F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

FORFATTEREN
6·2013
På sporet af de litterære agenter
Ny økonomi til kreative
Per Aage Brandts bogliv
leder
Fremtidens bibliotek?
Danskerne er glade for deres bibliotek, viser den ene tilfredshedsundersøgelse efter den anden. Men biblioteket er under kraftig forandring fra
materialesamling til medborgerhus.
Der bliver nedlagt reoler og indrettet
siddepladser i stedet, og det er især
unge, der gerne vil sidde på biblioteket og arbejde.
Samtidig ser bibliotekscheferne
en rationaliseringsgevinst i at ud-
“
Bibliotekarerne skal
ikke længere vælge,
hvilke bøger der skal
indkøbes, men blot
vise vej gennem de
titusinder af bøger.
skifte papirbøger med e-bøger, som
ikke skal stilles tilbage på hylden
efter hvert eneste udlån. Det sparer
lønkroner, når borgerne kan betjene
sig selv via nettet, og det giver bedre
plads til mødelokaler og arrangementer, hvis bøgerne ikke behøver at
stå fremme i flere eksemplarer.
Nogle ser fremtidens bibliotek
som et showroom, hvor man kan ose
mellem bøgerne, inden man henter
dem som e-bøger. Biblioteket skal
være et sted fuld af aktivitet, der skal
uddanne og oplyse, og samlingerne
er blot ét blandt flere midler til det.
Der er it-kurser, workshops, læseklubber, studiegrupper m.m., men
langt mellem reolerne. Bibliotekaren
er samtidig blevet en informationsspecialist, der lige så gerne henviser
til internettet som til en bog.
Denne tankegang fører også til
en forestilling om, at alt skal være til
rådighed for alle, ligesom på nettet.
Bibliotekarerne skal ikke længere
vælge, hvilke bøger der skal indkøbes, men blot vise vej gennem de
titusinder af bøger, udgiverne stiller
til rådighed digitalt.
Udviklingen i den retning er
faktisk allerede i gang. På eBib.dk
indkøber flere centralbiblioteker
udelukkende efter bogens pris, uden
at vurdere dens kvalitet, og antallet
af indkøb styres af lånernes efterspørgsel.
Det gør biblioteket til et spejl af
markedet, så det offentlige bliver en
direkte konkurrent til boghandlerne.
Det betyder desuden, at samlingerne
i princippet kan indeholde hvad som
helst – pornografi, propaganda og
bombeopskrifter – og højst sandsynligt vil indeholde en del sjusket
skrevne og slet redigerede bøger,
som ikke ville være sluppet igennem
det nuværende materialevalg.
Der udkommer 10.000 nye titler i
Danmark hvert år, og tallet ventes
at stige. Ingen enkeltperson har
overblik over dem alle, men biblioteksvæsenet kan få det og hjælpe
med at skille væsentligt fra uvæsentligt. Pleje af samlingerne er en del af
det, der gør bibliotekerne attraktive,
og i sidste ende er det lånerne, der
svigtes, hvis ingen vil påtage sig at
sortere.
indhold
Litterære agenter
– fup eller fantastisk? 4
Forfatterindtægter
uden forlag 8
5 skarpe
til en ny forlægger 11
Debat 12
Kæphesten:
Opsang fra Hesseldahl 14
Legater og kurser 15
Kalender 17
Per Aage Brandts bøger 20
·
Foto: Thomas Thorendahl
Erik Petri er født i 1974 og er uddannet fra Designskolen i Kolding og
Jo Hermann, formand
2 FORFATTEREN·6·2013
Art Center College of Design, Pasadena, USA. Han er bestyrelsesmedlem
hos Danske Bladtegnere. Hovedparten af sin tid bruger han på intern visuel
kommunikation for bl.a. Novo Nordisk, Maersk, Siemens, Carlsberg og KPMG,
men der bliver også tid til at tegne satire til Gyldendals Blæksprutten samt
illustrere en del ungdomsbøger, bl.a. den biografaktuelle succes ’Antboy’.
siden sidst
Mikroforlag
“
er fremtiden
Jeg har ladet
mig fortælle,
at seriøse øldrikkere
nu om dage går i en
bue uden om standardprodukterne fra
de store bryggerier og
vælger spændende og
velsmagende sorter
fra mikrobryggerierne. Analogt dermed
vil jeg foreslå, at man
indfører betegnelsen
mikroforlag om de
forlag, der udgiver
bøger, der er spændende og anderledes.
Lad bare de store forlag med deres utallige
underafdelinger og
filialer beholde main
stream litteraturen.
En main stream er
den træge og mudrede flod, tilholdssted
for frønnede krokodiller. Mammutforlaget er litteraturens
elefantkirkegård, det
sted, hvor ronkedorerne samles til en
sidste mønstring, før
de med et sidste trompetstød synker i knæ.
Mikroforlagene derimod, det er kildevæld
og bjergbække, der
tumler sig ned over
stejle sider, svirrefluer og hvepse, gazeller
og bjerggeder.
Arne Herløv Petersen på Facebook
Topmøde om
børnenes litteratur
Får børnelitteraturen den modtagelse,
den fortjener? Er vores børnelitteraturkritik god nok?
For første gang nogensinde mødtes nordiske kritikere, forfattere, illustratorer, og andre eksperter i børnelitteratur for at
diskutere børnelitteraturkritikkens vilkår og kvalitet, da Statens Kunstråds Litteraturudvalg og Center for Børnelitteratur
inviterede til seminar den 17.-18. september på Schæffergården
i Gentofte.
I det hele taget fyldte de grundlæggende spørgsmål meget
på seminaret: Hvad er kritik overhovedet? Hvad er en børnebog? Og hvad er i grunden formålet med, at barnet læser?
Et velkendt paradoks fyldte også en del: Nemlig at den
voksne børnelitteraturkritiker henvender sig til den voksne
avislæser, mens det er barnet, der typisk forventes at læse den
anmeldte bog. Skal anmelderen påtage sig barnets rolle for at
skrive om en børnebog, eller kan man anmelde bøger på andres
vegne?
Endelig blev niveauet i den danske børnelitteraturkritik grundigt diskuteret: Ved anmelderne nok om bøgernes billedside?
Bruges der for meget plads på handlingsreferater? Og gives
der for meget plads i avisen til allerede kendte forfattere på
bekostning af nye navne?
Selvom spørgsmålene var mange, var stemningen god, og
lysten til at mødes igen stærk. Som Informations Anita Brask
Rasmussen sagde: ”Det er svært at gå herfra som pessimist!”. AB
Stor synlighed til indiebøger
Flere end 180 trykte bøger og
135 e-bøger fra mikroforlag
får i disse uger særpræsentation i Arnold Buscks boghandel på Købmagergade og på
Buscks hjemmeside under
”Indiebooks”. Boghandlens
samarbejde med de selvstændige forfattere er sket
i samarbejde med forfatternetværket NewPub. Erfaringerne viser foreløbig, at det
er vigtigt, at boghandlerne
kender indholdet af bøgerne
for at kunne håndsælge dem,
og derfor er det vigtigt, at
forretningerne får læseeksemplarer samt baggrundsstof
og presseomtaler. Det virker
også godt, at forfatteren
nogle dage selv håndsælger
sin bog i forretningen. I den
kommende tid flytter Busck
indiebøgerne ud under emne
og genre. Læserne er nemlig
ligeglade med, hvilket forlag
bogen kommer fra, bare den
kan anbefales. Projektet med
at vise bøgerne særskilt i forretningen løber foreløbig til
udgangen af november.
Helle Busck Fensvig fra
boghandlen siger: ”Bogbranchen er en forsigtig branche,
men med liberaliseringen af
bogmarkedet er stilstand ikke
tilrådelig, derfor har vi ønsket
at sætte fokus på indiebøger, der er skabt uden om de
etablerede forlag. Vi vil gerne
rette op på misforståelsen
om, at selvudgivne bøger er
obskure og dårlige. Vi håber,
vi dermed kan bygge bro
mellem læsere og forfattere
– den nærmeste vej skal være
gennem boghandlen.”
Abelone Glahn
Indspark
til skønlitteraturen
“
Hvor
mange af
det 20. århundredes forfattere skrev
på voldsomme liv,
Hemingway fx,
skrives der i dag
på dansk velfærdsliv, på mæthed,
speltboller og first
world problems.
Velfærdsstaten har
således skabt mange trygge liv, men
meget lidt kunst,
der betyder noget.
Anne Sofie Hermansen i Berlingske
Tidende 3. september
En æra
er forbi
Manden, der bragte Paul
Austers bøger til Danmark, har afhændet sit
forlag. Den mangeårige
forlægger Per Kofod overdrog 1. juni 2013 sit forlag
til Lindhardt & Ringhof,
der herefter viderefører forlaget Per Kofods
aktiviteter. Per Kofod er
fra samme dato tilknyttet
Lindhardt og Ringhof som
konsulent og redaktør
for en del af forfatterskaberne. AB
FORFATTEREN·6·2013 3
artikel
Litterær
agent
– med licens til at sælge
dig dyrt
Ja eller nej til litterære agenter?
Meningerne er delte hos de forfattere,
vi har interviewet. Nogle vil ikke undvære
deres agent, mens andre er tilfredse
med forlagets salgsindsats.
Agenterne selv er ikke i tvivl:
De er fremtiden.
Af Jakob Vedelsby
Er selvstændige agenter et overflødigt
fedtlag i det litterære kredsløb? Det
mener nogle forfattere. Og det mener
traditionelt også de store forlag med egne
agenturer, der konkurrerer med selvstændige agenter om provisionsindtægter fra salget af rettigheder i udlandet.
Da Morten Hesseldahl i 00’erne var
administrerende direktør for Bonnierforlagene, udtalte han i
2002 til Politiken om
Vil du anbefale
litterære agenter, at
dine kolleger at få
de ”ikke er til fordel
en litterær agent?
for nogen”, og han
Mortens Ramsland:
tilføjede, at hvis en
Jeg vil hverken
forfatter insisterer
anbefale det ene
på at bruge en liteller det andet.
terær agent, kunne det
betyde, at ”vedkommende
må finde en anden udgiver.” I dag er
Morten Hesseldahl ansat i DR og i stald
hos Busch Agency. Hvad fik ham til at
ændre holdning til litterære agenter?
”Det, jeg opponerede imod dengang,
var, at én agent satte sig på en række
etablerede danske forfattere, som han
så ville til at forhandle kontrakter på
vegne af. Havde den samme agent selv
udviklet projekter eller forfattere, ville
situationen have været en anden. Når
jeg i dag selv er tilknyttet et agentur, er
det i forhold til repræsentation over for
udenlandske forlag, ikke danske – dem
kan jeg fint tale med selv,” siger Morten
Hesseldahl.
Mette Finderup har det lige modsat.
Hun var træt af at skulle forhandle
kontrakter med den redaktør, hun også
skulle være kreativ sammen med. Derfor
kom hun i 2009 i stald hos Lars Ringhof
Literary Agency.
”Det tog tid og kræfter at forhandle
kontrakter, og når vi endelig nåede til
den kreative proces, var der typisk en af
os, der havde ”tabt” forhandlingen, og det
er ikke det bedste udgangspunkt at lave
en god tekst på. I dag tager min agent sig
af den økonomiske del, og jeg koncentrerer mig om det kunstneriske,” siger
Mette Finderup, der fortæller, at agenten
også er hendes forsikring, hvis noget
kører skævt i samarbejdet med et forlag.
Hvis forlaget glemmer at sende årsopgørelser, få bøger til lektørudtalelse eller
nærmest forærer et restoplag til COOP,
uden at det er aftalt – hun har prøvet
alle tre dele – så er det agenten, der tager
slagsmålet. Samtidig er Lars Ringhof
Vil du anbefale dine kolleger
at få en litterær agent?
Benn Q. Holm: Da jeg aldrig
har haft en agent, vil jeg ikke
anbefale hverken det ene
eller det andet. Kun at man
som forfatter tænker sig
godt om, og sælger sig selv
så dyrt som muligt.
artikel
Mette Finderup: Ja, men ikke for pengenes
skyld, og det er især en god idé, hvis man udkommer på flere forlag og synes, man har
for mange møder og telefonopkald om
det administrative, og hvis man ind
imellem har brug for et spark.
Christian Jungersen: Hvis man
er så heldig at skrive bøger,
som forlagene tror, de kan tjene
store penge på, så er det måske
en god idé at få en agent. Hvis
man – som de fleste – skriver
en anden slags bøger, så er der
ingen grund til det.
blevet den stabile
faktor i hendes forfatterliv.
”Redaktører har
generelt enormt travlt,
de er tvunget til at tænke
bundlinje og skifter ofte
arbejde. Min agent har overblik
over mit forfatterskab, og jeg bruger ham
også til strategisk sparring og langtidsplanlægning,” siger Mette Finderup,
der er repræsenteret af sin agent på det
danske marked, ikke i udlandet.
Romanens tro væbner
Sissel-Jo Reid Gazan hører under
Salomonsson Agency i Stockholm og
har valgt at lade dem håndtere alle sine
rettigheder globalt.
”Mange forfattere har et dybtliggende mindreværd og en tendens til at
tænke ”neeeeej, de vil trykke min bog”.
Et agentur ser derimod kynisk på, hvor
mange eksemplarer den sidste roman
solgte, og hvor meget
det derfor er rimeligt,
forfatteren får i royalty
og forskud på den næste.
Det er en forhandling, få
forfattere tør kaste sig ud i,”
siger Sissel-Jo Reid Gazan, der
ellers var skeptisk, da det svenske
agentur begyndte at jage hende i forbindelse med at ’Dinosaurens fjer’ fik
luft under vingerne. Dengang var hun
overbevist om, at litterære agenter var
nogen, der var ude på at få en gratis del
af kagen, men virkeligheden var anderledes.
”I modsætning til forlagenes egne
salgsafdelinger, er et selvstændigt agentur på arbejde hele tiden uden undtagelse. De har ikke andre indtægtskilder end
agenthonorarerne. Det gør dem supereffektive, og man får følelsen af at være
en højt skattet kunde. Min agent er min
romans tro væbner,” siger hun.
Ifølge Sissel-Jo Reid Gazan gør hen-
des agentur det langt bedre i udlandet
end hendes danske forlag gjorde. Og det
er ikke så underligt, mener hun.
”Salomonsson kender de store amerikanske og britiske forlag rigtig godt,
og når Salomonsson siger god for en
roman, har de udenlandske forlag tiltro
til, at de skal skynde sig at slå til. Den
form for udadvendte kontakter tror jeg,
de har sværere ved at opretholde på et
forlag, der skal promovere langt flere
forfattere og titler end et selvstændigt
agentur. Et forlag kan ikke bruge tre år
på at pushe en roman i udlandet, for der
kommer hele tiden nye bøger, som skal
til fadet. Men et agentur holder aldrig
op. ’Dinosaurens fjer’ blev for nylig solgt
til Bulgarien og Grækenland, og det er
utænkeligt at forestille sig, at det kunne
være sket i et forlagsagentur fem år efter
udgivelsen.”
Til rotterne uden agent
Lene Kaaberbøl har også valgt at få et

artikel
Vil du anbefale dine
kolleger at få en litterær
agent?
Kim Leine: Nej, jeg vil
fraråde det, som
markedet er nu
Vil du anbefale dine kolleger at få
en litterær agent?
Sissel-Jo Reid Gazan: Uden tvivl.
Agenturer er fremtiden, og det er
virkelig også på tide, at forfattere
får nogle ordentlige
repræsentanter.
selvstændigt agentur, som varetager alle
rettigheder globalt. Det er der flere gode
grunde til, fortæller hun.
”Jeg skriver både for børn og voksne,
og mit forfatterskab er et kludetæppe af
aftaler med over hundrede forlag rundt
omkring i verden. Nogen bliver nødt
til at samle trådene og overskue det
samlede billede. Den rolle har min agent
Lars Ringhof, der også hjælper med at
prioritere de rejser og turnemuligheder,
jeg skal sige ja til. Han holder også snor i,
hvornår kontrakter udløber, og vurderer
film- og teatertilbud. Det er ikke for at
lyde alt for top-glamourøs, men der er
utrolig meget opfølgning og sortering og
almindelig høflig korrespondance, som
ikke lader sig varetage særlig godt af en
til tider totalt offline og socialt dysfunktionel romanramt forfatter, og som falder
uden for forlagenes normale servicefelt,”
siger Lene Kaaberbøl, der har valgt et
dansk agentur, fordi hun ikke mener,
et stort udenlandsk har tilstrækkeligt
kendskab til den danske forlagsbranche.
”Der er også den risiko, at man bliver
der til hans romaner ligger fortsat hos
et varenummer i kataloget snarere end
Leonhardt og Høier, og det er han yderst
et levende menneske. Jeg kan godt lide,
tilfreds med.
at der er et personligt forhold, også selv
”De har været i gang i årtier, kender
om det samtidig er dybt professionelt,”
personligt alle de relevante forlag og ved
siger hun.
hvilke udenlandske redaktører, der har
I 2004 skrev Christian Jungersen
kontrakt om sine internationale rettighe- smag for hvilke bøger. Det er en kæmpefordel,” siger Christian Jungersen, hvis
der til ’Undtagelsen’ med Leonhardt og
Høier Literary Agency. Han ønskede dog internationale karriere ville være ”helt
til rotterne”, hvis han ikke havde haft en
at placere filmrettighederne hos et stort
agent.
engelsk eller amerikansk agentur, fordi
”Da jeg fik min internationale
”filmrettigheder i USA er enormt tricky
debut, kunne mit forlags egen salgsog har 40 sider lange kontrakter”. Men
afdeling ikke håndtere udlandssalget
det var ikke bare lige at trænge igennem
tilstrækkelig sikkert. Men det hører med
nåleøjet ude i verden, fortæller han.
til historien, at de store skandinaviske
”Selv dengang, hvor jeg var udkomforlag siden har opprioriteret deres intermet i 18 lande og var en bestseller i flere
nationale aktiviteter markant.
af dem, var jeg en meget lille fisk
Per Petterson, som er en
i deres øjne. Jeg måtte ringe
igen og igen, før de svarede Vil du anbefale dine kolleger af de skandinaver, der
har gjort det bedst ude
på noget som helst,” forat få en litterær agent?
i verden, er fx reprætæller Christian JunLene Kaaberbøl: I givet fald vil
senteret internatiogersen, der endte med
jeg anbefale at vælge en agent,
der arbejder på procentbasis.
nalt af sit eget norske
at komme i stald hos
Man må ikke lade sig lokke af
forlag,” fortæller
Curtis Brown Agency.
nogen, der lover guld og berømChristian Jungersen,
Alle andre rettighemelse, hvis man liiiige betaler
ved Kasse 1.
Artikel
Morten Hesseldahl: Tag en
agent, hvis han eller hun kan
udfordre dig kreativt på måder, du ellers ikke bliver, eller
er i stand til at formidle dine
rettigheder steder, hvor du
ikke selv kan. Ellers lad være.
der ikke bruger sin agent til at forhandle
kontrakter med sit danske forlag. Den
side af sagen klarer han selv.
Agent? Nej, tak
Det er langt fra alle godt sælgende danske forfattere, der har søgt tilflugt hos
et forlagsuafhængigt litterært agentur.
Benn Q. Holm er en af dem, der har
fravalgt agenter.
”Min vurdering er, at jeg efter en del
år i branchen har rimeligt styr på det
kontraktmæssige. Principielt er enhver
form for professionel rådgivning en god
idé, fordi vi forfattere tit er på Herrens
mark. Men man skal huske, at selvom
kagen måske bliver lidt større ved at
have en agent, skal agenten også have
sin bid – og i værste fald bliver der mindre tilbage til forfatteren,” siger han.
Kim Leine er enig. Også han foretrækker færrest mulige led i fødekæden,
og når det gælder udlandet, er han
særdeles godt tilfreds med Gyldendal
Group Agency, der er Gyldendals eget
litterære agentur.
”De har over mange år opbygget et
imponerende internationalt netværk,
som jeg har svært ved at se en agent
matche,” siger Kim Leine, der forestiller
sig en selvstændig litterær agent som ”en
irriterende person, der hænger i røret
tidligt og sent for at snakke med en om
penge – og det orker jeg ikke.”
Morten Ramsland har det lidt på
samme måde. Han har valgt ikke at have
en agent, fordi han ikke tror, det vil gøre
den store forskel.
”Den danske forlagsverden er lille,
og det er ikke et must at forhandle og
kommunikere via en agent for at gøre
sig gældende. En agent er i sidste ende et
fordyrende og komplicerende led imellem mig og mit danske forlag,” mener
Morten Ramsland, der, hvis han nogensinde skulle vælge at få sig en agent, vil
gøre det af hensyn til udlandssalget. Han
vil nemlig ikke helt afvise, at en agent vil
være i stand til at hjælpe salget af hans
bøger endnu bedre på vej internationalt.
Forfatterens mand m/k
Den bold er Lars Ringhof fra Lars
Ringhof Literary Agency ikke sen til at
gribe. Han forventer ikke overraskende,
at litterære agenter kommer til at spille
en voksende rolle herhjemme. Forklaringen er, siger han, at forholdet mellem
forfatterne og de kæmpestore forlagsog mediekoncerner bliver stadig mere
asymmetrisk.
”Som litterært agentur er det vores opgave at arbejde for en mere lige relation
mellem forfatteren og forlagsmaskineriet,” siger Lars Ringhof, der ser flere
årsager til, at Danmark er på vej mod en
situation, hvor litterære agenter ikke er
til at komme udenom, medmindre man
er selvudgiver.
”De store forlag kan ikke på længere
sigt afsætte ressourcer til at sortere
tusindvis af uopfordrede manuskripter
og holde øje med selvudgivne e-bøger
for at finde nålen i høstakken. Samtidig
er arbejdet som professionel forfatter
ikke blevet mindre vanskeligt, hverken
administrativt, forretningsmæssigt eller
i forhold til offentligheden og på markedet. Forfatterne har derfor mere end nogensinde før brug for hjælp, hvis dansk
litteratur fortsat skal gøre sig gældende
hjemme og ude.”
Samme billede tegner sig hos Leonhardt og Høier Literary Agency. Her ser
partner Monica Gram også tegn på, at
nordiske agenter inden for en overskuelig fremtid i højere grad vil fungere som
”author’s agents” som i bl.a. USA, hvor
det at entrere med en agent er første led i
processen med at få en bog ud.
”Men det forudsætter, at agenterne
begynder at varetage en stor del af
redaktørernes nuværende arbejde,” siger
Monica Gram, der synes, at hendes virksomheds primære berettigelse udspringer af de erfaringer og det netværk til
forlag og redaktører, som gør agenturet
i stand til at foretage et perfekt match
mellem forfatter, bog og forlag.
Hun peger på de omfattende forandringer i forlagslandskabet som endnu
et forfatterincitament til at vælge en
selvstændig litterær agent – også selvom
ens forlag har egen udlandsafdeling.
”I en forlagsvirkelighed med hyppige
sammenlægninger, opkøb og redaktører,
der skifter plads eller bliver afskediget,
er vi nærmest antikveret stabile. Og
forfattere har brug for en base, så de kan
skabe uden unødig støj i baghovedet.
Samtidig er det ikke længere sådan, at
alle store forlag automatisk varetager
forfatternes udenlandsrettigheder. Nogle
steder er det en service, der tilbydes
udvalgte navne,” siger Monica Gram
og understreger, at Leonhardt og Høier
praktiserer ”no cure, no pay” og først
tager provision, hvis arbejdet udmønter
sig i en kontrakt – og de benytter den
samme provisionsandel som et forlagsagentur.
Men hvordan holder hun sig up to
date med morgendagens litterære landskab? Har Leonhardt og Høier fx et godt
øje til selvudgiverne, hvor den næste
’Fifty Shades’ måske befinder sig?
”Vi følger med alle mulige steder – på
lister, sites, blogs, udenlandske magasiner, aviser og via input fra vores mange
danske og internationale kontakter. De
bedste og mest langtidsholdbare værker
har en særegenhed og et iboende eget
univers. De overrasker og beriger, og det
er jo det helt vidunderlige ved at arbejde
i denne branche.”
·
Jakob Vedelsby, født i 1965 og
cand.phil. i film- og medievidenskab. Han er forfatter til fem
romaner, den sidste, ’Menneskeloven’, er solgt til udlandet.
artikel
Ny økonomi
til kreative folk
Der blæser nye økonomiske vinde overalt, og det smitter af
på kulturens verden, hvor forfatterløn, crowdfunding
og ubetinget basisindkomst skaber rum til netop at skabe.
Af Eva Gro Andersen
V
i ser i dag, at mange
forfattere forsøger at gå
alternative veje for at
finde økonomisk støtte
til deres kunst, eksempelvis Mathilde Walter Clarks forsøg på
at finde en mæcen og Andrea Hejlskovs
crowdfunding, der har givet hende penge
nok til at skrive den næste bog. Men på
det makro-politiske plan blæser der også
nye vinde: Rundt omkring i verden arbejdes der politisk med idéer til, hvordan
man kan sikre alle borgere, ikke kun
forfattere, en månedlig grundydelse,
en såkaldt ubetinget basisindkomst.
Det sker i erkendelse af, at flere og flere
marginaliseres socialt og økonomisk
med store konsekvenser for såvel den
enkelte som samfundet. Men idéen om
en ubetinget basisindkomst åbner også
for et nyt arbejdsog kunstbegreb, som
er yderst gavnligt for forfattere og andre
kunstnere.
Nej tak til normen
Clarks mæcen-projekt og Hejlskovs
crowdfunding er to sider af samme sag.
De er udtryk for en stigende tendens til
at agere uden for de etablerede økonomiske rammer. Gift economy er et
andet ord for det, altså gave-økonomi,
en moderne form for byttehandel, som
ikke behøver at inkludere penge. De er
desuden eksempler på en ny form for
egalitær kunststøtte, hvor forfatteren går
uden om de etablerede statslige kanaler
og henvender sig direkte til befolkningen. I den forstand er begge projekter eksempler på en særlig form for aktivisme i
et felt mellem kunst og politik.
Der har ellers været tradition for, at
forfattere holdt sig langt ude af al politik,
som ikke var decideret kulturpolitik.
Meget tyder imidlertid på, at vi i fremtiden vil se, at felter som kunst og politik
glider sammen og overlapper hinanden.
Eftersom kulturpolitikken ikke er en ø i
samfundet isoleret fra den øvrige politik,
har den øvrige politik, både nationalt
og internationalt, direkte afsmittende
virkning på kulturpolitikken. Rundt
omkring i verden er der politiske tiltag i
gang, som i den grad er relevante for forfattere, også selvom der ikke er tale om
tiltag inden for det kunstpolitiske felt.
Ubetinget basisindkomst
er en menneskeret
Et eksempel er den internationale og
tværpolitiske bevægelse BIEN (Basic
Income Earth Network), som kæmper
for indførelse af ubetinget basisindkomst, forstået som et grundbeløb, der
udbetales betingelsesløst til hver enkelt
borger, uanset om man har et lønarbejde
eller ej. Synspunktet er, at alle har ret til
en indkomst, en ret som ligger i forlængelse af menneskerettighederne, og som
desværre er kommet under pres også
i Danmark i disse år, hvor mange står
helt uden indkomst, fordi de falder ud
af dagpengesystemet og ikke har ret til
kontanthjælp, hvis de har formue eller er
gift. Men indkomst bør være en menneskeret, en borgerret. Ubetinget basisindkomst er altså en anden type indkomst
end løn.
For forfattere er ideen om ubetinget
basisindkomst relevant, idet den ville
sikre alle borgere (også forfattere) en
månedlig grundindkomst, som skulle
være høj nok til, at man kunne leve af
den, men lav nok til, at det stadig gav mening at arbejde ved siden af (i Danmark
ca. 10.000 kr. om måneden udbetalt).
Man ville derfor selv kunne bestemme,
hvornår man ville arbejde ved siden af
basisindkomsten, og hvornår man ville
nøjes med at leve af den. Den enkelte
ville have mulighed for at designe sit eget
arbejdsliv, og det ville være nemmere
at starte egen virksomhed, fordi man
altid ville have basisindkomsten at falde
tilbage på. Ubetinget basisindkomst
ville på den måde fungere som kulturel
igangsætter. Det ville passe fortrinligt
ind i forfatteres måde at leve på og ville
sikre arbejdsro.
Basisindkomsten skulle erstatte de
nuværende overførselsindkomster (dagpenge, kontanthjælp, folkepension osv.),
men til forskel fra disse ville basisindkomsten tillade, at man arbejdede ved
siden af uden at modregne indtægterne
fra arbejde. Det ville derfor altid kunne
betale sig at arbejde. Psykisk syge, han-
artikel
dicappede og andre, der i dag modtager
førtids- eller invalidepension, ville kunne
søge om et højere månedligt beløb pga.
manglende arbejdsevne. Med en ubetinget basisindkomst ville man kunne
spare udgifterne til administration af
dagpenge, kontanthjælp osv. På dagpengeområdet koster det i Danmark hvert
år 16 milliarder alene at administrere
systemet med kontrol og aktivering af
arbejdsløse. De 16 milliarder kunne
man fordele mellem borgerne i form af
en ubetinget basisindkomst. Derudover
findes pengene allerede i samfundet,
netop i form af de overførselsindkomster,
vi har i dag. Med en ubetinget basisindkomst tager man skridtet fuldt ud og
sørger for ethvert menneskes materielle
sikkerhed uden omsvøb. Man ville derved afskaffe fattigdom.
Kulturlivet styrkes
I Holland viser en model med basisindkomst for forfattere (70 % af laveste
understøttelse), at det er langt billigere
for staten at lave et sådant system, fordi
man sparer udgifterne til unødvendige
uddannelsesforløb, som forfatterne alligevel aldrig får brug for. Den hollandske
forfatterløn modsvares ikke af et rådighedskrav, da meningen med ydelsen
netop er at give forfattere mulighed for
at leve af at skrive uden at skulle have
lønarbejde ved siden af.
I Norge har man også en slags forfatterløn, men her i form af femårige
arbejdsstipendier på 196.000 norske kroner pr. år før skat (2012). Og som bekendt
høster man frugten af denne omfattende
litteraturstøtte i form af et blomstrende
litterært miljø og en litteratur i verdensklasse (eksempelvis Espedal, Knausgård
og Petterson).
Det nuværende kunststøttesystem
er bygget op omkring principper om
talent og kunstnerisk kvalitet. Hvis man
forestiller sig, at det enten bliver suppleret med eller erstattet af en ubetinget
basisindkomst for alle borgere, vil det
ikke længere være talent- og kvalitetskriterier, der afgør, om en kunstner får
muligheden for at fordybe sig i sin kunst.
Det vil være indbygget i selve samfunds-
“
Måske ville kunstbegrebet blive udvidet
på måder, vi slet ikke
kan forestille os.
systemet, at alle får en grundindkomst,
som de kan bruge, som de vil. Vil man fx
bruge de to-fem år, som det sædvanligvis
tager at skrive en roman, så kan man
gøre det, uanset om man er et anerkendt
talent eller ej. Det vil især gavne kunstnere, der er ved at etablere sig. Ofte får
man netop ingen kunststøtte, førend
man har udgivet flere bøger. Derfor er
det etableringsfasen, der er den største
hurdle, sådan som systemet er skruet
sammen i dag. For resten ville man sagtens kunne blive ved med at belønne de
største talenter: Man kunne fortsat have
litteraturpriser og præmieringer.
En ubetinget basisindkomst til alle
ville revolutionere samfundet som helhed, fordi enhver fuldstændig frit kunne
disponere over sit liv og sin tid. Individets økonomiske frihed ville medføre,
at vi inden for alle brancher ville se en
frisættelse af kreativitet. Vi ville se en
eksplosion af virkelyst og skaberglæde, og
måske ville kunstbegrebet blive udvidet
på måder, vi slet ikke kan forestille os.
Arbejde og indkomst
Idéen om ubetinget basisindkomst er
mere relevant end nogensinde, fordi
stadig flere mennesker må leve uden
en indkomst. I disse år ser vi desværre
en række markante nedskæringer på
velfærden i samfund overalt i verden
med den følge, at mennesker uden for arbejdsmarkedet fattiggøres, mens de, som
har et lønarbejde, udsættes for et mere
og mere stressende og psykisk krævende
arbejdsmarked.
Heldigvis møder denne udvikling
modstand. Rundt omkring i verden
begynder stadig flere mennesker at
sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi
lever på. Noget af det, man er begyndt
at forholde sig kritisk til, er idéen om lønarbejdet som eneste måde at fordele de
ressourcer, vi har at leve af.
Hidtil har begrebet arbejde været
tæt forbundet med begreber som løn og
indkomst. Man betragter sædvanligvis 
artikel
lønarbejdet som nødvendigt for at få en
indtægt. Lønarbejdet og idéen om, at
det er godt, er en dominerende tankefigur i vores kultur. En tankefigur som
opretholdes af alle politiske partier i
Danmark, selv om der efterhånden er
enighed blandt økonomer og samfundsforskere om, at fuld beskæftigelse er en
illusion. Man har altså erkendt, at ikke
alle kan få et arbejde på det etablerede
arbejdsmarked, og alligevel bliver man
ved med at stille lønarbejdet op som
betingelse for at få en indkomst. Allerede i dag er det sådan, at kun ca. 40 % af
befolkningen har lønarbejde og får deres
indtægt derfra. Andre får deres indtægt
via forskellige overførselsindkomster
eller bliver forsørget af fx et familiemedlem.
Meningsløse jobs
I industrisamfundet kæmpede arbejderne for retten til arbejde og brød, som det
hed. Denne kamp var begrundet af, at
lønarbejdet var vejen til indkomst. Men
i dag er der færre arbejdspladser blandt
andet som følge af effektivisering. Man
udvikler de ting, som sparer arbejde, fx
robotter, maskiner og computerteknologi. Erhvervslivets opgave er at tilfredsstille behov – effektivt og med så få økonomiske omkostninger som muligt. Det
er ikke erhvervslivets opgave at skaffe
arbejde til folk. Derfor er alle investeringer i nye arbejdspladser samtidig rationaliseringsforanstaltninger. Mange af
dem, som i dag har en arbejdsplads, har
reelt set en indkomstplads. De udøver
altså en aktivitet udelukkende, fordi det
medfører en indtægt, men uden at det er
noget, de kan se en mening med.
Vi har brug for at tænke anderledes.
Vi må adskille begreberne arbejde og
indkomst: ret til arbejde – det giver kun
mening, hvis der dermed menes en ret til
den beskæftigelse, som man udfører af
egen fri vilje. I dag betyder ’ret til arbejde’ i realiteten ’ret til at blive købt’. Men
vi bør tænke ud over denne ret til arbejde
og i stedet tænke: ret til indkomst. I stedet for at arbejde for at få en indkomst,
bør vi give hinanden en indkomst for at
kunne arbejde, i vid forstand. I stedet for
at fokusere ensidigt på lønarbejde bør vi
fokusere på spørgsmålet: Hvad er overhovedet vigtigt i livet? Og hvordan kan vi
indrette samfundet efter det?
Det betyder ikke, at vi skal holde op
med at arbejde. Tværtimod skal vi udvide vores begreb om arbejde. Forfatteres
arbejde med at skrive bøger, frivillige
organisationers humanitære arbejde,
mødres og fædres arbejde i hjemmet og
familien er alt sammen eksempler på
typer af arbejde, som i dag er ulønnet. Vi
skal udvide begrebet om arbejde til også
at indeholde disse yderst vigtige funktioner i samfundet, og selvfølgelig skal
mennesker, som varetager disse opgaver,
også sikres en indkomst.
I Tyskland har man spurgt folk, hvad
de ville gøre, hvis ubetinget basisindkomst blev en realitet. 60 % siger, at de
ville fortsætte med at arbejde. Kun 10
% siger nej. 30 % siger på nedsat tid. Det
mest interessante er, at de fleste siger, at
de tror, at alle andre ville holde op med
at arbejde. Men når de bliver spurgt,
hvad de selv ville gøre, siger de som sagt,
at de ville fortsætte med at arbejde.
Det er realistisk
Hele syv nobelpristagere i økonomi støtter idéen om ubetinget basisindkomst.
Blandt dem James Tobin og Paul Samuelson. I 1968 underskrev de sammen
med 1200 andre økonomer et dokument,
som opfordrede USA’s kongres til at give
en indkomstgaranti for alle borgere. Det
blev desværre modarbejdet og blev derfor ikke vedtaget. Men idéen lever stadig
og er flere steder i verden blevet afprøvet
via forskellige pilotprojekter.
I Namibia, Indien og Brasilien har
man på forsøgsbasis indført forskellige
former for ubetinget basisindkomst lokalt. I perioden med ubetinget basisindkomst kom flere i arbejde (fordi man på
grund af basisindkomsten har råd til at
deles om det arbejde, der er). Problemer
som fattigdom, underernæring og prostitution blev mindre, og flere uddannede
sig og deltog i det lokale demokrati.
I Brasilien og Indien er det regeringens
mål at indføre ubetinget basisindkomst på
nationalt niveau. Også i Canada har man
haft forsøg med ubetinget basisindkomst,
som i forsøget blev kaldet Mincome, med
lignende positive resultater, menneskeligt såvel som økonomisk. I Finland har
man indsamlet 20.000 underskrifter for
ubetinget basisindkomst, ud af de 50.000
underskrifter, som der kræves for, at det
kan tages op i rigsdagen.
Men det mest bemærkelsesværdige lige nu er, at 130.000 mennesker
i Schweiz har skrevet under på, at de
ønsker en ubetinget basisindkomst
indført i landet. Det betyder, at basisindkomst nu kommer til folkeafstemning
i Schweiz. Bliver det et ja, vil ubetinget
basisindkomst blive indført ved lov i hele
Schweiz.
På vej i EU
Også i Danmark og det øvrige Europa er
ubetinget basisindkomst på dagsordenen. Der er i øjeblikket et borgerinitiativ
i gang i EU, ”Borgerinitiativet for en
ubetinget basisindkomst”. En gruppe
borgere i EU har taget initiativ til at
samle underskrifter ind, så ubetinget
basisindkomst kan tages op i EU og måske på længere sigt blive indført ved lov
i alle EU-lande, også Danmark. Hvis der
indsamles en million underskrifter i alle
EU–lande til sammen, er EU-kommissionen forpligtet til at behandle forslaget
om ubetinget basisindkomst. Man kan
skrive under her og dermed give sin
stemme for en ubetinget basisindkomst i
Europa: basicincome2013.eu/ubi/da/.
·
Læs mere
Om basisindkomst:
http://www.basisindkomst.dk/
Om de europæiske
borgerinitiativer:
http://ec.europa.eu/citizens-initiative/
public/basic-facts
Om crowdfunding:
http://www.booomerang.dk/
hvad-er-crowdfunding/
Fakta
Andrea Hejlskovs mål var at rejse 50.000
kr. Det lykkedes hende at rejse 55.102, og
dermed skabte hun sit eget arbejdslegat.
Resultatet bliver bogen ’and the great
escape,’ som efter sigende er på trapperne.
Eva Gro Andersen er født i 1975 og
cand.mag. i dansk litteratur. Hun
debuterede i 2011 med en samling
prosalyrik, ’Laila, Leo, Lolita m.fl.’.
Hun arbejder desuden som billedkunstner og er aktivist
i foreningen BIEN (Basic Income Earth Network).
Hun er suppleant i S-styrelsen.
5
interview
skarpe til Karsten Nielsen, forlægger og
indehaver af Metropolitan Art,
der er en paraply for forlaget
Metropolitan eBooks og Metropolitan
Author Management.
Af Anna Bridgwater
Hvordan tør du starte et nyt forlag?
Bogindustrien er i krise – den måde, vi har formidlet forfatternes historier
på i århundreder, har det svært. Jeg fornemmer, at skriftkulturen er så vital
som aldrig før. Jeg havde lyst til at kigge frem i stedet for at begræde det
forgangne, så jeg har stiftet et professionelt e-bogs-forlag, hvor jeg blandt
andet udvikler titler til formatet. Det kræver lidt is i maven. Fx kan medierne
ikke finde ud af at anmelde en bog, der kun kommer som e-bog. Til gengæld
er det bibliotekernes fortjeneste, at der overhovedet er et marked i Danmark.
E-reolen er aktiv kulturpolitik, når den er bedst.
Hvad synes du lige nu, i efteråret 2013, er e-bogens rolle i Danmark?
E-bogen er allerede utrolig vigtig for manges læsevaner. Den er bare ikke så
tung i salgsvolumen endnu. Vi – forlag, forfattere – bliver nødt til at udvikle
formatet, hvis vi vil have fat i fremtidens læsere. Hvis ikke historierne er på børnenes og de unges tablets, er jeg bange for, at softwarebranchen kommer til at
sidde på det hele. Og de tænker kun markedsandele, ikke kvalitativt indhold. Det
minder foruroligende meget om pladebranchen i 90’erne. Så lad os se at komme
i gang.
Hvornår bliver e-bøger økonomisk bæredygtige i Danmark?
De færreste bøger er rentable i ét format. Man skal have de rigtige rettigheder, som
kan udnyttes i flere formater: E-, papir- og lydbog osv. Men fordelen ved at udvikle
titler til e-formatet er, at det er mindre omkostningstungt end at udvikle papirbøger.
Det giver nogle muligheder, også for at udgive andre ting. Lige for tiden orker jeg fx
ikke tanken om at lancere en ny forfatter i papir, mens jeg med glæde ville forsøge i
e-formatet. Der er lidt New Frontier over det. Det animerer mig.
Du vil også være manager for forfattere – hvad indebærer det?
foto: Thomas A.
Karsten Nielsen (f. 1961), der stiftede Metropolitan
Art i december 2012, har arbejdet i forlagsbranchen i over 30 år og udgivet, redigeret og lanceret
en lang række danske og udenlandske forfattere,
senest som medejer af og forlægger på C&K Forlag
(2009-2012).
Groft sagt, at jeg er en form for forlægger uden forlag. At jeg udvikler titler og forfatterskaber sammen med forfatterne og rådgiver dem om stort og småt. Og så går vi ud
og sælger rettighederne til andre.
Hvor ser du et behov hos forfattere for at have en manager?
Den netop skitserede redaktionelle funktion bliver stadigt mindre vigtig for forlagene,
der skifter strategi og fokus, hver gang en ny uge starter. Et management tilbyder forfatteren kontinuitet, engagement og en professionel håndtering af rettighederne i et udgivelsesbillede, der bliver mere og mere komplekst.
·
mening & debat
Lektørudtalelser:
Hvem forsvarer forfatterens ret til at skabe
personer, der intet har med ham selv at gøre?
Werner Funder
efterlyser, at Dansk
Forfatterforening går
ind i en principiel
diskussion om
forskellen på fiktion
og forfatter.
I 2012 blev der af Dansk BiblioteksCenters lektørudvalg
udarbejdet 4.121 lektørudtalelser. Der blev klaget over 23,
og af disse fik tre medhold.
Det lyder som en god ordning.
Alligevel hører man rundt
omkring, og sågar fra forlag,
at udtalelserne ikke er så tilfredsstillende, som de ser ud
til, men at det ikke kan betale
sig at klage. Lektørudvalget
er øverste myndighed, og har
de afvist klagen, er der ingen
rekurs!
Naturligvis skal man være
hårdkogt som forfatter, specielt over for avisanmeldelser.
Enhver har jo ret til at have
en mening, selv når denne
offentliggøres i tidsskrifter,
aviser eller på nettet. Det må
forfatteren leve med.
Men hvad med lektørudtalelser? De laves i regi af DBC
og sendes ud som anbefalinger til de offentlige biblioteker
om, hvad der er værd at købe
ind. En lektørudtalelse er
således i princippet en myndigheds anbefaling, og man
forventer en vis objektivitet
og respekt for forfatterens
værk afspejlet i udtalelsen,
og ikke blot en gengivelse af
lektørens personlige oplevelse
af bogen.
Der findes derfor retningslinjer for lektørudtalelser.
Der står bl.a., at ”sårende
eller nedladende ordvalg skal
undgås,” samt at ”bogen skal
vurderes på egne præmisser,” det vil sige ”inden for sin
genre og ud fra, hvordan den
præsenterer sig.”
Jeg fik en lektørudtalelse
for min sidste roman med
bemærkningen om, at ”Den
usympatiske hovedperson formidler forfatterens holdning
til det vestlige samfunds udvikling i en fremmedfjendsk
retning,…”
Hvor kender lektøren
mine holdninger fra? Jeg
kender ikke vedkommende,
og hun kender heller ikke
mig. Hvordan ved lektøren,
om de holdninger, den fiktive
hovedperson har i min bog,
er mine? Har lektørerne ret
til at slå forfatterne i hartkorn
med deres persongallerier og
indirekte påstå, at forfatterne
ikke kan skabe personer og
holdninger, der ligger uden
for deres eget væsen?
En yderligere bemærkning
i lektørudtalelsen, som jeg
klagede over, var den såkaldte
sammenlignelige litteratur.
Der stod: ”OH (en anden
forfatter) har skrevet romaner
om forfølgelse af fremmede
i det danske samfund på en
mere spændende og handlingsmættet facon …” Også det
må vel siges at være en privat
holdning hos lektøren uden
hold i objektivitet, for min bog
foregår slet ikke i Danmark,
og er hverken skrevet som
spændingsroman eller med
forsøg på at gøre den handlingsmættet!
Min klage over begge disse
udsagn blev afvist, og lektørudvalgets afvisning modsiges
ikke af DFF. Jeg spørger nu
mig selv om, hvilken kreativ
forfatterfrihed DFF repræsenterer? Og jeg forstår bedre,
hvorfor der ikke er flere, der
klager. Det forbavser mig dog,
at DFF, der vel burde repræsentere den forfattermæssige
frihed til at skabe persongallerier, der intet har med
forfatterens egne holdninger
at gøre, skubber det til side
som smålighed. Ligeledes
lektørens sammenligning
med en anden forfatters værk,
som vel må siges at være uvederhæftig eller i det mindste
amatøragtig.
Jeg klagede, fordi jeg
oplevede det nævnte ordvalg
som sårende og nedladende,
hvilket retningslinjerne jo
peger på ikke må finde sted.
Alligevel vurderer lektørudvalget, at ordvalget falder
inden for retningslinjerne.
Det er altså mig, der er sart.
Men er det ikke en lidt for
nem afvisning, for da der ikke
findes rekurs, er den sag slut
for lektørudvalget. De definerer selv, hvad der falder uden
for retningslinjerne.
Jeg står nu tilbage med
spørgsmålene: Hvad er
sammenligning med anden
relevant litteratur, og hvad er
et sårende eller nedladende
ordvalg i en lektørudtalelse,
når end ikke DFF vil forholde
sig til ovennævnte eksempler?
Er DFF blot tilfreds med, at
der laves 4000 udtalelser om
året med enkelte kiksere? Jeg
troede ellers, at DFF tog vare
på forfatterens ret til kreativ
frihed med respekt for de
individuelle værkers uafhæn-
gighed? Vi forfattere betaler
til foreningen for at repræsentere os og ikke lektørudvalget.
Er der ikke grund til at bede
lektørudvalget om en præcisering af begreberne etik og
objektivitet, og af ”sårende
eller nedladende ordvalg”?
Eller er jeg blot sart, ikke robust nok til at tåle kritik både
fra anmeldere og lektører,
som vores formand mener, en
forfatter bør være? Hermed
giver hun jo lektørerne frie
hænder på lige fod med uafhængige anmeldere. Hvad er
lektørudvalgets retningslinjer
så til for?
·
Werner Funder er
født i København
i 1942. Efter en
række forskellige jobs tog han
kandidateksamen i Århus i spansk og
samfundsfag i 1980. Har siden og indtil
2005 arbejdet som gymnasielærer og
med voksenundervisning og personaleuddannelse. Han har udgivet ’Det
flygtige Paradis’ i 2008, ’Nettet’ i 2011, og
’Krysteren’ i 2013.
mening & debat
Svar
til Werner Funder
Ordkløveriet
Af Ellen Boen og Louise Ravnild, DOF
Lektørudtalelserne skrives for at
gøre det lettere for bibliotekerne
at købe ind. Udtalelsen skal give
en vurdering af anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau, en
beskrivelse af bogen, en sammenligning med anden relevant
litteratur samt en vurdering af
bogens kvalitet og en samlet
konklusion.
Werner Funder har bedt
Dansk Forfatterforening om
støtte i sin klage samt opfordret
til oprettelsen af et ”etisk litterært udvalg”.
DFF anerkender, at der er
sket en forveksling af forfatter
og fortæller, men har vurderet,
at sagen ikke egner sig til at
bede om ændringer af retningslinjerne. Det fremgår allerede,
at ”sårende eller nedladende
ordvalg skal undgås”, og at ”ironi
skal anvendes med forsigtighed”, men hvad der opleves som
sårende er individuelt. Sammenligningen med andre bøger beror
på et skøn, og det er ikke altid
muligt at henvise til en bog af
helt samme karakter.
Sagen har også været forelagt
DFF’s jurist, som ikke ser noget,
der falder så åbenlyst uden for
retningslinjerne, at det er muligt
at forfølge klagen videre.
Fejlagtige orddelinger skyder frem
som aldrig før i det danske sprog.
Sammensatte ord splittes rask væk op
i deres enkelte bestanddele, formentlig
påvirket af engelsk, hvor tilsvarende
sammensætninger gerne skrives i separate ord. Selv i det officielle Danmark
ser man eksempler som:
”Odense Banegård Center”
”Ældre Sagen”
”TV Avisen”
Ofte hører man indvendingen, at
”så længe det ikke er meningsforstyrrende” og ”når selv store institutioner
roder rundt i det, er det vel ikke så
slemt”. Men indimellem kan der opstå
meningsforstyrrelser og ufrivillige
morsomheder. ”Kalve lever i skiver” har
efterhånden gået sin sejrsgang på internettet, ligesom mange nok har trukket på smilebåndet ad skilte, reklamer
m.m., der frejdigt proklamerer ting som:
”Bedstemor boller” (i bagerens
vindue?)
”Krabbe klør” (av!)
”Spil & Vind Kiosken” (risikovillig
kioskejer)
”Barfods område” (men hvor i svømmehallen skal vi andre så være?)
”Fjern Østen” (bliver nok svært)
”Bamse sutter til kun 16,95” (hmm …)
Men hvordan kan man så vide, om
man skal bruge ét eller flere ord? Til
formålet præsenterer vi to forholdsvis
enkle tommelfingerregler:
1) Trykreglen
2) Bøjningsreglen
Jo Hermann, formand
Trykreglen
Oftest kan man høre forskel på, om
noget skrives i ét eller flere ord. Et
enkeltstående ord vil altid have et markant tryk på en af stavelserne. Skrives
en ordforbindelse i ét ord, vil der ligge
et primært tryk på førsteleddet (men
ikke nødvendigvis første stavelse). Ved
ordforbindelser i flere ord ligger der
derimod et markant tryk på alle de
enkelte ord. Princippet illustreres lettest
ved eksempler med en reel betydningsforskel alt efter stavemåden, fx:
Vind jakker/vindjakker
Fremmed ordbog/fremmedordbog
Tysk lærer/tysklærer
Et yderligere tip er at se på de enkelte bestanddele. Er ordet sammensat
af substantiver/navneord, bliver resultatet ét samlet ord, mens sammensætninger med adjektiver og tal kan opføre
sig på forskellig vis.
Bøjningsreglen:
Hvordan bøjes ordet? Hvis den bestemte form i fx ental dannes med bøjningsendelse (kalveleveren), er der tale om
ét ord, der derfor skrives samlet. Hvis
der derimod bruges foranstillet artikel
(den/det), er der tale om flere separate
ord, der følgelig skrives i flere ord.
Den tyske lærer/tysklæreren
De første præmier/førstepræmierne
Den fremmede ordbog/fremmedordbogen
Nogle ordforbindelser kan blive
meget komplekse og dermed ekstra
komplicerede. Det gælder ofte sammensætninger, hvori der indgår tal.
Eksempelvis må man skrive både
attenårsfødselsdag og attenårs fødselsdag og tilsvarende toetageshus og
toetages hus. Men bemærk, at både
bøjning og tryk ændrer sig, alt efter
hvilken variant man vælger:
attenårsfødselsdagen/den attenårs
fødselsdag
toetageshuset/det toetages hus
Bindestreg bruges fx ved talord
skrevet med tal (20-procentsrabat/18års fødselsdag), forkortelser (cand.
mag.-grad) og som en nødløsning ved
meget lange/snørklede ord, der ellers
kan være svære at læse (orddelingsfejltagelsespedanteri-hystader).
·
Send dine spørgsmål om sprog til
Ordkløveriets panel på
[email protected]
eller [email protected]
mening & debat
Grund til optimisme
Denne kæphest om litteraturens vilkår i Danmark er et redigeret uddrag af Morten Hesseldahls
tale i anledning af Per Kofods ophør som forlægger, holdt i Forfatterforeningen 28. august 2013.
“
Man kan undre
sig over, at netop
forlagsdirektører bliver aflønnet
på et niveau, der er langt højere
end lederne for andre danske kulturforetagender og institutioner.
me foregår på fuld kraft og med en stor
appetit hos brugerne, der understreger
den opløftende pointe: Ja, der er en fremtid for tekster, ja, læsning og litteratur
står ufatteligt stærkt.
Det er samtidig værd at understrege,
at betalingsvilligheden hos publikum
aldrig har været større. Aldrig tidligere
har mennesker brugt så enorme summer på medier som i disse år, og aldrig
har kultur været mere tilgængelig og
mere orienteret efter brugernes behov
frem for udbydernes begrænsninger.
Nettet og den digitale verden har også
medført en eksplosion i nye litterære fortælleformer, og nye forretningsmodeller
skyder op fra alle sider. Net-boghandlere
er opstået gennem de seneste 10 år og
sikret et uendeligt udvalg og en hurtig
levering.
Nettet, supermarkederne og de mange
forskellige streamingtjenester og onlinelæsning har bragt bøger ud til et publikum, der aldrig har været større. Det er
meget, meget opløftende!
Betyder det, at det er blevet sværere
at være boghandler? Ja, naturligvis. Det
er også blevet sværere at være slagter,
grønthandler og konditor. Udviklingen
påvirker naturligvis også måden, hvorpå
der sælges bøger. Og det er jo det, vi ser
i disse år, godt hjulpet på vej af de frie
bogpriser og en generel afregulering af
området.
I øvrigt er det længe siden, lang tid
før der var noget der hed frie priser og
netboglader, at boghandlerne var opdelt
i dem, der havde afsæt i en faglighed og
en professionel interesse i litteratur, og
så dem, der kun solgte det allerbredeste
sammen med badebolde og viskelædere.
Det har været tilfældet i årtier.
Bare ét aktuelt eksempel: Ifølge den
fine forlægger Arild Batzer sælges en
tredjedel af forlagets bøger i to boghandlere: Arnold Busck i Købmagergade og
Politikens Boghandel. Batzer vurderer, at blot 50 af landets omkring 350
boghandler fører titler fra forlaget. Jeg
spørger mig selv, hvorfor der er nogen,
der synes, at det er et kulturelt problem,
at der i disse år lukker udsalgssteder,
når adgangen til bøger samtidig er
forøget eksplosivt gennem andre og for
den moderne forbruger mere relevante
salgskanaler?
Også forlagene klager deres nød. Det
kniber med indtjeningen. Men måske
skal forlagene også til at indstille sig
på, at der er nye tider. Helt basalt kan
man undre sig over, hvordan landets tre
største forlag kan have råd til at have
kontorer på nogle af landets allerdyreste
adresser: Rådhuspladsen, Klareboderne
og Vognmagergade. Man kan undre sig
over, at netop forlagsdirektører bliver
aflønnet på et niveau, der er langt højere
end lederne for andre danske kulturforetagender og institutioner.
Er det et fornuftigt signal, når man
samtidig konstant klager sin nød over
manglende indtjening?
Forlagene bliver nødt til at genopfinde
sig selv og grundigt vurdere, om den ny
virkeligheden kan oppebære de store
omkostninger.
Forlagsbranchen har det med at føle
sig forfulgt. Den opfører sig gennemgående, som om resten af verden ikke kan
lide bøger, hvilket er i grel modsætning
til sandheden.
Men bøger udgives ikke for boghandlernes skyld eller for forlagenes skyld.
Butikslokaler og forlagskontorer er ikke
bevaringsværdige kulturinstitutioner.
Bøger udgives udelukkende for at sikre
mødet mellem forfattere og læsere. Hvis
boghandlere og forlag ikke forstår at
trimme sig selv og hele tiden løse denne
opgave overbevisende og i pagt med
tiden, vil andre komme til og tage over,
og det er det, som sker i disse år.
Jeg vil gerne opfordre til for eksempel
en glæde over læsning og litteraturens
sande tilstand. Og en taknemmelighed
over, at der har eksisteret en Per Kofod,
der har hjulpet med at den glæde igennem en menneskealder har været så
stor, og en forventning om, at fremtidens
Per Kofod’er allerede er i fuld gang med
at løfte opgaven.
·
Foto: Susanne Mertz
Dagen i dag er en glædens dag. Ikke
fordi Per har valgt at stoppe som aktiv
forlægger, men fordi det er en anledning
til at tale om litteratur og om bogens
aktuelle tilstand.
Litteraturens vilkår har aldrig været
bedre. Der læses mere end tidligere,
der skrives mere end tidligere, og det
har aldrig været billigere og lettere at få
tekster udgivet end netop nu.
Bogstof har daglig plads i landets
aviser, der findes en stribe fagblade, og
så eksisterer der i dag en skov af netfora,
hvor læsning diskuteres lidenskabeligt.
Transformationen til digitale platfor-
Morten Hesseldahl er kulturdirektør i DR, tidligere forlagsredaktør
og -direktør samt forfatter til en
række roste spændingsromaner
udgivet på forlaget Modtryk.
fra foreningen
KURSER
Regelrytteren
Af Anne Koldbæk,
Dansk Forfatterforenings jurist
Se flere detaljer og tilmeld dig kurserne
på danskforfatterforening.dk.
Du behøver ikke logge in for at gøre det.
Fagbogen ud over rampen
Illu. tomas bjørnsson
Hvem har
ansvaret for
forlagskontrakten?
Det er forfatterens problem og ansvar, hvis forlagskontrakten bliver væk. I disse digitale tider forlyder det ofte, at bare
noget er digitalt, så er det tilgængeligt for tid og evighed. Det
afhænger dog af, at man husker at overføre dokumenter til nye
tekstformater og nye platforme, efterhånden som udviklingen
overhaler de formater, som dokumenterne er skrevet i.
Forlagskontrakter udløber ikke automatisk. Ophavsretten
ophører først 70 år efter forfatterens død. Der findes ingen
regel om, at hvis forlaget ikke har kontrakten længere, så går
alle rettigheder tilbage til forfatteren. Hvis det kan bevises, at
forlaget på et tidspunkt har udgivet bogen, så er det forfatterens problem, hvis kontrakten er væk, og forfatteren fx ønsker
at genudgive bogen.
Derfor bør forfatteren opbevare kontrakten, helst i underskreven version, resten af livet. Ud over forlagskontrakten er der en
række andre dokumenter, der er meget praktiske at gemme til
senere brug. Det drejer sig om sekundære aftaler om fx digital
udnyttelse, filmatisering og salg af rettigheder til udlandet.
Sådanne aftaler er ikke nødvendigvis lavet som egentlige kontraktdokumenter, men indgås knapt så formelt og dog lige så
bindende via fx e-mailkorrespondance. Det skyldes, at mundtlige aftaler i dansk ret er lige så gyldige som skriftlige, men de
er som regel svære at bevise. Det er derfor heller ikke et krav, at
en kontrakt skal være underskrevet for at være gyldig.
Hermed følger min anbefaling af, hvad der er klogt at gemme
for hver enkelt bogudgivelse:
1. En digital version af dit endelige manuskript, helst en der kan
skrives i.
2. En fysisk version af den udgivne bog, første oplag.
3. Gem som minimum forlagsaftalen og øvrige aftaler – papir
og/eller digitalt.
4. Gem også gerne royaltyafregninger og anden relevant dokumentation om udgivelsen – papir og/eller digitalt.
Det er min erfaring, at vi er nødt til at acceptere, at noget
gemmes på papir, noget digitalt, og noget begge steder. Man
er derfor nødt til at have såvel digitale som fysiske gemmer til
dokumenterne.
Det er min anbefaling, at dokumenter samles vedrørende de
enkelte værker – det kan være i fysiske ringbind eller omslag,
og i digitalt format i filmapper på harddisken/i dropboks, eller
i en mailboks – evt. med bogens titel som overskrift. En anden
hensigtsmæssig måde at ordne dokumenter på er i tidsmæssig
orden – fx kalenderår.
·
Primært for F
København, 26. november fra 18-21
Kursus 101064
Undervisere: Axel Kielland og Ole Jørgensen
Skriv til læsesvage voksne
Primært for S
København, 11. januar fra 10-17
Kursus 101060
Underviser: Kirsten Koch Jensen
Den gode BU-anmeldelse
Primært for BU
København, 16. januar fra 18-21
Kursus 101065
Underviser: Kamilla Löfström
LEGATER
Legater fra Statens Kunstråd og
Statens Kunstfond
Se mere på kunst.dk
Følgende legater har ansøgningsfrist 1. november
Forfattercentrum
Dramatikpuljen
Mød forfatteren på universitetet
Børn og unges møde med forfattere og illustratorer
·
·
·
·
Følgende legater har løbende ansøgningsfrist:
Litteratur- og personudvekslingspuljen
Det internationale researchprogram
Mentorordning for oversættere til dansk
Pulje til støtte af fribyer
Prøveoversættelser
·
·
·
·
·

fra foreningen
LEGATER
Wilsterpris
for sidste gang
Christian Wilster-prisen blev
indstiftet i 1988, men har i en
årrække ikke været uddelt, fordi
midlerne har været for små.
DOF’s generalforsamling har
besluttet at tage konsekvensen
og sætte punktum med manér:
I juni 2014 vil hele legatkapitalen
én gang for alle blive anvendt til
at uddele fire Wilster-priser.
Ifølge prisens vedtægter skal
kandidater til prisen foreslås af
DOFs medlemmer, og derefter
skal prisbestyrelsen udpege
modtagerne blandt de foreslåede kandidater. Prisen skal
tildeles oversættere, ”som ved
fremragende gengivelse af et
eller flere betydelige værker har
beriget dansk litteratur”.
Prisbestyrelsen – som består
af Ellen Boen, Mai Misfeldt
og Niels Brunse – indkalder
nu kandidatforslag til denne
afsluttende uddeling fra alle
DOFs medlemmer. Forslagene
skal være motiverede og være
Dansk Forfatterforenings sekretariat i hænde senest den 12.
december 2013.
Prisbestyrelsen opfordrer alle
DOF-medlemmer til at pege på
oversættere, som fortjener en
hædersbevisning. Kandidaterne
behøver ikke at være medlemmer af DOF, alle oversættere
kan komme i betragtning. Ved
udvælgelsen af kandidater
bedes alle DOF-medlemmer
tænke opfindsomt og gerne i
utraditionelle baner: tænk f.eks.
også på oversættere, der har
præsteret ”lidt, men godt”; tænk
på oversættere, der arbejder i
genrer, som sjældnere har priskomiteers bevågenhed; tænk på
usædvanligt lovende begyndere
eller usædvanligt pertentlige
og langsomme veteraner. Alle
kandidatforslag er velkomne.
Send dine forslag enten pr. mail
til Nena Wiinstedt, [email protected], eller pr.
post til sekretariatet, Strandgade 6, 1401 København K.
Dansk Forfatterforenings
Understøttelsesfond
Understøttelsesfondsmidlerne
uddeles primært til efterladte
enker og enkemænd efter forfattere og sekundært til afdøde
forfatteres efterladte børn og/
eller andre efterladte.
Til uddeling: Der uddeles
i flere mindre portioner, men
den samlede uddelingssum er
DKK 20.000.
Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang.
Der skal derfor i ansøgningen
redegøres for ansøgerens
økonomiske forhold, ligesom
navn på afdøde ægtefælle skal
oplyses.
Ansøgningsfrist: Ansøgningen
skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest den 6.
november 2013 kl. 12. Ansøgningerne skal være påført
ansøgers cpr. nummer, navn,
adresse, telefonnummer og
evt. e-mail samt kopi af seneste årsopgørelse.
Der sendes kun svar til de
ansøgere, der får tildelt legatmidler.
Legatet forventes uddelt inden
udgangen af december.
Forfatteren Axel
Thomsens enkelegat
Legatets formål er at yde enker
efter egentlige skønlitterære
forfattere herunder lyrikere
økonomisk støtte. Legatet kan
altså ikke tildeles enker efter
forfattere, hvis hovedsagelige
produktion har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger uden virkelig æstetisk værdi.
Der skal ved legatuddelingen
lægges mere vægt på, om vedkommende kæmpede for noget
livsværdifuldt i sin produktion,
end om han opnåede alm.
anerkendelse. Ansøgerne skal
ved ansøgning dokumentere,
at der er trang tilstede. Enker,
der skønnes at have haft særlig
betydning for deres afdøde
mands produktion, bør under i
øvrigt lige forhold foretrækkes.
Legatet kan ikke tildeles enker
som senere har indgået nyt
ægteskab.
Til uddeling: Der uddeles i
flere mindre portioner, men
den samlede uddelingssum er
35.000,Dette legat tildeles på baggrund
af økonomisk trang. Der skal
derfor i ansøgningen redegøres
for ansøgerens økonomiske
forhold, ligesom navn på afdøde
ægtefælle skal oplyses.
Ansøgningsfrist: Ansøgningen
skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest den 6.
november 2013 kl. 12. Ansøgningerne skal være påført ansøgers
cpr. nummer, navn, adresse,
telefonnummer og evt. e-mail
samt kopi af seneste årsopgørelse.
Der sendes kun svar til de
ansøgere, der får tildelt legatmidler.
Legatet forventes uddelt inden
udgangen af december.
Legater fra
Autorkontoen til
forfattere, oversættere og illustratorer
Autorkontoen (pulje A og C)
kan bevilge støtte til forfattere,
oversættere og illustratorer,
hovedsageligt i form af arbejdsog rejselegater. Der kan tillige
gives støtte til andre aktiviteter,
der fremmer forfatternes, oversætternes, illustratorernes og
litteraturens samfundsmæssige
betydning, fx oplæsningsarrangementer og konferencer. Der
gives ikke støtte til oversættelse
af egne værker, udgivelse af
egne værker, forlagsvirksomhed
eller til anskaffelse af edb- eller
andet udstyr.
Støtte fra Autorkontoens kollektive båndmidler (pulje B) kan
gives til forfattere og oversættere, der opfylder et krav om væsentlig og nyskabende indsats.
Herunder kan der gives støtte
til andre projekter og formål af
almen kulturel karakter. Midlerne
kommer fra de Copydanfor-
eninger, hvorfra der ikke sker
individuel fordeling.
Både for støtte fra Autorkontoen og Autorkontoens
kollektive båndmidler gælder
det, at projektet ikke må være
afsluttet inden februar 2014.
Endvidere gøres opmærksom på, at ansøgere, som har
modtaget mere end 10.000 kr.
ved sidste ansøgningsrunde,
ikke er berettiget til at modtage støtte igen.
Denne annonce kan ikke danne
baggrund for udfærdigelse af
en ansøgning.
Ansøgningen skal opfylde
kravene, der er beskrevet i
legatopslaget, som kan ses på
www.danskforfatterforening.
dk (Legatmidler, Autorkontoen) eller http://www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/autorkontoen.aspx
Ansøgningsfristen er onsdag
den 13. november 2013 kl. 12.00.
Oplysning om tildeling kan
tidligst forventes primo februar
2014.
Ansøgningsskema findes her:
http://www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/autorkontoen.aspx
ArtBeat-prisen
Have Kommunikation har
indstiftet en kulturformidlingspris, ArtBeat-prisen, som vil
blive uddelt for anden gang i
begyndelsen af 2014. Indstilling
af kandidater indtil 1. januar på
www.artbeatprisen.dk, hvor der
også findes yderligere oplysninger. Prisen er en aktualitetspris,
som præmierer en indsats inden
for de seneste 12 måneder.
Prismodtageren kan være en
organisation, et projekt eller en
person.
Kunstnerboliger på
Hirsholmene
For ophold i 2014 – ansøgningsfrist 1. november. Ansøgning og
yderligere oplysninger på www.
dansk-kunstnerraad.dk.
fra foreningen
KALENDER
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
Oktober
1.
F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er
velkomne
4. S arrangerer Læsbar kl. 17.
5. KURSUS: ”Novellen” primært for
S og BU. kl.10-16.30
8. DOF stambordsmøde kl. 20.
Sted: Café Zalt
9. ”Kom og skriv” kl. 18.30.
11. Kulturnatten kl. 18-24. Alle er
velkomne.
21. Seniorgruppen kl.15
23. Bestyrelsesmøde kl. 12
23. S-forfattermøde ”den kreative
proces” kl. 19
26.-27. Poesikonference kl. 10-16
28. S-fyraftensmøde kl. 17
29. Litterær salon kl. 17
30. Hieronymusdagen kl. 13.30-15.30
i Dansk Forfatterforening
30. ”Kom og skriv” kl. 18.30. For alle
medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: [email protected]
November
1. KURSUS ”Ophavsret” kl. 9-16.
Tilmelding til [email protected]
9. Medlemsmiddag kl. 18. For alle
medlemmer.
10. Haiku møde kl. 13
Sted: Café Zalt
20. Bestyrelsesmøde kl. 15
21. Seniorgruppen kl. 15
22. Legatreception uddeling af
Zinklarprisen. Kl. 16. Alle er velkomne
23. S-debutantarrangement kl. 14
26. KURSUS: ”Formidling af
fagbogen” for F. kl. 18-21
27. ”Kom og skriv” kl. 18.30
29. F-pris uddeling og efterfølgende
fest. Kl. 16
30. S julefrokost. Kl. 15
December
3. F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er
velkomne
8. Haiku møde kl. 13
9. Seniorgruppen kl. 15
Sted: Café Zalt
Sekretariatet
holder lukket
i uge 42
andre arrangementer
Den kreative
proces – med
Ida Jessen
Onsdag 23. oktober kl. 19-21
Oplever du at sidde på en
øde ø, mens du skriver på
din næste roman? Eller vil
du bare gerne mødes til en
kollegial samtale om den
kreative arbejdsproces?
I efteråret tager vi hul
på en række aftener under
titlen, ”Den kreative proces”.
Med udgangspunkt i et kort
oplæg fra en bogaktuel
skønlitterær forfatter mødes
vi omkring den kreative proces. Aftenerne er uformelle
og tænkt som inspiration.
For medlemmer af Sgruppen. Arrangementet er
gratis.
Tilmelding til [email protected] senest onsdag
d 16. oktober
Fyraftensmøde:
Salg og markedsføring af din bog
Mandag 28. oktober
kl. 17-20
Hvordan kan man øge salget af sin bog? v. Eva Maria
Fredensborg
PR og annoncer er kun et
par af de mange tiltag, der
kan få en bog ud over disken, og som forfattere kan
vi selv gøre en masse for at
hjælpe vores bøger på vej.
Vi kan blandt andet:
- markedsføre os selv og
vores bøger på de sociale
medier.
- tage ud i boghandlerne
og håndsælge vores bøger.
- og så kan vi arbejde
målrettet med at holde fast
i de læsere, vi allerede har
tilkæmpet os.
Eva Maria Fredensborg (f.
1969) har arbejdet i reklamebranchen, men i 2006
stiftede hun forlaget Elg &
Co. hvor hun har oversat
og udgivet svensk skønlitteratur. I maj i år debuterede
hun som forfatter med krimien ’Én gang morder’, som
er udgivet på eget forlag.
Hun solgte de første 1.000
eksemplarer på mindre end
fem måneder stort set uden
at bruge en krone på markedsføring.
Alle er velkomne, gratis
for medlemmer, tilmelding
senest d. 22. oktober til
[email protected]
BU-debutantaften
Mandag 28. oktober
kl. 17.00
Strandgade 6
BU-formand Lise Bidstrup
gør sit allerbedste for at få
nye BU-forfattere til at føle
sig velkomne i foreningen.
StORDstrømmen
Torsdag 31. oktober kl. 19-21
Vandtårnet Hollandsgård
20, Nykøbing F
Pia Tafdrup, Thorvald Berthelsen og Hanne Hansen
læser deres vidt forskellige

fra foreningen
KALENDER
haiku samt digte fra deres
seneste digtsamlinger.
Pris 40 kr.
Fyraftensmøde i
Århus
Mandag 4. november kl. 16
Café hos Sofies forældre,
Frederiksgade 74, Århus.
Alle er velkomne.
Tilmelding til Allan Kolstrup:
[email protected].
Faglitterær
tirsdag
Islam på TV i den arabiske
verden
Tirsdag 5. november
kl. 19-21.30, Strandgade 6
Professor Jakob SkovgaardPetersen taler om islam og
mediebrugen i den arabiske
verden.
Alle er velkomne. Der kan
købes vin og vand.
StORDstrømmen
Torsdag 7. november
kl. 19-21
20, Nykøbing F
Debutanterne Steffen
Baunbæk, Susanne Nyholm
Michelsen og Jonas Reppel
læser op af deres debutsamlinger og Bue P. Peitersen, der vandt Bukdahls
Bet i år, læser op af sin nye
digtsamling ’Juice’.
Pris 40 kr.
Haikugruppen
Søndag 10. november kl. 13
Strandgade 6
Renga: Vi skriver renga.
Niels Kjær og Ulla Conrad
vejleder. Bagefter introduktion af den nyeste haikulitteratur på dansk ved forfatterne. Vi slutter af med en
bogbørs.
StORDstrømmen
Tirsdag 12. november kl. 16
AARESTRUPS HUS,
Adelgade 80 , 4880 Nysted
Søren Sørensen læser sine
ritorneller og sonetter og
foredrager sine viser og
sange.
Pris 40 kr.
BU-fyraftensmøde
Tirsdag 19. november kl. 17
Strandgade 6
Emnet er kvalitet i børnelitteratur.
Zinklarprisen
Fredag 22. november kl. 16
Strandgade 6
Navnet på modtageren
offentliggøres et par dage,
inden prisen uddeles. Alle
medlemmer er velkomne.
Den faglitterære
pris 2013
Fredag 29. november kl. 16
Strandgade 6
Den faglitterære gruppe
indbyder til Prisfest i Dansk
Forfatterforening i forbindelse med overrækkelsen af
Den faglitterære pris 2013.
Den faglitterære pris blev
oprindeligt kaldt Den
populærvidenskabelige
pris, og den uddeles en
gang om året med 60.000
kr. Pengene kommer fra
Kulturstyrelsen, og det er
styrelsen i den faglitterære gruppe, som uddeler
prisen, og som også står for
arrangementet omkring uddelingen. I 2012 blev prisen
tildelt Jesper Hoffmeyer og
Martin Schwarz Lausten for
deres bøger om henholdsvis
biosemiotik og kirkehistorie.
De to prismodtagere har
gjort et ellers vanskeligt
fagligt stof tilgængeligt for
et bredt publikum. Tidligere
er prisen gået til fagbogsforfattere som Tine Bryld,
Ebbe Kløvedal Reich, Lone
Frank, Anne Knudsen, Peter
K.A. Jensen, Lotte Thrane,
Tom Buk Swienty og Jørn
Lund.
Arrangementet foregår
i Dansk Forfatterforenings
lokaler, og alle er velkomne.
Efter pristildelingen er
der en festmiddag, og alle
medlemmer af den faglitterære gruppe er velkomne
og kan tilmelde sig hos
Frank Egholm på egholm@
postmesteren.dk.
StORDstrømmen
Onsdag 4. december
kl. 19-21
20, Nykøbing F
Josefine Klougart læser op
af sin nye roman ’Én af os
sover’, der er indstillet til
Nordisk Råds pris.
Deltagerpris 40 kr.
Haikugruppen –
American haiku
Søndag 8. december kl. 13
Strandgade 6
Den amerikanske litterat og
lyriker Mark Schorr besøger
haikugruppen, hvor han i
foredraget ’A Brief History
of American Haiku’ vil fortælle om amerikansk haiku
før og nu. Efter foredraget
vil Mark Schorr og Niels
Kjær læse op fra deres fælles tosprogede haikusamling
”Aliens”, der er udkommet
i år.
Alle er velkomne.
Den Røde Sofa
Café Retro,
Knabrostræde 26
Torsdag 24. oktober:
Suzanne Brøgger
Torsdag 7. november:
Preben Lilhav
Alle dage kl 17.
Dansk
oversætterforbunds
ærespris 2013
DOF og Kulturstyrelsen
beder hermed om forslag
til kandidater til Æresprisen.
Prisen, der overrækkes i
februar/marts 2014, er på
kr. 60.000 og tildeles ”en
oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller
flere betydende udenlandske værker har beriget
dansk litteratur”.
Motiverede forslag (navn
og cv) skal være Kulturstyrelsen i hænde senest 1.
december 2013 og fremsendes til Kulturstyrelsens Litteraturteam, att. Marie Dam,
[email protected]
Prismodtager i 2012
(med prisoverrækkelse
marts 2013) var Aino
Roscher, der med sin altid
stilsikre oversætterpen har
medvirket til at udbrede
kendskabet til moderne tysk
og nederlandsk litteratur.
fra foreningen
NYE MEDLEMMER
FORFATTEREN
Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk
Julie Artke
Associeret medlem
1427 Kbh. K
Bente Astrup
Associeret medlem,
Kvindegruppen,
Seniorgruppen
8200 Århus N
Sisse Karen Ibsen
Associeret medlem
2450 København SV
Marie Duedahl BU
Senest udgivne titel:
‘Julie vil være model’,
Gyldendal 2010
Ingeborg Sebbelin S
9520 Skørping
‘Nu er det alligevel for sent’,
Attika 2012
Linette Jensen BU
2600 Glostrup
‘Totalt bombet’, Forlaget Carlsen 2013
Mette Norrie
2920 Charlottenlund
‘12 minutter før formørkelsen’,
Weltscherz 2013
Preben Haarup S
8541 Skødstrup
‘Made in Cuba’, Sohn 2011
Rolf Erbst
5466 Asperup
‘Barakkerne’, Mellemgaard 2012
Joachim Lykke Andersen
5000 Odense
Senest udgivne titel: ‘i forhold til hvor store
tal kan være har jeg næsten ingen hænder’,
Tankefuld 2013
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 06-2013, 72. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 21430811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen,
Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F),
Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene
Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille
(L-suppleant), Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen
Forsideillustration: Erik Petri
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med
kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 25. september. Udgivelsesdato 14. oktober. Materiale til næste nummer, som
udkommer 11. november 2013, skal være redaktionen i
hænde senest 30. oktober 2013.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris
kr. 475.
Deadlines
Nr. 07 Deadline 30. oktober udgivelse 11. november
Nr. 08 Deadline 4. december udgivelse 16. december
Annonce
Kursus
Kom i medierne
Hvordan får du hul igennem til medierne, så de
omtaler og anmelder den bog, du har lavet – eller
skriver en faglig artikel med udgangspunkt i den?
Det kan du få at vide fra nogle af Danmarks førende
kulturjournalister og forlagsmarketingsfolk på BogMarkedets nye heldagskursus om at sælge sin bog
og sin forfatter bedst muligt.
Se mere på vores hjemmeside
www.bogmarkedet.dk/kurser.
Prisen er normalt 2.995,- kr. excl. moms, men som
medlem af Forfatterforeningen vil vi tilbyde det til
dig for kun 1.995 kr. incl. moms.
Kurset afholdes onsdag 20. november hos
Berlingske.
Skriv til [email protected]
– og angiv i mailen, at du er medlem af
Forfatterforeningen.
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 32955100
Fax: 32540115
Tlf. tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
Tlf. 28553895
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand: [email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.), Morten Visby
(næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen,
Juliane Wammen, Pia Deleuran,
Karsten Bjarnholt, Jørgen Buchardt,
Egon Clausen, Lotte Thrane og
Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Anne-Sophie Lunding-Sørensen
(fmd.), anne-sophie@mail.
dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri,
Christine Tjalve, Tomas Lagermand
Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont.
Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi
Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen
og Eva Gro Andersen.
BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@
stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde
Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil
Molich og Lene Møller Jørgensen.
Suppleanter: Irma Clausen og
Michele Simonsen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy
Lynn Brown (næstfmd.), Birgit
Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen
Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og
Bue P. Peitersen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected]., Birgit
Knudsen (næstfmd. og kasserer),
tlf. 22485893. Pia Deleuran og
Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke
Strunk. Suppleanter: Jørn Martin
Steenhold og Søren Thaae.
DOF (Dansk oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Morten Visby (fmd.) [email protected], Kim Lembek
(næstfmd.). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram,
Ulla Lauridsen, Rasmus Hastrup og
Susanne Bernstein. Suppleanter:
Louise Ardenfelt Ravnild og Sara
Høyrup.
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 35358611, birtekont@
mail.tele.dk
Seniorgruppen i DFF
Formand: Henning Kirk, tlf.
44485380, e-mail: [email protected]
Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf.
33216543, e-mail: [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 35389531,
[email protected]
N
Foto: privat
N
bog
poesibogen
Per Aage Brandt er født 1944. Han er mag. art i romansk filologi, digter, oversætter, forfatter, musiker og sprogforsker, samt dr.phil. fra Sorbonne Universitet i 1987. Han var med til
at starte Forfatterskolen, hvor han tillige har undervist i en årrække.
Den litterære genre, jeg
mindst forstår, er…?
… egentlig romanen. Denne
genre omfatter tekster, hvis
fortællinger som regel er
så lange og mange og så
pakkede med beskrivelser
og henvisninger, at jeg allerede efter få sider oplever
en mætning, der kun kan
afhjælpes ved en mindre
opmærksom læsning. Men
selv mærker jeg ofte, at forfatteren faktisk ikke aner,
hvor det hele bærer hen,
og hvorfor der lige står det,
der står, bortset fra, at der
jo skal stå noget hele tiden.
Man kan let blive opslugt
af en roman; den er et
kødædende væsen, så man
kommer sjældent helskindet igennem.
Hvilken bog af en anden
forfatter ville jeg selv
gerne have skrevet?
’Den indre erfaring’ af
Georges Bataille, selvfølgelig. Da jeg læste den første
gang, troede jeg netop, at jeg
selv havde skrevet den.
Hvis jeg kunne være en
anden forfatter for en
dag, ville jeg være…?
Jacques Roubaud, og så
ville jeg ringe til Per Aage
og invitere ham til middag
samme aften for at overtale
ham til at skrive en bog
sammen om femtenlinjede
sonetter. Næste dag ville jeg
så ringe til ham, takke for
en fin aften og spørge, om
han stadig var begejstret for
ideen.
Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af
mit liv, ville det være …?
Spørgsmålet lyder lidt
bibelagtigt, nej, jeg ville
bestemt vælge Kr. Mikkelsens ’Dansk Ordföjningslære med Sproghistoriske
Tillæg’, 1911 (genudg. 1975),
den er så spækket med
inspirerende eller ufattelige
sætninger, såsom denne: ”O
Margareta! Du, som Danmarks Sky, liig Maanen,
huldt med Modersmiil
adskilled” (Øhlenschlæger),
at der er nok til et ganske
langt liv.
Den fiktive person, jeg
minder mest om, er …?
Columbo, detektiven, bemærkede man engang efter
et mundtligt oplæg. One
more question … Rundrygget, lidt krøllet i antrækket,
distræt; forstår senere end
alle andre, hvem morderen
er.
Den forfatter, jeg helst
vil gå på bar med, er…?
Hemingway, for han siger
ikke så meget. Men hvis
han ikke har tid, så Bukowski, der er ekspert i at finde
de rigtige steder; det eneste,
han ikke kan finde, er hjem.
Mit forhold til e-bøger
er…?
… venligt. Man kan for en
gangs skyld ikke brænde
dem! Man kan ikke kaste
med dem eller stampe på
dem (uden at ødelægge
læsegrejet). De er som
svævende gengangere. Man
kan klikke dem væk, men
de kommer tilbage, her
eller et andet sted. De er så
godt som udødelige. Deres
største problem er fraværet
af tyngde; en vægtløs ånd
er ikke så sexet som en,
der har en krop og tillader kærtegn. Mine bedste
e-bøger er ordbøger; her
kan jeg undvære vægt og
rumfang.
·

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

Similar documents

Tommeltot faldt i vand, Slikkepot hjalp ham Op,

JA Nyhedsbrev 20. august 2014

Vilkår og betingelser