docundervisningsmateriale til elever i udskolingen
download 
Report Transcription
undervisningsmateriale til elever i udskolingen
PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling 1 INTRODUKTION Tak for jeres henvendelse og interesse for PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt. Som inspiration og oplæg til vores kommende besøg med PsykiatriFondens Informationsbus har vi udarbejdet denne introduktionsmappe. Mappen er tænkt som inspiration til lærerne. Den indeholder bl.a. konkrete øvelser, som er udarbejdet med henblik på, at eleverne kan få indblik i og reflektere over nogle af de centrale emner, som vil blive taget op i bussen. Der følger en lærervejledning med til hver øvelse. Øvelserne er opdelt i to dele. Del 1 består af øvelser, der med fordel kan tages op forud for bussens besøg – del 2 af øvelser, som er velegnet til at arbejde videre med efter bussens besøg. Introduktionsmappen indeholder også mere detaljeret baggrundsinformation om psykiske sygdomme og problemer. Det giver jer en fleksibilitet i forhold til, hvor meget tid I ønsker at bruge på emnet. Vores erfaring viser, at det er konstruktivt for både elever og lærere at få sporet tankerne ind på de valgte temaer, inden vi ankommer. Hvis der inden vores møde skulle dukke spørgsmål op, er I meget velkomne til at kontakte os. Vi ser frem til mødet med jer. Med venlig hilsen PsykiatriFonden 2 INDHOLD Kort om PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt s. 4 Del 1: Øvelser og lærervejledninger (før bussens besøg) s. 5 Del 2: Øvelser og lærervejledninger (efter bussens besøg) s. 15 Psykiske sygdomme og problemer s. 38 Hjemmesider s. 43 Links og telefonrådgivning/service s. 44 KORT OM PSYKIATRIFONDENS BØRNE - OG 3 UNGEPROJEKT PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt er en landsdækkende informationsindsats, der har til formål at øge viden om psykiske problemer blandt børn og unge. Indsatsen skal være med til at skabe åbenhed om psykiske sygdomme og psykiske problemer og til at nedbryde den usikkerhed og berøringsangst, der stadig findes på området. Projektet skal informere, samle og benytte den eksisterende viden og erfaring på området og være med til at opbygge et permanent netværk til gavn for børn og unge, der på den ene eller anden måde bliver konfronteret med psykisk sygdom. PsykiatriFonden vil gerne synliggøre – ikke sygeliggøre – psykiske problemer. Rammerne for det normale er brede – det er naturligt at føle sorg og at være ked af det, ligesom vrede og nervøsitet hører med til det at være menneske. Men det er vigtigt at skabe åbenhed og forståelse for psykiske forhold for at undgå, at problemer vokser sig så store, at man ikke længere kan håndtere dem. Kun ved at tale åbent om psykiske problemer og sygdomme kan man nedbryde de tabuer, der ofte får folk til at fortie problemer i årevis – til stor skade for både dem selv og deres omgivelser. En vigtig del af projektet er fondens Informationsbus. Bussen er et rullende klasseværelse, et minibibliotek og et udstillingssted, som især retter sig mod folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. PsykiatriFondens Informationsbus 4 Bussen har plads til 25 elever ad gangen og giver mulighed for, at eleverne kan besøge bussen klassevis. To kvalificerede medarbejdere står for undervisningen i bussen, ligesom de er til rådighed for personlige samtaler med elever og lærere, der ønsker rådgivning eller yderligere information om psykiske problemer. Medarbejderne har alle faglig indsigt i - og erfaring med psykiatri og undervisning. Undervisningen tager udgangspunkt i dialog mellem undervisere og elever, og gennem gruppearbejde, diskussion og filmklip vil eleverne få indblik i, hvad det vil sige at være psykisk syg, og hvad det betyder for et barn at have en psykisk syg forælder. Endelig sætter undervisningen fokus på begrebet psykisk sundhed, og på hvilke handlemuligheder børn og unge med psykiske problemer har. Hvis du er interesseret i yderligere information, er du velkommen til at sende en mail til [email protected]. Følgende spørgsmål kan tages op til en fælles diskussion: HVORDAN SER JEG MIG SELV? Del 1 – før bussen kommer Lærervejledning til elevøvelse 1 Tema Hvilken sammenhæng er der imellem selvopfattelse og psykisk sundhed? Øvelse Eleverne udfylder hver især ”Hvem er jeg” skabelonen (se elevøvelse). Eleverne får et par dage forud for øvelsen besked om at interviewe venner og familie om deres syn på, hvem de er. I skabelonen ”Hvem er jeg” skriver eleverne deres venner og families beskrivelser. Eleverne skriver også, hvordan de opfatter sig selv. Med udgangspunkt i elevernes medbragte skabeloner kan du igangsætte en diskussion om, hvordan vi ser os selv vs. hvordan andre opfatter os og hvilken betydning selvopfattelsen har for vores psykiske sundhed. 5 • Hvordan stemmer vennernes og familiens beskrivelser overens med den opfattelse, I har af sig selv? • Hvad er selvopfattelse? • Er vores selvopfattelse altid den samme, eller skifter den? • Hvad skal der til for, at man har en positiv opfattelse af sig selv? • Hvordan påvirker en negativ eller en positiv selvopfattelse ens trivsel? • Hvorfor tror I, at andre nogle gange har en anden opfattelse af os, end vi selv har? Formål Hensigten er at få eleverne til at reflektere over selvopfattelsens betydning for, hvordan man har det med sig selv. Samtidig kan øvelsen være et afsæt til en diskussion om, hvad der påvirker vores selvopfattelse. S HVORDAN SER JEG MIG SELV? Del 1 – før bussen kommer Elevøvelse 1 I skal hver især udfylde skabelonen ”Hvem er jeg”. I feltet ”Mig selv” starter I med at skrive, hvordan I opfatter jer selv. Det kan f.eks. handler om jeres værdier, karaktertræk, hvad der gør jer glade mm. De andre felter skal udfyldes af venner og familie. I bestemmer selv, hvem I vil have til at udfylde de øvrige felter. Skriv i feltet, hvem der har beskrevet jer. 6 ”Hvem er jeg” Min egen beskrivelse HVAD ER LYKKE? Del 1 – før bussen kommer Lærervejledning til elevøvelse 2 Tema Hvad er lykke, og hvilken betydning har den for vores psykiske sundhed? Øvelse Klassen deles ind i grupper, som brainstormer over, hvad de forbinder med lykke. Som opsamling på denne del, kan du benytte dig af en struktur, hvor hver gruppe stiller sig i en række ca. 2 meter fra et flipoverark. På lærerens signal løber gruppemedlem 1 op til arket med den fælles gruppepen og skriver første idé eller svar. Gruppemedlem 1 løber tilbage, giver gruppepennen videre til gruppemedlem 2 og stiller sig bagerst i rækken. Gruppemedlem 2 løber op til arket og skriver sit svar/sin idé. Stafetten fortsætter indtil x antal minutter er gået, eller alle har skrevet, hvad de ville. Bagefter fremlægger hver gruppe sit færdigskrevede flipoverark. I nye grupper skiftes eleverne til at beskrive en af de lykkeligste dage, de har haft. Eleverne kan også beskrive, hvordan den lykkeligste dag kunne se ud. Eleverne skal begrunde deres valg og fremlægge det for hinanden. Følgende spørgsmål kan tages op: • • • • • • • • • Hvad er lykke? Er lykke ens for alle? Er der forskel på, hvad drenge og piger forbinder med lykke? Er lykken altid den samme eller skifter den? Hvem har betydning for, om man er lykkelig? En selv eller andre? Kender I nogen, som er lykkelige hele tiden? Hvilke slags mennesker er de lykkeligste? Hvor ofte synes I, man skal føle sig lykkelig for at have det godt? Hvorfra kommer jeres forestillinger om, hvad lykke er? Formål Hensigten med øvelsen er at gøre eleverne bevidste om deres tanker om lykke og give dem mulighed for at reflektere over forskellige former for lykke. Samtidig skal øvelsen få eleverne til at reflektere over, hvad der påvirker deres forståelse af, hvad lykke er. Du kan opsummere gruppernes forskellige svar på tavlen. HVAD ER LYKKE? S Y K I A T R I F O N D E N 7 S B Ø R N 7 Del 1 – før bussen kommer Elevøvelse 2 Del 1: Hvad er lykke? I grupper, som jeres lærer har inddelt jer i, brainstormer I over, hvad I mener, lykke er. Skriv evt. jeres stikord ned. Som opsamling på denne del kan I lave en stafet, hvor I skal samarbejde om at skrive alle de stikord ned, som I har snakket om. Del 2: Min lykkeligste dag I nye grupper skal I fortælle om en af de lykkeligste dage, I har 8 haft eller hvordan verdens lykkeligste dag kunne se ud. I skiftes til at fortælle. De, der lytter, må gerne stille nysgerrige og uddybende spørgsmål. Det handler for lytterne om at forstå, hvad lykke er for lige præcis den, der fortæller. Samtidig kan lytternes spørgsmål også hjælpe fortælleren til at forstå, hvad han eller hun lige præcis forstår ved lykke. Når alle har fortalt om deres lykkeligste dag, diskuterer i sammen, hvad lykke er. SAMMENHÆNGEN MELLEM VORES TANKER, FØLELSER OG HANDLINGER DEL 1 – før bussen kommer Lærervejledning til elevøvelse 3 • Hvordan påvirker positive tanker vores psykiske sundhed? Tema Hvordan henholdsvis negative og positive tanker påvirker vores følelser og handlinger. Formål Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan vores tanker hænger sammen med vores følelser og adfærd. De skal reflektere over, hvordan vores tanke- og følelsesliv påvirker vores psykiske sundhed og sårbarhed. Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe laver en liste over negative og positive tanker. Eksempel på en negativ tanke: Jeg bliver aldrig til noget. Eksempel på en positiv tanke: Jeg er god nok, som jeg er. Når grupperne har lavet en liste over negative og positive tanker, skal de koble en eller flere følelser på tankerne. Eksempel 1: Jeg bliver aldrig til noget – nedtrykt/sur. Eksempel 2: Jeg er god nok, som jeg er – tilfreds/glad Grupperne skal herefter koble en handling på tanken og følelsen. Eksempel 1: Jeg bliver aldrig til noget – nedtrykt/sur – giver op. Eksempel 2: Jeg er god nok, som jeg er – tilfreds/glad – jeg gør det, jeg har lyst til. Bagefter kan I sammen snakke om: • Hvad kan man selv gøre for at have positive tanker? • Hvad kan andre gøre for, at vi har negative tanker? • Hvornår kan man have negative tanker? • Hvordan påvirker negative tanker vores psykiske sundhed? 9 SAMMENHÆNGEN MELLEM VORES TANKER, FØLELSER OG HANDLINGER DEL 1 – før bussen kommer Elevøvelse 3 Positive tanker Følelser Handlinger I grupper skal I finde sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger. Jeg bliver til noget Tilfreds/glad Jeg gør det, jeg har lyst til Negative tanker Følelser Handlinger Jeg bliver aldrig til noget Nedtrykt/sur Giver op 10 HVILKE FORDOMME HAR VI OM MENNESKER, DER ER RAMT AF PSYSKISK SYGDOM? DEL 1 – før bussen kommer Lærervejledning til elevøvelse 4 Tema Hvilke fordomme har vi om psykiske sygdomme og hvordan fremstilles psykiske sygdomme i f.eks. medierne, blandt skolekammerater og voksne? Øvelse Som opvarmning til øvelsen kan klassen i fællesskab starte med en fordomsleg, hvor de slipper fordomme om særlige grupper af mennesker løs. Slut til sidst af med at lade eleverne slippe deres fordomme løs om mennesker med psykisk sygdom. Forslag til grupper: • Piger • Drenge • Gamle • Unge • Homoseksuelle • Mennesker ramt af psykisk sygdom Efterfølgende snakker I om, hvorvidt der er hold i fordommene. Få eleverne til at begrunde deres svar. Eleverne skal herefter arbejde videre med de fordomme, mange har om mennesker ramt af psykisk sygdom. Lad eleverne tegne, skrive historier, finde 11 fotografier fra aviser, blade, lave et kort teaterstykke eller lignende om emnet ’psykisk sygdom’. Hver gruppe skal fremlægge deres materiale for resten af klassen. På baggrund af materialet skal eleverne i fællesskab diskutere, hvor deres forestillinger om psykisk sygdom kommer fra, og hvordan psykisk sygdom bliver fremstillet af medier, venner, voksne mm. Forslag til diskussionsspørgsmål: • Hvor kommer fordomme fra? (Fra venner, familie, bekendte, TV-avisen, TV-serier, film, internettet, bøger, personligt kendskab?) • Hvordan tror I, det er at være ramt af psykisk sygdom? Stemmer det overens med de fordomme, I kender? • Hvad kan det problematiske ved fordomme være? • Hvad bruger vi fordomme til? • Hvordan kan man vide, om en fordom har hold i virkeligheden? • Hvordan påvirker fordomme vores syn på mennesker ramt af psykisk sygdom? • Hvordan påvirker medierne vores syn på mennesker ramt af psykisk sygdom? Formål Øvelsen skal bevidstgøre eleverne om, hvilke fordomme de har om psykisk sygdom, og hvilken betydning bl.a. mediernes dækning af psykisk sygdom har for vores opfattelse af mennesker, der er ramt af psykiske sygdomme. HVILKE FORDOMME HAR VI OM MENNESKER, DER ER RAMT AF PSYSKISKE SYGDOM? Del 1 – før bussen kommer Elevøvelse 4 Start øvelsen med en fælles fordomsleg, hvor I slipper alle jeres fordomme løs om forskellige grupper af mennesker, herunder mennesker ramt af psykisk sygdom. I grupper skal I illustrere de fordomme, I har eller kender til om mennesker med psykisk sygdom. Det skal I gøre ved enten at lave en planche, tegne, finde billeder, lave et kort teaterstykke eller på en helt anden måde fortælle, hvilke fordomme I selv har eller kender til om mennesker ramt af psykisk sygdom. I skal vise jeres fremstilling frem i klassen. Til sidst diskuterer I sammen i klassen, hvor fordomme om mennesker ramt af psykisk sygdom kommer fra, og hvordan psykisk sygdom bliver fremstillet bl.a. i medierne, blandt venner og voksne. 12 HVORDAN FINDER MAN HJÆLP?P S Y K I A T R I F O Del 1 – før bussen kommer Lærervejledning til elevøvelse 5 Tema Hvilke handlemuligheder findes der i forhold til psykisk sygdom og mistrivsel? Øvelse Klassen deles op i grupper. Hver gruppe får til opgave at søge viden om: 1) Symptomerne på en bestemt psykisk sygdom. 2) Hvor kan man få professionel hjælp til behandling af den psykiske sygdom. 3) Hvordan man kan få professionel hjælp til behandling af den psykiske sygdom. Eksempelvis kan én gruppe søge viden om symptomer og behandling af anoreksi, en anden om depression og en tredje om socialfobi. Eleverne må bruge alle tilgængelige hjælpemidler, som f.eks. telefon, internet, bibliotek osv. Grupperne skal komme frem til symptomer og konkrete forslag til, hvor og hvordan man kan søge hjælp. Gruppernes arbejde kan efterfølgende fremlægges for resten af klassen. Grupperne kan evt. lave små plancher, som efterfølgende kan hænge i klassen. 13 Formål Øvelsen skal give eleverne indsigt i symptomer på psykisk sygdom samt hvor og hvordan de kan få hjælp, hvis de selv eller nogen i deres nærmiljø oplever psykisk sygdom. HVORDAN FINDER MAN HJÆLP? Del 1 – før bussen kommer Elevøvelse 5 I grupper skal I arbejde med én bestemt psykisk sygdom. Jeres lærer fortæller, hvilken psykisk sygdom, I skal arbejde med. Hver gruppe skal I undersøge, hvilke symptomer, der kendetegner den psykiske sygdom. I skal samtidig prøve at undersøge, hvilke tanker og følelser, man kan have, hvis man har fået den psykiske sygdom. Bagefter skal I undersøge, hvordan den psykiske sygdom kan behandles. I skal altså undersøge hvilke professionelle hjælpemuligheder, der findes. I kan bl.a. benytte jer af internet, bibliotek eller ringe til forskellige foreninger/telefonlinjer. Gruppearbejdet skal afsluttes med, at I lave et produkt, der fortæller om både symptomer og hjælpemuligheder. Afslutningsvis skal I fremlægge jeres arbejde og produkt for resten af klassen. 14 ER DET GODT AT VÆRE ANDERLEDES? Del 2 – efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 1 Tema Hvad tænker vi om det at være anderledes? Øvelse Lad eleverne starte med at brainstorme over, hvad de synes det at være anderledes handler om – positivt såvel som negativt. Du kan benytte dig af en struktur, hvor eleverne i grupper á fire skiftes til at skrive deres tanker ned på et fælles ark. Hver gang én skriver på arket, siger vedkommende det samtidig højt, så alle hele tiden kan følge med. Gruppen kan hjælpe hinanden med idéer. Du kan give strukturen et ekstra skub ved at lade grupperne nedfælde så mange svar som muligt, inden for en given tidsramme. Grupperne kan skiftes til at fremlægge deres færdigskrevne ark. Herefter kan I snakke om, hvilke forståelser der knytter sig til det at være anderledes. I kan enten gøre det i en fælles diskussion eller I kan benytte jer af strukturen ’team-interview’, hvor klassen deles ind i teams. I hvert team rejser et team-medlem sig og de andre i teamet interviewer ham/hende. Efter et bestemt tidsrum sætter den interviewede sig ned, og de andre takker for hans svar og fortæller måske, hvad de lærte af den interviewede. Efter tur rejser de andre team-medlemmer sig og bliver interviewet. 15 Det er muligt at inddrage følgende spørgsmål: • • • • • • • • • • • • • • • Hvordan er piger anderledes fra drenge? Hvordan er piger og drenge også ens? Hvordan er børn forskellige fra voksne? Hvordan er børn og voksne også ens? Hvordan er homoseksuelle forskellige fra heteroseksuelle? Hvordan er homoseksuelle og heteroseksuelle også ens? Hvordan er muslimsk væremåde forskellig fra kristen væremåde? Hvordan er muslimsk væremåde og kristen væremåde også ens? Hvordan er mennesker ramt af psykisk sygdom forskellige fra mennesker, der er raske? Hvordan er mennesker med og uden psykisk sygdom også ens? Har I selv prøvet at føle jer anderledes? Hvordan var det? Synes I, at det er positivt eller negativt at være anderledes? Hvorfor? Hvornår føles det positivt at være anderledes? Hvornår føles det negativt at være anderledes? Hvem afgør, om det er positivt eller negativt at være anderledes? (En selv, ens venner, familie eller nogle man ikke kender?) Formål Øvelsen er rettet mod at afdække de fordomme, der ofte knytter sig til det at være anderledes og give eleverne en forståelse af, at vi alle kan opleve at være anderledes og at vi også kan have ligheder med dem, vi synes, vi er anderledes fra. Formålet er at få eleverne til at reflektere over nuancer i forhold til det at være anderledes. Det kan både opleves som positivt, negativt og være kontekstafhængigt. Samtidig skal eleverne gøres bevidste om sammenhængen mellem vores opfattelse af at være anderledes og vores opfattelse af mennesker med psykisk sygdom. 16 ER DET GODT AT VÆRE ANDERLEDES? Del 2 – efter bussens besøg Elevøvelse 1 I grupper laver I en brainstorm over, hvad I forbinder med at være anderledes. Positivt såvel som negativt. Brainstormen kan foregå ved en særlig struktur, hvor I på skift skriver jeres tanker ned på et fælles ark. I må gerne hjælpe hinanden, hvis en går i stå. I skal efter x antal minutter stoppe brainstormen og fremlægge jeres færdigskrevne ark for de andre grupper. Bagefter skal I snakke om hvilke forståelser, der knytter sig til det at være anderledes. I kan enten gøre det i en fælles diskussion eller ved at benytte jer af en team-interview-struktur, hvor I skiftes til at rejse jer og blive interviewet af resten af teamet. Efter hvert interview er det vigtigt, at teammedlemmerne takker for svarene og måske fortæller, hvad de har lært af den interviewede. 17 HVORDAN FORTÆLLER MAN OM NOGET SVÆRT? Del 2 – efter bussen besøg Lærervejledning til elevøvelse 2 Tema Hvordan fortæller man om noget, der er svært? Og hvordan beder man andre om hjælp? Øvelse Klassen deles op i et drenge- og pigepanel. Læreren læser fiktive breve op (se elevøvelse), som handler om, hvordan man kan få sagt noget, der er svært eller bede andre om hjælp. De to paneler diskuterer deres svar/råd og fremlægger dem. Bagefter kan I sammen snakke om: • Var der forskel på drengenes og pigernes råd? • Er der forskel på, hvordan piger og drenge håndterer noget svært? • Hvorfor kan det være svært at bede andre om hjælp, eller fortælle om noget svært? • Hvad skal der til for, at man har lyst til at dele noget vigtigt med en anden? Hvilke egenskaber skal personen have? • Hvilken forskel gør det at dele noget svært med nogen, frem for at gå med det alene? 18 Formål Øvelsen skal være med til at udvikle elevernes handlekompetencer i forhold til at fortælle og lytte til andre, der fortæller om noget svært. Øvelsen har også til hensigt at lade eleverne sparre med hinanden. HVORDAN FORTÆLLER MAN OM NOGET SVÆRT? Del 2 – efter bussens besøg Elevøvelse 2 I denne øvelse skal I dele jer op i et pige- og drengepanel. Jeres lærer læser et fiktivt brev op, som handler om et dilemma, en ung pige eller dreng oplever i forbindelse med at skulle fortælle om noget svært. I pige- og drengepanelet skal I snakke om det fiktive brev og komme med forslag til, hvordan man kan fortælle andre om noget svært eller bede andre om hjælp. Hvert panel fremlægger sine svar. Kære panel, Jeg har de sidste tre måneder været rigtig ked af det. Jeg bliver også tit sur. Det er som om, min lunte er blevet kortere. Når jeg kommer hjem fra skole, går jeg direkte ind på mit værelse. Jeg vil helst være alene, fordi jeg ikke vil have, at mine forældre skal blande sig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan. Samtidig gad jeg godt, at mine forældre vidste, hvordan jeg har det. Men jeg gider ikke, at de skal blive alt for pusse-nusse eller blive kede af det. Hvordan fortæller jeg dem om, hvordan jeg har det, uden at gøre dem kede af det eller bekymrede? Kære panel, Min veninde taler meget om mad og om hvor mange kalorier og fedt, der er i maden. Jeg synes, at hun tænker for meget på det. Hun har også tabt sig på det sidste. Jeg har sagt til hende, at jeg synes, at hun er alt for meget optaget af at være slank, men hun ignorerer det, jeg siger. Jeg har lyst til at fortælle hende, at jeg er 19 bekymret for hende og ikke synes, at det er normalt at gå så meget op i mad og kalorier, men jeg er bange for, hvordan hun vil reagere. Og jeg ved ikke helt, om hun har et problem eller ej. Hvordan kan jeg snakke med hende? Kære panel, Jeg har i et års tid gået sammen med nogle drenge uden for skolen. Engang imellem ryger vi hash, så bliver jeg på en måde afslappet. Men det er også blevet svært at passe skolen. Jeg synes ikke selv, at jeg har et problem, men på en måde gad jeg godt, at jeg kunne lægge hashen fra mig. Samtidig bliver jeg så afslappet og det kan også være sjovt. Jeg har tænkt på at snakke med min matematiklærer om det. Han virker til at tale med, men jeg er også bange for, at han ikke kan forstå det og gør det til et kæmpe problem. Hvordan kan jeg snakke med ham om det? Kære panel, Min mor er blevet ramt af en depression efter at have været stresset i lang tid. Det fylder rigtig meget i mine tanker og påvirker også mit humør. Der er ingen, der ved det, udover min far og min storebror. Jeg kunne på en måde godt tænke mig at fortælle det til mine tætteste venner, men synes, at det er svært at få det sagt, og er også nervøs for deres reaktion. Hvordan kan jeg få det sagt? Kære panel Min bedste ven er begyndt at isolere sig mere og mere. Han gider ikke at være sammen med os andre – vi ved ikke hvorfor. Han virker ligeglad med alting. I timerne sidder han og hænger, før plejede han altid at deltage. I frikvarterne går han rundt for sig selv, tidligere spillede han fodbold sammen med os andre. Jeg synes, det er mærkeligt, at han opfører sig sådan og tror, at der er noget galt, men han siger selv, at han har det fint. Hvordan kan jeg tale med ham om mine bekymringer? Og skal jeg fortælle om min bekymring til andre? 20 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Del 2 - efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 3 Tema Hvor går grænsen imellem det ”normale” og det ”unormale”? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål (se elevøvelse), som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion: • Hvem definerer, hvornår der er tale om psykisk sygdom? • Hvad mener I, er en ”normal” og ”unormal” reaktion? • Hvornår er det normalt at reagere voldsomt? Formål Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over den flydende grænse imellem psykisk sygdom og psykisk sundhed. Samtidig skal øvelsen bevidstgøre eleverne om, at alle mennesker reagerer forskelligt på psykiske belastninger, og at der er vide grænser for det normale. 21 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM?P S Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E Del 2 - efter bussens besøg Elevøvelse 3 Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem et år. Han er dybt ulykkelig over bruddet og har lige siden grædt hver dag. Samtidig har han haft svært ved at sove, og er begyndt at ryge hash. Han har slet ikke lyst til nogle af de ting, der ellers plejer at gøre ham i godt humør – at være sammen med vennerne, feste, gå i biografen og spille fodbold. Nogle aftener har han tænkt, at det ville være en lettelse at begå selvmord. Så kunne hans kæreste for alvor se, hvad hun har været skyld i. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: • Hvad er er der galt med Peter? • Er Peter psykisk syg, fordi han har selvmordstanker? • Tror I, at brugen af hash eller alkohol kan give psykiske problemer? • Hvad tror I, vil hjælpe Peter? 22 CASE 2: VORES SYN PÅ OS SELVP Del 2 - efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 4 Tema Hvilken sammenhæng er der imellem vores selvforståelse og psykisk sundhed? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres besvarelser for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion: • Hvad er selvværd? • Hvad betyder selvværd for vores måde at se på os selv? • Har man et psykisk problem, hvis man har mange negative tanker om sig selv? Formål Øvelsen skal styrke elevernes bevidsthed om egen selvforståelse/eget selvværd og dens/dets betydning for, hvordan man har det psykisk. Derudover er formålet at gøre eleverne opmærksomme på, at der kan være stor forskel på, hvordan andre oplever én, og hvordan man oplever sig selv. 23 CASE 2: VORES SYN PÅ OS SELV S Y K I A T R I F O N D E Del 2 - efter bussens besøg Elevøvelse 4 Sara er 15 år. Hun har en dejlig familie, som hun for det meste kommer godt ud af det med. Saras venner beskriver hende som sød, køn og rigtig god at snakke med, men sådan ser Sara slet ikke sig selv. Hun synes, at hun er grim og totalt kikset. Hun hader at se sig selv i spejlet, og hun hader at blive fotograferet. Hun synes, at andre altid siger rigtige og kloge ting, mens alt det, der kommer ud af hendes mund, lyder forkert. Sara og hendes omgivelser har altså helt forskellige opfattelser af, hvordan hun er. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: • Hvad er Saras problem? • Hvorfor kan der være så stor forskel på, hvordan Sara opfatter sig selv i forhold til, hvordan hendes omgivelser opfatter hende? • Er et menneskes selvforståelse altid den samme, eller kan den variere/ændre sig? • Hvilken betydning har selvforståelse for et menneskes psykiske sundhed? • Hvad kan hjælpe Sara til en mere positiv opfattelse af sig selv? 24 CASE 3: HVORNÅR DRIKKER FORÆLDRE FOR MEGET? Del 2 - efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 5 Tema Hvordan kan forældres alkoholmisbrug påvirke børn og unges trivsel og psykiske sundhed? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion: • Hvilke konsekvenser kan det få for børn/unge, hvis en eller begge af deres forældre har et alkoholmisbrug? • Hvornår er der tale om et misbrug? Formål Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan forældres indtag af alkohol kan påvirke børn og unges trivsel og psykiske sundhed. Samtidig skal øvelsen få eleverne til at reflektere over de modsatrettede følelser, man som barn og ung kan føle over for en mor eller far, der drikker for meget. 25 CASE 3: HVORNÅR DRIKKER FORÆLDRE FOR MEGET? Del 2 - efter bussens besøg Elevøvelse 5 Camilla er 14 år. Hun bor sammen med sine forældre og to mindre søskende. Camillas mor drikker sig engang imellem fuld i hverdagene. Så bliver hun anderledes. Camilla bryder sig ikke om det. Hun prøver at passe godt på sine mindre søskende, så de ikke skal opleve, at deres mor er fuld. Camilla kan være nervøs for at invitere veninder hjem, hun er bange for, at hendes mor er fuld, derfor er de tit hjemme hos veninderne. Camillas veninder ved ikke, at Camillas mor drikker sig fuld i hverdagene. Camilla synes, det er pinligt, og vil helst holde det skjult for omverdenen. Det er indtil videre ikke så svært for Camilla, for hun klarer sig godt i skolen, har søde veninder og er for det meste glad. Engang imellem bliver hun rigtig sur og rasende på sin mor, men hun siger det ikke til nogen og holder sine følelser skjult. Andre gange tænker Camilla på, om det måske er hendes skyld, at hendes mor drikker sig fuld. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: • • • • Hvordan tror I, Camilla har det? Kan det være Camilla skyld, at hendes mor drikker sig fuld? Hvorfor siger Camilla ikke noget til sin mor? Har Camilla brug for at tale med nogen? 26 CASE 4: HVORDAN PÅVIRKER OMSORGSSVIGT BØRN OG UNGE? Del 2 - efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 6 Tema Hvordan påvirker fysisk og psykisk vold børn og unges trivsel og psykiske sundhed? Og hvornår træder en lærers underretningspligt i kraft? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion: • Hvad er forskellen på fysisk og psykisk vold? • Hvilke konsekvenser kan det få for et barn/en ung at blive udsat for enten fysisk eller psykisk vold? • Med udgangspunkt i underretningspligten kan I snakke om, hvornår man som lærer skal underrette. Formål Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan fysisk såvel som psykisk vold kan påvirke børn og unges 27 trivsel og psykiske sundhed. Samtidig skal øvelsen få eleverne til at reflektere over de modsatrettede følelser, man som barn og ung kan føle overfor en mor eller far, som er fysisk eller psykisk voldelig. Eleverne skal endvidere, med udgangspunkt i underretningspligten, forstå alvoren i konsekvenserne af vold. CASE 4: HVORDAN PÅVIRKER OMSORGSSVIGT BØRN OG UNGE? Del 2 - efter bussens besøg Elevøvelse 6 Kasper er 12 år. Hans forældre er skilt, og Kasper bor skiftevis hos sin mor og far. Kaspers far kan godt finde på at slå ham bagi eller give ham en lussing, hvis han ikke overholder deres aftale. Andre gange kan han finde på at slå Kasper umotiveret. Kasper finder aldrig rigtig ud af, hvad han har gjort galt. Kasper tør ikke at fortælle, at hans far slår ham, han er nemlig også rigtig glad for sin far og vil ikke gøre ham sur eller skuffe ham. Der er også mange dage, hvor Kasper og hans far hygger sig rigtig meget sammen. De går f.eks. tit i biografen og tager på fisketure. Nogle gange giver Kaspers far udtryk for, at Kasper er en skuffelse. F.eks. hvis han ikke får gode karakterer eller vinder i karate. Nogle gange siger han også helt uden grund, at han ikke kan kende sig selv i Kasper og siger, at han bliver i tvivl om, hvor vidt Kasper overhovedet er hans barn. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: • Hvordan tror I, at Kasper har det? • Hvordan tror I, det påvirker Kasper psykisk at blive slået? • Hvordan tror I, det påvirker Kasper psykisk at få at vide, at han er en skuffelse? • Hvorfor dækker Kasper over sin far? • Er det Kaspers skyld, at han bliver udsat for fysisk og psykisk 28 vold? • Hvem kan Kasper tale med? CASE 5: DET PERFEKTE LIV Del 2 - efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 7 Tema Hvor går grænsen mellem at ville klare sig godt og være perfektionistisk? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion: • Hvad er perfektionisme? • Handler perfektionisme om vores egne eller andres forventninger om at være perfekte? • Hvorfor kan vi have brug for at føle os perfekte? • Hvordan finder man ud af, hvad der rimelige krav at stille til sig selv? Formål Øvelsen skal få eleverne til at reflektere over, hvor grænsen går i forhold til, hvad der er rimelige krav at stille sig selv. Eleverne skal 29 også reflektere over egne og andres forventninger, og hvad man kan stille op med forventningspres. CASE 5: DET PERFEKTE LIV Del 2 - efter bussens besøg Elevøvelse 7 Nanna er 15 år. Hun klarer sig godt i skolen og skal snart i gymnasiet. Hun er vellidt blandt lærere og har mange gode venner i og udenfor klassen. Hun er vant til altid at klare sig godt i fagene og er også rigtig god til gymnastik, som hun går til tre gange om ugen. Hun er dygtig til mange ting, og har derfor også mange ambitioner for fremtiden. Nanna gør sig meget umage for at klare sig godt. Hun stræber efter at score de højeste karakter, være den bedste veninde, gå på elite gymnastikholdet og være en datter, som forældrene kan være stolte over. Nanna bliver sur på sig selv, hvis hun ikke lever op til sine egne forventninger eller de forventninger, som hun tror, andre har til hende. Hvis hun ikke klarer sig godt nok, presser hun sig selv endnu hårdere. Hun får negative tanker om sig selv, hvis hun ikke føler sig god nok, derfor gør hun alt, hvad hun kan, for altid at være god. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i grupper: • Hvordan tror I, det er at være Nanna? • Hvorfor tror I, det er vigtigt for Nanna altid at være den bedste? • Hvordan tror I, Nannas selvværd er? • Hvordan kan Nanna synes, hun er god nok, selv om hun ikke er perfekt? 30 CASE 6: HVORNÅR ER MAN GLAD FOR AT VÆRE DEN, MAN ER? Del 2 - efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 8 Tema Hvad skal der til for, at man har det godt med at være den, man er? Og hvordan finder man ud af, hvordan man gerne vil være? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion: • Hvorfor kan man nogen gange have lyst til at være en anden? • Hvordan finder man ud af, hvordan man gerne vil være? • Hvad skal der til for, at man har det godt, med den man er? Formål Hensigten med øvelsen er at lade eleverne diskutere, hvad det vil sige at have det godt med at være, den man er, og hvad der afgør, om man er tilfreds med at være den, man er. Øvelsen skal også få eleverne til at reflektere over identitet, og hvordan man finder ud 31 af, hvordan man gerne vil være. CASE 6: HVORNÅR ER MAN GLAD FOR AT VÆRE DEN, MAN ER? Del 2 - efter bussens besøg Elevøvelse 8 Thomas har tidligere været faglig dygtig i klassen. Han har været en af de drenge, der godt kunne lide at spille computerspil i frikvarterne og har gået meget sammen med en bestemt gruppe drenge. De sidste par måneder er Thomas begyndt på mange nye ting. Han går ikke så meget op i det faglige længere, og han er stoppet med at spille computerspil i frikvarterne. Thomas er i stedet for begyndt til basket og har skiftet tøjstil. Han er også begyndt at lytte til noget andet musik og går nu sammen med en ny gruppe drenge. Thomas’ forældre er bekymrede. De synes, at Thomas er blevet et andet menneske. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: • • • • Hvorfor tror I, at Thomas har forandret sig så meget? Er det almindeligt at have lyst til at lave om på sig selv? Er der grund til, at Thomas’ forældre skal bekymre sig? Hvordan tror I, Thomas har det? 32 HVEM OG HVAD PÅVIRKER MIG?P S Y K I A T R I F O N Del 2 - efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 9 Tema Hvad og hvem påvirker min psykiske sundhed? Øvelse Eleverne udfylder hver for sig et ark med humørcirkler. Omkring cirklerne skal de skrive, hvad der påvirker deres humør i en positiv og negativ retning, både i forhold til hvordan de selv og andre påvirker deres humør. Bagefter inddeles eleverne i mindre grupper og fortæller hinanden om deres humørcirkler og om, hvorfor cirklerne ser ud, som de gør. Gruppearbejdet kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion i klassen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion: • Hvem har betydning for, hvordan man har det? • Hvordan kan andre/andet (venner, TV-serier, forældre, idoler, reklamer etc.) påvirke, hvordan man har det? • Hvad er det, der gør, at nogen/noget har en positiv påvirkning? • Hvad er det, der gør, at nogen/noget har en negativ påvirkning? 33 • Hvorfor er man nogle gange sammen med personer – eller gør ting – som man i virkeligheden ikke har lyst til? • Er der forskel på, hvad voksne synes er godt for en, og hvad man selv synes? Hvorfor? • Hvordan tror I, at I påvirker hinanden? • Hvad kan man gøre for at blive positivt påvirket? Formål Eleverne skal reflektere over, hvem og hvad der påvirker dem, og hvad påvirkningerne betyder for deres psykiske sundhed. Samtidig skal øvelsen tydeliggøre, hvor potentialet for positive påvirkninger er størst, og gøre eleverne mere kritiske over for de påvirkninger, de får. HVEM OG HVAD PÅVIRKER MIG?P Del 2 - efter bussens besøg Elevøvelse 9 Del 1: Udfyld hver især humørcirklerne. Hvad påvirker mit humør positivt? Hvad påvirker mit humør negativt? Del 2: Gå sammen i grupper og vis hinanden jeres ark. Undersøg, om det er de samme ting, der påvirker jeres humør. Diskuter, hvor meget I selv kan gøre for at påvirke jeres humør positivt såvel som negativt, og hvordan eller i hvor høj grad andre har betydning for jeres humør. 34 ROS OG ANERKENDELSE Del 2 – efter bussen besøg Lærervejledning til elevøvelse 10 Tema Hvilken betydning har ros og anerkendelse for vores psykiske sundhed? Øvelse Du kan starte øvelsen med at forklare, at I skal i gang med at lave en øvelse, der handler om ros og anerkendelse. Når vi bliver rost bliver vores selvtillid styrket. Ros kan f.eks. være at sige: ”Du er rigtig god til matematik”. Selvtillid handler om, at vi tror på, at vi er gode til noget. Når vi bliver anerkendt, bliver vores selvværd styrket. Anerkendelse kan f.eks. være at sige: ”Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med dig”. Selvværd handler om, hvor meget vi synes, vi er værd som mennesker. Om vi synes, at vi er okay, også selv om vi ikke er perfekte. Du kan bruge det ark, som findes i elevøvelsen til at fortælle om forskellene på ros og anerkendelse samt selvtillid og selvværd. I grupper á seks skal eleverne efter tur rose eller anerkende deres sidemand til højre ved at fortælle hele gruppen om noget, som han/hun beundrer sidemanden for. Når alle har fortalt en anerkendende/rosende historie, skal de efter tur anerkende/rose dem selv. Hvis eleverne synes, at det er svært at komme i gang med de selvanerkendende/rosende historier, kan de f.eks. skrive små sedler, der starter med: ”En ting, jeg er er god 35 til er...”, ”En positiv ting ved mig er…”, ”Man kan regne med mig, når…”, ”Mine venner kan lide mig, fordi...”, “Jeg er stolt over…”. Sedlerne kan ligge i midten, og de kan skiftes til at trække en seddel. De kan også selv lave andre sedler. Efter x antal runder, hvor eleverne først bliver anerkendt af deres sidemand og dernæst anerkender sig selv, kan I sammen snakke om: • • • • • • • Hvordan oplever I det, at blive rost/anerkendt? Hvordan er det at skulle rose/anerkende jer selv? Hvordan er det, at skulle rose/anerkende jeres sidemand? Hvad gør anerkendelse for vores selvværd? Hvorfor er det godt at have et højt selvværd? Hvor tit plejer I at anerkende hinanden i klassen? Er det nemmest at rose eller anderkende? Hvorfor? Formål Eleverne skal på egen krop mærke, hvilken betydning ros og anerkendelse har. I forlængelse heraf skal de reflektere over, hvilken betydning anerkendelse har for vores selvværd, og hvorfor det er vigtigt at have et højt selvværd. Samtidig skal de blive bevidste om, at der er forskel på ros og anerkendelse. ROS OG ANERKENDELSE Del 2 – efter bussen besøg Elevøvelse 10 I skal starte med i fællesskab at snakke om forskellen på anerkendelse og ros. I kan bruge skabelonen nedenfor. Prøv at komme med eksempler på ros og anerkendelse. Bagefter skal I, i grupper à 6, skiftes til at rose/anerkende jeres sidemand til højre. Efter at alle er blevet rost/anerkendt, skal I skiftes til at rose/anerkende jer selv. Gentag runden det antal gange, I aftaler med jeres lærer. 36 Anerkendelse handler om: Man kan anerkende: Den andens følelser Den andens gode intension Den andens gode motiv Den anden som menneske Ros handler om: At vurdere den anden Bedømme den anden Sætte værdi på den anden Give den anden en god karakter Handler om hvad vi GØR Handler om hvem vi ER Handler om resultat Handler om relationer Det den anden gør Den anden som menneske Ros skaber selvtillid (Jeg tror på, at jeg er dygtig til noget) Anerkendelse skaber selvværd (Jeg er ok, som jeg er/ Jeg er lige så meget værd, som de andre) 37 Hvis man udelukkende får ros for det, man GØR og ingen anerkendelse for den, man ER, kan det resultere i en konstant jagt efter at vise, at man er dygtig nok. PSYKISKE SYGDOMME OG PROBLEMER Hvad er psykisk sygdom? Vi har alle prøvet at være nervøse og kede af det. Du kan sikkert selv blive bange og nervøs, når du skal i gang med noget nyt, f.eks. hvis du skal skifte skole eller ud med en kæreste for første gang. Du kan blive trist og nedtrykt, hvis det går dårligt med kammeraterne, eller hvis du får skæld ud af dine forældre eller lærere. Det er normalt at kunne mærke sine følelser. Det er følelserne, der hjælper dig med at finde ud af, hvad der er godt og dårligt for dig. Der er ikke nogen skarp grænse mellem de helt normale følelser og det, som kan være en psykisk sygdom. Men hvis nervøsiteten eller ængstelsen bliver så voldsom, at hjertet banker, og hænderne ryster, og man må gå hjem gentagne gange, så kan der være tale om en psykisk lidelse, en angstsygdom. Og hvis tristheden bliver så slem, at man gennem længere tid føler sig værdiløs og ikke synes, at livet er værd at leve, så er der tale om en psykisk sygdom, en depression. Grænserne for, hvad der er normalt, og hvad der er sygt, ændres med tiden og afhænger desuden af, hvilket samfund man lever i, og hvilke forældre og venner man har. For 20 år siden kunne man f.eks. ikke drømme om at tilbyde ofre for voldtægt, trafikulykker eller bankrøveri psykologisk krisehjælp. Det betragtes i dag som en stor mangel, hvis det ikke tilbydes. Så der er mange ting, der er med til at bestemme, hvad man opfatter som sygeligt og som normalt, og hvad der skal behandles eller ikke behandles. Det er psykisk sygdom, når følelser og tanker tager overhånd og tager magten fra en, så man lider under det og har svært ved at fungere 38 sammen med andre mennesker – i det samfund og miljø, man nu lever i. Lidt eller meget? Nogle psykiske reaktioner er så milde, at de ikke spiller nogen praktisk rolle. F.eks. højdeskræk, nervøsitet, når man skal op til tavlen eller tristhed efter at være dumpet til en eksamen. Disse reaktioner kan være generende, men vi lever med dem, blæser på dem eller tager udfordringen op og overvinder dem som regel. Nogle psykiske reaktioner kan imidlertid blive så kraftige og alvorlige, at der er tale om psykisk sygdom, som kræver behandling. Psykiske sygdomme kan komme i perioder. F.eks. dyb depression eller sindssygdom efter indtagelse af stoffer. Men de går ofte over, og man kan blive fuldstændig rask igen. De mere langvarige sygdomme er f.eks. skizofreni og maniodepressiv sygdom eller meget svær angst eller tvangstanker. De kræver behandling, men så kan man som regel også leve et nogenlunde normalt liv. I nogle tilfælde kan de dog være så invaliderende, at man ikke kan arbejde. Hvorfor psykisk syg? Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvorfor man får en psykisk sygdom. Men vi ved alligevel noget. Forskere har lavet undersøgelser der viser, at nogle bestemte forhold øger risikoen for psykisk sygdom. Her er nogle af dem: Arvelige risikofaktorer Alle mennesker er født med deres helt egne gener (arveanlæg, der sidder på kromosomerne i kroppens celler). Gener er med til at forme, hvordan det enkelte menneskes krop og psyke udvikler sig. Nogle mennesker har på grund af deres gener større risiko for at blive psykisk syge. Det gælder f.eks. for den maniodepressive sygdom og Alzheimer-demens. Fysiske påvirkninger mens man vokser op Man kan udsættes for forskellige skadelige påvirkninger omkring fødslen eller i barndommen. Man kan f.eks. få betændelse i hjernen eller komme ud for en trafikulykke og få en hjerneskade. Hvis ens mor har misbrugt alkohol eller stoffer under graviditeten, kan det også give psykiske problemer. Psykiske belastninger Psykiske belastninger kan også give psykiske sygdomme. De kan opstå, hvis forældre ikke tager sig ordentligt af deres barn, eller hvis et barn bliver misbrugt af voksne. Misbrug kan være fysisk – f.eks. at man bliver slået eller udsat for seksuelle overgreb. Misbrug kan også være psykisk – f.eks. hvis man bliver råbt ad eller hele tiden gjort til syndebuk. Eller hvis man, allerede fra man er ung, skal være mere voksen end sin alder og passe på sine forældre (hvis de f.eks. er psykisk syge). Psykiske belastninger kan også skyldes grov mobning i skolen, eller hvis man flytter til et fremmed land. Tab af én, man holder af, er også en psykisk belastning. Sommetider udsættes man for flere belastninger, end man kan klare. Det er meget forskelligt, hvor mange belastninger et menneske kan klare. Nogle mennesker er meget mere sårbare end andre. Jo mere sårbar man er, jo mindre belastning skal der til, før man reagerer med psykiske symptomer. Men alle kan blive angste, deprimerede eller begynde at se og høre ting, der ikke er 39 der. Væk med fordommene Et brækket ben, lungebetændelse og influenza er til at forstå, og hvis det rammer ens nabo eller en fra skolen, er man parat til at vise medfølelse. Men hører man, at en kammerat er angst eller har selvmordstanker, bliver man usikker og ved ikke, hvad man skal gøre. Og endnu værre er det, hvis naboen eller skolekammeraten har været på "Sankt Hans", eller hvad den lokale "tosseanstalt" eller "kolbøttefabrik" nu hedder. Så siger fordommene en, at man skal passe på og måske helst undgå at have mere med ham eller hende at gøre. Psykiske sygdomme har altid været set på med en blanding af frygt og skepsis. At være sindssyg er enten bare noget trættende og besværligt eller måske endda noget utilregneligt og farligt. I bedste fald er det harmløst og sært. Desværre støtter fremstillingerne af mennesker med psykiske sygdomme på film og i tv ofte de negative opfattelser. Vi opfatter ikke længere mennesker med psykiske sygdomme som "afsindige" eller "besatte", men der findes stadig mange myter og fordomme om psykiske sygdomme. Fordommene er med til at gøre det ekstra besværligt for dem, der er psykisk syge. De er bange for at tale om deres sygdom og ønsker ofte at holde den skjult, hvilket desværre gør, at fordommene lever videre. Mange lader være med at søge hjælp for at undgå, at nogen skal vide, at der er noget i vejen. Hvad gør man? Hvis man får et psykisk problem, er det en god ide at finde en (voksen),man har tillid til og kan snakke med. Det kan være en ven, en lærer eller ens forældre. Man kan også gå på biblioteket eller på anden måde skaffe sig viden. Mere viden og det at tale med nogen er det første skridt til at få det bedre. Det gælder alle psykiske problemer og sygdomme. Man kan også kontakte sin praktiserende læge, sundhedsplejersken på skolen eller en af de åbne rådgivninger, hvor man kan henvende sig anonymt. Behandlingen består i samtaler, måske også med ens familie. Først finder man ud af, hvad problemet og eventuelt diagnosen er. Derefter forsøger man at bearbejde problemet med forskellige psykologiske behandlingsformer, eventuelt også med medicin, hvis det er nødvendigt. Diagnoserne Psykologer og psykiatere har nogle mere præcise regler for, hvad de kalder psykisk sygdom. Det er regler som siger, at hvis man har netop det og det symptom, eventuelt i så og så lang tid, så har man netop den sygdom (diagnose). Diagnoserne er vigtige for behandlerne, lægerne og psykologerne, fordi sygdommene skal behandles forskelligt. Man inddeler de psykiske sygdomme i følgende ti grupper: 1. De sygdomme, hvor der er en fysisk skade eller fejl i hjernen, f.eks. tab af nerveceller (skrumpning af hjernen). Det drejer sig især om demens, altså en tilstand med dårlig hukommelse og koncentration. Man kan ikke huske, hvad man lige har sagt og kan ikke samle sig om at læse avisen eller føre en samtale. Du kender det måske fra din gamle bedstefar eller andre ældre 40 mennesker. Mest udbredt er den såkaldte Alzheimer-demens og demens som følge af åreforkalkning. 2. De psykiske sygdomme, der skyldes fysisk påvirkning af hjernens nerver som følge af misbrug af alkohol eller stoffer (f.eks. abstinenspsykose ved ophør af alkoholmisbrug eller sindssygdom på grund af stoffer som amfetamin og ecstasy). 3. Egentlige psykoser (sindssygdomme), specielt skizofreni, der er kendetegnet ved hallucinationer (f.eks. stemmer, som kun den syge hører) og vrangforestillinger (f.eks. en ide om at have indbygget en mikrofon i tænderne, som aflyttes af politiet). 4. Depression eller maniodepressiv sygdom, en ubehagelig tilstand med dyb tristhed, modløshed og ingen energi, hvor man næsten ikke kan holde ud at være sammen med andre mennesker. Depression kan komme igen flere gange i livet, og hos nogle få kan der også komme manier, dvs. perioder med opstemthed. 5. Nervøse og stressrelaterede tilstande er især angstanfald og angst for specielle ting eller situationer, f.eks. angst for at være sammen med kammerater eller angst for små lukkede rum (fobier). Til denne gruppe hører også tvangstanker og tvangshandlinger og det at have kropslige symptomer som smerter og træthed uden at fejle noget kropsligt. 6. Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser. Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor man fokuserer meget på mad. Anoreksi og bulimi er de mest kendte spiseforstyrrelser. En almindelig årsag til længerevarende søvnproblemer skyldes depression. I forhold til seksuelle forstyrrelser benytter man psykoterapeutiske, medicinske og kirurgiske behandlinger. 7. Personlighedsforstyrrelser er en gruppe af psykiske lidelser, der dækker over en bred vifte af personlighedsmæssige problemer i forhold til det, vi kalder normal adfærd. Det kan f.eks. omhandle problemer med at knytte sig til andre mennesker. Til gruppen hører også f.eks. spillelidenskab og kleptomani. 8. Mental retardering, det man i gamle dage kaldte åndssvaghed, altså det at intelligensen er lav. Det vil sige, at intelligenskvotienten (IQ) er fra 69 og nedefter. Sinke-området (IQ 70-85) betragtes ikke som psykisk sygdom. 9. Medfødte psykiske udviklingsforstyrrelser, f.eks. problemer med at tale og forstå og have kontakt med omgivelserne. De specielle sygdomme, der hedder infantil autisme og Aspergers syndrom, hører også ind under denne gruppe, der kategoriseres som udviklingsforstyrrelser mere end egentlig psykisk sygdom. 10. ADHD-børn (det man tidligere kaldte DAMP), dvs. børn, der er urolige og ude af stand til at fastholde opmærksomheden gennem længere tid. ADHD er et godt eksempel på de flydende grænser mellem det normale og det syge. Nogle opgørelser siger, at kun 1% af børn har ADHD, mens andre når frem til 5%. 41 Tal på psykisk sygdom Hver anden danske familie kommer i kontakt med behandlingssystemet på grund af psykisk sygdom. Mere end 500.000 danskere har en psykisk sygdom. Mindst 200.000 danskere lider til enhver tid af depression, mindst 200.000 lider af angst, og mindst 200.000 har et misbrug. Omkring 40.000 danskere er ramt af svære psykoser og 50.000 af demens. • 15% får tilbagevendende depressioner eller vedvarende tristhed. • 20% får angstsymptomer - fobier, panikangst eller vedvarende angst. • 20% får misbrugsproblemer - alkohol, medicin eller stoffer • 15% over 65 år bliver demente. • Godt 800 danskere begår hvert år selvmord. Over 10 gange så mange forsøger at begå selvmord. På verdensplan vil en ud af fire blive berørt at psykiske lidelser på et tidspunkt i sit liv. • 24 millioner mennesker i hele verden lider af skizofreni. • 70 millioner mennesker har et alkoholmisbrug. • Depression og behandling af depression er i dag den fjerdestørste omkostning for sundhedssystemer i hele verden. • WHO (Verdenssundhedsorganisationen) regner med, at depression om 20 år vil være den næststørste omkostning for sundhedssystemer i hele verden. • Hvert år begår en million mennesker selvmord. Mellem 10 og 20 millioner mennesker vil prøve det. Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), World Health Report 2001. Fakta om psykisk sygdom 42 • De psykiske sygdomme er lige så reelle som kropslige sygdomme – og kan forebygges og behandles ligesom kropslige sygdomme. • Psykiske sygdomme kan forklares og behandles ud fra både biologiske, psykologiske og sociale synsvinkler. Det er ikke et enten eller, men som regel et både-og. • Psykiske sygdomme behandles af praktiserende læger, praktiserende psykiatere og psykologer. I svære tilfælde kan man blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, som findes på de fleste store hospitaler. • En psykiater er en læge, der har specialiseret sig i psykiatri (psykiatri er læren om de psykiske sygdomme). Han kan både give samtalebehandling og medicin. • En psykolog har studeret psykologi på universitetet og kan give samtalebehandling, men ikke medicin. • En psykoterapeut har ingen bestemt uddannelse, og titlen kan dække over alt fra universitetsuddannede psykologer eller psykiatere, terapeuter med mange års erfaring og viden til folk, der har taget nogle få kurser i psykologi. Psykoterapeuten behandler med samtaler. • Psykoterapi er samtalebehandling. Terapien kan bygge på forskellige metoder, f.eks. den kognitive hvor man arbejder med tankemønstre og forsøger at vende negative tanker til positive tanker eller den psykodynamiske, hvor man hjælper personen til at forstå problemer og tilværelsen i lyset af fortrængte og ubevidste følelser og tanker. • Psykofarmaka er nervemedicin mod eksempelvis psykotiske symptomer (hallucinationer), depression eller angst. HJEMMESIDER www.psykiatrifonden.dk Hjemmeside for PsykiatriFonden www.tabu.dk Hjemmeside for PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling www.psyknet.dk Hjemmeside der handler om psykiske sygdomme og problemer www.netdoktor.dk Hjemmeside om sundhed og sygdom www.sindnet.dk Hjemmeside om psykiske sygdomme lavet af psykiatribrugere www.netpsych.dk Hjemmeside udarbejdet af psykologer og psykiatere www.socialpsykiatri.dk Hjemmeside for Videnscenter for Socialpsykiatri www.bedrepsykiatri.dk Hjemmeside for Landsforeningen Bedre Psykiatri, tidligere Landsforeningen Pårørende til Sindslidende www.sind.dk Hjemmeside for Landsforeningen SIND www.galebevaegelsen.dk Hjemmeside for Galebevægelsen www.sum.dk Hjemmeside for Sundhedsministeriet. Søg under sundhed/ psykiatri www.sortsind.dk Inspiration til lærere om, hvordan de kan tage psykisk sygdom op i klassen. www.sst.dk Hjemmeside for Sundhedsstyrelsen www.netpsykiater.dk Information, brevkasse og ordbog om psykiske sygdomme. www.lap.dk Hjemmeside for Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere 43 LINKS OG TELEFONRÅDGIVNING/OPLYSNING PsykiatriFonden Mailrådgivning til børn og unge: www.tabu.dk Samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre: www.tabu.dk Telefonrådgivning: Tlf. 3925 2525 Alkohol i familien Hope: Tlf. 8033 0610, www.hope.dk Københavns Kommune: Tlf. 3317 2010, www.dedrikkerderhjemme.dk TUBA: Tlf. 4396 2080, www.tuba.dk Angst Angstforeningen: Tlf. 7027 9294, www.angstforeningen.dk Autisme Landsforeningen Autisme: Tlf. 7025 3065, www.autismeforening.dk Videnscenter for Autisme: www.autisme.dk Børn af psykisk syge forældre Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning: Tlf. 3821 3838 Gentofte Familiecenter: Tlf. 3998 4141 Københavns Kommune FamilieFokus: www.kk.dk/bornenetvaerk.dk Næstved Kommune Børne- og Ungeafdeling: Tlf. 5588 3110 PsykiatriFondens samtalegrupper for børn: www.tabu.dk SUS: www.barn-i-fokus.dk Depression Depnet: www.depnet.dk (information om depression) Depressionsforeningen: Tlf. 3312 4774, www.depressionsforeningen.dk 44 Ensomme unge Ensomung: Chatsted for 15-30-årige, www.ensomung.dk Ventilen: Mødested for 15-25-årige: Tlf. 7020 8308, www.ventilen.dk Mobning AMOK – antimobbekonsulenterne: www.mobbeland.dk Opmærksomhedsforstyrrelser ADHD foreningen: Tlf. 7021 5055, www.adhd.dk Psyke og psykiatri (få svar på psykologiske og psykiatriskespørgsmål) www.psyknet.dk Psykiatriske skadestuer i Region Hovedstaden Psykiatrisk Center Amager Digevej 110, PC1, 2300 Kbh. S, Tlf. 3234 5050 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup, Tlf. 3864 5003 Psykiatrisk Center Frederiksberg Nordre Fasanvej 57, indgang 27, Tlf. 3816 4515 Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65, opgang 32, 2900 Hellerup, Tlf. 3864 6100 Psykiatrisk Center Glostrup Ndr. Ringvej 69, Hovedbygning B, 2600 Glostrup, Tlf. 3864 0671 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby, Tlf. 3664 5502 Psykiatrisk Center København Tuborgvej 235, bygning 51, 2400 Kbh. NV, Tlf. 3531 2300 Psykiatrisk Center Nordsjælland Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Tlf. 4829 3288 Psykiatrisk Center Bornholm Helsevej 3, 3700 Rønne, Tlf. 5690 9600 Pårørende til psykisk syge Sind: Tlf. 8612 4822, www.sind.dk Rådgivning til unge Børns Vilkår, Børnetelefonen: Tlf. 116 111, www.bornenettet.dk Cyberhus: Online klubhus med rådgivning til børn og unge, www.cyberhus.dk Etnisk ung i krise: Tlf. 7027 0306, www.lokk.dk Linien Unge og Sorg: Tlf. 7020 9903, www.ungeogsorg.dk PsykiatriFondens mailrådgivning til børn og unge: www.tabu.dk Samtalegrupper Frb: Tlf. 2990 6783, www.samtalegrupperFRB.dk (tilbud til 12-25-årige) Samtalegrupper Kbh: Tlf. 2990 2983, www.samtalegrupperKBH.dk (tilbud til 12-25-årige) Transmogriffen: værested for 15-30-årige: Tlf. 3539 0091, www.transmogriffen.dk Ungdomsklinikken: (tilbud til 14-17-årige i Kbh) Tlf. 33 21 55 11 Ung På Linie: Tlf. 7012 1000, www.urk.dk Seksuelle overgreb Albahus: Tlf. 3323 2123, www.albahus.dk Brydcirklen.dk: Tlf. 3545 7411, www.brydcirklen.dk Rigshospitalet, Center for seksuelle overgreb: Tlf. 3545 5032, 45 www.voldtaegt.dk Sexologisk klinik: Tlf. 3545 7111 Støttecentret mod incest i Danmark: Tlf. 3313 6383, www.incest.dk Selvmordstanker eller pårørende Livslinien: Tlf. 7020 1201, www.livslinien.dk Selvskade og spiseforstyrrelser Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser: Tlf. 7010 1818, www.spiseforstyrrelser.dk PS Landsforening: www.pslandsforening.dk Stofproblemer Netstof: www.netstof.dk Rusnavigatørerne: www.kabs.dk U-turn: Tlf. 8256 2300, www.uturn.dk Unges Misbrug: http://unges-misbrug.servicestyrelsen.dk Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) OCD foreningen: Tlf. 7020 3091, www.ocd-foreningen.dk
