Vi hænger og svinger Ved brug af klatretove anbefales

Transcription

Vi hænger og svinger Ved brug af klatretove anbefales
Vi hænger og svinger
Ved brug af klatretove anbefales det at lave knude for enden af rebet. Det giver mulighed
for hurtigt at kunne bruge tovene uanset styrke i hænder, armbøjere, bryst og
mavemuskler.
De næste øvelser kan udføres med såvel tove som ringe. Ringene er lettere at holde fast i,
især for små børn, men de fleste gymnastiksale er som regel bedre udstyrede med tove.
Læg altid sikringsmåtter i pendulområdet, især når der arbejdes med ringe, kan fingrene
smutte hvis man sveder i håndfladen.
Klatretove:
 Stå på skumklods med tovet ude i pendul, tag fat ud for øjnene og hop op på
knuden, så vil rebet svinge og man oplever en svingetur ved kun kortvarigt at
aktivere hæve-muskulaturen.
 Sving ud i rummet og kom tilbage, evt. hvor en redningsmand hjælper til med at
stoppe svinget, imens man hopper af. Det er en god parvis øvelse, makkeren kan
så også skubbe, hvis svingeren vil have mere højde. Prøv også at skubbe på
fødderne, når tovet er i længst fremme.
 Man gynger fra punkt til punkt, gerne på skumredskaber eller nedspringsmåtte,
indtil man har den fornødne rutine.
 Med 2 bænke placeret langs med tovene på tværs af svingretningen, svinges i siksak, således at man afleverer tovet bagud til den næste, for så til sidst at løbe
omkring til første tov, evt. med forhindringer eller som klatretur i ribben. Legen kan
udvides ved at transportere ærteposer med på turen (bomber).
 Svinge i 2 tove med et tov i hver hånd og afleverer tovet til den næste.
Ringe:
 Sving i en ring fra høj plint og til liggende saltoplint, idet fødderne får fæste laves en
½ drejning, så man vender front imod dybet. Husk at holde fast i ringen med begge
hænder. Denne drejning vil senere kunne bruges i forbindelse med saltospring.
 Ved stående stilling med håndfatning i øjenhøjde i tove eller ringe, kan der udføres
baglæns og forlæns rotation evt. med afsæt i fødderne. Det er en god
træningsøvelse for ryg og mavemuskler.
Der trænes forskellige figurer:
 Svalereden, hvor maven hænger nedefter og tæerne har fat i hver sin ring.
 Stubhæng, hvor benene peger lige op langs rebet.
 Strækhæng, hvor fødderne hænger baglæns rundt og ned frem foran kroppen.
Forskellige måder at bruge tove/ringe