F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

FORFATTEREN
7·2010
Das Beckwerk: Makværk eller genialitet?
Lars Vegas illustrerer litteraturstøtten
Vietnamesiske streger, danske ord
leder
Kan vi og skal vi
ryste støvet af os?
V
i er ret moderne i bestyrelsen. Derfor tager vi hvert år på strategiseminar, og i år rystede vi posen helt. Hvor omstillingsparate er vi i en
forening, der er langt over 100 år gammel med buster og malerier, der
er så bevaringsværdige, at konservatoren helst så, at vi hang snore foran skilderierne? Kan vi tænke helt ud af boksen? Skal vi det? Jeg mener, at vi skal. For
når bogens verden forandrer sig så meget, som den gør i denne tid, så skal vi
forandre os med.
Der går ikke en uge, uden at vi får henvendelser fra litteraturproducenter, vi
ikke lige kan rådgive. Det er spørgsmål om selvudgivelser, trykkerierfaringer,
markedsføringstiltag, og om hvilken forlagsekspedition, der er bedst. Vi kan
ikke henvise dem til forlæggerforeningen, for de laver ikke den slags rådgivning,
og dem, der henvender sig, ser ikke
sig selv som forlæggere, men som
Skal vi lave et e-bogsforlag, forfattere/oversættere/illustratorer.
købe kælderlejligheden og lave
Det vil være naivt at tro, at alle bliskrivepladser eller overnatnings- ver selvudgivende, markedsførende,
professionelle litteraturaktører, men
muligheder for medlemmer...?
det vil være lige så naivt at tro, at der
ikke kommer så mange af den slags, at den forening, vi er i dag, ikke spejler de
medlemmer, vi er, og som vi gerne vil være, alene for at bevare status quo.
Vores medlemstal vokser uendelig langsomt, og der er 23.000 mennesker,
der er registreret som potentielle modtagere af biblioteksafgiften, og vi kan ikke
engang mønstre 10 % af den flok. Ikke, at der er 23.000 reelle medlemsmuligheder, for listen indeholder også emner, der ikke kunne blive optaget hos os. Men
vi skal have fat i dem, der kunne, og det er svært, for litteraturproducenter lider
måske lidt af et Groucho Marx-syndrom: De vil ikke være medlem af en klub,
som vil have dem som medlem. Men med flere medlemmer slår vi vores pointer
hårdere fast, og vi har en bedre økonomi til at gøre det med.
På strategiseminaret, som passende havde en pensionisthøjskole med kogte
grønsager og havregrød som ramme, kom vilde ideer på bordet: Skal vi lave et
e-bogsforlag, købe kælderlejligheden og lave skrivepladser eller overnatningsmuligheder for medlemmer, udvikle software til kreativ skrivning, optage passive
støttemedlemmer, eller skal vi fortsætte ad fordelsvejen med flere rabatter på museer, lave rejsebureau med litterære rejser, udlevere reklame-usb-stik til kursister,
købe den del af magasinet Bogmarkedet, der er til salg, og ikke mindst gå videre
med de kursusvirksomhedsplaner, som bliver mere konkrete i løbet af 2011?
Vi kom tilbage til Strandgade med optimisme og nysgerrighed i stedet for
angst og bæven for fremtiden, og alene det er et flot resultat, for hånden på
hjertet – alle vores forslag bliver ikke realiseret, enten fordi de ikke alle var gode
ideer, eller fordi de var for dyre eller for langt væk fra det, vi skal være gode til.
En ting er dog sikkert. Bestyrelsen vil gøre mere, end vi gør i dag, for at sikre
en sikker indtræden i fremtiden. Dansk Forfatterforening skal blive ved med at
være et sted, hvor alle kan være med, også dem, der ikke har andet end et helt
fantastisk manuskript mellem hænderne.
“
Lotte Garbers, formand
2 FORFATTEREN·7·2010
indhold
Siden sidst
3
Lars Vegas illustrerer
litteraturstøtten
4
Das Beckwerk: Makværk
eller genialitet?
6
Din forening er til
for din skyld
8
Debutanten: Roman om
en umoden generation
9
Ord og billeder på
dansk og vietnamesisk
10
Debat
12
Kæphesten:
Forfattere skal værdsætte boghandlerne,
mener Jannik Lunn
14
Ellen Trane Nørby
svarer på 5 skarpe
15
Kurser
16
Kalender
17
Legater
18
Hanne Bistrups reol
20
Forsiden er af
Helle Vibeke
Jensen, født 1960.
Uddannet tekstildesigner, debuterede
som illustrator i 1995
med AB-se.
Siden har Helle Vibeke
Jensen illustreret en lang
række bøger for børn og
voksne og har modtaget
flere priser.
Se mere på
www.hebiinu.com
siden sidst
2 x Nobelpriser
Nobels fredspris
til fængslet kinesisk skribent
photobucket
Mario Vargas
Llosa får
Nobelprisen
i litteratur
Den peruvianske
romanforfatter og
(nogle gange) politiker får Nobelprisen
i litteratur efter en
litterær karriere,
som spænder over
fire årtier. ab
“
Oversættere er så dårligt
lønnede, at jeg til tider kommer i tvivl om vores mentale
sundhed endsige intelligens,
siden vi alle sammen bliver
ved med at oversætte.
Oversætter Mette Holm på www.megalitt.dk
presse foto
Akademiets
Store Pris til
Jørn Riel
Forfatteren Jørn Riel får
Det Danske Akademis Store
Pris 2010. Prisen, der uddeles hvert andet år, er på
300.000 kr. og anses for
at være landets fornemste
anerkendelse af et forfatterskab. Jørn Riel, som er født i
1931, har lige siden debuten
i 1970’erne været ekstremt
produktiv og populær for
sine fortællinger fra eksotiske så steder som Arktis og
Asien. ab
BU får ny kändiskollega
USA’s præsident Barack Obama debuterer i november med sin
første børnebog. Bogen, som indeholder 40 siders tekst og
illustrationer, hedder ’Of Thee I Sing: A Letter To My Daughters’.
Førsteoplaget er på 500.000 eksemplarer. Præsidenten har
tidligere fået udsendt en selvbiografisk og en politisk bog.
Forfatteren udlover en bogpræmie til den læser, som kan
opklare, om Obama selv har skrevet bøgerne – og hvis ikke,
hvem der så har? ab
“
Man har ærbødighed over for kunsten,
kunstnerne skal være aristokrater i forhold til
verden, men kunstneren skal samtidig ikke have
privilegier. Vi vil have nogen at se op til, men vi
vil ikke have, at nogen ser ned på os. DR har det
samme problem: De må ikke opleve sig bedre end
andre, men de skal levere noget, der er bedre end
det, andre kan levere.
Sagt af Rune Lykkeberg på Kunstråds- og Kunstfondsseminaret
om kunstens rolle i samfundet 30. september og 1. oktober
photobucket
Vinderen af Nobels fredspris 2010 er
Liu Xiaobo, som er ved at afsone en
fængselsdom på 11 år. Han er tidligere leder af Kinesisk PEN og kun en
blandt 40 kinesiske skribenter, som er
fængslet for kritik af systemet. Liu har
krævet politisk reform og kritiseret Kinas overtrædelser
af menneskerettighederne. Han blev dømt i 2009 for at
udbrede rygter, bagvaskelse af regeringen og undergravende virksomheden mod staten og det socialistisk system. Liu er dr. Phil. i kinesisk litteratur og underviste på
Beijing Normal University, indtil han mistede sin stilling
efter sin deltagelse i Tiananmen-protesterne i 1989. ab
Bliv klogere på
kulturens verden
Få svar på alle dine spørgsmål om dansk kultur og
dens institutioner, som du
aldrig har turdet stille af
angst for at virke dum. Peter
Christensen Teilmann (F)
har skrevet en bog: ’Kulturliv. Institutioner, praksis og
formidling’, som handler
om det danske kulturlivs
institutionalisering og institutionernes selvforståelse
og offentlighed, og som
er en glimrende indføring i
kulturlivets struktur fra A til
Å. Læs den og kast dig ud i
alle de langhårede kulturpolitiske konversationer. ab
Forlaget Samfundslitteratur 2010.
Statens
Kunstfonds
Litteraturudvalg
præmierer
forårets litterære
høst 2010
Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har besluttet at
præmiere værker af Peter
Rønnov-Jessen, Kaspar Colling Nielsen, Kamilla Hega
Holst, Laila Ingrid Rasmussen, Birgithe Kosovic, Mikkel
Thykier og Nikolaj Zeuthen
med hver 75.000 kr.
Værkerne er:
Peter Rønnov-Jessen:
’Oldtidskundskab’
Kaspar Colling Nielsen:
’Mount København’
Kamilla Hega Holst:
’En kærlighedshistorie’
Laila Ingrid Rasmussen:
’Mit kvarter’
Birgithe Kosovic:
’Det dobbelte land’
Mikkel Thykier: ’Reflektioner
i guld og bly og dit ansigt
kommer før mig’
Nikolaj Zeuthen: ’Hvad
synes du om dansk
litteratur?’
Læs mere om baggrundene for
præmieringerne på www.kunst.dk
FORFATTEREN·7·2010 3
Litteratur
på støtten
kollage
Helle Helle, senest arbejdslegat Statens Kunstfonds
Litteraturudvalg 2009.
Henrik Nordbrandt
(L), Statens Kunstfonds livsvarige legat.
kollage
I anledning af de varslede offentlige nedskæringer
inden for litteraturområdet bringer vi her et lille udpluk
af den litteratur, som er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond.
Ill. Lars Vegas
Jacob Berner Moe (S)
legat fra Statens
Kunstfonds Litteraturudvalg 2009.
Katrine Marie Guldager,
flere arbejdslegater fra Statens
Kunstfonds Litteraturudvalg.
r
artikel
Original begavelse
eller
studentikos selviscenesættelse?
Der er delte meninger om kunstneren og forfatteren,
der tidligere var kendt som Claus Beck-Nielsen.
Men de færreste er ligeglade med manden, der ville af med sin identitet.
H
an har stillet sit eget
liv i kunstens tjeneste,
tilintetgjort det og
betalt en høj pris. Da
Claus Beck-Nielsens
uhyggeligt tro kopikrop blev begravet
den 9. oktober, var det kulminationen
på et af de mærkeligste kunstprojekter i
nyere tid. En selvdestruktion i kunstens
tjeneste. Gennem ti år har han opløst
sig selv og udraderet sin egen identitet i
en række happenings og værker.
I 2001 erklærede han i bogen ’Selvudslettelser’ sig selv, som Claus BeckNielsen, død. Herefter oprettede han Das
Beckwerk, som forvalter de efterladte
ideer efter hans tidligere identitet. Siden
har hans navnløse krop indtaget vidt
forskellige Nielsener: Nielsen i kælderen
under et teater, der som levende installation leder efter sit liv. Eller H.C. Nielsen,
en reinkarnation af H.C. Andersen, der i
et teaterstykke forsøger at generobre sin
kommercialiserede identitet.
Satser sig selv
Siden blev det farligere, da han sammen
med performancekunstneren Thomas
Skade-Rasmussen Strøbech rejste til
Irak med en kuffert fuld af demokrati.
Rejsen er beskrevet i romanen ’Selvmordsaktion’, der undersøger forholdet
mellem demokrati og anarki og mellem
fiktion, virkelighed og identitet. Eller da
han som manuskriptforfatter vandrede
gennem Kabul med et talebanflag med
hul i under Muhammed-krisen. Han
har også forsøgt at starte en revolution i
Iran med europæisk dekadence, alkohol
og fodbold. Alt sammen med sin egen
navnløse krop som indsats.
I dag findes han som anonym krop
og forsøgsperson i virksomheden Das
Beckwerk, og alt, hvad han laver, handler om udslettelse af identiteten og om
at møde verden, uden at den er prædefineret på forhånd.
De personlige omkostninger i
dette mangefacetterede værk har været
enorme. Han har sultet sig selv, mistet
kone og hjem, siddet til forhør hos det
irakiske hemmelige politi og frygtet
for sit liv i Kabul. Og han har en lille
datter, der ikke kan undgå at blive del af
værket, og som skal forholde sig til sin
far som død.
ginale og begavede skrivende mennesker i begyndelsen af det enogtyvende
århundrede,” svarer Klaus Rifbjerg.
Lars Bukdahl, anmelder på Weekendavisen, ser det anderledes:
”Jeg synes, problemet med selve
totalidentitetsprojektet − at være død
og ingen og bare administratoren for
Das Beckwerk – er, at det er en old og
meningsløs hat, fordi det ingen selvstændig, dynamisk rolle har spillet i Das
Beckwerks kunstneriske aktioner/projekter/værker siden ”biografien” ’Claus
Beck-Nielsen (1963-2001’) − de kunne
alle sammen, rejserne, bøgerne, skuespillene, sangene, retssagen, sagtens
Værket
Selve værket beskriver Marianne Ping
Huang fra Kunst- og kulturvidenskab
på Københavns Universitet som værker,
der bliver til netværker.
”De opsluger hinanden og spytter
hinanden ud igen, så de ender med at
blive til ét stort værk med åbne kanter.
Det egentlige værk er slet ikke bøgerne
eller cd’erne eller forestillingerne eller
kunstudstillingerne, men alt det, der
foregår imellem de produkter, der kommer ud. Derfor kan hans kunst også
være svær at have med at gøre,” siger
hun.
“
Genialitet eller galskab?
Er det en kunstnerisk selviscenesættelse? Er det en politisk kritik? Og er
mennesket bag overhovedet relevant?
“Beckwerket er et af de mest ori-
Vi er nogen sammen
med andre. Identitet er
også socialt.
være gennemført med identiteten − der
jo i forvejen, ved siden at være en forfatteridentitet, var eller er en skuespilleridentitet − i behold. Som fremhævet
af Beckwerk selv, i samtalebogen med
Mikkel Bolt, har den mest mærkbare
effekt af hans identitetsløshed været
den akavede interaktion med folk: hvad
skal de kalde ham? Og det er da en sølle
situationistisk subversion, ærligt talt,”
siger Lars Bukdahl.
Jeg tager til Odense og møder barndomsvennen Jon Helt Haarder, der er
artikel
lektor og ph.d. i litteratur. Han
mødte Claus Beck-Nielsen i sjette
klasse, og de spillede sammen i
bandet Creme X-treme i firserne.
Han beskriver Beck-Nielsen som
vanskelig at være tæt på, og han
mener i øvrigt, at der er en tendens til at overse,
at manden er en
meget dygtig prosaist. Haarder har
stor respekt for
Beckwerket. Men samtidig oplever
han dele af det som studentikost,
og vennens performative indsats
med sig selv vækker følelser af
både afsky, modvillig beundring
og medfølelse.
ellers ikke kan få øje på og begreb
om. Men det er svært at vide, hvad
man skal mene om det. I det store
politiske perspektiv: Hvilken forskel
gør det så, at én i Danmark nægter at
være Claus? For mig ligger værdien
af hele foretagendet mere lokalt i de
konstant overraskende, irriterende og
frugtbare situationer,
som Claus BeckNielsens omkringfarende fravær skaber,” siger han.
R.I.P.
Retssagen
I kølvandet på identitetseksperimenterne sejler nu den særeste retssag
op. Tidligere Claus Beck-Nielsens rejsemakker, performancekunstneren
Thomas Skade-Rasmussen Strøbech
·
I et af de kommende numre af Forfatteren følger
vi denne artikel op med en artikel om Thomas
Skade-Rasmussen Strøbechs sagsanlæg mod Claus
Beck-Nielsen og Gyldendal.
Dele af artiklen har tidligere været trykt i Information.
privatfoto
Selvhad
”Man kan se, at temaet med at forsvinde eller være en anden har været med fra forfatterskabets start.
Men han adskiller sig fra andre i
konsekvens og radikalitet,” siger
Haarder. ”Claus Beck-Nielsen var
drevet af et stærkt selvhad, lidt
ligesom Karl Ove Knausgård i dag.
Det er meget nemt at se i bøgerne.
Hans død udråbtes i ’Selvudslettelser’. Og i ’Claus Beck-Nielsen
(1963-2001)’ optræder en liste med
syv ting ved ham, som hans daværende kone ikke kunne holde ud.
Og det er de samme syv punkter,
han ikke selv kan holde ud − så
han må ud af verden.”
Haarder oplever det udover
irriterende også som ubehageligt.
For hvis Claus Beck-Nielsen er
væk, hvad er han så selv, og hvad
er deres historie sammen?
”Identitet er jo dialogisk. Vi er
nogen sammen med andre. Identitet er også socialt. Men der ligger
samtidig et utopisk potentiale her:
hvis han kan få alt det vedtagne
om køn og identitet, livshistorie og
myndigheder til at rasle i furerne,
bliver det måske mere synligt, at
man kan lave en anden verden
med et andet subjektbegreb og
dermed en anden verden også
politisk,” siger Haarder.
”Det, han gør med rejserne
til Irak og Iran, er at gribe ind i
virkeligheden med fiktion for at få
noget at vide om verden, som man
Hvor langt kan man gå?
Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab og anmelder på
Information, har været skeptisk, fordi
værket syntes drevet af grænseoverskridelsens rene princip. Hvor langt
kan man gå? Kan man foregive at
være hjem- og personnummerløs?
Kan man skrive en roman, hvor man
lader sig selv dø og derefter har sex
med sin spæde datter? Kan man tage
til et krigshærget Irak og komme
levende hjem? Kan man stjæle privat
erindring og identitet, ikke bare fra
sit eget, men også fra sine venners liv,
og bruge det i sin fiktion? Kan man
arrangere sin egen begravelse?
”Denne grænseoverskridelsesmani har tidligere bragt min galde
i kog – særligt den nekro-pædo-file
sexscene med den spæde datter fra
romanen ’Selvudslettelser’ har jeg
harceleret over og haft svært ved at se
nogen som helst kunstnerisk mening
med,” siger hun. ”Men nu, hvor værket nærmer sin afslutning, fremstår
det som − ja, som et værk, en konsekvent og formet og tankevækkende
frembringelse med passager af stor
skønhed, af stor grimhed, af stor
smerte og af stor humor. Og med
skarpe både eksistentielle og politiske kanter. Man må konstatere, at det
er lykkedes Beckwerket at overskride
den simple overskridelses æstetik –
og først ved en sådan overskridelse
indtræffer kunsten,” mener hun.
har lagt sag an mod ham for identitetstyveri, efter han udgav romanen
’Suverænen’ i 2009. Bogen er et privat
portræt af Skade-Rasmussen skrevet af
Rasmussens egen sekretær, en tilfældig
Nielsen i rækken af Nielsener. Endnu
en Beckwerksk leg med virkelighed og
fiktion og identitet.
Det er svært at tro på, at retssagen
ikke er en del af iscenesættelsen, så jeg
spørger manden, der tidligere kaldte sig
Claus Beck-Nielsen.
”Ja. Men det er den ikke. Og nu er jeg
formbesat, og hvis der er noget, der er
form, så er det altså retssystemet, så jeg
er meget optaget af den. Jeg er ligeglad
med, om jeg har ret. Jeg synes, det er
interessant, hvad man kan eje. Hvorfor
skal nogen have monopol på at være
Thomas Skade-Rasmussen Strøbech?
Hvorfor skal nogen have patent på
sin egen historie? Hvorfor ikke open
source? Han har kvalificeret storhedsvanvid, han har virkelig potentiale. Jeg
har rejst med ham. Folk tror, vi var venner, det har vi aldrig været, men vi har
været igennem nogle ret voldsomme
ting både personligt og ude i verden. Det
var meget risikabelt, det, vi gjorde. Men
der er ingen i verden, der må fortælle
hans historie udover ham selv. Jeg tror
den vrede er virkelig. Han hader Danmark, og han hader Das Beckwerk. Det,
han er interesseret i, er ikke en retssag,
men en duel, men det må man jo ikke i
Danmark,” siger han og ser ud, som om
han er glad for dét.
Trisse Gejl (S) er født i 1968, har udgivet seks romaner
og modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat
for sit forfatterskab. Seneste roman er ’Skjul’ fra 2008.
Tag imod!
artikel
... alt det, din forening gør for dig
Mangeårigt og aktivt medlem af Dansk Forfatterforening Janne Hejgaard
ridser op, hvad du kan få ud af dit medlemskab.
Skræmt af Kirsten Thorup
Jeg boede i Aarhus, foreningen holdt til
i København, og jeg var ikke synderlig
optaget af møder og arrangementer, der
foregik så langt væk. Jeg tog mig sammen og meldte mig til en julefrokost,
men jeg fik plads ved siden af Kirsten
Thorup, og det turde jeg slet ikke. Jeg
sagde ikke ret meget, og det var vældig
kedeligt, så det blev ved den ene gang.
Men en dag tog jeg til årsmøde i
BU-gruppen og blev valgt ind i styrelsen.
Derefter gik det slag i slag. Min DFF-historie er nu, at jeg har været BU-forkvinde i seks år, siddet i hovedbestyrelsen i
otte og nu giver en hjælpende hånd i den
lille gruppe, der står bi med læserbreve
og lign., når det brænder på: Q-gruppen.
Kend kulturen
Hvis du vil lære det litteraturpolitiske
felt at kende, så skal du gøre det samme:
Blive aktiv i foreningen. Gå ind i en
styrelse eller et udvalg og gennemløbe
den læreproces, det er fra ikke at kunne
overskue noget som helst til at have så
nogenlunde styr på meget. Sådan er
processen for alle. De faglige styrelser
– én for hver af faggrupperne og én for
Illustratorgruppen – tager sig af den del
af den litterære verden, der har med
netop deres område at gøre.
Vi hører om, hvordan litteraturen har
privatfoto
J
eg kan jo begynde med mig
selv. Jeg blev medlem af
Dansk Forfatterforening i
1977, fordi det dengang var en
selvfølge, at man var fagligt
organiseret. Jeg havde på det
tidspunkt skrevet mine første par bøger,
modtaget de første runder biblioteksafgift og syntes, at jeg nu havde så meget
identitet som forfatter, at det måtte kaste
et fagligt medlemskab af sig.
Janne Hejgaard (BU & F) er født i 1947. Uddannet
lærer. Forfatterdebut 1975, har siden skrevet ca. 50
fag- og skønlitterære bøger til både børn og voksne.
Litteraturpolitisk aktiv i Dansk Forfatterforening siden
1999, medlem af Statens Kunstråds repræsentantskab.
det i andre lande, og lader os inspirere.
Hvad med biblioteksafgift i Norge? Den
nedsatte moms på bøger i Sverige? Aha,
i Tyskland har de en lov, der sikrer, at
den svage part i en kontrakt (forfatteren)
ikke bliver fuppet af den stærkere (forlaget). Kan vi mon få sådan en ordning
her i landet? Osv.
DFF er repræsenteret i store nordiske, europæiske og verdensomspændende litterære organisationer og modtager
informationer til orientering og inspiration. Alt sammen med det formål, at
vi skal arbejde for at sikre gode vilkår
for litteraturen i Danmark og herunder
sikre litteraturens producenter de bedst
opnåelige vilkår.
Gode råd
Tag nu digitalisering og e-bøger. Vores
advokat får mange henvendelser om
disse to nye fænomener. Men hovedbestyrelsen har længe arbejdet på at lave
”normalkontrakt” i aftale med forlæggerne – eller i al fald stille minimumskrav, sådan at du som medlem kan se
på hjemmesiden, hvad din forening
anbefaler og advarer dig imod. Eller du
kan spørge din faglige styrelse. Eller
ringe til advokaten og få vejledning, før
du skriver under. Foreningen prøver
at sikre, at forlagene giver forfattere og
oversættere ordentlige vilkår. At Danmark Radio gør det samme. Og CopyDan. Og skattevæsenet! Og vi drager
fordel af at være så bredt sammensat
en forening, som vi er: DFF rummer
alle typer litteraturproducenter, og det
gør os mere slagkraftige, end hvis vi
stod alene som lyriker, oversætter eller
romanforfatter.
DFF har tætte bånd til de politiske
kulturinstitutioner. Vi er repræsenteret
i Kunstfonden og Kunstrådet. Vi samarbejder efter bedste evne med kulturministeren, Folketingets Kulturudvalg og
de kulturpolitiske ordførere. Vi holder
møder med dem, vi informerer dem, og
vi diskuterer med dem.
Gratis goder
Din forening laver således alt det arbejde på de store linjer, som sikrer gode
vilkår for litteraturproducenter. Hertil
kommer så de mere interne goder. Gratis kurser, varierede og af høj kvalitet.
Gratis rådgivning fra advokat eller
fagstyrelse. Kollegerne.
Og mener du, som jeg gjorde engang, at der er langt fra København
til provinsen, så kan du foreslå, at der
bliver afholdt et ’provinsmøde’. Det er
sket jævnligt i de senere år, og der er et
nyt møde på trapperne. Lokale kolleger,
relevante oplægsholdere, kvalificeret
diskussion – alt sammen ganske gratis.
Orientering om alt dette kan du få
via bladet ”Forfatteren” eller på den
nylancerede hjemmeside. Eller allerbedst ved, at du deltager i et arrangement. Dem er der mange af, og bliver
du placeret ved siden af en kändis, der
gør dig mundlam, så snak med en af
de andre deltagere. De har det sikkert
ligesom dig.
·
debutanten
debutanten
foto Robin Skjoldborg
I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger,
der følger med den første bog. Marianne Verge udgav i efteråret 2010
romanen ’Wendys vidunderlige verden’ på Gyldendal og fik flotte
anmeldelser. Romanens tre hovedpersoner hedder Peter, Wendy og
Michael, præcis som de tre hovedpersoner i den klassiske børnebog
’Peter Pan’ af J.M. Barrie. Marianne Verge er født i 1976 i Skanderborg,
hvor hun igen bor efter en årrække i København.
Af Anna Bridgwater
D
in hovedperson, Wendy, er
umoden og naiv. Har du en
ironisk distance til hende?
Der er ingen ironisk distance, men historien er fortalt med humor og en loyal
varme. Og jeg udstiller ikke nogen. Jeg
er også glad for, at bogen er blevet modtaget i den ånd. Min redaktør kaldte den
”en kærlig sædeskildring”. Det rammer
meget godt.
Hovedpersonen er hverken antihelt
eller heltinde, og det gør hende til et
menneske, som rummer fejl, men også
styrken til at træffe valg. Og så er hun
meget søgende. Jeg ser den dér søgen,
rastløsheden, som meget kendetegnende for min generation. Peter Pantemaet - angsten for at blive voksen, sat
i ramme, falde til ro – det optager mig.
Man sætter sig et mål, men når målet er
nået, søger man straks videre – indad,
udad, opad.
Du låner en rigtig persons identitet,
nemlig Jørgen Leths. Var du bange
for, hvordan det ville blive modtaget?
Jeg har slet ikke tænkt på, at det kunne
været et problem. Det er en hyldest
til mennesket Jørgen Leth, og han er
blevet hængt ud i alle mulige sammenhænge, så jeg tror ikke, jeg behøvede
frygte noget fra hans side. I bogen
kommer alle Jørgen Leths replikker fra
hans egen mund. Jeg har scoret dem fra
interviews, film og bøger. Jeg ved ikke,
hvordan jeg fandt på det. Men jeg har
altid været optaget af Jørgen Leth og
blev ved med at rende ind i ham på Vesterbro. Jeg så ham blandt andet krybe
langs husmuren, dagen efter han var
blevet hængt ud på forsiderne. Jeg talte
aldrig med ham dengang, jeg var mere
en betragter. Nu har jeg mødt ham og
udvekslet et par ord med ham. Jeg har
sendt bogen til ham, og jeg håber, han
læser den.
vel skrevet på den i to - tre år. Jeg har
altid gået og samlet sjove hændelser fra
aviser, klippet ting ud osv. Så læste jeg
om en fuld mand, der sejlede et skib ind
i Storebæltsbroen, og det satte en masse
i gang. Jeg begyndte at skrive en historie ud fra det, og ud fra historien om
Peter Pan, som jeg var meget optaget af.
Men det var en meget indviklet historie,
fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, og
det fungerede altså ikke for mig. Men da
jeg så skrottede det og begyndte forfra
med en kvindelig synsvinkel, så begyndte personerne at blive virkelige for
mig. Og hændelsen ved Storebæltsbroen
er med i første kapitel.
Jeg havde været færdig med manuskriptet længe, da jeg endelig printede
det ud og sendte det ind til Gyldendal.
Det var åbenbart et svært skridt at
sende min lille hemmelige, trygge fiktionsverden ud i virkeligheden og ud til
bedømmelse, så jeg blev bare ved med
at sidde og flytte kommaer.
Du er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole
– hvorfor vil du skrive?
Jeg har altid skrevet, og det er egentlig
mærkeligt, at det har taget mig så lang
tid at skrive en bog. Jeg har altid elsket
ord, og jeg har altid siddet og leget med
ord, og det har altid været en stor del af
mit liv, det med de bøger.
Kommer der flere bøger fra dig?
Jeg arbejder på fortsættelsen. Jeg bliver
sikkert nervøs, når det, alle kalder den
svære toer, skal udkomme. Men det er
ikke svært for mig at skrive den.
Hvor længe har denne bog været
undervejs?
Jeg startede helt tilbage i 2005 med at
tage nogle noter, men historien har udviklet sig meget undervejs. Reelt har jeg
Bogen er blevet flot anmeldt.
Hvad betyder det?
Jeg får jo endnu mere lyst til at skrive,
når det, der kun var skrevet til mig selv,
kan bruges til noget af andre. Det er helt
vildt dejligt at opleve. Det øger kun min
lyst til at skrive.
·
reportage
Ord og billeder
på dansk og
vietnamesisk
Af Merlin P. Mann
To dage med fantasi, fortælling og illustrationer. Forfatterforeningens Internationale Udvalg stod bag en to-dages
workshop i anledning af en gruppe
vietnamesiske tegnere og forfatteres
besøg i Europa. Projektets tovholdere,
Sally Altschuler og Tove Krebs Lange,
havde samlet et tilsvarende dansk hold
og bedt Jan Kjær og Merlin P. Mann
stille en opgave, som seks dansk-vietnamesiske grupper kunne arbejde med.
De tog udgangspunkt i deres børnebogsserie ’Taynikma’, som blander tegneserie og roman, og efter et lynkursus var
deltagerne klar til selv at prøve kræfter
med genren. Grupperne var blandet
af tegnere og forfattere, danskere og
vietnamesere – og alle skulle i samarbejde producere en historie af mindst et
opslags længde. Der blev skrevet, tegnet,
klippet og klistret med seks formidable
bud som resultat.
·
Illustrationen er skabt i et samarbejde mellem
Kirsten Sonne Harild (tekst) og Ms. Le Thi Bich Khoa (ill.)
Se mere af Khoas arbejde på:
http://moonywolf.deviantart.com/
Danske deltagere:
Sally Altschuler
Lise Bidstrup
Kirsten Sonne Harild
Sanne Munk Jensen
Rasmus Jensen
Charlotte Pardi
Pia Halse
Katrine Clante
Vietnamesiske deltagere:
Mr. Ta Huy Long
Mr. Le Chi Hieu
Mr. Vu Xuan Hoan
Ms. Nguyen Thuy Loan
Ms. Le Thi Bich Khoa
Ms. Pham Hoang Giang
reportage
mening & debat
PR – også i forlagenes interesse?
Charlotte Weitze (S)
er født i 1974 og fik i
1996 debutantprisen
for ’Skifting’. Har
udgivet novellesamlinger, romaner og radioteater.
Har modtaget flere legater og priser.
I 2011 udkommer novellesamlingen
’Det hvide kvarter’.
“
Forlaget forpligter sig
til (…) at sørge for, at værket
markedsføres på sædvanlig
måde under hensyn til værkets karakter, afsætningsmuligheder og øvrige omstændigheder.
Nogenlunde sådan står der i den
standardkontrakt, som talrige forfattere
skriver under på. Men forlagets indsats
kan være en skuffelse.
Illust. helle vibeke jensen
I 2008 skrev jeg kontrakt med
Lindhardt og Ringhof på en
roman, som skulle være bind
19 i den historiske romanserie
’Slægten’. I kontrakten stod
der, at bogen skulle udkomme
til oktober 2010. Inden da
valgte forlaget at stoppe serien, fordi den ikke solgte. Gys!
Ville min bog nu forsvinde ud
i intetheden? Jeg henvendte
mig til forlagets leder, HansHenrik Schwab, hvor jeg i en
mail nærmest bønfaldte ham:
”Sørg for, at min bog bliver
synlig, den er skrevet for at
blive læst!” Så fik jeg lov til at
optræde på Bogforum.
Sidst i september 2010
modtog jeg frieksemplarer af
min roman ’Sværmeri’, som
den var kommet til at hedde.
Jeg havde ingen dato for
udgivelsen, men gik ud fra, at
det var noget, jeg fik besked
om. For en sikkerheds skyld
sendte jeg en mail til redaktøren. Et par dage efter meddelte hun, at der kun var tre
dage til udgivelsen. Datoen
var rykket frem, uden at jeg
kendte datoen.
Jeg gik ind på forlagets
hjemmeside og så, at min bog
ikke figurerede. Jeg ringede
til den PR-ansvarlige for at
se pressemeddelsen. Der var
ikke meget spræl i den, og
min hjemmesideadresse var
end ikke anført. Jeg bad om
et PR-møde, men fik at vide,
at ledelsen havde bestemt,
at det gjorde man principielt
ikke med ’Slægten’-forfattere,
da serien jo ikke solgte og var
stoppet. Den PR-ansvarlige
havde sendt frieksemplarer ud
til nogle medier få dage inden
udgivelsen og havde fået
besked på ikke at foretage sig
yderligere. Jeg fik at vide, at
jeg havde haft for høje forventninger til forlagets PR.
Jeg ringede til Dansk
Forfatterforenings jurist og
fik at vide, at standardformuleringen i normalkontrakten
falder i en gråzone, så det er
sådan set op til forlaget selv
at bestemme, hvad der er god
PR for en bog.
Jeg spurgte til de medier,
der var sendt PR-materiale
til. Jeg bor i Odsherred, men
de lokale medier havde ikke
fået noget. Desuden udspiller meget af handlingen sig i
guldaldermuseet Bakkehuset
på Frederiksberg, hvor jeg har
boet i legatboligen. Frederiksbergbladet skulle vel også
have haft et eksemplar? Jeg
fik gennemtrumfet et PR-møde, men det blev understreget, at det var en undtagelse.
På mødet bad jeg om at få
ændret PR-skrivelsen. Bogen
handler om en kvindelig
kunstner, der forsøger at slå
sig igennem, på trods af pligten over for børnene. Jeg er
selv i samme livssituation. Ville
det ikke have været relevant
at tilføje dette på PR-skrivelsen med henblik på vinkling i
forhold til portrætinterview?
Den PR-ansvarlige gik med
på at rykke flere medier og at
kontakte dem, som jeg mente
var relevante.
Men forsinket PR er dårlig
PR. Jeg ville jo gerne sælge
bogen, så jeg fik ved egen
hjælp et stort portrætinterview i Venstrebladet (hvor der
også kom en anmeldelse med
fire stjerner). Fredag i efterårsferien signerede jeg bøger
i den lokale boghandel, som
var fyldt med sommerhusgæster. Og jeg fik arrangeret et
foredrag i Bakkehuset.
Min bog er begyndt at få
opmærksomhed, men det virker ikke, som om det er i forlagets ledelses interesse. Der
findes åbenbart udgivelser,
som dødsdømmes på forhånd.
Men det er vel både forlagene
og forfatterne, som ønsker at
sælge bøger?
·
Hermed
forlagets svar
til Charlottes
indlæg:
Det er naturligvis beklageligt, hvis Charlotte Weitze
oplever, at PR-arbejdet for
hendes ny roman, ’Sværmeri’, ladet noget tilbage
at ønske. Sagen er imidlertid, at bogen er udkommet
som det nittende bind i
en serie indbyrdes sammenhængende historiske
romaner på over tyve bind,
’Slægten’, og her har det
været forlagets strategi
at bruge ressourcerne på
primært at markedsføre
den samlede serie, dvs. i
højere grad markedsføre
de enkelte bind gennem
et samlet fremstød for
serien – et fremstød, der
har inkluderet foldere,
plakater m.m. Derfor lægges der som udgangspunkt
ikke en individuel plan for
den enkelte titel. Det har
været tilfældet ikke blot
med Weitzes roman, men
også med de foregående
atten bind i serien, uanset
om forfatteren har heddet Maria Helleberg, Dan
H. Andersen eller noget
helt tredje. Denne strategi
– som man kan være enig
eller uenig i – blev fremlagt
for seriens forfattere på et
fælles møde på forlaget.
Weitzes roman ’Sværmeri’
vil derfor fortsat blive markedsført gennem de fælles
tiltag for serien ’Slægten’,
hvilket forhåbentlig vil
skaffe den de læsere, den
absolut fortjener.
Hans Henrik Schwab,
redaktionschef,
Lindhardt og Ringhof
Det er nu muligt på Dansk Forfatterforenings hjemmeside at debattere og svare på de indlæg,
der er blevet bragt i Forfatteren. Se mere på www.danskforfatterforening.dk.
mening & debat
Vi skal have
en litteratur, vi fortjener
Merlin P. Mann er
født 1971 i San Francisco og opvokset i
Danmark. Børne- og
ungdomsforfatter.
Debut i 2005 med rollespilsbogen ’Magi
& Sværd’. Den ene halvdel af duoen bag
bogtegneserien ’Taynikma’.
Ansporet af de markante nedskæringer på litteraturstøtteområdet har den seneste
tid svirret med fantasifulde
bud på fremtidens offentlige
kunststøtte. Blandt andet har
Venstres kulturordfører (jo,
sådan en har de skam) Troels
Christensen foreslået, at man
skulle uddele en del af kunststøtten ved X Factor-lignende
auditions. Wham-bam-thankyou-mam! Det er nu ikke
nogen ny idé – den har været
praktiseret ved såkaldte ”Torsdagspitches” på Det Danske
Filminstitut. Støtten var dog
af beskeden størrelse og kun
beregnet til at give friske
talenter og ideer et lille skub i
retning af en ”rigtig” ansøgning om ”rigtige” penge.
Nu er det så bare, at kunststøtte – især på litteraturområdet – kun i marginalt omfang bør handle om at grave
nyt talent frem og støtte en
sprælsk idé med et par tusind
kroner til dækning af papirvarer og porto. Talenterne skal
nok dukke op af sig selv. Nej,
den store udfordring for et
sprogområde som det danske
er at skabe grobund for en
professionel forfatterstand –
for det er tæt på umuligt at
skabe en årsløn på så lille et
marked.
Forfattere er der nok af.
Det, vi har brug for, er forfatterskaber. Vi har brug for
kunstnere, der får mulighed
for at udvikle sig, blive stærke
og gerne efterhånden med et
internationalt sigte, så vi kan
ANNONCE
tage plads i en kunstnerisk
verden, der af natur er global.
Vi plejer at måle dansk films
succes i festivalpriser, men
hvis Kulturministeren skulle
have lyst til en dag at trykke
hånd på en dansk nobelprisvinder, så kræver det altså en
kunststøtte, der er til at leve
af.
I forhold til fordybelse, koncentration og hårdt arbejde er
talent en minimal ingrediens
i skabelsen af væsentlig litteratur.
·
Debatindlæg sendes til
[email protected].
Indlæg må max være på
4.000 anslag inkl. mlm.rum.
Indlæg skal forsynes med
foto og mini-cv.
FORFATTEREN kan ikke
love, at alt bliver bragt, og
forbeholder sig ret til at
redigere i tekster.
ANNONCE
Bliv indsamler for Dansk Flygtningehjælp
Søndag 14. november 2010
Dansk Flygtningehjælp yder nødhjælp til verdens flygtninge i mere end 30 af verdens
brændpunkter for at redde liv, begrænse menneskelig lidelse og hjælpe flygtninge med at
genetablere tilværelsen umiddelbart efter krige og katastrofer.
Dansk Flygtningehjælp arbejder med en række forskellige indsatser. Fra uddeling af
vand, mad, telte, tæpper og andre livsnødvendigheder i en akut krise til genopbygning af
infrastruktur, skoler og huse, når flygtninge vender hjem eller slår sig ned i nye områder.
Nødhjælp er også hjælp til selvhjælp – mikrolån, uddannelse eller såsæd og redskaber kan
skabe en fremtid for flygtninge, som har mistet alt.
For 600 kroner kan vi bespise 100 flygtninge i Somalia. For 300 kroner kan vi uddele
familiepakker med varmt tøj, sandaler og myggenet til 12 familier Sri Lanka. For 150 kroner
kan vi uddele nødhjælp til to familier i Congo.
Du kan støtte Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsarbejde i verdens brændpunkter ved at
bruge tre timer søndag 14. november.
Biblioteksafgift
2011
Bøger, musik og billedkunst. På Finansloven er
der afsat beløb til biblioteksafgift for bøger
og rådighedsbeløb for
fonogrammer og billedkunst, til kunstnere,
hvis værker forefindes
på folke- og skolebibliotekerne.
Tilmelding
og information
Har du ikke tidligere
fået biblioteksafgift
eller rådighedsbeløb,
skal du tilmelde dig på
et skema.
Fristerne var 15. oktober
2010 kl. 16.00 (dokumentation), og er
1. december 2010
kl. 16.00 (bøger, musik,
billedkunst) og
1. april 2011 kl. 16.00
(efterlevende).
Læs mere på www.
bibliotekogmedier.dk/
under Tilskud, Biblioteksafgift mv.
Du kan kontakte
os på
bia@bibliotekogmedier.
dk, tlf. 3373 3373
og pr. brev:
Styrelsen for Bibliotek
og Medier,
Biblioteksafgift,
H.C. Andersens
Boulevard 2, 1553
København V.
Meld dig som indsamler på: www.flygtning.dk eller ring: 3373 5170.
mening & debat
kæphesten
Pas godt på din boghandel
– du har brug for den
Forfattere og boghandlere er afhængige af hinanden. Det mener Jannik Lunn,
journalist med bogbranchen som sit område og desuden gift med en boghandler.
H
med deres kunder – boghandlerne – på
priserne. Det ser man ikke i så mange
andre brancher, og det er vel også kun,
fordi der er tale om en unik vare, hvor
boghandleren ikke bare kan vælge et
alternativ. Måske skulle de forlag, der er
mest aggressive i deres underbudspolitik,
passe på ikke at udrydde for mange af de
boghandlere, som sælger deres bøger, og
derved fx tabe en stor del af gavebogssalget på gulvet.
Hvad skal vi så med boghandlerne?
Mange bogkøbere kan godt lide at stå
med den fysiske bog i hånden, inden de
køber den, og her er udbuddet normalt
større i en boghandel end i fx et supermarked. I en boghandel er der også som
regel et personale, som er uddannet i at
sælge bøger.
Jeg ved af erfaring, at en boghandler i meget høj grad kan være med til at
bestemme, hvilke bøger kunden går hjem
med. I de boglader, hvor der er et interesseret og læsende personale, vil der ofte
være en fast kundekreds, der ved, at her
kan man få vejledning og support, både
til hvad man selv skal læse og til eventuelle gaveideer. Boghandlerne vil også,
i en ikke for fjern fremtid, være i stand
til at sælge e-bøger direkte til kunderne,
så deres anbefalinger også her kommer
forfatterne til gode.
Og hvad er det så, I forfattere skal
bruge boghandlerne til?
Bak dem op og sørg for, at jeres forlag laver læseprøver af vigtige bøger
til udlevering i butikkerne; at forlagene
husker at sende læseeksemplarer af
relevante bøger til boghandlerne, så deres
medhjælpere får mulighed for at læse
bøgerne, inden de udkommer. Og stil op,
hvis der er boghandlere, der spørger, om I
vil komme ud og fortælle om jeres bøger
med efterfølgende signering.
Jeg ved godt, at det sker, at en kunde
en gang imellem får en dårlig betjening
hos en boghandler, men lad være med
af den grund at udstille alle boghandlere
som idioter i pressen, for det skader også
de gode boghandlere, der sælger jeres
bøger. Og endelig – lad være med at gå
ind til boghandlere og spørg, hvorfor jeres
bog ikke er udstillet i vinduet. Der er ikke
noget, der irriterer boghandlere mere, og
det er den sikreste vej til overhovedet ikke
at få den udstillet.
Alt dette er skrevet, fordi I forfattere har brug for boghandlerne, da der
heldigvis stadig er mange mennesker, der
værdsætter god service og faglig viden
frem for absolut billigste discountpris.
Konklusion: Vi har brug for hinanden!
·
Jannik Lunn (f. 1944)
Journalist på branchebladet BogMarkedet gennem de sidste 11 år. Har
tidligere arbejdet som salgschef på
forskellige forlag med boghandlerbesøg over hele
landet. Har afholdt såkaldte bogparader, hvor de nye
bøger er blevet præsenteret. Har som interviewer
medvirket på en række bogmesser og litteraturfestivaler. Var fra 1991-2002 formand for BoghandlerKlubben og uddelte De Gyldne Laurbær til 12 forfattere.
Gift med boghandler Marianne Withen, Boghandleren,
Godthåbsvej, Frederiksberg.
Se mere på www.bogpusheren.dk
BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN
vad skal forfattere bruge
boghandlere til? Det spørgsmål har aldrig været vigtigere
end i dag.
Tidligere var det en selvfølge, at forfatterne havde brug for boghandlerne, for
indtil for 10 år siden, var boghandlerne
næsten det eneste sted, forfatternes
bøger blev forhandlet – men sådan er det
ikke mere.
”Jamen, er det ikke bare en fordel, at
man nu også kan købe bøger i supermarkeder, på nettet og direkte hos forlagene?,” vil mange spørge. Jo. Men helt så
forenklet er svaret nu alligevel ikke.
Hvis vi begynder med supermarkederne, så ligger der helt klart et ekstrasalg
her, men kun, hvis man er bestsellerforfatter eller noget, der ligner. For i supermarkederne er der tale om ren selvbetjening,
og derfor skal sortimentet også være et,
der sælger sig selv – og ikke for stort.
Sådan er situationen ikke helt med
nettet, for her kan man jo købe så at sige
alle bøger – også dem, som boghandlerne
ikke længere lagerfører. En netboghandel behøver ikke at lagerføre bøgerne
for at kunne levere dem. Jeg ved godt,
at boghandlere også hjemtager bøger,
som ikke er på lager i butikken, til deres
kunder, men her bidrager netboghandelen
givetvis til et mersalg.
Og så er der producenterne, forlagene,
der er blevet en større og større konkurrent til boghandlerne, da hele deres
forretningsgrundlag ofte er at underbyde
disse. Om det giver et stort mersalg, eller
om det blot flytter markedsandele til discountsalg, skal jeg lade være usagt. Men
det er bemærkelsesværdigt, at producenter – forlagene – går ud og konkurrerer
5
interview
skarpe…
til politikeren Ellen Trane Nørby (V)
om litteraturen i samfundet
Hvilken rolle spiller moderne litteratur efter din mening i
kulturen og i samfundet generelt?
Jeg elsker at læse, og det gør mange danskere heldigvis. Derfor er
den moderne danske litteratur med til at påvirke, inspirere og udfordre
alle dem, som læser, men overordnet set synes jeg også, at litteraturen,
ligesom de øvrige kunstarter flytter vores samfund, og vores mentale
temperatur.
Hvad vil du gøre for at være med til at sikre, at kommende
danskere lærer deres kultur at kende gennem litteraturen?
Jeg mener, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne spiller en enorm
rolle. Hvis man skal sikre, at kommende generationer stifter bekendtskab
med dansk litteratur, også den nyere, så skal uddannelsessystemet tænde
gløden til læselysten og introducere den skatkiste, som den danske litteratur er. Jeg tror dog også, at det er vigtigt, at litteratur er tilgængelig mange
steder i samfundet og til en pris, der er til at betale – også for unge på et
sparsomt budget.
Er du enig med din kollega, Troels Christensen, i, at musikerne
skal have del i de bibliotekspenge, som i dag går til forfattere?
Jeg mener ikke, at musikere m.fl. skal have del i bibliotekspengene. De modtager i forvejen KODA- og gramex-betaling for brugen af deres musikrettigheder.
Jeg kunne derimod godt tænke mig, at man kunne lægge bibliotekspengene
om, så parametre som ny litteratur talte højere, så lyrik talte højere, at skønlitteratur blev vægtet endnu højere end faglitteratur (sidste gang skete der jo en
lille justering, men gerne lidt mere), så udlån også indgik som et parameter, men
jeg ved, at anbefalingen fra Kulturministeriet er, at man ikke rører ved ordningen i
frygt for, at EU så kræver, at den så også udbredes til udenlandske forfattere.
Mange kunstnere har mere end et fag – fx lærer og forfatter,
underviser og musiker – og derfor mere end ét fagligt engagement.
Derfor opleves bortfaldet af fradraget for faglig kontingent over
3.000 kr. som en skatteforhøjelse. Hvordan forholder du dig til det?
Danskerne har modtaget den største lettelse i personskatten nogensinde i Danmark,
og det gavner heldigvis også kunstnere med eksempelvis to job. Så alt i alt tror jeg,
man skal kigge på det samlede regnestykke, inden man beklager sig over tab af et
enkelt fradrag.
pressefoto
Regeringen har gjort en indsats for at udbrede den litteraturhistoriske
arv (med litteraturkanonen), mens støtten til ny litteratur beskæres.
Hvorfor vægtes den ældre litteratur, som afspejler historien, højere end
den nye, som afspejler samtiden?
Cand mag. Ellen Trane Nørby har været medlem af
Folketinget siden 2005 og er tidligere kulturordfører for Venstre.
Jeg tror, man skal lade være med at sammenligne. Den litteraturhistoriske arv har én
værdi for samfundet, den nyskabende en anden, men ingen af de to er efter min mening
vigtigere end den anden. De værker, der skabes i dag kan jo ende som morgendagens
ikoner. Jeg mener, at litteraturkanonen generelt har sat fokus på dansk litteratur, og det er
jeg sikker på, også gavner den nye. Jeg medgiver, at bl.a. litteraturpuljen har ligget hårdt
for i arbejdet med at begrænse underskuddet på de offentlige finanser. Jeg håber dog, at
den situation vender, når de økonomiske tider igen vender, og jeg kan konstatere, at der
heller ikke i SF’s økonomiske plan er afsat en krone til litteraturen. ab
fra foreningen
KURSER
Illustrerede digte
– eller underliggør din bog!
Hvordan bliver man
(en god) huskunstner?
For lyrikere og illustratorer
29.- 30. januar kl. 10-16
Strandgade 6
Oplægsholdere: Lars Bukdahl og Helle Vibeke Jensen
Kursus 101017
Primært for S og BU
6. januar 2011 kl. 14-20 og 8. januar 2011 kl. 10-16
Strandgade 6
Undervisere: Merete Pryds Helle og Thorstein Thomsen m.fl.
Kursus 101016
Bøger som flest er nogle kedelige størrelser: Firkantede, sammenlimede tekst-ark læst fra venstre mod højre. Med inspiration
fra de vildeste illustrerede børnebøger og den radikaleste avantgarde vil vi undersøge og praktisere nye, øjen- og fingeråbnende
måder at skrive og konstruere og læse bøger på. Målsætningen
er, at alle får lavet en udfoldelig bog – i form af en såkaldt leporello, og måske kan der vise sig basis for en rekordlang leporello! Underviser er illustrator Helle Vibeke Jensen og digter og
anmelder ved Weekendavisen Lars Bukdahl. Der er plads til max.
16 deltagere.
Med Huskunstnerordningen har Statens Kunstråd forbedret skolers muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, som kan fremme børn/unges møde med kunst og give dem
indblik i kunstneriske processer. Et huskunstnerforløb kan variere
fra en halv dag til flere måneder og fx rumme foredrag, workshops og arbejdende værksteder.
Dette kursus henvender sig til skønlitterære forfattere (S) og
børne- og ungdomsforfattere (BU), der ønsker at udvide deres
kompetencer, så de på bedste vis kan møde læserne i folkeskolens ældste klasser, efterskoler, gymnasier m.m. Kursets første
dag ruster deltagerne til at planlægge og gennemføre et kortere
eller længere huskunstnerforløb for unge, mens deltagerne på
kursets anden dag bliver trænet i at planlægge og gennemføre
et foredrag for unge/voksne. Hvordan strukturerer man et forløb,
hvilke øvelser kan man lave, hvordan rammer man det rigtige
faglige niveau, hvordan får man modtagerne til at lytte, hvordan
gør man sin faglighed fortællende, og hvordan inddrager man
modtagerne? Kurset kombinerer teori og praktiske øvelser.
Skriftlig tilmelding senest 13. januar 2011 til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 13. januar 2011. Ved
afbud efter 13. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Oversætteren på rejse
Fortrinsvis for oversættere
5. februar 2011 kl. 13-18
Strandgade 6
Oplægsholdere: Jon Høyer, Sara Koch, Kirsten A. Nielsen
Kursus 101018
Tre oversættere – Sara Koch, Jon Høyer og Kirsten A. Nielsen
– fortæller om en konkret rejse i forbindelse med en konkret
oversættelse. Hvilken rolle spillede rejsen, som inspiration og research, for oversættelsen? Og hvilken rolle spillede den litterære
oversættelse for rejsen, for oplevelsen af det fremmede sted. Kort
sagt et kursus med fokus på oversættelse som rejse i sproget og i
verden. Sara Koch fortæller om sin rejse til Kristiansand i forbindelse med hendes oversættelse af Knausgård, Jon Høyer fortæller om en rejse til Caribien med oversættelsen af Derek Walcott
som mål, og Kirsten Nielsen vil fortælle om sine oversættelsesrejser til Spanien og Cuba, samt om erfaringer med ansøgninger.
Skriftlig tilmelding senest 19. januar 2011 til kursussekretæren:
[email protected]
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 19. januar 2011. Ved
afbud efter 19. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Skriftlig tilmelding senest 16. december 2010 til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 16. december 2010.
Ved afbud efter 16. december refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset
refunderes kursusgebyr.
ANNONCE
ATELIÈRPLADS/SKRIVEBORDSPLADS ELLER LAGERPLADS
UDLEJES I VANLØSE, KBH!
Jeg har et torums ateliér på Bogholder Allé 66 i Vanløse, Kbh. – kun
7 min. gang fra Vanløse metro og s-tog samt tæt på busser. Mit
atelier er 50m2 stort i høj, lys butikskælder. Jeg udlejer et 1/2 lokale
dvs. 13 m2 til en voksen persons kunstneriske formål fx som kunstneratélier, skrivebordsplads til fx forfatter eller illustrator – eller til et
kunstnerisk lager. Lokalet er ikke velegnet til støjende og støvende
projekter som fx udførelse af skulptur. Lokalet er 26 m2, hvoraf jeg
bruger halvdelen til fælles tekøkken og kunstlager. Der er to vinduer
samt egen indgang fra fællesområdet. Jeg maler selv i det andet
rum. Der er dør mellem lokalerne. Lejen er kun 1.100 kr. + 500 kr. til
forbrug af el, vand, rengøringsmidler + nyt skilt på hoveddør. I alt
1.600 kr. pr. mrd. Lokalet er ikke til beboelse. Da vi kun er os to, er
det vigtigt, at vi synes om hinanden som person.
Ring til mig, og lad os se, om kemien passer! Du er savnet!
Venlig Hilsen
Billedkunstner/illustrator/lyriker Lotte Kjøller
Tlf: (+45) 23830717 mail: [email protected] site: www.Lk-kunst.dk
fra foreningen
KALENDER
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
november
december
4. Rød sofa kl. 17 – se hjemmesiden for program
9. DOF Stambordsmøde på
Café Diamanten kl. 20
12. Bogforum kl. 11.30 – åbent for
alle medlemmer
13. DOF-seminar kl. 14-17
13. Bogforumsfest kl. 18
14. Brunch kl.10
14. Haiku-gruppen kl. 13.30
17. Seniorgruppen kl. 15
18. Rød sofa kl. 17 – se hjemmesiden for program
19. F-prisfest
20.-21. Kursus ”Illustrerede digte”
kl. 10-16
24. Bestyrelsesmøde kl. 15
27. S- og L-grupperne holder
julefrokost
2. Rød sofa kl.17 – se hjemmeside
for program
8. Illustratorgruppen holder
juleglögg kl. 20
14. DOF Stambordsmøde på
Café Diamanten kl. 20
15. Seniorgruppen kl.15
16. Rød Sofa kl.17 – se hjemmeside
for program
AFLYSNING:
Kvindelige Forfattere
Det i forrige nummer annoncerede
møde med forfatteren Merete Pryds
Helle lørdag den 11. december er desværre aflyst. Nye forfattermøder i 2011
er under planlægning. Hold øje med
kalenderen!
ÆNDRING:
Det tidligere annoncerede arrangement
med Haiku-gruppen 14. november er
flyttet til kl. 13.30 af hensyn til brunchen
i forbindelse med Bogforum.
andre arrangementer
Årets faglitterære
pris og fest
19. november kl. 16
Strandgade 6
Den faglitterære gruppe har
besluttet at uddele årets
faglitterære pris til to faglitterære forfattere, der må
deles om prisen, så hver får
kr. 30.000. Prisen uddeles
ved en reception i Dansk
Forfatterforenings lokaler
den 19. november kl. 16. Kl.
18 er der festmiddag. Alle
medlemmer af F-gruppen er
velkomne.
Tilmelding til Flemming MadsenPoulsen
[email protected]
Giv dine
frieksemplarer
til syge børn
Børn og unge med immundefekter som CVID
(Common Variable Immunce Deficiency) skal have
immunglobulin to gange
ugentlig, en intravenøs behandling i hjemmet, hvor de
skal sidde meget stille.
Giv dem dine overskydende
frieksemplarer som et alternativ til Playstation og tv!
Eller skriv/donér gerne en
kort historie på max to sider
til det lille medlemsblad
IDF-nyt, der kommer fire
gange om året.
Kontakt: [email protected], så
kommer der et medlem og afhenter
bøgerne.
Pia Juul i LitNet
2. december
Mimeteatret i Odense
Pia Juul fortæller om sit
forfatterskab. Pia Juul vandt
Danske Banks litteraturpris
sidste år og er værdsat
både som lyriker, prosaforfatter og oversætter. Mere
om hende i næste nummer
af Litnet.
Se mere på www.litnet.dk
Film og juleglögg
for illustratorgruppen
Onsdag 8. december kl. 20
Strandgade 6
Kom og se spillefilmen
’The Secret of Kells’, den
oscarnominerede tegnede
animationsfilm og tag del i
julehygge med illustratorer.
Tilmelding inden 5. december hos
[email protected] eller
tlf. 33255646
Skriv til læsesvage
Nyt Dansk Litteraturselskab
har på www.ndl.dk en fast
opfordring til (og vejledning
i) skrivning af manuskripter
til spændende letlæsningsbøger til læsesvage voksne.
Bøgerne skal være på
20-25.000 ord, gerne med
let, livsglad eller dramatisk
handling. Der er 20.000 kr.
til forfatteren.
Fransk litteraturmøde
Fredag 10. december
kl. 9.30-16.30.
Poesiens Hus,
Gothersgade 89,
København
Dansk selskab for ny fransksproget litteratur arrangerer
et litteraturmøde med fem
forfattere fra OuLiPo-gruppen i Frankrig i anledning
af dens 50-årsdag. OuLiPo
er en formeksperimenterende retning inspireret af
Queneau, Calvino og Perec.
Indmeldelse i selskabet (150
kr. årligt) giver adgang med
frokost til arrangementet.
Tilmeldte får program tilsendt via e-mail.
Henvendelse til
[email protected].
flere arrangementer næste side

fra foreningen
Skrivekursus på
Løgumkloster
Højskole
22.-28. januar 2011
Løgumkloster Højskole
Vil du arbejde seriøst med
at skrive? Tag en uge ud,
hvor du kan forvandle ord til
poesi og ideer og erindring
til fiktion. Du kan lære om
billedsprog og præcision,
plot, fortællerstemme,
tempo og figurudvikling,
litterær research, æstetik og
autencitet. Kurset er tilrettelagt i et nyt samarbejde
mellem LitNet og Løgumkloster Højskole. LitNet står
for planlægningen af kurset,
mens højskolen lægger hus
til. Der er fællestimer for
hele holdet hver formiddag.
Om eftermiddagen følger
du et mindre hold hos en af
de tre erfarne undervisere:
Romanforfatter Trisse Gejl
og digterne Tomas Thøfner
og Cindy Lynn Brown.
Kurset henvender sig især
til unge under 30, men
andre er også velkomne.
Det koster 2.200 kr. for folk
i arbejde og 1.700 kr. for studerende.
Tilmeld dig nu på info lkhojskole.dk
Kursus
Faglig læsning
og læremidler
10. januar kl. 12 til 14. januar
2011 kl. 15
Titangade 11,
København
Faglig læsning er på dagsordenen. I de nye Fælles Mål
forpligtes fagene til at undervise eleverne i, hvordan
fagbøger skal læses. Næste
skridt er at tænke faglig
læsning som en integreret
del af læremidler i alle fag.
Nationalt og internationalt
er der oparbejdet stor viden
om faglig læsning og læremidler, der kan integreres i
læremidler. Med afsæt i denne viden sætter Nationalt
Videncenter for Læsning og
Nationalt Videncenter for
Læremidler fokus på udvikling af nye generationer af
læremidler, hvor faglig læsning ikke længere er udskilt
i et materiale for sig, men er
en dimension i læremidler i
alle fag.
Målgruppen er forlagsredaktører, fagbogsforfattere og
andre interesserede.
Yderligere oplysninger:
www.videnomlaesning.dk og
www.laeremiddel.dk/forlagskursus
Kursuspris: 5.200 kr.
Tilmelding:
senest 1. december på
www.videnomlaesning.
dk/296/1014.aspx
LEGATER
Dansk Forfatterforenings
Understøttelsesfond
Illust. helle vibeke jensen
Ansøgningsfrist
23. november 2010 kl. 12
Understøttelsesfondsmidlerne uddeles primært til efterladte enker
og enkemænd efter
forfattere og sekundært
til afdøde forfatteres
efterladte børn og/eller
andre efterladte.
Til uddeling: Der uddeles
i flere mindre portioner,
men den samlede uddelingssum er 20.000 kr.
Dette legat tildeles på
baggrund af økonomisk
trang. Der skal derfor i
ansøgningen redegøres
for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom
navn på afdøde ægtefælle skal oplyses.
Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Dansk
Forfatterforening i hænde senest 23. november
2010 kl. 12.
Ansøgningerne skal
være påført ansøgers
cpr.-nr, navn, adresse, tlf.
og evt. e-mail samt kopi
af seneste årsopgørelse.
Der sendes kun svar til
de ansøgere, der får
tildelt legatmidler.
Legatet forventes uddelt inden
udgangen af december.
Sidste udkald!
Det er NU, du skal betale kontingent, hvis du endnu ikke
har gjort det og fortsat ønsker at modtage medlemsbladet
Forfatteren, tilbud om gratis kurser, juridiske rådgivning og
fagligt og socialt samvær med andre forfattere.
Kontakt evt. sekretariatet, hvis du har svært ved at betale
hele beløbet på en gang – eller ikke lige kan finde girokortet.
[email protected]
Forfatteren
Axel Thomsens
enkelegat
Ansøgningsfrist
23. november 2010 kl. 12
Legatets formål er at
yde enker efter egentlige
skønlitterære forfattere,
herunder lyrikere, økonomisk støtte. Legatet
kan altså ikke tildeles
enker efter forfattere, hvis hovedsagelige
produktion har bestået
i underholdningsromaner/digtsamlinger uden
virkelig æstetisk værdi.
Der skal ved legatuddelingen lægges mere
vægt på, om vedkommende kæmpede for
noget livsværdifuldt i sin
produktion, end om han
opnåede alm. anerkendelse. Ansøgerne skal
ved ansøgning dokumentere, at der er trang
til stede. Enker, der skønnes at have haft særlig
betydning for deres
afdøde mands produktion, bør under i øvrigt
lige forhold foretrækkes.
Legatet kan ikke tildeles
enker, som senere har
indgået nyt ægteskab.
Til uddeling: Der uddeles
i flere mindre portioner,
men den samlede uddelingssum er 20.000 kr.
Dette legat tildeles på
baggrund af økonomisk
trang. Der skal derfor i
ansøgningen redegøres
for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom
navn på afdøde ægtefælle skal oplyses.
Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Dansk
Forfatterforening i hænde senest 23. november
2010 kl. 12.
Ansøgningerne skal
være påført ansøgers
cpr.-nr, navn, adresse, tlf.
fra foreningen
NYE MEDLEMMER
og evt. e-mail samt kopi
af seneste årsopgørelse.
Der sendes kun svar til de
ansøgere, der får tildelt
legatmidler.
Legatet forventes uddelt inden
udgangen af december.
Legatbolig på
San Cataldo
Ansøgningsfrist
1. december 2010
Forfattere, billedkunstnere
og andre kunstnere kan
søge om ophold på to til
fire uger med kost og logi
i tidligere nonnekloster i
Amalfi ved Napoli, Syditalien, med mulighed for
rejsetilskud. Ikke velegnet
for syge og gangbesværede. Søg for april - juli 2011
inden 1. december.
Se mere på www.sancataldo.dk
Residencyophold i
udlandet
Ansøgningsfrist
15. januar 2011
Statens Kunstråd giver
støtte til danske kunstneres og kunstformidleres
ophold på udenlandske
residencies. Danske
professionelle kunstnere, kunstnergrupper og
kunstformidlere, der har
opnået deltagelse på et
professionelt residencyprogram i udlandet, kan
søge.
Se mere på www.kunst.dk/
statenskunstraad/soegtilskud
Nina Kirstine Brandt Jacobsen K
Fussingsvej 4
2300 København S
Tlf. 2893 8273
e-mail: [email protected]
web: www.ninabrandt.dk
Seneste værk: ’Den gode barsel’,
forlaget Aronsen 2009
Birgithe Kosovic S
Rosenvængets Sideallé 1, 3. th.
2100 København Ø
Tlf. 3136 1016
web: www.detdobbelteland.dk
Seneste værk: ’Det dobbelte land’, Gyldendal 2010
Camilla Kring F
Tlf. 2893 8973
web: www.supernavigators.com
Seneste værk: ‘Livsnavigatøren’,
Børsens Forlag 2006
Nicole Boyle Rødtnes BU
Brønshøjgårdvej 5, 1. th.
2700 Brønshøj
Tlf. 5056 5172
web: www.nicoleboyleroedtnes.dk
Seneste værk: ‘Dødsbørn – skeletter I skabet 1’,
Facet 2010
Felicia Helene Lensborn BU
Nørre Farimagsgade 59, 4. th
1364 København K
Tlf. 2235 6516
Mette Sø S
Tlf. 2871 2850
Seneste værk: ‘Petit Petit’, Republik 2010
Eva Maria Fredensborg Jakobsen DOF
Henrik Hertz Vej 21
2920 Charlottenlund
Tlf. 2023 3009
web: www.elg-co.dk
Seneste oversatte værk: ‘Sprogvejlederen’,
Dafolo 2010
FORFATTEREN
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 7-2010, 69. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Lotte Garbers
Redaktør: Anna Bridgwater
Tlf. 2143 0811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna
Grue (S), Inge-Helene Fly (S), Karen Mohr Sokkelund (DOF),
Ellen Boen (DOF-supp), Egon Clausen (F), Erik Christiansen
(BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne
Brandt (BU-supp), Erik Trigger (L), René Rasmussen (L),
Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør)
Grafisk design: salomet grafik
Forsideillustration: Helle Vibeke Jensen
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 20. oktober 2010.
Udgivelsesdato: 12. november 2010.
Materiale til næste nummer, som udkommer 17. december,
skal være redaktionen i hænde senest 24. november 2010.
Forfatteren udkommer otte gange om året.
Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening,
pris 450 kr.
Deadlines
2010 08
Udgivelse 17. december 2010
Deadline 24. november 2010
2011 01
Udgivelse 11. februar 2011
Deadline 19. januar 2011
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf. 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Lotte Garbers
Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.
[email protected]
Tlf. 2927 2213
Advokat: Nanna Hummelmose
[email protected]
Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15
Juridisk konsulent: Tomas Horneman
[email protected]
Kontortid: Ons 10-12 og 13-15
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Bestyrelsen
Lotte Garbers (fmd), Ellen Boen
(næstfmd), Flemming Madsen
Poulsen (kasserer), Sally
Altschuler, Egon Clausen, Lise
Bostrup, Lise Bidstrup, Morten
Visby, Camilla Stockmarr, Jo
Hermann og Karsten Bjarnholt.
Suppleanter: Narcisa Vucina og
Ole Strandgaard
Gruppernes styrelser
S-gruppen
Jo Hermann (fmd), jh@
artigeord.dk, 2855 3895. Sanne
Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla
Stockmarr, Cecilie Rosdahl, Henriette Rostrup, Anne Hjælmsø.
Suppleant: Inge-Helene Fly
BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd), [email protected], Kåre
Bluitgen, Erik Christiansen,
Henrik Nilaus, Birde Poulsen,
Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette Herzog, Niels Henningsen.
Suppleanter: Brian Christensen,
Anette Ellegård.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd),
[email protected],
Cindy Lynn Brown (næstfmd),
Erik Trigger, Lonni Krause, Ole
Bundgaard. Suppleanter: Bo
Lille, Brian Pedersen Ørnbøl,
Narcisa Vucina, Pia Valentin
Lorentzen, René Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur) www.
faglitteratur.dk
Egon Clausen (fmd) 3968 0002,
Niels Holm Svendsen (næstfmd)
4242 4146, Frank Egholm
Andersen (sekr.), Birgit Knudsen
(kasserer), Lise Bostrup, Flemming Madsen Poulsen, Kaare
Øster. Suppleanter: Asger Trier
Engberg
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd) 3311 8781,
[email protected], Kim
Lembek (næstfmd), Kirsten
Vesterager (kasserer), Morten
Visby, Jesper Kistorp, Jon
Høyer, Karen Mohr Sokkelund.
Suppleanter: Louise Ardenfeldt
Ravnild, Marie Kopp
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen)
www.illustratorgruppen.dk
Lars Munck (fmd)
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, 3535 8611
[email protected]
Kommunikationskonsulent og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.), 29 80 77
11 [email protected], Henning
Kirk (næstfmd), 44 48 53 80,
[email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, 3538 9531
[email protected]
reolens bedste
I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.
Hanne Bistrup (F) er født i 1944. Uddannet pædagog og
psykolog. Har udgivet en række fagbøger om pædagogik
og psykologi, en biografi om morfaderen Axel Mathiesen,
digtsamlingen ’Hannes sange’ og senest romanen ’Fru
Therkelsens testamente’. Hanne Bistrup er formand for
Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe.
Min allerførste bog fik jeg af mine bedsteforældre, da jeg var fem år. Den var på
vers, hed ’Bittens aftenbøn’, var skrevet
af Rachel Field og oversat fra engelsk
af Edith Rode. Jeg har den endnu. Den
grundlagde et lille bedrag, idet jeg hurtigt
lærte den udenad og duperede omgivelserne ved at lade, som om jeg kunne læse.
Mine bedsteforældres drøm om et fromt
barnebarn svarede ikke helt til virkeligheden!
Som stor pige skrev jeg til Tove Ditlevsen og spurgte, hvordan jeg skulle bære
mig ad med at blive forfatter. Hendes
digtsamlinger stod i mit barndomshjem, og
hun var mit store idol i teenageårene. Hun
sendte mig et venligt brev, som jeg har
endnu, og opfordrede mig til at opsøge den
meget kendte forlægger Steen Hasselbalch.
Det vovede jeg aldrig, så forfatterdrømmene blev ikke til noget i første omgang.
Da jeg for seks år siden begyndte på en
biografi om min morfar, tegner og illustrator Axel Mathiesen, fandt jeg ud af, at
Steen Hasselbalch og min morfar havde
haft et tæt samarbejde i mange år. Et kendt
slogan fra tiden før anden verdenskrig lød:
”Drenge og piger i øst og vest synes, at Hasselbalchs bøger er bedst.” Det bekendtskab
kunne jeg sikkert have udnyttet, men det
gjorde jeg altså ikke. Jeg vidste heller ikke,
at muligheden var der.
Så jeg blev læsehest og bogelsker i
stedet for forfatter, og nu er Tove Ditlevsen, Hasselbalch og min morfar for længst
døde og borte. Men det er aldrig for sent
at samle drømme op. Jeg gik i gang med
at skrive, da jeg stoppede mit arbejdsliv,
og inspirationen fra andre forfattere har
været en uvurderlig igangsætter. Især har
to værker givet mig store oplevelser:
Den første er en lille roman af Fred Uhlman: ’Gitterporten’ fra 1977. Den handler
om et stærkt venskab mellem to drenge i
1930’ernes Tyskland. Den enes forældre
er jøder, den andens nazister, og det ender
med at få meget alvorlige konsekvenser for
deres venskab. Bogen gjorde stort indtryk
på mig med sin evige sandhed: Politisk
fanatisme kan ødelægge alt, hvad der er
fint og godt mellem mennesker.
Dernæst vil jeg nævne Vibeke Arndals
to bøger om den danske salmedigter fra
1700-tallet, Ambrosius Stub. Bøgerne ’Ambrosiuseventyret’ og ’Ambrosius Digteren’
er skrevet i anledning af 300 året for hans
fødsel i 1707. Ambrosius Stub træder lyslevende frem med al sin tragiske ambivalens: Et geni, men også en taber, som det
hedder i dag om mennesker, der ikke magter livet. Det er en hjerteskærende konflikt,
som mange kunstnere sikkert kan nikke
genkendende til. ”Den kedsom vinter”, for
nu at citere en af Stubs egne salmer, bliver
aldrig den samme igen efter at have læst
de bøger.
·

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

Similar documents

April 2015 - Dansk Forfatterforening

Februar 2015 - Dansk Forfatterforening