Side 16 - Virklund Fritidscenter

Transcription

Side 16 - Virklund Fritidscenter
Der bliver lys med Luminex
Luminex A/S er totaludbyder af belysningsløsninger og har leveret samtlige belysninger
til den nye hal gennem Virklund Installationsforretning
Sammen med Cowi A/S, der er rådgivende
ingeniørfirma, blev Luminex allerede i marts
måned 2010 koblet på opgaven. Det glædede
i høj grad Claus Søgaard, der ikke blot bor i
Virklund, men sammen med Lars Andersson
også er ejer af Luminex.
Fra start var opgaven begrænset af den
økonomiske ramme, samt begrænsninger til effektforbruget, for at kunne leve op til Silkeborg
Kommunes skærpede krav mht. energiramme
Watt/m2. Luminex løste opgaven, og Claus Søgaard er godt tilfreds med det opnåede resultat.
Mange års erfaring
Claus Søgaard kan fortælle, at Luminex har
mange års erfaring i planlægning og projektering af belysningsanlæg. Deres bygningskonsulenter og teknikere udarbejder, i samarbejde
med el-installatører, el-ingeniører og arkitekter,
forslag til alle former for belysningsanlæg.
Firmaet er rådgiver og specialiseret samarbejdspartner for det professionelle marked,
herunder arkitekter, el-installatører, rådgivende
ingeniører, indretningsfirmaer og butikskæder.
Produktsortimentet er nøje udvalgt efter tidens
trend, hvad angår efterspørgsel, design, pris og
konkurrencehensyn.
Claus Søgaard
Domicil i Horsens
I Luminex beskæftiges 18 personer i et nyopført domicil på 1800 m2, med kontor, udstilling
og lager, beliggende ud til motorvejen i Horsens. Med base i Horsens og belysningskonsulenter der kører i hele landet, sikrer firmaet at
hjælpen er nær, når der skal bruges et belysningsanlæg. Firmaet udarbejder også lysberegninger og energi- og økonomiberegninger for
nye og gamle anlæg, så dokumentationen kan
viderebringes som beslutningsgrundlag inden
udskiftning af gamle lysanlæg eller etablering
af helt nye.
Virklund endnu skønnere
Claus Søgaard er gift med Tina Blicher Buch,
og sammen har de børnene Caroline på 14 år,
Victor på 13 år og Isabella på 8 år. Derfor har
Claus Søgaard også haft en personlig interesse
i at støtte op omkring Virklunds nye fritidscenter. Det har været vigtigt for ham, at der var
et sted, hvor byens borgere kunne mødes; det
være sig til sport, foredrag, fester eller lignende.
- Indbyggerantallet i Virklund er steget de
senere år, og derfor var det presserende med
mere plads til alle de fritidsaktiviteter, der
bliver dyrket dagligt i byen. Det er også vigtigt
at have et samlingssted, hvis man vil skabe fællesskabsfølelse i byen, specielt når man bor så
tæt på en stor by som Silkeborg. Virklund er et
skønt sted, og med det nye fritidscenter er der
ingen tvivl om, at det bliver et endnu skønnere
sted at bo, lyder det fra Claus Søgaard.
75 år på hjul
Virklund Vognmandsforretning
har hørt til gadebilledet i Virklund i snart 75 år, og støtter
Virklund Fritidscenter såvel
økonomisk som med spektakulære transporter.
for sin særlige ekspertise indenfor specialtransporter. I firmaet arbejder fem personer, der
til daglig beskæftiger sig med blokvognstransport af bl.a. entreprenørmaskiner, transport
af pavilloner, skurvogne, maskiner, byggeelementer, spær, både og mange andre former for
specialtransporter. Herover udfører firmaet
monteringsarbejde for byggesektoren med de
store kraner.
Det var Gunnar Geert, der startede firmaet
med hestevogn og kørsel af træ fra skovene
omkring Virklund. Senere kom lastbilerne til,
og udviklingen gik i retning af transport af
f.eks. grus, sten, fiskekasser, og hvad der ellers
blev krævet af datidens vognmandsforretninger. Alt sammen ting, som firmaet ikke kører
med i dag, hvor det tegnes af Gunnar Geerts
søn Kaj og dennes søn Henning.
Et center for hele byen
- Kort sagt har vi en dagligdag med rigtig
mange spændende opgaver, som vore kunder
giver os; netop fordi vi råder over de specielle
biler og materiel, forklarer Kaj Geert.
Fra Virklund Vognmandsforretning lyder
også et stort tillykke med det nye fritidscenter.
- Det bliver et center som hele byen, og især
ungdommen, helt sikkert vil få meget glæde
af i fremtiden. Og det er også derfor vi, som så
mange andre, gerne vil støtte op omkring det,
slutter Kaj Geert.
Specialtransporter
I dag er Virklund Vognmandsforretning kendt
16
El-installatør Lars Arbjerg og el-ingeniør Brian Kristensen foran forretningen på Virklundvej nr. 5.
Virklund Installationsforretning A/S
– vi er med hvor det sker
Virksomheden, der blev grundlagt i 1963
af el-installatør Ove Kristensen, drives i dag
af el-installatør Lars Arbjerg og el-ingeniør
Brian Kristensen. Lars har været i firmaet siden
2001, først som entrepriseleder og fra 2005 som
medindehaver. Lars har stået for el-entreprisearbejdet i forbindelse med opførelsen af Virklund
Fritidscenter. Brian er 2. generation og har altid
været tilknyttet firmaet. Brian er også kommet
i Virklund Boldklub siden ungdomsårene som
fodboldspiller, tennis- og badmintonspiller og
sidenhen i bestyrelsen for boldklubben.
Virklund Installationsforretning A/S har
gennem tiden oparbejdet en stor kontaktflade,
både når det gælder samarbejde med totalentreprenører, arkitekter og ingeniører vedrørende
entrepriseopgaver, og når det gælder servicering
af vores store lokale kundekreds. Vi beskæftiger
i dag over 20 veluddannede elektrikere, hvoraf
mange har fejret 25 års jubilæum. Vi har også
altid flere elektrikerlærlinge, hvilket er vigtigt for
fremtiden i vores branche.
Entrepriseafdelingen arbejder med byggeri af
boliger, plejehjem, sygehus, kulturhuse, institutioner, butikker m.m. Opgaverne indeholder alt
fra traditionelle installationer til intelligente installationer, som bl.a. smart-house, IHC og som
noget nyt KNX, som man kan bruge til at styre
og automatisere alle installationer til lys, varme,
ventilation, alarm, overvågning, solafskærmninger o.s.v. Som noget nyt kan vi også levere og
montere solcelleanlæg til produktion af el, både
til erhvervsvirksomheder og til private kunder.
I serviceafdelingen betjener vi kundekredsen
med reparationer, vedligeholdelse og omforandring af el-installationer både for private
kunder, erhvervskunder og institutioner, skoler
m.v. Serviceafdelingen består af 6-8 rutinerede
montører, og vi svarer på telefonen (86 83 62 22)
i døgnets 24 timer. Vi sælger hårde hvidevarer,
el-materiel og lyskilder, og vi har udlejning af
kulørte kæder til fester af enhver art.
Efter godt 48 års eksistens, er vi kendte for
vores stabilitet, fagligt høje kvalitets- og serviceniveau, og vi er også konkurrencedygtige på
pris, service og kvalitet.
Flere af de ansatte med familier i Virklund
Installationsforretning A/S har deres daglige
gang i Virklund Boldklub, og alle glæder sig
til at tage herlighederne i brug, og vi mener, at
Virklund Fritidscenter helt sikkert medvirker til
at gøre Virklund til et bedre sted at udfolde sine
fritidsaktiviteter.