Forfatteren - Dansk Forfatterforening

Transcription

Forfatteren - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN
5·2011
Stort tema om anmeldelser:
De gode, de onde og de virkelig grusomme
Find sammen med fagfæller, det styrker
leder
siden sidst
Alle har ikke ret
til en fed kunststøtte
E
heidi maxmilling
ndnu en sommer har vi taget en dans med kunststøttedebatten. Endnu engang er det hverken et ”hvorfor
kunststøtte” eller selve litteraturen, der diskuteres.
Endnu engang er det enkeltstående forfattere selv, der bringer i deres øjne uretfærdige tildelinger til torvs – Jens Christian Grøndahl førte an her til sommer.
Som forfatternes lobbyister får vi ondt i maven ved hver
dans. Når debatten er døet ud i medierne er det os, der skal
holde de vaklende politikere fast på, at kunststøtte er vigtig.
Det er os, der skal overdøve de fængende argumenter indeholdende personer og penge i de artikler, medierne bare skal
have ud. Det er os, der kommer til at forsvare systemet, fordi
vi ved, at hvis ikke vi virker for, at der fortsat er politisk og
folkelig opbakning bag det kunststøttesystem, som er bidende nødvendigt for litteraturen i så lille et sprogområde som
det danske, så smuldrer det mellem hænderne på os. Den
eneste politiker, der har valgt at gå ind i debatten, har været
kulturministeren. Den eneste, der åbenbart kan formulere et
”hvorfor”, når det gælder.
Pyt med den mavepine og pyt med, at vi klandres for at
være systembevarende i visse medier, hvor vi beskyldes for at
have gjort os afhængige af støtten. Vi ved, at vi i vores daglige
virke, som foregår mange andre steder end i avisspalterne,
forsøger at påvirke politikerne og være systemomstyrtende,
eller hvad man nu kan drømme om, og i disse måneder er
arbejdet helt konkret, nemlig i forbindelse med Liebst-udvalgets arbejde.
Det, vi dog ikke kan se bort fra, er den uretfærdighedsfølelse, der gennemsyrer kritikken af kunststøtten. Det er, som
om den rettighedskultur, der hersker andre steder i samfundet, har sneget sig ind i den i sit udgangspunkt elitære kunststøtte. Som når forældre søger S.U. til deres hjemmeboende
18-årige, fordi de har ret, ikke fordi de har behov.
I vores optik har forfattere ikke ret til kunststøtte. I vores
optik har samfundet ret til bedst mulig litteratur. Kunststøtten er samfundets bidrag til sikring af denne. Den er ikke
skjult socialhjælp, den er ikke noget, der kan eller skal gå
efter tur til de mest etablerede navne, og den er slet, slet ikke
noget, man kan forvente at få, når man nu har gjort det så
godt.
2 FORFATTEREN·5·2011
Lotte Garbers, formand
Sagt om kunststøtte
indhold
TEMA: Anmelderi
Det nytter ikke
at tage til genmæle
4
Trisse Gejl
og anmeldermøllen
7
De magtfulde
lektørudtalelser
8
Hvad tænker
anmelderne selv?
9
Fem skarpe om
alternativ finansiering
12
Debat
Kæphesten rider på
Creative Commons
Følgende forfattere er blevet optaget i Kraks Blå Bog:
Bodil Steensen-Leth,
Jesper Wung-Sung,
Kenneth Bøgh Andersen,
Leonora Christina Skov,
Peter Hyltoft RønnovJessen, Robert Zola
Christensen. ab
10
Inge-Helene Fly
skriver og Egon Clausen
11
debatterer
Debat
Censur på hylderne
Fine
forfattere
13
Sulaima Hind finder
styrke i sammenhold
14
Kalender og legater
16
Kurser
18
En illustrators
bedste bøger
20
Forsiden er inspireret af
Hölderlins digtsamling
’Brød og vin’ og er skabt
af Lise Rønnebæk
(Ill.), født 1959.
Lise Rønnebæk er kendt
for sine kollager og
illustrationer i en lang,
lang række danske
medier. Har desuden
skrevet klummer og
fiktion. Modtog i 2001
Bogforums debutantpris
for romanen
’I virkeligheden hedder
jeg Nielsen’.
Op- og nedture for bibliotekerne
Danskerne er glade for
deres biblioteker: Styrelsen
for Biblioteker og Medier
bad Rambøll gennemføre en
undersøgelse af 22 kommuners 116 biblioteker. Først
og fremmest viser undersøgelsen en imponerende stor
tilfredshed med bibliotekerne. Tilfredsheden er størst
blandt brugerne af mindre
biblioteker, og brugerne af
de mellemstore biblioteker er mere tilfredse end
brugerne af de allerstørste.
Hele 81% kommer på biblioteket for at låne og kun
sjældent af andre grunde.
Men de glade biblioteksgæster trues af virkeligheden:
Siden 1995 er hvert andet
bibliotek i Danmark forsvundet. I 2010 er der sket et
fald i bogudlånet på 4%, og
bibliotekernes bogindkøb er
reduceret med 7% i samme
år. ab
Kilde: Kulturmagasinet
Søndag Aften.
Læs mere på
www.cultur.com
“
... ville det ikke være en bedre anvendelse af
de sparsomme penge, at de gik til værdigt trængende forfattere, hvor værdigt står for kvalitet og
trængende for en øvre årlig indtægtsgrænse? For
når stort set ingen forfattere kan leve af at skrive
alligevel, så skulle det nok være muligt at opfylde
to kriterier på én gang: At sikre skrivero til dygtige,
fattige forfattere?
Tillykke!
Dansk Forfatterforening
holdt 16. juni legatreception,
hvor Aminah Tønnsen (F og
senior) modtog Drassows
legat, og lyrikeren Camilla
Christensen modtog Aarestrupmedaljen. Charlotte
Strandgaard holdt tale for
Aminah Tønnsen, mens
Torben Madsen motiverede
Camilla Christensens legat. ab
Anna Libak om Litteraturstøtten i Weekendavisen 1. juli 2011
“
Man kan altid spørge: Hvad skal det nytte?
Hvad skal det gøre godt for? Men kunsten skal ikke
noget bestemt. Den kan meget forskelligt fra kunstner til kunstner, fra genre til genre, fra art til art.
Vi kan blive provokeret, vi kan tænke efter, vi kan
blive oplyst, oplivet, opfyldt, optaget, opmuntret,
forarget, forfærdet. Og nogle gange har vi lyst til at
blive det ene, andre gange det andet. Vi opsøger
den kunst, vi mener, opfylder det behov, vi lige nu
har. Vi er jo hver for sig forskellige fra andre, men
vi er også døgnet og livet igennem forskellige fra os
selv. Vi er ikke statiske væsener.
Kulturminister Per Stig Møller i Berlingske Tidende 31. juli 2011
Bogmesse for
det grå guld
Foreningens første Senior
Bogmesse løb af stablen
20. juni.
Ideen var, at seniorgruppen
kunne komme og præsentere og sælge deres udgivelser i lokalerne i Strandgade.
Gruppen fremviste mange
specielle bøger, som man
ellers ikke har lejlighed til
at se. En enkelt nyudgivelse var der også, da Bergit
Forchhammer præsenterede
antologien ’Bag jerntæppet’,
som hun har været redaktør
for, og som udkom 30. juni.
ab
F for fagbøger
De fleste hjemmesider, bogtillæg og litteraturblogs handler først
og fremmest om skønlitteratur. Men der findes en hjemmeside,
der er dedikeret til orientering om nye fagbøger. Siden er drevet
af en privatperson, og der sker en udvælgelse af de omtalte
bøger. Men for dem, der savner at blive opdateret på den front,
er siden Fagboginfo.dk et godt supplement til de eksisterende
litteratursider. ab
På de danske folkebibliotekers hjemmeside anbefaler bibliotekarer og læsere gode bøger. Hidtil har man udelukkende omtalt
skønlitteratur, men nu udvider man feltet, og fremover vil man
også anbefale og drøfte sådanne faglitterære genrer som essays, erindringer, dokumentationer og debatbøger. ec
Se www.litteratursiden.dk
Korrektion I sidste nummer af Forfatteren omtalte vi 2010’s bedstsælgende forfattere i de danske boghandler. Desværre med forkert
kildeangivelse: Den korrekte kilde er BookScan.dk/Boghandlerforeningen.
Boghandlerforeningen gør desuden opmærksom på, at tallene ikke dækker det totale antal af de omtalte bogtitler, der er solgt, men kun antallet
af titler, der er solgt i medlemsbutikkerne. ab
Porto
og
pris
stigninger
Da Post Danmark varslede
prisstigninger i foråret,
måtte Forfatteren forsøge at
spare penge et andet sted.
Fremover bliver Forfatteren derfor trykt på tyndere
papir for at skabe et lettere
blad, som kan omdeles som
brev med B-post fra og med
dette nummer. ab
FORFATTEREN·5·2011 3
tema
tema
Kunsten
at tackle
en dårlig anmeldelse
S
ee you in court!”
Også ude i verden har der
været historier om forfattere, der tog til genmæle
mod bidske anmeldere.
Kun meget sjældent har det haft et
fordelagtigt udfald for forfatteren, men
i juli i år vandt den canadiske fagbogsforfatter, Sarah Thornton, en retssag
mod anmelderen Lynn Barber fra The
Daily Telegraph. Sagens udfald var dog
baseret på, at anmelderen påstod, Sarah
Thornton ikke havde været til rådighed
for et interview, som rent faktisk havde
fundet sted. Så anmeldere er stadig i deres gode ret til at rakke et værk ned – de
må bare ikke lyve for at bringe forfatteren i miskredit.
Den græske sømand
Ikke alle anmeldere behøver miskreditere skaberne af værker, de ikke bryder
sig om. Ind imellem klarer forfatterne
selv denne opgave. Årets mest iøjnefal4 FORFATTEREN·5·2011
dende eksempel er fra marts måned,
hvor hjemmesiden Big Al’s Books and
Pals anmeldte ’The Greek Seaman’, en
selvudgiven e-bog af engelske Jacqueline Howett. Hjemmesiden er en hobbyblog, der anmelder selvudgivne værker,
primært tilgængelige på Amazon.com’s
Kindle-platform.
Selve anmeldelsen af ’The Greek
Seaman’ forekommer ikke ved første
øjekast dramatisk. Anmelderen skitserer meget kortfattet handlingen og siger,
at man helt sikkert vil finde historien
“compelling and interesting”, hvis man
ellers kommer igennem til sidste side.
Ifølge anmelderen er teksten nemlig
så fejlbehæftet, både grammatisk og
sprogligt, at det forstyrrer læsningen
og fordybelsen i en ellers spændende
fortælling. Anmelderen giver to stjerner
ud af fem.
ger, at den ikke var din kop te, men jeg
tror hellere, jeg vil holde fast i mine
fem- og firestjernede anmeldelser. Tak.”
Dagen efter poster hun så tre af disse
meget rosende læseranmeldelser i kommentarfeltet.
Jacquelines Howetts indlæg irriterer
andre brugere af bloggen, der opfordrer
hende til at være mere professionel og
ikke forsøge diktere anmelderen, hvad
han skal gøre og mene. Anmelderen
poster herefter et indlæg med sin version af forløbet. Han mener at have læst
den seneste version af teksten, og at
han bare i de første par kapitler fandt så
mange sproglige og grammatiske fejl, at
det forstyrrede hans læsning. Han giver
et par klare eksempler, men understreger også, at han trods alt fandt historien
god og afrunder med, at opfordre alle til
at give bogen en chance.
Genmæle
Ikke en flatterende anmeldelse, men
langt de fleste forfattere ville nok
nøjes med et træk på skulderen og i
værste fald forlange en trøstemiddag
på redaktørens regning. Det var så
ikke Jacqueline Howetts indbyggede
reaktion. I stedet tog hun til genmæle i
blog-indlæggets kommentarfelt. I øvrigt
som den første kommentar to dage efter
anmeldelsen blev lagt på nettet.
“Du har tydeligvis ikke læst den
anden, rettede udgave, som jeg bad dig
downloade [..]” skriver hun blandt andet
og understreger, at hun har fået gode
læseranmeldelser på Amazon. “Bekla-
En forfatter forliser
Nu når vi til point-of-no-return. Jacqueline kunne stoppe diskussionen
og bakke ud med løftet pande. Det gør
Jacqueline ikke.
28. marts, 12 dage efter anmeldelsen, farer hun igen i blækhuset. Hun
antyder blandt andet at de nedsættende
kommentarer er postet anonymt af
anmelderen, og hun kræver anmeldelsen fjernet. Dette antænder en løbeild
af reaktioner. Flere andre brugere giver
mere eller mindre diplomatisk Jacqueline Howett tørt på, og i et fald for åbent
tæppe begynder hun så at replicere med
stort temperament og skældsord.
pr-foto
Tonen har været hård mellem forfattere og anmeldere, hvis man skal tro avisklippene fra starten af året.
Herhjemme var den mest
profilerede sag slagsmålet
mellem Ib Michael og Lars
Bukdahl, som blandt andet
bød på løfter om tørre tæsk
fra forfatterens side.
Merlin P. Mann (BU) er født i 1971. Han er børnebogsforfatter og foredragsholder. Står bag succes-serien
Taynikma sammen med tegneren Jan Kjær. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole og har skrevet bøger
for bl.a. Disney og Pixar.
Det er den perfekte “virale” historie.
Internettet kan bare noget, ingen andre
medier kan. I løbet af få timer er linket
til debatten spredt i alle ender og kanter
af Twitter, Facebook og internetfora.
Alle kan være med i denne farce, og den
originale tråd ender med at have 309
kommentarer, mens historien refereres og kommenteres på hundredvis af
andre hjemmesider. Selv etablerede
medier som The Guardian i England
tager historien op. Jacqueline Howett er
nu en internet-kendthed på linje med
TV’s reality-stjerner.
En elegant sortie?
Jacqueline Howett ender med at trække
sig ud af diskussionen og slette langt
de fleste af sine kommentarer. Hun
fjerner bogen fra Amazon − efter eget
udsagn indtil hun får råd til at betale
en redaktør − og den 6. maj skriver hun
et fyldigt indlæg på sin egen blog om
hele sagen. Hun undskylder sin brug
af skældsord, erkender, at hun havde
været “våd bag ørene” i forhold til hele
internet-mekanikken, men i det store
hele står hun ved sin udlægning. Hun
anklager anmelderen for at bringe en
privat diskussion ud i det offentlige for
at få opmærksomhed på hendes bekostning. “Her en måned senere: klogere.
Lad mig sige, jeg hader ingen, for det
elsker jeg mennesket for meget til. Min
gud tilgiver mig, så jeg tilgiver dem, der
hader mig. Det gør ikke noget, hvis de
ikke har det på samme måde. Jeg føler
mig i hvert fald fri gennem at tilgive.”
Tale er sølv ...
Hvad er så lektien? Skal forfattere blot
æde det hele i sig? Har anmelderen
ret til at ytre sin mening fuldkommen
uimodsagt? Må man ikke offentligt udtrykke sin retfærdige harme og frustration over en dårlig anmeldelse?
Ja. Ja. Og nej.
Det er stort set ALDRIG i forfatterens interesse at tage til genmæle
overfor anmeldere. Det er udelukkende
i helt åbenlyse tilfælde af faktuelle
fejl fra anmelderens side, at det giver
mening at respondere. Og absolut kun
med fokus på netop disse fejl. Samme
sekund, man udtrykker frustration
over anmelderens holdning, smag eller
mening, risikerer man at virke som et
tudefjæs – og den slags er guf for enhver
avislæser eller internetsurfer.
Det betyder ikke at anmeldere har
en særlig ytringsfrihed i forhold til
forfattere, men når man debatterer i
offentligheden, kan man aldrig forvente,
at læserne vil sætte sig grundigt ind i
sagerne. De færreste har læst bogen −
formentlig ikke engang anmeldelsen
− så enhver holdning vil være præget af
fordomme om klynkende kunstnere og
forsmåede særlinge. Medmindre det er
en del af dit offentlige image, så er det
ikke en muddergrøft, du har lyst til at
sidde i.
Det offentlige rum
At offentliggøre en tekst eller et værk
kræver, at man giver slip. Det er ikke
længere din spisestue, hvor du bestemmer bordplanen, eller din have, hvor du
bestemmer om græsset må betrædes.
Værket er en del af det offentlige rum,
og det er vigtigt både for din psyke og dit
forfatterskab at betragte værket udefra.
Ikke som en del af dig selv.
Få det endelig ud af systemet. Skriv
et brev med fråde om munden og gem
det langt væk. Inviter en meget fortrolig
ven på kaffe og vredesudbrud. Græd ud
hos din hund eller undulat. Men del det
aldrig offentligt − og aldrig, ALDRIG på
internettet. Ikke så meget som en sur
one-liner på Facebook eller Twitter.
Tag det som en leg. Den, der blinker
først, har tabt. Og tro mig: det går over.
Ikke at man glemmer de hårde anmelderord, men anmelderen talte jo ikke
om dig. Efter al sandsynlighed talte
han eller hun ikke engang om dit værk,
men blot om sine egne formodninger og
fordomme.
·
FORFATTEREN·5·2011 5
tema
tema
En rutsjetur med anmelderne
Trisse Gejls seneste roman,
’Siden blev det for pænt’
fra maj 2011, blev mødt
med anmelderroser fra alle
landets aviser undtagen én:
Lars Bukdahl i Weekendavisen.
K
an du som forfatter
bruge anmeldelser
til noget, når de
er så forskellige?
Giver de stof til
eftertanke?
Anmeldelser skrives jo ikke til
forfatteren, og generelt synes jeg
heller ikke, jeg kan bruge anmeldelser til ret meget. I Politiken fik
jeg ros for min ironi, i Berlingske
fik jeg ros for min ærlighed blottet
for ironi. Nogle synes, bogen er er
performativ biografisme, andre
at den handler om tidens moral
og etik. Men det, synes jeg, er
interessant. Anmeldelser er jo for
mig svar på noget, jeg har siddet
og brugt tre år på at formulere,
og de svar har jeg da brug for. Det
er næsten en rituel forpost ud til
læserne, og dårlige anmeldelser
kan slå en bog ihjel. Dagen – og
natten – før min bog udkommer,
er jeg nærmest i småpsykotisk
angstanfald og vil trække bogen
tilbage. Men anmeldelser er en
del af fødekæden. Vi er afhængige
af dem, og når de er gode, kan
Af Anna Bridgwater
man jo bruge dem til rigtig meget,
nemlig til at sælge bogen.
Dårlige anmeldelser gør ondt.
Kan man lade være med at tage dem
til sig?
Nej! Man kan blive knust. Eller
skidesur. Eller rejse til Congo.
Man kommer i hvert fald ud af sit
småpsykotiske angstanfald.
Én af anmeldelserne af din bog
var temmelig personlig. I hvor høj
grad oplever du, at det er dig, ikke
din bog, der bliver anmeldt?
Det er Lars Bukdahls anmeldelse, du tænker på. Den har jeg
svært ved at tage alvorligt. Jeg
føler det som en anmeldelse af
mig, men jeg prøver selvfølgelig
at læse den som en anmeldelse af
min bog. Jeg tror, jeg blev udsat
for en rituel slagtning. Han kan
ikke lide den slags prosa, jeg skriver, og fred med det, det har han
sagt før. Nu var det så min tur til
at blive svinet til på hans spalteplads. Det må han selv rode med.
Bør man måske tage de negative
anmeldelser til sig for at lære noget,
eller skal man ryste dem af sig for
Sagt om romanen:
pr-foto
“
Man kommer helt ind
til benet, man hører nerverne knitre, og det er forførende ondt ... Trisse Gejl klatrer
mod toppen i beskrivelsen af
sin fiktive kollegas psykiske
trængsler.
5 stjerner.
Anne Chaplin, Jyllandsposten
6 FORFATTEREN·5·2011
“
Rå og kompleks kunstnerroman, der holder
læseren fanget med
skarpe og glimtvise
antydninger af lurende katastrofer.
4 stjerner.
Eva Pohl, Berlingske Tidende
ikke at lade sit projekt forstyrre?
Jeg tror, man skal være klar over,
at anmeldelser har flere formål. At
sælge aviser for eksempel. At være
”godt” kulturstof. Og en nedsablende
anmeldelse er mere showpræget end
en forbeholden anmeldelse. Jeg tror,
mange anmeldere er dygtige og engagerede læsere, men jeg synes sjældent,
jeg ser konstruktiv kritik i negative
anmeldelser. Hør her: Anmeldelser
er ikke til forfatterne. Vi må tude og
drikke os stive, når de er slemme, og
danse og drikke os stive, når de er
gode. Jeg tror næsten, det værste er
slet ikke at blive anmeldt. Så må man
vel også drikke sig stiv.
Hvem skrives anmeldelserne for,
efter din mening? Andre anmeldere?
Læserne? Den litterære verden?
Ideelt set skrives de selvfølgelig for
læserne. De er jo bøgernes publikum.
Hvad der ellers er af motiver derude,
ved jeg ikke, og jeg prøver at blande
mig udenom.
Hvordan bruger du selv anmeldelser
af andres bøger?
Jeg læser dem altid, men de er ikke
afgørende for, om jeg læser bogen.
“
Endnu en tjavset
selv-implosion ... lettere
sjasket M. O. R. (Middle
Of the Road)-prosa.
Lene Kaaberbøls
råd om anmeldere
og anmeldelser
Næh, det er sgu løgn. De påvirker mig.
Jeg suser da ikke ned i boghandelen
for at købe en bog, der er blevet elendigt anmeldt. Man skal sørge for altid
at læse mindst tre anmeldelser, vil jeg
foreslå. Nu læser jeg selv flere aviser,
men mange læser jo kun én.
Hvis du kunne forandre én ting ved
den danske anmeldelseskultur, hvad ville
det være?
En litterær redaktør, der insisterede på en vis etik i det show, som
anmelderi også er. Der findes unødvendigt grusomme anmeldelser, det
kan slå et forfatterskab ihjel, der måske godt kunne være blevet stort en
dag. Jeg synes ikke, der nogensinde
er nogen undskyldning for at være
ondskabsfuld, nedladende og perfid i
en anmeldelse. Det burde ikke være
nødvendigt, det er en samtale det her,
ikke en krig. Jeg kan også blive ond
på en elendigt skrevet bog, men så river jeg den i stykker. Der er også gode
bøger, jeg ikke kan lide. Dem ved jeg
ikke helt, hvad jeg skal stille op med
andet end at forære dem til nogen, der
vil sætte pris på dem.
·
”For mig er en god anmeldelse ikke altid det samme som en overstrømmende
positiv anmeldelse. En anmelder, der
har læst bogen dybt og godt og gengiver
sin oplevelse levende og præcist – det
er fantastisk. Er den så også overstrømmende positiv, er det selvfølgelig endnu
bedre ...
Tilsvarende er der nogle negative
anmeldelser der dybest set ikke bider på
mig fordi anmelderen ikke har set eller
læst den bog jeg har skrevet, og dybest
set hellere ville have haft noget helt andet. Poul Borum anmeldte engang min
første fantasy-roman ’Morgenlandet’
under overskriften “For Kløvedeller og
Hobbitister” og sablede så ellers løs så
perfidt, som kun han kunne, når der var
noget, han ikke kunne lide. Jeg vil ikke
påstå, at det var lige meget – det var i
1988, det var min første voksenbog, og
det føltes en kende uretfærdigt – men i
bund og grund rystede det mig ikke, for
han havde ikke læst den bog, jeg havde
skrevet. Man kan i øvrigt debattere, om
han havde læst mere end bagsideteksten og de første ti sider, men det er en
helt anden historie …
Det gør langt mere ondt, når en negativ eller valen anmeldelse er præcis. Så
kan man ikke i samme grad gemme sig.
Men jeg har aldrig offentligt forsvaret
en bog mod en negativ anmeldelse og
kommer nok heller aldrig til det. Vi kan
skrive bøgerne, vi kan ikke bestemme,
hvad folk skal mene om dem.
Hvad jeg siger rent privat, mens
jeg tæsker en bolledej, myrder en myg
eller hakker blodtørstigt løs på ukrudtet i min have – det er så en helt anden
sag.”
·
Lars Bukdahl, Weekendavisen
Lene Kaaberbøl (S, BU) er født i 1960, debuterede som
15-årig og har siden skrevet et hav af populære bøger
for børn og unge, heriblandt serien om Skammerens
Datter og Vildheks. Hun har senest haft stor international succes med krimi-serien om Nina Borg.
FORFATTEREN·5·2011 7
tema
tema
Knald eller fald
I forbindelse med vores tema om kritik, anmeldelse og andre former for repons har vi bedt en række
anmeldere og kritikere svare på nogle spørgsmål om deres gerning. Af Anna Bridgwater
med lektørudtalelsen
Anmelderne
Den ser ikke ud af meget. Den er kortfattet. Max. 1500 anslag. Opdelt i fire, saglige punkter.
Alligevel kan den give en forfatter nervøse trækninger og en forlagsredaktør bekymrede
rynker. Det handler om lektørudtalelser. Forkætret, elsket, hadet.
E
t hurtigt tjek på bibliotek.dk
under punktet, materialevurdering giver en forklaring: ”…
en rigtig god bog, velskrevet,
underholdende og tankevækkende …”,
står der under en titel. Fint, men hvad
med den her: ”… indhold og kvalitet er
svingende. Handlingen spinkel …” Og
sådan bliver det ved.
Bogen i det første eksempel har solgt
til 127 folkebiblioteker, mens den anden
har solgt til 39.
Bibliotekernes indkøbere bruger
nemlig i høj grad udtalelsen som en
rettesnor – ofte den eneste – og dermed
afgør én lektør om en bog sælger til
bibliotekerne eller ej. Forfattere, som
sælger pænt i boghandlen og på nettet,
behøver ikke bekymre sig nævneværdigt om lektørudtalelsen, for i dag følger
bibliotekernes indkøbere markedet
– bestsellere og meget omtalte udgivelser kommer på bibliotekernes hylder i
adskillige eksemplarer, fordi læserne
spørger efter dem. Men for de smallere
titler, debutanter, ukendte forfattere
og for en meget stor del af børne- og
ungdomslitteraturen afhænger salget til
bibliotekerne af lektørudtalelsen – og
bibliotekerne er eneste køber til en lang
række titler.
Ansvarsfuld opgave
Martin W. Hansen er børne- og ungebibliotekar på Otterup Bibliotek og lektør.
Han er meget opmærksom på, at han har
et stort ansvar. Han skriver to til tre lektørudtalelser om ugen – mange af dem
om fantasy, hans særlige interessefelt.
”Jeg bedømmer ud fra min professionelle rygrad og viden, og jeg bestræber
mig på at være objektiv,” siger han. ”Jeg
kan ikke, ligesom en avisanmelder,
tillade mig at være mavesur, sarkastisk
og meget personlig. Min opgave er at
8 FORFATTEREN·5·2011
hæve mig op over det og vurdere bogens
kvaliteter ud fra den professionelle
børnebibliotekars synspunkt.”
Lektørudtalelsen skal redegøre for bogens anvendelse, målgruppe og niveau.
Den skal beskrive indhold og handling,
sammenligne med anden litteratur og til
sidst konkludere. Det er de fire saglige
afsnit. Og så må en lektørudtalelse ikke
være nedladende eller hånende – og ironi
skal bruges med varsomhed, hedder det i
vejledningen til lektøren.
Bibliotekerne abonnerer på lektørudtalelserne, som Dansk BiblioteksCenter
leverer. DBC ansætter og aflønner ca.
120 lektører, og de skriver tilsammen
lidt mere end 4.000 udtalelser årligt.
Lektørerne vælger typisk en genre, et
interesseområde, og de skal være bibliotekarer med kontakt til brugerne. Hvis
en forfatter eller et forlag er utilfreds
med en lektørudtalelse, kan de klage til
lektørudvalget under DBC. Sidste år klagede 21. Voksenbøger stod for 15 klager,
og børne- og ungdomsbøger for seks. Af
de 21 klager fik otte medhold. For at få
medhold i klagen skal der være faktuelle fejl, misforståelser eller det skal stå
lysende klart, at lektøren har læst bogen
ligesom en vis person læser biblen.
Forfatter Morten Dürr har fået mange
fine lektørudtalelser – men i 2007 landede hans børnebog ’Asger og de usynlige
fisk’ hos en lektør, der ikke var imponeret. Bogen er en fortælling om en dreng
i koma, og handlingen skifter mellem
drøm og virkelighed. Lektøren mente
ikke, at fortællingen var ”helstøbt” eller
”overbevisende”, og hun var stærkt i tvivl
om hensigten med udgivelsen, skrev
hun. Morten Dürr mente til gengæld, at
hun havde misforstået teksten.
”Jeg mener ikke, at hun læste bogen
på dens egne præmisser,” siger Morten
Dürr, ”og der var et stort misforhold mel-
lem lektørudtalelsen og bogens øvrige,
meget fine, anmeldelser.” Han klagede
og fik medhold. Men skaden var sket.
Det tager nogle måneder at behandle
klagen, og får klageren medhold, skrives
en ny udtalelse – men så har bibliotekerne for længst valgt, og i dag er der langt
mellem eksemplarerne af ’Asger og de
usynlige fisk’ på folkebibliotekerne.
Morten Dürr er selv filmanmelder,
og han er vant til at anmelde og blive
anmeldt.
”Selvfølgelig har lektørerne ubetinget
ret til at vurdere og anmelde. Det er
klart, og jeg tror også, at lektørerne generelt er kvalificerede til deres opgave.
Mit argument går på, at én lektør, én
stemme, har så afgørende betydning for
salget på det offentlige marked – og det
er ikke rimeligt. Det bliver for enøjet,”
siger Morten Dürr. Han mener, at bibliotekarerne burde orienterer sig bredt
og i andre anmeldelser, inden de dømmer en bog ude eller inde. En anden
gang gider han i øvrigt ikke klage – det
ændrer ingenting, siger han.
·
Lene Møller Jørgensen (BU) er født i 1960. Hun er
journalist med suppleringsuddannelse i Mellemøststudier. Mangeårig udenrigsreporter og tilrettelægger
i DR, i dag forfatter til en række børnebøger, senest
læse-let serien ’Ravets børn’.
Bonusoplysning: Der er blevet indført et system, hvor der sættes et lille
hak ved den første lektørudtalelse, hvis
der er blevet klaget. Bibliotekarerne kan
dermed se, at der ikke er enighed om
udtalelsen, men de kan ikke umiddelbart
se, hvad uenigheden går ud på.
Læs også debat: Censur i decimalklassedelingen af Jakob Brønnum.
kridter banen op
H
vordan afgøres det, hvilke bøger,
der anmeldes, og af hvem?
Jakob Levinsen,
litteraturredaktør på
Jyllands-Posten:
”I princippet afgør jeg suverænt, hvilke
bøger der skal anmeldes, og af hvem.
Ofte byder anmelderne dog også selv
ind og gør opmærksom på bøger, de
synes kan have interesse. Eller melder
nogle gange tilbage, at bøger, de har fået
til anmeldelse ved nærmere undersøgelse ikke er læsernes tid værd. Også i de
tilfælde er den endelige beslutning min,
men jeg er modtagelig for argumenter.”
Hvad er kritikerens væsentligste funktion?
Michael Bach Henriksen,
kulturredaktør på Kristeligt Dagblad:
”At være ledvogter. Kritikeren skal skelne mellem det originale og det konventionelle, sige fra over for modeluner, og
i sin kritik af det enkelte værk inddrage
traditionen, eksistensen og samtiden.”
Hvad er den bedste kvalitet, en kritiker kan
besidde?
Mai Misfeldt, litteraturanmelder ved
Berlingske Tidende, oldermand for
Litteraturkritikernes Lav:
”Den slags ultimative spørgsmål er altid
svære at svare på. Men en kritikers
væsentligste kvalitet, mener jeg, må
være evnen til at læse og lytte. Den gode
kritiker har en fornemmelse for tekstens
stemme, en fornemmelse, som naturligvis skærpes med erfaringen. Det handler
måske om en form for empati, jeg ved
det ikke. En anden væsentlig kvalitet for
en kritiker er at være udstyret med en
vis portion tvivl. Man må stille sig åbent
an og forholde sig til sin egen forudfattethed. Slutteligt skal man have modet.
Også til at være upopulær, selvom det
naturligvis vil vise sig, at man indimellem læser fejl. Man skal have modet til at
være kritisk på godt og ondt. Ellers kan
det være lige meget.”
Hornår kan det betale sig for en anmeldt
kunstner at tage til genmæle over for en
kritiker / anmelder?
Tue Andersen Nexø,
kritiker ved Dagbladet Information:
”Retorisk set er der ikke meget troværdighed i ”den sårede forfatter”. Næsten
alle personangreb og andre vrede
perfiditeter falder tilbage på en selv, og
det uanset hvad anmelderen har skrevet
– om bogen, om en selv. Den slags kan
man skrive for sin egen skyld, for at få
det ud af systemet, men der er ikke meget idé i at offentliggøre det. For os andre
har det mest karaktér af underholdning.
I det højeste kan man imponere med sit
vittige overskud.
Faktuelle fejl bør selvfølgelig påpeges,
især hvis de ikke er af triviel karaktér.
Og så kunne man give anmelderne nogle
mere principielle svar på tiltale: Er der
forskellige litteratursyn på spil, for eksempel. Den slags diskussioner er mere
frugtbare, dem gider vi at engagere os i
– som anmeldere, som del af en læsende
offentlighed. Ikke at de fører til enighed,
diskussionerne, men i det mindste kan vi
skærpe vores positioner på hinanden. Til
gengæld kræver de, at man kan komme
ud over sin første, sårede vrede over en
dårlig anmeldelse, og jeg kan sagtens
forstå, hvis man som forfatter hverken
kan eller orker det. Og da slet ikke inden
for det ret begrænsede tidsrum, man har
til rådighed – typisk 3-4 dage – inden det
hele fortaber sig i det, der set fra en kulturredaktørs perspektiv er en irrelevant
fortids tåger.”
Hvilket element giver i dine øjne en anmeldelse kvalitet?
Mette Strømfeldt, krimianmelder
ved Berlingske Tidende:
”Jeg kan godt lide at læse anmeldelser,
jeg bliver klogere af. Henrik Lundgren,
der desværre døde alt for ung, var en
mageløs anmelder. Jeg tror aldrig, jeg
har læst en anmeldelse af ham, hvor
jeg ikke følte, at jeg var blevet lidt mere
klog på noget, beriget eller nærmest opløftet – og altid gjorde han mig diskussionslysten.
Udover den seriøsitet, der altid skinnede igennem i Henrik Lundgrens anmeldelser af teater, ballet og film – man
fornemmede klart, at han altid havde
læst en ekstra gang på lektien – gik han
også altid ind på værkets præmisser
og kunne perspektivere det historisk
og internationalt, hvis det skulle være.
Og det skulle det ofte, for tit var hans
pointer tæt knyttet til et ønske om at
komme videre end den selvforherligende andedamsmentalitet. Man kan sige,
at han var ambitiøs på dansk kulturlivs
vegne og var sig fuldstændig bevidst,
hvilken rolle han spillede i det som kritiker. Han stræbte efter at leve op til det
ansvar, han følte, han havde.
Og ja, så var Henrik Lundgren
stærkt velskrivende, underholdende og
formidlede sit stof, så alle kunne være
med. Desuden var han til stede i sin
tekst, men ikke på den der klaustrofobiske det-er-anmelderen-der-er-historien
måde. Hans stil var befriende dialogsøgende: Det synes jeg, hvad synes du?”
(Henrik Lundgren (1948-90) var dansk
teater- og balletkritiker, sidst i Politiken
1984-90).
·
FORFATTEREN·5·2011 9
5
interview
mening & debat
skarpe til Michael Eis
Hvem forestiller du dig vil være med til denne form for
mikrofinansiering af bøger?
Hvor mange udenlandske erfaringer med crowdfunding af bøger
er der, og hvad kan man lære af de erfaringer?
Her vil jeg især fremhæve den engelske crowdfundingside Unbound, som udelukkende er dedikeret til bogmediet. Unbound har sloganet ”bøger er nu i dine
hænder”, og tjenesten bringer læseren tættere på forfatterne, idet de læsere,
der vælger at donere penge til deres yndlingsforfattere, får små gaver i form af at
forfatteren for eksempel delagtiggør dem i skriveprocessen via en dagbog, som
kun giverne har adgang til at læse. På den måde kan man gøre det eksklusivt og
attraktivt for læseren at donere penge.
Det kan være svært at svare en forfatterven, som døjer med lavt
selvværd efter en nedrig anmeldelse. Egon Clausen gør et forsøg.
I starten af april samledes en
flok lyrikere til kurset Lyrisk
Landskab II.
Egon Clausen
(F) er født i 1940,
tidligere formand
for Forfatterforeningens F-gruppe, journalist
med mange års erfaring fra DR og
bogaktuel med erindringsbogen
’Regnebrættet’.
pr-Foto
Det er selvfølgelig en fordel, da de kendte forfattere allerede har mange læsere
og dermed potentielle givere. Men booomerang.dk er en god mulighed for mindre
kendte forfattere, da siden kan fungere som en platform, som den enkelte forfatter
kan henvise interesserede til. Får man et projekt med på siden, kan man også se det
som et led i det at etablere sig som forfatter – og som en måde at skabe opmærksomhed på. Crowdfunding lægger nemlig op til, at man synliggør sit projekt gennem brug
af de sociale medier. Og en god kampagne afkaster ofte interesse og altså – hvad angår
bogmediet – nye læsere.
Hvor meget indflydelse på værket får de enkelte bidragsydere,
når en bog er mikrofinansieret?
Det er helt op til forfatteren. Den eneste reelle forpligtelse, der er forbundet med at få et
projekt med på booomerang.dk er, at man skal udlove små gaver til dem, der vælger at
støtte ens projekt. Det kan være alt mellem himmel og jord: slutproduktet i form af den
bog, der bliver crowdfundet – eller en privat oplæsning for alle bidragsydere. ab
Min ven forfatteren er fortvivlet og beder mig om et
godt råd, for han har netop
udgivet en bog, og alle de
landsdækkende aviser har
rost den. Bibliotekerne har
også givet bogen en fin
lektørudtalelse og anbefalet den på deres hjemmeside. Fra taknemmelige
læsere har han fået breve,
postkort og mails. Alligevel
er han sønderknust, for
én af anmeldelserne rakkede ham ned og kaldte
bogen et makværk, der
aldrig burde have været
udgivet. Min ven forklarer,
at han har brugt tre år på
at skrive den bog, og så
tillader en dum anmelder
sig at rakke den ned i en
hurtigt skrevet artikel. Min
ven mener endda at kunne
påvise, at anmelderen ikke
har læst bogen til ende,
så han er vred, forståeligt
nok, men hvorfor er han
også såret? Betyder de
gode anmeldelser ikke
noget? Jovist, siger han,
men jeg kan høre, at den
dårlige anmeldelse står
forrest i hans bevidsthed.
Den fylder ham med krænket afmagt, og når kolleger
og venner trøster ham,
tror han, at de i al hemmelighed fryder sig over den
dårlige anmeldelse, og det
er alt sammen urimeligt og
selvoptaget. Det ved han
godt, og nu vil han gerne
ud af de negative tankers
jerngreb. Derfor beder han
om et godt råd.
Jeg skrev da: ”Kære ven.
Enhver forfatter skal kunne
tåle en dårlig anmeldelse,
og husk at en dårlig anmeldelse er bedre end ingen
anmeldelse. Mange bøger
bliver aldrig anmeldt ”
Jeg syntes imidlertid
ikke, det var godt nok, så
jeg skrev: ”Den anmelder
er en stor idiot, der er så
beruset af sin lusede magt,
at han ikke gider gøre sit
arbejde ordentligt. Han er
desuden helt ude af trit
med udviklingen. Anmelderen som dommer er
umoderne,” men så stoppede jeg, for påstanden
om, at en anmelder ikke
længere er en dommer,
dementeres af de afstumpede domsafsigelser i form
af stjerner og hjerter, der
følger de fleste anmeldelser.
Jeg skrev derfor: ”Kære
ven. Problemet er dit, og
det skyldes ikke en dum
og doven anmelder. Jeg
gætter på, at der er endnu
én stemme, der giver ham
ret, og den stemme kender
du kun alt for godt, for den
har været med i skriveprocessen lige fra dens begyndelse. Den hviskede ofte til
dig, at her kunne teksten
strammes eller skrives helt
om, men du lyttede ikke
til dens råd, og når den
påstod, at du kørte på rutinen, slog du det hen. Nu
siger den dårlige anmeldelse det samme som den
stemme, du har undertrykt,
mens du skrev, og derfor
har du selv været ude om
det. Du har ganske enkelt
ikke gjort dit arbejde godt
nok. Du har svigtet dig
selv, og det ved du godt.
Derfor slår den negative
anmelder så hårdt. Mit
råd til dig er derfor: Kræv
af dig selv at være den
mester, du i virkeligheden
er. Når du skriver, skal du
kunne stå inde for hvert
eneste ord og vending.
Når du ved med dig selv,
at du har gjort dit bedste,
kan ingen anmelder såre
dig. Du kan godt nok ikke
forhindre overfladiske og
sjuskede anmeldelser, men
du vil ikke føle dig ramt i
hjertet af dem.”
Længere er jeg ikke
kommet. Jeg har ikke
sendt nogle af teksterne
til min ven endnu, så nu er
spørgsmålet: Hvilken tekst
skal jeg sende?
Rundt om Hald Hovedgaard ligger
markerne nypløjede hen, muldbrune og sorte, det er ved at være
forår. Spørgsmålet er så: Er det
forår for dansk poesi? Kurset Lyrisk
landskab II skal bl.a. afdække nye
poetiske rum. Oplægsholderne
Morten Søndergaard, Martin Glaz
Serup og Lene Henningsen giver
deres bud på arbejdsprocesser, nye
publiceringsformer og lyrikernetværk. Der bliver vist ord-film, lyttet
til sms-digte, fremvist små håndsyede digtsamlinger og pamfletter
med organisk tryk i Art Noveau stil.
I foredragssalen tales der om lyrikblogs, poesifestivaler herhjemme
og i udlandet, performances og
poesioplæsninger. Web-adresser
skrives op på tavlen. Men diskussionen drejer sig også om de etablerede forlags udgivelse af lyrik og
muligheden for at blive anmeldt
og dermed få omtale i medierne.
Situationen har ændret sig, og det
er blevet sværere at få udgivet lyrik
(og anden såkaldt smal litteratur)
på de etablerede forlag, hvis man
ikke selv kommer med en pose
penge. Til gengæld er undergrundsforlagene blomstret op, og
internettet er blevet en ny poetisk
scene med mangfoldige udfoldelsesmuligheder. Det er i hvert fald
nye tider for dansk poesi.
Inge-Helene Fly (S og L)
er født i 1973 og debuterede i 2007 med prosateksterne ’Goyas hund’. I 2010
udkom digtsamlingen ’Indbildt samtale’.
foto Gorm Valentin
Hvor stor en rolle tror du, det spiller i crowdfunding,
at en forfatter er kendt?
10 FORFATTEREN·5·2011
Lyrisk forår
foto Robin Skjoldborg
Hvad går crowdfunding ud på, kort fortalt?
Crowdfunding er en måde at fremskaffe kapital til et godt projekt på, og
hjemmesiden booomerang.dk er den platform, hvor man kan få sit projekt
gjort synligt. På siden kan alle interesserede donere små og store beløb,
og man kan sige, at crowdfunding er ideen om, at ”mange bække små gør
en stor å”.
Jeg forestiller mig, at booomerang.dk i første omgang vil appellere til upcoming forfattere, da de mere etablerede forfattere allerede er tilknyttet et
forlag, som finansierer produktionsomkostninger og redaktørarbejde. Men
crowdfunding, og altså mikrofinansiering, kan også fungere som et supplement til legater, fondsansøgninger og finansiering af skriveophold – og her kan
booomerang.dk fungere som en platform for både nye– og mere etablerede
forfatternavne.
Michael Eis er iværksætter og stifter af booomerang.dk. Udover booomerang.dk driver han
legeakademiet.dk og er medstifter af galleriet
DASK. Derudover er han manden, der i sin tid
introducerede Moleskin i Danmark.
Brev til en ven ...
annonce
plotværkstedet.dk
Inspiration og daglige skrivetips:
http://www.facebook.com/plotvaerkstedet
Fire aftner i Valby med plot. Kursusstart 22. August.
Er du interesseret, så send en mail på [email protected]
FORFATTEREN·5·2011 11
Kreditering af
oversættere
Af Sofie Bille-Steenberg, juridisk assistent hos DFF
Kreditering er af stor betydning for
oversættere, da det er måden, hvorpå de
kan gøre opmærksom på deres arbejde,
der ellers er ”usynligt” i forbindelse med
anmeldelser, omtaler og oplæsninger. Man
kan sige, at krediteringen af oversætteren
fungerer som visitkort for den pågældende. Krediteringen er måden, hvorpå
en oversætter kan markedsføres, og hvis
en kreditering ikke sker for eksempel i
forbindelse med en oplæsning, mister
oversætteren muligheden for markedsføring og får ikke den anerkendelse, der
ellers tilkommer ham for hans arbejde.
Krediteringen af en oversætter er en
lovfæstet ret, da oversættelsen er et værk
i ophavsretlig forstand. Det fremgår af
ophavsretslovens § 3, at ophavsmanden
har krav på at blive navngivet både i
eksemplarer af værket, og når dette gøres
tilgængeligt for offentligheden, som for
eksempel ved oplæsning, eller citering.
Hvis kreditering undlades, er der tale
om en krænkelse af oversætterens ret. En
sådan krænkelse giver ret til erstatning
eller godtgørelse efter ophavsretslovens
§ 83.
12 FORFATTEREN·5·2011
Jakob Brønnum er født
i 1959 og bosat i Örebro.
Han har udgivet romaner,
noveller og digtsamlinger. Modtog støtte
fra Statens Kunstfond i 2006 og 2008. Har
bestredet en lang række tillidsposter.
Foto Rúna í Baianstovu
regelrytteren
I fjor udgav jeg min første samling noveller. Fortællinger kaldte
jeg dem ovenikøbet, fordi de
for mig var et udtryk for, at jeg
var kommet til et nyt sted. Efter
fire romaner, hvor jeg i bakspejlet syntes, at der i min brug af
romangenren spillede en form
for realisme eller hverdagstænkning ind, som hæmmede teksten,
besluttede jeg, at for fremtiden
ville jeg blot koncentrere mig om
at skrive fortællingen, og hvis den
voksede til en roman, måtte den
selv om det. En enkelt fortælling
er på 75 sider, det vil sige en halv
roman.
I år har jeg fortsat det arbejde,
der mest af alt er inspireret af
Borges, Villy Sørensen og Sven
Holm, med en samling, der som
fortællekerne bruger bibelske
tekster. De to bøger, der tilfældigvis hedder næsten det samme,
’Pinballmesterens drøm’ og ’Jobs
drøm’ (titlerne er givet af de to
forskellige forlag, henholdsvis
Hovedland og Unitas), ligger for
mig også meget tæt på hinanden.
Titelfortællingen i den nye bog
er med sine 90 sider vokset til en
lille roman.
Men ak. På biblioteket må de
ikke stå ved siden af hinanden.
Bibliotekarernes fortolkning af
decimalklassedelingen har tilsagt
dem, at min nye bog ”ikke er
skønlitteratur”, men ”bibelhistorier”, og den står derfor sammen
med børnebøger og Synne Garffs
seneste ungdomsroman.
Jeg har i en mailkorrespondance spurgt DBC, om bogen ville
have stået under drama, hvis det
var Shakespeares historier, som
han har fundet hos mindre kendte
italienske renæssanceforfattere og
udbygget til originale skuespil, jeg
havde brugt som udgangspunkt
for fortællinger, men det har jeg
ikke fået svar på. Jeg overvejer at
spørge dem, hvor de ville placere
en samling bloddryppende gyserhistorier, bygget på surrealistiske
forvridninger af ’Den grimme ælling’ med en goth-udgave af ’Den
lille pige med svovlstikkerne’ og
’Snedronningen på kokain’. Sikkert
under børnebøger.
Det er selvfølgelig ikke af ond
vilje, men af mangel på selvstændig forståelse af litteraturen, at
bibliotekarerne i praksis censurerer min bog fra den litterære
scene på bibliotekerne og forhindrer mennesker, der ser på mit
forfatterskab i øvrigt på hylderne
i at finde denne bog. Men det er
det, der i praksis sker.
Mit formål, at fortælle de
enormt gode historier med et
nutidigt sanseapparat, og at
anvende disse teksters fortællingskerne ud fra en rent skønlitterær genretænkning, for at se,
om der kunne vikles noget andet
ud af dem, end der normalt gøres,
når der fortælles ”bibelhistorier”,
hvor den kirkelige tradition taler
ind over, er således forbudt. Det
kan ikke ske. Det findes ikke.
Tanken er utænkelig. Jeg kan ikke
finde andre betegnelser for det
end censur.
Hvad de vil gøre med min
næste samling fortællinger, der ligeledes er bygget op om bibelske
tekster, men som også har fortællinger fra andre sammenhænge,
bliver spændende at se. Hvis de
sætter den under skønlitteratur,
vil jeg prøve en gang til at få ’Jobs
drøm’ flyttet derhen.
Kæphesten
Creative Commons
er skabt til forfatteren
Creative Commons er en organisation, der tilbyder værktøjer, som giver kunstnere,
forskere og andre hel eller delvis mulighed for at dele deres værk med andre.
Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret og public domain,
eller en total fraskrivelse af rettigheder til værket. Mange forfattere opfatter Creative
Commons som en trussel. Tværtimod, siger advokaten Martin von Haller Grønbæk.
C
reative Commons (CC)
søger ikke at udradere
forfatterens ophavsret. Helt
omvendt så for-udsætter
CC netop eksistensen af den ophavsret, som giver forfatteren ret til eksplicit at vælge sine licenser.
Uanset hvordan en læser i dag får
adgang til sin bog, sker det på grundlag af, at forfatteren (oftest i samarbejde med sin forlægger) har valgt de
brugervilkår (licens), som læ-seren
må gå til bogen på. Disse vilkår har
traditionelt taget udgangspunkt i, at
læseren altid skal have en forudgående
tilladelse til stort set hvilken som helst
anvendelse af bogen.
En tilladelse skaffes typisk ved
at købe bogen. For alle, som IKKE
har købt bo-gen, eller ikke havde fået
adgang hertil via en af de undtagelser, der findes i ophavsretsloven, er
udgangspunktet herefter, at man ikke
måtte læse bogen. Denne tilgang har
fungeret fint i en analog verden, hvor
bøger først og fremmest blev udgivet i
papirformat. Modellen er imidler-tid
under stort pres i en digital verden,
hvor de digitale kopier af bogen nærmest uden om-kostninger eller kvalitetstab kan distribueres med samme
hastighed overalt på kloden.
CC tilbyder fleksible licenser, og
den underliggende forudsætning
for CC-licenserne er, at forfatteren
bør vende det digitale bogmarkeds
egenskaber til forfatterens for-del. Det
skal ses som en fordel, at værker kan
nå flere læsere på flere læseplatforme i
flere formater på flere lokationer.
Da det er enhver forfatters drøm, at
værket bliver læst af flest mulige, bør
bøger-nes licenser afspejle et ønske om
udbredelse på en fleksibel, transparent
og rimelig måde. Hvis et værk frigives
under en CC-licens, giver det altid
brugeren ret til i en ubegrænset tid at
læse værket og videredistribuere kopier heraf til stort set alle andre. Alle
CC-licenser tillader, at værket tilgås i
digital form og gennem de gadgets (pt.
eReaders, iPads og smartphones), som
er relevante for brugeren. CC-licenserne er nutids- og fremtidssikrede.
For at sikre overskuelighed − og
undgå indblanding af advokater –
giver CC-licenser forfatterne mulighed
for at foretage visse variationer inden
for den enkelte licens, alt efter hvad
der passer forfatteren. Medmindre
forfatteren fravælger det, skal værkets navngi-velse altid respekteres og
opretholdes. Forfatteren kan herefter skelne mellem kommerciel og
ikke-kommerciel brug, idet man kan
begrænse CC-licensen til, at værket
kun kan anvendes ikke-kommercielt.
CC-licenser giver som udgangspunkt
brugeren ret til at lave afledte værker
af bogen, men forfatteren kan også
vælge, at brugeren ikke har lov til at
lave afledte værker.
CC-licenserne passer teknisk godt
til det digitale format. En CC-licens
og dens specifikke vilkår tilføjes som
metakode til det digitale værk. Man
vil så på søgemaskiner som Google og
Yahoo! kunne finde frem til CC-licenserede værker, der giver de rettigheder, den enkelte bruger har behov for.
CC-licenser bruger piktogrammer, så
det er let at få et overblik over, hvorledes værket må anvendes.
CC er de facto standarden for
licenser inden for ”åbent indhold”, og
der findes omkring 120 lande, hvor de
internationale CC-licenser er oversat
til det nationale sprog. CC-licenser er
relevante for danske forfattere og er
en non-profit organisation, som har til
huse på www.creativecommons.dk.
Lad os høre fra jer.
·
Martin von Haller
Grønbæk er it-advokat,
medstifter af Foreningen af
Open Source Leveran-dører
i Danmark og af Creative
Commons Danmark og
bestyrelsesformand i Saxo.com A/S.
En lidt længere version af denne tekst kan læses på
Martin von Hallers webblog på www.vonhaller.dk.
Følg ham på twitter på @vonhaller.
FORFATTEREN·5·2011 13
BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN
Censur
i decimalklassedelingen
mening & debat
© Nicolai Dragsted. Frigivet under
Creative Commons BY ND 2.5 license
regelrytteren
5 Banden
artikel
artikel
Foto: Claus Niebuhr
Skrivende sammenhold gør stærk.
Det er i al fald Sulaima Hinds erfaring fra sin skrivegruppe,
der trods en vaklende start i dag har en del år på bagen.
”Jeg har hørt om jeres gruppe og er så
misundelig.” Sådan sagde en af landets
mest anerkendte digtere ved en reception og fik mig til at tabe kæben. Jeg er
hverken anerkendt eller kendt, men blot
det, nogen nådigt kalder up-and-coming
forfatter, og jeg syntes, at alene hendes tilstedeværelse var overvældende.
Derfor gjorde det varigt indtryk, at jeg
havde noget, hun misundte.
Den gruppe, digteren talte om, er en
forfattergruppe, jeg har været med i de
sidste mange år. En håndfuld skønlitterære forfattere, som jævnligt mødes
og giver hinanden respons, hvilket
åbenbart er undtagelsen, der bryder
reglen. Den uskrevne regel, der siger,
at rigtig skønlitteratur skal vrides ud af
enspændere, som årelader sig selv på
kolde loftsrum for dernæst at aflevere et
fuldendt værk til forlaget.
Men der er flere og flere, som flirter
med tanken om en skrivegruppe, og for
nylig havde Christina Englund og jeg
æren af at være med til at sparke en ny
forfattergruppe i gang ved et af Dansk
Forfatterforenings arrangementer.
Sammensat gruppe
Mit navn er Sulaima Hind, jeg debuterede i 1997 med den selvbiografiske
roman ’Voxeværk’, som beskriver min
ungdom, der foregik i et ret destruktivt
gademiljø. Siden har jeg levet som forfatter og foredragsholder. Sidst, jeg fik
noget udgivet, var i 2008, hvor jeg bidrog
til portrætbogen ’Fristaden Christiania’,
og her er allerede ét af punkterne på
listen over fordele ved forfattergrupper:
Nemlig, at når det af en eller anden
grund er længe siden, man fik noget
udgivet, så fastholder de ens forfatteridentitet.
14 FORFATTEREN·5·2011
”5 Bandens”
oprindelige ramme
• Vi mødes ca. en gang om måneden,
hvor vi giver respons på tekster og
spiser sammen.
• De, der ønsker respons, sender en
tekst med snailmail, da print ofte rykker opsætningen, hvilket skaber forvirring, mindst 14 dage før næste møde
(ikke over 20 sider).
• Begynd altid tekstresponsen med
noget positivt, om det så bare er kommasætningen!
• Hvert medlem har ca. 10 minutter til
at give respons uden at blive afbrudt
eller suppleret. Modsat den diskussion,
vi tager bagefter. Dette er for at sikre,
at de enkeltes respons står klart frem,
uden at være påvirkede af og flettet
ind i hinanden.
• Hvis det er nødvendigt at vide,
hvilken kontekst en tekst skal ses i,
om det er del af en roman eller for
eksempel et essay, så tilføjes det, når
vi sender teksten. I responssituationen
forklares ikke yderligere.
• Mens gruppens medlemmer én efter
én kommenterer en tekst, tier den, der
har skrevet den, og nøjes med at lytte
for at kunne huske de andres respons
frem for sin egen argumentation.
• Vi laver en fem minutters skriveøvelse (for eksempel en tekst inspireret af
musik, stikord eller objekter) og læser
så resultatet højt for hinanden. For at
holde de mentale blyanter helt spidse,
ligesom billedkunstnere, der laver croquis, og for at få os et godt grin.
Men inden jeg fortsætter listen over
fordele, skal resten af ”min” gruppe
lige præsenteres: Charlotte Weitze, der
debuterede i 1996 med novellesamlingen ’Skifting’ og er uddannet folklorist;
Christina Englund, som debuterede i
1992 med tekstsamlingen ’Uden egentlig at sove’ og er uddannet retoriker;
Rasmus Heiberg, der debuterede i 1999
med novellesamlingen ’Sand’ og er
cand.mag.; Christian Jungersen, som
debuterede i 1999 med romanen ’Krat’
og er cand.comm.
Har man hørt bare lidt om nogen af
os, forstår man hvor sammensat vores
gruppe er. Den har bestået af os fem
siden 2000, men opstod allerede i 1995,
da Charlotte og jeg efter et skrivekursus
gerne ville skrive videre med støtten fra
en forfattergruppe. Både for at have en
dato og nogle mennesker at ”skrive op
til” og for via tekstkritikken at dygtiggøre os.
Jeg husker tydeligt gruppens første
møde, der skulle foregå hos mig. Der
var 15 tilmeldte, og i håb om at fremstå
som en god værtinde havde jeg købt
20 scones og lavet masser af kaffe. Der
kom ingen! Der kom ikke en eneste, og
kun én ringede afbud! Det var Charlotte,
så hende holdt jeg fast i. Vi fik samlet
nogle andre skrivende mennesker og
havde et par møder, hvor vi bl.a. lærte at
læse teksterne på forfatteres præmisser
i stedet for, ud fra hvordan vi selv skrev.
terede respons fra gruppen og aftalte at
retablere den ved at invitere en person
hver. Jeg havde begejstret læst Christina
Englunds ’Uden egentlig at sove’, så da
vi havnede i den samme paneldebat,
headhuntede jeg hende straks. Charlotte spurgte Rasmus, som hun traf via sin
redaktør. Kort efter inviterede Rasmus
så Christian med, fordi han er lige dele
superklog og superfestlig, og fordi vi
bare manglede en mand mere.
Nu har ”5 Banden”, som jeg stædigt
kalder os, selvom de andre lige så stædigt ignorerer det, eksisteret i mere end
et årti, og det er lykkedes os at mødes
og støtte hinanden, både personligt og
litterært, cirka én gang om måneden i al
den tid. Rasmus har på grund af hele tre
børn været mindre med. Men selvom
Charlotte og Christina også har to børn
hver, og Christian er blevet udenlandsdansker, så holder vi fast i gruppen.
Næste gang, vi skal mødes hos mig, tør
jeg godt investere i en stak scones.
Nye medlemmer
Men så opløstes gruppen af den fantastiske grund, at Charlotte og jeg fik antaget
manuskripter og måtte koncentrere os
om at få dem udgivelsesklar. Senere
hen, undervejs i vores gruppe nummer
to, kom vi begge til at savne den facet-
Nyttigt netværk
Ved receptionen, da jeg endelig fik
samlet min kæbe op og sagde til den
store danske digter, at hun da bare
kunne danne en forfattergruppe selv,
svarede hun ”Nej, dét tør jeg slet ikke!”
og tilføjede, at hun var utryg ved den
gensidige påvirkning. Det kan jeg godt
forstå, for følges man ad i længere tid,
så påvirker man jo hinanden. Derfor
er det også afgørende, når man starter
sådan en gruppe, at samle nogle meget
forskellige mennesker. Vover man det,
vinder man til gengæld fornøjelsen af at
få respons fra folk, der ikke står en nær.
Altså at få en lidt ”renere” respons end
den, man kan få fra forældre, der falder
i svime, bare man laver en krussedulle,
eller fra venner, som let kommer til at
spejde efter sig selv og fælles oplevelser
i teksten. Man vinder også forståelse,
øget netværk, kollegialt samvær og dedikerede støtter.
Men selv hvis man starter med en
gruppe af nogenlunde fremmede, så
risikerer man jo at venskab opstår, og
så bliver responsen, efter min mening,
tilsvarende mindre ”ren”. 5 Banden har
fulgt hinandens op- og nedture, delt
tips om alt fra legater og blækpatroner
til gode revisorer og haft skriveophold
sammen både på Hald og på nogle højskoler, så nu kommer vi indimellem til
at spejde efter fælles oplevelser i teksterne. Selvom det jo ikke er en katastrofe,
vil jeg dog opfordre alle, der starter en
forfattergruppe til at gøre det med en
indbygget ”rotationsordning.”
Altså at man samler omkring 20 for-
Sulaima Hind (S) er født i 1969 og debuterede i 1997
med den selvbiografiske roman Voxeværk om hendes
gadeliv i 1980’ernes København. Siden har hun
skrevet bøgerne ’Dias’, ’Ave Eva’ og ’Stafetten’, og
bidraget til kunstbøgerne ’Dronningen’ og ’Fristaden
Christiania’ samt antologier og undervisningsbøger som ’Europaexpress’, ’Solsort og Snefnug’ og
’Gadebørn-Strassenkinder’. Hun holder foredrag og
oplæg om blandt andet marginalisering, misbrug,
cutting og politisk vold.
Se mere på www.sulaimahind.dk.
fattere, opstiller nogle fælles retningslinier i stil med rammerne nedenunder,
deler sig op i to-tre grupper, og så mødes
igen et års tid senere for at udveksle
erfaringer og medlemmer.
Forskellighed
En anden fordel ved at være forskellige er, at medlemmerne kan trække
på flere sæt livserfaringer, og at man
bedre kan se hinandens tekster, ligesom
vi ofte bedre kan gennemskue andres
problemer end vores egne. Jo mere
forskellighed, des mindre er risikoen for
gensidig påvirkning, men helt undgås
kan det jo ikke. Der er også fare for, at
man kommer til at ”stjæle” fra hinanden: Én siger, at kloaksystemer er fascinerende, hvilket fæstner sig i de andres
bevidsthed, uden at de er opmærksomme på det, og så har 5 Banden pludselig
fem tekster, der foregår i kloakker. Men
selv hvis det skete, ville det jo være fem
meget forskellige kloakhistorier, og det
ville i sig selv være ret interessant.
Derfor vil jeg slutte af med at sige til
den misundelige digter og andre, der
flirter med tanken om en forfattergruppe, at uanset de eventuelle farer ved at
deltage i en, så overgåes de med garanti
100% af fordelene.
FORFATTEREN·5·2011 15
fra foreningen
fra foreningen
KALENDER
Obs. Sekretariatet holder lukket i uge 42.
september
oktober
november
3. KURSUS primært for DOF:
Nyoversættelse af klassikere
kl. 10-16
8. Rød sofa kl. 17
10.KURSUS primært for F og S:
Femikrimi kl. 10-16
13.DOF-stambordsmøde på Café
Diamanten kl. 20
14.Bestyrelsesmøde kl. 12
17. BU-høstfest
19.Seniorgruppen kl. 15
20. S-fyraftensmøde kl. 17
22.Rød sofa kl. 17
23.L-gruppen arrangerer bosnisk
aften kl. 19:30. Åbent for alle.
23.-25. KURSUS primæt for BU: ”Det
er svært at skrive let” på Hald
Hovedgård
1. KURSUS primært for F:
Den nye digitale lærebog kl. 10-16
hos Systime i Aarhus.
3. S-fyraftensmøde kl. 17
8.-9. KURSUS primært for Illustratorgruppen. ”Alting kan laves om til
noget andet” kl. 10-16 på
Billedskolen i Tvillingehallen.
10.KURSUS for alle: De nye sociale
og digitale medier kl. 19-22
13.Rød sofa kl. 17
14.Kulturnatten
24.Seniorgruppen kl. 15
26.Bestyrelsesmøde kl. 12
27.Rød sofa kl. 17
30.Haiku-arrangement kl. 13
3. KURSUS primært for DOF: Tegneserie- og teateroversættelse kl.
19-22
10.Rød sofa kl. 17
19.KURSUS primært for F: Nutidens
rejsebog kl. 10-16
19.S-debutantarrangement kl. 18
21.Seniorgruppen kl. 15
23.Bestyrelsesmøde kl. 15
24.Rød sofa kl. 17
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
andre arrangementer
Den litterære
institution
– under stadig
skælven
16.-17. september
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg.
Temaerne for årets arbejdsmøder er: Anmeldelser, kulturformidling og
nye fiktionsformer.
Deltagelse med overnatning på enkeltværelse
koster 1.500 kr., dobbeltværelse 1.300 kr. Uden
overnatning er prisen
1.000 kr. Deltagelse enkelte dage: 600 kr.
Bosnisk-Herzegovinsk aften
23. september kl. 19.30
Strandgade 6
Forfatterbesøg af lyrikerne
16 FORFATTEREN·5·2011
International
oversætterdag
30. september kl. 17-21
Literaturhaus, Møllegade 7,
Kbh N.
Dansk Oversætterforbund
og Forum for Billedmedieoversættere fejrer den internationale oversætterdag
Kl. 17: Paneldebat: Oversætteren som kulturformidler. Hvilke udfordringer møder tekstere og
litterære oversættere af
så forskellige genrer som
tegneserier, dramatik, lyrik,
børnebøger, skønlitteratur,
spillefilm og tv-programmer, når de bygger bro
mellem andre kulturer og
den danske?
Kl. 19: Underholdning og fri leg.
Baren er åben!
Se mere på www.danskforfatterforening.dk/arrangementer
Alle er velkomne!
S-gruppens
fyraftensarrangementer
Kom til fyraftensarrangementer med efterfølgende
sandwich og mulighed for
at møde kolleger. Første
arrangement var i august,
de to næste kommer i
september og oktober.
Gratis for medlemmer af
S-gruppen.
Tilmelding senest en uge før på
[email protected].
20. september kl. 17-20
Strandgade 6
”Spørgetime” med en erfaren revisor
Få svar på alle dine spørgsmål om skat, fradrag,
diæter, moms/ikke-moms,
lønsumsafgift og meget
mere med selvstændig
revisor Henning Bech Frederiksen.
3. oktober kl. 17-20
Strandgade 6
Styr din computer
Vi kender nok alle den
situation, at vores computer pludselig er meget
langsom, eller at noget
i et program ikke virker,
som det plejer. Men hvor
mange af os husker at
vedligeholde computeren,
og hvor mange ved i det
hele taget, hvordan man
gør? Hør om, hvad der gør
computeren langsommere,
hvordan man kan rense den
for unødvendige program-
Nye puljer under Statens Kunstråds Litteraturudvalg
De midler, der tidligere var afsat til
biblioteksafgiftspuljen, er nu blevet til
en permanent bevilling. De omkring ti
mio. kroner, som biblioteksafgiftspuljen
uddelte, indgår nu i de øvrige puljer
til støtte for litteraturen, og samtidig
revideres hele puljestrukturen under
Statens Kunstråds Litteraturudvalg.
Seniorgruppen
29. august kl. 15-17
Strandgade 6
Skuespiller Jesper Klein
fortæller fra sit lange og
indholdsrige liv.
For den skønlitterære pulje, den faglitterære pulje, børnelitteraturpuljen,
tegnseserie- og illustrationspuljen,
puljerne til rejse- og arbejdslegater til
mundtlig litteratur og oversætterarbejdslegater er deadline nu:
1. september 2011.
19. september kl. 15-17
Strandgade 6
Forfatter Birte Kont, der er
bogaktuel med romanen ’En
by i Rusland’, fortæller om
sin forfattervirksomhed.
To nye puljer, debutantudgivelsespuljen
og markedsføringspuljen, samt de generelle midler afsat til udgivelsesstøtte
24. oktober kl. 15-17
Strandgade 6
Sognepræst og forfatter
Bruno Rasmussen holder
foredrag om næstekærlighed med udgangspunkt i
Martha Christensens bøger.
og arrangementsstøtte har deadline
1. oktober.
Statens Kunstråds Litteraturudvalgs
øvrige puljer er ikke berørt af den reviderede puljestruktur.
De enkelte puljer er beskrevet på www.kunst.dk
Forfatteren beklager, at oplysningerne om
de nye deadlines blev offentliggjort efter
udgivelse af sidste nummer og håber, alle
medlemmer når at få oplysningerne inden
ansøgningsfristens deadline.
Rettelser til biblioteksafgiften
15. oktober er fristen for klager om fx
flere forfattere om samme værk, fordeling mellem illustrator og forfatter m.m.
for at få virkning fra næste udbetaling
i juni 2012.
Se mere på www.bibliotekogmedier.dk
Legatboliger
Hockney
på Louisiana
I juni var Illustratorgruppen
på studietur til Louisiana,
der havde købt stort ind af
iPads, og David Hockney
havde haft optur over at tegne på dem. Efter udstillingen mødtes vi til debat om
digitale arbejdsredskaber
og lavede forsøg med den
delikate maskine. Vi glæder
os til flere arrangementer,
kom gerne med forslag.
Bedste hilsner
Illustratorstyrelsen
Residency-ophold
i Indien
Statens Legatbolig
i Paris
Ansøgningsfrist 1. september
Ophold for forfattere i Sangam House,
Pondicherry i Indien, ca. 6 uger i perioden 5. januar-29. marts 2012.
Ansøgningsfrist 14. september
For forskere og kunstnere med projekter med tilknytning til Paris. Plads til 2
pers. Fortrinsvis en måned for husleje
€1120.
Se mere på www.kunst.dk
Julius Bomholts Hus
“Digterhjemmet”
i Sønderho på Fanø
Fællestegning
Tilmelding på dliuss@hotmail.
com. Samtidig indbetales prisen på
konto: 4190-4190375072.
Se mere på www.haldhovedgaard.
dk.
Mile Stojic, Fadila Nura Haver og Hadzem Hajdarevic
fra Bosnien-Herzegovina.
Digtene er oversat. Også
Cindy Lynn Brown, Pia Valentin Lorentzen, Karsten
Bjarnholt, Ole Bundgaard,
Bo Lille, Narcisa Vucina og
Helge Krarup læser op. De
to sidstnævnte står for arrangementet, som Lyrikgruppen og Internationalt
Udvalg har støttet.
LEGATER
mer, og hvordan man kan
undersøge, om den er blevet
inficeret med malware. Tag
din bærbare med, hvis du
har en.
Ansøgningsfrist 2. januar 2012
“Digterhjemmet” er indrettet som fribolig for en nordisk forfatter.
Boligen er ledig fra 22. maj 2012 og et
år frem. Forfattere kan søge om ophold,
normalt for tre måneder med mulighed
for forlængelse op til et år. Varme, el
og telefon er ikke inkluderet. I forbindelse med opholdet i Digterhjemmet
ser bestyrelsen gerne, at der etableres
et samarbejde mellem forfatteren og
Esbjerg Kommunes Biblioteker.
Kontakt Anni Møbjerg, tlf. 7616 1910 eller mail
[email protected] for yderligere oplysninger.Ansøgning stiles til Bestyrelsen for Julius
Bomholts Hus, Esbjerg Kommunes Biblioteker,
Esbjerg, Nørregade 19, 6700 Esbjerg.
Se mere på www.ambparis.um.dk
Klitgården ved Skagen:
Ansøgningsfrist 15. september
1-2 ugers ophold med kost og logi for
100 kr. pr. døgn i Christian X’s sommerbolig.
Se mere på www.klitgaarden.dk, søg hos www.
kunstner.org
Det Danske Institut
i Rom
Ansøgningsfrist 19. september
Forskere, forfattere og billedkunstnere kan søge ophold og stipendium
for perioden 1. februar-31. juli 2012, for
projekter med tilknytning til Rom. Der
bruges ansøgningsskema.
Se mere på www.acdan.it
FORFATTEREN·5·2011 17
fra foreningen
fra foreningen
KURSER
NY
Den nye digitale lærebog
VID
Primært for F
1. oktober kl. 10-16
Systime, Skt. Pauls Gade 25 (baghuset, kantinen + studiet på
2. sal), Aarhus C
Undervisere: Systime
Kursus 101028
Den trykte lærebog står over for store udfordringer i lyset af, at
læremidlerne i stigende grad bliver digitale. Hvilke nye muligheder for læring åbner de digitale medier op for? Hvilke muligheder får du som lærebogsforfatter med et forfatterværktøj til
produktion af dynamiske eller statiske online-bøger? Medarbejdere fra forlaget Systime demonstrerer forlaget iBogs-platform® og viser dig, hvordan du i forfatterværktøjet Typo3 selv
kan strukturere og skabe indhold i en online-bog.
Medbring en bærbar computer (Mac eller PC) med et par opdaterede browsere (Firefox og Google Chrome anbefales) og trådløs internetadgang (WiFi). Medbring gerne også eget manus
eller manusudkast i digitalt format, nogle digitale billeder og
evt. nogle lydfiler og evt. links til videoer på YouTube eller lign.
Oplys venligst en mailadresse sammen med tilmelding (til brug
for brugeroprettelse i Typo3). Mailadressen skal være knyttet
til en Google-konto (ikke nødvendigt med Gmail-adresser. Ved
andre mailudbydere benyt www.google.com/accounts/NewAccount). Disse brugerprofiler slettes efter kurset.
EN
!
Skriftlig tilmelding senest 31. august 2011 til kursussekretæren: [email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.
Sidste betalingsfrist 31. august 2011. Ved afbud efter 31. august refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Bemærk: NY dato, NY frist
Alting kan laves om til noget andet
For illustratorer, max. 16 deltagere
8.-9. oktober 2011, kl. 10-16
Billedskolen i Tvillingehallen, ”Den brune kødby”, Staldgade
35, Kbh. V. Se www.billedskolen.kk.dk
Underviser: Annemette Lichtenberg.
Kursus 101023
En workshop med små guidede forløb i form af øvelser og
opgaver. Nye input for illustratorer, fri af deadlines, et kreativt
flow, hvor det uforudsigelige, fejltagelserne og det spontane
spiller en aktiv rolle! Deltagerne udfordres også ved at arbejde
fra 2D til 3D med små modeller og set-ups. Alt kan omdannes
og indgå i nye billeder og fortællinger. En proces, hvor du eksperimenterer, og hvor anderledes materialer udvikler dit udtryk.
Medbring diverse tegne/male sager, akryl, akvarel, farvekridt,
tusch, lim, evt. limpistol, saks, kniv, lineal, collagepapir, papir, lidt
pap og forskellige pensler, kamera.
Sidste betalingsfrist 21. september 2011. Ved afbud efter 21. september refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Markedsføring af bog og forfatter
Primært for S
29. oktober 2011 kl.10-15.30
Strandgade 6
Underviser: Mette Holbæk
Kursus 101030
Du har skrevet (endnu) en bog, forlaget har antaget den, og nu
skal den udkomme. Men hvad med markedsføringen – kan du
trygt overlade det til forlaget at gøre alverden opmærksom på
dit værk?
Nej, siger Mette Holbæk, tidligere forlægger på Pretty Ink,
tidligere magasinredaktør og nuværende rådgiver for selvstændige. Og det er ikke, fordi forlagene ikke kan deres kram,
men midlerne er begrænsede og din bog har også brug for din
indsats. Med inspirerende eksempler, ærlig opsang og øvelser
ruster denne workshop dig til at være din næste bogs allerbedste ambassadør.
Dagen vil forløbe som en blanding mellem oplæg og workshop.
Skriftlig tilmelding senest 28. september 2011 til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.
Sidste betalingsfrist 28. september 2011. Ved afbud efter 28. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Forfatteren og
de nye digitale/sociale medier
For alle
10. oktober 2011 kl. 19-22
Strandgade 6
Underviser: Peter Alsted
Kursus 101029
Facebook, Twitter, YouTube, Blogs og Wikipedia. Alle har de det
tilfælles, at enhver med computer og adgang til Internettet kan
publicere, kommentere og redigere i det viste indhold. I mødet
med det digitale, får begreber som bog og fortælling tilført nye
betydninger, og traditionelle sammenhænge mellem forfatter og
forlag ændres. Men hvordan kan man som forfatter bruge disse
medier og samtidig rent faktisk blive hørt og set? Dette kursus
står i de digitale/sociale mediers tegn og lægger vægt på, at
du som forfatter selv kan bruge medierne til at promovere dit
forfatterskab. Med konkrete cases og eksempler til inspiration.
Skriftlig tilmelding senest 21.september 2011 til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 365 kr.
Sidste betalingsfrist 21. september 2011. Ved afbud efter 21. september refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Klaus Hermansen F
Sønakkevej 1
4672 Klippinge
tlf. 5657 7002
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ’Dagsommerfugle i Danmark’, Apollo Books 2010
Charlotte Dinge F
San Policarpo 89, 3. 5
03181 Torrevieja
Spanien
tlf. +34 689 696 664
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ‘Costa Blanca på kryds og
tværs’, BoD 2010
Dortea Berg-Jensen F
Skolevej 8, Nordby
6720 Fanø
tlf. 7516 1213
web: www.Dortea.dk
Seneste udgivelse: ’I selskab med ånder’,
Dortea.dk 2010
Henrik Andersen S, DOF
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ‘Beskyttelseszonen’, Peoples
Press 2011
Jens Angelsgaard L
web: www.jensangelsgaard.dk
Seneste udgivelse: ‘Huset på Sprogvænget’,
BoD 2011
Sune Bo L
Vester Vellingvej 5
8920 Randers NV
tlf. 2629 7691
web: www.sunebo.dk
Seneste udgivelse: ’Mænd som intet husker’,
Forlaget Ludvig 2011
Hans Christian Hansen F
Lindenborgvej 5
2720 Vanløse
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ’Matematik för lärare’, Delta
didaktik 2010
Jon Kyst DOF
Rud Langgaards Vej 19, 6.tv.
2300 Kbh. S
tlf. 2815 3466
web: www.jktolkning.com
Seneste udgivelse: ’Neglene’, Vandkunsten 2010
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr.5-2011, 70. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Lotte Garbers
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
[email protected]
Gerd von Buchwald Lütken F, DOF
Sjællandsgade 93, 2.
8000 Århus C
tlf. 2678 2394
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ’Literaturens Huse’ (i-bog),
Systime 2010
Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater,
Anna Grue (S), Karen Mohr Sokkelund (DOF), Ellen Boen
(DOF-supp), Inge-Helene Fly (S), Egon Clausen (F), Erik
Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.),
Lene Møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen (L),
Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør)
Siff Holst F
Gl. Bagsværdsvej 28A
2800 Kgs. Lyngby
tlf. 5325 4420
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’, Hovedland 2010
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Grafisk design: salomet grafik
Forsideillustration: Lise Rønnebæk
Tryk: PE-Offset
Deadline til dette nummer var 10. august. Udgivelsesdato
2. september. Materiale til næste nummer, som udkommer
7. oktober, skal være redaktionen i hænde senest 15.
september.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement
tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450.
Mette Eike Neerlin BU
Amalievej 19, 5. tv
1875 Frederiksberg C
tlf. 2292 5153
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ‘I anden række’, Høst &
Søn 2011
Deadlines
06 Udgivelse 7. oktober 2011
Deadline 15. september 2011
07 Udgivelse 8. november 2011
Deadline 12. oktober 2011
08 Udgivelse 16. december 2011
Deadline 23. november 2011
Lis Andersen DOF
Hornemansgade 36, 4.-2
2100 København Ø
tlf. 5176 0907
e-mail: [email protected]
Seneste udgivelse: ‘Sjælefanger’ af Alyson
Noël, Alvilda 2011
Odile Poulsen S
Lille Strandstræde 20, kld. th.
1254 København K
web: www.odilepoulsen.dk
Seneste udgivelse: ’Sirenesang – en fortælling
om at overleve vanvid’, L&R 2006
Kjeld Renato Lings F
Ryparken 176, 2.tv.
2100 København Ø
web: www.renatolings.com
Seneste udgivelse: ’Biblia y homosexualidad’,
Universidad Biblica Latinoamerica 2011
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Telefon: 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Lotte Garbers
Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.
[email protected]
tlf. 2927 2213
Advokat: Nanna Hummelmose
[email protected]
Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg
[email protected]
Kontortid: Tirs 10-12 og 13-15
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
illu. Helle Vibeke Jensen
Skriftlig tilmelding senest 21. september 2011 til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.200 kr.
18 FORFATTEREN·5·2011
FORFATTEREN
NYE MEDLEMMER
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Bestyrelsen
Lotte Garbers (fmd.), Jo Hermann (næstfmd.), Lise Bidstrup
(kasserer), Frank Egholm
Andersen, Sally Altschuler,
Egon Clausen, Lise Bostrup,
Flemming Madsen Poulsen,
Morten Visby, Jakob Vedelsby og
Karsten Bjarnholt. Suppleanter:
Karen Mohr Sokkelund og Mads
Heinesen
Gruppernes styrelser
S-gruppen
Jakob Vedelsby (fmd.), mail@
jakobvedelsby.dk, Inge-Helene
Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie
Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian
Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter Ide Hejlskov og AnneSophie Lunding-Sørensen.
BU-gruppen
(børne- og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
[email protected],
Kåre Bluitgen, Annette Herzog,
Birde Poulsen, Henrik Nilaus,
Erik Christiansen, Nanna
Gyldenkærne, Bodil Molich.
Suppleanter: Merlin P. Mann og
Lene Møller Jørgensen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.), Ole
Bundgaard, René Rasmussen,
Erik Trigger. Suppleanter: Bo
Lillesøe, Narcisa Vucina, Svend
Ranild, Pia Valentin Lorentzen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected], Egon
Clausen (næstfmd.) 3968 0002,
Birgit Knudsen (kasserer), Pia
Deleuran (sekr.), Flemming
Madsen Poulsen, Lene Marie
Kjems, Kaare Øster. Suppleanter: Tommy Christensen og Lise
Bostrup.
DOF Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.) 3311 8781,
[email protected], Kim
Lembek (næstfmd.), Kirsten
Vesterager (kasserer), Morten
Visby, Camilla Skjødt, Karen
Mohr Sokkelund og Louise
Ardenfelt Ravnild. Suppleant:
Sanne Bertram.
Illustratorgruppen
(sektion i BU-gruppen)
Lars Munck (fmd.), www.
illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 3535 8611,
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.), tlf.
2980 7711, [email protected],
Henning Kirk (næstfmd.), 4448
5380, [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,
[email protected]
FORFATTEREN·5·2011 19
reolens bedste
I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.
Claus Rye Schierbeck (BU, Ill.) er født i 1968. Abdicerede
som civilingeniør i 1997 og blev børnebogstegner (og også
lidt naturvidenskabelig tegner). Har illustreret syyygt
mange bøger, flest med forfatteren Jens Kovsted.
Sidder på tegnestuen Pinligt Selskab.
D
et er jo ikke noget at være flov
over: Jeg er en fuldblods nørd. Jeg
læser kun faglitteratur, og har kun
onde fagbøger i min reol og på mit natbord.
‘Artistic secrets to painting tonal values’,
‘Color and Light: A guide for the Realistic
Painter’, så skulle billedet vist være tegnet.
Fantastiske bøger fyldt med ahaoplevelser,
men stadig noget mærkeligt noget at have
på sit natbord.
Men der er proppet med bøger derhjemme og proppet med bøger på tegnestuen.
Sidste skridt ud på overdrevet er lige taget:
Som konsekvens af for lidt plads og alt for
mange børn har vi lejet et rum i kælderen,
som vi har fyldt med bøger. Jeg har regnet
ud, at når de bøger igen skal op, så har vi
betalt lige så meget i leje for at have haft
dem i kælderen, som de oprindeligt har
kostet. Men der er nogle bøger, man ikke
kan kassere.
Der er andre bøger end fagbøger. Der er
alle de bøger, som har fået mig til at grine,
mest tegneserier: Dem af Franquin og
Edika. Der er alle de bøger, som har rørt
mig i kraft af deres fantastiske fortællende
univers og indlevende personligheder:
Inga Moores illustrationer til ’Vinden i
20 FORFATTEREN·5·2011
piletræerne’, bøger illustreret af Peter de
Seve og Jean Baptiste Monge. Dem kan
man ikke kassere.
Og hvis sandheden skal helt frem, så er
der da også lidt fiktion imellem, men det er
alt sammen læst op på mp3. Her er virkelig
det perfekt medie til en fortælling: Det har
bogens kompleksitet og dybde, men det
har også skuespillerens indlevelse: ’Harry
Potter’ læst op af Stephen Fry, ’His Dark
Materials’ oplæst af Philip Pullman selv,
men med en skuespiller til hver persons
stemme, ’Brideshead Revisited’ oplæst af
Jeremy Irons, ’Sherlock Holmes’ oplæst
af Derek Jacobi … sikke oplevelser, aldrig
kasseres.
… og hvorfor skulle jeg også det? De
ligger jo bare i lommen og begynder at fortælle mig historier, når jeg trykker på en
knap. De fylder jo heller ikke oppe i stuen
eller fylder og koster nede i kælderen.
·