F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

FORFATTEREN
7·2013
Forfatterens guide til selvudgivelse!
Jønkes læsevaner
Den (u)skønne familie i litteraturen
leder
indhold
Væsentlig litteratur
“Normalt trykker vi en debuterende
digter i 200-300 eksemplarer, så vi
satte det højt med første oplag på
800,” fortalte Johannes Riis til BT om
Yahya Hassans digtsamling ’Yahya
Hassan’. Da bogen udkom, havde Gyldendal allerede bestilt sjette oplag og
nåede dermed op på 11.000 eksemplarer (21.000 eksemplarer ved redaktionens afslutning, red.). Noget lignende
er ikke set, siden Vita Andersens
’Tryghedsnarkomaner’ udkom i 1977.
Allerede før udgivelsesdagen
“
Det vil være for letkøbt bare at integrere
Yahya Hassan og
Hassan Preisler i
dansk litteratur som
to nydanske stemmer
havde mange givet deres mening til
kende, så mange, at Yahya Hassan
til Berlingske sagde: “Jeg hører ikke
til blandt nogen.” Den holdning er
faktisk et godt udgangspunkt for at
blive forfatter, for den sætter en fri til
at gøre sine egne iagttagelser, uafhængigt af den herskende mening, og
det er netop, hvad Yahya Hassan har
gjort.
Tidligere på året gav en anden
debutant, Hassan Preisler, udtryk for
sin mening i romanen ’Brun mands
byrde’. Det er en jeg-fortælling, som i
lange, strømmende sætninger væver
hans egen historie sammen med
forældrenes slægtshistorie – den ene
dansk, den anden pakistansk. For romanen blev han tildelt Bodil & Jørgen
Munch-Christensens Kulturlegat, der
er Danmarks største debutantpris.
Begge bøgerne tematiserer det at
være fremmed, og begge forfattere
tager udgangspunkt i deres eget liv
og gør det private politisk. Men det
vil være for letkøbt bare at integrere
Yahya Hassan og Hassan Preisler
i dansk litteratur som to nydanske
stemmer, for der er mere på spil end
det. Begge forfattere har nemlig en
stærk vilje til at skære igennem omsvøb og insistere på at tale om noget
væsentligt.
“I Debatten og Deadline mødes vi
og diskuterer intet, mens TV Avisen
og Nyhederne rapporterer om nul
og niks,” skrev Hassan Preisler i et
debatindlæg i Berlingske sidste år,
hvor han udnævnte tidsånden til den
undertrykker, der har fået nationen
“på vej ud over kanten i dekadent
ligegyldighed”. I Danmark ser han
en trang til “ensartethed og enighed,
der har frarøvet os ethvert indhold og
holdning.” Derfor retter hans kritik
sig ikke kun mod integrationsindsatsen, men mod alt, hvad der mangler
substans og væsentlighed.
Hassan Preislers og Yahya Hassans bøger viser, ligesom andre af
årets nye titler, at dansk litteratur
langtfra er så konform og indadvendt,
som den ofte kritiseres for. Tværtimod ser det ud til, at folk med noget
på hjerte vælger netop bogen som den
form, de kan bruge til at komme igennem til offentligheden. Hvis medierne
er overfladiske, er litteraturen et sted,
hvor det stadig er muligt at tale færdig, uden afbrydelse, om liv og død og
den måde, vi lever sammen på.
Selvudgiverens ABC 4
Den uskønne
familie i litteraturen 8
Regelrytteren 10
5 skarpe
om succesrig selvbranding 11
Oversætterne
fejrer sig selv 12
Egons klumme 14
Kæphesten om
selvcensur 15
Kurser og legater 16
Kalender 17
Jønkes liv med bøger 20
·
Foto: Thomas Thorendahl
Forsiden er skabt af Rikke Hyldahl Homann.
Hun er født i 1973, læreruddannet og billedkunstner og arbejder i et krydsfelt mellem
billedkunst, illustration og grafik.
Jo Hermann, formand
2 FORFATTEREN·7·2013
siden sidst
Foto Håkon Eikesdal
Forlag
e-
kræver
rettigheder
Kilde: BogMarkedet
Kom med
i en bestseller
Har du altid haft lyst til at dele dit navn med en litterær figur, har du
nu chancen – hvis du er nordmand. Den meget populære krimiforfatter Jo Nesbø bortauktionerer et navn i sin næste roman til
højestbydende. Det sker under en tv-auktion, hvor alle pengene går
til velgørenhed. Vinderen af auktionen kan ikke selv bestemme, om
det bliver en person i en af Nesbøs børnebøger, en af hans krimier
om politimanden Harry Hole eller en tredje bog, som opkaldes efter
ham eller hende.
”En eller anden roman kommer vedkommende med i,” lover Jo
Nesbø, som ikke vil love, at auktionsvinderen ikke bliver gjort til
morder eller sadist.
Tv-auktionen er en tilbagevendende begivenhed på NRK, og i
år går pengene til at støtte forskning i og behandling af demens.
Idéen er hermed givet videre til danske tv-stationer og forfattere. AB
Kilde: VG
Rune T.
Kidde er
død
Forfatteren til ’Den lille Møghætte og Pulven’ og mange,
mange andre fantastiske
og absurde historier døde
natten mellem 20. og 21.
oktober. Den kun 56-årige
forfatter var unik: Hans fantasi var ekstremt blomstrende; han var utrolig produktiv
med mere end 100 titler bag
sig, og han fortsatte med
at skrive og optræde med
energi og engagement, selv
da han for en del år siden
blev blind. Han vil blive savnet af både danske voksne
og deres børn. AB
Illus: April Lauring
Forfattere, som ønsker
at bruge et traditionelt
forlag til printudgivelser, men vil beholde
e-bogsrettighederne
til fx selvudgivelse,
kan møde modstand
hos forlagene. I hvert
fald siger forlagsdirektør hos JP/Politikens
Forlag, Lene Juul:
”Vi ønsker at sikre
os alle rettigheder
til alle udgaver af en
bog, selvfølgelig også
e-bogsrettighederne.
E-bogsudgaven er i
dag en naturlig del af
en bogs liv.”
Koncerndirektør
hos Gyldendal, Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, er enig:
”Det vil i de fleste
tilfælde være absurd
at investere i et værk
uden at have de digitale rettigheder.”
Hvis et forlag ikke
udnytter rettighederne
inden for tre år efter
udgivelsen, kan forfatteren tilbagetage dem
med seks måneders
varsel. Dansk Forfatterforening anbefaler,
at man i sin kontrakt
laver en tidsbegrænsning på de digitale
rettigheder, så der
er mulighed for at
genforhandle dem
efter fx tre år. Se også
Regelrytteren s. 10 om
samme emne. AB
E-bøger
skaber nye
læsere
En amerikansk undersøgelse viser,
at læsningen øges i takt med, at
antallet af e-bogslæsere stiger.
Omkring 50 % af den amerikanske
befolkning har enten en e-bogslæser eller en tablet (iPad eller lign.)
Af dem siger 41 % af de unge, og
31 % af dem over 40 år, at de læser
mere, siden de har fået mulighed
for at læse elektronisk. Endvidere
deler de deres glæde med andre:
39 % af de unge læsere siger, at
de har fortalt om deres læselyst
på Facebook. Overordnet læser de
helt unge amerikanere på mellem
18 og 24 mere i dag end for fem
år siden, og det er især fakta, der
læses mere af. AB
Kilde BogMarkedet
Danish
Literary
Magazine
Hold øje med litterære nyheder fra
Danmark med eksportpotentiale:
Efterårets Danish Literary Magazine, et engelsksproget magasin udgivet af kunststyrelsen, er udkommet, og dermed er det muligt at få
et overblik over en stribe væsentlige danske titler i denne sæson,
og om hvad Statens Kunstråd gør
for at promovere dansk litteratur i
udlandet.
Bladets udvalg er lavet på den
måde, at forlagene kommer med
titler, som de gerne vil have med i
bladet, og kulturstyrelsen bestræber sig på at dække bredt. Derfor
er det dit forlag, du skal have fat i,
hvis du gerne vil optræde i næste
blad, som udkommer i foråret 2014.
AB
Læs bladet her: www.kunst.dk/
english/initiatives/danish-literarymagazine/
FORFATTEREN·7·2013 3
artikel
Hvis du overvejer at blive ”independent” og udgive din næste papir- eller e-bog på egen
hånd, så er her et bud på en relativt lige vej gennem selvudgiverjunglen. Af Jakob Vedelsby
Indie-forfatterens
D
u har skrevet
en bog. Roman, digtsamling, børnebog,
fagbog eller noget helt femte. Og du
vil udgive bogen selv. Måske er det din
fjerde, måske din første eller tyvende.
Måske har redaktøren på dit gamle
forlag forsøgt at tale dig fra det, eller
din kæreste, som mener, at det med at
udgive selv er en dødssejler. Du verfer
modstand og benspænd af dig. Går på
nettet og læser alt, hvad du kan opstøve
om selvudgivelse. Men der er så mange
veje at gå, og tanken om at opgive, før
du er begyndt, strejfer dig. Men du skal
ikke give op. Her er, hvad du kan gøre:
Den perfekte match
Der skal ikke være en finger at sætte
på din bog. Det kan være noget nær
umuligt at identificere egne smuttere
som kontinuitetsfejl, sprogfejl, stavefejl,
grammatiske fejl og fejl i diagrammer
og illustrationer. Men det skal alt sammen opspores og elimineres. Til den del
bør du søge professionel hjælp hos en
freelanceredaktør, der lever af den slags
opgaver for forlag. Søg på nettet, spørg
dine forfattervenner, tjek hjemmesider
og lav en bruttoliste på to-tre redaktører,
som du har en god fornemmelse af.
Udfordringen består nu i at finde en,
der passer til dit temperament og din
arbejdsmåde, og som derfor vil kunne
løfte din bog det sidste stykke. Tag kontakt til personerne på din bruttoliste,
fortæl om bogen og dine forventninger
til den redaktionelle proces og vælg den,
du svinger bedst med. Aftal en fast pris
på opgaven.
En freelanceredaktør har nu haft
fingrene i dit manuskript, du har
muligvis haft en proces med flere gennemskrivninger og er nu fuldstændig
tilfreds med dit værk. Nu skal din bog
have et ISBN-nummer, som er den trettencifrede kode, der identificerer bogen.
Du bestiller ISBN-numre på www.isbn.
dk, hvor der også ligger en vejledning.
Husk at en eventuel e-bogsversion af
din bog og enhver revideret udgave
af papirbogen skal have egne ISBNnumre.
Nu er det tid til forsiden, som er en
vigtig del af et vellykket bogprojekt og
har betydning for salget. Medmindre
du selv mestrer et designprogram, bør
du entrere med en professionel grafiker
efter samme fremgangsmåde, som da
du fandt en redaktør. Få også din grafiker til at sætte teksten smukt op, men
husk at læse grundig korrektur først,
da det er dyrt at få en grafiker til at
lave rettelser, du selv kunne have lavet
i Word. Du skal selv læse korrektur og
kan derudover sætte din kæreste eller
mor i arbejde, men du bør også hyre en
professionel korrekturlæser, der – som
den sidste – gennemgår manuskriptet
med trænet falkeblik og tættekam.
Den korrekturlæste tekst sendes til
grafikeren, der leverer et tryk til anden
korrektur. Herefter retter grafikeren til,
finpudser og producerer to trykklare
filer – en med bogens indhold og en med
omslaget.
Tryk på flere måder
Nu er du ved at være klar til at få trykt
din papirbog. Men du skal først træffe et
par vigtige beslutninger. For det første
skal du vælge trykmetode, som bør afhænge af, hvor stort et salg du forventer,
og hvor mange penge du vil investere.
Hvis du fx er debutant eller endnu
relativt ukendt som forfatter og samtidig ikke har en solid bankkonto, kan du
med fordel vælge en print on demandløsning (PoD), hvor der først bliver trykt
en bog, når boghandleren har solgt den.
Fordelen er, at du ikke skal have penge
op af lommen på forhånd og derfor ikke
løber en økonomisk risiko, hvis din
bog – mod forventning! – ikke sælger så
godt, som du har budgetteret med.
Ulempen ved PoD er, at produktionsprisen på den enkelte bog er højere,
end hvis du fx får trykt 500 eksemplarer på én gang, og at du derfor tjener
mindre på hver solgt PoD-bog. Samtidig
er leveringstiden længere, typisk syv-ti
arbejdsdage, fordi bogen jo først bliver
trykt, efter at kunden har købt den.
Hvis du går PoD-vejen, kan du med
fordel benytte en af de PoD-udbydere,
der er på markedet. Det foregår på den
måde, at du uploader dine to trykklare
filer, som grafikeren lavede til dig, til
udbyderens hjemmeside, og derudover
indtaster forskellige informationer om
din bog. Så er du kørende. Udbyderen
sørger for, at bogen bliver tilgængelig
i boghandlernes søgesystem og kan
bestilles fra enhver fysisk boghandel og
onlineboghandel i Danmark. Udbyderen skal ikke have betaling for sit
arbejde på forhånd, men beregner sig
en del af bruttofortjenesten ved salg –
typisk 30 %. Virksomheden gopubli.sh
har en løsning, hvor forfattere kan få
billigere trykpriser på deres PoD-bøger
mod at betale et mindre beløb up front.
Gopubli.sh sørger så for, at bøgerne
ligger klar og bliver leveret ved bestilling, så du selv er fri for lagerføring og
logistik.
Hvis du er en af stadig flere erfarne
forfattere, som går indie-vejen, kan du
med fordel få trykt et større antal bøger
ABC
i ét hug. Du har sandsynligvis opbygget
en læserskare, som følger din gøren og
laden og derfor må forventes at købe din
bog – uanset om den udkommer på et
etableret forlag eller dit eget. Jo større
oplaget er, jo billigere er den enkelte bog
at trykke, og jo mere tjener du pr. solgt
bog, men jo større risiko løber du også
for at brænde inde med usolgte bøger.
Nu skal du finde et trykkeri, som kan
levere i rette kvalitet og pris. Forhør
dig om, hvilke trykkerier dine indiekolleger bruger. Eller gå en tur på nettet
og find et antal trykkerier, du kan
lide. Kontakt dine forhåndsfavoritter,
indhent eksempler på papirkvaliteter og
trykpriser og træf dit valg.
Når din bog er trykt, kan du ofte med
fordel placere den på lager hos en af
landets to store bogdistributører, DBK
og NBC. Men regn først på udgifter til
opmagasinering og distribuering. Du
får løbende udgifter til lager og palleleje,
hvilket betyder, at din egen fortjeneste
pr. bog bliver mindre. Til gengæld står
distributøren for at udsende bøgerne
ved bestilling, de leverer fra dag til dag,
og du er ikke selv involveret i logistikken.
Gør dig synlig
Du holder nu din færdigtrykte bog i
hånden. Nu tager du en dyb indånding
og går i gang med næste fase: Din bog
skal sælges og helst i stort tal, så du skal
være synlig. Hvordan vil du skille dig
ud? Hvordan skal folk huske netop dit
brand som forfatter? Hvilke salgs- og
kommunikationskanaler vil du bruge?
Hvis du allerede er etableret, kan du
gradvist videreudvikle dit brand. Du
skal også beslutte dig for, hvor mange
penge og hvor meget tid, du vil investere. Du kan vælge at lægge kommunikation og markedsføring ud til en ekstern
leverandør med forstand på de dele,
men du kan også forsøge dig på egen
hånd. Et lille budget sætter begrænsninger for dit salgsarbejde, men du kan
nå langt, hvis du disponerer rigtigt og
udnytter de gratis muligheder.
Du bør lave en hjemmeside og også
gerne en forfatterside på Facebook. En
del internetudbydere tilbyder relativt
enkle gør-det-selv-hjemmesider med
skabeloner, som du kan fylde ud med
egne tekster og billeder. Som supplement eller alternativ kan du eventuelt
oprette en blog, hvor du løbende beretter
om dit forfatterliv. Profiler om dig og dit
forfatterskab på netsteder som Wikipedia, Litteratursiden og Forfatterweb
er også værd at sætte i værk. Det kan
alt sammen bidrage til, at du opbygger
en stamme omkring dig og dit forfatterskab. De mennesker, der følger din
gøren og laden, vil være de første til at
købe dine nye bøger og anbefale dig.
Få bogen ud
For at blive synlig for boghandlerne
og bibliotekerne skal du indtaste dine
såkaldte metadata på DBK’s eller NBC’s
hjemmeside eller, hvis du har fravalgt
artikel
DBK/NBC, direkte i søgesystemet Bogportalen. Kontakt Boghandlerforeningen for at få adgang til Bogportalen.
Når din bog er registreret, kommer
den automatisk ud på onlineboghandlernes hylder og kan søges hos bibliotekerne og de fysiske boghandlere.
Metadata udgøres bl.a. af bogens titel,
dit navn, bogens ISBN-nummer, dens
emnekode, bagsidetekst eller anden
information om bogen og eventuelle
anmeldercitater, pris, udgivelsesdato og
de vilkår, du tilbyder boghandlerne, når
det gælder rabat, levering, retur- og ombytningsret. For at finde ud af, hvad der
i dit tilfælde vil være de rigtige vilkår,
kan det være en god idé at tage en snak
med din lokale boghandler. Aftal om
muligt også et eller flere oplæsnings- og
signeringsarrangementer i boghandlen,
og at bogen skal ligge i en stak på disken
til håndsalg og præsenteres i vinduet.
Du skal også have fat i alle landets øvrige boghandlere og andre udsalgssteder
for litteratur. Derfor er tiden nu inde til
at udsende grundig information til dem
om din bog og dig selv. Husk også at
nævne de vilkår, de kan købe bogen på.
Du kan eventuelt også tilbyde et gratis læsereksemplar. Hvis du føler dig en
smule fortabt i forhold til informationsog pr-delen, kan hjælp fra en erfaren
freelancejournalist med bogbrancheekspertise være en god investering. Selve
udsendelsen kan du selv stå for. Find
boghandlernes mailadresser på Boghandlerforeningens hjemmeside. Send 
artikel
også dit informationsmateriale til de
store boghandlerkæders og supermarkedernes centrale indkøbsfunktioner.
Så skulle forudbestillingerne på din bog
gerne begynde at indløbe.
Tre-fire uger før udgivelsesdatoen
skal du udsende en pressemeddelelse
til dagblade, regionalaviser, lokalaviser, tv- og radiostationer, bogblogs mv.
Præsenter bogen og dig selv og tilbyd at
sende et anmeldereksemplar. Du kan
med fordel sende pressemeddelelsen
med posten og vedlægge et anmeldereksemplar til de medier, hvor du helst
vil omtales. Find også nogle testlæsere –
eventuelt via Facebook – som får bogen
gratis mod at de opfordres til at anmelde
den hos onlineboghandlerne. Personlige anbefalinger fra læser til læser kan
være guld værd.
Du skal huske, at der i Danmark er
pligtaflevering af papir- og e-bøger. Du
skal sende to eksemplarer af din papirbog til Det Kongelige Bibliotek, Att.
Pligtafleveringen, og to eksemplarer til
Dansk Bogfortegnelse, som er placeret
under Dansk Biblioteks Center. Når du
sender to eksemplarer i stedet for ét til
sidstnævnte viser du, at du ønsker en
lektørudtalelse, som er afgørende for
bibliotekernes indkøb. Der er dog ingen
garanti for, at din bog får en lektørudtalelse.
E-bogen buldrer frem
Så langt så godt. Men du vil naturligvis
også have din bog ud som e-bog. For
mange indie-forfattere tegner e-bøgerne
sig for mere end 80 % af bogsalget, og
selvom salget af e-bøger i Danmark kun
udgør ca. 4 % af det samlede bogsalg, er
der umiskendelige tegn på stor vækst de
kommende år. I USA tegner e-bøger sig
for over en fjerdedel af bogsalget.
Du bør vælge at få transformeret dit
færdigredigerede og korrekturlæste
manuskript til en epub-fil. Det er et
dynamisk format (modsat det statiske
PDF-format), som tilpasser sig bru6 FORFATTEREN·7·2013
gerens skærm – uanset om det er en
e-bogslæser, en smartphone eller en
tablet. Amazons e-bogslæser Kindle
bruger dog et andet format, men det
vender vi tilbage til. Denne proces er
mere eller mindre kompliceret alt efter,
om din bog udelukkende indeholder
tekst, eller om du også bruger illustrationer, diagrammer og andet godt. En ren
tekstbog kan du sandsynligvis selv finde
ud af at transformere til en epub-fil. Til
dét formål findes forskellige programmer, hvoraf Calibre eller Sigil er de
mest anvendte. De er begge gratis og
stort set lige til at gå til. Prøv om ikke,
det går. Husk at indtaste de føromtalte
metadata i det program, du bruger til
konverteringen.
Det er som nævnt straks mere kompliceret, hvis din bog er en illustreret
fag- eller børnebog. I den situation bør
du nok – medmindre du er bomstærk
udi det tekniske – entrere med en
leverandør, der har specialiseret sig i
at opbygge komplicerede e-bøger. Igen
skal du ud og researche for at finde den
rigtige leverandør. Flere af de danske
opererer med en relativt lav grundpris,
hvor man selv skal yde en del af arbejdet. Man kan tilkøbe forskellige ydelser,
hvilket hurtigt kan få grundprisen til at
vokse. Det kan også være konsekvensen, hvis det viser sig at kræve mange
korrekturgange at nå frem til et tilfredsstillende resultat. Derfor er det også her
en god idé at indgå en fastprisaftale.
Omslaget til din e-bog er også en
vigtig faktor. Ligesom i en fysisk boghandel spiller forsider til e-bøger bl.a.
en rolle for de impulskøb og -udlån, der
finder sted. Tænk i blikfang og undgå
for mange informationer, da visningen
af en e-bog ofte sker i frimærkeformat.
Få din e-bog ud til læserne
Virksomheden Publizon er for e-bogen,
hvad DBK og NBC er for papirbogen.
Publizon distribuerer e-bøger til de to
biblioteksplatforme eBib, som er ejet
af de store forlag, og eReolen, som er
bibliotekernes egen. Publizon distribuerer endvidere e-bøger til de hjemlige
onlineboghandlere og streamingtjenester som Mofibo. Udlån og streaming
står for mange indie-forfattere for langt
størstedelen af deres indtjening. For at
lave en distributionsaftale med Publizon skal du have et CVR-nummer – det
vil sige en virksomhed.
Når du har underskrevet aftalen med
Publizon, skal du uploade din epub-fil
(Publizon accepterer dog også pdf-formatet) og din forsidefil og indtaste metadata om din e-bog via Publizons hjemmeside. Undervejs krydser du af, om
din bog skal være tilgængelig til udlån
på eBib, eReolen eller begge steder. Der
er ingen garanti for, at din bog kommer
til udlån via eReolen, da bibliotekerne
fortrinsvis foretager udvælgelse på baggrund af lektørudtalelsen og anmeldelser. Hvis du kun udsender din bog som
e-bog, kan det være problematisk at få
den på eReolen, da bibliotekerne indtil
videre udelukkende laver lektørudtalelser af papirbøger.
Verden er din østers, og du skal
naturligvis også have din e-bog ud
på de internationale salgsplatforme.
Amazon er endnu ikke tilgængelig
på dansk, men når den kommer, skal
du gøre sådan: Gå ind på Amazons
selvudgiverdel til e-bøger Kindle Direct
Publishing. For at komme på Amazon
skal du konvertere din ePub-fil til enten
en mobi- eller AZW-fil, som begge kan
læses af Amazons e-bogslæser Kindle.
Konverteringen er relativt lige ud ad
landevejen og foregår på Kindle Direct
Publishing. Hvis du har udgivet dine
bøger på engelsk, skal de selvfølgelig ud
på Amazon med det samme. Du kan i
øvrigt godt lægge en PoD-papirbog på
dansk ud på Amazon via deres Create
Space-platform.
Du skal også have din e-bog ud på
Apples iBookstore, som anslås at stå
for 25-30 % af e-bogssalget herhjemme.
Artikel
iBookstore accepterer kun epub-filer og
filer i Apples eget .ibooks-format.
Før du entrerer med iBookstore og
Amazon, bør du anskaffe dig et amerikansk skattenummer. Ellers beholder
det amerikanske skattevæsen 30 % af
den omsætning, din bog genererer. For
at få skattenummeret skal du udfylde
en blanket, som faxes til de amerikanske skattemyndigheder, hvorefter du
modtager skattenummeret med posten.
Hermed bliver du automatisk skattepligtig til USA. Du kan også ringe til dem,
udfylde skemaet over telefonen og få dit
skattenummer med det samme. Læs en
uddybende guide på www.newpub.dk.
Førstehjælp til indie-forfattere
Giv ikke op, hvis du går død undervejs.
Der findes en række små og større virksomheder, som har specialiseret sig i at
yde førstehjælp til indie-forfattere. Her
kan du betale dig fra de faser, du ikke
selv kan finde ud af. Det kan fx være at
fremskaffe dit amerikanske skattenummer, indtaste de rigtige metadata hos
NBC/DBK og Bogportalen eller transformere din illustrationsfyldte bog til en
ePub-fil. Tag en tur på nettet, forhør dig
hos selvudgivende kolleger og find den
leverandør, der bedst lever op til dine
behov.
Det skal nævnes, at virksomhederne
Saxo Publish og gopubli.sh begge kan
erstatte bl.a. NBC/DBK som traditionel
distributør af papirbøger. Begge aktører
tilbyder endvidere distribution af e-bøger
til Publizon, eReolen og eBib. Gopubli.sh
distribuerer derudover til iBookstore og
Amazon.
Du kan også vælge at skrive kontrakt
med et såkaldt medudgiverforlag. Det
fungerer typisk sådan, at du betaler en
del af forlagets omkostninger, mod at
de helt eller delvis står for de praktiske
sider af sagen. Et medudgiverforlag kan
forlange at få del i rettigheder og indtægter. Før du skriver under, bør du lade
Dansk Forfatterforenings jurist tjekke
kontrakten.
Uanset hvad du kan selv, og hvor meget du udliciterer, må du ikke misse non-
profit indie-netværket www.newpub.dk
med tilhørende Facebooksider. NewPubfælleskabet rummer en hurtigtvoksende
guldgrube af viden om selvudgivelse.
Her kan du også stille spørgsmål og få
svar. Kvit og frit.
Tak til de erfarne selvudgivere Nis
Jakob og Steen Langstrup for information.
·
Glæd dig til de næste numre af Forfatteren, hvor vi interviewer en række
indie-forfattere med forskellige udgangspunkter for at udgive deres bøger selv og
kommer mere ind på markedsføring.
Jakob Vedelsby, født i 1965 og
cand.phil. Han er forfatter til fem
romaner, den sidste, ’Menneskeloven’, er solgt til udlandet.
Han er selv ved at udgive sit
bagkatalog som e-bøger.
ANNONCE
artikel
F
Den kønne familie,
den kønne familie
For nogle forfattere er familien en forloren og uskøn konstruktion,
som hverken bringer lykke eller et godt liv med sig.
Tekst og illustration: Tomas Lagermand Lundme
amilien har alle dage været det, vi ikke ville,
men så var det, vi alligevel fik. Og dem, der
så ikke fik en, må nøjes med at skrive om en.
Muligvis en, de har hørt om i køen i supermarkedet. Eller mødt ganske kortvarigt foran
banken, hvor folket i disse dage er samlet for
at se, hvem der ler højest. Ingen tvivl om, at
det er inde fra kontorerne, latterbrølet tager til i oktaver, som
endnu ikke har givet lydbølgefrekvenser fra sig, der kan minder om en tsunami. Bygningerne skælver af latter, fordi man
altid har det bedst med at grine over dem, der intet har.
Her kommer vandet ind i billedet.
Det er nemlig det, der kommer fra øjnene i øjeblikket.
Når man som læser aflæser sig selv i familiens skød, død, skød.
Penge er der nok af. Det er bare alle de andre, der har dem.
Det samme kan man sige om familierne. Det er også mere
end nok af dem. Alligevel vil alle have en bid af den forlorne
(moder)kage, der for længst har overskredet sidste salgsdato.
Suzanne Brøgger skriver i sin nye bog, ’Til T’, om en dysfunktionel familie, der tror, det hele handler om lykke, men
alt bliver i stedet en løkke, da familien langt om længe aldrig
tager en tur i skoven for at drikke den te, ingen har husket
at medbringe – eller indkøbe. Desuden har de heller ingen
kopper. Familien skal i Brøggers kontekst genopfinde sig selv
i et andet billede, for overhovedet at fremstå som en familiær
konstruktion. Derfor leger de, at de er familie. Så skulle man
tro, at det gik bedre, men en tur i honningfælden under Peter
Plys-forklædning klæder ikke en mor, en far og et par unger,
der i bund og grund ikke ønsker andet end at skille sig selv ud,
så de på den måde adskiller sig – og på ingen måde klistrer
sig sammen i bunken af andre familier, der allerede dingler i
løkken og lokker med en lykkelig udgang på det, der trods alt
stadig er familiens kerneværdi; avl, der efterfølgende vil avle af
sig selv, så fødekæden af familier, æder sig selv ihjel. Den slags
kannibalisme vedbliver med at have sin form i en samtid, der
adlyder kaldenavnet 2013 og rummer de sande kerneværdier
for kernefrie familier.
Siden Brøggers debut i 1973 med ’Fri os fra kærligheden’ har
familien gang på gang været omdrejningspunkt for en kniv i
hjertet, men tilsyneladende har vi over de sidste 40 år opbygget
en overlevelsesmekanisme, hvor børnesygdomme ryger sig en
tur i kølvandet på rustvognen, og feber bliver en permanent tilstand af levet liv, så vi vænner os til sygdomssymptomerne og
tilegner os feberens værdi som et grundlag for liv. Se, vi lever
som de andre. Ergo er vi som de andre. Og alle de andre har
familier. Det har vi også. Se, far, mor, børn. Konstellationen
falder gang på gang til jorden og støvsuges væk i ét (k)væk, men
overlever alligevel sig selv som værende grundmekanisme.
Vi snitter familien til, som familien snitter os i stumper og
stykker.
På den måde lærer vi at overleve med sår, der aldrig heler.
Vita Andersen har for længst opgivet familien, men længes
dog efter den som en god drøm eller en gammel elsker, der
dufter af mørbanket marcipan. Med sin seneste roman ’Sig
det ikke til nogen’ fra sidste år skriver hun en tekst formet
som en krop om de to kvinder, der bor og lever (og overlever) i
hver deres københavnerlejlighed, hvor de i korte glimt kan se
hinanden som de ulykkelige omstændigheder, de hver især er
havnet i.
Claire demonterer virkeligheden og fastholder i stedet at
artikel
ord – skal et smut på Tvind. Hver sin lyst, hver sin tilbøjelighed.
Synnøve Søe skriver om en familie, der ikke kan se andre
måder at være familie på end som fastholdelse i en gammelt
billede, der for længst er gulnet og ædt af de fleste bakterier i
kanterne, men stadig er det billede, det motiv, vi går efter, når
formen skal have indhold og familien skal iklædes krop, hud
og blod.
Det er et blodigt mønster at optegne en families livsvilkår på
den måde. Med ord. Og mere eller mindre ædruelige sandheder.
Det er et prisværdigt mælkebøtteprojekt, hvor kun det, der
ikke kan slås ihjel, overlever. På den facon har familien så
overlevet – og overleveret – sig selv gennem alle tider som en
forædt drøm om lykke, løkke, lykke.
affotografere den. Virkeligheden har altid virket bedre på film.
Det samme har familien, kan man sige. Med kameraet som en
linse ser hun alt det, hun ikke skal se. Hendes teenagedatter
har forelsket sig hovedkulds i noget, hun ikke skal elske. Og
Claires kæreste Adam er holdt op med at elske, han er i stedet
– som enhver god familiefar – gået i gang med at forelske sig i
sig selv. Alt er kort sagt såre godt.
Volden i vinduet overfor ser Claire en aften med sit kamera,
da Laura overfaldes af Simon, fordi de lever som hund og kat i
et forhold, der har parret dem og som (par)forbehold, hvor hænderne må banke kærligheden på plads, hvis den skal fastholdes
i noget af det, vi kalder billedet af familien. Man vænner sig til
det.
Enhver familie med respekt for sig selv har hænderne
skruet godt på, siger man.
Og bang, bang, forlyder det så.
Nå, hvad er det?
Det er familieomstændighederne. Skru op for muzakken.
Synnøve Søe debuterede i 1989 med romanen ’Fars’ om et
barn, der siger farvel til den familie, der for længst har afskrevet barnet som andet end et uheld. Det er alle børn vel. Mere
eller mindre selvforskyldte uheld. For ønskebørn hænger ikke
på æbletræerne i disse tider som andet end små påklædningsdukker, man kan hive frem fra vinkælderen, når familien
– med Brøggers ord – skal en tur i skoven eller med Synnøves
Fælles for alle tre bøger – og forfatterskaber – er at de omskaber familien, trækker den, så knoglegardinerne braser sammen til en stor pærevælling, hvor det, der går under betegnelsen væltet lokum, giver ny mening. Det er kort sagt familien,
der bobler i gryden over den sagte, uslukkelige ild.
Og hvorfor er det så, at litteraturen og virkeligheden gang på
gang kredser om det, vi ikke vil, men som vi hver gang havner
i? Med samlede ben. Og lænkede fødder. Man kan sige, at det
er godt stof, der (af)sælger sig selv, fordi alle har hørt om fænomenet og i det mindste kender en, der kender en, der kender
en, der har noget, der minder om en familie. Man skriver sig så
at sige hen mod en refleksion af noget genkendeligt, hvor man
hækler sig en grimasse, der kan afpasses situationerne, der
er tilknyttet det familiære kassettebånd. I mellemtiden er der
sket den skade – eller lykke – at tonerne har sat sig fast og har
udviklet en utilregnelig båndsalat, kun de gravide kvinder vil
spise, men da skal den tilsættes vanilje og et månedsblad, der
forkynder, at kvinder uden børn er som mænd uden kvinder
og børn uden forældre er som ulykkelige stakler, der for altid
vil blafre rundt i en kortluntet nylonvind og kun har en fremtidsudsigt på at gå Christiane F. efter i rødbederne.
Det sidste var nok min fejl. At jeg tog familien til mig som
pålydende værdi. Og jeg var på vej på biblioteket med mine
indkøbsnet, da jeg af uransagelige årsager i stedet gik ind i
elevatoren en dag i Amager Centret, som jeg efterfølgende
altid forvekslede med indkøbscentrene omkring Bahnhof Zoo
dengang i Vestberlin, hvor familier var noget, man helst så
holdt på behørig afstand af byerne, da de smittede. Jeg havde
der misforstået familiernes runeretorik om melonfarvede hæt- 
artikel
Jeg har ikke tid. Jeg skal i Amager Centret og køre med
elevator.
·
Tomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han er uddannet fra Teaterskolen Centrum, Gøglerskolen, Forfatterskolen
og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han har også virket som
fotograf, gøgler, skuespiller og skribent for Dagbladet Information. Han har skrevet romaner, børnebøger og dramatik samt
udstillet som billedkunstner.
ANNONCE
Regelrytteren
Af Anne Koldbæk,
Dansk Forfatterforenings jurist
3 vigtige
bestemmelser til
e-bogskontrakter
Illu. tomas bjørnsson
tebluser, overfyldte kummefrysere og børn i hoppetrampolin
i baghaver, hvor forældrene plantede træer, så de havde steder
at hænge sig selv og andre i det, der gik under optegnelsen
lykke, løkke, lykke. Man vænnede sig til lugten i bageriet – eller i familien – og tænkte, at død og kattepine nok bare var en
af hverdagens små forhindringsløb, der med (sam)tiden bare
blev en dårlig vane. Man holdt derfor op med at trække vejret.
Derefter gik det bedre.
Værdien af familien som familie kan nok i dag ligge på et
meget lille sted, hvor hverken sol eller udestue ligefrem står
og hopper i konteksten og strukturen. Men sygdommen har
spredt sig som en slags mellemørebetændelse. Landet, der før
i tiden kunne huse alt det, ingen i byen vil røre med en ildtang,
er affolket, og der bor efterhånden kun folk, der skriver om familierne set på afstand, da de – altså familierne – nu har bosat
sig i de gamle huse, der har slået bz-bevægelsen til jorden, for
med gedigne termoruder at se fremtiden i møde. Som familie.
Den fremtid er der så ingen, der kan se.
Ingmar Bergman må vende sig i sin grav. Det er tilsyneladende kunstens rolle at skrive familiens bagsidemedaljer
frem, så alle de, der lever i en (eller kender en, der kender en,
der kender en, som ikke har været så heldig og nu sidder i friværdiens rævesaks med friskfanget laks til seks år i fryseren),
kan læse om sig selv i romaner, som de på ingen måde finder
romantiske. Det er romaner sjældent. Det er nemlig – trods
alt – et billede af en tid, hvor feberen er blevet den tilstand, vi
kalder normal. Det er dem, der vælger familien fra, der er de
syge. Men det er nok en helt anden historie, som vi må bede
virkeligheden om at beskrive for os.
Forlagene ønsker rådighed over e-bogsrettighederne samtidig
med rettighederne til den trykte udgivelse. Det er forståeligt,
men på den anden side er der også behov for, at det afspejles
i kontrakten med forfatteren, at e-bogen er en ny udnyttelsesform, som ingen af parterne har det fulde overblik over potentialet i endnu. Begge parter bør derfor have mulighed for, efter en
indledende periode, at evaluere udnyttelsen.
Forlagskontrakten bør derfor indeholde bestemmelser, der
giver mulighed for at forfatteren kan få de digitale rettigheder
tilbage. Det kan enten være i form af mulighed for genforhandling eller opsigelse, eller – som minimum – ved at fastsætte et
såkaldt digitalt udsalgskriterium.
I modsætning til oplag af trykte bøger, der kan blive udsolgt,
kan e-bogen forblive tilgængelig for salg på internettet uendeligt, da der som udgangspunkt ikke er nogen omkostninger
af betydning ved at have den digitale bog til salg. Den bliver
dermed ikke automatisk udsolgt. Derfor bør der i kontrakter
indsættes et digitalt udsalgskriterium. Det kan fx lyde:
”E-bogen anses for udsolgt, hvis den i digital form ikke længere er tilgængelig for salg på
samme måde og i samme omfang som forlagets lignende
digitale udgivelser, og/eller hvis det årlige salg er under xx eksemplarer eller, hvad der svarer hertil.”
Husk, at der også samtidig skal stå, at forfatteren er berettiget til at få rettighederne tilbage, hvis bogen (den trykte og/eller
e-bogen) er udsolgt.
De to store forlag Gyldendal og Lindhardt & Ringhof har i
deres modelaftaler for skønlitterære e-bøger både bestemmelser
om, hvornår bogen er udsolgt, og adgang til genforhandling af
forlagets udnyttelse af e-bogsrettighederne:
”Hver part kan forlange aftalen om forlagets udnyttelse af
e-bogsrettighederne genforhandlet to år efter, at værket første
gang er gjort tilgængelig som e-bog. Kan parterne ikke nå til
enighed, går e-bogsrettighederne tilbage til forfatteren.”
For det tredje er det en god idé som forfatter at være opmærksom på, at man selv får en digital udgave af det endelige
manuskript efter korrektur. Vi har set eksempler på, at forlag har
krævet penge for at udlevere en digital version af manuskriptet ved forlagsrettens tilbagegang. Derfor anbefales at det få
indføjet følgende i bestemmelsen, der handler om aflevering af
manuskriptet:
”Manuskript afleveres i digital form til forlaget. Forfatteren er
på begæring berettiget til at få tilsendt det endelige manuskript
efter korrektur som digital, skrivbar fil. Når der er forløbet mere
end et år efter udgivelsen, er forlaget dog uden ansvar, hvis manuskriptet skulle gå tabt.”
5
interview
skarpe til Stephanie Gaarde Caruana,
der har fået så meget opmærksomhed
for sin debutroman, den erotiske thriller ’Smerten Selv’, at selv mere garvede
forfattere kan være misundelige: Blandt
andet anmeldelser på udgivelsesdatoen,
interviews og omtale i flere af de store
aviser. Her fortæller hun om sin mediestrategi.
Af Anna Bridgwater
Du fortalte vidt og bredt om din roman, længe inden den udkom,
hvor mange havde været mere blufærdige. Hvorfor den strategi?
For at holde gejsten oppe, og fordi jeg hurtigt opdagede, at det gav
mig noget: Man er jo nødt til at holde ved, når man først er sprunget ud
af skabet som forfatter. Jeg var slet ikke en del af noget litterært miljø til
at begynde med. Da jeg så begynder at tage til Krimimessen i Horsens,
oplever jeg jo, hvordan min åbenhed bliver taget godt imod, både af andre
håbefulde forfattere, forlagsfolk og af garvede forfattere. Men som person er
jeg ret åben i det hele taget.
Kan du skitsere, hvordan du har brugt de sociale medier?
Jeg har primært brugt Facebook. I månederne op til opdaterede jeg om skriveprocessen, og i perioden op til udgivelsen opdaterede jeg dagligt. Så brugte
jeg min blog, caruana.dk og lavede en Tumblr (online billedgalleri) for bogen.
Det er spøjst: Hvis jeg har en holdning eller deler billeder af børnene, så giver
det ikke mange likes. Men hvis jeg skriver om bogen, så gør det! Det har også
betydet, at andre føler, at de har del i bogen. Og det er fedt. Men der har faktisk
ikke været en strategi, snarere et behov for at udforske og at komme ud af skriveglasklokken. Og for at dele oplevelsen.
Hvorfor er det lykkedes dig som debutant at få omtale i de store dagblade?
Netværk og det, at folk har kunnet følge processen. Og så at bogen gerne vil ruske
op i to af tidens mest både sælgende og fortærskede genrer (erotik og krimi). Jeg
vil gerne understrege, at jeg har været så længe om at skrive den, at det er helt
tilfældigt, at den kommer ud netop nu.
Hvem inspirerer dig, rent strategi- og brandingmæssigt?
Kvinder som Susanne Staun, Asta Olivia Nordenhof, Lotte Garbers, Henriette Rostrup
og Helle Vincentz, samt andre, der formår at blande det personlige og det holdningsprægede med det at løfte sløret for processen på deres blogs. Jeg ved ikke, hvor
strategiske de er, eller om de bare gør. Jeg er selv blevet mere opmærksom på ”at tage
forfatterhatten på”, men jeg er stadig mest mig selv.
Hvordan har garvede forfattere taget imod dig og din bog?
Stephanie Gaarde Caruana er uddannet journalist
og arbejder som faglig medarbejder på DR. Hun har
tidligere været tekstforfatter i reklamebranchen og er
i dag filmskribent på magasinet KBH. Se Stephanies
billedgalleri om sin hovedpersons univers på: mickeyliebermann.tumblr.com
Rigtig pænt. Igen, det handler om kollegaskab og respekt for hinanden. Og om lidt sammenhold og nysgerrighed blandt forfattere. Jeg kender forfattere med helt andre baggrunde og genrer, lyrikere, litterære hoveder af alle slags, og jeg føler mig velkommen.
Måske afvæbner min åbenhed? Mange af dem, var folk, der før var koryfæer for mig, og
nu er de mennesker, som jeg både kan lide og lære af. Det er måske ikke dybe venskaber,
men det giver mig meget. Jeg er glad for det, men også ydmyg.
·
artikel
Hieronymusdagen: Fokus på
oversættelse & udfordringer
Kvalitet var et af nøgleordene, da en god håndfuld af nordens oversættere, samt nogle af
deres samarbejdspartnere, mødtes 30. september til debat på Hieronymusdagen.
Dagens tema var ’Faglighed møder virkelighed’.
Af Anna Bridgwater
Når kolleger, der normalt arbejder
alene, mødes, skal der snakkes. Meget.
Og i løbet af Hieronymusdagen var der
både formelle oplæg og livlige samtaler
blandt oversætterne. Især blev de udfordringer, som oversættere bakser med i
arbejdslivet, diskuteret.
Et spørgsmål er: Hvor meget må en
oversætter sætte præg på en oversættelse? Uanset, hvor mange retningslinjer,
der fastsættes, er oversætterens personlige sprogbrug læsbar i den oversatte
tekst, og det er også acceptabelt, var der
enighed om. Det vigtigste er, om budskabet er overført.
Der blev rejst spørgsmål om, hvad en
oversætter stiller op med forfattere, der
bruger et idiosynkratisk sprog: Der er
fx James Joyce og hans selvopfundne
ord som ”bloodfield”, som han bruger
i stedet for ”battlefield”. Skal den slags
ord oversættes eller tolkes? Generelt
mente oversætterne, at man skal træffe
det valg i forhold til, hvad forfatteren
har gjort på originalsproget.
Samtidig advarede flere mod ”foreignisation”, altså at læserne præsenteres
for en udenlandsk version af deres
eget sprog, hvilket er særlig farligt i et
lille sprogområde som Danmark, hvor
sproget hele tiden er under påvirkning
fra især engelsk.
En anden fare er selvcensur, hvor
en oversætter fx ikke vil bruge ordet
”nigger” i en oversættelse af Toni Morrison, selvom ordet bruges i dialog i den
oprindelige amerikanske tekst. Her kan
det være en hjælp at være opmærksom
på tekstens forskellige stemmer, og at
de fiktive karakterers stemmer ikke
nødvendigvis er forfatterens.
Værn om kvaliteten
Så dukkede et meget centralt spørgsmål
op: Bliver oversættere presset for meget
på respekten, kvaliteten og økonomien?
Som oversætter Ellen Boen fortalte:
”I nyere tid har en dansk forlægger
udtalt, at han opfatter oversættelse som
en irriterende produktionsomkostning.”
Men alle fremmødte var enige om, at
kvalitet er vigtig i en oversættelse. Som
forlægger Charlotte Jørgensen fra C&K
sagde:
”Vores oversættere skal have sans for
de litterære kvaliteter i en tekst, have
sans for sprog og stil og kunne formidle
det på et dansk, der er lige så godt som
forlæggets sprog. Mine idealer er sjældent forskellige fra oversætterens – den
litterært og sprogligt bedste tekst.”
Men virkeligheden levner ikke altid
plads til idealerne. Som svenske Helena
Hansson, litterær oversætter og medlem
af Oversättersektionen i Sveriges Forfatterforbund, sagde om sit arbejde med at
oversætte J.K. Rowlings første voksenroman ‘The Casual Vacancy’:
”Seks oversættere arbejdede samtidig
“
Anne Marie Bjerg, litterær oversætter:
Her er et højt fagligt
niveau, og det er meget
vigtigt at høre fra alle
de andre, også dem, der
er de førende forskere
inden for feltet, også når
man ikke er enig med
dem. Jeg er så privilegeret, at jeg er en af de fire
oversættere herhjemme,
som modtager det livsvarige legat.Men økonomien er altid et stort
emne for oversættere
“
Tekster Peter Bjerre Rosa:
Personligt tørster jeg
efter input fra forskningen. Vi har gamle
traditioner, som vi ikke
aner, om der er belæg
for. Det er en dør, der
har åbnet sig for mig,
for jeg har hørt en
masse nyt og fået navne
og kilder, som jeg selv
kan gå videre med og
lære mere af.
på hver sin del af bogen. Jeg oversatte
den sidste del af bogen uden at have
læst det første, så jeg havde ingen anelser om, hvad bogen handlede om. Et
kommercielt produkt, men utilfredsstillende for oversætterne.”
Og Morten Visby fra Dansk Forfatterforening supplerede:
”Voldsomme strukturændringer
på bogmarkedet betyder, at oversætterne bliver mødt med kontrakter med
engangshonorarer. Det har konsekvenser for den tid, oversætterne har til
rådighed, de bliver nødt til hele tiden at
producere titler. Der bliver mindre tid
til at lave oversættelsen og til dialogen
mellem redaktør og forfatter og den
debat, som skaber den litterære kvalitet,
som alle efterspørger. Oversætteren bliver nødt til at arbejde mere generisk – vi
får rigtig dygtige, hurtige og produktive
oversættere af bestemte genrer: krimi,
chick lit, anden verdenskrig. Man kan
leve ganske udmærket selv på de forringede markedsvilkår, men man udvikler
skabeloner, som man skærer bøgerne til
efter. Oversætteren udvikler sig heller
artikel
Morgendagens maskinstormere?
Senere gik Amalie Foss oversætternes
aftagere på klingen, da hun spurgte:
”Hvad vil I gøre for at holde kvalitetsniveauet?”
Men hun mødte ingen forståelse fra
Gyldendals Johannes Riis:
”Oversætterne anbringer sig altid i en
offerrolle. Der er ingen, der tvinger jer til
at være oversættere. Det er ingen menneskeret at leve af at være oversætter.”
Men han var vist i ovenstående
temmelig polemisk, for han rejste også
Amalie Foss, medarrangør af Hieronymusdagen, arbejder med enhver
slags medieoversættelser:
“
Vi har lavet arrangementet for at skabe
tværdisciplinær kontakt. Det er afsindigt
spændende at høre fra
de andre discipliner og
se, at vores udfordringer ved arbejdet er de
samme, nemlig arbejdsvilkår, der ikke fordrer
kvalitet. Man kan lære
meget af at skæve til de
andres løsninger. Der
bliver talt om det, der
er vigtigt på en konstruktiv måde. Og så er
det interessant at høre,
hvad der bliver forsket i.
Michael Svennevig, egentlig ikke
oversætter, men forfatter, som har
oversat en digtsamling.
“
Jeg har fået så stort et
udbytte, hver gang jeg
har været til et af de
arrangementer, oversætterne har. Den bevidsthed om sprog, som oversættere har, er en helt
anden end de skønlitterære forfatteres. Det er
mere et teknisk redskab,
det er ikke følelsesladet,
og det er meget spændende at høre mere om.
spørgsmålene: ”Hvordan rekrutterer vi
nye oversættere, som kan dansk?” Og
”Hvordan får vi folk til at interessere sig
for oversat litteratur?”
Og noget peger på, at det ikke er maskinoversættelser, som er vejen frem.
Følgende maskinoversættelse af ’Højt
fra Træets grønne top’ blev fremhævet
som eksempel på, hvor meget en computer kan ramme ved siden af med en
oversættelse:
Højt fra træets grønne top
via Google Translate,
dansk-engelsk-tysk-dansk:
”Høj træ grønne top
Jul stråler skinne
Musiker, spille lykkeligt,
Nu dansen begynder.
Rart nu tilføje din hånd i min,
ingen slange ’på rosiner!
Først bliver træstrukturen vises,
som det skal spises.”
Michelangelo di Caravaggio
ikke fagligt, men bliver dygtig til at lave
de samme ting igen og igen.”
Oversætternes skytshelgen Hieronymus –
ophavsmand til ’Vulgata’, nyoversættelsen af Bibelen
til datidens talte latin, der stadig er referencepunkt i
den katolske kirkes liturgi – døde den 30. september
år 420. Dagen markeres af oversættere mange steder
på kloden.
Hieronymusdagen 2013 var et samarbejde mellem
DOF (Dansk Oversætterforbund), FBO (Foreningen af
billedmedieoversættere i Dansk Journalistforbund) og
Engelsk/Romansk Institut på KUA. I år foregik arrangementerne hos Dansk Forfatterforening i Strandgade og
på Nordatlantens Brygge med deltagere fra Sverige,
Norge, Danmark og Finland.
·
mening & debat
Oh hellige,
helbredende,
fromme kunst!
Af Egon Clausen
M
in ven præsten er misundelig.
Sagen er, at han har fået uventet konkurrence. Hans fortællinger
om Jesus, der kunne få lamme til at
gå og blinde til at se, er nemlig blevet
overtrumfet af kunstens og kulturens verden, der har et rigt udvalg
af tabuer, magi, shamaner, mirakler
og helbredende kræfter, og det i et
omfang, der langt overgår, hvad den
almindelige danske folkekirke har at
byde på. Derfor er præsten misundelig.
Han skriver til mig og lægger
eksempler for dagen. I en længere
periode har et dansk dagblad således
haft en serie om litteraturens helbredende kræfter, og en dag i midten af
oktober 2013 havde dagbladet Politiken endda en hel side med anvisninger på skønlitterære værker, der efter
sigende kan helbrede lidelser som
skaldethed, høfeber og influenza samt
sex. Avisens udsendte medarbejder
havde opsøgt et par engelske litterater, der kalder sig for bogdoktorer,
og som prædiker det glade budskab,
at romaner kan kurere alle slags
sygdomme - bortset fra ordblindhed,
hvilket i så fald må være den ultimative fortabthed. På deres bogklinik kan
man købe sig til en konsultation, hvor
man fortæller om sine sygdomme –
det svarer til at bekende sine synder,
og når syndsbekendelsen er ovre, får
man udskrevet en recept på en bog,
som man omgående skal begynde
at læse i. Senere får man en større
recept på i alt otte romaner, der skal
indtages som bodsøvelser.
Eksemplet fra London er den
foreløbige kulmination på en åndelig
bevægelse, der tilbeder kunsten som
noget helligt, og som derfor anser
kunstneren for at være en slags
shaman, der står i direkte forbindelse
med universets skabende kræfter.
Kunstneren må derfor antages at
have et særligt indblik i tilværelsens
dybeste mysterier. Præsten fortæller, at ledelsen i Danmarks Radio
har ytret ønsker om at få forfattere
til at medvirke i nyhedsudsendelser,
hvilket kan tages som et bevis på, at
tilværelsens dybeste gåder også omfatter dansk indenrigspolitik.
Hvad Danmarks Radio angår, er
der mere at hente. Da man for et par
år siden flyttede morgenandagten fra
P1, udbrød der rasende protester fra
“
Den foreløbige
kulmination på
en åndelig bevægelse,
der tilbeder kunsten
som noget helligt.
mange af de tradionelt troende, der
var vrede over, at det religiøse stof
blev reduceret, men de tog fejl. Religiøsiteten blev ikke fjernet, den holdt
bare flyttedag. Hvis de ville høre en
sand andagt, skulle de bare lukke op
for radioens skønlitterære program,
der med hensyn til inderlig fromhed,
glødende tilbedelse og brændende
tro var som et møde i missionshuset,
hvor man også kunne høre bævende
lovprisninger over den store og ufattelige nåde, der som et lysvæld forgyldte
det trælbundne menneskes elendige
Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt
medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og
Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste
udgivelse er ’Regnebrættet, erindringer fra Ribe’ fra
2011. Egon skriver en fast kommentar i hvert nummer af
Forfatteren. Kommentaren er udtryk for Egon Clausens
egen holdning.
eksistens. I missionshuset kom lyset fra
Gud. I radioen kommer det fra moderne
dansk litteratur.
Min ven præsten har bedt om anonymitet, og det forstår jeg godt. At skrive
den slags er kætteri. Han risikerer at
sætte resterne af sit gode navn og rygte
overstyr, men sådan er det, når man har
med religion at gøre. Så er der noget, der
er så forfærdeligt, at man kun kan bekende det i enrum. Desuden er han også
en mand, og mænd er desværre født med
en række kulturelle mangelsygdomme,
der gør, at deres litterære smag er for
dårlig. De fleste af dem vil hellere læse
om krig end om kærlighed. De foretrækker fakta frem for følelser og har kort
sagt ikke begreb om ægte kunst. Det
svarer til at være ramt af arvesynden,
siger præsten, og den er der ret beset
ikke noget at gøre ved, så mænd kan
ikke helbredes og må lade sig nøje med
krimier og bøger om computerspil, mens
han selv må stå i sin tomme kirke og se,
hvordan skarer af fromme kvinder går
hans dør forbi.
·
DEBATTEN ER ÅBEN! Send indlæg på max. 3.000 anslag til mening og debat
mening & debat
IPad uden skyggen
af profetens skæg
Kåre Bluitgen skriver her om, hvordan markedskræfterne afgør, at hans bog om profeten Muhammed
ikke kan læses på en iPad.
Vi må ikke se bare bryster, men hvad
med et fuldskæg og en lidt kroget
næse?
Apple’s boghandel har afvist at
sælge e-bogen ’The Koran and the Life
of the Prophet Muhammad’, der er den
nyudgivne, engelske udgave af min bog
’Koranen og profeten Muhammeds
liv’, som for otte år siden var med til
at udløse en omfattende debat om,
hvorvidt der i medierne og litteraturen måtte bringes illustrationer af
islams profet. Mens moderate danske
muslimer ikke så noget problem i, at
ikke-muslimer tegnede profeten, førte
det i udlandet nogle steder til voldelige
optøjer. Det var dog Jyllands-Postens
Muhammed-tegninger og ikke illustrationerne i ’Koranen og profeten
Muhammeds liv’, der udløste vreden.
Apples iBookstore er en af de væsentligste aktører på e-bogsmarkedet.
Men der er ikke tale om en elektronisk
boghandel som de danske, vi kender:
Hver bog bliver nøje gået igennem,
inden den sættes til salg i det virtuelle
udstillingsvindue. De fleste husker sikkert sagen med de historiske billeder
af hippier med nøgne overkroppe i Peter Øvig Knudsens bog om 68-generationen, der ikke kunne slippe gennem
det multinationale selskabs moralske
nåleøje − selv efter at brysterne var
tækkeligt dækket af røde æbler.
Jeg kunne måske have sagt mig selv
det, men det havde jeg så bare ikke.
Tegninger af profeten Muhammed er
også haram. Forbudt. For stærk kost på
linje med ammende kvinder og andet
samfundsundergravende fra landet i
nord, der er kendt for sin dårlige tone
og trættende provokationer.
Det mest frustrerende er næsten, at
jeg ikke kan få oplysninger om, hvor
grænsen går. Udvises der nåde, hvis jeg
sætter en sort bjælke hen over øjnene
som på gammeldags forbryderbilleder?
Hvis personen kun ses bagfra? Eller
gælder der et helt og fuldstændigt
billedforbud, som det praktiseres af Taleban? Jeg kan ikke komme i kontakt
med Apple. Afslaget gælder blot de to
ovennævnte bøger, mine øvrige trives
fint på iBookstore. Så måske det alligevel var noget i teksten?
Min agent, der står for kontakten
til dette næsten hemmelige selskab,
kan heller ikke få konkrete svar trods
adskillelige henvendelser. Kun at
afvisningen angår indholdet. Nu fik bogen fine anmeldelser både fra litterære
anmeldere og specialister fra universiteterne, så der er altså næppe tale om
en kvalitetsbedømmelse. Det er bare
en afvisning. Også af enhver form for
debat om grundlaget for afvisningen
som sådan. Det er en afvisning, man
ikke kan anke, ikke blive hørt om, ikke
få begrundet. Så må man gøre sig sine
egne tanker, skønt disse som bekendt
bedst udvikles i dialog. iBookstore afviser bøger, der kunne tænkes at støde
stærkt konservative kredse eller udløse
trusler mod Apple. Men censureringen
får ikke mindst betydning, når firmaets store andel af e-bogsmarkedet tages
i betragtning. Og værdien af formel
ytringsfrihed sættes under pres, når
private aktører med monopollignende
status bortcensurerer værker, der
kunne tænkes at udløse reaktioner fra
diktatoriske magthavere eller voldelige
pressionsgrupper.
Og hvor ender det? Forfattere, der
hverken interesserer sig for bare bryster eller Muhammeds skæg, kan al-
ligevel blive inddraget i sagen. Uddrag
fra min bog kan forefindes i antologier;
skolebøger til brug i religionsundervisningen (undskyld at jeg hermed
bringer disse værker op i radarhøjde),
så disse har altså heller ingen fremtid
i iBookstore. Med mindre, selvfølgelig,
man piller mine bidrag ud. I Norge
er visen om den lille hottentot pist
væk i nyudgivelserne af Thorbjørn
Egners visebog, og i Sverige må Pippi
Langstrømpe ikke længere have en far,
der er negerkonge, nu er han sydhavskonge. Denne historieforfalskning af
kunstneriske værker er markant for
vores tid; de skal leve op til magthavernes politiske og religiøse normer
for at kunne læses eller vises. Og det
gælder også den anden vej rundt. Altså
må nutidens dokumentariske bog om
hippietiden ikke vise datidens billeder.
Og profeten Muhammed, som vi har
masser af islamiske tegninger af fra
ældre tider, må vi nu ikke se så meget
som et skæghår af.
Formentlig. Jeg ved det jo egentlig
ikke. Men det kan vi jo så alle gå og
grunde lidt over, og der står ikke noget
om selvcensur i Grundloven.
·
Kåre Bluitgen er forfatter til
en række romaner, der tager
udgangspunkt i henholdsvis
kristendom, islam og hinduisme.
I oktober udkom ’The Koran and
the Life of the Prophet Muhammad’ bl.a. på Amazon og en
række danske e-boghandlere.
fra foreningen
KURSER
Husk!
Mere udførlige
beskrivelser af kurserne
findes nu på danskforfatterforening.dk,
hvor du også skal
søge om optagelse
på kurserne.
Fagbogen
ud over rampen
Primært for F
København, 26. november
kl. 18-21
Kursus 101064
Undervisere: Axel Kielland og
Ole Jørgensen
Hvordan skriver man
for læsesvage voksne?
Primært for S
København, 11. januar 2014
kl. 10-17
LEGATER
Følgende legater
har ansøgningsfrist
1. februar
·
·
·
·
·
·
·
Den skønlitterære pulje
Arbejdslegater og rejselegater til forfattere af skønlitteratur
og udøvere af mundtlig litteratur mv.
Litteratur
Børnelitteraturpuljen
Arbejdslegater og rejselegater til forfattere og illustratorer
af børnelitteratur
Tegneserie- og illustrationspuljen
Arbejdslegater og rejselegater til danske tegneserieskabere
Kursus 101060
Underviser: Kirsten Koch
Jensen
Den gode
BU-anmeldelse
København, 17. februar 2014
kl. 18-21
Kursus 101066
Underviser: Bo Jørgensen
HALD – Skrivemaraton
Primært for BU
København, 16. januar 2014
kl. 18-21
Kursus 101065
Underviser: Kamilla Löfström
Sprogbilledet
For alle
Primært for S, BUF
Viborg, 9. – 11. maj 2014
Kursus 101067
Underviser: Bo Skjoldborg
Nye medlemmer og medlemmer, der ikke tidligere har
været på Hald vil have første
prioritet.
Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond
Se mere på kunst.dk
·
·
·
·
·
og til illustratorer af dansk litteratur (illustratorer af børneog ungdomslitteratur skal søge Børnelitteraturpuljen).
Den faglitterære pulje: Arbejdslegater og rejselegater til
faglitterære forfattere.
Rejselegater – Statens Kunstfonds Litteraturudvalg, rejselegater for skabende kunstnere.
Arbejdslegater og –stipendier: Statens Kunstfonds Litteraturudvalg. Arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier
for skabende kunstnere.
DIVA - Danish International Visiting Artists Programme.
Udenlandske kunstnere kan inviteres til et netværksskabende arbejdsophold i Danmark.
Følgende legater
har løbende
ansøgningsfrist:
for oversættere til dansk
· Mentorordning
Litteraturog
personudvekslingspuljen:
Støtte til forfatteres
· rejse- og hoteludgifter.
Prøveoversættelser: Tilskud til kortere oversættelser for
· oversættere,
forlag, udenlandske teatre, udenlandske tids-
·
·
skrifter og mindre, litterære publikationer.
Det internationale researchprogram
Pulje til støtte af fribyer. Danske kommuner kan søge tilskud
til litterære aktiviteter i forbindelse med fribyordningen.
INVITATION TIL UDDELINGEN AF
DANSK LITTERATURPRIS 2013
Forfatteren Merete Pryds Helle modtager i år Dansk Litteraturpris på kr. 50.000,
som uddeles af Ragna Sidéns og Vagn Clausens Fond.
Dette fejres ved en reception i Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6, st., 1401 København K
torsdag d. 5. december 2013 kl. 17.00 – 20.00
Merete Pryds Helle modtager prisen på baggrund af sit alsidige forfatterskab, der tæller novellesamlinger,
romaner, radiospil, digte, børne – og ungdomsbøger og skønlitterære tekster til de nye medier. Genremæssigt spænder hun fra de mere fantasifulde og eksperimenterende tekster til den historiske roman, krimien,
brevromanen og til sms-novellen og iPad-romanen, som hun selv har været med til at udvikle. Dette gør
hun i et sprog, der altid, og på én gang, er legende og stilsikkert.
Yderligere oplysninger om prisen kan fås hos advokat Niels Søby, tlf. 3315 8000, e-mail [email protected].
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Ragna Sidéns og Vagn Clausens Fond
Niels SøbyIrene Pedersen Charlotte Weitze
Advokat ForfatterForfatter
fra foreningen
KALENDER
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
November
6. ”Kom og skriv” kl. 18.30. For
alle medlemmer. Tilmelding
til Malene Kierkegaard: plot@
malenekirkegaard.dk
8. L-gruppen arrangerer MiniLyrikForum kl. 17
9. Medlemsmiddag kl. 18. For alle
medlemmer.
10. Haiku møde kl. 13
12. DOF stambordsmøde kl. 20.
Sted: Café Zalt
13. ”Kom og skriv” kl. 18.30
19. BU arrangerer fyraftensmøde kl.
17
20. Bestyrelsesmøde kl. 15
21. Seniorgruppen kl. 15
22. Legatreception uddeling af
Zinklarprisen. Kl. 16. Alle er velkomne
22. DOF julehygge kl. 16. Sted: Hviids vinstue, Kgs. Nytorv 19, kld.;
København K
23. S-debutantarrangement kl. 14
26. KURSUS: ”formidling af fagbogen” for F. kl. 18-21
29. F-prisuddeling og efterfølgende
fest. Kl. 16
30. S, BU og L holder julefrokost. Kl.
15
December
3. F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er
velkomne
4. ”Kom og skriv” kl. 18.30.
8. Haiku møde kl. 13
9. eniorgruppen kl. 15
10. DOF stambordsmøde kl. 20.
Sted: Café Zalt
15. S holder julebogmarked kl. 14.
Alle er velkomne
Januar
4.-5. KURSUS: ”Karakteropbygning
og sprog” primært for S og BU.
Tilmelding til anne-sophie@
mail.dk
11. KURSUS: ” Skriv for læsesvage
voksne”. Kl. 10-17
16. KURSUS: ”Den gode BU anmeldelse” kl. 18-21. Primært for BU
19. Haiku møde kl.13
29. Bestyrelsesmøde kl. 12
Sekretariatet holder
lukket fra 20. december
til 6. januar
andre arrangementer
Jyllands
Forfattere
Søndag 17. november
Hald Hovedgaard kl. 10-16
Jyllands Forfattere er en
sammenslutning, hvor målet
er gensidig inspiration.
Trænger du til hjælp med
et projekt, kan du søge respons fra kollegerne i ”æggerunden”, hvor du får 20
minutter til fremlæggelse og
20 minutters respons. Hvis
du gerne vil fortælle om en
nyudgivelse, kan du få 10
minutter i pralerunden, hvor
du fortæller om en ny bog,
som du har skrevet.
Desuden er der oplæg om
at skrive og udgive dagbøger.
Kontakt Birgit Knudsen,
hvis du vil deltage i de
Jul med DOF
omtalte ”runder”. birgit.k@
home1.gvdnet.dk
Underskoven
Torsdage 14. og 28.
november og 12. december
kl. 17-20.30
Huset, Rådhusstræde 13
(Underkanten)
Adgang gratis! Du er lige
velkommen, om du kommer
for at læse op eller lytte. Tag
gerne en litterært interesseret ven med. Du kan købe
vand, øl, te og kaffe i baren.
Seniorgruppen
Torsdag 21. november
kl. 15-17
Strandgade 6
“Mit liv og mine romaner”
Oplæg ved forfatteren Thorstein Thomsen
Den Røde Sofa
med
Yahya Hassan
Torsdag 21. november
kl. 17-19
OBS! Strandgade 6
Arrangementerne optages
til Den2radio. Der er tilmelding til arrangementet, så
send navn og antal gæster
til: tilmelding.yahyahassan@
gmail.com
Fredag 22. november kl. 16
Hviids Vinstue, Kongens
Nytorv
Man skal ikke melde sig til,
men kan bare dukke op
og drikke et glas glögg,
helt spontant og aldeles
uforpligtende. Dog skal man
betale for det, man drikker
og spiser.
Ny dansk
novellepris:
Zinklar-prisen
Fredag 22. november kl. 16
Strandgade 6
Zinklar-prisen er en ny
dansk litteraturpris, som
fra og med i år uddeles til
en dansk eller udenlandsk
novelleforfatter. Prisen, der
er på 100.000 kr., uddeles

fra foreningen
KALENDER
ved et festligt arrangement
i Dansk Forfatterforening,
hvor der vil være livemusik og interview med og
oplæsning ved prismodtageren. Zinklar-prisens midler
stammer fra den nu afdøde
novelleforfatter Finn Zinklar
(1923-2010), der testamenterede størstedelen af sin
formue til formålet.
Finn Zinklar arbejdede
i regnskabsafdelingen på
Toms Fabrikker, men levede
et parallelliv som forfatter af
ugebladsnoveller. Han debuterede i 1949 og fik trykt
sin sidste novelle i 1994. I
løbet af de 45 år producerede Finn Zinklar over 100
noveller, som fortrinsvis blev
bragt i ugebladet Hjemmet.
Med Zinklar-prisen
ønskede Finn Zinklar at
fremme og hylde novellen
som litteraturform, og han
besluttede, at legatet skal
tilfalde en dansk eller udenlandsk novelleforfatter.
Prismodtagerens
identitet afsløres den 19.
november. Prismodtageren
er udvalgt af Zinklar-prisens
bestyrelse bestående af
forfatter Jakob Vedelsby,
litteraturanmelder Kamilla
Löfström samt direktør for
Dansk Sprog- og Litteraturselskab Lasse Horne
Kjældgaard.
StORDstrømmen
Lørdag 23. november
kl. 10-18
Kulturforsyningens Lokale
1, Voldgade 1, Nykøbing
Falster
Skriveværksted med Creative writing for forfattere −
også de kommende.
Deltagerpris 100 kr.
Årets debutantarrangement Nu med
kulturminister!
Lørdag 23. november
kl. 16-24
Traditionen tro inviterer Sgruppen alle årets debuterende skønlitterære forfattere til at komme og læse
op af deres nye værker. I år
kommer Marianne Jelved
og holder festtalen. Hvis
du har lyst til at høre dine
nye kolleger læse op, skåle
og sige tillykke, byde dem
velkommen i DFF og lytte til
kulturministeren, så send en
mail til [email protected]
senest torsdag d. 14. november. Vi byder på middag om
aftenen, og det koster 150,kr. at deltage. Alle medlemmer er velkomne.
Den faglitterære
pris 2013
Fredag 29. november
kl. 16-22, Strandgade 6
Du indbydes som medlem
af den faglitterære gruppe
til prisfest i forbindelse med
overrækkelsen af den faglitterære pris.
Prisuddelingen er et element i vores markedsføring
af os selv som fagforfattere
og den uddeles en gang om
året med i alt 60.000 kr. Beløbet kommer fra Kulturstyrelsen, og det er styrelsen
i Dansk Forfatterforenings
gruppe af faglitterære
forfattere, som indstiller
prismodtagerne.
Tidligere er prisen gået til
fagbogsforfattere som Tine
Bryld, Steffen Heiberg, Lone
Frank, Anne Knudsen, Peter
K.A. Jensen, Lotte Thrane,
Tom Buk Swienty, Jørn
Lund, Jesper Hoffmeyer og
Martin Schwarz Lausten
Navnene på prismodtagerne
for 2013 offentliggøres i en
pressemeddelse, der udsen-
des kort inden prisoverrækkelsen.
Efter pristildelingen er
der festmiddag, og alle
medlemmer af den faglitterære gruppe er velkomne
og kan tilmelde sig hos
formanden, Frank Egholm
på denne mail: egholm@
postmesteren.dk.
Fælles
julefrokost for
BU, skønlitterære og lyrikere
Lørdag 30. november kl. 17
Strandgade 6
S-, L- og BU-gruppen holder
fælles julefrokost i foreningen. Mad, underholdning og
fri bar for kun 100 kr. (Måske
150, der er indløbet forskellige meldinger.) Betaling
ved indgangen.
Tilmelding til lotte.petri@
hotmail.com eller [email protected] senest
d. 22. november.
Musik, sang,
hygge, jul og klip
F-gruppens tirsdagsmøde i
december
Tirsdag 3. december
kl. 19-21.30, Strandgade 6
Aftenen får mere karakter
af hygge og kreativitet end
af et debatmøde. Gæster:
Ebbe Preisler og Søren
Thaae. Ebbe præsenterer
sin store bog om og med
lejlighedssange, som skal
afprøves.
Søren præsenterer sine
sjove og farverige klippebøger, der også lægger op til
praksis på stedet.
Vi skal altså lave julehygge sammen og serverer
derfor æbleskiver og portvin/gløgg.
Vel mødt. Som sædvanlig
er der gratis adgang.
Alle er velkomne. Der kan
købes øl og vin.
StORDstrømmen
Torsdag 5. december
kl. 19-21
Vandtårnet, Hollandsgård
20, Nykøbing F
Debutanterne Steffen
Baunbæk, Susanne Nyholm
Michelsen og Jonas Reppel
læser op af deres debutsamlinger og Bue P. Peitersen, der vandt Bukdahls
Bet i år, læser op af sin nye
digtsamling ’Juice’.
Deltagerpris 40 kr.
Seniorgruppen
Mandag 9. december
kl. 15-17, Strandgade 6
’H. C. Andersen’ - oplæg ved
professor og litteraturforsker Klaus P. Mortensen
Informationsmøde om
DIGITAL
2015-2016
Mandag 9. december
kl. 11-16
Nordisk Kulturfonds
sekretariat, Ved Stranden,
København K
Nordisk Kulturfond sætter
fokus på digital kunst og
kultur og har øremærket tre
millioner danske kroner til
Årets Nordiske Kulturbegivenhed, DIGITAL 2015-2016.
På dette møde kan du høre
om, hvordan du kan ansøge
Fonden og få ny inspiration
til at udvikle projekter, som
du kan ansøge om støtte til
under overskriften DIGITAL
2015-2016. På mødet gives
der gode råd om ansøgning,
og tre kulturproducenter
deler ud af deres erfaringer
med digital produktion. Bemærk, projekterne skal være
med deltagelse af mindst
tre nordiske lande.
Tilmelding via nordiskkulturfond.org: Senest 22.
november
fra foreningen
NYE MEDLEMMER
FORFATTEREN
Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk
Morten Boye Hansen
Associeret medlem, Haikugruppen
Daniel Lund Hansen
Associeret medlem
Pernille Boelskov
Associeret medlem
Ditte Guldbrand Christensen
Associeret medlem
Nils Hoffmann
Associeret medlem
Cæcilie Skovmand
Associeret medlem
Bo Terkelsen
Associeret medlem
Sille Jensen
Associeret medlem
Ole Ditlev Nielsen F
2300 København S
Senest udgivne titel: ‘Om at undervise – 20 skridt
til at blive en bedre lærer”,
Dansk Psykologisk Forlag, 2013
Ida Hassing-Jakobsen DOF
Senest udgivne titel: Leena Lehtolainen, ‘Hvor er
de unge piger nu?’ Bazar, 2012
Lasse Rask Hoff DOF
2100 København Ø
Senest udgivne titel: ‘Utopia (Thirteen)’
Korridor, 2013
Alex Zichau Hertz S
Seneste udgivne titel: ‘Ubehagets Soundtrack’
Autre, 2013
Tage Klitgaard Svenning L
9480 Løkken
Senest udgivne titel: ‘Breve til Blokhus’
Palle Overgaard Sørensen F
8370 Hadsten
Line Leonhardt BU
2000 Frederiksberg
Senest udgivne titel: ‘Klubben’
Gyldendal Uddannelse, 2013
Kim Lee Khan Sjøgaard F
5610 Assens
Senest udgivne titel: ‘I en anden verden, fra
dansk drøm til asiatisk virkelighed – et liv som
backpacker’ Mellemgaard, 2007
Eve Bengta Lorenzen
2830 Virum
Senest udgivne titel: ‘Fra krise til kærlighed’,
Borgen, 2013
Naja Alberdi Platz S
2000 Frederiksberg
Senest udgivne titel: ‘Bebop Bar’,
Lindhardt & Ringhof, 2006
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 07-2013, 72. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater, tlf. 21430811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue
(S), Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand
Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF),
Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels
Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René
Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand
(webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen
Forsideillustration: Rikke Hyldahl
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med
kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 23. oktober. Udgivelsesdato 11. november. Materiale til næste nummer,
som udkommer 16. december 2013, skal være
redaktionen i hænde senest 27. november 2013.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening,
pris kr. 475.
Deadlines
Nr. 08 Deadline 27. december udgivelse 16. december
Nr. 01 Deadline 15. januar udgivelse 3. februar
Maria Helleberg S, Kvindegruppen
Senest udgivne titel: ‘Scenesat’, Rosinante 2012
Martin Østergaard F
2200 København N
Senest udgivne titel: ‘Lige nu har jeg det godt’,
Indblik 2013
Info-møder om de nye
støttemuligheder, i samarbejde med Kunststyrelsen
Århus: 6. januar kl. 16-18
København: 8. januar kl. 17-19
Odense: 22. januar kl. 19-21
Stederne oplyses i næste nummer.
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 32955100
Fax: 32540115
Tlf. tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected] Tlf. 28553895
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand: [email protected]
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.), Morten Visby
(næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen,
Juliane Wammen, Pia Deleuran,
Karsten Bjarnholt, Jørgen Buchardt,
Egon Clausen, Lotte Thrane og
Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Anne-Sophie Lunding-Sørensen
(fmd.), anne-sophie@mail.
dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri,
Christine Tjalve, Tomas Lagermand
Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont.
Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi
Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen
og Eva Gro Andersen.
BU-gruppen
(børne- og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@
stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde
Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil
Molich og Lene Møller Jørgensen.
Suppleanter: Irma Clausen og
Michele Simonsen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.), Birgit
Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen
Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og
Bue P. Peitersen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected]., Birgit
Knudsen (næstfmd. og kasserer),
tlf. 22485893. Pia Deleuran og
Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke
Strunk. Suppleanter: Jørn Martin
Steenhold og Søren Thaae.
DOF (Dansk oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Morten Visby (fmd.) [email protected], Kim Lembek
(næstfmd.). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram,
Ulla Lauridsen, Rasmus Hastrup og
Susanne Bernstein. Suppleanter:
Louise Ardenfelt Ravnild og Sara
Høyrup.
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 35358611, birtekont@
mail.tele.dk
Seniorgruppen i DFF
Formand: Henning Kirk, tlf.
44485380, e-mail: [email protected]
Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf.
33216543, e-mail: [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 35389531,
[email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
N
Foto ADRIAN JOACHIM
N
bog
poesibogen
Jørn Jønke Nielsen er medlem af Hells Angels og forfatter. Han har udgivet
selvbiografiske bøger om sit liv og om oplevelser i fængslet, og romanen ’Elgen Helge’,
på Tiderne Skifter.
Den vigtigste bog jeg
har læst …
… er Seneca ’Om Livets
Korthed’. Ikke kun indholdet, men også fordi jeg
befandt mig i en udfordrende situation. Jeg
glædedes over, at jeg i hvert
fald havde en at dele mit
tankegods med, og han var
oven i købet flere tusinde
år ældre end jeg. Det er en
let lille sag, men indholdet
er stort.
Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af
mit liv ville det være …
… Snorri Sturlusons ’Sagaer’. Den fik jeg i gave af
mine norske brødre, da
jeg blev løsladt efter 11 års
fængsel. Den er lang, og det
er den flotteste bog, jeg har.
Hvis jeg kunne være en
anden forfatter for en
dag, så ville jeg være …
… Wilbur Smith. Jeg har
læst alle hans bøger om
Afrika og Orienten. Nogle
mener, at han er stærkt
chauvinistisk i forhold
til kvinder, men jeg er jo
ikke ham. Hans bøger er
spændende og medrivende,
og han har rejst og oplevet
meget i de mest fantastiske
egne af vores jordklode.
Der er kommet megen god
litteratur ud af forfatteres
personlige lidelser, men
frem for en Henri Charriere eller Tove Ditlevsen
som begge har lidt på hver
deres måde, så ville jeg
foretrække at rejse i gamle
Wilburs fodspor.
Hvilken bog af en anden
forfatter ville jeg selv
gerne have skrevet …?
Jeg har nu aldrig rigtig
spekuleret i at bagstjæle andre forfatteres bøger, men
hvis jeg skulle lægge navn
til en bog, som jeg syntes
er både godt researchet og
velskrevet, så må det blive
Ken Foletts ’Et Sted Kaldet
Frihed’. Den nærmest
bandt mig til læsestolen, og
jeg husker, at jeg længtes
efter at komme tilbage til
den, når jeg måtte tage mig
af andre pligter.
Den mest irriterende
bog, jeg nogensinde har
læst, er …
… der mange af. Jeg kan
ikke komme i tanke om
en enkelt, jo det skulle da
lige være min første Robert
Ludlum bog. Jeg husker
ikke titlen, men den havde
sin begyndelse i en lufthavn. Det irriterede mig, at
der skete et eller flere mord
på snart sagt hver eneste
side. Alt for meget og dermed utroværdigt. Jeg nåede
kun lige ud af lufthavnen,
så lagde jeg den fra mig.
Den litterære genre jeg
mindst forstår …
… er lyrik, poesi, digte og
den slags. Jeg har prøvet for
mange år siden, men det
siger mig ikke et dyt. Det er
noget med, at de dygtigste
skriver så uforståeligt som
muligt, og så forventes det,
at alle forstår det. Vel har
jeg da læst nogle smukke
og dybe digte, som man jo
skal og bør, når man bevæger sig i et intellektuelt
skallepandemiljø, men nej
tak. Det siger mig ikke noget, og jeg tvivler på, at jeg
nogensinde igen bevæger
mig den vej. Jeg tror også,
at det er de færreste, som
betragter mig som poet.
·

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

Similar documents

Forslag til aktivitetsplan 2016

Fejlfinding & Justering