at undersøge hukommelse hos
førsproglige børn
• Kun ganske få studier blev foretaget!
7
Hvorfor er barndomsamnesi interessant? Fortsat
• Forældrerapporter – den 2-årige kan godt huske:
– Sin nyligt overståede fødselsdag, eller
– Turen til zoologisk have i sidste weekend
– Men sådanne rapporter er anekdotiske
• Dagbogsstudier: Emily (2½ år gammel)
• “We bought a baby, cause, the well because, when she, well, we
thought it was for Christmas, but when we went to the s-s-store we
didn’t have our jacket on, but I saw some dolly, and I yelled at my
mother and said I want one of those dolly. So after we were finished
with the store, we went over to the dolly and she bought me one. So I
have one.” (Nelson, 1989 from Nelson, 1993, p 9, italics by author)
Hvorfor er barndomsamnesi interessant? –
Fortsat
• 1980:
– Forskningen i førskolebørns hukommelse
intensiveres (både i unikke begivenheder og i
scripts)
– Forskningen i førsproglige børns hukommelse
intensiveres
• Habituation (tilvænning)
• Operant betingnings-studier
• Forsinket imitation
Habituation (tilvænning)
Kamera
Eye tracker
Forsøgsopstilling til visuelle stimuli, Con Amores
BabyLab
Habituation:
Det forhold, at
barnets
interesse daler i
takt med
antallet af
præsentationer
af en given
stimulus
Scorerens udsyn via
kamera
8
Simple diskriminationsforsøg:
Procedure med habituation
Procedure
Hab1
Hab2
Hab3
Looking time - Habituation
40
30
20
10
0
Looking
time
Hab1 Hab2 Hab3 Hab4
Hab4
Hab-n
Test
Bemærk:
Tallene er
fiktive!
Looking time - Test
20
Rød
Blå
10
0
Test
Rovee-Colliers betingningsstudier
Carolin Rovee-Collier
”The mobile”
• 2-6 mdr.
• Procedure (3-9-3 gentages over to
dage):
 3 min u/ forbindelse (baseline)
 9 min forbundet (tilegnelse)
 3 min u/ forbindelse
(indkodningstest)
 3 min u/ forbindelse (test efter n-ugers forsinkelse)
”The mobile” - fortsat
• 3 måneder gamle børn husker
over baseline efter op til 1 uges
forsinkelse (retention)
• 6 måneder gamle børn husker
over baseline med op til 2 ugers
forsinkelse (retention)
• Fra omkring 6 måneders alderen
er ”the mobile” ikke længere
alderssvarende => NY metode:
”The Train Task” (basalt set
samme test procedure)
9
Retentionstid som funktion af alder i ”the
mobile” og ”train task”
Hvorfor er barndomsamnesi interessant? –
Fortsat
• 1980: Forskningen i førsproglige børns
hukommelse intensiveres
– Habituation (tilvænning)
– Operant betingnings-studier
– Forsinket imitation
Forsinket imitation, I
• Oprindeligt foreslået af Piaget (1952, 1962) som
et kardinaleksempel på repræsentationel
tænkning (afslutning på det sensorisk motoriske
stadie og begyndelsen af det præ-operationelle)
• I sin nuværende form blev metoden udviklet
parallelt af to forskergrupper i midten af
1980’erne
• A. Meltzoff,
• J. Mandler & P. Bauer
Jean Piaget
Andrew Meltzoff
Patricia Bauer
Jean Mandler
10
Forsinket imitation, II
”Den basale teknik involverer en voksen, der
anvender remedier til at producere et eller flere
trin i en handlingssekvens og derefter tester
barnets evne til at imitere den modellerede
sekvens.” (Bauer, 2007, p. 97, min oversættelse)
Patricia Bauer
1
2
3
4
Forsinket imitation, III: Et eksempel
Modellering:
1 ”Make a shaker”
2 ”Put in the ball”
Procedure:
(1) Baseline
(tidsbegrænset )
(2) Modellering
(3) Indkodningstest
(4) Forsinket test
3
”Cover it up”
4 ”Shake it!”
Scoring:
(1) Antal korrekte
sekvenser
(2) Antal sekvenser i den
rigtige rækkefølge
Bauer et al. (2004)
11
Imitation
Elicited imitation:
Forsinket imitation:
•
•
•
•
•
•
•
•
Baseline
Modellering
Indkodningstest
Forsinket test
Baseline
Modellering
……..
Forsinket test
Forsinket vs. Elicited imitation:
Styrker og svagheder ved anvendelse af
indkodningstest
• Styrke:
– Tilvejebringer et mål for, hvor godt sekvensen er
indlært, hvilket er vigtigt, når man efterfølgende skal
finde kilden til eventuel glemsel, der i princippet kan
skyldes problemer ved både, indkodning,
konsolidering og genkaldelse
• Svaghed:
– Ved den forsinkede test vil test-responsen allerede
som følge af indkodningstesten være øvet éen gang og
er således ikke længere en enkeltstående begivenhed
Resultater from studier med forsinket imitation*
Alder i
måneder
ved
indkodning
Retentions
periode**
Antal sekvenser,
der skal
genkaldes
6
24 t
2-3
9
5 uger (kun ca.
50% var
vellykkede)
Genkaldelse af
ordnede
rækkefølger
Forskeret
Nej
Barr, Dowden &
Hayne (1996);
Collie & Hayne
(1999)
2
< 50%
Carver & Bauer
(1999); Bauer et
al. (2001)
13
1 måned
3
>75%
Bauer et al.
(2000)
16
6 måneder
3-4
>70%
Bauer et al.
(2000)
20
12 måneder
4
>65%
Bauer et al.
(2000)
* Bemærk, at de anførte studier ikke er helt sammenlignelige
** Alle de citerede undersøgelser rapporterer genkaldelse af specifikke
sekvenser over chance-niveau.
12
Hvad har forsinket imitation af gøre med SH
(selvbiografisk hukommelse)?
SH hos voksne
Forsinket imitation
• Erindringer af
(specifikke)
begivenheder fra
ens eget liv
•
•
•
Afspejler ikke SH som sådan, men informerer os
formentlig om basale byggesten eller basale
forudsætninger for SH
Hukommelse for begivenheder og for rækkefølgen af
begivenheder
To argumenter for, at forsinket imitation trækker på
deklarativ hukommelse:
• Ægte genkaldelse (recall) – ikke blot genkendelse
(recognition) – [Hvorfor? Fordi rækkefølgen
ikke er perceptuelt cued!]
• Vedrører formentlig deklarativ hukommelse
(amnestiske voksne [jfr. K.C.] har også
problemer med forsinket imitation)
Bauer et al. (2004)
Langtidshukommelse (Bauer, 2007)
Memory
Explicit
(declarative)
Episodic
Semantic
Implicit
(non-declarative)
Skills, procedures
Priming
Other
Autobiographical
Forsinket
imitation??
Bauer et al. (2004)
Hvad ved vi om
indkodningsprocessen?
Skematisk
fremstilling af
hukommelsesprocessen:
Oplevelse
Indkodning
Konsolidering
Genkaldelse
13
Hvad ved vi om
• Viden om indkodning er, som tidligere omtalt, vigtig
mht. vores forståelse for, hvorfor noget glemmes
• Men den viden, vi fx. indhenter i en indkodningstest
ifb. forsinket imitation handler alene om
indkodningsproduktet, men siger intet om
indkodningsprocessen.
• Hvordan kunne vi blive klogere på denne proces?
Et pilotforsøg
Hvad ved vi om
• Demonstration af sekvens via en monitor
• Eye tracking af børnenes visuelle adfærd under
indkodning
• Sammenholde børnenes eye tracking med
efterfølgende hukommelse
• Hypotese: De børn, der på de kritiske
tidspunkter er opmærksomme på centrale dele
af indkodningen, vil huske bedre
14
Kan tidligere erindringer de første år genkaldes i en
eller anden form, hvis vi anvender massiv cuing?
Langtidshukommelse
Eksplicit
hukommelse
Implicit
hukommelse
Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the
soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking.
En unik mulighed:
Deltagere fra et tidligere OI studie
Typiske problemer:
 Kilde
 Indhold
 Datering
 Forskelle på begivenheder børnene
imellem
Billede fra oprindeligt studie:
Kingo & Krøjgaard (in press).
Journal of Cognition and
Development
Fordele ved nærværende materiale:
 Eksakt info om børnenes alder og dato for begivenhed
 Begivenheden var unik
 Begivenheden var meget ensartet på tværs af børn
 Videomateriale af begivenheden (massiv cuing!)
Sekvens fra det oprindelige studie:
Kingo & Krøjgaard (2012). Journal of Cognition and Development
15
Det nye studie:
Kan børnene huske, hvem der testede dem?
 Det oprindelige forsøg: N =128, Alder ved T1 = 12
måneder.
 Af de oprindelige deltog 85 børn, hvoraf vi har
resultater fra 77. Alder ved T2 = 40 måneder (range
36-44)
 Mretention = 28 måneder (range 24-32)
 25 oprindeligt testet af Osman
 25 oprindeligt testet af Peter
Mål af børnenes hukommelse
• Kunne de huske remedierne?
Eksplicit test
• Kunne de huske personen?
 Implicit og eksplicit test
• OBS: Testeren er ny!
• Og testeren ved IKKE, hvem der oprindeligt
testede børnene
Kunne de huske remedierne?
Target
Foil
16
Hvilken kasse?
Resultater:
54 % svarede korrekt (ns – ikke over
chanceniveau)
Hvilken person – implicit test:
Procedure
 Hvert barn præsenteres samtidig for:
 Den unikke originale optagelse af dette barn
(target)
 Den anden ’tester’, der tester et andet barn
(foil)
 Uden lyd, og børnene er skåret væk
 Varighed: 45 sek.
 Placering (højre/venstre) er
balanceret på tværs af børn
 Testeren er ”blind”!
Et eksempel på, hvad et barn så
17
Hvilken person – eksplicit test: Procedure
 Hver film, en ad gangen, nu med lyd
 Still billeder: ”Blev du testet af ham (peger), eller ham
(peger)?”
Resultater:
48 % korrekte svar – ns (ikke over chance niveau)
Areas of Interest (AOI) til eye tracking af de
simultane filmpræsentationer (implicit hukommelse)
•Foil
•Target
Implicitte “svar” – proportioner, samlet set
Eksperimentalgruppe:
One-sample t-test: t(49)
= 4.85, p < .0001, r =
.57.
Kontrolgruppe:
One-sample t-test: t(35)
= .98, p > .33, r = .16.
Figure 1: Levels of proportional looking to the Target
and the Foil as compared to the chance level. Error
bars +/- 1 SE.
18
Implicitte “svar” – kig på Foil over tid
Figure 2: Proportional looking to the Foil movie during the
three 15-sec segments: Time 1 < Time 2 = Time 3. Error bars
+/- 1 SE.
Konklusion:
Børnene
husker, hvem
der testede
dem, men de
ved ikke, at
de kan huske
det!
Hvordan skal vi forklare barnsdomsamnesi?
• Simpel glemsel???
• Fortrængning af infantil seksualitet??? (Freud,
1916/1966)
• Skrøbelig indkodning/konsolidering? –
temporallappernes modning (f.eks.
hippocampus) lader til at være central (e.g.,
Bauer, 2007)
• Underudviklet selv-begreb? (Howe, 2003)
• Mismatch mellem format ved indkodning og
format ved senere genkaldelse? (e.g., Neisser,
1962)
• Sproglige udvikling (Simcock & Hayne, 2002)
• Sent udviklet selvbiografisk narrativ struktur?
(Nelson & Fivush, 2004; Bohn & Berntsen,
2008)
Fem (del)forklaringer?
• Skrøbelig konsolidering
• Underudviklet selvbegreb
• Mismatch i format ved indkodning og
genkaldelse
Barndomsamnesi
• Fravær af sprog ved indkodning
• Sent udviklet selvbiografisk narrativ
struktur
19
TAK!
• Psykologisk Institut
• Center for
Selvbiografisk
Hukommelsesforskning
• Dansk
Grundforskningsfond
• MINDLab
• Dorthe Berntsen
• Osman S. Kingo
•
•
•
•
•
•
•
Søren R. Staugaard
Jonna Jelsbak Dahl
Trine Sonne
Ida Marie Lautrup
Line Kristiansen
Inger Birchall Nielsen
Forældre og børn, der
har deltaget i vores
undersøgelser
20

Slides til Peter Krøjgaards oplæg

Transcription

Similar documents

Ældrepædagogik, Susan Linke

Familiehuset - Rudersdal Kommune

NATIONALE PRISER OG BETINGELSER 2016

J. Bircherods Dagbøger G. L. Wad. 1688-91. 1883. - DIS

Manager Plus-rapport

proc sort

Udstyr til tanke og gylleanlæg

Kirkeblad nr. 2 - Fraugde Allerup og Davinde kirker

Psykiatrien er presset Flere patienter, men færre

cobas PCR Urine Sample Kit ®

14-09-09 Isobro.pptx

Kendsgerninger