Side 12 - Virklund Fritidscenter

Transcription

Side 12 - Virklund Fritidscenter
Rejsegildet. (Lokalhistorisk arkiv. Fotograf: Preben Baltzer)
Fra klubhus til
Fritidscenter
Virklund Boldklubs klubhus måtte vige pladsen for det nye byggeri
Af Michael Christiansen
Omkring 1980 havde Virklund Boldklub i
takt med byens udbygning vokseværk, og
fremsynede omkring klubben kunne se, at de
omkringliggende klubber efterhånden fik opført fine klubhuse, så sådan et måtte Virklund
Boldklub også have.
Medlemmerne havde hidtil taget til takke
med omklædning på skolen, men havde dog
nu fået den nu nedrevne omklædningsbygning, som stod stort set uændret fra opførelsen frem til nedrivningen sidste år.
På daværende tidspunkt var fodbold stort
set eneste tilbud i klubben og træningen
foregik for seniorernes vedkommende inde på
Silkeborg Stadion i de mørke måneder. Klublivet foregik på Marienlyst Kro (nu Restaurant
Karoline Amalie) og Cassiopeia (tidligere
Hansen Møbler), men i takt med, at klubben
blev større og større, håndbold var kommet på
programmet og i det hele taget en Virklund by
i udvikling, var tiden inde til at få foden under
eget bord.
Initiativtagerne
Initiativtagerne fra VB’s bestyrelse var Erik
Feder, Arne Jensen, Gunnar Schmidt, Steen
Isager, Ole Geert, Verner Breinbjerg og Inge
Schmidt, der sammen med en stor frivillig
og ulønnet arbejdskraft i august 1980 kunne
påbegynde byggeriet af klubhuset, der blev
indviet i foråret 1981.
Steen Isager, der den gang var med i initiativgruppen skrev i forbindelse med Virklund
Boldklubs 40 års jubilæum i 2009 i Jubilæumsskriftet om byggeriet:
”Der blev så nedsat et byggeudvalg bestående
af både håndværkere, bankfolk, butiksassistenter,
kontorfolk osv, osv.. Der var jo mange ting, der
skulle klarlægges inden byggeriet kunne påbegyndes. Leje af grund, byggelån, tegninger, frivillig
arbejdskraft, slutfinansiering, kiosk, tilskud hos
DGI, Dansk Idrætsforbund (DIF), Tipsmidler.
Vi fik en forhåndsvurdering og –tilbud fra BRF
Kredit repræsenteret ved Knud Frederik Madsen,
og det var dengang ikke lige sådan at få lån. Vi
skulle dokumentere alt – herunder værdisætte
den frivillige arbejdskraft. For at holde styr på
det sidste, blev der ganske enkelt lavet kontrakter
med de af klubbens medlemmer, der meldte sig.
De forpligtede sig til at erlægge så og så mange
arbejdstimer i byggeriet, alternativt komme med
30 kr. pr. time for de timer, man havde bundet
sig til.
For yderligere indtægter blev der solgt lodsedler, 21-spil (en slags forløber for de nuværende
skrabespil) og i øvrigt alt, hvad der kunne laves
penge på, til vores kommende fælles samlingssted.
Mange ydede en kæmpe indsats. Arne Jen-
12
sen var primus motor i selve processen at bygge
huset. Peter Lai var den professionelle, der stod
for opførelsen af huset indtil rejsegildet, hvor
så de frivillige gik i gang. Og så stod ellers bankfolk, butiksansatte, lærere, tandlæger, sælgere,
faglærte og ufaglærte o.m.a. og blandede beton,
isolerede, satte klinker op, malede, indrettede
og ALT det, der nu følger med sådan et byggeri.
Konerne kom med kage til kaffen, og i det hele
taget (især i starten!!), var det virkelig noget,
der kunne samle folket,
Og resultatet: ja, det har de fleste i Virklund
nok i tidens løb truffet bekendtskab med. Et
dejligt klubhus med de faciliteter, der nu hørte
sig til med kiosk, cafeteria, omklædningsrum,
mødelokale, toiletter – og et hus, der gennem
rigtig mange år skabte en ramme om et godt
og sundt klubliv. Eneste minus, viste det sig
senere, var beliggenheden langt fra vores ”nye”
boldbaner ovre ved hallen, så derfor blev senere
hallens cafeteria indrettet. Men det er så en helt
anden historie.
Men uanset hvad – så stod klubhuset færdigt
i 1981, og formand Erik Feder kunne invitere
byggeholdet med ledsagere til hyggeaften i klubhuset lørdag den 28. marts 1981 kl. 19.00 med
følgende traktement:
Sild-carrysalat + 2 snaps, 3 stk. smørrebrød + 2
øl eller vand pr. person og Kaffe og ost”.
kunne nå sammen. Man skulle (og skal sikkert
stadig) dagligt se til, at alt går som det skal –
dvs. at der ikke mangler varer, og at de unge
har den nødvendige støtte til håndtering af salg,
varer og hygiejne, idet en kiosk som sådan er
underlagt veterinærmyndighedernes godkendelse. Man skulle nødigt stå med en ”Smiley”
med mundvigene nedad. I starten fandtes
ganske vist ingen ”Smileys”, men man skulle
ikke desto mindre have OK fra myndighederne,
når de kom på uanmeldt besøg.
Gennem tiderne har forskellige bestyrelser
undersøgt, om det ville være muligt at sælge
mere lødig mad end de sædvanlige pølser med
pommes fritter, øl og vand + slik osv. Meget er
blevet forsøgt, men omsætningen har vist sig
at være for langsom til fx frisk salat, sandwich
med ost, skinke, grønt, eller for den sags skyld
små færdigretter, som Virklund-borgerne kunne
fornøje sig med efter at have været tilskuere til
håbefulde poders indsats på fod- eller håndboldbanen. Lidt ærgerligt, at det ikke kan lade
sig gøre.
Før i tiden blev alle afslutningsfester i VB regi
afholdt i klubhuset. Der har foregået rigtig
megen skæg og ballade i den forbindelse.
Rigtig mange frivillige har gennem årene stået
med ansvaret for kiosken, men foruden Else
Feder bør Henny og Kurt Jørgensen nævnes.
De har gennem flere omgange på det nærmeste
boet i klubben – senest stået for indkøb og rengøring efter at kiosken blev flyttet over i hallen,
da det gamle klubhus’ placering i forhold til
aktiviteterne på banerne (fodbold og tennis) og
i hallen (håndbold, volleyball, badminton) ikke
var så hensigtsmæssig, ligesom klubhuset blev
inddraget til bl.a. gymnastik. ”
Gennem de senere år har klubhuset
udelukkende været anvendt af gymnastikafdelingen og til præmiewhist, mens det har
været meget småt med anvendelsen til festlige
sammenkomster i klubben.
Klubhuset blev revet ned i foråret 2010 for
at give plads til det nye Virklund Fritidscenter.
Fra klubhus til skattekiste
I forbindelse med etableringen af Virklund
Fritidscenter har vi i Virklund selv skullet
stå for en stor af finansieringen selv og i den
forbindelse kom klubhuset til at få en meget
vigtig rolle.
Klubhuset har i mange år været Virklund
Boldklubs formue, men også dyrt at have, da
driften stort set altid har medført underskud.
Så ved den kommunale beslutning om opførsel af en ny hal i Virklund, indgik klubben
en aftale med Silkeborg Kommune om salg af
klubhuset og dette betød frigivelsen af en stor
kontant formue, der nu som lån har tilført den
selvejende institution Virklund Fritidscenter
en ikke ubetydelig andel af den egenfinansiering byen selv har skullet tilvejebringe.
Samvær og kammeratskab
Ved åbningen af Virklund Fritidscenter står
Virklund Boldklub foran en spændende tid.
Klubhuset har gennem mange år været der,
hvor specielt klubbens ældre medlemmer har
følt et tilhørsforhold. Hyggeligt samvær efter
træning, afslutningsfester, generalforsamlinger
og mange andre sociale begivenheder skete
der. Gennem de seneste 10 år har hallens cafeteria med større eller mindre succes overtaget
denne rolle, men er nu også lukket ned.
Med opførsel af Virklund Fritidscenter
får VB igen adgang til egne lokaler, der kan
danne rammen om bestyrelsesmøder m.v., og
klubbens historie kan igen samles, der hvor
klubben lever.
Klubbens mange frivillige ledere og trænere får igen adgang til lokaler, hvor dagens
træning kan tilrettelægges, bestyrelsesmøder
holdes og medlemmerne igen samles i socialt
samvær.
De læsere, der gennem årene er kommet i
klubhuset, kan sikkert huske teksten på den
lille plakette med ordlyden:
Klubhusbyggeriet er påbegyndt i august måned
1980. Opførelsen er sket ved frivillig, ulønnet
arbejdskraft.
Den officielle indvielse er foretaget lørdag den
28. marts 1981.
Initiativtagere til byggeriet er en VB-bestyrelse
bestående af: Erik Feder, Arne Jensen, Gunnar
Schmidt, Steen Isager, Ole Geert, Verner Breinbjerg og Inge Schmidt.
Et samlingspunkt skabt for samvær og kammeratskab til fremme for sportslige resultater.
der vidner om frivillig indsats for at skabe
grundlag for et fælles samlingssted for idrætten i Virklund – ikke meget ulig den indsats, der er ydet gennem de seneste år for at
komme i mål med Virklund Fritidscenter.
Må Virklund Fritidscenter komme til at udfylde samme rolle for klubbens medlemmer i
mange år frem!
Klubhuset blev revet ned i foråret 2010 for at give plads til det nye Virklund Fritidscenter.
(Foto: Michael Christiansen)
Den daglige drift
I samme jubilæumsskrift skriver en anden af
klubbens mange frivillige fra den gang, Aase
Holst-Jørgensen lidt om, hvad klubhuset blev
brugt til:
”VB’s klubhus blev fra starten drevet af
Else Feder (formand Eriks kone). Hun havde
ansvaret for rengøring, indkøb til kiosken (som
ofte måtte leveres på privatadressen grundet
åbningstiden), samt ansat personale, dvs. en
rengøringshjælp + 4 unge mellem 16 og 18 år,
som stod for det daglige salg i kiosken mellem
kl. 16 og 22. Den ansvarliges arbejdsindsats
var naturligvis gratis. Der skulle lægges rigtig
mange arbejdstimer i det job for at enderne
Byggeriet af byens nye samlingssted tager form. Februar 2011. (Foto: Thomas Nielsen)