docF O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
download 
Report Transcription
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN 1·2014 Forlagene, hvor forfatterne betaler Bliv digital arkivar Mød fem frie forfatterfugle leder indhold Vi vil ha’ det hele Der er gået over ti år, siden standardkontrakten døde, og i dag er alt til forhandling: Hvad skal forlaget betale for manuskript og illustration? Hvor meget skal forfatteren have i forskud? Hvordan skal bogen markedsføres? Forfattere og illustratorer har i langt højere grad end før en mening om, hvad der skal ske med manuskriptet efter sidste aflevering. En forfatters ønskeseddel kan fx se sådan ud: • Mere og bedre redaktion • Flottere omslag • Layout med særlige effekter • Højere royalty, især på e-bøger • Højere forskud • Udbetaling af royalty fire gange om året • Mere markedsføring • Lavere pris, især på e-bøger • Klare aftaler om formidlingsrettighederne Forhandles skal der! Det gælder alle aftaler, både med små og store forlag, for det er næsten altid muligt at få forbedringer igennem i den kontrakt, forlaget spiller ud med. Før du begynder at forhandle, skal du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst. Er royaltyprocenten eller forskuddet afgørende for, hvor bogen skal udkomme? Er det vigtigste for dig at samarbejde med en bestemt redaktør? Eller betyder det mest, at bogen udkommer i et særligt format? Andre krav kan blegne i sammenligning, hvis der er noget bestemt, der er magtpåliggende for dig. Men hvis du allerede har besluttet at skrive under, er her tre ting, du især bør overveje at gøre: Sæt tidsbegrænsning på aftalen. Især på e-bøger skal du have skrevet ind, at rettighederne udløber eller skal genforhandles efter fx to år. Ellers kan forlaget Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand 2 FORFATTEREN·1·2014 have din bog liggende til evig tid uden at gøre mere for den. Hold på formidlingsrettighederne. Forlaget har måske kun interesse for din bog det år, den udkommer, mens den lever for dig i mange år endnu. Hvis du selv kan gøre noget for salg til udlandet, eller hvis du gerne vil omarbejde historien til et nyt medie, skal du have mulighed for det, og det skal være dig, der høster fortjenesten af dit arbejde. Lav en aftale om markedsføringen. Forlaget sender bøger ud til anmeldelse, og på flertallet af udgivelserne er der ikke budget til mere. Men hvis du selv har en “ Medudgiverforlag: Betal og udgiv 4 Fem selvudgivere fortæller 8 Bliv digital arkivar 11 Debat 12 Ordkløveriet 15 Kurser og kalender 17 Bidstrups bagside 20 Det er næsten altid muligt at få forbedringer igennem i den kontrakt, forlaget spiller ud med. plan for, hvad du kan gøre med støtte fra forlaget, kan du ofte få opbakning til den. Vi kan ikke alle sammen få busreklamer, 70 % i royalty på e-bøgerne, en uge i sommerhus med redaktøren, farvetryk på bogsiderne og et klækkeligt forskud. Men hvis du gør dig klart, hvad du selv mener, er vigtigt, er der større chance for, at du får forbedringer igennem, som virkelig har værdi for dig. · I løbet af februar lægger Dansk Forfatterforening en ny kontraktguide på hjemmesiden. Linket bliver annonceret i februars nyhedsbrev og lagt på www. danskforfatterforening.dk under fanen Rådgivning. Forsideillustrationens titel er: ”Forfatterens præstationsangst - når de gamle, store kigger med over skulderen”. Susanna Hartmann er tegner og billedkunstner. Hun har illustreret masser af børnebøger lige fra H.C. Andersens eventyr og molbohistorier til nutidige letlæsningsserier, pixi- og billedbøger. siden sidst Skagen Bogstatistik 2012 Ifølge Danmarks Statistik var hver fjerde bogudgivelse i 2012 en e-bog. Det var især fagbøger, der udkom som e-bøger, mens de skønlitterære bøger faktisk oplevede en mindre fremgang i antal. Medregnet er selvudgivelser og e-bogsversioner af trykte bøger. Statistikken over bogproduktion omfatter ikke økonomiske elementer som salgstal, oplag eller omsætning. Statistikken siger derfor ikke noget om, hvorvidt bogforlagene har fundet en fremtidig forretningsmodel i form af e-bøger. Men sikkert er det, at mængden af bøger til de fysiske boghandler er blevet halveret på fem år. AB Kilder: Søndag Aften og BogMarkedet Biblioteker crowdfunder Bibliotekerne i byerne Aarhus, Herning, Aalborg og Hjørring vil gerne se endnu flere arrangementer skabt af bibliotekernes brugere. Nu er der hjælp til borgere, der vil rejse penge til deres arrangementer. De fire byers biblioteker er gået sammen om at etablere en selvstændig crowdfunding platform på adressen www.folkevent. nu. Det betyder, at der er skabt en website, der gør det lettere at indsamle midler til at realisere et konkret projekt, og som gør det lettere for interesserede at tilkendegive, at de gerne vil støtte. Støtten behøver ikke være i form af kontanter, da man også kan donere et par timers arbejde, en bil, noget grafisk arbejde, kaffe, tryk af plakater, eller hvad man nu har mulighed for. AB Fondene støtter skønlitteraturen Danske kandidater til Nordisk Råds litteraturpris Den danske priskomité har udnævnt to skønlitterære forfattere som kandidater til Nordisk Råds litteraturpris. Vinderen offentliggøres ved en prisfest i Stockholm i oktober 2014 og modtager 350.000 kr. De danske kandidater er Claus Beck-Nielsen med romanen ’Mine møder med De Danske Forfattere’ og Ida Jessen med novellesamlingen ’Postkort til Annie’. Begge bøger udkom på Gyldendal i 2013. AB Nye mennesker i kulturfonden Efter ti år med Kunstrådet har den offentlige kulturstøtte fået en ny struktur i Statens Kunstfond. For forfattere er det vigtigt at bide mærke i, at der i dag er to støtteudvalg, nemlig Projektstøtteudvalget for litteratur og Legatudvalget for litteratur. De mennesker, der sidder i Projektstøtteudvalget, er: Udpeget af ministeren: Formand Thomas Harder. Udpeget af repræsentantskabet: Jakob Levinsen og Kristina Stoltz. I Legatudvalget for litteratur sidder: Udpeget af ministeren: Jes Stein Pedersen og Sara Koch. Udpeget af repræsentantskabet: Formand Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Camilla Hübbe og Peter Adolphsen. Udvalgene har i skrivende stund ikke meddelt, hvordan de vil disponere over midlerne, og om de vil videreføre nogen af de samme puljer, som eksisterede tidligere. AB Efter redaktionens afslutning har Jes Stein Pedersen efter kritik af sin udnævnelse valgt at trække sig. Forlaget Gladiator har fået en kontant økonomisk indsprøjtning, som skal komme forfatterne til gode. Foreløbig har forlaget fået 750.000 kr. til produktion, og tanken er, at når en udgivelses økonomi hænger bedre sammen, så vil der blive flere penge til forfatteren. Derudover har Skagen Fondenes hovedaktionær Tor Dagfinn Veen støttet forfatteren Josefine Klougart direkte i forbindelse med hendes seneste udgivelse, og der er afsat midler til aktiviteter. Christian Jessen, analytiker i Skagen Fondene, siger, at økonomisk trængte forfattere ikke skal ansøge Skagen Fondene direkte om penge, og han lover, at man ikke blander sig i, hvilke forfattere Gladiator vælger at udgive. Men han siger, at forfatterne er langt bagefter fx rockmusikere, når det handler om at samarbejde med det private erhvervsliv, og han håber, at lysten til at støtte litteraturen smitter af på andre virksomheder, så der tilsammen kan skaffes 15 mio. årligt til forfattere. ”Du kan som virksomhed gøre en stor forskel for et relativt lille beløb, fx 100.000 kr., når du støtter en forfatter,” siger han. AB FORFATTEREN·1·2014 3 “ artikel Nogle forfattere har storhedsvanvid … F Det fastslår Kaj Sørensen fra forlaget Mellemgaard, der udgiver ca. 150 bøger om året og er et af de såkaldte medudgiverforlag, som i disse år finder voksende fodfæste i den turbulente forlagsbranche. Men mange forfattere er imidlertid stærkt utilfredse med den behandling, de får hos de forlag, hvor man selv skal være med til at finansiere udgivelsen. Af Jakob Vedelsby orlaget Attika har siden 1971 udsendt omkring 400 bøger af 200 forfattere, der helt eller delvist har betalt for deres udgivelser selv, og der findes talrige forlag, som publicerer bl.a. lyrik, kortprosa og anden smallere litteratur og kun eksisterer, fordi forfatterne betaler omkostningerne. Medudgivertanken er således langt fra ny. Men en kombination af faldende produktionspriser, øgede krav om høje salgstal hos de store forlag og en tilsyneladende veritabel eksplosion i lysten til at udgive bøger har de senere år skabt grobund for en række nye medudgiverforlag, som på kort tid har vokset sig relativt store. Eksempelvis det Aarhus-baserede Siesta, som udgiver op til 30 titler om året. På Siesta betaler forfatteren samtlige udgifter i forbindelse med udgivelsen, men beholder til gengæld alle rettigheder og kan til enhver tid ophæve forlagskontrakten. Royalty-fordelingen er 60/40 for både p- og e-bøger i forfatternes favør. 30% bliver afvist Siesta har efter eget udsagn mange tilfredse forfattere, hvilket understøttes af, at en del vender tilbage og udgiver igen. Men forlaget kritiseres også af flere forfattere, som Forfatteren har været i kontakt med. Det gennemgående kri4 FORFATTEREN·1·2014 tikpunkt er, at Siesta, efter forfatternes opfattelse, ikke har et tilstrækkeligt tæt redaktionelt kvalitetsfilter, hvilket kan give problemer med at blive taget alvorligt som forfatter på Siesta. En forfatter, der ønsker at være anonym, beretter endvidere, at ”Siestas redaktion, korrektur og markedsføring er meget mangelfuld og af lav kvalitet.” Siestas ejer Stig Petersen afviser kritikken, som han mener først og fremmest udspringer af skuffede forventninger hos forfattere, som havde håbet at blive anmeldt og omtalt overalt og sælge i store oplag. Men har Siesta ikke et medansvar for, at forlagets forfattere har realistiske forventninger til en bogs potentiale? ”Jo, det har vi bestemt,” siger Stig Petersen. ”Men det står meget præcist i den samarbejdsaftale, vi laver med en forfatter, og i de andre dokumenter, vi udsender, at bogmarkedet er yderst vanskeligt for tiden. Vi skriver også, at forfatteren selv har et medansvar for markedsføringen, og at vi som forlag ikke kan lægge økonomi og arbejdstid i et bogprojekt ud over det, som forfatteren har betalt for. Jeg mener faktisk, at vi gør meget ud af at hjælpe vores forfattere til at få en realistisk idé om deres bogs muligheder, men vi kan selvfølgelig også fejle.” Stig Petersen erkender, at Siestas kvalitetsfilter ikke er så finmasket som det, der ofte eksisterer på traditionelle forlag. Han vurderer, at omkring 30 % af de indkomne manuskripter bliver afvist af Siestas redaktion. ”Vi har en politik om kun at udgive noget, vi selv er tilfredse med. Det modsatte ville være til skade for både forfatteren og vores eget image. Men det hører med til billedet, at kvalitet som bekendt er en subjektiv størrelse. Forlagsredaktører, anmeldere og andre kan jo have vidt forskellige holdninger til den samme bog.” Forbedret forlagskontrakt Siesta overgås i antal udgivelser langt af forlaget Mellemgaard fra Odense, der oplyser, at de sender 10-20 bøger på gaden hver eneste måned. På Mellemgaard skal en forfatter selv betale en del af udgifterne for at få udgivet sin bog, og samtidig afgiver forfatteren sine rettigheder i et antal år. Det er også Mellemgaard, der får langt den mest sønderlemmende kritik af sine forfattere. Og kritikken har efterhånden stået på i relativt lang tid. For to år siden skrev Britta Helbek et indlæg i Forfatteren om sine erfaringer med Mellemgaard under overskriften ”Til skræk og advarsel”. Helbeks utilfredshed drejede sig bl.a. om kontraktbetingelserne, hvor Mellemgaard forlangte alle tænkelige rettigheder i 10 år. Det førte til, at Dansk Forfatterforening tog kontakt til Mellemgaard, der imødekom kritikken på en række artikel punkter. Så langt så godt. Men vurderet på baggrund af de mange henvendelser af negativ art, Forfatteren har modtaget under arbejdet med denne artikel, har Mellemgaard fortsat store problemer med at leve op til deres forfatteres forventninger. Siger ”ja” til alle Anita Grün er en af de forfattere, der overvejende har haft dårlige erfaringer med Mellemgaard og forlagets indehaver Kaj Sørensen. Fra første færd undrede hun sig over, hvordan Mellemgaard fra den ene time til den næste kunne vurdere hendes relativt omfattende manuskript og straks antage det til udgivelse. Efter at have talt med adskillige forfattere, der har udgivet på Mellemgaard, er hun blevet klar over, at forlaget siger ja til alle, der kan betale. Det finder hun kritisabelt. ”Forlaget skulle begynde at sige nej til manuskripter, der ikke lever op til en vis standard. Vi bliver alle sat i samme bås hos anmelderne, når alle kan få udgivet på forlaget,” siger Anita Grün, der pointerer, at Mellemgaard bestemt også udgiver højkvalitetsbøger, men kvalitet er bare ikke et grundlæggende parameter for at få en bog antaget. Anita Grün har endvidere oplevet problemer med at få leveret anmeldereksemplarer af sin roman til de rette personer, selvom det var en af de opgaver, hun betalte Mellemgaard for at udføre. Samtidig er hun utilfreds med forlagets royaltysats. Set i det lys, at hun selv har betalt en stor del af udgivelsesomkostningerne, finder hun den royalty, forlaget tilbød i forbindelse med hendes debutbog – 15 % for både p- og e-bøger – fornærmende lav. ”Jeg forsøgte at forhandle procentsatsen op, men Kaj Sørensen var hverken til at hugge eller stikke i,” siger hun og bliver bakket op af Christian Dirksen, der har udgivet sine to første romaner på Mellemgaard og også er fortørnet over forlagets lave royaltysatser specielt på e-bøger. ”15 % er efter min mening grådigt i betragtning af, at det er et medbetalingsforlag, og at de har meget lave produktionsomkostninger til e-bøger,” siger Christian Dirksen. Hans Mellemgaard-udgivelser blev i 2012/2013 solgt 1.400 gange i e-bogsversioner. Det gav en samlet indtægt eksklusiv moms på 17.747 kr., hvoraf 15.085 kr. gik direkte i Mellemgaards lomme. Nu har han etableret sit eget forlag og vil fremover udgive selv. Ondt i maven Efter et langt forløb, hvor Gyldendal endte med at takke nej til at udgive Christine Tjalves debutroman, endte hun med at sende den til Mellemgaard, fordi de som et af få danske forlag modtog manuskripter elektronisk. På det tidspunkt boede hun i Canada, og det var uoverskueligt at sende papirversioner af manuskriptet til diverse forlag. ”Mellemgaard reagerede meget hurtigt med en besked om, at de havde antaget min bog. Jeg blev selvfølgelig jublende glad og accepterede, men snart efter fik jeg at vide, at jeg skulle medfinansiere udgivelsen. Jeg oplevede det som lidt af et bagholdsangreb, for der stod intet om betaling på hjemmesiden, og ingen havde nævnt det. Jeg var meget i tvivl, men samtidig tændt på at udgive, og hvis det virkelig var sådan – og det fortalte Kaj Sørensen mig – at medfinansiering er et almindeligt vilkår for en debutant, var der nok ikke andet at gøre,” fortæller Christine Tjalve, som derfor accepterede vilkårene. ”Nu begyndte redigeringsfasen, og jeg må sige, at forlagets redaktører var både effektive og hurtige, men de havde til gengæld ikke megen sans for sprogtone og litterær kvalitet, og jeg havde en del sværdslag med dem. Efter at bogen udkom, har dialogen med forlaget været ikkeeksisterende, og det har været umuligt at få råd om hjemmeside, promovering og markedsføring. Mellemgaards egen begrænsede markedsføring oplevede jeg som ualmindelig bredspektret, fordi de ikke skelner mellem forskellige typer litteratur. Min næste bog skal udkomme på et andet forlag,” fastslår Christine Tjalve. FORFATTEREN·1·2014 5 “ artikel Hvis vi som forlag ikke lige sælger en masse bøger, bliver forfatterne vrede, og så får vi én over nakken. Det skal Sylvie Selands også. Hun har haft det, hun selv betegner som skræmmende oplevelser og erfaringer med Mellemgaard og indehaver Kaj Sørensen. Hun var ikke mindst chokeret over den måde, hun blev behandlet på af Kaj Sørensen. ”Jeg havde flere samtaler med ham i processen, hvor han var direkte uforskammet og ondskabsfuld. Efterhånden kom det dertil, at jeg fik ondt i maven, når der kom en mail fra ham, og jeg skulle virkelig tage mig sammen til at åbne den,” siger Sylvie Seland, der alene af den grund ikke kan advare kraftigt nok mod at involvere sig med Mellemgaard. Skimmer manuskriptet Kaj Sørensen fra Mellemgaard har fået forelagt de nævnte kritikpunkter, som han på de fleste områder stiller sig uforstående over for. Modsat forfatterne mener han, at det fremgår tydeligt af hjemmesiden, at en udgivelse på Mellemgaard forudsætter medbetaling. Han afviser også påstanden om, at Mellemgaard ikke har et kvalitetsfilter for indkomne manuskripter. ”Vi vurderer alle manuskripter, og det er klart, at vi ikke udgiver alt. Vi arbejder hurtigt, fordi vi ved, hvor belastende det er for forfatterne at vente halve og hele år for så blot at få et standardafslag. Det har mange jo oplevet hos de traditionelle forlag, før de kommer til os,” siger Kaj Sørensen, der dog erkender, at Mellemgaards vurdering af manuskripter, som kan føre til et tilbud om udgivelse på forlaget, ikke er særlig minutiøs. ”Vi skimmer manuskriptet og læser 6 FORFATTEREN·1·2014 starten og slutningen,” siger han og uddyber efter interviewet sit svar i en mail. Her fremgår det, at ”manusset ikke bliver nærstuderet med lup fra første anslag til sidste punktum. Et manuskript kan ikke vurderes på minutter, men det kan gøres forsvarligt på timer,” hedder det. Kaj Sørensen mener, at forfatternes utilfredshed med Mellemgaard udspringer af én fællesfaktor, nemlig det, at deres bøger ikke har solgt så meget, som de forventede. ”Hvis vi som forlag ikke lige sælger en masse bøger, bliver forfatterne vrede, og så får vi én over nakken. Hvis vi bare kunne sælge nogle flere bøger, ville de ikke kritisere os,” siger Kaj Sørensen, der ligeledes mener, at den personlige kritik af ham fra flere forfatteres side kan tilskrives skuffede forventninger på salgssiden. ”Nogle forfattere har storhedsvanvid i forhold til deres bog og er helt sikre på, at den kan sælges til højre og venstre. Det er klart, at man skal tro på sin bog, men virkeligheden er, at der ikke er salg i alle bøger. Der skal to til en konflikt, og i forhold til den forfatter, du nævner, var vi lige gode om uenighederne,” siger han og tilføjer, at Mellemgaard har hævet royaltysatsen til 20 % for både p- og e-bøger. Efterlyser større klarhed Dansk Forfatterforenings jurist Anne Koldbæk er godt tilfreds med de kontraktforbedringer, det er lykkedes at komme igennem med over for Mellemgaard, men hun er samtidig stærkt kritisk over for, at ”de ikke spiller med åbne kort på deres hjemmeside”, som hun siger. ”Mellemgaard burde melde helt åbent ud, at det koster penge at udgive en bog på deres forlag. Vi har fået flere henvendelser fra forfattere, som midt i begejstringsrusen over at have fået antaget en bog på forlaget, får den overraskende besked, at de for resten lige skal betale ved kasse ét. Det er efter min mening en unfair fremgangsmåde,” siger Anne Koldbæk. Men ikke alle forfattere er utilfredse med medudgiverforlagene – ellers kunne de jo heller ikke overleve. Dorthe Emilie Røssel har udgivet fem bøger på Mellemgaard og en enkelt på Siesta og er tilfreds med begge forlag. Hun er godt tilfreds med salget, tiderne taget i betragtning, og siger: ”Jeg har fået gode råd hos både Mellemgaard og Siesta. Vi kan altid snakke om tingene, og der er en god kemi. Så jeg har gode erfaringer.” Og Hanne Bistrup supplerer: ”Takket være Mellemgaard har jeg fået udgivet mine bøger, fået fine lektørudtalelser og dermed et godt salg til bibliotekerne. Vi kan ikke alle sammen komme i stald hos Gyldendal og blive berømte. Hvis alternativet er, at manuskripterne bliver liggende i skuffen og samler støv, så ved jeg godt, hvad jeg foretrækker.” · Jakob Vedelsby er født i 1965 og cand. phil. i film- og medievidenskab. Han har skrevet fem romaner, hvoraf den sidste, ’Menneskeloven’ er solgt til udlandet. Jakob Vedelsby er lige nu i gang med selv at udgive sit bagkatalog som e-bøger. annonce FORFATTEREN·1·2014 7 5 artikel veje til selvudgivelse Selvudgivere er lige så forskellige som alle andre, og deres veje til selvudgivelse er også vidt forskellige Af Jakob Vedelsby Den etablerede des beslutning om at selvudgive pænt. Efter mere end 30 udgivelser på etablerede forlag havde Gretelise Holm lyst til at bestemme selv. Hun håbede også, at hun ved at udgive sine erindringer selv kunne hive en god indtægt hjem til det forestående pensionistliv. Det var ikke første gang, hun prøvede selv. I 80’erne og 90’erne udgav Gretelise Holm børne- og ungdomsbøger på sit forlag, Æseløre, og så meget nyt er der heller ikke sket siden, siger hun. ”I dag skal der selvfølgelig laves en e-bog, men derudover kører det som før, og det er ikke kompliceret. Selv lagde jeg vægt på god kvalitet, for en selvudgivet bog må ikke se hjemmestrikket ud. Bogtrykkeren sender bøgerne til DBK eller NBC, som så distribuerer og løbende sender opgørelser over salget. Det kører af sig selv,” siger Gretelise Holm, hvis eksisterende forlag tog hen- Mere selvbestemmelse Gretelise Holm oplevede ikke den store forskel i mediernes måde at behandle hendes selvudgivne bog på i forhold til, hvordan hun normalt bliver modtaget. Hun stod selv for markedsføringen af bogen, men det har hun alligevel altid været indblandet i. ”Jeg er gammel journalist og har selv skrevet pressemeddelelser og markedsføringsmaterialer. Jeg ansatte dog en ’forlagssekretær’ til at underskrive de begejstrede foromtaler af min bog, da det ville se dumt ud med mit eget navn,” siger Gretelise Holm, for hvem de største fordele ved at udgive selv er selvbestemmelse og pengene. ”Det giver virkelig meget mere, når man ikke skal dele med et forlag.” På trods af sin succes med eget forlag – bogen har solgt særdeles godt og er blevet nomineret til Weekendavisens Litteraturpris – vil hun aldrig anbefale nogen at udgive deres første bog på eget forlag, og hun vil kun anbefale etablerede forfattere at gøre det, hvis de nogenlunde kender deres marked. ”På den anden side kan man jo i dag udgive på mange forskellige niveauer og ganske gratis på fx SAXO Publish, og så risikerer man ikke at tabe andet end sin arbejdskraft.” Journalist Gretelise Holm er anerkendt forfatter til fagbøger, børne- og ungdomsromaner og spændingsromaner for voksne. I 2012 udgav hun erindringsbogen ’Jesus, pengene og livet’ på eget forlag. · 3 gode råd fra Gretelise Holm: 1. Hvis du har behov for opbakning fra en forlagsredaktør, bør du ikke udgive selv. Det er ofte en ensom proces at være sin egen udgiver. 2. Du skal nogenlunde kende dit marked, når du vælger udgivelsesform – papirbøger, e-bøger mv. Med simpel hovedregning kan du finde frem til, hvor mange bøger du skal sælge for at få dine udgifter betalt. 3. Du skal købe dig til den fornødne ekspertise og sørge for, at udgivelsen fremtræder flot og professionel. greteliseholm.dk 8 FORFATTEREN·1·2014 artikel Den kritikerroste Solvej Balle debuterede med den roste roman ’Lyrefugl’ i 1986 og har siden udgivet romaner, noveller, essays og kortprosa på etablerede forlag. I 2011 startede hun forlaget Pelagraf og har der udgivet sine seneste bøger ’Hvis’ og ’Så’. Da Solvej Balle tilbage i 1989 var ved at være færdig med sin anden bog ’&’, lånte hun penge til at udgive bogen for, men forlaget Basilisk ville gerne udgive den, så det blev ved tanken. Herefter udgav hun gennem mange år sine bøger hos L&R og Gyldendal. ”Langsomt blev den slags bøger, jeg skriver, til nogle fremmede fugle, der slet ikke hørte hjemme nogen steder. Da min forrige bog efter to år ikke solgte længere, fik jeg at vide, at nu blev restoplaget solgt billigt. Samtidig sad jeg og skrev på noget sikkert endnu mindre salgbart. Det passede bare ikke sammen,” fortæller hun. Solvej Balle skabte forlaget Pelagraf med hjælp fra venner og bekendte. ”Gode venner læste med undervejs, og det samme gjorde min gamle redaktør, Torben Madsen. Det praktiske kræver erfaring, og det håber jeg, jeg får efterhånden. Min respekt for den håndværksmæssige del af forlagsarbejdet har altid været stor, og den er ikke blevet mindre,” siger Solvej Balle, der på et tidspunkt løb ind i Johannes Riis fra Gyldendal. ”Jeg sagde til ham, at nu, hvor jeg var blevet forlægger, var vi jo konkurrenter, så han kunne godt begynde at passe på sine markedsandele. Han så virkelig bange ud ...” Ikke for pengenes skyld Solvej Balle har ikke fået mindre omtale af sine selvudgivne bøger, end hun ellers har fået. Hun udsendte syv anmeldereksemplarer og fik seks anmeldelser, en artikel og en del kommentarer i forskellige dagblade. Hun er virkelig glad for, at hun blev indie-forfatter. ”Følelsen af ikke at skulle spørge nogen om noget. Små venlige kommentarer fra folk, der køber bøger. Følelsen af, at der sidder mennesker rundt omkring, der er optaget af den slags litteratur. At der ikke er nogen, der kommer og siger, at ingen køber din bog længere,” siger Solvej Balle, der på udfordringssiden ikke overraskende nævner økonomien. ”Det er svært at skaffe penge til at dække omkostningerne.” Solvej Balle vil anbefale andre forfattere at udgive selv, hvis de vel at mærke føler glæde ved at sætte noget i verden og være med i processen. ”Det er usikkert, om man tjener penge. Og der er der ingen ende på, hvad man kan begynde at gå op i af netværkeri, søgemaskineoptimering, selvpromovering og sociale medier. Så bliver man bare til en vindpose, der bevæger sig i blæsten. Og bliver endnu mere underlagt markedet end på de store forlag.” · 3 gode råd fra Solvej Balle: 1. Skriv bogen uden at tænke på alt det praktiske. 2. Find pengene. 3. Tænk over alle teknikaliteter. Undersøg ting som papirkvalitet og indbinding. Der er ingen, der kan se lige præcis den farvetone, der er inde i dit hoved. pelagraf.dk Fagbogsforfatteren Lise Bostrup driver Forlaget Bostrup og er forfatter til en lang række bøger til brug for undervisningen i dansk for udenlandske studerende. For Lise Bostrup er der ikke tale om et valg mellem enten at udgive på etablerede forlag eller at udgive selv. Hun gør begge dele. Hendes største salgssucces, ’Aktivt dansk – en lærebog i dansk for udenlandske studerende’, udkom første gang i 1988 på Akademisk Forlag, der senere er blevet til Alfabeta/Egmont. Den har i dag i forskellige udgaver solgt over 50.000 eksemplarer. ”Det er en dyr bog, fordi den er illustreret og har en indlagt cd, og det kræver lagerplads og logistik at distribuere så mange eksemplarer. Det gør Alfabeta fremragende. Det, mit eget forlag kan gøre, er at bringe bøger på markedet, som Alfabeta ikke tør satse på,” siger Lise Bostrup, der ved at udgive på eget forlag kan producere billigere end Alfabeta, fordi hun selv står for bl.a. layout og distribution. Klar målgruppe Lise Bostrup synes ikke, det er en uoverstigelig opgave at markedsføre bøger uden et stort PRbudget. ”Dansk for udlændinge er et velorganiseret område. Både lærere og elever er interesserede i nye materialer, og der findes professionelle nyhedsbreve, som dækker området,” fortæller Lise Bostrup, der selv afprøver sine nye materialer på sine egne sommerkurser for udenlandske studerende. Desuden er den seneste bog testet af danske lektorer på universiteter i udlandet. Salgstallene for hendes egne udgivelser er ikke skyhøje, men Lise er tilfreds. ”Min udtalebog har solgt omkring 1.000 eksemplarer, og mine ordbøger rettet mod udenlandske danskstuderende har rundet de 2.000.” · 3 gode råd fra Lise Bostrup: 1. Vær sikker på, at der er brug for din bog. 2. Tænk på, hvordan du skal nå brugerne, før du trykker bogen. 3. Tryk et lille oplag først og brug citater fra anmeldelser og lektørudtalelser i markedsføringen af andet oplag. lisebostrup.dk FORFATTEREN·1·2014 9 artikel Krimidebut Eva Maria Fredensborg havde allerede forlaget Elg & Co., der udgiver svensk litteratur på dansk, da hun romandebuterede i 2013 med kriminalromanen ’Én gang morder’. Før Eva Maria Fredensborg valgte at udgive sin debutroman selv, var manuskriptet omkring et etableret forlag, som var trekvart år om at producere et afslag. Herefter hyrede hun en forlagsredaktør, som anbefalede omskrivning. Da redaktøren sagde ”klar til udgivelse”, besluttede hun at gøre det selv. ”Hvorfor egentlig ikke? Jeg var allerede forlægger,” fortæller Eva Maria Fredensborg. 2. oplag er på gaden For Eva Maria Fredensborg er der flere fordele ved at udgive selv. Først og fremmest skal hun ikke dele indtægten med et forlag, hvilket giver hende forhåbninger om en dag at kunne leve 100 % af sit forfatterskab. For det andet bestemmer hun selv alt i processen, og for det tredje beholder hun alle rettighe- der. Men er der slet ingen ulemper? ”Tidsforbruget er en stor udfordring. Jeg skal passe på, at min skrivning ikke drukner i forlagsarbejde,” siger Eva Maria Fredensborg, der efter at have opgjort plusser og minusser vil anbefale de fleste forfattere at overveje at selvudgive. ”Dog er det nok ikke lykken, hvis man helst vil sidde i fred og ro og skrive fra morgen til aften. Men hvis man kan lide at lave noget praktisk og være i kontakt med andre mennesker, kan det tilføre ens forfatterliv noget dynamik, og for mig er det motiverende at tage ansvar for at skabe min forfatterkarriere.” Eva Maria Fredensborg har, ud over redaktørhjælp, købt sig til bistand fra designer, korrekturlæser og en bogsælger, der kører rundt til boghandlerne. Første oplag blev udsolgt på godt fire måneder, og andet oplag er på gaden. I skrivende stund er ’Én gang morder’ nr. et på listen over de mest populære krimier og nr. tre på listen over mest populære e-bøger på Saxo.com. · 3 gode råd fra Eva Maria Fredensborg: 1. Invester i din bog. Som indie-forfatter har du mulighed for at lave verdens mest gennemarbejdede bog. 2. Find dit niveau. Lav det, du selv kan, men køb dig til hjælp på de områder, hvor du føler dig usikker. 3. Meld dig ind i indie-netværket NewPub. Det er gratis, og medlemmernes villighed til at dele erfaringer og hjælpe hinanden er enorm. elg-co.dk 10 FORFATTEREN·1·2014 Historisk roman Pernille Juhl debuterede i sensommeren 2013 med romanen ’Vent på mig, Marie’, som hun udgav på eget forlag. Pernille Juhl er uddannet kemiingeniør og var i mange år optaget af sin erhvervskarriere. Men drømmen om at skrive trængte sig på hos den 50-årige sønderjyde, og i 2009 begyndte hun at forfatte debutbogen, der baserer sig på hendes farfars dagbøger om tiden under Første Verdenskrig. Hun sendte det færdige manuskript til flere forlag og fik lange, begrundede afslag, hvoraf flere gav gode input til forbedringer. ”Jeg havde også en længere dialog med et forlag, som endte med at springe fra. Det var jeg ret frustreret over. Lige indtil en god ven spurgte, hvorfor jeg ikke bare udgav bogen selv. Jeg var umiddelbart lidt skeptisk, men valgte alligevel at springe ud i det,” fortæller Pernille Juhl, der etablerede Juhls Forlag og købte sig til professionel rådgivning hos Gopubli.sh. Da den første ladning bøger kom fra trykkeriet, lagde Pernille Juhl 100 eksemplarer i bagagerummet og tog turen hjem til barndomsegnen i Sønderjylland. På én dag afsatte hun alle bøgerne til lokale boghandlere. I dag er hendes roman ude i over 50 boghandler landet over og oplaget har passeret 800 eksemplarer. Herre i eget hus Sideløbende med samarbejdet med Gopubli.sh har Pernille Juhl navigeret gennem selvudgiverjunglen med løbende assistance fra forfatternetværket NewPubs Facebookgruppe, hvor der bliver udvekslet viden. Herfra ved hun også, at det kan være en stor udfordring som indie-forfatter at få omtale i medierne, men at det langtfra er umuligt, hvis man klør på. Også på den front er det gået godt for Pernille Juhl. ”Jeg har fået omtale i mere end 15 aviser – fra Berlingske til lokalaviser – og er blevet interviewet i P4 Syd og på en lokal-tv-station i Roskilde, hvor jeg bor. Det har alt sammen været med til at skabe interesse. Jeg har også holdt signeringsseancer i boghandler og er begyndt at holde foredrag. Senest har jeg skrevet kontrakt med L&R, som skal lave min roman til lydbog,” fortæller Pernille Juhl, der er rigtig glad for at have udgivet sin roman selv. ”Jeg tjener meget mere, end hvis jeg var udkommet på et traditionelt forlag, og så er jeg herre i eget hus og har flere frihedsgrader. Jeg kan gøre præcis, hvad jeg vil.” 3 gode råd fra Pernille Juhl: · 1. Etabler dit eget firma, køb en stak bøger, opsøg boghandlerne og tilbyd dem bøgerne i kommission. En af ”mine” boghandlere fik 10 bøger i kommission og havde efter to måneder aftaget 50 bøger. 2. Lav en målrettet markedsføringsstrategi. Opsøg medier og giv dem noget gennemarbejdet skriftligt materiale om din bog. Følg op. Tro på det! 3. Bibliotekerne er vigtige aftagere af din bog. Hvis du får få en god lektørudtalelse, køber de bogen. pernille-juhl.dk 5 interview skarpe til Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar og kurator for MyArchive Tjenesten, Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek har nu mulighed for at modtage og arkivere e-mailkorrespondance fra forfattere og andre kulturpersoner. Det sker i erkendelse af, at få mennesker skriver fysiske breve i dag, og at udprintede e-mails ofte har så dårlig en papirkvalitet, at de er vanskelige at bevare. Af Anna Bridgwater Hvordan foregår indsamlingen af digital korrespondance? Man skal indsende en ansøgning om et deponeringsområde, som befinder sig på Det Kongelige Biblioteks server, og som man kan rette og slette i. Efter en aftalt periode bliver deponeringsområdet til en donation til Det Kongelige Bibliotek. Først da bliver det offentlig kendt, at man har doneret materialet. Hvis korrespondance kan som udgangspunkt måske være bevaringsværdig? Vi er interesseret i kulturaktører, kunstnere, journalister, forlæggere, i det hele taget alle, der beskæftiger sig professionelt med kunst og kultur. Og i høj grad også dem, der allerede har afleveret deres arkiv i papirform. Hvis vi så siger ja til at modtage korrespondancen, så er det ud fra en formodning om, at den kan have bevaringsværdighed. Det drejer sig om personer med et virke, som gør, at deres mails og vedhæftningerne siger noget om tiden. Det er de samme kriterier, som vi har brugt, når vi har indsamlet korrespondance på papir. Vi indsamler e-mails og vedhæftninger, som jo kan være alt fra fotos og PowerPoint-præsentationer til hele manuskripter. Ofte er selve e-mailen blot en bærer af det, der egentlig har interesse. Foto: det kongelige bibliotek Hvem vil I især gerne i kontakt med? Nogle mennesker har en status, der gør, at det er interessant at få dem ind i systemet. Det er de kulturaktører, som man kan forestille sig, der vil blive forsket i om 50 år. Men en forfatter, som er meget læst i dag, kan sagtens være glemt om 20 år – og omvendt. Så der er ikke noget fast system. Vi er i gang med at skrive til en lang række personer for at gøre dem opmærksomme på det. Og så tror vi, det vil sprede sig som ringe i vandet. Hvad med websites og digitale kunstværker? Og SMS’er, Twitter, blogs og Facebook? Det Kongelige Bibliotek har i samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus et netarkiv. De foretager en webhøstning af de danske sites til arkivering. Twitter, Facebook og blogs er websites og er derfor en opgave for webhøstning. Mht. SMS’er har vi foreløbig vurderet, at de har mindre substans end mails. Hvorfor opbevarer I ikke alt fra alle, der udgiver tekster, nu hvor arkiverne bliver digitale? Vi foretrækker at modtage korrespondance digitalt i dag, og vi vil hellere gemme for meget end for lidt. Der er ikke sat begrænsninger på antallet, men digital lagerplads, såkaldte bitmagasiner, er meget dyr, selvom filerne jo ikke fylder noget i fysisk forstand. Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar og kurator for MyArchive Tjenesten, Det Kongelige Bibliotek · Læs mere om MyArchive her: kb.dk/myarchive FORFATTEREN·1·2014 11 mening & debat Selvudgivere & selvfølere Af Egon Clausen M in ven, den etablerede forfatter, mener, at selvudgiverne er alt for ømskindede. De tåler ikke den mindste kritik, selvom den er både nødvendig og ønskelig. Sagen er, siger han, at selvudgiverne ikke er gode nok, og med deres amatøriske udgydelser skader de hele forfatterstandens omdømme, og det er ikke godt, men lige så slemt er det, at det også skader forfatternes opfattelse af sig selv. Bekymret spørger han om, hvad der dog vil ske med den professionelle forfatters selvfølelse, hvis det, han laver, bare er noget, enhver kan lave, hvis man har et log-in til en selvudgivelsesportal. Her står min ven til hug. Det er nemlig en klassisk regel, at enhver ny teknologi altid opleves som et æstetisk forfald af dem, der har praktiseret den gamle. Oldtidens stenhuggere var utvivlsomt overbevist om, at meddelelser hugget i granit var den bedste form for langtidsholdbar litteratur. De har forsikret hinanden om, at sten nu engang var kommet for at blive, og da folk begyndte at skrive med kiler i vådt ler, var de rystede over den nye tids letfærdighed. For dem var soltørrede lerplader et udtryk for mangel på kvalitetssans; forgængelighed sat i system. Et par årtusinder senere klagede de professionelle kileskrivere over den omsiggribende overfladiskhed, da nogle munke begyndte at skrive med tusch på papyrus, og værre blev det, da bogtrykkerkunsten blev opfundet, og enhver, der havde råd til at købe en trykkemaskine, kunne udgive hvad som helst. Politikere, prælater og fundamentalister af alle slags var dybt bekymrede over, at deres monopol på dannelse var truet, og de fik konger og kejsere til at lave regler for, hvad der måtte trykkes. Adgang til at udtrykke sig på skrift blev omgærdet med påbud og forbud, og et helt system af smagsdommere fik til opgave at fungere som dørvogtere, så kun nogle udvalgte få fik lov til at komme ind i litteraturens inderste kamre. I dette åndelige magtsystem spillede den tids forfatterforeninger i øvrigt en vigtig rolle. Man optog således kun medlemmer, der havde “ Det var fint at være forfatter, og deres selvfølelse groede som mug på vådt brød. bevist at de kunne levere, hvad man anså for at være kvalitetslitteratur. Denne proces gav medlemmerne en berusende følelse af at være særligt udvalgte. Det var fint at være forfatter, og deres selvfølelse groede som mug på vådt brød. Det er nu længe siden, men minderne om den tid lever endnu og udøver deres sære kraft over sjælene. Det er stadigvæk fint at være forfatter, men ”forfatter” er også en fri titel. Enhver, der har skrevet et læserbrev, kan kalde sig forfatter − og Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse er ’Regnebrættet, erindringer fra Ribe’ fra 2011. Egon skriver en fast kommentar i hvert nummer af Forfatteren. Kommentaren er udtryk for Egon Clausens egen holdning. gør det. Enhver, der har et log-in til en selvudgivelsesportal, kan udgive hvad som helst – og gør det. Dørvogterne står stadig ved porten til litteraturens verden, men muren på begge sider af porten er væk, og alle og enhver kan uhindret gå ind og ud af litteraturens verden – og gør det. Der leges med computerspil, videogrammer, interaktive læremidler, weblogs og sociale medier, og selvudgiverne er alle vegne. Hele det etablerede litterære system ryster i sin grundvold og alverdens forfatterforeninger må lære at tilpasse sig den nye virkelighed eller gå til grunde. Min ven spørger, om det da ikke skal være muligt at diskutere litterær kvalitet? Hertil må svaret være, at jovist skal det være muligt, og skønt ville det også være, hvis det kunne ske i Dansk Forfatterforening; men foreningen er stadigvæk indrettet, som om vi endnu lever i den gamle trygge verden, hvor bøgerne stod på hylderne og gav os status og selvfølelse. Jo før vi indser, at den tid er omme, desto bedre. · DEBATTEN ER ÅBEN! Send indlæg på max. 3.000 anslag til mening og debat 12 FORFATTEREN·1·2014 mening & debat Svært at få det sagt Illustrator og billedkunstner Winnie Meisler arbejdede med et bogprojekt, som ingen ville udgive. Men et legat fra Autorkontoen gjorde det muligt for hende selv at udgive bogen, og nu, efter syv års arbejde og mange eksperimenter, er ’Billeddigte − Svært at få det sagt’ en realitet. Af Winnie Meisler, Illustrator og billedkunstner Siden jeg som barn malede mine allerførste akvareller, har jeg tegnet skitser. Som regel blyantsskitser på akvarelpapir, som jeg arbejdede videre på − ofte så meget, at den tegnede skitse forsvandt til fordel for en ny idé. På den måde kunne jeg holde min ”kilde” flydende. I årene 1979-89 malede jeg stort set en akvarel om dagen, samtidig med at jeg arbejdede på mange bogopgaver for forskellige forlag. Jeg havde en stor trang til at male billeder, der ofte havde en sammenhæng med de bøger, jeg arbejdede med som illustrator eller som billedredaktør. I mine egne “ Men ingen forlag kunne se, hvordan markedsføring og salg af sådan en bog kunne lade sig realisere. billeder kunne jeg fortælle meget mere, end jeg kunne i de bundne illustrationsopgaver. Efterhånden blev skitserne hurtigere og løsere, idéerne blev tegnet på små lapper papir til senere brug, og stakken af gode idéer hobede sig op. En dag sorterede jeg bunkerne og satte de brugbare skitser ind i mapper − fire ringbind! Igennem årene havde jeg altså ubevidst arbejdet med idémateriale, som jeg ikke havde givet anden opmærksomhed, end at det var grundmaterialetil billeder, der måske en dag kunne blive til noget. Nu indså jeg, at mange af tegningerne ikke skulle viderebearbejdes med fare for overmaling − de var selvstændige små ”værker” med den energi og styrke, som spontant nedkradsede tegninger kan rumme. Skitsen er sin egen På en måde var jeg irriteret på mig selv over, at jeg var så kontrollerende i mine egne billeder, at jeg ofte kom langt væk fra mine idéer. En dag, da jeg ville tegne endnu en skitse, lukkede jeg øjnene, og lod hånden tegne nogle streger. Jeg havde ingen idé eller noget ønske om indholdet af tegningen. Da jeg åbnede øjnene, så jeg to tegnede buer og en lille rund cirkel i øverste hjørne afpapiret. Straks kom en titel til mig: ’Vinden, der lod sig vugge af en solstråle.’ Jeg tilføjede blot nogle få solstreger på den lille cirkel og gav den nederste bue lidt græs-streger, mens den store bue i midten − vinden − selv havde dannet en vugge. Jeg følte mig selv som vinden, der blev vugget af en energi, og jeg fortsatte i disse ”øjeblikke af meditative tomrum”, indtil ti skitser af dennekarakter lå foran mig. Hver og én havde en reference til noget, alvor eller poesi. Jeg følte mig stærkt- beriget af denne udvikling i mit skitsearbejde, og jeg har arbejdet med denne teknik lige siden. Fra idé til bog I 2005 udvalgte jeg nogle af skitserne og sendte en ansøgning om støtte til en bog med titlen ’Billeddigte – Allegorier’ med skitser og akvareller, og i 2006 fik jeg 20.000 kr. fra Autorkontoen, som Dansk Forfatterforening uddeler. Jeg var glad og gik straks i gang med layout og indscanning af de mange tegninger. Men ingen forlag kunne se, hvordan markedsføring og salg af sådan en bog kunne lade sig realisere. Jeg lod projektet ligge et års tid og ventede på opgangstider. Men det blev kun værre. I 2013 var der gået syv år, og skitserne var ikke blevet færre, men bedre. Jeg tog en beslutning om selv at udgive bogen og sælge den i forbindelse med mine udstillinger. På Efterårsudstillingen 2013 i Galleri Babette og på Kulturnatten lå min bog færdigtrykt i 246 nummererede og signerede eksemplarer: ’Billeddigte – Svært at få det sagt.’ 128 sider trykt som en paperback. Nem at bladre i, dejlig at røre ved, 120 tegninger med poesi, galskab og alvor. Galleriet markedsførte i samarbejde med mig bogen som en ”kunstsamlerbog”, og mange af mine gode kunder har heldigvis modtaget bogen med varmende ord som: ”Hvor er den morsom, sikken fantasi, man bliver aldrig færdig med den!” ’Svært at få det sagt’ er titlen på en af tegningerne i bogen. For mig er det et billede på den afmagt, man føler, når der er noget, man ikke kan komme igennem med, ikke kan sige eller udtrykke. Nu er min bog udgivet, og jeg har sagt det, jeg ville sige. Tak. · Winnie Meisler er født i 1947. Hun er uddannet grafiker fra den daværende Skolen for Brugskunst i København. Hun har arbejdet med reklame, for DR, som lærer, konsulent, og som illustrator og billedredaktør på mere end 200 bøger. FORFATTEREN·1·2014 13 mening & debat KÆPHESTEN 2013 blev et godt bogår Der er grund til fornyet – men forsigtig – optimisme i mange grene af bogbranchen. Det mener Bjarke Larsen, som er chefredaktør på magasinet BogMarkedet, og som derfor holder skarpt øje med alt, hvad der sker i bogbranchen. Læselyst Bøgerne skal være gode for at vinde den konkurrence – og det er der heldigvis også mange af dem, der er. Samtidig viste Yahya Hassans brag gennem lydmuren, at litteratur, og digte, kan noget helt særligt. Andre gode tegn fra bogåret 2013: Der var generel optimisme hos forlagene, som syntes, de havde strikket 14 FORFATTEREN·1·2014 organisationen. Og apropos det, så var der også masser af grøde på selvudgiverfronten, hvor enkelte forfattere nu begynder at få også økonomisk succes med at forsøge sig på egen hånd. Det er dog stadigvæk mest journalister og forfattere med et stort bagkatalog og tilsvarende status i befolkningen, det lykkes for (Gretelise Holm og Tor Nørretranders var de to store succeser på det område). gode kataloger sammen. På forlagssiden var det især godt, at det lykkedes Lindhardt & Ringhof at afslutte den turn-around, forlaget har været igennem de seneste to år. Det er vigtigt for alle i branchen, at det store forlagshus er sundt og rask, og det er det blevet nu. Boghandlerne kom tilsyneladende gennem 2013 på nogenlunde samme niveau som 2012 – og mange var glade for, at julens store sællert – Yahya Has- “ Nej til faste bogpriser På minussiden er, at det i foråret ikke lykkedes at overbevise politikerne om, at det ville være en god idé at indføre en karensperiode på 3-6 måneder, hvor bøgerne sælges til samme, faste pris i alle salgskanaler. Jeg er overbevist om, at det vil føre til flere og hurtigere lukninger af de fysiske boghandler og til færre udgivelser af skønlitteratur og digte på de etablerede forlag. Begge dele vil være et tab for dansk kultur, for der er endnu ikke udviklet nye salgs- og distributionskanaler, der helt kan erstatte det, der tabes. Selvudgiverlitteratur drukner i mængden, og søge- og rådgivningsfaciliteterne hos internetboghandler og sociale medier kan (endnu) ikke erstatte vejledningen fra en kompetent boghandler med et stort udbud. … der er stadig langt op til de gyldne år i 200708, lige før krisen satte ind. san – ikke kunne fås til dumpingpris i supermarkederne. Det giver håb om, at der i dette forår lukkes langt færre boghandler, end vi så i både 2012 og 2013. Nye forlag Det nye, alternative forlag Gladiator fik en god start og havde held med at skaffe en pæn pose penge fra Skagen Fondene. Også et mere traditionelt, nystiftet forlag som Jensen & Dalsgaard kom godt fra land. Det bekræfter, at der fortsat er masser af grøde i branchen, og at ”for de gamle som faldt, er der ny overalt”. De, der faldt, var i 2013 Borgens Forlag (købt af Gyldendal), Forlaget Sohn og Forlaget Per Kofod (begge købt af L&R). I alle tre tilfælde var der tale om generationsskifte og ikke om, at forlagene gik konkurs. Dansk Forfatterforening har indledt en fornuftig revision af sine medlemskriterier, så også selvudgivere og kommende forfattere kan blive tilknyttet · Bjarke Larsen er hovedkraften bag magasinet BogMarkedet og indehaver af forlaget Pressto. Foto: Eva Zelander Knap var 2013 blevet til 2014, før der tikkede en pressemeddelelse ind fra Arnold Busck: Vi lukker alligevel ikke vores butik i Holstebro, sådan som det ellers var blevet annonceret for flere måneder siden. Meddelelsen dengang udløste lokale protester i et omfang, der kom helt bag på kædekontoret i København, selvom de godt vidste, at den lokale butik var populær. Man gik derfor i gang med at finde større og billigere lokaler, så økonomien kunne hænge sammen – og det lykkedes. Ovenstående eksempel er blot et af mange på, at der stadig er stor opbakning til de fysiske boghandler, selv om internethandlen vokser hurtigt. Og det var det sidste af mange – små, men vigtige – tegn på, at 2013 blev et godt bogår. I hvert fald relativt set. For der er stadig langt op til de gyldne år i 2007-08, lige før krisen satte ind. For de fleste er bøger ”nice to have” og ikke ”need to have”, og derfor var bøger naturligvis noget af det, der blev sparet på rundt om i husholdningerne, da finanskrisen rasede. Samtidig er der hård konkurrence om danskernes fritid mellem bøger, musik, spil, tv, film, sociale medier og nettet i det hele taget. Hvorfor betale 299,- kr. for en bog, når man kan se masser af gode serier på Netflix for 79,- kr. om måneden? fra foreningen Mindeord: Knud Heickendorff er død Ordkløveriet Vi lovede sidst at bringe nogle eksempler på såkaldte ”drilske ordpar”, der ligger så tæt op ad hinanden, at de kan volde besvær og give anledning til misforståelser. Forholde/foreholde ”Forholde” = fortie noget for nogen ”Foreholde” = fremlægge noget for nogen Modsætningsforholdet mellem de to staveformer kan man jo more sig over – indtil man indser konsekvenserne. Om en retssag kunne en avis fx berette: ”Forholdt oplysningerne sagde den tiltalte …” En interessant juridisk procedure, hvor tiltalte afkræves en reaktion på oplysninger, man åbenbart har tilbageholdt. Her er det tilsyneladende uskyldige og udeladte ”e” faktisk altafgørende for, om retfærdigheden vil ske fyldest eller ej. Forlægge/forelægge ”Forelægge” = præsentere/fremlægge noget ”Forlægge” = glemme, hvor man har lagt noget Hvis vi bliver ved domstolen, hvor anklageren forventes at forelægge bevismaterialet, hører man til tider i stedet, at beviserne er blevet forlagt i retslokalet. Men intet om, hvorvidt det lykkedes at finde dem igen … Mobbe/moppe ”Mobbe” = drille ”Moppe” = rengøre med gulvskrubbe el.lign. Klassikeren med børn, der mopper hinanden, dukker jævnligt op og kan glæde folk med bekymringer om de kære poders hygiejne. Samtidig kan man forarges over rengøringsassistenter, der åbenbart kun har hån tilovers for det gulv, de mobber på daglig basis. Overalt/over alt ”Overalt” = på alle steder ”Over alt” = overordentlig meget Sommetider ser man formuleringen ”Jeg elsker dig overalt på jorden”, som man ingenlunde kan forarges grammatisk over. Blot betyder det ikke, at man nødvendigvis elsker den anden meget højt, men derimod, at man elsker vedkommende ethvert tænkeligt sted på jordkloden. Unægtelig ganske betryggende, hvis man er på vej til Fiji, Flauenskjold eller andre eksotiske afkroge af verden og er i tvivl om, hvorvidt kærligheden nu også holder til det. Det er dog mere sandsynligt, at man med udsagnet vil fortælle, at man elsker den anden over (= mere end) alt andet, der måtte findes på jorden og tilliggende områder. Forfatterens læsere er meget velkomne til at sende os eksempler på sorte sprogblomster. Skriv til: [email protected] eller boen@ webspeed.com Foto: Ingrid Riis Hougaard Af Ellen Boen og Louise Ardenfelt Ravnild, DOF Af Uschi Tech & Louise Kristensen Frisør og forfatter Knud Heickendorff, 55 år, døde uventet lillejuleaftensdag. Ved sin død var Knud godt i gang med sin fjerde roman med arbejdstitlen ’De Umanerlige’. Knuds hovedpersoner er bøsser, men romanerne berører emner, de fleste vil kunne nikke genkendende til, og kan med stort udbytte læses af alle, uanset seksuel orientering. Knud har formået at skrive vedkommende og med et levende sprog. Han kunne observere og kondensere virkeligheden, så den står fuldstændig klar og tydelig, og hans figurer er skildret med kærlighed og grumhed. Uanset emnernes alvor er humoren altid til stede i Knuds tekster. Han debuterede i 2011 med romanen ’Kvababbelser’. 2012 udkom hans (delvist selvbiografiske) roman ’Krakeleringer’, og i 2013 ’Gedser by Night’, alle udkommet på Skriveforlaget. Knud var medlem af S-grup- pen, forfatternetværket StORDstrømmen og skrivegruppen Skrivekramperne. Knud voksede op på Amager i en katolsk familie. Som ung var han aktiv i Bøssernes Befrielsesfront og skrev artikler til tidsskriftet ’Seksualpolitik’ under navnet Flossie Fløjlstunge. 1978 blev han udlært frisør. I 2000 slog han sig ned på Falster sammen med sin mand Finn Otte Møller. Her åbnede han Knuds Intercoiffure, en mindre og utraditionel salon. Knud befandt sig godt i sit arbejde som frisør, men havde på det seneste overvejelser om at gå ned i tid for at kunne fokusere mere på skrivningen, som han udførte med stor arbejdsglæde og disciplin. Knud var typen, der fyldte et rum, når han trådte ind i det. Hans livsbekræftende og generøse facon gjorde ham nem at holde af, ligesom han selv var meget taknemmelig for livet og kærligheden og bevidst om alle de gode ting, tilværelsen byder på. Han var utrolig afholdt og efterlader et stort tomrum, ikke mindst hos sin mand Finn, men også hos alle os andre, der fik glæden af at kende ham. Bisættelsen har fundet sted. Den 17. januar afholdt StORDstrømmen desuden en mindehøjtidelighed i forbindelse med deres nytårskur. knudheickendorff.dk klamamser.blogspot.dk FORFATTEREN·1·2014 15 fra foreningen Landbrug og lyrikere sammen om poesi Erhvervsorganisationer kan være frugtbare samarbejdspartnere for lyrikere. Det beviser antologien, der udspringer af en konkurrence udskrevet af Landbrugets Kulturfond. Af Hans Tyrrestrup Ved en sammenkomst på toppen af Axelborg, Landbrug & Fødevarers høje hus i Københavns centrum, mødtes mandag 16. december en snes digtere og personer fra landbrugets ledelse. Anledningen var udgivelsen af antologien ’Vi står solidt plantet – en snes landbrugsdigte’. Via et indledende samarbejde med Dansk Forfatterforening og gennem en konkurrence er det i og med antologien lykkedes Landbrugets Kulturfond, en selvstændig fond, at realisere digte af følgende digtere: Knud Sørensen, Sten Kaalø, Marie Melchiorsen, Adil Erdem, Egon Clausen, Frederikke Leth, Bue P. Peitersen, Ole Bundgaard, Cecilie Lind, John Bang Jensen, Pia Valentin Sørensen, Tina Mikkelsen, Lene Henningsen, Ole Perregaard, Mogens B. Nielsen, Bo Lille, Leif Achton-Lynegaard, Cindy Linn Brown, Søren Sørensen. Samlingen er tænkt som en kulturgave fra fonden til bl.a. Landbrug & Fødevarer og til digterne. Digtene kan ses Landbrug & Fødevarers hjemmeside. Søg på ’Vi står solidt plantet’. Hans Tyrrestrup er medlem af juryen, redaktør og bestyrelsesmedlem i Landbrugets Kulturfond. Vestjyske Tyrrestrup er maler og skribent. 16 FORFATTEREN·1·2014 KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk Tegn billeder med sproget Kursus 101066 Underviser: Bo Jørgensen, lektor, mag.art. i nordisk litteratur og filosofi. Mandag 17. februar 2014 kl. 18-21, Strandgade 6 forholder man sig til tekster, som benytter sig af semantisk ubestemthed og mere eller mindre eksplicitte konceptuelle strategier? Der er praktiske øvelser og lidt forberedelse. Tilmeldingsfrist 26.februar For alle. Hvad betyder sprogbilledet for, hvordan vi tænker og sanser? Kurset berører ny metaforteori og knytter forskellige opfattelser af metaforer sammen med forskellige litteraturopfattelser. Få pladser. Forfatteren som debattør – argumentation, troværdighed og intention Kursus 101073 Undervisere: Signe Hegelund, cand.phil. i retorik og Torben Sangild, cand.mag. og ph.d.. Søndag 6. april kl. 10-16.30, Strandgade 6. Kend dine skydevåben Kursus 101070 Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i Forsvaret Onsdag den 19. marts 2014 kl. 18-21, Litteraturcentret, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus. Primært for oversættere, men også relevant for forfattere. Et kursus, der giver dig indblik i fagterminologien inden for håndvåben- og ammunitionstyper og brugen af disse relateret til oversættelse af krimier. Ledige pladser. Oversætteren og samtidslyrik: Udfordringer og strategier – workshop Kursus 101071 Underviser: oversætter og redaktør, cand.mag. Henrik Majlund Toft Lørdag 29. marts kl. 11-17.30, Strandgade 6 Primært for DOF og L. En workshop med fokus på at oversætte lyrik, belyst ud fra undervisers erfaring med at oversætte skrifteksperimenterende samtidslyrik. Hvordan For alle. Vi vil på dette kursus ruste deltagerne til at blive endnu bedre debattører. Vi skal bl.a. arbejde med argumentationsteori, se på, hvad der giver afsenderen troværdighed, analysere intentionalitet og observere, når debatten bliver til en metadebat. Tilmeldingsfrist 1.marts. Skrivemaraton Kursus 101067 Underviser: forfatter, cand.phil. Bo Skjoldborg Fredag 9. maj - søndag 11. maj, Hald Hovedgård Primært for S, BU, F. Nye medlemmer og medlemmer, der ikke tidligere har været på Hald, har første prioritet. Får du skrevet de tekster, du gerne vil eller skal? I workshoppen får du mulighed for at skrive det, du ellers har svært ved at finde tid, ro, koncentration eller energi til. Du fordyber dig i skriveprocessen og kommer i et intenst og produktivt skriveflow. Venteliste. LEGATER Ellen og Nils Nilssons legat Legatet uddeles til en langvarigt syg og økonomisk trængende forfatter. Legatet kan uddeles til samme person flere år i træk. Legatnyderen skal i alle tilfælde kunne dokumentere sin sygdom ved at indsende lægeerklæring. Til uddeling i alt: 10.000 kr. Legatet forventes uddelt primo juni 2014. Aage Brodersen og hustru f.Erna A. Andersens Legat Legatet skal uddeles til en trængende, lovende skønlitterær forfatter, der skal være medlem af Dansk Forfatterforening. Ved lovende forstås både unge, lovende skønlitterære forfattere, samt i særlig grad forfattere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Ved udtrykket trængende forstås skønlitterære forfattere, der søger at skabe sig et økonomisk grundlag for helt eller delvis at kunne koncentrere sig om deres forfatter virksomhed. Legatet kan kun tildeles samme person én gang. Til uddeling i alt ca. 75.000 kr. Legatet forventes uddelt primo juni 2014. fra foreningen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Februar 1. Kl. 16: Infomøde for nye og nyere medlemmer. Kl. 18: Medlemsfest for alle medlemmer. 3. Kl. 16: Fyraftensmøde i Aarhus. 4. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsarrangement.5. Kl. 18.30: Kom og skriv. 6. Kl. 17-19: S-fyraftensmøde: Markedsføring. 8.-9. Kl. 11-17: KURSUS: Photoshop for illustratorer. 11. Kl. 18-20: DOF-møde i Aarhus. Kl. 20: DOF-stambordsmøde. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K. 17. Kl. 15: Seniorgruppen. Kl. 18-21: KURSUS: Tegn billeder med sproget. 19. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding:[email protected]. 22. Kl. 16: BU-årsmøde. 26. Kl. 12: Bestyrelsesmøde. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. Marts 3. Kl. 17-22: L-debutantarrangement. 4. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsarrangement. Åbent for alle. 5. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. 8. Kl. 14: Kvindegruppen. 11. Kl. 15: Seniorgruppen. Kl. 20: DOF-stambordsmøde. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K. 12. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. 15. Kl. 16: S-årsmøde. 19. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. 22. Kl. 15: DOF-generalforsamling. 23. Kl. 13: Haikugruppen. 26. Kl. 12-14: Bestyrelsesmøde. 29. Kl. 10-16: KURSUS: Oversættelse af samtidslyrik. Kl. 16.30: S-konference: De udskældte genrer. April 1. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsarrangement. Åbent for alle. 2. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. 4. Kl. 16: F-årsmøde. 6. Kl. 10-16.30: KURSUS: Forfatteren som debattør. 8. Kl. 20: DOF stambordsmøde. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K. 9. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. 11. L-årsmøde. 23. Kl. 15-17: Seniorgruppen årsmøde. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected] 26. Kl. 12: Bestyrelsesmøde. Kl. 15: Generalforsamling og middag. 27. Kl. 13: Haikugruppen. 30. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. Sekretariatet holder lukket fra 7. til 16. februar Direktør J.P. Lund og hustru, f. Bugges Legat Legatet anvendes som understøttelse til skønlitterære forfattere, der ikke er fyldt 35 år. Dansk Forfatterforenings legatudvalg indstiller til dette legat ultimo april, og en ekstern bestyrelse foretager den endelige uddeling i foråret 2014. Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatportionen forventes at være på kr. 6.000-7.000. Generelt om ovenstående legater, der administreres af Dansk Forfatterforening: Ansøgningen sendes elektronisk. Link til det elektroniske ansøgningsskema findes på Dansk Forfatterforenings hjemmeside: www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/legater.aspx dem om legaterne og ansøgningsfristen. Her finder du også en udførlig vejledning i, hvordan der ansøges. Kulturkontakt Nord Ansøgningen skal være indsendt senest 11. marts 2014. Læsere af Forfatteren, der har kendskab til personer, som opfylder betingelserne, opfordres hermed til at rette henvendelse til de pågældende og oplyse Statens Kunstfond. Flg. legat har ansøgningsfrist 1. marts: Arbejdslegater for forfattere, illustratorer og oversættere. Se mere på kunst.dk Årets frister for ansøgninger til Kulturkontakt Nord er nu offentliggjort. Se mere på: www.kulturkontaktnord.org Residency i London Free Word i London tilbyder, med støtte fra Arts Council England og Statens Kunstråd, et 14-dages ophold til en skønlitterær forfatter, som er særligt optaget af litteratur, der kan få folk til at tænke over, hvordan vi lever i en tid med klimaforandringer og miljøproblemer. Med opholdet følger et stipendium på £2500. Ansøgningen skal skrives på engelsk og sendes til sekretariatschef Sara Strand på ss@danskforfatterforening. dk senest 14. februar. Se opslaget her: www.danskforfatterforening.dk/ nyheder/aktuelt/residency-i-london-iforaaret-2014.aspx FORFATTEREN·1·2014 17 fra foreningen KALENDER andre arrangementer DOF-møde om digitale rettigheder & kontrakter Tirsdag 11. februar kl. 18-20 Litteraturcentrets lokale, Vogn 1 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C DOF-formand Morten Visby kommer på besøg i Aarhus og taler om: 1. De grundlæggende mekanismer på bogmarkedet, som påvirker oversætternes kontraktforhold, med særligt fokus på e-bøger 2. De ting, han render og laver 24/7 bag kulisserne for at rette op på situationen 3. Problemet med digitale rettigheder til bagkataloget 4. Tip og tricks til bedre kontrakter Tilmelding ikke nødvendig, men send gerne en e-mail til [email protected], hvis du regner med at komme; så ved vi, hvor meget øl & vand, vi skal købe. Den kreative proces med Kim Leine Torsdag den 13. februar kl. 19-21, Strandgade 6 En uformel samtale med Kim Leine, som deler ud af sin erfaring med at skrive romanen ’Profeterne i Evighedsfjorden’. Vi serverer kaffe og te. For medlemmer af S-gruppen. Arrangementet er gratis. Tilmelding til anne-sophie@ mail.dk senest d. 6. februar. Seniorgruppen Mandag 17. februar Kl. 15-17 Foredrag af Bernard Jeune: Kunsten at blive 100 år – før og nu. 18 FORFATTEREN·1·2014 Dansk oversætterforbunds ærespris 2013 Fredag 21. februar kl. 16-18 Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2 Receptionen finder sted i stueetagen Æresprisen for 2013 tildeles Ellen Wulff, først og fremmest for sin oversættelse fra arabisk af Koranen (2006) og Tusind og én Nat (2013), som tidligere kun har været kendt i omtrentlige genfortællinger. Hendes oversættelser kombinerer filologisk præcision og fri poetisk leg. Oversættelserne af de to værker er både en litterær bedrift og en berigelse af dansk kultur. Prisen, som er på 60.000 kr., bevilges af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. Årsmøde med middag i BU-gruppen Lørdag 22. februar kl. 16, Strandgade 6 Årsmøde i BU m. valg af BU-formand. Velkommen! Tilmelding senest 14. februar til middagen efter årsmødet til nanna.gyldenkaerne@ gmail.com. 100 kr. for middag inkl. fri bar betales kontant ved døren. Møde om kunststøtte – i Nykøbing F. Onsdag 26. februar kl. 19-23 Kulturforsyningens Café, Voldgade 1, Nykøbing Falster. Fyraftensmøde hos www. stordstroemmen.dk om bl.a. den nye kunststøtte og honorarstøtte til forfatteroplæsninger. Den Røde Sofa på Cafe Retro. Alle dage kl. 17-19 27. februar: Birte Kont 13. marts: Dy Plambeck 27. marts: Julianne Vammen 10. april: Naja Marie Aidt 24. april: endnu ikke fastsat, hold øje med hjemmesiden Fyraftensmøde i Aarhus Mandag 3. marts kl. 16-18 Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74 Husk at tage dine seneste udgivelser med! Tilmelding til Allan Kolstrup – [email protected] – senest fredag den 28.2.2014. Alle er velkomne. Den faglitterære gruppes tirsdagsmøde Mød Jørgen Knudsen og Pil Dahlerup Tirsdag 4. marts kl. 19 - 21.30 Strandgade 6 Georg Brandes-forskningens grand old man, dr.h.c. og højskolelærer Jørgen Knudsen, fortæller om sit livsværk om Georg Brandes. Han sekunderes af dr.phil. Pil Dahlerup, hvis disputats ’Det moderne gennembruds kvinder’ har Brandes som en af hovedpersonerne. Der kan købes øl, vin og vand. Gratis adgang. Mød de yngre kvindelige forfattere Lørdag 8. marts kl. 14.30, Strandgade 6 Kom og vær med i samtalen med tre yngre forfattere. Kvindelige forfattere får besøg af Anne-Cathrine Riebnitzsky, Maren Uthaug og Tina Mikkelsen, som vil tale om, hvad der optager dem lige nu. Alle m/k er velkomne. Seniorgruppen Mandag 11. marts kl. 15-17 Foredrag ved fhv. biskop Norman Svendsen. S-gruppens årsmøde Lørdag 15. marts kl. 16, Strandgade 6 Den skønlitterære gruppes årsmøde med efterfølgende middag. Arrangementet er gratis, og alle S-medlemmer er velkomne. Tilmelding til [email protected] senest fredag d. 7. marts. DOFs generalforsamling Lørdag 22. marts kl. 15-18, Strandgade 6 Årsmøde for oversætterne med efterfølgende middag. Indkaldelse med dagsorden og forslag fra bestyrelsen følger senere. Haikugruppens årsmøde Søndag 23. marts kl. 12, Strandgade 6 Dagsorden ifølge vedtægterne. Bagefter orienterer Bjarne Kim Pedersen om Forlaget Ravnerock og Flemming Madsen Poulsen om Forlaget Attika. Mødet slutter med oplæsning af haiku udgivet på de to forlag. Årsmøde i F-gruppen Fredag 4. april kl. 16, Strandgade 6 På valg er fire medlemmer af styrelsen, to suppleanter samt revisor og dennes suppleant. Har du lyst til at fra foreningen NYE MEDLEMMER FORFATTEREN Forfatteren Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Camilla Riis Thomsen Associeret medlem 8450 Hammel Anja Nielsen Associeret medlem Holger Torsten Dahl F 2800 Kongens Lyngby Senest udgivne titel: ‘Kina – engang for et øjeblik siden’, People’s Press, 2013 Henriette Vedsted Jørgensen Associeret medlem 2100 København Ø Malene Ravn Associeret medlem 1805 Frederiksberg C Wolfgang Christensen Associeret medlem 3670 Veksø Sjælland Steffen Kjær S 7600 Struer Senest udgivne titel: ‘Vildmarken’, Turbineforlaget, 2013 være aktiv i gruppen, er du velkommen. Hvis du vil vide mere, spørg da formanden på 4087 4402 eller send en mail til [email protected]. Styrelsen tager imod en time før årsmødets begyndelse. Dagsorden og det reviderede Pernille Juhl S Kvindelige forfattere 4000 Roskilde Senest udgivne titel: ‘Vent på mig, Marie’, Juhls forlag, 2013 Gunvor Ganer Krejberg BU 8240 Risskov Senest udgivne titel: ‘Audi 200 Turbo’, Turbine Forlaget, 2014 Jacob Giese DOF 1201 København K Senest udgivne titel: ‘En anden kvinde’ af Suzanne Rindell, Turbulenz, 2013 Lærke Pade DOF 2620 Albertslund Senest udgivne titel: ‘Forfulgt’ af Mahtob Mahmoody, Gad, 2013 regnskab vil være fremlagt. Kom og få en snak med medlemmer af styrelsen og hils på gode kolleger. Efter årsmødet er der middag med underholdning. Tilmelding til [email protected] X SÆT i KALENDEREN Dansk Forfatterforenings Generalforsamling Lørdag 26. april kl. 15 ISSN 0105-0753 Nr. 01-2014, 73. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 21430811 [email protected] Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Egon Clausen (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Sally Altschuler (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen Forsideillustration: Susanna Hartmann Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 15. januar. Udgivelsesdato 3. februar. Materiale til næste nummer, som udkommer 17. marts 2014, skal være redaktionen i hænde senest 26. februar 2014. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475. Deadlines Nr. 02-14 Nr. 03-14 Nr. 04-14 Nr. 05-14 Nr. 06-14 Nr. 07-14 Nr. 08-14 Deadline 26. februar, udgivelse 17. marts Deadline 2. april, udgivelse 23. april Deadline 21. maj, udgivelse 12. juni Deadline 20. august, udgivelse 8. september Deadline 24. september, udgivelse 13. oktober Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november Deadline 26. november, udgivelse 15. december Dansk Forfatterforening Konkurrence Skriv en folkelig sang om landbrug Landbrugets Kulturfond udskriver en konkurrence om en ny folkelig sang om landbrug. Højskolesangbogen og adskillige andre sangbøger vrimler med værker, som beskriver forskellige sider af landbruget. Det er sange, som har været med til at give os en fælles forståelse af, hvem vi er. Derfor har kulturfonden fundet det naturligt at opfordre komponister, digtere samt singer/songwriters til at skrive en ny sang om landbrug. Melodien skal være velegnet til fællessang, og teksten skal rumme almene kvaliteter. Bidrag skal indeholde både melodien skrevet ud på noder med becifringer og den tilhørende tekst. Bidragene indsendes til Landbrugets Kulturfond, Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V, att. Else Nørgaard, senest den 15. oktober 2014. Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf.tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag. [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann [email protected] Tlf. 2855 3895 Jurist: Anne Koldbæk [email protected] Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15 Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen [email protected] Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: [email protected] Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Egon Clausen (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Juliane Wammen, Pia Deleuran, Karsten Bjarnholt, Jørgen Buchardt, Egon Clausen, Lotte Thrane og AnneSophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sophie@mail. dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen og Eva Gro Andersen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og Bue P. Peitersen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd.), [email protected], Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf. 2248 5893. Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold og Søren Thaae. DOF (Dansk oversætterforbund) www.d-o-f.dk Morten Visby (fmd.) [email protected], Kim Lembek (næstfmd.). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Suppleanter: Louise Ardenfelt Ravnild og Sara Høyrup. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 3535 8611, [email protected] Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf. 4448 5380, e-mail: [email protected] Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15 [email protected] FORFATTEREN·1·2014 19 N N bog poesibogen Lise Bidstrup på 37 år er (afgående) formand for BU-gruppen i Dansk Forfatterforening og selv forfatter til en stor mængde fiktionsbøger til især børn og unge. Lise har studeret religionshistorie, dyrker kampsport og er desuden vinterbader. Hvis du kunne være en fiktiv person, hvem ville du være? Jeg ville være, og er nok allerede, Lara Croft. Eventyrlysten, super lækker og fantastisk til at udøve enhver form for kampsport, hvis jeg skulle møde fiktive folk med ondt i sinde. Hvilken forfatter vil du allerhelst gå på bar med? Uha, det er en meget lille bar, hvis der kun er plads til mig og én til. Lyder lidt for intimt, men ... Jeg er så glad for, at Mandela har skrevet en bog, for han er den person i hele verden, jeg helst ville møde. Jeg ved godt, at det pga. nylige, triste begivenheder næppe kommer til at ske, men det var jo et hypotetisk spørgsmål. Du skal holde middag for fem forfattere. Hvem inviterer du? Den er ikke svær. Jeg inviterer: Carlos Ruiz Zafón, Stephen King, Isabel Allende, Yann Martel, Haruki Murakami, Phillip Pullman og John Irving (for jeg kan ikke tælle). Og vi skal spise tapas og drikke whisky. Hvilken bog er den sidste, du har købt? Det er faktisk Ernest Hemingways ’Den gamle mand og havet’, fordi jeg mangler at læse lidt op på de gamle klassikere. Hvilken bog er den mest irriterende, du nogensinde har læst? Ha! Den mest irriterende bog, jeg har læst, blev jeg aldrig færdig med. Det er ’2666’ af Roberto Bolaño. Den pissede mig virkelig af, og jeg kan ikke engang huske hvorfor. Hvilken bog (eller hvilke bøger) skiller du dig aldrig af med? Det ved jeg da ikke ... Jeg har mange år tilbage, og jeg kan jo ikke se ind i fremtiden. Men jeg holder Haruki Murakamis tæt ind til kroppen. Hvilken type bøger forstår du mindst? Lægeromaner, uden tvivl! Og jeg forstår ikke, hvordan man kan skrive dem, nogle gange er det jo helt sort. Hatten af for dem, der kan finde ud af det. Hvilken bog vil du forære væk? Jeg forærer kun gode bøger væk, og dem er der mange af, så jeg kan ikke nævne én. Desuden giver jeg også tit mine egne til interesserede ... som sagt, kun gode bøger. Hæhæ. Hvilken bog vil du anbefale alle at læse? Damn, det er jo sådan et ”yndlingsbogsspørgsmål”. ’Pi’s Liv’. Så der! Den ville jeg desuden gerne selv have skrevet. Og jeg ville også gerne have været med i filmen. Og klappet den bengalske tiger. Men ikke ligget i jollen midt på havet. Dur ikke til at sejle langt. Sådan er det med mig og Lara Croft. Vi kan bedst lide fast grund under fødderne. Og kickboksning. Og sushi. Og pelsdyr. ·
