tidsskrift for nordisk litteratur

Transcription

FORFATTEREN
3·2013
Ungdommen skriver:
Skrivekunst på universitetet
og vindernovelle om provinsen
leder
Kulturpolitik eller
erhvervspolitik?
I
øjeblikket er Danmark og Bulgarien de eneste europæiske lande, der
slet ikke regulerer deres bogmarked. Alle andre steder er der nedsat
bogmoms, faste bogpriser eller begge dele. Marianne Jelved har for
længst sagt, at der ikke er råd til at sænke momsen, og kulturpolitikerne ønsker heller ikke at indføre faste bogpriser. Hvad kan man så gøre?
Faste bogpriser ville have været en undtagelse fra konkurrencelovgivningen, og den er i alt væsentligt underlagt EU-regler. Men EU anerkender, at kulturpolitik er et nationalt anliggende, og derfor er det faktisk
muligt at lade den nationale kulturpolitik veje tungere end den fælles
erhvervspolitik.
Dansk Forfatterforening har længe opfordret til at se på, om der er
andre kulturpolitisk begrundede undtagelser, der kan tages i brug, fx
retten til at lade forfatterforeningerne og Forlæggerforeningen forhandle
standardkontrakter igen. Vi forestiller os ikke, at normalkontrakten skal
genindføres, men derimod nye minimumsaftaler, som fastlægger mindstetakster for forfatterroyalties, arkhonorar til oversættere og honorarer for illustration. Det vil stadig stå enhver frit for at forhandle bedre aftaler hjem
selv, men det vil sikre dem, der ikke står i en stærk forhandlingsposition.
Et andet sted, man kunne tage fat, er i beskyttelsen af de nationale
bogmarkeder. Bogbranchen er i høj grad en national branche, hvor forlag
og boghandlere ejes af lokale selskaber eller fonde, ikke af internationale
koncerner. For tiden oplever de nordiske markeder interesse fra digitale
aktører som Apple, Amazon og Google. De har afsæt i computerteknologien, ikke i bogbranchen, og tilbyder distribution snarere end redaktion.
For de internationale virksomheder er disse markeder små, men interessante, fordi de nordiske lande har en veludviklet digital infrastruktur.
Litteraturpolitisk rejser det dog nogle væsentlige spørgsmål. Forfattere,
oversættere og illustratorer betragtes som “indholdsleverandører” til de
digitale platforme, som er afhængige af store mængder indhold for at være
attraktive. Indholdet kvalitetsvurderes ikke, men vurderes alene ud fra,
om det er gavnligt for forretningen, og vi har set sager, hvor Apple fx har
nægtet at forhandle bøger med nøgenbilleder i.
Der er desuden risiko for, at de internationale aktører kan gå ind med
massiv prisdumping, indtil de har udkonkurreret de lokale aktører. Derefter kan priserne hæves igen, men den traditionelle struktur med nationale
forlag og lokale boghandlere vil så være brudt sammen.
Spørgsmålet er, hvordan vi beskytter forfattere og oversætteres interesser, og hvordan vi beskytter de nationale bogmarkeder mod monopoler.
Til maj mødes de nordiske forfatter- og oversætterorganisationer i
København for at drøfte bl.a. disse forhold. En del af diskussionen kommer til at handle om, hvordan vi får kulturpolitikerne til at tage højde
for, at markedsspørgsmål ikke kun er erhvervspolitik, men også en del af
kulturpolitikken.
Foto: Thomas Thorendahl
2 FORFATTEREN·3·2013
DM i novelleskrivning
for unge 4
Fem skarpe til
Aino Roscher 7
Når lyrik møder musik:
Interview 8
Egons klumme 10
Debat: Danskerne er
ikke dumme 11
Regelrytteren 12
Ordkløveriet 13
Kæphesten:
Hvorfor Metrolitteratur? 14
Kurser 15
Legater 17
Kalenderen 17
Bagsiden:
Rasmus Hastrups bøger 20
Dina Gellert er født
i 1961. Hun har i mange år
arbejdet på animationsfilm i
ind- og udland og siden 1993
som selvstændig illustrator
og forfatter, primært på
billedbøger, sangbøger og
letlæsningsbøger.
Privatfoto
Jo Hermann, formand
indhold
§
For fattig
til at kaldes
kunstner
Det kan være svært for forfattere og andre kunstnere
at opfylde SKAT’s betingelser for at drive erhvervsmæssig virksomhed og
opnå de dermed tilknyttede
fradragsmuligheder.
Endnu en dom har fastslået, at den skattemæssige
betegnelse erhvervsmæssig
virksomhed kræver, at den
pågældende virksomhed
drives ”med udsigt til at
opnå en rimelig fortjeneste
i forhold til [kunstnerens]
arbejdsindsats”. Højesterets
dom 14. marts 2013 angår
billedkunstneren Mogens
Otto Nielsen, der er medlem af Billedkunstnernes
Forbund, BKF. Han har nu
Højesterets ord for, at hans
kunstneriske virke ikke kan
regnes for erhvervsmæssig
virksomhed, da hans indtægt er for lav. Det fremgår
således også af dommen at
hans livsvarige ydelse fra
Statens Kunstfond skattemæssigt ikke betragtes som
en indtægt ved kunstnerisk
virksomhed og dermed ikke
kan indgå i den økonomiske vurdering af, om der
foreligger udsigt til rimelig
fortjeneste ved virksomheden. Dommen indebærer
dog ikke nogen ændring ift.
skattemæssig praksis. AK
Læs mere om sagen på
www.bkf.dk
siden sidst
Hædrede forfattere
Det har været sæson for prisuddeling, og en række forfattere
er blevet hædret for deres værker. Tillykke til:
Ronnie Andersen, som har modtaget Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for ungdomsromanen
’Komatøs’.
Per Petterson, som modtager Gyldendalprisen for sit samlede
forfatterskab.
Otto Dickmeiss, som modtager Kulturministeriets illustratorpris
for ’Rævefælden’.
Jonas Wilmann, hvis novellesamling ’Frygt-filerne’ er udnævnt
som Årets Bedste Horrorudgivelse.
James Ellroy, som modtager Palle Rosenkrantz-prisen for romanen ’Den røde gudinde’.
Sune de Souza Schmidt-Madsen, som modtager Georg Brandes-prisen for den faglitterære bog ’En lille bog om Blixen’.
Pia Juul, som modtager Kritikerprisen for novellesamlingen ’Af
sted, til stede’.
Jens Blendstrup, som har modtaget Dansk Forfatterforenings
H. C. Andersen legat.
Desuden har Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg
præmieret fire værker fra efteråret 2012, nemlig:
Peter Asmussens roman ’Det der er’,
Jens Smærup Sørensens roman ’Hjertet slår og slår’,
Ursula Andkjær Olsens digtsamling ’Mit 3. årtusindes hjerte’ og
Thomas Bobergs rejseskildring ’I den næste by’
Kilde: BogMarkedet m.fl.
Ros til
biblioteker
Kulturstyrelsen har fået
Rambøll til at analysere brugertilfredshed på 179 biblioteker og 42 biblioteksvæsener. 27.182 brugere udfyldte
spørgeskemaer i uge 6 i
2013, og analysen fortæller,
at der er meget høj tilfredshed. 94 % er enige eller
meget enige i at de får den
hjælp, de har behov for, 91%
er enige eller meget enige i
at personalet er synligt og
opmærksomt.
Service og ”biblioteket
som et rart sted at være” er
de mest markante årsager
til den høje tilfredshed. Men
selvom der lægges vægt på
service, så fortæller 40 % af
brugerne, at de har besøgt
et såkaldt ”åbent bibliotek”
(bibliotek, der har åbent
på skæve tidspunkter uden
personale), og 74 % af disse
brugere erklærer sig enige
i, at de åbne biblioteker har
fået dem til at bruge biblioteket mere.
Og fordelen ved de åbne
biblioteker beskrives først
og fremmest som muligheden for at besøge biblioteket på tidspunkter, som
passer brugeren (92 % er
enige i dette), men hele 85
% siger også, at opstillingen
af materialer er overskuelig.
Kilde: Søndag Aften
Støtte til århusiansk litteratur
Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje har givet arbejdslegater til fire forfattere: Brian P. Ørnbøl, Carsten René Nielsen,
Bjørn Rasmussen og John Bang Jensen. Brian P. Ørnbøl har fået
støtte til arbejdet med sin næste novellesamling ’Uden anden
sammenhæng’, Carsten René Nielsen vil arbejde på et projekt
kaldet ’Tingenes natur’, Bjørn Rasmussen har modtaget støtte til
sin næste roman, og John Bang Jensen, som har skrevet både
digtsamlinger og novellesamlinger, får støtte til et projekt med
arbejdstitlen ”Her har jeg altid boet”.
Udover de fire Aarhus-forfattere har festivalen Lyd+Litteratur
også modtaget støtte. Lyd+Litteratur festivalen udspiller sig i
spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst og foregår
i Aarhus.
Kilde: litteraturen.nu
Rekordmange vil
i fængsel
Igen i år besøgte et rekordstort antal gæster krimimessen i Horsens Statsfængsel,
som i år afholdtes d. 16. og
17. marts.
5.400 gæster dukkede
op og beviste, at interessen
for krimigenren stadig er
sprællevende.
Kilde: BogMarkedet m.fl.
FORFATTEREN·3·2013 3
artikel
Et hold studerende fra faget Skrivekunst på Syddansk Universitet blev stillet en opgave af Forfatteren: De skulle skrive et personligt interview med et menneske fra bøgernes verden. De bedste interviews bliver bragt i Forfatteren, og den første kommer her.
Foto: Camilla F. B. Friis
Jakob Schweppenhäuser mener, at samarbejdet med Morten Søndergaard gav ham en friere, mere vildtvoksende og mere organisk måde at tænke rytme på.
Tusindpapegøjernes
plapren
J
akob Schweppenhäuser har taget
plads i sin lænestol på sit kontor på Aarhus Universitet, hvor
han er ph.d.-studerende. Lænestolen
ligner et arvestykke med dens slidte,
grønne velourflader og står i kontrast til
MacBook’en og de ergonomiske kontormøbler.
”Betydning er jo et nøgleord,” siger
Jakob Schweppenhäuser om, hvad der
sker, når musik og poesi mødes i et
værk. Han mener, at ord skaber betydning på en anden og mere direkte måde
end toner. Musik peger ikke på samme
måde på konkrete fænomener. I stedet
kan man tale om, at musik kan referere
til følelser, bevægelser og spændinger.
Når musik og poesi kombineres,
kan der opstå en præcisering af
både musikkens og sprogets
betydning, fortæller musiker
Jakob Schweppenhäuser om
sit musikalske samarbejde med
digter Morten Søndergaard.
Af Camilla F. B. Friis
”Når de to betydningssystemer kombineres, ord og toner, kan de gensidigt
berige hinanden. Selvom tonerne ikke i
streng forstand referer til noget, når de
står alene, kan de komme til at gøre det,
hvis man kombinerer dem med ord,”
siger Jakob Schweppenhäuser.
Uden for universitetet er han musiker og billedkunstner og udgav i 2007 i
samarbejde med musiker Emil Thomsen og digter Morten Søndergaard
CD’en ’Hjertets abe sparker sig fri’, der
kombinerer elektronisk musik og lyrik,
og som modtog P2s ”Lyt til nyt” pris.
Beriget betydning
Albummets lyttere har også oplevet den
berigelse, ordene kan give musikken.
På nummeret ’Konge over alting’ siger
Morten Søndergaard: ”Tusindpapegøjerne plaprer inde bag skumringens
gaze”, og i baggrunden kan man samtidig høre en lyd, man ikke umiddelbart
kan genkende. Jakob Schweppenhäuser
fortæller, at en norsk skribent mente, at
når Morten Søndergaard sagde tusindpapegøjerne, så blev lyden til tusindpapegøjernes plapren.
”Det havde man næppe tænkt, hvis
man havde hørt lyden isoleret. Lyden
har et meget stort betydningspotientale,
men sproget snævrer det ind, præciserer det, og får det til at betyde lige
præcis ”tusindpapegøjernes plapren”
i det øjeblik. På den måde kan ordene
præcisere musikkens betydning,” siger
Jakob Schweppenhäuser.
Han mener, at der er noget tilsvarende på spil, når man vender spørgsmålet
om og ser på, hvad tonerne gør ved
ordene. Hvis ordene stod alene på en
papirside, ville de ofte have en bredere
betydning, end når de kombineres med
musik. Musikken kan indsnævre ordenes betydningsmuligheder.
”Hvis man for eksempel lægger en
mol-akkord under et ord, vil det straks
trække ordets melankolske eller mørke
sider frem. På den måde peger man på
nogle bestemte betydningsnuancer, og
der kan ligge en berigelse i den præcisering.”
Jakob Schweppenhäuser taler hurtigt. Ordene flyder fra ham i en massiv
ordstrøm. Bag den lange forklaring om
musik og sprogs betydning fornemmer
man en stærk passion for projektet,
både kunstnerisk og akademisk.
Lydlandskab i dialog
Jakob Schweppenhäuser og Emil
Thomsen havde først lavet det, Jakob
Schweppenhäuser betegner som en
række lydlandskaber, men de havde en
fornemmelse af, at der manglede noget
– at musikken ikke skulle stå alene.
Fælles venner foreslog, at lydlandskaberne skulle sættes sammen med
levende billeder. De to afprøvede også et
samarbejde med en tredje musiker, men
det var først, da Jakob Schweppenhäuser kom i kontakt med Morten Søndergaard, at det faldt på plads, hvad deres
lydlandskaber skulle gå i dialog med.
De tre spillede en koncert sammen,
hvor Morten Søndergaard læste digte
op fra sine tidligere værker, mens Jakob
Schweppenhäuser og Emil Thomsen
spillede. Det fungerede godt, og de blev
enige om, at samarbejdet skulle fortsætte.
”Vi havde en forrygende oplevelse, og
vi tænkte, at vi blev nødt til at lave en
plade. Men da vi så traf den beslutning,
kunne vi med det samme mærke, at der
skulle ske noget mere. Så voksede vores
ambitioner også. Det naturlige skridt
videre var, at det skulle være musik
og digte, der var tænkt ind i hinanden
fra begyndelsen, og ikke noget, der var
svejset sammen.”
Jakob Schweppenhäuser og Emil
“
Vi underliggjorde
menneskestemmen
med forskellige
filtre og effekter.
Vi prøvede at afnaturalisere den for
på den måde at dreje
opmærksomheden
væk fra indholdet
til lyden af stemmen
– lyden af ordene.
Andre forfatter/
musiker konstellationer
Projektet
· Mouritz/Hørslev
Llambias og Wazzabi
· Pablo
Laugesen og Singvogel
· Peter
Viggo
og Basiru Suso
· Vi sidderMadsen
bare
her
Leth,
· Mikael Simpson og(Jørgen
Fridtjof Toksvig)
Massage og Anne Lise Marstrand· Jomi
Jørgensen
Stochholm, Martin Hall og Søren
· Nicolaj
E. Jensen
artikel
Thomsen lyttede i den forbindelse til
mange både internationale og danske
kombinationer af musik og poesi, men
de fandt ud af, at mange af udgivelserne
led under et problem.
”Vi havde lyttet til forskellige kombinationer mellem musik og poesi,
men uanset hvor vellykkede de var, så
syntes vi, at man fik fornemmelsen af,
at musikken i en vis udstrækning var
underlægningsmusik, eller at musikken
ledsagede digtene. Og det ville vi ikke,”
Ligestillet musik og lyrik
Der opstod et ønske om at skabe et udtryk, hvor musik og poesi var jævnbyrdige. Derefter måtte de overveje, hvordan
de kunstnerisk kunne nå det mål. Til
formålet udviklede de en række strategier; for eksempel tog de fat i Morten
Søndergaards stemme. Jakob Schweppenhäuser forklarer, at når en stemme
lyder, som et menneske normalt taler,
så fokuserer vi også på det stemmen
siger. Lytterens opmærksomhed rettes
hen mod ordenes indhold.
”Vi følte, at stemmen kom til at suge
for meget opmærksomhed til sig,” siger
De brugte derfor computeren til at
føre Morten Søndergaards stemme væk
fra sin naturlige klang.
”Vi underliggjorde menneskestemmen med forskellige filtre og effekter.
Vi prøvede at afnaturalisere den for på
den måde at dreje opmærksomheden
væk fra indholdet til lyden af stemmen
– lyden af ordene.”
Konge over alting
Jakob Schweppenhäuser kan i høj grad
følge de russiske formalister, som beskrev kunst som underliggørende. Dvs.,
kunst som en fremmedgørelse af vores
måde at opfatte verden på. En anden
strategi var derfor at underliggøre den
rytme, Morten Søndergaard brugte,
når han reciterede. Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen markerede
rytmen i oplæsningen med percussive,
dvs. trommelignende, lyde. På den måde
fik musikken en ny rytme.
”Der skete det interessante, at de
trommerytmer, lad os bare kalde dem
beats, der blev skabt, når trommelydene
fulgte Mortens digtes rytme blev til en
form for umetriske beats. Man kunne 
5
artikel
Foto: Morten Søndergaard/Jakob Schweppenhäuser
’Hjertets abe sparker sig fri’ (2007) er
udgivet på Geiger Records og kan bl.a.
bestilles på Husets Forlags hjemmeside.
Man får desuden ’Hjertets abe sparker sig
fri’ med hvis man køber Morten Søndergaards nye digtsamling ’Fordele og ulemper
ved at udvikle vinger’ (2013) som e-bog,
hvor teksterne fra pladen også indgår.
Siden ’Hjertets abe sparker sig fri’ blev
udgivet, har Morten Søndergaard også
skrevet tekster til bandet ’Marybell Katastrophy’, hvor Jakob Schweppenhäuser
og Emil Thomsen også spiller, og Morten
Søndergaard har indledt et samarbejde
med ’Marybell Katastrophy’s’ trommeslager ”Q”.
·
Interview
Morten Søndergaard, der er aktuel med
digtsamlingen ’Fordele og ulemper ved at
udvikle vinger’, fortæller om samarbejdet
med Jakob Schweppenhäuser og Emil
Thomsen og om at få sat sin poesi til musik:
Hvad sker der med dine
digte, når de bliver fremført sammen med musik?
”Der sker en hel masse. For
det første skal de jo på en
vis måde ”konkurrere” om
pladsen. En tekst og et stykke
musik kan farve hinanden.
Da vi lavede ’Hjertets abe
sparker sig fri’, talte vi meget
om dette forhold. Et stykke
musik kan transportere en
tekst frem, men musikken kan
også modarbejde teksten og
påvirke den, sådan at man
måske hører andre kvaliteter af teksten end de rent
betydningsmæssige. Pladen
indeholder mange forskellige
bud på dette.
Det vigtigste for os var,
at teksten aldrig kunne læne
sig tilbage i musikken som i
en behagelig lænestol eller
hoppe af sted på bølgerne
som en vellystig korkprop.
Teksten skulle udfordres og
være en del af musikken, bogstaveligt og lydligt talt. Det
er ikke længere et digt, der
er sat til musik. Det er ikke en
sangtekst, det er noget nyt,
noget helt tredje.
Den gamle betydning af lyrik
– ord skrevet til lyrens spil – er
jo stadig aktuel. Digte er en
dans mellem lyd og betydning, eller for at sige det på
en anden måde: Et digt er en
skulptur af musik.”
·
Hvordan blev du oversætter?
Valgte du faget, eller valgte det dig?
Hvornår er du allermest glad for dit fag?
Hvornår giver faget dig størst modstand?
Hvordan reagerer en lytter i forhold til en læser?
Mange læsere læser op for sig
selv indeni, så måske er læsning allerede en slags lytning.
Jeg læser altid det op, jeg
har skrevet for at lytte til, om
teksten fungerer lydligt.
Jeg tror, vi har meget
forskellige lyttestrategier. Jeg
lytter ikke selv meget efter
tekster til musik. Jeg ved, at
andre har det omvendt, for
dem er teksten det vigtigste.
’Hjertets abe sparker sig fri’
kræver noget af sin lytter. Optimalt skal den aflyttes med
hovedtelefoner i vægtløs tilstand om bord på et rumskib
på vej mod de yderste egne
af universet.
Af Anna Bridgwater
Når jeg får pakken med de ti frieksemplarer ind ad døren. Undertekster er jo en
flygtig ting. Her står jeg med et fysisk bevis på mine anstrengelser i hånden. Det
er altid en festdag. Og så det øjeblik, hvor jeg stiller en ny bog på konceptholderen og skal lige til at slå op på første side.
Det øjeblik, hvor jeg rent faktisk slår op på første side i den nye bog på konceptholderen. Jeg skal sætte mig ind i et nyt univers og en ny stil, og da jeg sjældent læser
bøgerne på forhånd, fatter jeg ikke ret meget af, hvad der foregår, og er overbevist
om, at jeg aldrig kommer igennem teksten.
Hvad betyder prisen for dig?
Den er et kæmpestort skulderklap. Man indstilles af en kollega og udvælges af kolleger blandt alle de indstillede. Hold da op! Og når jeg så ser på, hvem der har fået
prisen før mig, og hvem der ikke har fået den endnu … min rødmen vil ingen ende
tage, og jeg bliver musestille.
Hvilken personlig egenskab er den vigtigste for en oversætter?
Grundighed og udholdenhed, så den sidste side bliver lige så god som den første.
Kærlighed til sproget. Nysgerrighed og en ubændig trang til at forstå alt.
Tvivl, så man ikke overser fejl eller tilføjer sine egne.
Diplomatisk sans, når man mailer sine spørgsmål til forfatteren.
Overbærenhed, når anmelderne roser forfatteren for det gode sprog.
·
Foto: hebrik brøndsted
hvert fald at styrkeforholdet
hele tiden skiftede, men forhåbentligt i sidste ende blev
omtrent jævnbyrdigt.
Nummeret ’Konge over
alting’ brugte vi som metafor
på det, digteren ikke måtte
være. Digteren måtte ikke
være ”konge over alting”.
I digtet siger Morten Søndergaard netop ”konge over
alting – og betydningsløs,””
Han mener, at projektet
har givet ham en friere og
mere organisk måde at tænke rytme på, og netop ordet
organisk bliver derfor vigtigt,
når han taler om, hvad
projektet har givet ham. For
eksempel voksede en helt ny
rytme ud af strategien med
at lade musikken følge rytmen i Morten Søndergaards
stemme.
”Elektronisk musik er ofte
bygget op omkring en streng
metrik med en matematisk
præcis grundpuls. For os var
det spændende at blive trukket ud af det skema og ind i
denne friere rytme, som var
mere vildtvoksende. Det er
det, jeg mener med organisk:
Mere uforudsigelig, mere
spraglet.”
skarpe til Aino Roscher i anledningen af,
at hun er blevet tildelt Dansk Oversætterforbunds Ærespris for kvaliteten af sine
litterære oversættelser fra især nederlandsk.
Ikke rigtigt nogen af delene. Jeg blev oversætter ved hjælp af tilfældigheder og en god portion flid, fedt og snyd. Jeg studerede nederlandsk på
Københavns Universitet om dagen og arbejdede på NKT med at montere
telefonstik om aftenen. Arbejdet var hårdt for hænderne, så jeg satte et
stort stykke forebyggende plaster på hver finger og lod det sidde hele
ugen. En af mine studiekammerater misforstod plastrene og syntes, det var
skrækkelig synd for mig, at jeg kom så slemt til skade på mit arbejde, så hun
skaffede mig et studenterjob som maskinskriver hos teksterne på TV-avisen
i stedet. Da ny teknologi kom til, og mit job blev nedlagt i 1989, var TV2 lige
begyndt at sende, og så lykkedes det mig at overtale et privat tekstningsfirma til at lære mig op som tekster, selv om mine engelskkundskaber var
noget mangelfulde for nu at sige det pænt. Jeg har slidt en del ordbøger op
på den konto. Den litterære oversættelse kom til i 1995, hvor Borgens Forlag
henvendte sig til min lektor på universitetet i jagten på en nederlandskkyndig
oversætter og blev henvist til mig.
”Nummeret ’Konge over alting’ brugte vi som metafor på det digteren ikke måtte være. Digteren måtte ikke være
”konge over alting”. For Jakob Schweppenhäuser, Emil Thomsen og Morten Søndergaard var det vigtigt at skabe et
jævnbyrdigt forhold mellem musik og poesi.
måske kalde det sproglige
beats. Den sproglige rytme
styrede altså til tider den
musikalske rytme,” siger
Han læner sig fremover. Når
han fortæller om beats, illustrerer han rytmen ved at slå
sin højre hånd mod venstre
håndflade.
For at skabe et jævnbyrdigt forhold mellem musik
og poesi klippede Jakob
Schweppenhäuser og Emil
Thomsen samtidig også Morten Søndergaards oplæsning
op, så den kom til at passe til
musikkens rytme.
”Sætningerne og ordene
blev undertiden også føjet ind
efter den musikalske rytme.
På den måde metrificerede vi
visse af digtene som egentlig
gik på frie vers,” siger Jakob
Schweppenhäuser.
I sidste ende blev det også
et spørgsmål om at finde en
balance mellem stemmen
og musikken for at skabe et
jævnbyrdigt forhold.
”Nogle gange ligger musikken under stemmen, men
andre gange tager den fuldstændig over. På den måde
tænkte vi det som en fortløbende slagudveksling. Måske
en form for kamp, eller i
interview
Aino Roscher
artikel
21 unge fortællinger
om livet
og alt det andet
Dansk Forfatterforening afholdt i efteråret 2012 DM i novelleskrivning.
Det resulterede i 20 vidt forskellige og læseværdige noveller, som alle fortjente at blive
udråbt som vinder. De 20 noveller er nu samlet i en antologi. Vi bringer her en smagsprøve – antologien med de øvrige noveller kan findes på danskforfatterforening.dk.
Provinsen
Af Emma Lauritsen
Provinsen. 3.436 indbyggere. Byen
har tre frisører, to autoværksteder,
en brugs, som man så fornemt har
navngivet ”Midtpunktet”, tre genbrugsbutikker, en grillbar med fast inventar
bestående af bumsede Brian-typer og
tandløse alkoholikere i læderjakker, en
café, hvor man kan købe softice, China
Food og Cowboytoasts (og alt sammen
lige dårligt), en tankstation, en iskiosk
og to pizzeriaer, hvor det ikke er muligt
at sætte en fod indenfor uden at blive
mødt af sultne blikke fra fyrene bag disken. Det er på dette gudsforladte sted,
at jeg er vokset op. I den mest dødssyge by, placeret på den mest dødssyge
af alle Lars Tyndskids marker. Vi er
omkring syv kilometer væk fra den
nærmeste større by og totalt afskåret
fra omverdenen. Et deprimerende sted.
Forfaldne huse bag vildtvoksende ligusterhække og kilometervis af hede i
alle retninger. Stanken af gylle hænger
tungt over markerne, og lige meget
hvor i byen man går hen, er man fulgt
af den svage, men gennemtrængende
dunst af lort. Igennem byens såkaldte
centrum går en lige vej, der kun fører
ét sted hen. Væk herfra.
Jeg skutter mig i dynejakken og
tager endnu et hvæs. Fylder lungerne
med røgen og mærker, hvordan jeg bliver mere afslappet. Jeg kan stadig ikke
helt fatte, at mine ben bærer mig igennem byen for sidste gang. Jeg går over
vejen og mødes af lugten fra frituren,
da jeg passerer caféen. Indehaveren, en
lille mager kvinde på omkring de 50
med skæve øjne og sort hår, der er redt
tilbage i en stram nakkeknude, er i fuld
gang med at forklare en blegfed mand
med et enormt blondt overskæg, at det,
han vil bestille, er taget af menuen.
”Ribbstarj vi ikk har!” Efter cirka tre
forsøg på at forklare manden på dårligt
dansk, at caféen ikke længere sælger
ribbenssteg, mumler hun noget på
kinesisk, vender sig om og forsvinder
ud i baglokalet. Den blegfede står uforstående tilbage og skifter ansigtskulør
til pink.
Jeg fortsætter ned mod ét af pizzeriaerne. Kan se, at der sidder en
gruppe unge derinde. Jonas VK, Helle,
Kristian Søndergaard, Niller, Adam
og så hende ved vinduet. En pige med
lyse proptrækkerkrøller, blå øjne og
tre lag mascara. Camilla. Vi plejede at
være bedsteveninder. For bare et par
måneder siden ville jeg have siddet
derinde og spist pizza med dem. Jeg
ville have grint, spillet smart og sladret.
Men sådan er det ikke mere. Ved, at
de har set mig. Jeg kan mærke det. Et
velkendt ubehag gennemstrømmer
min krop, men jeg tvinger mine fødder
til at fortsætte forbi restauranten. Jeg
ser lige ned i jorden, men kan mærke
blikkene i ryggen. Føler mig nøgen. Jeg
fortsætter rundt om hjørnet, hvor busstationen ligger. Sætter mig på bænken
og ryger færdig. En voksen kvinde, der
er lettere orange i huden, kommer ud
af solcentret overfor. Klik-klak-lyden
fra hendes stiletter giver en tom genlyd
i den tavse gade.
Jeg lukker øjnene og tænker tilbage
på den sensommeraften for et par
måneder siden. Vi havde været fulde.
Æskestive. Det var til en halfest nogle
kilometer væk. Fyrene kom på deres
scootere, og nogle af dem havde piger
med bagpå. De gemte bajere i buskene.
Størstedelen af pigerne kom i stramme
jeans og små toppe, der lige nøjagtigt
ikke dækkede hele maven, så et stykke
bart maveskind var synligt. Det var ellers ikke varmt længere. Camilla havde
i ugevis inden festen fablet om, hvor
lækker Adam var, at hun ville snave
med ham og overvejede at miste sin
mødom til ham. Vi havde brugt timer
på at gøre os klar til festen. Vi gjorde os
altid klar sammen, Camilla og jeg. Vi
Forsiden af e-bogs antologien med de
vindende noveller i DM i novelleskrivning. Billedet er taget af Anders
Johansen, forfatter og BU-medlem.
glattede hår, tog mascara og parfume på.
Camilla foldede noget toiletpapir, som
hun lagde i bh’en, så det så ud, som om
hun havde større bryster. Det virkede.
Fyrene sværmede om hende som fluer
om en hundelort. Jeg derimod havde
tilbragt aftenen mere eller mindre alene
i et hjørne, mens jeg ventede på, at Camilla ville med hjem.
”Vil du med ud til buskene og have en
bajer?” Jeg blev straks revet ud af mine
tanker, så op og opdagede, at det var
Adam, der spurgte.
”Ja,” svarede jeg og blev samtidig lidt
forbavset over mit svar. Vi sad længe
udenfor, mens vi snakkede og drak. Han
var virkelig sød, og det kildede en anelse
i maven, når han så på mig.
”Du er virkelig ikke som de andre
piger,” sagde han.
”Hvordan det?” spurgte jeg.
”Det ved jeg ikke. Du er bare anderledes.” Han kiggede mig pludseligt dybt i
øjnene, og jeg kiggede tilbage i hans. De
var blå. Sådan sad vi lidt med blikket
fæstnet på hinanden, indtil han lænede
sig ind over mig og kyssede mig. Hans
kolde, men bløde læber mødte mine,
og et øjeblik mærkede jeg, hvordan det
måtte føles at være lykkelig.
Følelsen blev dog hurtigt erstattet af
en anden. Jeg mærkede, hvordan jeg blev
mere og mere utryg. Han kyssede mig
igen og igen og hev mig helt ind til sig.
Hans hænder var overalt, og jeg kunne
mærke, hvordan min hud frøs til is under
dem. Jeg ville sige stop, men i stedet gik
jeg med til det. Jeg gik med om bag busken og lod ham tage mit tøj af mig. Da
jeg endelig kunne få sagt, at han skulle
stoppe, blev han ved.
Jeg hulkede, men han var ligeglad.
Bagefter sagde han ikke et ord til mig,
og jeg sagde det ikke til nogen. Alligevel
gik rygtet en uge senere om, at vi havde
haft sex. Camilla blev rasende. Jeg havde
jo taget hendes fyr. Der er efterhånden
ingen, der vil snakke med mig nu. Siden
den aften har det her sted været min forbandelse. Byen hader mig, så jeg hader
den. En tåre triller ned ad min kind. Jeg
tørrer den bort og skutter mig. Venter.
Hvorfor kommer bussen ikke?
Bus nr. 69 ruller langsomt ind på busstationen denne kolde efterårsdag, og jeg
kan med det samme mærke lettelsen i
kroppen. Jeg skodder smøgen, tøver lidt
og går så beslutsomt hen mod bussen.
Vægten af en mursten tages af mine
skuldre for hvert skridt, jeg tager i bussens retning, og friheden fylder nu hver
eneste lille del af min krop. For første
gang siden den aften i sommer går jeg
målrettet.
·
“
artikel
Vi ved, at der er
stor interesse for
at skrive blandt
unge, og nogle
af Forfatterforeningens
kommende medlemmer sidder
lige nu og kæmper
med at få styr på
sproget og stoffet.
Med DM i novelleskrivning håber
vi, at vi har fundet
frem til nogle af
dem og givet dem
et opmuntrende
skulderklap.
Jo Hermann,
formand i Dansk Forfatterforening.
DM i novelleskrivning for unge
176 unge fra hele landet indsendte
deres noveller til den første DM i
novelleskrivning. Ud af de 176 blev
20 vindere udnævnt og inviteret til
et intensivt kursus i Dansk Forfatterforenings lokaler i november
2012. Her blev de undervist og
inspireret af blandt andre Mathilde
Walter Clark, Charlotte Weitze
og Simon Fruelund. De 20 meget
forskellige bud på noveller – plus
en ekstra – er nu samlet i en e-bogs
antologi, som udgives af Dansk
Forfatterforening i løbet af maj.
Lige nu er DM i novelleskrivning
2013 ved at blive planlagt.

interview
“
Jeg har
altid været
ret slem til at
synes, at det
jeg skriver,
ikke er godt
nok eller
originalt nok.
Men denne
oplevelse har
i den grad
givet mig
blod på
tanden til
at skrive
mere
mening & debat
Kort om
Emma Lauritsen
Emma går i 2.g på Herning Gymnasium på
en matematisk/samfundsfaglig studieretning
og arbejder i en Rema 1000 og i et privat
firma. Derudover bruger hun tid med venner,
familie og sin kæreste – og med at skrive,
når tiden er til det.
Hvordan kom du i kontakt med DM i
novelleskrivning?
”Min dansklærer stillede en opgave, hvor vi
blandt andet kunne vælge at skrive en novelle
til konkurrencen. Alternativet var at skrive
noget i genren science fiction, og eftersom
min fantasi inden for science fiction ikke rækker meget længere end til flyvende biler og
Matrix, så måtte det jo blive konkurrencen.
Desuden gik jeg jo nok også med et lille håb
om at skrive en novelle, som ville være god
nok til at komme med til København.”
Hvad har det betydet for dig?
”Selve det, at jeg fik lov til at komme til
København som én af de 20 ud af alle 176
deltagere, har betydet en hel del for min selvtillid om det, jeg skriver. Jeg har altid været
ret slem til at synes, at det jeg skriver, ikke er
godt nok eller originalt nok. Men den oplevelse har i den grad givet mig blod på tanden
til at skrive mere.”
Hvor længe har du skrevet fiktion?
”Jeg har altid haft en livlig fantasi. Jeg har
igennem hele min folkeskoletid altid gjort
meget ud af mine stile og en gang imellem
skrevet små fortællinger i min fritid.”
Hvornår skriver du?
”Når jeg har en fortælling, jeg ikke kan lade
være med at skrive. I og med at jeg ikke har
og ikke tager mig meget tid til at få skrevet i
hverdagen, så får jeg ikke skrevet, medmindre
fortællingen nærmest fortæller sig selv. Fra
jeg får idéen, og så til fortællingen er færdig,
går jeg rundt og ”føler” min tekst – og så
dukker der små scener og sætninger op sådan lidt efter lidt, som jeg skriver ned undervejs, indtil jeg har et klart billede, af hvordan
den skal være. Så er det ellers bare med at få
det hele til at hænge sammen. Jeg går på et
skrivekursus hos Lene Rikke Bresson på gym-
nasiet en gang om ugen, hvor man får hjælp
til det at skrive og lærer forskellige metoder
til at strukturere sin skrivning.”
Hvor mange mennesker ved,
at du skriver?
”Min nærmeste omgangskreds, min familie,
venner og min kæreste. Førhen var det noget,
jeg holdt meget privat, da jeg måske følte,
at det var lidt nørdet. Sådan har jeg det ikke
mere – jeg er glad for at skrive og stolt af at
kunne (i det ringe omfang jeg nu kan).”
Hvilke forfattere læser du selv?
”Det er det pinlige spørgsmål. Jeg ved, at jeg
burde læse en masse, eftersom jeg elsker ord,
og der er masser at lære af erfarne forfattere.
Men jeg må desværre svare, at den del ikke
har fået høj prioritet i min hverdag, efter jeg
startede på gymnasiet. Jeg hører dog utrolig
meget musik og henter meget inspiration
der.”
Din novelle hedder ’Provinsen’.
Hvad er provinsen for dig?
”Jeg tænker altid på provinsen med blandede
følelser. På den ene side så rummer den en
hjemlighed, idyl, en masse nostalgi og en
enorm charme, og på den anden side så finder jeg den deprimerende, forældet, rastløs
og lukket. Jeg kommer selv fra en mindre by
ved Herning, og jeg tror, at disse ord alle er
nogle som man kan genkende i et eller andet
omfang hvis man bor eller opholder sig i
provinsen.”
Hvilken plads har skriveriet i
dine fremtidsplaner, hvis du kunne
vælge helt frit?
Hvis jeg helt selv kunne bestemme, så vil jeg
gerne være forfatter og kunne leve af det.
Men jeg ser et godt alternativ i at lave journalistik, som jeg også finder meget interessant, eftersom det er svært at leve af at skrive
fiktion i Danmark.
·
Min ven debutanten
M
in ven
debutanten
vil gerne
vide, hvorfor
der er to
forfatterforeninger? Han vil
nemlig gerne være medlem af
en forening for forfattere, men
det skal være rigtige forfattere.
Jeg svarer, at han naturligvis
skal melde sig ind i Dansk
Forfatterforening, for den er
ikke alene størst, bedst og billigst, men giver ham også gratis
juridisk bistand, mange kurser,
et godt fagblad og forrygende
fester.
Min ven ryster på hovedet
og forklarer, at der efter hans
mening er for mange dårlige
forfattere i Dansk Forfatterforening. Nogle har ikke
skrevet andet end kogebøger,
og en rigtig forfatterforening
bør da kun optage forfattere
der laver rigtig kunst.
Jeg svarer ham, at der
ikke findes en fast definition
på, hvad kunst er, og alene
af den grund kan man ikke
bruge det som adgangsbillet.
Kunst er udtryk for individuel
forskellighed, så det samler
ikke, det adskiller, og som
kriterium for medlemskab vil
det uvægerligt føre til dan-
nelse af små selvbekræftende
grupper, der hver for sig anser
sig for at være bedre end alle
andre.
Han spørger, om jeg har
et eksempel på dette synspunkt, og det har jeg faktisk,
for der var nemlig engang, da
en gruppe af skønlitterære
forfattere syntes, at Dansk
Forfatterforening rummede
alt for mange klamphuggere, så de dannede deres
egen forening, hvor man kun
kunne blive medlem, hvis ens
bøger kunne godkendes af en
optagelseskomite der skulle
bedømme deres kunstneriske
kvalitet. Det viste sig hurtigt,
at det ikke duede. Udbrydernes litterære hovmod skaffede
dem ikke nye medlemmer. I
stedet fik de mange fjender.
De svækkede da også hele forfatterstanden med deres splittelse og var vel ikke andet end
en flok højrøvede egoister,
der nassede på det arbejde,
andre havde lavet. Det fleste
af udbryderne meldte sig da
også ind i Dansk Forfatterforening igen.
Deres aktion havde imidlertid den gavnlige virkning,
at Dansk Forfatterforening
måtte gennemtænke kriteri-
erne for medlemskab, og på
en ekstraordinær generalforsamling i 1969 formulerede
Tage Voss og Peter Seeberg de
principper, der den dag i dag
er gældende for medlemskab
af Dansk Forfatterforening.
De to forfattere forklarede,
at når kolleger gør sig til
dommere over kolleger, er
der talrige muligheder for
uenighed, misfornøjelse og
endeløse diskussioner om,
hvad der er god litteratur, og
hvad der er dårlig. I stedet
for at sortere blandt kolleger,
måtte man finde noget der
var fælles for alle forfattere,
og det fandt de i forholdet til
forlæggere og til ophavsretten.
Der skulle foreningen lægge
sine kræfter, og fremover
burde det være sådan, at hvis
en forfatter havde ophavsret
til et litterært værk, kunne
han eller hun blive medlem.
Det synspunkt vandt gehør,
og siden har det været Dansk
Forfatterforenings fornemste
opgave at arbejde for ordentlige forhold for alle, der har
ophavsret til litterære værker,
og man skelner ikke mellem
genrer og bruger ikke begrebet kunst.
Min ven debutanten
siger, at det da lyder meget
godt, men han har brug for
eksklusive fællesskaber, og
han orker ikke at få et fagligt
samvær spoleret af talentløse
hattedamer af begge køn.
”Ja”, siger jeg, ””men så skal
du være velkommen i Dansk
Forfatterforening. Der kan
du sagtens danne eksklusive
fællesskaber og være lige så
højrøvet, du vil, du må bare
acceptere, at der er medlemmer med helt andre præferencer end dine. I Dansk
Forfatterforening er den
brede medlemsskare nemlig
med til at sikre den enkeltes
eksklusivitet.”
”Okay”, siger han, ”så
melder jeg mig ind”, og sådan
er det gået til, at vi har fået
endnu et nyt medlem af
Dansk Forfatterforening, og
at denne klumme får en lykkelig slutning.
·
Egon Clausen er journalist, forfatter og
mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste
udgivelse er ’Regnebrættet, erindringer
fra Ribe’2011. Egon skriver en kommentar
i hvert nummer af Forfatteren. Den er
udtryk for Egon Clausens egen holdning.
Guldalderdigtning
Oversætter Ulla Lauridsen blev pikeret, da hun læste Egon Clausens klumme i
Forfatteren 02-13. Her tager hun til genmæle. Ulla Lauridsen er også blogger og
skriver om oversættelse på betydning.wordpress.com.
E
gon Clausen skrev
i sidste nummer af
Forfatteren om, hvor
dumme danskerne er, og jeg
føler en vis trang til at forsvare både mig selv og de andre.
Det fremgår ikke af teksten,
om det nogensinde har stået
ret meget bedre til med os,
men det er dog tydeligt, at
udbredelsen af internettet
udgør et syndefald. I min uvidenhed og historieløshed kan
jeg kun bruge erfaringerne
fra mit eget liv, men da Egon
Clausens klumme heller ikke
er tynget af statistisk belæg,
håber jeg, I vil bære over:
Jeg holder ikke avis, men
jeg skimmer flere netaviser
og læser politisk opinion og
analyse på websteder som
Punditokraterne, Ugebrevet A4 og The Dish. Når et
emne fanger min interesse,
kan jeg gratis downloade og
læse rapporter fra CEPOS,
Rockwoolfonden, Danmarks
Statistik, Socialforskningsinstituttet osv. Hvis jeg spekulerer over, hvad der egentlig
foregår i Egypten, kan jeg
læse engelsksprogede blogs
skrevet af unge egyptiske aktivister. Den slags kilder var
utilgængelige for almindelige
mening & debat
mennesker for tyve år siden.
I gamle dage gik massekommunikationen kun én
vej, fra dem, der køber deres
blæk i tønder, og ud til den
”almindelige dansker”, også
kaldet ”Maren i Kæret”. I dag
kan hun og jeg tage del i samfundsdebatten i kommentarsporene på samtlige netaviser, på Facebook og på et utal
af store og små netmedier af
enhver politisk observans, fra
Modkraft til Liberator. Debatten er flyttet fra bodegaen og
partiforeningen ud på nettet,
og jeg synes overvejende, det
er et demokratisk fremskridt,
fordi folk nu mødes på tværs
af geografiske afstande og
traditionelle sociale skel.
Jeg har desværre på fornemmelsen, at det lige præcis
er det, der generer Egon
Clausen ved den moderne
medierevolution – at dumme
danskere som mig kan få et
ord indført. Han siger i hvert
fald tidligt i teksten, at der
er så mange af de dumme
danskere, at de har magten
i landet. Ville Egon Clausen
foretrække et teknokrati?
Eller skal vi tilbage til de
gode, gamle dage med oplyst
enevælde?
Han fortsætter senere i
teksten:
”Den dumme dansker er
nemlig offer for overtroen på
at internettet på alle måder
er bedre end ord på papir.
Sådan er det ikke. Der er tale
om to vidt forskellige systemer. I bøgernes verden er
der et stort system af fagfolk,
der bedømmer og ordner de
trykte ord, så læserne kan
vide, at noget har mere vægt
end andet. Sådan er det ikke
på nettet. Her er der ingen
grænser og ingen hierarkier.
Alt kan tillægges samme
værdi (osv).”
Undskyld mig, mens jeg
griner dumt. Har Egon Clausen aldrig læst en elendig bog
fra foreningen
eller en idiotisk kronik? De
dumme venstrepolitikere,
han ikke kan lide, skriver jo
også bøger. Hvad med de ”fagfolk”, der redigerer BT og The
Sun? De udgør ikke ligefrem
nogen garanti for kvalitet. Og
så har jeg ikke engang nævnt
Aller-koncernen, som også er
sprængfuld af fagfolk.
Lad os tage et andet
eksempel: Hvor er Danmarks gamle, hæderkronede
papirtidsskrift om litterær
oversættelse? Det findes ikke.
Kan vi deraf konkludere,
at der aldrig har eksisteret
nogen, der havde noget klogt
at sige om oversættelse i kort
form? Næppe. Det skyldes
snarere, at der ikke har været
økonomisk basis for et papirtidsskrift om så småt et fag i
så småt et sprogområde. Nu
har vi Babelfisken, som blev
startet med ganske små eller
ingen omkostninger som en
blog på nettet. Det er fuldstændig stærblindt at kalde
dét en følge af ”elektronisk
analfabetisme” som Egon
Clausen gør, og jeg tvivler
meget på, at Babelfisken vil
skabe flere ”dummernikker”
som han påstår.
Der er ikke tale om ”to vidt
forskellige systemer.” Den
reelle forskel mellem papirmedier og internettet er, at internettet er mere tilgængeligt,
både for afsender og modtager af kommunikationen.
Alle kan være med. Det betyder, at afsenderen med den
smalle kunst og den særegne
viden kan komme i kontakt
med sit rette publikum. Det
betyder selvfølgelig også, at
den lave kvalitet kommer ud,
men, hånden på hjertet, den
guldalder hvor alt på tryk var
klogt og smukt, har jo aldrig
eksisteret, og folk stemmer
med deres museklik. At alt
kan tillægges samme værdi
betyder ikke, at danskerne er
dumme nok til at gøre det.
·
Regelrytteren:
Illu: Bodil Molich
BT dømt for
at krænke ophavsretten
Ophavsretsindehaverne til bogen ’Helle – i samtaler med Ninka’ har fået
tilkendt en erstatning på 250.000 kr., fordi dagbladet BT bragte for mange
og for lange uddrag af bogen inden udgivelsen.
Kan man være FOR korrekt?
Ønsker du at skrive godt dansk, men er du i tvivl om, hvad
godt er, så skriv til Ordkløveriets sprogpanel. Her kan du få
svar på alle mulige og umulige spørgsmål om sproget.
I dette nummer af Forfatteren tager panelet fat i
”hyperkorrekthed”.
Af Ellen Boen og Louise Ardenfelt Ravnild
Vi vil gerne formulere os korrekt,
og i vores iver efter at undgå at
trampe rundt i det sproglige spinatbed bringer vores velmente
bestræbelser os somme tider
i vanskeligheder. Denne gang
vover vi pelsen og lægger ud
med fænomenet hyperkorrekthed, hvor man af frygt for at sige
eller skrive noget forkert – som
regel fordi det lyder forfladiget
eller talesprogsagtigt – kommer
til at overkompensere ved at
bruge en form, der forekommer
”finere” og mere korrekt. Eksemplerne er hentet fra pronominernes/stedordenes verden, men
hyperkorrekthed forekommer
også andre steder i sproget.
Overordnet er der en
tilbøjelighed til at forbinde
akkusativformerne (mig, dig,
ham, hende, os, jer, dem/Dem)
med talesprog, mens nominativformerne (jeg, du, han,
hun, vi, I, de/De) opfattes som
”pænere”. Man ser derfor nu
og da sætninger af typen ”hun
sendte brevet til mor og jeg”,
til trods for at den korrekte
form her er ”mig”, da præpositionen ”til” kræver akkusativ.
Eliminerer man ”mor”, bliver
det endnu tydeligere, at ”hun
sendte brevet til jeg” er helt
galt, så her vil de færreste formodentlig gøre indvendinger.
Langt større uenighed
opstår der imidlertid, når man
bevæger sig ind i konstruktioner som:
1) ”De/dem, der klogede sig,
var irriterende.”
2) ”Hun er bedre til at male
end jeg/mig.”
Her kan sindene virkelig
komme i kog, og selv de/dem,
der så smigrende benævnes
sikre sprogbrugere, kan fare i
flæsket på hinanden.
Med hensyn til eksempel
1 lyder argumentationen som
regel, at subjektet skal stå i nominativ. Problemet er bare, at
denne regel ikke forekommer
vandtæt i alle eksemplerne.
Prøv fx at udskifte med ”han/
ham” i eksempel 1. Gør man
det, vil nogle synes, at ”han,
der klogede sig, var irriterende” nu alligevel lyder en kende
mærkværdigt. Og hvorfor nu
det? Hvis det ene skal være i
nominativ, skal det andet vel
også?
Ligeud ad landevejen er
”Han har stil”. Men udvider
man til ”Han med hængerøvsbukserne har stil”, går det helt
galt – og ikke kun på grund af
den tvivlsomme sandhedsværdi. De færreste vil formentlig
insistere på, at ”han” er korrekt,
mens ”Ham med hængerøvsbukserne har stil” er helt
upåfaldende og forekommer
rigtigt. Men ”han” er jo stadig
subjekt i sætningen, ikke?
Eksempel 2 er endnu mere
kontroversielt, og vi fremkalder
muligvis et ramaskrig ved at
forfægte, at det er helt i orden
at bruge akkusativformen. Her
er argumentationen vanligvis,
at det er en ufuldstændig sætning, som rettelig burde lyde:
”Hun er bedre til at male, end
jeg er”. Hvor nominativformen
uomtvisteligt er den eneste
korrekte. Men er det dermed
også korrekt at insistere på
den, når verbet er skåret væk?
Vi står jo fx ikke stejlt på, at
kommaet før ”end” også skal
bevares. Tværtimod – det fjerner vi gladelig, fordi sætningskonstruktionen nu er en anden.
De officielle retskrivningskanaler har som følge af denne
forvirring konkluderet, at så
må begge former anses for
korrekte. Umiddelbart måske
meget praktisk, men unægtelig ikke den store hjælp til
at opklare årsagen til forvirringen.
Forklaringen skal findes i
en konkurrerende regel, der
overordnet lyder, at man ved
trykstærke stavelser (her
markeret med fed) bruger
akkusativ, mens man ved tryksvage bruger nominativ. Heraf
følger således sætninger som:
”Hun er bedre til at male, end
jeg er”, men ”hun er bedre til
at male end mig”. ”De klogede
sig og var irriterende”, men
”Dem, der klogede sig, var irriterende” og ”Ham Kloge-Åge
var irriterende.” ”Han er fiks”,
men ”Ham dér er fiks.”
Er man i tvivl, kan en hjælp
derfor være at prøve at udskifte pronomenet med et af
de andre pronominer i forskellige former for at se, om noget
klinger falsk.
·
Send dine spørgsmål om sprog til Ordkløveriets panel på [email protected]
eller [email protected]
Af Jacob Pedersen,
Juridisk assistent i
Dansk Forfatterforening
Den 29. november 2012 blev
der afsagt dom i sagen om
BT’s brug af uddrag fra bogen
’Helle – i samtaler med Ninka’,
skrevet af Anne Wolden-Ræthinge (Ninka) og udgivet af
Kastaniehøj Forlag ved Anja
Desirée Lykkeberg (sagsøgerne). Uddragene blev brugt
i avisen i forbindelse med en
artikel om Helle Thorning
Schmidt. De sagsøgte i sagen
var BT’s forhenværende chefredaktør Peter Brüchmann
samt to journalister.
Sagen kort
Søndag 22. maj 2011, to dage
før bogen skulle udgives, bragte BT en fire sides artikel om
Helle Thorning Schmidt. Artiklen var avisens hovedartikel
og indeholdt en række uddrag
fra bogen. Visse af uddragene
var sammensat af forskellige
passager fra bogen, således at
den oprindelige struktur var
ændret i forhold til den, der
bruges i bogen, uden at læseren blev informeret herom.
Artiklen udgjorde ca. 15 % af
avisens samlede artikelstof,
ca. 6 % af bogen blev gengivet
i artiklen og omkring 90 %
af artiklen bestod af uddrag
fra bogen. De enkelte uddrag
kunne købes digitalt på BT’s
hjemmeside og var tilgængelige via infomedia.dk.
Det sagde retten
Retten fandt, at teksten i BT
havde et sådant omfang og
indhold, at det måtte anses
for sandsynligt, at folk, når
de læste teksten i BT, fik det
indtryk, at de havde læst
hovedindholdet af bogen, og
derfor ikke behøvede at købe
den. Retten fandt det derfor
bevist, at sagsøgernes ophavsret var blevet krænket, idet
citeringerne gik væsentligt
ud over, hvad der er lovligt
efter ophavsretslovens § 22,
som giver lov til at citere fra et
offentliggjort værk i overensstemmelse med god skik og i
det omfang, som betinges af
formålet.
Retten fandt også, at uddragene fra bogen blev sammenstillet på en sådan måde
i avisen, at det måtte anses
for en krænkelse af ophavsretslovens bestemmelse om,
at et værk ikke må ændres
eller gøres tilgængeligt for
almenheden på en måde eller
i en sammenhæng, der er
krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart
(respektretten). Krænkende
ændringer kan fx være forkortelser, beskæringer eller
omskrivninger, hvor værket
får en anden udformning end
tiltænkt af ophavsmanden,
mens brug på en krænkende
måde eller i en krænkende
sammenhæng f.eks. kan
foreligge, hvis værket bruges i
reklamer eller i politiske eller
seksuelle kontekster.
Retten fandt dog, at der var
sket kreditering på tilstrækkelig vis - ophavsmanden har
krav på at blive navngivet i
overensstemmelse med, hvad
god skik kræver.
Rettens afgørelse
Ved vurderingen af størrelsen
af det vederlag og den erstatning, der tilkom sagsøgerne
efter ophavsretsloven, lagde
retten vægt på, at bogen i
sig selv havde en betydelig
nyhedsværdi og dermed et
betydeligt salgspotentiale.
Retten lagde dog også vægt på
de sagsøgtes oplysninger om,
at bøger om danske politikere
ikke før havde haft et salgspotentiale, der oversteg nogle
tusinde eksemplarer.
På baggrund af et af en
revisor udarbejdet regneark
over, hvor stort et dækningsbidrag bogen ville indbringe ved
forskellige salgstal, og under
hensyn til, at bogens salgspotentiale efter det oplyste for
retten næppe ville overstige
5.000-6.000 eksemplarer,
fandt retten skønsmæssigt, at
sagsøgerne havde krav på et
samlet vederlag og en erstatning på 250.000 kr.
Retten fandt ikke grundlag
for at tilkende sagsøgerne
en yderligere godtgørelse
for ikke-økonomisk skade,
som det ellers er muligt efter
ophavsretsloven, ligesom
retten ikke fandt grundlag
for at idømme de sagsøgte
en bødestraf, da krænkelsen,
efter rettens vurdering, ikke
var sket forsætligt eller groft
uagtsomt.
·
kæphesten
fra foreningen
Digitale ord i
KURSER
etroen
Våbentyper
Siden starten af december 2012 har københavnere læsere
kunnet læse gratis noveller og digte via QR-koder, som
findes på standere på hovedstadens Metrostationer - og alle
andre har kunnet hente de samme tekster ganske gratis på
Metro-litteratur.dk og saxo.com, fortæller Kit A. Rasmussen og Pernille Gammeltoft Dolin.
etro Litteratur startede i
Italien og kom til Danmark
i 2011. Kort fortalt er det en
skrivekonkurrence, hvor de vindende
tekster bliver gjort tilgængelige for metroens brugere. I Danmark skete det i
første omgang ved, at vindernes tekster
blev trykt i et oplag på 500.000 eksemplarer, der blev lagt på metrostationerne, men i 2012 valgte folkene bag Metro
Litteratur en anden løsning. En løsning,
der var mere miljøvenlig, og som ville
kunne distribueres i et uendeligt stort
oplag – man kontaktede nemlig Danmarks første og største internetboghandel SAXO.com med henblik på at
udgive vinderbidragene digitalt.
Hos SAXO.com havde vi netop lanceret udgivelsesplatformen SAXO Publish
og var naturligvis interesserede i at få
gennemtestet platformen og for alvor
få den placeret på det digitale landkort.
Desuden var det oplagt for os at springe
til ved denne mulighed for at hjælpe
unge, uprøvede forfattere til at nå ud
til flere tusinde metropassagerer hver
eneste dag. Både fordi det er interessant
at følge unge talenter, men også fordi vi
har et ønske om at udbrede den digitale
læsning og gøre digital litteratur tilgængeligt for alle. Hvad der ydermere gjorde
projektet interessant, var den måde, de
digitale bøger skulle distribueres på.
For at gøre det så nemt som muligt for
læserne blev der knyttet en QR-kode til
hver tekst, sådan at læserne blot skulle
scanne en kode på en stander, der var
placeret på 12 forskellige metrostationer
for at få adgang til teksten. Dermed var
der tale om sekunder, fra man besluttede sig for, at man gerne ville læse en
tekst, til man kunne have den på sin
smartphone eller iPad.
Dette ligger fuldstændig i tråd med
Saxo.coms visioner for det digitale
bogmarked. Bøgerne skal være nemme
at finde, nemme at bestille og nemme
at hente. Det gør, at overgangen fra den
trykte til den digitale litteratur glider
nemmere og det vil jo som regel være
indholdet, og ikke formen, der skal have
læserens opmærksomhed.
Metro Litteratur har fokus på at få
den gode litteratur ud til læserne, hvor
de er, og med e-bøger er det oplagt at
benytte sig af de små pauser i hverdagen, fx under transport, hvor man
måske ellers ville have tjekket Facebook
eller lignende. Når vi gør litteraturen
tilgængelig på denne måde, håber vi
at nå personer, der ellers ikke har haft
mod på at kaste sig ud i at læse digitalt,
måske fordi de ikke har haft lyst til at
investere i en e-bogslæser. Men her
bliver e-bøgerne tilgængelige på deres
telefon. En anden forhåbning er, at vi
måske endda har nået nogle personer,
som almindeligvis slet ikke ville have
læst, men som blev fristet af tilgængeligheden af bøgerne og derfor gav litteraturen en chance.
Litteraturen – ikke mindst den digitale litteratur – skal være tilgængelig for
alle, og et projekt som Metro Litteratur
tilbyder god og gratis litteratur. Selvfølgelig mener vi ikke, at litteraturen
altid skal være gratis, men det er en god
måde at lokke læsere til. I anledning af
Valentines dag gav vi vores kunder mulighed for kvit og frit at downloade den
erotiske e-bog ’Blottet for dig’ , hvilket
mere end 6000 gjorde! Det gratis har
en særlig tiltrækningskraft, og vi kan på
Saxo.coms bestsellerlister se, at en del
forfattere eksperimenterer med at udgive små eller store gratis tekster, som
smagsprøver til læsere, der derved får
chancen for ”risikofrit” at stifte bekendtskab med forfatterens arbejde. Dermed
giver den digitale udvikling muligheder
for både uprøvede og erfarne forfattere
for at ramme et bredere publikum og at
markedsføre sig selv.
·
Metro Litteratur
er et samarbejde mellem det italienske
forlag Subway Letteratura og Københavns
Metro. Det var en jury bestående af blandt
andet forfatterne Jonas T. Bengtsson og
Morten Søndergaard, der udvalgte de 13
vindere.
SAXO.com har eksisteret siden 2001 og
er med 500.000 kunder Danmarks største
netboghandel. SAXO.com sælger stadig
flest papirbøger, men salget af e-bøger er
inden for det seneste år steget med 170%.
Kit A. Rasmussen(th) og Pernille Gammeltoft Dolin(tv).
De er henholdsvis forfatter og content manager hos
SAXO.com og cand.comm. og ansvarlig for SAXO Publish
Primært for DOF
Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i forsvaret
14. maj kl. 18-21, Strandgade 6
Kursus 101053
Et kursus, der giver dig indblik i fagterminologien inden for
håndvåben- og ammunitionstyper og brugen af disse relateret til
oversættelse af krimier. Gunnar van der Leeden vil guide os igennem våbenområdet og hjælpe med at finde de rette ord på dansk.
Gunnar van der Leeden er uddannet officer og er kaptajn ved Den
Kongelige Livgarde. Han har gennem sin karriere som kamptropofficer i både ind- og udland, samt som privatperson et indgående
kendskab til håndvåben og brugen af dem.
Skriftlig tilmelding senest 10. april 2013 til
kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Stadig ledige pladser. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
(Skrive)Maskinværkstedet
– poetisk workshop
Primært for L
Underviser: Adam Drewes
26. maj kl. 10.30-17.30
Forfatterforeningen, Strandgade 6, st. 1401 Kbh. K.
Kursus 101054
Et poetisk eksperiment, hvor du får mulighed for at udfordre din
digteriske praksis og samarbejde med andre digtere, både levende og døde, i en intensiv workshop, der giver fornyet kreativitet.
Med et fælles udgangspunkt i en på forhånd given tekst modificerer, approprierer og oversætter vi hinandens versioner. Hver
gennemskrivning er styret af en tidsramme, samt en manual, der
beskriver, hvad du skal gøre med teksten. Du får nye redskaber
til tekstudvikling og bliver inspireret af de andre deltagere, da vi
overtager hinandens tekster, for til sidst at slette ethvert ejerskab.
Strategierne bag (Skrive)Maskinværkstedet er udviklet i samarbejde med digteren Martin Glaz Serup, i forlængelse af et internationalt ph.d.-seminar om manualer, og afprøvet med stor succes i
tidligere workshops for professionelle forfattere. Workshoppens
titel kommer sig af, at vi arbejder med manualer, der fungerer som
en slags maskine med input og output. Det output, der produceres af én digter bliver for sidemanden til det nye input.
Dagen afsluttes med evaluering samt et teoretisk vue over
strategiernes oprindelse og deres nutidige tilsynekomst inden for
poesien (konceptuel poesi), billedkunsten (postproduktion) og
de sociale medier (mashup). For at deltage kræver det, at du er
indstillet på at arbejde koncentreret under en på forhånd fastsat
ramme. Underviser er Adam Drewes, forfatter og tidligere Nordisk
Mester i Poetry Slam. Uddannet fra Forfatterskolen og cand.mag.
i litteraturvidenskab. Yderligere information: adam.menneske@
gmail.com
Skriftlig tilmelding senest 17. april til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,Stadig ledige pladser. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Oversættelse i teori og praksis
– win-win eller no gain?
Primært for DOF
Underviser: Ida Klitgård
22. juni 14-18, Strandgade 6
Kursus 101055
På dette kursus bliver du introduceret til hovedbegreberne inden
for moderne oversættelsesteori og får samtidig lejlighed til at
omsætte relevante ideer og strategier til praksis i form af forskellige øvelser og eksempler inden for litterær oversættelse. Omdrejningspunktet bliver følgende spørgsmål: Kan oversættere bruge
oversættelsesteori i det daglige arbejde, eller er der for langt
mellem teori og praksis? Er oversættelsesteori mere relevant for
læseren eller sprogforskeren end for oversætteren? Er det interessant for oversætterens arbejde at tale om metode? Underviser er
Ida Klitgård, lektor, ph.d., dr.phil. på Roskilde Universitet.
Tilmelding senest 1. maj 2013 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,Sidste betalingsfrist 1. maj. Ved afbud efter 1. maj refunderes kursusgebyr ikke. Ved
aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Tryk og farver
Primært for ILL
Underviser: Thomas Holm
14. og 15. september kl. 9-17, Strandgade 6
Kursus 101058
Kursus i farvekorrektion og forberedelse af materiale til tryk
Flere og flere illustratorer scanner selv og laver selv repro –
men hvordan sender man filerne sikkert til tryk? Hvilke farveprofiler skal man bruge hvornår, og hvordan finder man rundt i den
jungle af profiler, der ligger på nettet?
På kurset gennemgår vi, hvordan man farvekorrigerer billeder
med Photoshop, så du er i stand til at optimere billeder og scanninger, så de kan reproduceres korrekt på tryk uanset om der
trykkes på ubestrøget eller bestrøget tryk. Vi gennemgår, hvordan
farvestyring fungerer i teori og i praksis. Hvad der skal til, for at du
kan bedømme farver på en skærm og på print, og hvad der skal til
for at simulere tryk på en inkjet printer. Samt selvfølgelig, hvordan
man klargør sine filer til tryk, både mht. eksport af PDF filer og
konvertering til CMYK samt en gennemgang af hvilke ICC profiler,
det giver mening at bruge.
Thomas Holm er oprindelig fotograf, men har beskæftiget sig med
farvestyring, farvekorrektion samt optimering af alle aspekter af
grafisk workflow, lige fra fotografi/scanning, farvekorrektion, billedbehandling til opsætning af trykmaskiner og standardisering
af trykproduktion i snart 20 år. Thomas arbejder til daglig som
konsulent og underviser medarbejdere på trykkerier, reklamebureauer osv.
Skriftlig tilmelding senest 26. juni til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770,Sidste betalingsfrist 26. juni. Ved afbud efter 26. juni refunderes kursusgebyr ikke.
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

fra foreningen
fra foreningen
KURSER
Frister for ansøgning
om manuskriptstøtte
Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at
søge om manuskriptstøtte.
Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har
fået afslag på. Der bevilliges 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent
(forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons
på dit manuskript.
For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget med tre ansøgningsfrister: 1. maj, 1. august og
1. november.
KALENDER
Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af
manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser
og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du
ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med.
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: [email protected]
Alt om ophavsret!
Du kan komme på venteliste til ophavsretskursus:
danskforfatterforening.dk/kurser/kursusliste
annonce
E-bøger – sådan gør du
Onsdag 8. maj
Kursuslokalerne oven på Nikolaj Kirke, Nikolaj Plads 10,
1067 København K
Du er redaktør eller produktionsansvarlig på et forlag og skal have
styr på alt det med e-bøger. Eller måske er du forfatter og overvejer
at blive selvudgiver. Men du mangler den nødvendige, brede og systematiske viden om emnet. Her er kurset, der bringer dig videre.
Kurset introducerer dig til både de grundlæggende og til videregående rutiner i forbindelse med e-bøger. Alt i alt får du den nødvendige viden til enten selv at stå for produktionen af e-bøger, eller til
at kunne stille de rigtige krav og give kvalificeret sparring til den, der
skal producere din næste e-bog.
Bolette Rud Pallesen introducerer de forskellige formater for
e-bøger og nogle af de hjælpeprogrammer, der kan bruges i konverteringsprocessen. Hun fokuserer primært på, hvad du skal være
opmærksom på, når du ønsker at konvertere indholdet i en bog med
ren tekst til e-bogsformater. Hun gennemgår også forskellige udgivelsesplatforme for e-bøger og afdækker, hvem der leverer hvad i de
digitale distribution-og salgsled.
Bolette Rud. Pallesen driver www.gopubli.sh, der siden efteråret
2010 har rådgivet om, udgivet og solgt e-bøger.
David Walther Birk udvider perspektivet og inddrager konvertering og produktion af mere komplekse bøger med elementer som illustrationer, tabeller, skemaer, noter og hyperlinks. Han fortæller også
om de nye muligheder med meget grafiske udgivelser som billedbøger, kogebøger og tegneserier, i det nye fixed-format-epub.
Se mere på www.facebook.com/EboegerDavidBirk og
www.scripler.com.
SAXO satser i stor stil på at indtage en væsentlig rolle i salget
af e-bøger i Danmark og henvender sig både til selvudgivere og
professionelle. Hvad kan SAXO levere og på hvilke betingelser? Det
fortæller projektleder hos SAXO Publish Pernille Gammeltoft Dolin
om på kurset, og hun giver en status over det aktuelle marked og de
indhøstede erfaringer. Se mere på www.publish.saxo.com
Pris: 2.495 kroner ex moms. 100 kroner i rabat til abonnenter på Bogmarkedet, 500
kroner i rabat til medlemmer af Dansk Forfatterforening. Prisen omfatter kaffe/te/frugt/
kage formiddag og eftermiddag samt lækker frokost i Restaurant Maven.
Tilmelding: mail til [email protected]
Brug QR-koder effektivt
Fredag 17. maj
Sted: København K (adresse oplyses senere.)
Kursus om, hvordan du udvikler den rigtige mobil-strategi,
laver QR-koder og bruger dem effektivt i markedsføringen
80 pct. af alle danskere har nu en smartphone, og halvdelen
af alle Google søgninger kommer fra mobile enheder. Men
statistikkerne viser, at hvis mobilsøgningen lander på et
almindeligt website, forsvinder to ud af tre med det samme.
QR-koder er et af de redskaber, der kan bringe dine kunder
fra offline til online på få sekunder. Kom og hør om, hvordan
du skaber gode, aktive forbindelser til dine kunder i det mobile univers. Kurset er målrettet bogbranchen og henvender
sig til såvel ansatte på forlag, boghandlere, bibliotekarer og
forfattere, der arbejder med markedsføring og inddragelse
af brugere og kunder.
Peter Schjødt fra youneed:us er en af Danmarks mest erfarne på området. Han har udviklet mere end 350 mobilkampagner for alle typer kunder, bl.a. LEGO, Spar Nord, Ticket
To Heaven, Telenor, Ben&Jerry og mange andre virksomheder. På kurset vil Peter Schjødt forklare, hvad der skal til for
at få succes på det mobile medie og med QR-koder. Det er
nemlig ikke nok bare at bruge QR-koder. Peter Schjødt vurderer, at 80 pct. af alle virksomheder ikke bruger QR koder
korrekt. På kurset vil Peter Schjødt komme rundt om emner
som:
Kommunikerer du konstruktivt med mobilbrugerne?
Hvad skal en mobil-strategi indeholde?
Sådan laver og anvender du QR-koder ’Ud af boksen’ –
gode ideer til at være i dialog.
Du lærer kort sagt at udnytte mulighederne for at komme
’i lommen’ på dine læsere, kunder, lånere. Du får indblik i de
rigtige strategier og praktiske råd til at komme i gang, så
du bagefter selv kan arbejde videre med både QR-koder og
andre mobile løsninger, tilpasset din målgruppe.
·
·
·
·
Pris 1.495 kroner ex moms. 100 kroner i rabat til abonnenter på
Bogmarkedet. 500 kroner i rabat til medlemmer af Dansk Forfatterforening.
Prisen omfatter morgenkaffe og -te + brød, frugt og vand.
Tilmelding på [email protected]
Maj
7. F-tirsdagsmøde
kl. 19.
Alle er velkomne.
14. Kontraktkursus ved
jurist Anne Koldbæk
kl. 15. For alle
medlemmer.
14. KURSUS:
”Våbentyper”
Primært for
DOF-medlemmer.
Kl. 18-21
14. DOF stambordsmøde kl. 20.
Sted: Café Diamanten, Gammel Strand
15. Bestyrelsesmøde
kl. 12
22. Seniorgruppen kl. 15
24. KURSUS: ophavsret
for forfattere
kl. 9-16
25. S-heldagsseminar
26. KURSUS: ”(Skrive)
Maskinværkstedet –
poetisk workshop”
kl. 10.30-17.30.
Primært for L
Juni
11. DOF stambordsmøde kl. 20.
Sted: Café Zalt,
Kompagnistræde 2.
12. Bestyrelsesmøde
kl. 15
17. Seniorgruppen kl. 15
20. Legatreception
kl. 16.
22. KURSUS:
”Oversættelse i
teori og praksis –
win-win eller no
gain?”
Primært for
DOF- medlemmer
Juli
Sekretariatet holder
lukket i juli
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning
eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
andre arrangementer
Fyraftensmøde
i Aarhus
Mandag 6. maj kl. 16-18
Cafe Hos Sofies forældre,
Frederiksgade 74, kld., 8000
Aarhus.
Tilmelding hos Kirsten Ahlburg
[email protected]
Jyllands Forfattere
Søndag 5. maj kl. 10 – 16.
Hald Hovedgaard
Med fokus på bl.a. ”At udgive
selv eller ikke at udgive selv?”
Projektleder Troels M. Krankér
fra SAXO Publish fortæller om
den digitale revolution i bogbranchen. Desuden er der den
tilbagevendende ”æggerunde”,
hvor forfattere kan få hjælp til
at komme videre, samt
10 minutters–runden for nyudgivelser, også kaldet pralerunden.
Kontakt Birgit Knudsen, hvis
du vil være aktiv i en af runderne: [email protected].
dk
Faglitterært
tirsdagsmøde
Søren Kierkegaard i Forfatterforeningen
Tirsdag 7. maj kl. 19-21.30
Strandgade 6
F-gruppen hylder fagbogsforfatteren Søren Kierkegaard i
hans 200 års fødselsdagsmåned med foredrag af teolog
og forfatter Jørgen I. Jensen,
der fortæller om Kierkegaard
og Grundtvig – Kierkegaard
og Mozart. Jørgen I Jensen
har skrevet ’Det tredje øjeblik’,
der betegnes som et nybrud i
udforskningen og skildringen
af dansk åndsliv i det 19. århundrede. Jørgen I Jensen har
inddraget en ny vinkel i sit arbejde: Kierkegaard og Mozart,
som han har holdt foredrag om
gennem de sidste år.
Aftenens anden foredragsholder er forfatteren og konsu-
lenten Kirstine Andersen, der
fortæller om
Kierkegaard og ledelse
Kirstine Andersen vil kort præsentere sin bog, ’Kierkegaard
og ledelse’, der er gået hen og
blevet en bestseller, og fortælle om modtagelsen af den.
KA vil dernæst fortælle om sit
arbejde med en ny bog om
Kierkegaard med perspektiver
til Karen Blixen og til ”hin Enkeltes” arbejde med ’at træde
i karakter som menneske’. Alle
er velkomne. Der kan købes
vin, vand og øl.
Forfatterforeningen StORDstrømmen
Torsdag 9. maj kl. 19-21
Vandtårnet Hollandsgård 20,
Nykøbing F
Bent Vinn Nielsen læser op af
sit nye essay til udstillingen
’Uden for myldretid’ og af romanen ’Et liv i almindelighed’.
Deltagerpris 40 kr.
Om forfatterkontrakter – bliv
meget klogere
Tirsdag 14. maj, kl. 15-17
Strandgade 6
Med udgangspunkt i typiske
forlagskontrakter fortæller foreningens jurist, Anne Koldbæk,
om hvad man skal passe på, og
hvor man kan forhandle sig til
bedre kontrakter.
Hvis du har særlige emner,
spørgsmål eller kontrakter, er
du velkommen til at medbringe
dem på kurset eller kontakte
Anne forinden.
Anne Koldbæk vil gerne sende
materiale ud inden kurset, derfor tilmelding til
[email protected]
Underskoven
Torsdag 16. maj, 30. maj og
den 13. juni kl. 17-20.30
Huset, Rådhusstræde 13, Kbh.
K
Du er lige velkommen, om du
kommer for at læse op eller
lytte.
Drikkevarer kan købes i baren.
Adgang gratis!
Seniorgruppen
Onsdag 22. maj kl. 15-17
Strandgade 6
En eftermiddag med Boum
Pyndiah, etnolog, mølleekspert, foredragsholder.
Boum Pyndiah er født og opvokset på Mauritius som nummer tretten i en søskendeflok
på fjorten.
Som 19-årig havnede han på
forunderlig vis i Danmark, hvor
han fik sin uddannelse.
I dag er han ansat på Frilandsmuseet som mølleekspert og
kulturhistorisk formidler.
Kom og hør hans spændende
beretning om Mauritius, Danmark og mere …
Hald for lyrikere
3.-10. juni
Hald Hovedgard
Det Danske Forfatter- og
Oversættercenter inviterer i
samarbejde med
Dansk Forfatterforening, Lyrikgruppen, og Danske skønlitterære Forfattere
til refugieuge for lyrikere. Hald
Hovedgaard og de to forfatterforeninger er vært ved en fælles middag og et fagligt/socialt
program torsdag aften.
De otte pladser tildeles efter
først-til-mølle-princippet,
dog således, at der vil blive
tilstræbt en ligelig fordeling af
pladserne mellem medlemmer
af de to forfatterforeninger.
I øvrigt: Der har tidligere været
mange afbud. Søg kun, hvis du
kan bruge pladsen.

fra foreningen
fra foreningen
KALENDER
Ansøgninger om ophold på Hald i lyrikugen (se evt. her, hvad ansøgningen
skal indeholde:www.haldhovedgaard.
dk/ansogning) sendes til Hald Hovedgaard, gerne pr. e-mail [email protected].
Spørgsmål besvares på 86 63 84 10
Forfatterforeningen
StORDstrømmen
Torsdag 13. juni kl. 19-21
Vandtårnet Hollandsgård 20,
Nykøbing F
Michael Næsted Nielsen og Knud
Heickendorff fortæller og læser op fra
deres seneste værker.
Deltagerpris 40 kr.
Seniorgruppen
Mandag 17. juni kl. 15-17
Strandgade 6
Vi slutter sæsonen af med et besøg af
forfatteren Søren Sørensen, formand i
samrådet for de Litterære Selskaber i
Danmark, vinder af landbrugets lyrikpris 2013.
Han kalder sit foredrag: ”Når der ingen
stjerner er i natten” med hovedvægt
på Lars Huldén og Søren Sørensen
samt ”udblik til andre seniorer i poesiens verden.”
Forfatterforeningen
StORDstrømmen
Lørdag 22. juni kl. 14-16
Richard Winthers Hus Marrebæksvej
6, Vindeby
Kurt Johansson og hans bror Per-Oluf
Johansson læser digte op i forbindelse
med årets Richard Winther udstilling.
Sommerseminar for
forfattere og
illustratorer af børnog ungdomslitteratur
1.-4. juli 2013
Biskops-Arnö, Sverige
Gæsteforelæsninger, gruppe-workshops og diskussion. Der er plads til 27
forfattere fra hele Norden, og seminaret er gratis for deltagerne. Ansøgningsfrist 13. maj, ansøgerne får at
vide i uge 21, om de er blevet optaget.
Kontakt sekretariatet for yderligere
oplysninger: danskforfatterforening@
danskforfatterforening.dk
LEGATER
Er dine værker på Bonanza?
ILLU Bodil Molich
Den Røde Sofa
Den Røde Sofa er en tilbagevendende
begivenhed, hvor forfattere, digtere,
illustratorer og oversættere læser op
og indvier publikum i deres nyeste
udgivelser.
Du kan nå at høre følgende gæster i
Den Røde Sofa:
9. maj: Kristi Himmelfart
23. maj: Kim Leine
Arrangementerne finder sted på
Paludans Bogcafé, Fiolstræde,
København K i tidsrummet 17-19.
Du kan læse mere om arrangementerne på www.facebook.dk/denroedesofa
Den Røde Sofa bliver venligst optaget
af Den2Radio, og du kan derfor (gen)
opleve tidligere programmer på deres
hjemmeside: www.den2radio.dk. Hvis
du har en god ide til et arrangement i
”Den Røde Sofa”, er du velkommen til
at kontakte koordinator Niels HolmSvendsen: [email protected]
Blog løs
om lyrikkens vilkår
Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening
er begyndt at anmelde, og emnet er
boghandlernes behandling af lyrikken.
Der kigges på udbud og placering, og
målet er opmærksomhed på lyrikkens
kår. Lyrikere over hele Danmark kan
være med til at anmelde deres lokale
bogpusheres behandling af lyrik, og
anmeldelserne bringes på bloggen
PoesiPilot, der redigeres af Pia Valentin
Sørensen og Karsten Bjarnholt. Bloggen kan læses på www.poesipilot.
wordpress.com.
Interesserede kan kontakte Karsten
Bjarnholt på [email protected].
dk for at høre om kravene til anmeldelser.
Modtager du nyhedsbrevet fra den
faglitterære gruppe? Hvis ikke, send
venligst en mail til Sekretariatet. Så
kommer du med på listen.
(Arkivpakke I)
Forfattere der mener at have rettigheder til
ophavsretligt beskyttede værker, frembringelser eller præsentationer fra før 2007, der er
offentligt tilgængelige via DR’s arkiv Bonanza
(www.dr.dk/Bonanza), opfordres til at henvende sig til Forfatterforeningens sekretariat
på [email protected] senest 1.juni
2013. Læs mere her:
http://danskforfatterforening.dk/nyheder/aktuelt/har-duvaerker-paa-bonanza.aspx
Er dine værker på Ramasjang og
DR K?
(DR Arkiv Pakke IIb)
Den 1. november 2009 gik DR i luften med to
nye nichekanaler ”Ramasjang” (DR Børnekanalen) og ”DR K” (DR Historie- og kulturkanalen). Begge kanaler er i høj grad baseret på
anvendelse af materiale fra DR’s arkiver. Dansk
Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Journalistforbund, DPA, DJBFA fik i
den forbindelse en aftale på plads med DR om
honorering i forbindelse med DR’s udnyttelse
af arkivmaterialet.Aftalen vedrører litterære
værker, monologer og sketch, der er bestilt
af DR (ikke-præeksisterende). Forfattere, der
mener at have rettigheder til ophavsretligt
beskyttede værker omfattet af denne kategori
opfordres til at henvende sig til Dansk Forfatterforenings sekretariat senest 1. juni 2013 på
[email protected] mærket DR
Arkiv Pakke IIb.
Svend Grams mindelegat
Legater gives til lovende tegnere, grafikere
og illustratorer for udvikling af deres talenter,
især ved forskningsprojekter, udviklingsarbejde, videreuddannelse, studier og studierejser.
Ansøgning på max. 1 A4-side vedlagt arbejdsprøver og dokumentation afleveres senest 3.
maj kl. 12.
Se adresse m.m. på www.svendgramsmindelegat.dk
Legater fra Statens kunstråd
og Statens Kunstfond.
Se mere på Kunst.dk
Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. maj:
Forfattercentrum: Arrangører af oplæsningsarrangementer kan søge om støtte til
forfatterhonorar ved enkeltstående oplæsningsarrangementer.
Dramatikpuljen: Støtte til styrkelse af
dansk dramatik, nationalt og internationalt.
Puljen kan søges af institutioner, dramatikere,
forfattere og oversættere
NYE MEDLEMMER
Rettelse: Ved en beklagelig fejl i
sidste nummer af Forfatteren blev
Juliane Wammens ”senest udgivne
titel” anført som romanen ‘Alt for
tæt på’, hvilket ikke er korrekt.
Hendes seneste oversatte værk er
derimod Amity Gaiges ‘Forsvindinger’, Lindhardt og Ringhof 2013.
Joan Schmidt
Skovduestien 10,2. th.
2400 København NV
Tlf.: 26840410
e-mail: [email protected]
web: www.fortælling.dk
Senest udgivne titel: ‘Eventyr – hun
må være helt vild med at skrive
dem!’ Books on Demand GmbH, 2013
Helle Juhl F
Gl. Skartved 44, 6091 Bjert
Tlf.: 27131025
web: www.hellejuhl.dk
Senest udgivne titel: ‘Da frøken
Jensen blev moderne. En fortælling
om kvinden bag kogebogen’,
Lindhardt & Ringhof 2012
Mia Degner L
web: http://fodnoter.wordpress.
com
Senest udgivne titel: ‘En lodret
drøm’, Gyldendal 2012
Juliane Wammen DOF
Skt. Pauls Kirkeplads 6, 4. th.
8000 Århus C
Tlf.: 50547654
Senest udgivne titel: Patrick
Flanery: ‘Forsoning’, People’s
Press 2013
Sussi la Cour F, K
Abel Cathrines Gade 33, 4.th.
1654 Kbh. V
web: www.sussilacour.dk
Senest udgivne titel: ‘Kunsten at
købe lingeri’, Høst & søn 2006
Martin Frøsig Ill., BU
Holger Danskes Vej 96, st. th.
2000 Frederiksberg
Tlf.: 20 97 55 56
FORFATTEREN
Senest udgivne titel: ‘Lille leksikon
om Nordisk Mytologi’, Høst & Søn
2003
Marianne Joensen
Tlf.: 40 88 98 41
e-mail: marianne.joensen@
hotmail.com
Senest udgivne titel: ‘Kærlighed i
indkøbskurven’, Mellemgaard 2012
Martin Sundstrøm F
Web: http://sundstrom.dk
Senest udgivne titel: ‘Man skal dø
ung’, Informations Forlag 2012
Annelise Kofoed-Hansen L
Lille Kalbygård
Kalbyvejen 30
3720 Aakirkeby
Tlf.: 56 97 50 54
web: www.Annelise-KofoedHansen.dk
Senest udgivne titel: ‘Isblomster’,
Siesta 2009
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 03-2013, 72. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 21430811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S),
Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagerman Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F),
Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene
Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille
(L-suppleant), Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen
Forsideillustration: Dina Gellert
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med
kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 10. april. Udgivelsesdato
29. april. Materiale til næste nummer, som udkommer
10. juni 2013, skal være redaktionen i hænde senest 22.
maj 2013.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris
kr. 475.
Deadlines
Nr. 04Deadline 22. maj
Nr. 05Deadline 21. august
Nr. 06Deadline 25. september
Nr. 07Deadline 30. oktober
Nr. 08Deadline 4. december
udgivelse 10. juni
udgivelse 9. september
udgivelse 14. oktober
udgivelse 11. november
udgivelse 16. december
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 32955100
Fax: 32540115
Tlf. tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
Tlf. 28553895
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand: [email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.), Morten Visby
(næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen,
Flemming Madsen Poulsen,
Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise
Bostrup, Anne-Sofie LundingSørensen, Martine Noring og
Karsten Bjarnholt.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Anne-Sofie Lunding-Sørensen
(fmd.), [email protected],
Cecilie Rosdahl, Lotte Petri,
Christine Tjalve, Tomas Lagermand
Lundme, Anne Hjælmsø, Birte
Kont. Suppleanter: Johan Ottosen,
Amdi Silvesti, Harald HavsteenMikkelsen, Eva Gro Andersen
BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@
stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde
Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil
Molich og Lene Møller Jørgensen.
Suppleanter: Irma Clausen og
Michele Simonsen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.), Birgit
Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen
Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected]., Birgit
Knudsen (næstfmd. og kasserer),
tlf. 22485893. Pia Deleuran og
Kaare Øster (sekretærer). Lise
Bostrup, Sigurd Kværndrup, Lykke
Strunk. Suppleanter: Jørn Martin
Steenhold, Søren Thaae.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Morten Visby (fmd.) [email protected], Kim Lembek
(næstfmd.),
Bestyrelsesmedlemmer: Ellen
Boen, Sanne Bertram, Rasmus
Hastrup, Susanne Bernstein, Ulla
Lauridsen. Suppleanter: Louise
Ravnild, Sara Høyrup
Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild,
Sanne Bertram, Ulla Lauridsen.
Suppleanter: Rasmus Hastrup og
Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 35358611, birtekont@
mail.tele.dk
Seniorgruppen i DFF
Formand: Henning Kirk, tlf.
44485380, e-mail: [email protected]
Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf.
33216543, e-mail: [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 35389531,
[email protected]
N
Foto: Lotte Jacobsen
N
bog
poesibogen
Rasmus Hastrup er født i 1971 og cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab.
Han har arbejdet som litterær oversætter på fuld tid siden 2006 og har været
medlem af DOF’s bestyrelse siden 2012.
Den vigtigste beslutning i mit liv med ord
er …?
At holde fast i en tilværelse som oversætter
gennem mange økonomisk trængte perioder; at
beslutte, at lejlighedsvise
finansielle kriser er mere
spiselige end den harske,
bitre ret, der udgøres
af det såkaldt ordinære
arbejdsmarked. Apropos
ord: Jeg kunne i øvrigt
godt tænke mig at udregne hvor mange ord, der
er passeret ind gennem
mine øjne i årenes løb.
Nogle gange overvejer
jeg at skifte fag, når …?
Det overvejer jeg ikke –
min kærlighed til sprog,
ord og litteratur er simpelthen for stor.
Den mest irriterende
bog, jeg nogensinde
har læst, er …?
Jeg har været så uheldig
og klodset, at jeg tidligere
har læst flere gyserromaner af Dean Koontz. Jeg
holder meget af et godt
gys, men den mand er vel
nok den mest talentfattige
forfatter, jeg har stiftet
bekendtskab med.
Den litterære genre, jeg
mindst forstår, er …?
Selvhjælpsbøger. Jeg får
ondt i milten, når man
prøver at ophøje almindelig sund fornuft til
axiomatisk livsvisdom,
punktopstillet for maksimal aha-effekt.
Den fiktive person, jeg
minder mest om, er …?
En blanding af T.S. Garp
og Bjørn fra ’Vi der valgte
mælkevejen’ – aldeles
uperfekt, for let at friste,
men jeg prøver faktisk at
gøre det så godt, jeg kan.
’Verden ifølge Garp’ var
i øvrigt den første ”voksenbog” jeg læste. Jeg var
12, og fra da af vidste jeg,
at jeg på en eller anden
måde ville leve af og med
litteratur.
Den kollega, jeg helst
vil gå på bar med, er …?
Jeg kunne begynde med
at mødes med mine søde,
sjove og kloge kolleger fra
DOF’s bestyrelse; senere
skulle alle mulige andre
herlige oversættere og litteraturfolk, deriblandt Oscar
Wilde, Dorothy Parker og
Charles Bukowski, støde
til. Så skulle vi sprognørde
og drikke cocktails og øl,
til solen stod op.
Hvis jeg kun måtte
beholde én bog resten
af mit liv, skulle det
være …?
‘The Complete Short
Stories’ af J.G. Ballard.
1200 sider fra den mest
originale litterære fantasi
nogensinde.
Den bog, jeg helst vil
forære væk som gave,
er …?
Det er en spændende
kunst at finde den rigtige
bog til den rigtige modtager.
Mit forhold til e-bøger
er …?
Præget af lettere perpleks
gensidig respekt.
·

tidsskrift for nordisk litteratur

Transcription

Similar documents

August 2015 - Dansk Forfatterforening

Oktober 2015 - Dansk Forfatterforening

Februar 2015 - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Brugervejledning til skridttæller S-076

Konsekvenser af tidlig moderlig deprivation med fokus på børn

Noter 207 om Fortid og fortælling ISSN-2246-6231