Noter 207 om Fortid og fortælling ISSN-2246-6231

Transcription

nr. 207
december 2015
tema: Fortid og fortælling
nr. 207 / december 2015
Indhold
Nyt fra bestyrelsen .............................................................................................................................
3
Nyt fra fagkonsulenten ......................................................................................................................
5
Præsentation af artiklerne .................................................................................................................... 8
Tema: Fortid og fortælling
Ulrik Langen: Historie, fiktion og fortælling
.................................................. 10
Jesper Kaalund: Om brugen af tegneserier i historieundervisningen ................................................... 14
Rasmus Dahlberg: Fortæl historien! ..................................................................................................... 25
Henriette Aaby Enevoldsen: Når nutiden er fortid – Science fiction i historieundervisningen .............. 27
Udenfor tema:
Burkhard Sievers: Historiekonkurrencen 2015-2016: Mennesket, der skabte historie ......................... 32
Burkhard Sievers: Efteruddannelse i krise .......................................................................................... 34
Anmeldelser ....................................................................................................................................... 36
Kommende kurser..........................................................................................................................
85
Historielærerforeningens udvalg ...................................................................................................... 86
Adresser .......................................................................................................................................
2
Forside illustration: SOE kaster våben ned til danske modstandsfolk
Fra: Hesseldahl, Roland, Rehr, Danmark Besat, Fahrenheit, Samleudgave, 2. udgave, 2015. Side 174
Copyright: Fahrenheit og forfatterne 2015
87
Generalforsamling
man højest sidder i bestyrelsen i 6 år. Undertegnede har siddet i bestyrelsen i 6 år, og burde derfor
Historielærerforeningen holdt generalforsamling
egentlig ikke genopstille. Når jeg alligevel valgte
torsdag 5/11 på Odense Katedralskole. Bestyrel-
at gøre det, skyldes det hensynet til kontinuiteten,
sens beretning kan man læse i sidste nr. af Noter.
og den store udskiftning i bestyrelsen, der under
På historielaerer.dk kan man finde et referat af
alle omstændigheder skete. Jeg synes det er vig-
generalforsamlingen og Foreningens regnskab.
tigt, at vi i fremtiden holder fast i hovedreglen om
Nyt fra bestyrelsen
maximalt 6 år i bestyrelsen. Jeg kan berolige evenPå generalforsamlingen diskuterede vi bl.a. For-
tuelt bekymrede med, at jeg absolut ingen planer
eningens kursuspolitik, herunder især rejsekurser.
har om at lade mig kåre til livstidspræsident.
Vi har i den senere tid desværre måttet aflyse
en stor del af de rejsekurser, vi har udbudt, pga.
Konferencer om faglige mål og FIP
manglende tilslutning. Et andet diskussionspunkt
I starten af oktober afholdt fagkonsulenten i sam-
handlede om, hvordan vi bruger vores elektroni-
arbejde med Historielærerforeningen en række
ske platforme historielaerer.dk og Facebook.
særdeles vellykkede konferencer om, hvordan
man bringer de faglige mål i spil. Materiale fra
Hele 6 medlemmer af den gamle bestyrelse gen-
konferencerne kan findes på http://goo.gl/3MihRv
opstillede ikke. Det drejer sig om Robert McCluskey og Stine Isaksen, som har siddet i bestyrelsen
Undervisningsministeriet har endvidere planlagt
i én periode (2 år), Allan Ahle som har været i
en række kurser om Faglig udvikling I Praksis
bestyrelsen 4 år, samt Trine Finne Loo, Jenny Strid
(FIP). Inden for KS skydes FIP-kurserne i gang med
og Rasmus Thestrup Østergaard, som har været
kurser allerede i november og december. I løbet
med i 6 år. Jeg vil gerne sige tak til alle disse for
af det næste år skal FIP-kurserne udbredes til de
deres indsats.
andre fag, her under historie på stx.
Det har således været et særdeles travlt efterår på
Som nye medlemmer i bestyrelsen blev valgt
kursus- og konferencefronten.
Regina Olsen (Nordfyns Gymnasium), Lasse T.
Jensen (Nørresundby Gymnasium & HF), Wini
Faggruppeudviklingskurser fra HistorieLab
Færk (Espergærde Gymnasium & HF), Hanne
HistorieLab (som tidligere hed Nationalt Viden-
Mortensen (KVUC), Lars Peter Visti Hansen (Fre-
center for Historie- og Kulturarvsformidling) har
deriksborg Gymnasium & HF) og Heidi Funder
lanceret et rigtigt godt tilbud om faggruppeudvik-
(Rødkilde Gymnasium). Burkhard Sievers, Lars
ling. Hvis historiefaggruppen på en skole ønsker
Henriksen og David Kyng genopstillede og blev
at sætte gang i en udviklingsproces stiller Histo-
genvalgt. Efter generalforsamlingen holdt den
rieLab gratis en historiedidaktiker til rådighed,
ny bestyrelse et kort møde, hvor David Kyng blev
som kan hjælpe med at sætte processen i gang
genvalgt til formand.
og sparre i den videre udvikling. Se mere på http://
goo.gl/k2iQFT
I Historielærerforeningen har vi den kutyme, at
3
Der er således masser af grøde i faget, men mørke
skyer truer også i horisonten. De planlagte besparelser kan meget let kvæle alle initiativer til nyudvikling. Forhåbentlig går vi ikke ind i en tid, hvor
alt bare drejer sig om at finde discountløsninger.
På bestyrelsens vegne
David Kyng
Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF
4
kursister afsluttede Historie A, lige under 2000
Først og fremmest et stort tak for sidst til de ca.
afsluttede Historie B som enkeltfag, mens lidt
160 lærere der i starten af oktober deltog i kon-
over 7000 kursister afsluttede Historie B i Kultur-
ferencerne om ”Faglige mål i spil”. Materialerne
og Samfundsfaggruppen. Landsgennemsnittet af
fra kurserne kan hentes her: http://goo.gl/VLFtLB
karakterne på stx har fortsat den opadgående
- og der er bl.a. opskrift på, hvordan nogle af de
bevægelse og ligger i 2015 på 7,5, efter i 2013 og
forskellige workshops kan afvikles hjemme på
2014 at have været på 7,4. Dette er ikke tilfældet
skolen i faggruppen.
for Kultur- og Samfundsfaggruppen (2-årigt hf)
hvor gennemsnittet igen i år er på 6,3. En oversigt over årets eksamener kan ses i nedenstående
I midten af oktober blev tallene fra årets eksa-
tabeller.
Fag
Karakter-
stx
hf
htx
stk
6,9 (6,9)
7,1 (7,1)
7,7 (7,7)
6,6 (6,6)
102
28
118
85
6,9 (6,9)
10 (10)
8,4 (8,4)
6,6 (6,6)
34
85
mener offentliggjort. Lidt under 37.000 elever/
Kære kolleger
Af Christian Vollmond, fagkonsulent
Nyt fra fagkonsulenten
ef(hf & stx)
type
Historie A
Eksamenska- 7,5 (7,5)
rakter
36.706
Prøvekarak- 7,7 (7,7)
Historie B
ter
10.028
Årskarakter
7,4 (7,4)
7 (7)
7,4 (7,4)
26.678
27
84
Eksamenska-
102
8 (8)
Prøvekarakter
7,2 (7,2)
1.904
rakter
8 (8)
7,2 (7,2)
1.904
5
Fag
Kultur-
2015
2015
Hele landet
Hele landet
hf
ef(hf & stx)
6,3 (6,3)
7,2 (7,2)
6.627
762
6,3 (6,3)
7,2 (7,2)
6.627
762
Karaktertype
og E k s a m e n s k a -
samfundsfag- rakter
gruppe
Prøvekarakter
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
efter planen kommer historie med som selvstæn-
påbegynder dette efterår kurser om Faglig Udvik-
digt fag fra efteråret 2016.
ling i Praksis (FIP), der skal understøtte den faglige
og didaktiske udvikling i fagene i de gymnasiale
Netop i denne tid er der formentlig mange der
uddannelser. Kurserne afvikles 26/11 i Odense,
er i fuld gang med årets SRP opgaver og både på
27/11 i Århus og 11/12 i København.
historielaerer.dk og foreningens facebookgruppe
I første omgang omfatter FIP-kurserne i de for-
er der fuld gang i diskussionerne om emner,
skellige uddannelsers profilfag (og i matematik
materialer, m.m. Også nogle af henvendelserne
grundet særlige forhold).
til fagkonsulenten drejer sig for tiden herom. Et
enkelt af disse spørgsmål er af almen interesse
6
På HF er Kultur- og Samfundsfaggruppen udpeget
– og var også oppe at vende i forbindelse med
som profilfag, og i slutningen af november begyn-
konferencerne i oktober. Spørgsmålet er om det
der den første runde af kurser for undervisere i
er et krav med ’egentlig kildekritik’, som det hed
Kultur- og Samfundsfaggruppen.
i henvendelsen, der drejede sig om, hvorvidt der
Planen er at der her igangsættes udviklingsar-
kunne tages udgangspunkt i filmen ”The Man
bejde forankret på de enkelte institutioner, som
who Saved the World”.
sættes sammen i netværksgrupper til gensidig
Jf. læreplanen for historie A beskæftiger under-
sparring og inspiration.
visningsfagets sig med både fortid og hvordan
Bent Fischer-Nielsen og undertegnede har til kur-
fortid er blevet fortolket og brugt i eftertiden. Det
serne i november/december inviteret 2 lærere fra
er derfor oplagt at beskæftige sig med emner/
hhv. et VUC og et gymnasium med HF der bl.a. vil
temaer som det foreslåede.
fortælle om lektieinklusion, lærersamarbejdet om
Det hedder endvidere som en del af fagets fag-
fagpakken, tilrettelæggelse, m.m.
lige mål (afsnit 2.1. i læreplanen) at eleverne skal
Derudover vil der i den første kursusrunde være
kunne ”demonstrere indsigt om fagets identitet
fokus på at gøre underviserne fortrolige med det
og metoder” og ”forholde sig metodisk/kritisk
eksisterende datamateriale omkring KS-kursister-
til eksempler på brug af historie”. Her er ingen
nes socioøkonomiske referencer, osv.
anvisninger om at dette (kun) er kildekritik, hvor-
Planen er at der afholdes opfølgende kurser årligt.
for der også åbnes for at anvende andre analyse-
På sigt planlægges FIP udbredt til andre fag og
strategier, hvilket jo også er almindelig praksis i
videnskabsfaget historie.
I det foreslåede tilfælde er der et væld af muligheder for fx at inddrage erindringsstedsanalyse,
overvejelser om erindringspolitik, fremstillingsanalyse (inkl. opmærksomhed på fx narrativ,
fag- og populærhistoriske koder, osv.). Også en
funktionel kildeanalyse af filmen kunne være en
mulighed.
Mvh
Christian Vollmond
Ny bog til historieundervisningen
Danmarkshistorisk grundbog tager sigte på
undervisningen i historie på de gymnasiale
ungdomsuddannelser.
Bogen giver i ni kapitler en overskuelig
oversigt over danmarkshistorien.
Foruden arbejdsspørgsmål til de enkelte
kapitler rummer hvert kapitel forslag til
projektopgaver, der lægger op til, at eleverne
arbejder opsøgende og produktivt med
historien.
320 sider 300 kr. ekskl. moms
30 eksemplarer 8.000 kr. ekskl. moms
bestilles på www.detnyforlag.dk
7
Præsentation af artiklerne
Temaet for dette nummer af Noter ”Fortid og for-
tegneserier i undervisningen kan gøre for eleven
tælling” lægger op til didaktiske overvejelser over,
samt en række best practice eksempler. Med de
hvilken rolle fortællingen kan/må/skal have, når
såkaldte graphic novels kan vi møde eleverne på
man som historiker underviser i historie. Diskus-
en ny bane, men samtidig udfordre dem med en
sionen om historieskrivningen som litterær genre
anden tilgang, i dette tilfælde en mere faglig og
er ikke ny. Introduktionen af postmodernistisk
metodisk måde at gå til tegneserierne på.
teori fra 1970’erne og frem satte historievidenskaben på prøve. Hvis etablering af viden blot
Rasmus Dahlberg er historiker og forfatter af
var en konstruktion – blev historiefremstillingen
en række kommercielle historiebøger og lever
da blot til fiktion? Debatten med udgangspunkt i
af at sælge historiefortællinger, også i form af
forskellige erkendelsesteoretiske positioner rasede
foredrag. Han har desuden i flere år nu været
op gennem 1990’erne i historikerkredse og endte
formand for historiekonkurrencens dommerko-
vel i for sig i en pragmatisk ”løsning”, som de
mite, hvor han knivskarpt skelner mellem skidt
fleste danske historikere er bevidste om: Historie
og kanel og sætter ord på, hvad der er lykkedes i
er både kendsgerninger og konstruktion. Denne
de mange kvalificerede elevbidrag, og hvorfor de
pragmatiske løsning gør spændingsfeltet mellem
bedste render med priserne. Hans opskrift på den
fiktion og fakta i historievidenskaben og i histo-
gode historie er uhyre enkelt: ”Der skal være en
rieundervisningen til en evig aktuel problemkreds.
begyndelse, en slutning og ”noget mudder ind i
Noter ”Fortid og fortælling” indledes med artiklen
mellem”, som min gamle universitetslærer Søren
”Historie og fiktion” af Ulrik Langen. Ulrik Langen
Mørch altid sagde.”
er professor ved Saxoinstituttet, KU og forfatter
til en lang række historiebøger. Seneste værk
Med overskriften ”Fortæl historien” giver han os
er ”Tyven – Den utrolige historie om manden,
sit optimistiske bud på, hvordan vores elever kan
der stjal guldhornene”. I artiklen behandler Ulrik
leve sig ind i historien. Giv os mennesker af kød
Langen spændingsfeltet mellem fakta og fiktion
og blod, frem for konstruktioner og strukturer!
i historievidenskaben. Ifølge Langen er der en
Henriette Aaby Enevoldsen er uddannet akademi-
klar grænse - et helt uomgængeligt skel mellem
økonom og har knapt 20 års erfaring med kom-
historie og fiktion, men det udelukker ikke at
munikation og projektledelse fra erhvervslivet. I
bruge fortælling som videnskabelig kommunika-
2014 dimitterede hun som lærer og arbejder i dag
tionsform.
som pædagogisk leder på Juelsminde Skole, hvor
hun også underviser i linjefagene dansk og histo-
Jesper Kaalund er lektor ved Aurehøj Gymnasium
rie. Hun blev kåret af Gyldendal & HistorieWeb.dk
og har for nylig i samarbejde med en kollega
til HistorieWebbens Årsbachelor 2014.
udgivet lærebogen ” Getting Graphic - Introduc-
8
tion to themes and narratives in graphic novels”
I artiklen ”Når nutiden er fortid” giver Henri-
i sit andet fag engelsk. I artiklen ”Om brugen af
ette Aaby et bud på, hvordan man gennem et
tegneserier i historieundervisningen” får vi både
historiefagligt oplæg, der tager afsæt i et fiktivt
de didaktiske overvejelser om, hvad brugen af
fremtidsscenarie, kan udfordre elevernes virke-
til denne gratis omtale er, at Nimbus-film lover
Fremtidsscenariet skaber en virkelighed, der ligner
gratis undervisningsmateriale til filmen: fra januar
elevernes verden meget, men som rummer dilem-
2016 skulle man kunne finde inspiration på denne
maer og problematikker, der rokker ved deres
hjemmeside: www.tordenskjold.bio
virkelighedsopfattelse. Med udgangspunkt i et
fremtidsscenarie bliver nutiden en fiktiv fortid for
Når vi er i reklamehjørnet, vil vi henvise til et rej-
eleverne – en fiktiv fortid, som de kender indgå-
sekursus til Theresienstadt for undervisere, som
ende, og eleverne får herigennem mulighed for
DIIS arrangerer i starten af februar 2016. Der er
at bearbejde deres egen nutid med historiefag-
tilmeldingsfrist den 27.11., altså få dage efter
lige metoder. I artiklen giver Henriette Aaby Ene-
dette nummer er udkommet. Tilmelding til Stine
voldsen også et konkret forslag til, hvordan bru-
Thuge på [email protected]. Måske har DIIS mere held
gen af science fiction i historieundervisningen kan
med deres rejsekurser.
lighedsopfattelse og forståelse af deres samtid.
fremme en historieundervisning, der inddrager
elevernes kreativitet og innovationskompetencer.
Apropos rejsekurser: det går ikke så godt for øje-
Dette nummer af Noter indeholder traditionen
blikket. Det handler en artikel i bladet om.
tro mere og andet end artikler, kurser og anmeldelser. Vi starter dog med noget, der ikke er. I
Der er naturligvis de faste rubrikker ”Nyt fra
en årrække har bestyrelsen eksperimenteret med
bestyrelsen” og ”Nyt fra fagkonsulenten”.
forskellige lidt mere sjove indslag, men har haft
svært ved at finde en overbevisende form eller
Og endelig er der en lille reminder om, at årets
genre. Vi husker side 9-pigen, kildequizzen eller
historiekonkurrence er i gang, og at dens succes
senest ”Det muntre hjørne”. Der er enighed
til dels afhænger af jeres ihærdige indsats.
i bestyrelsen om, at det er en god idé med et
sådant alternativt indslag, men vi er løbet tør for
Trine og Burkhard
ideer. Heldigvis kan en ny bestyrelse snart tage
over og komme med deres bud.
I forlængelse af temaet ”Fortid og fortælling” vil
vi gerne henvise til to nyheder indenfor genren
levende billeder. Filmcentralen har netop lanceret
et gratis site ”Danmark på film” med over 500
klip fra forskellige egne af landet i perioden 1905
-1965. Det bliver spændende at se, hvordan disse
dokumentarfilm vil indgå i gymnasiernes historieundervisning: http://goo.gl/GIc9i9
En anden nyhed er af mere kommerciel art og
derfor noget, som vi normalt ikke gør reklame for.
Vi bringer gerne en betalt annonce, men Nimbusfilm får alligevel en lille omtale. De har produceret
en ny spillefilm om søhelten Tordenskjold med
titlen ”Tordenskjold & Kold”. Filmen har premiere i slutningen af januar 2016, og grunden
9
Af Ulrik Langen
10
Historie, fiktion og fortælling
Foto: Les Kaner
Når jeg i flere sammenhænge har slået på tromme
lige meget hvor mange historisk korrekte paryk-
for fortællingens plads i historiefaget, handler det
ker, tyskerhjelme, vikingeskjold eller håndskrevne
mere præcist om den måde, hvorpå historikeren
og seglbehængte dokumenter produktet prydes
tilrettelægger sine studier, organiserer sin viden,
med. Det er fiktion, ikke historie. Det faktum siger
tager tolkende valg og bruger fortællingen til at
i øvrigt intet om de mange kvaliteter, de givne
kommunikere sine videnskabelige resultater.
værker måtte have.
Når det drejer sig om film og fiktionslitteratur,
Lad mig først tage udgangspunkt i modtagersiden
er der tale om en anden type kommunikation,
og som eksempler bruge et par af de seneste års
en anden type fortælling. Filminstruktøren eller
roste, prisvindende og populære fiktioner med
romanforfatteren kommunikerer sin egen opfat-
historisk afsæt. Når en læser sætter sig ned for
telse af historiske rum eller forløb, sin egen fik-
at læse Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden,
tive historie. Det har i princippet intet med faget
er det næppe fordi vedkommende primært vil
historie at gøre – lige meget, hvor meget instruk-
vide noget om Grønland i 1700-tallet. Læseren
tøren eller forfatteren har researchet forinden,
vil have en læseoplevelse, en litterær oplevelse,
læsere. Deres bøger har uden tvivl haft større
grebet og måske endda blive eksistentielt klogere.
betydning for skabelsen af historisk bevidsthed
Når litteraten kigger på bogen er han eller hun
end den etablerede historievidenskab. Den kamp
bevæbnet med begreber om bl.a. stil og genre og
har historikerne tabt for længst.
med litterære tolkningsteknikker. Det historiske
glider måske ind som en del af den litterære tolk-
Men der en klar grænse, der til enhver tid må tages
ning, men er aldrig udgangspunktet.
i betragtning, hvis det skal give mening overhove-
underholdning – have en historie fortalt, blive
det at opretholde historie som et videnskabsfag,
Det samme gælder historiske film. Langt største-
nemlig skellet mellem historie og fiktion. Det har
delen af de biografgængere, der har set Nicolai
ikke blot erkendelsesmæssig betydning, men er
Arcels En kongelige affære gik ikke i biffen for at
ligeledes en central problemstilling for undervisere
få noget at vide om Struensee og oplysningstiden,
f.eks. i gymnasiet. Ole Bornedals 1864 og Arcels
men for at se et kostumedrama, en gribende kær-
En kongelig affære kan ikke bruges som kilder i
lighedshistorie med en langhåret Mads Mikkelsen
undervisningen, hvis man vil bruge dem til at sige
i hovedrollen. Når en filmkritiker vurderer En
noget om den fortid, de portrætterer. Derimod
kongelig affære, er det de filmiske kvaliteter, der
kan de sagtens bruges som kilder til en analyse
er i centrum; billeder, fotografiske detaljer, manu-
af, hvordan en filminstruktør i 2014 brugte 1864
skriptet/fortællingens opbygning, skuespilpræsta-
til at sige noget om generelt om krig, hvordan DR
tioner og så videre. Det er ikke det historiske
mener at public service-forpligtelser kan forvaltes
indhold og referencerne til virkelige hændelser,
eller hvordan oplysningstiden har det med at blive
der underkastes et dømmende blik.
reduceret til klichéer og stereotyper.
Filmfolk og romanforfattere laver fiktion, og de
Ole Bornedal siger det egentlig selv, når han i et
har i princippet fuldstændig frie hænder. De er
forsvar overfor sine kritikere trækker kunstner-
ikke bundet af sandheds- og dokumentationskrav.
kortet og påberåber sig kunstnerisk frihed. I mine
Kim Leine har med Profeterne i Evighedsfjorden
øjne har Bornedal lov til at fortælle lige præcis
ret til at male lige præcis det billede af 1700-tal-
den historie, han vil, fordi han proklamerer, at han
lets Grønland, han ønsker, så længe bogen ikke
laver kunst – eller ”drama”, som han også har
påberåber sig at være andet end fiktion. Det er
sagt. Om man så kan lide hans kunst eller ej, er en
principielt os læsere, der har et problem, hvis vi
anden snak. Problemet opstår først, når DR – og
tror, at en roman skal skildre forholdene på bag-
Bornedal selv – forsøger at sælge varen som noget
grund af fakta, eller hvis vi river en romanforfatter
”historisk”, et bud på en historisk fremstilling eller
noget i næsen med hensyn til realisme.
fortolkning, der har lige så stor sandhedsværdi
som den videnskabeligt baserede historieskriv-
I mine øjne er der intet problem i fiktive historiske
ning, eller vejer lige så tungt som historisk tolk-
fortolkninger af fortiden. Af og til hører man fra
ning som eksempelvis Tom Buk-Swientys bøger
fagfolk, at de historiske fiktioner kan være ”far-
om 1864. Forskellen på Buk-Swientys bøger og
lige”, fordi de fordrejer og forenkler i tråd med
Bornedals tv-serie er, at Buk-Swienty ikke viger en
de krav til dramaturgi og fortælleteknik, som en
tomme fra kravet om sandhed / sandsynlighed.
roman eller en film kræver for at virke. Men der
Det gør Bornedal, fordi hans ærinde er et andet.
har jo altid fandtes masser af historisk fiktionslitteratur. B.S. Ingemann og Ebbe Reich Kløvedals er
Lige meget, hvor god man synes en spillefilm
blevet slugt råt og med stor fornøjelse af utallige
er, hvor godt man synes den fanger en historisk
11
periodes særkender, er man nødt til at holde fast
At der findes et helt uomgængelige skel mellem
i, at der er tale om fiktion tilpasset de krav mediet
historieskrivning og fiktion udelukker på den
opstiller. Filmfolk laver ikke historiske film for at
anden side ikke, at historikere ikke kan ekspe-
gøre historiefaget en tjeneste. Filmfolk laver nok
rimentere med former og tilgange. Der er jo
primært historiske film, fordi det er en genreud-
intet i kildematerialet, der foreskriver, at det skal
fordring. Ole Bornedal er nok ikke særlig interes-
behandles, problematiseres og kommunikeres på
seret i 1864 som historisk problemstilling. Han er
en bestemt måde. Der er ikke naturlig sammen-
derimod meget interesseret i sit eget produkt om
hæng mellem arkivernes kildemateriale (eller hvil-
1864. Arcel er nok ikke mere interesseret i Struen-
ket materiale, man nu bruger) og den historiske
see end så mange andre, men han er interesseret
konceptualisering af materialet.
i at lave en film om Struensee. Derfor er filmfolk
naturligt nok fokuserede på det visuelle som
Historiefaget har skabt konventioner og videnska-
autenticitetsskabende, og derfor bruger skabere
belige ”krav”. Dem kan man så forholde sig for-
af historiske film og tv-serier historiske konsulen-
skelligt til. Det er i den sammenhæng, jeg mener,
ter til at hjælpe med autenticitet i det materielle;
at fortællingen har noget at byde på. Men ikke
kostumerne, omgivelserne, scenografien. Selve
som noget, der opløser skellet mellem historie og
indholdet – det handlingsmæssige, det historiske
fiktion. At jeg bruger fortælling som videnskabe-
– er helt og aldeles filmfolkenes eget område.
lig kommunikationsform, gør ikke mine bøger til
At det, der står i manuskriptet, ikke flugter med
fiktion, lige som Profeterne i Evighedsfjorden ikke
den historiske virkelighed, er ikke så vigtigt for
bliver til historie, fordi Kim Leine bruger 1700-tal-
dem. Filmfolk laver film, ikke historiebøger. Det
let som ramme og afsæt for sin fortælling.
skal se rigtigt ud, det skal ikke være rigtigt. Det
er ikke ond vilje fra filmfolkenes side. Det er blot
en erkendelse af, at filmfolk er underlagt nogle
strenge dramaturgiske (og kommercielle) krav,
der meget sjældent gås på kompromis med.
En kongelig affære
12
Af Jesper Kaalund
Om brugen af tegneserier i historieundervisningen
Tegneserier har altid fascineret ungdommen -
Kulturhistorisk er denne begivenhed interessant i
og tilsvarende vakt bekymring hos de voksne. I
sig selv, men med et glimt af selvironi og en god
slutningen af 1940erne så man flere steder i USA
dosis overdrivelse kan den måske også bruges i
unge samlet omkring brændende skraldespande
vores fagdidaktiske selvkritik. Det er nok de fær-
fyldt med bøger. Disse historiske scener har umis-
reste af os, som nærer nogen som helst bekym-
kendelige totalitære undertoner, men i virkelighe-
ring for, at tegneserier fører til elevernes moralske
den er der tale om unge, som efter pres fra voksne
fordærv. Til gengæld er vi måske lettere bekym-
brænder deres tegneserier for offentligt at rense
rede for fagligheden. Vi er alle bekendte med fx
sig selv. Historikeren David Hajdu forklarer denne
Anders And og de gæve gallere. Asterix og Obelix
ofte glemte begivenhed med, at den panikagtige
har været med til at forme unges historiebevidst-
stemning omkring tegneserier i efterkrigstidens
hed, men vi har måske nok underprioriteret det i
USA placerer sig "... somewhere between the Red
historieundervisningen. At inddrage tegneserier
Scare and frenzy over UFO sightings...
lugter måske fortsat for meget af underlødighed
1
1 Hajdu citeret i Baetens & Frey, The Graphic Novel – An Introduction, Cambridge University Press, 2015, s. 28
14
des mere i deres kyndige afkodning af billeder og
leret billede fra Tintin i Congo bruges i flere gym-
rent historiefagligt er der også mere at lege med
nasiebøger i levnsaspektet, altså til at vise datiden
uden at vi behøver springe af den kildekritiske
og Hergés raceopfattelse, men her vil jeg prøve at
kæphest. Nedenfor vil jeg præsentere to værker,
gå et skridt videre og tage mediet alvorligt som
som fx kan bruges til at belyse erindringspolitik,
historieformidling. Det er der også grund til at
skabe metodisk refleksion over konstruktionen
gøre i og med eleverne nu i historiekonkurrencen
af historie, og til at sætte fokus på aktualiserin-
opfordres til at levere historiefortælling i alskens
gen af det historiske stof ved at vise, at historien
former, herunder tegneserieform.
lever og betyder noget for mennesker i dag. Sidst
og leflen for laveste fællesnævner. Et enkelt iso-
men ikke mindst, synes jeg, at disse to værker på
Materialet vil dog her ikke være barndommens
eksemplarisk vis illustrerer, hvordan mennesker
slidte hæfter, men den nye bølge af tegneserier,
af kød og blod er tandhjul i historiens store hjul
de såkaldte graphic novels, hvis popularitet er
- hvordan den lille og den store historie væves
voldsomt stigende i disse år - også, og ikke mindst
sammen.
hos vores elever. Der er således mulighed for at
servere det Thomas Ziehe kalder en ”god ander-
Den ene tekst vi her skal se nærmere på er Art
ledeshed”, dvs. møde eleverne på deres hjemme-
Spiegelmans Pullizer-prisvindende Maus om Holo-
bane, men samtidig udfordre dem med noget nyt,
caust, eller rettere faderens holocaustoplevelse,
i dette tilfælde en mere faglig og metodisk måde
eller måske snarere betydningen af denne for
at gå til tegneserierne på.
sønnen, Art Spiegelman, og så endelig om hele
problemet med at fortælle historie - altså et værk
En overraskende stor del af disse nye tegneserier
om historiekonstruktion. Den gemmer vi i øvrigt
omhandler faktisk historiske emner, og inden for
til sidst. Først skal vi se på et nyere værk, nemlig
genren taler kritikere ligefrem om "the return of
Danmark Besat 2af Rehr, Roland og Hesseldahl.
history". Emnerne spænder vidt og inkluderer fx
Som titlen kraftigt antyder, så er vi her hjemme i
mordet på Franz Ferdinand (Henrik Rehr, Gavrilo
vores egen andedam under den tyske okkupation
Princip) og Vietnamkrigen (Will Eisner, Last Day
af landet i 40erne. Vi har altså at gøre med to vær-
in Vietnam). I den ikke-fiktive gren af genren
ker, som vil kunne indgå i samme forløb, hvis man
finder vi fx værker om krigen i Ex-Jugoslavien
arbejder med nazismen og / eller besættelsestid
(Joe Sacco, Safe Area Gorazde) og Mellemøstens
og så laver indblik / udblik. De kan selvfølgelig
historie (David B, Best of Enemies – A History of
også bruges uafhængigt af hinanden. Håbet er
US and Middle East Relations). Som seneste skud
også, at noget af nedenstående kan fungere som
på stammen har den unge danske tegner Karoline
en generel didaktisk inspiration, som kan bruges
Stjernfeldt for blot få uger siden udsendt første
til helt andre tegneserier i helt andre forløb.
bind af et spændende værk om Struensee. Listen
Inden vi ser nærmere på de to værker skal vi dog
kunne hurtigt blive meget lang. Efter artiklen har
måske lige stille os selv det generelle spørgsmål;
jeg lavet en liste med forslag til videre læsning.
hvad kan en historiker overhovedet bruge skønlit-
Valget er faldet på denne type tegneserier, da
teratur, det opdigtede til?
den narrative og indholdsmæssige kompleksitet
I forbindelse med dette spørgsmål kan det være
er højere end i fx Tintin. Den visuelt-orienterede
interessant at se på, hvad professor Jørn Henrik
generation, som vi arbejder med, udfordres såle-
Petersen har sagt. Den anerkendte velfærdshistoriker taler om at:
2 Ikke at forveksle med sin navnebror fra Informations Forlag af Joachim Lund et.al.
15
… gøre litteraturen til en faglig forbundsfælle.
a)
Ikke kun ved brug som illustration og eksempel.
Litteraturprofessoren Edward Said har i forordet
Snarere som en form for erkendelse, der går forud
til Joe Saccos journalistiske Palæstina-tegneserie
for det videnskabelige begrebssprog og viser
skrevet: “Recall that most of the comics we read
tilbage til virkeligheden… Litteraturen åbner i sin
almost routinely conclude with someone’s victory,
komplekse virkelighedsskildring for det anede og
the triumph of good over evil, or the routing out
modstridende og kan derved virke som korrektiv
of the unjust by the just, or even the marriage of
på videnskabens søgen mod det skematiske og
two young lovers. Superman’s villains get thrown
forenklende med den heraf følgende risiko for, at
out and we hear of and see them no more. Tar-
menneskets livsverden tabes af syne. (Jørn Henrik
zan foils the plans of evil white men and they are
Petersen, citeret i På kryds og tværs i velfærdssta-
shipped to Africa in disgrace. Sacco’s “Palestine”
tens univers – Syddansk Universitetsforlag)
is not at all like that. The people he lives among
are history’s losers…”
Den vender vi tilbage til.
Bruddet med tegneseriemediets normale fortælI naturlig forlængelse af det første spørgsmål
leramme bruges altså her som forstærkende
kommer så overvejelsen; "hvad kan tegneserie-
virkemiddel.
mediet som anden litteratur ikke kan?"
b)
Det kan selvfølgelig bruges til give nogle klare
I Maus, hvor alle personer er mus, katte o. lign.,
billeder på nethinden hos eleverne. Fortiden er et
bliver vi mindet om mediets brug af antropomor-
fremmed land, og det kan være svært at forholde
fisme. Mest oplagt er det måske at tænke på
sig til kilder og fremstillinger, hvis man intet aner
Mickey Mouse, og dette uskyldens skær kastes
om, hvordan verden så ud dengang. Det kan
derfor over værket for at forstærke effekten af
film også vise, og inden for begge medier er der
folkemordets ondskab (der er også andre grunde
naturligvis vekslende grader af realisme. Danmark
til at bruge mus, som vi senere skal se.) Som
Besat er dog et fint eksempel på, at man arbej-
historikeren Peter Novick har vist i Holocaust and
der realistisk i en klassisk streg som samtidig er
Collective Memory: The American Experience,
stilistisk inspireret af tidens billedsprog, reklamer,
er Holocaust på udgivelsestidspunktet for Maus
illustrationer, tegneserier. Man kravler altså på
endnu ikke rigtigt blevet en del af den kollektive
den måde også lidt ned i en tidslomme uden at
erindring i USA. Det kan altså være Spiegelmans
det bliver altmodish, idet moderne virkemidler
måde at provokere læseren på; hvorfor er de ”…
og narrative greb inkorporeres. Det forbliver nok
comfortable and sympathetic to Holocaust victims
et temperamentsspørgsmål for læseren om den
when imagined as gentle mice, yet … less willing
tidstypiske streg fremmer realismen eller kaster
to come to terms with the scale of the crimes of
nostalgiens skær over begivenhederne.
the Nazis when presented with straightforward
images or detailed historical documentation.”
Der er dog to ting som adskiller tegneserier fra
(Baetens & Frey, The Graphic Novel – An Intro-
konventionel litteratur. For det første: at de ofte
duction, Cambridge University Press). Maus er
metanarrativt bruger mediets egen historie som
med andre ord Vergangenheitsbewältigung på
et spejl for de realiteter der udspiller sig. Et par
amerikansk.
eksempler:
16
and literal manner” (Baetens & Frey, p. 96). På
I Danmark Besat følger vi bl.a. modstandsman-
same måde kan også fortid og nutid sættes op
den Erling Rode I en diskussion om modstands-
over for hinanden. Med andre ord er mediet vel-
kampen, hvor han argumenterer for at en mere
egnet til et studie af og diskussion om samspillet
handlingspræget linje giver skyggernes spil, i hvert
mellem den lille og den store historie samt forti-
fald undertegnede, klare konnotationer i retning
dens indflydelse på nutiden.
af den klassiske maskerede superhelt. Tolstrup
kaldes i indledningen "legendarisk", men Rode er
Danmark Besat er ambitiøst, kunstnerisk, men
måske mere en dark knight, for nu at blive i medi-
også historisk. Måske det værk herhjemme, der
ets sprog. Det får os, måske sammen med for-
mest direkte er gået ind i den almene og politiske
forståelsen i form af den hegemoniske fortælling
debat om historien - her besættelsestiden. Der
om modstandsbevægelsen, til at overveje Rode
tegnes i høj grad gråzoner, og det er værd at
som helten i en kamp mellem det gode og det
bemærke, at værket i serieform udkom i 1990-
onde. Man narres let til at holde uforbeholdent
94, altså før de historiebøger af Anette Warring,
med Rode, som eleverne måske også er vant til at
Claus Bundgård Christensen m.fl., som var med til
gøre med modstandsbevægelsen, men det viser
at markere et brud i opfattelsen af grupper uden
sig dog at være langt mere nuanceret. Fx drikker
for det nationale fællesskab (dvs. tyskerpiger og
Rode og han forulemper en kvinde seksuelt, han
østfrontfrivillige). Det handlede nu om forståelse,
begår fatale fejl og fremstår i sidste ende også
ikke fordømmelse, og det er denne bane tegne-
som en trussel mod det demokrati, som mod-
serien er med til at kridte op. Danmark Besat
standskampen skal redde (nationalkonservativ, vel
begynder in medias res i nutiden, hvor vi følger et
at mærke, ikke kommunistisk). Han er dog heller
indbrud på Frihedsmuseet. Aktualiseringen får vi
ikke en skurk, blot en menneske, hvis handlinger
altså lige i hovedet fra første fløjt på en måde, der
man bringes til at forstå.
er en krimi værdig. Besættelsestiden må være vig-
Det andet særlige forhold, som adskiller tegnese-
tig stadigvæk, når nogen vil fjerne noget i nattens
rier fra konventionel litteratur, kredser både om
mulm og mørke. Hvad er det som er så betændt?
c)
noget tematisk og narrativt. Graphic novels er
ofte selvbiografiske eller bruger det personlige til
Svaret udfoldes så meget langsomt og skal i øvrigt
at kommentere på samfundsforhold. Spiegelman
ikke afsløres her.
har talt om ”the fault line where World History
and Personal History collide”, hvilket også vil
Øvelse 1:
være et af fokuspunkterne her. Til dette formål er
Intro: I dette korte uddrag kaster SOE våben ned
tegneserien særligt velegnet. ”… the page layouts
til danske modstandsfolk (Se billede Danmark
and frames that are a part of the form provide
Besat, s. 174). Udgangspunktet er, at klassen
multiple spaces for dialogues to develop between
enten er i gang med et forløb om besættelses-
individual narration and its context; or to put it
tiden og således godt inde i stoffet, eller bruger
more crudely, graphic novelists can pull close
tegneserien som omdrejningspunkt og motivation
together in nearby images their own feelings, and
til at lave et opsøgende informationsindsamlings-
situate them quickly next to broader sociological/
arbejde.
political/historical themes. Novelists can do this
a)
but not in such a straightforward, clear, symbolic
Siden kopieres til x antal grupper. Der efterlades
3 Rode er i øvrigt modelleret over modstandsmanden Jens Tolstrup (se
bogen I Toldstrups Tjeneste)
en stor margin med plads til at skrive rundt om
billederne. Eleverne får at vide, at fiktionsteksten
17
viser et uddrag af og eksempel på den lille histo-
Øvelse 2:
rie. På baggrund af den viden de har eller opsøger
I dette uddrag (s.182-186) følger vi nogle unge
skal de så selv skrive den store historie udenom.
mennesker i en løssluppen stemning på Bakken,
Dette gøres ved, at de kommenter på 5 konkrete
som ender med at en gruppe forfølger og klipper
forhold / virkemidler som forekommer interessan-
håret af en tyskerpige inden en modstandsmand
te (fx at vi ser silhuetter og skiftende perspektiver).
kommer og stopper det. Pigen kender vi fra tidli-
Efterfølgende skal eleverne pege på 5 forhold fra
gere i værket og hun er i øvrigt oprigtigt forelsket
den store historie som synes relevante for forstå-
i den tyske soldat, som heller ikke bryder sig om
elsen af uddraget. Sidstnævnte noteres nøgternt
det regime, han er i tjeneste for.
og faktamættet på sidens margin. I det konkrete
tilfælde kunne det fx være oplysninger om mod-
a)
standsbevægelsens rekrutteringsgrundlag. Hvem
Indledningsvis kan man få eleverne til at finde
melder sig, hvorfor, hvor mange og hvornår?
interessante virkemidler og undersøge billedspro-
Inspireret af dialogen kunne det også være noget
get. Hvordan bliver virkemidler og billedsprog
om datidens klasseforhold.
brugt til at udtrykke en holdning om emnet
Herefter skal eleverne så reflektere over sam-
tyskerpiger? Fx kan man få dem til at fokusere
spillet. Det kunne konkret gøres ved at tage
på kontrasteringen af billederne. Et eksempel på
udgangspunkt i ovennævnte citat af Jørn Henrik
dette er skrigene i starten (henholdsvis fra krigen
Petersen. Hvilke spørgsmål stiller fiktionen her til
og rutsjebanen), hvor den store og lille historie
forskningen?
står side om side. Samtidig er det også danske og
internationale realiteter, som står over for hinan-
b)
den og således taler til hinanden. Pjerrots hævede
Siden kan også bruges som introduktion til eller
pegefinger kunne være et andet virkemiddel at
en øvelse med historiesyn. I forordet skriver
diskutere - og hvorfor i det hele taget lade hand-
forfatterne: ”Selvom sejrherrerne som bekendt
lingen udspille sig på Bakken?
altid skriver historien, og at man ved, at det er alt
for let for en eftertid at dømme dem, der trådte
b)
forkert, så bør det dog ikke fjerne opmærksom-
I forlængelse heraf kunne uddraget af tegneserien
heden fra den pointe, at mennesker faktisk har
holdes op mod Hassing og Vollmonds (Fra Fortid
friheden til at gøre det rigtige i situationer og ikke
til Historie, s 14) eksempler på historiebrug. I
bare lader sig tumle rundt som viljeløse ofre for
øvrigt nævnes tegneserier i punktet ”historie som
historiens kastevinde. Man kan vælge nazismen,
underholdning.” Øvelsen kunne så gå ud på at
eller man kan vælge den aktive modstand. ”
diskutere, hvor mange andre af eksemplerne teg-
Spørgsmålet til eleverne kunne lyde: ”I hvor høj
neseriemediet (eller i hvert fald denne konkrete
grad afspejler uddraget fra Danmark besat dette
tegneserie) kan passe ind i og hvorfor.
forfattersynspunkt? ” Det interessante er, at
18
det, i hvert fald i nogen grad, modsiges (både
c)
valg, determinisme og tilfælde synes at være på
I forordet til Danmark Besat skriver forfatterne:
spil. De sidste to synes yderligere understeget af
”Når alt kommer til alt, er passionen menneskets
det grafiske sprog.) Dette burde kunne danne
stærkeste drivkraft, uanset om man slås for frihe-
udgangspunkt for en god diskussion. Hvad vil
den, kærligheden eller ens egen forfængelighed.
forfatterne sige med denne side? Og hvad siger
Passionen er den, der skaber de store bedrifter
lærebøgerne i øvrigt?
og de skæbnesvangre fejltrin. Passionen er med
SOE kaster våben ned til danske modstandsfolk Fra: Hesseldahl, Roland, Rehr, Danmark Besat, Fahrenheit, Samleudgave, 2. udgave, 2015. Side 174
Copyright: Fahrenheit og forfatterne 2015
19
andre ord en væsentlig del af sandheden, selvom
sion af Danmark Besats billede af modstandsbe-
den øjensynlig trives bedre i fiktionen end i forsk-
vægelsen. Diskussionen finder sted ved værkets
ningen. Derfor er det måske meget godt for det
udgivelse i 1990erne. Hvilke passager, aspekter,
samlede billede, at den nøgterne historieskrivning
syn kunne tænkes at have provokeret nogle
fortsat ledsages af fiktive fortællinger som Dan-
modstandsfolk? Hvorfor synes de dette billede
mark Besat. Det er i det mindste vores aldeles
er problematisk? Kan det forsvares kunstnerisk
ubeskedne håb. ” Citatet fortjener både under-
og historiefagligt? Betyder det i den forbindelse
søgelse og diskussion. Undersøgelsen kunne falde
noget at forordet nævner, at forfatteren Hes-
i to dele. For det første ved at finde frem til, på
seldahl er søn af en modstandsmand, som tjente
hvor mange og hvilke måder passionen spiller den
under Toldstrup (altså modellen for Rode)?
afgørende rolle i tekstuddraget. Herefter kunne
eleverne læse et lærebogsafsnit med henblik på
at diskutere, om det er muligt at få øje på passion
Umiddelbart virker det mest sikkert at kalde Maus
i den historie der her fortælles? Hvis ja, hvordan?
for skønlitteratur, men værkets erklærede ambi-
Hvis nej, hvorfor inddrager historikeren den ikke?
tion er at fortælle farens historie så sandfærdigt
som muligt, og alle interviews mv. er transskri-
Øvelse 3:
beret og offentliggjort. Spiegelman forholder
Danmark Besat kan ved første øjekast fremstå
sig metodisk reflekterende til kildematerialet 4,
som mytebærende ved det snit, der er lagt i
som han selv er med til at skabe ved at inter-
persongalleriet. Vinklingen kan få det til at se ud,
viewe faren. Vi kommer således ikke uden om at
som om et enigt Danmark stod sammen mod
betragte forfatteren som (en slags) historiker, og
nazismen – undtaget naturligvis forræderne. Med
det interessante i den forbindelse er så, at vi hele
udgangspunkt i de afsnit, hvor modstandsarbej-
tiden ser ham i værket, som figuren Art Spiegel-
det er i fokus, kan man lade eleverne reflektere
man. Vi mindes altså om, at historikeren er en
over, hvorvidt bogen bryder med konsensusmy-
person af kød og blod, et erkendende subjekt. Joe
ten. Nedslag kunne inkludere fx:
Sacco gør i øvrigt det samme i sine journalistiske
graphic novels om fx Ex-Jugoslavien og Palæstina
1.s. 179, hvor SOE diskuterer nødvendigheden af
for at minde om, at de interviewede påvirkes af
at likvidere Rode
intervieweren. Begge forfattere / historikere er
2.s. 199 hvor en uskyldig kvinde ved en fejl bliver
personligt involveret, og i forhold til temaet her,
offer for likvideringen og
kan man måske også tænke på Claus Bryld og
3.s. 213 hvor Rode fremlægger sin plan for et
den betydning det personlige har for hans fortæl-
kup ved besættelsens ophør + krav om Sydslesvig
linger om besættelsestiden. Heri ligger selvfølgelig
tilbage.
både styrker og svagheder, og de vil være interessante at diskutere for eleverne. En decideret
Midlet til refleksionen kunne være et rollespil:
sammenligning kunne måske være spændende at
udforske i en srp.
Opgave: Modstandsfolk er flere gange gået imod
faghistorikeres fremstilling af historien, fx ved
Et uddrag af Maus vil altså kunne bruges til at
Aage Trommers forsvar for disputatsen om jern-
skabe refleksion hos eleverne omkring konstruk-
banesabotagens manglende militære betydning.
tionen af historie. I skikkelse af den ikoniske
Opdel klassen i modstandsfolk, tegneserieforfattere og faghistorikere med henblik på en diskus20
4 Her henvises til Art Spiegelman, MetaMaus, Pantheon, 2011.
latent i de kollektive erindringslag så længe kræ-
ønsker at fortælle DIN historie, som den virkelig
ver et langt svar (se Novick), men i hvert fald kan vi
skete. ” Vi hører tydeligt ekkoet fra Leopold van
konstatere, at en række begivenheder rusker op i
Ranke, men det forstummer snart. Kapitel 2 i bog
amerikanerne og får dem til at indse, at holocaust
to viser flere eksempler på, hvordan elementer
må frem i lyset. Dels er der Kurt Waldheim skan-
fra fortiden bogstavelig talt går ud af deres ram-
dalen, men amerikanerne berøres mere direkte af
mer og ind i nutiden via såkaldte 4th wall breaks.
to andre sager: tilfangetagelsen af Klaus Barbie,
Nu er det forfatteren William Faulkner vi hører;
Slagteren fra Lyon, samt Reagans besøg i Bitburg.
”The past is not over yet, it is not even past.”
Ved retsforfølgelsen af Barbie kommer USA’s
Nutidens paneler tegnes åbne for at markere den
uheldige rolle ved hans flugt efter krigen frem i
uafsluttede proces, og mest interessant bliver
lyset, og i forhold til Reagan drejer polemikken sig
det, da Vladeks (faren) hukommelse modsiger
om det upassende i at besøge SS-soldaters grave
forskningen (s. 214) i forhold til, om der var et
under et statsbesøg i Tyskland.
mus siger Spiegelman i begyndelsen (s. 25): ”Jeg
orkester i Auschwitz, når fangerne marcherede.
Da ambitionen er at fortælle Vladeks historie
Øvelse 4:
må Spiegelman undlade at tegne orkestret, men
Med henblik på at koble Maus, Reagan og tiden
forskningen kommer alligevel til sin ret ved, at
i dag, tænker jeg, at eleverne kan kastes ud i en
man i baggrunden aner toppen af en kontrabas.
form for projektarbejde, hvor de arbejder teo-
Vi ser, hvor svært det er at frembringe minderne
retisk med den kollektive amerikanske erindring
og hvilke brikker, der mangler i puslespillet.
om holocaust, med amerikansk historiekultur.
De nedenfor nævnte dimensioner kan også med
Trods en personlig hudløs ærlighed og en viden-
fordel fordeles på grupper, som så kan bringes
skabelig ambition hos Spiegelman, så er der
sammen i matrixgrupper.
væsentlige forhold, som der ikke tages højde for.
Baetens og Frey har peget på, at det især gælder
Historiekultur kan defineres som et samfunds kol-
ophavssituationen.
lektive erindring om en bestemt begivenhed eller
periode. Jörn Rüsen5 har inddelt historiekultur i
Når man læser Maus foranlediges man let til at
3 dimensioner, som her vil udgøre den teoretisk
tro, at tegningerne af samtalerne med Vladek teg-
ramme. Rüsen opererer med en æstetisk, en poli-
nes i den periode, hvor de finder sted. De tegnes
tisk og en kognitivt dimension. Den politiske giver
imidlertid først adskillige år efter. Faktisk tegnes
nok sig selv. Her taler vi om, hvordan begivenhe-
de efter Vladeks død, eller rettere i perioden, hvor
den, i vores tilfælde Holocaust, italesættes og bru-
Art sørger over tabet af sin far. Denne ”real time”
ges erindringspolitisk. Den kognitive dimension
undertrykkes dog i værket, selvom det næsten
omhandler formidlingen til den brede befolkning
ikke kan undgås at have haft en betydning.
gennem fx undervisning, aviser, museer. Tegneserien Maus er her naturligvis den kunstform,
Det er imidlertid ikke kun i forhold til det per-
som repræsenterer den æstetiske dimension. Vi
sonlige, at ophavstidspunktet er vigtigt. Ifølge
har altså fat i en kollektiv erindring, som formes
Peter Novick var det nemlig først i 1970erne og
af andre end historikerne. Tanken er at man kan
1980erne, at amerikanerne offentligt begynder
bruge en tvær-dimensional analyse som et para-
at diskutere og mindes betydningen af holocaust.
meter for den kollektive erindring. Det er selvføl-
Maus indgår derfor i denne debat og spiller også
en væsentlig rolle. Hvorfor det blot har ligget
5 Jeg skylder min kollega Astrid Hylager Larsen stor tak for idéen til at
inddrage Rüsen og introduktionen hertil.
21
gelig ikke uvæsentligt, hvad man her udvælger
caust Memorial Museum i Washington, som har
- er det repræsentativt, har det gennemslagskraft
lagt stor vægt på, at man er ligeså skyldig ved
osv.? Hvordan måler man så det? Vi har her et
ikke at gøre noget. I det lys er det interessant at
afsæt, som ikke er mere abstrakt, end at eleverne
den permanente udstilling gør en del ud af den
kan arbejde med det, hvis vi skaber rammer og
amerikanske immigrationspolitik og manglen på
forsyner dem med noget relevant materiale.
et bombardement af jernbanen til Auschwitz.
(Novick, p. 48, se evt. hjemmesiden). Samlet set
I forhold til den æstetiske dimension er det mest
giver de tre dimensioner et ganske nuanceret
nærliggende nok at gribe fat i hele dyresymbolik-
billede af den kollektive erindring og brugen af
ken. At jøderne fremstilles som mus er naturligvis
historien i USA omkring holocaust.
en underfundig kommentar til nazisternes egen
propaganda, som eleverne kan præsenteres for.
Symbolikken er imidlertid tvetydig og kompleks.
Mulighederne for at inddrage tegneserier i under-
Den underminerer først den dehumaniserende
visningen er altså talrige, og det er værd at huske
propaganda ved at vise mus med følelser, person-
på, at det både kan gøres som korte øjenåbnende
lighed og intelligens. Samtidig kan eleverne læse
øvelser, større projekter med tid til fordybelse og
uddrag af Hannah Arendt og Primo Levi, der som
alt derimellem. Da mediet tager historie seriøst,
Spiegelman har peget på nødvendigheden af at
fortjener det også at vi tager det seriøst – især
gøre op med sort-hvide fremstillinger. Levi skriver:
i takt med dets stigende popularitet og dermed
”It is naive, absurd and historically false to believe
indflydelse.
that an infernal system such as National Socialism
sanctifies its victims: on the contrary, it degrades
Litteraturliste:
them, it makes them resemble itself…The harsher
the oppression, the more widespread among the
Historie:
oppressed is the willingness, with all its infinite
• Christiansen, Niels Finn et.al (red.) På kryds
nuances and motivations, to collaborate.” (Primo
og tværs i velfærdsstatens univers – Festskrift til
Levi, The Drowned and the Saved) I Maus kommer
Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitetsforlag,
dette til udtryk flere steder, hvor vi ser jøder sam-
2014
arbejde, men at musen også er ødelagt af under-
• Levi, Primo, The Drowned and the Saved, Aba-
trykkelsen og kan vise ansigt som et skadedyr ser
cus, 1989
vi til sidst i romanen, hvor Vladek optræder stærkt
• Novick, Peter, Holocaust and Collective Memo-
racistisk over for en sort blaffer (s. 258).
ry: The American Experience, New edition,
Bloomsbury, 2001
I den politiske dimension kan man lade eleverne
læse Reagans tale fra Bitburg med inddragelse af
Tegneserier:
ophavssituationen. Oveni dette kan man lægge,
• Hesseldahl, Roland, Rehr, Danmark Besat, Fah-
at Reagan i 1983 fortalte den israelske premiermi-
renheit, Samleudgave, 2. udgave, 2015
nister Shamir, at han var med til at filme befrielsen
• Sacco, Joe, Palestine, Fantagraphic Book, 2001
af koncentrationslejrene (han var i virkeligheden i
• Spiegelman, Art, Maus, Samlet udgave, Forla-
Hollywood).
get Politisk Revy, 2005
Endelig har vi den kognitive dimension, hvor et
oplagt valg kunne være The United States Holo22
• Tardi, Jacques, Fandens til Krig, Faraos Cigarer,
• Baetens&Frey, The Graphic Novel – An Introdu-
2014 / Første Verdenskrig
ction, Cambridge University Press, 2014
• Vallé og Nury, Der var engang i Frankrig, Faraos
• Kaalund, Jesper & Høpfner Clausen, Bo, Get-
Cigarer, 2014 / om den franske modstandbe-
ting Graphic, Introduction to Themes and Nar-
vægelse under Anden Verdenskrig, mytenedbry-
ratives in Graphic Novels, Gyldendal, 2015
dende.
• Spiegelman, Art, MetaMaus, Pantheon, 2011
Om tegneserier:
Se desuden (forskning om historiske tegneserier):
Forslag til videre læsning:
• Magnussen, Anne – lektor i historie, SDU,
• B., David & Filiu, Jean-Pierre, Best of Enemies,
diverse publikationer om især spanske tegneserier
A History of US and Middle East Relations – Part
og deres rolle i erindringspolitik og overgangen
Two, 1953-1984, Self-Made Hero, 2014/ Ameri-
fra diktatur til demokrati.
kansk udenrigspolitik som kynisk realpolitik, sag-
• Vågnes, Øjvind, Den Dokumentariske Teiknese-
prosa lavet i samarbejde med en fransk historiker.
rien, Universitetsforlaget, 2015
• Eisner, Will, Last Day in Vietnam – A Memory,
• Sean Carney, The Tides of History: Alan Moore’s
Dark Horse Comics, 2013 / Soldateroplevelser,
Historiographic vision, ImageTxt, vol.2, number 2
Vietnamkrigen
(online)/ Alan Moores (se ovenfor) historiesyn.
• Guibert, Emmanuel, Alans Krig, Aben Maler,
2013 / Anden Verdenskrig, fransk perspektiv
• Moore, Alan & Campbell, From Hell, Faraos
Cigarer, 2008 / Jack the Ripper-sagen bruges som
et prisme til Victoriatiden.
• Moore, Alan & Gibbon, Dave, Watchmen,
Egmont, 2006 / kontrafaktisk take på Den Kolde
Krig. USA har vundet Vietnamkrigen og Nixon er
stadig præsident i 1985.
• Rehr, Henrik (red.), Knivsæg – Genfortællinger
Om Besættelsen, Fahrenheit, 2015 / antologi med
mange korte historier om besættelsestiden.
• Rehr, Henrik, Gavrilo Princip – Manden der
ændrede et århundrede, Fahrenheit, 2014 / om
manden der myrdede Franz Ferdinands baggrund
• Sacco, Joe, Safe Area Gorazde, The Special
Edition, udgivet af Gary Groth og Kim Thompson,
2011 / dokumentarisk tegneserie om krigen i
Bosnien, mange øjenvidneskildringer, indlevelse i
krigens gru og hverdag.
• Satrapi, Marjane, Persepolis, Carlsen, 2005 /
erindringer om livet i Iran, den iranske revolution
som omdrejningspunkt
• Stjernfelt, Karoline, I Morgen Bliver Bedre – 1.
Kongen, Cobolt, 2015 / om Struensee
23
Fortæl historien!
Som medlem af dommerkomiteen i Historielærerforeningens opgavekonkurrence gennem det
vanskelige situation at skulle vælge mellem flere
gode bud på årets opgaveemne. Det er selvfølgelig et luksusproblem – men immervæk stadig
et problem. I sådanne situationer er der flere
muligheder: Man kan gå efter den mest metodiske opgave, hvor eleverne virkelig viser, at de
har styr på kildekritik og teorivalg. Alternativt kan
man pege på den mest fantasifulde fremstilling,
f.eks. 1. Verdenskrig beskrevet som tegneserie
eller en kontrafaktisk ”mock dokumentary”. Som
regel ender jeg dog med at pege på den opgave,
som simpelthen er bedst fortalt. Og hvad betyder
det så?
dernæst om hans oplevelser i Amerika – for så at
For mig er god historiefortælling karakteriseret
slutte fortællingen af med hans sidste besøg på
ved, at et solidt grundlag af viden frembragt på
hjemegnen hen mod slutningen af livet. Histo-
gennemskuelig metodisk vis og eventuelt holdt
riefortælling skal være musikalsk: slut på samme
sammen af en teoretisk ramme formidles til en
tone, som du begyndte på.
identificeret modtager ved hjælp af en narrativ
struktur. Siden Homer har netop den narrative
Jeg har selv i mange år skrevet bøger målrettet
struktur hjulpet fortællere til dels at huske deres
det kommercielle historiemarked, og her er der
historie, dels at få den til at hænge fast hos mod-
ingen kære mor, for når man – for nu igen at
tageren. I virkeligheden behøver det ikke være
bruge en reference til Søren Mørch, i dette til-
så indviklet: Der skal være en begyndelse, en
fælde fra en tale, som Ole Lange holdt til ham, da
slutning og ”noget mudder ind i mellem”, som
han fik Søren Gyldendal-prisen – skriver til ”det
min gamle universitetslærer Søren Mørch altid
konfektædende publikum”, er der ingen andre
sagde. Hvis man sørger for at bygge sin fortælling
bånd, der binder læseren, end ens egen evne
op på denne simple treleddede måde, bliver den
som forfatter til at fange og fastholde interessen.
med ét langt mere tilgængelig for modtageren af
Her kommer brugen af karakterer i spil. Teorier
den simple grund, at rigtig mange andre formid-
og strukturer har måske nok en berettigelse som
lingssituationer, som vi udsættes for, netop følger
forklaringsmodeller for historikeren, men hvordan
dén narrative struktur. Tilføjer man så et klassisk
man end vender og drejer det, sælger de ikke
”hjemme, ude, hjemme”, bliver det kun endnu
mange billetter, når der skal formidles historie.
bedre. I praksis kan det være så enkelt som at
Fortællingen drives frem af de mennesker, som
fortælle om den danske udvandrers baggrund,
befolker den, og det er deres handlinger, valg,
Af Rasmus Dahlberg, historiker, forfatter og Ph.d.-studerende ved KU
seneste årti har jeg mange gange siddet i den
25
dumheder og genistreger, som gør det muligt for
kun vigtigere, når der skal formidles historie. Har
modtageren at leve sig ind i historien.
læseren først fået bogen med hjem fra biblioteket
eller boghandlen, har du som forfatter som regel
Blandt de seneste årtiers største salgssuccesser
en ti-tyve sider til at vise, hvad du kan, før tålmo-
på det danske historiebogmarked finder vi Tom
digheden slipper op. På tv skal du fange seeren
Buk-Swientys bøger om krigen i 1864, Slagte-
inden for de første 15 sekunder, ellers zappers der
bænk Dybbøl og Dommedag Als. For den kritiske,
over til en konkurrerende kanal. Mine egne erfa-
vidende læser er der ikke voldsomt meget nyt at
ringer på dette områder bygger dels på min rolle
komme efter i disse to værker – selv Christian 9.s
som medtilrettelægger og -vært på seks sæsoner
”landsforræderiske” tilbud til Bismarck om at lade
af Tv2/Fyn-serien På sporet af historien (2007-
Danmark træde ind i Det Tyske Forbund havde
2013), dels det konsulentarbejde, jeg udførte
tidligere været udgivet i både en tysk og en dansk
for DR på den danske versionering af slægts-
kildesamling (se Claus Møller Jørgensens grundige
forskningsserien Ved du hvem du er? (2010-
gennemgang heraf i Temp – tidsskrift for historie
13). I begge tilfælde valgte vi nedslagspunkter i
på http://goo.gl/NkThCv ). Ud over denne dygtige
historien ud fra det kriterium, at vi skulle kunne
brug af kontrafaktuel formidling, som er et stærkt
fortælle en historie – ellers ville de aldrig kunne
redskab for den fortællende historiker, er det efter
fungere på skærmen. Igen og igen stillede vi os
min opfattelse særligt Buk-Swientys evne til at
spørgsmål som: Hvem er hovedpersonen her?
levendegøre fortidens persongalleri, som skaber
Hvad er vedkommendes ”quest”? Hvor begynder
læseværdi i hans bøger. Vi kommer simpelthen
historien og hvor slutter den?
med helt ind under huden på kaptajn Dinesen
og alle de andre, og når historien pludselig ses
At fortælle historien frem for blot at analysere
i førstepersons synsvinkel med hele spektret af
eller beskrive den er alfa og omega, hvis man
følelser, frygt og håb, bliver den vedkommende
vil ramme en bredere målgruppe end dem, som
på en helt anden måde end i andre ellers udmær-
udsættes for skemalagt historieformidling – og de
kede fremstillinger af samme historie, f.eks. Johs.
stakler har vel egentlig også fortjent en formid-
Nielsens 1864 – Da Europa gik af lave fra 1987 og
ling, som kommer dem i møde. Tænk i narrative
Jakob Kidde Sauntved og Jakob Eberhardts 1864
strukturer, opstil et spændende persongalleri og
fra 2007, som jeg selv var ekstern redaktør på.
spejl eventuelt hovedhandlingen i et kontrafaktisk
Den fortællende forhistorieformidling (”creative
mulighedsrum. Så vil modtageren slet ikke kunne
non-fiction”) eksperimenterede jeg selv med i
lade være med at leve sig ind i historien.
1983: Den Kolde Krigs højdepunkt (2005), hvor
jeg var så heldig, at plotstrukturen simpelthen
nærmest væltede ud af kilderne om Reagan,
Andropov og den højspændte situation mellem
supermagterne. Erindringsbøger af centrale aktører som Dobrynin, Gordievskij og Gorbatjov gav
mig i den forbindelse vigtig indsigt i personernes
tanker og følelser, som lå til grund for deres handlinger i ”missilets år.”
Bevæger man sig fra bogens verden over i det
endnu mere flygtige tv-medie, bliver fortællingen
26
Wer heute keine
Geschichte erzählen
kann, wird keine
Geschichte schreiben.
Fra økonomisk vækst til social og mellem-
med historie at gøre!" Sådan lød det i mit møde
menneskelig innovation
med en historielærer i folkeskolen, som havde
I virkeligheden handlede mit BA-projekt slet ikke
indvilliget i at lægge elever og timer til mit BA-
om brug af science fiction i historieundervisnin-
projekt. Han havde tydeligvis skiftet mening.
gen, men derimod om, hvorfor og hvordan vi
skal facilitere historieundervisning, der inddrager
Det var i vinteren 2014, og jeg havde netop
elevernes kreativitet og innovationskompetencer.
beskrevet et forløb for ham, der lod eleverne
Innovation og entreprenørskab var i begyndelsen
være kreative og historieskabende, satte dem i
af 2014 som bekendt tværgående emner i udka-
gang med et historisk detektivarbejde og lod dem
stet til de forenklede Fælles Mål. Jeg er på ingen
lege med historiske begivenheder og nutidige
måde afvisende overfor at inddrage begreberne
problemstillinger i et forsøg på at skabe realistisk,
i undervisningen, men da der er tradition for
historisk fiktion og koble fortid og nutid sammen
at reducere dem til et spørgsmål om penge og
med et fiktivt fremtidsscenarie. Jeg understrege-
produktlancering, mener jeg, at det er vigtigt,
de, at jeg blot ville bruge scifi-genren som afsæt
at vi som lærere stiller spørgsmålet: Hvad har
for elevernes arbejde, men det stod ret hurtigt
innovation og entreprenørskab at gøre i skolen?
klart, at vi ikke kunne blive enige om, hvad der
For mig er det naturligt, at nutidens skoleelever er
kan bruges som afsæt for historieundervisningen:
kreative, innovative og på sigt vil kunne omsætte
"Prøv nu at høre her, jeg prøver faktisk at hjælpe
idéer til konkrete produkter og løsninger til gavn
dig. Hvis det her er dit BA-projekt, så er du altså
for samfundet. Men jeg mener samtidig, at vi
på den. Du risikerer rent ud sagt at dumpe. Det
må gøre skolen fri af tidens økonomiske innova-
der er science fiction, og det hører hjemme i
tionspres og tænke innovation og entreprenør-
dansk!"
skab i bredere forstand, fordi vi ved at inddrage
Heldigvis havde jeg et møde med en anden histo-
begreberne i skolen kan opnå mere end at skabe
rielærer, men også han sprang fra: "Det lyder
økonomisk vækst. Det var altså disse tanker og
spændende, men hvis jeg lader dig bruge tid på
overvejelser, der var det egentlige omdrejnings-
at arbejde med det dér, så når vi jo ikke dét, som
punkt for mit BA-projekt.
vi egentlig skal nå i timerne".
Særligt var jeg optaget af Lotte Darsøs tanker om
Det begyndte så småt at gå op for mig, at denne
den sociale og mellemmenneskelige innovation,
måde at tænke historieundervisning på i høj grad
der rækker ud over landegrænser og bidrager
bryder med den måske mest udbredte forståelse
til en bedre verden - her fremmer innovation
af, hvad historiefaget skal sigte mod i folkeskolen
samvær, interaktion, samarbejde og nyskabelse
og dermed, hvad fagligheden bør bestå af.
mellem mennesker og har til hensigt at hjælpe og
Og hold nu fast for selv om mit udgangspunkt
at fremme en sag frem for at maksimere profit
og erfaringsområde er folkeskolen, så tror jeg
(Darsø 2011: 30). Med inspiration fra Steen Nep-
sagtens mine idéer kan have relevans i gymnasiet
per Larsen kan entreprenante produkter fx være
også – dette vender jeg tilbage til.
løsninger, der gør mennesker mindre tilbøjelige til
"Er du idiot eller hvad? Det der har ikke en skid
Af Henriette Aaby Enevoldsen
Når nutiden er fortid
at slå hinanden ihjel, forsoningsstrategier til Bal27
kan eller retssystemer i Rwanda (Larsen 2011: 26).
huske så meget som muligt af forud for prøverne.
Men hvordan opstod idéen om at inddrage scifi-
Ifølge Ammert skyldes dette, at det faglige ind-
genren i historieundervisningen? For at kunne
hold ikke har udfordret og provokeret elevernes
svare på det, må jeg tage dig med omkring nogle
kognitive referenceramme i tilstrækkelig grad
flere væsentlige overvejelser, der fik afgørende
(Ammert 2013: 141). Vi bør stille eleverne overfor
betydning for mit valg af rammesætning for det
dilemmaer og uforudsete, komplicerede sam-
nævnte undervisningsoplæg.
menhænge, der berører dem og tvinger dem til
at skabe nye kombinationer af tidligere gjorte
"Jamen, hvad skal vi bruge det her til?"
erfaringer. Når det faglige omdrejningspunkt
I 2004 udgav Det danske Forskningsråd for Kultur
udfordrer elevernes virkelighedsopfattelse og for-
og Kommunikation rapporten "Læring - kultur
ståelse af deres samtid, rører indholdet ved noget
og subjektivitet". Her argumenteres for et per-
i dem - det bliver vedkommende og giver mening.
spektivskifte inden for læringsforskningen og
Dermed opstår muligheden for at bevæge sig
fagdidaktikken m. h. p. at øge elevernes oplevelse
langt højere op af taksonomitrappen til de trin,
af kvalitet og indre mening, fordi netop dette
hvor eleverne ikke blot kan huske og redegøre
har betydning for, hvad og hvor meget eleverne
for fagligt stof, men nu også kan analysere og
lærer (Kampmann 2004: 7). Det anbefales i rap-
vurdere historiske sammenhænge og problemstil-
porten, at vi anerkender elevernes hverdagsliv og
linger ud fra deres egen tid og virkelighed.
livsforløb som konkrete læringskontekster - dvs.,
at vi i et forsøg på at skabe forbindelse mellem
Hvis jeg skal knytte det an til historiefagets formål
form, fag og konkrete anvendelsesmuligheder,
i gymnasiet, så slås det da også her fast at:
bør vælge indhold og form i undervisningen ud
”Historiefaget tjener på en gang et dannelses-
fra vores kendskab til elevernes livsverden og de
mæssigt og studieforberedende formål med vægt
kontekster, som eleverne skal lære i (Kampmann
på elevernes udvikling af personlig myndighed.
2004: 48).
Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidst-
Anbefalingen bydes velkommen af lektor Bernard
hed og identitet, samt stimulerer deres interesse
Eric Jensen, der efterlyser en lægdidaktik frem
for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at
for en fagdidaktik. Han henviser til danske erfa-
nå forståelse af den komplekse verden, de lever i.
ringsopsamlinger fra undervisning baseret på den
(…) Faget giver eleverne redskaber til at vurdere
traditionelle fagdidaktik og konkluderer, at denne
forskelligartet historisk materiale og sætter dem
type undervisning ikke går rent ind hos eleverne:
i stand til at bearbejde og strukturere de mange
"Det var tværtimod sådan, at mange elever ople-
former for historieformidling og historiebrug, som
vede denne historieundervisning (...) som kedelig
de stifter bekendtskab med i og uden for skolen.
og uvedkommende (...)
Gennem arbejdet med det historiske stof opøves
Undersøgelser af den
historiebogsbaserede undervisning viste endvi-
elevernes kritisk-analytiske og kreative evner. ”
dere, at eleverne lærte meget lidt af den" (Jensen
2006: 87).
Målformuleringerne er, og bør være, forholdsvis
Svenskeren Niklas Ammert har med sin nyeste
åbne og lægger op til lærernes tolkninger af, hvad
forskning påvist en klar sammenhæng mellem
og hvornår eleverne kan bruge et fagligt indhold
elevernes læringsudbytte og deres oplevelse af
til noget. Men det betyder også, at mange lærere
relevans og mening i det faglige indhold (Ammert
mangler konkrete, didaktiske referencerammer at
2013: 52). Eleverne oplever historiefaget som
hente inspiration i.
"færdigtygget" og som noget de blot skal kunne
28
6.lægge op til refleksion over samspillet mellem
riske scenarier og fortællinger
fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtids-
Hvis vi skal ændre elevernes syn på faget, må vi
forventning i arbejdet med konstruktion af histo-
vise dem, at selv om fortiden i sig selv er delvist
riske scenarier og fortællinger
forsvundet, så er den fortsat nærværende og
virksom, ikke blot i elevernes nutid og den måde,
Eleverne blev præsenteret for forløbets overord-
som samfundet er indrettet på, men også i de tan-
nede struktur:
ker, eleverne gør sig om fremtiden. Da jeg med
1.Etablering af fremtidsscenariet - oplæsning af
Ammerts forskning i baghovedet sigtede mod
et omskrevet uddrag af romanen
et historiefagligt oplæg, der kunne udfordre ele-
2.Fælles brainstorm - hvad ved vi om borgerkrige,
vernes virkelighedsopfattelse, forståelse af deres
deres konsekvenser og "udløsere"?
samtid samt skabe røre i dem, besluttede jeg mig
3.Inddeling i grupper
for, at mit historieforløb skulle tage afsæt i et fik-
4.Historisk detektivarbejde
tivt fremtidsscenarie. Den helt store styrke ved et
5.Det kreative og innovative arbejde
sådant scenarie er, at vi kan skabe en virkelighed,
6.Elevernes præsentationer af deres arbejde
der ligner elevernes verden meget, men som rum-
Efter oplæsningen gennemgik vi selve opga-
mer dilemmaer og problematikker, der rokker ved
ven: Eleverne skulle skabe en sammenhængende
deres virkelighedsopfattelse. En anden styrke er,
historisk fortælling, der sandsynliggjorde, at en
at nutiden bliver en fiktiv fortid for eleverne - en
borgerkrig ville bryde ud i Danmark i 2018.
fortid som kommer helt tæt på eleverne, fordi
Krav til elevernes arbejde var:
de kender den indgående, og den bliver der-
• at de brugte historiske begivenheder og tema-
med meget let for dem at forholde sig til. Idéen
tikker som inspiration til deres egen historiske
opstod, da jeg under læsningen af scifi-romanen
fortælling - den skulle altså være historisk velbe-
"Den Danske Borgerkrig 2018-24" (Nielsen 2013)
grundet
blev overrasket over, hvor let det var for mig "at
• fortællingen skulle være det man kalder med-
købe idéen" om, at en borgerkrig ville kunne
digtning: realistisk fiktion
bryde ud i Danmark inden for få år. Romanen er
• fortællingen skulle foregå i tiden 2014-18 og
trods sin placering i scifi-genren delvist baseret på
forklare, hvorfor borgerkrigen brød ud
Brug af scifi-genren til konstruktion af histo-
det kendte og virkelighedsnære i nutiden, og det
var let for mig at omskrive et tekstuddrag, så det
Mål og krav til elevernes slutprodukter var:
matchede mine krav til det fremtidsscenarie, som
• formidling af fortællingen til hele holdet inkl.
eleverne skulle præsenteres for.
en præsentation af arbejdsprocessen og valg af
historiske begivenheder/temaer
I rammesætningen af forløbet, besluttede jeg, at
• skriftlig dokumentation for anvendte kilder
det skulle:
• fremlæggelsesformen var fri, fx: brev, novelle,
1.baseres på en fast ramme, som eleverne kunne
film, rollespil, nyhedsindslag, avisartikel, blogde-
tænke frit, kreativt og innovativt inden for
bat m.m.
2.udtrykke klare mål for elevernes arbejdsproces
3.tage afsæt i elevernes livsverden
Forløbet inddrog 10 lektioner og var en inspire-
4.udfordre og provokere elevernes kognitive refe-
rende og lærerig proces både for mig og eleverne.
renceramme og skabe "røre" i dem
For eksempel lærte jeg, at min rolle som facilitator
5.lægge op til refleksion, selvstændig tankevirk-
og vejleder var afgørende - jeg måtte hjælpe ele-
somhed, analyse og vurdering
verne videre, hvis de gik i stå, komme med forslag
29
til, hvor de kunne søge viden, udfordre deres
lekompetence for øje. Det er ikke nødvendigvis let
tanker og ikke mindst kvalificere deres idéer og
for os at omstille den historiefaglige hjerne - men
arbejde i en historiefaglig retning.
det er en spændende udfordring, som jeg håber,
Når man giver eleverne mulighed for at vælge
at mange historielærere tager op.
kreative fremlæggelsesformer som fx rollespil
samt elevproducerede film og nyhedsindslag er
Litteratur
det sandsynligt, at nogle elever bliver mere opta-
Ammert, Niklas 2013: Historia som kunskap. Inne-
gede af, hvordan deres fortælling skal formidles
håll, mening och värden i möten med historia,
og ikke, hvad der skal formidles. Derfor er det
Nordic Academic Press, Lund
ligeledes vigtigt, at læreren støtter i valget af
Darsø, Lotte 2012: "Innovationspædagogik.
formidlingsform, da nogle elever vil trives med
Fremtidens læring", KvaN, 92/2012: 18-29
en bred kreativ frihed, mens den for andre vil
Darsø, Lotte 2011: Innovationspædagogik, Sam-
være forstyrrende og fjerne fokus fra det faglige
fundslitteratur, Frederiksberg
indhold.
Jensen, Bernard Eric 2006: "Historiebrugsdidaktik. Om at etablere en ny slags historiedidaktik".
Jeg har her givet ét konkret bud på, hvordan vi
I Ongstad, Sigmund 2006: Fag og didaktikk i
kan inddrage kreativitet, innovation og entre-
lærerutdanning. Kunnskap i grenseland, Universi-
prenørskab i faget historie ved at tage afsæt i
tetsforlaget, Oslo
scifi-genren. Men mulighederne er i virkeligheden
Kampmann, Jan m.fl. 2004: Læring - kultur og
uendelige, og det er kun fantasien, der sætter
subjektivitet, Forskningsrådet for Kultur og Kom-
grænser. Min erfaring tager afsæt i folkeskoleele-
munikation
ver, men jeg er sikker på, at mange af de didak-
Larsen, Steen Nepper 2011: "En nation af kreati-
tiske og pædagogiske overvejelser og faglige
vitetsslaver", Asterisk, 59/2011: 24-27
udfordringer, der ligger bag ideen om at anvende
Nielsen, Kaspar Colling 2013: Den Danske Borger-
et fremtidsscenarie, som udgangspunkt for et
krig 2018-24, Gyldendal, København
projekt i historie også kan bruges i gymnasiet. Der
er tilmed helt oplagte muligheder i forbindelse
med historiefagets deltagelse i AT. Formålet for
Almen studieforberedelse er: ”at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske
sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt
samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt
fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende
og ansvarligt til deres omverden og deres egen
udvikling (…). ”
Jeg tror, at det væsentlige er, at vi tør gribe nye
muligheder for at bruge historiefaget i et fagligt
og et samfundsorienteret perspektiv, der inddrager og bearbejder fortiden ud fra en nutids- og
fremtidsmæssig relevans med elevernes pragmatiske historiebrug, historiske bevidsthed og hand30
Historiekonkurrencen 2015-2016: Mennesket,
der skabte historie
Årets historiekonkurrence er i gang – for 10. gang
leprodukter, og det gør det vanskeligt at finde
for øvrigt!
tid og rum i en fyldt hverdag til denne lille ekstra
udfordring.
Af Burkhard Sievers
Emnet giver rigtig mange muligheder for at
32
undersøge mennesket i historien som historie-
I de senere år har vi flyttet afleveringsdeadline til
skabt og historieskabende. Vi leder efter perso-
tiden efter jul, hvilket passer meget bedre i en
nen, der ændrede historiens gang, men som på
stx-rytme, hvor der typisk arbejdes med SRP inden
sin vis også var barn af sin tid.
jul. Det har også bevirket, at antallet af bidrag er
steget markant.
Historiekonkurrencen er en svær størrelse, når
vi ser på indhold og struktur i gymnasieuddan-
I år er der næsten to uger mere at gøre godt med,
nelsen, hvad enten vi taler om stx, hhx, htx eller
idet produktet først skal afleveres den 9. februar.
hf. Eleverne skal i forvejen aflevere mange sko-
Hvis man på skolerne har sat forberedelserne
I år har vi produceret en powerpoint og en video,
udføre det meste af arbejdet i de første fem uger
som kan bruges til morgensamling, klasseoplæg
af 2016.
eller lignende. Kan det gøres nemmere? Jo,
måske. Men se på EMU, hvor du finder massevis
Vi ved alle, at eleverne ikke af sig selv går i gang
af materiale – tidligere vinderopgaver, de omtalte
med denne opgave. De googler ikke efter histo-
vejledninger, powerpoint: http://goo.gl/nNpX99
riekonkurrencen, og de går heller ikke på EMU en
Leder du også efter videoen, skal du på historiela-
lørdag aften for at blive inspireret. Uanset hvor
erer.dk (spol lidt i klippet, da det første minut går
selvstændige eleverne er, kræver det en engage-
med tekniske problemer): http://goo.gl/FwYOIK
ret historielærer, der motiverer, sætter i gang og
Vi ser frem til rigtig mange gode og kvalificerede
coacher under forløbet. Det kan lyde af meget
bidrag, så dommerkomiteen får sved på panden.
godt i gang inden jul, er der rigeligt med tid til at
arbejde, men det er det ikke. Vi synes selv, at vi i
de senere år har gjort det nemmere for jer ude på
skolerne ved at give en række håndsrækninger.
I 2014 fortalte to erfarne vejledere i Noter om,
hvordan de griber sagen an på deres skole.
Husk at melde ændring af adresse eller nyt ansættelsessted til sekretariatet. Skriv til:
Peder Jacob Ellehave Kragh
Sadelmagervej 16, 2. th
2400 København NV eller
[email protected] (alt andet end indmeldelser)
33
Efteruddannelse i krise?
Vi er jo historikere og kan godt lide at se tilbage i
forsøger historielærerforeningens bestyrelse og
tiden, både for dens egen skyld og fordi nogle af
regionssekretærerne at holde fast i at tilbyde fag-
os mener, at man kan lære af historien.
lig efteruddannelse, der giver plads til ny viden og
Af Burkhard Sievers
fordybelse. Det fungerer nogenlunde, når der er
Mange vil kunne huske gymnasiereformen i 2005,
tale om korte regionale kurser, helst en eftermid-
som på mange måder greb ind i skolernes hver-
dag, måske en hel dag.
dag. Reformen var ikke ubetinget populær, men
det er en anden boldgade, som ikke skal disku-
Mens du læser dette, har vi gennemført general-
teres her.
forsamlingskurset om historiefortælling med ca.
50 deltagere, der kunne afse to hverdage. Dine
Reformen var også en spareøvelse, idet lærernes
kontingentpenge subsidierer dette kursus med
tid til at rette skriftlige opgaver blev rundbarberet.
et pænt beløb, så deltagergebyret blev rystende
På papiret hed det sig, at eleverne i stx kun skulle
billigt.
aflevere 80 % af de hidtidige skriftlige opgaver, men med indførelsen af faktor 0,1 mistede
Ellers er der langt mellem succesmeldinger, når
lærerne meget mere end de 20 %. Sket er sket,
det gælder kurser med overnatning og især kur-
og GL har sidenhen blandt andre brugt disse tal til
ser, der kræver en hel uge. I de seneste år har
at dokumentere, at gymnasielærerne har effekti-
foreningen kun gennemført et større rejsekursus,
viseret deres arbejde med 20 % i 00-erne.
nemlig til det østlige USA i 2013. Planlagte kurser
til Berlin, Palæstina, Sydafrika eller senest Lübeck
Men hvad var salgsargumentet dengang? Jo,
og Pisa er alle sammen blevet aflyst op grund af
de frigivne midler af den sparede rettereduktion
manglende interesse. Manglende interesse?
skulle føres tilbage til skolerne, så lærerne kunne
blive efteruddannet. Regnestykket skulle give
Det vil vi gerne diskutere med jer. Er kurserne
efteruddannelsesmidler, som tillod hver lærer 14
uinteressante og kedelige, eller er der andre
dages efteruddannelse per år. I dette beløb var
årsager til, at tiden tilsyneladende er løbet fra
dog også kursusudgifterne indregnet.
denne type kursus, på trods af at skolernes økonomi indtil videre indeholdt midler til at sende de
Man kan jo selvfølgelig argumentere for, at
ansatte på efteruddannelse. Hvis det er svært i
behovet for efteruddannelsen i forbindelse med
den nuværende økonomiske situation, bliver det
gymnasiereformen i 2015 er et overstået kapitel.
nok ikke bedre med de bebudede nedskæringer.
Enig! Men betyder det, at der slet ikke længere er
Skal foreningen holde op med at tilbyde efterud-
behov for faglig efteruddannelse?
dannelse? Eller ser du andre løsninger? Vi hører
gerne fra dig.
Skolerne satser i høj grad på skolebaserede pædagogiske kurser, moderniseringsstyrelsen sender
lærerne og lederne på SIP og FIP (ordene lægger
ellers op til at blive forkortet til FUP). Alt imens
34
Anmeldelser
GEERT A. NIELSEN:
forvandling, Anderledes Danmarkshistorier fra
”Erindringsmaskinen.
2015. Her kan man så i ”41 fortællinger om sam-
Kildetekster og billedstof
fundsudvikling og politik” hente noget af den lidt
til Anderledes Danmarkshi-
dybere sammenhængsforståelse, man godt kan
storier”. Columbus 2013.
savne, når man kører rundt i Erindringsmaskinen.
224 sider, illustreret, 143
Et blæksprutte-ikon i Danmark under forvandling
kr. ex. moms. (tidligere
markerer forbindelsen over til kilderne i Erin-
anmeldt i Noter 200)
dringsmaskinen.
”Søsterudgivelsen” Danmark under forvandling
GEERT A. NIELSEN: ”Dan-
er - med forfatterens ord – ”et fortælleværk”, der
mark under forvandling. 41 fortællinger om sam-
udfolder sig i 24 fortællinger om erhvervslivets
fundsudvikling og politik”. Columbus 2015. 240
og samfundets modernisering og 16 fortællin-
sider, illustreret, 143 kr. ex. moms.
ger om demokratiets udvikling. Det hele slutter
med en fortælling om Danmark som krigsmagt.
”At fange historiefortællinger om det levede og
I deres indhold ligner de enkelte fortællinger til
oplevede liv.” Det er sigtet med denne bog. Der-
forveksling mere traditionelle Danmarkshistoriske
for er den også disponeret over en blæksprutte-
fremstillinger, men udgør ret korte overskuelige
metafor, hvor de enkelte kapitler er ”fangarme
helheder. Sproget er levende og elevvenligt, og
med sugekopper.” Med en anden metafor kunne
det bidrager naturligvis til, at de kan opleves som
man sige, at Geert A. Nielsen er skipper på en
fortællinger.
trawler, der veloplagt skovler alt muligt godt op
36
fra historiens hav. Det er der kommet en righol-
Erindringsmaskinen favner vidt. De otte fangarme
dig multimedie-bank ud af med mange godbid-
spænder fra den store historie om økonomi,
der. Men brugen af banken er ikke problemfri.
politik, krig og imperialisme til den nære historie i
Fagdidaktiske udfordringer står nærmest i kø.
familien og skolen. Der til kommer det erindrings-
Men anvendt med omtanke kan det omfattende
og stedbundne. Materialet er langt mere omfat-
materiale levere væsentlige bidrag til mangfoldige
tende, end sidetallet indikerer. Mange skriftlige
undervisningsforløb.
kilder er kun ’smagsprøver’, der i udfoldet tilstand
Erindringsmaskinen bryder med historieundervis-
kan hentes på hjemmesiden. Desuden er der
ningens traditionelle genrebegreber. Bogen kan
mange henvisninger til lydfiler og til masser af
betragtes som en hybrid mellem en traditionel
film/TV fra bl.a. dr.dk og youtube.com. Krono-
kildesamling og en gammeldags ’læsebog’, som
logisk tager kildesamlingen sit afsæt i det store
man kendte dem i 1950erne. Ifølge forfatteren
europæiske opbrud i de sidste årtier af 1700-tal-
har et møde med de gamle bøger faktisk inspi-
let og følger moderniseringsprocesserne helt up
reret til arbejdet med at udvikle den nye form.
to date. Alt i alt er der tale om et imponerende
Måske har forfatteren følt, at Erindringsmaski-
multimedie-udbud, der kan tilføre næsten ethvert
nen ikke helt kunne køre ved egen kraft. I hvert
undervisningsforløb, der retter sig mod danmarks-
fald har han fulgt den op med Danmark under
historien efter 1750, farve og krydderi.
Israel
bred målgruppe, der spænder fra folkeskolens
DAVID JANO: ”Israel
overbygning til ungdoms- og voksenuddannelser-
1948-2015” Frydenlund
ne. Ambitionen er at konfrontere bogens brugere
2015. 123 sider, 139 kr.
med ”… alle de sammenfiltrede forestillinger,
mennesker har gjort og gør sig om alt, hvad de
Er der behov for en natio-
har set, hørt og oplevet.” Her er det så, kæden
nalstatshistorie om Israel
meget let kan hoppe af. Kilderne er forbundet
til historieundervisningen
med nogle introducerende og forbindende tek-
i gymnasiet? Forlagene
ster, hvor der males med meget bred pensel. Det
mener tilsyneladende ja:
betyder, at elevens forudsætning for at forstå
I 2011 udgav Systime Henrik Wiwe Mortensen:
kildens historiske baggrund og perspektiv vil være
”Israel - en stat i Mellemøsten”, som jeg tidligere
ganske skrøbelig. En brug af bogen, der følger de
har anmeldt i Noter og nu i 2015 udgiver Fry-
enkelte fangarme for at oparbejde en lang linje af
denlund David Jano: ”Israel 1948-2015” på 121
sammenhængsforståelse, vil kræve en betydelig
sider plus en hjemmeside med kilder på www.
lærerindsats. Der skal fordybelse til for at opnå
his2rie.dk.
Erindringsmaskinen henvender sig til en meget
indsigt i den samfundsform, kilden udspringer af,
og der skal arbejdes metodisk-analytisk med kil-
”Israel 1948-2015” er opdelt i 8 kapitler, hvoraf
den. En umiddelbar konfrontation med kilderne i
de første 4 er klassiske for fremstillinger af Israels
al deres brogede mangfoldighed vil blot fastholde
nationalstatshistorie: ”Fra idé til nation, 1897-
eleverne i den tilstand af forvirring, de kender alt
1947”, ” Staten Israel opstår og konsolideres,
for godt fra deres daglige surf på nettet. Det kan
1948-1955”samt ”Seksdageskrigen og en ny vir-
især undre, at forfatteren ikke lidt mere håndfast
kelighed, 1956-1969” Derefter følger 4 kapitler,
introducerer de efterhånden veludviklede meto-
der fint kan supplere ældre fremstillinger af Israels
der til analyse af historiebrug. De ville være til stor
politiske historie: ”Intifada og vejen mod fred,
nytte i forhold til mange af Erindringsmaskinens
1982-1991” inklusive et kort, men med et vigtigt
kilder. Forfatteren tilbyder ganske vist en ’meto-
afsnit om nye indvandringsbølger i 1980´erne,
debar’ på bogens hjemmeside. Men den er nu lidt
”Fra Oslo-aftalerne 1992 til valget 2015” og to
for vidtløftig til, at ret mange elever vil få noget
udmærkede opsummeringer: ”Væsentlige punk-
ud af det.
ter i Israel/Palæstina-konflikten” og ”Den ameri-
Erindringsmaskinen kan anbefales til gymnasial
kanske storebror”. Hvert enkelt kapitel afrundes
historieundervisning som en righoldig, sprælsk
af arbejdsspørgsmål, der repeterer kapitlets poin-
og veloplagt multimedie-bank, der på en vellyk-
ter, og perspektiverende spørgsmål til drøftelse
ket måde kombinerer det trykte med det digitale.
i klassen.
Men den kan ikke stå alene. Uden fordybelse og
”Hvem er hvem” og en oversigt over Israels poli-
en dygtig lærerhånd går det ikke!
tiske partier.
Knud Holch Andersen
Bogen afsluttes bl.a. af et leksikalt
Bogen er illustreret med en række kort: Israel og
besættelseszonerne, Det britiske mandatområde
før og efter 1923, hvor Palæstina udskilles, FNs
delingsplan 1947, Israel efter 1967 krigen med
nyerobrede områder, samt en lang række fotografier og forklarende tekstblokke, men savner
37
et kort over de israelske bosættelser i de besatte
Irak
områder. Fremstillingen er krydret med en lang
række forklarende tekstbokse og fotografier i
JOHNNY THIEDECKE:
farve og sort-hvid. Der er desværre ofte for få
“Irak Historie-Religion-
oplysninger om fotografiernes proveniens og hvil-
Samfund”. Pantheon
ken sammenhæng, de har været bragt i, til at vi
2015. 207 sider, 240 kr.
kan bruge dem som ikke-skriftlige kilder.
Af Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d.
Hvis man er historielærer i
Trods den store mængde faktuelle oplysninger,
den danske gymnasiesko-
”Israel 1948 – 2015” rummer, er selve sproget
le, er Johnny Thiedecke
i fremstillingen elevvenligt, indimellem ligefrem
ikke til at komme uden om! Det føles nogle gange
med et præg af talesprog. Kapitlerne indledes
som om, at hvis Johnny Thiedecke ikke har skrevet
med en kort opsummering af hovedpointerne.
en bog om et emne, så er det nok ikke beskrevet
På Frydenlunds hjemmeside suppleres bogen med
på dansk overhovedet. Det er i hvert fald blevet
et fint og varieret udvalg af kilder.
til mange bøger fra forfatteren, der dog primært
kredser om antikke emner, mere eksotiske lande
Mit indledende spørgsmål står tilbage: Er det
(som eksempelvis Kina), og emner hvor religion
relevant at læse en nationalstatshistorie om Israel,
og historie er i samspil.
hvor palæstinenserne behandles summarisk, og
hvor international politik, krige, konflikter, bosæt-
Den nyeste publikation fra Johnny Thiedeckes
telser og fredsforsøg ses i en historisk ramme,
hånd om landet Irak er ingen undtagelse. Der er
der sættes af en nationalstat? Hvis svaret er ja og
mig bekendt ikke skrevet en decideret gymna-
gymnasiet ikke allerede har fremstillinger, hvor
siebog om emnet før, og bogen kan på mange
Israels nyere historie behandles, er David Janos
måder i (næsten) lige så høj grad anvendes af
bog bestemt et bud.
religionslæreren som af historielæreren. Dette er
ikke en tilfældighed, da bogen også er tiltænkt
Anne Melillo
undervisningen i Kultur og samfundsfag i HF – og
der er ingen tvivl om, at den i denne sammenhæng har fat i den lange ende, hvilket jeg vil
vende tilbage til.
Bogen er todelt – faktisk er titlen en smule misvisende, da bogen ikke reelt kan siges at være en
dækkende gennemgang af Iraks historie som helhed. Fokus er nemlig bevidst lagt i første halvdel
på den antikke periode inden muslimernes erobring af Mellemøsten og i anden halvdel på den
moderne konflikt fra ca. 1980’erne og frem. Særligt fokus er lagt på de seneste 10-15 års udvikling
og i denne forbindelse især på den danske indsats
i krigene i landet fra Fregatten Olfert Fischer først i
1990’erne til nutidens bombekampagne mod Islamisk Stat. Bogens to halvdele er bundet sammen
38
Bogens emne er yderst relevant og interessant.
hvilket ikke virker synderligt problematisk, da det
Både konflikterne i Mellemøsten, Islam som reli-
er let at finde fremstillinger af Islams opståen og
gion og den danske indsats i krigen mod IS fylder
ekspansion m.v. i andre fremstillinger.
dagligt medierne, og jeg er overbevist om, at man
vil kunne fange eleverne/kursisterne med denne
Bogen er generelt velskrevet, og der er brugt en
bog i hvert fald i forbindelse med undervisningen
del kræfter på både at introducere og forklare
i KS, hvor man eksempelvis i det obligatoriske
væsentlige fagbegreber. Til tider vil jeg dog mene,
områdestudium har tid til at gå i dybden med et
at niveauet er vel højt terminologisk set i hvert
så forholdsvist specifikt emne. Jeg er en anelse
fald til HF-kursister, men det er alt i alt dejligt,
mere skeptisk i historieundervisningen på STX,
at der ikke bliver leflet for laveste fællesnævner i
hvor man muligvis vil vurdere, at man ikke kan
faglig henseende.
bruge så meget tid på emnet, at man vil ofre de
af et kort oversigtsafsnit (perioden ca. 600-1950),
ca. 200 kr., som bogen trods alt koster – det er
Bogen er bygget op gennem en vekslen mellem
med andre ord ikke et egentligt slagtilbud. Man
fremstillingstekster og rigelige og gode kildetek-
vil på mange skoler formentlig nøjes med at købe
ster. Det virker dog som om, at den antikke del
en række orienteringseksemplarer pga. de mange
af bogen er den bedst gennemarbejdede, da
gode kildetekster og eksempelvis til inspiration i
fremstillingsteksten her er fyldig og med tilstræk-
forbindelse med SRP-skrivningen.
kelige forklaringer til at formidle en historisk sammenhængsforståelse. I anden halvdel af bogen er
Som en sidste lille pointe, vil mange nok finde det
fremstillingsteksterne noget mere fragmentariske,
en anelse gammeldags, at bogen slet ikke bakkes
og det vil kræve en større baggrundsviden for at
op af en levende hjemmeside med kildetekster,
skabe en faglig- og forståelsesmæssig sammen-
en e-bogs version m.v. Det er vel standard i vore
hæng. Enkelte dele vil jeg vurdere til at være så
tider! I hvert fald nævner bogen flere gange,
kortfattede, at det nok havde været bedre, om
hvordan internettet i rigt mål anvendes af diverse
de havde været udeladt. For eksempel bruger
islamiske grupper til at formidle deres budskab
forfatteren under en halv side på at gennemgå
og rekruttere – dette aspekt kunne eksempelvis
Danmarks udenrigspolitik fra 2. Verdenskrig og
med fordel have været formidlet via en faglig
frem – det er en hovedløs gerning! Der er dog
hjemmeside.
kildetekster i rigt mål i begge halvdele; også til
emnet om dansk udenrigspolitik.
Anders Bærholm Frikke
Min væsentligste anke mod bogen er, at det for
ofte er lidt svært at gennemskue, hvad der er
fremstillingstekst, og hvad der er kildetekster.
Typen er godt nok forskellig, og selvfølgelig er der
fyldestgørende overskrifter til de enkelte afsnit –
kildetekst eller fremstillingstekst – men det virker
alligevel under læsningen som om, man sidder
med én lang Wordfil, hvor man bestemt kunne
have gjort mere layoutmæssigt for at hjælpe
læseren.
39
Kompetent bog om det
mellem Octavian og Antonius. Kongetiden, som
gamle Rom
naturligvis er sagnomspunden, er vigtig for så vidt
som kongetitlen (”rex”) var et negativt ladet ord
JESPER CARLSEN: ”Romer-
gennem hele republikken (og Augustrus-tiden
rigets Historie – fremstil-
med).
linger og kilder”. Systime
2015,158 sider, 140 kr.
Kilder til belysning af emnet er bl.a. Plutarchs
ekskl. moms.
og Appians skildringer af Spartacusopstanden
og Sallusts karakteristik af Marius og Sulla. Der
Når antikkens historie skal gennemgås i STX, er
måtte gerne have været et par kilder til belysning
der mange, der vælger at bruge det meste af
af Cæsar. Billederne er bl.a. kort over slaget ved
krudtet på romerne. For nogle er det tilstrækkeligt
Cannæ (216 f.Kr.) og Spartacus opstanden. Des-
med en grundbog eventuelt suppleret med kilder,
uden er medtaget Roms vartegn (ulvinden), Via
mens det for andre er vigtigt med et lidt længere
Appia og statuen af ”Taleren”, mens der også er
forløb. Hvis man hælder til det sidste, er Jesper
et maleri af JB Suvee fra 1700-tallets sidste halv-
Carlsens nye bog absolut en brugbar mulighed.
del. Det skal forestille Gracchernes mor med børn
Bogen rummer 5 kapitler: 2 om den politiske
og voksne, men underteksten lader læseren lidt i
udvikling (republik og kejsertid), 2 om sociale
stikken. Der konstateres blot, at det ”… giver et
forhold (erhverv og administration samt familie
godt indtryk af den begejstring for Romerriget,
og slaver) og et kort perspektiverende afsnit, der
som herskede i Europa i slutningen af 1700-tal-
berører fascisternes brug af Romerriget, og film
let”, (s 30) men hvad billedet egentlig skal vise
og historiske romaner. De 4 første kapitler afrun-
antydes ikke.
des af et pænt udvalg af kilder til belysning af
40
emner fra kapitlet. Bogen afsluttes med lister over
I det andet kapitel ”Kejsere og barbarer” inddeler
de anvendte kilder (længere tekster, indskrifter og
Jesper Carlsen meget genialt de ofte uoversku-
billeder). Desuden er der 3 sider med supplerende
elige kejserperioder i 5: de julisk-claudiske (27 f.
litteratur, så både den nye og erfarne lærer er
Kr.- 68 e. kr.), de flaviske (69-96), Adoptivkejserne
klædt pænt på, og stikordsregistret fylder 4 sider.
(96-192), Soldaterkejserne (235-284) og senan-
Bogen er udstyret med mange flotte illustrationer.
tikken (284-641), hvor nogle af de østromerske
”Konger og konsuler” er titlen på første kapitel,
regnes med. Hver periode beskrives på kompetent
hvor vi kommer pænt rundt om den romerske
måde, og udviklingen står efter læsningen yderst
republik, som Jesper Carlsen inddeler i tre faser:
klart for læseren. På elegant vis inddrages de
den tidlige republik (509-264 f.Kr.), hvor Italien
østromerske kejsere både før og efter det vestro-
samles, og den romerske forfatning med dens
merske riges opløsning. En god pointe blandt
embedsmænd og senatet sættes i værk, den mel-
mange andre er, at der faktisk i Lilleasien blev stil-
lemste republik (264-133 f.Kr.), hvor Romerriget
let forslag om at begynde en ny tidsregning efter
ekspanderer under de puniske krige og opgø-
Augustus' fødsel, men det blev som bekendt Kristi
rene med Grækenland. Senrepublikken (133-27
fødsel. Kilderne omhandler bl.a. Augustus og
f.Kr.) er den mest interessante med Gracchernes
Tiberius, Titus’ erobring af Jerusalem og Trajans
reformer, forbundsfællekrigen, borgerkrigen mel-
erobring af Dakien, ligesom Septimus Severus
lem Marius og Sulla, første triumvirat (Pompejus,
og Diocletian belyses. Billederne er bl.a. Marcel-
Crassus og Cæsar) og kulminationen med borger-
lusteatret, det indre af Colosseum, Hagia Sophia i
krigene, først mellem Cæsar og Pompejus, siden
Istanbul (Konstantinopel) samt Primaportastatuen
religion (kapitlet om liv og død med begravelses-
format og ikke i sin helhed.
skikke), oldtidskundskab (hele bogen), samfundsfag (forfatningen i republikken og kejsertiden),
Efter disse vigtige og relevante kapitler om den
dansk og filosofi (flere af de skønlitterære eller
politiske udvikling sættes fokus på ”Rige og fat-
filosofiske tekster).
tige” i kapitel 3. Erhvervene belyses med det vigtigste landbrug og handel og håndværk. Begrebet
Hvis man vil investere en del lektioner i at arbejde
”Brød og skuespil” gennemgås ligesom både
med Romerriget, har Jesper Carlsen givet os en
centraladministrationen og provins- og lokaladmi-
meget brugbar og kompetent bog hertil. Den er
nistrationen. Værd at bemærke er Jesper Carlsens
en værdig afløser for Knud Helles: Romerriget
tanker om kornuddelingerne, som diverse kej-
(1987)og andre. Den anbefales at indkøbe både
sere (ikke mindst Augustus) ofte praler med at
til fagbiblioteket, skolebiblioteket samt i klas-
have udført: ”Kornuddelingen var forbeholdt en
sesæt.
af Augustus, der desværre kun vises i et alt for lille
begrænset gruppe af fribårne borgere. Kornet
tilgodeså altså ikke de meget dårligt stillede grup-
Til sidst skal bemærkes, at man også kan få bogen
per som daglejere og tiggere, som kun sjældent
som iBog, hvis man er til det.
omtales i kilderne”. (s 87). Landbrugsforfatterne
(Varro og Columella) er medtaget, ligesom Apule-
Kai Verner Nielsen
jus’ fornøjelige skildring af et bageri. Gladiatorer
og akvædukter er der også kilder om i kapitlet.
Illustrationerne spænder vidt fra latrinerne i Ostia
til et par striber fra Wulff-Morgenthaler.
Sidste større kapitel hedder ”Liv og Død”, og
indeholder foruden slaveriet afsnit om familien og
begravelsesskikke. Det er vigtigt at skelne mellem
landbrugsslaver, hvis tilværelse må have været
hård, og byslaver, der har haft et mere tåleligt liv.
Mineslaverne havde det værst og kunne næsten
kun håbe på en hurtig død. Plinius den Yngre,
Martial og Tacitus, Seneca og andre bruges som
kilder, ligesom der er en række gravindskrifter.
Vægmalerier fra Pompeii (”Portræt af et ægtepar” og skoleelev, der straffes med pisk) udgør
sammen med sarkofager og relieffer illustrationerne.
Ofte vil man ikke have megen tid at bruge på
Romerriget, men man kan sagtens nøjes med at
bruge dele af bogen. Brødteksten vil jeg mene
bør læses in extenso, men man kan nøjes med at
udvælge nogle af kilderne. Den er også anvendelig i tværfagligt samarbejde (måske AT) med f.eks.
41
Dream-ON?
også tager tid. Spørgsmålet er, om ikke en mere
koncentreret præsentation af teorier fungerer
NINA HOLST, CHRISTO-
bedre i forhold til den gennemsnitlige elev end en
PHER BISGAARD OLESEN &
udfoldet gennemgang med adskillige figurer og
KJELD MAZANTI SØRENSEN:
arbejdsopgaver, men det er smag og behag. Alt i
“Dream On? Afrikansk-
alt får man et fint overblik over diverse teorier, og
amerikanerne: vejen mod
man kan jo altid springe arbejdsopgaverne over,
frigørelse belyst historisk,
hvis tiden er knap.
engelsk- og samfundsfagligt”. Forlaget Columbus 2015. 272 sider, illu-
Efter den teoretiske gennemgang følger tre kapit-
streret med billeder og figurer. Vejledende pris
ler skrevet af Nina Holst om de sortes vilkår i USA
kr. 174,- (ekskl. moms).
i perioderne 1865-1890 (13 sider), 1890-1950 (29
sider og 1950-1970 (42 sider). Hver periode bli-
Denne omfattende bog er, som undertitlen også
ver udførligt præsenteret, og der er supplerende
angiver, tænkt som en tværfaglig udgivelse. Den
oplysninger i ofte meget omfangsrige faktabokse.
belyser vilkårene for USA´s sorte i et historisk og
Desuden er der adskillige uddrag af tekster (som
nutidigt perspektiv og indeholder desuden et
tidligere nævnt på engelsk), der ligesom de sup-
omfangsrigt kapitel med skønlitterære tekster.
plerende uddybninger er markeret med gråt.
Disse er, som bogens øvrige tekster, gengivet på
Disse tre kapitler er primært tænkt til historieun-
originalsproget, men på den tilhørende hjemme-
dervisningen, og man får virkelig meget at vide
side kan man finde oversættelser, videoklip (alle
om de forskellige perioder; det er desuden fint,
fra YouTube) og andet supplerende materiale.
at fremstillingen indeholder fodnoter, selv om de
mange henvisninger til Wikipedia kan forekomme
Bogen indledes med en læsevejledning, der er
uheldige, når man nu forsøger at lære sine elever
henvendt til læreren. Herefter følger en kort
ikke altid at gribe til internettet.
indledning om mordet på Emmett Till i 1955. Indledningen er skrevet i præsens og fungerer som
De næste to kapitler er skrevet af Kjeld Mazanti
udgangspunkt for en række problemstillinger,
Sørensen og dækker perioderne 1970-1990 (33
som bogen efterfølgende forsøger at besvare.
sider) og 1990-2015 (39 sider). Her er tilgangen
Problemstillingerne markeres tydeligt i punktform
igen mere samfundsvidenskabelig, men kapitlerne
som optakt til hvert kapitel. Det første kapitel,
kan sagtens anvendes i historieundervisningen.
skrevet af Kjeld Mazanti Sørensen, er meget
Bogens afsluttende kapitel, hvor Christopher Bis-
ambitiøst. Det etablerer det teoretiske grundlag
gaard Olesen har udvalgt en række litterære
for den videre fremstilling og indeholder bl.a. en
tekster, er derimod først og fremmest tiltænkt
præsentation af forskellige frigørelsesstrategier
engelskundervisningen.
og racismeteorier. Tilgangen er både historisk og
42
samfundsvidenskabelig, hvilket giver god mening
Der er mange indlagte arbejdsopgaver i bogen,
i forhold til bogens funktion, men nok også gør
og de er ikke helt uproblematiske. Det giver fx
læsningen vanskelig for eleven. Det er desuden
god mening i en engelskfaglig tilgang at stille
et meget omgangsrigt kapitel (32 sider), som vel
følgende spørgsmål (i forbindelse med L.C. Dyers
kræver 4-5 lektioner at gennemgå. Samtidig inde-
anti-lynchnings-lovforslag fra 1922): ”Lav en reto-
holder det, ligesom bogen i øvrigt, en lang række
risk analyse og en argumentationsanalyse af de to
opgaver af vidt forskellig sværhedsgrad, som
argumenter for og imod lovforslaget” (s. 68), men
Ny bog om Islamisk Stat
gaver er meget tidskrævende; en opgave som
er informativ – men ikke
denne (fra s. 45) kræver vel ret beset en SRP-
pædagogisk tilrettelagt
opgave for at kunne besvares: ”Find på nettet
eksempler på positive og negative reaktioner på
DENIZ B. SERINCI: ”Terro-
”12 Years a Slave” og/eller ”Selma”. Læs anmel-
rens Kalifat – Et indblik i
delserne med henblik på at undersøge, i hvor høj
Islamisk Stat”. Frydenlund
grad modtagelsen af filmene indgår i en aktuel
2015. 176 sider, 225 kr.
ikke i en historiefaglig tilgang. Andre arbejdsop-
racepolitisk debat i USA.” Man bør med andre
ord være varsom med at anvende alle de indlagte
Da jeg fik denne bog til
arbejdsopgaver ukritisk, men i visse sammenhæn-
anmeldelse, følte jeg, at jeg havde fået en appel-
ge kan de sagtens bruges, fx i forbindelse med en
sin i turbanen, for min 3.g havde netop valgt ”IS
større skriftlig opgave.
og Mellemøsten” som emne for et forløb. Men
desværre viste det sig hurtigt, at bogen ikke er
Alt i alt er dette er en bog, som mange lærere vil
tilrettelagt med henblik på undervisning, men er
have glæde af, når de forbereder et forløb om
en dygtig journalists gennemgang af vores viden
USA. Mange elever vil også have glæde af bogen,
om Islamisk Stat i begyndelsen af 2015.
hvis de skriver SRP-opgave om de sortes vilkår i
USA. Her kan de finde eksempler på, hvordan
Bogen mangler mange af de ting, der er nød-
man kan gå til et konkret delemne, og samtidig
vendige i en lærebog: billeder, bokse, oversigter,
kan de også få en god baggrundsviden om emnet
figurer, spørgsmål og kilder. Bogen er desuden
og finde supplerende materiale på den tilhørende
fyldt med navne, steder, begivenheder, teorier og
hjemmeside. Om bogen er ligeså velegnet i den
meget andet, som vil være svært for den almin-
daglige undervisning i historie må komme an på
delige elev at kapere. Til gengæld vil bogen være
en prøve. For at få det bedste udbytte af bogen
oplagt i en opgave-sammenhæng, hvor en elev
må man nok tage dens udgangspunkt alvorligt
kan hente solid viden om Islamisk Stat.
og først og fremmest bruge den i et tværfagligt
samarbejde med samfundsfag og engelsk.
Bogens forfatter er journalist Deniz B. Serinci,
der har stiftet den kurdiske avis i Danmark, Jiyan.
Jeppe Bæk Meier
dk. Materialet til bogen er avisartikler, bøger og
meget andet, som forfatteren udnytter godt til at
give den velorienterede læser et billede af baggrunden for Islamisk Stat, Islamisk Stats opståen
og udvikling og de seneste begivenheder med
den vestlige luftoffensiv og udlændinges deltagelse i krigen. Forfatteren kommer også ind på den
vigtige rolle, som de kurdiske styrker har spillet i
kampen mod IS ved grænsebyen Kobane, som IS
måtte opgive efter hårde kampe.
Baggrunden for Islamisk Stat er Islamismen, som
præsenteres i første og andet kapitel. Her bliver
både de vigtigste teoretikere og organisationer
43
som Det muslimske Broderskab og Al-Qaeda
Omtrent samtidig med denne bog udgav forlaget
omtalt. Men det var først med invasionen i Irak,
Tiderne Skifter Loretta Napoleonis ’Islamisk Stat’.
hvor Danmark var med takket være Anders Fogh
Loretta Napoleoni er forsker, og hun giver i sin
Rasmussen, at islamismen fik fodfæste i den cen-
bog mange spændende bud på, hvordan vi skal
trale del af Mellemøsten. Konflikterne i Irak mel-
forstå Islamisk Stat. Hun peger på, at Islamisk Stat
lem shiaer og sunnier eskalerede med invasionen,
repræsenterer noget nyt, og hvis vi ikke tager
og forskellige sunni-muslimske væbnede grupper
højde for det, vil vi aldrig komme til at forstå, hvad
blev dannet for at forsvare sig imod det nye shia-
der sker med vores verden i dag. En spændende
dominerede styre i Bagdad.
og udfordrende tanke!
Med invasionen ophørte Irak at fungere som en
Som sagt egner Deniz S. Serincis bog sig ikke som
stat, og noget tilsvarende skete i Syrien i 2011.
en undervisningsbog, men den er sammen med
Det arabiske forår blev i Syrien til en borgerkrig,
Loretta Napoleonis bog oplagt for de mange, der
og i løbet af kort tid blev islamisterne en vigtig
gerne vil have lidt mere styr på noget, som vi har
faktor i denne kamp. De islamiske militser vandt
vanskeligt ved at begribe her i vores del af verden.
hurtigt herredømmet over store områder, og selv
Ulrik Grubb
om der var interne magtkampe og forbindelsen til
Al-Qaeda blev afbrudt, lykkedes det alligevel at få
etableret et styre baseret på islamiske principper
Kvinderådets festskrift
som sharia-lovgivning og en brutal undertrykkelse
af anderledes tænkende.
KVINDERÅDET: ”Øjeblikke
af frihed -Kvinderådets
Det foreløbige højdepunkt kom d. 29. juni, 2014,
festskrift for 100 års valg-
hvor et verdensomspændende kalifat Islamisk
ret”. People’s Press2015.
Stat med Abu Bakr al-Baghdadi som kalif blev
200 sider, 100 kr.
proklameret. Efter barbariske myrderier af ikkerettroende og flere mord på vestlige journalister
Kvinderådet har i anledning
sluttede Danmark sig til koalitionen, der fra luften
af 100 året for kvindelig
skal forsøge at slå Islamisk Stat tilbage – foreløbig
valgret, med Hanne Fokdal Barnekow som redak-
med meget begrænset succes.
tør, bedt en række danske personer, 22 kvinder
og en mand, skrive en grundlovstale. Umiddelbart
I bogens næstsidste kapitel redegør Deniz B.
ligner de 23 bidrag mere små essays om de helt
Serinci for den vestlige kamp mod IS og de relativt
personlige oplevelser af kvindens stilling i Dan-
mange fra vesten, der kæmper på IS’s side (selv
mark i og efter de 100 år.
om der også er andre fra vesten, der deltager
44
i kampen mod IS). I bogens afsluttende kapitel
Bidragyderne er politikere, forskere, kunstnere,
gøres der status over situationen, og forfatteren
erhvervskvinder og forfattere.
slutter med disse fornuftige betragtninger: ”Og
Bogen giver et meget broget billede af de 23
vi kommer ikke til at se en afslutning på hverken
skribenters opfattelse af situationen, fra Victoria
befolkningens støtte til IS eller organisationens
Pihl Sørensens udsagn” “Fuck den formelle lig-
succes generelt, før vi begynder at arbejde på
hed. Den er ikke god nok længere. Det er nemlig
at løse de bagvedliggende sekteriske, etniske og
i vores sprog, i vores diskurs, i vores daglige tale,
religiøse konflikter”. (s. 143)
at forskellene mellem mænd og alle andre bliver
ligestilling. Oftest bliver det synspunkt meget for-
blomstre”( s.63), til Pia Kjærsgaard, der ikke ser
venteligt understøttet af statistikker med en skæv
sig selv som undertrykt, men kunne ønske sig, at
kønsfordeling. Det er således ikke “festen”, der
nogle gad kæmpe for muslimske kvinders frihed
præger skriftet, men mere den kritiske holdning.
og mener, at mænd også kunne have brug for
mere ligestilling.
Som nævnt er der kun en mandlig bidragyder
til festskriftet. Det kan jeg egentlig ikke forstå.
Der vil selvsagt blive en del gentagelser i en sådan
Mange mænd har vitterligt kæmpet for kvin-
samling. Fx bliver de områder, hvor kvinder og
dernes stemmeret, og der må også i dag være
mænd ikke statistisk er ligestillet, gentaget en
mænd, der kan bidrage med nogle synsvinkler på
del gange, og mange understreger, at det ikke
betydningen af, at kvinderne fik stemmeret.
cementeret. Det er her uligheden får lov til at
er nok med formel ligestilling, vi må også se på
den reelle.
Selvom bogen er mere kritisk end festlig, er den
Mange artikler er præget af forfatterens per-
ikke klynkende. Dybest set tror jeg, at de fleste
sonlige oplevelser som for eksempel Özlem Sara
bidragydere ville kunne tilslutte sig et citat af for-
Cekic’s oplevelser som indvandrerkvinde, eller af
fatteren Pia Friis Laneth:
skribentens eget arbejdsområde med mere specielle vinkler som kønssociolog Cecilie Nørgaard,
“Det har aldrig været en kamp mellem mænd og
der understreger, hvor vigtigt det er, at vi ikke
kvinder. Det har altid været en kamp mellem pro-
fremmer kønsstereotyper i uddannelsessystemet.
gressive mænd og kvinder og reaktionære mænd
En del ser på deres særlige arbejdsvilkår. Såle-
og kvinder. Og vi har hver især mulighed for at
des skriver Susanne Philipson om sine erfaringer
vælge side” (s.188)
som kvindelig politibetjent i et mandsdomineret
erhverv, og Birgit Pettersson ser udviklingen fra en
læges synsvinkel. Simi Jan ser på vilkårene for en
Johannes Lebech
journalist/korrespondent, og Lisbeth Knudsen ser
generelt på kvindens stilling i medierne.
Meget specielle områder bliver også inddraget,
som når forskeren Bente Rosenbeck skriver om
sine studier af vesteuropæiske bryllupsmønstres
historiske betydning. Ulrik Frost, den eneste
mandlige bidragsyder, er ude i et helt særligt
ærinde. Som ung blev han drillet for at gå i
pigetøj. Nu kæmper han for en nedbrydelse af
kønsskabelonerne. Også kvindelige kunstneres
vilkår i film, billedkunst, stand up og musik bliver
beskrevet i essays. Maria Marcus skriver om kvindens seksualitet.
Bogen er således et kludetæppe af kvindestemmer. Det gennemgående budskab er, at meget
er nået, men vi har ikke en tilfredsstillende reel
45
Om humanistisk viden-
til klassisk grundforskning, hvor aftagerne først og
skabelighed
fremmest er andre forskere inden for fagområdet.
Kort sagt forstås med interdisciplinaritet problem-
DAVID BUDTZ PEDERSEN
og anvendelsesorienteret forskning, hvis hoved-
et al. (red.): ”Kampen om
formål er at bidrage til at løse bestemte, strategisk
disciplinerne. Viden og
udpegede problemer”.
videnskabelighed i humanistisk forskning”. Hans Reit-
Sådan hedder det i David Budtz Pedersen og Finn
zels Forlag 2015. 432 sider.
Collins artikel om ”Tværfaglighed og forskerud-
450 kr. (m. moms), 360 kr. (u. moms)
dannelse i humaniora”. I samme artikel siger
forfatterne tilsvarende:
Det turde være en banal konstatering i dag, at
universiteternes humaniora er trængt – og det på
”Videnskab betragtes fundamentalt set som tek-
trods af, at de humanistiske fag, således dansk,
nologi og opgaveløsning” af videnskabspolitiske
andre sprogfag, historie, samfundsfag og kristen-
beslutningstagere i Danmark og EU.
domskundskab, efter den nye skolereform tilsammen fylder betydeligt mere på skemaet end mate-
Det kan og skal selvfølgelig ikke afvises, at huma-
matik og natur- og teknikfagene i folkeskolen. Og
niora også har en instrumentel, for eksterne inte-
på trods af alment udbredte politiske ønsker om
ressenter anvendelig side; fx er sprogkompetencer
elevernes og studenternes, ja hele befolkningens,
uundværlige for eksporten, og tilsvarende kan
øgede historiske bevidsthed, betydelige sprog-
kendskab til fremmede kulturer og til æstetisk
færdighed samt almene og kreative kompetencer
udformning – design – af eksportartikler vel
i henseende til at lytte, se og tænke, noget som
bidrage til at fremme eksporten. Men det er i høj
netop de humanistiske sprog-, historie-, æstetik-
grad problematisk at gøre denne instrumentelle
og erkendelsesfag i allerhøjeste grad kan bidrage
side af humaniora til den væsentligste eller den
med. Men de humanistiske fag mangler øjensyn-
del, der i konkurrencekampens navn bør være det
ligt noget i de politiske beslutningstageres optik:
primære i disse studier.
de har ikke den umiddelbare anvendelighed i især
erhvervslivet, som dette og angiveligt hele sam-
Humaniora er i sit væsen fri – de er ”artes libe-
fundet har brug for i den globale, økonomiske og
rales”, frie kunster/videnskaber – og det tjener
teknologiske konkurrencekamp.
dem ikke at være spændt for nogen økonomisk,
politisk, ideologisk, religiøs eller anden vogn. Da
Det vil beslutningstagerne af forskellig politisk
renæssancen brød med middelalderteologiens
observans i disse år nu råde bod på, og ifølge
program, nemlig at filosofi og hvad man måske
Aarhus Universitets (AU) reorganiseringsstrategi
kunne kalde humaniora i det hele taget skulle
”Fremtidens Aarhus Universitet” (2011) er den
være ”teologiens tjenestepige”, og frigjorde disse
form for interdisciplinær (læs: 'tværfaglig') forsk-
discipliner fra pavekirkens åg eller kors, opdagede
ning, som AU satser på, således karakteriseret
man sider af mennesket og dets virksomhed, der
ved at være
var anatema, udgrænset og fortrængt af den censurerende og styrende kirke og teologi. En tilsva-
46
”… anvendelsesorienteret forskning, hvor afta-
rende historie finder vi udfoldet i oplysningstiden.
gerne primært er myndigheder, virksomheder og
Bundethed rimer altså ingenlunde på humaniora;
klienter uden for universiteterne – i modsætning
disse er pr. definition fri, ligesom det billede af
uden vil disse forskeres område være ”udadvendt
Midt i trængtheden bør humanister dog erindre,
mod specifikke samfundsmæssige praksisser”.
at det, at der i dag i vide kredse i samfundet
Noget tyder altså på, at ønsket til forskningen om
tvivles om humanioras værdi, især er, ser vi bort
fleksibilitet i henseende til øjeblikkelige ønsker fra
fra sædvanlig videnskabsteoretisk kritik fra især
forskellige økonomiske og politiske interessenters
naturvidenskabelig side, et politisk valg, sandsyn-
side er slået igennem helt ind i forskernes teorier i
ligvis motiveret af nogle momentane økonomiske
form af eklekticisme og pragmatisme.
menneskene, de har.
forhold og mekanismer, men at den aktuelle tvivl
ikke primært er begrundet ud fra en immanent,
Dermed ikke være sagt, at der ikke er noget frugt-
intern krise i humaniora selv.
bart ved en vis teoretisk og metodisk 'pragmatisme', eller negativt udtrykt: i forkastelsen af stive,
Dette og mange andre, interne såvel som eks-
quasi-aprioriske, dogmatiske teorier og metoder;
terne, humanistiske temaer og problemer tager
tværtimod må det hilses velkommen, at teori og
denne udmærkede bog op. Redaktørerne siger
metode retter sig efter sit objekt. Derimod må
selv om bogens formål:
der sættes spørgsmålstegn ved det, ifald teori og
metode i sidste instans retter sig efter eksterne
”Denne bog er blevet til som et resultat af
rekvirenters ønsker. I så fald bliver forskningen til
forskningsprojektet 'Humanomics: Mapping the
disses lænkehund. Så man får håbe, at det er den
Humanities', hvis målsætning har været at udvikle
første form for 'pragmatisme', der faktisk især gør
en aktuel humanistisk videnskabsteori og samtidig
sig gældende på universiteterne i dag.
kortlægge dansk humanistisk forskning, bl.a. ved
Helt galt ser det ud til at kunne gå, dersom sam-
en omfattende spørgeskemaundersøgelse samt
fundet ses som en ren konstruktion; i redaktører-
en undersøgelse af danske humanistiske ph.d.-
nes artikel om ”Den samfundsmæssige vending
afhandlinger 1992-2012”.
i humanistisk forskning” hedder det således i
afsnittet ”Samfundet der forsvandt”:
Internt karakteriseres humanistisk videnskab i dag
ifølge bogen ikke så meget ved en bestemt viden-
”Hvis samfundet er resultatet af mangfoldige
skabsteori eller metode, som de bekender sig til:
konstruktionsprocesser (..), bliver også kritikbe-
”(..) traditionelle teorier som strukturalisme, marx-
grebet opløst. Der findes intet sted, hverken inden
isme, positivisme osv. har ikke længere nogen
eller uden for samfundet, som humanister ifølge
operativ betydning for den humanistiske forsk-
dette synspunkt kan bruge til at iagttage og kriti-
ning. De større teoridannelser, som trods alt næv-
sere samfundsudviklingen”.
nes af respondenterne, er for eksempel poststrukturalisme og hermeneutik, men til forskel fra de
Betragtes samfundet som resultat af rene interes-
førstnævnte er de ikke særlig veldefinerede (..)”,
ser, økonomiske, politiske, gruppers eller enkelt-
refererer Svend Østergaard i artiklen ”Humanisti-
menneskers, findes der med andre ord ikke noget
ske forskningsstile” fra en spørgeskemaundersø-
normativt grundlag for kritik af den givne sam-
gelse, der præsenteres i ”Kortlægning af dansk
fundsorden. En skepsis ved en sådan udvikling af
humaniora” (2015). Den teoretiske tilgang hos
humaniora kunne synes at give Budtz Pedersen og
humanister af i dag findes overvejende ”eklek-
Finn Collin anledning til i artiklen om fire subjekt-
tisk”, altså en mere eller mindre konsistent blan-
begreber i humanistisk forskning at skrive:
ding af elementer fra mange teorier, og metodetilgangen kalder Østergaard ”pragmatisk”. Des-
”Faktisk burde de fleste humanistiske forskere
47
kunne mødes i ønsket om en intensiveret grund-
Et røveri med store
forskning i mennesket, der kan afdække græn-
konsekvenser
serne for den menneskelige naturs plasticitet og
for den økonomiske rationalitets begrænsninger”.
ULRIK LANGEN: ”Tyven. Den
Man sporer vel her en sådan søgen efter et nor-
utrolige historie om manden
mativt grundlag for en kritik af en fremherskende
der stjal guldhornene”. Politi-
samfundsmæssig, kulturel og mental tendens og
kens Forlag 2015. 364 sider,
for en tilsvarende kritik af instrumentaliseringen
illustreret S/H, 300 kr.
af humaniora.
Denne bog handler om Niels Heidenreich (1761Bogen i sin helhed vil plædere for, at ”naturvi-
1844), en af Danmarkshistoriens mest berømte
denskab, samfundsvidenskab og humaniora alle
banditter. Som manden der stjal guldhornene
er videnskaber og hviler på de samme principper”
inspirerede Niels Heidenreich i 1802 ikke bare
- en position sat i modsætning til hhv. opfattelsen
Adam Oehlenschläger til dennes kendte digt fra
af naturvidenskab som den eneste rigtige viden-
samme år, men påvirkede i bred forstand synet
skab og Jürgen Habermas' opfattelse, at de tre
på kriminalitet.
videnskabsformer repræsenterer hver sin viden-
Professor Ulrik Langen har allerede skrevet en
skabelighed (hhv. naturvidenskabens forklaring,
række bøger om Danmarkshistorien i 1700-tallet
humanioras forståelse og samfundsvidenskaber-
og med sin store viden om emnet kan Langen
nes frigørende bestræbelse). Om dette forehaven-
tegne et interessant portræt af en person, der
de lykkes for de mange forfatteres bidrag set som
gennem sit lange liv nåede at være hyrdedreng,
en helhed og hver for sig kan vel diskuteres; men
skoleholder, skriver, discipel, livsfange, guldsmed
mon ikke en fælles bestræbelse for alle videnska-
og urmager, livsfange og hospitalslem. Langen
ber med en vis ret kan hævdes at være oplysning
understreger, at Heidenreich i tilgift til disse tra-
og ikke mindst et godt liv for alle?
ditionelle erhverv konstant kom med nye planer
og ideer til nye maskiner og tilgange og endda
Bogens 16 særdeles velinformerede, oplysende
arbejdede på at løse cirklens kvadratur.
og spændende bidrag belyser i bred forstand
Dermed får Langen vist hvordan en række cen-
humanioras status i dag, herunder også deres
trale begivenheder i dansk og europæisk historie
aktuelle udfordring fra de digitale medier og fra
fik betydning for én enkelt dansker. En anden
den naturvidenskabelige hjernevidenskab. Det
central observation er, at selv om vi stort set intet
er et skrift – eller rettere: mange skrifter –, som
ved om Heidenreichs gerninger, ved vi en del om
ikke mindst den akademisk uddannede humanist
hans handlinger og man bliver som læser helt
kan blive klogere på angående sit felt, altså -såvel
forundret over så megen viden man kan få om
på videnskabteoretiske aspekter af sit eget fag
en enkelt person, der stort set kun har efterladt
som på humaniora som helhed.
benådninger om frifindelse fra hans to perioder
i fængslet.
Poul Ferland
Alt i alt tegner Langen et levende socialhistorisk
portræt af Danmark i perioden 1780-1820, hvor
bogen har sit fokus. Denne styrke er som ved
andre biografier også bogens svaghed og kun i
bogens efterskrift slipper Langen helt sin hovedperson og trækker nogle mere generelle linjer op.
48
et menneske, der handlede ind i sin egen tid og
rer måske finder det uddrag der egner sig bedst
på de forudsætninger og præmisser, som fandtes
til undervisning, da Langen påviser at personen
dengang? I modsætning til en person, som tidli-
Heidenreichs mange facetterede personlighed
gere forsvarsminister Robert McNamara, har Kis-
førte til et mere nuanceret syn på, hvem der begår
singer aldrig angret noget af det, han foretog sig
kriminalitet.
i sin tid som statsmand. Han har en gang sagt, at
Bogen anbefales til skolens bibliotek og kan
”… statsmandens dilemma er, at handlemulighe-
glimrende bruges som eksempel på styrker og
derne oftest kun eksisterer på et tidspunkt, hvor
svagheder ved en biografisk tilgang eller som en
der ikke er fuldstændig overblik over situationen
anden måde at skrive faghistorie på end de fleste
og handlingernes konsekvenser. Når overblik og
elever og lærere er vant til.
konsekvenser foreligger åbenbare, vil det uden-
Det er derfor også her, at man som gymnasielæ-
rigspolitiske spil allerede være lukket”. Man må
Rasmus Østergaard
uvægerligt gøre sin forforståelse af Kissinger op,
inden man giver sig i kast med at læse og vurdere
hans bog. Sådan en mand er han.
Lovet været den amerikanske
statsmands-
Henry Kissinger foretager i sin bog en historisk
kunst
analyse af udenrigspolitikken hos de centrale
HENRY KISSINGER: ”Ver-
aktører på den verdenspolitiske scene. Hans ana-
dens orden - refleksioner
lyse bevæger sig ad to spor. Han påviser for det
over nationers egenart
første særlige udenrigspolitiske tankesæt, som
og historiens gang”. Kri-
har karakteriseret landenes adfærd og tænkning i
steligt Dagblads Forlag
forhold til deres omgivelser. For det andet beskri-
2015. 383 sider, 300 kr.
ver han vigtige begivenheder i landenes udenrigspolitiske historie ud fra princippet om, at det, der
Henry Kissinger har et imponerende CV. Han er
har afgørende konsekvenser, skal med. På den
født 1923, flygtet ud af Nazityskland pga. af sin
måde bliver det en forholdsvis abstrakt historisk
jødiske oprindelse. Var sikkerhedsrådgiver for
fremstilling. Selv om han priser de idealistiske mål
Richard Nixon under Vietnamkrigen og ameri-
for amerikansk udenrigspolitik, bærer Kissingers
kansk udenrigsminister fra 1973-1977. Doc. og
egen tilgang til stoffet præg af, at han såvel
underviser ved Harvard Universitet i Boston. For-
teoretisk som i praksis har tilhørt ”Den Realistiske
fatter og analytiker.
Skole” inden for international politisk teori. Ifølge
teorien (og Henry Kissinger) er krig og konflikt et
Han er omdiskuteret og nogen vil sige stærkt
vilkår i den kaotiske internationale sfære, som en
kontroversiel. Gjorde hans anbefalinger af bom-
dygtig statsmand skal vide at kalkulere med og
bardementerne af Nordvietnam, hans rolle i for-
om nødvendigt bringe i anvendelse, hvis nationen
bindelse med Indonesiens besættelse af Østtimor
skal opretholdes, dens interesser tilgodeses og
og kuppet i Chile i 1973 ham til krigsforbryder?
freden bevares.
Eller var han tværtimod idalisten, der kæmpede
stålsat for en bedre verden uden kommunisme,
Kissinger lægger ud med en analyse af Europa
og var han ikke en værdig modtager af Nobels
af den logiske grund, at det er her en af de helt
fredspris for sin indsats for at afslutte USA’s enga-
centrale grundpiller i moderne diplomati og stats-
gement i Vietnamkrigen i 1973? Var han ”bare”
mandskunst formuleres og grundfæstes, nemlig
49
”den westfalske freds principper”. Grundlæg-
og en selvforståelse af at være større end verden.
gende går de ud på to ting – etablering og opret-
De europæiske lande, USA og endelig indbyrdes
holdelse af en magtbalance mellem landene inden
krig har tvunget landene ud af deres fastlagte
for det potentielle konfliktområde, og at hvert
udenrigspolitiske adfærd, og de har siden haft
land anderkender de andre landes ret til suveræ-
megen turbulens og skiftende internationale rol-
nitet i forhold til den indre forvaltning og styring.
ler. Ifølge Kissinger er udenrigspolitikkens kurs i
Dette system opretholdes i fred og krig fra 30
denne del af verden endnu ikke endeligt define-
årskrigen og frem til udbruddet af 1. verdenskrig.
ret, og den kurs de vælger for deres landes inter-
Europas historie efter 2.verdenskrig munder ud i
nationale rolle har essentiel betydning for verdens
spørgsmålet om, hvorvidt EU vil være dén fælles
fremtidige orden. Fælles for de omtalte regioner
fremtid for Europa. I så fald må man, ifølge Kissin-
og verdensdele er der behov, ifølge Kissinger,
ger, finde en løsning på den europæiske selvmod-
for en pragmatisk amerikansk afbalancering af
sigelse, hvilken han formulerer ret skarpt, som ”…
magtforholdene for derved at undgå åbne krige
EU’s politik er forankret i en tolerant inklusion, der
konflikter. En opgave USA har taget på sig.
nærmer sig modvilje mod at fremhæve typiske
vestlige værdier uanset det faktum, at medlems-
Bogen er tydeligvis skrevet til et amerikansk
staterne fører en politik, der er drevet af frygt for
publikum. Hvor man som europæer keder sig
ikke-europæisk påvirkning”. (s.84)
jævnt over den overfladiske fremstilling af de
europæiske landes udenrigs- og sikkerhedspoli-
Modsat det westfalske system er traditionerne i
tik siden den westfalske fred (1648), bliver man
Mellemøsten helt anderledes, hvor støtte til ter-
anderledes interesseret, når han gennemgår den
rorister og konfliktmagere i andre lande er en
udenrigspolitiske tradition i et land som USA. At
integreret del af udenrigspolitikken. Her arbejder
gennemgangen af USA’s udenrigspolitiske tradi-
man ikke for at opretholde et equilibrium i form
tion er opløftende, skyldes givetvis bevidstheden
af en regional magtbalance, men derimod for at
hos Kissinger om, at publikummet kender stoffet
bekæmpe og overvinde alle modstandere. Kis-
i forvejen, så det er blevet skrevet både gennem-
singer har en meget stor anderkendelse af den
tænkt og grundigt. Hans pointe er indeholdt i
iranske udenrigspolitik, som han anser for at
spørgsmålet om, hvorvidt amerikansk udenrigs-
bygge på flere tusind års erfaringer. Han påpeger
politik er en historie med en begyndelse og en
uforsonligheden og den direkte trussel, som lan-
(sejrrig) afslutning, eller det en proces, der går ud
det løbende retter mod vesten, som en logisk og
på at håndtere og moderere de udfordringer, der
dygtig varetagelse af landets særinteresser.
til stadighed viser sig på ny? USA’s udenrigspolitik
har under paroler om ”frihed” været drevet af
50
Andre af nutidens storspillere på den internatio-
forestillingen USA som det ”exceptionelle” land
nale politiske scene har andre traditioner i deres
i forhold til andre lande. Denne forestilling har
udenrigspolitik. I et interessant kapitel gennemgås
givet mulighed for at mobilisere den amerikanske
således Indiens udenrigspolitiske tradition, som
befolkning i mange krise- og krigssituationer, hvor
han finder formuleret i værket ”Arthashastra”.
den har været villig til at bringe store økonomiske
Erobring og storhed er her formålet med uden-
og menneskelige ofre for princippet om ”frihed”
rigspolitikken, selv om den også er kombineret
og uden erobringer og anden gevinst ved krigene.
med en grundlæggende cyklisk forståelse af stor-
Kissinger fremhæver både deltagelsen i 1. og 2.
hed og fald som grundlov for verden. Kina og
verdenskrig som eksempler herpå, ligesom de 5
Japan har begge haft tradition for isolationisme,
krige efter 1945.
Tyskland for historiske
1969 lider dog af en næsten ekstrem grad af
feinschmeckere
Analysen af den amerikanske udenrigspolitik efter
etnocentrisk verdenssyn, hvor Amerikas (ifølge
Kissinger) fremragende (primært republikanske)
HENRIETTE HARRIS: ”Tyskland
præsidenter tilstræbte og lykkedes med at sikre
er et land for voksne/Seks
verdensordenen på en yderst intelligent og videns
byer”. Gyldendal 2015, 302
baseret måde. Kun undtagelsesvis nævnes uden-
sider, 300 kroner, illustreret i
landske statsmænd i denne del af bogen. Det er
farver.
ret tydeligt, at Kissinger i den afsluttende del af
kapitlet om USA’s udenrigspolitik er sig sit republikanske tilhørsforhold bevidst og også tænker
Journalisten Henriette Harris (f.1971) har skrevet
på, hvordan de amerikanske læsere fortolker de
en anderledes rejseguide til Tyskland. Ideen med
historiske begivenheder ind i deres egen samtid.
bogen, er at præsentere Tyskland i hele landets
Afslutningsvis beskriver han, hvordan fremtidens
mangfoldighed og dette sker ved at fokusere på
statsmænd må forholde sig en verden, hvor
seks byer, der har spillet en markant rolle i landets
spredningen af A-våben blandt regionale og ikke
historie, nemlig Bonn, Frankfurt a.M., Leipzig,
altid lige politisk stabile stater er et vilkår ligesom
Lübeck, München og Weimar.
truslen fra og krigen i cyberspace er et permanent
vilkår. I denne afsluttende del af bogen kommer
For hver by har Harris valgt et tema og nogle cen-
hans realistiske grundsyn meget tydeligt frem i
trale personer ud. For nogle byer er det forfattere
lyset.
som Goethe (Weimar) og Thomas Mann (Lübeck),
mens andre byder på anti-nazister som Fritz Bauer
Bogen er fremragende til de elever, der vil skrive
(Frankfurt a.M.) eller Sophie Scholl (München).
SRP og SSO i historie og samfundsfag om ame-
Som eksempler på temaer kan nævnes mandags-
rikansk udenrigspolitik, ikke mindst i relation til
demonstrationerne (Leipzig) eller det politiske liv i
Asien og Mellemøsten. Der er en meget tydelig
forbundsrepublikken (Bonn)
grundholdning, som det er til at få øje på for
den vågne elev. Bogen kan anbefales til skolens
Hver by får omkring 50 sider og giver foruden
bibliotek.
temaet og personerne en introduktion til byens
historie og har nogle tips til, hvad man ellers kan
Jørgen Lassen
foretage sig under et besøg.
Samlet set kan man blive inspireret, hvis man
planlægger en tur til Tyskland og bogen kan
måske bruges som eksempel på populærvidenskabelig historieskrivning.
Det anbefales man låner den på biblioteket og ser
om man kan finde noget af interesse.
Rasmus Østergaard
51
Spredte strejflys på
tet. Deres holdninger til økonomer og økonomisk
økonomien
teori er præget af den distance man ofte finder
hos humanistiske intellektuelle, men som regel
MIKKEL THORUP, JAKOB
er bogens fremstilling overvejende redegørende,
BEK-THOMSEN, CHRISTIAN
og forfatterholdninger træder sjældent eksplicit
OLAF CHRISTIANSEN &
frem. Der er heller ikke så mange overvejelser om
STEFAN GAARSMAND
forklaringer på de forhold man beskriver i bogen.
JACOBSEN: ”Pengene og
Hvis meningen er at udfordre fagøkonomerne,
livet. Historier om marked
specielt de matematiske økonomer og model-
og moral”. Informations Forlag 2015. 288 sider.
byggere, er hensigten næppe nået. Dette ville
300 kr.
kræve en mere direkte og gennemarbejdet kritik
af økonomiens tvivlsomme begreber og absurde
I forordet gør forfatterne meget ud af at fortælle
antagelser, som økonomerne som regel er vil-
læseren hvad de ikke skal forvente af bogen: Den
lige til at erkende svaghederne ved, men næsten
er ikke ”den økonomiske tænknings historie”
aldrig er parat til at tage konsekvenserne af i deres
og ej heller ”økonomiens historie”. Den rummer
modelarbejde.
”sjove, skæve og gode fortællinger”, men ”uden
skelen til hverken kronologi eller indbyrdes sam-
Med 49 småkapitler med meget spredte emner
menhæng”. Der er tale om historier der ”duk-
er bogen svær at vurdere i detaljen. Der er noget
kede op under vores arbejde” med økonomiske
for enhver smag, som hovedafsnittene antyder.
rationaliteters historie. Historierne er ikke forsøgt
Meget af det ville en historiker have vidst på
”disciplineret ved at tvinge dem ind i én stor
forhånd, eller måske vidst, men glemt igen. Et
fortælling”. Der er ingen henvisninger og ingen
specielt tankevækkende kapitel er ”Den helt
samlet litteraturliste, men efter hvert kapitel er der
usynlige (kvinde)hånd, hvor man sætter lys på de
en kort liste med forslag til ”yderligere læsning”,
behov der dækkes uden for markedet, og som
dvs. de bøger forfatterne bygger kapitlet på.
jo er blandt de vigtigste overhovedet. Det kunne
sagtens udvides, f.eks. med den betydning de
Bogen er ikke beregnet på at skulle læses i sam-
såkaldte frie goder har (luft til at trække vejret i,
menhæng fra start til slut, siger forfatterne, og
naturen til at færdes i, osv.). Men så var kapitlet
det er et fornuftigt råd. Til gengæld egner den sig
måske blevet for langt til opfyldelse af bogens
fortrinligt til at gå til og fra, når man har et kvar-
formål. Bogen skal være ”tankevækkende”, men
ters tid til overs, og den er gennemgående letlæst
når tanken er vækket, må læseren selv fortsætte.
og underholdende. Der er en tematisk opdeling
Et andet interessant kapitel er ”Cool kapitalisme”
af bogen i hovedafsnit, i rækkefølge: Økonomisk
om relanceringen af kapitalismen under hensyn-
kultur, økonomisk tænkning, økonomisk moral,
tagen til centrale værdier i 1968-oprøret, og et
økonomiske begreber, økonomisk sprog, økono-
tredje er ”Babyer til salg” om markedets grænser.
miske steder, økonomiske personer. Hvis læseren
trods alt ville foretrække en mere kronologisk
Bogen vil nok egne sig bedst til at forøge lærerens
opdeling, er der som en service angivet i foror-
fond af supplerende småhistorier ved den syste-
det hvilke kapitler der hører til hvilke historiske
matiske gennemgang af undervisningsstoffet.
perioder.
Axel Moos
Forfatterne er idéhistorikere fra Aarhus Universi52
til en diskussion af, hvor krigen kommer fra, hvad
den kommer ud af, og hvorfor den ofte spinner
GORM HARSTE: ”Krigen
ud af kontrol i forhold de planer, som politikerne
– et ustyrligt system”. Uni-
lægger for dens formål og forløb. Heri ligger en
vers 16, Aarhus Universi-
problematisering af Clausewitz’ ofte citerede syn
tetsforlag 2014. 250 sider,
på krigen som en forlængelse af politik. Hovedca-
200 kr.
sen hos Haste ligger i den ’moderne’ hundrede-
Krigen som fænomen
årskrig, som i hans optik er 1. og 2. verdenskrig
Når man læser historiefa-
samt den efterfølgende kolde krig. I Hastes
gets faglige mål, er der
behandling ses det som en sammenhængende
som bekendt stor mulig-
konflikt, som han så bruger sin relevante teori på.
hed for, at læreren kan lægge sit eget perspektiv
Bogen kan oplagt bruges i sammenhæng med
og selv vælge ud i historiske begivenheder i
samfundsfag, om end den nok vanskeligt kan
forhold til det perspektiv, man måtte have lyst
gives til elever, eftersom den er temmelig tungt
til at lægge. Ser man på disse perspektiver og
skrevet, hvilket er min største anke i forhold til
undervisningspraksissen over de seneste 20-30
bogen. Men tygges pointerne for eleverne kan
år, kan man iagttage - bygget på undertegnedes
meget af stoffet sagtens bruges til at vinkle kri-
ganske uvidenskabelige observationer af studie-
gen som fænomen set i et mentalitetshistorisk
planer hos egne kolleger og i forbindelse med
perspektiv, og her bliver det meget relevant, og
censur – at egentlig begivenhedshistorie og især
krigshistorien kan måske få en revival i gymna-
militærhistorie gradvist fylder stadigt mindre i
sieskolen.
undervisningen. Der optræder stadig massevis af
krige i undervisningen, men vinklingen syntes at
Mads Blom
bevæge sig i en retning af et bredere perspektiv
på magt og større politisk historie. Man kunne
også få en fornemmelse af, at det mere konkrete
militære fokus ikke syntes at have stadig større
interesse hos historikere uddannet gennem de
seneste årtier.
Hvis man dog stadig vil arbejde med krigen som
fænomen, vil det dog være en rigtig god idé at
arbejde mere med teorier omkring dette og i
højere grad begrebsliggøre elementer omkring
krig. I den forbindelse er der kommet en udmærket bog skrevet af Gorm Haste fra statskundskab
på Aarhus Universitet, som bærer titlen Krigen
– et ustyrligt system, som netop sætter fokus på
denne mere overordnede behandling af krigen
som fænomen.
Haste bruger en interessant skelnen mellem
Clausewitz og schweizeren Antoine-Henri Jomini
53
Åndeligt fredagsslik
former og bekæmpelse – ikke fordi han skriver
dårligt eller forkert – men fordi dette er tilsva-
CARSTEN BAGGE LAUST-
rende vanskeligere i det meget komprimerede
SEN: ”Terror (Tænkepau-
format, hvor man som læser hele tiden syntes, at
ser 22)”. Aarhus Universi-
der mangler noget, eller at der er gået for let hen
tetsforlag 2014. 60 sider,
over andet.
39,95 kr.
Når det er sagt kan jeg absolut anbefale både
I supermarkeder stiller
bogen og serien, når man er åndeligt småsulten
man slikket helt oppe ved
for sjov.
kassen i børnehøjde, så
Mads Blom
man frister børn og andre viljesvage væsner til
impulsindkøb af tomme kalorier. Hos min boghandler står der ligeledes på disken en montre
med små mundrette bidder med den ene forskel,
Frankrig for alle
at kalorierne her bestemt ikke er tomme. Der er
tale om Aarhus Universitetsforlags serie ved navn
BJØRN BREDAL:
Tænkepauser, som er små bøger ofte på lige over
”Frankrig for alle”.
50 sider om alle mulige forskellige emner. Der er
Lindhardt og Ringhof
små bøger om nydelse, politik, korruption, alder
2015. 261 sider. 300
med meget mere, og bøgerne er så skrevet af
kr. (vejl.)
universitets forskere, der på blændende vis får
formidlet deres forskning i en kompakt og over-
Den fortrinlige og, tør
skuelig form.
man vel hævde, frankofile skribent Bjørn
På mit bord landede en lille bog om terrorisme
Bredal, der de seneste
skrevet sociolog Carsten Bagge Laustsen, og der
mange år ikke mindst er kendt fra Politikens
er tale om en veldrejet lille sag, som nok er hurtigt
spalter, på hvilken avis han også var redaktør, har
fortæret, men som kommer meget fint rundt om
begået en læseværdig bog om 'ideen Frankrig',
begrebet. Den er delt op i terror som fænomen,
historisk og aktuelt, og om datoen den 11. januar
terrorens former og kampen mod terror, og det
2015, set i historiens lys.
er klart den første del, der fungerer bedst, da den
svinger meget fint med bogseriens format, og
Hvad er så Frankrigs idé? Det er, ifølge Bredal,
det er da nok også denne del, som vil være bedst
tanken om, at alle mennesker er født lige og frie,
anvendelig i en undervisningssammenhæng. Der
det er ånden i den franske Menneskerettighedser-
er her en kort historisering, som bruges til at
klæring fra 1789, det er republikken, dvs. offent-
forklare begrebets elasticitet og derved også dets
lighedens, folkets anliggende, og det er sikkert
mange facetterede anvendelse som et politisk
også sekularismen, eller i hvert fald adskillelsen af
våben. Laustsen skriver godt og formår glimrende
kirke og stat. Denne idé gælder ikke kun Frank-
på få sider at runde emnet fint af.
rig, den er universel – 'Menneskerettighederne'
er ikke kun forbeholdt de franske, de anses for
Bogens problem kommer så, når forfatteren vil
være mere faktuel i sin beskrivelse af begrebets
54
gyldige for alle mennesker.
neskerettighedernes menneske'; pf) er udfordret
januar som tema, så er det, fordi denne dato
i nutidens multikulturelle Frankrig med alle dets
af forfatteren er en anstødssten for tanken om
gruppeidentiteter”. I hvor høj grad er da disse
'Frankrig for alle'; var Frankrig virkelig ikke, i mod-
gruppeidentiteter hver for sig forenelige med et
sætning til selvforståelsen i konstitutionen og hos
'Frankrig for alle', hvordan kan de leve i harmoni
mange franske borgere, et 'Frankrig for alle'? Var
med hinanden? Ganske vist er fransk offentligt og
Frankrig ikke også for muslimer? Og i øvrigt ikke
politisk liv præget af en dissensus-ånd til forskel
for romaer? Hvis man i ytringsfrihedens og den
fra en konsensus-ditto; men en ting har man dog
kunstneriske friheds navn hævder, at der ikke er
traditionelt været enige om siden 1789: at der
grænser for satiren, så kan det måske i konkrete
skal være plads til alle.
Når bogen også, og ikke mindst, har den 11.
tilfælde give anledning til en vis tvivl om, at – in
casu – Frankrig er for alle, sådan som den kendte
Historie og aktualitet behandles kalejdoskopisk,
franske komiker Patrick Timsit øjensynlig indså
essayistisk i den velskrevne bog, som rummer
det. Han blev i et tv-interview af studieværten
mange gode informationer og fine overvejelser af
Patrick Cohen spurgt:
Bredal selv og af andre – fx siges det om denne
bog, med en formulering fra en af Bredals ynd-
”Så er der altså ingen grænser for, hvad man kan
linge, Montaigne, at ”… bogen er halvt den skri-
grine ad?'
vendes, halvt den læsendes”; det burde enhver
'Nej, ingen grænser', grinede Patrick Timsit. (…)
bog være, bøger bør der tænkes videre over af
Men så tog han sig i det: 'Forleden stod jeg foran
den læsende. En anden fin overvejelse refereres
et publikum og lavede standup. Jeg tog pis på det
Søren Kierkegaard for, nemlig den, at ”… lykken
hele, jøderne, katolikkerne, Allah og hans profet.
er en dør, som åbner udad. Det nytter ikke at
Så gik jeg i gang med romaerne, men pludselig
sætte skulderen imod, siger Kierkegaard. Lykken
kunne jeg mærke en modstand inde i mig selv: De
fås kun som foræring, åbenbaring, nåde. Proust
er alligevel for forfulgte for øjeblikket, de ligger
siger som en ufortjent oplevelse eller en viljesløs
for meget ned i forvejen. Dem har jeg ikke lyst til
erindring”. at gøre grin med'. ”
I andre historiske situationer kunne andre grupper
Poul Ferland
føle og ovenikøbet fysisk mærke, at de ikke blev
anset for rigtige menneske og derfor ikke kunne
søge beskyttelse i menneskerettighederne. Det
gælder ikke mindst de franske jøder under Anden
Verdenskrig, som for en stor dels vedkommende
blev udleveret til tyskerne, men, det skal retfærdigvis siges, for den største dels vedkommende
blev hjulpet af franskmændene og overlevede
nazisternes forfølgelse.
Kardinalspørgsmålet i dag er nok ikke, om Frankrig er for alle, for derom er sikkert langt de
fleste enige, men derimod hvordan Frankrig er
for alle. For ”denne universalisme (dvs. 'men55
Ikonet Chile
måden i bogen: ”Konklusioner og analyser har
jeg overladt til faghistorikerne, og i stedet har
MORTEN LASSEN: ”Kuppet
jeg valgt at lade parterne komme til orde med
i Chile - og den danske ven-
deres egne stemmer”. Så slemt er det heldigvis
strefløj”. Informations Forlag
ikke, langt hen ad vejen er forfatteren helt parat
2015. 430 sider. 300 kr.
til selv at tage ansvaret for fremstillingen. Som
amatørhistoriker har han egentlig ikke noget at
1973 blev som bekendt
være beskeden over. Han har benyttet et omfat-
skæbneåret for den kultur-
tende kildemateriale af engelsksproget litteratur
revolution der havde grebet det meste af den
og en mængde interviews. Det spansksprogede
vestlige verden siden slutningen af 1960’erne,
materiale er spinkelt (se ovenfor), og det dansk-
kendt som ”ungdomsoprøret”: Nixon i USA,
sprogede materiale er overvejende tidsskrifter,
Fremskridtspartiets og Centrumdemokraternes
for sammenhængende fremstillinger på dansk er
triumf ved folketingsvalget herhjemme, og i sep-
der ikke rigtig noget af. Fremstillingen er veldoku-
tember det militærkup der satte et brutalt punk-
menteret ved kildehenvisninger.
tum for den chilenske præsident Allendes forsøg
på at indføre socialisme med forfatningsmæssige
Dette her er altså en slags pionerarbejde, og det
midler.
er slet ikke så værst. Der er et udmærket og velafbalanceret kapitel om ”La Via Chilena”, Chile
For den danske venstrefløj blev Chile en sag som
under Allende, på et halvt hundrede sider, og der
man engagerede sig i som i knap nogen anden,
er et interessant kapitel om solidaritetsarbejdet
med solidaritetsarbejde, men også med diskus-
i Danmark, baseret i nogen grad på selvkritiske
sioner om ”læren af Chile” – dvs. muligheden
interviews med de dengang implicerede parter.
eller umuligheden af at stemme sig til socialisme.
Og der er rigtig meget om diktaturets krænkelse
Enigheden på venstrefløjen i denne sag var dog
af menneskerettighederne, torturen og statster-
omtrent som i alle andre sager, dvs. nærmest
rorismen. Forfatteren må jo som alle andre følge
ikke-eksisterende.
markedets krav, og det virker som om det danske
marked har sin hovedinteresse her.
Nu, hvor vi kan fejre 25-året for demokratiseringsprocessen i Chile, er tiden vel kommet til et mere
Til gengæld er der ting man ikke skal forvente
nøgternt overblik, også på dansk. Kildematerialet
at finde i bogen. Den er ikke en Chile-historie,
er meget større, og navnlig den engelsksprogede
ikke historien om det chilenske samfund, den
historieforskning er langt på vej (den spanskspro-
chilenske økonomi eller chilensk politik fra 1973
gede halter noget bagefter). Så det er udmærket
og frem. For de læsere der gerne vil vide mere
at Morten Lassen nu har påtaget sig den opgave.
om økonomien, og gerne vil læse det på dansk,
Han selv var ikke engang født, da kuppet fandt
findes der heldigvis Steen Fryba Christensens
sted, så han skulle have forudsætningerne for
artikel ”Chiles økonomiske udvikling 1973-2009”
en mindre emotionel tilgang end de fleste fra
i bogen ”Chile mellem fortid og fremtid”, udg.
de ældre generationer, selv om læseren ikke vil
Martin Lindhardt m.fl. på Aalborg Universitetsfor-
være i tvivl om hvor hans sympati ligger, som han
lag i 2012. For de der er interesserede i diktatu-
skriver i forordet.
rets politiske system under Pinochet, er der efter
min bedste overbevisning ingen vej uden om det
I forordet skriver han også lidt om fremgangs56
engelsksprogede materiale.
analyse kan bygningens eget 'udsagn', hvad det
velkommen. Den samler en masse ting op fra
betyder i sig selv, være et helt andet end arki-
spredte kilder og sætter i sammenhæng, den
tektens intention. Og for at komplicere den sag
giver overblik, og den er ikke svær at læse.
yderligere, kan husets udsagn 'i sig selv' ikke ses
uafhængigt af tid og sted, altså ikke mindst af
samfund, kultur og historie. Heller ikke huset,
Axel Moos
digvis kender til intentionerne bag. For en kyndig
Alt i alt er der tale om en bog man gerne byder
som det selv står frem på denne måde, afsætter
eller i 'os'.
Om huse, der kan have
præget os
Bygningens virkning på os kan nu være dobbelt.
Dels kan den have en uvilkårlig, ubevidst virkning,
NAN DAHLKILD (red.):
som det fx kunne fremgå af det følgende citat fra
”Huse der har formet
Jørgen Hegner Christiansens artikel om ”Magt og
os. Arkitekturhistorien
kontrol”, der henviser til nybyggede politigårde i
bag danskernes institutioner og offentlige rum”.
Danmark fra det seneste par årtier:
Af Henning Tjørnehøj
imidlertid nødvendigvis noget entydigt aftryk på
Museum Tusculanum og Danmarks Kunstbibliotek 2015. 232 sider, ill. 248 kr.
”Arkitekturen kan medvirke til at give politietaten
et mere menneskeligt ansigt. Arkitekturen tør vise
Der er ingen tvivl om, at offentlige bygninger og
selvstændige takter, hvor ordensmagten hverken
rum kan have indflydelse på menneskers forhold
skjuler sig bag magtfulde mure og symboler eller
til omverdenen, ikke mindst til det offentlige, til
hyller sig i sky og hemmelighedsfuld anonymitet”.
stat, regioner, kommuner og etater mm... Men
Uden at vide så meget af det, kan vi måske føle
hvordan skal vi nu forstå dette forhold?
os veltilpas, når vi ser og besøger de pågældende
steder og i videre forstand føle tillid til etaten
Der ligger altid en intention bag et arkitektonisk
og måske ovenikøbet til kommune og stat som
byggeri, en bevidst hensigt hos bygherre(r) og
sådanne.
arkitekt(er), som arkitekten vel i sidste ende står
som fortolkeren af, og en hensigt, som vel også
Men virkningen kan også gå via en mere eller
kan modificeres af forskellige praktiske nødven-
mindre bevidst fortolkning, der også indeholder
digheder. Men immervæk findes der altså en
et betydeligt subjektivt moment, og som altså ikke
bagvedliggende bevidst og ideelt set klar inten-
nødvendigvis er det samme fra person til person. I
tion. Denne intention lejrer sig imidlertid ikke nød-
samme artikel hedder det således konkluderende
vendigvis (ubrudt) i værket og genfindes dermed
om magtens og kontrollens huse, deres historie
heller ikke i offentlighedens, i publikums bevidst-
og aktualitet:
heds- og følelsesmæssige opfattelse af byggeriet;
intentionen former med andre ord ikke nødven-
”Aflæst ud fra arkitekturen er magtudøvelsen
digvis publikum, den kan tværtimod befinde sig
blevet mindre monumental og autoritær. De
langt væk fra publikums opfattelse af huset.
aktuelle tendenser med mange åbne og transparente rum, hvor magten er mindre synlig, kan
Så er der huset i sig selv, som det står der, fær-
tolkes både som fortsat demokratisering og
digbygget, for øjnene af os og uden vi nødven-
borgerdeltagelse, men også som anonymitet,
57
teknokratisering og – paradoksalt nok – mindre
husenes materialer og form og gengiver mange
gennemsigtighed”.
illustrerende tegninger og fotografier fra Danmarks Kunstbibliotek af bl.a. Nicolai Eigtved, C.F.
(Også) den nyere arkitektur er med andre ord
Hansen, Hack Kampmann, Martin Nyrop, Arne
højst tvetydig i sit udtryk; den er således åben for
Jacobsen og Henning Larsen.
netop dig og dine erfaringer og hvad du ellers
kommer med af subjektivt gods og benytter i din
To – ud af adskillige – tankevækkende citater skal
fortolkning.
her til sidst nævnes. Det ene drejer sig om 60ernes
kulturcentre, der var præget af den internationale
Bombastisk formet bliver vi altså nok påvirket
tendens i kunst og arkitektur i retning af abstrak-
sjældent for ikke at sige aldrig, men en eller
tion, ekspressivt udtryk og minimalisme, som det
anden slags indflydelse vil der dog uden tvivl i alle
hedder i Nan Dahlkilds artikel om ”Kulturens
tilfælde være tale om.
huse”. Videre siges det så heri om kulturcentrene:
Denne informative og perspektivgivende artikel-
”Byggeriet kunne typisk karakteriseres som 'bredt,
samling behandler den del af arkitekturhistorien,
lavt og fladt' ”.
som den nu har udvalgt sig som sit tema – fx
Skulle dette udsagn nu generaliseres til sådan
togstationer, skoler, biblioteker og museer, sce-
noget som en tidsånd, hvad ville det så betyde?
ner, rådhuse, posthuse, politistationer, fængsler,
En tendens, der går hen imod den laveste fælles-
hospitaler og galeanstalter samt sportshaller og
nævner? Eller måske omvendt hen imod en gavn-
grønne områder –, især ud fra arkitekternes
lig afmytologisering og afhierarkisering af sam-
intentioner og på basis af, hvad bygningerne siger
fundsmæssige institutioner? Eller måske begge
i sig selv, deres 'formsprog'. Derimod behandles
dele på en gang?
forholdet mellem arkitektur og 'subjekt' (der her
Det andet udsagn (oversat til dansk i Poul Hen-
måske, i hvert fald i bogtitlen, nærmest har status
ningsens tidsskrift ”Kritisk Revy”), fra tyverne, af
af en slags objekt), dvs. selve 'formningen' af og
Bauhaus-lederen og -arkitekten Hannes Meyer
den subjektive opfattelse af 'huset', ikke i særlig
må kaldes en ('futuristisk') provokation, som Nan
høj grad. Hvordan menneskene faktisk og bevidst
Dahlkild citerer i ”Kroppens rum”:
påvirkes af og/eller opfatter husene er ikke hovedtema i bogen. Så hovedvægten i artiklerne ligger
”Stadion har erstattet kunstmuseet, og den fysi-
altså på husene og deres arkitekturhistorie, ikke
ske realitet har erstattet den smukke illusion. I
på 'de formede'.
sporten går individet op i massen. Sporten er den
kollektive bevidstheds universitet”.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at bogens artikler
Således 'formede' tidens stadions og sportsplad-
hver især giver en interessant, ikke alt for ind-
ser altså åbenbart den begejstrede Hannes Meyers
forstået og uden alt for megen arkitekt-lingo,
forestilling. Man kan være enig eller ej, men hans
arkitekturhistorisk fremstilling af ”de enkelte byg-
tanke her er dog nok en overvejelse værd endnu
ningstypers udvikling”, som der står i redaktørens
i dag.
indledning, og samlet ”… kan de læses som
Bogens artikler er gennemgående relativt lette at
en oversigt over tilblivelsen af det danske vel-
gå til, sprogligt såvel som indholdsmæssigt, men
færdssamfund set gennem en arkitekturhistorisk
egner sig sikkert mest for læreren.
optik”.
Poul Ferland
Fremstillingerne skriver desuden grundigt om
58
dernæst et kapitel for begivenhedernes udvikling
i 1808 frem til 1813. Der er intet emneregister,
JØRGEN GREEN: ”Det store
men kun personregister og oversigt over anvendt
bedrag – om danske og
litteratur og arkiver samt et afsnit med ordforkla-
norske søfolk i Napoleons
ring. Kort – og billedmateriale er meget flot. En
tjeneste 1808 – 1813”. For-
hjemmeside er under opbygning www.detstore-
laget Grifo 2015. 320 sider,
selvbedrag.com.
Danske søfolk 1808-1813
248 kr.
En mindre katastrofe er, at der på intet sted er
Hvem bedrager egentlig
noter/henvisninger, for når der opgives talmate-
hvem? Anmelderen føler sig bedraget af forfat-
riale m. m. er det et must. Måske har JG haft Tom
teren. Emnet er meget spændende, og det er
Buks og Ulrik Langens metode med koncentre-
underligt, at der ikke er noget om dette drama
ret punktnedslag i historien og deres suveræne
i Dansk Søfartshistorie, så vidt anmelderen kan
behandling af stoffet med kildeuddrag strikket ind
se. Danske og norske søfolk blev sendt til floden
i teksten? I så fald er missionen fuldstændig mis-
Schelde ved Antwerpen, hvor Napoleon var i gang
lykket. Det er en risikofyldt kurs, for kilderne kan
med at anlægge en stor flådebase efter Trafalgar.
ikke bare sættes ind uden analyse, og det bliver
Formålet med udsendelsen var at hente to franske
de her. Hvis man ikke behersker den metode må
linjeskibe for at sejle dem til Danmark, som erstat-
de mange og lange kilder sættes ind i et særligt
ning for de orlogsskibe, som englænderne havde
appendiks, for det bryder læsningen.
taget i 1807.
Bogen er ikke læsevenlig. Typerne er meget små,
Frederik d. 6. var før udsendelsen i 1808 blevet
og sætningerne består ofte af hovedsætninger, så
advaret af den danske gesandt Dreyer i Paris, som
af og til kan fremstillingen virke underligt abrupt.
havde skrevet advarsler om, at blev søfolkene
Det rejser et spørgsmål. Hvem henvender bogen
først sendt af sted, ville man aldrig se dem igen i
sig til? Umiddelbart ikke andre end passione-
Danmark. Dreyer fik ret, idet skibene aldrig kom
rede søfartshistorikere. Hele indledningsafsnittet
til Danmark, og Napoleon beholdt de danske og
kunne være strammet gevaldigt op. Vi får nok
norske søfolk ved Schelde. Frederik d. 6. fortsatte
en gang koalitionerne, slaget på reden, 1807
med at sende danske og norske søfolk derned - i
bombardementet og udleveringen af flåden. Det
alt ca. 3.300 – et betragteligt antal, der også vid-
er gennemgået langt bedre i andre værker bl.a.
ner om flådens betydning i Danmark-Norge.
i Rasmus Glenthøj og Morten Ottosen: ”1814 –
Så der er tale om dobbelt bedrag ifølge Jørgen
krig - nederlag – frihed”, hvor også forholdene i
Green (JG) – Napoleons og Frederiks. Frederiks må
Norge og forbindelserne med Danmark analyseres
dog siges at være det største, men han var igen-
grundigt, så det er ikke nødvendigt med genta-
nem Englandskrigene dybt fascineret af Napoleon
gelser. Heller ikke slaget ved Sjællands Odde.
og al hans væsen og ville ikke give køb på sin
ære, som det fremgår tydeligt i Rasmus Glenthøj
Et lille suk: Frederik d. 6. blev ikke udnævnt (!)
og Morten Ottosen: ”1814 – krig - nederlag –
til konge. Og stedet hedder Schelde og ikke
frihed”.
Schelden. I et afsnit om Holland i forbindelse med
Schelde bliver fremstillingen mærkeligt narrativt
Bogen er disponeret i syv kapitler og er strengt
uden egentlig analyse. Selve afsnittet er ikke nød-
kronologisk. Første kapitel med baggrunden og
vendigt til belysning af den røde tråd. Læseren
59
får nærmest det indtryk, at Napoleons bror Louis,
Caroline Mathilde
som blev konge i Holland, egenhændigt opbyggede et nyt Holland – og det hedder vel egentlig
HENNING ROVSING
Nederlandene. Dernæst kommer et spring til
OLSEN: ”Jeg dør uskyl-
danske hjælpetropper i Danmark. Hvorfor skal det
dig. Caroline Mathildes
med? Og englændernes angreb på Christiansø?
venskab med Struensee.
Det ødelægger fokus, som er danske søfolk i
Biografisk roman”, Mel-
fransk tjeneste.
lemgård 2013. 315 sider,
300 kr.
Der er lange brevvekslinger mellem de danske
kaptajner Rosenvinge og Holsten og det franske
”Jeg dør uskyldig” er Henning Rovsing Olsens
admiralitet om kost, løn, dårligt materiel og sam-
tredje bog om Struensee-perioden og tiden lige
arbejdsproblemer, som nok ikke kan komme bag
efter. Bogen er skrevet som en roman, men med
på os. Men det er ikke nødvendigt at repetere det
et historiefagligt forord og med et afsnit til sidst
igen og igen i de lange kildeuddrag. Danskerne
kaldet ”Fiktion og fakta”, hvor Rovsing Olsen har
bliver også beklikket for uduelighed. At hele
nogle overvejelser over forholdet mellem fiktion
historien mister gennemslagskraft kan illustreres
og fakta, og hvor han efterfølgende forsøger at
af lange uvedkommende afsnit som: Stralsund
gøre rede for, hvilke dele af romanen, der er kilde-
stormes af hollandske tropper, den svenske kong
mæssigt belæg for, og hvilke dele, der er ren digt.
Gustav d. 4. afsættes ved et kup, Englændernes
Romanen følger Caroline Mathilde fra hendes
angreb på Schelde, som med lange kildeuddrag
barndom ved det engelske hof, over hendes tid
og uanalyseret fylder ca. 70 sider – komplet
som Christian VII’s dronning, over processen
uinteressant til belysning af hovedemnet. Så et
mod Struensee og hendes egen fængsling i 1772
lille afsnit om, hvordan det påvirkede den danske
og frem til hendes tid som landflygtig i Celle og
besætning i Schelde. Dernæst afsnit om Norge og
hendes tidlige død den 10. Maj 1775 bare 23 år
Anholt. Og jeg kunne blive ved. Det er et rod, for
gammel. Det er en tragisk og medrivende histo-
hvad var det egentlig det hele drejede sig om?
rie, og Rovsing Olsen får skabt en ekstra historie
Det drejede sig om: Danske og norske søfolk i
i historien ved at lade en af kilderne, Nathaniel
Napoleons tjeneste 1808 – 1813.
William Wraxall, som senere fungerede som
kurér for Caroline Mathilde i Celle, allerede møde
Konklusion
hende som stor dreng. Ved at lade Nathaniel og
Forfatteren spreder sig over alt for meget, og
Carolines forhold fremstå som et aldrig realiseret
det er ærgerligt. Der er for meget andet, som
kærlighedsforhold, får Rovsing Olsen skabt en
for længst er bedre analyseret i andre værker.
ekstra aldrig udfoldet historie, som bevæger sig
JG havde stået sig ved en kraftig opstramning og
under fortællingens overflade og dermed er med
udlugning og dermed et mindre værk, som ude-
til at skabe en ekstra afdæmpet tragik i den i for-
lukkende havde holdt sig til det spændende emne
vejen tragiske historie. Der er tale om digt, men
og den røde linje i bedraget. Måske en artikel i et
en digtning, som ikke er helt usandsynlig. Direkte
historisk tidsskrift om søfarts historie og den dan-
kildebaggrund for historien er der dog ikke.
ske flåde? Det er så ærgerligt, at et spændende
emne fuser ud.
Rovsing Olsens hovedpointe med romanen er at
sandsynliggøre, at den fremherskende forestilling
Christian Bo Bojesen
60
om et uægteskabeligt kærlighedsforhold mellem
terer i deres egen ret. Endelig er sproget præget
kert. I den historiefaglige del fremfører Rovsing
af en metaforik, som i hvert tilfælde i min optik
Olsen flere indicier, der kan bekræfte hans hypo-
fremstår lettere floskuløs:
tese. Indicierne er absolut væsentlige. Rovsing
”… handelsfartøjer med bugnende sejl brusede
Olsen fremfører Caroline Mathildes betroelser til
hen over den gråblå vandoverflade …”
præsten på dødslejet, hvor hun får hvisket, at hun
”Caroline Mathilde så en sidste gang ud over
aldrig har været sin gemal utro samt det forhold,
Sundets solglitrende flade. Majsolen slikkede op
at det under processen mod Struensee ikke lykkes
og ned ad ”Southampon”s skrog.”
inkvisitionsdomstolen at fremskaffe vidner, der
”Det var skyfrit, og månen rakte en smal stribe af
helt konkret havde taget dem på fersk gerning.
sølv hen imod hende.”
dronning Caroline Mathilde og Struensee er for-
Dette er selvfølgelig vægtige argumenter, men
problemet er, at både Struensee og Caroline
Den sidste halvdel af romanen omhandler Caro-
Mathilde under processen indrømmede forholdet.
line Mathildes tid i Celle, og særlig denne del
Rovsing Olsen må derfor konstruere en række
er præget af en intens spænding. På baggrund
hjælpehypoteser, der kan gøre disse udsagn fra
af nogle centrale memoirer værker konstruerer
parterne ugyldige. Hans hjælpehypoteser er rime-
Rovsing Olsen en veritabel forfølgelseshistorie.
ligt troværdige, men det er tilhængerne af utro-
Lakunerne udfyldes med digt, og denne del af
skabsteoriens bevisførelse jo strengt taget også,
romanen er skrevet på en måde, så man tydeligt
så hvad gør man? Problemet vil givetvis aldrig
kan se scenerne for sig, og det kan være svært at
blive løst, men det åbner for en spændende kilde-
standse læsning for at gå ud og få snittet grønt-
kritisk øvelse. Herom senere. Under alle omstæn-
sagerne til aftensmaden.
digheder skal Rovsing Olsen krediteres for at have
brugt så megen energi på at konstruere denne
Når man skal anmelde denne bog som et histo-
alternative udgave Struensee-tidens historie.
rieværk, så er man nødt til at fremhæve manglen
på direkte og præcis dokumentation. Der er ingen
Lad det være sagt uden omsvøb: ”Jeg dør uskyl-
fodnoter, og selv om der undervejs er citater fra
dig” er ikke stor litteratur.
relevante kilder, så er det svært helt konkret at
se, hvilke elementer i romanen, der er fiktion
Persongalleriet er karikeret i en grad, som nok
og hvilke, der er digt. Rovsing Olsen skriver i det
forøger den umiddelbare spænding, men som
sidste kapitel noget om det, men som historiker
samtidig gør historien mindre troværdig. Caroline
savner man præcis dokumentation.
Mathilde er omgivet af fjender, der alle fremstår
sen at skabe en fortælling om Caroline Mathildes
som skumle, usympatiske og intrigante men-
liv, som i høj grad er tro over for centrale histo-
nesker, mens Caroline Mathilde selv og kredsen
riske kendsgerninger, og man får en udmærket
omkring hende konsekvent er beskrevet i positive
fornemmelse for de indenrigspolitiske og uden-
vendinger. Det gør, at man ikke kan lade være
rigspolitiske spændinger dengang, som det var
med at holde med Caroline Mathilde, som jo også
Caroline Mathildes skæbne at bliver kastebold for.
er historiens protagonist. Dialogerne fremstår
Rent didaktisk er de indenrigspolitiske spændin-
meget bastante og ikke særlig mundrette, vel
ger fint forklaret. Man får en klar fornemmelse for
sagtens fordi Rovsing Olsen falder for fristelsen til
magtens logik under enevælden. Men som histo-
at lade personerne fremføre Rovsing Olsens egne
riker ville jeg gerne, i hvert tilfælde hvis bogen
teser. Dermed hæmmes personernes mulighed
skulle anvendes i gymnasiet, have haft lidt mere
for at tale på egne vegne og fremstå som karak-
at vide om de dybere grunde til de storpolitiske
61
Forsyn, moral og egoisme
konflikter.
I en gymnasiesammenhæng vil jeg mene, at
bogen ville kunne bruges i et tværfagligt forløb
CLAUS BRATT ØSTERGA-
mellem dansk og historie. Mange elever vil nok
ARD: ”Adam Smith. Moralfi-
finde bogen spændende, og det er jo en fordel.
losof og økonom”. Informa-
De to teorier om Carolines eventuelle utroskab,
tions Forlag 2015. 336 sider,
som jo havde politisk betydning, giver rig mulig-
300 kr.
hed for at anvende centrale kildekritiske begreber
i en diskussion. Eleverne kan spille en domstol
Rigtig mange har hørt om,
med anklager og forsvar og på den måde doku-
kender eller har endog læst (dele af) Adam Smiths
mentere deres kildekritiske evner.
hovedværk ”Nationernes velstand”. Langt færre
kender noget til at samme Adam Smith også har
Rovsing Olsen slutter sin bog af med følgende
skrevet et værk om moral, nemlig ”Teorien om de
Voltaire-citat: ”Der findes ingen historie, kun
moralske følelser” fra 1759. Adam Smith var jo
mere eller mindre troværdige fortællinger.”
også professor i moralfilosofi, men hans moralfilosofiske værk er – med rette – langt fra så kendt
Det er ikke en slutning de fleste historikere er
som det banebrydende økonomiske værk.
særlig glad for. Det er netop vores funktion som
historikere at gøre eleverne klart, at noget er altså
Imidlertid ser der ud til at være en konflikt mel-
mere sandt end andet, og alt er ikke lige rigtigt.
lem moralen i de to værker. I ”Teorien om de
Det er da vist også Rovsing Olsens egen opfat-
moralske følelser” giver Adam Smith udtryk for
telse, for ellers ville han nok ikke have lagt så
en moral i fin overensstemmelse med den kristne,
megen energi i sin forskning og i den grad have
for ikke at sige med den herskende moralopfat-
deltaget i den offentlig debat på vegne af den
telse i den britiske overklasse i 1700 tallet. Men
teori, han forsvarer.
i ”Nationernes velstand” siger han, at enhver
bør varetage sine egne interesser og at der ikke
Sten Jacobsen
kommer noget godt ud af at tilstræbe det fælles
bedste. Forfatteren mener at denne konflikt kun
er tilsyneladende, og han redegør overbevisende
for det synspunkt. Læseren må dog vente længe
med at få hans argumentation stillet kort og klart
op, den kommer faktisk først på de tre sidste sider
i bogen. (Nye læsere kan begynde der).
Sagen er at Adam Smith er deist. Han mener at
Gud nok har skabt verden, men som en slags
urmager, med en række indbyggede mekanismer,
så at Hans formål opfyldes via disse mekanismer.
En af mekanismerne er markedsmekanismen, der
er skabt så viseligt at den enkelte overfor markedet roligt kan tilstræbe sit eget bedste, så skal
Guds ”usynlige hånd” nok sørge for at forvandle
summen af de mange egoismer til det fælles
62
godt gøre det lidt mere eksplicit hvorfor den og
egoisme: At forsøge at begrænse markedsme-
den filosof inddrages og hvad han skal bruges til i
kanismen via konkurrencebegrænsende tiltag er
denne sammenhæng.
dybt umoralsk.
Kort sagt, der forlanges temmelig meget af læseSå vidt, så godt. ”Das Adam Smith-Problem”,
ren.
som forfatteren kalder det, er kun en del af det,
bedste. Der er dog grænser for den økonomiske
Axel Moos
der er bogens formål og indhold. Bogen skal, jf.
forlagsomtalen, ”sammenfatte de væsentligste
indsigter og diskussioner i de to meget forskellige
værker”. Den skal være ”en introduktion til Adam
“Patria Nostra” – Dansk-
Smiths tænkning, den filosofiske og idéhistoriske
hed i middelalderen?
samtid og ikke mindst til det bidrag, Smith har
leveret til økonomi- og samfundsvidenskaben helt
ADAM WAGNER: ”Dansk-
op til moderne tid”.
hed i middelalderen. Nationalbevidsthed hos Saxo og
Bogen fremtræder som 336 sider massiv tekst.
i andre danske krøniker”.
Der er ikke leflet for læseren med ting som bil-
Munch & Lorenzen 2015.
leder, tegninger, opstillinger, diagrammer eller
322 sider, 300 kr.
den slags. Der er en navneliste over relevante
filosoffer, og der er henvisninger og forklarende
... there is love of home, of the place we grew
noter, men ikke nogen litteraturliste (her må man
up in or the places, perhaps many, which have
ty til henvisningerne). Der er dog en ret udførlig
been our homes; and of all places fairly near these
indholdsfortegnelse, og afsnittende er korte. Men
and fairly like them; love of old acquaintances, of
alt i alt er det en tung sag at gå i krig med.
familiar sights, sounds and smells.
— C.S. Lewis
I hvert fald den uerfarne læser vil desuden savne
at blive ført lidt mere ved hånden end forfatteren
Adam Wagners bog er en interessant udgivelse,
er indstillet på at gøre – altså noget i retning
forfatteren forsøger at tage brydetag med Saxo
af: ”Nu vil jeg gøre det og det, og det gør jeg
Grammaticus og går nærmere ind i hans brug af
fordi…”, og samme læser vil også savne at poin-
visse begreber, der samtidig kan kaste lys over
ter og konklusioner bliver slået fast på en kort og
spørgsmålet om national bevidsthed hos denne
koncis måde. Det sker, som f.eks. i bogens sidste
vor middelalders store historiker og nogle af hans
tre sider, men det er sjældent. Forfatteren vil nok
samtidige. Bogen er ganske vist tillige et bidrag til
synes at det vil være at fornærme læseren at gøre
debatten om, hvorvidt der fandtes sådan noget
mere ud af den slags, men det kommer jo an på
som nationalbevidsthed i middelalderen. I det
hvor mange man gerne vil have der læser bogen.
følgende vil hovedvægten imidlertid blive lagt på
bogen som indgang til forståelsen af (en del af)
Perspektiveringen i forhold til andre filosoffer er
middelalderens tankeverden.
omfattende: Aristoteles, Thomas Aquinas, Locke,
Hume, Hegel, Kant, Newton, Machiavelli, Hobbes,
Som noget ekstraordinært vil jeg i denne anmel-
Marx for blot at nævne nogle af dem. Det er for
delse ud over selve udgivelsen gøre brug af histo-
så vidt udmærket, men igen kunne forfatteren
rikeren dr. Jon A.P. Gissels anmeldelse, “Hvor
63
af, hvad der er kommet frem i det foregående.
gammel er danskheden” i Replique, 5. årgang
Bogen har således en let overskuelig struktur, hvil-
2015, s. 101ff., der er at finde online på årsskrif-
ket er befordrende for tilegnelsen af det meget
tet Critique’s hjemmeside: http://critique.ksaa.dk.
store stof, hvilket i nogen grad kan opveje de
*
manglende registre.
Danskhed i middelalderen er en smuk bog, der
danner en helhed mellem indhold og udseende
Wagners kildemæssige grundlag er først og frem-
i et fint, handleligt format. Papiret måtte dog
mest Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum – Dan-
godt have været mindre hvidt, da den hvide farve
markshistorien, som den er kommet til at hedde i
navnlig ved sollys er noget kras. Opsætningen er
den nyeste oversættelse ved Peter Zeeberg. Wag-
tiltalende med en særlig skrifttype for unicalerne
ner benytter sig i øvrigt af oversættelsen (lejlig-
i begyndelsen af hvert afsnit hhv. kapitel. Til den
hedsvis af andre), men han bevæger sig samtidig i
almindelige brødtekst er benyttet Garamond,
originalens latin, og under tiden har han forslag til
der passer godt til emnet, men desværre er lidt
alternative oversættelser. – Som en art kontrolstof
for fremtrædende i kursiven, hvilket man lægger
til den store Saxo-undersøgelse undersøger Wag-
særligt mærke til, da forfatteren efter nærvæ-
ner endvidere Ælnoths krønike, Roskildekrøniken
rende anmelders smag gør lidt for dygtigt brug
og Sven Aggesøns Danmarkshistorie.
af kursiv til fremhævelse. Brug af kapitælskrift
ved navne i litteraturhenvisninger i noterne kan
Teori og forskning
forekomme en smule overdrevent. Men i øvrigt
Danskhed i middelalderen kan læses på to måder.
er bogen skrevet i et godt, myndigt sprog, der
Den ene måde går først igennem de indledende
er let at læse uden at være udvandet. Desværre
kapitler om den tidligere forskning i national-
mangler bogen, som så mange nyere udgivelser,
bevidsthed og ser bogen hovedsageligt som et
et register.
indlæg i den debat. En anden måde er at nærme
sig gennem bogens undersøgelse, nemlig af en
Foruden forordet består bogen af tretten kapitler
middelalderlig tekst og forståelsen af den. Det er
(I–XIII). Disse kapitler fordeler sig efter indholdet i
denne sidste tilgang, der vil blive benyttet i det
følgende grupper:
følgende.
Indførende kapitler
Indledning, indføring i den teoretiske litteratur,
Naturligvis går Wagner ikke uforberedt til opga-
tidligere dansk forskning
ven. De indledende kapitler giver et teoretisk
Saxo og Gesta Danorum
grundlag for hans undersøgelse. Efter at have
Analyse af Gesta Danorum: drøftelse af fællesska-
gennemgået især historikerne Benedict Anderson
ber i teksten og dernæst af forskellige begreber
og Eric Hobsbawm’s idéer, der begge mener,
Endelig på Saxos syn på landsdele i forhold til det
at nationen og nationalfølelse er en forholdsvis
fælles danske og endelig på det danske fælles-
moderne ting, samt påvist, at deres synspunkter
skab.
ikke står efter en prøvelse mod de middelal-
Anden middelalderlitteratur Ælnoth, Roskildekrø-
derlige kilder, går Wagner over til at fremdrage
niken og Sven Aggesøn
nogle nyere forskere, Susan Reynolds og Anthony
Konkluderende afsnit
Smith, der begge har forsøgt at nuancere billedet af nationalbevidsthed i fortiden. En ting, der
64
Hvert kapitel er bygget op af flere mindre under-
fremhæves, er, at fællesskaber kan være hand-
afsnit og afrundes altid med en mindre opsamling
lende enheder. Dette sidste er vigtigt, for det er
verdenssyn: Saxo ser en verden af nationer, der
går til først og fremmest Saxos Gesta Danorum
er fælles om et land, et sprog og en historie, og
og forsøger at vise, at der i de undersøgte kilder
det kommer frem, at fædrelandet, der regeres
findes en forestilling om et fællesskab omkring et
af en konge, dog ikke er det samme som alle
sprog, traditioner, historie og afstamning.
de landområder, denne konge har underlagt sig.
Samtidig er der indadtil skel mellem landsdelene
Anmelderen Jon Gissel kommer nærmere ind
(Skåne, Jylland osv.).
grundlaget for Wagners undersøgelse, idet han
på disse dele i sin ovennævnte anmeldelse, og
han trækker endvidere forbindelseslinjer op til
Men naturligvis går undersøgelsen dybere, og
1800tallet og Johannes Steenstrup hen imod
Wagner går videre med fællesskaberne hos Saxo,
1900, der kan være af interesse, navnlig da Wag-
dvs. nationerne, der hos ham er handlende enhe-
ner ikke selv nævner f.eks. Steenstrup (jf. s. 103
der eller aktører. I de følgende kapitler (VII, VIII)
hos Gissel).
undersøges forskellige begreber, der udtrykker
fællesskab, først “vi,” (lat. nos) der er af særlig
Saxos Gesta Danorum
vigtighed. Wagner parafraserer den polske histo-
Undersøgelsen af Gesta Danorum er bogens
riker, Benedykt Zientara, der gør opmærksom på
hovedstykke og optager godt 200 af bogens i alt
et “uudnyttet felt for dem, der undersøger netop
312 sider.
nationalbevidsthed i middelalderen”:
Indledende får vi i afsnittet “Saxo og hans værk”
Hidtil (…) har man mest fremdraget ytringer
de grundlæggende oplysninger om forfatteren,
præget af had til andre nationer eller af national
værkets overlevering samt et overblik over Saxo-
selvhævdelse, men vigtigere og mere frugtbart
forskningen (med særligt fokus på bogens emne,
rent forskningsmæssigt vil det være at undersøge
forstås). Wagner konkluderer, at der mangler en
indholdet af pronomenet “vi” i de middelalderlige
grundig gennemgang af Gesta Danorum med
kilder. (s. 93)
henblik på nationalbevidsthed. En sådan er vigtig,
fordi
Dernæst gås over til andre ord, der betegner fæl-
1. … man derved vil kunne få af- eller bekræftet,
lesskabet: gens, natio; en særlig plads gives til
“om der er et sammenhængende nationalt syn
patria ‘fædreland’, der stilles op over for regnum
eller ej.”
(‘rige’). Er dette udskiftelige begreber eller siger
2. … en dybere forståelse af Gesta Danorum på
de noget bestemt? Wagner taler for, at der er
dette centrale punkt vil ruste os langt bedre til at
en forskel med et naturligt afsæt i fortalen (men
forstå senere historieværker, der i høj grad bygger
uddybet i de pågældende kapitler): der er forskel
på Gesta Danorum eller forkortelser heraf.
på ‘fædrelandet’ og ‘riget’ som helhed, selv om
3. … Saxo “med ret stor sandsynlighed” udtryk-
de to størrelser kan falde sammen. Patria falder
ker ikke kun sin egen, men giver udtryk for en i
heller ikke sammen med hverken kongen som
hans samtid fremherskende holdning. (s. 58)
person eller kongeriget.
Dernæst går Wagner over til “Saxos fortale,”
Ved at gennemgå disse nøglebegreber graver
der anslår grundtonen for resten af Danmarks-
Wagner sig langsomt frem til den meningssam-
historien og derfor må anses for helt central i
menhæng, der gemmer sig i Saxos forestillings-
forbindelse med at forstå Saxos værk som sådan.
verden. Men det er måske værd her at spørge
Her fremsætter Saxo som i en lille kraftterning sit
med Jon Gissel (s. 103f.), “hvordan [Saxo] tæn65
ker i begreber?” F.eks. ang. patria og regnum:
interessant lys over den danske historieskrivning.
“Tænker han modsætningsvis, (...) [eller] har Saxo
tænkt, at de supplerer hinanden?” Det får vi ikke
Afrunding
svar på, men Gissels spørgsmål peger på dog
Hovedvægten i det foregående har været på den
på et punkt, der må være vigtigt for fremtidig
omtalte bog som bidrag til forståelse af fortiden,
forskning.
in casu Saxos Gesta Danorum og andre middelalderværker, vi præsenteres for. I det lys er Dansk-
Wagner kigger nærmere på Saxos omtale af de
hed i middelalderen afgjort overbevisende, ikke
forskellige landsdeles indbyggere og deres lands-
mindst fordi Wagner hele tiden går i dialog med
delsidentitet, og der synes ifølge Wagner ikke at
forskningen på området; Wagner synes utvivlsomt
bestå nogen modsætning i samtidig at være f.eks.
at have fundet en sammenhæng i dansk mid-
jyde og daner. Snarere synes de begge at have
delalder, der både er vigtig for vores forståelse af
deres berettigelse, hvilket Saxo ikke lægger skjul
de behandlede værker og for vores forståelse af
på. Det, der særligt binder sammen for Saxo er
middelalderen i det hele taget. Naturligvis er dette
sproget, materiel kultur (klædning osv.) og men-
kun toppen af isbjerget, selvom det materiale,
tal kultur (skikke m.v.); således synes danerne at
Wagner gennemgår, er enormt. Tilbage står for
være tættere knyttet til svenskere og nordmænd
en synkron betragtning f.eks. norske og islandske
fremfor saxerne (ved Danica lingua). Dette kom-
middelalderværker, der griber ind i den selv-
mer også til udtryk i forhold til friserne, hvis land
samme historie, som Saxo, Ælnoth, Sven Aggesøn
ved Vesterhavet dog indgår i kongeriget: de er
og Roskildekrønikøren behandler. Diakront kan
dog ikke danere.
materialet udvides ad infinitum, og det er oplagt,
at Danskhed i middelalderen må være med til
Saxos samtid
at ændre vores blik på mange egne af fortiden,
Endelig har Adam Wagner kigget på Sven Agge-
selvom kilderne må gennemgås med en tætte-
søns Danmarkskrønike, Roskildekrøniken og
kam. For det er ikke givet, at fordi bestemte idéer
Ælnoths krønike for at se, om en lignende opfat-
både kan påvises hos Saxo (og i hans samtidige)
telse som den, vi møder hos Saxo, også dukker
og meget nærmere op mod vor egen tid, så må
op her, eller om der er tale om noget særligt ved
det også have været sådan i den mellemliggende
Saxo. Resultatet af denne undersøgelse er, at vi
tid. Man skal måske – også kildernes antal taget
gennemgående møder samme brug af de begre-
i betragtning – snarere forvente et langt mere
ber, der blev analyseret frem i gennemgange af
nuanceret billede fra de følgende århundreder?
Gesta Danorum, selvom Wagner indrømmer, at
Som en følgesvend til forståelse af en bestemt
ingen af de nævnte skrifter benytter f.eks. patria
side af det middelalderlige liv er bogen af afgjort
lige så ofte som Saxo – men de benytter det tilsy-
vigtighed og nytte. Samtidig kan den også være
neladende i samme betydning (dog er det muligt,
et bidrag til den samtidshistoriske undervisning
at Roskildekrøniken benytter det i betydningen
med en nuancering af identitetsbegrebet eller
‘Sjælland’). Der synes således at være tale om en
begrebet om national bevidsthed med et indblik
udbredt holdning i det 12. århundrede.
i, hvordan Saxo og hans samtidige tænker disse
ting, hvilket kunne kaste lys over vor egen tid.
Det er værd her at bemærke, som det fremgår af
Forhåbentlig vil bogen ægge til ny forskning, mod
den ovennævnte anmeldelse, at Adam af Bremen
og med dens teser.
og hans værk ikke omtales hhv. behandles (Gissel,
s. 103). Adam af Bremen kunne evt. have kastet et
66
Johnny Lindholm
af Winkel Horns oversættelse, holdt i et mere
Boisen
nutidigt sprog. Det er denne udgivelse, som nu
genudgives. Der er ingen tvivl om, at værket her-
MOGENS BOISEN: ”Saxo”.
med var blevet tilgængelig for en langt bredere
Lindhardt og Ringhof 2015.
kreds. Mogens Boisen har et meget fint dansk og
720 sider, 300 kr.
var bestemt ikke poppet. Man kommer ikke uden
om, at han var et godt valg til denne opgave.
Saxos Danmarks Krønike er
Men det var i 1985. Det danske sprog har udviklet
DNA ét i dansk historie skriv-
sig på 40 år, men vigtigere er det, at Saxo forsk-
ning. Færdig skrevet omkring år 1200 på et
ningen i denne periode har vundet nyt og vigtigt
levende latin, med indførelsen af den historiske
terræn. Det Danske Sprog og Litteraturselskab har
kildekritik o. 1900 (Erslev m.fl.) blev Saxos kon-
fået udarbejdet en ny tekstkritisk udgave af den
gerækker forvandlet fra historie til myter. Saxo
fremragende forsker Karsten Friis-Jensen (Saxo
blev til et levn fra omkring 1200, men har stadig i
instituttet Københavns Universitet). I perioden
2015 andel i, hvordan vi opfatter Danmarks Histo-
1995 til 2000 nyoversatte seniorredaktør (DSL)
rien. Derfor er en oversættelse af denne mursten
Peter Zeeberg denne udgave af Saxo. Denne over-
absolut relevant.
sættelse blev også udgivet separat (genudgives
Det kan derfor ikke forbavse, at man i slutningen
oktober 15), udgaven er forsynet med et nyttigt
af 1800 tallet, hvor det lærde Danmark var angre-
register og bogen er forsynet med det internatio-
bet af en trang til at søge tilbage til middelalde-
nale talsystem (bog, kapitel, afsnit).
ren, kastede sig over oversættelsen af Saxo. Selve-
Det kunne være interessant at sammenholde Win-
ste Grundtvig skabte en meget fri gendigtning af
kel Horn, Mogens Boisen og Peter Zeeberg.
Saxo. Modstykket til Grundtvigs oversættelse kom
6. bog, 6 kapitel 7 afsnit Starkodder (Starkad)
i to fagfolks kompetente oversættelse, Frededrik
håner husstandens fader som han har såret.
Saxo genfortalt af Mogens
Winkel Horn og Jørgen Olrik. Winkel Horn skabte
en fin oversættelse af Saxo, der udkom i 1898
kort før hans død.
Winkel Horn
Jørgen Olrik kastede sig også over opgaven og
Hvorfor sørger
udgav 1908-12 sin Saxo oversættelse. Olriks over-
I så saare?
sættelse var vanskeligere tilgængelig end Winkel
Hvi saa tyst
Horns – han brugte gamle begreber og ord som
Kærer I for
var vanskelige at forstå. Derfor blev Winkel Horns
kjælen Husbond
udgave den udbredte – bl.a. den der bruges i
som for Brynde
Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder.
Bagen mistede?
Men det danske sprog udviklede sig og det var
derfor ganske naturligt, at man i slutningen af det
Boisen
tyvene århundrede følte savnet af en ny oversæt-
Hvor sørger
telse af Saxo.
I så meget?
Den kendte og respekterede oversætter Mogens
hvi så tyst
Boisen blev bedt om at foretage en sådan over-
Ynker I mon
sættelse. Den lå færdig i 1985. Men det var ikke
kælen husbond
en oversættelse fra den latinske tekst, det var
som for brynde
en oversættelse eller rettere en genfortælling
bagen mistede
67
Zeberg
mingsen (1513–1600), der – selvom han “før
Hvorfor er huset så tyst? Hvad grund har I at
Søren Kierkegaard [var] den internationalt mest
græde?
kendte og indflydelsesrige danske teolog” (s.
Og hvor har vi ham nu den tøsedreng, kvindebe-
9) – de seneste par århundreder har levet en
tvinger,
noget tilbagetrukken tilværelse. Således kendes
som jeg nylig har straffet med stål for hans skam-
Hemmingsens navn, og forskellige aspekter af
løs elskov?
hans forfatterskab har da også været genstand
for behandling i f.eks. doktordisputatser; men
Ja, forskningen er kommet videre fra 1985, det
Schwarz Lausten kan pege på flere områder, der
danske sprog har udviklet sig. Skal man investere
trænger til en nærmere udforskning, så som ekse-
i en oversættelse af Saxo – ja så kan jeg ikke anbe-
geten Hemmingsen, hans holdning til fortidens og
fale Mogens Boisens forældede oversættelse.
samtidens teologer o.a. Men det mest graverende
hul i udforskningen af Hemmingsen er manglen
Torben Svendrup ph.d.
på en ordentlig udgave af hans samlede skrifter,
der helt mangler (og i den forbindelse fremhæver
Schwarz Lausten den ærgerlige kendsgerning, at
Universalis
Daniæ
præceptor: Niels Hemmingsen,
en
en samling med Hemmingsens brevveksling er
gået tabt).
dansk
Melanchthon
Niels Hemmingsen
Men først et kort rids af Hemmingsens liv. Niels
MARTIN SCHWARTZ
Hemmingsen blev født i Errindlev på Lolland i
LAUSTEN: “Niels Hem-
1513 og kom som pode i Nysted skole. Det blev
mingsen. Storhed og
klart, at han havde et så godt hoved, at han blev
fald”. Forlaget Anis
holdt til bogen. På sin vej til indskrivning ved Wit-
2013. 382 sider, 349 kr.
tenberg universitet gik han på skole i Nakskov,
Nykøbing, Næstved og Slagelse. Det var dengang
68
Prof. emer. Martin Schwarz Lausten har en læn-
ikke ualmindeligt at skifte skole på vejen op igen-
gere række af bøger om reformationstidens Dan-
nem skolesystemet (s. 13), og hans skolegang
mark bag sig; biografierne fylder godt. Eksempel-
klargjorde ham til domkapitlets skole i Roskilde,
vis kan nævnes hans bøger om brødrene Palladi-
og efter et ophold ved Lund domskole, hvor han
us: Biskop Niels Palladius. Et bidrag til den danske
bl.a. lærte græsk, var han klar til at begive sig
kirkes historie 1550–60 (1968) og Peder Palladius.
til universitetet i Wittenberg, hvor han blev ind-
Sjællands første lutherske biskop (2006). Nyligt
skrevet i 1537. Vejen til Wittenberg var farefuld,
er to af hans andre biografier blevet anmeldt i
og det overgik Hemmingsen at blive overfaldet
disse spalter, nemlig om Philipp Melanchthon og
og berøvet undervejs, så at han ankom næsten
Johann Bugenhagen, og man kan kun håbe, at
nøgen til byen; men behjertede landsmænd hjalp
Schwarz Lausten fortsætter det gode arbejde med
ham med det nødvendigste (s. 15). I Witten-
biografier over flere af dette tidsrums personer,
berg knyttede Hemmingsen sig særlig til Philipp
der, skønt de ofte kendes af navn, sjældent står
Melanchthon (1497–1560), og dette fortrolige
med større klarhed for os i dag.
forhold mellem de to holdt sig, medens de begge
Dette sidste aspekt er særligt fremtrædende
levede. Niels Hemmingsen blev magister i filosofi
ved denne nye biografi om teologen Niels Hem-
fra Wittenberg, men der er nogen usikkerhed om,
Men herfra blev han også afsat og vendte tilbage
regnskab for året 1542–43 står han imidlertid på
til København.
professorernes lønningsliste, og dette må således
Den 29. juli 1579 besluttede Frederik den Anden,
betragtes som et terminus ante qvem.
at “Niels Hemmingsen af højvigtige årsager og
De følgende år avancerede han, og i 1553 erhver-
overvejelser for en tid skulle afsættes, så han
vede han sig doktorgraden i teologi, den højeste
ikke mere måtte forelæse ved universitetet” (s.
grad, man kunne tage ved universitetet, hvilket
305) under pres fra den sachsiske kurfyrste pga.
dengang var en sjældenhed. Nu kunne han tage
mistanke om udbredelse vranglære, hvad angår
fat på det arbejde, der skulle udmønte sig i de
nadveren. Denne suspension var reelt en afske-
omkring hundrede bøger og afhandlinger, der
digelse, og Hemmingsen måtte flytte ind på en
skulle blive grundstammen i hans livsværk. Mange
gård, han ejede i Roskilde, hvor han skulle komme
af dem kom i adskillige oplag på latin – og således
til at tilbringe resten af sine dage. Hans navn og
kunne de spredes over hele den protestantiske
indflydelse formindskedes dog ikke nævnevær-
verden – men de blev tillige oversat til mange
digt herved.
hvornår det skete. I Københavns Universitets
af folkesprogene, herunder bl.a. dansk, engelsk,
og islandsk. Forfatterskabet – der skabte ham
Bogens opbygning
et internationalt navn – breder sig over mange
Bogens opbygning er ikke helt som Schwarz
forskellige emner og genrer: dogmatik, etik og
Laustens andre bøger (f.eks. om Philipp Melanch-
lignende i snæver forstand teologiske emner, men
thon og Johann Bugenhagen, anmeldt tidligere i
også ægteskabssager, hekse og skolevæsen er at
Noter), hvor kapitlerne er ordnet i forskellige over-
finde blandt emnerne (naturligvis var der heri for
ordnede grupper. Foruden forordet og en kort
Niels Hemmingsen ikke nogen skelnen mellem
indledning samt en tysk sammenfatning, kilde og
teologisk hhv. ikke-teologisk litteratur, men det
litteraturlister og navneregister, består bogen af
hele blev set gennem teologiens prisme). Flere af
16 kapitler om forskellige aspekter ved Niels Hem-
kongens officielle skrivelser om teologiske forhold
mingsen, hans liv og hans virke.
var Hemmingsen formentlig forfatter af, hvilket
Kapitel 2–4 kredser om Hemmingsen som person,
behandles nærmere i bogen (f.eks. s. 115ff.).
hans liv indtil han kommer til København og bliver
De nære relationer bragte Niels Hemmingsen
professor. Et særligt kapitel behandler familielivet,
mange sorger. Hans første hustru var ham utro
bl.a. hans ustyrlige søn.
og “lavede forargelige optrin” (s. 55), og han
Kapitel 5–11 omhandler på forskellig vis teologi-
måtte lade sig skille. Han giftede sig igen 1552;
sker emner. Kapitel 5 (‘Teologi’) giver en meget
hustruen, Marine Madsdatter, døde 1580, hvor-
nyttig oversigt over Hemmingsens stilling i centra-
efter Niels Hemmingsen giftede sig for tredje og
le teologiske spørgsmål. Her er det af særlig vig-
sidste gang med Birgitte Lavritsdatter. Han havde
tighed, at Schwarz Lausten hele tiden inddrager
to børn, begge med den første hustru, Hans og
Luthers og Melanchthons stilling, således at vi får
Dorothea. Datteren blev gift med en professor
en bedre fornemmelse for, hvordan Hemmingsen
ved universitetet og døde 1577 under en epidemi.
skal placeres i tidens teologiske diskussion, eller
Sønnen var velbegavet – på mere end en måde,
måske rettere hvordan han udvikler sig i historien.
idet han foruden et godt hoved havde “svært ved
De følgende kapitler omhandler sådan noget som
at styre sit temperament, seksualliv, pengesager
verdslig øvrighed, praktisk teologi, teologiske
og forhold til overordnede” (s. 58). Han blev
modstandere og kætteri samt Hemmingsens lig-
udnævnt til professor men formedelst sin livsfø-
prædikener. Denne del rundes af med et kapitel
relse afsat, og fik derpå et præstekald på Gotland.
om Hemmingsens salmedigtning. Nogen stor sal69
medigter var Niels Hemmingsen ikke, og vi kender
dansk teolog, der levede i en tid, der har vist sig
da også kun to salmer af ham, Hvo som Kristi
så vigtig for udformningen af den protestantiske
kors vil pryde (6 vers) og Adams store ulydighed
tro og f.eks. skolevæsenet i Danmark. Og bogen
(13 vers) – ingen af disse har fundet optagelse i
vil givet vise sig nyttig for mange slags læsere, der
vor nuværende salmebog, men den sidste bringes
på en eller anden måde arbejder eller på anden
i en sen og meget ændret form fra 1889 sidst
vis har at gøre med 1500tallet eller den næst
i kapitlet, begyndende Hvo kan betale syndens
følgende tid. Ikke alene var Niels Hemmingsen så
sold (5 vers).
central en figur på den teologiske skueplads – i
Derpå følger to kapitler om Niels Hemmingsens
Danmark og i udlandet –, men man får gennem
tanker om samfundet, nemlig om børneopdra-
Hemmingsen og i bogens fremstilling i øvrigt et
gelse, skolevæsen og det sociale område.
indblik i f.eks. skolens udvikling i disse formative
Kapitel 14 gennemgår Hemmingsen udenlandske
år. Endelig giver bogen et livsbillede fra 1500tal-
forbindelser, og derpå genoptages atter den kro-
let, der på en anden måde end en distanceret
nologiske fremstilling af hans liv, idet hans fjer-
historisk fremstilling kan flytte os til den anden
nelse fra universitetet og hans sidste tid i Roskilde
tid, så vi kan se den på dens egne præmisser.
omtales nærmere. Kapitel 17 er en afslutning,
En afgjort styrke ved fremstillingen er de tal-
hvor bogens stof sammenfattes på godt fem
rige digressioner, der belyser tiden på forskellige
sider.
måder, f.eks. om bryllup, studier i udlandet, skole-
Det må bestemt nævnes, at der i ‘Kilder og littera-
systemet osv. Det ruster læseren til bedre at forstå
tur’ er optaget meget nyttige oversigter over Niels
enkelthederne i Hemmingsens liv, men også tiden
Hemmingsens trykte skrifter og de trykte dedika-
i det hele taget.
tioner (med angivelse af modtager, bogens titel
Den grundige gennemgang giver et godt overblik
og dedikationens datering) samt en ikke mindre
over Niels Hemmingsens forfatterskab, hvoraf så
vigtig oversigt over de dele af Niels Hemmingsens
meget er mere eller mindre utilgængeligt for de
brevveksling, der endnu er bevaret (på forskellige
fleste uden for fagfolkenes kreds i dag. Bogen kan
steder), selvom forfatteren understreger, at ‘[l]
være med til at ledes os hen til de rette skrifter
isten er aldeles foreløbig’ (s. 361).
i en given sammenhæng, men den kan forhå-
Bogen igennem bringes der forskellige illustratio-
bentlig også være med til at anspore til fornyet
ner, mestendels faksimiler. De fleste er udmær-
beskæftigelse med hans værk og – hvem ved –
kede, men billedkvaliteten er nogle steder lidt
måske inspirere til en nyudgivelse af dem.
grynet. Ærgerligt er det, at faksimilen af Hemmingsens latinske tavle om den lutherske opfattel-
Niels Hemmingsen, storhed og fald kan på det
se af nadveren (s. 120) er formindsket så meget,
varmeste anbefales, og det ikke mindst fordi for-
som den er. At bringe den i original størrelse
fatteren skriver et enkelt sprog uden at trivialisere
kunne naturligvis ikke komme på tale (den måler
det og uden at give køb på det faglige niveau.
omtr. 45cm x 45cm), men det ville måske have
Bogen udmærker sig ved at henvende sig til læg
hjulpet noget at give den lidt mere plads, evt. et
såvel som lærd.
helt opslag).
Johnny Lindholm
Afslutning
Det må understreges her til sidst, hvor vigtigt og
nyttigt, det er, at Martin Schwarz Lausten har
skrevet denne bog om en så central og vægtig
70
måske kunne den have været sammenskrevet
og biskop i Ribe
med det sidste afsnit i indledningen om udgaven
og oversættelsen, se nedenfor. Prædikenen er,
KURT VILLADS JENSEN
får vi at vide, en opbyggelig og belærende tekst,
& TORBEN BRAMMING:
skrevet for nogle nonner (vi får senere at vide,
”Radulfs skrift om den ånde-
at Radulf oprettede et nonnekloster i Seem, s.
lige kalk eller hellige gral”.
25). Der er tale om en åndelig eller en allegorisk
Ribe: Taarnborg 2014. 128
tolkning af kalken. Ja, Radulf går videre og taler
sider, 150 kr.
om den åndelige forståelse af kalken, og hermed
Radulf: kapellan, kansler
mener han vel “i virkeligheden den bøn og mediDenne bog er meget mere end dens titel. Det er
tation, som løfter sjælen mod Gud.” (s. 12).
nemlig ud over en udgave af bemeldte Radulfs
skrift – på latin og dansk – en højest læsbar
Dernæst følger en Radulfs biografi. Det er ikke
fremstilling af 1100-tallets forhold i Danmark, en
meget vi ved om ham, omend vi ikke er helt
periode i Danmarkshistorien præget af borgerkrig
på bar bund; det er da i hvert fald muligt, på
og partidannelse.
baggrund af kilderne, at opstille hans løbebane:
De to forfattere er begge specialister, Villads
munk – kapellan hos kongen – kansler hos kon-
Jensen i middelalderens kristendom og korstog,
gen – biskop i Ribe. Denne tørre benrad kan i
hvilket han har udgivet flere bøger om, bl.a. en
nogen grad udfyldes, ikke mindst på baggrund
doktorafhandling, og Bramming, der er sogne-
af Saxo Grammaticus, om end han vist ikke har
præst og har speciale i kirkehistorie og har et
for høje tanker om Radulf; Saxo citeres for øvrigt
fyldigt forfatterskab bag sig, især kredsende om
flittigt i bogen, naturligvis efter Peter Zeebergs
Ribes historie og kristendommen.
forbilledlige nyoversættelse fra 2005.
Bogen kan inddeles i to hoveddele, en indledning,
Indledningens næste afsnit gennemgår især tidens
der tager læseren ved hånden og fører ham til-
historisk-politiske forhold, og her ligger vægten
bage til hine tider, og selve udgaven og oversæt-
særligt på den tilstand af borgerkrig, Danmark
telsen. Oversættelsen følges af nogle tegninger
befandt sig i, som efter slaget på Grathe Hede
til illustration af bogens tekst, samt afbildninger,
1157 endte med at Valdemar (den Store), kunne
f.eks. af Radulfs bispesegl, en 1100-tals kalk (det
bestige tronen. Det har stor effekt, at Saxo også
havde måske været passende at have haft denne
citeres i rigt mål her; derved får man spænding og
smukke kalk på bogens omslag?) og en side fra
stemning med i fremstillingen. Igen og igen, hvor
det eneste bevarede håndskrift, der indeholder
det er muligt (og dette gælder for så vidt hele
Radulfs tekst.
bogen), henvises til forholdene omkring Radulf og
Ribe, således at vi hele tiden orienterer os i forhold
Indledningen
til bogens emne.
Som det allerede er antydet, fylder dette indle-
Derpå følger et meget grundigt afsnit om cister-
dende afsnit meget i bogen eller omkr. 80 af de
cienserne, hvilken munkeorden biskop Radulf
128 sider.
tilhørte. Dels beskrives munkeordenens oprindelse
i Frankrig, dels den mere generelle historie. Der
Det første afsnit omhandler den udgivne tekst og
gøres også meget ud af at fremstille, hvorledes
dens opbygning og mening. Denne fine oversigt
denne munkeorden optrådte i samfundet, bøjet
måtte godt have stået i nærheden af teksten selv,
omkring begrebet ‘fællesskab’:
71
(a) Fællesskab i kærlighed
er tale om, og hvilken årrække, håndskriftet føl-
(b) Fællesskab for samfundet
gelig må dateres til. Dernæst beskrives indhold og
(c) Fællesskab med bisper og konger
udseende af det bind, håndskriftet befinder sig i,
(d) Arbejdsfællesskabet
og hvor det befinder sig – i Halle, Tyskland; men
(e) Det økonomiske fællesskab
det har engang været i Løgum klosters eje. Det
(f) Det kristne krigsfællesskab
bemærkes, at håndskriftet muligvis kan være fra
(g) Kulturfællesskabet
Radulfs tid eller kort efter hans død; formentlig er
der tale om en afskrift (hvilket der i øvrigt ikke er
Hvert enkelt af disse punkter uddybes i egne
noget odiøst i; så godt som hele vor middelalder-
underkapitler.
litteratur findes “kun” i afskrifter). Håndskriftet er
Endelig beskrives cisterciensernes nadver nær-
fulgt nøje, idet dog interpunktionen er normalise-
mere i et afsnit, hvilket direkte lader sig forbinde
ret for at lette læsningen. Få steder er der rettet i
til Radulf og hans prædiken, som præsenteres i
teksten, hvilket er markeret med < >.
bogen, der jo er en prædiken.
Udgiverne gør opmærksom på, at de, da de var
Inden vi kommer til Radulfs egen tekst, er der
næsten færdige med udgave og kommentar, blev
indskudt et kapitel om ‘Jagten på den hellige
opmærksomme på en anden udgave af teksten
gral’, hvilket i sig selv er interessant nok. Men det
fra 2008. Man har derfor ikke gjort meget ud af at
er svært at få øje på den egentlige berettigelse til
henvise til skrifter af de klassiske teologer, så som
dette kapitel. Nuvel, Radulf taler om den åndelige
Augustin, Hieronimus, ligesom også Bernhard af
kalk og historierne om gralen har visse forbindel-
Clairvaux, da 2008-udgaven er fyldestgørende på
ser til Danmark og cistercienserne; men der gøres
dette punkt.
i øvrigt ikke meget ud af forbindelsen til Radulfs
Udgaven hhv. oversættelsen af De calice spirituali
tekst.
er bygget op således, at ét opslag giver én side i
håndskriftet; på højre side finder vi den latinske
Oversættelsen
tekst, på venstre den danske oversættelse. Øverst
Som allerede nævnt er der tale om en udgave af
på hver side er angivet, hvilken side i håndskriftet,
den latinske originaltekst samt en oversættelse
der er tale om (vha. recto-verso-angivelse, fordi
af samme til dansk. Da nærværende forfatter er
håndskriftet ikke er pagineret).
nordisk filolog, foretages ikke nogen detailgen-
Oversættelsen flyder i den grad den nu kan – der
nemgang af den latinske tekstudgave, men vi vil
er nu engang tale om en middelaldertekst, og
holde os til en mere almindelig omtale.
som det var sædvane dengang, er den spækket
Det lille afsnit ‘Tekstudgave og oversættelse’ (s.
med bibelcitater samt andre citater, hvilket kan
89 f.) oplyser om bogens følgende hoveddel.
virke fremmedartet på os i dag. Men oversættel-
Først redegøres for overleveringen af Radulfs
sen er bestemt læseværdig, også i sig selv. Spro-
tekst, der kun findes i et enkelt håndskrift, der er
get synes at ramme et godt leje, der både tager
gammelt (“før 1200”) – Selvom der gives den fine
fint hensyn til, at der er tale om en oversættelse
faksimele straks efter på s. 91, så er det dog lidt
til moderne dansk, og samtidig ikke nivellerer
svævende, når der blot bemærkes at “... ud fra
fornemmelsen hos læseren af, at man læser en
bogstaverne at dømme er det meget gammelt.”
middelalderlig tekst – tværtimod.
Det ser ganske vist plausibelt ud, når man kaster
72
et blik på faksimilen, men det kunne have været
Afrundende bemærkning
rart, når der nu er tale om en udgave af teksten,
Alt i alt må det siges, at det er en særdeles vel-
at få lidt nærmere udspecificeret, hvilke træk, der
lykket bog. Sprogligt såvel som strukturmæssigt
”Drum Brüder sag’ wozu
med en behagelig skrifttype, ligesom formatet er
brauchen wir Kriege”
passende.
KAJ HENNINGSEN, LARS
Den er selvsagt interessant, hvis man beskæftiger
N. HENNINGSEN & MAR-
sig med den danske middelalder, men også hvis
TIN BO NØRREGÅRD
man har videre udsyn. Vi får flere ting med i
(Red.): ”Sanitetssoldat
købet: biografi, national og international historie
på østfronten. Haderslev-
og et førstehåndsindblik i autentisk litteratur. Kun
vognmaleren Iver Henningsens breve og tegnin-
kunne der mangle lidt på litteratursiden – men
ger 1915”. Historisk Arkiv for Haderslev Kom-
man skal vare sig for at forlange for meget: Det er
mune 2015. Illustreret. 250 sider, 150 kr.
og ikke mindst er bogen nydeligt indbunden, sat
nemt at forlange i det uendelige, men menneskelivet er nu engang begrænset, og denne udgivelse
Iver Henningsen blev født i 1874 i Haderslev.
danner en fin helhed i sig selv. Hvis man vil læse
Efter en uddannelse som malersvend, aftjening
uddybende om det mere litterære, kunne man
af værnepligt og en tilværelse som farende svend
evt. ty til Erik A. Nielsens herlige bog fra 2009, Kri-
i Tyskland og Schweiz blev han i 1897 ansat i
stendommens retorik (Gyldendal), hvor der gøres
farens malerforretning med vognlakering som
grundigt rede for kristent billedsprog.
speciale. Han overtog siden forretningen. Under
1. Verdenskrig, i 1915, meldte han sig som frivillig
Bogen kan afgjort anbefales som et synkront sup-
og forrettede som en af de 35.000 sønderjyder,
plement til mere diakron anlagt historielæsning,
der i løbet af krigen indgik i Tysklands væbnede
hvilken funktion lettes betragtelig med bogens
styrker, tjeneste som sanitetssoldat ved et reserve-
fyldige indledning.
sanitetskompagni på den nordlige del af Østfronten. Det var i nutidens Polen, Litauen og Ruslands
Johnny Lindholm
Kaliningrad-enklave. Henningsens enhed drog
af sted til fronten i februar, og han kom først
tilbage omtrent ti måneder senere efter en følge
af udmarvende marcher og blodige slag isprængt
korte raster. I juni og juli nød han en lang periode
med stilstand bag fronten på godset Rochowo, i
dag Rakava i Litauen. Det var Henningsens hensigt efter krigen at udarbejde en samlet beretning
til sine tre små sønner om deres fars oplevelser
ud fra sine breve, dagbogsoptegnelser, notater
og, ikke mindst, alle tegningerne, som han med
flid og med ikke ringe udbytte lagde blækstift til
under færden og sendte hjem som postkort. Hans
hustru modtog gentagen instruks om at opbevare
brevene med omhu. De rummer ud over, hvad
han oplevede, og hans kommentarer hertil megen
intern kommunikation ægtefællerne imellem. De
afspejler frontsoldatens bekymringer angående
familien og hans store behov for at opretholde
73
kontakten til sine civile rødder. Han værdsætter
lange snore, sang og bad alle imellem hinanden.
de tilskikkede utensilier, ikke mindst batterier og
Den ene ville overtrumfe den anden. Det var med
blækstift, og ethvert tilskud til den frugale felt-
rette en jødeskole, som man siger. Alle havde de
kost, f.eks. sukker, ansjoser og anden fisk, ost,
lange brogede sjaler på helt ned til jorden og hæt-
pølse, kiks eller pebermyntechokolade.
ter med lange bånd. I anden etage af kirken var
kvinderne, der var det endnu forryktere” (s. 65).
Det var efter slaget, at Henningsens arbejde
Hans spredte beskrivelser af landbefolkningen,
begyndte. Ofte underspiller han sin indsats - sani-
som han oplevede den under indkvarteringer, kan
tetssoldaten ser mere, end han kan og vil fortælle,
være vanskelige at indplacere på en skala mellem
skriver han. Undertiden kaster han dog fra forbin-
tragik og komik. Persongalleriet omfatter bl.a. en
depladsen grelle strejflys hen over slagmarken og
’panja’, familieoverhovedet, der ikke havde brug
krigens gru: ”Noget af det ingen, ikke en gang
for det tyske provisoriske ’lokus’, som af hygiej-
den, der i skyttegraven står med døden for øje,
niske årsager byggedes på et indkvarteringssted.
kan udmale sig, hvad der pulseres, hvad der arbej-
Nødtørft forrettedes jo af mænd og kvinder ved
des og hvor der kæmpes en kamp med døden af
siden af hinanden i gården eller bag laden. Og så
den unge sårede kriger i den blomstrende alder,
er der den gamle mand, som omkring aftensma-
fuld af livsmod og håb, og dog kan det i mange
den stod foran fyrstedet og slukkede gløder på
tilfælde ikke slå til” (s. 212). ”Det er mest folk
lergulvet ved at tisse på dem. Da man ville sætte
med hoved eller maveskud som langsom, uden
ham udenfor og blive færdig, så han undrende på
videre smerte, forbløder indvendig i løbet af 3-4
dem: ”Ich feuer kaput mact”.
dage. Der er intet at gøre for dem, de får opiumsindsprøjtninger og går således uden anelse
I oktober 1915 afgik Henningsen fra fronten
- mest uden bevidsthed - hinsides … De fleste
grundet en alvorlig tandsygdom. Han fik nye tæn-
dør om morgenen” (s. 51). Og han gør sig tanker
der på lazarettet i Kowno, i dag Kaunas. Senere
om krigen: ”Er det Guds vilje, da kan man kun
tilgik han forskellige erstatningsenheder i Slesvig-
svært forstå, at just så mange tusinder i bedste
Holsten og i Frankrig for så fra december 1916
livskraft skal bukke under eller for hele livet blive
at forrette aktiv krigstjeneste på Vestfronten i
til krøpler. Er det Gud imod, da måtte han kunne
stillingskampene i Champagne. Her blev han blev
sætte en stopper derfor.” (s. 123).
hårdt såret i april 1917, og han var hjemsendt, da
krigshandlingerne ophørte 11. november 1918.
Henningsens vrede blev vakt af Ruslands sociale
Kun lidt materiale fra hans hånd er bevaret fra
ulighed, af befolkningens fattigdom og omtrent
hans tid på Vestfronten. To af udgiverne af det
dyriske levevis. Rochowo beskriver han som et
foreliggende værk er børnebørn af Henningsen.
lille rige for sig, ”hvor hovedsagen er herska-
Det rummer en kilde- og litteraturliste, dertil
bets bekvemmelighed, folkenes fattigdom og kir-
lister med ordforklaringer og personer samt en
kernes uomstødelige retskaffenhed. Kun folkets
stednavneoversigt med stednavnenes nutidige
egen dumhed kan fostre det, skolegang kendes
ækvivalenter og statslige tilhørsforhold.
ikke, men kirkegang!” (s. 114). Hans ophold
74
i jødebyen Mariampol(e) med dens fattigdom,
At Henningsen aldrig gennemførte sin hensigt
’kæltringestreger’ og snavsede befolkning når
at skænke sine tre sønner en beretning om sine
et crescendo i beretningen om en bønnetime i
oplevelser på Østfronten i 1915, alt hans materia-
synagogen: ”De hylede og skreg på hebraisk, kys-
le var endog på nippet til helt at gå tabt, giver ikke
sede det smudsige gulv, omviklede armene med
anledning til undren. Dels efterlod hans tjeneste
skal lige vænne mig til at historiske begivenheder
sår på legeme og sjæl; dels må han, al danskhed
genfortælles i nutid. Stilen minder meget om den
til trods, have opfattet nederlaget i 1918 som
der bruges i aviserne, og måske får forfatteren på
lige så ubegribeligt som store dele af Tysklands
den måde fat i et publikum der normalt ikke læser
befolkning. En slagen hærs ry lyser sjældent klart
historiebøger. Læserne fanges også ind via beskri-
i erindringens tusmørke. De lokale forhold med
velsen af den soldat der omtales i bogens titel.
stærke spændinger mellem danskhed og det
Bogen gør meget ud af at fortælle om hans for-
tyske mindretal efter Nordslesvigs genforening
ældre, hans kone og hans nyfødte barn. Nutidens
med Danmark, der kaster slagskygger helt op til
mediefolk prøver jo at fange os ind ved hjælp af
vor tid, har næppe heller virket befordrende for
human interest-historier, og denne metode kan
virkeliggørelsen af planerne. Henningsen døde i
også bruges i historieskrivningen.
på Vestfronten i 1916 og 1917 ham med varige
1958.
På de relevante steder i fremstillingen er der så
Ole Halding
indskudt andre afsnit, der står med en lidt anden
typografi. I disse afsnit fortælles ganske kort om
9. april 1940 som
den historiske baggrund og om de forskellige
lokalhistorie
personer. Men der fortælles hele tiden neutralt
om f.eks. Stauning-Munch regeringens udenrigs-
FLEMMING JUST: ”Soldaten,
politik og militærets dispositioner.
der vidste, han skulle dø.
Beretninger om fire timers
Der har jo været heftig debat om flere af disse
krig den 9. april 1940 i Søn-
emner, men forfatterens mening kommer først
derjylland”. Udgivet af Historisk Arkiv for Hader-
åbent frem i et kort kapitel til sidst, hvor han
slev Kommune 2015. 135 sider, 250 kr.
konkluderer at det var en parodi på en krig. Hans
skyts rettes både mod regeringen og mod de
Bogens forfatter er en erfaren skribent. Dette
militære ledere – og mod den uenighed der var
er godt nok kun hans anden bog, men han er
imellem dem. Man mærker den neutrale avis-
uddannet journalist og har i mange år været chef-
mand der nødig vil støde nogle læsere fra sig. De
redaktør på Jydske Tidende og Jydske Vestkysten.
eneste, der omtales negativt undervejs i bogen, er
Bogen bygger på beretninger, erindringer og
de jublende hjemmetyskere. De menige soldater
interviews med en lang række af mennesker, der
kaldes helte.
deltog aktivt eller overværede begivenhederne.
Det er hentet fra dagbøger, breve, rapporter, litte-
Jørgen Krøigård
ratur og avisartikler. For at gøre handlingsforløbet
mere nærværende for læseren er beretningerne
omskrevet til nutid, og i visse passager er der
brugt direkte tale, selv om forfatteren ikke ved
præcis hvad personerne sagde.
Bogens hovedindhold er beskrivelser af de enkelte
træfninger, der fandt sted om morgenen 9. 4.
1940. Hver eneste lille træfning får sit eget kapitel, kampene i Haderslev by får endda flere. Jeg
75
Opgør med besættelsen
naliserende og dobbeltmoralske retsopgør og
den selektive danske historiehukommelse eller
CLAUS BRYLD: ”Min besæt-
erindring, når det gælder besættelsen.
telse. 50 års livtag med histo-
Stigmatiseringen af faderen og dermed sønnen
rien. Essays 1965-2015”.
har været en vigtig drivkraft for historikeren Claus
Roskilde Universitetsforlag
Brylds arbejde kan man mærke. Formålet har
2015. 274 sider, 278 kr.
ikke været at rense Børge Bryld for skyld, men at
påvise efterrationaliseringen og måske udfordre
”Min besættelse – 50 års liv-
de som sidder på den høje moralske hest ved at
tag med historien” er en opsamling af 20 tidligere
få flere fortiede historier frem fra besættelsen.
udgivede essays fra 1965 - 2015 af Claus Bryld
Blandt andet gøres der et stort nummer ud af at
omhandlende besættelsestidens historie.
de danske kulturpersonligheder Knud W. Jensen
og Ole Wivel under besættelsen fraterniserede
De er delt ind efter 4 forskellige temaer:
med tyskeren Fritz Waschnitius i broderskabet
1.Konflikt eller forsoning – et personligt dilemma
’Ringen’ – et forhold de siden har fortiet. Brylds
2.Kampen for åbenhed og opklaring – historike-
kontrafaktiske påstand er så, at vi ikke ville have
ren som aktivist
haft Louisiana og Gyldendal, hvis det var kommet
3.Erindringspolitiske konflikter
frem noget før.
Bogens tredje del indeholder de bedste essays,
4.Besættelse og retsopgør i universalismens lys
synes jeg. Det handler om erindringspolitik og
I de første essays fortæller Claus Bryld om sin
historiebrug. I ’besættelsestiden som patriotisk
egen personlige besættelse af besættelsestiden.
praksis’ gennemgår Bryld forskellige eksempler
Claus Bryld er født i 1940 som søn af den danske
på at det skaber problemer, når historikerne
nazist og landsretssagfører Børge Bryld, som blev
udfordrer den ”almindelige danskers” eller erin-
idømt 8 års fængsel ved retsopgøret i 1945 efter
dringsfællesskabets fortælling om besættelsesti-
lovgivning med tilbagevirkende kraft for at være
den – men også at erindringsfællesskabets for-
leder af det danske nazistpartis juridiske råd. Han
tælling sagtens kan leve videre uanfægtet af
fik også frataget sine borgerlige rettigheder, her-
historieforskning.
under retten til at udøve sagførervirksomhed eller
blive ansat i det offentlige. Børge Bryld havde 3
Essays fra bogen kan bestemt bruges til SRP og
brødre som også fik hårde straffe – i alt 41 års
måske i AT-projekter med sprog- eller mediefag,
fængsel blev de idømt (!). Den personlige besæt-
hvor man kunne tage fat i historiefortælling og
telseshistorie har Claus Bryld i øvrigt også udfoldet
fortælleteori. Claus Bryld påviser at en fremstilling
i bogen ”Hvilken befrielse” fra 1995.
af Jørgen Hæstrup om besættelsestiden følger
Det er ikke svært at sætte sig ind i at det må
berettermodellen – men gør det forhold så frem-
have været en tung byrde at vokse op med for
stillingen mindre lødig eller objektiv?
Claus Bryld – og det blev en personlig besættelse
”Min besættelse” er en god og levende indføring
for ham: Konflikten mellem en privat loyalitet og
i besættelsestidens historiografi – og den påviser
respekt for faderen og herefter i teenageårene
og forklarer hvorfor og hvordan historieskrivnin-
faderopgør og afstandtagen – og man fornemmer
gen ændres over tid.
at sønnen ikke har fået talt ud med sin far.
Claus Bryld forsvarer ikke sin fars politiske overbevisning, men problematiserer det efterratio76
Lars Henriksen
Ingen skovtur
Sønderjylland under
Anden Verdenskrig
ANTONY BEEVOR: ”Ardenneroffensiven – Hitlers sidste
HANS BOLL-JOHANSEN:
træk”. Lindhardt og Ringhof
”Danskerpak og tyskerpak.
2015. 512 sider, 350 kr.
De danske og de tyske i Sønderjylland – og hvordan vi
Det skovklædte bjergområ-
hver for sig oplevede krigen”.
de, Ardennerne, på grænsen
Gyldendal 2015. 296 sider, 350 kr.
mellem det sydlige Belgien og Tyskland rummer
Danskere og tyskere i
nogle dystre minder, set fra de allieredes side. I
Forfatter og dr. phil. i fransk litteratur og tidligere
1940 lokkede tyskerne via et mindre angreb gen-
docent ved Københavns Universitet, Hans Boll-
nem Holland, Belgien og det nordlige Frankrig,
Johansen, har begået en meget personlig ”vi”-
den fransk-britiske hovedstyrke til et modangreb
bog om, hvordan han, hans kammerater, naboer
i dette nordlige område. Hverken England eller
og sønderjyderne generelt oplevede Anden Ver-
Frankrig regnede med, at nogen større militær-
denskrig. Bogen udkom ganske godt timet den
styrke kunne føres gennem Ardennerne, og læn-
4. maj i år, og giver læseren både den lille og den
gere sydpå virkede den franske Maginotlinie som
store historie.
et sikkert forsvarsværk. Denne tankegang, som
byggede på fra 1. verdenskrigstaktik, skulle vise
I den lille historie er vi helt inde i klasselokalet og
sig katastrofal. Kort efter at England og Frankrig
følger skæbnerne før, under og efter krigen for
gik til modangreb på den tyske lokke-offensiv,
klassekammeraterne – sammen med naboernes
førte tyskerne deres hovedstyrke gennem de
og mange andre nævnte sønderjyske skæbner.
uvejsomme Ardenner, svingede herefter mod
I den store historie flettes kronologien sammen
nord og omringede 3-400.000 allierede soldater,
med besættelsespolitikken, og der dvæles ved
hvoraf en stor del heldigvis blev evakueret fra
Scavenius og Werner Best.
Dunkerque. Manøvren var udslagsgivende for
den tyske erobring af Frankrig, der blot tog lidt
Ganske rammende hives disputsen mellem ven-
over en måned.
nerne og debattørne Hal Koch og K. E. Løgstrup
også frem (de var som bekendt var rygende ueni-
Godt fire år senere besluttede Hitler sig for et
ge i synet på den førte danske samarbejdspolitik).
sidste stort modangreb i samme område. Et sidste
Bogen er som helhed godt skrevet, og giver et
desperat træk, med Antwerpen som geografisk
overordentligt fint blik på den sønderjyske (og
mål, og en muligt Canadisk exit fra krigen som
sønderjydernes) situation under besættelsen.
et taktisk mål. Manøvren skulle have samme
retning som i 1940, altså først vestpå og senere
Brian Dupont Larsen
nordpå ud til kanalkysten, hvilket ville omringe de
canadiske styrker, hvis opgave det var at trænge
frem mod Tyskland langs kysten. Hos de allierede
var sejrsrusen efter Normandiet stadig mærkbar,
men også lidt tvetydig. Eisenhower prøvede at
forene synspunkterne hos cheferne for de tre
armégrupper, der bevægede sig imod Tyskland:
77
Montgomery (eng.) i den nordlige del, Bradley
at holde styr på, men man kan også bare vælge
(amr.) i midten – herunder området med Arden-
at lade være. Fokus og perspektiv kan godt være
nerne – og Patton (amr.) i den sydlige del på vej
lidt flyvsk men giver samlet en virkelig oplysende
mod Saarområdet. Det var ingen let opgave. Såvel
læseoplevelse. På en enkelt dobbeltside kan man
Montgomery som Patton var meget ivrige efter at
komme fra et møde mellem Eisenhower og Mont-
være de første der fik styrker ind på tysk område.
gomery, hvor sidst nævnte traver frem og tilbage
For Montgomery betød det en, ifølge Beevor, fejl-
i tre timer mens førstnævnte ”keder sig”, via et
agtig mangel på fokus på netop Antwerpen, der
skyttehul i skoven, hvor vi hører om en gruppes
skulle fungere som vigtig forsyningshavn for den
kamp imod tyske snigskytter og miner, til den tak-
videre allierede fremrykning. Montgomery havde
tik, som det amerikanske infanteri var skolet i når
ganske enkelt for travlt, og nedprioriterede et
de bevægede igennem slagmarken. Beevor har
vigtigt mål til fordel for et kapløb mod Tyskland.
svært ved at udelade små sidehistorier, og også at
Det kom igen til udtryk via operation ”Market
fatte sig i korthed (400 sider om en enkelt offensiv
Garden”, den store faldskærmsoperation der
er meget). Men hvis man har interesse for det kan
havde broen ved Arnhem som mål, som – igen
det anbefales at tage sig den tid det tager. For der
ifølge Beevor – var katastrofalt dårligt planlagt,
er virkelig en spændende historie.
og som ikke øgede den amerikanske respekt for
Sebastian Lang-Jensen
den britiske Feltmarskal (hvilket han i øvrigt blev
udnævnt til for formelt set at have højere rang
end Eisenhower).
En underlig udgivelse
Samlet set skred befrielsen af Europa ikke helt
frem i det tempo man oprindeligt havde forestillet
WIGAND WÜRSTER: ” Artel-
sig. I Ardennerne kæmpede en ”fantasiløs” ame-
lerist i Stanlingrad”. Mel-
rikansk general sig vej igennem skovområderne,
lemgaard 2015. 133 sider,
med store tab til følge, alt i mens den kolde efter-
190 kr.
årsregn skabte et mareridt af en frontlinje. Ame-
Forlaget Mellemgaard har
rikanernes store fordel, deres materiel og deres
udgivet denne korte bog med
fly, kom ikke til meget gavn, hvilket tyskerne
ovenstående titel. Bogen er en oversættelse af
udnyttede. De amerikanske styrker mødte uventet
forfatterens noget større bog på det originale
hård modstand og anede ikke hvad der ventede
tysk: ”Göttingen, Stalingrad, München”.
dem. I december 1944, i ly af tåge og trædække,
opstillede tyskerne op mod 32 divisioner (en fuldt
Forfatteren gjorde tjeneste ved en artilleridivision
udrustet division tæller ca. 10.000 mand), og den
i den 6. armé, der blev omringet ved Stalingrad i
16. kom angrebet. Hvordan det endte ved vi jo
november 1942. Han kom i russisk fangenskab
nok, men detaljerne om det er fascinerende.
efter nederlaget sammen med de 90.000 andre,
der overlevede selve slaget, der kostede 210.000
78
Der er på flere måder tale om en typisk Antony
tyske soldater og langt flere russiske tropper livet.
Beevor bog. Han har en forkærlighed for de store
Han var blandt de relativt få tusinde tyske solda-
slag (Stalingrad, D-dag, Berlin) og sparer ikke på
ter, der i 1950’erne kom hjem efter mange hårde
detaljer. Der er klart fokus på det militære, og
år i sovjetiske krigsfangelejre. Her var han også
navne på officerer og numre på divisioner næv-
heldig, hans kæreste ventede på ham, han fik en
nes i lange baner. Det kan godt være lidt svært
akademisk uddannelse og levede et langt liv.
korrekt at give Hitler hele skylden for alle forbry-
havde som løjtnant kommandoen over en mindre
delser og ulykker i krigen. Samme sted får vi at
deling, der betjente et antal kanoner. I bogen
vide, at det var den amerikanske præsident Roo-
(kapitlet) beretter han om slaget om Stalingrad fra
sevelt, der i 30’erne forsøgte at tvinge Tyskland i
august 1942 til nederlaget i begyndelsen af febru-
knæ, og at Churchill følte det på samme måde.
ar 1943. Han fortæller om hårde kampe med
I samme omgang skriver han, at de europæiske
de russiske soldater. Han får orlov i november
jøders skæbne under krigen var ret ligegyldige for
og kommer efter den meget lange rejse hjem til
de jødiske organisationer i USA og at der ikke blev
Göttingen, hvor han når at blive forlovet med sin
gjort redningsforsøg, fordi det hele kun handlede
Ruth. Da han er på vej tilbage til fronten igen, er
om penge for finansverdenen.
Forfatteren, der var 22 år, var avanceret hurtigt og
6. armé omringet. Han får flere advarsler og tilbud
om ikke at tage tilbage til den dødsdømte armé,
Han beskriver nogle steder, hvordan han og hans
men han vil tilbage til sin afdeling og sine folk.
folk har et fornuftigt forhold til den russiske civil-
Det lykkes ham at komme igennem som passager
befolkning, som de deler deres mad med, men
på et fly, men først efter flere dramatiske forsøg.
han har også nogle overvejelser over, om russerne
Tilbage i Stalingrad opdager han nu, at ingen
er så hårde over for de tilfangetagne tyskere,
rigtig tror på sejr mere. Der er begrænset med
fordi tyskerne havde været meget hårde over for
ammunition, og mange soldater sulter, da Luft-
de russiske krigsfanger, da den tyske hær var i
waffe ikke er i stand til at flyve tiltrækkeligt med
offensiven.
forsyninger ind. Wigand Wüster har det dog som
artillerist bedre end de almindelige infanterister,
Det er spændende at læse en publikation, hvor
der kæmper fra hus til hus i byen. Men efterhån-
man er i øjenhøjde med den almindelige soldat
den er alle desillusionerede, og han skriver, at da
i form af en ung løjtnant, men som historisk
de hører Göring i radioen den 30. januar 1943 i
kilde er bogen yderst problematisk. Den må være
anledningen af 10 års dagen for Hitlers magtover-
skrevet i perioden op til udgivelsen i 2003 – altså
tagelse, kan de næsten ikke tage al den svulstige
60 år efter begivenheden af en mand på 82. En
tale om sammenligning imellem de tyske soldater
erindring på den afstand i tid er problematisk.
og spartanerne i det gamle Grækenland.
Hvad kan han huske? Og hvad har han glemt eller
fortrængt? Og det lader ikke til, at forfatteren er
Fremstillingen handler om lavpraktiske forhold,
orienteret om nyere forskning om Nazityskland
om hvordan de flytter kanonen ved hjælp af tre
og/eller om slaget om Stalingrad. Det er fx tan-
spand heste, og hvilken mad de får, men ind imel-
kevækkende, at han mener, at det var Roosevelt,
lem har forfatteren nogle overvejelser om krigens
der ville tvinge Tyskland i knæ. Det er jo ren nazi-
gang. Han kan ikke lide den øverstkomman-
propaganda i tiden efter Tysklands krigserklæring
derende von Paulus, som heller ikke er positivt
imod USA efter Pearl Harbour. Det er også utro-
omtalt nogen steder. Men han kan heller ikke lide
ligt, at han ikke ved, hvor grusomt de tyske trop-
von Mannstein, der kunne have hjulpet 6. arme
per behandlede deres russiske krigsfanger.
med at bryde ud af omringningen. Han tillægger
det ikke større betydning, at Hitler forbød enhver
Så enten er forfatteren meget naiv, eller også har
tale om, at 6. arme skulle forsøge at bryde ud af
han i hvert fald ikke haft lyst til at få mere at vide
omringningen.
om tiden, end det han selv kan huske omkring
60 år efter. Bogen er illustreret med fotos fra
Han skriver på side 28, at det måske ikke er helt
forfatterens eget Leica kamera og af tegninger
79
efter hukommelsen. Den stærkeste tegning på
koreansk filmindustri og etablere en hidtil ukendt
side 101-102 viser tyske officerer, der i slutnin-
grad af persondyrkelse. Med andre ord: Smiger.
gen af januar 1942 godt beskyttet i en kælder
I Danmark bruger vi stemmesedler til at vælge
er ved at drikke hjernen ud, før de vil skyde sig
vore politikere. Via sin post som propagandami-
selv. Forfatteren bliver inviteret til at tage denne
nister og som søn af diktator Kim Il-Sung havde
”lette” udvej, men vælger at friste livet i sovjetisk
Kim Jong-Il ubegrænsede midler til sin rådighed,
fangenskab.
og logisk set gav det mening at ”hente” to af
stjernerne i den sydkoreanske filmverden til Pyon-
Bogen, som altså er et oversat kapitel af en større
gyang. Efter en vis overtalelsesperiode blev de to
bog, kan ikke bruges til undervisning. Forlaget
sydkoreanerne lukket ind i varmen og var med til
Mellemgaard har valgt kun at udgive dette ene
at løfte den nordkoreanske filmindustri op af den
kapitel, mens det kunne have været interessant at
betonkommunistiske kulturelle sump.
høre om de tyske soldaters fangenskab i Sovjetunionen og om deres frigivelse efter Stalins død i
Shin & Choi fortæller om et ufatteligt luksusliv for
1953. Bogen kan heller ikke anbefales opgaveskri-
den nordkoreanske ledelse i det socialistiske land
vere. Dertil er den for svag og alt for problematisk
uden private arbejdsgivere og udbyttere. DDR-
som historisk kilde.
spidserne i deres beskyttede enklave i Wandlitz
var rene nybegyndere i frås og beskyttelse mod
Thorkil Smitt
folket sammenlignet med det, de to sydkoreanerne kan berette, og man kan ikke lade være med
at spekulere over, hvad det er, som driver ”dik-
En flig af diktaturets
taturet” og diktatoren: Magt eller Forbrug eller
væsen?
begge dele. Hitler og Stalin gik efter magten og
fornægtede et luksusliv, men det er undtagelsen.
PAUL FISCHER: ”Film, frygt
For Moskvas danske støtter var det ikke en uvæ-
og propaganda”. Kristeligt
sentlig tillægsgevinst, at der i de socialistiske lande
Dagblads Forlag 2015. 372
ventede et luksusliv, når de var på besøg og på
sider, 250 kr.
det lokale superkapitalistiske marked havde solgt
alle de udskældte vestlige varer, de tungt læssede
Bag titlen gemmer sig en
havde medbragt. Det kunne nogle gange være
beskrivelse af dele af livet i Nordkorea under
svært at forklare Moskvas kringlede vej til det
landets to første diktatorer. På overfladen og i
kommunistiske ideal, men man kunne blive godt
bogens salgsmateriale fokuseres på filmverdenen
betalt undervejs som dansk kommunist.
i de to korea´er og især kidnapningen af to sydkoreanske filmfolk Shin Sang-Ok og Choi Eun-Hee
Bogens anden interessante del er beskrivelsen af
og deres senere afhopning, men bogens styrke
det nordkoreanske samfund i det omfang, der er
ligger i beskrivelsen af diktaturets inderste magt-
kilder at øse af. Kontrollen af befolkningen og
cirkler baseret på afhoppernes oplysninger.
undertrykkelsesapparatet kunne være undervisningsmateriale på det forhenværende Stasi-Uni-
80
Den store diktators søn og senere arvtager Kim
versitet, og de af Kim Jong-Ils beordrede parader
Jong-Il var sygeligt optaget af film og besat – iføl-
med strengt indøvede masseoptrin og omskrivnin-
ge bogen – af tanken om at efterfølge sin fader.
gen af historien ville også være drømmemål for
Det skulle ske ved at skabe en spektakulær nord-
Honecker & Co. Personkulten omkring Stalin var
”Hej mor, jeg er fri!”
med det, der kunne præsteres længere mod øst.
Bogens forfatter Paul Fischer er filminstruktør og
MICHAEL BUSCH: ”Lenz.
journalist. Han skriver flydende og er desværre
Stasi-agenten, der blev fan-
ikke problematiserende eller ude i et moralsk
get af fortiden”. People’s
korstog mod den reelle nordkoreanske socialisme.
Press 2015. 250 sider, 250
Han anfører, at han har gjort, hvad han kan for
kr.
voldsom, men den kunne alligevel ikke måle sig
at kontrollere de to sydkoreaneres vidnesbyrd, og
sjovt nok har det været det kapitalistiske Google
Lenz? Navnet siger dig måske
Earth, som har kunnet verificere mange af oplys-
ikke noget her i 2015, og hukommelsen rækker
ningerne fra 1978 (kidnapningen) og indtil 1986
måske ikke til 1999/2000, hvor sagen begyndte.
(afhopningen).
Den trak ellers store overskrifter, hvor især BT var
flittig. Det hele kulminerede med indkredsningen
For en ældre desillusioneret gymnasielærer er det
af Lenz’ mulige identitet. Var han mon identisk
ikke noget nyt, at de socialistiske ledere selv svæl-
med Morten Jung, der var højtstående dansk
gede i den vestlige luksus - herunder porno – som
embedsmand i EF (senere EU)?
befolkningen fik at vide var farlig og absolut ikke
Han blev anklaget, dømt og aldeles overraskende
noget for dem, men at man i det fattige Nordko-
sat på fri fod efter 111 døgn i isolation. Derfor
rea gjorde det i så ekstrem grad, det undrer mig.
denne anmeldelses overskrift. Den 44-årige Mor-
De danskere, som i 60érne og 70érne kredsede
ten Jung blev anklaget for at være Lenz. Hvem
omkring Nordkoreas ambassade i København,
var Morten Jung alias Morten Jung Olsen alias
burde læse bogen om livet i det socialistiske para-
agent Lenz?
dis, men de er nok alle videre i gode positioner
Mikael Busch (f. 1962) er lektor ved Kolding Gym-
i dansen omkring guldkalven i det demokratiske
nasium og cand.mag. i tysk og fransk med sidefag
lille Danmark.
i mediefag. I 1980’erne var han på flere studieophold i DDR og gennemførte forsvarets uddannelse
Klavs Verholt
til sprogofficer i polsk.
Michael Busch går til sagen som en terrier. Morten Jung var øjensynligt gået den direkte vej
via Vestre Borgerdyd og cand.polit. studiet på
København Universitet til stillingen som vicekontorchef i EF-kommissionens Generaldirektorat for
Øst-udvidelser. Måske atypisk kom han fra det
ræverøde kvarter i Københavns Sydhavn.
Den unge Morten Jung var som så mange i sin
generation meget venstreorienteret. Men Morten
Jung blev hurtigt åbenlyst af aldeles borgerlig observans. Det hænger ganske enkelt ikke
sammen. Den tætte avisdækning kredsede om
problemet, men først Michael Busch’ bog har
bragt lys over land. Har han ret, blev Morten Jung
rekrutteret af Stasi allerede i gymnasietiden og
her tænkt som en langtidsinvestering. Det var nok
81
Stasis plan, at da den unge mand formodentlig
Stalin
havde en karriere foran sig, måtte hans fortid som
ungkommunist sløres.
ERIKA RIEMANN: ”Sløjfen i
Faderen, Villy Jung, havde en fortid på den repu-
Stalins skæg”. Informations
blikanske side i Den Spanske Borgerkrig og senere
Forlag 2015. 236 sider, 250
i modstandsbevægelsen (BOPA) og Kz-lejrene
kr.
Dreibergen, Neuengamme og Sachsenhausen.
Her havde han erhvervet PTSS og spiller nok ingen
I sommeren 1945 boede den
større rolle for sønnen, da han ikke var kommet
14-årige Erika i Mühlhausen
over sine oplevelser endsige talte om dem. Han
sammen med sin mor og sine tre yngre søskende.
fortsatte med forskellige småhverv som f.eks.
Faderen var i amerikansk krigsfangenskab. Det er
fotograf for Land og Folk. Moderen derimod,
alt, der berettes om ham i bogen, han nævnes
Lilian Jung, havde som rettroende DKP’er aldrig
kun denne ene gang. Mühlhausen lå i den sovje-
skjult sine synspunk¬ter. Som denne anmeldelses
tiske besættelseszone. Skolebygningen var endnu
overskrift viser, havde hun løbende kontakt med
ikke klar til undervisning, så Erika arbejdede hos
sønnen. Faktisk var det nok hende, der hvervede
den lokale frisør. En dag kom en kvindelig sov-
ham.
jetisk major ind på salonen for at få ordnet sit
Øjensynligt leverede Lenz en omkring 100 rap-
hår, men Erika nægtede at vaske det med den
porter til Stasi, men næppe nogen af større
begrundelse, at det var fuldt af lus, så kvinden
betydning.
måtte gå igen.
Der er for Michael Busch ingen tvivl. Morten Jung
er Lenz. Hans genindtræden i det gamle job efter
Nogle dage senere var Erika sammen med nogle
endt isolationsfængsling åbner mulighed for, at
kammerater oppe for at se på skolebygningen,
han kan være ”gået i arv” til CIA. Det kunne være
hvor de skulle gå. Der hang en plakat af Stalin.
forklaringen på, at de ellers meget åbne CIA-arki-
Erika syntes, han så så trist ud, så med en læbe-
ver var bemærkelses¬vær¬digt lukkede omkring
stift tegnede hun en munter sløjfe om Stalins
netop Jung/Lenz. Busch nævner muligheden, men
overskæg.
forfølger imidlertid ikke sporet. Angiveligt fordi
han løb panden imod arkivmuren – selv hos CIA-
Få dage senere blev hun hentet i frisørsalonen af
arkiverne.
to uniformerede russere, og dermed begyndte et
Det er en meget grundig bog, Michael Busch
mareridt, som strakte sig frem til 1954. Hun blev
har skrevet. Han vender tilsyneladende hver sten,
fængslet og i 1946 dømt til ti års tvangsarbejde
uden at det går ud over bogens spændingskvali-
i Sibirien for ”fornærmelse af den røde armé og
teter. For spændende er den både på det mere
Varulveaktiviteter”.
overordnede plan og ned i detaljen. Spændende
som et levende videnskabeligt værk og som en
Hun blev imidlertid ikke sendt til Sibirien, men
thriller på højt niveau. Hvad han evt. skjuler, er
holdt indespærret i forskellige fængsler i den sov-
det vanskeligt at gennemskue. Den kan anbefales
jetiske sektor/DDR, først med russiske fangevog-
på det varmeste.
tere, senere med tyske. Hun sad bl.a. en periode i
den tidligere kz-lejr Sachsenhausen.
Martin Salmonsen
I forbindelse med tøbruddet efter Stalins død
blev hun løsladt med ar på krop og ikke mindst
82
bedre, at beretningerne er nedskrevet omkring 50
uddannelse og ingen opdragelse. Efter at have
år efter begivenhederne og via en anden person.
tilbragt så mange af sine formative år i et system,
Bogen er ikke nogen konsistent gennemgang af
hvor alt drejede sig om overlevelse og den stær-
den psykologiske udvikling hos et ungt menneske,
kes ret gjaldt, havde hun ingen fornemmelse for
som udsættes for belastninger af den type, Erika
omgangsformerne i et normalt, civilt samfund,
Riemann har været udsat for. Det er en personlig
men hun havde et stærkt fightergen. Som hun
beretning om det, Erika Riemann har villet lægge
beskrives i bogen, led hun tydeligvis af posttrau-
ud offentligt. Der mangler også historisk kontekst
matisk stresssyndrom, men i 1950’ernes Tyskland
om forholdene, specielt om retsforholdene i Tysk-
var der ikke just ressourcer til at behandle folk,
land i årene efter 2. verdenskrig. Der er derfor
som led af traumer efter langvarigt ophold i fan-
store udfordringer for den lærer, som ønsker at
genskab.
bruge uddrag af bogen i sin undervisning.
I bogen beskrives hendes problemfyldte liv efter
på sjæl. Hun havde minimal skolegang, ingen
Bente Thomsen
løsladelsen. Hun tog til Hamburg, hvortil hendes
mor var flyttet og kæmpede sig igennem. Hun giftede sig tre gange, men de to første ægteskaber
var ulykkelige og blev opløst, og hun fik tre børn. I
1990’erne begyndte hun at holde foredrag om sit
liv. Da hendes tredje ægtefælle døde efter mange
års sygdom, begyndte hun at overveje at skrive
om sine oplevelser, men magtede det ikke selv.
Hun fik kontakt til en forfatter, som interviewede
hende og skrev og redigerede teksten. Bogen blev
udgivet i Tyskland i 2002.
Det er på mange måder en grum og rystende bog,
men læseren sidder også tilbage med indtryk af,
at dette ikke er ”sandheden, hele sandheden og
intet andet end sandheden”. Erindringsmateriale
er ofte metodisk vanskeligt at arbejde med, og
det gælder specielt erindringer om traumatiske
oplevelser, hvor der er sket fortrængninger, forvrængninger og bevidste udeladelser. Dette gælder i udpræget grad denne bog. Det gør det ikke
Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens
eget site:
http://historielaerer.dk/
83
84
Oversigt over anmeldelserne:
Her bringes en oversigt over alle anmeldelser - også de der ikke blev plads til i selve bladet. Alle anmeldelserne kan ses på Noter hjemmeside: http://goo.gl/1jf5zO
Geert A. Nielsen: ”Danmark under forvandling. Anderledes Danmarkshistorier”. Columbus 2015.
David Jano: ”Israel 1948-2015”. Frydenlund 2015.
Johnny Thiedecke: ”Irak. Historie – Religion – Samfund”. Pantheon 2015.
Jesper Carlsen: ”Romerrigets historie – fremstillinger og kilder”. Systime 2015.
Nina Holst, Christopher Bisgaard Olesen & Kjeld Mazanti Sørensen: ”Dream On? Afrikansk-amerikanerne: vejen mod frigørelse belyst historisk, engelsk- og samfundsfagligt”. Columbus 2015.
Deniz B. Serinci: ”Terrorens kalifat. Et indblik i Islamisk Stat”. Frydenlund 2015.
Kvinderådet: ”Øjeblikke af frihed - kvinderådets festskrift for 100 års valgret”. People's Press
2015.
David Budtz Pedersen, Frederik Stjernfelt og Simo Køppe(red): Kampen om disciplinerne. Viden
og videnskabelighed i humanistisk forskning. Hans Reitzel Forlag 2015
Ulrik Langen: ”Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene”. Politikens Forlag
2015.
Henry Kissinger: Verdens orden. Refleksioner over nationers egenart og historiens gang. Kristeligt
Dagblads Forlag 2015.
Henriette Harris: ”Tyskland er et land for voksne”. Gyldendal 2015.
Mikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Jacobsen:
Pengene og livet. Historier om marked og moral. Informations Forlag 2015.
Gorm Harste: Krigen. Et ustyrligt system. Aarhus Universitetsforlag 2014.
Carsten Bagge Laustsen: ”Terror”. Aarhus Universitetsforlag 2014.
Bjørn Bredal: ”Frankrig for alle”. Lindhardt & Ringhof 2015.
Morten Lassen: ”Kuppet i Chile - og den danske venstrefløj”. Informations Forlag 2015
Nan Dahlkild (red.): ”Huse der har formet os. Arkitekturhistorien bag danskernes institutioner og
offentlige rum”. Museum Tusculanum og Danmarks Kunstbibliotek 2015
Jørgen Green: ”Det store bedrag. Om danske og norske søfolk i Napoleons tjeneste 1808-13”.
Forlaget Grifo 2015.
Henning Rovsing Olsen: ”Jeg dør uskyldig. Caroline Mathildes venskab med Struensee”. Mellemgaard 2015.
Claus Bratt Østergaard: ”Adam Smith. Moralfilosof og økonom”. Informations Forlag 2015.
Mogens Boisen: ”Saxos Danmarkskrønike”. Lindhardt & Ringhof 2015.
Adam Wagner: ”Danskhed i middelalderen. Nationalbevidsthed hos Saxo og i andre danske
krøniker”. Munch & Lorenzen 2015
Martin Schwarz Lausten: “Niels Hemmingsen. Storhed og fald”. Forlaget Anis 2013.
Kurt Villads Jensen & Torben Bramming: ”Radulfs skrift om den åndelige kalk eller hellige gral”.
Ribe: Taarnborg 2014
Kaj Henningsen, Lars N. Henningsen, Martin Bo Nørregård: Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev-vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 2015. Flemming Just: Soldaten, der vidste, han skulle dø. Beretninger om fire timers krig
den 9. april 1940 i Sønderjylland. Historisk Arkiv for Haderslev kommune 2015.
Poul Brink: Thulesagen – Løgnens univers. Lindhardt og Ringhof 2015.
Claus Bryld: Min besættelse. 50 års livtag med historien. Essays 1965-2015. Roskilde Universitetsforlag 2015.
Hans Boll-Johansen: ”Danskerpak og tyskerpak. De danske og de tyske i Sønderjylland - og hvordan vi hver for sig oplevede krigen”. Gyldendal 2015.
Wigand Wüster: Artillerist i Stalingrad. Mellemgaard 2015.
Antony Beevor: ”Ardenneroffensiven - Hitlers sidste træk”. Oversat af Anders Juel Michelsen.
Lindhardt & Ringhof 2015.
Erika Riemann i samarbejde med Claudia Hoffmann: ”Sløjfen i Stalins skæg. Historien om en
spøg, der sendte en ung pige otte år i fangelejr”. Informations Forlag 2015.
Paul Fischer: Film, frygt og propaganda. Kristeligt Dagblads Forlag 2015.
Mikael Busch: ”Lenz. Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden”. People's Press 2015.
Jakob Lothe: ”Vidner fra Holocaust. 10 kvindeskæbner”. Kristelig Dagblads Forlag 2014.
Jacob Halvas Bjerre: Udsigt til forfølgelse. Det danske udenrigsministerium og de europæiske
jødeforfølgelser 1938-1945. Syddansk Universitetsforlag.
Søren Dosenrode (red.): Kaj Munk. Manden og Værket. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2015.
Mikkel Wold (red.): ”Tag etikken tilbage. Markedstænkningen og dens konsekvenser”. Jensen
& Dalgaard 2015
Helgi þorlakson: ”Leiðarminni. Greinar gefnar út í tilefni 70 ára afmælis Helga Þorlákssonar”.
Reykjavík: Bókmentafélagið & Sögufélag 2015
Udviklingsprojekter og kurser 2014-2015
Hjemmeside: http://goo.gl/Ly9wYt
DATO
TITEL
STED
ARRANGØR
KURSER
22/2 2016
KS kursus
Odense Katedralskole
Bestyrelsen: Jenny (med
samf. og rel.)
REGIONALKURSER
16/12 2015
Dansk udenrigspolitik i
Hasseris Gymnasium
Nordjylland: Jacob
Jordan/Israel/Palæstina
Jenny og Mikkel
en verden i stadig forandring
REJSEKURSER
Efterår 2016
Rejsekursus til Jordan/
Israel/Palæstina
UDVIKLINGSPROJEKT
September 2015
Udviklingsprojekt om
Bestyrelsen: Rasmus og
Reformationen.
Burkhard
Historielærerforeningen
Tilmelding til
søger 10 kursusudvik-
Ramus Østergaard
lere til at udvikle mate-
rasmus.t.oestergaard@
riale til undervisning i
fredericia-gym.dk senest
Reformationen.
1/7 2015
85
Historielærerforeningens UDVALG m.v.
Formand: David
Kasserer / kontakt til Klaus: Rasmus + Lars
Fagligt forum: David
Regnskabsfører for kurser: Allan
Internationalt udvalg: Stine, Jenny, Robert
Historiekonkurrencen: Burkhard
Pædagogisk samarbejdsudvalg: David
Særligt ansvarlig for HF enkeltfag: Robert
Særligt ansvarlig for HF / KS: Robert + Jenny
Særligt ansvarlig for stx: David, Allan, Burkhard
Euroclio 2015 styregruppe: Rasmus, Jenny, David, Trine, Lars
Foreningen på Facebook og Twitter: Trine og Lars
Kontakt til EMU / Peder Wiben: David
Anmeldelser af bøger & video: Peder Wiben
Se Foreningen på: http://www.emu.dk/modul/historiel%C3%A6rerforeningen-gymnasiet-og-hf
Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens
eget site:
http://historielaerer.dk/
86
REGIONSSEKRETÆRER
Formand
David Kyng
Tordenskjoldsgade 106, st.,
8200 Århus N Tlf. 51 94 78 40
Mail: [email protected]
REGION NORDJYLLAND
Casper Døssing, Eventyrbakken 24
9240 Nibe Tlf: 30 25 84 84
Kasserer
Rasmus Thestrup Østergaard,
Norgesgade 1C, 2.th, 7000 Fredericia.
Tlf. 54 82 59 19
Stine Isaksen
Højtoftevej 1
8800 Viborg
Tlf. 51 89 52 70
Allan Ahle
Damgårdstoften 90, 8320 Mårslet
Tlf. 51 63 32 17
Robert McCluskey
Havrevænget 108
2980 Kokkedal
Tlf. 71 77 06 27
Trine Finne Loo
Borgmester Jensens Allé 7, 4. th.
2100 København Ø Tlf: 51 96 78 89
Jenny Cecilia Strid
Longvej 6 b, Refsvindinge
5853 Ørbæk Tlf: 60 85 51 22
Lars Henriksen
Nørretoften 14, Lind,
7400 Herning
36 93 21 46
Burkhard Sievers
Esterhøjvej 20 c
4550 Asnæs Tlf. 30 42 25 69
Suppleant
Der er ingen suppleant for tiden
Jacob Jepsen Pedersen, Nibevej 425
9240 Nibe
Tlf.: 21 72 96 74
HISTORIELÆRERFORENINGENS BESTYRELSE
REGION VESTJYLLAND
Henrik Damgaard Andersen, Gl. Møllevej 15,
Ærtebølle, 9640 Farsø. Tlf. 98 63 60 88
Gerda Hattesen Petersen, A. Andersens Vej 1.B
8600 Silkeborg
Tlf: 22 77 27 20
REGION ØSTJYLLAND
Jakob Bang, Skejbytoften 149
8200 Aarhus N Tlf. 51 63 32 42
REGION SYDJYLLAND
Heidi Funder, Mølholm Landevej 57
7100 Vejle, Tlf. 60 20 75 41
Carsten Lykke-Kjeldsen, Agnetevej 9,
7000 Fredericia Tlf: 75 93 08 39
REGION FYN
Poul Steiner Jensen, Margrethevej 8
5000 Odense C, Tlf.: 51 33 87 58
REGION SJÆLLAND
Jacob Buhl Jensen, Refshalevej 47
4930 Maribo Tlf: 54 71 08 14
REGION HOVEDSTADEN OG BORNHOLM
Birgitte Thomassen, Vodroffsvej 37, 3.tv.
1900 Frederiksberg C. Tlf. 33 23 90 65
Rolf Mortensen, Vennemindevej 46, 4.th.,
2100 København Ø Tlf. 28 30 82 95
Fagkonsulent:
Deadline for Noter 208 med tema om ”FN” er 1.
februar 2016.
Redaktører af Noter 208 og modtagere af bidrag er:
Lars Henriksen & Lasse Jensen
Christian Vollmond
Egilsgade 41, 4. tv
2300 København S. Tlf 20 68 37 56
Fagkonsulentens hjemmeside:
http://www.emu.dk/modul/fagkonsulenten-historie-stx-og-hf
87
NOTER OM HISTORIE OG UNDERVISNING
NOTER udgives af Historielærerforeningen for
Gymnasiet og HF
Oplag: 1850
Tryk: TypoGraphic A/S
ISSN 2246-6231
Redaktører NOTER 207:
Trine Finne Loo & Burkhard Sievers
Annoncepriser i NOTER:
1/1 side: 2.400 kr. ekskl. moms
1/2 side: 1.320 kr. ekskl. moms
1/4 side:
720 kr. ekskl. moms
Annoncer sendes til:
Ansvarshavende redaktør
Peder Wiben
Weysesgade 2
HISTORIELÆRERFORENINGENS SEKRETARIAT
2100 København Ø
Indmeldelse i foreningen/abonnement på Noter
Tlf. 39 18 14 11 / 26 50 38 51
henvendelse til sekretariatet: v/ Peder Jacob Elle-
have Kragh, Sadelmagervej 16, 2.th, 2400 København NV. Tlf 30 58 87 87
Noters hjemmeside: http://goo.gl/Aikjub
Danske bank, reg.nr. 1551, kto. 0006004547
Returadresse:
Priser for medlemskab og abonnement i 2015:
Peder Jacob Ellehave Kragh
Sadelmagervej 16, 2. th
2400 København NV
Fuldt medlemskab: 375 kr.
Fuldt medlemskab for samboende: 525 kr.
Medlemskab til reduceret pris: 225 kr.
Abonnement på NOTER uden medlemskab:
( Ved vedvarende adresseændring kontakt da Peder
Danmark: 300 kr.
Kragh på flg. mail: [email protected] )
Udlandet: 300 kr. + porto

Noter 207 om Fortid og fortælling ISSN-2246-6231

Transcription

Similar documents

2 nye High End datacentre til Saxo Bank

Brugervejledning til skridttæller S-076

Fra Torben Jensen, adm. direktør i Hellerup Finans Vi har følgende

Konsekvenser af tidlig moderlig deprivation med fokus på børn

Skabeloner til flettede julehjerter

Prisliste og Generelle Betingelser

EFV 3150-90 X EFV 3160-90 X

tidsskrift for nordisk litteratur

02658

Danernes Sagnhistorie

som særskilt pdf-udgave

Når tegneserier bliver alvor. Et speciale om