Side 12 - Virklund Fritidscenter
Transcription
Side 12 - Virklund Fritidscenter
Rejsegildet. (Lokalhistorisk arkiv. Fotograf: Preben Baltzer) Fra klubhus til Fritidscenter Virklund Boldklubs klubhus måtte vige pladsen for det nye byggeri Af Michael Christiansen Omkring 1980 havde Virklund Boldklub i takt med byens udbygning vokseværk, og fremsynede omkring klubben kunne se, at de omkringliggende klubber efterhånden fik opført fine klubhuse, så sådan et måtte Virklund Boldklub også have. Medlemmerne havde hidtil taget til takke med omklædning på skolen, men havde dog nu fået den nu nedrevne omklædningsbygning, som stod stort set uændret fra opførelsen frem til nedrivningen sidste år. På daværende tidspunkt var fodbold stort set eneste tilbud i klubben og træningen foregik for seniorernes vedkommende inde på Silkeborg Stadion i de mørke måneder. Klublivet foregik på Marienlyst Kro (nu Restaurant Karoline Amalie) og Cassiopeia (tidligere Hansen Møbler), men i takt med, at klubben blev større og større, håndbold var kommet på programmet og i det hele taget en Virklund by i udvikling, var tiden inde til at få foden under eget bord. Initiativtagerne Initiativtagerne fra VB’s bestyrelse var Erik Feder, Arne Jensen, Gunnar Schmidt, Steen Isager, Ole Geert, Verner Breinbjerg og Inge Schmidt, der sammen med en stor frivillig og ulønnet arbejdskraft i august 1980 kunne påbegynde byggeriet af klubhuset, der blev indviet i foråret 1981. Steen Isager, der den gang var med i initiativgruppen skrev i forbindelse med Virklund Boldklubs 40 års jubilæum i 2009 i Jubilæumsskriftet om byggeriet: ”Der blev så nedsat et byggeudvalg bestående af både håndværkere, bankfolk, butiksassistenter, kontorfolk osv, osv.. Der var jo mange ting, der skulle klarlægges inden byggeriet kunne påbegyndes. Leje af grund, byggelån, tegninger, frivillig arbejdskraft, slutfinansiering, kiosk, tilskud hos DGI, Dansk Idrætsforbund (DIF), Tipsmidler. Vi fik en forhåndsvurdering og –tilbud fra BRF Kredit repræsenteret ved Knud Frederik Madsen, og det var dengang ikke lige sådan at få lån. Vi skulle dokumentere alt – herunder værdisætte den frivillige arbejdskraft. For at holde styr på det sidste, blev der ganske enkelt lavet kontrakter med de af klubbens medlemmer, der meldte sig. De forpligtede sig til at erlægge så og så mange arbejdstimer i byggeriet, alternativt komme med 30 kr. pr. time for de timer, man havde bundet sig til. For yderligere indtægter blev der solgt lodsedler, 21-spil (en slags forløber for de nuværende skrabespil) og i øvrigt alt, hvad der kunne laves penge på, til vores kommende fælles samlingssted. Mange ydede en kæmpe indsats. Arne Jen- 12 sen var primus motor i selve processen at bygge huset. Peter Lai var den professionelle, der stod for opførelsen af huset indtil rejsegildet, hvor så de frivillige gik i gang. Og så stod ellers bankfolk, butiksansatte, lærere, tandlæger, sælgere, faglærte og ufaglærte o.m.a. og blandede beton, isolerede, satte klinker op, malede, indrettede og ALT det, der nu følger med sådan et byggeri. Konerne kom med kage til kaffen, og i det hele taget (især i starten!!), var det virkelig noget, der kunne samle folket, Og resultatet: ja, det har de fleste i Virklund nok i tidens løb truffet bekendtskab med. Et dejligt klubhus med de faciliteter, der nu hørte sig til med kiosk, cafeteria, omklædningsrum, mødelokale, toiletter – og et hus, der gennem rigtig mange år skabte en ramme om et godt og sundt klubliv. Eneste minus, viste det sig senere, var beliggenheden langt fra vores ”nye” boldbaner ovre ved hallen, så derfor blev senere hallens cafeteria indrettet. Men det er så en helt anden historie. Men uanset hvad – så stod klubhuset færdigt i 1981, og formand Erik Feder kunne invitere byggeholdet med ledsagere til hyggeaften i klubhuset lørdag den 28. marts 1981 kl. 19.00 med følgende traktement: Sild-carrysalat + 2 snaps, 3 stk. smørrebrød + 2 øl eller vand pr. person og Kaffe og ost”. kunne nå sammen. Man skulle (og skal sikkert stadig) dagligt se til, at alt går som det skal – dvs. at der ikke mangler varer, og at de unge har den nødvendige støtte til håndtering af salg, varer og hygiejne, idet en kiosk som sådan er underlagt veterinærmyndighedernes godkendelse. Man skulle nødigt stå med en ”Smiley” med mundvigene nedad. I starten fandtes ganske vist ingen ”Smileys”, men man skulle ikke desto mindre have OK fra myndighederne, når de kom på uanmeldt besøg. Gennem tiderne har forskellige bestyrelser undersøgt, om det ville være muligt at sælge mere lødig mad end de sædvanlige pølser med pommes fritter, øl og vand + slik osv. Meget er blevet forsøgt, men omsætningen har vist sig at være for langsom til fx frisk salat, sandwich med ost, skinke, grønt, eller for den sags skyld små færdigretter, som Virklund-borgerne kunne fornøje sig med efter at have været tilskuere til håbefulde poders indsats på fod- eller håndboldbanen. Lidt ærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre. Før i tiden blev alle afslutningsfester i VB regi afholdt i klubhuset. Der har foregået rigtig megen skæg og ballade i den forbindelse. Rigtig mange frivillige har gennem årene stået med ansvaret for kiosken, men foruden Else Feder bør Henny og Kurt Jørgensen nævnes. De har gennem flere omgange på det nærmeste boet i klubben – senest stået for indkøb og rengøring efter at kiosken blev flyttet over i hallen, da det gamle klubhus’ placering i forhold til aktiviteterne på banerne (fodbold og tennis) og i hallen (håndbold, volleyball, badminton) ikke var så hensigtsmæssig, ligesom klubhuset blev inddraget til bl.a. gymnastik. ” Gennem de senere år har klubhuset udelukkende været anvendt af gymnastikafdelingen og til præmiewhist, mens det har været meget småt med anvendelsen til festlige sammenkomster i klubben. Klubhuset blev revet ned i foråret 2010 for at give plads til det nye Virklund Fritidscenter. Fra klubhus til skattekiste I forbindelse med etableringen af Virklund Fritidscenter har vi i Virklund selv skullet stå for en stor af finansieringen selv og i den forbindelse kom klubhuset til at få en meget vigtig rolle. Klubhuset har i mange år været Virklund Boldklubs formue, men også dyrt at have, da driften stort set altid har medført underskud. Så ved den kommunale beslutning om opførsel af en ny hal i Virklund, indgik klubben en aftale med Silkeborg Kommune om salg af klubhuset og dette betød frigivelsen af en stor kontant formue, der nu som lån har tilført den selvejende institution Virklund Fritidscenter en ikke ubetydelig andel af den egenfinansiering byen selv har skullet tilvejebringe. Samvær og kammeratskab Ved åbningen af Virklund Fritidscenter står Virklund Boldklub foran en spændende tid. Klubhuset har gennem mange år været der, hvor specielt klubbens ældre medlemmer har følt et tilhørsforhold. Hyggeligt samvær efter træning, afslutningsfester, generalforsamlinger og mange andre sociale begivenheder skete der. Gennem de seneste 10 år har hallens cafeteria med større eller mindre succes overtaget denne rolle, men er nu også lukket ned. Med opførsel af Virklund Fritidscenter får VB igen adgang til egne lokaler, der kan danne rammen om bestyrelsesmøder m.v., og klubbens historie kan igen samles, der hvor klubben lever. Klubbens mange frivillige ledere og trænere får igen adgang til lokaler, hvor dagens træning kan tilrettelægges, bestyrelsesmøder holdes og medlemmerne igen samles i socialt samvær. De læsere, der gennem årene er kommet i klubhuset, kan sikkert huske teksten på den lille plakette med ordlyden: Klubhusbyggeriet er påbegyndt i august måned 1980. Opførelsen er sket ved frivillig, ulønnet arbejdskraft. Den officielle indvielse er foretaget lørdag den 28. marts 1981. Initiativtagere til byggeriet er en VB-bestyrelse bestående af: Erik Feder, Arne Jensen, Gunnar Schmidt, Steen Isager, Ole Geert, Verner Breinbjerg og Inge Schmidt. Et samlingspunkt skabt for samvær og kammeratskab til fremme for sportslige resultater. der vidner om frivillig indsats for at skabe grundlag for et fælles samlingssted for idrætten i Virklund – ikke meget ulig den indsats, der er ydet gennem de seneste år for at komme i mål med Virklund Fritidscenter. Må Virklund Fritidscenter komme til at udfylde samme rolle for klubbens medlemmer i mange år frem! Klubhuset blev revet ned i foråret 2010 for at give plads til det nye Virklund Fritidscenter. (Foto: Michael Christiansen) Den daglige drift I samme jubilæumsskrift skriver en anden af klubbens mange frivillige fra den gang, Aase Holst-Jørgensen lidt om, hvad klubhuset blev brugt til: ”VB’s klubhus blev fra starten drevet af Else Feder (formand Eriks kone). Hun havde ansvaret for rengøring, indkøb til kiosken (som ofte måtte leveres på privatadressen grundet åbningstiden), samt ansat personale, dvs. en rengøringshjælp + 4 unge mellem 16 og 18 år, som stod for det daglige salg i kiosken mellem kl. 16 og 22. Den ansvarliges arbejdsindsats var naturligvis gratis. Der skulle lægges rigtig mange arbejdstimer i det job for at enderne Byggeriet af byens nye samlingssted tager form. Februar 2011. (Foto: Thomas Nielsen)