Fra Torben Jensen, adm. direktør i Hellerup Finans Vi har følgende

Transcription

Fra Torben Jensen, adm. direktør i Hellerup Finans Vi har følgende
Fra Torben Jensen, adm. direktør i Hellerup Finans
Vi har følgende kommentarer omkring Lyngby
Vi har som forretningsområde at foretage bridgefinansiering, og vi har
netop bridge finansieret Lyngby Boldklub for at beskytte vores
hovedsponsorat, hvilket er sket på et tidspunkt, hvor Lyngby Boldklub var
tæt på en konkurs. Her så vi det som vores opgave at hjælpe en
samarbejdspartner i nød og samtidig beskytte vores sponsorat – det er
naturligvis sket på kommercielle vilkår, så Hellerup Finans får en indtægt
på dette. Det har hele tiden været, og er stadig vores hensigt, at Lyngby
Boldklub skal være ejet af fansene og andre interessenter i klubben, og det
har aldrig være vores plan at eje en fodboldklub.
Vi har stor lyst til at hjælpe Lyngby Boldklub og har også hjulpet med at
udarbejde diverse forretningsplaner/ muligheder, men må konstatere, at det
ikke er lykkes at få gennemført noget som helst (…) Vi har annulleret
vores sponsoraftale og oplyst, at vi ønsker at få afviklet alt inden
31.12.2014. Dette ER der indgået bindende aftale omkring.
Hvis det ikke lykkes Lyngby Boldklub at få afviklet alt inden 31.12.2014,
har vi gjort klar til at overtage klubben sammen med moderklubben, og der
vil blive udarbejdet en plan for, hvordan klubben kan overdrages til fans
m.fl. inden sommeren – vi SKAL IKKE være ejer af en fodboldklub,
hvilket aldrig har været hensigten, men vi er selvfølgelig klar til at
beskytte vores investering i et sponsorat.
Vi har følgende kommentarer til Rovsing
Det er korrekt, at vi har investeret på et tidspunkt, hvor tingene var billigt
til salg – det er sådan, vi laver en god investering efter vores opfattelse –
det er IKKE korrekt at Rovsing ikke er en vækstvirksomhed, hvilket de
absolut ER – de er bl.a kåret til Gazelle i 2014.
Grunden til at vi har investeret i Rovsing er følgende:
Rovsing Group A/S ejer Rovsing Management og Rovsing Application
Rovsing Management er blandt de stærkeste udbydere af projektleder- og
Change Management uddannelser i Danmark – de har alene uddannet
8.000 ud af de 16.000, der er uddannet i de certificerede
projektlederuddannelse Prince2 – vi ser et kæmpe potentiale i fortsætte den
udvikling og samtidig få en lige så stor markedsandel på Change
Management uddannelserne i Danmark. Endvidere ser vi et
kæmpepotentiale i at udvikle en e-learnings platform der er ”state of the
art” på samme uddannelser. Her ligger et kæmpe potentiale både nationalt
og internationalt. Vi glædes os at se en virksomhed som Area9 blive solgt
for stort mere end 1 milliard tidligere på året – det er en inspiration for
alle, der arbejder med uddannelser og e-learning.
Rovsing Application har udviklet eSignatur, som er en elektronisk
kuglepen, som er en ”state of the art” inden for digitale underskrifter – her
er der i de seneste år investeret flere millioner i udvikling og til at skaffe
de første store referencekunder, og nu er Rovsing klar til at høste frugter af
denne investering – der er et kæmpe potentiale i eSignatur alene både
nationalt og internationalt, men Rovsing Applications er beskæftiget bredt
med e-security, som er marked i kæmpevækst.
Vi kan derfor kun konstatere at Rovsing er en investering i en yderst
interessant vækstvirksomhed og kan se et kæmpe potentiale i denne
investering.
(Økonomisk Ugebrev har foretaget korrektur-mæssige rettelser i teksten)