F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN
1·2013
Tag arbejdet med til udlandet
Det bedste og det værste i 2012
Gale lyrikere fascinerer
leder
siden sidst
Fra Holberg til Amazon
D
a Ludvig Holberg udgav ’Peder Paars’ og sine komedier i 1720’erne,
betalte han selv for trykningen, hvorefter han satte annoncer i avisen om, at man kunne købe bøgerne på hans privatadresse i Købmagergade.
På det tidspunkt var det trykkerierne, der fungerede som forlag. Nogle af trykkerne stod selv for bogsalget og købte simpelthen manuskriptet af forfatteren,
ofte for en engangssum, mens andre betragtede forfatteren som en kunde, der
måtte betale for trykkearbejdet og selv stå for salget.
I 1770 grundlagde Søren Gyldendal en boghandel, som i løbet af få år
udviklede sig til også at være forlag, og inden længe blev det normen, at forfatteren henvendte sig til et forlag, som påtog sig hele den økonomiske risiko ved
udgivelsen. Forfatterne fik også forhandlet sig til mere gunstige vilkår end et
engangssalg.
På det seneste er forfattere igen begyndt at udgive selv. Trykkeudgifterne
er faldet så drastisk, at man i dag kan udgive en bog for nogle få tusind kroner.
Samtidig kan forfatterne sætte e-bøger til salg via digitale boghandler og få 70
% af indtægten selv. Det er attraktivt for dem, der ligesom Holberg er indstillet
på at stå med en del af det praktiske arbejde selv.
Selvudgivelser har i offentligheden længe haft et blakket ry, fordi læserne
opfatter forlagene som en garant for bøgernes kvalitet. Men det er en fordom,
som er ved at ændre sig. I august 2012 lå der ikke mindre end syv selvudgivne
bøger på New York Times’ bestsellerlister. En af dem var Colleen Hoovers
debutroman ’Slammed’. Det er historien om en ung kvinde, der møder en ung
mand, som er vild med poetry slam, og selv om de ikke kan få hinanden, kan
de nå hinanden gennem poesien. Måske ikke det mest oplagte emne for en
bestseller, og faktisk tænkte Colleen Hoover slet ikke på at gå til et forlag. Hun
udgav sin e-bog på Amazon, og den første uge kunne familie og venner hente
den gratis. På den uge fik hun så mange læsere, der gav bogen fem stjerner på
Amazon, at nogle troede, hun havde fabrikeret anmeldelserne selv. Det havde
hun ikke, hun havde blot aktiveret sine Facebook-venner, og via deres anbefalinger fik andre øje på bogen. En kendt bogblogger omtalte den rosende, og
succesen voksede og voksede.
Interessant nok skyndte forfatteren sig derefter at skrive under på en
kontrakt med Simon & Schuster. De store forlag er nemlig gode til at håndtere
bestsellere, og det er for tidskrævende for en forfatter, der gerne vil skrive flere
bøger.
I de kommende år vil vi formentlig se en ny arbejdsdeling mellem forfattere og forlag, også herhjemme. Mange bøger vil stadig udkomme på samme
måde som før, men der vil blive flere og flere eksempler på, at forfatterne går
nye veje. Det bliver spændende at se, om forlagene vil stille sig tilfreds med at
samle succeserne op, eller om de vil gå aktivt ind i at udvikle nye samarbejdsog udgivelsesformer.
Byt bolig
og arbejdsbord
4
Gale lyrikere
6
2012 i bøger
8
Fem skarpe om
e-bøger og biblioteker 10
Debat: Skat eller
litteraturskat?
11
Debat: Den flyvske
oversættelse
12
Egons klumme:
Om ny fiktion
13
Kurser
14
Kalender
16
Legater
18
Bagsiden:
Pia Deleurans liv
med bøger
20
Tillykke!
Kulturens verden kan se
frem til en grundig revidering af kunststøtten i
den kommende kunststøttereform. Planen er, at det
samlede reformforslag skal
fremlægges for folketinget i
januar. Kunststøttereformen
rummer to sammenhængende felter: sammenlægning af Statens Kunstfond
og Statens Kunstråd som
det mest komplekse felt og
desuden en reform af de
livsvarige ydelser. Kunststøttereformens ændringer i antallet af hædersydelser fjerner en million kroner fra den
samlede støtte til forfattere,
ifølge det lovforslag, som
forventes fremsat i begyndelsen af 2013. I lovudkastet
ændres den hidtidige betegnelse livsvarige ydelser til
hædersydelser samtidig
med, at den hidtidige minimumsydelse på ca. 16.700
kr., til de kunstnere med den
højeste indtægt, ophører.
Lovudkastet ændrer desuden i fordelingen mellem
de forskellige kunstarter, så
der i alt bliver 77 livsvarige
ydelser til forfattere, hvor
der i dag er 89 til 77.
Kilde: Søndag Aften
AB
Ursula Andkjær Andersen
har modtaget Montanas
litteraturpris på 100.000 kr.
for digtsamlingen ’Det 3.
årtusindes hjerte’. Digtsamlingens temaer er moderskab, magt og markedsmekanismer og rummer mørke
følelser som angst, sorg og
paranoia.
AB
Og de nominerede er …
De syv bøger, der er med i opløbet om Politikens nystiftede litteraturpris tæller fire romaner, et digt, en samling rejseessays og
en gendigtning af biblen, som ikke rigtig lader sig kategorisere.
Bøgerne er:
Thomas Bobergs ’I den næste by’, rejseminder.
Daniel Denciks ’Via katastroferne’, digt.
Katrine Marie Guldagers ’Lille Hjerte’, roman.
Christina Hesselsholdts ’Selskabet gør op’, roman.
Christian Jungersens ’Du forsvinder’, roman.
Kim Leines ’Profeterne i Evighendsfjorden’, roman.
Oscar K. og Dorthe Karrebæks ’Biblia pauperum nova’, en
fattigmandsbibel.
·
·
·
·
·
·
·
(PS. For selv at stemme, skal du enten bruge en stemmeseddel,
som findes i avisen, eller sms’e en kode, som også findes i avisen. Hvis du ikke har avisen, kan du gå ind på politiken.dk, søg
på ”litteraturpris”, og så dukker oplysningerne op.)
AB
Nedskæringer
hos Gyldendal
Læs dette, før du
vælger e-bogs format
En amerikansk undersøgelse peger på, at der er
tilbagegang i antallet af solgte e-bogslæsere. Salget
af dedikerede ebogslæsere er faldet med 36% i 2012,
og faldet vil fortsætte i de kommende år. Men det
skyldes ikke, at læserne vender e-bogen ryggen,
men at ebogsmarkedet bliver i stedet overtaget
af tablets (fx iPad), som både kan anvendes som
ebogslæser og til mange andre formål.
AB
il m
o l ic
AB
”Giv mig et sted
en afkrog
er det klogt at være på
vagt overfor udkants­
syndromer?
Er det nødvendigt at
beskytte mig mod yverbetændelse og bækkenbrud?
Er det upassende at
gentage at dyrlæger og
landmænd ser forskelligt
på smerte?”
bod
Kilde: Søndag Aften
Vinderne af Landbrugets
Kulturfonds digtkonkurrence er udnævnt. De tre
vindere er Cindy Lynn
Brown, Søren Sørensen og
Steen Kaalø. 52 lyrikere
deltog i konkurrencen, og
dommerkomiteen bestod af
Ulrikka S. Gernes, Karsten
Bjarnholt, Finn Slumstrup
og Hans Tyrrestrup. Vi citerer her fra afslutningen af
Cindy Lynn Browns digt:
t io n
st ra
h
Lise Arildskov har skabt
forsiden. Hun er født i 1970 og
arbejder som billedkunstner/
illustrator og arbejder både i
to og i tre dimensioner. Svampemanden er en modelleret
figur fra et fiktivt univers. Se
mere på www.lisearildskov.dk
Om et år vil der være 25
færre ansatte hos forlaget
Gyldendal. 18 medarbejdere
er blevet sagt op, og yderligere syv stillinger forsvinder ved naturlig afgang.
Det er den generelle krise i
bogbranchen, der er skyld
i nedskæringerne. Ni af de
18, der får en fyreseddel, er
administrative medarbejdere, mens de resterende ni
er redaktionelle medarbejdere og medarbejdere fra
marketing.
Lyrik om
landbruget
Il lu
Foto: Thomas Thorendahl
Jo Hermann, formand
indhold
Færre penge
til forfattere
Kilde: BogMarkedet.
AB
2 FORFATTEREN·1·2013
FORFATTEREN·1·2013 3
artikel
På vej på arbejde, mens skyggerne stadig er lange.
Huske at købe brød med til frokost.
WORK WHILE AWAY – Boligbytte i Barcelona
Oversætteren Ellen Mygind Kristensen byttede sin lejlighed og sin
stol i et freelancefællesskab ud med tilsvarende adresser i Barcelona, hvor hun for en stund boede og arbejdede som en indfødt. Hermed gives ideen videre til alle andre, der blot skal bruge et bord og en
stikkontakt for at kunne arbejde.
Tekst og foto: Ellen Mygind Kristensen
J
eg ankommer til Plaça de
Catalunya lidt ud på eftermiddagen den 27. marts.
Jason og hans kæreste David
står som aftalt og venter ved
lufthavnsbussens stoppested. Lyset er
klart, og luften lun af forår. Min bagage
er forbandet tung, så det er skønt med et
par ekstra hænder. Vi skal videre med
den tætpakkede linje 24, der holder lidt
længere fremme. Sammen kanter vi os
ind i bussen, og tyve minutter senere
stiger vi af lige foran Jasons hoveddør i
det nordlige Barcelona.
Jeg skal bo i Jasons lejlighed i de næste fem uger. Til gengæld får han nøglen
til min lejlighed på Vesterbro i København – en byttehandel, der tydeligvis er
i min favør med det lunefulde danske
forår.
Men ikke nok med det. I aftalen
indgår en terrasse på halvtreds kvadratmeter, et rummeligt badekar, et
gæsteværelse, en Nespressomaskine,
en vaskeægte gammeldags portner ved
navn Francesco samt Gaudis Parc Güell
sådan omtrent i baghaven.
Boligbytte med det hele
Jeg har prøvet at bytte lejlighed flere
gange før, men denne gang er det noget
andet. Det er Jason, som er brite og
bosat i Barcelona, der har kontaktet
mig via boligbyttenetværket HomeExchange.com. De fleste medlemmer her
4 FORFATTEREN·1·2013
arrangerer boligbytter i ferien, men en
lille gruppe freelancere har set fidusen
i at tage pc’en under armen, bytte med
en anden freelancer og tage på farten,
mens de arbejder.
På min boligprofil havde jeg skrevet,
at jeg gerne ville på et længerevarende
bytte i Rom eller Barcelona i foråret, og
der var bid! Det er Jasons første boligbytte, og han er himmelhenrykt ved
tanken om at flytte direkte ind i ’The
Killing’ (tv-serien ’Forbrydelsen’). Han
er en ”fast learner”, som han siger, og
har planer om at lære dansk i sine fem
uger i København, så jeg har koblet ham
sammen med et par af mine venner, der
gerne vil lære spansk.
Jason er oversætter som mig, og ingen af os har råd til at gå og dandere den
i fem uger. Vi bliver nødt til at arbejde
på vores midlertidige adresser, så hvorfor ikke også bytte kontorplads? Han
deler kontor med en flok freelancere en
lille kilometer fra sit hjem, og jeg har
længe delt kontor med en oversætter i
kontorfællesskabet Qvinti Lynette på
Holmen. Min kontorfælle går generøst
med til at tage godt imod min boligbytter, og jeg rydder op på mit skrivebord.
Jason og jeg morer os ved tanken om,
at vi på en måde bytter liv, og vi aftaler
at skrive en blog om at overtage hinandens daglige rutiner, kontorer, kollegaer, venner, cykler, vaskemaskiner og
kaffemaskiner.
Hjemme disker Jason og kæresten op
med vin, den helt rigtige sortfodsskinke,
oliven og manchego, og jeg lærer, at der
findes tomater, specielt beregnet til at
mose ud på store skiver hvidt brød. En
måske beskeden, men i min verden
meget væsentlig bonus høstet efter en
times omgang med de indfødte.
Forsigtig start
Efter et par timer og en flaske rødvin
bryder vi op, og det er nu, en af boligbyttesportens mærkeligste situationer
opstår. For lidt siden satte jeg mine ben
her i huset for første gang, men nu er
det mig, der følger lejlighedens ejer ud
til hoveddøren, tager afsked og låser
døren efter ham.
Det er det samme hver gang. Man
går lidt planløst rundt om sig selv og er
forsigtig med at røre for meget ved ting.
Det føles lidt ulovligt – som om man
er indbrudstyv eller usynlig og i stand
til at gå igennem vægge og udspionere
andre mennesker.
Man vasker en kop op og falder i
staver ved bogreolen. Fremmede fjernsynsstemmer trænger igennem væggen,
og det må være en bruser, der plasker
ovenpå. Langsomt begynder man at
pakke ud, finder nogle ledige bøjler og
en tom skuffe til undertøj og T-shirts.
Computer, klipklapper, kamera, hårshampoo … Flere og flere synlige spor,
der minder mig om mig selv i min nye
Just another day at the office.
Man kan godt falde lidt i staver, når der skal købes ind
til aftensmad.
Fem skiver jamon, chorizo, en bakke æg ...
lejlighed i Barcelona. Det tager en evighed at komme i seng, men efter en god
nats søvn er jeg klar til mit nye liv.
vågner igen efter den lidt søvnige lange
siesta mellem klokken et og fem. Folk i
alle aldre vrimler ud på gaden. Lokale
markeder og mindre specialbutikker åbner. Det bugner med friske grøntsager.
Selv det mindste supermarked har sit
eget fiskeudsalg. Der er ingen undskyldning for ikke at lave ordentlig mad til sig
selv, hvad enten man indtager den ved
syvtiden som i Danmark eller overgiver
sig til den catalanske rytme og ender
med at sidde og spise aftensmad ved
ti-tiden.
Det sjove ved boligbytte er, at man
uundgåeligt får en form for hverdag.
Man er måske en fremmed i uvante omgivelser, men man er ikke mere turist.
Det er ud af sengen, spise sin mysli, en
hurtig kop kaffe, holde elevatoren for
naboen, Buen día til portneren, ud på
gaden og forsvinde i mylderet af travle
morgentrafikanter. Man vasker tøj,
lukker håndværkere ind, tager imod
post, sorterer affald og låner cyklen i
cykelkælderen. Man ved, hvor man får
det bedste brød og den bedste kaffe i
kvarteret, og man bliver efterhånden
fortrolig med naboernes lyde.
Det er forår, og jeg er i Barcelona, goddammit! Min forestilling om at stå tidligt
op, tage en hurtig espresso og møde på
kontoret for at sidde og banke i tasterne
til klokken fem hver eneste dag forbliver
en forestilling. Fem uger føles pludselig
ikke af meget, hvis man ender med kun
at have aftnerne og weekenderne til at
tage på eventyr i, og mit budget tillader
mig heldigvis at holde nogle dage fri. Jeg
er nogenlunde tilfreds med mig selv, hvis
jeg producerer det halve af, hvad jeg normalt ville på fem grå uger derhjemme,
og det lykkes uden problemer.
Arbejdsindsatsen afhænger vel i høj
grad af, hvor man vælger at slå sig ned.
Jeg så en bytteannonce hos HomeExchange fra en irsk oversætter, der boede i
et lille isoleret hus på en pynt et sted i Irland. For nogle ville sådan et bytte måske
betyde, at de virkelig fik noget fra hånden
– en rask gåtur efter frokost, klappe en
ko, nulre et får og så hjem til keyboardet
og den knitrende kaminild. Faktisk ikke
nogen afskrækkende tanke.
Mit byttekontor
Jasons kontor ligger i bydelen Gràcia, et
charmerende kvarter, der engang var en
selvstændig landsby nordvest for Barcelona, men nu er opslugt af storbyen og
omdefineret fra landsby til bydel.
Kontoret, som man spadserer ind i
direkte fra den smalle og snorlige Carrer Rabassa, ligner ved første øjekast en
stor garage. Syv skriveborde står opstillet langs væggen i det lange, højloftede
lokale, hvis eneste lysindfald er fra gaden og et vindue ud til et lille frimærke
af en baggård.
Er man den første eller den sidste på
stedet, skal man kæmpe med et djævelsk
tungt, gammelt rullegitter, der fastgøres
med et beslag til en jernbøjle, som er
støbt ned i fortovet. Sådan er de fleste
butiksfacader sikret her i Barcelona.
På kontoret er der tre andre oversættere, en software-udvikler og en stor
tamp af en catalaner, der hele tiden
sidder og brummer foran sin skærm, og
hvis arbejdsområde forbliver en gåde for
mig i al min tid på stedet.
De tre oversættere, Anna, Maria og
David, der tydeligvis er Jasons nærmeste kollegaer og gode venner, tager godt
imod mig. En af dem har oven i købet organiseret en cykel til mig. Ved middagstid, hvor min mave begynder at knurre,
går vi rundt om hjørnet på en lille mørk
bar og indtager en hurtig kop kaffe og
måske en croissant. Ingen kan tvinge
fast føde i mine kontorfæller før klokken
to. Jeg aner ikke, hvordan de gør.
Livet begynder klokken fem
Ved femtiden pakker jeg sammen og
styrer ud i Gràcias stejle gader. Byen
Work away from home
I mine fem uger i Barcelona vælger jeg
også tit at arbejde i Jasons lejlighed. Det
er praktisk og giver frihed til mere spontane indfald. Hvis jeg gerne vil arbejde
om aftenen, foretrækker jeg lejligheden
frem for at sidde mutters alene i garagen
i Gràcia.
I min fritid mødes jeg et par gange
med Jasons venner, ser El Clásico på en
bar med mine kontorfæller og har flere
danske venner på besøg.
Faren ved denne rejseform er selvfølgelig, at man hjemmefra forestiller sig, at
man er sit sædvanlige relativt produktive
jeg i en storby med så mange fristelser.
·
Hvis du er blevet inspireret af Ellens oplevelser i
Barcelona, kan du selv gå ind på siden homeexchange.
com og se, om det er noget for dig.
Læs Ellen og Jasons blog om deres boligbytteoplevelser på: homeswaptranslator.wordpress.com/
privatfoto
Gaderne er meget stejle i bydelen Gràcia.
artikel
Iflg. Ellen Mygind Kristensens
egen Homeexchange profil
er hun 40+, billedmedieoversætter og bor i København.
Indimellem har hun oversat
bøger og filmmanuskripter
og arbejdet som tekstforfatter og underviser. Det seneste år har hun desuden
været tilknyttet BytBolig.com, den danske gren af
HomeExchange.com, som webredaktør, oversætter og
pr-medarbejder.
FORFATTEREN·1·2013 5
artikel
artikel
Galskabens
fascination
Har vi ikke fået nok af meningens tyranni i vores samtid,
hvor alt skal kunne tolkes og gives betydning?
Af René Rasmussen
O
fte falder jeg for digte
af forfattere, der har
en særlig snert af
galskab, også i deres
digte. Det er ikke her stedet at definere,
hvad galskab er, men i mit ordforråd
er det ikke en negativ kategori, men
en måde at differentiere på (i offentlige
sammenhænge betegnes den ofte som
en psykisk sygdom, som dog ikke er en
betegnelse jeg bryder mig om, eller som
en psykose). Og det er ikke en kategori,
der som alternativ har en form for normalitet, da jeg ikke kender til en rimelig
definition af en sådan.
Kontrollerede forløb
Lad mig imidlertid starte med et modeksempel, nemlig Søren Ulrik Thomsen, hvis biografiske levned jeg i øvrigt
stort set er uvidende om, men som vist
ikke lider af nogen form for galskab.
Hans digte er originale, velskrevne,
men også præget af en sproglig kontrol
og afrundethed, der gør, at hvert enkelt
vers normalt må læses i relation til alle
andre vers i et sådant digt. Sådanne vers
kan sjældent læses enkeltstående, men
fordrer en læsning, der først stopper,
når sidste ord i sidste vers (eller strofe)
er læst og fordøjet. De udgør derfor ikke
små sproglige eksplosioner, men sirlige
sproglige forløb, som sikkert fascinerer
mange, og som af den grund ofte kan
læses i henhold til en bestemt betydning, men som måske af samme grund
mangler den slagkraft, som jeg sporer i
”gale” digte.
Gale digte
Simon Grotrian, der er elsket eller
6 FORFATTEREN·1·2013
hadet af anmeldere og digtere, udgør
en modpol hertil. Han har selv fortalt
om sine ophold på psykiatrisk afdeling
i offentligheden. Hans digte er desuden
ofte svært tilgængelige, udgør ikke
afrundede forløb, men sproglige chok.
Der eksisterer dog litterater, der mener,
at hans digte kan læses i helhed, dvs.
at alle ord, vers og strofer hænger nøje
sammen og kan tolkes under et. Det er
muligt, at der kan findes en rød tråd i
sådanne digte, men problemet er, at der
fortsat vil stikke en masse andre tråde
ud i alle mulige retninger, hvis vi skal
fastholde metaforen. Jeg mener derfor,
at de oftest kun kan læses fragmentarisk, og vil heller ikke gøre andet med
følgende digt:
Russkår
Dette hospital forlades
heste trækker åndedrættet ud
af solens vaterpas
med sneen, når den repeterer
selvet i en bro
der excelleres i fald fra vid
og sans
(Selvbinderhjertet, s. 12)
Vi kan dog konstatere, at der ikke
optræder et jeg i digtet, men det udelukker ikke, at det handler om en særlig
subjektivitet eller et subjekt (jf. ”selvet”),
der tilsyneladende forlader et hospital,
men hvad det har at gøre med heste
er ikke klart. Måske befinder disse sig
uden for hospitalet, og ”solens vaterpas”
kunne være et billede på en blå himmel,
ligesom ”sneen” kunne være et billede
på deres ånde. Men som disse bemærkninger anskueliggør, er dette kun en
mulig fortolkning, og hvad ”bro” står for
i sætningen ”når den repeterer selvet i
en bro”, er mere eller mindre umuligt
at afgøre. Men måske forlader selvet
hospitalet med sneen, der kan være et
billede på døden, der gentager selvet
eller lader selvet genopstå i (på?) en bro,
der fører til himlen, som spiller en stor
rolle i Grotrians i øvrigt meget religiøse
univers. Derimod kan sidste vers ses
som et billede på selve digtet, der netop
excellerer ”… i fald fra vid og sans”. Det
er vanviddets sprog, der udløser sig i
fragmenter eller metaforer, som ikke
kan tolkes under et.
Uden for kategori
De læsere, som overvejende ønsker at
læse digte, der skal kunne afgive mening, vil gå forgæves til en forfatter som
Grotrain eller Peter Laugesen og Lars
Skinnebach, uden jeg dog ved noget
om de to sidstnævntes mentale tilstand.
Deres digte er imidlertid begge karakteriseret ved ofte at sprænge sproget i
mindre stykker eller i fragmenter, der
ikke nødvendigvis hænger sammen. Og
meningen? Har vi ikke fået nok af meningens tyranni i vores samtid, hvor alt
skal kunne tolkes og gives betydning?
Hvor alt skal kalkuleres og måles i
kvantiteter, som er blevet den egentlige
målestok for meninger og betydninger?
Ved netop ikke (blot) at være meningsbærende rummer sådanne digte en
overskridelse af vores samtids stigende
krav (diskurser) om kalkuler og instrumentaliserede sprog.
En anden digter, som deler præmisser hermed, er Paul Celan, der
skrev på tysk, bl.a. fordi han mistede
sine forældre i en arbejdslejr under 2.
verdenskrig, selvom han stammede fra
Rumænien. Han forsøgte i det tyske
sprog at skrive sig op mod de aspekter
af selvsamme sprog, der rummede særlige diskurser, fx om jøderne og deres
snyltende, undergravende adfærd. Dette
aspekt – Auschwitz som det også kaldes
– står helt centralt i hans digte, der
desuden ofte kredser om tabet af hans
moder eller som rummer elementer, der
peger på Celans særlige tilknytning til
hende og den uforløste sorg over hendes
død i arbejdslejren. Mange af hans digte
fremstår som de sværeste digte, der
nogen sinde er skrevet, og store kendte
filosofer har skrevet afhandlinger om
enkelte digte eller sætninger herfra (fx
har den franske filosof Jacques Derrida
viet en hel artikel til en enkelt sætning).
Celan kom sig aldrig over Auschwitz og
sin moders død og kastede sig mange år
senere i Seinen, hvor han druknede.
Uforståelighed
Dette er den kendte og gentagne historie
om Celan, hvis digte står som et særligt
mindesmærke over en misere, der indbefatter hele vesten, og som ofte drager
med en særlig fascination, selvom de
er svært tilgængelige. Det er tillige den
historie, der henvises til, når Celans
selvmord skal forklares. En mindre
kendt eller mindre udbredt historie
drejer sig imidlertid om hans til tider
meget voldelige adfærd over for kone og
søn samt hans mange indlæggelser på
psykiatriske hospitaler i Paris, hvor han
levede det meste af tiden efter 2. verdenskrig. Selvmordet kan næppe adskilles fra denne side af hans liv eller hans
manglende
psykiske
adskillelse fra sin
moder og udelukkede anerkendelse af sin fader.
Disse aspekter ligger formentlig også til grund for hans digtes
hermetiske præg, men selvom
dette er årsagen til dette præg, ligger
digtenes virkning i selve læsningen. Og
ligesom med Grotrian opgiver jeg som
regel at forstå digtene i en helhed, men
læser dem fragmentarisk eller lader
dem glide gennem min bevidsthed som
sproglige begivenheder, der kan udgøre
en kilde til inspiration eller lade vores
samtids krav om kalkuler forsvinde
som sneens heste over Grotrians ordblinde solbro.
Galskab ikke et krav
Den franske filosof Michel Foucault sagde engang, at værket udelukker galskaben. Et litterært værk kræver en orden
og en sammenhæng, der udelukkes af
galskaben. Jeg er ikke sikker på, at han
har ret. Der findes naturligvis ’gale’ personer, hvis sprog og adfærd udelukker
det arbejde, som det kræver at skrive fx
digte. Men enhver galskab indbefatter
ikke nødvendigvis et tab af bevidsthed
eller genkendelse. Det findes mange ”ordinære” gale personer, som kan skrive
digte, der sætter læserens sprog i brand.
Sådanne digte helbreder ikke den gale,
men giver denne mulighed for at udtrykke sig og arbejde med de aspekter af
livet, som er særlig problematiske i en
social sammenhæng, i en sproglig form,
der ikke er plads til i vores samfund (el-
ler for
den sags
skyld i vores
samtids psykiatri).
For at sige
det omvendte af
Foucault, så udelukker
galskaben ikke værket. Det helbreder ikke galskaben, men gør heller
ikke den gale mere gal. Tværtimod kan
selve skriveprocessen være en kilde til
et stabilt liv. Så det drejer sig ikke om
et simpelt valg mellem galskab eller
værk. Der er i den forstand ikke tale om
værker uden galskab eller om værker,
der ikke har en ressource i galskaben.
Det omvendte er dog ikke tilfældet: Et
valg af galskab kan være en afvisning af
værket.
Men hvor efterlader det den digter
eller læser, som ikke har galskaben
inden for huden? Selvom jeg har brugt
Thomsen som modeksempel, eksisterer
der helt klart forfattere, som ikke har
den rem af huden, men som skriver forrygende digte (det gør Thomsen i øvrigt
også). T.S. Eliot, Naja Marie Aidt eller
Viggo Madsen for blot at nævne nogle
(uden sammenligning i øvrigt).
·
René Rasmussen er lic.
phil. i litteraturvidenskab,
lektor i dansk litteratur på
Københavns Universitet og
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse - et videnskabsteoretisk
perspektiv’ (2010) og ’Lettet’
(digte, 2009).
FORFATTEREN·1·2013 7
+
÷
artikel
Året, der gik, var rigt på begivenheder i bøgernes verden.
En række personer fra den danske bogverden fortæller,
hvad de synes var det bedste og det værste i året, der er
gået. Af Anna Bridgwater
Jo Hermann,
formand, Dansk Forfatterforening
+
Noget af det mest glædelige er, at bøgerne stadig har tag i læserne. Kulturvaneundersøgelsen fra november viste, at
hver eneste uge læser 45 % af danskerne
skønlitteratur, og af dem læser halvdelen
endda fiktion hver eneste dag. I 2004
var det kun 31 %, der svarede, at de læste
skønlitteratur hver uge, så der er kommet flere læsere til. Faglitteraturen har
ikke oplevet et tilsvarende løft, men her
er læsertallene nogenlunde stabile set
over en længere periode. Så litteraturen
er ikke ved at tabe til tv, computerspil og
alle de mange andre tilbud om underholdning, der omgiver os alle vegne,
tværtimod. Det er da opløftende!
÷
Det er rigtig ærgerligt, at forhandlingerne om eReolen brød sammen. Der
er behov for at afprøve nogle forskellige
modeller, inden bibliotekerne og forlagene indgår en længerevarende aftale
om e-bogsudlånet. Det er en af de største
udfordringer lige nu, og 2012 bragte os
ikke nærmere en løsning. Men der blev
trods alt nedsat et udvalg til at komme
med forslag til en digital biblioteksafgift,
og det er vigtigt for forfatterne.
Bjarke Larsen,
chefredaktør på
branchemagasinet BogMarkedet
+
Der var ikke et enkelt positivt højdepunkt, der skilte sig markant ud, men
flere markante, glædelige begivenheder.
8 FORFATTEREN·1·2013
1. At vi fik en kulturminister, der
interesserer sig for bogbranchens og
forfatternes udfordringer.
2. At det blev meget nemmere at være
selvudgiver, bl.a. takket være Saxos
selvpubliceringsplatform.
3. At der stadig blev udgivet en stor, bred
og læseværdig mængde dansk litteratur.
4. At det lykkedes at forny BogForum
ved at flytte det til Bella Center.
Årets negative begivenheder var de
økonomiske trængsler i bogbranchen: At
21 boghandlere (over 5 %) måtte lukke, at
mange forlag er trængte (JP/Politikens
hus måtte gennem en voldsom sparerunde, og flere følger med garanti efter i
år) og at bogsalget faldt over 12 % i årets
første halvdel og ikke rejste sig tilsvarende i sidste halvår.
Marie Tetzlaff,
anmelder ved Politiken
+
Det bedste er altid gode bøger, men ellers: Højdepunktet i bøgernes verden var
1. At Politikens bogtillæg BØGER
blev genoplivet efter protester fra både
læsere og avisens egne ansatte. Det viste
sig – glædeligt overraskende – at bogelskernes engagement gjorde indtryk!
2. At Politiken nu uddeler en stor litteraturpris.
÷
Det værste er altid dårlige bøger, der
skygger for de gode, men ellers: Lavpunktet i bøgernes verden var da Politikens BØGER blev lukket, heldigvis kun
midlertidigt.
Inge-Lise Hornemann,
formand for Danmarks
skønlitterære forfattere
+
Bøgernes højdepunkt anno 2012 var
noget så upoetisk som finansloven, der
længe lignede en regulær gyser, men i
sidste øjeblik viste sig at være omskrevet
og redigeret, så landets forfattere bevarede skindet på næsen. Ret skal være
ret, så lige på det punkt skylder vi Uffe
Elbæk tak.
÷
2012’s lavpunkt var italesættelsen – den
grimme, fordanskede udgave af det
franske mise en discours, der ikke blev
kønnere af, at det oversvømmede den
danske bogverden med hele to tsunamier: Først digitaliseringen, som blev
et nutidsmantra for både forfattere,
forlæggere, biblioteker, boghandlere og
kulturpolitikerne, herunder daværende
minister Elbæk, der havde vanskeligt
ved at åbne munden uden at tale om
kreative industrier, forretningsmodeller
og oplevelsesøkonomi som et udkomme
af datateknologiens vidundere.
Det sjove er, at hvis vi gør os den ulejlighed at kigge en anelse nedad, går vi
stadig tørskoede omkring. Det er rigtigt,
at blandt andet eReolen.dk oplevede et
gennembrud, men det tørre tal viser, at
det først og fremmest var i vores bevidsthed. Det digitale udlån udgjorde kun
en forsvindende andel af det samlede
udlån, ligesom det kommercielle salg af
ebøger kun møjsommeligt kravlede opad
og ikke rigtigt ville runde bare fem % af
såvel afsætning som omsætning.
Ikke desto mindre brugte vi størstedelen af 2012 på at fremmane skræmmebilleder, underskudskalkuler og dødsdomme, som om den digitale udvikling er en
utæmmelig kraft.
Gid, at vi i 2013 kan nøjes med at udvise rettidig omhu og også giver os selv
tid til at undersøge, hvilke kreative og
kunstneriske muligheder digitaliseringen åbner for både forfattere og læsere.
Den næste italesættelse, der skyllede henover os, var proklamationen af
tidens hotte, erotiske genre, hvis rejsning
(undskyld!) begyndte i Amerika og med
astronomiske salgstal i bagagen nedlagde
andedammen, fordi ... ja, hvorfor egentlig?
Selv om visse forlag skyndte sig at
pynte på renommeet ved at lade anerkendte, kvindelige forfattere skrive erotiske historier, så nyttede det ikke noget
– læserne stod i kø efter ’Fifty Shades’,
hvilket naturligvis burde få boghandlerne til at gnide sig i hænderne. At de
ikke gør det, skyldes måske, at de i årets
løb udviste en fantastisk evne til at sælge
deres guldæg til halv pris, men det er en
helt anden historie.
Jacob Søndergaard,
redaktionschef, Rosinante&Co +
Årets højdepunkt i bøgernes verden var
i mine øjne tildelingen af Boghandlernes
Gyldne Laurbær til Helle Helle. For det
første er hun en – i enhver forstand –
værdig laureat. For det andet er det en
særlig glæde for et forlag, når publikum
og bogmarkedet hen ad vejen omfavner
et litterært værdifuldt forfatterskab som
Helles og giver det folkelig udbredelse.
Helle Helle har gennem årene været sin
egen stemme tro, hun har ikke leflet for
nogen, men er blot blevet mere og mere
Helle Helle. Det fik hun velfortjent en
stor pris for.
Det har desuden været sjovt at deltage
i det litterære raveparty omkring ’Fifty
Shades’: en fest med 300.000 deltagere
alene i Danmark og 65 millioner på
verdensplan. Det har også været professionelt lærerigt at iagttage fænomenet,
og det siger sig selv, at sådan en succes
luner på forlaget og i øvrigt gavner hele
det litterære kredsløb.
÷
Årets lavpunkt er uden tvivl lukningen
af yderligere 21 boghandler. Der er stadig
brug for den velassorterede boghandel
med faguddannet personale, der kan
håndsælge alle slags bøger. Den er
”kulturbærende” for nu at sige det med
en frase. At den fysiske boghandel er
truet, skyldes mange velkendte forhold,
men jeg håber personligt, at der også
i fremtiden vil være gode bogbutikker
med masser af blandede bøger spredt ud
over hele landet.
+
Det bedste og det værste
fra bøgernes 2012
artikel
Pernille Drost,
formand, Bibliotekarforbundet.
+
Set fra et biblioteksfagligt synspunkt
var eReolen og udviklingen af udlån af
e-bøger til folkebibliotekerne både højdepunktet og nulpunktet i 2012. Højdepunktet var at opleve, at eReolen kom så
godt fra start.
Det var et højdepunkt i 2012 at opleve, at lånerne tog eReolens tilbud til
sig meget hurtigt, og at biblioteker og
bibliotekarer lykkedes med at formidle
litteraturen på en helt anden måde med
den nye portal. De forstod at udnytte
mediet samtidig med, at de prioriterede
det økonomisk i materialeindkøbet.
÷
Nulpunktet var at opleve, at hele eReolen-projektet − trods alle gode intentioner − kuldsejlede, da aftalen skulle
genforhandles. Endnu værre var det, at
Kulturministeriet, der støttede projektet
med i alt 2,2 millioner kroner, ikke stod
tilbage med dokumenterede erfaringer
i form af for eksempel brugerundersøgelser fra den første prøveperiode. Jeg
mener, det ville have klædt projektet,
hvis man havde brugt projektperioden til
at undersøge brugeradfærd og behov og
skabe et ordentligt datagrundlag, man
kunne forhandle ud fra. Vi ved stadig
ikke, om bibliotekernes udlån af e-bøger
reelt modner eller kannibaliserer markedet – det er argumenter, der blevet brugt
flittigt i det seneste års debat, hvor jeg
tror sandheden er et sted i midten.
Men “every cloud has a silver lining”,
og jeg synes, det har været positivt, at
e-bogsproblematikken har startet en
kulturpolitisk og faglig diskussion om
bogmarkedet generelt og om folkebibliotekernes formidlingsopgave. Ligesom
der er kommet en konstruktiv debat og
dialog mellem forfattere, forlag og folkebiblioteker, som har været lidt savnet
de seneste år. Så selvom eReolen endte
tæt på et nulpunkt, så synes jeg, vi stoppede på et spændende biblioteksfagligt
højdepunkt med en debat, der er fortsat
for fuld kraft ind i 2013.
·
÷
FORFATTEREN·1·2013 9
5
interview
mening & debat
EReolen.dk, ebib.dk og e-bog.nu – ved årets udgang så det ud
til, at der i fremtiden vil være tre måder at låne gratis e-bøger fra
bibliotekerne? Gælder det stadig?
Ja, desværre. Ved nytårstid var eReolen.dk alene om at udlåne bøger, men i
midten af januar kom ebib.dk også på banen, mens e-bog.nu stadig er på vej.
Hvor står forfatterne mht. udlån af e-bøger og afregning i den
situation?
Det afhænger af, hvilket forlag bøgerne er udkommet på. Gyldendal, L&R,
Politikens Forlag, People’s Press, Modtryk og Klim har ingen aftale med eReolen, og bøger derfra kan ikke lånes som e-bøger p.t. Bøger fra C&K, Per Kofod,
Multivers, Hovedland, Borgen, Siesta, Mellemgaard og en række andre mindre
forlag er derimod med. Om afregningen er god eller dårlig, afhænger af bogens
pris. Der er samme pris på udlån af alle slags bøger, så det kan bedre betale sig
at sætte en billig bog til udlån end en dyr: En bog til 300 kroner skal udlånes
flere gange, før det svarer til et salg af ét eksemplar, end en bog til 50 kr.
Skal forfatterne glæde sig eller ærgre sig?
Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at finde en fælles aftale mellem forlag og
biblioteker. Men forfatterne kan glæde sig over, at bibliotekerne gør en indsats for
at betjene de lånere, der foretrækker at læse digitalt. Bibliotekerne er gode ambassadører for litteraturen, og vi ville for alvor have grund til at ærgre os, hvis en større
gruppe lånere vænnede sig af med at bruge biblioteket.
Foto Thomas Thorendal
Hvad er det mest kritiske punkt?
Jo Hermann er formand for
Dansk Forfatterforening,
cand. mag. i dansk og latin,
oversætter og forfatter til en
lang række skønlitterære og
faglitterære bøger.
10 FORFATTEREN·1·2013
Materialevalget. I øjeblikket kommer en titel med i eReolen, hvis den findes som trykt
bog på bibliotekerne i mindst tre eksemplarer. Der bliver ikke lavet lektørudtalelser
på bøger, der kun udkommer som e-bøger, og de bliver sjældent anmeldt. Derfor har
bibliotekerne svært ved at forholde sig til rene e-bøger. Men læserne har stadig brug
for, at bibliotekerne kan sortere og vejlede.
Hvad hvis forfattere ikke vil stille deres værker til rådighed til gratis e-lån?
Det korte svar er, at så skal bøgerne slet ikke udkomme som e-bøger. Alternativt skal
man udgive e-bøgerne selv, så man har fuld kontrol. Ellers skal forfatteren henvende
sig til forlaget, som har e-bogsrettighederne, og bede om at få præciseret i kontrakten,
at e-bøgerne ikke må udlånes. Bibliotekerne har ret til at indkøbe og udlåne papirbøger
– tvangslicens kaldes det – men der er ikke tvangslicens på e-bøger, så det er muligt at
holde e-bøgerne tilbage.
Skat eller litteraturskat
Af Inge-Helene Fly
E
økonomisk værdi? Hvordan er ”skat”
ske vilkår – hvilket jo kan ske(!) – bliver
rykket frem i forreste linje, mens ”litder givet besked om, at forfatteren skal
teraturskat” er sakket agterud for ikke
skrive nogle bøger, som folk vil læse. Elat sige kørt over?
ler blive bedre til at sælge dem, han/hun
Jeg ved det ikke, men måske er det
allerede har skrevet. Sælg varen bedre,
vigtigere at koncentrere sig om et comesælg nogle andre varer, sælg dig selv
back. Hvordan kan litteraturen indtage
med eller uden tøj på – det er lige meget,
en plads i samfundsdebatten? Hvordan
hvad du sælger, men sælg for Guds
kan det blive tydeligt, at litteraturen er
skyld. Eller for forretningen Danmarks
vigtig for alle? Jeg vil give et par bud på
skyld. Så de andre ikke skal betale skat
det. For det første kan forfatterne betil dig.
gynde at omtale litteraturens betydning
At forfatterne arbejder med at skabe
både for dem selv og for andre, når de
tekster, historier, digte, sange (apropos
har chancen for det i medierne. På den
den danske sangskat), fortællinger,
måde vil journalisterne være nødt til at
eventyr og anden litteratur, bliver der
stille spørgsmål om litteraturens betydikke talt så meget om. At
ning. For det andet skal forfatterne via
der er en værdi i at læse
Hvordan kan litteraturen
deres organisationer stille krav til politibøger, hvor man kan genkerne herunder kulturministeren om at
kende sig selv, gentænke
indtage en plads i samfundsdebatsætte litteraturen på dagsordenen. Der
sig selv, forstå sin egen /
ten? Hvordan kan det blive tydeskal måske være nogle kampagner om
landets historie og sine
ligt, at litteraturen er vigtig for
litteraturens betydning for den måde, vi
omgivelser på en ny måde,
forstår os selv og hinanden på. Litterabliver der slet ikke talt
alle?”
turen skal være synlig i samfundet.
om i samfundsdebatten.
Det er noget åndeligt og
dermed umåleligt og dermed diskvalifiet mål i sig selv − for nu at sætte det på
ceret i debatten. Alle de dovne forfatterspidsen. Det er klart, en sådan optik beInge-Helene Fly (S og L) er
Roberter, der beskæftiger sig med at
virker, at man må til at skelne mellem
født i 1973 og debuterede
skabe ”den danske litteraturskat”, skal
dem, der bidrager økonomisk positivt
i 2007 med prosateksterne
have et gok i nødden, så de kan komme
til samfundet, og dem der ikke gør. Kort
’Goyas hund’. I 2010 udkom
til fornuft og få sig et normalt arbejde.
sagt hvem betaler skat, og hvem gør
digtsamlingen ’Indbildt
Et job, hvor man betaler skat.
ikke. Følgen heraf er ikke til fordel for
samtale’. Inge-Helene Fly
Hvordan er det blevet sådan, at den
forfatterne. Generelt bidrager forfatterunderviser bl.a. i litteratur og
eneste værdi, der bliver italesat, er
ne i ringe grad positivt til samfundsøkokreativ skrivning.
nomien med deres bøger. Selvfølgelig
er der nogle væsentlige undtagelser, fx
Jussi Adler-Olsen, der som den eneste
danske forfatter i nyere tid har opnået
RETTELSE
at komme i tv-avisen i prime time.
Der er flere end 220 millioner frankofone i verden - det vil sige, hvor fransk indgår i det
Vinklen var hans økonomiske succes.
officielle sprog eller tales hjemme. Hertil kommer alle de, som lærer fransk som fremSurprise!
medsprog. Det vil sige, at der er rigtig mange potentielle læsere til en bog udgivet på
Men ellers ser det sløjt ud. Hvad
fransk. Regitze Schrøder er debuteret med sin bog ’Quand le silence parle’ i Frankrig.
’Fra dansk drøm til fransk virkelighed’ var overskriften på Regitzes artikel i sidste numenten man er statsstøttet eller ikke.
mer af Forfatteren, hvor hun skrev om sine erfaringer med at udkomme i udlandet. Ved
Nogle ser på forfatteren som en ”Doven
en fejl kom der til at stå, at 120 millioner læser fransk.
Robert”. Forfatteren laver ingenting og
(Kilde: ”La langue française dans le monde 2010”
er en nasserøv, der lukrerer på andre
folks penge. Hvis forfatteren skulle
– Rapport fra L’Organisation internationale de la Francophonie.) Red.
finde på at klage over dårlige økonomigentlig ville jeg skrive et debatindlæg om litteraturens
usynlige plads i samfundet, men så læste jeg Egon
Clausens indlæg ”Min ven direktøren
og dansk litteratur” i Forfatteren nr. 8
og blev inspireret. Det, der slog mig ved
Clausens indspark, er økonomiens centrale placering i samfundet, at Danmark
bliver drevet som en forretning. Der
synes at være bred politisk enighed om,
at pengene er det vigtigste i samfundet.
Pengene er ikke længere et middel til
at få noget bestemt, hvilket ville kræve
en vision for samfundet, men derimod
“
Foto: Gorm Valentin
skarpe til Jo Hermann
Forfatterforeningens formand, svarer
på spørgsmål om bibliotekernes udlån
af digitale bøger.
FORFATTEREN·1·2013 11
mening & debat
mening & debat
Min ven tømrermesteren
Er det lige så umuligt at oversætte en tekst,
som det er at fange månestråler? Det mener
nogle fagfolk, men selvom det er vanskeligt,
er oversættelser en tekstform, som er kommet for at blive, og som skal respekteres,
skriver Susanne Bernstein.
O
versættelse er en forsømt
kunstart, som de færreste
uden for den snævre kreds af bogfolk
(forfattere, oversættere, osv.) interesserer sig for. Det bliver som regel kun
bemærket, hvis fx en films undertekster eller en bog er oversat dårligt.
Grunden til, jeg nævner det, er ikke,
at man skal have ondt af os oversættere, selvom timelønnen sjældent står
mål med arbejdsindsatsen, men for at
udtrykke ærgrelse over, at oversættelse
ikke har større bevågenhed. Globalisering er et velkendt fænomen. Som
det lille sprogområde dansk er, har det
vital betydning, at vi kan kommunikere
med resten af verden. Herunder hører,
at verdenslitteraturen og andet kulturbærende materiale gøres tilgængeligt
for alle. Ikke mange danskere kan læse
tekster på originalsproget, særlig ikke
de eksotiske af slagsen som fx kinesisk.
Tekster er ikke bare bøger, men kan
være brugsanvisninger, film osv.
En evig diskussion blandt bogfolk er,
hvor tæt på originalen man bør oversætte en tekst. Det afhænger selvfølgelig
af, hvilken tekst der er tale om: Informationstung tekst eller skønlitterære
tekster? Det er indlysende, at i førstnævnte tilfælde skal oversættelsen være
så præcis som mulig, ingen er vist i tvivl
om dét. Sidstnævnte, derimod, er interessant, fordi oversættelse generelt og
uoversættelige ord i særdeleshed nogle
gange føles som at fange månestråler.
De smutter mellem fingrene på én, når
man forsøger at fange dem.
Flygtige meninger
Jeg er selv oversætter af amerikansk
skønlitteratur til dansk og vil derfor
koncentrere mig om dette område. Ganske vist er det ikke mit hovederhverv at
12 FORFATTEREN·1·2013
fange månestråler, men jeg har alligevel
så tilpas meget erfaring på det felt, at jeg
har gjort mig nogle tanker om det. Det
er en fascinerende beskæftigelse, særlig
når det lykkes, og månestrålen til trods
for sin flygtige natur alligevel lader sig
indfange.
“
... at teksten bliver
farvet af oversætterens
valg – og fravalg – af ord er
efter min mening ikke til
at komme udenom.
Diskussionen om tekstoversættelse
er vidtforgrenet, så her vil jeg nøjes med
at trække et par hovedlinier op med
udgangspunkt i synspunkter fremlagt
af den engelske forfatter John Dryden
(1631-1700). Han har, kort fortalt, fremført tre principper for oversættelse:
Metafrase, en ord-til-ord-gengivelse
af indholdet.
Imitation, en fri fortolkning af indholdet.
Parafrase, en blanding af de to
nævnte, dvs. en let fortolkning med
respekt for originalteksten.
·
·
·
Mange, og også jeg, frygter at oversættelsen bliver mekanisk, uden liv, ved
den førstnævnte. Det er det, der sker,
hvis man sætter en computer til at oversætte en tekst.
En umulig opgave
Selv var Dryden tilhænger af den
sidstnævnte. Det er jeg også. Men så er
vi tilbage ved spørgsmålet: Hvor tæt på
originalen bør man oversætte en tekst?
En vis fortolkning kan næppe undgås,
Privatfoto
At fange månestråler
Af Egon Clausen
hvis teksten skal have liv. Det er min
konklusion. Men det må absolut ske
med respekt for originalteksten! Oversætteren har en vigtig rolle at spille ved
at fungere som katalysator mellem de to
sprog, det han/hun oversætter fra og til.
Men at teksten bliver farvet af oversætterens valg – og fravalg – af ord er efter
min mening ikke til at komme udenom.
En pessimistisk holdning, repræsenteret ved Sapir-Whorf-tesen, går ud på
at oversættelse i princippet er umulig.
De to amerikanere, E. Sapir (1884-1939)
og hans elev B. L. Whorf (1897-1941),
studerede Hopi-indianeres sprog og
nåede frem til, at sprog hænger uløseligt
sammen med den kultur, hvori det tales.
Når sprog oversættes, bliver det sat ind
i en ny sammenhæng, en ny kultur, og
taber derved kraft og bliver meningsløs.
I den modsatte ende af spektret er
der dem, der mener, at en skønlitterær
bog endda nogle gange vinder ved at
blive oversat! Den holdning udtrykker
L. Bostrup i sin omtale af den tyske
oversættelse af J. Adler Olsens ’Alfabethuset’ i Forfatteren 08-12, s. 8.
Der er således en bred vifte af divergerende holdninger til oversættelse af
tekster og det ville være dejligt hvis vi
kunne få diskussionen bredt ud til andre end bogfolk. Månestrålerne skulle
gerne lyse i form af tilfredsstillende
oversættelser, som er til gavn for alle.
Susanne Bernstein er indvandrerlærer og oversætter.
Hun har en BA i russisk fra Københavns Universitet
og en BA og en MA i engelsk fra et universitet i Texas.
Susanne har bl.a. oversat Abraham Cahans ‘The Rise
of David Levinsky’ fra 2006 og er suppleant i DOF’s
bestyrelse.
M
ville hellere læse bøger om virkeligheden. Rynken mellem øjnene blev
dybere, og hun spurgte om han var ved
at blive rindalist? Det er noget af det
værste, man kan være i de kredse, så
min ven gav sig pligtskyldigst til at læse
den dynge af ny dansk litteratur, som
hun lagde foran ham, men hold da op,
hvor han kedede sig, for han kom ind i
en verden, hvor der tilsyneladende ikke
var en virkelighed uden for sproget,
mens den verden, han levede i, syntes at
være helt forsvundet. Nogle af bøgerne
handlede godt nok om Udkantsdanmark, men ved nærmere eftersyn var
det bare stednavne, der var sat ind i en
tekst, der kunne
foregå hvor som
… han kedede sig, for han kom ind i helst. Han fandt
en verden, hvor der tilsyneladende ikke var også regulære fejl
og mangler i de
en virkelighed uden for sproget, mens den faktiske kendsgerninger. Så det med
verden, han levede i, syntes at være helt
Udkantsdanmark
forsvundet.
var bare en effekt,
der skulle pirre,
sagde han. og har også læst Kristen Bjørnkjær
Jamen, så må du jo læse krimier,
og Vita Andersen og den slags. Hans
sagde hun med tiltagende foragt i stemkunder synes, det er bedårende, at en
men. Det gad han imidlertid heller ikke,
mandlig håndværker har læst skønlitfor krimier keder ham også. De synes
teratur, så de anbefaler ham til venner
efterhånden at været skrevet over den
og bekendte, og på den måde traf han
samme læst med en flosset detektiv og
sin nu forhenværende kæreste. Det var
en dum chef. Plottet består i en blodig
Hånden der mødte Ånden, sagde hun
forbrydelse, der har rødder tilbage til en
på en måde, så ingen skulle være i tvivl
skummel fortid, og det første samleje
om, at hun var Ånden.
skildres som regel i kapitel to eller tre.
En lang tid gik det godt, men en dag
Når man kender det skema, kan man
kom Hånden til at sige til Ånden, at
regne resten ud efter de første sider, så
han ikke orkede at læse flere romaner.
nej tak.
Ånden fik en rynke mellem øjenbryMin ven tømrermesteren forklarede
nene og spurgte, hvad han mente med
åndsmennesket, at han ikke gad mere
det? Han sagde det, som det var, at
fiktion. Han syntes, han var omgivet af
moderne romaner kedede ham. Han
in ven tømrermesteren
er ked af det, for hans
kæreste har netop brudt
med ham, og han mener,
at det skyldes dansk litteratur.
Hun underviser i dansk på et gymnasium i en by i Udkantsdanmark, og
han har et lille tømrerfirma med mange
kunder blandt gymnasiets lærere. Han
passer deres huse og hjælper dem med
reparationer og tilbygninger, og de er
glade for ham, for han kan sit kram,
men hvad der betyder lige så meget er,
at han altid har været glad for at læse,
så han kender Henrik Pontoppidan,
Johs. V. Jensen og Martin A. Hansen
“
Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt
medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk
Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse
er ’Regnebrættet, erindringer fra Ribe’ fra 2011.
Egon Clausen vil fremover skrive en fast kommentar i
hvert nummer af Forfatteren.
fiktion hele tiden. Politik var fiktion. Reklamer var fiktion. Selv nyhederne i TV
havde fået et præg af fiktion, og hvorfor
skulle forfattere spilde deres talent på at
lave endnu mere fiktion?
Nu var rynken mellem hendes øjne
blevet så dyb, at den lignede en kulturkløft. Belærende forklarede hun, at fiktion er kunst og som sådan et middel til
at åbne for virkeligheden. ”Men hvorfor
skal virkeligheden åbnes,” spurgte han?
”Er virkeligheden ikke virkelig nok, og
kunne man ikke forestille sig fiktionsfri
litteratur, der forholdt sig direkte til virkeligheden? En litteratur uden konstruerede plot, hvor personerne havde deres
virkelige navne, og hvor stederne var
virkelige steder, og ikke som nu, hvor
det var ånd uden hånd?”
”Det kan du selv være,” råbte hun.
Du hader jo kunst. Du er en led rindalist, og så smed hun ham ud.
Nu sidder min ven på det nærmeste værtshus og råber hen over alt for
mange tømte ølkrus: ”Der er faneme
noget helt galt med dansk litteratur!”
Trist er det, og sandt; men hvem
gider lytte til ham?
Med tak til Hans Hauge for bogen: ”Fiktionsfri fiktion –
om den nyvirkelige litteratur.” Multivers 2012
FORFATTEREN·1·2013 13
xxxxxx
fra
foreningen
KURSER
KALENDER
fra foreningen
Sekretariatet holder lukket fra 8. februar til 17. februar 2013. Begge dage inkl.
Fra filmteknik til litterær teknik
23. marts fra 10.00-16.30
Forfatterforeningen, Strandgade 6
Primært for S
Underviser: Jørn Faurschou
Kursus 101051
Det plejer at gå den anden vej - fra bogen til filmen. Men på dette
kursus med filminstruktør Jørn Faurschou vender vi tingene rundt. Kan vi bruge filmens teknikker mere bevidst, når vi skriver? Kan
vi lære noget om nærbilleder, beskæring og klip, uden det bliver
til en flad udfyldning af berettermodellen?
Vi skal se på indhold og form og undersøge filmens univers
ift. historien, locations, karakterer, klip, scener, dialoger og se på,
hvordan det kan overføres til litteraturen.
Undervejs vil vi se udvalgte filmklip og arbejde med forskellige
øvelser, individuelt eller i mindre grupper. Vi vil også forsøge at
finde ind til hvordan en skuespiller arbejder med en tekst.
Til kurset bedes deltagerne have omskrevet en allerede eksisterende filmscene, efter eget valg, til en “bogscene” samt at have
set eller genset filmen ’Good Will Hunting’.
Skriftlig tilmelding senest 13. februar 2013 til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.
Sidste betalingsfrist 13. februar 2013. Ved afbud efter 13. februar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Våbentyper
Primært for DOF
14. maj kl. 18-21.
Forfatterforeningen, Strandgade 6
Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i forsvaret.
Kursus 101053
Et kursus, der giver dig indblik i fagterminologien inden for håndvåben- og ammunitionstyper og brugen af disse relateret til oversættelse af krimier. Gunnar van der Leeden vil guide os igennem
våbenområdet og hjælpe med at finde de rette ord på dansk.
Gunnar van der Leeden er uddannet officer og er kaptajn
ved Den Kongelige Livgarde. Han har gennem sin karriere som
kamptropofficer i både ind- og udland, samt som privatperson et
indgående kendskab til håndvåben og brugen af dem.
Skriftlig tilmelding senest 10. april 2013 til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.
Sidste betalingsfrist 10. april. Ved afbud efter 10. april refunderes kursusgebyr ikke.
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Optagelse på DFF’s kurser:
Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke
skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem
der optages. Kurserne besættes efter følgende
prioriteringer: Medlemmer af den pågældende
gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har
brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde
plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en
god måde at komme ind i foreningen på. AB
14 FORFATTEREN·1·2013
Book Art
Begrænset plads: 8 x ill. 8 x prosa/lyrik
13.-14. april kl. 9-16.
Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K.
Undervisere: Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius.
Kursus 101052
Book Art handler om at arbejde med bogen som et kunstnerisk
udtryk i sig selv. Som et medium hvor ord og billede sammen danner en helt tredje mening. Åse Eg Jørgensen er grafisk designer
og har modtaget flere udmærkelser og priser for godt boghåndværk. Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius (der driver Space
Poetry) udgør to af de tre redaktører bag tidsskriftet Pist Protta,
et tidsskrift, der altid skifter format og layout.
I denne to dages workshop vil de undervise i - og inspirere til at arbejde med forholdet mellem billede og tekst, og med bogen
som medie. Vi skal se på billeder, på tegneserier, filmklip, og kunst,
på ord, grafik, papir og farver.
Der er plads til 8 billedmennesker og 8 ordmennesker, hvis
medbragte bidrag kommer til at indgå i en fælles pulje, sådan at
ingen kommer til at arbejde med sit eget materiale.
To dage med masser af faglig inspiration og møder på tværs.
Skriftlig tilmelding senest 6. marts til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.
Sidste betalingsfrist 6. marts. Ved afbud efter 6. marts refunderes kursusgebyr ikke.
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Slip teksten – hold et godt foredrag
27. februar kl. 18-21.
Salonen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus
For alle. Begrænset deltagerantal.
Underviser: Søren Stochholm
Kursus 101049
Målet med kurset: Vil du gerne kunne præsentere din bog / dit
projekt / dig selv uden manuskript? Lære hvordan du holder et
godt foredrag, uden at være bundet til et manuskript? Turde
improvisere, uden at være bange for at tabe tråden og miste
overblikket? Dette kursus vil klæde dig på til at blive bedre til at
præsentere dit stof og give dig mod til at eksperimentere med
formen. Kursusholder Søren Stochholm er selvstændig lingvist
og retoriker siden 2006 og har formidlingsbureauet Sprogzonen. Sprogzonens undervisning favner bredt; fra den nytilkomne
afghaner til gymnasieelever over hele landet til kandidatstuderende på Aarhus Universitet, ledere i det offentlige og advokater
bag paragrafferne. Niveauet er forskelligt, budskabet det samme:
Sprog virker!
Skriftlig tilmelding senest 23. januar 2013 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 400 kr.
Sidste betalingsfrist 23. januar 2013. Ved afbud efter 23. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Ophavsret for forfattere
Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære
Forfattere.
Der er ledige pladser fredag 24. maj, fredag 6. september
og fredag 1. november 2013. Alle dage fra kl. 9-16. I maj og
november afholdes kurset i Forfatterforeningen, Strandgade 6,
i september afholdes det på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5,
8000 Aarhus C.
Se mere på Danskforfatterforening.dk under ”kurser”.
(Skrive)Maskinværkstedet
– poetisk workshop
Primært for L
26. maj kl. 9.30-16.30
Forfatterforeningen, Strandgade 6
Underviser: Adam Drewes
Kursus 101054
Du inviteres hermed til at deltage i et poetisk eksperiment, hvor
du får mulighed for at udfordre din digteriske praksis og samarbejde med en masse andre digtere, både levende og døde, i en
intensiv workshop, der giver fornyet kreativitet og blodtilførsel
til din praksis.
Workshoppen er baseret på individuelt gruppearbejde,
forstået på den måde, at vi med et fælles udgangspunkt i en
på forhånd given tekst modificerer, approprierer og oversætter
hinandens versioner. Hver gennemskrivning vil være styret af en
fastsat tidsramme, samt en manual, der beskriver, hvad du skal
gøre med teksten. Du får nye redskaber til tekstudvikling og bliver inspireret af de andre deltagere, da vi overtager hinandens
tekster, for til sidst at slette ethvert ejerskab.
Strategierne bag (Skrive)Maskinværkstedet er udviklet i samarbejde med digteren Martin Glaz Serup, i forlængelse af et internationalt ph.d.-seminar om manualer, og afprøvet med stor succes
i tidligere workshops for professionelle forfattere. Workshoppens
titel kommer sig af, at vi arbejder med manualer, der fungerer som
en slags maskine med input og output. Det output, der produceres af én digter bliver for sidemanden til det nye input.
Dagen afsluttes med en evaluering af forløbet, samt et
teoretisk vue over strategiernes oprindelse og deres nutidige
tilsynekomst indenfor poesien (konceptuel poesi), billedkunsten
(postproduktion) og de sociale medier (mashup). For at deltage
kræver det, at du er indstillet på at arbejde koncentreret under
en på forhånd fastsat ramme, som du dog selv kan være med
til at præge. Underviser er Adam Drewes, forfatter og tidligere
Nordisk Mester i Poetry Slam. Uddannet fra Forfatterskolen og
cand.mag. i litteraturvidenskab. Adam har flere års erfaring med
undervisning i kreativ skrivning. For yderligere information:
[email protected]
Skriftlig tilmelding senest 17. april 2013 til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.
Sidste betalingsfrist 17. april. Ved afbud efter 17. april refunderes kursusgebyr
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
januar
26.
26. 29. 30. Temadag for nye og nyere medlemmer.
Kl. 13-17.30. Alle er velkomne.
Medlemsfest for alle kl. 18
BU fyraftensmøde kl. 17
Bestyrelsesmøde kl. 12
februar
1. 5. 6. 9. 12. 18. 22. 23. 26. 27. 27. Digter kritikeraften kl. 17
F-tirsdagsmøde kl. 19
Fyraftens workshop: ”Markedsfør din bog online”
kl. 17-19.30. For alle
StORDstrømmen holder årsmøde kl. 14-18.
Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F.
DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand
BU fyraftensmøde kl. 17
BU årsmøde
KURSUS: Fra filmteknik til litterærteknik.
Kl. 9.30-16. Primært for S
Fyraftensmøde ”Bliv klogere på digitale
læremidler”. kl. 15.30-17. Sted: VIA Center for
Undervisningsmidler, Halmstadgade 2, 8200 Århus N. Alle er velkomne.
KURSUS: ”Slip teksten - hold et godt foredrag” kl. 18-21. Salonen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C. For alle medlemmer.
Bestyrelsesmøde kl.12
marts
1. Haiku kl. 17
2. Kvindegruppen kl. 14
8. Illustrator- årsmøde kl. 17
8.-10. KURSUS Hald Hovedgård
12. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand
16. DOF årsmøde kl. 14
17. Haiku årsmøde kl. 13
18. Seniorgruppen kl. 15
19. F-fyraftensmøde om kontrakter kl. 15-17.
20.
Bestyrelsesmøde kl. 12
23.
KURSUS: ” Fra filmteknik til litterær teknik”. Kl. 10-16.
Primært for S-medlemmer.
23.
S-årsmøde kl. 16.30
april
2. 5. 12. 13.-14.
15. 20. 20. 22. H.C. Andersens legat uddeles ved reception kl. 15. Alle medlemmer er velkomne
F-årsmøde kl. 17
L-årsmøde kl. 17
KURSUS: ”Book Art”. Kl. 9-16.
Seniorgruppen kl. 15
Bestyrelsesmøde kl. 12.30
Generalforsamling kl. 15-17.30. Efterfølgende middag.
BU anmelderaften kl. 17-21
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.

FORFATTEREN·1·2013 15
fra foreningen
fra foreningen
KALENDER
andre arrangementer
BU
-fyraftensmøde
Tirsdag 29. januar kl. 17
Strandgade 6
Gør din bog klar til edistribution. Lise Bidstrup
gennemgår programmet
Schrivener.
Alle er velkomne.
Faglitterært
tirsdagsmøde
Tirsdag 5. februar kl. 19-22
Strandgade 6
Kultur og oplevelsesøkonomi – har det noget med
litteratur at gøre?
Direktøren for Center for
Kultur og Oplevelsesøkonomi, Rasmus Wiinstedt
Tscherning, vil holde oplæg
om CKO og lægge op til
diskussion om, hvorvidt litteraturen har en plads i dette
nye initiativ fra Kulturministeriet. Rasmus Wiinstedt
Tscherning er også direktør
for ECIA – European Creative
Industries Alliance.
Alle er velkomne. Gratis adgang.
Der kan købes øl, vin og vand.
Sådan markedsfører du din bog
online
Onsdag 6. februar
kl. 17-19.30
Strandgade 6
Workshop med Abelone
Glahn, der tager dig gennem
forskellige onlineplatforme
og giver dig en ide om, hvordan du kan udnytte blog,
Twitter, YouTube, Facebook
og LinkedIn. Alle medlemmer
af DFF er velkomne. Gratis
for medlemmer. Tilmelding
og mulighed for køb af sandwich via Billetto.dk. Skriv
”Abelone Glahn” i søgefeltet,
så dukker arrangementet op.
16 FORFATTEREN·1·2013
Interessegruppen
StORDstrømmen
Torsdag 7. februar kl. 19-21
Vandtårnet Hollandsgård 20,
Nykøbing F
Prosaoplæsning ved romanforfatterne Anne Marie
Ejrnæs og Søren Sørensen
Deltagerpris 40 kr.
StORDstrømmens årsmøde
Lørdag 9. februar kl. 14-18
Kulturforsyningen,
Voldgade 1, Nykøbing F.
Dagsorden udsendes 9.
januar efter koordinationsgruppens møde. Forslag,
der skal behandles på
årsmødet, skal iht. vedtægterne fremsendes senest 12.
januar. Årsmødet afsluttes
kl. 18 med middag, som
koster 150 kr. Kl. 20.00 er
der café med oplæsning af
StORDstrømmens forfattere
samt Karsten Bjarnholt og
Jakob Vedelsby.
Tilmelding og forslag inden 1.
februar til Thorvald Berthelsen på
[email protected]
BU
-fyraftensmøde
Mandag 18. februar kl. 17
Strandgade 6
Fyraftensmøde ved Lise
Bidstrup om selv at skabe
e-bøger med programmet
”Ibook-author”.
Alle er velkomne.
F-fyraftensmøde
om kontrakter
Tirsdag 19. marts kl. 15-17
Foreningens jurist Anne
Koldbæk fortæller om kontrakter og andet.
Drinks og litteratur på LæsBar
22. februar kl. 17-20
Strandgade
Kom til fredags LæsBar. Alle
er velkomne – også ikkemedlemmer − til oplæsning
af egne værker ved medlemmer af S-gruppen. Vi serverer god vin og lækre snacks.
Tilmeld dig snarest som oplæser
og/eller tilhører til Inge-Helene Fly
på [email protected] senest 14.
februar. Pris: 70 kr., som betales
kontant i døren.
BU årsmøde 2013
Fredag 22. februar kl. 15
Strandgade 6
Der indledes med et aktuelt
BU-emne. Kl. 16 samme sted
starter årsmødet med dagsorden iflg. vedtægterne. Ca.
kl. 19 er der middag, 100
kr. inkl. drikkevarer. Tilmelding til middagen senest
15. februar. til lisebidstrup@
stofanet.dk
Er du interesseret i at komme i BU-styrelsen? Du kan
stille op på årsmødet, men
det anbefales på forhånd
at kontakte BU-styrelsesformanden, Lise Bidstrup,
[email protected] om
opgaver, antal møder, tider
osv. Nyopstillede skal være
til stede på årsmødet for at
komme på valg.
Interessegruppen
StORDstrømmen Lørdag 23. februar kl. 9.15-16
Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F
Offentligt skriveværksted
for begyndere, ledet af bl.a.
Simon Fruelund. Støttet af
Guldborgsund, Lolland og
Vordingborg kommuner.
Deltagerpris: 50 kr. Tilmelding
til Thorvald Berthelsen: tb-it@
hotmail.com senest 11. februar
Seniorgruppen
Mandag 25. februar kl. 15-17
Strandgade 6
Forfatteren Linda Lassen
har skrevet en bog om
Gertrud Rask (1673-1735),
der var gift med den kendte,
danske præst Hans Egede.
Hun tog til Grønland som
50-årig med fire børn for
at leve som sin mands
medhjælpende hustru, men
måske bidrog hun i virkeligheden i højere grad end
han til at udvikle den tætte,
dansk-grønlandske relation,
som vi kender i dag.
Fyraftens­
arrangement for
medlemmer af
S-gruppen:
Forlagskontrakter– vilkår og
forhandling
26. februar kl. 17-19.30
Strandgade 6
Anne Koldbæk, jurist i
Dansk Forfatterforening,
gennemgår de væsentligste vilkår og faldgruber i
forlagskontrakten og tager
bl.a. følgende emner under
lup: Ophavsret – Basic need
to know; Forlagskontrakten
– de væsentligste elementer; Forhandling – juristens
bedste tip.
Gratis for medlemmer. Tilmelding
og evt. køb af sandwich på billetto.
dk/da/events/lynkursusiforlagskontrakter Bliv klogere
på digitale
læremidler
Fyraftensmøde i Århus
Tirsdag 26. februar
kl. 15.30-17
VIA Center for Undervisningsmidler, Halmstadgade
2, 8200 Århus N
Mød forlagsdirektør Ebbe
Dam Nielsen fra Alinea. Få
indsigt i, hvordan moderne
læremidler udvikles med
fokus på indhold og den
gode læring. De skal være
målrettede, enkle, fleksible
og teknisk velfungerende.
Ebbe Dam Nielsen er også
formand for Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag/SFU.
Gratis at deltage for medlemmer, men
tilmelding nødvendig.
Tilmelding: [email protected]
Interessegruppen
StORDstrømmen Torsdag 28. februar
kl. 19.30-21.30 Biblioteket Møllebrøndstræde 12,
Stege
Præsentation af StORDstrømmen med oplæsning
af bl.a. Jørgen Munck
Rasmussen, Lene Muddle,
Michael Næsted Nielsen,
Dan Schiødt, Ana Telling og
Thorvald Berthelsen.
Fest
i Haikugruppen
Fredag 1. marts kl. 17
Strandgade 6
Vi fejrer 50-året for udgivelsen af Hans-Jørgen Nielsens
bog ’Haiku’ ved en sammenkomst, hvor japanere også
er inviterede. Ole Bundgaard er vært.
Pris 100 kr for et let måltid.
Tilmelding til Bjarne Kim Pedersen
inden 20. februar.
[email protected]
Kvindelige
Forfattere
Lørdag 2. marts kl. 14.30
Strandgade 6
Stine Pilgaard (’Min mor siger’, roman), Olga Ravn (’Jeg
æder mig selv som lyng’,
lyrik) og Anne Nielsen (’Snefald’, roman) kommer og fortæller om, hvad der optager
dem lige nu. Kom og hør og
deltag siden i samtalen.
Alle er velkomne.
Medlemmer af foreningen: gratis,
gæster: 40 kr.
Fyraftensmøde
i Århus
Mandag 4. marts kl. 16–18
Cafe Hos Sofies Forældre,
Frederiksgade 74, Århus.
Tilmelding k.ahlburg@mail1.
stofanet.dk senest 1. marts.
Illustrator
årsmøde 2013
Fredag 8. marts kl. 17
Strandgade 6
Dagsorden iflg. vedtægterne. Med efterfølgende
middag til 100 kr. inkl. drikkevarer.
Tilmelding til middagen til df@
danskforfatterforening.dk senest
1. marts.
Interessegruppen
StORDstrømmen
Onsdag 13. marts 19.00
Café Einstein, Algade 66,
Vordingborg
Digtoplæsning med Niels
Hav, Flemming Madsen
Poulsen og Thorvald Berthelsen.
Interessegruppen
StORDstrømmen
Fredag 15. marts kl. 19-21
Vandtårnet Hollandsgård 20,
Nykøbing F
Amdi Silvestri læser op og fortæller
om bl.a. sin nye novellesamling,
’Optisk bedrag’.
Deltagerpris 40 kr.
Dansk Oversætterforbunds
ordinære generalforsamling Lørdag 16. marts 2013
kl. 15-18
Strandgade 6
Iht. vedtægterne meddeles
indkaldelsen inkl. dagsorden m.m. på Dansk Forfatterforenings hjemmeside
samt på mail til forbundets
medlemmer senest to uger
og tidligst fire uger inden
generalforsamlingen, men
sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Haikugruppens
årsmøde
Søndag 17. marts kl. 13
Dagsorden iht. vedtægterne
Bagefter oplæsning ved
deltagerne
S-gruppens årsmøde med efterfølgende middag
Lørdag 23. marts kl. 16.30.
NB. Bemærk nyt tidspunkt!
Strandgade 6
Dagsorden iht. vedtægter.
Pris for middag: 150 kr. inkl.
vin, som betales på stedet.
Tilmelding til: [email protected]
Tag en tur i S-gruppens
bestyrelse: Send en mail
eller ring senest 8. marts,
hvis du er interesseret i at
stille op til bestyrelsen for
S-gruppen på årsmødet 23.
marts eller vil høre mere
om arbejdet i bestyrelsen:
[email protected] eller
tlf. 3834 0485. Den faglitterære
gruppes årsmøde
Fredag 5. april 2013 kl. 16
Strandgade 6
Dagsorden iht. vedtægterne.
Forslag til dagsorden skal
være formanden skriftligt i
hænde senest 10 dage før
årsmødets afholdelse. Se i
øvrigt vedtægter på foreningens hjemmeside under
F-gruppen.
Dagsorden og det reviderede regnskab vil være
fremlagt ved mødet fra kl.
15. På valg er: Tre medlemmer til styrelsen, to suppleanter samt revisor og
revisorsuppleant. Styrelsen
tager imod en time før
årsmødets begyndelse.
Kom og få en snak og hils
på gode kolleger. Årsmødet
rundes af med spisning.
Dansk Forfatterforenings generalforsamling
2013
Lørdag 20. april kl. 15
Strandgade 6
Ordinær generalforsamling i
Dansk Forfatterforening
Dagsorden mv. bringes i
næste nummer af Forfatteren
BU møde mellem
anmeldere og
bogaktuelle
Mandag 22. april kl. 17-21
Strandgade 6
En præsentationsaften hvor
anmeldere og lektører mm.
vil blive inviteret til at lytte
til 4 forfattere / illustratorer,
som hver får 15-20 minutter til at fortælle om deres
bogs tilblivelse / evt. læse
lidt op, og efterfølgende
får mulighed for at svare på
spørgsmål.
Vi efterlyser bogaktuelle
BU’ere, som har lyst til at
fortælle om deres nyeste
bog for anmeldere, lektører,
nyuddannede mastere i børnelitteratur og kollegaer.
Vi starter med de fire
oplægsholdere. Derefter vil
der være en let anretning,
hvor der bliver mulighed for
en opfølgende snak.
Ved bogaktuel forstås, at
din bog udkommer mellem
1. april og 15. maj 2013.
Hvis du gerne vil være en
af de fire, skal du skrive til
Henrik Nilaus, Slotsvænget
21 B, 3400 Hillerød, e-mail:
[email protected] eller
kontakte ham på tlf. 2277
2975 senest 15. marts.
Oplys udgivelsesdato,
genre og ganske kort, hvad
bogen handler om.
Mødet er åbent for alle.
Tilmeld dig spisningen senest 22.
marts. Tilmelding til Frank Egholm
Andersen, tlf. 40874402 eller
[email protected]
FORFATTEREN·1·2013 17
fra foreningen
fra forenigen
LEGATER
Lise Bock F
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
‘Klokkefrøen’,
Malling Beck 2002
Ellen og Nils Nilssons legat
Legatet uddeles til en langvarigt syg og økonomisk trængende forfatter. Legatet kan uddeles til samme person
flere år i træk. Legatnyderen skal i alle tilfælde kunne dokumentere sin sygdom ved at indsende lægeerklæring.
Til uddeling i alt: 10.000 kr.
Legatet forventes uddelt primo juni 2013.
Aage Brodersen og hustru
f. Erna A. Andersens Legat
Legatet skal uddeles til en trængende, lovende skønlitterær forfatter, der skal være medlem af Dansk Forfatterforening. Ved lovende forstås både unge, lovende skønlitterære forfattere, samt i særlig grad forfattere, der har en
sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende
har placeret sig afgørende som kunstner. Ved udtrykket
trængende forstås skønlitterære forfattere, der søger at
skabe sig et økonomisk grundlag for helt eller delvis at
kunne koncentrere sig om deres forfattervirksomhed.
Legatet kan kun tildeles samme person én gang.
Til uddeling i alt 75.000 kr.
Legatet forventes uddelt primo juni 2013.
Direktør J.P. Lund og
hustru, f. Bugges Legat
Legatet anvendes som understøttelse til skønlitterære
forfattere, der ikke er fyldt 35 år.
Dansk Forfatterforenings legatudvalg indstiller til dette
legat ultimo april, og en ekstern bestyrelse foretager den
endelige uddeling i foråret 2014. Der sendes kun svar til
de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatportionen
forventes at være på 6.000 – 7.000 kr.
Generelt om legater
Ovenstående legater administreres af Dansk Forfatterforening.
Ansøgningen sendes elektronisk. Link til det elektroniske ansøgningsskema findes på Dansk Forfatterforenings hjemmeside:
www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/legater. Her finder
du også en udførlig vejledning i, hvordan der ansøges. Ansøgningen skal være indsendt senest 11. marts 2013.
Læsere af ”Forfatteren”, der har kendskab til personer, som opfylder betingelserne, opfordres hermed til at rette henvendelse til de
pågældende og oplyse dem om legaterne og ansøgningsfristen.
18 FORFATTEREN·1·2013
FORFATTEREN
NYE MEDLEMMER
Legater fra Statens Kunstråd
og Statens Kunstfond
Se mere på
www.kunst.dk
Frist 1. februar
Ny pulje til mentorordninger og kulturmøder for danske og
interkulturelle kunstnere
Statens Kunstråd har etableret en ny pulje, der skal lette adgangen til de kunstneriske miljøer for professionelle kunstnere,
der har en interkulturel baggrund og bor i Danmark.
Puljen er målrettet de kunstfaglige organisationer inden for
billedkunst, litteratur, musik og scenekunst, og der kan søges
støtte på op til 500.000 kr. til flerårige initiativer.
Der kan søges til både individuelle forløb, som f.eks. bilaterale mentorforløb, og kollektive forløb. som f.eks. master classes,
etablering af netværk og platforme samt dialog- og orienteringsmøder.
Læs mere om puljen og hvordan den søges på kunst.dk
Frist 1. februar
Forfattercentrum
Frist 1. marts
Børnelitteraturpuljen. Arbejdslegater og rejselegater til
forfattere og illustratorer af børnelitteratur.
Den skønlitterære pulje. Arbejdslegater og rejselegater til
forfattere af skønlitteratur
Oversætterarbejdslegater. Arbejds- og rejselegater til
oversættere.
Tegneserie- og illustrationspuljen. Arbejdslegater og
rejselegater til tegneserieskabere og illustratorer.
Den faglitterære pulje. Arbejdslegater og rejselegater til
faglitterære forfattere.
Frist 1. april
DIVA – Danish Visiting Artists Program
De generelle midler – litteratur. Udgivelsesstøtte og projektstøtte.
Louise Kristensen S
Vaarst Engvej 10
9260 Gistrup
Tlf.:4272 1744
e-mail:
[email protected]
web:
kraniemaelk.blogspot.dk
Senest udgivne titel:
‘Syltede små skorpioner’,
Jorinde & Joringel 2012
Jacob Wendt Jensen F
Bjørnsonsvej 80, st.
2500 Valby
Tlf.: 2330 2497
e-mail:
[email protected]
Senest udgivne titel:
‘Agent 007 – de danske
forbindelser’,
Byens Forlag 2012
Anne-Grete Nicolaisen F, K
Odsvej 5
3000 Helsingør
Tlf.: 2014 8837
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
‘Hinkesten og Helgoland’,
Skriveforlaget 2012
Sara Ejersbo Frederiksen BU
Hallandsgade 10A
2300 Kbh. S
Tlf.: 4083 1335
e-mail:
[email protected]
Senest udgivne titel:
‘Zombiekatten’, Forum 2012
Harald Havsteen-Mikkelsen, S
Haderslevgade 19, 2.tv.
1671 Kbh. V
Tlf.: 2893 6870
e-mail:
[email protected]
Senest udgivne titel:
‘Svagpisser’, EC-Edition 2012
Ulrik Langen F
Rolighedsvej 22, 4.tv.
1958 Frederiksberg
Tlf.: 2744 3416
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
‘Det sorteste hjerte’,
Politikens Forlag 2012
Helene Mary Munthesen, S
Åbakkevej 57, 2.tv.
2720 Vanløse
Tlf.: 2236 3310
e-mail:
[email protected]
Senest udgivne titel:
‘Lille klovn’,
Mellemgaard 2012
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 1-2012, 72. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S),
Morten Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant),
Inge-Helene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster
(F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen
(BU), Lene Møller Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU),
René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand
(webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik / Pernille Kleinert
Forsideillustration: Lise Arildskov
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 9. januar. Udgivelsesdato
28. januar. Materiale til næste nummer, som udkommer
18. marts 2013, skal være redaktionen i hænde senest 27.
februar 2013.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement
tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475.
Deadlines
Nr. 02Deadline 27. februar udgivelse 18. marts
Nr. 03Deadline 10. april
udgivelse 29. april
Nr. 04Deadline 22. maj
udgivelse 10. juni
Nr. 05Deadline 21. august
udgivelse 9. september
Nr. 06Deadline 25. september udgivelse 14. oktober
Nr. 07Deadline 30. oktober udgivelse 11. november
Nr. 08Deadline 4. december udgivelse 16. december
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf. tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
Tlf. 2855 3895
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Løbende ansøgningsfrist
Prøveoversættelser, mentorordningen for oversættere til dansk,
det internationale reseachprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Copydan (Tekst & Node): Husk at melde dig til på dig til
www.copydan.dk.
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.),
Morten Visby (næstform.),
Lise Bidstrup (kasserer),
Frank Egholm Andersen,
Flemming Madsen Poulsen,
Sally Altschuler, Egon Clausen,
Lise Bostrup, Jakob Vedelsby,
Martine Noring og Karsten
Bjarnholt.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Jakob Vedelsby (fmd.), mail@
jakobvedelsby.dk, Inge-Helene
Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie
Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian
Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og AnneSophie Lunding-Sørensen.
BU-gruppen (børne- og
ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.), [email protected],
Kåre Bluitgen, Birde Poulsen,
Henrik Nilaus, Erik Christiansen,
Nanna Gyldenkærne, Bodil
Molich og Lene Møller Jørgensen.
Suppleanter: Irma Clausen og
Michele Simonsen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.),
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),
Birgit Keller, Bo Lillesøe,
Knud Steffen Nielsen,
Ole Bundgaard, Pia Valentin
Sørensen, René Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected].,
Birgit Knudsen (næstfmd. og
kasserer), tlf. 2248 5893.
Pia Deleuran og Kaare Øster
(sekretærer). Lise Bostrup,
Benedikte Exner, Sigurd
Kværndrup. Suppleanter: Lykke
Strunk, Jørn Martin Steenhold.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.), tlf. 3311 8781,
[email protected].
Kim Lembek (næstfmd.),
Kirsten Vesterager (kasserer).
Morten Visby, Louise Ardenfelt
Ravnild, Sanne Bertram,
Ulla Lauridsen.
Suppleanter: Rasmus Hastrup
og Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen
(sektion i BU-gruppen):
Formand:
Martine Noring (pt. barsel)
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 3535 8611,
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.),
tlf. 2980 7711, [email protected],
Henning Kirk (næstfmd.), tlf.
4448 5380, [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,
[email protected]
FORFATTEREN·1·2013 19
N
N
bog
poesibogen
Pia Deleuran er født i 1960 og er advokat, mediator og forfatter. Hun har gennem mange
år arbejdet med konfliktløsning i den juridiske profession fra advokatkontoret på Frederiksberg. Hun er dybt optaget af samfundsudviklingen, navnlig kønnenes samspil og sin professions rolle i den forbindelse.
Den mest skattede bog
i din reol er …?
Det må være ’Hold fred’
af Aristofanes, der levede
for næsten 2500 år siden
i Grækenland. Bogen
rummer to fortællinger, der oprindeligt var
skrevet som teaterstykker.
Den første er ’Kvindernes oprør’ og den anden
’Freden’. Forhold vi den
dag i dag er optagede af og
som klogt beskrives i teksterne. I øvrigt sært, at det
skal være så svært at leve
bæredygtigt, i pagt med
naturen og med respekt
for menneske- og dyreliv.
Den ene udgave af
’Hold fred’, jeg har, er en
børnebog fra Forum fra
1980. Sofia Zarambouka
har stået for at omsætte
teksten, og Ole Wahl
Olsen har stået for den
danske bearbejdning. Så
det er teamwork over tid
og over grænser.
Hvilken bog har du sidst
hidset dig op over?
Det må vist være ’Mesterlæren’ af Peter Bastian.
Teksten er skrevet ud fra
en mandlig optik og giver
sig ud for at komme med
universel kundskab. Men
køn kommer før menneske. Faktisk tror jeg godt,
han ved, at han i forhold
til det kønnede snyder
på vægtskålen, og derfor
bliver jeg oprørt. Hvis
ikke han ved bedre, håber
jeg, han på et tidspunkt
får lyst til at kigge lidt
nærmere på sin køns­
hierarkiforståelse.
Hvilken forfatter kunne
du godt tænke dig at
gå på bar med?
Den faglitterære styrelse
er et oplagt bud. Så kan
vi drikke det nye år ind i
champagne med bobler
i lange baner. Det vil jeg
glæde mig til! Styrelsen er
sjov, har dynamik og kant.
Og alle er levende optaget
af viden, formidling og
bøger. Herligt at udveksle
synspunkter og skabe
projekter med ligesindede.
Hvad er dit forhold
til ebøger?
Det er fantastisk, at nye
dimensioner åbner sig.
Tænk, en udvikling, som
vi nu skal forvalte på
bedste vis.
Foto: Sisse Jarmer
Hvad er den vigtigste
beslutning i dit liv som
forfatter?
At holde fast i de to M’er:
Meningerne & Modet. Og
så at stole på den transparente og plastiske analyse,
intuitionen og ønsket om
at kunne fastholde udviklingsretningen. Også på
skrift! For navnlig her kan
det føles som, at bordet
fanger på en særlig måde.
Ingen vej tilbage-agtigt.
Som at lægge sig nøgen til
skue uden forbehold. Og
en invitation til bemærkninger − på godt og ondt.