Inspirationskatalog til lærere og pædagoger

Transcription

Inspirationskatalog til lærere og pædagoger
INSPIRATIONSKATALOG
til lærere og pædagoger
Konkrete forslag til øvelser,
aktiviteter og værktøjer til at udvikle
inkluderende læringsmiljøer
Inspirationskatalog
til lærere og pædagoger
Dette inspirationskatalog indeholder aktiviteter, øvelser og værktøjer inden for forskellige temaer, der har
betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer.
Du kan bruge inspirationskataloget til at planlægge og gennemføre aktiviteter, samtaler, møder og undervisning
med fokus på klassefællesskab, klasseledelse, elevernes medindflydelse og motivation, undervisningsdifferentiering
samt inkluderende forældresamarbejde
Sådan bruger du Inspirationskataloget:
Indholdsfortegnelse. I Inspirationskataloget finder du
Indhold
Aktivitet
Type
Tid
Side
Forberedelse
Tema
Forberedelseark
- tag temperaturen
Lærerrefleksion, forberedelse
1 time
4
Velfungerende
klassefællesskaber
Kendskabsøvelsen
Klasse, skriftlig - mundtlig
Mit yndlingssted
Klasseledelse
og medindflydelse
Motivation
og lyst til læring
Undervisningsdifferentiering
Inkluderende
forældresamarbejde
1-2 lektioner
6
Gåtur på skolen, skriftlig + mundtlig 1-2 lektioner
8
Overbeviseren
Klasse, leg, skriftlig + mundtlig
4 lektioner
10
Selvportræt og fællesportræt
Klasse, skriftlig + mundtlig + kreativ 1-2 lektion
11
Barnets bedste
Klasse, leg, skriftlig + mundtlig
1-2 lektioner
13
Elevevaluering i makkerpar
Klasse, skriftlig
15-20 min.
14
Det vi kan sammen
Klasse, skriftlig + mundtlig
1-2 lektioner
17
Godt Kammeratskab
”Klasseleg”, ugeforløb
Henover 1 uge 19
Klassens Grundlov
Klasse, skriftlig + mundtlig
2 lektioner
20
Klasseregler
Klasse, skriftlig + mundtlig
2 x 1 lektion
23
Medansvar for klasselokalet
Klasse, mundtlig/skriftlig
1-2 lektioner
25
Medansvar for undervisningen
Klasse, visuel/skriftlig
1 lektion
28
Den perfekte skole
Klasse, leg, mundtlig
1-2 lektioner
30
Elevsamtale om motivation
Lærerforberedelse
1/2 time
34
Vores interesser
Klasse, leg, tegne + mundtlig
2 lektioner
38
Elevens læringsprofil
Lærerrefleksion
1/2 time
40
Holddeling
Lærerrefleksion
1/2 time
42
Planlæg
undervisningsdifferentiering
Lærerforberedelse
1/2 time
45
Undervisningsdifferentiering
i klassen
Lærerforberedelse
1 time
46
Cases til forældredebat
Forældremødeaktivitet
1/2-1 time
49
Forældredebat om trivsel
Forældremødeaktivitet
1/2 time
51
Forældregruppens spilleregler
Forældremødeaktivitet
1/2 time
53
Værdispil på forældremøde
Forældremødeaktivitet
1/2 time
55
Forældresamtale
Lærerforberedelse
1/2 time
59
Litteratur
en oversigt over forskellige aktiviteter og øvelser inddelt efter temaer,
og der er en tidsangivelse for, hvor lang tid du bør afsætte til aktiviteten.
Vælg nogle aktiviteter ud og tilpas dem i forhold til din klasse
og undervisning.
60
3
3
Fo r b e
Forberedelsesark
- tag temperaturen
r
ed
Formål: At du som lærer reflekterer over din indsats for at skabe et inkluderende læringsmiljø,
hvor eleverne har lyst til at lære, og at du formulerer udviklingsområder.
Sådan gør du: Svar på spørgsmålene i skemaet nedenfor og bliv inspireret til, hvilke udviklingsområder
du ønsker at have særligt fokus på. Udfyld evalueringen nederst efter ca. 2 uger.
Klassefællesskabet
I hvor høj grad trives dine elever i klassefællesskabet?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke
9
else
Forberedelsesark. Svar på spørgsmålene på ”Forberedelsesarket”
for at få et overblik over, hvilke temaer, du ønsker at have særligt fokus på
i din klasse og undervisning.
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Klasseledelse og medindflydelse
I hvor høj grad fungerer din klasseledelse
og inddragelse af eleverne?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke
9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Motivation og lyst til læring
I hvor høj grad oplever du at eleverne er motiverede
og har lyst til at lære?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke
9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Undervisningsdifferentiering
I hvor høj grad benytter du dig af undervisningsdifferentiering?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke
9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Inkluderende forældresamarbejde
I hvor høj grad bakker forældrene op om klassens
trivsel og fællesskab?
1
2
Slet ikke
3
4
5
6
7
8
9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Evaluering (reflektér og udfyld efter ca. 2 uger). Hvordan er det gået med de tiltag du har sat i gang?
4
KOPIÉR ARKET
TIP • I kan med fordel bruge Inspirationskataloget på jeres teammøder
sammen med mappen ”Refleksionsværktøj til team”.
2
Indhold
Tema
Aktivitet
Type
Tid
Side
Forberedelse
Forberedelseark
- tag temperaturen
Lærerrefleksion, forberedelse
1 time
4
Velfungerende
klassefællesskaber
Kendskabsøvelsen
Klasse, skriftlig - mundtlig
1-2 lektioner
6
Mit yndlingssted
Gåtur på skolen, skriftlig + mundtlig 1-2 lektioner
8
Overbeviseren
Klasse, leg, skriftlig + mundtlig
4 lektioner
10
Selvportræt og fællesportræt
Klasse, skriftlig + mundtlig + kreativ 1-2 lektion
11
Barnets bedste
Klasse, leg, skriftlig + mundtlig
1-2 lektioner
13
Elevevaluering i makkerpar
Klasse, skriftlig
15-20 min.
14
Det vi kan sammen
Klasse, skriftlig + mundtlig
1-2 lektioner
17
Godt Kammeratskab
”Klasseleg”, ugeforløb
Henover 1 uge 19
Klassens Grundlov
Klasse, skriftlig + mundtlig
2 lektioner
20
Klasseregler
Klasse, skriftlig + mundtlig
2 x 1 lektion
23
Medansvar for klasselokalet
Klasse, mundtlig/skriftlig
1-2 lektioner
25
Medansvar for undervisningen
Klasse, visuel/skriftlig
1 lektion
28
Den perfekte skole
Klasse, leg, mundtlig
1-2 lektioner
30
Elevsamtale om motivation
Lærerforberedelse
1/2 time
34
Vores interesser
Klasse, leg, tegne + mundtlig
2 lektioner
38
Elevens læringsprofil
Lærerrefleksion
1/2 time
40
Holddeling
Lærerrefleksion
1/2 time
42
Planlæg
undervisningsdifferentiering
Lærerforberedelse
1/2 time
45
Undervisningsdifferentiering
i klassen
Lærerforberedelse
1 time
46
Cases til forældredebat
Forældremødeaktivitet
1/2-1 time
49
Forældredebat om trivsel
Forældremødeaktivitet
1/2 time
51
Forældregruppens spilleregler
Forældremødeaktivitet
1/2 time
53
Værdispil på forældremøde
Forældremødeaktivitet
1/2 time
55
Forældresamtale
Lærerforberedelse
1/2 time
59
Klasseledelse
og medindflydelse
Motivation
og lyst til læring
Undervisningsdifferentiering
Inkluderende
forældresamarbejde
Litteratur
3
60
3
Fo r b e
Forberedelsesark
- tag temperaturen
r
ed
Formål: At du som lærer reflekterer over din indsats for at skabe et inkluderende læringsmiljø,
hvor eleverne har lyst til at lære, og at du formulerer udviklingsområder.
Sådan gør du: Svar på spørgsmålene i skemaet nedenfor og bliv inspireret til, hvilke udviklingsområder
du ønsker at have særligt fokus på. Udfyld evalueringen nederst efter ca. 2 uger.
Klassefællesskabet
I hvor høj grad trives dine elever i klassefællesskabet?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke 9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Klasseledelse og medindflydelse
I hvor høj grad fungerer din klasseledelse
og inddragelse af eleverne?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke 9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Motivation og lyst til læring
I hvor høj grad oplever du at eleverne er motiverede
og har lyst til at lære?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke 9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Undervisningsdifferentiering
I hvor høj grad benytter du dig af undervisningsdifferentiering?
1
2
3
4
5
6
7
8
Slet ikke 9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Inkluderende forældresamarbejde
I hvor høj grad bakker forældrene op om klassens
trivsel og fællesskab?
1
2
3
4
Slet ikke 5
6
7
8
9
10
I høj grad
Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?
Evaluering (reflektér og udfyld efter ca. 2 uger). Hvordan er det gået med de tiltag du har sat i gang?
4
KOPIÉR ARKET
else
5
Klassef æ
Kendskabsøvelse
Tid • 1-2 lektioner
Formål
Formålet med denne aktivitet er at øge elevernes
kendskab til hinanden, og derigennem arbejde i retning
af en bedre indbyrdes forståelse.
Øvelsen tager udgangspunkt i antagelsen om,
at man skal kende før man kan anerkende.
Forberedelse
Fuldend disse 4 positive sætninger om dig selv i klasserummet. Forbered også eksempler på elevernes udsagn.
• Når jeg er derhjemme, kan jeg godt lide at…
• Måske er der ikke så mange der ved,
at jeg er god til…
• Mine forældre kan godt lide at…
• Her i klassen kan jeg hjælpe med at…
Kopiér elevøvelsen på side 7 til alle elever i klassen.
TIP • Kan også anvendes i sprogfag
(engelsk/tysk/fransk).
6
lle
I klassen
1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med jeres
kendskab til hinanden. Formålet er, at I lærer
noget om hinanden I ikke kender til i forvejen.
2. Skriv de 4 ufuldendte sætninger på tavlen
og giv elev-eksempler fra din egen forberedelse.
3. Giv alle elever et kendskabsark og bed dem
fuldende alle 4 sætninger om sig selv.
Tilbyd hjælp til dem der har behov for det.
4. Alle besvarelser samles sammen og du læser
dem op én ad gangen.
Lad din egen besvarelse indgå i bunken.
5. Klassen forsøger i fællesskab at gætte,
hvem der har skrevet hvad.
Efter 4 forkerte gæt giver den rigtige
sig til kende.
sska
ElevØvelse
Kendskabsøvelse
Når jeg er derhjemme, kan jeg godt lide at…
Måske er der ikke så mange der ved, at jeg er god til at…
Mine forældre kan godt lide at…
Her i klassen kan jeg hjælpe med…
7
KOPIÉR ARKET
Klassef æ
Mit yndlingssted
Tid • 1-2 lektioner
Formål
Formålet med denne aktivitet er at give eleverne
et indblik i forskellige perspektiver på og oplevelser
af trivsel på skolen.
Forberedelse
• Inddel eleverne i makkerpar.
Tilstræb at alle elever er sammen med én,
de ikke sædvanligvis arbejder sammen med
eller leger med.
• Overvej hvilke elever der kan fortælle hinanden noget,
de ikke ved i forvejen.
• Forbered eleverne på øvelsen en uge inden
den gennemføres. Så alle får mulighed for
at mærke efter og tænke over, hvor på skolen
de har det godt.
Kopiér elevøvelsen på side 9 til alle elever i klassen.
TIP • Kan også anvendes i sprogfag
(engelsk/tysk/fransk).
8
lle
I klassen
1. Fortæl eleverne at I nu skal arbejde med
at have det godt på skolen.
2. Sæt dem sammen i makkerpar.
3. Fortæl at de nu skal vise hinanden et sted
på skolen, hvor de kan lide at være og
fortælle lidt om hvorfor.
4. Tilbage i klassen fortæller eleverne i plenum
om, hvor deres makker kan lide at være på
skolen og hvorfor.
TIP • Overvej om fortællingen kan suppleres
med et billede, taget på mobiltelefonen.
I indskolingen kan fortællingen suppleres med
en tegning.
sska
ElevØvelse
Mit yndlingssted
Til brug på mellemtrin og udskoling. Eleverne interviewer hinanden om det sted på skolen,
hvor de kan lide at være. Brug spørgeskemaet.
Find et sted på skolen, hvor du kan lide at være.
Hvad vil du kalde stedet?
Hvorfor er stedet vigtigt for dig?
Beskriv stedet. Hvad laver du her? Hvor ofte er du her? Hvornår på dagen?
Er du her alene eller sammen med nogen?
Kan du komme i tanke om nogen du gerne vil vise stedet til?
Hvorfor netop denne person?
9
KOPIÉR ARKET
Klassef æ
Overbeviseren
Tid • 1-2 lektioner
Formål
Formålet med denne aktivitet er, gennem leg, at skabe
fokus på de gode historier om hverdagen på skolen og i
klassens fællesskab.
lle
I klassen
1. Fortæl klassen at I skal lege en leg med fokus
på de gode historier om hverdagen på skolen
og i klassens fællesskab.
2. Spørg eleverne hvilket idol de allerhelst kunne
tænke sig kom til at gå i klassen?
Tænk gerne stort og skriv elevernes ønsker
på tavlen. Vælg 2 idoler blandt forslagene.
3. Inddel eleverne i mindre grupper
og bed dem komme på alle mulige gode
grunde til, at netop disse to idoler skulle
vælge at gå på jeres skole, i jeres klasse.
4. Skriv alle argumenterne op på tavlen.
Find eventuelt endnu flere i plenum.
Tal sammen om hvilke argumenter, der vægter
meget og hvorfor.
5. Vælg en elev til at føre den overbevisende
samtale med idolet. Vælg et hjælperpanel
på 3 elever, der kan hjælpe til at alle
argumenter fremføres.
6. Fremfør skuespillet med dig selv
som svært overbeviseligt idol og
de valgte elever som overbevisere.
Adskil jer med fx tavle, flipover eller rumdeler.
Brug gerne mobiltelefon som rekvisit.
7. Sørg for at resten af klassen sidder, så de kan
følge med i overbevisningen.
TIP • Sørg for at både piger og
drenge er repræsenteret blandt
de udvalgte idoler.
10
Udviklet med inspiration fra:
Anerkendende pædagogik, Bente Lynge, 2007
sska
Tid • 4 lektioner
Formål
Alle elever laver et ”selvportræt” som samtidig kan være
en del af et fællesportræt, hvor formålet er, at opnå
en anerkendelse af at alle er forskellige, ligeværdige og
noget værd i sig selv, men at vi også er noget særligt
værd, når vi er sammen.
Forberedelse
Print portrætbilleder af alle eleverne.
I klassen
1. Tal om identitet
Tal med eleverne om lighed og forskellighed:
Klassef æ
Selvportræt og fællesportræt
lle
sska
klassen - skaber man noget nyt - en buket, et fællesskab. Uden de mange forskellige blomster ville
det bare være en tom vase, men med dem bliver
den til noget flot.
Pointen er, at den enkelte er unik og noget værd i
sig selv, og når man samles i en klasse opstår der
noget nyt, som også er noget værd i sig selv uden
at lave om på de enkelte dele.
3. Lav selvportrætter
• Hver elev laver et selvportræt i form af
en blomst, som I efterfølgende kan putte i
en fælles ”vase”.
• Hver elev klipper et billede af sig selv ud
og limer det fast i midten af blomsten.
• På bladene kan eleverne skrive ting, der er
med til at karakterisere dem. Det er afgørende,
at den enkelte elev selv får lov til at bestemme,
hvad der karakteriserer ham/hende.
• Hvad er med til at karakterisere en person?
• Hvad skaber ens identitet?
• Ting man er født med, opdraget til
eller selv vælger?
• Kom ind på ting som navn, nationalitet,
religion, hudfarve, handicap.
• Tal om hvordan man faktisk har
ret til at blive behandlet lige.
2. Introducer opgaven
Fortæl at I skal lave et portræt af jeres klasse,
som både skal kunne vise jeres forskelligheder
og ligheder.
Tal om, hvordan en buket blomster kan
symbolisere en klasse:
”
Hver enkelt blomst er helt unik, har forskellig farve, duft, størrelse, nogle vokser fra
jorden andre på buske, nogle trives bedst i tørt
klima andre i vådt osv. Men fælles for dem er,
at de alle har deres egen skønhed og evner.
Ved at putte dem i en vase - som symboliserer
4. Lav ét fællesportræt
Saml alle jeres blomster og lim dem på en stor
plakat med en vase til at holde sammen på det
hele. Sørg for, at alle blomster fremstår tydeligt
og kommer til deres ret. Sørg også for, at der kan
være plads til evt. nye elever.
11
Klassef æ
lle
5. Vis jer frem
Hæng plakaten op, så alle elever kan se den.
Afrunding og evaluering
Hver elev præsenterer deres egen blomst:
• Hvad synes jeg om denne aktivitet?
• Hvorfor har de valgt at lave den som de har?
• Hvad symboliserer den?
• Hvorfor har de valgt at skrive de ord,
som de har?
I kan evt. starte med at lade en af de andre
elever fortælle, hvad de kan se om personen
ud fra blomsten.
Lad eleverne tænke over følgende spørgsmål:
• Hvad var det bedste ved aktiviteten?
• Har jeg lært noget nyt om:
Mig selv, mine klassekammerater, vores klassefællesskab eller noget helt fjerde?
• Hvis blomsterbuketten kan være et symbol
på klassen, kan klassen så også været
et symbol på noget større?
Tal om hvilket nyt billede der skabes, når
blomsterne er sat sammen i vasen.
• Hvad symboliserer det?
• Hvad tror I andre vil se, når de ser på det?
• Hvad vil de få at vide om klassen?
• Hvordan skal ”vasen” være for
at alle blomsterne kommer til deres ret?
Prøv at blive enige om 3-5 ord, der kendetegner
klassen, og skriv dem på vasen fx:
”5.a: Åben, sej, forskellig, god mod alle”
Tal om hvor det vil være en god idé at hænge
plakaten fx ved tavlen, så alle elever kan se den,
uden for døren, så alle der kommer til klassen
kan se den eller bagerst i lokalet, så lærerne
kan se den, når de står ved tavlen.
12
TIPS • Hvis I gerne vil lave noget
andet end en buket, kan det fx
være en luftballon, hvor hver elev er
en ballon i sin egen facon og farve,
som alle hjælper til at holde kurven = klassefællesskabet oppe og i fremdrift.
Undgå derimod ting der laver om på den enkelte,
fx duer ingredienser til en kage ikke, da melet,
sukkeret og smørret alle vil ændre karakter for
at blive en del af kagen.
Gruppearbejde: I kan bruge blomsterne, når I
skal sammensætte grupper til gruppearbejde.
Lad gerne eleverne selv være med til at finde ud,
af hvordan deres kompetencer supplerer hinanden.
Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen,
Rasmussen og Wybrandt, 2011
sska
Klassef æ
Barnets bedste
Tid • 1-2 lektioner
Formål
Eleverne forestiller sig, at de skal passe en baby og idenificere babyens behov for at have et godt liv.
Materiale
Flip-over papir, tuscher, post-it’s.
I klassen
1. Indledende brainstorm
Tegn en baby på et flip-over papir og forklar,
at det kunne være et hvilket som helst barn
- en dreng eller pige, med den ene eller anden
hudfarve, religion, osv. Det er nu elevernes
opgave at passe godt på det.
lle
Bed dem tænke over om de har alt med,
som et barn har brug for, for:
A. At kunne overleve og være sund
B. At være tryg og glad fx i klassen og familien
C. At kunne udvikle sig og lære noget
D. At deltage i samfundet
fx gå til en fritidsinteresse?
Giv dem 5 minutter. Saml op og tilføj ting,
der måtte mangle.
3. Tal om ansvar for barnets behov
Diskutér følgende spørgsmål samlet
eller i grupperne:
• Nævn en ting, der står på en post-it,
og spørg hvorfor den er vigtig (relater til
børnenes eget liv/erfaringer/forståelser).
• Er det noget børn bør have ret til eller
er det bare rart at have? (sorter gerne ud
i de behov, der bare er rare at have).
Del eleverne ind i grupper af ca. 5 personer
og giv hver gruppe fire post-it’s.
• Hvem har ansvaret for at barnets behov
bliver opfyldt? Fx familien, staten, kommunen,
politiet, lærere, os alle sammen.
Spørg eleverne hvad de synes der skal til for at
babyen får et godt liv = barnets bedste.
Hjælp evt. med at spørge, hvad der skal til for
at børn kan være trygge, glade og sunde.
• Hvordan har vi det sammen i klassen,
hvis vores vigtigste behov bliver opfyldt?
Hvordan har vi det, hvis de ikke bliver opfyldt?
Grupperne bruger 10 minutter til sammen at
finde på fire ting, og skrive én ting på hver post-it.
4. Afrunding og evaluering
Tal med eleverne om, hvad det betyder for klassen
og den enkelte, hvis forskellige behov ikke er
opfyldt (fx at være sulten, træt, utryg pga. uvenskab osv.).
2. Har I det hele med?
En repræsentant fra hver gruppe sætter én
efter én gruppens post-its rundt om babyen på
plakaten. Eleverne må gerne gruppere post-its,
som de synes passer sammen.
• Lad grupperne diskutere om de synes post-it’slapperne dækker alle babyens behov, eller om
der mangler noget.
Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen,
Rasmussen og Wybrandt, 2011
sska
Spørg hvordan eleverne oplevede
at skulle identificere et barns behov.
TIP • Indskoling: Man kan udskifte
barnet med et kæledyr, fx en kanin, for
at skabe en mere umiddelbar tilgang
til behov, og så midtvejs sammenligne
kaninens behov med et barns behov.
13
Tid • 15-20 minutter
Formål
I klassen
Formålet med denne øvelse er, at eleverne arbejder med
gensidig evaluering i et anerkendende sprog og dermed
styrker klassens fællesskab og skaber erfaringer med
samarbejde eleverne imellem.
Øvelsen har samtidig til hensigt at skærpe elevernes
opmærksomhed på og sprog om samarbejde og læring.
2. Inddel klassen i makkerpar og gennemfør
undervisningsaktiviteten som planlagt
Forberedelse
3. Afslut undervisningsaktiviteten
Overvej hvilken undervisningsaktivitet eller hvilket undervisningsforløb du vil bede eleverne evaluere på.
Inddel dernæst eleverne i makkerpar. Kopier arket på
side 15 til alle elever.
4. Uddel kopiarket og lad hver enkelt elev
evaluere sin makker på skemaet
TIP • Du kan lade eleverne supplere
deres svar på kopiarket med tegninger.
TIP • Tilbyd eleverne en mappe, hvor
de samler deres egne evalueringer.
Efterhånden vil de samle en mappe
fyldt med positive udsagn om deres
egen arbejdsindsats.
14
1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med
elevfeedback og samarbejde
5. Lad eleverne læse deres evaluering op
for hinanden
Klassef æ
Elevevaluering i makkerpar
lle
sska
ElevØvelse
Evaluering i makkerpar
Jeg synes vi arbejdede godt med...
Du var god til at...
Sammen med dig lærte jeg...
Jeg kan godt lide når du...
15
KOPIÉ R ARKET
16
Klassele
Det vi kan sammen
de
lse og
Tid • 1-2 lektioner
Formål
Formålet med denne aktivitet er at skærpe elevernes opmærksomhed på det de kan og gør sammen, der bidrager
positivt til klassens trivsel og fællesskab.
Forberedelse
Forbered eksempler på øvelsens hjælpespørgsmål
på baggrund af dine erfaringer med klassen.
I klassen
Du kan også lade eleverne tegne eller bygge
en model, der illustrerer deres svar på spørgsmålene.
Inddel klassen i kendte makkerpar og inddel
med afsæt i makkerparrene i større grupper på
4-6 elever. De store grupper gerne mere blandet.
1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med klassens
fællesskab og det klassen kan og gør godt.
2. Inddel eleverne i makkerpar,
gerne som makker med en de kender godt.
4. Inddel eleverne i grupper på 4-6 elever, hvor
makkerpar kobles sammen med andre makkerpar. Inddel gerne blandede grupper på tværs af
klassen.
Lad grupperne i fællesskab forberede en præsentation af, hvad klassen kan og gør godt sammen
det kan fx være som drama, en fælles tegning,
collage, filmklip, mindmap eller en visuel model.
Fx Lego Education (BuildToExpress).
3. Lad dem samtale 10 minutter ud fra
følgende hjælpespørgsmål:
• Det er rart at være i klassen når...
• I undervisningen er vi gode til…
• I frikvartererne er vi gode til…
• Vi hjælper hinanden når…
• Lærerne kan godt lide når vi…
• Vores forældre synes det er en god klasse når…
• En skoledag bliver bedre når...
Giv dem Elevøvelsen på side 18 til stikord.
5. Hæng plancherne op i klassen.
17
ElevØvelse
Det vi kan sammen
Det er rart at være i klassen når...
I undervisningen er vi gode til...
I frikvartererne i er vi gode til...
Vi hjælper hinanden, når vi...
En skoledag bliver bedre, når...
Lærerne kan godt lide, når vi...
Vores forældre synes det er en god klasse, når...
Andet...
18
KOPIÉR ARKET
Klassele
Godt kammeratskab
Tid • Henover 1 uge
Formål
Formålet med denne aktivitet er at arbejde med et godt
kammeratskab i klassen med fokus på, hvordan eleverne
kan bidrage til hinandens trivsel i klassen.
Velegnet til indskoling og mellemtrin.
Forberedelse
Print klasselisten og klip elevernes navne ud.
Fold dem sammen og læg dem i en skål eller lignende.
Overvej om du som lærer vil vælge, hvilke elever, der skal
være hinandens ”gode kammerater”, eller om det skal
være tilfældigt. Du kan også overveje om eleverne skal
vide, hvem der er deres ”gode kammerat” eller om det
skal være hemmeligt.
TIP • Lad legen begynde mandag
og slutte fredag i samme uge.
de
lse og
I klassen
1. Tal med eleverne om, hvad der kan være med
til at skabe et godt kammeratskab, og hvad der
skal til for at kunne trives i skolen.
Giv gerne konkrete eksempler på, hvad der skal
til og lad eleverne bidrage med egne konkrete
eksempler.
2. Gå rundt til alle elever med navneskålen
og lad dem trække en seddel med et navn på
en klassekammerat.
3. Giv eleverne til opgave at være en særlig
god kammerat overfor den der står på sedlen.
Fortæl eleverne at det i sidste ende gælder
om at gætte hvem der har været ens
”gode kammerat”.
4. I dagene mens legen kører taler I dagligt om,
hvad der skal til for at være en god kammerat.
Tal sammen om hvilke tegn eleverne opdager på
det gode kammeratskab.
5. Når legen afsluttes: Lad eleverne tale
sammen i makkerpar om deres oplevelser og
erfaringer i legen. Lad efterfølgende eleverne
udveksle gætterierne i fællesskab.
6. Tal med eleverne om, hvad de nu ved,
der skal til, for at skabe et godt kammeratskab.
Gentag gerne aktiviteten efter 2 måneder.
Udviklet med inspiration fra:
Anerkendende pædagogik, Bente Lynge, 2007
19
Klassele
Klassens Grundlov
de
Tid • Ca. 2 lektioner
Formål
Eleverne laver en grundlov for klassen som beskriver
deres rettigheder og pligter i fællesskabet.
Materialer:
Flip-over papir og tuscher, evt. print af børnevenlig udgave
af børnekonventionen.
I klassen
1. Fælles intro
Udforsk elevernes oplevelse og forståelse af rettigheder, regler og ansvar. Begynd med forskellige
restriktioner, som de allerede forstår.
Lad dem fuldende sætninger som:
”Jeg har ikke ret til at ___ fordi ...”
Eksempler
”Jeg har ikke ret til at slå folk, når jeg er vred,
fordi...”
”Jeg har ikke ret til at behandle mennesker
uretfærdigt, fordi...”
Skriv sætningerne op på tavlen og lad derefter
eleverne ændre de forskellige udsagn fra negative
til positive.
Eksempler
”Jeg har ret til ikke at blive slået”
”Jeg har ret til at blive behandlet retfærdigt”
20
2. Gruppearbejde
Når eleverne forstår processen med at skabe
positive rettighedsudtalelser, deles de op i grupper
med 4-5 elever.
Uddel papir og tuscher til hver gruppe.
Stil hver gruppe opgaven:
• Hver gruppe skal lave tre eller fire
grundrettigheder for hele klassen.
• De skal bruge sætningen ”Enhver har ret til ...”
Fx ”Enhver har ret til at sige noget i klassen”.
• De skal kun skrive de rettigheder ned, som alle
i gruppen er enige om. Målet er ikke at have
mange rettigheder, men rettigheder, som alle
i gruppen accepterer.
3. Fælles opsamling
Hver gruppe fremlægger deres rettigheder.
Skriv dem op i et skema, som vist på side 21.
Hver gang en rettighed er noteret, spørges eleverne,
hvilket særligt ansvar den enkelte har for at sikre, at
alle kan nyde godt af denne ret.
Skriv svarene i kolonnen for ”Ansvar”.
Brug fx vendinger som ”Jeg har ansvaret for at ...”
eller ”Jeg burde ... ”
lse og
Klassele
de
Eksempel
lse og
Klassens Grundlov
Rettigheder
Ansvar
Enhver har ret til at blive behandlet retfærdigt
Jeg har ansvaret for at behandle alle retfærdigt
Enhver har ret til at udtrykke sin mening
Jeg bør give alle ret til at udtrykke en mening
Tal sammen med eleverne om hvorvidt rettighederne
og ansvar kan kombineres? Kan nogle af dem undværes? Mangler der nogen?
Afslut med at spørge eleverne:
• Er I villige til at overholde de regler,
som I selv har lavet?
• Hvem er ansvarlig for at sikre, at alle følger
klassens ”grundlov”?
• Hvad sker der, når nogen overtræder
en af reglerne/rettighederne?
• Er det nødvendigt at have konsekvenser
for ikke at følge reglerne? Hvorfor?
Når I er nået frem til en endelig version af
”grundloven”, kan I lave en renskrevet udgave og
hænge den op i klassen.
4. Evaluering
Tal med eleverne om:
• Var det let for grupperne at udarbejde
en liste med rettigheder?
• Var det let at udarbejde en liste over ansvar?
• Var der nogle idéer til rettigheder, som gruppen
ikke kunne enes om? Hvorfor?
• Hvad gjorde I med de tanker, som I ikke var
enige om? Har nogen forsøgt at overbevise resten
af gruppen for at nå til enighed?
• Blev nogle idéer genovervejet?
• Hvad har du lært om dig selv i denne aktivitet?
• Hvad har du lært om regler og ansvar?
21
Klassele
de
Perspektiverende spørgsmål
• Hvilke regler har du i dit liv
(fx i hjemmet, i skolen, i andre sammenhænge)?
Hvem har lavet disse regler?
• Hvilket ansvar har du?
Hvem har givet dig disse ansvarsområder?
• Har voksne også regler og ansvar for noget?
Hvor kommer det fra?
• Hvorfor har vi alle regler og ansvar?
Har vi brug for dem?
• Hvad sker der, når nogen ikke følger reglerne?
Er det nødvendigt at have konsekvenser for ikke
at følge reglerne?
Hvorfor?
Forslag til opfølgning
Et par dage eller uger efter, at I har arbejdet
med grundloven, vil det være en god idé,
at klassen tager den op til genovervejelse.
TIP • Udskoling:
I kan arbejde videre med det
abstrakte forhold mellem rettigheder,
regler og ansvar med spørgsmål
som disse:
• Hvad er forholdet mellem rettigheder
og regler?
• Hvad er forskellen på regler og ansvar?
Indskoling:
Yngre elever kan have behov for hjælp til
at skelne mellem ansvar med hensyn til personlige forpligtelser over for andre (fx at det skiftes
til at være ens tur, respektere forskelle, afholde
sig fra vold) fra begrænsninger eller opgaver,
som voksne pålægger dem (fx tandbørstning,
at rede sin seng, at række hånden op inden man
taler i skolen, at lave lektier).
• Er eleverne stadig enige om de rettigheder
og ansvar de udviklede tidligere?
• Er nogle ansvarsområder sværere at se om de
bliver overholdt end andre?
Hvorfor?
• Er der noget i jeres grundlov som skal ændres?
Fjernes? Tilføjes?
• Hjælper det noget at have en grundlov
for klassen?
• Hvilken forskel gør det, at klassen har lavet
sine egne regler?
22
Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen,
Rasmussen og Wybrandt, 2011
lse og
Klassele
Klasseregler
de
lse og
Tid • Aktiviteten strækker sig over 2 lektioner med forberedelsestid til læreren ind i mellem.
I de mindste klasser kan øvelsen gennemføres i plenum.
Formål
Formålet med denne aktivitet er at inddrage eleverne
i at formulere klasseregler.
I klassen
Første lektion
1. Tal med eleverne om klasseregler.
Tag for eksempel afsæt i følgende spørgsmål:
• Hvad er klasseregler?
• Kan regler være forskellige
i forskellige sammenhænge?
• Hvorfor er det vigtigt med klasseregler?
2. Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever.
Lad grupperne arbejde med arbejdsarket på
side 24 i 25 minutter.
I stedet for eller som supplement til arbejdsarket
kan du lade eleverne illustrere deres forslag til
klasseregler ved at tegne, konstruere dem
fx i LEGO eller vise dem som drama.
3. Lad eleverne fremlægge deres forslag
for hinanden. Fx drama, en fælles tegning,
collage eller filmklip.
TIP • Du kan med fordel gennemføre Tema 3 i ”Refleksionsværktøjet” i samarbejde med dit team
som optakt til denne øvelse.
Anden lektion
Forberedelse: Formuler på baggrund af
elevernes forslag 5-7 klasseregler, som stemmer
overens med dine egne ønsker om klasseregler.
1. Fortæl eleverne, at du på baggrund af deres
forslag har formuleret et udkast til klasseregler.
2. Gennemgå klassereglerne for eleverne.
Beskriv eventuelt sammenhænge og ligheder
mellem gruppernes forskellige forslag.
3. Invitér eleverne til en fælles snak om, hvorvidt
klassereglerne er dækkende eller om der mangler
noget vigtigt - noget du har overset i deres
forslag. Justeringerne foretages i fællesskab.
4. Klassereglerne kopieres, lamineres og gøres
synlige i klasserummet.
5. Klassereglerne videregives til forældrene ved
førstkommende lejlighed. Følg eventuelt op med
en aktivitet på et forældremøde.
Elevarkene indsamles.
23
ElevØvelse
Klasseregler
Beskriv en situation,
hvor det kunne være vigtigt
med en klasseregel
Hvorfor er det vigtigt
i denne situation?
Hvordan kunne
klassereglen lyde?
1.A
1.B
1.C
Det er vigtigt, at alle når at spise
deres mad inden klokken ringer
Vi sidder på vores pladser,
mens vi spiser og småsnakker
kun med sidekammeraten
2.A
2.B
2.C
3.A
3.B
3.C
4.A
4.B
4.C
Eksempel
Når vi spiser
24
KOPIÉR ARKET
Tid • 1-2 lektioner
Formål
At du som lærer guider eleverne til at planlægge og
gennemføre handlinger, hvor de tager medansvar for
klassen og skolen.
Eleverne lærer at analysere og forholde sig kritisk til
deres egne idéer og de oplever, at de selv kan være med
til at gøre en forskel for deres klasse og skole.
I klassen
• Fortæl eleverne, at de skal være med til
at komme med idéer til, hvordan klasselokalet
kan blive et mere rart sted at være.
Tip: Du kan også vælge et andet emne
fx skolegården, kantine, gangene, toiletter osv.
• Gør det tydeligt for eleverne, at aktiviteten
handler om, at de selv skal være med til
at finde på løsninger og gennemføre dem.
• Gennemfør en post-it brainstorm (se boks).
• Inddel eleverne i grupper, hvor de udfylder
arbejdsarket på side 26-27.
Klassele
Medansvar for klasselokalet
de
lse og
Post-it brainstorm
Trin 1 • Stil klassen et
spørgsmål fx: Hvad skal der
til for, at vores klasselokale
kan blive mere hyggeligt
at være i?
Trin 2 • Eleverne tænker i tavshed,
og skriver idéer ned på post-it.
Trin 3 • Eleverne sætter deres post-it’s op
på tavlen i tavshed, og de læser hinandens
sedler. Du kan hjælpe med at kategorisere
de forslag, der ligner hinanden.
Trin 4 • Eleverne sidder i grupper (ca. 4), og vælger en af de idéer de gerne vil arbejde videre med.
Prøv forskellige udvælgelses- og afstemningsmetoder fx lodtrækning eller afstemning med
en eller flere stemmer hver, og diskuter hvad der
er godt og dårligt ved de forskellige metoder.
TIP • Brug aktiviteten til andre
problemstillinger, hvor du vil
arbejde med at eleverne overvejer
deres medansvar i løsningen på
problemet fx drilleri/mobning, hærværk, larm i
klassen.
Sørg for at eleverne så vidt muligt selv finder
frem til svar og løsninger ud fra spørgsmålene
på elevarket, så de oplever, at de er med til
at tage ansvar ved selv at vurdere, hvilke initiativer, der er realistiske at gennemføre.
• Slut af med en fælles opsamling,
hvor I aftaler, hvem der gør hvad.
• Det er vigtigt, at du som lærer motiverer
eleverne til at gennemføre de initiativer
I har aftalt, så de kan se, at der kommer
noget ud af deres indsats.
Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen,
Rasmussen og Wybrandt, 2011
25
ElevØvelse
Medansvar for klasselokalet
Beskriv idéen:
Hvad går idéen ud på?
Hvem får glæde af idéen?
Hvilke løsninger er der?
Vurder idéen:
Går det ud over nogen, hvis vi gør det?
Er idéen vigtig i forhold til andre idéer?
Kan idéen lade sig gøre?
Er der nogen der skal spørges om lov eller kan hjælpe os med at føre idéen ud i livet?
Hvad kan jeg eller klassen gøre for at føre idéen ud i livet?
Er der nogen, der skal give penge til det?
26
KOPIÉR ARKET
Planlæg initiativ:
Hvem skal være med?
Hvad skal der gøres?
Hvor meget koster det?
Evaluer initiativ:
Hvordan gik det?
Hvad gik godt?
Hvad gik mindre godt?
Var der nogen der fik glæde af initiativet?
27
KOPIÉR ARKET
Klassele
Medansvar
for undervisningen
Tid • 1 lektion
de
Afrunding og evaluering
Alle grupper fortæller på skift, hvad der står
i midten af deres ark.
Formål
At eleverne bliver opmærksomme på, at de selv har et
medansvar for undervisningen, og at du som lærer giver
eleverne mulighed for at få medindflydelse. Eleverne lærer
at analysere et problem og finde løsningsmuligheder, at
udtrykke enighed og uenighed og at samarbejde om at
finde en fælles løsning.
Forberedelse
Tal med eleverne om:
• Hvordan de oplever selv at kunne være med til
at tage ansvar for undervisningen/undervisningsforløb?
• Hvilke andre ting/problemer/udfordringer kunne I
tænke jer at være med til at få indflydelse på?
Tegn en cirkel i midten og et antal felter uden om, så der
er et felt til hver person i gruppen. Brug et A3-ark.
Kopier arket til alle grupper.
I klassen
1. Introducér aktiviteten
Del eleverne i grupper af ca. 4 personer. Hver
gruppe får et ark med en cirkel i midten og 4 felter
uden om (så der er ét felt til hver elev i gruppen).
Fortæl eleverne, at de skal komme med forslag til,
hvordan undervisningen kan blive mere spændende/hvad det næste undervisningsforløb skal
indeholde fx temaer, aktiviteter osv.
2. Kør aktiviteten
• Alle elever i hver gruppe skriver i deres eget
felt, så mange forslag, som de kan inden for
tidsrammen (ca. 5 minutter).
• Grupperne kører ordet rundt, hvor hver elev
forklarer det de har skrevet for de andre.
TIP • Sådan gjorde en 8. klasse i
Gribskov Kommune. Klassen arbejdede med, hvordan deres undervisning
kunne blive mere spændende og
interessant. Eleverne foreslog, at de kunne fremlægge fx analyse af tekster i dansk som drama,
og de ville også gerne mere uden for i undervisningen. Læreren oplevede, at eleverne blev meget
engagerede, og eleverne havde mange bud på,
hvordan undervisningen kan blive mere motiverende.
”Man kunne lave undervisningen udenfor.
Man kunne læse udenfor eller komme ud og
opleve noget. Fx tage på museer. Det synes jeg
ville være spændende, bare engang imellem”.
(Elev i 8. klasse)
”Jeg kan også godt lide, når det er eleverne,
der står for undervisningen i stedet for læreren.
Hvor det var klassen, der ordnede det i stedet for
læreren. Man lærer noget, lærer andre noget og
lærer fra sig. (Elev i 8. klasse).
• Hele gruppen diskuterer forslaget.
Hvis gruppen er enige i, at det er et godt
forslag, skriver gruppen det fælles forslag i
midterfeltet (cirklen).
28
• Næste elev i gruppen forklarer sit første
forslag, der fortsættes med ordet rundt indtil
alle svar er diskuteret.
Udviklet med inspiration fra: Cooperative Learning,
Spencer Kagan, 2006
lse og
29
29
M oti vat
Den perfekte skole
Tid • 1-2 lektioner
Formål
Eleverne forestiller sig at de skal skabe den perfekte skole
fra bunden, men for at nå dertil må de vælge hvilke unødvendige ting de vil kaste over bord.
Forberedelse
(Vend tilbage til fortællingen)
”
Alt ser godt ud, og I kan nu gå i gang med
at lave jeres skole, men pludselig kommer der
flere besparelser og I bliver nødt til at smide
endnu 3 kort væk! Husk: Smid ikke noget væk,
som I kan få brug for, når I skal skabe den bedst
mulige skole.
Kopier og klip et sæt ”ønske- og behovskort” på
side 32-33 ud til hver gruppe og læg dem i en konvolut.
Ligesom før samles kortene, og lægges i
en separat bunke.
Materialer
(Vend tilbage til fortællingen)
”
Konvolutter.
I klassen
1. Introducer aktiviteten
Inddel eleverne i mindre grupper.
Eleverne skal
forestille sig, at de skal skabe den perfekte skole.
Giv hver gruppe en konvolut med alle ”ønske- og
behovskort” (kopiarket). Forklar, at dette er de ting,
de får til at skabe den perfekte skole.
Bed hver gruppe åbne konvolutten, sprede
samtlige kort ud og se grundigt på dem.
2. Kør aktiviteten
Begynd fortællingen sådan her:
”
Til at begynde med kan alt lade sig gøre,
I har alle de penge I ønsker, de lærere I ønsker
osv., men pludselig får I at vide, at der skal spares
og at alt ikke kan lade sig at gøre alligevel. I må
derfor smide 3 af jeres kort over bord for at kunne
fortsætte med at lave jeres skole.
Hver gruppe skal nu beslutte, hvilke ting de vil opgive. Forklar, at de ikke vil kunne få tingene tilbage
senere. Saml kortene, som er blevet smidt ud, sammen i en bunke.
30
io
Nu skal I til at gøre de sidste detaljer klar
til at gå i gang med jeres nye perfekte skole.
Pyh - det var tæt på! Alle er meget spændte.
Men lige da I skal til at åbne jeres nye skole
kommer borgmesteren/undervisningsministeriet
og siger, at I desværre bliver nødt til at smide
endnu 3 kort væk!
Saml kortene i en bunke.
3. Vis og fortæl
Fortæl, at I nu kan åbne jeres skole. Hver gruppe
limer eller taper deres resterende kort fast til
et stykke papir, så alle kan se, hvad de har valgt
for at skabe den perfekte skole.
Grupperne skiftes til at forklare, hvad de har
valgt for at skabe den perfekte skole.
Spørg eleverne: Har I alt, hvad der skal til for
at lære en hel masse og have det godt sammen
som klasse?
n og ly
M oti vat
io
Afrunding og evaluering
Afrund aktiviteten og evaluer.
Evalueringsspørgsmål:
• Hvad kunne I godt lide ved denne øvelse?
• Hvordan besluttede I, hvad I kunne klare jer uden?
Hvad var nødvendigt?
• Var nogle beslutninger svære? Hvilke?
• Var der nogen uenigheder i gruppen om,
hvad I skulle beholde, og hvad I skulle smide væk?
Hvordan klarede I at løse disse uenigheder?
• Har alle elever de samme behov?
Hvem kan have forskellige behov?
• Hvad synes I om de kort, I valgte at beholde?
Vil det være en god skole?
• Er I overraskede over hvilke kort, der er tilbage?
• Hvis I skulle lave øvelsen igen, ville I så beholde
de samme kort?
n og ly
TIPS • Indskoling: Yngre børn kan
have svært ved at skelne noget,
de har lyst til, fra noget, de har behov
for. Hjælp dem ved at understrege,
at det er noget de skal have brug for, for at lære
og have det godt sammen i en skole. I kan også
tilpasse nogle af kortene, så de passer bedre til
aldersgruppen eller bruge billeder.
Udskoling: Lad eleverne skrive de ønske- og
behovskort ned, som de ender med at vælge i
aktiviteten, og lad dem efterfølgende besvare
evalueringsspørgsmålene skriftligt.
Slut eventuelt af med at hver gruppe fremlægger for hinanden.
”Vi kan jo gøre mange ting for at gøre skolen
bedre, uden at det koster noget”.
(elev i 7. klasse)
Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen,
Rasmussen og Wybrandt, 2011
31
ElevØvelse
Ønske- og behovskort
Variation: Øvelsen kan også laves med fokus på den enkelte elevs motivation og præferencer i forhold til
at opleve den bedste undervisning og læring: Fx læringsstile, ro, samtale, arbejde i grupper, læse, gå rundt i klassen,
sidde ved mit bord, være ude osv.
Spændende fag, emner og bøger
Eleverne skal have mulighed for at sige deres mening
Forældre hjælper med lektierne
Alle elever har gode kammerater i deres klasse
Mange frikvarterer
Super lækker skolegård
Lækker kantine og sund mad
Der er stille i timerne og eleverne lytter til læreren
Vi arbejder både i grupper og for os selv i timerne
Mange ture og ekskursioner
Eleverne skal være med til at vælge de emner vi skal arbejde med i undervisningen
Computere og internetadgang
Rene og pæne toiletter
32
KOPIÉR ARKET
iPads til alle elever
Der er lærere man kan tale med og stole på
Eleverne skal være med til at bestemme reglerne på skolen
Ordentlige borde og stole
Alle elevers interesser tænkes ind i undervisningen
Alle behandles lige og ingen bliver diskrimineret
Rene klasseværelser
Mobiltelefon i timerne
Sodavand, burgere og slikautomater i kantinen
Ingen slår og driller
Alle taler pænt til hinanden
33
KOPIÉR ARKET
M oti vat
Elevsamtale om motivation
io
Tid • 1/2 time
Formål
Formålet er at forberede en elevsamtale, hvor du som lærer finder frem til elevens motivation, så eleven får lyst
til at lære. Nedenfor finder du inspiration til spørgsmål, som du kan stille til elevsamtalen.
Forbered elevsamtale
Lad eleven udfylde arket ”Elevevaluering” på side 37 eller tag fx udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvor og hvornår oplever du, at du virkelig lærer noget?
• Hvordan ser din bedste skoledag ud? En skoledag hvor du lærer meget og har det godt?
1. Elevens interesser
• Hvad synes du er interessant/spændende/sjovt i timerne?
• Hvilke emner? Fx grammatik, tabeller, middelalderen, digte
• Hvilke aktiviteter? Fx gruppearbejde, værksteder, tegne, skrive, fremlægge, ture
• Hvem kan du godt lide at arbejde sammen/være i gruppe med fra klassen?
• Hvad synes du er sjovt/spændende i din fritid? Fx hobby, sport, computer, TV, skoven, tegne, eksperimenter
• Hvad kan du godt lide at lave når du kommer hjem fra skole eller i weekenden?
Spørgsmål jeg vil stille eleven:
34
KOPIÉR ARKET
n og ly
2. Elevens selvtillid
Forbered 3 anerkendende sætninger i forhold til noget eleven magter at gøre i forhold til undervisningen.
Anerkendende sætninger:
3. Elevens prioriteter
• Hvad kan gøre dig mest glad eller ked af det i skolen? Fx kammerater, succes/nederlag med at lære noget,
når jeg tænker på noget derhjemme
• Hvad synes du er vigtigt at lære i skolen/et bestemt fag?
• Hvad tænker du, at du kan bruge det du lærer til senere i livet? Fx i forhold til uddannelse, arbejde
• Hvilken uddannelse ønsker du at tage?
• Hvilket arbejde drømmer du om at få?
Spørgsmål jeg vil stille eleven:
35
KOPIÉR ARKET
M oti vat
io
4. Elevens opfattelse af egne evner
Afdæk sammen med eleven, hvordan han/hun opfatter sine egne evner, så du kan tilrettelægge undervisningen
i elevens nærmeste zone for udvikling (dvs. der hvor eleven ”kan med hjælp”/er godt på vej).
Hvad opfatter du selv, at du kan? Fx forskellige dele af et fag/fagområde, den lille tabel, dividere.
Kan ikke endnu
Eksempel
Kan med hjælp
Kan
Gange 2-cifrede tal
med hinanden
Gange 2-cifrede tal med hinanden,
når der er hjælp til at huske rækkefølge og opsætning
Den lille tabel
Skrive løs
Skrive sætninger med afsæt
i støttespørgsmål
Læse og stave
Efter samtalen: Overvej efter samtalen, og evt. sammen med eleven, hvordan du bedst differentierer
undervisningen i en grad, så eleven er tilpas udfordret ift. elevens faglige evner.
TIPS • Samtaler med børn:
• Adskil udfordringen fra barnet.
Fx et barn er ikke urolig - et barn
opleves urolig i nogle sammenhænge
(og sandsynligvis ikke i andre).
TIP • Indskoling:
Mange af spørgsmålene kan være
svære at svare på for indskolingselever. Her kan man i stedet stille mere
konkrete spørgsmål fx i forhold til ting eller billeder og lade eleven tegne nogle af sine svar eller
gå rundt på skolen, hvor eleven viser og fortæller.
• Lyt efter elevens pauser, suk eller ufuldendte
sætninger. Her kan der være mulighed for
at opdage noget nyt.
Mo
• Lyt efter konkrete forhindringer, som kan
i-tale-sættes og handles på.
Tro p
gtighed
Vi
gn
åe ee
Tro på
(selvtillid)
Interesse
Prioritet
r
vne
• Giv lidt tilbage. Fortæl eleven hvad du hæfter
dig ved, hvad du hører er vigtigt og
hvad du hører betyder noget.
Fortæl hvad du får lyst til at gøre
for eleven.
tivat
ion
• Lyt efter undtagelsen og gå sammen på
opdagelse i forskellige forklaringer på og
forståelser af undtagelsen.
Egne evner
(given forudsætning)
36
Motivation beskrives bedst som følgende:
Motivation = Tro på egne evner x Vigtighed
n og ly
ElevØvelse
Elevevaluering
Navn:
Klasse:
Vi vil gerne vide lidt om, hvordan du synes, at du er til at lære?
Sæt krydser i skemaet nedenfor og fortæl os, hvad du mener.
Spørgsmål
Næsten
aldrig
Ikke
ret tit
Nogen
gange
Ret
tit
1. Jeg tror på, at jeg vil klare mig godt i skolen
2. Hvis der er noget jeg ikke kan,
så prøver jeg igen og igen 3. Jeg kan lære og blive bedre til alle fag,
hvis jeg arbejder godt
4. Undervisningen er svær for mig
5. Jeg får den hjælp jeg har brug for
6. Det vi lærer om interesserer mig
7. Jeg kan godt lide den måde
vi arbejder på i timerne
8. Jeg er med i gode arbejdsgrupper
9. Jeg skal bruge det vi lærer om,
for at kunne lære mere næste år
10. Det er vigtigt for mig at følge med i skolen,
så jeg kan få en god uddannelse 11. Det er vigtigt for mig at følge med i skolen,
så jeg kan bidrage, når vi arbejder sammen
i klassen
37
Udviklet med inspiration fra: Frem elevens livsduelighed, Carmel Cefai, 2009
KOPIÉR ARKET
M oti vat
Vores interesser
Tid • 2 lektioner
Formål
Formålet er at eleverne og læreren får øje på, hvilke
interesser den enkelte elev har.
Forberedelse
Hver elev tager 3 ting med hjemmefra,
som viser noget de interesserer sig for.
Variation til de yngste elever:
Hver elev tegner 3 interesser.
Variation til de ældre elever:
Hver elev skriver en kort historie om 3 ting,
der interesserer dem, eller tager billeder/
små filmklip.
io
I klassen
Hvem har hvilke interesser?
• Hver elev tager 3 ting med hjemmefra,
som de interesserer sig for.
Giv eleverne ens sorte plastikposer med hjem,
som de skal lægge tingene i
• I klassen samler I alle poserne, og fordeler
dem tilfældigt i bunker med ca. 4-5 i hver
• Inddel eleverne i grupper, og udlever en bunke
med poser til hver gruppe
• Hver gruppe åbner poserne og forsøger
at gætte, hvem i klassen, der har de forskellige
interesser
• Lav en fælles opsamling, hvor eleverne viser
og fortæller om deres interesser
Hvordan kan vi bruge det I undervisningen?
(mellemtrin og udskoling)
• Eleverne tegner en tegning/skriver sedler
om deres 3 vigtigste interesser
• Alle tegningerne/sedler lægges i en bunke
med bunden i vejret
• Tegningerne fordeles i bunker med 4 og
eleverne samles i grupper om deres tegninger
• Hver gruppe skal nu finde på temaer/fag/undervisningsforløb, hvor de 4 interesser er med
Eksempel
Temaet kunne handle om:
Fodbold, hvor eleverne skriver
en sang og laver en dans og filmer og klipper
det på computeren.
TIP • Udskoling:
Hver elev skriver 3 ting, som de gerne
vil arbejde med senere i livet eller
3 uddannelser, de gerne vil tage.
38
n og ly
39
diff ere
Øvelse
nt
Elevens læringsprofil
Formål: At du som lærer kortlægger en enkelt elevs læringsprofil og planlægger undervisningsdifferentiering
inden for elevens nærmeste zone for udvikling. Læringsprofilen handler om, hvordan eleven lærer, og kan fx være
formet ud fra forskellige slags intelligens, køn, kultur og læringsstil.
TIP • I kan med fordel kombinere denne øvelse med øvelsen ”Holddeling” på side 42.
Hvilke interesser har eleven?
Hvilke ”intelligenser” er mest
dominerende/fremtrædende hos
eleven? (Fx sprog, matematisk,
musikalsk, social)
Hvilken læringsstil foretrækker
eleven? (Fx auditiv, visuel, kinæstetisk, taktil)
Hvilke potentialer, styrker og
forudsætninger har eleven?
Elevens navn:
Hvilke faglige udviklingsbehov
har eleven?
Hvordan foretrækker eleven at
arbejde fx alene, gruppearbejde?
Hvilke relationer til kammerater
spiller ind i undervisningen?
Hvilken differentiering/metode
har virket godt indtil nu i forhold
til eleven?
40
KOPIÉR ARKET
iering
diff ere
nt
iering
Elevens nærmeste zone for udvikling
Hvad kan eleven i forhold til det faglige udviklingsbehov?
Kan ikke endnu
Eksempel
Kan med hjælp
Kan
Gange 2-cifrede tal
med hinanden
Gange 2-cifrede tal med hinanden,
når der er hjælp til at huske rækkefølge og opsætning
Den lille tabel
Skrive løs
Skrive sætninger med afsæt
i støttespørgsmål
Læse og stave
Læringsmål og tilrettelæggelse af undervisning
Hvilke individuelle læringsmål vil være relevante at opstille med udgangspunkt i, hvad eleven ”kan med hjælp”?
Hvordan kan læringsmålet bedst understøttes i undervisningen i forhold til elevens læringsprofil?
(Fx i forhold til undervisningens indhold, metoder, materialer og organisering, samtidig med at der er fokus på,
at eleven skal opleve, at være en del af det samlede læringsfællesskab).
Involvering af eleven
Hvordan kan eleven inddrages i afdækning af læringsprofil og tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til
elevens nærmeste zone for udvikling? Hent fx inspiration i ”Elevsamtale om motivation” på side 34.
41
KOPIÉR ARKET
diff ere
Øvelse
nt
Holddeling
Formål: At få overblik over, hvilke mulige holddelinger du kan inddele klassen i, i forbindelse med et læringsforløb/
en undervisningssituation.
Sådan gør du: Overvej et konkret læringsforløb/undervisningssituation, hvor du/I ønsker at inddele eleverne
i hold eller grupper. Inddel eleverne efter forskellige parametre/kriterier, og overvej hvilke holddelinger, der giver mening
i hvilke læringssituationer. Skriv elevernes navne i skemaet.
Kriterium
Gruppe 1
Gruppe 2
Gruppe 3
Gruppe 4
Gruppe 5
Fagligt niveau
Samme faglige niveau eller
forskelligt fagligt niveau fx:
• Fagligt stærke elever hjælper
fagligt svagere elever
eller
• Fagligt svagere elever sættes
sammen og oplever at kunne
tage et større ansvar og være
en af de”dygtige”
Interesser
• Samme interesse,
hvor fællesskabet opstår
af interessen
• Forskellige interesser,
hvor en fagligt svag elev
bidrager med særlig
interesse for/viden om
emnet
42
KOPIÉR ARKET
iering
diff ere
nt
Kriterium
Gruppe 1
Gruppe 2
Gruppe 3
Gruppe 4
iering
Gruppe 5
Sociale relationer
• Drenge og piger
samarbejder i grupper
• Gode venner samarbejder
• Gode venner sammen
2 og 2 på tværs
• Opbrud i klassens sociale
gruppering
Læringsstile
• Elever med samme
foretrukne læringsstil
arbejder sammen i
en gruppe med undervisningsmateriale målrettet
læringsstile
Komplementære grupper
• Elevernes styrker
komplementerer hinanden
når de løser en fælles
opgave fx en der er god til
at tegne, en anden til
at finde på, en tredje til
at koordinere osv.
43
KOPIÉR ARKET
diff ere
nt
Klassefællesskabet
Hvordan udvikles klassens læringsfællesskab i forbindelse med holddeling?
Fx gennem fælles intro og opsamling, fælles produkt, fleksibilitet og variation i holddeling.
Evaluering og justering
Hvordan foretages en løbende evaluering og justering i forhold til brug af holddeling?
TIP • Gør det tydeligt for elever og kollegaer, hvilke kriterier, der ligger til grund for holddelingen.
44
KOPIÉR ARKET
iering
diff ere
Øvelse
nt
Planlæg
undervisningsdifferentiering
iering
Formål. At du som lærer planlægger undervisningsdifferentiering i forbindelse med et konkret læringsforløb eller en
undervisningslektion. Vælg fx en undervisningssituation i den kommende uge, hvor du ser et behov for undervisningsdifferentiering.
Læringsmål for lektion/forløb:
1. Intro
3. Aktiviteter
Ramme
og hvad
skal vi n
å?
Differentieringsmål: Hvad ønsker jeg at opnå
med differentieringen? (Fx alle oplever at blive fagligt
udfordret, udvalgte elever oplever faglig succes)
tion
Præsenta
nået
r
vi ha op
emnet
2. Ind i older sig
rh
er fo
Alle elev
:
emnet fx
aktivt til
r I,
e
k
n
hvad tæ
Runde iger...
når jeg s
5. Evalu
er
Differentieringsmetode: Hvordan opnår jeg den
ønskede differentiering? (Fx materialer, fremlæggelsesformer, gruppeinddeling - hent inspiration nedenfor)
dørs
Uden
Indendørs
Fordybelse
Grupper
Inspiration til differentiering:
Fantasi
Tegne
Film
Dialog
Forklaringer og hypoteser Kreativ
Tværfaglig
Historiefort
ælling
Variere mængden/omfanget
af opgave til den enkelte
ragelse
Elevindd
Erfaringer
Elevintere
sser
r
te
u
comp
n
Skrive på
Observatio
Gøre-røre
Musik
Drama
Eksperimentere
ing
Hvad ha
r vi lært?
Hvordan
var time
n/
forløbet?
(Indhold
, metode
r, materi
aler,
samarbe
jde osv.)
Elevpræs
entation
Værksteder
Individue
lle mål
Løse skriftlige opgaver
inger
Elevfortæll
mling
4. Opsa skab
i fælles af det
Natur
Makkerpar
Faglig niveaudeling i opgaver Sværhedsg
Variation
rad
i lektier
en
Læse
id
v
y
n
re
Fælles produkt - forskellige bidrag
Visualise
Fortolkning Indretning med arbejdsstationer
/tur
Individuel
Ekskursion
Elev-elev
KOPIÉR ARKET
45
diff ere
Undervisningsdifferentiering
i klassen
Formål: At forberede et undervisningsforløb i klassen, hvor du, som lærer differentierer undervisningen
i forhold til de elever, der er i klassen.
Eksempel
Planlæg et undervisningsforløb
Undervisningsforløb:
Læringsmål: Differentierede eller fælles for hele klassen?
Tilrettelæggelse af undervisningen:
Indhold
Metoder
Materialer
Tid og rum
Variation i
forhold til:
Variation i
forhold til:
Variation i
forhold til:
Variation i
forhold til:
• Kompleksitetsniveau
• Antal gennemgange
• Fagligt niveau
• Fagligt niveau
• Omfang af
direkte støtte
• Mængden
af opgaver
• Tidsforbrug
og tempo
• Konkret/abstrakt
• Aktiviteter
• Indgangsvinkel
til indhold
• Arbejdsformer fx
Cooperative Learning, fordybelse/
egen tid, projektarbejde, værksteder
• Elevernes læringspræferencer
fx læringsstile
• Elevinteresser
• Indretning
fx stole, madrasser
osv.
• Indendørs/udendørs
• Elevernes læringspræferencer
fx læringsstile
Produkt efter undervisningsforløbet: Differentieret eller det samme for hele klassen?
Fx skal alle elever lave en planche/skrive en historie, men på forskellige måder/niveauer.
Hjemmearbejde/lektier: Differentieret eller ens for hele klassen?
Fx variation i omfang, opgavetype, fagligt niveau.
Løbende evaluering og elevfeedback: Skal elevernes udbytte af undervisningen evalueres på samme
måde eller differentieres? Fx daglige iagttagelser af eleven, uformelle samtaler med eleverne, skriftlige afleveringer,
formelle elevsamtaler, prøver/test, portfolio, logbog. Brug fx ”Elevevaluering i makkerpar” på side 14.
TIPS
46
• Juster opgavens karakter snarere end opgavens kvantitet
• Tilrettelæg undervisningen så eleverne får mange muligheder for at forstå stoffet og give
udtryk for hvad de har lært
• Sammenvæv læringsindhold og samarbejdssituationer, så eleverne oplever et socialt inkluderende
læringsfællesskab
• Lad eleverne bidrage forskelligt til et fælles produkt og indhold, dvs. de skaber noget fælles,
der arbejdes forskelligt med
nt
iering
diff ere
Øvelse
nt
Undervisningsforløb
iering
Undervisningsforløb:
Læringsmål:
Tilrettelæggelse af undervisningen:
Indhold
Metoder
Materialer
Tid og rum
Produkt efter undervisningsforløbet:
Hjemmearbejde/lektier:
Løbende evaluering og elevfeedback:
47
KOPIÉR ARKET
48
Fo r æ l d
Cases til forældredebat
re
samar
Formål
At gennemføre en debat på forældremødet om forældrenes betydning for klassens trivsel.
Forberedelse
• Vælg en case og de temaer, som er relevante for din klasse/forældregruppe
• Inddel forældrene i mindre grupper på forældremødet og lad dem drøfte et tema ad gangen
• Lav en opsamling i plenum efter hver case
CASE 1
Plads til Jeppe
Tema • Åbenhed
Tema • Børn med særlige behov
”
”
Spørgsmål og emner til diskussion:
• Hvilke værdier sætter vi højest i ”vores” klasse?
Spørgsmål og emner til diskussion:
• Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe,
vi er en del af?
• Er der plads til børn med særlige behov
i ”vores” klasse?
• Hvordan kan vi som forældre blive bedre til
at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen?
• Hvilket medansvar har vi som forældre for, at klassen
kan rumme børn med særlige behov?
• Hvad ville du have brug for, at de andre forældre
gjorde, hvis Jeppe var din søn?
• Hvilke fordele kan der være ved at have et barn
med særlige behov i klassen?
• I hvilke andre situationer kan det være vigtigt for dig,
som forælder at få åben og ærlig information?
Eller give den?
Jeppe er en dreng med infantil autisme. Han er
på mange måder velfungerende, men ofte må klassekammeraterne tage særlige hensyn til ham. Det er blevet
en naturlig del af deres dagligdag. Skolen har bakket
meget op om at få Jeppes skolegang til at lykkes. Der er
sat ekstra ressourcer af til klassen og Jeppe, men også
opbakningen fra de andre forældre har været vigtig i forløbet.
• Diskutér udsagnet: ”Det er vigtigt, at børn oplever,
at mennesker er forskellige og har forskellige evner,
interesser, meninger og behov!”
Jeppes forældre har valgt at være meget åbne om
Jeppes særlige situation. Denne åbenhed har været vigtig for klassens andre forældre. Jeppes far fortæller,
at åbenheden er vigtig - for når forældrene kender Jeppe,
så er de positive overfor ham - og det smitter af på børnene. De andre forældre oplever, at åbenheden har gjort
dem mindre bekymrede.
• Hvor går din grænse for åbenhed?
Har forældre fx også ”tavshedspligt”?
• Diskutér udsagnet: ”Forskellighed er en styrke!”
49
KOPIÉR ARKET
Fo r æ l d
re
CASE 2
Mathias vender tilbage
Tema • Plads til alle
Tema • Forældrenes medansvar
”
I de første skoleår på den lokale folkeskole opleves
Mathias som en dreng, der har svært ved
at koncentrere
sig og at styre sit temperament. Det besluttes derfor, at
han skal fortsætte skolegangen på en kommunal specialskole. Denne løsning er ikke varig, for Mathias savner sine
gamle klassekammerater. Efter et års tid starter Mathias
på den lokale folkeskole igen - i starten dog kun med
1-2 dage om ugen.
Forældrene har et stort medansvar
for trivslen i klassen, fordi de er børnenes rollemodeller.
Det betyder, at børnene overtager deres forældres holdninger og adfærd og bringer disse med ind i klassen på
godt og ondt.
”
En god klasse har plads til alle elever på trods af
forskelligheder. Klasselæreren siger: ”Børn med særlige
behov bliver ikke mindre særlige af at være samlet på en
specialskole - snarere tværtimod” i sin argumentation for,
hvorfor der skal være plads til Mathias. En af forældrene
fortæller, at Mathias formentlig ofte er blevet gjort til
syndebuk for noget, en anden har gjort.
Spørgsmål og emner til diskussion:
• Hvordan reagerer du, hvis dit barn kommer hjem og
fortæller, at ”Peter” igen har lavet ballade?
Og hvad, hvis dit barn gentagne gange siger, han er
blevet slået af ”Peter”?
Spørgsmål og emner til diskussion:
• Hvordan kan vi som forældre være med til at skabe
accept og rum i klassen for en dreng som Mathias?
• Hvad ville du have brug for, at de andre forældre
gjorde, hvis du var forælder til Mathias?
• Diskutér udsagnet: ”Forældre kan tale et barn ud
af en klasse!”
• Hvordan kan vi som forældre samarbejde med
hinanden og med skolen om at løse problemer i
klassen på en konstruktiv og fremadrettet måde?
Tema • Klassens sociale liv ”
• Diskutér påstanden: ”Børn med særlige behov
bliver ikke mindre særlige af at være samlet på
en specialskole - snarere tværtimod”
Mathias klassekammerater på den lokale folkeskole er meget bevidste om, at Mathias kommer tilbage
til klassen. De har forberedt sig, talt meget om det og
tager hensyn til ham. Tilsvarende arbejder Mathias også
på at ændre sin adfærd, så han kan blive en del af klassen fremover.
Spørgsmål og emner til diskussion:
• Hvordan kan vi som forældre bakke op om
at skabe en rummelighed i klassen, så alle
elever føler sig velkomne?
• Hvordan kan vi som forældre støtte klassens
sociale liv, så det udvikler sig i en positiv retning
til gavn for alle i klassen?
50
• Diskutér udsagnene: ”Lige børn leger bedst” og
”Mangfoldighed er fællesskabets største styrke”
Udviklet med inspiration fra:
Den usynlige klassekammerat - om forældres indflydelse
på klassens trivsel, Undervisningsministeriets projekt
”Udsatte børn”, 2006
KOPIÈR ARKET
samar
Fo r æ l d
Forældredebat om trivsel
Tid • Ca. 30 minutter
Formål
At gennemføre en debat på forældremødet
om forældrenes betydning for klassens trivsel.
Forberedelse
Du kan bruge det, der står i boksen, som inspiration til
en drejebog for debatten på et forældremøde.
Materialer
Kopier arket med spørgsmål til debat i grupper.
Se side 52.
re
samar
På mødet
1. Introduktion
Fortæl forældrene kort, hvor vigtige de er for jer
som lærere i forhold til klassens trivsel, og giv
gerne et par eksempler på, hvornår forældrene
er en hjælp.
Brug 5 minutter.
2. Debat i mindre grupper
• Inddel forældrene i mindre grupper.
Ca. 4 i hver gruppe.
• Uddel en kopi af arket med spørgsmål til hver
gruppe, og bed dem diskutere spørgsmålene.
• Grupperne må meget gerne skrive stikord
om det de taler om på arket.
Brug 20 minutter.
3. Fælles opsamling
• Lav en kort opsamling i plenum, hvor du hører
de vigtigste pointer fra hver gruppe.
• Hvis der dukker spørgsmål op til, hvad
forældrene kan forvente af jer som lærere
eller forslag til konkrete aktiviteter, så svar på
spørgsmålene og fortæl, hvad der vil blive
gjort ved de forskellige forslag.
Fx kan kontaktforældrene arbejde videre med
nogle af forslagene.
• Saml spørgsmålsarkene sammen, så I har
de pointer, som grupperne har talt om på skrift
og skriv dem ind i referatet.
Brug 5 minutter.
51
ForældreØvelse
Spørgsmål til debat i mindre
grupper på forældremøde
• Hvad kan vi som forældre gøre for, at klassen har det godt sammen?
• Hvordan kan vi støtte vores børn til at anerkende, at alle børn er forskellige?
• Hvilken ansvarsfordeling skal der være mellem klassens lærere og forældrene?
• Hvordan kan vi hjælpe til med at byde nye børn og forældre velkommen i klassen?
Skriv gruppens vigtigste pointer og overvejelser her:
52
KOPIÉR ARKET
Fo r æ l d
Forældregruppens
spilleregler
Tid • Ca. 30 minutter
Formål
At gennemføre en debat på et forældremøde, som leder
frem til at formulere fælles spilleregler for
den måde forældregruppen gerne vil være sammen på.
Forberedelse
Du kan bruge det, der står i boksen, som inspiration til
en drejebog for debatten på et forældremøde.
Materialer
Kopier arket på side 54 og medbring elevernes klasseregler.
TIP • Hvis I ikke har klasseregler,
så lav fx aktiviteten ”Klasseregler”
på side 23 med klassen inden
forældremødet.
re
samar
2. Debat i mindre grupper
• Inddel forældrene i mindre grupper.
Ca. 4 i hver gruppe, gerne nogen der
ikke plejer at tale sammen.
• Bed hver gruppe tale sammen om, hvordan de
gerne hver især vil have, at I forældre omgås
hinanden i hverdagen, og hvordan de taler
sammen. Hver gruppe skal sammen finde frem
til 5 spilleregler og skrive dem ned.
• Uddel en kopi af arket på side 54
til hver gruppe.
Brug 15 minutter.
3. Fælles opsamling
• Lav en kort opsamling i plenum, hvor hver
gruppe fremlægger deres 5 spilleregler.
• Læg alle ark med forslag til spilleregler
på et stort bord.
• Fortæl forældrene at de hver især skal sætte
3 streger ud for de vigtigste spilleregler
- 1 streg pr. regel.
På mødet
1. Introduktion
• Fortæl forældrene, at eleverne har lavet
klasseregler om, hvordan de gerne vil være
sammen. Vis forældrene klassereglerne.
• Fortæl, at I på mødet skal lave nogle spilleregler for den måde forældregruppen gerne vil
tale sammen og være sammen.
Giv eksempler på spilleregler fx:
”Vi skal vise respekt for forskellighed”
”Det er vigtigt, at vi alle kender hinanden”
”Vores fællesskab er vigtigt for vores børn”
osv.
• Tæl sammen og skriv de 8 spilleregler,
der har fået flest streger op på en planche.
• Skriv spillereglerne ind i referatet og sæt
også foto fra mødet ind.
Brug 10 minutter.
Variant
Du kan benytte samme aktivitet til at formulere andre spilleregler, klassepolitikker osv.
i forbindelse med fødselsdage, fester/alkohol,
konfliktløsning osv.
Brug 10 minutter.
53
ForældreØvelse
Forslag til spilleregler for hvordan
vi vil være og tale sammen som forældregruppe
1. spilleregel:
2. spilleregel:
3. spilleregel:
4. spilleregel:
5. spilleregel:
54
KOPIÉR ARKET
Tid • 1/2 time
Formål
At gennemføre en dialog på forældremødet om
forskellige udfordringer, dilemmaer, værdier osv.
Forberedelse
Forbered inden mødet en række udsagn med
ca. 10-15 forskellige værdier og holdninger til klassens
trivsel, inklusion osv. (find inspiration på side 56-58)
Materialer
• Kopier udsagnene på side 56-58 og klip dem ud,
så der står ét udsagn på hver papirlap
• 5 tændstikker pr. forælder
Fo r æ l d
Værdispil på forældremøde
re
samar
På mødet
• Inddel forældrene i mindre grupper
med ca. 4-5 personer, og fordel jer, som lærere
i grupperne
• Uddel et sæt papirlapper med værdiudsagn
og 5 tændstikker til hver forælder
• Hver gruppe skal nu diskutere udsagnene
ud fra, hvad de synes, der er vigtigt.
Forældrene viser et antal tændstikker:
5 = meget vigtigt, 1 = ikke vigtigt
• Til sidst vælger hver gruppe de tre vigtigste
udsagn, og præsenterer dem for resten af
forældregruppen
• Skriv gerne resultatet ind i referatet fra mødet
Variant
Udskolingselever laver hver især et antal
udsagn inden mødet om et bestemt tema,
der har betydning for klassens trivsel.
Fx regler derhjemme og i skolen, om sprogbrug, fester, alkohol osv.
55
ForældreØvelse
Idéer til udsagn - indskoling
Der skal være fælles regler for, hvem man inviterer til fødselsdag
Vi skal som forældre ringe til hinanden og tale sammen
om uhensigtsmæssige episoder børnene imellem,
fx i forbindelse med legeaftale/fødselsdag
Der skal være regler om, at eleverne ikke må have slik med i madpakken
Børnene skal hjælpe hinanden
Vi taler pænt om skolen, de andre børn og deres forældre,
mens vores børn hører på det
Vi lærer vores børn, at de ikke må lyve
Eleverne må selv bestemme om de har mobiltelefon med i skole
Det er vigtigt at vi som forældre mødes ofte
fx minimum 4 gange om året til fællesarrangementer
Alle børn skal kunne finde ud af at lege med hinanden
56
KOPIÉR ARKET
ForældreØvelse
Idéer til udsagn - mellemtrin
Børnene skal have nogenlunde lige meget i lommepenge
Overværer vores børn, at en kammerat stjæler, skal de altid sige det til de voksne
Som forældre skal vi sætte os ind i børnenes chatverden
Alle skal have en bedste ven
Vi skal arbejde for, at der ikke er nogen kliker i klassen
Det er vigtigt, at vi som forældre ringer til hinanden,
hvis der er problemer mellem vores børn
Det er vigtigt, at børn ikke klarer uenigheder over sms
Alle børn skal have fritidsinteresser
Børnene skal have lov til at holde fester
Vi fortæller hinanden, hvis vi hører rygter om hinandens børn
Vi taler åbent om børnenes indbyrdes konflikter
og inddrager børnene i dialog og løsning
Vi reagerer hurtigt, hvis vi får en fornemmelse af, at der er nogen,
som er uden for fællesskabet - fx ved at kontakte forældrene eller skolen
57
KOPIÉR ARKET
ForældreØvelse
Idéer til udsagn - udskoling
Vi skal som forældre være enige om, hvornår vores børn
skal være hjemme om aftenen efter en fest
Vi skal have fælles regler om alkohol
Eleverne skal have lov til at klæde sig, som de vil i skolen
Overværer man et slagsmål, har man pligt til at stoppe det
Vi fortæller hinanden, hvis vi hører rygter om hinandens børn
58
KOPIÉR ARKET
Fo r æ l d
Forældresamtale
re
samar
Formål: At forberede en forældresamtale med fokus på at gøre forældrene til medspillere
og få talt om deres barns trivsel.
Forberedelse: Udfyld arket, som en forberedelse til en forældresamtale.
Elevens navn:
Forældrenes navne:
Formålet med samtalen:
Forventninger til samtalen/samarbejdet
Hvilke ønsker og forventninger tror jeg forældrene har til samtalen/vores samarbejde?
Hvilke ønsker og forventninger har jeg til samtalen/vores samarbejde?
Gør forældrene til medspillere
Tre anerkendende sætninger om eleven, som jeg kan sige til forældrene:
Nysgerrige og anerkendende spørgsmål jeg kan stille forældrene om deres barn:
Skab et fælles billede af udfordringer og løsninger
Tips til spørgsmål til at finde løsninger sammen med forældrene:
1. Udfordring
• Hvilke udfordringer oplever jeg som lærer? Fx fagligt, motivation, trivsel
• Hvilke udfordringer oplever forældrene?
Egne noter:
2. Hvornår lykkes det?
• Hvilke situationer har jeg som lærer haft held til at lykkes med noget
i klassen i forhold til udfordringen? Hvad gjorde jeg?
• Hvilke situationer har forældrene oplevet, at de er lykkedes med noget
i forhold udfordringen? Hvad gjorde de?
Egne noter:
3. Handlinger
• Hvilke handlinger kan vi sætte i gang i klassen?
• Hvilke handlinger kan forældrene sætte i gang derhjemme?
Egne noter:
59
KOPIÉR ARKET
Litteratur
Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole
i et ledelsesperspektiv. Frydenlund, 2009
Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole
i praksis. Frydenlund, 2008
Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole:
en grundbog. Frydenlund, 2008
Boelt, Vibeke og Jørgensen, Martin og Nørregaard
Rasmussen, Torben: Specialpædagogik - teori og
praksis. Kvan, 2011
Busck, Astrid og Pultz, Sabina: Børnene bliver ikke hørt.
Psykolognyt, nr. 7, 2009
Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper:
Appreciative Inquiry - en konstruktiv metode til
positive forandringer
Håstein, Hallvard og Werner, Sidsel: Plads til
forskellighed: tilpasset læring og differentieret
undervisning. Gyldendal, 2005
Jensen, Elsebeth og Løw, Ole (red): Klasseledelse:
nye forståelser og handlemuligheder.
Akademisk Forlag, 2009
Juhl, René: På højde med klassen - Mere trivsel,
PPR Center Ishøj Kommune, 2007
Cefai, Carmel: Frem elevens livsduelighed,
Dansk Psykologisk Forlag, 2009
Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: Cooperative learning:
undervisning med samarbejdsstrukturer,
Malling Beck, 2006
Cooperrrider, David L. & Whitney, Diana: Appreciative
Inquiry - A positive revolution in Change;
Ingram Pub Services, 2005
Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik,
Dansk Psykologisk Forlag, 2007
Dall, Mads Ole og Hansen, Solveig (red.):
Slip anerkendelsen løs!. Frydenlund, 2001
Egelund, Niels (red.): Undervisningsdifferentiering:
status og fremblik. Dafolo, 2010
Hertz, Berit & Iversen Frank (red.): Anerkendelse
i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag, 2004
Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen
Forældremødet. Amondo og AZENA, 2010
Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen
Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget.
Amondo og AZENA, 2010
Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen
Teammødet. Amondo og AZENA, 2010
Miller, William R. og Rollnick, Stephen:
Motivationssamtalen. Hans Reitzel, 2004
Murphy, John N & Duncan, Barry L.: Intervention
i skolen, Dansk Psykologisk Forlag, 2008
Nielsen, Birgit og Wørts, Lars: Teamets arbejde
med - holddannelse og undervisningsdifferentiering
Kroghs Forlag, 2005
Nordahl, Thomas: Hjem og skole: hvordan skaber man
et bedre samarbejde? Hans Reitzel, 2008
Rasmussen, Maria Løkke og Wybrandt, Mette Frithiof:
Medborger Værktøjskassen, Amondo og Institut for
Menneskerettigheder, 2011
Tomlinson, Carol Ann, Differentiering i klasseværelset:
om at tilgodese alle elevers behov, Anholt, 2007
White, Michael: Kort over narrative landskaber,
Hans Reitzel, 2008
Webpublikationer
Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, En evaluering af sammenhænge mellem
evalueringsfaglighed og differentieret undervisning, EVA, 2011 (www.eva.dk)
Den usynlige klassekammerat - om forældres indflydelse på klassens trivsel. Et dialogmateriale for skolebestyrelser
og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt ”Udsatte Børn”, 2006
60
www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/
den-usynlige-klassekammerat-haefte-screen.pdf
Om Inspirationskataloget
Inspirationskataloget er ét af fire materialer,
som understøtter arbejdet med at styrke inkluderende
læringsmiljøer.
Serien ”Inkluderende læringsmiljø” består af:
• Inspirationskatalog til lærere og pædagoger.
Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer
til at udvikle inkluderende læringsmiljøer.
• Refleksionsværktøj til team.
Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og
udvikle inkluderende læringsmiljøer.
• Supervisionsværktøj til PPR-psykologer.
Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam.
• Guide til skoleledelse og PPR.
Inspiration til at understøtte en skolekultur,
der styrker inkluderende læringsmiljøer.
Materialerne er udviklet af Amondo i forbindelse med projekt ”Alle børn har lyst til at lære”
i samarbejde med lærere, pædagoger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune.
Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Egmont Fonden.
Inkluderende læringsmiljø - Inspirationskatalog
© Amondo 2013
Forfattere • Mette Wybrandt, cand.scient.pol., Amondo, Frem 43, 2800 Kgs. Lyngby, www.amondo.dk,
[email protected], tlf. 51 92 34 75 og Sara Hedegaard Jensen, cand.psych.aut., mail: [email protected],
tlf. 61 78 07 11
Layout • Ide Astronauterne Tryk • Rosendahls Schultz Grafisk ISBN • 978-87-994672-9-7
Materialet kan bestilles hos • www.schultzboghandel.dk, tlf. 43 22 73 00,
e-mail: [email protected]