Forfatteren 4/14 - Dansk Forfatterforening

Transcription

Forfatteren 4/14 - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN
4·2014
Få flere foredrag
Lyrik med lyd på
Angst og kreativitet følges ad
leder
indhold
Bedre vilkår – nu!
Dansk Forfatterforening vil ikke
længere acceptere forringelser af vores
medlemmers levevilkår. Vi er en del
af en bogbranche, som er domineret af
magtfulde forlag og boghandlerkæder.
Det er på høje tid, at forfattere, oversættere og illustratorer – os der gør hele
denne branche mulig – får nogle vilkår,
som svarer til vores betydning.
Ikke mindst forfatternes bogindtægter er i frit fald. Vi tjener mindst af alle i
det store bogcirkus, hvor typisk 85-93 %
af indtægterne går til alle mulige andre.
Royalties, oplagstal og bogpriser er
faldende, og det er samme er bibliotekernes bogindkøb og udlån. Nogle forlag
har med et pennestrøg afskaffet forskuddet. Andre har ændret procedure, så
royalties afregnes af nettoprisen (forlagets salgspris til boghandleren) i stedet
for bruttoprisen (butiksprisen minus
moms). Den manøvre skærer 50 % af
forfatterens indtægt.
Vores medlemmer bliver i stigende
grad mødt med en fortrolighedsparagraf,
hvis formål vel må være at forhindre
offentlighed om de stadig ringere vilkår,
som bestemt heller ikke tåler dagens
lys. Det er fx også kritisabelt, at den
typiske forlagskontrakt ikke blotlægger,
hvad forlaget skal yde på områder som
markedsføring, boghandleraktiviteter
og udlandssalg til gengæld for råderetten over det manuskript, forfatteren har
brugt år af sit liv på at frembringe.
Mange forlags afregningsbetingelser
er også dybt problematiske. Det er helt
almindeligt – og helt hen i vejret – at royalties for bøger, som bliver solgt i januar
det ene år, kommer til udbetaling 20
måneder senere i august det næste. Det
kunne ingen andre faggrupper drømme
om at acceptere, ligesom ingen andre
end forfattere formentlig ville skrive
under på at afgive alle rettigheder uden
tidsbegrænsning til deres produkt og
dermed stavnsbinde sig for evigt. Det er
også mere end problematisk, at forlagene
stadig oftere lader bøger afgå ved en ekstremt tidlig død. Nye udgivelser får lov til
at sygne hen, hvis de ikke boomer straks.
Man kan mistænke nogle forlag for
på ganske kynisk vis og umiddelbart
efter udgivelsen at vurdere salgspotentialet – og hvis mavefornemmelsen siger
nej, stoppe al aktivitet, hvorefter bogen
går død og er makuleret inden for et års
tid. Men forlaget har på det tidspunkt
ikke sjældent sit på det tørre, fordi det
bl.a. på bibliotekssalget har tjent udgifterne hjem. Forfatteren derimod sidder
“
Ikke mindst forfatternes
bogindtægter er i frit fald.
Vi tjener mindst af alle
i det store bogcirkus.
Angst og skabelse 4
En tegners arbejdsplads 6
Lyrik med lyd på 8
Få flere foredrag! 10
Dansk litteratur
ud i verden 12
Et legat takker af 13
Ny dansk biennale 14
Kurser og legater 15
Kalender 17
Jo Hermanns reol 20
præmierede bøger
fra efteråret 2013
Statens Kunstfond har givet
en særlig præmie på fem
gange 75.000 kr. til fem
bogudgivelser, der har betydning for dansk litteratur
i dag. Det er fem udgivelser, som efter udvalgets
vurdering på hver sin måde
har betydning for dansk litteratur, og som fortjener en
særlig udmærkelse. Statens
Kunstfonds Legatudvalg for
Litteratur har valgt at præmiere følgende værker:
Hanne-Vibeke Holsts biografiske og selvbiografiske
roman ’Knud, den store’.
Birgitte Krogsbølls digtsamling ’dyr med næb ordnet efter antal vinger’.
Ida Jessens novellesamling
’Postkort til Annie’.
Lars Frosts roman ’Kongskilde NS 5100 – Komedier’.
Ellen Wulffs oversættelse af
’Tusind og én Nat’.
Kilde: Statens Kunstfond
tilbage med fletningerne eller skægget
i postkassen og en besked fra redaktøren om at skrive lystigt videre. De fleste
danske forlag opererer endvidere med
en kontrakt, som i store træk ligner den
standardkontrakt, der kom til verden i
1947, bortset fra at der er tilføjet tekster
om bl.a. e-bøger og lydbøger og undertiden foretaget mindre individuelle
tilretninger såsom at reducere royaltysatsen. Men bogbranchen har udviklet
sig meget siden, og tiden er i allerhøjeste
grad inde til at starte forfra.
I Dansk Forfatterforening vil vi meget
gerne i dialog med forlag, som ønsker at
udvikle en ny og tidssvarende kontrakt,
der på bl.a. de nævnte områder forbedrer
vores medlemmers vilkår mærkbart
Ny formand
for forfatterne
·
Foto: Jakob Nielsen
Forsiden er tegnet af Mette Marcussen, som
fortrinsvis tegner til billedbøger. Næste
bog i rækken er en billedbog med titlen ’Hr.
Tryk På’ i samarbejde med forfatter Kåre
Bluitgen. Den handler om et fingeraftryk,
der brænder efter at blive berømt og få syv
milliarder venner på nettet.
Jakob Vedelsby, formand
5
siden sidst
Ved Dansk Forfatterforenings ordinære generelforsamling 26. april blev
Jakob Vedelsby valgt som
foreningens formand. Det
foregik ved et fredsvalg, da
der ikke var andre kandidater til posten. Efterfølgende
er Morten Visby og Egon
Clausen blev konstitueret
som næstformænd, og
Juliane Wammen overtager posten som kasserer. I
sit valgoplæg sagde Jakob
Vedelsby, at han vil arbejde
for at styrke danske forfattere internationalt, gøre
foreningen mere synlig i
medielandskabet og arbejde
for at fremme forfatternes
finansieringsmuligheder,
bl.a. ved at finde nye samarbejdspartnere. AB
Flere
litterære penge
Livsvarige legater
En forfatter og en tegner får hædersydelse fra Statens Kunstfond. Et vanvittig smukt og præcist sprog udløser hædersydelse
til forfatter Morten Søndergaard, mens tegner Per Marquard
Otzen får ydelsen for at løfte det kunstneriske niveau i dagens
tegning, lyder det i motivationerne. Hædersydelser bliver – som
de hidtidige livsvarige ydelser – givet til kunstnere, der har
”placeret sig afgørende som kunstnere”. Tildelingen sker alene
på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske
produktion.
Kilde: Statens Kunstfond
Søren Gyldendal
Prisen til Lone Frank
Forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank fik 30. april 2014
Søren Gyldendal Prisen 2014.
Lone Frank fik prisen for sin
”… utrættelige søgen efter en
sandhed om eksistensen, (…) en
søgen, hvori hun uforbeholdent
og uden tøven inddrager såvel
sin egen krop som sjæl,” som
der står i pressemeddelelsen fra
Gyldendal. Lone Franks seneste værk hedder ’Mit smukke
genom’ og er fra 2012. I bogen
søger Lone Frank efter svaret på
spørgsmålet ”hvem er jeg?”. Er
et menneskes skæbne forudbestemt af generne, eller har den
frie vilje nogen betydning? Lone
Frank er født i 1966, er uddannet
biolog, har en ph.d. i neurobiologi og er videnskabsjournalist
på Weekendavisen foruden at
være debattør og foredragsholder. Søren Gyldendal Prisen er
på 200.000 kr. AB
For anden gang i år sætter
Statens Kunstfond flere
penge af til litterære priser.
Pengene er øremærkede til
fem litterære priser fra og
med uddelingerne i 2015.
Kritikerprisen stiger fra
60.000 kr. til 75.000 kr.
Georg Brandes-prisen stiger fra 60.000 kr. til 75.000
kr. Dansk Oversætterforbunds Ærespris stiger fra
60.000 kr. til 75.000 kr.
Den Faglitterære Pris stiger
fra 60.000 kr. til 75.000 kr.
Holberg-Medaljen stiger fra
60.000 kr. til 75.000 kr. og
følges stadig af en medalje i
sølv. Den Danske Oversætterpris, som er udvalgets
egen pris, sættes ned fra
15.000 euro til 75.000 kr.,
og denne nedsættelse får
effekt ved uddelingen af
prisen i 2014. Tidligere på
året besluttede projektstøtteudvalget at redde Dansk
Forfatterfatterforenings
række af nødlidende litterære priser, som så blev
sammenlagt til Aarestruplegatet. Udvalget giver
40.000 kr. årligt til Dansk
Forfatterforenings nu to
priser Aarestrup-legatet
og H.C. Andersen-legatet,
således at priserne igen kan
uddeles hvert andet år. AB
Kilde: Statens Kunstfond
Stort til lykke til
Knud Sørensen
Knud fik Ordkraft-prisen
torsdag den 10. april på
Nordkraft i Aalborg. Digteren fra Mors hædres for sit
mangeårige forfatterskab
og som lavmælt fortæller om hverdagslivet, som
det leves i landets udkant.
Ordkraft-prisen 2014 uddeltes 10. april under den store
litteraturfestival Ordkraft
på Kulturcenter Nordkraft
i Aalborg. Ud over hæder
og ære følger der 15.000 kr.
og et stykke keramik med
Ordkraft-prisen. AB
Kilde: Ord-kraft.dk
2 FORFATTEREN·4·2014
FORFATTEREN·4·2014 3
Angst
A
artikel
& skabelse
Til hindring eller inspiration – angstens rolle er dobbelt for mennesker, der skriver.
Af René Rasmussen
lle ved, hvordan angst
opleves. Den kan
ingen løbe fra. Den
lyver tilmed ikke
− i modsætning
til hvad vi
kan gøre om
andre ting,
når vi taler eller skriver. Men
skønt alle ved, hvordan angst
opleves, ved vi ikke, hvad
den er. Den kan ikke sættes
på ord eller begreber. Eller
når vi gør det, er den allerede
noget andet. Selvom Søren
Kierkegaard var et geni ud i
angstens gebet, var han ikke
helt opmærksom på dette, da
han tilskrev den et begreb i
sin berømte bog ’Begrebet
Angest’. Det udelukkede ham
dog ikke fra på uovertruffen
måde at indkredse angsten.
Angst er en affekt, der
måske har en oprindelse i
sproget (i hvad nogen siger
om os, hvordan vi opfatter os
selv osv.), men som rammer
os i kroppen. I angsten er vi
skrøbelige og overgivet til en
hjælpeløshed, som er uudholdelig.
Ukonkret angst
Selvom Kierkegaard langt
hen ad vejen fremhæver, at
angsten er uden objekt, taler
han også om, at den får et
objekt. Pointen er imidlertid,
at angstens objekt ikke er
så ligetil at lokalisere, som
4 FORFATTEREN·4·2014
tilfældet er med frygten,
hvor frygtens genstand kan
udpeges. Jeg er bange for
hunde, højder eller noget helt
tredje. Til trods for at denne
genstand ikke er helt præcis –
hvad er det fx, jeg frygter hos
hunde? At de løber efter mig,
bider mig, snerrer ad mig,
savler eller …? – foreligger den
som noget mere eller mindre
konkret.
Det er ikke tilfældet med
angsten, men en særlig faktor
er til stede i angsten: Der er
en anden instans, der synes
at tage over eller overtage styring med min krop. Den franske psykoanalytiker Jacques
Lacan bruger begrebet den
Anden til at betegne denne
instans.
Det kan være synet af
vores altid ubehagelige chef,
der kan aktivere forestillingen om en sådan Anden, der
synes at ville have noget af os,
som vi ikke helt ved, hvad er.
I en mere konkret henseende
kan det være havet, der stiger
op over ørerne på os, mens vi
er ved at drukne i et voldsomt
uvejr uden nogen hjælp at se.
For den paranoide person kan
det være visheden om, at biler
forfølger hende, og at nogle
venter på hende, når hun går
hjem, for at slå hende ihjel,
selvom hun ikke ved hvorfor.
Eller det kan være vores krop,
der pludselig rammes af en
uhelbredelig (fysisk) sygdom,
der optræder som den Anden.
Vi udgør i den forstand et
objekt, der gribes af den Anden. Angsten er således ikke
uden objekt, men den har
ikke et konkret objekt, selvom
vi oplever os som fanget af
den. Kierkegaard, der er en
af de få filosoffer, som har
“
… læseren af det, der
gerne skal komme
ned på papiret, antages at være en særlig
dømmende Anden,
der stiller ganske
bestemte krav.
beskæftiget sig med seksualiteten, peger også på dette,
idet han understreger, at på
seksualitetens højdepunkt
kan ånden ikke følge med, der
er ikke plads til den, og derfor
optræder der angst. Seksualiteten er således også et sted,
hvor angsten optræder.
Angst og skriveproces
Det samme gør sig gældende
for skriveprocessen, hvor
nogle kan opleve angst foran
papiret, der venter på at blive
skrevet på. Det hænger måske sammen med, at læseren
af det, der gerne skal komme
ned på papiret, antages at
være en særlig dømmende
Anden, der stiller ganske
bestemte krav, som jeg ikke
ved, om jeg kan opfylde, og
som synes at ville underminere min eksistens, hvis jeg
ikke kan.
Et andet og måske endnu
væsentligere aspekt knyttet til
angsten er imidlertid, at den
sprække i vores væren, som
den åbner for, kan åbne for en
særlig digterisk inspiration.
At den personlige opløsning,
der indtræder i den, kan være
drivkraften for digterisk
skabelse. At den digteriske
skabelse består i at åbne for
der, hvor digteren ikke længere er sig selv, men erfarer
en depersonalisering, en
disharmoni eller en splittelse
artikel
foranlediget af forsøget på at
gribe angsten.
Uden for normerne
At skrive digte, prosa eller
drama består naturligvis
ikke kun i et forsøg på at
gribe angsten og den hermed forbundne umulighed
af at gribe den eller alle de
former, hvorunder den kan
optræde i vores samtid (og
de synes at blive forøget
dag for dag i en stadig mere
stressende verden). Men at
skrive indbefatter forsøget
på at gribe fat i det, der ikke
er plads til i en samtid, hvor
fejl og mangler er bandlyste.
Det drejer sig om at gribe
det, der ikke er perfekt, og
udelukker enhver form for
perfekt væren. Det består i
at bringe sig i nærvær med
det, der ikke længere er bestemt af givne normer, eller
med det sted, hvor vi er ude
af os selv og i hvert fald ude
over den identitet, som givne normer definerer. Hvor
sådanne normer til stadighed udelukker muligheden
for at tænke os selv på andre
måder, end disse normer
dikterer, og dermed skaber
en angst for at tænke, drejer
det sig i litteraturen om
at tænke angsten eller alt
det negative, som sådanne
normer udelukker.
Tomrummet
Den litterære skabelse er
således ikke kun bestemt af
en angst i forhold til mulige
læsere (den Anden), men
også af forsøget på at tænke
angsten og erfaringen
hermed – at tænke affekten
som noget, der undslipper
sproget, hvilket er et paradoks, da den derfor også
undslipper litteraturen. Der
kan fx peges på Søren Ulrik
Thomsens ’Rystet spejl’, der
udgør en lang sørgesang
over alle dem, som jeget har
mistet, men som det forsøger at genoplive i erindringen om det, der var engang.
Men erindringer gør ikke
de døde nærværende, og
i rummet mellem erindringen (dens afmagt) og
det tabte (de døde eller de,
som ellers har forladt jeget)
dukker der et tomrum op,
som er overbefolket – som
et særligt helvede – hvorfra
de afdøde råber på jeget. Vi
kan tilmed vende perspektivet om: Det er, fordi de afdøde eller de andre, der har
forladt Thomsens jeg (eller
et hvilket som helst litterært
jeg), råber fra tomrummet,
at der må siges noget. Det
er, fordi sproget som sådan
Søren Kierkegaard kendte og beskrev angsten
måske bedre end nogen
anden dansk forfatter.
styrter ned i et gab, at litteraturen må sige noget.
Tomrummet, der er
fremkaldt af en særlig
angstskabende Anden, er
befolket med en energi
og en uendelig bevægelighed, som vi i litteraturen
forsøger at give navne (Gud,
min afdøde elskede osv.).
Forgæves, eftersom ingen
navne slår til, men det er en
af dens største drivkræfter.
Det drejer sig om at
vende angsten og lade dens
særlige form være skabelsens dynamik. At vende
den angst, som ellers gør os
åndeløse, når fx havet bevæger sig op over vores ører,
til skabelsens mobilitet. Det
gør måske forfattere mere
hudløse end andre, eftersom
de ikke kun er konfronteret med en særlig Anden
(læserne), der synes at ville
sluge dem, men tillige går
angsten i møde, mens andre
forsøger at lægge den væk,
fortrænge eller glemme den.
At åbne sig i skriften
At skrive er derfor at åbne
sig for det, som vi ikke ved
og aldrig kan lære at kende
fuldt ud, men som vi uvidende er bestemt af, og som
gør, at vi pludselig er ophavsmænd til noget, som vi
ikke vidste, og som vi ikke
ved, hvor kommer fra. Det
er at åbne sig for en anden i
mig, der tænker for mig og
med mig, mens jeg fælder
ord ned på papiret.
Det betyder, når vi taler
om digte, at der aldrig er
en monolog i sådanne, men
altid en dialog, eftersom
denne anden ’taler’ i og med
mig. For Simon Grotrian er
denne anden ofte legemliggjort i Gud. Således i
’Citroner til Vorherre. Bønner’: ”Led os mod din frelse
med tåge, der brænder.
Amen.” Guds frelse giver
sig til kende som en tåge,
der brænder og som synes
at tale til jeget. Angsten
optræder i øvrigt i en række
kropslige sammenhænge
i en anden af hans bøger,
’Ofelialåger’: ”Jeg ligger i
bølgerne. Jeg består af 30
milliarder dråber blod.” Og
”Hudflager lå som mørtel
imellem etagerne …”
Angsten har dog også
en kilde i selv samme Gud:
’Vorherre er sort som en rejsende sky / når vi ser ham
på himlen”. Angsten kan
hos Grotrian derfor ikke
adskilles fra ideen om Guds
rædselsvækkende virke:
”Nadveren er et elektrisk
stød” Eller: ”Vi løfter himlens søjleblod.”
Nu er det nok de færreste
digtere, der oplever, at Gud
taler i og med dem, eller at
Gud er forbundet med gabet
midt i sproget. Mange andre
nøjes med på anden vis at
åbne sig for det tomrum,
der animerer litteraturens
pennestrøg, som bringer
forfatteren ud over sig selv
og lader en anden tale i
denne. For at tænke angsten
og dens uudholdelighed. Og
for at lade det overbefolkede
gab træde ind i sproget.
·
For en uddybelse af angsten hos
Kierkegaard og Lacan kan der henvises
til René Rasmussen: ’Angst hos Lacan
og Kierkegaard og i kognitiv terapi’
(2012). En række af betragtningerne
i denne tekst er i øvrigt inspireret af
E. Grossman: ’L’Angoisse de penser’
(2008).
René Rasmussen er
lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i
dansk litteratur på
Københavns Universitet og bl.a. forfatter
til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk
perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009).
FORFATTEREN·4·2014 5
interview
interview
En illustrators arbejdsplads:
Alene hjemme
Hvordan man indretter sin
arbejdsplads, røber en del
om den person, der bruger
mange af tilværelsens vågne
timer på pladsen. Her er det
illustrator Susanna Hartmann,
der viser sin tegnestue.
Tekst og foto Tomas Björnsson
6 FORFATTEREN·4·2014
”Jeg har arbejdet alene hjemmefra, lige siden jeg som 20-årig
blev selvstændig. Først på
Vesterbro, så Østerbro og siden
i Gentofte, hvor jeg stadig bor.
Dog prøvede jeg tegnestuefællesskab af − på Carlsberg og i
Kronprinsessegade − men opgav
det igen, da vi for tre år siden
valgte at opholde os noget af
året i Berlin.
I Berlin opdagede jeg, hvor
lidt jeg egentlig savnede mængderne af nostalgiske minder fra
tidligere opgaver og stablerne
af håndbøger og udklip, så for
nylig røg det hele i kælderen
(otte fyldte reoler!). Jeg fik malet
og investeret i nyt hæve-/sænkebord og nogle få, lette reoler.
Derfor er der det ”strømlinede
look”, som rummet har i dag.
Jeg har 20 m2, udsigt til
havens skiftende årstider og kun
fem minutters rask gang ned til
S-toget, hvis jeg skulle trænge
til at komme til byen og se nogle
mennesker...”
·
FORFATTEREN·4·2014 7
Pludselig
kan du
artikel
V
i sidder på høje stole ved
vinduet i Studenterhuset i Odense og ser ud på
blæsten, som rusker over
Amfipladsen. Derude i bymidten kommer Spoken Word Festival til august
til at snakke, rappe og digte sig ud
over scenen. Her skal Betina Følleslev,
festivalens projektleder, og den garvede
Spoken Word-kunstner Claus Høxbroe
mødes og tale om begivenheden. Inden
Høxbroe ankommer, fortæller Betina
Følleslev:
”Det er en festival, der hylder ordet,
og derfor kommer Spolen Word både til
at præsentere rap, poetry slam, digtoplæsning, forfatteroplæsninger og crossover-genrer,” fortæller Betina Følleslev.
Crossover går ud på at sætte forskellige
kunstnere sammen, så de får lov til at
supplere hinanden og i fællesskab skabe
Spoken Word
ny kunst. Eksempelvis en poet sammen
med en sangskriver.
”Det, der tegnede profilen fra sidste
år, var en musikalsk linje, og det regner
vi også med at skulle lave i år. Så der
kommer crossover med et musikalsk
aftryk igen i år,” siger Betina Følleslev.
Skriften bliver sprog
Ind ad døren træder Claus Høxbroe.
Claus Høxbroe er beatpoet og har modtaget flere priser for sit forfatterskab.
Han kommer med tog fra København.
”Beklager den lidt sene kunstnertid”,
siger Høxbroe og sætter sig i stolen,
mens Betina Følleslev løber efter en
cola til ham.
Hvad synes I, det talte ord kan?
Claus Høxbroe tager en tår af sin cola
og gør sig det behageligt på den høje
barstol. Han fortæller, at udfordringen
starter med skriften, som han kalder
”råmaterialet”. Det er dét, han først og
fremmest skal dygtiggøre sig ved. Den
verbale levering af skriften beskriver
Høxbroe som håndværk nummer to.
”Der, hvor man tager en en-til-en
kunst og gør den verbal og social,” beretter Høxbroe om transformationen fra
læseoplevelse til en social lytteoplevelse,
vi kan have i fællesskab.
”Og det er det, jeg synes er spændende ved for eksempel Spoken Word
Festivalen. At man fejrer det verbaliserede værk, altså oplæsningen – skriften, der er blevet sprog i stedet for”.
Høxbroe fortæller, at verbaliseringen
er noget, der skal læres, og forfatteren
Første festival blev afholdt i 2010
Siden 2013 afholdes festivalen sammen med H.C. Andersen Festival
I 2014 18.-23. august
Se mere på: www.spokenwordfestival.dk
8 FORFATTEREN·4·2014
skal beherske håndværket, hvis det skal
blive godt. En oplæsning kan risikere at
ødelægge oplevelsen af bogen, hvis ikke
forfatteren har gjort sig overvejelser om,
hvordan værket skal formidles.
En indgang til digte
Det er i det mundtlige, at oplevelsen
bliver levende, hvis det gøres godt.
”Pludselig kan vi nyde det sammen,
ellers er det jo bare mig og min bog. Vi
kan nyde det sammen, lidt ligesom at gå
til koncert eller stand up, så kan vi pludselig fylde Studenterhuset eller hvad
det nu er, ik’? Det synes jeg er rigtig
spændende”, siger Claus Høxbroe.
Betina Følleslev fortæller, at digte
og sange også kan skabe genkendelige
billeder og give læser såvel som lytter en
følelse af at genkende sig selv i teksten.
Det er hendes oplevelse, at mange
møder digte med forventningen om, at
lyrik er svær at forstå. Derfor har Spoken Word Festivalen en vigtig rolle at
spille. Høxbroe fortæller, at festivalens
brede spektrum af genrer og underkategorier giver alle en chance for at finde
noget, de kan lide og forstå.
Der er plads til, at folk, som ikke
synes om digte, måske kan få vakt
interessen gennem den musikalske
servering af lyrikken. Høxbroe mener,
at festivalen kan åbne lytternes øjne og
ører for de mange former for Spoken
Word-kunst.
Lyrik og lyd
Høxbroe fortæller, at der hvor lyrik og
musik mødes, skabes der noget nyt.
Ifølge ham skabes der: ”Et fællesskab,
hvor to plus to ikke bare giver fire, men
ti. To kunstgenrer, der påvirker og
inspirerer hinanden, løfter hinanden til
nye højder og skaber nye værker. I mit
samarbejde med musikere er det lige så
vigtigt at musikken fortæller historier,
som at lyrikken gør det.”
Betina Følleslev
Projektleder for Spoken Word
Formand for Songwriters circle
Lyrikken får en anden dimension,
når det bliver til lydfiler, der også kan
tages med hjem og fylde stuen.
”Pludselig får jeg lov at male med
farver i nogens hjem,” fortæller Høxbroe. Det er vigtigt for ham, at lyrikkens
budskab afspejles i musikken, smelter
sammen med den og skaber noget nyt.
Betina Følleslev og Claus Høxbroe er
enige om, at musikken på scenen sammen med lyrikken skaber en ny performance og bliver en del af den oplevelse,
man er fælles om. Også i denne sammenhæng er leveringen vigtig, og det
må helst ikke lyde for lærd og kedeligt.
”Så hægter man nogen af, tror jeg”,
siger Betina Følleslev og uddyber:
”Det bliver mere populært af, at det
kommer op på en scene og ikke bare
lyder, som om man læser langsomt op
af en bog. Der kommer et ekstra socialt
element ind, når der også kommer
musik på. Fordi man lige pludselig kan
danse og rokke med til det derhjemme”.
”Her kan man så få lov at dykke ned
i en fælles oplevelse,” siger Høxbroe og
fortsætter:
”Det er værket, der nu er i rummet,
og det kan vi nyde sammen. Og det,
synes jeg, er ret fedt.”
Betina Følleslev tilføjer, at den
levende lyrik kan bryde barrierer ned
hos dem, som har en holdning om, at
digte er uinteressante, fordi de er svære
at forstå.
Høxbroe fortæller, at der i nogle lyrikkredse huserer en holdning om, at fokus
skal være på digtet ved en oplæsning, og
at værket udviskes, hvis forfatteren selv
fylder i formidlingen.
”Og det synes jeg er noget vås,”
melder Høxbroe ud. Forfatteren må
overveje med sig selv, om værkerne
egner sig til at blive formidlet verbalt, og
hvordan det i så fald skal gøres inden for
de rammer, scenen skaber.
Med et grin som en gadedreng og
et skæg som en hjemløs fylder Claus
Høxbroe i rummet, og håndværket
sidder i fingrene på ham – det viser sig
helt bogstavligt, når han kører en hånd
gennem skægget og viser ordene BEAT
POET tatoveret på sine fingre.
”Hvis man for eksempel har skrevet noget om kærlighed, ville det være
meget mærkeligt at være ligeglad på
scenen,” slår han fast.
Det hele starter med skriften og eftertænksomheden, mener Høxbroe, og han
fortæller, at hvis han ikke havde levet og
åndet for sin digtning, ville han heller
ikke have noget at gøre på en scene.
Men skriften får en anden dimension
og rolle at spille, når den tages med på
scenen.
”Det at få lov til at slippe bogen og
følge med i strømmen af ord og det, der
skabes på scenen nu og her – så bliver
det sjovt. Bagefter kan jeg ikke huske,
hvad jeg har sagt, fordi hovedet streamer,” siger han med et smil på læben.
Gospelstemning
At optræde med skriften for et publikum har også en anden betydning,
fortæller Høxbroe.
”Mennesket som individ er jo rimelig
fornuftigt, men når man samler dem i
store mængder, bliver det interessant at
se, hvad man kan stille op med dem, og
sådan har det jo altid været, så derfor
er det fedt at se, hvad man kan drive
vanviddet til,” siger han grinende og
fortæller om en oplevelse, han havde,
da han på et tidspunkt optrådte med
improvisationslyrik.
”Så fik jeg lavet sådan et ’celebration’digt om, at alle skal dø,” siger han og forklarer, at det startede som et surt opstød
med et glimt i øjet til folk, som kommer
i vejen ved for eksempel at stille sig
foran i køen i Netto eller trække ind
foran én i bil på motorvejen.
”Så blev det pludselig en hyldest:
”Husk på, at alle skal dø!” Og folk sad og
råbte med. ”Ja, vi skal dø,” og så blev der
sådan en opløftet og mærkelig gospelstemning. Det var fedt,” fortæller han.
Han tilføjer, at digte er forpligtet til at
sige det, du ikke vil høre, modsat det at
sælge en masse plader, som han mener,
er popmusikkens opgave. Digte skaber
en eftertænksomhed, mens de underholder.
”Ordet kan mere, end man tror. Det
kan få folk til at tænke sig om” siger
Claus Høxbroe. Og tilføjer med et grin:
”Festivalen bliver Spoken Word for
fuld smadder.”
·
foto Mikal Schlosser
til lyrikken
Spoken Word Festival
gør skrift til sprog,
sprog til musik og
musik til farver og følelser,
som vi både kan danse til
og eftertænksomt fortabe os i. Af Sara Rossen
Claus Høxbroe
Beatpoet og aktiv inden for Spoken Word
Har optrådt med oplæsning, impro-lyrik
og i samarbejde med bands og musikere
Har bl.a. udgivet digtsamlingerne ’Alt for
meget af den gode’ (DarkLights, 2010) og
’Hvor kraverne vendes’ (Forlaget Printxpress, 2012) samt cd’erne ’Nøgne som nyfødte’ (Exlibris, 2013) og ’Beat’ (Lindhardt
& Ringhof, 2011).
Sara Rossen er litteraturstuderende på SDU.
foto Betina Fõlleslev
danse
artikel
FORFATTEREN·4·2014 9
artikel
artikel
Foredrag kommer ikke af sig selv
Forfattere, der gør en indsats for at sælge deres foredrag,
tjener flere penge – sådan er det bare. Og alle kan lære at
gøre reklame for sig selv. Af Jacob Wendt Jensen
Kursus i at sælge sig selv
Men Line giver også et kursus på sit
forlag Lindhardt og Ringhof en del af
æren for sin succes som foredragsholder.
Forlaget afholder løbende gratis kurser
for deres forfattere som en slags ”forfatter-fastholdelse”, og Line har været på
et endagskursus om at bygge sin egen
hjemmeside, og et andet endagskursus
10 FORFATTEREN·4·2014
om at bruge Facebook som markedsføring, begge med kursusleder Maiken
Ingvordsen.
”Ud over et par dage på kursus til de
indledende øvelser brugte jeg bagefter et
par uger på at lave teksterne til hjemmesiden. Tiden er givet godt ud. Jeg kender
en del kolleger, der bruger megen tid og
energi på at ringe rundt til biblioteker
og skoler, og som efterfølgende sender
mails med tilbud om foredrag, men det
tager tid og kan være besværligt. Og så
skal man også være opsøgende, og det
er jeg ikke. I stedet for har jeg valgt at
“
... man kan godt glemme
at holde foredrag med krimiforfattere uden for Top 5.
Det gider folk ikke.
Ove Rasmussen, bibliotekar på Aalborg Bibliotek
bruge Facebook meget aktivt,” siger Line
Kyed Knudsen.
Hun har blandt andet oplevet, at man
for 300 kr. i markedsføringskroner kan
lave et sponsoreret opslag på Facebook,
der når ud til omkring 15.000 danskere –
opslaget bliver altså set af langt flere end
ens personlige Facebook-venner. Line
Kyed Knudsen har endnu ikke lavet et
opslag, der ikke har kastet et foredrag af
sig. Og når man tænker på, at hun tager
5.000 kr. for et foredrag, er markedsføringskronerne givet godt ud.
Derudover anbefaler Line Kyed
Knudsen at holde forfatternetværket ved
lige, så der er mulighed for at dele gode
tips og tricks med kollegerne. Det kan
være om, hvor der er mulighed for at
holde foredrag.
”Jeg synes, det hele er lidt af en jungle.”
Hun har endnu ikke prøvet at stå i en
foredragsdatabase, men foretrækker at
markedsføre sig selv. Erfaringerne siger
da også, at et foredrag, hvor forfatteren
skal betales med 5.000 kr. plus transportomkostninger, sammenlagt kommer
til at koste i omegnen af 7.000 kr. via
en foredragsformidler, og det kan og vil
mindre foreninger og skoler sjældent
give, også selvom der kan søges støtte til
foredrag af forfattere gennem Kunststyrelsen.
Skal passe ind i tema
På Roskilde Bibliotek grundlagde man
sidste år ”Team Oplevelse” for at professionalisere håndteringen af bibliotekets
100 årlige foredrag og oplevelser. Lars
Lunde Ljungberg er teamleder og står
for strategien, når det gælder om at sortere i indkomne foredragstilbud.
”Vi har et oplevelsesmanifest, der
siger, at de mennesker, der kommer til
foredrag hos os, skal møde engagerede
foredragsholdere med en viden, der
overrasker, udfordrer og inviterer til at
spørge efter mere. På den baggrund er
der to måder at engagere foredragsholdere på. Der er dem, som vi selv finder,
fordi de passer ind i et tema, som vi har
valgt at sætte fokus på. Og så er der dem,
som vi fisker op af den store bunke med
forslag, som vi får i vores indbakke. De
sidstnævnte er med til at give vores temaer bredde, højde og drøjde,” siger Lars
Lunde Ljungberg.
Og man får mange gode forslag i Roskilde. Mellem 10 og 20 forslag om ugen.
Blandt de forfattere som sender tilbud
om foredrag til biblioteket er der også en
del, som accepterer et nej.
”Nogle skriver igen eller kommer ind
og besøger os, og det må de gerne. Vi er
glade for initiativ, og så vurderer vi, om
de kan passe ind i vores program i den
kommende tid. Vi vil gerne slås for både
det brede og det smalle, hvis forfatteren
kan give publikum det, vi kalder en udvidet vidensdimension,” siger Lars Lunde
Ljungberg.
Han bliver til stadighed overrasket
over, hvad der trækker folk til, og hvad
der ikke gør. For eksempel kom der
uventet flere end 100 tilhørere til et faktuelt orienteret foredrag om Søren Kierkegaard med Mathilde Walther Clark.
Samtaler og temaer
Ove Rasmussen er bibliotekar på Aalborg Bibliotek og har også ansvar for
festivalen Ordkraft, der næste gang kører
for femte gang.
”Aktuelle forfattere fra bestsellerlisterne som Leif Davidsen og Ida Jessen
løber bibliotekerne til dels efter, og det
gør vi også her i Aalborg − men kun tre
eller fire gange om året. De sælger stadig
godt, men hvor der før var mere end 100
til den slags foredrag er der færre i dag. I
“
Vi kunne godt sælge 500
billetter til et foredrag med
Bonderøven eller Chris
McDonald, men gider vi det?
Lenette Anstensrud, ansvarlig for arrangementerne
på Esbjerg Hovedbibliotek
den forbindelse er det værd at bemærke,
at selvom vi læser mange krimier og de
fleste gerne vil høre et foredrag med Jussi Adler-Olsen eller Elsebeth Egholm, så
kan man godt glemme at holde foredrag
med krimiforfattere uden for Top 5. Det
gider folk ikke,” siger Ove Rasmussen.
Tendensen i øjeblikket er, at lånerne
efterspørger, at man går i dybden med
specifikke temaer, og der har været stor
efterspørgsel på yngre forfattere som
Josefine Klougart og Bjørn Rasmussen.
En anden tendens, der forstærkes af bogmesser som Ordkraft, er, at man oftere
interviewer forfatterne foran et publikum frem for at lade dem holde foredrag.
Det ser både publikum og forfatterne ud
til at kunne lide.
”Vi er også begyndt at gå længere ind
på faglitteraturens område under titlen
’Samtale med faglitterære forfattere’. For
eksempel havde vi Abelone Koppel ude
og bredte foredraget om hendes roman
ud til et tema om sorgbearbejdelse, hvor
hun blev sat sammen med en præst
i forhold til hendes historie om, hvordan hendes far blev slået brutalt ihjel.
Pludselig havde vi det skønlitterære i en
krydsning mellem det faglitterære. Det
virkede forrygende, og vi vil nok tematisere langt mere i fremtiden.”
Vender bøtten i Esbjerg
På Esbjerg Hovedbibliotek er man i øjeblikket ude i en omgang selvransagelse,

Hvad gør Line?
Foto: Morten Holtum
Medmindre du er Ib Michael eller
Johannes Møllehave eller kendt fra tv,
kommer forespørgsler om foredrag ikke
af sig selv. Som forfatter må man kæmpe
for opmærksomheden og en ølkasse at
stå på, hvis man også har noget på hjerte,
når det gælder foredrag.
Line Kyed Knudsen har skrevet adskillige børnebøger og en roman, og hun
har været fuldtidsforfatter de seneste tre
år.
”Umiddelbart ville man jo tænke, at
den korteste vej til at få et foredrag er at
skrive nogle gode bøger, og så kommer
det automatisk.” Men ligesom mange
andre forfattere ved Line af erfaring, at
foredragene ikke kommer af sig selv.
Sidste år fik hun lavet sig en hjemmeside. En overskuelig en af slagsen i
programmet WordPress, som hun selv
kan finde ud af at arbejde med.
”Fordelen ved den måde at lave en
hjemmeside på er, at du kan finde en
brugbar skabelon på nettet,” siger Line,
som lægger vægt på, at hendes hjemmeside er professionel.
”Hvis man ikke er lige så kendt et
navn som Lene Kaaberbøl eller Kenneth
Bøgh Andersen endnu, så er det vigtigt
at have en professionel hjemmeside med
nogle ordentlige pressefotos, og ikke
bare billeder fra en fest,” siger Line Kyed
Knudsen. I 2013 steg hendes antal af
foredrag som følge af hjemmesiden markant, og hun holdt 21 i løbet af året rundt
omkring på skoler og biblioteker, og i år
fortsætter hun den positive tendens.
”For at få trafik på min
hjemmeside linker jeg til den
fra LinkedIn, Instagram og
Facebook, hvor jeg bruger
både min personlige Facebook-profil og min professionelle Facebook-side. Jeg
tager billeder til Instagram
og laver opslag på Facebook
4-7 gange om ugen. Jeg skriver om alt fra kontrakter til
arbejdsprocesser, udgivelser
og anmeldelser. Jeg blogger
ikke, det ville tage for meget
af min tid. Især Instagram er
jeg glad for. Det er hurtigt,
et billede kan sige mere end
ord, og børn helt ned til 8-9
år har en profil der og kan
følge mig. For et par år siden
havde jeg omkring 500 besøgende på min hjemmeside
pr. måned. Nu er det steget
til ca. 2.000 besøgende pr.
måned.
Mht. SEO (Search Engine
Optimization eller søgemaskineoptimering), så er de
fleste af mine bogtitler taggede, så hvis folk søger, kommer min hjemmeside øverst.
Jeg har lavet to betalte
kampagner på Facebook og
ét ”boostet” opslag. Begge
kampagner betalte jeg
330 kr. for pr. gang. Kampagneopslagene nåede ud
til henholdsvis 15.000 og
10.000 Facebook-brugere.
Det første opslag handlede
om min nye hjemmeside, og
i det andet opslag tilbød jeg
forfatterforedrag, hvis man
som skole søgte puljen ”børn
og unges møde med forfattere”. Et par dage efter hver
kampagne blev jeg kontaktet
til foredrag. Indtil videre har
jeg med en investering på
660 kr. tjent 10.000 kr. på to
foredrag.”
FORFATTEREN·4·2014 11
artikel
mening & debat

fordi man har oplevet at måtte
aflyse foredrag med selv ret store
navne.
”Ud over at kendiseffekten
stadig virker, er vi oppe imod
nogle mekanismer, vi ikke altid
kan gennemskue. Vi forsøgte os
for eksempel med et foredrag
med Marianne Gade, der er tidligere bibliotekar og nu forfatter.
Selv om vi sendte brev ud til 114
tovholdere i vores læseklubber,
der repræsenterer mere end 1000
mennesker, så kom der kun 20 til
foredrag. En anden gang måtte
vi aflyse et foredrag med Hassan
Preisler,”, siger Lenette Anstensrud, der er ansvarlig for arrangementerne på biblioteket.
På den anden side var Esbjerg
Hovedbibliotek heldig med et tidligt foredrag med Kim Leine, lige
før hans karriere fik et løft med
en stribe priser. Og et foredrag,
hvor Suzanne Brøgger og Pablo
Llambias var sat sammen, trak
mere end 100 tilhørere.
”Vi kunne godt sælge 500 billetter til et foredrag med Bonderøven eller Chris McDonald,
men gider vi det? Man kan jo
blive nødt til at gå på kompromis,
fordi vi ikke har verdens største
markedsføringsbudgetter, men vi
vil jo primært gerne sætte fokus
på litteraturen,” siger Lenette
Anstensrud.
Hun har også den ulempe, at
de fleste forfattere kommer fra
hovedstadsområdet, så transportudgifterne er ret høje, og så
mærker Anstensrud, at honorarkravene er stigende.
”Vi arbejder med meget målrettet markedsføring og alliancer
med andre kulturinstitutioner, så
vi kan dele udgifterne.”
·
Jacob Wendt Jensen er
forfatter til adskillige
biografier om kulturpersoner og arbejder
som filmanmelder på
Berlingske Tidende.
12 FORFATTEREN·4·2014
Dansk litteratur
skal ud i verden
En kaptajn går fra borde
Et af Danmarks mere spøjse legater ophører med at eksistere. Det havde en særlig fundats:
”Kaptajn H.C. Lundgreens Legat for danske forfattere og andre, der har øget interessen hos
ungdommen for Sølivet”. Af Nils Aage Jensen
Dansk Forfatterforenings nye formand Jakob Vedelsby har i medierne
kritiseret forlag og litterære agenter for at være for dårlige til at sælge dansk
litteratur internationalt. Her uddyber han kritikken og forklarer, hvad han som
formand for Dansk Forfatterforening har tænkt sig at gøre ved problemet.
Af Anna Bridgwater
Hvad skal der til for at få flere danske
forfattere ud i verden?
Meget tyder på, at forfattere, som engagerer sig personligt, har større chance for
at lykkes med at udkomme i udlandet. Det
har med andre ord en betydning, at man
vil det her og derfor lægger knofedt i projektet. Men enkeltforfatteres internationale
succes på baggrund af eget hårdt arbejde
skal ikke skygge for nødvendigheden af at
stille krav om en øget indsats fra forlag og
litterære agenter. For det er der behov for.
Hvad skal de gøre anderledes?
Der bliver skrevet enormt meget god
dansk litteratur i alle genrer, men kun
forsvindende lidt kommer ud over landets
grænser. Det er stort set kun de bedst
sælgende bestsellere, som får en reel
chance. Som om det eneste argument for
en bog er salgstal. Det er simpelthen for
fantasiforladt, men det er også en hån
mod de mange fremragende danske fagog skønlitterære forfattere, som kunne
fejre internationale succeser, hvis de fik
den salgsmæssige opbakning, som den
kvalitetslitteratur, de frembringer, berettiger til. Forlag og agenter skal simpelthen
blive langt bedre til at håndsælge dansk
litteratur.
Hvad vil du gøre for at fremme
eksporten af dansk litteratur?
Hovedbestyrelsen i Dansk Forfatteforening
har netop givet grønt lys for, at vi gentænker vores internationale strategi. Jeg
forestiller mig, at vi fremover fokuserer på
ét sprogområde ad gangen. Vi skal tale
med bl.a. forlag, litteraturmyndigheder og
forfatterforeninger i området, med oversættere fra dansk til det aktuelle sprog,
og forfattere, der allerede har udgivet dér,
og vi skal inddrage danske litteraturpersoner, kulturinstitutter, relevante ministerier,
forskere og undervisere i ind- og udland
osv. og trække på deres erfaringer og
kontakter. Alt sammen med det formål at
kortlægge situationen for dansk litteratur
inden for det pågældende område og
afklare, hvilke konkrete initiativer vi som
forening kan sætte i værk for at fremme
eksportmulighederne. Det kunne fx være
at iværksætte en festival for dansk litteratur for på den måde at skabe opmærksomhed og interesse.
Samtidig skal vi kontinuerligt informere
det politiske system, så man her bliver
bevidst om de meget store potentialer af
økonomisk og anden art, der ligger i en
målrettet indsats for at fremme litteratureksporten. Udgifterne til oversættelse
fra dansk til andre sprog er en af de store
barrierer, og der er brug for at tilføre nye
midler til oversættelsesområdet i Statens
Kunstfond, så litteraturen kan manifestere
sig globalt med samme gennemslagskraft
som fx de danske tv-serier.
Endelig skal vi i Dansk Forfatterforening
fortsætte med at afholde kurser og inspirationsarrangementer, som kan forbedre
medlemmernes internationale muligheder. Det næste af slagsen finder sted den
17. juni kl. 19 i Strandgade. Her deltager
lederen af L&R’s nye satsning i Tyskland og
ejeren af forlaget Pine Publishing, som har
sat sig for at kanalisere dansk litteratur til
den engelsktalende verden. Gode eksempler til efterfølgelse på, at der heldigvis
også sker nytænkning i forlagsbranchen.
Arrangementet er et must for forfattere
med internationale drømme.
!
·
Tilmelding til det omtalte arrangement
om at udkomme i udlandet er nødvendig
til Nena Wiinstedt på [email protected]. Der er et begrænset
antal pladser.
Nils Aage Jensen
har været Dansk
Forfatterforenings
repræsentant i
omtalte legats
bestyrelse.
Det begyndte i 1942. Kaptajn
Hans Christian Lundgreen
var kommet på den tanke, at
den danske ungdom behøvede en vis opmuntring for
at søge ind i det erhverv, som
for ham var et af de vigtigste i arbejdet med at bygge
Danmark op igen: Søfarten.
Hvem der gav ham ideen til at
rette opmærksomheden mod
litteraturen er svært at sige,
men der havde tidligere været
en hel del forsøg på at styrke
unge menneskers interesse
for samfundsgavnlige tiltag
via litteraturen – også nogle
temmelig komiske. Karen
Blixens onkel, Aage Westenholz overtalte fx Walter Christmas (Peder Most-bøgerne)
til at skrive en bog, der skulle
opfordre spejderbevægelsen
til at slutte sig sammen med
hæren. ’Svend Spejder’ hed
den, og man kan få kuldegysninger ved at læse den i
dag. Noget andet var det med
den udmærkede og velhavende kaptajn, som netop var
gået i land efter mange år i
handelsflåden og havde købt
herregården Bramsløkke på
Lolland. Han så knap så ideologisk på sagen. Formodentligt har hans tanker været
hos alle de danske søfolk,
som i krigens år sejlede på
verdenshavene uden at kunne
komme hjem til Danmark.
Her måtte man sætte ind.
Han henvendte sig til
styrmandsforeningen, skibsførerforeningen og – mirabile
dictu: Dansk Forfatterforening. Sammen oprettede de
’Kaptajn Lundgreens legat’,
hvis vedtægter indtil nu har
slået fast, at et vist beløb hvert
år skulle gå til en forfatter,
som havde skrevet en bog, der
kunne få ungdommen til at
interessere sig for søen og for
det maritime liv.
Legatet blev uddelt første
gang i 1942 og i tidens løb har
mange af vore mere og mindre velkendte kolleger nydt
godt af kaptajnens penge.
Blandt de mere navnkundige
kunne man nævne Peter
Freuchen, Hans Hartvig Seedorff og Kelvin Lindemann.
Men nu takker kaptajnen
af. Bunden er nået, og legatet
bliver uddelt for sidste gang i
dette Herrens år 2014.
Pib i bådsmandsfløjten:
Kaptajnen går fra borde.
Flow på Hald
“
Det er muligt at forbedre sin egen skriveproces, oplevede kursisterne på et kursus
om netop det at skrive. Af Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening
Der er totalt stille i det lyse, højloftede
undervisningslokale på Hald Hovedgaard. Dvs. der er ingen, der taler, men
helt stille er der nu ikke. 25 skriblende
mennesker laver lyd, hvad enten deres
fingre slår hårdt eller blødt på tastaturet, eller de lader pennen fylde det ene
ark efter det andet. Det er ikke stilhed,
man hører, det er lyden af koncentration.
Den lyd var tilbagevendende på
det kursus, Dansk Forfatterforening
netop har afholdt på Hald Hovedgaard,
hvor underviser Bo Skjoldborg åbnede
flowskrivningens verden.
Det gjorde han ved hele tiden at
holde sine kursister til ilden med små
oplæg og øvelser, som enten varmede
skrivelysten op eller ændrede den
skrivendes optik på sit eget materiale.
Det kan være utroligt kreativt at få
forstyrret sit vante forløb, f.eks. ved
Det kan være utroligt kreativt
at få forstyrret sit vante forløb
at printe ud undervejs og klippe sit
materiale op. Eller ved at skrive en af
sine egne følelser frem i en tekst og
bagefter prøve at skrive præcis den
følelse, ikke hændelsen, men følelsen,
ind i en fiktiv persona. Ligesom en
lidt diffus karakter kan få nyt liv ved
at man tænker over, hvilket dyr den
mon ville være, hvis den var et dyr.
Hvordan ville en skildpadde reagere,
en krabbe, en ørn?
Et genkommende element på
kurset var korte indslag af nonstop-
skrivning. Fem minutter, hvor deltagerne bare skrev alt, der meldte sig.
Det væsentlige var, at man skrev, og at
man ikke stoppede op. I virkeligheden
svarer det vel til, at man som en musiker stemmer sit instrument eller som
en danser laver opvarmningsøvelser.
Det virker.
Bo Skjoldborg var kommet for at
undervise og vise, at man kan tvinge
sig selv ind i en form for flow, som
giver noget tilbage. Og det gjorde han
ved at være den første i undervisningslokalet morgen, middag og aften, og
ved selv at være til stede
Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk
Forfatterforening
FORFATTEREN·4·2014 13
5
interview
fra foreningen
skarpe til illustrator Martine Noring, formand for Dansk Forfatterforenings illustratorgruppe og initiativtager til Dansk
Børneillustrations Biennale, som lanceres på BogForum 2014.
Af Anna Bridgwater
Legater fra
Statens Kunstfond
Løbende ansøgningsfrist:
Pulje til støtte af fribyer
Danske kommuner kan søge tilskud til
litterære aktiviteter i forbindelse med
fribyordningen.
Hvordan opstod ideen til biennalen?
Hvordan er niveauet hos danske illustratorer?
Der er mange rigtig gode illustratorer fra hele verden, men for mig er det
centrale tilgangen til faget. Efter min mening mestrer mange illustratorer
at visualisere virkeligheden på en skæv og forunderlig måde. Samtidigt har
den danske illustrationstradition en fantastisk evne til at kommunikere livets
mange facetter til børn.
Hvad er målet?
Foto: Mette Skjerning
Målet er at skabe en tilbagevende kulturbegivenhed, som skaber synlighed,
debat og anerkendelse omkring vores arbejde som illustratorer.
Derfor er det også en glæde at Forum Copenhagen har doneret udstillingsplads
til os på BogForum i 2016 og 2018. Samtidig håber vi, at udstillingen vil turnere i
op til et år efter messen på landets biblioteker og kulturhuse, så vi kommer bredt
ud i landet. Det sidstnævnte afhænger dog af fondsmidler.
Bidrag til biennalen skal tage udgangspunkt i en af følgende to sætninger: ”Vold er ikke løsningen – heller ikke derhjemme” eller ”Alle børn har
ret til en tryg og kærlig opvækst”. Hvorfor de temaer?
Et tema som vold i hjemmet, der skaber angstfyldte og utrygge liv for børn, er
ofte tabubelagt og usynligt. Derfor er synlighed om Mødrehjælpens arbejde for at
bekæmpe og hjælpe i de situationer vigtig – specielt for børnene selv.
Samtidig mener jeg, at vi i Danmark har en stærk tradition for at skabe illustrationer,
der formidler alle sider af livet, lykkelige som ulykkelige – den tradition vil vi gerne
støtte op om.
Hvor mange deltagere håber I på?
Vi håber, at rigtig mange nye som veletablerede illustratorer vil tage sig tid til at støtte
initiativet og sende bidrag ind. Jeg vil ikke sætte et tal på, men vi har 200 m2 til udstilling og illustrationsværksted for børn på BogForum, så vi har god plads at udfolde os
på, og vi gør vores bedste for at lave en fantastisk Dansk Børneillustrations Biennale
2014.
·
14 FORFATTEREN·4·2014
læs mere på danskforfatterforening.dk
Se mere på kunst.dk
En del af min motivation for at være formand for illustratorgruppen i
Dansk Forfatterforening er at styrke illustrationsfaget som kunstnerisk
genre. Det er arbejdet med at skabe synlighed om vores fag, som fik mig i
gang med at definere og skabe Dansk Illustrationsbiennale.
Konceptet bag biennalen bygger på en konkurrence lanceret i samarbejde
med en humanitær organisation. I 2014 er vi stolte over at samarbejde med
Mødrehjælpen.
Martine Noring er illustrator og formand for illustratorerne i Dansk Forfatterforening. Hendes eget arbejde
optræder i bøger og på udstillinger, og senest har hun
samarbejdet med Bering House of Flowers.
LEGATER KURSER
Litteratur- og personudvekslingspuljen
Støtte til forfatteres rejse- og
hoteludgifter
Prøveoversættelser
Tilskud til oversættelse af dansk
litteratur i uddrag.
Ansøgningsfrist 1. august:
Mød forfatteren på
universitetet
Forfattercentrum
Ansøgningsfrist 1. september:
Rejselegater for skabende
kunstnere
Børn og unges møde med forfattere
og illustratorer
Tidsskriftstøtte
Ansøgningsfrist 2. september:
Huskunstnerordningen
Honorarstøtte til besøg og ansættelse
af professionelle kunstnere i skoler,
daginstitutioner m.m.
Ansøgningsfrist 15. september:
Oversætterpuljen
Tilskud til oversætterhonorar.
De generelle midler
Puljen kan først søges fra medio juni
2014.
Ansøgningsfrist 17. september:
Nordiske oversættelser
Tilskud til oversætterhonorar.
Dansk Børneillustrations Biennale er et samarbejde med Bibiana Danmark
(en non-profit organisation, der arbejder for at undervise børn i kunst og kultur)
og Dansk Forfatterforening. Deadline for konkurrencen i samarbejde med
Mødrehjælpen er 17. juli kl. 24.
Se mere på www.biennaledanmark.dk.
Ophavsret for forfattere
For alle
Undervisere: Professor i ophavsret Morten
Rosenmeier, UBVA, og adjunkt Clement Petersen,
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
29. august, Godsbanen i Århus
24. oktober, Strandgade 6
Kurset afholdes i samarbejde mellem
UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk
Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere.
Kurset er gratis
Tilmelding og evt. venteliste (skriv dig endelig på)
ved UBVA: http://ubva.dk/Ophavsret-for-forfattere
Krop og sanselighed
i børnelitteraturen
Primært for BU og Ill
Undervisere: Sexologiprofessor og
forfatter Christian Graugaard samt lærer
og forfatter Janne Hejgaard
23. august kl. 10-16.30
Strandgade 6
Kursus 101076
Kursusdagen drejer sig ikke om seksualundervisning og børns møde med den
voksne seksualitet, men om at give et
grundlag for at behandle den sanselige,
kropslige og seksuelle dimension af
børns liv på skrift. Hvor ligger fælderne
og klicheerne, de blinde punkter?
Hvordan skriver man ærligt og personligt
om et emne, der falder mange vanskeligt, uden at blive pædagogiserende eller
overtræde børnenes grænser?
Tilmelding senest 25. juni til kursussekretæren:
[email protected]
Seminar om oversættelse
af samtidslyrik
Primært for DOF og L
Underviser: Cand.mag. i litteraturvidenskab,
oversætter og redaktør, Henrik Majlund Toft
13. september kl. 10-16.30
Strandgade 6
Kursus 101071
Et seminar om at oversætte samtidslyrik.
Henrik Majlund Toft vil bl.a. undervise
ud fra sin erfaring med oversættelse af
skrift-eksperimenterende lyrik. Kurset vil
også introducere mere bredt til temaer
i litteraturteorien fra 1960 og frem, med
særligt fokus på amerikansk lyrik, men
temaerne er nærmest universelle, da
amerikansk lyrik med Language Poetry’s
opblomstring i 1970’erne, har haft stor
indflydelse på ny lyrik. Selvom kurset
altså tager udgangspunkt i amerikansk
lyrik, så omfatter det generelt ny lyrik.
Tilmelding senest 6. august til kursussekretæren:
[email protected]
Ny nordisk litteratur
– et seminar
For alle
Undervisere: Athena Farrokhzad, Kamilla Löfström,
Andrzej Tichý, Susanne Christensen.
19.-21. september. Internat
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg
Kursus 101077
Et Hald-kursus, der gennem foredrag og
tekstlæsninger tager pulsen på samtidens nordiske litteratur. Hvad optager
forfattere af skønlitteratur og poesi i Sverige, Norge og Danmark lige nu? Hvad
tænker de om digtningen, om politik
og samfund? Hvor ligger forskellene og
lighederne?
Tilmelding senest 25. juni 2014 til kursussekretæren:
[email protected]
Ord på – haven
– den zoologiske
og den botaniske
Primært for DOF
Underviser: cand.scient. Hanne Strager,
chef for udstillings og formidlingsafdelingen ved
Statens Naturhistoriske Museum
24. september kl. 18-21
Strandgade 6
Kursus 1010175
Et kursus om fagterminologien i naturens verden. Der er masser af zoologi og
botanik i bøger, men hvad er den rigtige
oversættelse, og hvilke faldgruber er
der? På kurset kommer man også ind på
systematik og arter, hvad dyr hedder, når
de bliver til mad, latinske navne, og hvor
man kan søge hjælp.
Tilmelding senest 20. august til kursussekretæren:
[email protected]
FORFATTEREN·4·2014 15
fra foreningen
fra foreningen
KALENDER
KURSER
læs mere på danskforfatterforening.dk
Letlæste fagbøger
Primært for F
Underviser: Kirsten Koch
4. oktober 10-16.30
Strandgade 6
Kursus 101078
Karakterudvikling
Primært for BU og Ill.
Underviser: Jakob Ion Wille
1. november 10-17
Strandgade 6
Kursus 101081
Kurset henvender sig til forfattere, der
gerne vil skrive letlæst faglitteratur. Deltagerne får kort indblik i, hvad læsning er,
og hvilke udfordringer en læser i vanskeligheder med læsning står overfor. På
kurset gennemgås en række faktorer, det
er vigtigt at være bevidst om, når man vil
skrive en let tilgængelig fagtekst. I gennemgangen vil der primært være fokus på
fagtekster til unge og –voksne - herunder
læsere med anden etnisk baggrund end
dansk.
Hvordan skaber man en spændende karakter? En hel figur, der ikke er flad, men
spændende, levende og fyldig? Hvad sker
der hvis man giver sin karakter en tic, en
rekvisit? Hvordan kan en forhistorie komme til udtryk, hvor meget skal man vise/
fortælle tydeligt, og hvor meget kan ligge
helt underspillet og blot give karakteren
troværdighed og fylde? Hvordan tvister
man sin karakter? Hvordan kan man vise,
at den udvikler sig i en bestemt retning.
Hvad gør en hel karakter?
Tilmelding senest 3.september til
kursussekretæren:[email protected]
Tilmelding senest 7. oktober til kursussekretæren:
[email protected]
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
At fortælle et menneskeliv:
Biografien som genre
Primært for F
Undervisere: journalist og forfatter Andreas Fugl
Thøgersen og forsker, ph.d. Louise Zeuthen
22. november kl. 11-17.30
Strandgade 6
Kursus 101070
Er det overhovedet muligt at repræsentere virkeligheden og dermed også et
andet – menneske – et liv? På dette kursus
sætter vi spot på biografien gennem to
helt forskellige vinkler på det at transformere et andet menneskes liv til skrift og
historie. Det handler om betydningen af
tillid og kemi. Om at lytte og det at formå
at høre hovedpersonens stemme for sig.
Om at glemme sig selv eller bruge sig
selv. Og det handler om overvejelserne
om, hvordan man beskriver et andet menneske, hvis identiteten ikke (længere) skal
benævnes i ental som en indre personlighedskerne, som udfoldes over tid.
Tilmelding senest 1.oktober til kursussekretæren:
[email protected]
l
d
ea
D
.a
1
ine
st
u
ug
August
13. Kl. 12: Bestyrelsesmøde.
18. Kl. 15: Seniorgruppen.
23. Kl. 10-16.30: KURSUS: Krop og
sanselighed i børnelitteraturen. Primært for BU og ILL.
27. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
29. Kl. 9-16: KURSUS: Ophavsret.
Godsbanen i Aarhus.
Sekretariatet holder lukket
hele juli måned.
Vi er tilbage 4. august.
September
2. Kl. 17: BU-fyraftensmøde om
letlæsningsbøger.
3. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
5. Kl. 9-16: KURSUS. Primært for
ILL.
10. Kl. 15: Seniorgruppen.
Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
13. Kl. 10-16.30: Seminar om
oversættelse af samtidslyrik.
Primært for DOF og L.
17. Kl. 12: Bestyrelsesmøde.
Kl. 19: Medlemsmøde om
indie-litteratur. For alle.
20. Kl. 14: Kvindelige forfattere.
24. Kl. 18-21: KURSUS: Ord på
haven − den zoologiske og botaniske. Primært for DOF
25. Kl. 19: S-fyraftensmøde om
den kreative proces.
27. Kl. 18: BU-høstfest.
andre arrangementer
Digtkonkurrence
I forbindelse med det årlige kulturmøde på Mors udskriver
Limfjordsegnens Litteratur Samvirke en digtkonkurrence.
Digtene skal være naturdigte, som både kan tage udgangspunkt i den egentlige natur og i kulturlandskabet.
Digtene vil blive bedømt af en komité, hvortil Limfjordsegnens Litteratur Samvirke, kulturmødets styregruppe og
Dansk Forfatterforenings Lyrikergruppe hver udpeger et
medlem.
Alle kan deltage i konkurrencen.
16 FORFATTEREN·4·2014
Juni
10. Kl. 20: DOF stambordsmøde.
Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K.
11. Kl. 15: Bestyrelsesmøde.
16. Kl. 16: Wilster- prisen uddeles
ved reception.
17. Kl. 19: Medlemsarrangement.
Eksport af dansk litteratur.
19. Kl. 16: DFFs hæderslegater
uddeles ved reception. Modtagere offentliggøres på DFF’s
hjemmeside.
27. Kl. 20: Cocktailparty. For alle
medlemmer.
Digtene indsendes under mærke senest 1.august 2014 til
Limfjordsegnens Litteratur Samvirke v/ Pia Grandjean
Odderskov, Østergårdsvej 3, 9670 Løgstør, ledsaget af en
lukket konvolut med mærket påført og indeholdende navn og
adresse på indsenderen.
Hver deltager kan indsende op til to digte under hver sit
mærke. Digtene må ikke tidligere have været offentliggjort.
Tre digte vil blive præmieret med hver 5.000 kr., og vinderdigtene bliver præsenteret i forbindelse med kulturmødet,
der finder sted 21.-23. august. I præmiesummen er indbefattet vederlag for formodet offentliggørelse af digtene i
dagspressen.
Blæst omkuld
af ord
Lørdag 14. juni kl. 14-16.30
Ørstedsparken, København
Det blæser med ord i
Ørstedsparken, når fyrre forfattere læser op af deres værker
Program:
14.00: Velkomst på den store
plæne ved søen. (Ved indgangen Linnésgade/Nørre Voldgade.)
14.30–16.30: Oplæsninger
16.30: Afslutning på plænen
ved søen
Cocktailparty
Fredag 27. juni kl. 20
Strandgade 6
Find butterflyen eller cocktailkjolen frem og kom og ønsk
dine kolleger god sommer over
en kølig drink! Du melder dig til
ved at sende en mail til [email protected] senest 20. juni.
Det koster 100 kr. at deltage,
som betales i døren. Drinks og
snacks er herefter gratis, men
der serveres ikke mad. Vores
nye formand, Jakob Vedelsby,
kommer og holder skåltale for
sommeren.
Alle medlemmer, inkl. de
associerede, er velkomne!
Store Bogdag
på Hald
Lørdag 9. august kl. 10-17
Ravnsbjergvej 76, Viborg
Deltag i den årlige bogdag
på Det Danske Forfatter- og
Oversættercenter på Hald
Hovedgaard.
Se mere på
www.storebogdag.dk
Festivalweekend
om drømme og
visioner
Vesterbro og Christianshavn
9.-10. august
Skulpturværksted, fotoudstilling, udendørsjazz, indendørs
aftenarrangement og udendørs
litterær havefest med teater,
musik & sang, oplæsning,
samtaler, historier og rejsebeskrivelser.
Mød bl.a. naturvejleder Lis Vallentin og billedkunstner Alice
Maud Guldbrandsen, bassisten
Stig Dalager med musikalske
venner, projektleder Kerstin
Anderson og danser Lars
Bjørn, oversætter og visesan-

FORFATTEREN·4·2014 17
fra foreningen
fra foreningen
KALENDER
andre arrangementer
NYE MEDLEMMER
DOF’s stambordsmøder
Anden tirsdag i hver måned
kl. 20
Café Zalt, Kompagnistræde 2
12. august
9. september
14. oktober
11. november
9. december
Fyraftensmøde
i Aarhus
’Outpost’ af Nina Tin Rasmussen

ger Iben Hasselbalch, forfatterne, Rubén Palma (Chile), Taiba
Sohaila (Afghanistan), Sam Nik (Iran), Camilla Stockmarr, Erik
Møller Andersen, Pia Sigmund, skuespillerne Sue Hansen-Styles
(England), Bozenna Partyka (Polen), Birgitte Prins, Hilal Lamaa
(Libanon) og instruktøren Ditte Maria le-Fevre, pædagogstuderende Martin Lykke Breving, korlederen Louise Adrian og Exit
Hans fra Fangekoret, webdesigneren John Nielsen, fotograferne
Kristian Sæderup og Alan Pary (Kurdistan).
Programmet ligger på Dansk Forfatterforenings hjemmeside.
Samarbejdspartnere: Dansk Forfatterforenings Internationale
Udvalg, Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk PEN, Apostelkirken og Vesterbro Naturværksted.
Kontingent
Det er tid til betaling af det årlige medlemskontingent til Dansk Forfatterforening.
Opkrævningen formidles til medlemmerne
gennem PBS/NETS, enten til betaling via
Betalingsservice – hvilket vi anbefaler, da det
letter vores administration – eller som indbetalingskort til betaling via netbank eller bank.
Forfaldsdatoen er den 30. juni 2014,
og kontingentet dækker kalenderåret
fra 1. januar til 31. december 2014.
Har du spørgsmål til dit kontingent,
er du velkommen til at kontakte bogholderiet.
18 FORFATTEREN·4·2014
FORFATTEREN
Forfatteren
Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk
Mandag 1. september kl. 16.00
Café Hos Sofies forældre,
Frederiksgade 74, Aarhus
Foruden de faste programpunkter vil Martin Petersen fortælle
om sine seneste udgivelser,
og Gry Clasen vil fortælle om
Grønland. Tilmelding til Allan
Kolstrup på akolstrup@stofanet.
dk senest 29. august.
På forhånd tak!
BU-fyraftensmøde:
Det tætte
samarbejde – om
letlæsningsbøger
Tirsdag 2. september kl. 17
Strandgade 6, København
Forfatter Ellen Holmboe og
illustrator Karla von Bengtson
fortæller, hvordan de i tæt
samarbejde skaber detektivserien om Filip M. Lund, som løser
hverdagens mange små mysterier. Ellen og Karla viser, hvordan ord og illustrationer får lige
meget at skulle have sagt både i
tilblivelsesfasen og i de færdige
bøger. Serien består foreløbig af
en serie på 13 letlæsningsbøger,
og der er seks nye på vej.
For BU, ILL og andre interesserede.
Faglitterært
tirsdagsmøde med
Rasmus Glenthøj
og Egon Clausen
Tirsdag 2. september
kl. 19-21.30
Fagbogsgruppen indbyder til
tirsdagsmøde i Strandgade
med afsæt i 150-året for 1864
og temaet: historien og nutiden
i lyset af forskning og essayistik. Der er oplæg af Rasmus
Glenthøj, der er bogaktuel med
–’1864 – sønner af de slagne’,
som har fået meget fine anmeldelser, og af Egon Clausen, der
er bogaktuel med ’I grænselandet − rejsebreve fra Sydslesvig’.
Alle er velkomne.
Ginko i Emil
Aarestrups hus
Lørdag 20. september kl. 15
Haikugruppen afholder en ginko
i Emil Aarestrups hus og hans
vante omgivelser i Nysted og
ved Aalholm Slot. Han skrev
sine bedste og mest banebrydende digte i sine år som læge
der.
Hans ritorneller udfolder deres
eget mikrounivers, hvor rimene
med deres ofte overraskende
drejninger fungerer næsten
ligesom brydningerne, kireji, i
haikudigte. Begge kaster nyt lys
tilbage og frem i digtet og udvider øjebliksoplevelsen. Haikugruppen og -netværket inviterer
derfor danske haikudigtere til at
lade sig inspirere af Aarestrup
på denne ginko. Tilmelding til
Bjarne Kim Pedersen, post@
ravnerockforlaget.dk inden 1.
september.
Faglitterært
torsdagsmøde
Torsdag 25. september
Godsbanen i Aarhus
Sæt kryds i kalenderen. Vi får
programmet på plads i løbet af
sommeren, og det slås bl.a. op
på Godsbanens hjemmeside.
Jonna Odgaard
Associeret medlem
6950 Ringkøbing
Jesper Rugård Jensen
Associeret medlem
2500 Valby
Pernille Andersen
Associeret medlem
2100 København Ø
Stine Sillesen
Associeret medlem
2000 Frederiksberg
Else Hammerich K
2900 Hellerup
Senest udgivne titel:
‘Konflikt og kontakt’,
Hovedland, 2012
Mona Ellinor Larsen L, Haiku
2920 Charlottenlund
Senest udgivne titel:
‘Bladene Drypper’,
Forlaget Ravnerock, 2007
Per Kristian Morsing L
5000 Odense C
Senest udgivne titel:
‘Udtryk af indtryk’,
Mellemgaard, 2013
Charlotte Langkilde F, S
2920 Charlottenlund
Senest udgivne titel:
‘Bedraget’,
Lindhardt & Ringhof, 2013
Ulrik Ramsing F
8680 Ry
Senest udgivne titel:
‘Unplugged’,
Gyldendal Business, 2012
Bodil Weyde L
4673 Rødvig Stevns
Senest udgivne titel:
‘Ømhedens gangart’,
Attika, 2000
Annika Øyrabø BU, Ill.
2400 København NV
Senest udgivne titel:
‘Lortehjorte – historier
for moderne møgunger’,
Jensen & Dalgaard, 2014
Claus Bratt Østergaard DOF
2100 København Ø
Senest udgivne titel:
‘Nationernes velstand:
en undersøgelse af dens
væsen og årsager’,
af Adam Smith,
Information, 2013
Anne Brinch DOF
1652 København V
Senest udgivne titel:
‘Syersken fra Madrid’ af Maria
Dueñas, Gyldendal, 2014
Cecilie Wallengren BU
1806 Frederiksberg C
Senest udgivne titel:
‘Så er vi to’,
Høst & Søn, 2014
Susanne Bang BU
Senest udgivne titel:
‘Mit kæledyr – hvad
skal jeg vælge’,
DR’s Forlag, 2008
Marie Markvard Andersen BU
1973 Frederiksberg C
Senest udgivne titel:
‘Et ægte pirateventyr’,
Lindhardt og Ringhof, 2012
ISSN 0105-0753
Nr. 04-2014, 73. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jakob Vedelsby
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen,
Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F),
Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU),
Tomas Björnsson (Ill.), Tove Krebs Lange (BU),
Karin Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L),
Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen
Forsideillustration: Mette Marcussen
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.
Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 21. maj.
Udgivelsesdato 12. juni.
Materiale til næste nummer, som udkommer 8. september
2014, skal være redaktionen i hænde senest 20. august 2014.
Forfatteren udkommer otte gange om året.
Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening,
pris kr. 475.
Deadlines
05-14 06-14 07-14 08-14 Deadline 20. august, udgivelse 8. september
Deadline 24. september, udgivelse 13. oktober
Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november
Deadline 26. november, udgivelse 15. december
Lad os høre din mening.
Du kan få indflydelse på
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf. tid: man.-tors. 10-12 og 13-15. Fredag lukket.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jakob Vedelsby
[email protected]
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: tirs.-tors. 10-12 og 13-15
fremtidens medlemsblad
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
ved at udfylde spørgeskemaet
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes,
Mie Angelo og Heidi Bodin
i det seneste nyhedsbrev.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Anne-Sophie Lunding-Sørensen,
formand, [email protected],
Lotte Petri, næstformand, Anne
Hjælmsø, Birte Kont, Tomas Lagermand Lundme, Christine Tjalve, Eva
Gro Andersen, suppleant, Johan
Ottosen, kasserer og suppleant,
Harald Havsteen-Mikkelsen, suppleant, Amdi Silvestri, suppleant.
BU-gruppen
(børne- og ungdomslitteratur)
Nanna Gyldenkærne (fmd.) nanna.
[email protected], Karin
Feit Almberg, Sally Altschuler,
Anne Sofie Hammer, Tove Krebs
Lange, Birde Poulsen, Michèle
Simonsen, Camilla Wandahl. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre
Bluitgen.
L-gruppen (lyrik)
Inge-Helene Fly (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.), Birgit
Keller, Knud Steffen Nielsen, Ole
Bundgaard, René Rasmussen, Trine
Juul, Bue P. Peitersen og Joachim
Lykke Andersen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.)
[email protected], Birgit
Knudsen (næstformand) tlf. 2248
5893, Lise Bostrup, Pia Deleuran,
Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk,
Kaare Øster, Tom Døllmer (1. suppleant), Jørn-Martin Steenhold (2.
suppleant).
Dansk Forfatterforening
Hvad synes du
om Forfatteren?
Bestyrelsen:
Jakob Vedelsby (fmd.), Morten
Visby (næstfmd.), Egon Clausen
(næstfmd.), Juliane Wammen,
kassererer, Frank Egholm
Andersen, Pia Deleuran, Nanna
Gyldenkærne, Jørgen Burchardt,
Lotte Thrane Anne-Sophie
Lunding-Sørensen og
Inge-Helene Fly.
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand: [email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf. tid: tors. 10-12 og 13-15
[email protected]
DOF (Dansk oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Morten Visby (fmd.) mortenvisby@
hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne
Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne
Bernstein, Rasmus Hastrup.
Suppleanter: Birthe Lundsgaard og
Marie Andersen.
Illustratorgruppen
(sektion i BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
[email protected]
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 3535 8611,
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Formand: Henning Kirk,
tlf. 4448 5380, [email protected]
Haikugruppen
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,
[email protected]
FORFATTEREN·4·2014 19
N
Foto: Thomas Thorendahl
N
bog
poesibogen
Jo Hermann gik i april af som formand for Dansk Forfatterforening, og derfor kan hun
igen fordybe sig i sine egne litterære præferencer. Selv er hun romanforfatter,
fagbogsforfatter og oversætter, og hendes læsevaner er tilsvarende brede.
Hvilken bog er den
sidste, du har købt?
Jeg får mange bøger
forærende og er altid
bagud med at læse, men
Kaspar Colling Nielsens
’Den Danske Borgerkrig
2018-24’ købte jeg, da den
udkom. Jeg synes, det er
interessant, når romaner
beskæftiger sig med, hvordan fremtiden skabes af
nutiden. Det gælder i øvrigt
også fagbøger. I øjeblikket
læser jeg Lene Andersens
’Danmark 2030’, som jeg
har fået af min svigermor,
der gerne vil diskutere den
med mig. Senest har jeg
købt bøger, der er finansieret via crowdfunding
på booomerang.dk, for at
støtte udgivelsen.
Hvilken bog skiller
du dig aldrig af med?
Den svenske førsteudgave
af Pär Lagerkvists ’Sibyllan’ fra 1956, som jeg fandt
i Paludans antikvariat. Den
optog mig som helt ung, og
senere er jeg vendt tilbage
til den, fordi Lagerkvist er
eminent til at skrive korte
tekster, der fanger en hel
verden ind.
Hvilken type bøger
forstår du mindst?
Krimier, der svælger i vold.
Nogle af de nordiske krimiforfattere tyer nærmest
til splatter eller lader fx
to seriemordere krydse hinandens spor. Det er krimikitsch, og jeg forstår ikke,
hvorfor forfatterne mener,
at historien skal sovses
ind i blod. Men måske har
de bare en anden form for
humor end min?
Hvad er dit forhold til
e-bøger?
Hjemme læser jeg hellere
på papir end skærm, men
jeg havde fx en e-bog med
til stranden sidste sommer.
I øvrigt tror jeg, at e-bogen,
som vi kender den nu, er et
overgangsfænomen. Det er
jo bare tekst i en digital beholder, og den beholder vil
skifte karakter, i takt med
at teknologien udvikler sig.
Hvilken forfatter har
inspireret dig mest?
Italo Calvino – måske fordi
jeg ikke forstår, hvorfor
hans bøger er så gode. De
bygger hver især på en
enkel idé, som ikke forandrer sig i løbet af bogen,
men bare uddybes. Hvorfor
bliver det ikke kedeligt?
Der sker næsten ingenting,
hele handlingen udfolder
sig på det indre plan, men
alligevel bliver jeg aldrig
færdig med Calvino.
Hvilken bog er den mest
irriterende, du nogensinde har læst?
Rodney Starks ‘The
Victory of Reason – How
Christianity Led to Freedom, Capitalism and
Western Success’. Jeg er
grundlæggende uenig! Nå
ja, og så manualen til mit
drivhus. Godt nok mere
et hæfte end en bog, men
det var umuligt at bygge
drivhuset, hvis man fulgte
anvisningerne. To stykker
faglitteratur, jeg har bandet
over, omend af forskellige
grunde.
·