Referat af bestyrelsesmøde i Gug Boldklubs Venner
Transcription
Referat af bestyrelsesmøde i Gug Boldklubs Venner
Referat af bestyrelsesmøde i Gug Boldklubs Venner mandag den 7. april 2014. Deltagere: Benny Nygaard (BN), Jens Louis Bank (JLB), Henrik Kristensen (HK), Henrik Larsen (HL) og Jørn Axelsen (JA), Lars Fischer (LFN) og Søren Thomsen (ST). Afbud: Finn Olsen (FO). 1. Godkendelse af forslag til dagsorden ST foreslog indledningsvis, at mødet gennemførtes i henhold til det udsendte forslag til dagsorden – og dette aftaltes straks uden bemærkninger. 2. Opfølgning på og godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde onsdag den 5. marts 2014 Skadesag JLB oplyste heromkring, at Vennerne nu har betalt regning fra Topsikring. Thomas Bruun skal dog fortsat kontaktes af JLB med henblik på at få klar information om forsikringsforhold på klubanlægget. Veteranaften BN oplyste her om, at Christian Christensen og Johs. Knudsen ikke mere ønsker at være medlemmer af arbejdsgruppen for dette arrangement. Uafklarede aktiviteter/Reparation af salgsvogn JA oplyste, at reparation først sker på et senere tidspunkt. Salgsvogn, et telt samt højtaleranlæg er aftalt lånt ud til årets Inopower Cup i dagene 3. og 4. maj. JA er forhindret i at udlevere materiellet, og det aftaltes derfor, at HK/HL er behjælpelig med dette – efter nærmere aftale med JA. 3. Information fra formanden ST orienterede herunder om, at han forleden havde holdt et møde af ca. to timers varighed med Gug Boldklubs formand, Henrik Schnoor. Mødet havde til formål at drøfte og aftale nærmere samarbejdsforhold vedrørende Vennernes mulighed for anvendelse af klubanlæg under markedsdage, specielt under hensyntagen til igangværende aktiviteter vedrørende Egnsplanvej Fortsat anvendelse af Vennernes nuværende skur Koordinering af samarbejde med Spar Nord Fællesmøde mellem bestyrelserne for Gug Boldklub og Vennerne. Anvendelse af klubanlæg På grund af baneomlægninger kan bane 2 ikke benyttes til årets markedsdag, det denne frem over skal være klubbens opvisningsbane. Bane 3 samt erstatningsbaner på Vedbæk-området kan forventes benyttet – men med en række begrænsninger vedrørende bilkørsel, manglende elforsyning og toiletfaciliteter mv. 1 Vennernes skur Ved anlæggelse af kunststofbanen langs Indkildevej forventes der behov for at ændre konstruktion af skuret, f.eks. i højden/tagkonstruktion. Spar Nord Vennerne har de seneste år haft stor glæde af samarbejdet med Spar Nord Bank. Først i Gug og siden i Vejgård afdeling. Trods det, at moderklubben nu har indgået aftale med Spar Bank Nord som hovedsponsor for klubben, forventes dette ikke at få indflydelse på Vennernes gode relationer til Spar Nord Bank, og Vennernes mulighed for også frem over at søge om støtte/sponsor. Fællesmøde Det blev aftalt at gennemføre dette i klubhuset mandag den 5. maj 2014 kl. 17,30 – 18,30. 4. Orientering om økonomi JLB orienterede herunder kort om indholdet af den udsendte kontooversigt for perioden 1. januar 2014 til og med 2. april 2014 og redegjorde bl.a. for nogle enkelte bevægelser. Kontooversigten udviser – her først på året – fortsat en mindre balance. 5. Behandling af indkomne ansøgninger Der var ikke indkommet særskilte ansøgninger til behandling under dette møde. 6. Drøftelse af igangværende/planlagte aktiviteter 1. Markedsdag lørdag den 23. august 2014 a. Etablering af arbejdsgruppe til planlægning af program mv. ST foreslog heromkring indledningsvis, at vi – på grund af de helt særlige forhold vedrørende ændringer på klubanlægget – alligevel ikke gennemfører en markedsdag. Efter en længere drøftelse herom, og herunder bl.a. om muligheder for flytning til Gug Skole, Gughallen mv., kunne det konstateres, at betingelser for en vellykket gennemførelse vil være besværlige og ugunstige. Det aftaltes derfor, at der ikke gennemføres en markedsdag i 2014 - men satses på igen at genoptage traditionen fra 2015, og gerne med et mere alsidigt program end de senere år. b. Forslag til modtager af Vennepris 2014 Uddeling af Venneprisen blev atter drøftet, men – på grund af beslutningen om at udsætte markedsdagen til næste år - aftaltes det, at et endelig valg eventuelt træffes på et senere møde. 7. Eventuelt Salg af fyrværkeri JLB gav herunder udtryk for, at det vil være hensigtsmæssigt at drøfte samarbejde med Gug Boldklub under det planlagte fællesmøde. Ved samme lejlighed kan drøftelse af at genoptage salg af juletræer medtages. 2 8. Næste møde Næste møde afholdes – som tidligere aftalt - mandag den 5. maj 2014 kl. 16,30-17,30 samt fra kl. 18,30-19,00. I tidsrummet kl. 17,30-18,30 holdes fællesmøde med Gug Boldklubs bestyrelse. Endvidere aftaltes det at holde yderligere et møde mandag den 26. maj 2014 kl. 16,30 – 18,00. Endelig aftaltes det at satse på et møde fredag den 13. juni 2014, som arrangeres af FO. 3