Vod og vodtyper

Vod og vodtyper.
Vod var navnet på et fiskenet, som grundlæggende bestod af to lange sidearme, der ender i en pose.
Overkanten af sidearme og pose blev holdt oppe med flåd. Det var typisk korkstykker. Underkanten
blev holdt nede med vægte. Sidearmene skulle jage fiskene hen mod posen og sørge for, at der ikke
var for mange, som smuttede ved
siden af. Posen var som en åben
mund, der ”slugte” de fisk, der kom.
Voddet lå enten stille på bunden og
fiskerne skræmte fiskene hen mod
voddet, eller det blev trukket hen
over bunden. De lokale forhold bestemte, hvordan det kunne foregå.
Voddene varierede i størrelse og
form alt efter, hvordan man fiskede, og hvad man ville fange.
Den lokale vodbinder kunne som specialist udforme de vod, der var behov for.
Hvert vod havde sit navn. Det var for det meste knyttet til det område, hvor man fiskede og til den
måde, man brugte voddet på. Der kan være flere navne end de, der findes i listen.
Vodtyper med fed skrift er beskrevet mere detaljeret, fordi de har en relation til Jens Væver og til det
område, hvor han fiskede.
Landdragningsvod:
Se beskrivelse.
Strandvod:
Var et meget stort landdragningsvod, som man anvendte ved kysten i
den nordligste del af Jylland. Især i Skagens-området.
Dybsvod:
Var i princippet et strandvod, som var dybere i sidearmene. Blev i særlig
grad anvendt i det nordlige Jylland til fangst af bl.a. sild,
makrel og hornfisk.
Håndvod / Ålevod:
Er mindre end et snurrevod. I midten af voddet var der anbragt et tragtformet net, der vendte således, at det skulle forhindre ålene i at smutte
ud igen. Blev i begyndelsen i særlig grad anvendt til ålefiskeri i Limfjorden, men bredte sig efterhånden til øvrige indre farvande i Danmark.
Drivvod / Ålevod:
Voddet kunne direkte sammenlignes med håndvod/ålevod, men man
anvendte det fra et fartøj med bakkede sejl. Fartøjet drev gennem vandet og trak voddet efter sig.
Pulsvod:
Se beskrivelse.
Bøtvod:
Se beskrivelse.
Kratvod / Pælevod:
Se beskrivelse.
Snurrevod / Ankervod:
Se beskrivelse. Begge betegnelser anvendes.
Sandvod / Soppevod:
Var mindre end ålevoddet. Det blev anvendt på ganske lavt vand og hyppigst uden båd. To mand satte voddet ud og halede det til sig eller trak
det efter sig gennem det lave vand.
Hestevod:
Voddet kunne bedst sammenlignes med et lille strandvod. Det blev anvendt, hvor der var en revle tæt på kysten. Med en hest blev det ene tov
trukket ud på revlen. Inde på stranden trak en anden hest det andet tov.
Voddet blev trukket parallelt med kysten, gennem det lidt dybere vand
mellem revlen og kysten, og fangede fisk, som var kommet ind over revlen ved højvande.
Tekst og foto: Finn W. Mosegaard