docF O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
download 
Report Transcription
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN 3·2012 Læreren Trisse Gejl & selvlærte Line Knutzon taler fag Litteratur er i samspil med verden leder siden sidst Forfatteren som sælger D et sidste års tid har jeg læst flere manuskripter af forfattere, der har fået afslag fra deres faste forlag. Der har været skæverter imellem, romaner, der er kuldsejlet et sted undervejs i skriveprocessen. Men jeg har også læst velskrevne og spændende manuskripter, som jeg er overbevist om ville være udkommet for bare få år siden. Et par redaktører har bekræftet tendensen: Det er blevet mere almindeligt, at forlagene giver kommercielle afslag, dvs. afslag, hvor eneste fejl ved manuskriptet er, at markedet er for lille. At flere forfattere får manuskripter retur nu skyldes først og fremmest besparelser på biblioteksområdet. I 1999 var der ca. 900 folkebiblioteker, men i 2009 var tallet faldet til 500, og der bliver stadig lukket filialer. Desuden er bibliotekerne begyndt at samarbejde mere, så de låner gerne en bog fra nabokommunen i stedet for at købe den selv. Tilsammen har det ført til, at bogbestanden på bibliotekerne er faldet med 25 % over de seneste ti år. Disse 25 % mangler i forlagenes kalkuler, når redaktørerne skal regne på, om det kan betale sig at udgive et manuskript. Resultatet bliver, at selv etablerede forfattere risikerer at få nej tak fra deres faste forlag. Disse forfattere skriver ikke dårligere end før, og formentlig er der heller ikke blevet færre læsere til deres værker. Nogle af de bøger, der er blevet afvist, udkommer da også alligevel, ikke sjældent på eget forlag eller på et forlag, der beder om medfinansiering. Men selv hvis bogen udkommer på et etableret forlag, er den tid forbi, hvor forfatteren blot skulle skrive bøger og stille op til interview en gang imellem. I dag involverer både kendte og mindre kendte forfattere sig aktivt i markedsføringen af deres bøger, hvad enten det foregår på Facebook, i klummer og på blogs eller ved egentligt salg af bøger. Forfatteren forventes at tage et medansvar for, at bøgerne bliver solgt. I Forfatterforeningen er der for tiden stor interesse for kurser og arrangementer om markedsføring, om at udgive selv og om at bruge sociale medier o.l. Men det er en fælles erfaring, at det tager tid – fx kan det let tage en halv eller en hel time om dagen at passe en Facebookprofil. I en ikke så fjern digital fremtid, hvor det bliver nemt og billigt at udgive selv, vil balancen måske blive vendt om, så forfatteren fra- eller tilvælger forlaget og dets ydelser. For den enkelte forfatter må det allerede nu handle om først og fremmest at bruge sin energi på netop det, som andre ikke kan gøre bedre, også når det gælder udgivelse og markedsføring. indhold Den kognitive litteraturteori er en kikser 4 Til jødisk bogfestival i London 6 Kan man lære at skrive? Trisse Gejl og Emil Scherrebeck har måske et svar 8 Debat 12 Kæphesten: Lotte Kirkeby Hansen er optimist på forfatternes vegne 13 Gi’ os gode anmeldere 14 Kurser 16 Kalender 18 Per Vadmands liv med bøger 20 Foto: Raffaello Bartolini Foto: Thomas Thorendahl 2 FORFATTEREN·3·2012 Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har præmieret fire nye litterære værker, som de synes er noget ganske særligt i dansk litteratur. Hvert værk tildeles en særlig præmie på 75.000 kr. Kunstfondens litterære tremandsudvalg har valgt at præmiere Janina Katz for digtsamlingen ’Skrevet på polsk’, Pablo Llambias for digtsamlingen ’Monte Lema’, Julie Sten-Knudsen for ’Hjem er en retning’ og Astrid Saalbach for romanen ’Fordrivelsen’. Statens Kunstfonds Litteraturudvalg præmierer hvert år syv-otte værker, som de synes er noget ganske særligt i dansk litteratur. I foråret præmieres bøger fra det forgangne efterår, mens forårets bøger præmieres i efteråret. Man kan ikke søge om præmiering. AB Kritikerprisen 2011 og Georg Brandes-Prisen 2011 går til... Forsiden er skabt af Anna Margrethe Kjærgaard. Jo Hermann, formand Priser til litterære værker Hun er født i 1972 og har modtaget en række legater som illustrator. Senest har hun stået for plakaten til årets marionetteaterforestilling i Kongens Have. Torsdag den 12. april uddeltes to af årets vigtige litterære priser: Forfatteren Lars Frost modtog Kritikerprisen 2011, og litteraturforsker Lis Møller modtog Georg Brandes-Prisen 2011. Priserne er begge på 60.000 kr., og de er finansieret af Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Modtagerne er valgt af Litteraturkritikernes lavs medlemmer. Lars Frost modtager kritikerprisen for værket ’Skønvirke’ (Gyldendal), og Lis Møller modtager Georg Brandes-Prisen for værket ’Erindringens poetik’. AB Aarhus for litteraturen Nu får litteraturen i Aarhus et samlende talerør, når foreningen SATELLIT samler byens litterære aktører. SATELLIT står for Sammenslutningen til fremme af litteraturen i Aarhus. Med initiativet er det lykkedes at samle både frivillige græsrødder, universitetsfolk, forfattere og forlagsfolk omkring foreningen og etablere et talerør for det aarhusianske litteraturmiljø. Litteraturmiljøet i Aarhus udgøres af en række velfungerende, lokalt og nationalt set unikke festivaler, nogle af landets mest læste forfattere og interessante forlag som f.eks. Modtryk, Klim, Hovedland, Geiger og After Hand samt engagerede boghandlere som Løve’s Bogcafe, Vangsgaards og Kristian F. Møller. Det er dette frugtbare miljø, SATELLIT ønsker at bringe tættere sammen. AB The moon of August A rainbow over Mt. Fuji Teardrops in my eyes Kate Larsen på Mount Fuji Haikugruppen deltog i en international konkurrence om at skrive det bedste haiku om Fujisan. Den var udskrevet, fordi japanerne gerne vil have deres hellige bjerg anerkendt som et verdenskulturarvsted. DFF’s Kate Larsen blev en af pristagerne med ovenstående haiku. Hanne Hansen Poesiens Hus bliver nomade På grund af manglende penge har Poesiens Hus mistet sin faste adresse i Gothersgade, men lever endnu i lånte lokaler på Vartov i København. Hold øje med kommende arrangementer på poesienshus.dk. AB Krænkelse af ophavsretten koster Billedkunstneren Kristian Hornsleth er blevet dømt for krænkelse af en fotografs ophavsret, fordi han uden tilladelse har brugt et portrætfoto i en collage. Hornsleths collage fremstillede en kendt journalist i en pornografisk situation, men han havde glemt at spørge fotografen Lizette Kabré, om han måtte bruge hendes foto af journalisten. Derfor er Hornsleth blevet dømt til at betale 30.000 kr. til fotografen. Dommen er værd at bemærke for illustratorer, som også risikerer at finde deres værker genbrugt i andres værker. AB Svensk hæder til Anne Marie Bjerg I næsten 30 år har Anne Marie Bjerg oversat Selma Lagerlöf fra svensk til dansk. Nu belønnes hendes indsats med årets Mårbackapris. Prisen uddeles hvert andet år til personer, der skriver eller arbejder i Selma Lägerlöfs ånd, eller som arbejder med nogle af de emner, der lå hendes hjerte nær. Det er første gang, prisen er gået til en oversætter. I begrundelsen lyder det bl.a., at Anne Marie Bjerg formår at tolke Selma Lagerlöfs tekster med indlevelse og fantasi, og at Lagerlöf gennem Bjergs oversættelse er nået ud til et stort dansk publikum. Mårbackaprisen uddeles på Mårbacka mindegård 9. juni, og med prisen følger 25.000 sv. kr. AB FORFATTEREN·3·2012 3 artikel artikel Den kognitive blindgyde Ifølge den kognitive litteraturteori er vores reaktioner, når vi læser, lige så instinktive og kulturløse, som når en hund følger et spor. – og lidt om kognitiv litteraturteori I Forfatteren 1-2012 kunne vi i artiklen ’En lineær fortælling virker’ læse endnu et af de mange bidrag til at udbrede ideen om den kognitive forsknings forklaring af, hvordan og hvorfor vi læser litteratur, især krimier. En essentiel pointe i denne sammenhæng er, som artiklens forfatter Laura Engstrøm skriver: ”Nu skal forklaringen findes i hjernens indretning. Når man skal forklare en films eller en teksts indvirkning på den enkelte, skal man ikke kigge tilbage i den sociale historie. Det er vores fysiognomi – ikke den sociale og historiske kontekst, der sætter rammer-ne for, hvorfor vi oplever, som vi gør.” Vi lever for at arbejde Før vi ser nærmere på disse udsagn, bør vi måske lige kigge på den sociale virkelighed, som den kognitive forskning ikke vil vide af. Med vores tids udvikling af kapitalismen, neoliberalismen, er der sket en række radikale ændringer af den måde, hvorpå den enkelte opfattes på. Hvor vores tilværelse før i tiden var opdelt i en offentlig sfære, som bl.a. omfattede skolegang, uddannelse og arbejde, og en privatsfære, som omfattede hjemmet, vores følelser og tanker, er der i dag ikke læn-gere denne opdeling. Alt synes at være indrettet på arbejdet. Eller hvor vi før i tiden arbejdede for at leve, synes parolen nu at være, at vi skal leve for at arbejde. Afskaffelsen af efterløn og kravene 4 FORFATTEREN·3·2012 om, at vi fungerer optimalt på arbejde og derfor må tage kontakt til en terapeut på arbejdet (ofte en coach eller en kognitiv psykolog), er blot to eksempler ud af mange på denne underkastelse i forhold til arbejdet. Stresspolitik, mobning og sygdomssamtaler er andre eksempler, der betoner, at det psykiske område ikke længere er adskilt fra arbejdet. Følelser (emotioner) og krop er også underlagt arbejdsmarkedets krav. Det er ikke nok at tænke ordentligt, når man udfører sit arbejde. Emotioner og krop skal også være med: ikke kun på arbejdet, men også derhjemme, eftersom arbejde og hjem ikke længere kan adskilles. Et meget tydeligt eksempel er udbredelsen af diagnoser som ADHD, som enhver skolelærer nu har ”lært” at diagnosticere, og som mange læger rask væk udskriver medicin til. ADHD er ikke kun en ”sygdom”, som viser sig i skolen, men hænger sammen med personens indre. ADHD betyder, som bekendt, at du enten er hyperaktiv eller ikke kan koncentrere dig i længere perioder. Og det har intet at gøre med din skole, arbejdsplads, eller hvordan tingene fungerer derhjemme. Nej, det er ene og alene et problem i din hjerne, dine emotioner og din krop. Kapitalismen har sejret Kritikkere af denne form for livskapitalisme, som breder sig ud overalt, har karakteriseret den som kognitiv kapitalisme, andre som emotionel kapitalisme. Under alle omstændigheder så er tanken, at vi alle har en (mental) kapital, som vi skal forvalte i løbet af livet i henhold til arbejdsmarkedets krav. Vi kunne også kalde det en subjektiv kapitalisme, eftersom arbejdets grænser ikke længere går ved den arbejdsevne, “ Vi er vores hjerner, og hvis det er noget i vejen med dem, så skal der kognitiv terapi, dvs. adfærdsregulerende terapi eller medicinsk behandling til. som vi udviser på arbejdet, men også inddrager spørgsmålet om, hvordan vores indre har det eller hvor ’lykkelige’ vi er på arbejdet. Eller hvor lykkelig arbejdspladsen er. I Frankrig har en række økonomer derfor med fuld overbevisning sat sig for at måle Lykkens Nationalprodukt. Det er tydeligt, at den kognitive forskning passer godt til disse tendenser, samtidig med, at den på paradoksal vis foregiver, at dens forskningsobjekt er funderet i det enkelte individ og intet vil vide af det sociale felt. Har du problemer på arbejdet, tager du kontakt med arbejdspladsens kognitive terapeut, eller hvis du lider af ADHD, får du piller. Det er ikke muligt her at gå i dybden med alle blindgyder i en sådan forståelse, som den kognitive teori bygger på, men det er klart, at den er fortaler for en klart individualistisk forklaring. Der er ikke noget i vejen med samfundet, men med min hjerne. Vi er vores hjerner, og hvis det er noget i vejen med dem, så skal der kognitiv terapi, dvs. adfærdsregulerende terapi eller medicinsk behandling til. Jeg skal dog pege på en enkelt blindgyde mere, eftersom den kognitive forståelse basalt hævder, at vi er ligesom dyr. Vi sanser og opfatter vores sansninger på samme måde som dyr (atter er samfundet udelukket). Torben Grodal udtrykker det således i artiklen ’En lineær fortælling virker’: ”Når vi lugter noget bestemt, tror vi også følgende, at det samme kommer til at ske som sidste gang, vi lugtede til det. Det er et neurologisk system, der er opbygget, så dyr kan finde føde eller en mage.” Og denne form for sansning – lugt – skulle være neutral. Men enhver ved, at lugten af f.eks. afføring afhænger af vores opdragelse, hvem vi er, eller hvor vi er. Det er forskel på den betydning, som vi tillægger vores sansning af afføringen, om vi opfatter eller omtaler den som ”lort”, ”afføring”, ”diarre”, eller om den er fra et menneske eller et dyr. Vores sansninger er socialt, sprogligt og normativ bestemt, aldrig blot neutrale. Det kulturløse menneske Men med en sådan forenklet opfattelse af mennesket og dets forståelse af ver- den, som den kognitive teori styrter frem med, sikrer den ikke alene en individualisering af det enkelte subjekt i vores samtid til stor glæde for arbejdsmarkedet og den farmaceutiske industri, der lever højt af det eksplosive salg af medicin. Den foregiver også, at vi er historieløse og uafhængige af sociale normer og krav, herunder på sprogets område. Når det gælder litteraturen betyder det på den ene side, at al litteratur kan forklares ud fra menneskets dyriske mekanismer, og at litteraturen mister en-hver social funktion eller kritisk indfaldsvinkel. Der er derfor principielt ikke no-gen forskel på Agatha Christies konservative krimier eller Henning Mankels socialkritiske, eftersom det drejer sig om særlige søgesystemer i hjernen. På den anden side betyder dette, at alle de særtræk, som den enkelte bog rummer, tilsidesættes til fordel for eftersøgningen af denne eller hin reaktion i hjernen. Man kunne i den henseende spørge sig selv om, hvorfor pokker vi overhovedet skal læse litteratur? Vil en gåtur med hunden ikke kunne udløse samme reaktioner? Peter Laugesens anarkistiske, stærkt socialkritiske og ofte fragmentariske digte kan følgelig reduceres til et spørgsmål om, hvordan givne processer i hjernen fungerer, og dermed fratages de deres egentlige berettigelse. Søren Ulrik Thomsens digte kan ditto, hvormed deres særlige brug af metafor, dødsangst og forsøg på at integrere samtlige af digtets dele i et lyrisk hele bliver irrelevant. Når litteraturen blot tages til indtægt for en given opfattelse, her den kognitive, mister den sin særlige karakter. I den kognitive forståelse risikerer alle digte at blive grå, al litteratur samfundsløst og vores oplevelser heraf reduceret til den hjerne, der skulle styre vores krop. Selvom den kognitive forskning på en række punkter er mere nuanceret, end jeg har kunnet skitsere det her, kan jeg ikke med udgangspunkt i dens teori se, hvorfor det skulle være bedre at læse litteratur end at gå en tur med hunden. Litteraturen er kun noget, som nærer vores indre, vores isolerede hjernes processer, og den er ikke i samspil med omgivelserne. Det samme gælder min hundetur, hvor to hjerner følges ad for en tid, men ikke indgår i noget samspil, da de to hjerner er isolerede og uden nogen form for indflydelse på hinanden. · René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk perspektiv’ (2010) og digtsamlingen ’Sprogets Knogle’, 2010. FORFATTEREN·3·2012 5 artikel artikel London fejrer den jødiske litteratur Der findes bogmesser og bogmesser, og så er der Jewish Book Week i London – et specielt og mangfoldigt tagselvbord for og med jødisk litteratur. Mangfoldighed I disse år befinder festivalen sig ved en skillevej. Direktøren gennem syv år, Geraldine d’Amico, går af eller ”træder ned”, som det hedder på engelsk. Med et udtryk lånt fra dagbladet The Independent opsummerer d’Amico, hvad hun mener er denne ”frodige bøgernes bankets mest essentielle emner”: identitet, erindring, antisemitisme, landet Israel, shoah, religion, litteratur og humor – emner, som alle bliver endevendt og genopdaget af den ene forfatter efter den anden, lige fra Monica Ali, Martin Amis, Zygmunt Bauman og Julia Kristeva til Arnold Wesker, Salman Rushdie og George Steiner. En besøgende historiker vrissede for nogle år siden, at der i lige så ringe grad findes ”jødiske emner”, som der findes ”emner med overskæg”. Men hvad der bliver præsenteret og solgt på messen er ligeligt fordelt mellem, hvad der efter d’Amicos beskrivelse er jødiske bøger og bøger af almen interesse skrevet af mennesker med jødisk baggrund. Et af 6 FORFATTEREN·3·2012 årets eksempler på det sidste er Anne Sebbas biografi over ”That Woman”, som mrs. Wallis Simpson blev kaldt i sin samtid. Direktørens glæde På festivalens kontor i Camden Town fortsætter Geraldine d’Amico med at fortælle, hvad hun selv har været gladest for i de forløbne år. ”Umiddelbart kommer jeg i tanke om læsningerne af klassikere, ’Ulysses’, Israel Zangwill, Stephan Zweig, og meget af det (skuespilleren), Henry Goodman har stået for, det har været helt utroligt. Så er der diskussionerne om landet Israel; jeg ved ikke, om publikum har ændret sig – vi kan have været med til at ændre publikum – eller situationen har bare ændret sig. Folk føler sig ikke truet, som de før har gjort. Der er også de ting, billedkunstneren og vicedirektør Venner af Jewish Book Week kan fra tidligt i december skaffe sig et overblik over programmet på www. jewishbookweek.com. Nytilkomne kan ved årsskiftet gå ind enten på www. jewishbookweek.com eller på www. kingsplace.co.uk. Interesserede læsere kan se mere i Ellen Miriam Pedersens rapport i Jødisk Orienterings majnummer om Jewish Book Week 2012, som indledes med en kort anmeldelse af Roses ’Proust’. Majnummeret og de to næste numre indeholder desuden udvalgte lister over sæsonens væsentligste bogudgivelser inden for området. Mekella Broomberg har foreslået, mere kabaretagtige indslag. Vi har fået flere reflekterende konferencer og temamøder, i stedet for udelukkende launches som andre bogmesser. Vi har flyttet grænser. Nogle rigtig gode eksempler har været mødet med Eric Hobsbawm og det med Christopher Hitchens og Martin Amis.” Intensitet Jacqueline Rose er professor i litteratur ved Queen Mary, University of London, og skriver både skøn- og faglitteratur. Da hun signerede den bog, hun præsenterede på årets Book Week, spurgte jeg hende, hvad hun regner som særligt ved messen. ”Helt enestående i sin intensitet,” svarede hun. ”Det er vildt spændende at optræde her.” Hun taler med en vis vægt. Både denne og forrige gang fremprovokerede hun en ganske bestemt hidsighed hos en håndfuld tilhørere, der overfaldt hende med vendinger som: ”Hvor understår De Dem? Hvordan kan De sige sådan noget?” I år gjaldt det blandt anden hendes påpegning af, at shoah (1933-45, for at få hele perioden med) og den arabiske nakba (1948) spejler sig i hinanden. Denne sæsons bog af Rose var ‘Proust Among the Nations: From Dreyfus to the Middle East’ (University of Chicago Press 2011). Da Book Week startede for 60 år siden, var dens eneste konkurrent den litterære festival i Cheltenham, som begyndte i 1949. Nu er der 300 litterære messer eller festivaler bare i Storbritannien. Derfor er d’Amico, Broomberg og deres baggrundsgruppe meget bevidste om, at London-publikummet er forvænt og til daglig får 1000 kulturtilbud smidt i nakken. Book Week skal skille sig ud fra mængden. Heftige debatter Modellen for adskillige optrædener hvert år er den indbyrdes konfrontation mellem et disputerende par, som i store dele af Talmud. Overrabbiner Sacks optrådte i år som den ene part i et sådant par – den anden var en mig ukendt matematiker – i diskussion om religion og videnskab i forskellige kulturer, tro og skepsis, og åbenhed og tolerance over for udfordringer fra andre mennesker eller fra det ukendte. Diskussionen var sjovere, end det måske lyder. I jødedommen er der ingen modsætning mellem religion og videnskab; kreationisme er noget kristne har fundet på. Når Sacks beskæftiger sig med religion og ikke med fysik, er det som udgangspunkt, fordi hans tilgang er humanistisk og ikke naturvidenskabelig. Ideerne til diskussionerne hvert år kommer primært fra de to ansatte medlemmer af Book Council, men ”vi spørger undertiden den, vi vil have, hvem de selv vil have med,” fortæller Geraldine d’Amico. ”Det er vigtigt at tænke ud af boksen og finde en person med den rette slags humor. Vi skal opfylde alles behov, så hvad gør vores tilbud særlig interessante? Hvad gør, at et indslag bliver et reelt møde? Et eksempel fra i år var journalisten David Aaronowitch sammen med Umberto Eco. Eco havde faktisk læst Aaronowitch, og mødet blev ikke mellem ”den store forfatter og den begavede journalist”, men et møde eller en samtale mellem ligemænd; de nød det begge to i høj grad, det var tydeligt.” ”Shalom Auslander og (den kvindelige skotske forfatter) AL Kennedy var et andet vellykket par, da de i 2008 snakkede ud fra hans ’Foreskin’s Lament’. Hverken AL, eller Auslanders samtalepartner her fra 2012, er jøder, men vi følte, at de og han måtte kunne svinge sammen, og vi fik ret. Auslander og AL står stadig i forbindelse med hinanden. I 2012 vidste jeg, at Claude Lanzmann kunne være vanskelig; hans samta- lepartner skulle være en, han kunne respektere. Til gengæld morede jeg mig mere end visse tilhørere, fordi jeg selv er opvokset i Frankrig – hans engelsk kan nemlig også være vanskeligt.” Nye tider Den ny direktør, Hester Abrams, har en stor byrde at løfte, men også en helt anden tilgang. Hvor d’Amico kom fra forlæggerverdenen, er Abrams journalist. Men samtidig har hun mulighed for at begynde på en frisk. Book Week foregår stadig i slutningen af februar og begyndelsen af marts, men fra 2012 findes alle herlighederne på Kings Place, nord for Kings Cross. Kings Place blev åbnet for publikum i december 2008 og er Londons første nybyggede koncertkompleks siden Barbican Hall fra 1982. Alle berørte er glade for det nye sted, og Kings Place har også taget vel imod den ny, årlige begivenhed, denne ærværdige institution, der har fået sit ny hjem. Det ville svare til, at afdøde hr. Møller havde doneret et hus med en stor, svævende koncertsal, som blev hjemsted for et par etablerede orkestre og i øvrigt tiltrak diverse redaktioner med domicil i en kontorfløj vinkelret på havnen. Eller hvis perspektivet var at knytte bydele sammen, ville det svare til, at BogForum rykkede ud i det planlagte oplevelseshus på Carlsberg. Kings Place er sandsynligvis blevet mødt med særlig velvilje fra myndighederne, fordi det ligger lige mellem universitetsbydelen Bloomsbury og kunstnerbydelen Camden Town, og betjener begge. To markante orkestre har fået det som hjemsted, London Sinfonietta og Oplysningstidens Orkester. Kulturknudepunkt Avisen The Guardian var en af de første virksomheder, der flyttede til Kings Place. Deres hjemmeside viser en billedkavalkade fra første arbejdsdag i december 2008, og et af billederne viser det centrale atrium, de samme appetitlige omgivelser, der i fremtiden danner rammen om Jewish Book Week. Har Book Week så en ånd, uanset hvor den har hjem? Hvis man spørger vicedirektøren, var det i messens ånd i år at lade organisationen Yachad (”Sammen” om landet Israel og fred med dets naboer) introducere lederen af JStreet, som fra 2008 har været USA’s største pro-Israel og pro-fredsbevægelse. Og det var gennem en af Book Weeks løbende meddelelser, at jeg hørte om modbevægelsen Hope not Hate, som er et modspil til den nationalistiske Britisk National Party. Det udelukker ikke, at en af mine Book Week-venner sidste år kunne udbryde: ”Nej, hvor var det godt!” efter en fransk nykonservativs optræden; jeg selv havde været lige ved at gå … Times Literary Supplement sponserede i en årrække, så en af fredagene blev der lagt et nummer af litteraturavisen på hvert sæde til en aftenoptræden. Senere sponserede ugeavisen Jewish Chronicle og mødte op med et par medarbejdere og en stak aviser, så enhver kunne tage et eksemplar. Nu fægter man sig frem med Goethe-Instituttet, British Council, Charles Dickensmuseet m.fl., men får dog stadig en vis almindelig støtte fra, hvad der svarer til Kunstrådet. · foto: Carl-Eddy Skovgaard I en britisk udgave af ”hvad udad tabes, skal indad vindes” etablerede man i 1948 et Jewish Book Council, som skulle fremme læsningen af bøger om alle aspekter af jødisk tænkning og kultur i Storbritannien. I 1952, i år for 60 år siden, fandt så den første Book Week sted i den daværende overrabbiners daværende lokaler i Bloomsbury. Pionererne beskriver, hvordan man samledes omkring et enkelt bord og sagde ”ih, og næ, er der udkommet så meget?” Da den nuværende overrabbiner, dr. Jonathan Sacks, rykkede domicilet mod nord, hvor Londons største jødiske samfund nu befinder sig, flyttede Book Week lidt ned ad gaden til et kæmpe rygsækhotel, som i angelsaksisk stil lægger hus til lidt af hvert. F.eks. holdt en sjællandsk kommune et år seminar samtidig med Book Week. Ellen Miriam Pedersen (F og DOF) er født i 1948 og er praktiserende jøde. Hun er cand. mag. og hendes seneste bogudgivelse er ’Golem og hans venner’. Hun har to arbejdssprog, engelsk og dansk, pt. med hovedvægt på dansk, og bor i Valby med ægtemand og tre katte. FORFATTEREN·3·2012 7 artikel Skønlitterært ubehag ... øh ... Er du der? E n ven sagde forleden til mig: ”Jeg bliver rasende, hvis nogen siger ”jo” eller ”bare” i et skænderi.” ”Jamen, jeg siger jo bare, at du godt kunne gøre rent lidt oftere ...” Eller: ”Du ved jo godt, at det næsten altid er mig, der gør rent ...” Hvorfor er de provokerende? Disse små midtsøgende ord. ”Bare” er defensivt og skal tage luften ud af det, man står og siger, og ”jo” manipulerer en konsensus frem. Og jow, det er da sindssygt provokerende at signalere tilbagetrækning eller konsensus, når skænderiet netop er en øvelse i uenighed. Det er små, socialt kommunikerende, aende ord, der ikke hører til i et skænderi. Men vi bruger dem, fordi vi føler ubehag ved skænderiet; vi pakker teksten ind. Festpostulatet At skrive skønlitteratur kan være forbundet med samme ubehag, har jeg opdaget efter, at jeg er begyndt at undervise i det. Det er et næsten usynligt ubehag, der ofte ubevidst forsøges lindret af forfatteren i teksten ved små umiddelbart harmløse retoriske greb, der kan slå en tekst ihjel. Det er ubehaget ved at bryde ud af den sociale kommunikation og ind i den æstetiske, der her optager mig. Skønlitteratur (eller faglitteratur eller litteratur i det hele taget) er ikke social kommunikation. Det er journalistik heller ikke. (Det ved enhver, der er blevet lidt for kæk og er kommet til at sludre 8 FORFATTEREN·3·2012 med sin interviewperson, der nu begynder at se på uret. Eller enhver, der har læst en dårlig artikel, hvor journalisten bliver jovialt snakkende eller manipulerende i stedet for rapporterende – det bryder den kontrakt, vi indgår, når vi læser en tilsyneladende objektiv artikel.) Inden for æstetiske tekster er det vel kun reklamen, der kommunikerer socialt. Eller rettere, som postulerer social kommunikation, festpostulatet kalder jeg det, den låner retorikken fra den sociale kommunikation. Socialsfæren Men hvad er så social kommunikation? Det er breve. Mails. Sms’er. Sociale samtaler. Det er hverdagen. Der ligger en million store og bittesmå retoriske figurer i vores sociale kommunikation med hinanden hver eneste dag, som vi har en tendens til at overføre til skønlitteratur, sikkert fordi det er trygt og genkendeligt, og den benyttes i alt fra forretningsmøder til konflikter til venskabelig kaffedrikning. Men en god skønlitterær tekst er et stykke æstetik, måske nok en henvendelse, men ikke en social henvendelse. Måske kan man sige: Forfatteren henvender sig til teksten, som henvender sig til læseren. Når forfatteren henvender sig direkte til læseren, bliver det sjældent en god tekst – medmindre selvfølgelig, at det er gjort som et bevidst æstetisk greb. Det er, som om den sociale kommunikation forsøger at springe værket over mellem forfatter og læser, men det eneste, forfatter og læser vel skal have sammen, er værket. Sprog som æstetik Nu kan jeg godt høre, det bliver lidt abstrakt. (Det var en social læserhenvendelse, en vi-gørelse, men måske synes du slet ikke, det er abstrakt, måske synes du, det er ulæseligt. Jeg forsøger uanset at proppe os to ned i samme båd, mig i min fumlende usikkerhed i at forsøge at indkredse noget, dig i din muligvise irritation over min fumlen, bliv hos mig, siger jeg, jeg kommer til sagen om et øjeblik, please, for jeg er et socialt individ og afhængig af at kunne mærke dig.) Nå. Jeg glemmer mit ønske om at blive socialt accepteret af dig et øjeblik og husker på det, jeg egentlig vil sige: Den russiske formalist Victor Sjklovskij skrev: ”Kunstens virkemiddel er underliggørelsens virkemiddel og den vanskeliggjorte forms virkemiddel, som øger vanskeligheden og længden af perceptionsprocessen, for i kunsten er perceptionsprocessen et mål i sig selv og må derfor forlænges. Det kunstneriske er skabt med den hensigt at befri perceptionen fra automatismen, (...) således at perceptionen af det bliver opholdt og derved når den højeste grad af intensitet og varighed, hvorved tingen ikke opfattes som en afgrænset genstand, men som et kontinuum ...” (Kunsten som greb, 1916.) Dvæl ved virkeligheden Denne underliggørelse, at kunst ikke bare refererer virkeligheden, som vi er artikel enige om, den ser ud, men får os til at dvæle ved den og gendanne opfattelsen af den eller se den på ny, mente han, var vanskeligere med sprogkunst end med andre kunstformer, fordi vi er vokset op med sproget i hverdagen. Malerkunsten har sit eget sprog, musikken er måske det bedste eksempel på en kunstart, der har sit eget sprog – et helt system, man skal lære for at udtrykke sig kunstnerisk, er i sig selv en underliggørelse. Men sproget har vi fra barnsben, lige meget hvad. For at bruge det kunstnerisk må vi forsøge at få øje på det på ny, som at lære et fremmedsprog. Lyrikken, synes jeg, er den fornemmeste sprogkunstart, der kan det. Sprog som æstetik har altså ikke den funktion at henvise til det, vi kender i forvejen, men nærmere at vise os det, vi kender i forvejen – vi kender vel alle steder i litteraturen, hvor en efterårsskov, et savn, en skamfuldhed, en bydel pludselig fremstår for os på en måde, vi ikke huskede, vi huskede. Tryghed i ord Social kommunikation, derimod, har det modsatte formål, nemlig at betrygge os. Det er rituelt, det er anerkendende, det er samhørighedsskabende, det er gentagende, meget let afkodeligt og har ofte til formål at forebygge konflikt. Måske er det en retorisk manipulation at spørge: ”Skal skønlitteratur betrygge og forebygge konflikt? Skal skønlitteratur være høflig?” Det mener jeg ikke, den skal, og jeg tror, det er forbundet med ubehag, første gang man træder ud af høfligheden i en sproglig henvendelse. For det vrimler med høflige læserhenvendelser hos nybegynderen og nogle gange også hos de mere trænede forfatter. Her kommer et par eksempler venligst udlånt af studerende. Den sociale kommunikation kan komme til udtryk som forfatterens snakkende kommentarer til handlingen: ”Nej, hvor blev jeg bange ... åh, jeg var så forelsket .... det var det værste år i mit liv, osv. ...” i stedet for bare at fortælle historien – eller rettere vise den. Eller se dette eksempel: ”Der ligger Trisse Gejl skriver romaner, noveller, dramatik, essays, journalistik m.m. Underviser i Skrivekunst / Creative Writing på Syddansk Universitet og af til på Grundtvigs Højskole og Løgumkloster Højskole. “ Jeg er faktisk ligeglad med forfatteren, jeg læser ikke teksten for at høre forfatteren, men for at høre teksten. et par dådyr foran os, jeg har fået stukket en flot, nyolieret riffel i hånden, og kameraet er fremme. Jeg knæler bag en spinkel nakke og for altid lukkede øjnes lange øjenvipper. Moderen er halv indianer, faderen er halvt mexicansk. Deres to sønner knæler ligeledes bag de nedlagte trofæer. Jeg er med på billedet, og derfor er det selvfølgelig en illusion, en fortælling, jeg forsøger at formidle troværdigt uden at skænke det faktum for mange tanker; at jeg ikke har været med til så meget som at løsne ét eneste skud. Men det er en dag med mange oplevelser, som man har inviteret vennernes danske udvekslingselev med til.” Hvad skal den sidste kommenterende sætning her? Høfligt forklare læseren sammenhængen? Hvorfor skal vi rives ud af det ellers fine billede? Det kan også være forsikringer om, at forfatteren ikke lider af hallucinationer: ”Dengang jeg var lille, forestillede jeg mig, at der var en elefantkirkegård i kælderen, for noget stak op af jorden, der lignede knogler og elfenben.” Vi ved da godt, at den elefantkirkegård næppe var der, det er næsten at fornærme min intelligens, når forfatteren skal forsikre mig om, at hun ikke ser ting, der ikke er der, og jeg skal ikke bekymre mig om, at der i virkeligheden er elefantkirkegårde under folks huse. Jeg er faktisk ligeglad med forfatteren, jeg læser ikke teksten for at høre forfatteren, men for at høre teksten. Hun skrev da heldigvis også denne version: ”Vores hus ligger oven på en elefantkirkegård. Hvis man kravler ned i krybekælderen under huset, kan man se store elefantknogler og elfenben stikke op af jorden.” Snaksnak og småord Et andet eksempel er oplysninger, som man synes, læseren skal have, men som ikke naturligt skrives ind i teksten, som f.eks. i denne replik: ”Gitte, du ved jo godt, du har haft det sådan, siden du mistede dit job i Brugsen sidste september.” Gitte ved nok godt, at hun mistede jobbet i september, så det er en stiv læserhenvendelse. På samme måde som jegets retoriske spørgsmål til sig selv: ”Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor forlod han mig? Hvad skulle jeg gøre?” Den slags skal bruges med omtanke for ikke at virke sludrende. Enhver tekst kan gås igennem med øje for aende og snakkende sociale småord, der forlænger og fortynder teksten (ligesom adjektiver gør det). Jeg tror, de ofte er der, fordi forfatteren ikke tør tro på sin teksts udsagn. Det er ord som: lidt, meget, vel, jo, ret, stor, lille, bare, rigtig, helt, mon ... F.eks.: ”Jeg havde frk. Olsen i 1. klasse – hun var meget sød og rigtig god til at spille på klaver.” Selvsocialiserende kommunikation er en variant, der ofte ses hos en talentfuld skribent. Han spejler sit smukke ansigt i teksten i stedet for at kommunikere med den. Han onanerer derudad med poetiske billeder og selvfed weltschmerz. Han snakker kort sagt med sig selv. (Underforstået at det ikke er tekstens jeg, men forfatteren bag, der snakker med sig selv). Teksten skal lære at tale Sammenfattende kan man sige, at det er teksten og ikke forfatteren, der skal lære at tale. Og det er netop i læsningen af egne og medstuderendes tekster, at FORFATTEREN·3·2012 9 C man bliver bevidst om disse ting. Så det eneste, man måske som forfatter kan lære fra sig, er en bevidsthed om sprog. Vi kan sidde i en time med en tekst og pludselig opdage de to små møgord, der har ødelagt hele teksten. Det er skide skægt. Forfatteren kommunikerer med teksten. Teksten kommunikerer med læseren. Lug ud Jeg kunne have talt om meget andet. Overforbrug af adjektiver. De er ikke så svære at få øje på og luge ud i. Ofte ligger adjektivet implicit i navneordet og er helt unødvendigt:En ”mild brise” eller en ”mørk silhuet” eller et ”stort, sølvgråt, filtret hår”. (Har vi nogensinde set en mand med småt, filtret hår?) Eller om forfattere, der vasker op efter deres hovedpersoner og følger dem over gaden uden forståelse for, at tiden går i pauserne. Forfattere, der skriver privat i stedet for personligt. Dialoger, der lyder som dårlige teatermanuskripter. Tekster, der er alt for lange, fordi man tror, det hele skal med. Eller personer, der slet ikke har fået deres egen stemme, men blot er forfatterens papegøje. Der er masser af begynderfejl, der dukker op igen og igen, og de studerende kaster sig ud i at omskrive teksterne med ny ild. Men nu var det den sociale kommunikation, det kvindagtigt sludrende, jeg var optaget af og har forsøgt at indkredse. Det hedder vist et essay, og der må man gerne henvende sig til læseren. Det håber jeg, jeg har gjort uden at pludre for meget, og uden at mit evige behov for social accept har skinnet for meget igennem, jeg håber, jeg har henvendt mig i øjenhøjde og med respekt for din intelligens og evne til selv at vide, hvad du gider bruge læsetid på, og at du ikke hader mig nu. · 10 FORFATTEREN·3·2012 “ Foto: Lis Louis C interview Jeg er mega autodidakt D ramatikeren Line Knutzon er, som hun selv siger det, ”mega autodidakt”, og det at skrive har altid været en del af hverdagen. Alligevel tror hun på, at skrivekurser har en funktion. ”Man kan godt lære at være kreativ,” siger Line Knutzon. ”Altså, jeg kan ikke putte en skabelon ned over et menneske og give dem et skema for, hvordan man bliver kunstner – det må folk selv finde ud af at blive – men man kan godt hjælpe noget frem i folk, tror jeg. Når jeg underviser, er jeg meget på jagt efter hver enkelt elevs helt egen, personlige stemme.” Line Knutzon (f. 1965) er bl.a. kendt for stykker som ’Splinten i hjertet’, ’Først bli’r man jo født’ og ’Snart kommer tiden’. I 2005 vandt hun en Reumertpris for komedien ’Guitaristerne’. Hendes dramatik, som er oversat til en lang række sprog, er kendetegnet ved en vild replikfantasi og særpræget – ofte absurd – samfundskritik. De seneste år har hun desuden fungeret som underviser på Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og på et skrivekursus, som afholdes i samarbejde med den selvstændige fond C:NTACT. Men det er ikke alle, der tror, man kan lære at skrive. Bl.a. har skriveundervisning været til debat i Information. Svensker fløjet ind Da Line Knutzon begyndte at skrive dramatik, var der ingen dramatikeruddannelse i Danmark. Der var forskellige kurser, man kunne tage, men det var svært at finde kvalificeret undervisning. Hvad mener Line Knutzon selv, at skrivekurser kan? ”Da jeg var helt ung, var jeg på sådan et mærkeligt kursus i dramaturgi, som Danmarks Radio holdt, hvor der blev fløjet en svensker ind for at fortælle om berettermodellen. I dag har mine børn på 14 år for længst lært om berettermodellen.” Line Knutzon oplever, at de unge mennesker, hun møder på kurserne, grundlæggende har styr på de teoretiske grundbegreber. Hendes hovedopgave som underviser er derfor at hjælpe eleverne til at finde deres egen stemme og til at få hul på deres fantasi. Og så hjælper hun dem til at bruge deres intuition og teoretiske viden til at gøre deres tekster endnu bedre. Line Knutzon føler, at hun selv har en nærmest intuitiv fornemmelse for den grundlæggende teori. Feks. havde hun allerede berettermodellen inde i kroppen, inden hun blev introduceret for den på kurset på DR. ”Sådan et ord som første vendepunkt, det kalder jeg jo bare ’stedet, hvor man begynder at kede sig, hvis man ikke gør noget.’” Indlæringens mentale stigereol Line Knutzon har udviklet sig som dramatiker ad den hårde vej, ”learning by doing”, som hun siger, og det har haft visse konsekvenser for hendes måde at arbejde på. ”Jeg bliver jo afhængig af hele tiden at skulle se ting for at forstå det. Jeg kan ikke tænke mig til tingene. Jeg bliver nødt til at se Holberg hundrede gange. Jeg er selv blevet nødt til at skrive Hamlet om til en børneforestilling, for at jeg kunne forstå det. Jeg har huller i min viden om andre dramatikere, og det er lidt fattigt, synes jeg.” Og det er noget af det, Line Knutzon mener, at skriveuddannelser kan ændre på. Eleverne får mulighed for at indgå i nogle gruppesammenhænge, hvor de er tvunget til at lære at tale om Da Line Knutzon var ung, måtte man flyve en svensker ind for at fortælle vordende dramatikere om berettermodellen. I dag findes der adskillige kurser for unge dramatikere og andre forfatterspirer, og Line Knutzon er sikker på, at unge talenter sagtens kan lære at skrive bedre. og reflektere over deres eget arbejde. Samtidig udvikler man nogle indlæringssystemer, som gør det nemmere at huske. ”Jeg forestiller mig, at andre mennesker, som har gået på universitetet og sådan noget, de har sådan nogle stigereoler inde i hovedet, og mappesystemer, og ”dér ligger info om Slaget på Reden, og dér ligger info om Holberg”. Al den viden og information, jeg får ind, det ligger inde i hovedet på mig ovre i en kæmpe vasketøjsdynge, og hver gang jeg skal fiske en information frem, så tager det tre dage.” Få det bedste ud af det Line Knutzon virker ikke til at være interesseret i at fælde en endelig dom over de forskellige skriveskoler. Jeg spørger hende, om der kan være en fare for, at skrivetalenter kan blive uselvstændige af at gå på f.eks. dramatikerlinjen eller forfatterskolen. ”Det er meget individuelt, og jeg sy- nes, det er svært at generalisere i forhold til det. Det kommer an på den enkelte elev, altså om timingen er rigtig for lige netop den person. Måske kommer man ind på dramatikeruddannelsen lige der, hvor man er allermest åben, og så kan det være en rigtig god ting.” Ifølge Line Knutzon skal lærerne imidlertid være meget opmærksomme på, hvilke elever de tager ind, og forsøge at vurdere, om skolen kan gøre noget godt for den pågældende. Og så er det vigtigt, at de ikke prøver at lægge deres egne forestillinger ned over eleverne. Line Knutzon har selv oplevet talenter, som hun ikke følte, hun kunne hjælpe videre, fordi hun ikke delte deres smag. Hun mener, at det vigtige i sådan en situation er at erkende, at ”man er den forkerte hjælper”, som hun udtrykker det. Line Knutzon mener desuden, at dramatikerlinjen er med til at synliggøre dramatikerfaget og dermed give ”noget til standen”. På den måde bliver det f.eks. nemmere at få en identitet som dramatiker, fordi det pludselig er et reelt erhverv. Og så tager hun afstand fra de kritikere, der helst så, at skolerne ikke eksisterede. ”De er her, de skoler. Sådan er det bare. Og så ville man være et svin, hvis man ikke fik noget godt ud af det. Hvis jeg var tyve år og kom ind på dramatikerlinjen, ville jeg være ellevild og lykkelig, og jeg ville være rigtig god til at få det bedste ud af det.” · Emil Scherrebeck er 24 år gammel, læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet og har taget et semester om tekstproduktion på SDU ved Trisse Gejl. Derudover er Emil musiker i bandet From the Foxhole og bartender på Bremen Teater. FORFATTEREN·3·2012 11 mening & debat mening & debat Kommentar: Kæphesten Suzanna Ulrikka Pedersen og Jesper Tom-Pedersens artikel om illustratorerne og Autorkontoen i Forfatteren 2-2012 indeholder nogle unøjagtigheder. Copydan Tekst & Node og Copydan Billedkunst er to selvstændige foreninger i Copydan, som indgår aftaler ud fra hver deres bestemmelser i ophavsretsloven og fordeler de opkrævede kopivederlag. Tekst & Node fordeler individuelt til rettighedshaverne, og Billedkunst udlodder midlerne kollektivt til de forskellige billedkunstnerorganisationer. Ifølge den samarbejdsaftale, som Tekst & Node og Billedkunst har indgået, udbetaler T & N vederlag individuelt til identificerede billedautorer, herunder også illustratorer. De midler, som opkræves af T & N i henhold til aftalerne, men hvor billedautoren ikke kan identificeres, overføres til Billedkunst. Det er ikke op til Tekst & Node at finde rettighedshaverne til kopierede illustrationer. Det er først og fremmest billedautorernes ansvar at sørge for den fornødne kreditering. Det kunne tænkes, at billedautorernes organisationer kunne gøre en øget indsats for at forbedre Tekst & Node og Billedkunsts arbejdsmuligheder. Dow Jones og debutanterne Tekst & Nodes uddelinger regelrytteren Af Nanna Hummelmose, tidligere jurist i DFF, og Sofie Bille-Steenberg, tidligere juridisk assistent Når fiktive historier møder virkelige mennesker · Af Frants Iver Gundelach, formand, Copydan Tekst & Node, og tidligere formand for Dansk Forfatterforening Forfattersamtaler – Om at blive synlige for hinanden Hvad ved vi om hinanden som forfattere? Læser vi hinandens bøger? Eller lader vi os nøje med at læse de bøger, der udgives af dem, der skriver og tænker, som vi selv gør? Hvis det er tilfældet, går vi glip af store læseroplevelser, for dansk litteratur rummer en meget stor mangfoldighed af viden, tanker og udtryksformer. Det kan man blandt andet forvisse sig om gennem de samtaler, som vi gennem årene har ført i Den Røde Sofa, og hvoraf mange kan genhøres via internettet på www.den2radio.dk. Fremmødet ved de enkelte forfattersamtaler har ikke altid været lige stort, og dem der kommer, er ofte fra den pågældende forfatters egen kreds. Skal det udlægges som et tegn på, at danske forfattere kun interesserer sig for deres egen litterære verden? I Den Røde Sofa håber vi, at det ikke er tilfældet, og efter at have indgået en aftale med Paludans Bogcafé, har vi fået et af byens bedste lokaliteter stillet til rådighed, så nu er der god plads til alle. Kom og vær med. Se tid og sted her i bladet eller på hjemmesiden. Af Egon Clausen, journalist, forfatter og tidligere formand for F-gruppen i DFF N unge som gamle, prisbelønnede som debuterende, der er yderst behændige og bevidste forhandlere. Og som vel at mærke stadig forstår at forhandle kontrakter hjem, hvor de ikke – som oversættere og illustratorer i stigende grad oplever – må afgive alle deres rettigheder med et enkelt pennestrøg, men derimod dygtigt formår at beskytte deres ophavsret, når det gælder genudnyttelser. Men hvad så med debutanterne? “ … hvem betaler så prisen for de røde tal? Måske er det de mellemforfattere, der har et pænt, men ikke prangende salg, som ikke hjemfører priser og prestige til forlaget – og som heller ikke giver det store overskud. Har de fået sværere ved at komme til truget? Der er måske nok marginalt færre skønlitterære debutanter end tidligere. Men det helt åbenlyse talent behøver næppe frygte at få lov til at gå en forlæggers næse forbi. Heller ikke selv om tallene er blodrøde. Forfatterne er og bliver forlagenes vigtigste investering, og det ville være umanerlig dårligt købmandskab at skære ned på den del af forretningen. Så hvis de bedst sælgende forfattere har forholdsvis favorable vilkår, og der stadig bliver kræset for debutanterne, hvem betaler så prisen for de røde tal? Måske er det de mellemforfattere, der har et pænt, men ikke prangende salg, som ikke hjemfører priser og prestige til forlaget – og som heller ikke giver det store overskud. Her er forlagenes (økonomiske) tålmodighed givetvis blevet mindre gennem årene. Men det er ikke en bevægelse, der alene kan kobles til Dow Jones’ nedtur eller e-reolens optur. Den har været i gang længe, ikke mindst på markedet for den oversatte litteratur. Det er således næppe blevet vanskeligere at debutere, end det altid har været, men utvivlsomt hårdere som forfatter at overbevise forlagene om, at de skal udgive ens tredje, fjerde eller femte bog, hvis de to første ikke har gjort sig mere end almindeligt bemærket. Men heldigvis er der også sorte tal og entreprenørånd hos de danske forlag. Og mon ikke de gerne vil investere fornuftigt? I netop præcis forfattere? Lindhardt og Ringhof har ad flere omgange blæst til oprustning, mens Modtryk og Hr. Ferdinand har brugt en klat af deres krimi- og spændingsmillioner til at poste i børnebogsforlaget Alvilda og det litterære C&K Forlag. Og selv om mange ser digitaliseringen som det store (og onde) dyr i åbenbaringen, kommer den også med fred, nye platforme og produktions- og distributionsmetoder, der gør det nemmere for små forlag – eller forfattere selv – at udgive bøger, hvis de store, etablerede forlag skulle vende tommefingeren ned. · Lotte Kirkeby Hansen BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN 12 FORFATTEREN·3·2012 forhold til den virkelige person. Derudover må man heller ikke fremsætte eller udbrede sigtelser (krænkende faktuelle påstande), der kan nedsætte personen i andres agtelse. Det betyder, at man f.eks. ikke må skrive noget om personens race, hudfarve, nationale oprindelse, etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Ønsker man at skrive noget om disse områder, skal man have samtykke fra personen, medmindre teksten fremstår som et bidrag til en i gangværende offentlig debat, da dette udvider ytringsfrihedens grænser i forhold til privatlivets fred. Man skal derudover holde sig fra at komme med sigtelser, der beskylder folk for noget krænkende, medmindre man kan bevise, at det er sandt. På dette område, har retspraksis været meget klar i forbindelse med beskyldninger om racisme og anklager om, at folk ikke er kvalificerede til at bestride deres job. Meninger, som f.eks. at personen er ”fjollet”, ”usammenhængende” eller lignende vil være lovlige, da disse er udtryk for en subjektiv vurdering. Der gælder i Danmark en udstrakt grad af kunstnerisk ytringsfrihed, og grænserne for, hvad man må skrive om de virkelige personer, er således rent juridisk ret vide, så længe der ikke er tale om injurier. år Dow Jones-indekset dykker, og forlagenes tal går i rødt, er der – måske – god grund til at ryste i forfatterbukserne. Hverken friværdi eller arbejdspladser flyver længere frit, hvilket betyder svækket købekraft og færre solgte bøger. Og det afspejler sig naturligt nok på såvel producentens bundlinje som leverandørens royaltycheck. Men afspejler det sig også på forlagenes forhold til forfatterne og dermed på forfatternes vilkår? Flår forlagene forfatterne, når krybben tømmes? Eller æder de selv de røde tal? Konkurrencen er stor på et vigende marked, og kampen om både de bedst sælgende forfattere og de bedst spirende er blevet hårdere. Tidligere gik forlag nok på forsigtig og diskret strandhugst hos hinanden, når det gjaldt de populære forfattere. Men ikke som i dag, hvor det sker med højt hævet og åben pengepung. For 15 år siden var det svært at opdrive en kontrakt, der lød på mere end 15 flade procent i royalty og 1/3 af forskuddet i hånden ved underskrift. Sådan er det ikke længere. Nu skal der anderledes lukrative kontrakter på bordet, hvis man vil lande en kontrakt med de forfattere, der sælger mest. Og det kommer der. Der er forlag i den selvudgivende ende, der opererer med alternative modeller for selv- eller medfinansiering, hvor man som forfatter kan støde ind i lavere royalty og ikkeeksisterende forskud. Men det er stadig de færreste, der tilbyder forfatterne dårligere vilkår end de ovenfor nævnte. Lægger man ørerne mod vandrørene rundt omkring på landets forlagsredaktioner, vil man derimod høre om forfattere, Foto: helga c. theigaard Det har tidligere været sådan, at fiktive værker var en ting, og dokumentariske værker en anden. Men der ses nu flere og flere eksempler på, at disse to værktyper blandes sammen. Men hvor går grænsen, hvis man ønsker at bruge en virkelig person i et fiktivt miljø? Den 17. marts 2011 afsagde Østre Landsret dom i sagen om den efterhånden meget omtalte bog ’Suverænen’. Ved dommen blev både Gyldendal og forfatteren Helge Bille Nielsen frifundet, i forhold til om der var sket en krænkelse af Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs person ved brugen af ham som hovedperson i bogen. Både hans navn, og ting, han ved tidligere lejligheder havde sagt, var blevet benyttet, samt oplysninger om hans tidligere bopæl og hans familie. Der var hertil tilføjet mere og nyt, som var fiktion. Dette mente Landsretten var lovligt og ikke i strid med retten til privatlivets fred. Således må svaret på spørgsmålet ovenfor være, at man som udgangspunkt må benytte virkelige mennesker som personer i fiktive historier, så længe man holder sig inden for de rammer, der sættes af straffelovgivningens regler om injurier. Det fremgår af Straffelovens § 267, at man skal holde sig fra, via brugen af personen i bogen, at få fremsagt fornærmelige ord eller foretage fornærmelige handlinger i Lotte Kirkeby Hansen er tidligere redaktør på Gyldendals skønlitterære redaktion og arbejder i dag som freelance forlagskonsulent og journalist. Her beskriver hun en fremtid, der ikke ser kulsort ud for forfattere, selvom både finanskrise og e-bøger vinker truende ude i horisonten. FORFATTEREN·3·2012 13 artikel go dk en dt DU R artikel Frygtede, respekterede og (måske) nødvendige. Litteraturanmeldelser blev endevendt på et miniseminar, som kastede lys på både kvalitet, formål og form. IKKE Anmeldelsen før, nu og i fremtiden D et var et fornemt program den Skønlitterære Gruppe i DFF torsdag den 29. marts kunne byde velkommen til på miniseminaret ’Anmeldelsen før, nu og i fremtiden’. Intentionen var at lade flere forskellige aktører fra den litterære verden mødes og diskutere anmeldelsens betydning for læseren, forfatteren og litteraturen. Baggrunden er den almene erfaring af, at anmeldelserne er blevet kortere og færre, og muligvis også dårligere, mens udvalget af bøger er vokset. En kendsgerning, som er frustrerende både for forfatterne og for anmelderne, som jo har litteraturen som et fælles anliggende. Ide Hejlskov (S), mangeårig anmelder ved Berlingske og Kristeligt Dagblad og nu forfatter og forlægger, åbnede med at anskue sagen fra flere sider. Klaus Rothstein var dagens rutinerede moderator, og oplægsholderne præsenterede sagen fra forskellige og meget velforberedte vinkler. 14 FORFATTEREN·3·2012 Mathilde Walter Clarke i Weekendavisen 4. april 2012. Helle Helle som målestok for kvalitet Næste oplægsholder, forfatteren Mathilde Walter Clarke, har netop skrevet en artikel til tidsskriftet Kritik, om anmeldelsen, samt indlæg i både Weekendavisen og Politiken om samme emne. Som hun pointerede, er det vanskeligt for en forfatter at udtale sig om anmelderi, uden at det bliver set som sure rønnebær. Men faktum er, at forfatterne læser anmeldelser og har en interesse i kompetente anmeldere. Hvilket ikke er ensbetydende med positive anmeldelser, men derimod med argumenteret kritik. Clarkes gennemgang af 10 dårlige måder at gå til anmelderiet på, såsom fejlfinderen, smaskeren, den hånlige, vakte forståelsens genkendelse og latter. Men Clarkes gennemgang savnede eksempler på negativ kritik, som ikke faldt inden for disse kategorier. Clarke havde iagttaget, at anmelderne p.t. tilsyneladende er mere begejstrede for korte end for lange bøger og ovevejede, om det måske kunne have den lavpraktiske forklaring, at anmelderen betales det samme for at forholde sig til et 600 siders værk som til en roman på 100 sider. I det første tilfælde vil det reelt sige, at timelønnen bliver negativ (anmeldere aflønnes med 600-1500 kr. pr. tekst). Endvidere påpegede hun, at Helle Helle tilsyneladende er blevet ”meteren i Paris” for, hvad danske anmeldere finder, er god litteratur. Det betyder, at de ikke er i stand til at forholde sig reelt til de forfattere, der har andre, mere maximalistiske projekter. Polemisk spurgte Clarke, hvad det betyder for en ung forfatter at vokse op i et land med et litteratursyn, der handler om mådehold, underspil og minimalisme? Kritik er ikke nyhedsstof Næste oplægsholder, oversætter og kritiker Peter Urban-Halle, kom fra Berlin og kunne således fortælle om nogle noget anderledes forhold. I Tyskland kommer anmeldelsen ikke på dagen, tværtimod kan en bog sagtens blive anmeldt et halvt til helt år efter, den er udkommet. Herhjemme er en bog ”død” avismæssigt, ganske kort tid efter den er udkommet. I Tyskland er der altså en længere bane at spille på, i og med at kritikken ikke er nyhedsstof som herhjemme, og anmeldelsen behøver derfor ikke at være journalistisk vinklet på samme måde. En freelancer i Tyskland kan i øvrigt godt anmelde på flere regionale aviser på samme tid og dermed få en større indtægt ud af det. Blogs og netsider Også to netmedier var repræsenteret på seminaret. Begge medier fungerer udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft, begejstring og lyst. Martin Glaz Serup kom fra blogkollektivet Promenaden og fortalte om stedets intentioner, som helt kort fortalt handler om at optimere samtalen om litteratur. Fra LitteraturNu kom Christian Jess Rasmussen. Med nettet er der åbnet for mange muligheder, men måske også for mange vildveje. Der er f.eks. mange muligheder for, at læsere kan anmelde bøger uden honorar, sådan som det også foregår via Gyldendals Facebookside, hvor der rekrutteres læsere til at anmelde nyudkomne bøger, hvorefter anmeldelserne lægges ud på forlagets hjemmeside. De gratis anmeldelser, som skrives på opfordring, betyder dels, at anmelderens uafhængighed er gået fløjten, og dels at anmelderi som erhverv også er forbi. Endelig er det slut med, at læseren kender sin anmelder på godt og ondt. Har anmeldelsen nogen betydning? Men betyder anmeldelsen overhovedet noget? Ikke for salget i alle fald, blev det påpeget. Her er det foromtalen, interviewet, tv eller en omtale i Alt for Damerne, der kan rykke. Anmeldelsens betydning er mere indirekte. F.eks. mister forlagene interessen for at markedsføre en bog, som ikke er anmeldt, eller som er anmeldt dårligt. Fra salen tilføjede Andreas Nordkild Poulsen (Bogmagasinet Arnold Busck), at anmeldelsen er vigtigt, fordi den fastholder en saglig vurdering af bogen midt i al marketingssnakken. Som det desværre alt for ofte er tilfældet ved den slags arrangementer, glimrede samtlige danske kulturredaktører ved deres fravær. Hvilket er interessant, fordi det er kulturredaktøren, der former avisens anmelderkorps og anmelderetik. Dagens indlæg åbnede for mange diskussioner, og det var synd, at der ikke var mere tid til at samle dem op, men der kan det næste seminar jo så tage fat. Og måske kan diskussionen fortsætte i et større rum, hvis indlæggene, som det er planen, bliver trykt som et nummer af tidsskriftet Spring. · Tak til Anne Hjælmsø for referat fra arrangementet. Foto: Klaus Holsting Begejstring og brutalitet Dagens første oplægsholder var Anne Middelboe, ekstern lektor i Kulturformidling på KUA og gennem mange år anmelder af teater og dans ved Information. Netop nu er hun i gang med en bog om anmelderi, ’Begejstring og brutalitet’, som er et forsøg på at indkredse anmelderens rolle og ansvar, og som skal udkomme dette efterår. Middelboe gav et kort historisk rids af anmeldelsens faktisk ikke særlig gamle “ Hatten af for den gode anmelder. Den gode anmelder er en god læser, som tilmed er udstyret med det mod, der skal til for at få sin læsning frem i det offentlige rum. historie, og ganske illustrativt fremviste hun kopier af avissider, hvor det var tydeligt, at mængden af bogstaver har været støt faldende i aviskritikken gennem de sidste 100 år. Hvor anmelderen på Oehlenschlägers tid skrev, til han (og det var en han) var færdig, er den gennemsnitlige anmeldelse i dag på 500 ord, ligesom anmeldelser på 150 ord er ved at vinde indpas. Udfordringen for anmelderen handler om at bevare sin faglighed, samtidig med at der skal skrives på nyhedsjournalistikkens vilkår: Én bærende vinkel og pointen først. Anmelderens arbejdsliv minder i dag om kunstnerens, fra projekt til projekt, der skal konsumeres mere og mere, og der er ingen garanti for indtægten. Mai Misfeldt, litteraturanmelder, cand.mag. og formand for Det danske Kritikerlaug FORFATTEREN·3·2012 15 fra foreningen fra foreningen KURSER KURSER Dræb din indre kancellist – det gode fagsprog Primært for F 24. oktober 2012 fra 18-21 Godsbanen, Aarhus Underviser: Peter Bejder Kursus 101047 Her er kurset, der sætter fingeren på mange fagforfatteres ømme punkt! Hvordan formidler man på en læsevenlig måde uden at give køb på fagligheden? Med andre ord: Hvordan skrives det læsbare fagsprog? På kurset vil Peter Bejder (se mere på www.bejder.org) introducere 13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til talesprog, og hvordan man rammer plet, når man formidler. Endelig sættes der spotlight på faglig læsning, der er det helt store modeord i undervisningssammenhæng, ligesom der vil være oplæg om de journalistiske genrer, der er udgangspunkt for megen faglig formidling, også i fagbogsverdenen. Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og diskussion af øvelserne. Ind i animationens verden Primært for Ill. 28. september kl. 13.30 – 30. september kl. 13 Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg Kursus 101044 I samarbejde med Animationsskolen i Viborg (animwork.dk). Kurset giver et indblik i, hvordan animatorer arbejder med baggrunds- og karakterdesign, når der skal laves animationsfilm. I kommer til at opleve The Animation Workshop og se de studerendes arbejde. Kurset er en blanding af oplæg og workshops med professionelle animatorer. I workshopperne får man mulighed for selv at arbejde med karakter- og baggrundsdesign samt lave animation ud fra forskellige teknikker som cut out eller pixilation. Oplæggene handler om, hvordan filmene bliver til, hvordan man arbejder med karakter- og baggrundsdesign i animationsfilm, og hvilken betydning disse design har for forståelsen af animationsfilmen. Kurset starter fredag kl. 14 med en rundvisning på Animationsskolen. Resten af kurset er på Hald Hovedgaard. Medbring bærbar computer med netværkskort til trådløst netværk. Skriftlig tilmelding senest 12. september 2012 til kursussekretæren: kursus@ danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr. Sidste betalingsfrist 12. september 2012. Ved afbud efter 12. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Skriftlig tilmelding senest 1. august 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2.230 kr. Sidste betalingsfrist 1. august 2012. Ved afbud efter 1. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Få læserne med dig – gode bagsidetekster og spændende foredrag Historien – struktur og forløb Primært for F 24. august kl. 14 - 26. august kl. 13. Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg Oplægsholdere: Peter Palshøj samt evt. Kell Jarner Rasmussen. Kursus 101042 Bogen er færdig. Nu handler det om at præsentere, formidle og sælge. Efter dit arbejde på bogen med research, overvejelser og skrivning, så er din indsigt vokset, men nu skal du formidle til mennesker med interesse, men langt fra med den samme viden som dig. Bogen med den tunge substans skal måske sælges med en lettere tekst på bagsiden. Formidlingen ved foredrag og oplæg kan næppe heller nå rundt om alt i bogen. Retorikken har de redskaber, der skal til for at styrke din formidling. Derfor arbejder vi både med bagsideteksterne og den mundtlige formidling af dit faglige tema. Det sker med en blanding af teori og praktiske øvelser. Du skal skrive din bagsidetekst, og du skal ud på gulvet og formidle dit indhold. Undervisningen foretages af Rhetor – rådgivende retorikere (www.rhetor.dk). Du får tips og tricks med hjem. Du får dem prøvet af på kurset. Du får skriveøvelser og øvelser i mundtlig formidling. Du får feedback. Skriftlig tilmelding senest 20. juni 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2.230 kr. Sidste betalingsfrist 20. juni 2012. Ved afbud efter 20. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 16 FORFATTEREN·3·2012 Primært for BU Undervisere: Malene Kierkegaard Nielsen. 1. september fra 9.30-17.00 Forfatterforeningen, Strandgade 6 Kursus 101040 Tag en dag ud af kalenderen og bliv klogere på din historie, og hvordan du kan arbejde struktureret med den. - Vi skal arbejde med grundfortællinger, dobbeltperspektiv og mulige slutninger. - med modstand; hovedkonflikt, forhindringer og forsinkelser - med akter og vendepunkter. - med hovedplot og underplots, plotkort og storymapping Dagen vil forløbe som en kombination af oplæg, individuelle øvelser og fælles diskussioner. Jeg lægger meget væk på, at I anvender begreber og redskaber i praksis, mens vi er samlet, og at vi diskuterer jeres erfaringer med de forskellige øvelser. Krav: Du skal have dit eget skriveprojekt med. Kurset er mest relevant, hvis der kun er én synsvinkel i spil, og når der er tale om en fremadskridende fortælling uden de store tidsspring. Da der kun er plads til 12 deltagere, bedes du skrive en kort, motiveret ansøgning med vægt på, hvordan du vil bruge kurset i forbindelse med et skriveprojekt. Skriftlig tilmelding senest 27. juni 2012 til kursussekretæren: [email protected] Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. Sidste betalingsfrist 27. juni 2012. Ved afbud efter 27. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Ansøgning om manuskriptstøtte Optagelse på DFF’s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. AB Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges mellem fire og otte timer a 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript. For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister: 22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den. Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: [email protected] konkurrence Giv fantasien frit løb sammen med Gyldendal og hjælp os med at skabe fremtidens interaktive digitale børnelitteratur Gyldendal går forrest i den digitale bogudvikling, og de Læs alt om hvad oplægget skal indeholde, formkrav og nye digitale formater skal leve op til den høje kvalitet og aflevering på originalitet, som danske børnebøger historisk set har. www.gyldendal.dk/artikler/konkurrencedigitalbornebog. Derfor inviterer vi alle interesserede, der har en børnehistorie i ærmet, en streg at illustrere den med og forstand Konceptbeskrivelsen skal være Gyldendal i hænde senest på digitale formater, til at deltage i konkurrencen om et den 15. august 2012. arbejdslegat på 75.000 kroner – samt produktion og udgivelse af vinderhistorien. Med venlig hilsen Gyldendal Det bedste koncept bliver udvalgt af en jury bestående af litteraturredaktør og forsker Jens Andersen, forfatter For mere information kontakt: Anne-Marie Donslund, direktør og tidl. chefredaktør for Elin Algreen-Petersen, redaktionschef, børn og unge i DR Birgitte Fredsby, spilkonsulent, jour- Gyldendal Børnebogsredaktion: tlf. 3375 5665 nalist og formand for Dansk Computerspilsråd Thomas Karen Westman Hertz, redaktionschef, Gyldendal Digital: Vigild, redaktionschef Gyldendal Digital Karen Westman tlf. 3375 5974 Hertz og redaktionschef Gyldendals Børnebogsredaktion Elin Algreen-Petersen. FORFATTEREN·3·2012 17 fra foreningen fra foreningen KALENDER maj 9. Seniorgruppen kl. 15 11. KURSUS: BU, ”Arbejde med karakterer – opbygning og funktion”, kl. 9.30-16 11. S arrangerer fredagsbar m. oplæsning kl. 17 15. Bestyrelsesmøde kl. 12 25. KURSUS: Ophavsret for forfattere. Kl. 9-16 NYE MEDLEMMER Sekretariatet holder lukket Kr. Himmelfartsdag, 17. maj. Juni 1. Seniorgruppens bogmesse kl. 14. Alle er velkomne 4. Fyraftensmøde kl. 16 for BU, S og F. Mødet finder sted på Café Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, 8000 Århus 6. Illustratorerne afholder croquis kl. 17-21 13. Bestyrelsesmøde kl. 15 14. Legatreception kl. 15 – legatmodtagere offentliggøres på foreningens hjemmeside. 15. S holder sommerfest kl. 17 Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. andre arrangementer Søren Kierkegaard fylder 200 I 2013 er det 200 år siden, Søren Kierkegaard blev født. Det skal fejres med et Søren Kierkegaard-år, og Golden Days står som koordinator. DFF har ikke budt ind med nogen projekter, men hvis medlemmer har interesse i at bruge Forfatterforeningen som ramme for arrangementer, så kontakt formand Jo Hermann. Seniorgruppen Onsdag 9. maj, kl. 15-17 Strandgade 6 Jens Fink-Jensen fortæller om arbejdet med sin fotobog ’Langs Europas vestkyst’. Den Røde Sofa Torsdag 10. maj 2012 kl. 17-19 Paludans Bogcafé, Fiolstræde Camilla Stockmarr giver et indblik i de indre drømme og konflikter i sin seneste bog ’Udflytterne’, der udkom i februar 2012. Vært er S-gruppen, og interviewer er Dorthe de Neergaard. Kom til LæsBar Fredag 11. maj, kl. 17-20 Strandgade 6 Der vil være oplæsning af egne værker ved foreningens medlemmer, og i anledningen af foråret er emnet kærlighed. Vi serverer god vin og lækre snacks. Alle er velkomne, men tilmelding til 18 FORFATTEREN·3·2012 FORFATTEREN [email protected] er nødvendig, senest d. 1. maj. Der er stadig enkelte ledige pladser, så giv besked, hvis du har lyst til at læse op. Det koster 70 kr. at deltage, som betales kontant på aftenen. Haikugruppen Søndag 13. maj Ginko i Åmosen Vi mødes kl. 11 på Sorgenfri Station Husk madpakke og drikkevarer Erotisk novellekonkurrence Deadline 20. maj Gopubli.sh har udskrevet novellekonkurrencen ”Leg med lysterne”, og alle kan deltage. Novellerne må ikke tidligere have været offentliggjort, og handlingen må ikke være stødende eller direkte voldelig. Et dommerpanel udvælger de 10 bedste noveller ud fra deres litterære kvalitet. De udvalgte noveller går i finalen, der løber fra den 10. juni og fjorten dage frem. De 10 finalister bliver udgivet på gopubli.sh, og i finalen skal forfatterne i et intenst samspil med læserne dyste om, hvilken novelle der er mest populær. Vinderen bliver den novelle, der får flest likes på gopubli.sh. Præmien er en iPad, og vindernovellen bliver desuden trykt i Tidens Kvinder. Forfatterne beholder alle rettigheder. Indsend novellerne til [email protected]. Haikugruppen Søndag 3. juni Ginko med Veterantoget Bryrup Vrads Vi mødes kl. 12.30 på Bryrup Station. Husk proviant. Fyraftensmøde i Aarhus Mandag 4. juni kl. 16-18 Cafe Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, kld., 8000 Aarhus C. Lise Bidstrup, formand for BU, er gæst ved dagens arrangement. Tilmelding senest 1. juni til Kirsten Ahlburg [email protected] Den Røde Sofa Torsdag 7. juni 2012 kl. 17-19 Paludans Bogcafé, Fiolstræde 10 Gæsten er ved deadline endnu en hemmelighed. Vært er F-gruppen, og interviewer er Niels Holm-Svendsen Norden i fokus – Bokmässan 2012 Gøteborg, Sverige 27.-30. september Er du interesseret i at deltage i en fælles tur, for egen regning, til den svenske bogmesse i Gøteborg, hvor der i år er særligt fokus på det nordiske, så skriv – senest d. 4. juni – til Nena Wiinstedt i Forfatterforeningens sekretariat på [email protected]. Læs mere om bogmessen på www.bokmassan.se Vind et ophold på Sardinien Ansøgningsfristen er 30. august 2012. Seks forfattere inviteres til at ansøge om et skriveophold i byen Cagliari. Deres oplevelser i Sardiniens hovedby skal inspirere til seks noveller, som skal samles i et bind og trykkes både på engelsk og italiensk. Deltagere kan skrive på deres modersmål. Preben Lilhav F Casper Møllers Vej 28 8240 Risskov Tlf.: 27633839 web: www.internetakademiet.dk Senest udgivne titel: ’Platon og Sokrates’, Internetakademiet 2012 Rasmus Hastrup DOF Stradellasvej 10, 3. 2450 København SV Tlf.: 30317189 e-mail: rasmushastrup@comxnet. dk Senest udgivne titel: ’Vinternoter’, Per Kofod 2012 Nell Rasmussen F Tlf.: 24817842 e-mail: [email protected] Senest udgivne titel: ’Forældreansvarsloven – når der er vold i familien’, Nyt Juridisk Forlag 2011 Lars Kofoed S Calle Piquer, 8 – 4.A 28033 Madrid. Spanien Tlf.: +34 607525742 e-mail: [email protected] Web: www.larskofoed.dk Senest udgivne title: ’MoncloaSyndromet’, Mellemgaard 2012 Maria Rørbæk BU Bjørnsonsvej 84 2500 Valby Tlf.: 26229846 e-mail: mariaroerbaek@hotmail. com Web: www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com Senest udgivne titel: ’Farvel sut, sagde krokodillebarnet’, Gyldendal 2012 Helene Thiesen F, K, senior Kastanievej 13 4773 Stensved Tlf.: 55386277 e-mail: [email protected] Senest udgivne titel: ’For flid og god opførsel’, Milik 2011 Birgitte Andersen F Tlf.: 86189086 e-mail: birgitte.ulstrup.andersen@ gmail.com Senest udgivne titel: ’Pædagogik med psykologi 2’, Gads Forlag 2010 Mikala Benedikte Rosenkilde S Tlf.: 22426034 e-mail: [email protected] Web: www.mikalarosenkilde.dk Senest udgivne titel: ’Legetøj’, Kandor 2011 Forfatteren ISSN 0105-0753 Nr. 3-2012, 71. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 2143 0811 [email protected] Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Inge-Helene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Svend Ranild (L-suppleant), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Anna Margrethe Kjærgaard Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 18. april. Udgivelsesdato 11. maj. Materiale til næste nummer, som udkommer 22. juni, skal være redaktionen i hænde senest 30. maj. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450. Deadlines Nr. 4 deadline 30. maj udgivelse 22. juni Nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september Nr. 6 deadline 19. septemberudgivelse 12. oktober Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december Hvis du er interesseret i at deltage, kan du finde flere oplysninger på www.thotel.it. Selvudgivere, foren jer! Er du interesseret i at deltage i en interessegruppe for selvudgivere? Et forum for udveksling af erfaringer. En ramme for arrangementer. En platform at henvende sig til omverdenen fra. Præcis hvad interessegruppen skal bruges til, bestemmer medlemmerne selv. Hvis du har lyst til at være med, så skriv til Emilie Andersen i Forfatterforeningens sekretariat på [email protected]. Der vil blive indkaldt til et stiftende møde, så snart der er over 20 interesserede. LEGATER Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på www.kunst.dk Følgende legat har ansøgningsfrist 15. maj: Fribypuljen – aktiviteter. (Kommuner kan søge støtte til en fribyforfatteres aktiviteter). Følgende legat har ansøgningsfrist 1. juni: Rejselegater – Litteraturudvalget. (Rejselegater for skabende kunstnere). Følgende legat har ansøgningsfrist 1. august: Rejsestipendier for oversættere. (Støtte til oversætteres rejser). Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Telefon: 32955100 Fax: 32540115 Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag. [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann [email protected] tlf. 28553893 Jurist: Anne Koldbæk [email protected] Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15 Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen [email protected] Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15 [email protected] Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Jakob Vedelsby og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser: S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), [email protected], Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), [email protected], Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd.), [email protected], Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf. 22485893. Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Benedikte Exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter: Lykke Strunk, Jørn Martin Steenhold. DOF (Dansk Oversætterforbund) www.d-o-f.dk Ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781, [email protected]. Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 35358611, [email protected] Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf. 29807711, hanne@bistrup. net, Henning Kirk (næstfmd.), tlf. 44485380, [email protected] Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf. 35389531, [email protected] FORFATTEREN·3·2012 19 bogpoesibogen + Per Vadmand er født i 1944. Han sprang sent ud som romanforfatter i 2003 med ’Bag døren’, men har både inden og siden ernæret sig som oversætter, tegneserieforfatter, musiker og en overgang småbørnspædagog. Har foruden nu fire romaner skrevet tegneseriemanuskripter (’Valhalla’, ’Poeten & Lillemor’), en lærebog i jazzsammenspil og små bøger om Københavns Sporveje samt en masse sange. Er på 46. år gift med Lisbet, har to børn og 7 + 2 børnebørn. Bor på Midtsjælland og arbejder for tiden på romanen ’Idas Hus’. + Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? Det må nok være Aksel Sandemoses ’En flygtning krydser sit spor’, som jeg siden min ungdom har læst ca. hvert tiende år og hver gang finder nye vinkler i. Jan Kjærstads Wergeland-trilogi (biografiske romaner om den fiktive tv-personlighed Jonas Wergeland) er nok det, der har gjort størst indtryk i de senere år. + Hvilken bog har du hidset dig op over? Skulle jeg nævne den værste bog, jeg har læst, må det nok blive Rudolf Bruhns ’De seks’. Vi fik den læst højt i skolen, og jeg glæder mig over, at jeg allerede som barn har kunnet gennemskue klamt hykleri og vammel KFUM-moralisering. Hvis jeg skulle nævne mere seriøs litteratur, bliver det nok Johannes V. Jensens ’Den lange rejse’ – det er så uretfærdigt, at en mand med så modbydelige meninger skriver så godt! + Hvad er den vigtigste beslutning i dit liv som forfatter? Tja, at begynde at skrive, såmænd. Efter i 30 år at have skrevet oplæg til historier, som andre skulle gøre færdige (tegneseriemanuskripter), eller fortolke andres ord som oversætter, besluttede jeg at lave noget, der var helt mit eget. + Hvilken forfatter kunne du godt tænke dig at gå på bar med? Nu går jeg ikke på bar, og Sandemose var vist slet ikke nogen rar mand i den sammenhæng, men Vaclav Havel, måske? Ikke at jeg ville ane, hvad jeg skulle sige til ham, men så kan man jo nøjes med at lytte. + Hvad er dit forhold til e-bøger? Så lidt som muligt. Bogen er opfundet. Why fix it, if it ain’t broken? + Hvilken bog vil du selv gerne have skrevet? Nok ikke nogen hel bog, men jeg støder ofte på sætninger og formuleringer, jeg gerne selv ville have skrevet, og det kan ske hos så vidt forskellige forfattere som Trisse Gejl, Thomas Mann, Carl Barks eller sågar gyserforfatterne Preston og Child. + Hvilken fiktiv person minder du mest om? Det må andre udtale sig om. Men jeg ville da gerne minde om Jonas Wergeland – som han skildres i første bind af trilogien, vel at mærke! · privatfoto
