docF O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
download 
Report Transcription
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN 5·2014 Lær at skrive film Lottes lystlæsning Starthjælp til forfatterspirer leder Små forlag skal også overholde spillereglerne Som formand for Dansk Forfatterforening er jeg yderst tilfreds med den aktuelle udvikling i forlagsbranchen i retning af større diversitet og flere valgmuligheder for vores medlemmer. Afhængigheden af store og mellemstore forlags velvilje er faldende. For hvis Gyldendal, L&R, Politiken, People’sPress, Modtryk eller et af de andre ikke vil være med, kan vi gå til et af de små ildsjælsforlag, der skyder op her, der og alle vegne. Og hvis de heller ikke vil, kan vi hyre professionel assistance og udgive selv – det koster ikke alverden i dag. Situationen er sådan, at en del af vores medlemmer i større eller mindre grad og af forskellige årsager fravælger forlagene og springer ud som indie-forfattere. Vores valgmuligheder er med andre ord voksende, og for mange giver det en øget frihedsfølelse at vide, at man kan gå selv, hvis det skal være. Men ingen udvikling uden forhindringer og bump på vejen. I takt med fremkomsten af stadig flere mikroforlag og andre udgivelsesvirksomheder, oplever vi desværre også eksempler på nyslåede forlæggere, som ikke behandler deres forfattere, oversættere eller illustratorer rimeligt. I de fleste tilfælde udspringer dette ikke af ond vilje, men kan henføres til manglende erfaring og viden, som har resulteret i misforståelser mellem parterne. Her bistår Dansk Forfatterforening gerne med at løse problemer ad dialogens vej. I langt de fleste tilfælde brænder bogbranchens nye aktører for bøgerne og deres ophavsmænd, og vil derfor gerne sikre en rimelig kontrakt, der deler sol og vind lige i forhold til indsats og økonomisk risiko ved udgivelsen. Men vi støder også på personer, som har store forventninger om at spinde guld på kort sigt, hvilket er yderst vanskeligt i et lille sprogområde som det danske. Samtidig indebærer dette ikke sjældent, at man stiller indholdsleverandørerne ringe, og dét kan vi naturligvis ikke acceptere. I Dansk Forfatterforening er vi ikke modstandere af nye forretningsmodeller, når bare forfatteren, oversætteren eller illustratoren får sin rimelige andel af handlen. Erfaringen er, at antallet af potentielle misforståelser og muligheder “ indhold Ny manuskriptuddannelse 4 Hjælp til forfattere in spe 6 Lektørsystemets anatomi 8 Formandens forhold til bøger 11 Kurser14 Debat og legater 16 Kalender18 Lottes lystlæsning 20 I Dansk Forfatterforening er vi ikke modstandere af nye forretningsmodeller, når bare forfatteren, oversætteren eller illustratoren får sin rimelige andel af handlen. for snyd og bedrag falder betragteligt, når man har sikret sig en klar og tydelig kontrakt. Jeg vil derfor opfordre vores medlemmer til at kontakte foreningens jurist om rådgivning, hvis I bliver præsenteret for en kontrakt eller en ny type udgivelse, som I ikke har set før. Når I giver foreningen indblik i de kontraktforhold, I får tilbudt, åbner det samtidig for, at vi kan følge udviklingen på denne del af bogmarkedet helt tæt, hvilket kommer alle medlemmer til gavn. · Foto: dan møller Forsiden er skabt af Nana Toft, som er billedkunstner og illustrator. Hun blev uddannet fra Kunstakademiet i 2008 og har siden arbejdet som forfatter og illustrator af børnebøger. Hun underviser også på Den Danske Filmskoles animationslinje. Jakob Vedelsby, formand 2 FORFATTEREN·5·2014 siden sidst Hæder til StORDstrømmen Medlemmernes mening I Forfatteren nr. 04-14 bad vi om medlemmernes mening om bladet og dets fremtid. Og I har talt. Overordnet ville vi – dvs. redaktøren og sekretariatet – vide, om medlemmerne ville tage godt imod Forfatteren i en udelukkende digital version. Et flertal svarede ”nej tak”. 62 % svarede, at de helst ikke ser, at bladet overgår til at være et rent digitalt medie for at spare på udgifter til porto og tryk. Men mange – 67 % – er positive over for ideen om, at Forfatteren kunne udkomme færre gange om året, men til gengæld rumme flere sider og blive suppleret af elektroniske nyhedsbreve med aktuelt stof. Vi tager jeres svar med os fremover, når bestyrelse og formand lægger planer for foreningens fremtid. AB Thorvald Berthelsen blev under Folkemødet på Bornholm kåret som årets Kulturelle Ildsjæl af kulturminister Marianne Jelved og minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen. Under prisoverrækkelsen sagde Marianne Jelved: ”Prisen er med til at hylde de mennesker, der gør en indsats.” Og Thorvald Berthelsen kvitterede for indsatsen med bl.a. følgende ord: ”Jeg er selvfølgelig ikke alene om den indsats … I 2012 dannede medlemmer af Dansk Forfatterforening den lokale forening StORDstrømmen … Formålet var i samarbejde med andre kulturaktører at styrke og synliggøre den lokale kunst og kultur. (…) Vi tillader os at tage prisen som udtryk for, at det er ved at lykkes.” AB Legatuddelinger Den 19. juni 2014 blev der uddelt en række legater i Dansk Forfatterforenings lokaler. Niels Brunse modtog Dansk Forfatterforenings hæderslegat, Janne Teller modtog Drassows legat, Signe Schlichtkrull modtog Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards legat. Asta Olivia Nordenhof modtog Albert Dams mindelegat, og Naja Marie Aidt modtog et legat fra Adam Oehlenschlaeger, Emil Aarestrup, Herman Bang og Johannes Ewald Fonden. AB Årets busrundrejse i litteraturens tegn fandt sted sidst i august og i starten af september. Der blev delt ord og historier, lyttet, læst og nydt rundt i Danmark. Børns ret til leg og kunst Folkeskolens stigende fokus på tests, effektivitet og målbare kompetencer på bekostning af kunst og kultur fik en gruppe nordiske kunstnere til at mødes i Landskrona 12.-13. maj 2014 for at diskutere situationen, og hvad kunstnere kan gøre ved det. Seminaret resulterede i et charter om børns ret til leg og kunst, som minder om, at leg og kunst er beslægtede, idet begge stiller spørgsmål, er åbne og undersøgende og ikke behøver have et formål i sig selv. Desuden opfordres beslutningstagere til at anerkende børns ret til leg og kunst som fundament i læreplaner, læringsmål og værdisæt, som omfatter børn. AB Kontakt [email protected] eller Karin Ahnfeldt-Rønne på [email protected], hvis du vil vide mere. Selvudgiver i stald hos Politiken Den succesrige krimiselvudgiver Eva Maria Fredensborg har indgået en aftale med JP/Politikens Forlagshus A/S. Hendes to første krimier, ’Én gang morder’ og ’Min mund er lukket’ fra 2013 og 2014, udgav hun selv på eget forlag, Elg & Co. Nu har bøgerne solgt i næsten 10.000 eksemplarer, og salgs- og markedsføringsarbejde tager for meget af hendes tid. ”Jeg er glad og tilfreds … nu får jeg tid og ro til at koncentrere mig om at være forfatter,” siger Eva Maria Fredensborg til BogMarkedet. Kilde: BogMarkedet FORFATTEREN·5·2014 3 artikel Mod på bedre manuskripter Syddansk Universitet i Odense slår til september dørene op for en ny efteruddannelse kaldet ’Manuskriptudvikling’. Det er et tilbud til alle humanister med lyst til at skrive filmmanuskripter. Af Anne Lysemose, skrivekunststuderende ved Syddansk Universitet Foto: Anne Lysemose Lektor ved Medievidenskab på Institut for Kulturvidenskaber, samt leder af Knowledge Lab, Heidi Philipsen. Hun er primus motor på en ny filmmanuskriptuddannelse på Fyn. T eksten ånder stadig efter sidste punktum,” siger Heidi Philipsen. Hun er lektor ved Medievidenskab på Institut for Kulturvidenskaber og leder af forskningscentret Knowledge Lab på SDU, og hun ved, at et færdigt manuskript er blot et skridt på vejen mod et færdigt værk. ”Det er ved hjælp af de andre filmfolk og skuespillernes input til manuskriptforfatterens manuskript, at ordene bliver levende.” Nysgerrighed og visioner Heidi Philipsen forsker bl.a. i talentudvikling af fynske filmskabere og danske gymnasieelever i Region Syd. Derudover underviser hun i 4 FORFATTEREN·5·2014 faget medieteori og -analyse. ”Jeg er ikke kreativ på den måde, at jeg selv skriver manuskripter,” fortæller Heidi Philipsen. ”Men jeg har en nysgerrighed, der driver mig til at undersøge de kreative processer bag manuskriptskrivning, og derfor er jeg med til at skabe denne uddannelse, som ligger inden for mit forskningsfelt.” Hendes vision for uddannelsen er at kunne uddanne nogle studerende, der igennem studiets intense forløb bliver specialiseret inden for fiktionsfilm. ”Drømmescenariet vil selvfølgelig være, at der skabes flere talenter, som skriver manuskripter til Oscarnominerede film,” siger Heidi Philipsen med et glimt i øjet. Odense til LA t/r I august 2013 blev Institut for Kulturvidenskaber kontaktet af direktør Bo Damgaard fra den regionale filmfond FilmFyn, der havde interesse i, at SDU tilbød en ny uddannelse. Uddannelsen skulle primært have fokus på manuskriptskrivning af fiktionsfilm. Heidi Philipsen påpeger, at manuskript-forfattere for tiden høster ros for tv-serier som ’Arvingerne’, der for nylig blev vist på DR1. Men der er mangel på manuskriptforfattere, så det er vigtigt for filmbranchen, at der bliver uddannet flere. I november 2013 begyndte uddannelsen at tage form, da Heidi Philipsen fik mulighed for at tage på researchrejser. Via kontakter lykkedes det Heidi Philipsen og kollegaen Henning Pryds at besøge University of California i Los Angeles (UCLA) og følge undervisningen på filmlinjen. Et af de spørgsmål, de gerne ville have svar på, var, hvordan der skabes en balance mellem det praktiske og det teoretiske stof i skabelsen af et manuskript. Hvad kan SDU? Manuskriptuddannelsen på Den Danske Filmskole i København er primært bygget op omkring learning by doing, og den er statsstøttet og hører under Kulturministeriet. Filmhøjskolen i Ebeltoft udbyder derimod primært produktionsorienterede kurser for internationale studerende, den fungerer som højskole, og uddannelsen er ikke-akademisk og er derfor ikke SU-berettiget. På SDU bliver uddannelsen statsstøttet og får en kombination af praktiske øvelser og teori, der lever op til de akademiske krav. Undervejs vil der blive forsket i, hvor i manuskriptudviklingsprocessen de største udfordringer ligger. Derved bliver uddannelsen en del af et forskningsprojekt i udvikling af manuskripter. ”Vi har fx fundet ud af, at idéfasen er den sværeste del i udviklingen af et manuskript, og det er så det, vi vil gå dybere ind i for at forstå,” fortæller Heidi Philipsen. ”Samtidig tror jeg på, at der bliver skabt nogle andre historier her på Fyn, end der fx gør på Filmskolen i København, da man på Fyn har muligheden for at skrive lokale historier og finde andre locations.” Fagkombinationen Det mest centrale fag på uddannelsen er manuskriptskrivning, hvor en person fra branchen skal undervise de kommende manuskriptforfattere. Manuskriptskrivning er det kreative fag, hvor der skal åbnes et frit rum med mulighed for at give konstruktiv kritik i et reflekteret sprog og åbnes for den kreative proces i skrivningen. Da studieplanlægningen i skrivende stund stadig er i gang, må Heidi Philipsen ikke uddybe nærmere, hvem der kommer til at undervise i faget. ”Med de gode kontakter der allerede nu er skabt, er der mange, der har meldt sig til at være behjælpelige på den ene eller den anden måde,” forklarer Heidi Philipsen og uddyber: ”Et eksempel på hjælp udefra er, at der er skabt kontakt til skuespillere, der foran et kamera skal læse manuskriptet højt, så forfatteren rent visuelt og auditivt kan se, om det fungerer.” Faget manuskripthistorie skal være med til at belyse forskellige perioder i filmens historie for at give inspiration til nye films sprog og visuelle udtryk. ”Nogle gange tror de studerende, at de har skabt noget nyt, men i virkeligheden refererer de til noget, der allerede er skabt. Det skal faget være med til at skabe bevidsthed om,” fortæller Heidi Philipsen. Manuskript- og filmanalyse skal være med til at give den studerende en værktøjskasse med forskellige redskaber til at forstå opbygningen af den gode filmfortælling. De redskaber bemægtiger man sig, når man analyserer andres værker for at forstå opbygningen af en god filmfortælling og derefter selv skal producere sine egne. Det sidste fag er research og udvikling, som er det fag, Heidi Philipsen skal undervise i. Som navnet antyder, skal dette fag give de studerende en indføring i kreative processer, udviklingsmetoder og researchteknikker. Adgangskrav ”Alle med en studentereksamen med visse fagkrav eller humanistisk uddannelses- Fakta om uddannelsen: Starter: 1. september 2014 Næste ansøgningsfrist: 1. juli 2015 Optagelseskrav: Skriftlig ansøgning samt en efterfølgende optagelsessamtale. Varighed: Læses på deltid over to år Pris: ca. 19.000 kr. fordelt på de to år. Hvor: SDU, Odense. Holdstørrelse: 1 hold med 18 studerende. Fagkombination: Manuskripthistorie, manuskript- og filmanalyse, research og udvikling, samt manuskriptskrivning I-II. “ baggrund kan søge ind, når blot de har lyst til at skrive manuskripter. For at sikre os de bedst kvalificerede og mest forskellige skribenter til faget har vi set os nødsaget til at sætte adgangsbegrænsning på. Vi blev inspireret af, hvordan UCLA optog studerende via en skriftlig ansøgning og en efterfølgende mundtlig samtale med de kommende studerende,” forklarer Heidi Philipsen. ”På meget kort tid har der skabt sig en stor interesse omkring det nye fag, og vi har allerede en god kontakt til branchen, hvor blandt andet den regionale filmfond, FilmFyn, og brancheorganisationen for producenter, Producentforeningen, har været med til at støtte projektet,” fortæller Heidi Philipsen og fortsætter: ”Det har været en kæmpe hjælp at have kontakter i forvejen. De forskellige samarbejdspartnere har blandt andet via deres hjemmesider og kontakter været med til at sprede budskabet om den nye uddannelse. Folk har både ringet og skrevet til os for at udtrykke deres interesse.” Med de gode kontakter satses der på at skabe en mentorordning mellem de studerende og filmfolkene. Samtidig åbnes der mulighed for, at de studerende kan komme på ekskursioner og høre oplæg af blandt andet filmkonsulent artikel Alle med en studentereksamen med visse fagkrav eller humanistisk uddannelsesbaggrund kan søge ind, når blot de har lyst til at skrive manuskripter. Steen Bille fra Det Danske Filminstitut, Michael Obel fra Producentforeningen og manuskriptforfatteren Christian Torpe. ”Der er allerede kommet flere tilbud udefra, fx har en manuskriptforfatter indvilliget i at give en studerende feedback undervejs i forløbet, og en anden har tilbudt at have en studerende med i en skriveproces. Mentorordningen skal være med til at gøre springet fra universitet og ud i virkeligheden mindre efter endt uddannelse, da man tit kommer til at isolere sig fra omverdenen, når man studerer,” forklarer Heidi Philipsen. · Læs mere: Syddansk Universitets hjemmeside for manuskriptudvikling som deltidsuddannelse: sdu.dk/Efter_videreuddannelse/Deltid/Manuskriptudvikling Knowledge Labs hjemmeside, hvor du kan se små film om uddannelsen: knowledgelab.dk/undervisning/ manuskriptudvikling Anne Lysemose, skrivekunststuderende ved Syddansk Universitet FORFATTEREN·5·2014 5 luft artikel under vingerne til nye forfattere Et venligt, men kritisk blik er guld værd for skribenter, der drømmer om en bogudgivelse. Af Anna Bridgwater, Ill. Tomas Björnsson U den kvalificeret modspil er det svært for en helt grøn forfatter at udvikle sig og udfolde sit potentiale. Den konstatering var udgangspunktet for Solvej Todd, da hun udtænkte projektet Bogpiloten, som gav 22 uprøvede forfattere professionel respons på deres skriveevner. Dansk-britiske Solvej Todd har flere års erfaring som litterær konsulent i London, og hun fik i Danmark hurtigt øje på, at grønne danske forfattere mang- Grønt talent ”De to forfattere, jeg har haft fingre i, har talent for at skrive fiktion, men har også brug for en større bevidsthed om deres styrker og svagheder som forfattere og for at få forskellige konkrete skrivetekniske anvisninger.” Anonym redaktør på Bogpiloten 6 FORFATTEREN·5·2014 ler et sted, hvor de kan få feedback. Bogpiloten blev til i et samarbejde med Dansk Forfatterforening og med støtte fra Kunstfonden, og målet var at etablere en platform, hvor talentfulde, men uprøvede forfattere kunne komme i dialog med erfarne redaktører og dermed komme nærmere deres drømmes mål: en bogudgivelse. I fire måneder blev biblioteker, skoler og online-grupper kontaktet for at gøre brugerne opmærksomme på projektet. Den 6. januar 2014 var der deadline for ansøgerne, og 89 håbefulde forfattere indsendte hver 50 siders manuskript til Bogpiloten. Ud af dem blev 22 forfatteres arbejde udvalgt til at få professionel respons fra de garvede læsere, som alle var professionelle i bogverdenen og enten erfarne undervisere eller redaktører. Projektets redaktører kunne vælge, om de ville være anonyme eller ej, og Solvej Todd gjorde en indsats for at matche forfattere med redaktører, der kendte den specifikke genre. Tilbagemeldingerne fra forfatterne Sagt om Bogpiloten: Et lille, men vigtigt skridt ”Jeg var alt i alt meget glad for den respons, jeg fik. Langt det meste af det var meget brugbart. Eneste minus var, at man kun måtte sende 50 sider ind, så man kan godt sidde med fornemmelsen, at man på baggrund af responsen kan få bedre styr på de pågældende 50 sider, mens man er noget mere i tvivl om resten. Men et eller andet sted skal man jo sætte en grænse. Visse detaljer i redaktørens svar vidnede om, at hun betragtede mig som idiot, men det gør ikke spor. Som ukendt forfatter må man altid være forberedt på, at læseren betragter en som idiot, og det er kun godt, at redaktøren minder en om, hvor stavepladeagtigt, man skal skrive, før nogen tager en alvorligt. Det ville have været dejligt, hvis man havde kunnet arbejde videre med redaktøren, for jeg betragter kun responsen som indledningen til en lang proces. Men det kan jo rent praktisk være vanskeligt, så selvom Bogpilotens respons kun er et lille skridt på vejen, kan det være et vigtigt skridt, som jeg er meget taknemmelig for.” Deltager Mads Mazanti Jensen skriver på en roman om livet i en forstadsghetto. artikel Gevinst for forfattere og redaktører ”Jeg har været glad for at være med i Bogpiloten, hvor jeg var redaktør på et af manuskripterne. Idéen er god: at lade forfatterspirer (som ikke har fået noget udgivet endnu) få deres manuskript læst og kommenteret af en skønlitterær forfatter. Det hjælper forfattertalenter på vej og giver samtidig lidt lønnet arbejde til skønlitterære forfattere, så det er en gevinst for begge parter. For mig som redaktør bestod opgaven i at læse et 50-siders uddrag af et romanmanuskript samt skrive en tre-fire siders rapport inden for en tidsramme på fire uger. De betingelser var fine, og jeg havde ikke problemer med at overholde tidsfristen. Inden arbejdets begyndelse underskrev man som redaktør en kontrakt, som klart beskrev, hvad arbejdet gik ud på, hvordan det var lønnet, og hvilke særlige hensyn der var, fx at man ikke måtte dele forfatternes immaterielle rettigheder (kunstneriske idéer, plot osv.) med andre, og at man ikke kontaktede forfatterne uden om Bogpiloten og Solvej Todd. Så der var rene linjer fra starten, og det var en god ting. Desuden modtog man som redaktør inden påbegyndelse af arbejdet med manuskriptet en ”Guide til Bogpilotens redaktører”, hvor der var praktisk information og krav til rapportens indhold. Som redaktør kunne man vælge at være anonym, men det valgte jeg ikke. Bogpiloten er en rigtig god idé, og for mig som skønlitterær forfatter er det en velkommen kilde til indtægt at fungere som redaktør på skønlitterære manuskripter, noget som jeg ellers ikke ofte har lejlighed til.” Eva Gro Andersen, redaktør på Bogpiloten At blive taget alvorligt · Foto: Timm StraSSheim har været positive og vidner om, at sulten efter at udvikle sig litterært er stor blandt de nye og uprøvede, men forhåbentlig kommende, forfattere. Oven i det synes alle de involverede redaktører, at de manuskripter, de læste, var af så høj kvalitet, at de gerne arbejder sammen med Bogpiloten igen. Solvej Todd fører projektet videre, men i skrivende stund er der ikke rejst støtte til projektet, så p.t er det ikke gratis at deltage. Solvej Todd er drivkraften bag Bogpiloten. Se mere på: bogpiloten.dk Lidt tættere på målet ”Jeg var naturligvis utrolig glad over at være blevet valgt ud, og jeg følte, at det var et klap på skulderen. Og ved at arbejde sammen med en rigtig redaktør følte jeg mig lige lidt tættere på målet om en dag at se min egen fantasyserie på en rigtig hylde i en ægte boghandel. Der var uddybende kommentarer, der var konkrete eksempler og gode generelle råd. Jeg kunne mærke, at det, jeg havde skrevet, blev taget seriøst, redaktøren kendte genren og var god til både at understrege det, der virkede godt, og det, der skulle strammes. Jeg ville ønske, at man kunne få en så kvalificeret gennemlæsning, uden at man skulle sælge sin sjæl til en bande leprechauns for at låne deres guld til at betale med. For Bogpiloten gav mig virkelig retning i min retteproces, selvom jeg har lang vej igen, før materialet er klar til at blive sendt til et forlag. Bogpiloten har gjort det nemmere for mig at fokusere på de steder, der har brug for mest opstramning. Og det er rart at vide, at når jeg engang er klar til at sende det hele i blankpoleret form til et forlag, ”Jeg var meget glad for, at redaktøren syntes om konceptet for novellesamlingen, og at hun/han købte præmissen med hhv. en hund, en ko, endda et hus som hovedperson. Det var også en øjenåbner, at man ikke skal servere løsningerne for tidligt – med andre ord holde sine kort tættere til kroppen lidt længere. Det førte i hvert fald til, at jeg endnu en gang gennemgik novellerne med en tættekam, denne gang på udkig efter andre ”lus” end jeg selv havde ledt efter før. Selvom jeg ikke var enig i alle redaktørens overvejelser, førte det alligevel til, at jeg ransagede mine bevæggrunde og blev bevidstgjort om de valg, jeg (tilsyneladende) havde taget! Det, at blive taget alvorligt som skribent, at der faktisk er et kompetent menneske, der sætter nogle prædikater på dig og dit virke, bærer langt i de tvivlende stunder, som alle har.” Deltager Hanne Bruus Storm skriver noveller. og der efter de obligatoriske afslag er nogen, der er interesseret, så kan jeg sagtens finde ud af at arbejde sammen med en redaktør. Jeg synes, man hurtigt mærker, hvilke rettelser der slet ikke skal diskuteres, men bare rettes, inden andre opdager, hvor pinligt ringe man har skrevet den gyselige sætning, og hvilke ting man måske nærmere skal omformulere og pudse på for at bevare idéen bag, men stramme op på. Jeg fornemmede, at min redaktør var ganske klar over, at forfatteres bøger er deres hjertebørn, og at den mindste kritik kan ryste et ego på en dårlig dag. Så alle kommentarer blev givet på en ordentlig måde. Jeg ser mig selv som rimelig hærdet, så jeg kunne endda have taget imod hårdere slag. Jeg vil bare gerne have mit manus støvsuget for alle de klamme ting, der kan begrave sig og ligge og lugte. Den slags dårlige vaner tror og håber jeg, at Bogpiloten har været med til at pille ud af mig her fra starten, så der bliver lidt kortere vej til de eftertragtede boghylder.” Deltager Christina Elisabeth Ebbesen skriver voksenfantasy. FORFATTEREN·5·2014 7 artikel Lektørens arbejde Bøgernes skæbne på de danske bibliotekshylder afgøres af lektørkorpset, et hold engagerede bibliotekarer, som kommer med anbefalinger til bogindkøbere. Nu får lånerne lov til at læse vurderingerne. gnet eller uegnet? Hvordan ved en bogindkøber på et folkebibliotek, om en ny lyrikers digtsamling, en bog om siameserkatte eller et værk af den nye tv-kok skal stå på bibliotekets hylder? Bogudgivelserne i Danmark er mange og mangfoldige, Og bibliotekernes bogindkøbere er glade for at få hjælp til at vælge deres indkøb fra udtalelserne fra lektørsystemet. Sidste år blev omkring 4.200 af de godt 17.500 bøger, der årligt udgives, vurderet af en lektør. Landets biblioteker kan tegne abonnement på lektørudtalelserne og bruge dem som en støtte i indkøbsprocessen. Sådan har det set ud i årevis, men i løbet af efteråret 2014 vil lektørudtalelserne ændre udseende, og der kommer nye læsere til. De fleste af udtalelserne skal fremover både kunne bruges af lånerne og i bibliotekarernes formidling af materialerne. Hanne Ekström fra Dansk BiblioteksCenter er chef for lektørordningen og har været det siden 2002. Hun forklarer behovet for ændringer således: ”Vi gør det for at understøtte den udvikling, der sker på bibliotekerne, hvor der er større fokus på formidling. De bibliotekarer, som ikke er med til at købe ind, skal også hurtigt kunne orientere sig i alle de nye bøger, og de skal kunne formidle deres viden om dem. Vi spørger jævnligt bibliotekerne, hvordan de bruger lektørudtalelserne, og ændringerne er gennemført ud fra vores seneste kva8 FORFATTEREN·5·2014 litative undersøgelse. Vi holder fast i den faglige information, bibliotekerne gerne vil have, men de senere år har stadig færre bibliotekarer været med til at beslutte, hvilke bøger der skal indkøbes, mens langt flere bibliotekarer arbejder med formidling. Derfor udvider vi nu lektørudtalelserne, så de er lettere at bruge for alle bibliotekarer og lånerne på samme tid. Lektøren skal altså ikke alene tale til fagfællen, men også til slutbrugeren. Det falder også meget godt i tråd med, at der er kommet flere selvbetjente biblioteker. Vores produkt skal matche udviklingen på bibliotekerne.” Ændringerne får således ikke nogen direkte betydning for forfatterne. Holder fast i det biblioteksfaglige Når de 17.500 nye bogudgivelser er gennemgået af en redaktionsgruppe på Dansk BiblioteksCenter, er der omkring 9.000 titler tilbage, der optages i fortegnelsen –BKM – bibliotekskatalogiseret materiale. For at komme ned på de 4.200 titler, som systemet har ressourcer til at beskrive, sorteres der yderligere mange titler fra. For eksempel genudgivelser, manualer og rapporter. Antallet af lektørudtalelser har været stabilt de senere år. ”Det overordnede princip i udvælgelsen er, hvad der har størst interesse for folke- og skolebiblioteker. Hvilke titler har bibliotekerne mest brug for at vide mere om? For godt et år siden havde vi vores seneste store kvalitative undersøgelse på både store og små biblioteker, og resultaterne viste, at vi skulle holde fast ved den korte og overskuelige form, for indkøberne får ikke mere tid til at sætte “ Lektøren skal altså ikke alene tale til fagfællen, men også til slutbrugeren Hanne Ekström, Dansk BiblioteksCenter, chef for lektørordningen. Foto: Peter Rahr E Af Jacob Wendt Jensen sig ind i lektørudtalelserne fremover. Indkøberne mente også, at vi skulle holde fast i den biblioteksfaglige vurdering, således at det stadig er bibliotekarer, der skriver om bøgerne. Det gør, at indkøberne bedre kan holde de nye bøger op mod den eksisterende bogsamling og efterspørgslen,” siger Hanne Ekström, som fremhæver, at en anden konklusion i undersøgelsen var, at man skulle holde fast i de klare vurderinger af, hvad der taler for og imod at indkøbe et materiale til et bibliotek. Værdifuldt fritidsjob Lektørkorpset består i øjeblikket af 104 bibliotekarer fra folkebiblioteker og skolebiblioteker over hele landet. De 58 er kvinder, og de 46 er mænd. I gennemsnit skriver hver lektør derfor om lidt mere end 40 bøger om året. & magt På Dansk BiblioteksCenter modtager man ret mange forespørgsler om at blive lektør, og når man mangler nye folk, får bibliotekarerne lov til at skrive nogle prøvebedømmelser. Hvis resultatet er godt, kan de få lov til at arbejde som lektør ved siden af deres job som bibliotekar. De får i gennemsnit 700 kr. pr. bog, men det varierer i forhold til bogens længde, og en flittig lektør kan således godt tjene omkring 40.000 kr. om året eller mere. Anny Skov Madsen er materialevalgskonsulent på Vejle Bibliotek, og hun har været med i korpset siden 1988. Hun elsker sit ekstrajob. ”For mig er det et værdifuldt fritidsjob, fordi jeg kan bruge den viden, som jeg erhverver mig i mit daglige arbejde som bibliotekar. Samtidig føler jeg, at jeg har frie hænder. Rent fagligt har jeg fået meget ud af mit arbejde, fordi jeg læser bøger, som jeg måske ikke ellers ville få tid til at læse. Den viden kan man bruge, når man har en formidlingsvagt, hvor helt almindelige lånere, læsegrupper eller skolelever, der skal lave en opgave, kommer og spørger, hvad de nu skal give sig i kast med. Og alt i alt bliver man mere skarp på, hvad de forskellige forlag kan,” siger Anny Skov Madsen. “ Jeg vurderer bøgerne ud fra de præferencer og den erfaring og viden, jeg har, samtidig med at jeg er bevidst om anvendeligheden på bibliotekerne. Anny Skov Madsen er materialevalgskonsulent på Vejle Bibliotek, og med i lektørkorpset Foto: Henrik Kastenskov The Library Spirit Anny Skov Madsen kan godt komme op på at vurdere otte bøger om måneden i højsæsonen, men ikke alle er store romaner eller gedigen faglitteratur. Hun interesserer sig primært for diverse former for kvindelitteratur om både for- og nutid og fra ind- og udland samt debatbøger, arkitektur, historie og essays. ”Min erfaring betyder meget, og kvali- teten af de bøger, jeg læser, betyder noget for, hvor lette de er at formidle. Jeg synes for eksempel, det er lettere at skrive noget om de gode bøger frem for om de mindre gode. Jeg vurderer bøgerne ud fra de præferencer og den erfaring og viden, jeg har, samtidig med at jeg er bevidst om anvendeligheden på bibliotekerne. Jeg har gennem tiden fået mange positive tilbagemeldinger fra forlag og forfattere. Der er også blevet klaget, men den slags hører med til jobbet,” siger Anny Skov Madsen. I 2013 var der på landsplan 21 klager over lektørudtalelser. Heraf fik otte klagere medhold. ”Klagerne har typisk været fra forfattere, der har deres eget forlag, eller fra andre former for selvudgivere. For artikel den slags bøger, der typisk ikke bliver anmeldt i dagbladene, kan en lektørudtalelse være mere vigtig end for de store forlag − både i forhold til bibliotekernes indkøb og det regulære salg − så de tager sig nok den slags mere nært. Men en mening er en mening, så jeg tager den slags med oprejst pande. Langt de fleste gange har klagerne da heller ikke fået medhold.” Bibliotekaren fra Vejle mærker et stort engagement blandt lektørerne, når de mødes til fællesarrangementer. Hun taler om, at det er her, hun for alvor mærker ”the library spirit”, som hun kalder det. Fornuftig husmodertaktik På Silkeborg Bibliotek sidder Tine Popp Madsen som teamkoordinator i Medieteamet. Hun står for at købe bøger ind og smide dem ud igen, når de ikke længere er relevante for lånerne. ”Selvfølgelig støtter jeg mig til min erfaring, når jeg køber ind. Gennem tiden har jeg lært forlagene at kende så godt, at jeg ved, hvad de hver især står for, og samtidig kender jeg brugerne på biblioteket. Når det er sagt, må jeg bare også sige, at ligesom en tømrer har en hammer som sit vigtigste redskab, så har jeg lektørudtalelserne at støtte mig til. De er meget vigtige for mig,” siger Tine Popp Madsen. I Silkeborg Kommune har man 2,5 mio. kr. til rådighed til indkøb af bøger hvert år, og der indkøbes typisk omkring 300 titler hver uge. Tallet har været stabilt i en årrække. ”Gennem tiden har vi skabt nogle indre retningslinjer, som vi kører efter. FORFATTEREN·5·2014 9 artikel For eksempel køber jeg maksimalt 25 eksemplarer af en bestsellerkrimi, selv om der er 200 reserveringer på den. Vi vil nemlig også gerne have råd til de mere smalle ting. Dem skal der være plads til, og det er særligt i den forbindelse, vi er glade for den sortering, som lektørudtalelserne er med til at give mulighed for. Omvendt så er jeg så tilpas husmoderagtig, at jeg ikke kan holde ud at købe bøger, som slet ingen vil låne. I Silkeborg har vi for eksempel mange sygeplejersker og lærere, og dem tilgodeser jeg gerne, men det er ikke hvilken som helst gnidret pamflet eller lang afhandling, som vi køber,” siger bogindkøberen. Foto: Flemming Gernyx/People’sPress Læs også Johannes Værges debatindlæg om lektørudtalelserne på side 16. Jacob Wendt Jensen er forfatter til adskillige biografier om kulturpersoner og arbejder som filmanmelder på Berlingske Tidende. 10 FORFATTEREN·5·2014 Tine Popp Madsen, bibliotekar i Silkeborg Silkeborg Bibliotek Må ikke være tandløse I Silkeborg er der respekt om lektørkorpset. ”Som bibliotekar forstår jeg lektørernes sprog og vendinger, der ofte er med til at afgøre, hvor mange eksemplarer vi skal købe af en bestemt udgivelse. Hvis der for eksempel skrives, at bogen er egnet til at blive indkøbt i ”en mindre mængde til et større bibliotek”, så ved jeg præcis, hvordan jeg skal oversætte den vending til min egen situation,” siger Tine Popp Madsen og fortsætter: ”Det er fint, at lektørerne ikke er tandløse. Det var der en overgang en tendens til på grund af klager fra forfatterne, men hvis beskrivelserne bliver for pæne, kan jeg ikke bruge dem. For eksempel er der jo en stadig større strøm af selvudgivere, som synes, at de har ret “ Det hjælper ikke som selvudgiver at lave en fantastisk interessant bog, hvis man hverken kan skrive eller stave. til, at deres bøger står på bibliotekerne. Jeg synes, at de som alle andre skal gøre sig fortjent til det. Hvis man vil have, at jeg skal bruge skatteydernes penge på en bog, og hvis man vil besvære andre med det, man skriver, må man stramme op og stramme sig an, så basis er i orden. . Den slags vil forblive uinteressant for andre mennesker.” Bogens liv er kortere Ud over lektørudtalelserne støtter indkøberen sig til anmeldelser i dagbladene og antallet af reservationer på biblioteket, og så forsøger man at vurdere, om bogen har en værdi for biblioteket i mere end bare to måneder. ”Vi ved godt, at vi kan give en ny bog af Peter Høeg fuld skrue, mens det kan være uigennemskueligt med en ukendt provinskrimi. Får den til gengæld en god lektørudtalelse, køber jeg måske alligevel tre eksemplarer for lige at se, hvordan den går,” siger Tine Popp Madsen, der er ret hurtig til at smide bøger ud i den anden ende. ”I gamle dage var vi mere smagsdommere, end vi er i dag. Man skal huske på, at vi alligevel kan skaffe det meste fra centralbibliotekerne, hvis der kommer en bestilling af en sjælden bog. Bøger holder ikke så længe i dag. Jeg kan for eksempel fortælle, at bogen om Kenneth Plummer (fra 2010, red.) ikke er bevaret, fordi den allerede er ligegyldig nu. Angående ’Den hemmelige socialdemokrat’ (fra 2014, red.) gjorde vi på baggrund af den massive efterspørgsel sådan, at vi købte en stor bunke til 14-dages-lån, som vi regner med bliver slidt op hurtigere, og så en mindre bunke, som vi vil beholde,” siger Popp Madsen. Hun kom for alvor i et dilemma, da der udkom en stribe bøger om storsvindleren Stein Bagger. De to første var måske ikke de bedste, men de blev indkøbt, og da de næste udkom, var tålmodigheden brugt op i indkøbsafdelingen. Og de efterfølgende bøger blev mindre synlige på bibliotekernes hylder. · Fornyelse af lektørsystemet Fra 1963 til 2007 blev lektørudtalelserne skrevet som én lang tekst. I 2007 blev formen fornyet, så lektøren skulle skrive i fire afsnit med følgende overskrifter: ”Anvendelse/målgruppe/niveau”, ”Beskrivelse”, ”Sammenligning” og ”Samlet konklusion”. Formålet var at gøre udtalelserne mere overskuelige og anvendelige, og samtidig sikrede man sig, at lektøren forholdt sig til de væsentligste behov hos bibliotekarerne. Nu ændres formen igen, og i fremtiden skal lektørerne forholde sig til fem nedenstående punkter, hvoraf de fire første publiceres på www.bibliotek.dk, så lånerne kan læse med, og det femte punkt er til bibliotekaren: • • • • • Kort om bogen Beskrivelse (objektivt om indhold, handling, forfatter, genre, sprog og udstyr) Vurdering Andre bøger om samme emne/genre Til bibliotekaren (anbefalinger om anskaffelse og målgruppe) interview Formandens forhold til bøger brikker til at falde helt på plads. I løbet af sommeren har jeg derudover anskaffet Peter Høegs ‘Effekten af Susan’, Harald Voetmanns ‘Alt under månen’, Egon Clausens ‘I grænselandet’, John Williams’ ‘Stoner’, Donna Tartts ‘Stillidsen’ og Sjóns ‘Månesten’. Hvilken forfatter vil du helst gå på bar med? Medlemmerne af hovedbestyrelsen i Dansk Forfatterforening – én ad gangen. Vi har så uhyre travlt med foreningsarbejdet, at vi sjældent når at tale sammen om alt muligt andet. Hvilke bøger skiller du dig aldrig af med? Jeg er ikke samler og har givet 99 % af mine bøger væk. Tilbage er kun mine absolutte favoritter. Heriblandt titler af Fante, Steinbeck, Greene, Auster, Doyle og Turèll. Hvis du kunne være en fiktiv person, hvem ville du så være? Jackson Neander – hovedpersonen i mine romaner ‘Himlen må vente’ (2002) og ‘Bjergene i Horisonten’ (2009). Hvad er dit forhold til e-bøger? Jeg har for kort tid siden transformeret mine fem romaner til e-bøger, hvilket indbringer et pænt beløb hver måned fra bl.a. bogsalg og biblioteksudlån, uden at jeg rører en finger – og det er jo skønt. Jeg læser endnu ikke selv e-bøger, men må hellere se komme i gang med det. Foto: dan møller Jakob Vedelsby (født 1965) er cand.phil. i film- og medievidenskab og bor på Ydre Nørrebro i København med sin kone. Døtrene på 20 og 24 er flyttet hjemmefra. Jakob debuterede med digte i Hvedekorn i 1990 og som romanforfatter i 2002 på forlaget Samleren. Han har siden udgivet fem romaner, hvoraf den seneste ‘Menneskeloven’ (2011) er oversat til indtil videre fem sprog, herunder tysk, russisk og kinesisk. Han arbejder sideløbende som freelanceskribent. Jakob var formand for Den Skønlitterære Gruppe fra 2011-13 og blev valgt til formand for Dansk Forfatterforening i foråret 2014. Hvilken bog er den seneste, du har købt? Jeg er mellem forlag og har netop købt romanassistance. Forstået på den måde, at jeg har betalt en dygtig freelanceredaktør for at læse mit manuskript igennem, så jeg kunne få de sidste 2 x japanske oplevelser J-Popcon er en festival for japansk populærkultur Over en weekend mødes ca. 2.500 unge mennesker i DGI-byen i København for at være sammen om anime, manga, cosplay, spil og andre spændende aktiviteter fra Japan. Især cosplay-konkurrencer finder sted i Japan. På J-Popcon udvælges deltagere til disse, som kæmper om at blive verdens bedste. Der er ingen grænser for kreativiteten, når det gælder om at klæde sig ud. Tit er det med en tegneseriefigur som forbillede. I år var temaet for festivalen High School, så haikugruppen deltog med en workshop om at læse haiku. Desuden havde vi en stand, hvorfra vi solgte bøger. Der var også andre traditionelle japanske aktiviteter som te-ceremoni, origami og sportsopvisninger. Fra markedspladsen solgtes japanske varer. Hvilken bog vil du forære væk? Tartts ‘Stillidsen’. Den er simpelthen for omstændelig til, at jeg kan komme igennem den. Så den vil jeg give til en person, der elsker murstensromaner. Min mor er et godt bud. Hvilken forfatter inspirerer dig mest? John Steinbeck. Jeg læste hele forfatterskabet, da jeg var 13-14 år, og Steinbecks romaner er lagret i mig som et dejligt og uforglemmeligt minde. Hvilken bog vil du anbefale alle at læse? ‘Kreativitet’ af Julia Cameron. · Hanne Hansen, formand for Haikugruppen, skriver om to begivenheder med japansk kultur i centrum. Sakura-festivalen Når kirsebærtræerne blomstrer i Japan, tager man på picnic for at nyde synet. Under træerne breder man et tæppe ud og indtager et måltid med familien og/ eller vennerne og kollegaerne. Da man drikker en del sake, løsnes der op for de strenge regler for, hvordan man opfører sig, og det er meget lettere end sædvanligt at få nye kontakter, selv til så afgørende forhold som ægteskabet. På Langelinie er der plantet mange kirsebærtræer, især i parken. Den danske honorære konsul i Hiroshima, Seiichi Takaki donerede nemlig 200 træer til Københavns Kommune i anledning af 200-året for H. C. Andersens fødsel. I årene siden har herboende japanere og især københavnerne fejret, at træerne blomstrer. De tager også på picnic eller nyder blot det festlige program, som spænder fra trommedans til te-ceremoni. Haikugruppen har i nogle år været en del af arrangementet. Vi læser vore digte op og nyder de mange japanske indtryk Hanne Hansen er formand for Haikugruppen i Dansk Forfatterforening. Hun har udgivet ni haikubøger. Den sidste hedder ’Stofrosen’. FORFATTEREN·5·2014 11 interview 12 FORFATTEREN·5·2014 interview FORFATTEREN·5·2014 13 fra foreningen KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk Ophavsret for forfattere For alle Undervisere: professor i ophavsret Morten Rosenmeier, UBVA, og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 24. oktober Strandgade 6 Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere. Kurset er gratis Tilmelding til venteliste (skriv dig endelig på) på ubva.dk/Ophavsret-for-forfattere Seminar om oversættelse af samtidslyrik Primært for DOF og L Underviser: cand.mag. i litteraturvidenskab, oversætter og redaktør, Henrik Majlund Toft 13. september kl. 10-16.30 Strandgade 6 Kursus 101071 Et seminar om at oversætte samtidslyrik. Henrik Majlund Toft vil bl.a. undervise ud fra sin erfaring med oversættelse af skrifteksperimenterende lyrik. Kurset vil også introducere mere bredt til temaer i litteraturteorien fra 1960 og frem, med særligt fokus på amerikansk lyrik, men temaerne er nærmest universelle, da amerikansk lyrik med Language Poetry’s opblomstring i 1970’erne har haft stor indflydelse på ny lyrik. Selvom kurset altså tager udgangspunkt i amerikansk lyrik, så omfatter det generelt ny lyrik. Stadig få pladser. Mail til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Skriveværkstedet For alle Underviser: Malene Kirkegaard 19.-21. september. Internat Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg Kursus 101089 Et Hald-kursus, der gennem foredrag og tekstlæsninger tager pulsen på samtidens nordiske litteratur. Hvad optager forfattere af skønlitteratur og poesi i Sverige, Norge og Danmark lige nu? Hvad tænker de om digtningen, om politik og samfund? Hvor ligger forskellene og lighederne? Venteliste/afbudsplads. Mail til kursussekretæren: [email protected] 14 FORFATTEREN·5·2014 Ord på haven – den zoologiske og den botaniske Primært for DOF og F Underviser: cand.scient. Hanne Strager, chef for udstillings- og formidlingsafdelingen på Statens Naturhistoriske Museum 24. september kl. 18-21 Strandgade 6 Kursus 1010175 Et kursus om fagterminologien i naturens verden. Der er masser af zoologi og botanik i bøger, men hvad er den rigtige oversættelse, og hvilke faldgruber er der? På kurset kommer man også ind på systematik og arter, hvad dyr hedder, når det bliver til mad, latinske navne, og hvor man kan søge hjælp. Ledige pladser. Mail til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Letlæste fagbøger Primært for F Underviser: Kirsten Koch 4. oktober kl. 10-16.30 Strandgade 6 Kursus 101078 er en blanding af workshop og oplæg. Deltagerne bedes medbringe en bog eller et projekt, som de ønsker at diskutere ud fra perspektivet ”grafisk identitet”. Et udvalg af disse vil blive diskuteret i plenum. Tilmelding senest snarest til kursussekretæren: [email protected] Performativ biografisme For alle Underviser: Jon Helt Haarder 23. oktober kl. 18-21 Strandgade 6 Kursus 101084 Litteraturforskeren Jon Helt Haarder har netop udgivet bogen ’Performativ Biografisme’. En bog, der samler op på den bølge af skønlitteratur, hvor forfatterne bruger og spiller på deres biografiske person, som har præget dansk litteratur siden 1990’erne. Det gælder så vidt forskellige forfattere som Knud Romer, Claus BeckNielsen, Pablo Llambias og Lone Hørslev m. fl. Kom og hør, hvad performativ biografisme egentlig er. Hvilke muligheder skaber genren, og hvad med de etiske udfordringer? Kurset henvender sig til forfattere, der gerne vil skrive letlæst faglitteratur. Deltagerne får kort indblik i, hvad læsning er, og hvilke udfordringer en læser med læsevanskeligheder møder. På kurset gennemgås en række faktorer, det er vigtigt at være bevidst om, når man vil skrive en let tilgængelig fagtekst. Der vil primært være fokus på fagtekster til unge og voksne, herunder læsere med anden etnisk baggrund end dansk. Tilmelding senest 17. september til kursussekretæren: [email protected] Få ledige pladser. Mail til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Hvordan skaber man en spændende karakter? En hel figur, der ikke er flad, men spændende, levende og fyldig? Hvad sker der, hvis man giver sin karakter en tic, en rekvisit? Hvordan kan en forhistorie komme til udtryk, hvor meget skal man vise/ fortælle tydeligt, og hvor meget kan ligge helt underspillet og blot give karakteren troværdighed og fylde? Hvordan tvister man sin karakter? Hvordan kan man vise, at den udvikler sig i en bestemt retning? Hvad gør en hel karakter? Fagbogens visuelle identitet Primært for F Underviser: grafiker Anne Rohweder 11.oktober 2014 kl. 9.30-16.30 Strandgade 6 Kursus 101079 Kurset sætter fokus på, hvordan man udvælger sine illustrationer. Skal de fx være deskriptive og faktuelle, eller skal billedsiden gå ud over tekstens horisont og eksemplificere, kommentere og måske endda problematisere den? Derudover behandles det basale omkring valg af fonte til overskrifter, billedtekster og brødtekst. Grafiker Anne Rohweder står for dagens forløb, der Karakterudvikling Primært for BU og S. Underviser: Jakob Ion Wille 1. november kl. 10-17 Strandgade 6 Kursus 101081 Tilmelding senest 7. oktober til kursussekretæren: [email protected] fra foreningen At fortælle et menneskeliv – biografien som genre Primært for F Undervisere: journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen og ph.d. Louise Zeuthen 22. november kl. 11-17.30 Strandgade 6 Kursus 101070 Er det overhovedet muligt at repræsentere virkeligheden og dermed også et andet menneske – et liv? På dette kursus sætter vi spot på biografien gennem to helt forskellige vinkler på det at transformere et andet menneskes liv til skrift og historie. Det handler om betydningen af tillid og kemi. Om at lytte og det at formå at høre hovedpersonens stemme for sig. Om at glemme sig selv eller bruge sig selv. Og det handler om at overvejelserne om, hvordan man beskriver et andet menneske, hvis identiteten ikke (længere) skal benævnes i ental som en indre personlighedskerne, som udfoldes over tid. Værelse med udsigt Af Lykke Strunk, medlem af F-styrelsen i Dansk Forfatterforening Translitteration og transskription Primært for DOF Undervisere: oversætterne Niels Brunse, June Dahy, Mette Holm, Ellen Miriam Pedersen, Louise A. Ravnild 30. november kl. 11-17 Strandgade 6 Kursus 101082 Hald Hovedgaard ventede forude. Forventningen lå i sommerluften. Nu var det nu. Det var ikke mit første besøg på Hald, men det var mit første skriveophold, og jeg havde glædet mig. Eller måske var jeg mere spændt. Ville jeg få skrevet det, jeg håbede? Kunne jeg? Det var min chance for at komme ind til det, jeg havde svært ved at skrive om. Særlige afsnit i den mængde kapitler, som er ved at forme sig til min bog. Det var på tide at slippe kontrollen. Jeg var klar til at overgive mig til processen. Mit værelse. Min udsigt. Mit skrivebord. Det var min verden i en uge, og Velkommen til en dag i alfabetisk mangfoldighed, som forhåbentligt kan blive til nytte i oversætterpraksis. Omskrivning af en tekst fra et alfabet til et andet eller gengivelse af fx kinesiske tegn i det latinske alfabet kan ofte volde problemer. Udfordringen viser sig især ved navne og begreber, da disse i en oversat tekst måske ikke skal oversættes, men kun overføres i en for læseren forståelig form. Da lydværdier tit varierer efter konteksten, kan mekanisk translitteration gå hen og blive fonetisk misvisende. Hvilke retningslinjer bør man som oversætter holde sig til? På dette kursus er vi så heldige at kunne introducere til flere alfabeter: russisk, arabisk, japansk, hebraisk og sanskrit/hindi. Tilmelding senest 22. oktober til kursussekretæren: [email protected] Foto. Jesper Siberg Tilmelding senest 1.oktober til kursussekretæren: [email protected] inden for denne begrænsning kunne alt ske. Små forandringer i det, der kunne virke statisk. Udsigten fra værelset var den samme og alligevel ikke. Dagene løb sammen, men øjeblikke blev hængende. Tanker blev til forløb og beskrivelser. Der skete noget. På skrivebordet blandt notesbøger og løse papirer stak et citat af Tomas Espedal frem. ”Den, som skriver, åbner nogle døre, som jeg selv ville have lukket.” Det var der, jeg ville hen. Og der kom jeg til. Og det, jeg skrev, havde jeg ikke skrevet, hvis ikke jeg havde været, hvor jeg var. Det blev syv usædvanlige dage. Da jeg forlod værelset efter et sidste kig ud ad vinduet, var jeg et andet sted, end da jeg ankom. Et skriveophold på Hald Hovedgaard giver noget, og det giver lyst til at give noget igen. Jeg tog lidt af Hald med mig, da jeg rejste. Og jeg glæder mig meget til at komme tilbage. · Elsker du Facebook? Og elsker du Dansk Forfatterforenings bredde og aktiviteter? Så kom i gang med at like og dele og kommentere og være med til at gøre foreningens Facebookside til en levende og livlig kanal for debat og information, der kan engagere og oplyse medlemmer og alle andre interesserede. FORFATTEREN·5·2014 15 mening & debat LEGATER Den pokkers lektør ... Nu, hvor bibliotekernes lektørordning står over for en fornyelse, retter cand.theol. Johannes Værge en anklage om lemfældighed mod de mennesker, der afgør bøgernes skæbne på bibliotekerne, bibliotekernes lektørkorps. Legater fra Statens Kunstfond Se mere på kunst.dk Ansøgningsfrist 15. september Markedsføringspuljen: Johannes Værge er født i 1946 og har været præst, senest ved Københavns Domkirke 1988-2007. Han var tilknyttet Weekendavisen 1983-2009 og var medarbejder ved den autoriserede bibeloversættelse i 1992. Det ser ud til at være blevet en vane for en af biblioteksvæsenets lektører at betegne mine bøger som rettede mod en ret snæver, faglig læserkreds – en underforstået besked til bibliotekerne om ikke at købe særlig mange eksemplarer, hvad de da heller ikke har gjort. Men den brede, bogkøbende offentlighed har set anderledes på mine udgivelser: ’Efter døden. En bog om det evige liv’ fra 2008 er kommet i fire oplag og sælger stadig støt, ligesom ’Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom’ fra 2011 indtil videre er kommet i tre oplag. Og første oplag af den seneste, ’Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse’ fra sidst på foråret blev hurtigt udsolgt. Om den bog har samme lektør afleveret en vurdering i samme stil som før: ”Selvom Johannes Værge, der selv er præst, henvender sig til et bredere publikum, er det primært fagfolk, dvs. præster, teologer og religionshistorikere, der vil læse denne bog om det kristne menneske.” Lektøren anførte endvidere, at bogen var uden illustrationer – hvilket er ret afslørende: Der er seks store, betydningsbærende farveillustrationer. Hvordan kunne lektøren dog overse dem? Er der anden forklaring, end at han ikke engang har bladret bogen igennem og snarest er styret af en fordom om, hvilke emner der interesserer 16 FORFATTEREN·5·2014 en bredere kreds? Den fejlagtige oplysning om illustrationerne skyndte Bibliotekscentralen sig at fjerne, da mit forlag gjorde opmærksom på blamagen. Men vurderingen af, hvem der kunne tænkes at have interesse i bogen, ville man ikke blande sig i, da det var lektørens ”subjektive opfattelse”. Ja, karakteren af subjektivitet er åbenlys! Se bare, hvad Weekendavisen til sammenligning skrev om bogens formidlingskraft, dvs. dens mulighed for at ramme andre end fagfolk: ”Det er formidling af den mest sitrende og smittende slags, og er man blot det mindste interesseret i kulturens store bevægelser, vil man blive udfordret, beriget – og en hel del klogere.” Også Kristeligt Dagblad fremhæver, at bogen ”viser Værge som en ualmindelig dygtig formidler med en personlig nerve, der gør hans bog både vedkommende og udfordrende.” (Det er de to aviser, som indtil videre har anmeldt bogen.) Fra Bibliotekscentralen fik jeg oplyst, at en klage over en lektørudtalelse kun ville blive behandlet, hvis man påviste overtrædelse af de formelle krav, der er opstillet, og som jeg fik tilsendt. Jeg har svaret, at min utilfredshed ikke angår formalia, men bygger på sandsynliggørelse af, at lektøren kun har læst mindre bidder af bogen og ikke engang bladret den ordentligt igennem. Den påvisning har jeg ikke modtaget nogen reaktion på. Nu er jeg jo ikke en ”stakkels forfatter”, og mine bøger klarer sig, men kan det med tanke på både forfatterkolleger og offentligheden forsvares, at bibliotekerne kan få leveret så ”subjektiv” rådgivning om, hvad de skal indkøbe? · Til udenlandske forlag og arrangører af litterære arrangementer. Oversætterpuljen: Kan søges af danske forlag og af udenlandske forlag. Nordiske oversættelser: Kan søges af nordiske forlag, der ønsker at udgive et dansk værk i oversættelse til et nordisk sprog. De generelle midler: Kan søges af forlag og arrangører af festivaler o.l., der formidler dansk litteratur. Ansøgningsfrist 1. oktober Puljen for fremmedsprogede forfattere Ansøgningsfrist 1. november Forfattercentrum: Til arrangører af arrangementer med forfattere eller oversættere. Dansk Forfatterforenings Understøttelsesfond Understøttelsesfondsmidlerne uddeles primært til efterladte enker og enkemænd efter forfattere og sekundært til afdøde forfatteres efterladte børn og/eller andre efterladte. Til uddeling: Der uddeles i flere mindre portioner, men den samlede uddelingssum er 20.000 kr. Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle skal oplyses. Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest den 2. oktober 2014 kl. 12. Ansøgningerne skal være påført ansøgers cpr. nummer, navn, adresse, telefonnummer og evt. email samt kopi af seneste årsopgørelse. Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatet forventes uddelt primo december. Forfatteren Axel Thomsens enkelegat Legatets formål er at yde enker efter egentlige skønlitterære forfattere herunder lyrikere økonomisk støtte. Legatet kan altså ikke tildeles enker efter forfattere, hvis hovedsagelige produktion har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger uden virkelig æstetisk værdi. Der skal ved legatuddelingen lægges mere vægt på, om vedkommende kæmpede for noget livsværdifuldt i sin produktion, end om han opnåede alm. anerkendelse. Ansøgerne fra foreningen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. September 2. Kl. 17: BU-fyraftensmøde om letlæsningsbøger. Kl. 16: F-tirsdagsmøde 3. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: [email protected]. 5. Kl. 9-16: KURSUS: Kreativ typografi. Primært for ILL. 9. Kl. 20: DOF stambordsmøde. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K 10. Kl. 15: Seniorgruppen. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: [email protected]. 13. Kl. 10-16.30: Seminar om oversættelse af samtidslyrik. Primært for DOF og L. 17. Kl. 12: Bestyrelsesmøde. Kl. 19-21: Medlemsmøde om indie-litteratur. For alle. 20. Kl. 14.30: Kvindelige forfattere. 24. Kl. 18-21: KURSUS: Ord på haven – den zoologiske og botaniske. Primært for DOF. 25. Kl. 16.30-18.30: L-fyraftensmøde om crowdfunding. Også for S. Kl. 19-21: S-fyraftensmøde om den kreative proces. 27. Kl. 18: BU-høstfest. Oktober 1. Kl. 19-21: BU- og S-arrangement: Et praktisk blik på selvudgivelse. For alle. 3. Kl. 19: S arrangerer lummerbar. For alle. 4. Kl. 10-16.30: KURSUS: letlæste fagbøger.6.30. Primært for F.7. Kl. 17-19: F-fyraftensmøde: Skriv en god legatansøgning. For alle. Kl. 19-21.30: F-fyraftenssmøde: Fiktionsbiografisme. 11. Kl. 9.30-16.30: KURSUS: Fagbogens visuelle identitet. 21. Kl. 17: BU-fyraftensmøde. 22. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: [email protected]. 23. Kl. 15: Seniorgruppen. Kl. 18-21: KURSUS: Performativ biografisme. For alle. 24. Kl. 9-16: KURSUS: Ophavsret for forfattere. For alle. 25.-26. Fra kl. 9.30: KURSUS: Workshop om graphic novels. For S og ILL. 28. Kl. 10-12: Bestyrelsesmøde. 29. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: [email protected]. November 1. Kl. 10-17: KURSUS: Karakterudvikling. Primært for S og BU. 4. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsmøde. 5. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: [email protected]. 8. Kl. 18: Bogforumsmiddag.. For alle. 12. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: [email protected]. 19. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle. Tilmelding: [email protected]. 21. F-prisfest. 22. Kl. 11-17.30: KURSUS: Om at skrive biografier. Primært for F. 26. Kl. 15-18: Bestyrelsesmøde. 29. Kl. 15: S-debutantarrangement. 30. Kl. 11-17: KURSUS: Translitteration og transskription. Primært for DOF. andre arrangementer skal ved ansøgning dokumentere, at der er trang til stede. Enker, der skønnes at have haft særlig betydning for deres afdøde mands produktion, bør under i øvrigt lige forhold foretrækkes. Legatet kan ikke tildeles enker som senere har indgået nyt ægteskab. Til uddeling: Der uddeles i flere mindre portioner, men den samlede uddelingssum er 35.000 kr. Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle skal oplyses. Ansøgningsfrist: Som ovenover. Arbejdsophold i Fyrassistentboligen på Hirsholmene Dansk Kunstnerråd har to kunstnerboliger i Fyrassistentboligen på Hirsholmene. I stueetagen er der 2-3 sengepladser, stue og arbejdsværelse. I lejligheden på 1. sal er der arbejdsværelse/stue og soveværelse med to sengepladser. Ansøgningerne sendes til Dansk Kunstnerråd, Kronprinsessegade 34 B, 1306 Kbh. K, eller [email protected], og behandles løbende. Behandlingen af ansøgninger for 2015 påbegyndes i oktober. Indie-litteraturens status i det litterære landskab Panelmøde med diskussion Onsdag den 17. september kl. 19-21 Strandgade 6 Diskussion om indie eller selvudgiven litteratur blusser jævnligt op i medierne og på blogs. Til dette fyraftensarrangement har vi sammensat et panel, som blandt andet vil komme ind på: Hvordan er den litterære kvalitet i selvudgivne værker? Hvordan og i hvilket omfang bliver de anmeldt? Panelet består af Nis Jakob, Lotte Garbers, Matilde Walter Clark og Klaus Rothstein. Ordstyrer: Jakob Vedelsby. Paneldeltagerne kommer hver med et kort oplæg, herefter er der diskussion. Vi serverer kaffe og vin, arrangementet er gratis, og alle medlemmer er velkomne. Tilmeld dig ved at sende en mail til [email protected] senest onsdag d. 10. september. FORFATTEREN·5·2014 17 fra foreningen KALENDER Kvindelige Forfattere: Oversættelsens kunst Lørdag den 20. september kl. 14.30 Oversætteren Ellen Wulff i værkstedssamtale med Anne Marie Bjerg om sin oversættelse af ’Tusind og én Nat’. Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6. Alle er velkomne. Gratis for foreningens medlemmer. Gæster 50 kr. Ginko i Emil Aarestrups hus Lørdag den 20. september kl. 15 Haikugruppen afholder en ginko i Emil Aarestrups hus og hans vante omgivelser i Nysted og ved Aalholm Slot. Han skrev sine bedste og mest banebrydende digte i sine år som læge der. Hans ritorneller udfolder deres eget mikrounivers, hvor rimene med deres ofte overraskende drejninger fungerer næsten ligesom brydningerne, kireji, i haikudigte. Begge kaster nyt lys tilbage og frem i digtet og udvider øjebliksoplevelsen. Haikugruppen og -netværket inviterer derfor danske haikudigtere til at lade sig inspirere af Aarestrup på denne ginko. Tilmelding til Bjarne Kim Pedersen, post@ ravnerockforlaget.dk Faglitterært torsdagsmøde: Om den foranderlige og smukke natur Torsdag den 25. september kl. 16-18, Godsbanen i Aarhus Der er oplæg ved to gæster: Eigil Holm, biolog, geolog, geograf, historiker og fagforfatter taler om Danmarks naturkanon. Eigil Holm modtog Den faglitterære Pris 2013 for sit naturvidenskabelige forfatterskab om Danmarks natur samt for 3-bindsværket ’’. Holm fortæller om naturvidenskabelig formidling, erfaring og erkendelse i mødet med natur og landskab. 18 FORFATTEREN·5·2014 Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør, Naturhistorisk Museum, Aarhus, holder et oplæg om glade naturhistorier. Morten D.D. har bl.a. været vært på den kendte tv-serie ’Bidt af Naturen’ på DR1. Gratis adgang og alle er velkomne. Tilmelding: [email protected] L-gruppens fyraftensmøde Torsdag den 25. september kl. 16.30-18.30, Strandgade 6 Journalist og digter Tommy Heisz kommer og fortæller om sine erfaringer med crowdfunding af sin seneste digtsamling. Både L og S er inviteret. Tilmelding ikke nødvendig. Der serveres kaffe og te. S-fyraftensmøde Den kreative proces med Christina Hesselholdt Torsdag den 25. september kl. 19-21, Strandgade 6 Hesselholdt deler ud af sin erfaring. Med udgangspunkt i et kort oplæg fra en bogaktuel skønlitterær forfatter mødes vi i samtale om den kreative proces. Aftenerne er uformelle og tænkt som inspiration. Vi serverer kaffe og te. For medlemmer af S-gruppen. Arrangementet er gratis. Tilmelding til [email protected] senest d. 18. september. Fyraftensmøde: Et praktisk blik på selvudgivelse Onsdag den 1. oktober kl. 19-21 Strandgade 6 Andreas Nordkild Poulsen, kommunikationschef hos Arnold Busck, fortæller om, hvad der skal til, for at selvudgivere kan lykkes i boghandlen. Inger Gyldenkærne, materialechef i Københavns Biblioteker, fortæller om bibliotekernes materialevalg i forbindelse med selvudgivelser. Forfatter Eva Maria Fredensborg taler om, hvordan man som selvudgiver sikrer kvaliteten i forbindelse med redaktion salg og markedsføring. Kåre Bluitgen, forfatter og selvudgiver, taler om alternative former for samarbejde med de store forlag. Nanna Gyldenkærne, forfatter og bl.a. freelanceredaktør, fortæller om et konkret selvudgiverprojekt med køb af salg og marketing hos et etableret forlag. Vi serverer kaffe og vin, arrangementet er gratis, og alle medlemmer er velkomne. Tilmeld dig ved at sende en mail til [email protected] senest onsdag d. 24. september. LummerBar Fredag den 3. oktober kl. 19 Strandgade 6 Velkommen til en særlig udgave af forfatternes egen fredagsbar, LæsBar, dedikeret til erotisk litteratur – og derfor i denne anledning omdøbt til LummerBar! Vi har inviteret et lille panel af forfattere og en enkelt oversætter, som vil læse op af deres værker og fortælle om deres erfaring med at skrive om erotik. Deltagerne i panelet er: Lotte Garbers, Tomas Lagermand Lundme, Niels Lyngsø, Stephanie Caruana og Lars Bøgeholt Pedersen. De vil blandt andet komme ind på - litterær kvalitet og erotisk litteratur - myter om erotisk litteratur og dens læsere - hvordan bliver den anmeldt? - hvad kendetegner erotisk litteratur i DK og i udlandet?hvordan er det at skrive erotisk litteratur? - hvordan er det at oversætte erotisk litteratur? Vi serverer som vanligt god vin og små snacks – og det koster 70 kr. at deltage, som skal medbringes i kontanter. Tilmelding til [email protected] senest mandag d. 29. september Alle medlemmer er velkomne, også associerede. (NB! Pga. af arrangementets særlige karakter er det ikke muligt for andre end paneldeltagerne at læse op!) F-gruppens fyraftensmøde Tirsdag den 7. oktober kl. 17-19 Strandgade 6 F-gruppen holder, med Lotte Thrane og Nanna Gyldenkærne som primus motorer, et fyraftensmøde om at skrive en legatansøgning. Gode råd og tips til ansøgere af legater – arbejdslegater af alle slags og ansøgninger om arbejdsophold/residencies. Lotte Thrane har et stort netværk og mange års erfaring med at søge (og få) legater. Så mød op! Vi kan ikke love jer, at I får, hvad I søger, men vi kan love, at I bliver klogere på processen. Og måske oveni får en god snak om emnet med kollegerne. F-gruppens fyraftensmøde (fortsat) Tirsdag den 7. oktober kl. 19-21.30, Strandgade 6 Om den nye autobiografiske skrivekunst. Oplæg ved Louise Brix Jacobsen fra Aarhus Universitet om fiktionsbiografisme, og ved lektor på Syddansk Universitet Jon Helt Haarder, som er aktuel med bogen ’Performativ biografisme’ om Knausgård, Claus Beck-Nielsen m.fl. Vin og snacks serveres. Gammelfestivalen ’Død og hygge på plejehjemmet’ 8.-15. oktober på Betaniahjemmet, Kong Georgs vej 3, Frederiksberg. 11. oktober i Messiaskirken, Hartmannsvej 46, Charlottenlund. På festivalen er der fri bar, Gammelbio, samtaler, oplæg, musik & sang, dans, mad, bogudgivelse, teater, skrotsmykke- og fotoudstilling og afterskiing. Man kan møde filminstruktørerne Henning Carlsen (in memoriam) og Jannik Hastrup, skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon, forfatterne Kirsten Thorup og Charlotte Strandgaard, psykologen Sten Hegeler, fotografen Alan Pary, fra foreningen NYE MEDLEMMER FORFATTEREN Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Marianne Mogensen Associeret medlem Charlotte Weppenaar Pedersen Associeret medlem Kristina Solberg Webb Associeret medlem Helene Almann Nielsen Associeret medlem Birgitte Meldgaard Larsen Associeret medlem Flemming Brügger Blohm Associeret medlem Alec Due Associeret medlem Solvej Scharling Todd Associeret medlem Malene Thorborg DOF Senest oversatte titel: ‘Gale kvinder’ af Gabriela Mistral, Forlaget Sohn, 2013 Charles Woollen DOF Senest oversatte titel: ‘Group-Projects in a Problem-oriented Setting’, Biofolia 2012 Christina Wildfang Andersen L & BU Senest udgivne titel: ‘På Tørresnor’, Mellemgaard, 2013 Thomas P. Boje F Senest udgivne titel: ‘Uligevægt – Arbejde og Familie i Europa’, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2013 Fatima AlZahra’a Alatraktchi S Senest udgivne titel: ‘Pære-PerkerDansker’, Rosinante, 2011 Cecilie Lolk Hjort L Senest udgivne titel: ‘Paranoiadigt’, Weltscherz, 2013 Peter Bang Simonsen Senest udgivne titel: ‘GalloOrd 2013’, Forlaget Gallo, 2013 Mette Østgaard Henriksen L Senest udgivne titel: ‘Stikkersvin jeg fucker dig’, Basilisk, 2011 Bjarke Schjødt Larsen BU Senest udgivne titel: ‘City Surfer’, Turbine Forlaget, 2014 Nana Rømer Dorph-Petersen L Senest udgivne titel: ‘ En perlemuslings bedrag’, Mellemgaard, 2013 Jens Høvsgaard F, S Senest udgivne titel: ‘Det koster et kongerige’, Rosinante, 2012 Anne-Marie Ravn Staub F Senest udgivne titel: ‘Hunde 1’, eget forlag, 2013 sangerne Susanne Lana, Pia Raug og mange flere. Der er gratis entre til hele festivalen. Download hele programmet på michaelsvennevig. weebly.com/gammelfestivalen-program Kulturnatten Fredag den 10. oktober Strandgade 6 Dansk Forfatterforening fortsætter traditionen med oplæsning af tekster af medlemmer fra alle foreningens grupper. Emnet i år er ’Nattens væsner’, og alle er velkomne til at byde ind med tekster, der kan læses på ca. 10 minutter. Det kan være spøgelseshistorier, digte om natsværmere, historiske beretninger om nattens hændelser, drømmetydning eller kriminologi, eller hvad der nu kan komme ud af hovederne på foreningens medlemmer. Teksterne sendes til Lise Bostrup inden den 19. september, hvor programmet sammensættes. Medlemmer, som bor uden for København, er også velkomne til at læse op. Tekster og evt. spørgsmål sendes til: [email protected] Forfatteren Anne Marie Ejrnæs Seniorgruppen, StORDstrømmen, Kvindelige forfattere ‘Bhakti’, Gyldendal, 2011 Karen Zubari L Senest udgivne titel: ‘Blandt snemænd og vårgrønne vildskud’, Dansk Sang, 2011 Christina Vanessa Lauridsen Senest udgivne titel: ‘Er her en ånd?’, Forlaget Cadeau, 2014 Susanne Zima Feierskov Senest udgivne titel: ‘Med vinger og våben’, Gyldendal, 2011 Andrea Hejlskov Senest udgivne titel: ‘Og den store flugt’, Limfjordsforlaget, 2013 Carsten Flink BU Senest udgivne titel: ‘Alvin i zoo’, Turbine Forlaget, 2014 Steen Kofoed F Senest udgivne titel: ‘Vejen til sindsro – spirituel psykologi’, Auretice, 2014 Bente Hagelund F Senest udgivne titel: ‘Sagsbehandling i øjenhøjde’ Nyt Juridisk Forlag, 2014 ISSN 0105-0753 Nr. 05-2014, 73. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jakob Vedelsby Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 2143 0811 [email protected] Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen, Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Tomas Björnsson, Tove Krebs Lange (BU), Karin Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen Forsideillustration: Nana Toft Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 20. august. Udgivelsesdato 8. september. Materiale til næste nummer, som udkommer 13. oktober 2014, skal være redaktionen i hænde senest 24. september 2014. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475. Deadlines 06-14 Deadline 24. september, udgivelse 13. oktober 07-14 Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november 08-14 Deadline 26. november, udgivelse 15. december For S og ILL. Alle medlemmer af S og ILL er velkomne til del 1. Begrænset antal pladser til del 2. Det er en forudsætning, at man har deltaget i del 1 for at kunne deltage i workshoppen. Er der for mange deltagere til del 2, trækkes der lod. Tilmelding senest onsdag 10. oktober til medlemsservice@danskforfatterforening. dk. Angiv, om din tilmelding gælder begge dage, eller om du blot ønsker at deltage i oplægget lørdag. Jakob Vedelsby (fmd.), Morten Visby (næstfmd.), Egon Clausen (næstfmd.), Juliane Wammen (kasserer), Frank Egholm Andersen, Pia Deleuran, Nanna Gyldenkærne, Jørgen Buchardt, Lotte Thrane, Inge-Helene Fly og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd. [email protected]), Lotte Petri, næstfmd., Anne Hjælmsø, Birte Kont, Tomas Lagermand Lundme, Christine Tjalve, Eva Gro Andersen, suppleant, Johan Ottosen, kasserer og suppleant, Harald Havsteen-Mikkelsen, suppleant, Amdi Silvestri, suppleant. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Nanna Gyldenkærne (fmd. nanna. [email protected]), Karin Feit Almberg, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer, Tove Krebs Lange, Birde Poulsen, Michèle Simonsen, Camilla Wandahl. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre Bluitgen. L-gruppen (lyrik) Inge-Helene Fly (fmd. [email protected]), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, René Rasmussen, Trine Juul, Bue P. Peitersen og Joachim Lykke Andersen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd. [email protected]), Birgit Knudsen (næstfmd. 2248 5893), Lise Bostrup, Pia Deleuran, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk, Kaare Øster, Tom Døllmer (1. suppleant), Jørn-Martin Steenhold (2. suppleant) Weekend om graphic novel-genren Lørdag-søndag den 25.-26. oktober, Strandgade 6 Del 1: Lørdag den 25. oktober kl. 9.30-13, Seminar med tre oplæg om graphic novel-genren Ph.d. Rikke Platz Cortzen giver en introduktion til genren. Illustrator Palle Schmidt fortæller om sin erfaring med at skabe en graphic novel. Bestyrelsesmedlem i Dansk Tegneserieråd Marianne Larsen fortæller om visuelle fortællinger. Del 2: Søndag den 26. oktober kl. 9.30-15, Workshop om at skabe graphic novels v. Thomas Thorhauge. Hands onworkshop, hvor vi danner makkerpar af forfattere og illustratorer. Bestyrelsen: Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf. tid: man.-tors. 10-12 og 13-15. Fredag lukket. [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Jakob Vedelsby [email protected] Jurist: Anne Koldbæk [email protected] Kontortid: tirs.-tors. 10-12 og 13-15 Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes, Mie Angelo og Heidi Bodin Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf. tid: tors. 10-12 og 13-15 [email protected] DOF (Dansk oversætterforbund) www.d-o-f.dk Morten Visby (fmd. mortenvisby@ hotmail.com), Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne Bernstein, Rasmus Hastrup. Suppleanter: Birthe Lundsgaard og Marie Andersen. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring [email protected] www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 3535 8611, [email protected] Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf. 4448 5380, e-mail: [email protected] Haikugruppen Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, [email protected] FORFATTEREN·5·2014 19 N Foto: Stine Heilmann N bog poesibogen Dansk Forfatterforenings tidligere formand Lotte Garbers kastede sig over erotisk litteratur, da hun i 2009 udgav ’Prøverummet’ om kvinders erotiske fantasier. Nu taler hun om emnet til Dansk Forfatterforenings ’Lummerbar’, en aften om erotisk litteratur 3. oktober. Hvilken erotisk bog læste du først? Det er en af dem, jeg kan huske, for jeg lå i en sommerferie på min mors seng i hendes kontor og læste ’Venusdeltaet’ af Anaïs Nin. Uh! Hemmeligt lækkert. Jeg har været 14-15 år. Det var simpelthen stimulerende. Siden gik der lang tid. Hvad er den dårligste eller mest kiksede erotiske bog, du har læst? Jeg læser meget, og jeg plejer at lægge det væk, der er noget møg, for jeg har ikke tid til dårlige bøger. Men jeg har været dommer i mange konkurrencer om erotiske noveller. Der var en, der var vild med den mælk, der kom ud af brysterne på ammende kvinder. Den sidder sgu stadig lidt fast. På en måde var den ikke dårlig, slet ikke dårligt skrevet, men den var dæleme kikset. Hvilken forfatter skriver efter din mening den bedste erotiske litteratur? Det gør jeg. Spøg til side. Jeg synes, John Clelands ’Fanny Hill’ kan noget. Om ikke andet bringer den humoren ind i noget, der ikke behøver at være så slemt. Hvis dine erotiske noveller skulle filmatiseres, hvem skulle så spille den kvindelige hovedrolle? Det skulle franske Marion Cotillard, fordi hun er et menneske, smuk, sårbar, rå. Eller Kim Kardashian, selvfølgelig. Og så skulle jeg med på optagelserne. Hvilken erotisk bog vil du forære din bedste veninde? Jeg vil give hende bind 2 af Knausgårds ’Min kamp’. Han kæmper sådan med den for tidlige sædafgang, og han er jo pæn, og så kan man snakke lidt om, hvor meget det der sex fylder for unge mænd, og så hvordan man kunne have hjulpet ham, og så er den aften reddet. Ellers ville jeg forære hende Anaïs Nin. Det har jeg faktisk gjort. De nye udgaver er så pæne. … og den mandlige? Karl Ove Knausgård. Ellers tror jeg bare, det skal være Michael Fassbinder. Og så skal jeg også med på de optagelser. Og hvilken erotisk bog ville du forære din mand? Aldrig bind 2 af ’Min kamp’. Ellers har jeg vist svaret på det spørgsmål. Hvilken dansk forfatter vil du gerne opfordre til at skrive erotik? Uh, nu bliver I nervøse, hvad? Jeg ville gerne have, at ’Frit flet’-pigerne (Naja Maria Aidt, Line Knutzon, Mette Moestrup) skriver noget rigtig drivende, læksy erotica. Noget, der ikke har et feministisk formål, noget der skal pirre en til vanvid. Det ville være skæppeskønt.
