Dansk hjælpeordbog til fredning af det hjemlige og uddrivelse af det
Transcription
Dansk hjælpeordbog til fredning af det hjemlige og uddrivelse af det
Bidrag til en e-bogsdidaktik til danskfaget på mellemtrinnet Contribution to an e-book curriculum for the Danish course at the intermediate stage Af Morten Jensen [email protected] tlf. 2633 2693 Kandidatuddannelsen i didaktik – dansk Skriftligt speciale, vintereksamen 2014 Vejleder: Simon Skov Fougt Omfangskrav 190.000-240.000 anslag (med mellemrum, noter og abstract – uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag) Specialets omfang: 239.238 anslag 1 2 3 4 5 6 Abstract ............................................................................................................................ 3 Indledning ........................................................................................................................ 4 2.1 Baggrund .................................................................................................................. 4 2.2 Problemformulering ................................................................................................. 5 2.3 Afgrænsning ............................................................................................................. 5 2.4 Teknisk ..................................................................................................................... 6 2.5 Begrebsdefinitioner.................................................................................................. 6 2.6 Review ...................................................................................................................... 7 Metode ........................................................................................................................... 15 3.1 Undersøgelsesdesign ............................................................................................. 15 3.2 Desk research ......................................................................................................... 18 3.3 Etnografisk metode ................................................................................................ 18 3.4 Case som metode ................................................................................................... 20 3.5 Dataindsamling ...................................................................................................... 22 3.6 Databehandling ...................................................................................................... 25 Teori ............................................................................................................................... 26 4.1 Læsefærdighed....................................................................................................... 26 4.2 Litteraturlæsning .................................................................................................... 31 4.3 Læseundersøgelser ................................................................................................ 38 4.4 Teori om e-læsning ................................................................................................ 42 4.5 Typografi ................................................................................................................ 54 4.6 E-bogens læringspotentiale ................................................................................... 57 Undersøgelse.................................................................................................................. 58 5.1 Generelt om e-læsning........................................................................................... 58 5.2 Litteraturundervisning med e-bog ......................................................................... 77 5.3 Vurdering af metode .............................................................................................. 88 Konklusion ...................................................................................................................... 90 6.1 Didaktik .................................................................................................................. 90 6.2 7 Perspektivering ...................................................................................................... 93 Litteraturliste.................................................................................................................. 96 2 1 Abstract Contribution to an e-book curriculum for the Danish course at the intermediate stage by Morten Jensen, DPU, Aarhus University, 2014. 1.1.1.1 Purpose This thesis investigates students’ e-book reading on the iPad in a school context and proposes an e-book curriculum for the Danish course at the intermediate stage. 1.1.1.2 Method By drawing on methods from desk research, ethnographic studies and case studies it is investigated how students’ reading differs when the media change from print to screen, how they understand and experience reading and which resources they draw upon. The data is gained from two schools with a total participation of 63 informants. 30 students and two teachers were interviewed, 26 students participated in a survey and 11 students were observed. These data are categorized and compared with a review made from 19 international studies of e-reading. A design for teaching literature by combining e-reading with reader-response theory was tested in a 6th grade class. 1.1.1.3 Results The results are ambiguous. There are many approaches to e-reading depending on context, reading purpose and personal preferences. Some students experience eye strain and lack of concentration. They lose perspective while reading and miss the characteristics and affordances of the print book. Other students find motivation in the features offered by the e-book. They change the layout to support easier reading, personal preferences or the content of the story. Students with reading difficulties benefit from tools and reading strategies made easily available by the e-book. A supportive environment is important for this implementation. Students don’t have access to e-books due to economical limitations and they don’t have the necessary knowledge to fully benefit from e-reading. Schools must provide a vast selection of e-books and facilitate the use of them. Students must be taught how and when to use features of e-reading like changing typography and layout, look up words in text, dictionary and internet and tools like text-to-speech, bookmarks and notes. Reader-response theory is very adaptive with e-reading. The teacher can edit a text to suit the reading levels in the classroom. By adding questions to be answered during and after reading, the e-book becomes a textbook. The students write the answers in the e-book, which is quick and natural to them, and most students gain an overview and a deeper, personal understanding of the text, though some students report losing concentration when writing notes while reading. The teacher can use the insight gained from these notes to plan future lessons and recommend literature to the individual student. 3 2 Indledning 2.1 Baggrund Baggrunden for dette speciale er, at jeg er begyndt at læse mange e-bøger på iPad, smartphone og e-reader. Jeg oplever, at min læseteknik og læseoplevelse ændres ved skiftet i medie fra papir- til e-bog. Men jeg er en erfaren læser med viden om både litteratur og læsning – oplever elever også læsning på skærm og papir forskelligt? I mit arbejde som dansklærer og skolebibliotekar i folkeskolen prøver jeg at distribuere ebøger fra skolebiblioteket, hvor jeg gør mange iagttagelser. Eksempelvis låner jeg e-bøger ud til en elev, som har læsevanskeligheder, men elevens dansklærer beder eleven stoppe elæsningen, da det ikke er muligt at øve læsestrategier på skærm, og han skal i stedet læse i en papirbog (B20:7)1. Det viser en opfattelse af, at læsning på skærm er noget andet end læsning fra papir. Men hvori består dette ”andet”? Selv om jeg som skolebibliotekar stiller e-bøger, iPads og rådgivning til rådighed for lærerne, inddrager de ikke e-bøgerne i undervisningen (B16:3). Det er også erfaringen fra andre skoler i et projekt med udlån af e-bøger (B19:16,164,172). Skyldes det, at lærerne ikke ved, hvordan e-bøgerne kan inddrages? Det peger Goodwyn (2013) på i sine undersøgelser af e-læsning; lærere vil gerne inddrage IT, men anvender metoder fra før digitaliseringen. Mange kommuner udleverer tablets til alle elever. En skolebibliotekar fra en kommune, hvor alle har fået tablets, fortæller, at eleverne efter udlevering af iPads bruger skolebibliotekerne mindre og låner færre bøger (B22:9). Det peger på nogle uforudsete konsekvenser ved den digitale udvikling. Den nye teknologi giver nye muligheder, men det er vigtigt, at didaktikken beskrives og er udgangspunktet frem for teknologien, som Bundsgaard (2012) argumenterer ud fra forskning i digitale læremidler. 2.1.1.1 Manglende teori om e-læsning Mangen, som forsker i e-læsning, kritiserer eksisterende definitioner af læsning for at gælde læsning af sammenhængende lineær tekst trykt på papir og peger på, at der er brug for at opdatere begrebsapparatet i forhold til e-læsning (Mangen 2008, s. 404; Mangen & Kristiansen 2013, s. 56). Mangen kritiserer læseforskningen for at dele sig i to paradigmer, som hver for sig ikke kan belyse e-læsningen og skabe sammenhæng mellem empiriske, teoretiske og metodiske perspektiver: Det semiotiske paradigme er optaget af, hvordan multimodale affordances påvirker den socio-semiotiske meningsskabelse, hvor fokus er på semiotiske ressourcer og i mindre grad, hvordan disse ressourcer indvirker på menneskers opfattelse, koncentration og indlevelsesevne. Det kan det kognitive paradigme belyse, men her er man mere optaget 1 Referencen (B20:7) er til bilag 20, linje 7. Referencer forklares i 2.4. 4 af at undersøge den kognitive belastning ved e-læsning (Mangen & Kristiansen, 2013, s. 56). Der efterlyses: Et teoretisk begrepsapparat med definisjoner som er fleksible nok til å kunne fungere i forhold til en rask teknologisk utvikling, og samtidig presise nok til å innbefatte det som er distinkt ved lesing ved hjelp af slike teknologier. En forutsetning for utviklingen av et slikt begrepsapparat er en presis forståelse av det empiriske grunnlaget for lesing, altås tekstene, og hvordan disse forandrer sig – på eksplisitte og umiddelbare så vel som mer latente måter – når de opptrer i et digital grensesnitt (Mangen & Kristiansen, 2013, s. 54). Mangen og Kristiansen bemærker, at der er få studier af læringsudbyttet i de to medier, og at feltet er præget af udokumenterede påstande (Mangen & Kristiansen, 2013, s. 53). Det argumenteres, at der er forskel på at læse på skærm og papir, da de to medier har forskellige egenskaber, som påvirker læseprocessen, og en ny læseforståelse skal tage udgangspunkt i disse forskellige egenskaber.2 2.1.1.2 Hypotese Med udgangspunkt i mine oplevelser med e-bøger og på baggrund af ovenstående citat ser jeg, at der er brug for viden om e-bøger og e-læsning i forhold til danskfaget, som både beskæftiger sig med læsning af litteratur og læsning som teknik. Jeg går ud fra en hypotese om, at der er forskel på at læse litteratur på mediet skærm eller papir, og at denne forskel er uklar. Det medfører, at e-bogen ikke umiddelbart inddrages i undervisningen, hvor der kan være fordele og ulemper ved at bruge e-bøger. Det fører mig til nedenstående problemformulering. 2.2 Problemformulering På baggrund af en eksplorativ, kvalitativ undersøgelse af e-bogslæsning i skolen på mellemtrinnet med henblik på at opstille et bud på en e-bogsdidaktik afdækkes, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i e-bogslæsning på mellemtrinnet i et didaktisk perspektiv. 2.3 Afgrænsning Jeg undersøger elevers læsning af e-bøger litteraturundervisningen eller som frilæsning.3 relateret til skolen direkte i Med få undtagelser er det e-bøger læst på iPad, jeg undersøger. Jeg havde på forhånd en forventning om at undersøge e-læsningen i forskellige teknologier, men i praksis er det 2 Egenskaberne er blandt andet e-bogens uhåndgribelighed, læserens interaktion med mediet, medierne og modaliteternes affordances og visuel sansning af teksten. 3 Steffensen og Weinreich (2001, s. 29) definerer frilæsning som elevers læsning på baggrund af krav eller forventninger fra skolen (herunder lektier). 5 iPads, der er det mest udbredte medie for e-bøger på de skoler, jeg har undersøgt. Jeg undersøger derfor e-bøger læst på iPads uden at have særlig interesse i netop Apples tabletcomputer. Det er en pragmatisk afgrænsning. Jeg fravælger indskolingen, da læseindlæringen finder sted her og ofte ud fra fast tilrettelagte systemer, hvor e-bøger vil have begrænset plads, og jeg fravælger udskolingen, som sjældent beskæftiger sig med læseundervisning. På mellemtrinnet (3.-6. klasse) er der både læseundervisning (fx faglig læsning), læsning af litteratur og det er her interessen for læsning falder (jf. læseundersøgelser i 4.3.1.1). Det vil derfor være relevant at beskrive en e-bogsdidaktik for mellemtrinnet. 2.4 Teknisk Referencerne følger APA-standarden. Der er fire med navnet Hansen, hvor flere henvisninger er til samme år, så jeg adskiller dem ved at bruge deres fornavnes initialer. Jeg refererer til afsnit ved at henvise til afsnittets nummer. En henvisning til næste afsnit vil således være (jf. 2.5). Bilag med transskriptioner og lignende er angivet med linjenumre, som jeg henviser til. Fx er (B5:58) en reference til bilag 5, linje 58. I bilag 35 er der en komplet indholdsfortegnelse over alle niveauer af overskrifter i specialet. Deltagende skoler og elever er anonymiseret. 2.5 Begrebsdefinitioner Jeg gennemgår her de begreber, jeg anvender. 2.5.1 Terminologi Det er vigtigt at terminologien er på plads, da den sikrer klarhed og henviser til en forskningstradition. Men terminologien omkring e-bøger er ikke på plads, hvilket var tydeligt, da jeg læste undersøgelserne til mit review, og som det indledende citat af Mangen viste. MacFadyen (2011, s. 4) bemærker i sin undersøgelse af e-læsning, at terminologien er flydende, og begreberne er skiftende og usmidige. Dette er særlig problematisk for surveyen. Jeg vil bruge survey som beskrevet af E. J. Hansen og Andersen (2009). I surveyen kan informanten ikke få yderligere oplysninger og opklare eventuelle misforståelser, og det er vigtigt, at sproget er klart og kommunikerer det intenderede indhold.4 Der er flere udfordringer tilknyttet dette. E-bogslæsningen er på et meget tidligt stadie, og der er ikke udviklet en fast terminologi endnu. Hverken i hverdagssproget eller i den videnskabelige fagterminologi. Eksempelvis omtales multimodale apps ofte som e-bøger (uddybes i 2.5.2). Der er mange ord, som let forveksles. ”Læser” har mindst fire betydninger: En person; ”han er en god læser”, en 4 Det gælder også mundtlige interviews, men her anbefaler E. J. Hansen og Andersen (2012, s. 112), at man bruger hverdagssprog frem for fagterminologi. 6 handling; ”han sidder og læser”, en maskine; ”den nye Kindl er en e-bogslæser” og en app (software); ”Apples e-bogslæser hedder iBooks”. Når der fx spørges til en ”e-bogslæser”, skal det være tydeligt, om det er en person, en maskine eller en app. Terminologien bliver hurtigt meget teknisk. Der er fx stor forskel på de muligheder, der tilbydes i e-bogens mange filformater. Det er måske ikke klart for læseren, hvilket format bogen er i. Hvis en informant fx savner at sætte bogmærke i e-bogen, er det vigtigt, om det er en app, hvor det sjældent er muligt, eller epub, hvor det er muligt og kan gøres til genstand for undervisning. E. J. Hansen og Andersen (2009, s. 128) anbefaler, at man lægger referencer ind i spørgsmålene, som giver informanterne mulighed for at svare indirekte. Jeg spørger i min survey fx om hvilken app, der bruges læsning, hvor et svar som ”iBooks” bekræfter, at det er en e-bog og ikke en app. 2.5.2 Anvendte begreber Jeg bruger ordet device, som fællesbetegnelse for de enheder, der blandt andet kan vise ebøger. Det er fx smartphones eller tablets som Apples iPad. E-bogen defineres som en elektronisk udgave af papirbogen, hvor der ikke er foretaget ændringer eller tilføjelser som lyd eller video. E-bogen er en neutral tekstfil, hvor læseren kan ændre teksten (fx skrifttype), og er oftest i filformatet epub eller pdf, men det er ikke filformatet, der definerer en e-bog. Jeg bruger betegnelsen app for software, der kan installeres og bruges på en device. Til elæsning er der brug for apps, der kan håndtere distribuering af e-bogen (fx Showbie) og vise e-bogen på skærmen (fx iBooks, Stanza eller Bluefire Reader). E-læseren er den person, der læser. På dansk kan det også være en device og for at adskille dem, kalder jeg det en e-reader. Jeg anvender Bundsgaards (2005, s. 54) mediebegreb, som et opdelt i medie, mærke og teknologi. Bæremediet er det fysiske objekt, som mærkerne sættes i (Bundsgaard, 2005, s. 63). I e-bogen er mærkerne primært bogstaver i mediet skærm, men også den syntetiske tales lyd, der mærkes som bølger i mediet luft. Ved læsning på skærm med højtlæsning samtidig, bruges to medier på samme tid. (Kommunikations-)teknologi bruges som betegnelse for det, man sætter mærker med (Bundsgaard, 2005, s. 63), som blyanten (teknologi), der skriver bogstaver (mærker) på et stykke papir (medie). 2.6 Review Jeg har sammenfattet et review af eksisterende undersøgelser af e-læsning, som jeg præsenterer her, da det giver en indføring i feltet og er centralt for mit undersøgelsesdesign. 7 2.6.1 Valg af undersøgelser Jeg har lavet reviewet ud fra kriterierne i Merriams guide til kvalitative undersøgelser (2009, s. 74). Jeg anvender forskere, der beskæftiger sig med emnet eller ofte citeres. Undersøgelsernes konklusioner er sammenfattet i temaer. Kun undersøgelser fra sidste 10 år er medtaget af hensyn til relevans i forhold til den teknologiske udvikling. Undersøgelser af læsning på computerskærm er medtaget ud fra et pragmatisk synspunkt, da det er den type undersøgelser, der er flest af, og de siger noget generelt om læsning fra skærm. Jeg medtager undersøgelser, der eksplicit beskriver, hvordan de kommer frem til resultaterne, så det er undersøgelser af en vis kvalitet og ikke fx spekulative essays. Reviewet er lavet ud fra 19 artikler, da der ikke kom nye perspektiver frem ved at inddrage flere artikler, og de samme henvisninger optrådte i litteraturlisterne. Jeg anvender kun undersøgelser af børn og unges læsning og skelner ikke mellem undersøgelser af læsning af skøn- eller faglitteratur. Dels finder en ny undersøgelse af Mangen, Walgermo og Bronnick (2013, s. 65) ingen forskel, og dels giver det ikke mening i forhold til min teoretiske positionering, hvor jeg trækker på receptionsæstetikken med sit fokus på læserens tilgang til teksten snarere end karakteristika ved teksten (jf. 4.2.1). Jeg medtager undersøgelser af læsning af hypertekster, som defineres af Bolter, der er professor i digitale medier, som elektroniske tekster, der er fleksible, interaktive og forbundet med andre tekster (2001, s. 26). Dette er egenskaber som e-bogen har. Undersøgelserne bruges til at finde potentielle problemstillinger og udfordringer, jeg skal være opmærksom på i mine egne undersøgelser, og til diskussion og vurdering af mine egne undersøgelsesresultater. Undersøgelserne kan ikke udelukke hinandens ofte modstridende resultater. Eksempel finder Kerr og Symons (2006), at børn læser langsommere på skærm end papir, mens Schneps, Thomson, Chen, Sonnert og Pomplun (2013a) finder, at de læser hurtigere. Uenigheden kan skyldes en forskel i undersøgelsesdesign og kontekst.5 Bortset fra en enkelt norsk undersøgelse er undersøgelserne ikke lavet i noget, der ligner en dansk skolekontekst. 2.6.2 Undersøgelsernes fokus To undersøgelser har et mixed design med både kvantitative og kvalitative metoder (Jones & Brown, 2011; Miranda, Williams-Rossi, Johnson & McKenzie, 2011) og enkelte er kvalitative (Goodwyn, 2013; Gregory, 2008; Larson, 2009, 2010). Resten af undersøgelserne af overvejende kvantitative. Det medfører, at undersøgelserne i høj grad orienterer sig mod læsning som en kvantitativ målbar kognitiv aktivitet, og læseforståelse måles ud fra besvarelse af forståelsesspørgsmål. Der er sjældent fokus på læseoplevelse, og undersøgelserne giver kun i ringe grad mulighed for at nye perspektiver på e-læsning 5 Begge undersøgelser er kvantitative, men hos Kerr og Symons læses teksten på en computerskærm med en opsætning, der ligner papirbog, mens der hos Schneps et al. læses på en lille skærm med få ord per linje. 8 kommer frem på grund af de meget fastlåste undersøgelsesdesigns, som fx interesserer sig snævert for læsehastighed. Der er fire undersøgelser, som ser på læsning af e-bog på tablet. Vaala og Takeuchi (2012) og Chiong, Ree, Takeuchi og Erickson (2012) ser på yngre børns læsning af e-bøger i hjemmet. Kretzschmar et al. (2013) undersøger læsning på papir, tablet og e-reader af unge, voksne og ældre. Schneps et al. (2013b) ser på læsesvages læsning på iPad. To undersøgelser ser på e-bog læst på e-reader. En undersøgelse af læreres erfaring med ebøger i undervisningen (Goodwyn, 2013) og en undersøgelse af læsesvage elevers brug af e-reader til daglig læsning (Miranda et al., 2011). En enkelt undersøgelse ser på læsesvage elevers læsning på iPod (Schneps et al. 2013a). De fleste undersøgelser ser på læsning på computerskærm i forskellige sammenhænge. Kerr og Symons (2006) og Mangen et al. (2013) sammenligner børns læsning på papir og skærm. Jones og Brown (2011) og Larson (2009, 2010) ser på læsning af e-bog på computer. DeStefano og LeFevre (2007) sammenfatter et metastudie af studerendes læsning af hypertekster på skærm, og Noyes og Garland (2008) sammenfatter et metastudie om opgaveløsning på skærm og papir. Dorion (2011) og MacFadyen (2011) ser på læreres erfaring med elevers e-læsning i undervisningen. Gregory (2008) undersøger elevers erfaringer med læsning af e-bøger. Det fremgår ikke hvilken teknologi, der er brugt, men da undersøgelsen er fra 2008, er det sandsynligvis e-bøger læst på computer. 2.6.3 Undersøgelsernes resultater Jeg samler her de temaer, der går igen i undersøgelsernes konklusioner. Der opstår enkelte overlap mellem konklusionerne i nedenstående oversigt, som naturligvis er en forsimpling af nogle komplicerede forsøg. 2.6.3.1 Papir- eller e-bog Flertallet af børn vil hellere læse papir- end e-bøger, hvis de kan vælge frit (Ackerman & Goldsmith, 2011, s. 18; Gregory, 2008, s. 266; Vaala & Takeuchi, 2012, s. 4), men der er ikke så stor forskel i præference mellem de to medier blandt børn som hos voksne, der i højere grad foretrækker papirbøger (Vaala & Takeuchi, 2012, s. 4). Det er muligvis kulturelt betinget, da Noyes og Garland (2008, s. 1370) finder, at flere foretrækker e-bogen, jo nyere en undersøgelse er. I Jones og Browns undersøgelse (2011, s. 5) læser børn gerne e-bøger, men kun hvis det medfører, at de får adgang til flere bogtitler, hvilket Jones og Brown i øvrigt tilskriver motivation og ikke e-læsningen. Jeg vil hævde, at det netop er en iboende egenskab ved e-bogen, at det er muligt at få let adgang til fx det næste bind i en serie. Gregory (2008, s. 269) finder, at e-boglæserne bruger e-bogen i forbindelse med konkrete opgaveløsninger, og næsten ingen læser e-bøger som frilæsning. 9 2.6.3.2 Motivation i e-læsning Flere undersøgelser peger på, at det kan være motiverende at læse e-bøger, men det står ikke helt klart, hvori det motiverende ligger. Er det selve e-læsningen, eller er det fascinationen af ny teknologi, der motiverer? Det er muligvis forkert at stille spørgsmålet sådan, da e-bogen ikke kan adskilles fra sin teknologi – uden teknologien vil der ikke være nogen e-bog. Goodwyn (2013, s. 154) finder en øget interesse blandt de modvillige læsere, som godt kan lide at klikke på de forskellige elementer med musen og ændre bogens opsætning, men ikke mere end at læserne (negativt) bemærker, at det stadig er læsning. På en skole med forsøg med e-læsning er elever, der ikke er med i undersøgelsen, meget interesserede og spørger, om de må deltage (Miranda et al., 2011, s. 88). Efter et forløb med e-læsning vurderer drenge i markant højere grad læsning som værdifuldt (Miranda et al., 2011, s. 89). Dorion (2011, s. 4) nævner let adgang til bøger som en motiverende faktor, da e-læserne har lettere ved at gå i gang med næste bind i en serie eller har adgang til smal litteratur. Det kræver, at læseren selv bestemmer, hvad der skal læses. I undersøgelsen af Miranda et al. (2011, s. 84) er det dog lærere og bibliotekarer, der tager beslutning om hvilke titler, der skal være til rådighed som e-bøger. Jones og Brown (2011, s. 16-19) finder, at e-læsningen er motiverende i det omfang, den tilbyder et større udvalg af tekster end på papir, og at det er motiverende at have indflydelse på valget af tekster. 2.6.3.3 Adgang til bøger E-bogen giver mulighed for, at læseren let har adgang til flere titler, hvilket bemærkes af læsernes hos Jones og Brown som før nævnt, men også Gregory (2008, s. 269) peger på denne mulighed i sin undersøgelse, hvor 89 % gerne vil læse en e-bog, hvis det er til at løse en opgave, og kun e-bogen er tilgængelig. Flere andre fremhæver, at der kan ligge næsten uendeligt mange bøger på en e-reader eller computer (Dorion, 2011, s. 4; Larson, 2010, s. 15; MacFadyen, 2011, s. 8). Det kan man ikke være uenig i, men det er i nogen grad et uinteressant perspektiv, for det siger ikke noget om hvor mange bøger, der er tilgængelige for læseren i praksis. 2.6.3.4 Kulturel præference Flere undersøgelser indikerer, at mediepræference er kulturelt betinget. I en undersøgelse hvor to klasser læser e-bøger, ønsker eleverne i den ene klasse ikke at læse flere e-bøger efterfølgende, mens den anden klasse gerne vil (Miranda et al., 2011, s. 89). Klassen med de modvillige e-læsere er vant til papirbøger, og deres lærer gør meget for at promovere litteratur, og der er altid et stort udvalg af nye papirbøger til rådighed i klassen. I forhold til klassens eget bibliotek er det elektroniske udvalg ikke så tiltalende. En ny tysk undersøgelse måler øjenbevægelser og hjerneaktivitet ved læsning på papir og skærm og viser klart, at svagtseende læser markant lettere på tablet på grund af den højere kontrast i forhold til papirbogen (Kretzschmar et al. 2013). På trods af dette foretrækker 10 læserne i overvældende grad at læse papirbøger, selv om de læser hurtigere og mere ubesværet på tablet. I Gregorys undersøgelse (2008, s. 270) foretrækker ⅔ papirbøger og ⅓ foretrækker e-bøger, men når de skal begrunde deres valg, angives de samme begrundelser: let at transportere, lettere at læse, læse med større forståelse og lettere at koncentrere sig om læsningen. Dette kan indikere, at det er personligt eller kulturelt betinget, om læseren foretrækker det ene medie frem for det andet, da kriterierne for valget er sammenfaldende. 2.6.3.5 Modale præferencer Der kan også være præferencer for forskellige modaliteter. Børn bruger helst tekst-til-tale, når de er alene (Vaala & Takeuchi, 2012, s. 2). To undersøgelser peger på, at børn ikke bryder sig ikke om lyden af den syntetiske stemme i tekst-til-tale (Dorion, 2011, s. 6, Larson, 2010, s. 20). Dette er dog ikke den erfaring, Arendal (2012, s. 4) fra Hjælpemiddelinstituttet har med syntetisk tale. Talen er i dag så god, at lytteren hurtigt vænner sig til stemmen og forstår den uden problemer, og Arendal oplever, at kritikken af syntetisk stemme snarere kommer fra lærerne end fra eleverne. MacFadyen (2012, s. 2) finder, at mange papirlæsere fremhæver bogens duft af papir, blæk og lim som behagelig. I arkiver om læsning er der ingen referencer til bogens duft før 1945. Fænomenet beskrives først omkring 1990 og tager til i antal, som e-bogen bliver mere almindelig, hvilket MacFadyen tilskriver, at man overfører sine erfaringer fra det gamle til det nye medie og pludselig bliver bevidst om forskelle, når forventninger fra erfaringer med papirbogen ikke bliver indfriet. De egenskaber ved papirbogen, der er selvfølgelige og dermed usynlige, træder frem ved deres fravær i e-bogen. 2.6.3.6 Opgaveløsning Noyes og Garland (2008, s. 1371) finder, at det ved opgaveløsning ikke er muligt at overføre de velkendte metoder, der virker på papir, fra papir til skærm, hvis opgaven kræver skærmlæsning. Den samme opgave producerer forskellige besvarelser, alt efter om opgaven løses på papir eller skærm. Ackerman og Goldsmith (2011, s. 30) finder, at hvis en elev skal læse tekst og besvare spørgsmål på skærm, vil besvarelsen påvirkes af, hvor effektiv eleven er til at overvåge sin egen læsning, hvilket ikke gælder ved papirlæsning. Dette har konsekvenser for danskfaget, da elever ofte læser tekster med henblik på en form for bearbejdning, og ofte vil det være at besvare spørgsmål. 2.6.3.7 Interaktion med e-bogen En undersøgelse, hvor forældre og børn læser sammen på iPad, finder, at en forskel på papir- og e-bog er, at der foretages flere handlinger, som ikke er relevante for læsningen ved e-læsning (Chiong et al., 2012, s. 1). Det viser et større (uhensigtsmæssigt) engagement ved e-læsning, som fordrer fysisk interaktion. Det kan også skyldes, at læserne mangler erfaring med e-bogen, hvor man fx kommer til at bladre væk, hvis man kører fingeren over siden for at vise, hvor man er nået til, hvilket Vaala og Takeuchi (2012, s. 3) observerer. Den didaktiske udfordring er at få læseren til at foretage relevante handlinger. 11 En undersøgelse af læsesvage elevers e-læsning observerer, at eleverne straks går i gang med at interagere med teksten ved at ændre skriftstørrelse, aktivere syntetisk tale og sætte bogmærker, men der er ingen, som bruger noteværktøjet (Miranda et al., 2011, s. 86). I andre undersøgelser bliver noteværktøjet ofte brugt. En sammenligning af opgaveløsning på papir eller skærm finder, at notatteknikkerne er forskellige i de to medier, men at det ikke kan ses på resultaterne (Ackerman & Goldsmith, 2011, s. 28). Der er forskel på, hvilke værktøjer der anvendes i undersøgelserne. Det kan skyldes forskellige muligheder i device eller software, eller de krav opgaven stiller. I en 3. klasse anvender eleverne ordbog, teksttil-tale og automatisk sidevending ved e-læsning (Jones & Brown, 2011, s. 5). Eleverne i en 5. klasse bruger markering og understregning af ord, skriver kommentarer, tilføjer filer, optager lyd, søger på ord og ændrer tekststørrelse, layout og sideretning (Larson, 2009, s. 255; 2010, s. 19). 2.6.3.8 Læseforståelse og læsehastighed Et af de interessante perspektiver på e-læsningen er, om læsehastigheden og læseforståelsen påvirkes. Heller ikke her er der et entydigt billede. Noget tyder på, at konteksten har betydning for læsningen. En undersøgelse viser ingen forskel mellem læsning på papir og skærm under kontrollerede forhold, men da læserne selv skal styre tiden, de bruger på læsningen, bruger e-læserne mindre tid, klarer sig dårlige i test og fejlbedømmer i høj grad deres egen indsats til at være bedre, end den er (Ackerman & Goldsmith, 2011). Dette peger på, at e-læsere skal kunne styre deres læsning hensigtsmæssigt. Børn, der læser bøger som apps, husker markant mindre af historien bagefter i forhold til papirlæserne, hvilket muligvis er på grund af mange irrelevante interaktioner (Chiong et al., 2012). Kan relevante interaktioner påvirke positivt? I en ny norsk undersøgelse får e-læserne markant dårligere resultater i test af læseforståelse end papirlæsere i læsning af både fag- og skønlitteratur (Mangen et al., 2013, s. 65). I undersøgelsen fremhæves det, at den får de to medier til at ligne hinanden ved at få computerteksten til at ligne en papirtekst (Mangen et al., 2013, s. 63). Undersøgelsen finder sted i et klasseværelse for at få et naturligt testmiljø, men det naturlige ved e-bogen forsvinder, når skærmteksten ændres til at ligne papir. Hermed ødelægger undersøgelsen jo netop noget af det særlige ved e-bogen (fx at læseren kan ændre layout). Når teksterne søges at være identiske fjerner man sammenligningsgrundlaget. Eksempelvis er afstanden til skærm større end afstanden til papir, og tekst på skærm skal derfor være større (Wille, 2004, s. 222). En ny amerikansk undersøgelse påviser, at læsesvage elever kan læse 27 % hurtigere ved at læse på iPad, hvis de ændrer tekstens opsætning, så der kun står få ord per linje og afstanden mellem de enkelte bogstaver forøges (Schneps et al., 2013b). I en opfølgende undersøgelse bliver iPad’en skiftet ud med den mindre iPod, og det viser sig, at læseforståelsen bliver forbedret yderligere (Schneps et al., 2013a). De læsesvage elever, 12 der har problemer med den fonetiske afkodning, læser med større hastighed, og elever, der har svært ved at genkende grafemer, læser med større forståelse. En ny tysk undersøgelse finder ingen forskel i læseforståelse mellem papir- og e-læsning, men finder forskel i læsehastighed (Kretzschmar et al., 2013). Hos eleverne i 3. klasse finder Jones og Brown (2011, s. 16) ingen forskel i læseforståelsen ved papir- og e-læsning, selv om e-læserne bruger elektroniske ordbog, pop-up-forklaringer og tekst-til-tale. Det kan måske skyldes, at en elev i 3. klasse ikke kan overvåge, vurdere og sætte ind i forhold til sin egen (manglende) læseforståelse, som fx opslag i ordbog kræver læseren er i stand til.6 Også ved e-læsning er der sammenhæng i forholdet mellem tid og læseforståelse. I en undersøgelse læser børn langsommere på skærm, men med større forståelse end papirlæserne (Kerr & Symons, 2006, s. 9), og i en anden undersøgelse bruger børnene mindre tid på skærmlæsning end papirlæserne og med dårligere resultater til følge (Ackerman & Goldsmith, 2011, s. 18). En undersøgelse viser, at børn læser hurtigere når de ændrer tekststørrelsen og læser med en større skrift (Larson, 2010, s. 20). Larsons undersøgelse er dog en kvalitativ undersøgelse med få børn, og da læsehastighed kan være svær at måle kvalitativt på en lille gruppe, er det snarere læsernes egen oplevelse af deres læsehastighed. 2.6.3.9 Læsesvage Mangen et al. (2013, s. 66) finder, at svage læsere læser endnu dårligere på skærm end på papir. Dette bekræftes af DeStefano og LeFevre (2007, s. 1624), som ikke finder nogle forskelle i læseforståelse ved papir- og skærmlæsning for de gode læsere, men læsere med lav arbejdshukommelse og ringe forhåndskendskab klarer sig dårligere på skærm end på papir. De klarer sig dog bedre, hvis de får støtte fx ved at læsestoffet er pædagogisk bearbejdet på forhånd. Dorion (2011, s. 4) peger på, at e-bogens værktøjer giver nye muligheder for læsesvage. Dette passer med de førnævnte konklusioner hos Schneps et al. (2013a; 2013b). Lærerne i Goodwyns undersøgelse (2013, s. 154) bemærker, at e-bogens udseende er neutral og dermed ikke udstiller svage læsere, som låner tynde og lette bøger. Gennem muligheden for at dele noter kan svage læsere gøres opmærksom på vigtige passager i bogen, som de ellers vil overse, mens de samme noter virker irriterende på den sikre læser (MacFadyen, 2011, s. 6). 2.6.3.10 Læserens overblik Flere undersøgelser peger på et manglende overblik over teksten. E-bogen er ikke bundet til siderne, som papirbogen er det, og når læseren scroller i siderne, bliver det sværere at lave mentale kort over teksten og dermed sværere at finde tilbage til bestemte tekststykker 6 Dette er også en af grundene til, at jeg vælger at undersøge eleverne på mellemtrinnet, da jeg forestiller mig at e-læsning kræver kompetencer af læseren, som kræver en vis alder eller erfaring. 13 (Mangen et al., 2013, s. 65). E-læsere har ikke overblik over læsemængden og indholdet (Ackerman & Goldsmith, 2011, s. 18). Selv der er mange tiltag i e-bogens software for at give læseren større overblik over teksten, oplever læserne stadig manglende overblik som et problem (MacFadyen, 2011, s. 8). 2.6.3.11 Fysisk og kognitiv belastning Undersøgelser beretter om læsere, der bliver trætte i øjnene, stressede og udmattede af elæsningen (DeStefano & LeFevre, 2007, s. 1631; Gregory, 2008, s. 270; Mangen et al., 2013, s. 67; Noyes & Garland, 2008, s. 1355). Mangen et al. (2013, s. 67) viser, at det kræver flere kognitive ressourcer at læse fra skærm, og særligt hvis der er flere forskellige opgaver (læseopgave og efterfølgende spørgsmål til teksten), og at det medfører dårligere resultater på skærm end på papir. DeStefano og LeFevre (2007, s. 1631) taler om cognitive load, hvor skærmlæsning kræver, at læseren træffer flere beslutninger end på papir og skal arbejde mere med øjnene, hvilket medfører en kognitiv belastning, som går ud over læseforståelsen. En undersøgelse, der ser på den kognitive belastning ved læsning og taler om hjernens stresstilstand, værdisætter implicit, at kognitiv aktivitet er negativ. Undersøgelserne ser læsning som en aktivitet, der fungerer bedst, når læseren bruger færrest mentale ressourcer, og det er ikke tilfældet ved læsning af hypertekster på skærm. E-bogen er ikke en hypertekst, men den kræver at læseren træffer flere valg end i papirbogen, og derfor er undersøgelserne interessante. Undersøgelserne viser, at der kognitivt er væsentlige forskelle mellem papir- og e-læsning. Det er bemærkelsesværdigt, at en ny tysk undersøgelse ikke kan måle forskel i hjerneaktiviteten med EEG-måling ved læsning på skærm eller papir, og antallet af øjenbevægelser er også uændret, og svagtseende læser endda skærmtekst med færre øjenbevægelser (Kretzschmar et al., 2013, s. 10). Larson (2010, s. 20) noterer også, at læsemiljø, fysiske omgivelser og læseposition har stor indflydelse på læseoplevelsen, og at disse faktorer kommer i spil og skal medtænkes ved elæsningen på device. 2.6.3.12 Tekniske problemer Undersøgelser, der ikke foregår i et lukket testmiljø, beretter om problemer i samspillet mellem teknologi, software og mennesker. Det er problemer omkring sikkerhed, adgangskoder, håndtering af brugerkonti og vedligeholdelse (Goodwyn, 2013, s. 156) og tilladelser, internetadgang, upload af e-bøger og opladning af devices (Miranda et al., 2011, s. 84). Der kan være lange opstartstider, inden læsningen kan begynde (Jones, 2009, s. 257). For læreren tager det lang tid at opbygge erfaringer med at etablere en samling e-bøger, reklamere for den og træne læserne i at benytte den (Dorion, 2011, s. 6), og det er forvirrende for læreren at forholde sig til forskellige typer devices (Dorion, 2011, s. 8). MacFadyen (2011, s. 7) bemærker dog, at bekymringer om egenskaber ved teknologien, 14 som devicens størrelse, vægt og genskær i skærmen, er faldende med tiden som teknologien udvikles. 2.6.3.13 Didaktiske anvendelsesmuligheder Generelt afholder undersøgelserne sig fra at give bud på didaktiske implikationer. Goodwyn (2013, s. 154) ser muligheder i e-bogens ordsøgning, ordopslag, direkte kopiering af citater fra teksten, deling af bøger og friere og mere innovative anvendelsesmuligheder for lærerne, som føler sig mindre forpligtede i brugen af e-bøger. Ackerman og Goldsmith (2011, s. 30) efterlyser nye måder at læse fra skærm. Gregory (2008, s. 267) er inde på samme tanker og foreslår, at man udtænker strategier for, hvordan man kan styre og overvåge egen e-læsning og dele elevers erfaringer i klasserummet. Larson (2010, s. 20) ser muligheder i, at læreren kan få viden om eleven gennem dennes noter i e-bogen. MadFadyen (2011, s. 11) efterlyser en didaktik, der kan knytte læsning, læserens brug af læsestrategier og skrivning sammen. 2.6.3.14 Efterlyser mere viden Flere undersøgelser bemærker, at feltet stadig er ubeskrevet og foreslår yderligere undersøgelser. Goodwyn (2013, s. 157) efterlyser undersøgelser af e-læsning i undervisningen, som fx casestudier af praksis i klasserummet i forhold til motivation, omfanget af læsningen og konsekvens for læseforståelsen. Gregory (2008, s. 266) spørger, hvordan e-bøger kan motivere og efterlyser viden om elevers holdninger til e-bøger og deres præferencer ved brug i praksis. Kerr og Symons (2006, s. 6) påpeger, at der er mange undersøgelser af voksnes e-læsning, og efterlyser undersøgelser af e-læsning hos børn, der er vokset op med computere. DeStefano og LeFevre (2007, s. 1636) efterspørger undersøgelser af engagement og læselyst af hypertekster. Larson (2009, s. 255) ønsker viden om læseoplevelser i og uden for skolen. MacFadyen (2011, s. 4) opfordrer til at undersøgelser lægger sig fast på en terminologi, da mange begreber er uafklarede, og det medfører, at e-læsningen som fænomen forbliver uklar. 3 Metode Jeg vil her redegøre for undersøgelsesdesign og metoder. 3.1 Undersøgelsesdesign Silverman (2011, s. 58) foreslår en metodologi for kvalitative undersøgelser og opfordrer til, at man tidligt indsamler data og lader disse styre de videre undersøgelser. Da feltet er relativt ubeskrevet (og særligt i en dansk skolekontekst), har jeg valgt en bred eksplorativ undersøgelse. Jeg anvender et tragtformet undersøgelsesdesign, som falder i tre dele, for at få viden om elevernes e-læsning. Jeg starter bredt for ikke at udelukke vigtige perspektiver på forhånd og indsnævrer fokus, som jeg får viden om e-læsningen. 15 Med desk research finder jeg undersøgelser af e-læsning, som jeg sammenfatter i et review (jf. 2.6). Jeg finder andre relevante informationer som fx et projekt med udlån af e-bøger (B19). Jeg bruger den etnografiske metode til at få information fra mit arbejde som skolebibliotekar på Skole 1, hvor jeg udlåner e-bøger, og jeg deltager i et projekt med udlån af iPads til elever. Jeg besøger en klasse på Skole 2, hvor alle elever har iPads, hvor jeg observerer, interviewer og afprøver et undervisningsforløb med e-bøger. En survey skal give mig data om hele klassens oplevelse og be- eller afkræfte informationer fra mine observationer og interviews. Ved at kombinere data om e-læsning fra de to skoler belyser jeg e-læsningen som case. 3.1.1.1 Brug af kvalitative metoder Mit undersøgelsesdesign er overvejende kvalitativt og indeholder få kvantitative elementer. Jeg fravælger de kvantitative metoder af flere årsager. Den kvantitative metode kan fx besvare, hvor udbredt noget er, men jeg ved ikke, hvori dette ”noget” består. Jeg skal identificere det signifikante ved e-læsningen og opstille kategorier, før jeg kan lave kvantitative målinger. Hvis jeg starter med kvantitative målinger, vil jeg blot undersøge mine egne forestillinger om e-læsning. Det er et fejlgreb, som jeg mener, flere af undersøgelser af e-læsning begår, når de sammenligner læsning på papir og skærm på papirets præmisser (jf.2.6.3.8). Læsningens væsen gør det svært at lave valide kvantitative målinger, da det fx er at observere læserens oplevelse udefra. Det kan man spørge ind til i en survey, men her opstår problemer med terminologien, som beskrevet tidligere (jf. 2.5.1). I den teoretiske forståelse bruger jeg blandt andet begrebet multimodalitet, der er fomuleret af Kress, som er professor i semiotik. Kress (2005, s. 6) lægger vægt på, at man ikke kan iagttage skrift isoleret, og man skal medtage den sociale og kulturelle kontekst, da betydning skabes i sociale fællesskaber. Jeg er derfor nødt til at møde e-læsere i praksis. De andre teorier, jeg bruger til at belyse e-læsningen, ligger inden for hermeneutikken, fænomenologien og konstruktivismen. Fx anvender jeg et hermeneutisk syn på læsning, som er uforeneligt med det positivistiske syn7, og det kan være en fordel at bruge hermeneutiske kvalitative metoder for at blive inden for den ramme, der gives i teorien.8 Jeg medtager dog den kvantitative metode survey, og nogle af mine observationer gøres kvantitative for at minimere bias og validere mine undersøgelser. 3.1.1.2 Del og helhed Det kan være en fordel at dele et komplekst fænomen i mindre enheder. Gregersen og Køppe (1985) peger på naturvidenskabelige metoder, der er anvendelige i humaniora. De anbefaler, at man reducerer et fænomen i mindre målbare dele, som undersøges hver for 7 8 Kjertmann (2004) argumenterer for dette. Jørgensen og Phillips (1999, s. 12) argumenter for dette synspunkt. 16 sig for at sætte dem sammen til sidst og sige noget om helheden (Gregersen & Køppe, 1985, s. 21). Det forudsætter, at man undersøger et fænomen, hvor det er muligt. Læsning fremstilles ofte som et produkt af afkodning og forståelse (fx Elbro, 2006, s. 29), og allerede her er der to dele i læseprocessen, men man kan inddele yderligere, hvilket den eksisterende forskning også gør.9 En ulempe er faren for, at delelementerne sidestilles, idet man behandler dem enkeltvis. Fx kan man forestille sig, at forsideillustrationen ikke har så stor betydning for læsningen, som tekstens sværhedsgrad har det, men det fremgår ikke klart, når man ser isoleret på den enkelte del. Det er vigtigt at medtænke betydningen af de enkelte dele. Jeg bruger Merriams beskrivelse af casen, og hun ser, det er en fordel at tildele alle data lige stor vægt i starten af undersøgelsen, hvilket hun kalder horisontalisering (Merriam, 2009, s. 26). 3.1.1.3 Pragmatisk afgrænsning Silverman (2001, s. 5) opfordrer også til, at man undersøger delelementerne i et fænomen, og han anbefaler en pragmatisk tilgang, hvor man belyser de områder, hvor man forventer at finde konkrete, fyldestgørende svar. Det betyder, at der er potentielt vigtige områder, jeg ikke undersøger, fordi jeg på forhånd ved, at jeg ikke kan belyse dem fyldestgørende. Gregersen og Køppe (1985, s. 42) kalder denne udvælgelse for den nødvendige reduktion i forskningsprocessen. Det kan være læsehastigheden, som normalt måles ved at filme øjenbevægelser, hvor antallet af fikseringer under læsningen sammenholdes med test af forståelsen af det læste, hvilket kræver måleudstyr, en pålidelig læsetest og en stor population. 3.1.1.4 Kvalitativ basisundersøgelse Min indsamling af data foregår i det, Merriam (2009, s. 22) kalder en kvalitativ basisundersøgelse, hvor man bruger greb fra forskellige metoder, hvilket her er den etnografiske metode og casen. Undersøgelsen skal give data til viden og forståelse af: … how people interpret their experiences, how they construct their worlds, and what meaning they attribute to their experiences. (Merriam, 2009, s. 5) I denne forståelse er viden og mening historisk betinget og socialt konstrueret. Der er ikke én objektiv virkelighed, som kan observeres, men flere fortolkninger af den samme begivenhed. Disse fortolkninger viser sig fx i et interview, hvor man spørger til informanternes forståelse af det, de har oplevet, så det er informantens perspektiv, der træder frem, og ikke undersøgerens. Undersøgelsen orienteres mod den meningsskabende proces og belyser snarere, hvordan noget tillægges betydning, end hvad denne betydning er. Undersøgelsen skal give en fyldig beskrivelse af fænomenet i sin naturlige kontekst med 9 Det kan være læseforskningens inddeling af læserens aktiviteter før, under og efter læsningen (Arnbak, 2003, s. 83 ff.) eller undersøgelser af læselyst, som ser på en lang række faktorer som fx forsideillustrationens betydning for læserens læsemotivation (Lund, 2007, s. 69). 17 fokus på deltagernes interesser, aktiviteter og interaktioner, som træder frem i fx feltnotater og interviews (Merriam, 2009, s. 16-17). 3.2 Desk research Desk research er den indledende søgning efter viden fra eksisterende forskning, som det præsenterede review (jf. 2.6), men det er også at finde andre kilder, der ikke nødvendigvis er videnskabeligt funderet, som avisartikler og projektbeskrivelser. Denne brede tilgang viser mulige problemstillinger, detaljer og perspektiver, som ikke er med i den eksisterende forskning. Disse data kan ikke bruges direkte, da de ikke er sammenlignelige og peger i forskellige retninger. Det gælder fx bilag 19 med forskellige skolers erfaringer fra et projekt med udlån af e-bøger, som i nogen grad kan holdes op mod mine egne undersøgelser. Der er lavet en del dansk forskning i børns læsning (af papirbøger), som jeg medtager. De kan give mig viden om, hvordan børn læser i forhold til læsevaner, tekstvalg, motivation, læsemiljø, læsekompetence og andet. 3.3 Etnografisk metode I mit arbejde som skolebibliotekar på Skole 1, har jeg let adgang til data om elevernes brug af e-bøger. Fra Skole 1 bruger jeg tre forskellige kilder til data: Fokusgruppeinterview om e-bøger med erfarne papirboglæsere (B1) Samtaler og interviews med elever og lærere fra projekt med udlån af iPads (B2-10) Beskrivelse af en uge på skolebiblioteket med udlån af e-bøger (B16) Det er ikke uproblematisk at hente data fra et personligt miljø (jf. 3.3.1.2) og for at imødekomme dette, trækker jeg på etnografien, som med metoden feltarbejde giver anvisninger til, hvordan jeg bedst foretager disse undersøgelser (Hastrup, 2010; Hastrup & Ovesen, 1990; Merriam, 2009). Etnografien beskriver kulturer og samfund, der er anderledes end undersøgerens. Etnografi er både en proces (indsamling af data) og et produkt (Merriam, 2009, s. 27). Hastrup (2010, s. 57) kalder det konkrete sted for feltet, hvilket her er skolen, og det analytisk bestemte genstandsfelt er e-læsningen, som jeg undersøger. Selv om man undersøger en anderledes kultur, udelukker det ikke, at man undersøger sit eget miljø (Hastrup & Ovesen, 1990, s. 14). Den fænomenologiske pointe er, at jeg går til genstandsfeltet ud fra min egen forståelse og oplevelse, som er forskellig fra elevernes. I min egen e-læsning trækker jeg på en forståelse af teknologi og en viden om litteratur og læsning, som er forskellig fra elevernes, og deri består det fremmede, som skal undersøges. Det gøres ved, at jeg deltager i aktiviteter omkring e-læsning og udvælger informanter, der kan belyse feltet. Jeg vælger informanter gennem mit arbejde som skolebibliotekar, hvor jeg har let adgang til elever, hvilket Merriam (2009, s. 28) kalder convenience sampling. Dataindsamling foregår ved at undersøgeren deltager i det felt, der undersøges (Merriam, 2009, s. 28). Jeg hjælper eleverne i gang med læsningen ved at give dem iPads med e-bøger og instruktion, og efterfølgende taler jeg med dem om deres oplevelser. Udefra ligner det 18 et interview, men der er en væsentlig forskel. Ved interview spørger man ind til et emne ”udefra”, mens samtalen er autentisk og finder sted ”indefra”. Det er naturligt, at jeg som skolebibliotekar er interesseret i elevens læsning. Selv om jeg ikke er en del af elevfællesskabet, er jeg en del af skole-fællesskabet, og ved at trække på de fælles erfaringer i samtalen, placerer jeg mig i det i det, Hastrup (2010, s. 63) kalder det samme rum som eleverne. Det bliver til samtalerne i bilag 2-8 og beskrivelsen af en uges udlån af e-bøger i bilag 16. 3.3.1.1 Danskfaget og skolebiblioteket Når jeg indledningsvist undersøger e-læsningen på et skolebibliotek frem for klasseværelset i en dansktime, er det både de førnævnte pragmatiske grunde (fx let adgang til data). Men jeg vælger også at se bredere på e-læsning end i en snæver danskfaglig kontekst. Det er nødvendigt med viden om den kontekst, der omgiver e-læsningen. Hvis jeg ser isoleret på e-bøger i danskundervisningen, risikerer der at gå viden tabt, fx om hvilke ressourcer eleverne trækker på eller hvilke problemer, der er knyttet til e-læsningen. En del af danskfagets litteratur vælges af eleven selv til boganmeldelser, frilæsning, dagligt læseinterval og litteratur til projekter. Det er vigtigt at vide, hvordan e-læsningen starter fx ved valg af en bog. Ideelt set skal eleverne også blive i stand til selv at finde og bruge litteratur som Rosenblatt argumenterer (1995, s. 70).10 Dette er beskrevet som en fælles opgave for dansklæreren og skolebibliotekaren i ”Fælles mål 2009 Dansk” (Undervisningsministeriet, 2009, s. 40).11 Jeg anlægger et bredt syn på læsning,12 hvilket medfører, at jeg skal se ud over selve dansktimerne. For at kunne beskrive e-læsningen i sin kontekst må jeg træde et skridt tilbage fra danskundervisningen for at finde ud af, hvordan e-bøgerne overhovedet kommer ind i billedet. Dette er i høj grad uklart, da der ikke er erfaringer i forskningen, jeg kan trække på, og jeg kan ikke springe dette skridt over, hvis jeg vil sige noget om de efterfølgende. 3.3.1.2 Påvirkning af feltet Den etnografiske metode søger at afdække kendsgerninger, tavs viden og erfaringer, som træder frem i beskrivelsen af deres relationer til hinanden i den institutionelle kontekst, de indgår (Hastrup, 2010, s. 55). Jeg er opmærksom på, at jeg påvirker feltet, idet jeg foreslår e-læsning som en mulighed, men det er en autentisk påvirkning, som er en præmis for feltvidenskaberne (Hastrup, 2010, s. 57). Den institutionelle ramme spiller også ind, da eleverne vil være tilbøjelige til at høre mit forslag som en instruks på grund af det magtforhold, der er mellem lærer og elev. Der vil også være situationer, jeg ikke kan 10 Jeg refererer til Rosenblatt her, da jeg bruger hende i afsnittet om litteraturlæsning (jf. 4.2.1). Det særlige forhold mellem skolebiblioteket og danskfaget ses også i Fælles mål for dansk, hvor skolebiblioteket er nævnt 24 gange, mens det slet ikke er nævnt i faghæfterne for fx matematik og engelsk. I praksis er det almindeligt, at skolebibliotekaren har en baggrund som dansklærer. I kommunen, hvor Skole 1 ligger, er der 22 dansklærere blandt 29 skolebibliotekarer. 12 Uddybes i 4.1. 11 19 observere. Hvis eleverne fx spiller på iPad i timerne, vil de næppe vise mig det, og jeg vil være nødt til at påtale det (som lærer), hvis jeg observerer det. Data fra Skole 1 kan derfor ikke stå alene. 3.4 Case som metode Ud fra mit review og indledende etnografiske undersøgelser har jeg så meget viden, at jeg kan lave en case som beskrevet af Merriam (1998; 2009), hvor case er en kvalitativ, detaljeret beskrivelse af et konkret og afgrænset tilfælde i en pædagogisk kontekst. Casestudiet lægger vægt på, at man søger forståelse af en situation, og fokus er på den eksplorative proces snarere end det færdige produkt. Metoden er derfor særlig anvendelig, hvis man er interesseret i processen, hvor et fænomen (her e-læsningen) viser sig (Merriam, 1998, s. 33). Case kan både være en metode, et sted og det færdige produkt (Merriam, 1998, s. 26). Merriam argumenterer, at det mest karakteristiske ved casestudiet er, man afgrænser det det, man vil undersøge: … the single most defining characteristic of case study research lies in delimiting the object of study, the case. (Merriam, 1998, s. 27) Merriam (1998, s. 27) tilføjer, at casen er et studie af et fænomen i dets virkelige kontekst, og metoden er særlig anvendelig, når grænserne ikke er tydelige. Min afgrænsning af casen er at se på en gruppe elevers e-læsning, men e-læsningens som fænomen kan vise sig at være ganske vidtrækkende, da jeg anvender et bredt læsebegreb, og det kan derfor være svært at identificere de læserelaterede aktiviteter.13 Det kan også være svært at isolere læseren fra omgivelserne. Har eleven selv slået et ord op eller spurgt bordmakkeren? Det må jeg vurdere eller bede informanten fortælle, hvad der er på færde. Casestudiet kan kaste lys på komplicerede fænomener og give adgang viden om et fænomen, man ikke umiddelbart har adgang til: The case study offers a means of investigating complex social units consisting of multiple variables of potential importance in understanding the phenomenon. Anchored in real-life situations, the case study results in rich and holistic account of a phenomenon. It offers insights and illuminates meaning … (Merriam, 1998, s. 41) Casen har ikke en foretrukken dataindsamlingsmetode, men forskellige typer data er nødvendige for at kunne lave fyldige beskrivelser, og derfor er kvalitative data mere velegnede end kvantitative (Merriam, 1998, s. 33). 13 Fx mente jeg ikke at skærmens lysstyrke var en del af læsningen, indtil en elev fortalte, at han brugte lysstyrken til at skabe en stemning, når han læste om aftenen. 20 Merriam (1998, s. 42) gennemgår en række ulemper ved casen. Beskrivelsen af casen kan forsimple et kompliceret fænomen og dermed føre til fejlslutninger, hvis læseren tror, at det er en komplet beskrivelse og ikke kun et udsnit. Casen kræver, at man udvælger data med blik for helheden, for med sin store mængde data er det muligt for en uhæderlig undersøgelse at fremhæve visse dele og udelade andre for at illustrere en bestemt pointe. Gregersen og Køppe (1985, s. 18) kalder den objektive procedure for en ”fiktion”, da dataindsamling altid involverer selektionsprocesser, hvor man vælger at se bort fra nogle data og sætte lid til andre. I stedet for at opgive at være objektiv må man søge transparens i sine valg og hele tiden sørge for at være eksplicit, og herigennem opstår der en form for objektivitet. Når jeg giver eksempler, er det ikke for at hjælpe læseren til at forstå begreberne, men for at vise hvordan jeg forstår dem. Spørgsmålene ”hvordan” og ”hvorfor” belyser casen, men ”hvorfor” har en tendens til at få informanten til at spekulere (Merriam, 2009, s. 97). Undersøgeren skal hele tiden være opmærksom på diskrepans og sammenholde informanternes handlinger med deres udtalelser og tanker (Merriam, 1998, s. 43). Man skal overveje, hvad formålet er med casen (Merriam, 1998, s. 38). Er det at beskrive, fortolke eller konstruere nye teorier? Denne undersøgelse er lidt af det hele, men med hovedvægten lagt på det beskrivende. Den beskrivende case giver så mange forskellige perspektiver som muligt og bygger på dokumenter, citater, eksempler og artefakter (et artefakt i denne forbindelse kan være et skærmbillede). Denne tilgang er særlig velegnet, hvis der ikke er meget forskning på området, og der er brug for at undersøge nye metoder og praksisser, som det er tilfældet her. 3.4.1.1 Design af case I casen belyser jeg e-læsningen i en specifik danskfaglig kontekst. Casen kan vise nye perspektiver og særlige forhold for danskfaget, og resultaterne fra de etnografiske undersøgelser og reviewet kan bruges i en triangulering til at validere resultaterne. Jeg finder en skole, der har udleveret iPads til alle elever. Flyvbjerg (2010, s. 475) betegner min søgen efter den rigtige skole som informationsorienteret udvælgelse, hvor man udvælger sin case ud fra en forventning om dens informationsindhold for at maksimere nytteværdien af informationen. Jeg får kontakt til 6. klasse på Skole 2, som ligger i Nordsjælland. Eleverne har iPads, som de nu har haft i 1½ år. Se en beskrivelse af Skole 2 i bilag 18. Når besøger Skole 2, hvor jeg ikke har været før, imødekommer jeg problemet fra de etnografiske undersøgelser ved at bruge Skole 1 (jf. 3.3.2 og 3.3.3). Skole 2 belyser uafklarede forhold fra Skole 1. Jeg observerer undervisningen og elevernes brug af e-læsning og indhenter data med fotos, lydoptagelse og noter. Jeg interviewer en udvalgt gruppe elever om deres e-læsning og transskriberer interviews. Dansklæreren interviewes for at få viden om klassen. Jeg søger svar på nogle af de spørgsmål, der stadig er uafklarede i forskningen og mine indledende undersøgelser, eller blot be- eller afkræfte 21 hvad jeg allerede ved og forsøge at lukke, hvad Merriam (2009, s. 59) kalder the knowledge gap. Jeg giver et bud på et undervisningsforløb med e-læsning og afprøver det på klassen. 3.4.1.2 Valg af informanter Jeg er interesseret i at få det særlige ved e-læsning frem, så jeg beder klassens lærer på Skole 2 udvælge elever, som skiller sig ud i forhold til e-læsning, kan formulere holdninger og følelser og som repræsenterer forskelligheden i klassen, for at sikre forskellige synspunkter kommer til udtryk. Denne udvælgelse kaldes purposive sampling, hvor udvælgelsen sker ud fra informanternes forventede bidrag til undersøgelsen, og som en nonprobability sampling er denne metode anvendelig, blot man ikke forsøger at finde svar på fx frekvens og kvantitet (Merriam, 2009, s. 77). 3.5 Dataindsamling I undersøgelserne på de to skoler søger jeg at få så meget information frem som muligt. 3.5.1.1 Undersøgeren som dataindsamler I de kvalitative undersøgelser er det undersøgeren selv, der er det primære instrument for dataindsamling og analyse (Merriam, 2009, s. 15), og man skal være opmærksom på hvilke interaktioner, der finder sted. Merriam (2009, s. 121) formulerer spørgsmål, som undersøgeren skal stille til genstandsfeltet. Tilpasset e-læsning lyder spørgsmålene: Er der særligt afgørende aktiviteter, som har betydning for e-læsningen? Hvordan interagerer eleverne med deres iPad og e-bogen? Hvilke standarder og normer er der forbundet med læsningen? Hvad er en typisk eller usædvanlig situation med læsning af e-bog? Undersøgeren skal medtænke sin egen rolle, som Merriam (1998, s. 124) inddeler i fire typer efter graden af deltagelse: fuldstændig deltagelse deltager som observatør observatør som deltager fuldstændig observatør I undersøgelserne optræder jeg på skift i alle fire roller. Den fuldstændige deltagelse finder sted i den etnografiske undersøgelse, hvor jeg som skolebibliotekar udlåner e-bøger på Skole 1 eller underviser med e-bog på Skole 2 og indgår helt naturligt i det sociale fællesskab. Når jeg er med i et læseprojekt på Skole 1, hvor elever låner iPads til læsning, er jeg deltager som observatør. Eleverne ved godt, at de er med i et projekt, men min rolle som undersøger er underordnet. For dem er jeg læreren, der udleverer iPads. I mit første besøg på en Skole 2, er jeg med i klassen som observatør, og jeg fungerer som observatør som deltager. 22 Jeg er fuldstændig observatør, når jeg undersøger en iPad og ser hvilke indstillinger, der er blevet brugt til læsningen. Denne rolle er meget afhængig af, hvad informanten vælger at vise mig og ved fx at slette alle indstillinger inden aflevering af iPad’en, kan informanten vælge ikke at vise mig noget. Ved fuld deltagelse er der stor påvirkning af data, og ved fuld observering er der ingen påvirkning (men min fortolkning vil naturligvis stadig spille ind). Når jeg deltager fuldt ud, er jeg en del af fællesskabet, og alt hvad der deles, forhandles om og tillægges betydning vil være tilgængeligt for mig (hvis jeg er opmærksom nok). Når jeg distancerer mig fra fællesskabet, vil det kun være det, fællesskabet vælger at vise mig, der er synligt. Hvis informanterne fx er meget bevidste om min rolle som observatør, kan de vælge at vise mig en stiliseret e-læsning, der er forskellig fra den normale praksis. 3.5.1.2 Interview En primær kilde til data er interviewet. Silverman (2001, s. 22) kritiserer, at metoden anvendes for meget i forskningen. Han advarer mod at bruge metoden uden metodologiske overvejelser og opfordrer til, at man supplerer metoden med flere typer dataindsamling. Jeg vælger at bruge interviewet, da metoden er velegnet til at belyse mit genstandsfelt, hvilket er en tilgang, Silverman anbefaler i sin guide til forskningsdesign: Are the methods of research appropriate to the nature of the question being asked? (Silverman, 2001, s. 222) Læsning er en proces, der foregår i læserens indre, og det er svært at få adgang til denne proces uden at gå direkte til informanten med spørgsmål. Jeg kan til dels observere læsning, men det er ikke autentisk, hvis jeg fx beder læseren om at sætte sig på en stol og læse, mens jeg observerer. Jeg kan genskabe dele af læsningen ved at undersøge iPad’en efter læsningen og fx se, om der er spor af interaktion som elektroniske bogmærker, men det er også begrænset, hvor meget jeg får at vide om mit genstandsfelt i forhold til interview, hvor jeg får mulighed for at høre om læsningen fra informantens perspektiv. 3.5.1.3 Fokusgruppeinterview Jeg laver fokusgruppeinterviews, som beskrevet af Halkier (2009). Fokusgruppeinterviewet er kendetegnet ved, at informanterne producerer data via gruppeinteraktion ud fra et forudbestemt emne. I interviews vil man ofte spørge ud fra sin egen kultur eller forståelse af verden (Halkier, 2009, s. 16). Fokusgruppeinterviewet er mere ustruktureret og bruges med forventning om, at informanterne vil beskrive deres livsverden på unikke måder (Merriam, 2009, s. 90). Det unikke opstår ved, at deltagerne spørger ind til hinandens udtalelser og erfaringer ud fra en kontekstuel forståelse, jeg ikke har. Der produceres dermed mere kompleks data end i et almindeligt interview. Jeg laver fire ”ægte” fokusgruppeinterviews (B1; B9, B12; B14). Herudover er der en række samtaler, som trækker på nogle af styrkerne fra fokusgruppeinterviewet fx gruppeinteraktion (B2-8), men de lever ikke op til kriterierne for fokusgruppeinterview, da 23 der deltager andre lærere, som tager ordet og styrer samtalen (fx med ledende spørgsmål) og møderne er en blanding af samtale, undervisning og interview, som hører til under den etnografiske metode. 3.5.1.4 Screeningsspørgsmål Screeningsspørgsmål bruges til at udvælge deltagerne (Halkier, 2009, s. 32). I interviewet med læsere på Skole 1 (B1) er screeningsspørgsmålet ”Hvem er engagerede læsere, som kan formulere sig (om læsning)?”. I projektet med udlån af tablets på Skole 1 (B2-8), har jeg sammen med de involverede lærere valgt screeningsspørgsmålet ”Hvem har brug for og er motiveret for en særlig læseindsats?”. På Skole 2 (B12; 14) er spørgsmålet ”Hvem har lyst til at sige noget, repræsenterer klassens forskellighed og gør eventuelt noget særligt i forbindelse med e-læsning?”. Det er dansklærerne, der har anbefalet eleverne, som jeg har valgt. 3.5.1.5 Interviewguide Interviews struktureres i en tragtmodel, hvor interviewet starter med åbne spørgsmål og slutter struktureret for at sikre svar på specifikke spørgsmål (Halkier, 2009, s. 32). Jeg lader informanterne tale med hinanden ud fra nogle åbne spørgsmål, hvilket giver eksplorative data. Jeg afbryder kun, hvis gruppen taler om noget åbenlyst irrelevant, og jeg stiller fortolkende spørgsmål for at opsummere og bekræfte, at jeg forstår betydningen, hvilket er med til at sikre reliabilitet i interviewet. Jeg sørger for, at alle får mulighed for at give deres mening til kende og spørger ind til modstridende synspunkter. Undervejs styrer jeg i højere grad samtalen ud fra forberedte spørgsmål, som jeg gerne vil have, de taler om, hvis de ikke kommer ind på emnerne af sig selv. 3.5.1.6 Feltnoter For Hastrup (2010, s. 58) er det ikke vigtigt, hvilke teknikker man bruger til dataindsamling i den etnografiske tilgang. Jeg bruger feltdagbog til dataindsamling, hvor jeg ser på udlån af e-bøger på skolebiblioteket (B16) og generelt til at beskrive situationen omkring de øvrige interviews (Merriam 2009:130). Fordelen er, at den kan udfyldes efter en relevant situation, hvor det vil virke unaturligt, hvis jeg afbryder en elev, der spørger efter en e-bog, fx for at tænde et videokamera. 3.5.1.7 Artefakter Jeg indsamler artefakter i mine undersøgelser, så vidt det er muligt. Artefakter er noget menneskeligt fremstillet eller en proces, som er resultatet af en menneskelig aktivitet. Det er fx e-bøgernes layout i det omfang, læserne har ændret på opsætningen og skabt et særligt udtryk, og artefaktet er et skærmbillede af dette layout (B24). Resultatet af en aktivitet er de apps, der er blevet installeret, eller noterne fra et skriveprogram (B15; B26). Merriam (2009, s. 143) ser, at disse artefakter eller personlige dokumenter er en pålidelig kilde til informantens holdninger og syn på verden, men at de ikke er repræsentative. Man skal være varsom med, hvilke spørgsmål man stiller til artefakterne. Eksempelvis kan man ikke tage e-bogens layout som udtryk for, hvad der er foregået i hele processen. Det er et 24 øjebliksbillede af indstillingen ved aflevering og siger fx ikke, om informanten foretrak den indstilling. Artefakterne kan bruges til at holde op mod informanternes udsagn. Eksempelvis talte jeg med en elev, der hævdede at have læst mange e-bøger, men efterfølgende kunne jeg se på iPad’en, at e-bøgerne ikke havde været åbnet.14 3.6 Databehandling 3.6.1.1 Transskribering Min fokus på samtalens indhold frem for den sociale interaktion medfører, at jeg transskriberer interviews, så meningen med det sagte fremgår lidt tydeligere, end hvis jeg transskriberede ordret. Det forudsætter, at jeg foretager en tolkning for at få informantens intenderede mening til at fremstå tydeligere, men det er under alle omstændigheder nødvendigt, da lydoptagelse ikke giver et fuldstændigt billede af, hvad der foregik, da konverteringen fra tale til skrift medfører en reduktion af data (Halkier, 2009, s.70). Halkier (2009, s. 71) opfordrer til, at man udarbejder grundige transskriberinger, men man behøver ikke gå så rigid til værks som fx traditionen inden for samtaleanalyse, hvor man angiver pausers længde i sekunder. Et formål med transskriberingen er også at vise andre, der ikke var til stede, hvad der foregik til samtalen, og så skal indholdet have en fremtrædende plads frem for måden, det blev sagt. Når det transskriberede interview er let at læse, er det med til at gøre data eksplicit og gennemskuelig for andre (Halkier, 2009, s. 109). Hvis jeg er i tvivl om, hvad informanten mener, transskriberer jeg ordret. 3.6.1.2 Kodning Jeg koder de transskriberede interviews, og identificerer de kategorier, der opstår. Det kan være koder, der optræder flere gange, men det kan også være variationer, kontraster og paradokser, som jeg skal være opmærksom på for ikke blot at opfylde egne hypoteser (Halkier, 2009, s. 76). Det er ikke nok at identificere kategorier fra deres frekvens. Vigtige kategorier kan optræde ganske få gange eller være skjulte (fx noget der ikke tales om). Jeg er ikke blot interesseret i at beskrive, hvordan flertallet af elever læser e-bøger, da jeg vil finde nye veje ind i e-læsningen, som kan indgå i en e-bogsdidaktik. Jeg er derfor opmærksom på alt, der kan knyttes til e-læsning. Jeg bruger min generelle opmærksomhed, viden om eksisterende forskning, teori om læsning og IT til at identificere disse kategorier. Halkier (2009, s. 77) kalder kodningen og konstruktionen af kategorier for begrebsliggørelse af datamaterialet og opfordrer til, at man forholder sig refleksivt, eksplicit og kritisk til sine vurderinger og grundlaget for dem. Til at kategorisere data bruger jeg metoderne fra grounded theory, som beskrevet af Boolsen (2010, s. 207). Åben kodning finder emner, aksekodning samler emner i kategorier, selektiv kodning viser antagelser og proceskodning viser sammenhængende processer. Jeg har ikke på forhånd en fast teoriramme, som undersøgelserne skal passe ind i. Rammen er løst konstrueret ud fra teorier og eksisterende forskning, som jeg fletter sammen med 14 Eleven er ikke med i denne undersøgelse. Eksemplet er fra Skole 1, hvor jeg har udlånt iPads med e-bøger. 25 data i et forsøg på at skabe et overblik over feltet. Dette er også en svaghed ved metoden, da jeg ikke kan adskille kategoriernes eksistens fra min egen iagttagelse. Kategorierne opstår, fordi jeg genkender dem som værende kategorier, og det er ikke muligt endeligt at verificere disse kategorier. Triangulering mellem data, teori og eksisterende forskning kan dog i nogen grad sandsynliggøre kategoriernes berettigelse. Dahler-Larsen (2010) har en løsning på problemet med objektivitet, i det han opstiller regler for præsentation af data. Inklusionsreglen er et krav om at alle udsagn medtages. Hvis fem er enige og den sjette er uenig, skal dette synspunkt medtages (Dahler-Larsen, 2010, s. 46). Autenticitetsreglen betyder, at data skal medtages i den oprindelige form (Dahler-Larsen, 2010, s. 43). Jeg medtager derfor citater fra transskriptionen i min gennemgang af undersøgelserne. Disse citater kan dog være let omskrevne, af hensyn til formidlingen, da de tages ud af en kontekst. 4 Teori Jeg gennemgår her det teoretiske grundlag. Først teori om læsning som færdighed og læsning af litteratur. Herefter en sammenfatning af danske læseundersøgelser og til sidst teori om e-læsning. 4.1 Læsefærdighed Der er to grundlæggende tilgange til læsning, som har udgangspunkt i to uforenelige paradigmer med forståelse af læsning som en kognitiv eller en sociokulturel aktivitet. 15 De to forståelser medfører forskellige opfattelser på en række forskellige områder, som fx hvordan man tilegner sig skriftsproget, synet på skriftens funktion som symbolsystem, eller hvad der kendetegner en god læser. 4.1.1 Kognitiv tilgang Den individuel-psykologiske tilgang bygger på et positivistisk erkendelsesgrundlag, og ser læsning som en neutral, autonom teknik, som ikke kan læres naturligt (Elbro, 2005a, s. 26). Læsning er en kontekstfri, kognitiv aktivitet, som består af afkodning gennem identifikation af de enkelte ord og sprogforståelse, som er at genskabe tekstens forestillingsindhold ud fra de afkodede ord (Elbro, 2006a, s. 23). Elbro (2012, s. 270 ff.) afviser opdelingen i paradigmer, da læsning som aktivitet kan reduceres til at være afkodning af bogstavers lyde, og disse fx ikke kan være hverken progressive eller traditionelle. Elbro definerer læsning: ”Læsning er at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster, idet man genskaber et forestillingsindhold på basis af 1) identifikation af tekstens ord og 2) forhåndskendskab til tekstens begrebsverden” …. Afkodningen (1) fører til identifikationen af de skrevne ord – man 15 Kjertmann (2004) gennemgår de to positioner og argumenterer for, at de er uforenelige i deres grundantagelser om læsning. 26 genkender ordene; mens sprogforståelsen (2) bidrager med kendskab til ordenes betydning i tekstsammenhængen og til den del af verden, teksten handler om (Elbro, 2006b, s. 29). Elbro (2006b, s. 30) sætter denne læseforståelse på formel, idet han ser, at læseniveauet (L) er et produkt af afkodningen (A) og sprogforståelse (S): L = A x S.16 Pointen er, at hvis enten afkodningen eller sprogforståelsen er fraværende eller mangelfuld, er der ikke tale læsefærdighed. Formlens store styrke er, at den er enkel og let kan kommunikere, at læseprocessen består af flere komponenter, og at simpel afkodning ikke er nok for at have læseforståelse. Som lærer har jeg anvendt formlen til at vise forældre, at de kan bidrage til deres børns læsning ved at øge børnenes ordforråd. Til at belyse e-læsning har denne definition dog sine begrænsninger. Jeg undersøger fx, om typografien har en medbetydning, hvilket et positivistisk syn på læsning vil afvise på forhånd. I denne optik er læsning kun afkodning af meddelelser skrevet med trykte bogstaver. Elbros læseformel vil også afvise, at det er læsning, hvis en elev bruger sin iPad til at få læst et svært ord op, da afkodningen i dette tilfælde ikke finder sted. Man kan naturligvis argumentere for, at der finder en afkodning sted, når læseren identificerer den skrevne tekst ved at bruge iPad’ens funktion tekst-tiltale, men det er ikke denne type afkodning, der menes i Elbros læseformel. Her er afkodning øjets bevægelser over teksten for at identificere bogstaverne (Elbro, 2006b, s. 23 ff.). Hos Elbro (2006b, s. 31) spiller tekstens visuelle udformning en rolle. Det er interessant i denne sammenhæng, da læseren har mulighed for at ændre denne udformning i e-bogen. Men Elbro nedtoner straks betydningen af typografien, da det ikke er tekstens udseende i sig selv, der er interessant, men i hvor høj grad, tekstens udseende gør det tydeligt for læseren at genkende bogstaverne, da læseren ikke ser ordene som ortografiske billeder, men som rækkefølger af bogstaver (Elbro, 2006b, s. 41). Jeg har brug for en bredere definition af læsning for at kunne belyse de nye muligheder, læseren tilbydes i e-læsningen. 4.1.2 Sociokulturel tilgang Den sociokulturelle tilgang bygger på et hermeneutisk erkendelsesgrundlag, og ser læsning som en aktivitet, der altid er indlejret i en kontekst, som påvirker fx læserens brug af teksten (Kjertmann, 2005). Her er læsning et subjektivt, kontekstafhængigt fænomen, som optræder naturligt i en kultur, hvor skriftsproget er en integreret del af dagligdagen (Kjertmann, 2007, s. 12). Læsning eksisterer ikke uafhængigt af bevidstheden og må anskues ud fra det enkelte menneskes brug af tekst i autentiske situationer. Kjertmanns sociokulturelle tilgang (2007, s. 13) kalder afkodning af alfabetets lyde for den elementære tekniske læseevne, som de fleste mestrer, og i en snæver betydning kan man 16 Hoover og Gough (1990) introducerer denne formel, som Elbro videreudvikler. 27 tale om læsning, hvis blot man kan sige ordenes lyde. Enigheden mellem de to paradigmer hører hurtigt op, og Kjertmann (2007, s. 20) ser, at man ikke kan læse (eller afkode) sig frem til ordenes betydning, som afhænger af ordets kontekst i sætningen og af den semantiske sammenhæng med den øvrige tekst, hvilket han giver en række eksempler på. Ligeledes er det en pointe, at læseren heller ikke kan skabe fuld mening af teksten isoleret set, men må forstå den i den sammenhæng, den indgår. Kjertmann er ikke interesseret i selve teksten og de iboende karakteristika, men ser læsning i forhold til konteksten. En god læser kan leve op til de krav, der stilles af omgivelserne. Læsere, der ikke kan læse de tekster, de møder i hverdagen, kan muligvis godt læse ud fra et kognitivt læsesyn, men her vil Kjertmann (2002, s. 12) tale om funktionelle læsevanskeligheder. Man kan tale om at den kognitive tilgang anlægger et indefra-og-udsyn på læsning, men den sociokulturelle tilgang ser læsningen udefra-og-ind. Læsning ses også i forhold til motivation, som ligger i, at tekstens indhold har læserens interesse, som medfører at læseren går i dybden med teksten (Kjertmann, 2007, s. 18). Hvor den tekniske afkodning ligger i læsningens overflade, ligger dybden i at forstå indholdet og den kommunikative hensigt, så der sker en integration mellem teksten, forfatterens intention og læserens fortolkning: Overfladestrukturen er den ydre side af sproget, den fysiske fremtræden i tale og skrift vi perciperer gennem høresansen og synssansen. Dybdestrukturen er derimod en abstrakt organisation af sproglige former, en semantisk grammatik (’betydningsgrammatik’) som beskæftiger sig med mening og betydning. (Kjertmann, 2007, s. 18) Det er nødvendigt, at læseren aktiverer denne dybdestruktur for at få det fulde udbytte af teksten, og her ser Kjertmann (2007, s. 20), at fokus på den sekventielle afkodning let medfører, at læsningen forbliver i overfladen. Selv om flere af Kjertmanns pointer vedrører begynderlæseundervisningen, peger det også ind i nye læsemåder med e-læsning og lægger sig tæt op ad Bolters teori om transparens, som jeg gennemgår i 4.4.3.3. 4.1.3 Et tredje syn på læsning Bråten (2007, s. 3) positionerer sig selv mellem de to modstridende paradigmer, idet han ser, at der er en konflikt i læseforskningen mellem to perspektiver på læsningen. Et bottomup-perspektiv, hvor afkodningen ses som den mest grundlæggende del af læsningen, og dermed har størst betydning for udbyttet af læsningen og et top-down-perspektiv, hvor fokus er på læserens forforståelse og kundskaber, og udbyttet af læsningen afhænger af at disse aktiveres. 28 Bråten tilslutter sig det, han kalder et tredje syn på læsning, der indeholder begge perspektiver, idet han definerer læsning: Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. (Bråten, 2008a, s. 13) Bråten uddyber, at læseren skal hente den information, forfatteren har pakket ned i teksten, og det skal gøres så nøjagtigt og tro mod teksten som muligt. Men for at skabe mening i teksten, kræver det at læseren interagerer med teksten og dermed ikke bare tager, men også giver mening til teksten. Læserens tolkning er ikke fri, men bundet i teksten samtidig med at nye fortolkninger finder sted på baggrund af hidtidige erfaringer. Dette medfører, at læserens forkundskaber vægtes højt hos Bråten (2007, s. 4), som kalder dem den mest betydningsfulde enkeltfaktor for at forstå og huske det læste. For at læseren kan bruge det læste i nye sammenhænge, kræves det, at læserens forkundskaber smelter sammen med tekstens indhold, hvilket fører til en dyb forståelse ikke ulig Kjertmanns dybdestruktur. 4.1.3.1 Læsestrategier Når Bråten lægger stor vægt på forforståelsen, opstår der spændende perspektiver for elæsningen, hvor e-bogen med et fingertryk fx bliver en encyklopædi, som gør det muligt for læseren at etablere en kontekst for teksten. Hvis læseren ikke møder teksten med en forforståelse, eller trækker på irrelevante forforståelser, som leder væk fra teksten, skal læseren lære at stille spørgsmål til teksten under læsningen i det, Bråten kalder strategier for læsning. Bråten (2007, s. 4) identificerer karakteristika ved gode læsere, som er meget aktive under hele deres læsning, hvor de forudsiger, hvad der vil ske i teksten, stiller spørgsmål til teksten, gør sig visuelle forestillinger om tekstindholdet, er bevidste om uklare dele af teksten, som de forsøger at skabe klarhed over, og de drager konklusioner og analogier over det læste. Bråten (2008b, s. 69 ff.) inddeler læsestrategier i fire typer: Hukommelsesstrategier med repetition af tekstens indhold Organiseringsstrategier hvor tekstens informationer organiseres Elobationsstrategier hvor læseren finder eksempler eller analogier Overvågningsstrategier hvor læseren overvåger sin egen læseforståelse Med undtagelse af hukommelsesstrategien griber strategierne ind i læsestoffet, så det ændrer sig, og derfor kalder Bråten dem for dybe strategier. Bråten anbefaler, at læseundervisningen medtager disse strategier, som eleverne skal præsenteres for, i mindre dele og over lang tid. Strategierne er udledt af gode læseres praksis. Men bruger de læsestrategier, fordi de er gode læsere, eller er de gode læsere, fordi de bruger læsestrategier? Kan disse strategier uden videre overføres til svage læsere, eller er det blot 29 endnu et betydningslag, den svage læser skal forholde sig til og mestre, og dermed et potentielt nederlag, som kan skabe en selvforstærkende negativ effekt? Læserens motivation beskrives kun kort hos Bråten (2008b, s. 75-76), og den knyttes i høj grad til læsestrategierne og forventningen om at kunne mestre en tekst ved hjælp af disse strategier. Senere forbinder Anmarkrud og Bråten (2010, s. 35) elevernes sociale relationer med motivation, idet de beskriver undervisning i læsestrategier, som lægger vægt på at læsning ikke nødvendigt er et individuelt projekt, men kan foregå i grupper, hvor eleverne diskuterer og skaber sociale relationer. Bråten positionerer sig selv mellem et top-down- og et bottom-up-perspektiv. Med sine læsestrategier antager han et bottom-up-perspektiv, da han identificerer karakteristika ved de gode læseres indre læsning, og disse fører han ind i et top-down-perspektiv, idet han gør dem til genstand for undervisningen. Her foretager Bråten et greb, der ofte kritiseres, da man ikke umiddelbart kan overføre fra det ene område til det andet.17 I en artikel i ”Reading Research Quarterly” kritiserer Barr, at læringsstrategier på læseområdet er udledt fra viden om kognitive læseprocesser: Teaching strategies in reading are typically extensions from knowledge about the cognitive processes of reading. That is, based on experimental findings on the limits and nature of reading processes, strategies that improve comprehension are delineated. …. The experimental procedures facilitating individual strategy development are then presented as teaching strategies that are at some later time recommended to teachers. In this way, teaching strategies are derived from reading strategies that are derived from our knowledge of reading processes. (Barr, 1986, s. 232) Denne kritik betyder ikke, at Bråtens læsestrategier er forkerte, men at der er mangler i argumentationen for at bruge dem i læseundervisningen, og at de hos Bråten muligvis vægtes højere end de burde i forhold til konteksten og den sociokulturelle baggrund. Jeg foreslår senere en didaktik ud fra blandt andet observation af elevers praksis med ebogen, og ovenstående kritik af Bråten gælder således også dele af mit forslag til en ebogsdidaktik. 4.1.3.2 Konventionskompetence Weinreich (2004, s. 83) har et interessant perspektiv på læsning, hvor han definerer læsekompetence i fem niveauer. De to vigtigste er den tekniske læsefærdighed og konventionskompetencen, hvor han lægger vægt på at for at kunne læse, skal man kunne 17 Et typisk eksempel er undervisningen i læringsstile, som kritiseres for at udlede læringsteorier direkte af viden fra hjerneforskningen (T. I. Hansen, 2012, s. 230; Hattie, 2013, s.51; Hayles, 2007, s. 192). 30 læse bøger.18 Læseren skal være fortrolig med bogen på et mikroniveau, hvor læseren fx har viden om, at bogen læses ved, at man åbner den og starter på første side øverst i venstre hjørne, og på et makroniveau, med viden om, at bøger kan lånes på et bibliotek, hvor de er inddelt i skøn- og faglitteratur. Han kalder kompetencen for en ”fornemmelse for bøger”, der særligt udvikles i miljøer, hvor der læses meget. Weinreich ser, at det er den del af læsningen, der ofte overses, når man skal forstå hvad læsning er, hvilket skyldes at vores kultur har så store erfaringer med papirbogen. Det ville være absurd at forestille sig et skolebarn, der aldrig havde set en bog før. Det er derfor selvfølgeligt at børn allerede har denne konventionskompetence, når de skal lære at læse. Men de har ikke denne kompetence i forhold til e-bogen: Hvor får man en e-bog? Hvordan åbner man den?19 Det er yderligere interessant, at Weinreich ser, at det er en kompetence, der er betinget af miljøet (at der læses i hjemmet). Hvis skolen venter på, at eleverne selv møder i skole med denne kompetence i forhold til e-læsning, kan det vare mange år, før de første elever med denne kompetence viser sig. 4.2 Litteraturlæsning 4.2.1 Reader-response Når elever læser litteratur som e-bog på en tablet, åbner der sig nye muligheder for læseren, som kan handle og interagere med teksten på måder, der ikke er til rådighed i papirbogen. Jeg inddrager litteraturpædagogik, som lægger vægt på læserens rolle i læsningen, og bruger Rosenblatt (1978, 1995), som med reader-response formulerer en litteraturpædagogik, hvor hun begrunder, hvorfor man skal læse litteratur, hvordan læseren skaber mening af litteratur og anviser, hvordan undervisningen bør tilrettelægges som følge heraf. 4.2.1.1 Begrundelse for litteraturundervisning For Rosenblatt (1995, s. 212) er målet med skolens undervisning kort sagt at uddanne elever til at få et godt liv, hvilket kræver en række kompetencer; man skal kunne forholde sig rationelt til sine følelser, kritisere sig selv og andre og modtage kritik, håndtere uforudsete og ukendte problemer, indgå i et harmonisk forhold med andre og være fri for socialt betinget frygt, skyldsfølelse og usikkerhed. Rosenblatt ser, at eleven kan opnå disse kompetencer gennem læsning af litteratur. Da litteraturen som kunstform er en personlig oplevelse, kan litteraturen vise læseren mulige følelser, relationer, normer og måder at leve på. Læseren tilbydes at prøve sig frem i litteraturens forestillede verden, hvor kendte problemstillinger kan belyses objektivt. Dette perspektiv i 3. person giver læseren mulighed for at reflektere over personlige 18 De tre andre niveauer er encyklopædisk kompetence (paratviden svarende til Bråtens forkundskaber), intertextuel kompetence (viden om genre, motiv og tema) og retorisk kompetence (viden om litterære virkemidler). 19 Jeg viser i 5.1, hvordan eleverne i undersøgelsen manglede grundlæggende viden om brug af e-bogen. 31 problemstillinger, hvilket giver mulighed for at handle bedre og mere rationelt i det virkelige liv: Prolonged contact with literature may result in increased social sensitivity. Through poems and stories and plays, the child becomes aware of the personalities of different kinds of people. He learn to imaginatively “put himself into the place of the other fellow.” He becomes better able to foresee the possible repercussions of his own actions in the life of others. (Rosenblatt, 1995, s. 175) De mange fordele ved litteraturen er en svaghed ved teorien, da det er et synspunkt man må antage, eftersom det er vanskeligt at føre bevis for. Dog taler en ny undersøgelse for en sammenhæng mellem litteraturlæsning og forståelse for andres følelser (Kidd & Castano, 2013)20. Filosoffen Nussbaum deler Rosenblatts opfattelse af litteraturens potentialer, og hun argumenterer, hvordan evnen til at vise medfølelse læres gennem identifikation i fiktionen: Compassion involves the recognition that another person, in some ways similar to oneself, has suffered some significant pain of misfortune in a way for which that person is not, or not fully, to blame …. To respond with compassion, I must be willing to entertain the thought that this suffering person might be me. (Nussbaum, 1997, s. 90) Rosenblatt (1995, s. 172) afviser, at traditionel undervisning kan give disse kompetencer, da de vedrører oplevelser som accepteres, optages og indarbejdes i personligheden gennem følelsesmæssige og æstetiske oplevelser. Her har litteraturen sin styrke, da den har potentiale for at lade eleven gennemleve situationer og reflektere over emner, der ellers ville være meningsløse, hvis de blot blev udtryk abstrakt (Rosenblatt, 1995, s. 173). Her vil både Kress og Bolter, som jeg vender tilbage til senere, argumentere, at andre medier og kulturformer har samme potentiale. 4.2.1.2 Læsning som transaktion Rosenblatt beskriver læsning som en transaktion mellem læseren og teksten og betoner, at læseren og teksten står i et gensidigt forhold til hinanden, og begge er lige vigtige i meningsskabelsen. For at opnå den litterære oplevelse er det nødvendigt, at læseren er bevidst om dette transaktionelle forhold: When the reader becomes aware of the dynamic nature of that transaction, he may gain some critical consciousness of the strengths or weaknesses of the emotional and intellectual equipment with which 20 Undersøgelsen viser, at personer, der har læst prisbelønnet litteratur, bedre kan vurdere andres følelser, end personer, der har læst faglitteratur og triviallitteratur. 32 he approached literature (and life) …. Only when this happens has there been a full interplay between book and reader and hence a complete and rewarding literary experience. (Rosenblatt 1995:101) Transaktionen ved æstetisk læsning er personlig. Man kan godt få en avis læst højt, men man kan ikke forstå et digt, hvis andre læser det højt (Rosenblatt, 1978, s. 86). Kan e-bogen øge læserens bevidsthed om denne transaktion? Medfører tekst-til-tale i e-bogen automatisk efferent læsning? 4.2.1.3 Æstetisk og efferent læsning Rosenblatt (1978, s. 24) skelner mellem æstetisk og efferent læsning, som ikke knytter sig til egenskaber ved teksten, men til læserens formål med læsningen og hvad læseren gør med teksten, hvilket bestemmer, om der er tale om litteratur. Efferent læsning sker for at udlede noget af en tekst. Rosenblatts eksempel (1978, s. 24) er en brugsvejledning, hvor læserens fokus er på resultatet af læsningen til brug efter læsningen, som fx kan være instruktion til handling. Ved æstetisk læsning er læserens fokus på, hvad der sker under læsningen, og læseren er opmærksom på associationer, følelser og idéer, som opstår under læsningen, og læseren opnår ny erkendelse gennem denne æstetiske oplevelse. Efferent og æstetisk læsning er to muligheder for, hvad man kan gøre med en tekst på en sammenhængende skala, og alle typer af læsning har begge aspekter. I denne forbindelse kritiserer Rosenblatt (1978, s. 40) skolen for implicit at lære eleverne en efferent tilgang til læsningen gennem de spørgsmål, der stilles til teksten (fx kontrolspørgsmål) eller ved prøver. Hvis læreren stiller faktuelle spørgsmål til et digt, vil eleven læse med en efferent læsetilgang for at udtrække de ønskede fakta. Det er en kritik, som gælder for mange undervisningsmaterialer og læseprøver, og flere af undersøgelserne i reviewet er tilrettelagt på denne måde (jf.2.6.2). Rosenblatt (1995, s. vxii) afviser, at der finder en æstetisk læsning sted, hvis eleven leder efter information for at besvare spørgsmål, og teksten er dermed ikke et litterært værk. 4.2.1.4 Fortolkning Fortolkningsprocessen er kompleks, da der er uendeligt mange mulige læsninger af en tekst, da det, læseren bidrager med til læsningen, er lige så vigtigt som teksten selv (Rosenblatt, 1978, s. 78). Her er en anden svaghed ved reader-response, som man kan kritisere for at blåstemple selv de mest fantasifulde fortolkninger af tekster. Rosenblatt (1995, s. 267) afviser, at alle fortolkninger er lige gode, men kommer ikke problemet nærmere, end at man skal være opmærksom på vekselvirkningen mellem tekst og læser, og at man hele tiden skal se, om der er belæg for en bestemt tolkning i teksten (Rosenblatt, 1978, s. 53). Det er læserens opgave at være tro mod forfatterens tekst (Rosenblatt, 1995, s. 11), hvilket ligner læsekravene af Kjertmann (jf. 4.1.2) og Bråten (jf. 4.1.3). 33 Hvordan vurderer man, om der er belæg for en fortolkning i teksten? Det er ikke muligt at løse dette problem inden for denne litteraturforståelse, da den ikke opererer med en autoritet eller metode, der kan afgøre, om en fortolkning er gyldig. Det er et grundlæggende problem for metoden, hvilket Steffensen kritiserer: Receptionssynsvinklen balancerer derfor ofte mellem en litterær metodeløshed og skjulte henvisninger til en foreskrivende fortolkningsmetodik, hvor læseren optræder som stuntman for tekstinterne strukturer. (Steffensen 2008, s. 341) Under læsningen trækker læseren på tidligere sproglige og personlige erfaringer, når der skal skabes mening i teksten. Associationer afgør, hvad teksten kommunikerer til læseren (Rosenblatt, 1995, s. 30). For en fuld forståelse af værket kræver det, at læseren er bevidst om sit eget bidrag til læsningen og er opmærksomhed på information, der kan belyse forfatterens implicitte præmisser (Rosenblatt, 1995, s. 111): The concept of transaction emphasizes the relationship with, and continuing awareness of, the text. During the literary experience, concentration on the words of the text is perhaps even more keen than in efferent reading. The reader must pay attention to all that these words, and no others, these words, moreover, in a particular sequence, summon up for him. (Rosenblatt, 1978, s. 29) For at bidrage til større forståelse skal ny information knyttes til læserens tidligere interaktion med teksten. Det kan fx være viden om forfatterens liv, litterære referencer eller sociale og økonomiske betingelser i perioden, som kan søges frem på iPad’en (jf. 4.1.3.1). 4.2.1.5 Forholdet mellem lærer og elev Da læserens reaktion på teksten tager udgangspunkt i læserens personlighed, er læreren nødt til at vide noget om den enkelte elev, for at kunne forstå elevens reaktioner på teksten. Rosenblatt (1995, s. 199) nævner, at forholdet mellem lærer og elev er nærmest terapeutisk, hvilket reader-response-teorien er blevet kritiseret for (Steffensen, 2008, s. 330). Dansklæreren skal ikke være elevens terapeut, men måske kan man imødekomme denne problematik ved at tage udgangspunkt i, hvordan forholdet så bør være. I et review identificerer Nordenbo et al. (2010, s. 154) 11 faktorer, som har betydning for elevers læring. Her fremgår det, at elevens dagligdag på skolen skal være tryg, læreren skal give eleverne opmærksomhed og engagere dem, og lærere og elever skal have en varm relation med gensidig respekt. Dette er ikke ulig Rosenblatts anbefalinger. Rosenblatt (1995, s. 78) bemærker, at muligheden for at lære den enkelte elev at kende sjældent forekommer, men det er næppe noget problem i den danske folkeskole, hvor 34 dansklæreren ofte er klasselærer21 og dermed har øget fokus på sociale relationer. Som faglærer giver dette en enestående mulighed for at etablere en relation til hver enkelt elev gennem elevsamtaler, forældresamarbejde, klassens tid og lignende, som kan bruges i litteraturundervisningen, som Rosenblatt anbefaler. 4.2.1.6 Litteratursamtalen Reader-response afviser rutinerede mønstre i litteraturundervisningen. Læreren skal give eleverne en forståelse af, at det vigtigste ved litteraturen er, hvad den betyder og gør for dem (Rosenblatt, 1995, s. 64). Litteratursamtalen skal tage udgangspunkt i, hvad eleven har gennemlevet i sin læsning af bogen og ikke i skemaer med resumé, miljøbeskrivelse, personkarakteristik og lignende (Rosenblatt, 1995, s. 65). Læreren sikre sig at undervisningen engagerer eleven personligt i teksten, og det optimale ville være, hvis læreren kunne se eleven over skulderen under læsningen, for at vurdere deres engagement med teksten (Rosenblatt, 1995, s. 273). Kan eventuelle digitale spor fra eleven i e-bogen give denne indsigt? Frem for at lade eleverne svare på spørgsmål, er det vigtigere at skabe et (klasse-)rum, hvor eleverne føler sig trygge og har tillid til, at de kan give deres mening til kende. Så vil den personlige læseoplevelse naturligt føre til en refleksion, og eleven vil have lyst til at tale med andre om teksten. Rosenblatt (1978, s. 146) fortæller, at de højest uddannede ofte vil være mest tilbageholdende med at dele deres læseerfaringer, da de er bange for, at en spontan kommentar vil udstille dem. 4.2.1.7 Valg af litteratur En reader-response-tilgang i litteraturundervisningen stiller krav til litteraturen, da den skal ramme noget i eleven. Her kritiserer Rosenblatt (1995, s. 56) den litteratur skolen anvender (og ikke anvender). Hun ser en opdeling mellem skole og fritid i de tekster, eleven læser, og måden de læses på. I skolen bliver eleven præsenteret for traditionel litteraturundervisning, som fordrer efferent læsning, og i fritiden læser eleven nogle andre tekster og reagerer personligt på dem og læser dermed æstetisk, men det kommer ikke til udtryk i skolen. Kun sjældent mødes de to teksttyper og læsemåder. På iPad’en kan begge teksttyper samles, og en elev, der læser både skole- og fritidstekster på en tablet, kan let tage begge teksttyper med i begge miljøer. Det er læserens tilgang til teksten, der afgør, om der finder en æstetisk læsning sted. Man kan godt forestille sig æstetisk læsning af en avis, men den vil sjældent have meget at byde på i forhold til litteraturen (Rosenblatt, 1978, s. 34). Det interessante er, at der ikke findes æstetiske læsetekster – kun tekster. Forskellen mellem æstetisk og ikke-æstetisk læsning ligger i læserens handlinger. Det åbner for at bruge en lang række tekster, man ellers ville afvise i litteraturundervisningen (som faglitteratur), da det er alle tekster, der har tomme pladser, og ikke kun skønlitteratur (Steffensen, 2008, s. 336). 21 Jeg har ikke fundet undersøgelser, der undersøger dette forhold, men en optælling på Skole 1 viser, at 15 ud af 17 klasser har deres dansklærer som klasselærer. 35 4.2.1.8 Kombination med andre metoder Da alle læser på deres eget niveau, er det svært at finde en eksemplarisk fremstilling af reader-response, og Steffensen (2008, s. 256) ser, at metoden ikke kan stå alene, men må trække fra andre tilgange, for at styrke metoden. 4.2.2 Procesorienteret litteraturpædagogik For at imødekomme de nævnte problemer ved reader-response, vil jeg inddrage T. I. Hansens (2004, 2008, 2011b) procesorienterede litteraturpædagogik, som er fænomenologisk funderet og har samme referenceramme som reader-response, men tilbyder løsninger på nogle af problemerne. Metodens læsning er meget lig reader-response, da den har en oplevelsesorienteret tilgang og tager udgangspunkt i den måde, det litterære værk viser sig på for læseren. Men der er områder, som vægtes anderledes. Den litterære dannelse handler ikke om, at læseren skal finde sig selv. Hvor Rosenblatt ser, at læseren bruger sig selv for at læse teksten, og ser sig selv udefra gennem teksten, påpeger T. I. Hansen, at det er en ganske svær opgave (og specielt for en skoleelev). Derfor skal læseren sætte parentes om sig selv, for at få øje på selve teksten, som tildeles en væsentlig større rolle. Til dette indfører T. I. Hansen begreberne over- og underbestemthed (som jeg gennemgår i 4.2.2.2). 4.2.2.1 Forskelle Reader-response har stor opmærksomhed på læseren og næsten ingen på teksten, og har derfor svært ved at redegøre for tekstens bidrag til interaktionen. Lærerens rolle med at kvalificere elevens læsning og forforståelse, så den bliver en læsning af teksten (og ikke af alt muligt andet), forbliver dermed uklar. Rosenblatt (1995, s. 69) fremhæver selv problemstillingen, men får ikke løst problemet overbevisende. T. I. Hansen (2004. s. 17) ser, at et konstruktivt samspil mellem den værkorienterede analyse og den læserorienterede tilgang er litteraturpædagogikkens største udfordring, og hans eksempel er, at det ikke må gå litteraturen, som frøen i biologi, der bliver dissekeret, men dør for øjnene af eleverne. For Rosenblatt har en tekst mange mulige læsemåder. Her iagttager T. I. Hansen (2004, s. 19), at der er knap så mange mulige læsninger, da de fleste læsere i praksis vælger at besvare spørgsmål på samme måde. Han anerkender, at læserens respons er individuel og subjektiv, men der er fælles træk ved denne respons, fordi læseren er styret af teksten. T. I. Hansen (2011b, s. 95) henviser til princippet om den mindste afvigelse, hvor læseren forestiller sig den fiktive verden, så den afviger så lidt som muligt ud fra en almindelig hverdagsforståelse, med mindre andet er angivet, og tilføjer desuden den største spændings princip, fordi læseren søger den højeste grad af spænding og udfylder tomme pladser med modsætninger (fx mand/kvinde). Ved at fokusere på disse tekst- og erfaringsmønstre, der styrer udfyldning af de tomme pladser, bliver den læserorienterede tilgang værkorienteret. 36 4.2.2.2 Over og underbestemthed T. I. Hansen (2004, s. 27) taler om, at en tekst er både over- og underbestemt. Det underbestemte er de tomme pladser. Det er alle de betydninger, som er en del af teksten, men som ikke er eksplicit fremstillet, og som læseren oplever som tomme pladser, der skal udfyldes. Det overbestemte er de mønstre i teksten, som binder tekstens handlinger og stemninger sammen og styrer læserens udfyldning af de tomme pladser. Hermed synliggøres de menneskelige erfarings- og forståelsesmønstre og heri ligger litteraturens pædagogiske potentiale. Over- og underbestemthedens forhold har betydning for tekstens litterære kvalitet. Bestemtheden må ikke være entydig. Overbestemtheden må ikke lukke teksten og dermed indsnævre underbestemtheden. Eksempelvis kan stereotype handlingsmønstre og personskildringer lukke en tekst og efterlade meget lidt rum til at udfylde tomme pladser. 4.2.2.3 Valg af tekst Læreren skal vælge tekster, der hverken er for lukkede eller åbne, så hver elev har mulighed for at fortolke og diskutere teksten med afsæt i sin egen læseoplevelse. Dette valg kan kun ske på baggrund af en lærerfaglig analyse af teksten (T. I. Hansen, 2004, s. 30 ff.). Analysen skal identificere de træk i teksten, som har betydning for læseoplevelsen, og som kan sætte en fortolkningsproces i gang. Det kan være forholdet mellem sansning og fortælling, temaer og lignende, som gennem åbne karakterer, tomme pladser og flertydighed skaber en fortolkningsproces, der bevæger sig fra den konkrete læseoplevelse til en fortolkning af teksten. Der kan være brug for, at læseren henter yderligere information for at få en tydeligere kontekst for den fiktive verden i teksten (T. I. Hansen, 2004, s. 38). Her er begrundelsen for at inddrage andre tekster selve det litterære værk, hvor Rosenblatt begrunder det ud fra læserens motivation. T. I. Hansen ser det som afgørende at denne kontekstualisering sker på tekstens præmisser, men som hos Rosenblatt er der ingen anvisninger til, hvordan læseren afgrænser denne potentielt omfattende kontekstualisering, som hos T. I. Hansen besværliggøres yderligere af kravet om, at det skal ske på tekstens præmisser, da kontekstualiseringen netop tager udgangspunkt i læserens manglende forståelse af, hvad der er belæg for i teksten. 4.2.2.4 Spørgsmål til teksten T. I. Hansens analysemodel bygger på at fortolkning er en samtale, hvor læseren stiller spørgsmål som teksten besvarer, og han opdeler lærerens spørgsmål i seks forskellige kategorier (T. I. Hansen, 2004, s. 40 ff.). De specifikke og lukkede spørgsmål kan skærpe elevens opmærksomhed mod vigtige forhold i teksten. De generelle og lukkede spørgsmål (fx til tekstens tema) afvises, da de forudsætter en bestemt tolkning. 37 De generelle og åbne spørgsmål kan hurtigt føre eleven ud af teksten, og lærerens opgave er at forankre spørgsmålene i teksten, så de er fagligt relevante. De specifikke og åbne spørgsmål kan stilles til tekstens underbestemthed. Spørgsmålene ligner kontrolspørgsmål, men kræver en nærlæsning og begrundelse ud fra teksten for at kunne besvares. De tekniske spørgsmål til synsvinkel, komposition og lignende kan inddrages, hvis de er relevante, men først når eleven har en rimelig forståelse af teksten, så begreberne kan forstås ud fra den konkrete læseerfaring. Elevorienterede spørgsmål skal relatere teksten til elevens verden for at forankre fortolkningen og bidrager kun i nogen grad til fortolkningen. Spørgsmålene kan være erfaringsspørgsmål inden læsningen, identifikationsspørgsmål under læsningen (fx at eleven overvejer sig selv i hovedpersonens sted) og efter læsningen kan det være overføringsspørgsmål, hvor teksten relateres til elevens verden. Desuden er der elevspørgsmål, som eleverne selv formulerer til teksten, som metoden 5 spørgsmål (Steffensen, 2005, s. 212). Spørgsmålene skal bruges i gruppesamtale om det, eleverne finder vigtig i teksten, og vise, at der er forskellige svar på spørgsmålene. Spørgsmålenes rækkefølge skal understøtte elevens tolkning af teksten (T. I. Hansen, 2004, s. 49). Før læsning kan der være spørgsmål, som aktiverer forforståelsen. Undervejs kan der være identifikationsspørgsmål, hvor eleven lever sig ind i teksten, og forventningsspørgsmål, hvor eleven kan give et kvalificeret bud på det videre forløb. Efter læsningen kan der være spørgsmål, der lægger op til refleksion, så eleven kan få et reflekteret og distanceret forhold til den umiddelbare læsning. 4.3 Læseundersøgelser Jeg gennemgår her nyere undersøgelser af børns læsning i forhold til læselyst og valg af tekst, som vedrører parametre, der ændres eller helt forsvinder ved overgangen til e-bøger. Meget af det vedrører læsemotivation, og jeg indleder med en generel definition af motivation. 4.3.1.1 Motivation Det er nødvendigt at vide, hvad der motiverer børn til at læse, da undersøgelser peger på, at motivation udgør forskellen mellem overfladisk og permanent tilegnelse af viden (Edmunds & Bauserman, 2006; Oldfather, 1993). Det er også et mål i sig selv at få børn til at læse mere i forhold til at være i stand til at tage en uddannelse, og der har de sidste 20 år været mange læselystkampagner, hvilket har resulteret i at børn læser mere end tidligere (S. R. Hansen, 2012, s. 7).22 22 S. R. Hansen (2012, s. 7) finder i sin undersøgelse, at børn læser mere end i undersøgelser fra 2000 og 2001, og at læseinteressen falder i 5.-6. klasse, hvor det tidligere var 4.-5. klasse. 38 Martin Ford (1992) gennemgår en lang række teorier om motivation generelt (og ikke i relation til læsning), og samler de faktorer, der går igen, i hans basismodel for motivation, som han definerer: ...the organized pattering of three psychological functions that serve to direct, energize, and regulate goal-directed activity: personal goals, emotional arousal processes, and personal agency beliefs. (Ford, 1992, s. 3) Den grundlæggende præmis er, at motivation er altafgørende for mange udbredte og varige problemstillinger (Ford, 1992, s. 244). Ford (1992, s. 248) opstiller forudsætninger for at kunne udføre en given funktion. Man skal kunne begynde og fortsætte aktiviteten indtil målet er opnået. Man skal have de nødvendige færdigheder og kognitive forudsætninger. Desuden skal man være i et miljø, der understøtter (eller i det mindste ikke modarbejder) opnåelse af målet. Hvis blot en af disse komponenter er fraværende eller utilstrækkelige, vil det kun være muligt at opnå målet i begrænset omfang, og der vil ikke ske en kompetenceudvikling. 4.3.1.2 Genrer Steffensen og Weinreich (2001, s. 29) undersøger børns læsevaner og identificerer fire situationer, hvor børn læser bøger: selvvagt fritidslæsning, fritidslæsning med henholdsvis implicit og eksplicit forventning fra skolen og lektielæsning. Undersøgelserne finder, at drenge læser mere faglitteratur og flere genrer end piger, som samlet set læser flere bøger og af flere forfattere (Steffensen & Weinreich, 2000, s. 87; 2001, s. 55 ff.)23. S. R. Hansen (2012, s. 11) finder i sin undersøgelse, at drenge læser meget, men i genrer som ikke anerkendes som ”rigtig” læsning af fagfolk. Smemo (2010, s. 66) finder tilsvarende i norske læseundersøgelser af drenges læsning. Drenge læser gerne tegneserier, humor, action og gys og faglitteratur (S. R. Hansen, 2012, s. 7; Steffensen & Weinreich, 2000, s. 87). 4.3.1.3 Læselyst Børn, der ikke læser så meget, synes, det er en kedelig skoleaktivitet (S. R. Hansen, 2012, s. 11). De angiver, at de vil læse mere, hvis der er emner, der interesserer dem, hvis de har mere tid og hvis de ved, hvad de skal læse (S. R. Hansen, 2012, s. 13). Bråten og Anmarkrud (2010, s. 27 ff.) gennemgår eksisterende læseforskning og identificerer læsefremmende og læsehæmmende faktorer. Den motiverede læser vil gerne lære noget nyt, bliver opslugt af teksten og får nye kundskaber. Det er motiverende at arbejde sammen med andre i forbindelse med læsningen. Lund (2007, s. 69) identificerer de faktorer, der kendetegner de børn, der læser meget. De har opbakning fra venner og hjemmet til at læse, og de ser deres forældre læse meget. 23 Undersøgelsen fra 2000 gælder de 9-12-årige, og undersøgelsen fra 2001 gælder de 14-15-årige. 39 Dette kommer i spil ved e-læsning, da man ikke kan se udefra, om andre læser e-bøger eller laver noget andet på en device. MacFadyen (2011, s. 7) sammenligner e-bogens device med den brune pose, bogen kommer i hos boghandleren og den implicitte reklame, det er for bogen, når nogen sidder og læser i en bog, forsvinder med e-bogen. Børn, der læser meget, får inspiration af familie og venner, og de inspirerer selv andre. Forældrene forærer dem bøger og tager dem med til boghandel og bibliotek, og de har fået læst højt af forældrene (Lund, 2007, s. 69). Dette bekræfter i høj grad Weinreichs læseteori om konventionskompetence (jf. 4.1.3.2). Det virker læsehæmmende for elever, hvis de ikke har indflydelse på, hvilke tekster de læser, hvad de efterfølgende skal bruge dem til (opgaver) og sværhedsgraden af begge dele (Anmarkrud & Bråten, 2010, s. 30). Det vil være motiverende for elever at have adgang til mange tekster og reelle valgmuligheder i forhold til valg af tekst, tematisering, samarbejde, præsentation og arbejdsopgaver (Anmarkrud & Bråten, 2010, s. 33). 4.3.1.4 Inspiration I det institutionelle miljø får læserne inspiration af dansklærere, skole- og folkebibliotekarer (Lund, 2007, s. 77). Læserne foretrækker folkebiblioteket frem for skolebiblioteket, da udvalget er større, mere aktuelt og titlerne kommer hurtigere til udlån. E-bogen har et potentiale for at levere bøgerne hurtigt. Bibliotekets månedlige udlånsperiode betyder, at lånerne ofte kommer på biblioteket, hvor de kender bøgernes opstilling (Lund, 2007, s. 73). Dette kan ændres med e-bogen, da udlånet blot udløber, og man skal ikke forbi biblioteket. Bogens udseende og bagsidetekst har stor betydning, når læserne skal finde nye bøger (Lund, 2007, s. 69). Mange e-bøger indeholder hverken forsideillustration eller bagsidetekst (se figur 1). Læseren vælger bøger selvstændigt og ud fra interesse og læser gerne flere bøger af samme forfatter eller serie. De ser læsningen som en fritidsinteresse og angiver en lang række grunde til at læse som at blive bedre til at læse, udvikle fantasi, få kendskab til litteratur, styrke egen skriftlighed, tilegnelse af viden og generelle kompetencer, der kan bruges i andre sammenhænge (Lund, 2007, s. 70). Figur 1. Forsideillustrationen på ”Den forkerte død” som papirbog (venstre) og e-bog (højre) 40 4.3.1.5 Bogens tykkelse De 14-15-årige bruger mindre tid på læsning end de 9-12-årige, og de læser flere nye titler (Steffensen & Weinreich, 2000, s. 29, 55). Bogens omfang har betydning for valg af litteratur, da bogens omfang forbindes med præstige. En tyk bog signalerer en god læser (Steffensen & Weinreich, 2001, s. 21). Bogen tykkelse er ikke et parameter i e-bogen, da andre ikke kan se, om man læser en tyk eller tynd bog. Dette kan være en fordel for læsesvage, der ikke vil være udstillet på grund af en tynd bog, men en ulempe for læsere der gerne vil vise, de læser en tyk bog. 4.3.1.6 Iscenesat læsning Børn iscenesætter deres læsning, så det bliver en hyggelig oplevelse, hvor de sidder eller ligger godt og gerne med noget at spise eller drikke i det, der kaldes et sansebombardement af syns-, smags-, høre- og følesansen (Steffensen & Weinreich, 2000, s. 28). 4.3.1.7 Læsefærdighed Børns vurdering af egen læsefærdighed har betydning for motivationen (Steffensen & Weinreich, 2000, s. 18). Det er vigtigt at kunne læse hurtigt og have en forventning om at kunne læse en given tekst (Steffensen & Weinreich, 2001, s. 20)24. Dette stemmer overens med Libergs undersøgelser (2010, s. 184), hvor hun taler om tekstbevægelighed. Hvis læseren let kan bevæge sig i teksten, er det lettere at engagere sig og læse den og andre tekster. I e-bogen er der læseunderstøttende værktøjer, som kan give læsesvage adgang til sværere tekster gennem fx oplæsning eller ordbog, som bruges med internettet. 4.3.1.8 Skole og fritid I flere læseundersøgelser påpeges det, at skolen har en stor udfordring i at skabe sammenhæng mellem skole- og fritidslæsningen, som er en uudnyttet ressource (S. R. Hansen, 2012, s. 11; Lund, 2010, s. 81; Smemo, 2010, s. 64; Steffensen & Weinreich, 2001, s. 30). Det fremhæves, at det vil give en mere motiverende og autentisk undervisning, og at elever, der oplever et skel mellem skole- og fritidstekster, ikke er i stand til at bruge det lærte uden for skolen. Her ligger der et stort potentiale for e-læsningen, da læsningen af de forskellige tekster kan foregå på den samme device, og elever kan have deres fritidstekster med i klasselokalet. Adami og Kress (2010, s. 183) ser et stort potentiale i de mobile teknologier, som de ser, vil udfordre de formelle og statiske strukturer i forhold til værdier, viden, skriftlighed og kommunikation. De mobile teknologier kan vise, hvordan eleverne skaber mening ved deres brug af dem (Adami & Kress, 2010, s. 187). De mobile teknologier har ifølge Kress (2003, s. 29) også potentiale til at inddrage og motivere elever (fortrinsvis drenge), der føler sig fremmedgjorte i skolen. 24 Weinreich medtager senere dette i sin model for læsekompetence, som det første af fem niveauer (Weinreich, 2004, s. 83). 41 4.4 Teori om e-læsning I dette afsnit gennemgår jeg teori, som kan belyse, hvad der er på færde ved læsning af ebøger. Der er generelt enighed på området om, at e-bøger, som jeg definerer dem, ikke er elektronisk litteratur. Hayles er professor i elektronisk litteratur og definerer e-litteratur, som litteratur, der er skabt til at blive læst på skærm, og ikke blot digitaliserede udgaver af papirbøger (Hayles, 2008, s. 3). Murray er professor i digitale medier og beskriver narrativer i online computerspil (Murray, 1997). Bolter (2001, s. 27) beskriver e-litteratur som hypertekster, der er struktureret i et netværk af synlige links, hvor fortællingen ændres efter læserens navigation.25 Dele af disse teorier er relevante for e-bogen, da der er flere sammenfald med den elektroniske litteratur. 4.4.1 Modalitet Modalitet er et anvendeligt begreb at bruge for at forstå det karakteristiske ved læsning af e-bøger. Kress definerer modalitet: Mode is the name for a culturally and socially fashioned resource for representation and communication. (Kress, 2003, s. 45) T. I. Hansen (2012, s. 270) kritiserer begrebet modalitet for at være uklart, da det både bruges om måder at repræsentere på (fx skrift) og måder at forholde sig til det repræsenterede på (fx valg af skrifttype).26 Et svar på denne kritik kan være at bruge begreberne mere præcist og skelne mellem modalitet og semiotisk ressource. Bezemer og Kress (2010, s. 14) præciserer senere, at modalitet indeholder forskellige ressourcer til repræsentation, hvor modaliteten skrift fx indeholder ressourcerne skrifttype og -størrelse. Semiotisk ressource henviser til de elementer, der er kommunikative og giver mulighed for sansning og meningsdannelse. Jewitt er professor i digital læring og definerer semiotiske ressourcer som forbindelsen mellem de repræsentative ressourcer (fx tekst) og det, mennesker gør ved dem i praksis (fx ændrer tekstens layout) (Jewitt, 2009, s. 22). For ebogen vil de semiotiske ressourcer være læserens interaktion med device og software, som fx ændring af typografi, lysstyrke og sideretning. E-bogens modalitet er primært skrift, men kan med læserens valg udvides til også at indeholde fx syntetisk tale, tekstbokse, ikoner og billeder.27 E-bogens forbindelse til internettet giver mulighed for inddragelse af en lang række modaliteter og semiotiske ressourcer. Jewitt (2006, s. 8) beskriver, hvordan nye teknologier giver nye multimodale muligheder for læsning og interaktion mellem læser og tekst, og hun anbefaler, at man ser literacy som et multimodalt design. Her er tegn ikke koder, der skal afkodes, men semiotiske ressourcer som bruges til aktivt at skabe mening i en social proces (Jewitt, 2006, s. 17). 25 På www.afsnitp.dk kan man se eksempler på den ”ægte” elektroniske litteratur. Han forsøger at løse dette problem ved at bruge modalitet som overbegreb, der indeholder repræsentationsformer, som trækker på forskellige semiotiske ressourcer (T. I. Hansen, 2010). 27 Her mener jeg ord, der skal læses som ordbilleder på grund af den grafiske opsætning og ikke fx fotos. 26 42 Betydning organiseres gennem valg og brug af forskellige modaliteter, som udvikles i praksis og jo mere de bruges, jo mere udvikles de (Jewitt, 2009, s. 15). Mennesker bruger de ressourcer, der er (let) tilgængelige for dem (Jewitt, 2006, s. 21). Tilgængelighed i forhold til e-bogen handler om at have en device med den rette software og e-bøger at læse. Men tilgængelighed peger også ind i en didaktisk problemstilling, da man skal have viden om, hvordan man anvender device, software og e-bog. Kress’ præmis er, at kommunikation altid er multimodal, og hver modalitet indeholder muligheder og begrænsninger for kommunikationen (Kress, 2005, s. 5). Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på alle aktive modaliteter og deres betydningsindhold i kommunikationen. Men hvilke modaliteter er aktive i e-bogen? Det er modtageren, der ved at genkende modaliteten giver den betydning (Kress, 2010, s. 87). Figur 2 viser, hvordan modtageren skaber mening i teksten ved at genkende skrifttypen og skaber en betydning, afsenderen sikkert ikke havde til hensigt.28 Figur 2. Skrifttypens medbetydning Modaliteten skrift og mediet bog har været tæt forbundet så længe, at det er vanskeligt at skille de to, men det er nødvendigt, når man skal forstå skiftet fra bog til skærm (Kress, 2005, s. 7). Kress (2005, s. 6) ser, at der sker et paradigmeskifte ved overgangen fra bog til skærm, da nye medier og modaliteter tages i brug og på en anden måde end tidligere. Det er fx et skifte i magtpositionen fra forfatter til læser (Kress, 2005, s. 16). Den socialsemiotiske tilgang undersøger, hvordan mening skabes, med hvilke ressourcer og i hvilket miljø. Fokus er på den, der skaber mening i tegnene (sign maker). Dette giver ifølge Kress (2010, s. 57) en fyldig forståelse af multimodale tekster i modsætning til den (traditionelle) lingvistiske tilgang, som han kritiserer for at overse for mange betydningslag. Her kan man kritisere Kress’ tilgang for at være for bred og dermed upræcis, da man skal medtage alle modaliteters betydningslag (Bezemer & Kress, 2010, side 14), og Kress (2010, s. 79) giver kun få anvisninger til at vægte disse, da man fx kan overveje om nogle 28 Eksemplet er fra websiden bancomicsans.com, som opfatter skrifttypen Comic sans som useriøs og viser en række eksempler, hvor tekst med denne skrifttype ikke tages alvorligt. 43 ressourcer bruges mere end andre. Kress (2010, s. 87) lægger vægt på, at der ikke er endelige svar, da det er kontekstafhængigt. For at afklare om der er tale om en semiotisk ressource, skal det genkendes som sådan i en kommunikation.29 For at finde e-bogens modaliteter er det nødvendigt at observere, hvordan den bruges i praksis og undersøge, hvordan læserne bruger den til at skabe mening. Jewitt (2009, s. 26) pointerer, at multimodale undersøgelser er problematiske, hvis de ender i endeløse detaljerede beskrivelser uden at besvare de spørgsmål, der var udgangspunktet. 4.4.2 4.4.2.1 Mediet E-bogens karakteristika Rustad (2012, s. 12) beskriver en række forskelle mellem papir- og e-bøger.30 E-bøgerne kan let slettes med ét tryk, hvilket gør e-bogen mere sårbar overfor påvirkninger end papirbogen, som håndteres i veludviklede systemer. Rustad (2012, s. 14) ser også, at der er et ekstra afkodningsniveau, som er softwaren. Jeg vurderer, at e-bogen har to ekstra afkodningsniveauer; håndtering af device og håndtering af software og begge dele kan variere meget i deres udtryk og de krav, læseren står overfor. Kravene ændres hele tiden, hvis læseren fx bruger forskellige devices eller ved opdatering og ændring af softwaren, som viser e-bogen. Her står papirbogen stærkt, da afkodningslaget er stort set uforanderligt og læres tidligt i vores kultur ved forældre og børns samlæsning, hvor barnet fx lærer at åbne en bog og vende siderne (jf. 4.1.3.2). Papirbogen er bundet til sit medie, som er både lagrings- og præsentationsmedie (Rustad, 2012, s. 14). Bundsgaard (2005, s. 54) skelner mellem medie, mærke og teknologi (jf. 2.5.2). Der er flere interessante pointer i denne definition. Teknologien i en e-bog er en kombination af den computer (fx tablet) og de programmer, der afvikler e-bogen (fx iBooks og Dropbox). I sin definition af teknologi skelner Bundsgaard altså ikke mellem den fysiske device og den virtuelle software, der tilsammen frembringer bogens bogstaver. I praksis oplever læseren også disse som et hele. E-bogen er afhængig af softwaren og iPad’en og kan ikke afvikles eller fungere uden. Et andet interessant perspektiv er, at selve e-bogen blot er en samling mærker, som afhænger af, at en bruger fremkalder mærkerne med en teknologi i et medie. E-bogen er uhåndgribelig og kommer først til live i interaktion med en læser, hvor papirbogen lever sit eget liv fx på en bogreol. 4.4.2.2 Remediering Bolter og Grusin indfører begrebet remediering: …we call the representation of one medium in another remediation, and we will argue that remediation is a defining characteristic of the new digital media. (Bolter & Grusin, 2000, s. 45) 29 Hos Kress (2010, s. 36-37) sker kommunikation som et svar på noget, der sker en fortolkning og den er altid multimodal, og han beskriver læsning som kommunikation. 30 Det skal nævnes, at Rustad taler om digital litteratur eller cyberlitteratur, hvor e-bøger i min definition vil falde uden for, men eksemplerne her gælder også for e-bøger. 44 Remedieringen finder sted, når et nyt medie udfylder et behov eller reparerer fejl i det gamle medie. Ofte har brugerne ikke været bevidste, om det gamle medies mangler, før det nye medie dukker op (Bolter & Grusin, 2000, s. 60). Remedieringen kan medføre sociale forandringer. For e-bogen kan det være ændrede læsevaner eller nye muligheder for læsesvage, og den remedierede e-bog har dermed emancipationspotentiale. Men remedieringen er ikke en succes, før brugerne er overbevist om, at det nye medie forbedrer oplevelsen i forhold til det gamle medie (Bolter & Grusin, 2000, s. 68). Her står e-bogen overfor en stor udfordring, da de fleste foretrækker papirbogen (jf. 2.6.3.1). Rustad (2012, s. 37) peger på, at forventningerne til den digitale litteraturs udbredelse endnu ikke er blevet indfriet. Bolter og Grusin (2000, s. 5) beskriver, at vores kultur ønsker autentiske oplevelser, og derfor er det nødvendigt at øge medieringen og samtidig prøve at skjule sporene af medieringen, hvilket de kalder remedieringens dobbelte logik. Nye medier tilbyder ofte en mere umiddelbar eller autentisk oplevelse end det forrige medie, men dette leder uundgåeligt til en bevidsthed om mediet som medie, hvilket står i kontrast til det autentiske (Bolter & Grusin, 2000, s. 19). Det nye medie vil derfor prøve at gøre sig usynlig, så brugeren får den samme oplevelse, som i det originale medie (Bolter & Grusin, 2000, s. 45). Dette kan forklare designet i iBooks (se figur 3), som oprindeligt efterlignede papirbogens udseende med opslåede sider og midterfold, men fra version 3.2 fra november 2013 er dette udseende ændret, og ifølge Bolter og Grusins teori vil designet ændre sig yderligere i fremtiden, som brugerne vænner sig til remedieringen. Figur 3. iBooks version 2 (til venstre) ligner i højere grad en papirbog end version 3.2 (til højre) 4.4.2.3 Forandring Jewitt (2006, s. 1) advarer mod blind optimisme og en overvældende tro på, at nye teknologier vil føre til paradigmeskift. I praksis er der store problemer forbundet ved at indføre nye teknologier i skolen, og i bedste fald vil nogle teknologier hjælpe nogle mennesker nogle gange. Det kan ikke forudsiges om en teknologi får succes eller ej, da teknologien defineres af den sociale kontekst, hvor den bruges i praksis. Udviklingen af en teknologis betydning afhænger af brugernes anvendelse i praksis, og denne praksis er ofte 45 forskellig i skole og fritid (Jewitt, 2006, s. 5). Her er det et problem for e-bogen, at den afvikles på den device, som mange associerer med spil og underholdning (Bundsgaard, 2013). Det medfører, at ny teknologi ikke er en garant for forbedring, da det afhænger af, hvordan teknologien bruges. Teknologi er i sig selv ikke god eller dårlig (Jewitt, 2006, s. 29). Om nye teknologier kan man ofte indvende, at de ikke bidrager med noget nyt. Når man i ebogen kan slå et ord op, kan man indvende, at læsere kan slå ord op i en papirordbog i forvejen. Dette er en forkert anskuelse ifølge Jewitt (2006, s. 9), der ser, at forandringen sker med letheden og hurtigheden, som den nye teknologi tilbyder. Eksempelvis kunne man godt læse e-bøger i sengen for 20 år siden. Det krævede blot en stationær computer ved siden af sengen, i dag kan man bruge en tablet, hvilket er lettere og hurtigere, og dermed mere sandsynligt vil forekomme. 4.4.2.4 Fordele og ulemper Kress (2003, s. 5) beskriver, at der sker en ændring, hvor de trykte medier taber terræn til skærmmediets billede på grund af nye lette måder at kommunikere på med IT. Da bogen har været det dominerende medie gennem lang tid, afstedkommer dette skifte en række reaktioner, som oftest er negative og nostalgiske eller præget af blind optimisme med hensyn til de mange forandringer, der vil ske (Kress, 2005, s. 5). I stedet for at se, om ændringen er god eller dårlig, opfordrer Kress (2005, s. 6) til, at man beskriver modaliteternes fordele og ulemper. Jewitt (2006, s. 128) argumenterer også for, at man ser på fordele og ulemper, idet hun afviser opdelingen mellem gamle og nye repræsentationsformer, som bygger på den forkerte antagelse, at man kan stille det nye over for det gamle. Da udviklingen sker i praksis, vil ændringen oftest være en sammenblanding af det nye og det gamle. 4.4.2.5 Udvikling af apps Murray (2013, s. 2) beskriver, at den teknologiske udvikling sker så hurtigt, at hverken designere eller brugere kan følge med, hvilket medfører dårlige designs, som ikke fungerer hensigtsmæssigt for brugeren, som bliver overvældet af de mange muligheder og er ikke i stand til at anvende teknologien hensigtsmæssigt, men bruger lang tid på at gennemføre simple opgaver. Tablets og smartphones er nye medier, og det er stadig ikke klart, hvilke muligheder de tilbyder i forhold til et velkendt medie som papirbogen. En populær app til at læse e-bøger som iBooks blev lanceret i 2010, og udvikling tager tid (Murray, 2013, s. 3). Fx tilbyder iBooks ordbøger på ni sprog, og dansk er endnu ikke et af dem. Der stilles krav om, at en apps design ligner de velkendte medier (Murray, 2013, s. 5). Dette skyldes, at brugeren oplever de nye medier ud fra sin forståelse af de gamle (jf. 4.4.2.2). Her kritiserer Murray (2013, s. 9) idealiseringen af intuitive designs, da det intuitive er ubevidste forventninger til en genstands affordances (jf. 4.4.3.1). Det intuitive peger bagud på traditionelle forståelser og er i konflikt med nye innovative tilgange. Derfor vil mange brugere umiddelbart foretrække en læseapp med begrænset funktionalitet, og som bygger 46 på en konventionel forståelse af læsning, fordi den er velkendt. I stedet foreslår Murray (2013, s. 10), at man overvejer, om et interface er umiddelbart transparent, og straks leder brugerens opmærksomhed hen på opgaven (at læse). Ved at se på brugerens interaktion, kan man vurdere, om en app fungerer hensigtsmæssigt. Det vil altså være hensigtsmæssigt, hvis man i en læseapp hurtigt kan foretage ændringer og ikke skal langt ind i en menu. Fx tager det otte handlinger for at skifte skrifttype i Stanza, og man ser først resultatet, når man vælger ”arkiver” som den sidste handling, mens det i iBooks kun kræver tre handlinger, og man ser teksten ændre sig med det samme. 4.4.3 4.4.3.1 Brugerens interaktion Affordance Gibson (1986, s. 127) introducerer begrebet affordances, som beskriver de muligheder for handling, der ligger i et miljø (figur 4). Affordances kan være relevante eller irrelevante, og man kan overveje, hvad der er relevant ved e-læsningen. I figur 4 kan det være relevant for læseren at skrive en note. Det afhænger af situationen. Figur 4: Ved at markere teksten opstår der muligheder for handling Affordances skal ikke forstås positivt eller negativt, og kan forstås både objektivt, som noget der er (Gibson, 1986, s. 139), og subjektivt i forhold til individets genkendelse af mulighederne (Gibson, 1986, s. 129). For at blive genkendt skal en genstands affordances kunne opfattes visuelt. Gibsons (1986, s. s. 128) eksempel er, at et sæde skal se sæde-agtigt ud. Synspunktet medfører, at en e-bog skal have et bog- eller læseagtigt udseende. Gibson (1986, s. 134) har en interessant pointe, idet han adskiller en genstands objektive kvaliteter fra den individuelle, subjektive oplevelse af disse. Når vi opfatter en genstand, er det den individuelle affordance, vi lægger mærke til, og ikke genstandens kvalitet, og denne affordance vil være det, vi normalt lægger mærke til. Oversat til e-læsning medfører det, at eleverne ikke vil opleve en iPad som en potentiel e-bog, hvis de ikke har prøvet at læse en e-bog på den (jf. 4.4.2.3). 4.4.3.2 Interaktion Norman (2000) videreudvikler begrebet og beskriver affordances i forhold til menneskers interaktion med genstande. Det kan være designet af software til at læse e-bøger på iPad. Norman (2000, s. 99) stiller en række krav til godt design, hvor synlighed og feedback er to af de vigtigste. Det skal være tydeligt, hvad en genstand kan bruges til, og den skal signalere 47 hvordan, den bruges. Brugeren skal have umiddelbar og tydelig feedback på sine handlinger. Nogle læseapps har fx en lille grafik, der viser, hvordan teksten vil komme til at se ud, mens man gennemgår de forskellige skrifttyper. En genstand kan bruges hensigtsmæssigt, selv om brugeren ikke har indgående viden om, hvordan den bruges, hvilket Norman (2000, s. 55) tilskriver fire forhold. Brugeren kan (1) kombinere sin eksisterende viden med den information, genstanden giver. I iBooks ligner samlingen af bøger en bogreol, og brugeren kan trække på sin viden om, hvordan man organiserer bøger i bogreoler (se figur 5). Det er altså her, man har adgang til bøgerne i programmet. Det er (2) ikke nødvendigt at være præcis i sine handlinger. Dette lever ebogen ikke op til, de fleste funktioner i e-bogen kun kan udføres med en præcis handling. En forkert handling medfører i bedste fald ikke noget, og i værste fald kan bogen fx slettes. Der er dog (3) indbyggede begrænsninger for brugerens råderum. Dette lever e-bogen i nogen grad op til, da der er grænser for mulige handlinger. Det er fx ikke muligt at slette en side, men læseren kan godt lave et ulæseligt layout. Dette vil dog ikke ske på grund af (4) de kulturelle begrænsninger, som definerer, hvad der er acceptabelt. Dette medfører at elæseren ikke vil eksperimentere med opsætningen, så bogen ikke længere ligner en bog og bliver ulæselig. Figur 5: E-bøgerne er organiseret på en bogreol i iBooks 4.4.3.3 Transparens og refleksion Bolter og Grusin (2000, s. 236) beskriver et kulturelt ønsker om medier, der kan give umiddelbare oplevelser. Bolter (2001, s. 41 ff.) bemærker, at tilhængere af henholdsvis papirbøger og e-litteratur argumenterer, at netop deres foretrukne medie tilbyder denne autentiske umiddelbarhed. Det skyldes, at mediers appel er en social konstruktion (Bolter & Grusin, 2000, s. 71). Det, nogen vil opleve som umiddelbart, vil andre opleve som medieret. For at tilbyde denne umiddelbare oplevelse er mediet nødt til at træde i baggrunden ved at skjule medieringen og blive transparent. 48 Bolter definerer transparens som: … practices that strive for seamless, transparent representation of the real within a single medium or media form. The goal of transparent representation is to … place the viewer in an apparently unmediated relationship to the objects or events represented. (Bolter, 2006, s. 110) En transparent læseoplevelse med e-bog vil være, hvis læseren ikke er bevidst om iPad’en i hænderne, men blot læser bogen, eller slet ikke er bevidst om bogen, men blot oplever handlingen. Transparens opstår, når noget fremstår så nærværende, at man glemmer, at det er medierede semiotiske ressourcer og ikke virkelighed. Hvis det ikke er muligt at opnå transparens kan brugeren skifte position og nyde refleksionen i selve medieringen. Transparens og refleksion kaldes for remedieringsstrategier (Bolter & Grusin, 2000, s. 53).31 E-læseren kan skifte mellem disse strategier og kan træde ud af bogens verden for at se på selve tekstens struktur. Dette er meget lig en undervisningssituation, hvor elever bliver bedt om at fjerne fokus fra tekstens indhold og i stedet forholde sig til fx læsestrategier. I ebogen bliver læseren opmærksom på selve medieringen, og oplever bogen som en refleksion ved at bruge softwarens funktioner til fx ændre tekstens layout. Her er det vigtigt, at softwaren har et godt design, som inviterer brugeren til at interagere og lader brugeren styre sin læseoplevelse, hvor dårligt designet software vil fremmedgøre brugeren (Bolter & Gromala, 2003, s. 22). Bolter og Gromala (2003, s. 26) ser, at der er brug for at medier kan skifte mellem at være reflekterende og transparente, og at intet interface bør være fuldstændig transparent. Der er dog flere eksempler på velfungerende funktioner i ebogen, som er helt transparente og uden interface, som fx ændring af lysstyrke ved at føre en finger over skærmen. Mangen (2008, s. 413) afviser, at det er muligt at skifte mellem disse strategier, da læseren hele tiden vil være opmærksom på potentielle valgmuligheder, hvilket overbelaster opmærksomheden og medfører rastløs adfærd, hvor man ikke kan fordybe sig i nogen af strategierne. Det er uklart, hvordan læseren opnår transparens i en e-bog. Gøres det bedst med en neutral typografi, man ikke lægger mærke til, eller skal typografien netop skille sig ud for at understøtte indholdet? Det kan være individuelt fra læser til læser i forhold til mediers appel som social konstruktion. Jeg vender tilbage til dette i 4.5. 4.4.3.4 Overfladisk og dyb opmærksomhed Der er flere, som beskriver en forskel i læsning som en overfladisk eller dyb aktivitet. Steffensen (2010, s. 15) taler om, at læsning af litteratur er langsom, flertydig, emotionel og opslugende, mens læseforståelse tager udgangspunkt i korrekthed og hastighed, og her er 31 Bolter og Grusin (2000) kalder disse strategier for at opnå transparens og refleksion for immediacy og hypermediacy, hvilket Bolter og Gromala (2003) senere ændrer til windows og mirrors. 49 læsning hurtig, entydig, overfladisk og rationel. Dette er meget lig Rosenblatts skelnen mellem æstetisk og efferent læsning (jf. 4.2.1.3). Hayles (2007, s. 187) beskriver en ændring i de kognitive processer på grund af påvirkningen fra et ændret og voksende medielandskab. Hun beskriver, at den dybe opmærksomhed, hvor man fordyber sig i et emne og ignorerer stimuli udefra, mens man fx læser en tyk bog, er ved at vige til fordel for en overfladisk hyperopmærksomhed, hvor man ikke tåler kedsomhed, foretrækker flere informationskilder samtidig og hele tider søger et højt stimulationsniveau. Hun henviser til undersøgelser af hjernen, der viser, at denne ændring kan måles hos børn, der vokser op i informationsrige miljøer (Hayles, 2007, s. 192). Hun ser, at evnen til at fordybe sig er relativ ny for mennesket, da hyperopmærksomhed har været en god strategi for at sikre overlevelsen, og fordybelse er en luksus, der først blev muligt i sikre sociale miljøer (Hayles, 2007, s. 188). Nu er denne fordybelse ved at udgå ifølge Hayles, og det har konsekvenser for skolen, som er indrettet til dyb opmærksomhed, men møder elever, der foretrækker overfladisk opmærksomhed, hvilket medfører en konflikt, som kræver nye måder at tænke uddannelse:32 We would expect a crisis, which would necessitate a reevaluation of the relative merits of hyper versus deep attention, serious reflection about how a constructive synthesis of the two might be achieved, and a thoroughgoing revision of educational methods. (Hayles, 2007, s. 188) Den overfladiske hyperopmærksomhed er velegnet til informationstunge tekster (fx skimme en webside), mens den dybe opmærksomhed er velegnet til nærlæsning af en enkelt informationskilde (fx roman) (Hayles, 2012, s. 12). Hayles (2007, s. 195) foreslår, at der kan opnås synergi mellem de to typer af opmærksomhed gennem en velstruktureret tilrettelagt informationsstimulation, og at denne stimulation fungerer bedst, når den kobles sammen med autonomi, kompetence og tilhørsforhold. Mangen er enig i denne opdeling mellem dyb og overfladisk opmærksomhed, men hun ser ikke, at hyperopmærksomhed kommer fra at skulle håndtere store mængder information. Hun tilskriver det skærmens egenskaber, som ikke tilfredsstiller behovet for at være i fysisk kontakt med teksten, og e-bogens uhåndgribelighed tilbyder ikke stimuli nok til at fastholde læserens opmærksomhed. Problemet forstærkes ved at e-læseren har mulighed for at finde andre stimuli (fx spil på iPad), hvilket hun kalder trangen til at klikke, mens papirboglæseren opgiver hele læseaktiviteten, når bogen lægges væk (Mangen, 2008, s. 409). Steffensen (2010, s. 18) ser også, at læsning på internettet distraherer læseren, som kompenserer ved at sætte læsehastigheden i vejret, hvilket gør det svært at reflektere over det læste. 32 Jewitt (2006, s. 107, 134) formulerer en lignende kritik af det, hun kalder skoleliteracy, som promoverer et lingvistisk syn på literacy og et lineært syn på læsning, hvilket skaber analfabeter, og hun opfordrer skolen til at gentænke literacy, som skal udvides til at indeholde de semiotiske ressourcer, de unge bruger i fritiden. 50 Skolens udfordring er altså at finde strategier for undervisningen, der udnytter den overfladiske opmærksomhed. Hayles (2007, s. 196) foreslår, at en strategi kan være at starte undervisningsforløb med aktiviteter, der kræver hyperopmærksomhed for derefter at gå i dybden. En anden strategi kan være at skabe rum for den dybe opmærksomhed. I undervisningen kan der opstå intertekstuelle forventninger, som kan få læseren til at vælge en uhensigtsmæssig læsestrategi. En webtekst vil kalde på en overfladisk læsning, og hvis læreren ønsker at få eleverne til at nærlæse webtekster, bør eleverne udstyres med et læseformål og eventuelle spørgsmål, der skal besvares, for at få en nærlæsning af teksten (Hayles, 2012, s. 77). 4.4.3.5 Immersion Murray (1997) ser, at computeren som medie har nogle egenskaber, der giver mulighed for nye narrativer i forhold til fuldt udviklede medier som print. Murray tager udgangspunkt i online rollespil, men ændrer senere sin teori til at gælde generelt for interaktive miljøer (Murray, 2013, s. 13). Murray (1997, s. 154 ff.) beskriver tre æstetiske principper ved interaktion med computeren; immersion, agency og transformation. De to første principper er anvendelige i forhold til forståelse af e-læsning.33 Immersion er den nydelse, der ligger i oplevelsen af at være opslugt af noget: Being surrounded by a completely other reality… that takes over all our attention, our whole perceptual apparatus. Enjoy the movement out of our familiar world. The feeling of alertness that comes from being in this new place and the delight that comes from learning to move within it. (Murray, 1997, s. 98) For at opnå immersion skal læseren navigere i de nye muligheder, der stilles til rådighed af mediet. Eksempelvis kan læseren ændre i teksten, men dette er ikke uden problemer, og Murray (1997, s. 103) ser, at det kan forstyrre tekstens verden uhensigtsmæssigt, og at det er nødvendigt at udforske grænsen mellem det digitale medies repræsentative verden og den virkelige verden for at finde passende måder at anvende mediet på. Murray (1997, s. 108) sammenligner medieret interaktion med teatrets fjerde væg34, hvor computerskærmen svarer til den fjerde væg, og adgangen til fortællingen er de kontrolmuligheder, der er i computerprogrammet. Musens ikon i et computerspil kan være en hånd, som man kan interagere med, hvormed deltagerens handlinger i den virkelige verden bliver til handlinger i den virtuelle verden. I e-læsningen er det den app, der viser ebogen, som tilbyder disse muligheder for, hvad man kan gøre med e-bogen. I Bluefire Reader indstilles lyset direkte ved at føre en finger over skærmen. Her er den virkelige handling også en virtuel handling. 33 Transformation er fx skift i identitet på internettet og ikke relevant her. Et teaterstykke bliver opført i en kasse med tre vægge, og den fjerde væg er den fiktive væg, som publikum ser forestillingen igennem. 34 51 For Mangen (2008, s. 405) er immersion et ideal i læsningen, og papirbogen er det optimale medie til denne oplevelse, hvilket skyldes bogens fysiske fremtræden og de tekniske funktioner (fx at bladre), som gør mediet transparent. Papirbogen træder tilbage, så læserens fokus er på fiktionen og ikke på mediet (Mangen, 2008, s. 415).35 Mangen afviser at e-bogen kan tilbyde læseren samme fordybelse: the particular sense of being … phenomenologically immersed that we typically experience when reading a novel, is … dependent on the very materiality of the print pages of the book itself. No matter how printlike the quality of the e-book screen, the text as such remains digital and hence detached from the physical support. (Mangen, 2008, s. 416) Hvor Bolter beskriver refleksion og transparens som modsætninger, ser Murray med immersion at transparens netop opnås i refleksionen. Dette kan være et svar på Hayles’ problematik med overfladisk opmærksomhed i elektroniske medier. Hvis læseren oplever immersion, finder der en relevant fordybelse sted. 4.4.3.6 Agency Agency er følelsen af at have kontrollen over de ting, man interagerer med. Agency is the satisfying power to take meaningful action and see the results of our decisions and choices. (Murray, 1997, s. 126) Det pointeres, at læseren normalt ikke forventer at opleve agency i en narrativ fortælling, men at det er muligt fx ved læsning af hypertekster, som e-bogen har mange fællestræk med. Murray (2013, s. 128) præciserer begrebet, som ikke må forveksles med aktivitet eller interaktion. Agency skal relateres til brugerens intentioner, som skal påvirke udfaldet. Det betyder, at fx det at bladre i en bog, ikke er agency, men en aktivitet. En høj grad af interaktivitet medfører ikke nødvendigvis agency. Det vigtige er om den, der interagerer, oplever en følelse af agency (Murray, 2013, s. 11). I e-bogen kan agency være de informationer (fx fra internettet), læseren vælger at trække på i sin forståelse af teksten, og læseren påvirker dermed udfaldet (tolkningen af teksten). 4.4.3.7 Læseren som forfatter Hos Kress (2005, s. 6) er forfatterskabet i høj grad på spil. I papirbogen har læseren et lille spillerum, da bogens orden er givet på forhånd. Siderne er fikserede, og læserens vej gennem bogen ligger fast. Det er forfatteren, der har magten i en papirbog (Kress, 2005, s. 18), og denne samler og organiserer viden og fremviser den i bogens fikserede sider på vegne af læseren (Kress, 2010, s. 37). Her er læserens rolle at afkode den betydning, forfatteren har lagt i teksten. 35 Her overser Mangen, at der i praksis er mange situationer, hvor fortællingen opleves som meget indlejret i mediet papirbog, der er svær at læse, hvis linjerne går helt ind til midterfolden i en paperback, når lyses slukkes eller hvis man spilder kaffe over siderne. 52 Både Jewitt (2006, s. 8) og Kress taler om læsning som design:36 Design is the process whereby the meanings of a designer … becomes message. …. Design rests on the possibility of choice – ‘this could have been chosen rather than that’. (Kress, 2010, s. 28) Ved overgang til skærmlæsning sker der et skifte i magtrelationen, og læseren tilbydes at tage forfatterens rolle (Kress, 2005, s. 19). Skærmlæsning giver mulighed for interaktivitet, og det giver en effekt på den sociale magt, da brugeren har mulighed for at skrive tilbage, og på den semiotiske magt, da læseren har mulighed for at foretage ændringer og gå ind i andre tekster (Kress, 2003, s. 5). Her skal læseren aktivt skabe mening og navigere gennem de ressourcer, der stilles til rådighed, ud fra sin egen interesse (Bezemer & Kress, 2010, s. 10). Der opstår nye måder at linke, dekomponere og reorganisere teksten, og læseren får flere indgange til en tekst (Jewitt, 2006, s. 133). Jewitt (2006, s. 101) lægger vægt på, at skærmens multimodale design tilbyder læseren denne position, som læseren kan acceptere, tilpasse eller afvise. Dette valg afhænger blandt andet af, om læseren har den nødvendige viden. Læseren kan altså vælge at læse en e-bog som en almindelig papirbog og undlade at bruge de nye muligheder, den tilbyder. Murray (1997, s. 152) afviser forestillingen om, at læseren træder ind i rollen som forfatter, når læseren navigerer i en hypertekst og har kontrol over, hvad der læses og i hvilken rækkefølge, det sker, når læseren fx slår et ukendt ord op på Wikipedia. Læseren foretager nogle kreative valg, men de finder sted inden for den ramme forfatteren har skabt, og selve forfatterskabet er derfor ikke i spil. Læseren kan kun foretage sine valg, fordi forfatteren har skabt en verden med mange narrative muligheder, og disse valg er en del af læserens agency. Bezemer og Kress (2010, s. 10) analyserer skolebøger og finder, at læseren i nye skolebøger selv må skabe sammenhæng og finde læseveje ud fra interesseområde ved at strukturere bogens elementer hensigtsmæssigt. Det giver nye muligheder, men stiller også store krav til læseren, som nu også skal være bevidst om sin egen metalæsning. En reaktion på dette er fx det store fokus de senere år på faglig læsning (Arnbak 2003). I stedet for at tale om et skifte i magtrelation, vil det måske være mere korrekt at tale om ændring af magtforhold, for der udøves i høj grad stadig magt ved e-læsning, selv om det ikke er forfatteren, der har denne magt. Det kan være økonomiske begrænsninger. Er der fx abonnement på en ordbogstjeneste? Designeren af en app kan styre, hvilke værktøjer læseren (ikke) har til rådighed. Debatten om Øvig Knudsens bog ”Hippie”, som Apple ikke vil sælge fra deres netbutikker (Boesen, 2013) viser, at der opstår nye vertikale magtstrukturer. 36 De taler om læsning i bred forstand, så begrebet omfatter læsning af tekst, men ikke udelukkende. 53 4.5 Typografi Typografi er tilrettelæggelse af blandt andet skrifttype, skriftstørrelse, linjelængde, sideretning, farve og afstand mellem linjer, bogstaver og ord. Der er skrevet ganske lidt om typografi i pædagogisk sammenhæng. Danskfaget har traditionelt beskæftiget sig med teksters funktion (fx forfatterens hensigt eller tekstens betydning for samtiden) og indhold (tekstens handling), men kun i mindre grad tekstens form og i givet fald er det fx begrænset til grammatiske analyser af tekstens ortografi eller analyser af tekstens visuelle udtryk i reklamer. Der er i nogen grad fokus på tekstens typografi i forbindelse med skrivning, hvor der i faghæftet for dansk står, at eleverne skal kunne ”layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed” (Undervisningsministeriet, 2009, s. 10). Der er ikke noget tilsvarende for læsning i faghæftet, og i undervisningsforløb om læsning er det ikke almindeligt at medtænke teksters typografi. Jeg vil argumentere, at det er nødvendigt med viden om typografi for at være en kompetent e-læser. 4.5.1 Læselighed og læsbarhed Wille er forsker i skriftlig kommunikation og identificerer (2004, s. 215) en række problemer ved læsning fra skærm, idet han skelner mellem tekstens læselighed og læsbarhed. Læseligheden angår tekstens optiske fremtrædelsesform, og handler om læserens perception af skrifttegnene, og hvor let det er at opfatte bogstaver, ord og linjer. Der er lavet en række skrifttyper, der er lettere at læse på skærm som fx ”sans serif Verdana” og ”serif Georgia”(Wille, 2004, s. 216). Læsbarheden angår blandt andet den sproglige formulering, sætninger og perioder, sammenhæng i teksten og adaption af sproget til målgruppen. Wille (2004, s. 218) nævner en lang række faktorer, der kan gøre det svært at læse en tekst: kontrast mellem skærmen og omgivelserne (fx lys skærm i et mørkt rum), læseafstand, placering af skærm, læsevinkel, læsestilling, forhold mellem tekst- og baggrundsfarve, skriftstørrelse, linjelænge og -afstand og skærmens størrelse, lysstyrke, kontrast og skarphed, men Wille (2004, s. 220) bemærker, at disse krav sjældent overholdes. Han indsætter en designer mellem tekstens afsender og modtager, og det er designerens opgave at gøre en tekst læselig. Wille (2004, s. 226 ff.) henviser til en række undersøgelser og opstiller en række krav til design af tekst, hvor læseligheden afgøres af samspillet mellem skriftstørrelse, linjelængde, linjeafstand og farve på tekst og baggrund. En tekst læses optimalt ved punkt 10,37 og der bør ikke være mere end 60-70 tegn på en linje. Der skal være stor kontrast mellem skriften og baggrunden. Der er uenighed, om sort tekst på hvid baggrund er mere eller mindre læselig end hvid tekst på sort baggrund, men da en lysende pixel optisk breder sig ud over en mørk pixel, skal en hvid tekst på sort baggrund være større for at tegne skarpe detaljer. Læserens mulighed for at tilpasse læseposition har 37 Et typografisk punkt er ca. 0,35 mm, og versalhøjden på et bogstav i punkt 10 vil være 3,5 mm. På skærm er det en nominel størrelse, som afhænger af skærmens opløsning (antal af pixels) og størrelse. I læseapps til iPad er der sjældent angivet punktstørrelse, men blot ikoner til større og mindre skrift. 54 også stor betydning for læseligheden. Det gælder skærmens placering i forhold til øjnene, muligheden for at ændre stilling og tilpasse sig skiftende lysforhold (Wille, 2004, s. 232). Med e-bogens neutrale tekst i et åbent format er ovenstående problemer ikke blevet færre. Fx kan uhensigtsmæssig orddeling være et problem, som figur 6 viser. E-bogen til venstre ligner papirversionen, men til højre ødelægges opsætningen idet skriftstørrelsen ændres. Tekster som digte kan også være vanskelige at håndtere som e-bøger, da der oftest ligger en betydning i formen. Figur 6. Denne e-bogs layout ødelægges ved ændring af skriftstørrelse Mange af disse problemstillinger er i spil ved e-læsning, og nogle kan imødekommes. Ebogen tilbyder læseren flere fysiske læsepositioner end en papirbog, da e-bogen kan betjenes med én hånd, skriftstørrelsen kan stilles, så teksten kan læses på længere afstand, og lysstyrken kan tilpasses omgivelserne. E-bogens designer står ikke mellem afsender og modtager. Modtageren og designeren er samme person, og ansvaret for at gøre en tekst læselig ligger nu hos læseren, som dermed er nødt til at have viden om disse valgmuligheder og deres betydning for at kunne foretage kvalificerede valg. Endelig er læsbarheden også i spil, da læreren nu har mulighed for at ændre en undervisningstekst og tilpasse sproget til målgruppen, hvilket jeg gennemgår i 5.2.1.3. Bolter (2001, s. 110) ser, at det nødvendigt at ændre ældre tekster, og giver eksemplet med de originale græske tragedier, der hverken har afsnit eller deling ved ord og sætninger. I et forskningsprojekt efterlyses IT-programmer, der giver mulighed for at differentiere tekster, så de tager hensyn til læselighed og læsbarhed for læsesvage elever (Bundsgaard & Kjertmann, 2004, s. 76). Dette er i høj grad muligt med lærerens redigering af e-bøger. 4.5.2 Typografiens konnotationer Hvor Wille ser, at typografien skal gøre det let at læse en tekst, tilføjer Stöckl (2005, s. 205), som er forsker i multimodal kommunikation, at typografien indeholder et selvstændigt 55 betydningslag, da typografien er en grundlæggende forudsætning for teksten, men desuden har potentiale til at vise noget om indholdet. Stöckl (2005, s. 06) kritiserer den strukturelle lingvistik for at afvise, at tekstens typografi har et selvstændigt betydningsindhold, hvor de grafiske lag indeholder konnotationer, der indikerer tekstens indhold, intenderede målgruppe og understøtter tematiske strukturer. Typografien har disse konnotationer, hvis de genkendes af læseren (Stöckl, 2005, s. 208). Dette er lig Kress’ (2010, s. 87) pointe, at et udtryk er en semiotisk ressource, hvis den genkendes. Fordelen ved at lægge vægt på disse konnotationer er, at en tekst bliver mindre kunstig og mere autentisk, da teksten bliver et ægte objekt, som forbindes med dens oprindelige kontekst frem for at blive set som en samling af formidlende tegn (Stöckl, 2005, s. 208). Flere ser også denne sammenhæng mellem tekst og layout. Bolter (2001, s. 57) taler om, at der opstår en længsel efter det naturlige tegn, som er et ønske om at forbinde tegnet og det betegnede i det arbitrære sprogsystem. Jewitt (2006, s, 113) skelner mellem skriftens udseende som konstrueret betydningsbærer eller som dekoration. Som dekoration er det muligt at lave et personligt layout ud fra en personlig æstetik, som ikke nødvendigvis indeholder konnotationer om selve tekstindholdet. For at kunne forstå skriftens ekstra betydningslag er det nødvendigt at kunne analysere typografiens betydning, og her er det et problem, at typografien har en svag grammatik. Det kan være svært at se forskel på de forskellige skrifttyper, betydningen er kontekstafhængig og tegnene kan være både flertydige og entydige (Stöckl, 2005, s. 209). Til denne analyse foreslår Stöckl (2005, s, 210) en analysemodel til forståelse af typografiens grammatik (jf. bilag 32). Stöckl (2005, s. 208) placerer ansvaret for at anvende korrekt typografi hos kommunikatoren, så udtrykket passer til indholdet. Ganske som hos Willes designer (jf. 4.5.1) ligger denne opgave nu hos læseren af e-bogen. Det er problematisk, da det ud over viden om teksten og konteksten, kræver grundlæggende viden om typografi for at kunne lave et hensigtsmæssigt design (Bolter, 2001, s. 68). Det er bemærkelsesværdigt, at en ebog modtages som en neutral tekstfil, uden at udgiveren anbefaler en særlig typografi (som papirbogen jo leveres med). Er det fordi, at det ikke tillægges betydning? Eller skal læseren selv udføre dette arbejde? Eller er det blot noget af det, der går tabt i papirbogens remediering? Jeg har ikke set e-bøger, hvor forfatteren eller forlaget anbefaler en særlig opsætning. Under alle omstændigheder er det læserens opgave, og det rejser en række spørgsmål. Kan erfaringer fra layout af tekster i forbindelse med skrivning, som nævnt i faghæftet, bruges i forbindelse med læsning? Kan Stöckls analysemodel vendes, så den bruges som oplæg til at producere typografi i stedet analysere? Og hvordan kan læseren vælge en typografi, der giver de rigtige konnotationer, hvis teksten er ukendt for læseren? Rustad (2012, s. 155) ser, at læsning af digital litteratur indebærer traditionelle litteraturlæsemåder forbundet med læsestrategier fra andre genrer og medier. En løsning på problemet med at skabe det rette layout kan være at inddrage Bundsgaard og Kjertmanns (2004, s. 155) kompetence ved netsøgning, som blandt andet er at kunne 56 forestille sig en tekst ud fra uddrag eller forventninger til indholdet ved hjælp af forskellige orienterings- og indholdslæsestrategier. Selv om disse strategier er tænkt anvendt i forbindelse med informationssøgning på nettet, kan de bruges til ved læsning af e-bøger. For at kunne vælge typografi skal læseren have en forventning til teksten (fx til genre) eller kunne danne sig et hurtigt indtryk af indholdet. Dermed bliver remedieringen af gamle tekster og læserens ansvar for at lave en passende typografi til et intertekstuelt arbejde med teksten, hvor læseren må trække på sin viden om lignende tekster. 4.6 E-bogens læringspotentiale Som opsamling på teoriafsnittet inddrager jeg Bundsgaard og T. I. Hansens (2011) model for evaluering af læringsdesign og læremidler, da mit teoriafsnit samlet beskriver e-bogens potentialer for undervisningen. Modellen giver en forståelse af læringsdesign og læremidler over tid (før, under og efter undervisningen) og sætter dem ind i en kontekst. Evalueringen af læremidler består af tre trin, hvor man vurderer det potentielle læringspotentiale, det realiserede læringspotentiale og den faktiske læring (Bundsgaard & T. I. Hansen, 2011, s. 33). Bundsgaard og T. I. Hansen definerer læringsdesign som læremidler, der er sammensat med intention om at initiere andres læring. Læremidler inddeles i tre kategorier. De funktionelle læremidler er værktøjer som faciliterer læring og undervisning (fx app og iPad). De semantiske læremidler er tekster, som består af tegn (fx litteratur). De didaktiserede læremidler er en kombination af værktøjer og tekster. Mit undervisningsforløb, som jeg præsenterer i 5.2.1, er et læringsdesign, som består af en række læremidler; e-bogen, iPad, abonnement på Ordbogen.com, Showbie (til distribution af e-bogen), Safari (webbrowser), internetadgang, TV og iBooks. Det er bemærkelsesværdigt, at planlægningen af en tilsvarende undervisning med papirudgaven, kun ville kræve organisering af selve bogen, da teksten er forankret i mediet, og tilstedeværelsen af pen, papir, tavle og kridt (til spørgsmålene) ville være en selvfølge. Det potentielle læringspotentiale består af de muligheder og udfordringer, der er ved at bruge læremidlet, og de kompetencer hos eleverne, der støttes i arbejdet med materialet. Mit review og teoriafsnittet om e-læsning, e-bogens affordances og typografi, readerresponse og så videre er samlet set e-bogens potentielle læringspotentiale. Det skal bemærkes at ”læringspotentiale” har en positiv betydning, da man næppe vil tilrettelægge undervisning med potentiale for at vanskeliggøre elevernes læring, men det er en risiko i mit læringsdesign, hvis eleverne fx læser med dårligere forståelse (jf. 2.6.3.8). Det realiserede læringspotentiale er det, der er muligt i praksis. Der vil der være rammer som økonomi, normer, elevernes forudsætninger, motivation med mere, som bestemmer hvad der er muligt i den lokale kontekst. Hvis der fx ikke er iPads eller lignende til rådighed, kan det blive ganske svært at realisere e-bogens læringspotentiale. 57 Den faktiske læring er elevernes konkrete udvikling af kompetencer. Det er en vurdering af læringsudbyttet ved arbejdet med læremidlet ud fra forventningerne til det potentielle læringspotentiale. Bundsgaard og T. I. Hansen (2011, s. 40) skelner mellem tre typer læring; tilsigtet læring, utilsigtet værdifuld læring og utilsigtet uhensigtsmæssig læring. 5 Undersøgelse Jeg gennemgår her resultaterne af mine undersøgelser. Afsnit 5.1 herunder er de grundlæggende erfaringer med e-bøger, og afsnit 5.2 gennemgår litteraturundervisningen med e-bog på Skole 2. Data fra Skole 1 består af interviews med 24 elever og én lærer og beskrivelsen af udlån af e-bøger til 11 elever (B1-10, 16). Data fra Skole 2 er erfaringerne fra undervisningen med ebogen (B11-15) og en survey besvaret af en klasse med 26 elever, hvoraf de 6 elever (og læreren) blev interviewet. 5.1 Generelt om e-læsning I dette afsnit gennemgår jeg det karakteristiske ved e-læsningen ud fra mine undersøgelser, som viser den faktiske læring med e-bogen på de to skoler (jf. 4.6). Jeg medtager forhold, jeg mener, har med e-læsning at gøre. Dermed fx også i nogen grad skrivning, da notater kan være et vigtigt element i læsningen. Jeg har inddelt i kategorier, og der er flere sammenfald, da det hele kan samles under ét som ”læsning”. Der kommer mange detaljer frem om e-læsningen i dette afsnit. Det er vigtigt at holde sig for øje, at læsning handler om at tilegne sig gode historier, der giver viden og oplevelser, som seks elever også fortalte (B1:43-70). De gode historier bliver ikke ændret, hvis læseren fx vælger at ændre sideretning i e-bogen. 5.1.1 Erfaring med e-bogen På Skole 1 læste ingen af eleverne e-bøger i forvejen. Eleverne på Skole 2 havde iPads på andet år, men de havde kun lidt erfaring med e-bøger, da skolen først går over til e-bøger, når papirbøgerne er slidt ned (B11:8). 5.1.1.1 Adgang til e-bøger På Skole 1 skulle eleverne have støtte til at finde e-bøgerne og lægge dem ind på deres device (B10:144-161). Jeg hjalp dem med at få e-bøger på deres iPads, og ellers fik de hjælp i specialundervisningen (B4:160) eller hjemmefra (B12:355). 14 elever (54 %) på Skole 2 svarede, de havde prøvet at læse e-bøger, men seks medregnede læsning på Wikipedia og en app, de brugte i musikundervisningen (B30:Q2)38. Her var begrebet ”e-bog” uklart for dem (jf. 2.5.1). Mindst fire havde dog læst e-bøger, da de nævnte en række titler, de havde læst (B30:Q2). Seks elever havde hentet en e-bog fra iBook-store, og heraf havde én også brugt E-reolen, og en anden havde købt bøger på en 38 Referencen er til bilag 30, Question 2. 58 internetboghandel og brugt e17.dk.39 Her forventede jeg, at flere havde erfaringer med ebøger.40 Dette var dog en udvikling fra Gregorys undersøgelse fra 2008, hvor næsten ingen læste e-bøger som frilæsning (jf. 2.6.3.1). Det var en stor fordel, at eleverne kunne få e-bøger med det samme, hvis der opstod et behov. En klasse, der læste et forfatterskab på Skole 1, havde lånt alle skolens papirbøger med forfatteren, men der var ikke bøger nok til alle, og her kunne eleverne med iPads hurtigt få bøger elektronisk (B8:44-80). Flere undersøgelser pegede på, at den lette adgang er vigtig for e-bogens udbredelse (jf. 2.6.3.3). 5.1.2 Mediepræference Det er ikke i sig selv interessant, om eleverne foretrak det ene format frem for det andet. Eleverne, der var med i et projekt om e-læsning, ville nok have en tendens til at tale pænt om e-bogen. Det interessante er snarere, hvilke fordele ved e-læsningen, de nævnte, da det kan pege på et potentiale i undervisningen. På Skole 2 var det kun to elever, der foretrak e-bøger (B30:Q6), og resten foretrak papirbøger. Af de 12 elever, der ikke havde læst en e-bog, angav fem, at de ikke vidste, hvordan de kunne komme i gang med e-læsningen (B30:Q7), og 10 angav at de gerne ville prøve at læse en e-bog (B30:Q8). 5.1.2.1 Papirbog Flertallet foretrak papirbogen, som de beskrev som flot og hyggelig (B1:118; B1:192-200; B4:333-334; B12:13-29; B30:Q6). Det samme var gældende i reviewet (jf. 2.6.3.1). Det blev blandt andet begrundet ud fra at papirbogen føltes varm, rar og den duftede godt (B1:370378). Mens en slidt papirbog blot fik buede hjørner (B1:257), blev iPad’en beskidt og fedtet ved længere tids brug (B1:225; B6:274). En enkelt nævnte, at man virkede mere intelligent med en papirbog (B1:197)(jf. 4.3.1.5). Mia: Jeg ville til hver en tid vælge papirbog. Jeg synes, det er hyggeligere.(B1:118) Emily: Jeg kan bedre lide at læse i papirbøger. Ahmet: Det er jeg også mere vant til. (B4:333) Tre elever nævnte, at de foretrak papirbøger, fordi de var let tilgængelige (B12:114-118), hvilket også var en pointe hos Miranda et al. (jf. 2.6.3.4). I praksis var det lettere for eleverne at få fat i papirbøger end e-bøger. På Skole 2 angav eleverne, at de sammenlagt havde 52 e-bøger på deres iPads (B30:Q9), hvoraf de havde læst de 42 (B30:Q10). De 26 elever havde dermed kun 10 ulæste e-bøger på deres iPads i alt, og de fleste kunne ikke 39 E17 udlåner e-bøger og lydbøger til alle med registrerede læsevanskeligheder. Forventningen skyldtes, at de havde haft iPads længe og gik i skole (og dermed læste bøger). Desuden viser en undersøgelse, at over 1 mio. danskere har prøvet at læse en e-bog (Danmarks Biblioteksforening, 2013). 40 59 umiddelbart gå i gang med at læse en e-bog. Tre undersøgelser pegede på, at der kunne ligge uendeligt mange bøger på en device (jf. 2.6.3.3), men det var ikke praksis på Skole 2. I surveyen skrev en elev i sin begrundelse for ikke at have læst en e-bog: Jeg har en hel masse bøger, jeg skal have læst. (Besvarelse 1) (B30:Q7) De mange bøger var let tilgængelige for denne elev. Andre nævnte, at det var let for dem at låne i det velkendte udlånssystem: Morten: Så jeres iPads er ikke fyldt op med forskellige bøger, I læser? Markus: Vores fritidsbøger er papirbøger. (Flere i munden på hinanden): Ja. Jennifer: Jeg låner heroppe på vores bibliotek eller nede på det store bibliotek. Liva: Så har man lige en stak med hjem. Karen: Vi køber heller ikke bøger på iPad’en, for så skylder vi skolen penge. (B12:112) Eleverne var ofte i gang med en papirbog, så de havde ikke lyst til at gå i gang med en ny ebog (B5:113). Når eleverne var vant til og foretrak papirbogen, havde de erfaring med den på mikro- og makroniveau (jf. 4.1.3.2), og de havde ikke denne erfaring med e-bogen. 5.1.2.2 E-bog Der var ni ud af de 26 elever, der blev interviewet, der foretrak e-bogen.41 De brugte de muligheder, der var særlige ved e-bogen, hvilket svarede til Goodwyns undersøgelse (jf. 2.6.3.2). Det var muligheden for at ændre bogens opsætning (B6:136,144), at have flere bøger på samme device (B1:203), at få bøgerne leveret med det samme (B1:205), at få læsestøtte (B10:61; B12:348-356) og desuden var den lettere at holde på (B6:137). Mads: Jeg synes e-bogen er rarere, for så kan man gøre teksten større og mindre. (B6:136) De elever, der læste e-bøger på Skole 1, havde e-bøger til rådighed, ved at de havde lånt en iPad med et bredt udvalg af e-bøger, hvor stort set alle elever kunne finde en eller flere bøger at læse (B8:52-76), og ellers blev e-bøgerne købt efter elevernes ønske, såfremt de var tilgængelige, hvilket ikke altid var muligt (B5:129). 5.1.3 E-bogen som medie Læserne efterlyste de kendetegn, de kendte fra papirbogen, som bogens omfang (B13:51; B19:118) som de var vant til at vurdere på papirbogens tykkelse. Papirbogen viste med sit udseende, hvor langt man var nået i bogen, hvilket kunne være svært at se i e-bogen. En 41 Tallet er højt i forhold til undersøgelserne i reviewet, og jeg gætter, at elever, der har lånt en iPad i et projekt om e-bøger, vil tale pænt om e-bogen, fordi der lægges op til det implicit eller blot som en venlig gestus. 60 elev fortalte, at hun brugte denne viden til at styre sin læsning, idet hun læste de sidste sider langsomt for at få det hele med (B1:239). En anden elev syntes, det var spændende, at hun ikke vidste, hvor lang bogen var (B1:404). iBooks havde fire angivelser af, hvor læseren var i bogen (se figur 7), men dette gav alligevel ikke det samme overblik som en papirbog, hvor siderne i højre hånd skulle læses, og siderne i venstre var læst (B1:386-410; B30:Q6). Figur 7: Fire angivelser af hvor læseren er i e-bogen En elev savnede e-bogens lixtal (B3:49), som hun var vant til, at papirbøgerne på skolebiblioteket var mærket med. Hun brugte tallet til at finde bøger med passende sværhedsgrad. En anden elev var vant til at finde informationer om sværhedsgrad fx på papirbogens forside og efterlyste dette på e-bogen (B3:130)42. To elever savnede bagsideteksten, som de kendte fra papirbogen, hvor de brugte den til at vurdere en bogs relevans (B7:93). Nicklas: Kan man læse bagsiden? Morten: Nej, der er ikke nogen bagside. Lisa: Så kan man ikke læse, hvad bogen handler om. Morten: Nej. Lisa: Øv.(B7:93) 5.1.3.1 Bogens længde Elevernes opsætning ændrede e-bogens sideantal, og oftest blev e-bogen væsentlig længere (B2:30-31; B5:65; B6:36). Lotus: Jeg er nået til side 48 i ”Hunger Games”. Og det er 771 sider. (Griner). Det er måske lige lovligt meget. (B5:65) E-bogens størrelse var ikke et parameter som i papirbogen, hvor en god bog gerne måtte være tyk, mens en dårlig ikke måtte være det (B1:386-397). Sideantallet var ofte 2-3 gange større i e-bogen, og 1.000 sider var ikke usædvanligt (B2:31; B6:37; B6:134). Dette kunne få nogle til at tage en bog, de ellers ikke ville gå i gang med (B1:388; B19:188). 42 Serier som fx Gyldendals Dingo-bøger er ofte inddelt i sværhedsgrader, som angives på forsiden med farver eller tal. 61 5.1.3.2 Tilgængelighed Læserne havde svært ved at finde bøger elektronisk. Læsesvage elever havde adgang til Materialebasen, som er en samling skannede bøger for læsesvage, men eleverne havde meget svært ved at søge bøgerne frem. De skulle bruge et program (FirstClass), huske brugernavn og adgangskode og stave bogens titel korrekt (B3:136). Tjenester, der krævede adgangskode, voldte problemer (B4:245-252; B19:42). Otte elever skulle købe e-bøger fra Gyldendals webbutik, men de havde svært ved at vælge, da de manglede de indikatorer, de plejede at vælge ud fra (fx forside, bagside og tykkelse) (B1:529-550). Flere af eleverne opgav efter noget tid at lede efter bøger og endte med at tage en bog fra den første side og fem ud af otte valgte at læse samme forfatter (B29). 5.1.3.3 Mobilitet Det blev fremhævet, at man kunne have flere bøger på en iPad (B4:42; B12:122). De elever, der havde mange e-bøger på deres iPads, kunne let bruge pauser i undervisningen eller ledige stunder i hjemmet til at læse (B4:80-93). Nagina: Nogle gange i skolen, når vi ikke skal lave noget, spørger jeg min lærer, om jeg må læse. Nogle gange når jeg kommer hjem, begynder jeg bare at læse. (B4:81) Der var forskellige holdninger til, hvor mobil iPad’en var, og hvor meget den fyldte. En elev syntes, den var tung (B1:127)43. To elever sammenlignede iPad’en med en bog i tasken (B4:216). Eleverne skulle hele tiden være passe på iPad’en ikke gik i stykker eller blev stjålet (B1:122,157; B4:222; B11:239). Dermed blev den mindre mobil og fleksibel for dem end en papirbog. Andre så e-bøgerne som en mulighed for at gøre skoletasken lettere (ved at fjerne de papirbøger, der lå som e-bøger på iPad’en) og planlagde, at tage e-bøgerne med på ferie (B5:151-154; B7:9,110). Clara: Så kan jeg også tage den med på ferie, og så kan jeg sidde og læse, mens jeg soler mig eller et eller andet. (B7:110) Eleverne, der læste mange papirbøger, fortalte, at de læste stort set overalt (B1:90-102). For dem var papirbogen et meget mobilt medie: Ida: Jeg læser hjemme, på biblioteket, i skolen, i toget, hos mormor. Mia: Hvor som helst når jeg har lidt tid. Line: På toilettet (griner). Steffen: I skolen. Anne: I Zoologisk Have. Nasida: På min seng. Mia: Når man går.(B1:90) 43 Hun havde en iPad 1, som vejede 712 gram. De fleste elever i undersøgelsen havde iPad 2 på 600 gram. 62 E-bogen var ikke bundet til sit medie som papirbogen og kunne læses på flere devices, men den kunne ikke læses uden en device, og den kunne ikke overføres mellem flere devices. En elev, der var i gang med en e-bog, skiftede iPad, og måtte selv finde det samme sted i ebogen på den anden iPad, da bogmærket ikke blev overført (B6:44). 5.1.3.4 Læseposition Der var mange måder at sidde med en iPad. Ved at indstille skriftstørrelsen kunne eleverne sidde på flere måder end med en papirbog: Karen: Hvis en tekst er mikroskopisk, skal man sidde helt tæt med papirbogen, men med iPad’en zoomer man bare ind, og så kan man sidde så langt væk, man vil. (B12:298) Eleverne sad ofte med iPad’en i hænderne, eller lod den ligge på bordet (se figur 8). I samtalerne med eleverne, var det ofte, at jeg bad dem lægge iPad’en på bordet, så jeg kunne følge med på skærmen (B3:65,114; B5:6,144; B6:78). Det var svært at være flere om at se på den samme skærm, hvilket Kjertmann og Bundsgaard også fandt ved læsning fra computerskærm (2004, s. 74). (billede udeladt i denne webudgave) Figur 8: E-bogen kan læses uden hænder Fem elever fremhævede, at iPad’en kunne betjenes med en hånd eller blot ligge på bordet, mens man læste, hvor papirbogen krævede to hænder og hele tiden truede med at folde sammen (B1:131,161,183; B4:28-46; B6:137-139; B12:17). Jacob: Når vi skal læse, skal man bare hele tiden holde på en bog. I stedet for kan man bare sidde og læse på en iPad…. Det er lettere end at holde bogen hele tiden. (B4:28,266) Lotus: Det er lidt nemmere end at sidde og holde på siderne i en bog. Når man skal vende side, så den ikke bare blæser over, så skal man sidde og holde på papirbogen. E-bogen står bare for sig selv. (B6:139). Her konkurrerede e-bogen dog med papirbogens hyggelighed (B1:124,205,252; B12:462) (jf. 2.6.3.5 & 4.3.1.6). 63 5.1.3.5 Skærm Det var kun én, der nævnte refleksioner i iPad’ens skærm som et problem (B1:143). Enten havde eleverne vænnet sig til det, eller også læste de oftest indendørs, hvor lysforholdene ikke varierede. Seks elever fortalte, at de fik ondt i øjnene af at læse på en iPad på grund af lyset fra den (B1:111,164-166; B4:47,335; B7:142; B12:21), hvilket fem undersøgelser også fremhævede (jf. 2.6.3.11). I papirbogen kunne eleverne læse mange timer i træk (B1:169-171). De kunne godt holde ud at læse på skærm i skolen, men problemet blev større i løbet af dagen, som de blev trætte (B12:30-32). Dette kunne også skyldes, at det blev mørkt og kontrasten mellem skærm og omgivelser blev større, som Wille fremhævede (jf. 4.5.1). For at imødekomme dette justerede eleverne lysstyrken (B4:262; B6:144; B12:379). Tre elever fortalte, at de læste sort tekst på hvid baggrund om dagen og hvid tekst på sort baggrund om aftenen (B6:209-227). Seks elever havde også hvid tekst på sort baggrund som deres foretrukne layout (B1:146; B7:132; B24). Jacob: Når jeg skal sove, så skruer jeg ned for lyset. (B4:262) Lotus: Det er rarere om aftenen at gøre skærmen mørk. Det er rigtig dejligt, for så kunne man læse lidt mere. (B6:137) Noah: Om dagen læser jeg den, som den var (sort tekst på hvid baggrund), og om aftenen læser jeg den som mørk og brun. (B6:223) Justering af lysstyrken blev brugt til at skabe en stemning, spare strøm (B5:68; B12:377) og for at sikre, at deres forældre ikke opdagede, at de brugte iPad sent om aftenen (B12:367372). Liva: Jeg har værelse lige ind til stuen, så mine forældre kan se, hvis der er lys, så jeg skruer helt ned. Anton: Det gør jeg så også, for de kan se ind på mit værelse.(B12:372) 5.1.3.6 Tastatur Eleverne på Skole 1, der ikke havde erfaring med iPad, syntes, tastaturet var svært at bruge, og de ville umiddelbart hellere skrive i hånden (B1:466-520). Eleverne, der var vant til iPad på Skole 2, var glade for iPad’ens skærmtastatur (B12:80-98,128). I starten kom de til at skrive forkert, fordi de rørte skærmen (B12:196), men efter noget tid kunne de skrive hurtigt og læseligt sammenlignet med håndskrift, og de nævnte, at de kunne skrive 10.000 anslag uden problemer (B12:92). Hele klassen havde eksternt tastatur, de kunne tilslutte, men jeg så ikke nogen bruge det. 64 5.1.4 Layout Stort set alle læsere, der vidste, hvordan man ændrede bogens opsætning, valgte at gøre det. Dette gjorde de også i undersøgelsen af Miranda et al. (jf. 2.6.3.7). Læserne havde holdninger til, hvilken opsætning de foretrak (B1:326; B5:71-89). De valgte meget forskellige personlige opsætninger, som det fremgår af figur 9. Se bilag 22 for et samlet overblik, bilag 23 for en tabel med data over layout og bilag 24 for billeder af alle siderne med elevernes opsætning. Figur 9: Fire forskellige opsætninger af e-bøger i naturlig størrelse Syv elever oplevede, at e-bogen var lettere at læse end papirbogen, når de ændrede typografien (B1:106,115,243-246; B6:141-145). Steffen: Det var meget nemmere end på en normal bog, for man kunne lave om på baggrund og tekst og lyset og sådan noget. Jeg synes, det var nemmere. Anne: Jeg synes, det var nemmere, fordi man kan gøre tingene større og mindre, og så kan man gå ud og søge på Google, hvis det er. (B1:106) Undersøgelserne af Schneps et al. bekræftede typografiens betydning for læseligheden, og Kretzschmar et al. påviste lysstyrkens betydning (jf. 2.6.3.8). 5.1.4.1 Skrifttype To elever kunne ikke se forskel på skrifttyperne i iBooks (B5:88; B9:175-182), da udtrykket ikke var så varieret som i andre apps. Fx havde Bluefire Reader (ver. 2.0.2) 55 forskellige skrifttyper, hvor iBooks (ver. 3.2) havde syv. Johan: Hvad er forskellen egentlig her? (Han skifter mellem forskellige skrifttyper). Morten: Forskellen er i måden skrifttyperne er tegnet på. De dér er bløde og runde. Johan: Jeg kan ikke rigtigt se nogen forskel. (B9:175) 65 Jeg gav alle eleverne på Skole 1 en introduktion til, hvordan man ændrede typografien som en del af undervisningen i brug af e-bog på iPad. Jeg fortalte dem, at de gerne måtte ændre opsætningen, hvis de ville, men at det ikke var nødvendigt for at bruge e-bogen. Alle læserne foretog mindst en ændring. Figur 10 viser e-bogens indstillinger ved returnering af iPad’en, hvor jeg tog et skærmbillede af e-bogen (se den samlede oversigt i bilag 23).44 Det fremgår tydeligt af oversigten, at de læsere, der brugte Stanza til at læse e-bøger med, havde et meget mere varieret udtryk end læserne, der brugte iBooks. Der er kun otte eksempler med Stanza mod 12 med iBooks, og hvis man medregnede dette forhold, ville forskellen blive større, men tendensen er klar nok. App Skrift- Punkttyper størrelse iBooks 2 5-9 Stanza 4 5-15 Anslag pr. linje 33-51 32-159 Linjer pr. side 16-27 32-139 Sideretning 12 liggende 6 stående 2 liggende Skriftfarver 2 5 Baggrundsfarver 3 5 Figur 10. E-bogens indstillinger ved aflevering af iPad Læserne tilkendegav, at de var tilfredse med deres layout (B1:285; B9:179). Der var naturligvis ingen, som ønskede at læse i et layout, de ikke kunne lide (jf. Normans 4 regler 4.4.3.2). Forskellen mellem læsernes valg i Stanza og iBooks skyldtes først og fremmest, at læseren havde færre muligheder i iBooks, hvor der var mindre rum til at prøve forskellige indstillinger, og bogens layout i iBooks lignede i høj grad papirbogen (jf. remediering 4.4.2.2). Dette kunne være en fordel, da læserne i iBooks ikke endte i et mindre læseligt design, som fx læser nummer 17 (B23) i Stanza med 139 anslag pr. linje, hvor Willes anbefaling var 60-70 (jf. 4.5.1). Selv om læserne fik mulighed for at tilegne sig den semiotiske magt (jf. Kress 4.4.3.7), var der stadig magtforhold på færde, men hvor det ikke længere var forlagets designer, var det begrænsninger i en app, som bestemte læserens valgmuligheder. Eleverne ændrede skriften for at ændre tekstens udseende, som beskrevet af Stöckl (jf. 4.5.2) (B1:285; B12:306): Steffen: Det ser federe ud (med ændret skrift), og jeg syntes det var rarere at læse på. Jeg synes tit, sådan en hvid side kan blive lidt kedeligt at læse på. (B1:285) 5.1.4.2 Skriftstørrelse Eleverne ændrede skriftstørrelsen flere gange under læsningen, og de kunne godt lide at have denne mulighed for at tilpasse teksten (B6:136). De fik kun undervisning i, hvordan de kunne ændre typografien, og ikke hvorfor de eventuelt skulle gøre det (fx design af læselig typografi). De brugte denne viden til at gøre teksten mere læselig (jf. 4.5.1). 44 Lysstyrken registreres ikke ved denne indsamlingsmetode. Den ændres i iPad’ens grundindstillinger, så den senest anvendte lysstyrke blev måske ikke brugt til e-læsning, og det vil være misvisende at medtage den. 66 Næsten alle valgte en større skrifttype, end hvis det havde været en papirbog (se bilag 25 for en sammenligning af en papir- og e-bog) (B1:109-121; B4:306; B10:80; B12:298). En elev angav, at han ikke kunne overskue siderne, hvis der stod for meget. Dette passede med undersøgelserne af Schneps et al. (jf. 2.6.3.8). Det var også andre skolers erfaring (B19:135). Noah: Når der står rigtig meget på en side, så kan jeg ikke overskue det. Når der står en lille smule, så kan jeg godt. (B6:141) En elevs briller gik i stykker, og han kunne ikke læse i bogen, så han lånte en iPad, hvor skriftstørrelsen blev sat op (B4:344). 5.1.4.3 Sideretning Læserne ændrede ofte sideretningen for at skabe variation og for at tilpasse læsningen i forhold til teksten og situationen. Ca. ⅔ foretrak horisontal (liggende) med to spalter og resten foretrak vertikal (stående) (figur 11; B12:374; B23). (billede udeladt i denne webudgave) Figur 11: E-bogen kan vises stående (venstre og midten) eller liggende (til højre) En elev foretrak horisontal sideretning og oplevede en bedre læserytme, idet han mente, at han læste hurtigere, jo færre sideskift han skulle foretage: Ahmet: Så er der færre sider, men der står til gengæld også mere. Så tager det ikke så lang tid at læse. (B4:297) Dette svarede til erfaringen fra Larsons undersøgelse (jf. 2.6.3.8). 5.1.4.4 Skriftens betydningslag For at identificere skrifttypens betydning (jf. 4.5.2) bad jeg fem elever fra femte klasse læse to tekster med den bloddryppende skrifttype Double Feature (se bilag 21 og figur 12). De læste først gyseren ”Den blodige fastelavn” af Peter Mouritzen og bagefter kærlighedshistorien ”Sofies første kys” af Jørn Jensen. 67 Figur 12: "Sofies første kys" i skrifttypen Double Feature Eleverne identificerede straks ”Den blodige fastelavn” som en gyser på grund af skriften (B9:22). De fortalte efter læsningen, at skriften påvirkede historien og ændrede læseoplevelsen. Skriften gjorde gyseren mere uhyggelig (B9:125), og i læsningen af kærlighedshistorien ventede de på, at der skete noget uhyggeligt (B9:109-113): Johan: Man tænker, at der kommer et eller. At det lige pludselig går helt vildt galt. Nicklas: Ja, og så kommer der en eller anden psykopatmorder og skyder dem alle sammen. (B9:109) Skriften havde dermed flere betydningslag og kunne understøtte stemningen i en historie. Men anvendelse af dette ekstra betydningslag var ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. Eleverne fortalte også, at det samtidig gjorde gyserhistorien mindre uhyggelig, da de ventede på, at der skete noget uhyggeligt og dermed ødelagde gyset (B9:134). Her læste de overfladisk, idet de var bevidste om deres læsning, og de levede sig ikke ind i historien, som Hayles og Mangen angav som et potentielt problem (jf. 4.4.3.4). Pigerne gav udtryk for, at de gerne ville læse en kærlighedshistorie med hjerter og lyserød skrift (B9:227). I vurderingen af betydningen af skriftens udseende, er det værd at bemærke, at da jeg bad læserne fortælle, hvordan det var at læse historierne, fortalte de om deres læseforståelse og tekstens sværhedsgrad og deres vurdering af historien (B9:76-101). Det var først, da jeg direkte bad dem kommentere på skriften, at de gjorde det. Det kunne være, de ikke tillagde skriften større betydning, eller også var de er vant til at tale om tekstens indhold og sværhedsgrad i skolen, at det sandsynligvis var første gang, de blev bedt om at forholde sig til en teksts skrifttype. 5.1.5 Overblik over læsningen Fem elever oplevede et manglende overblik i e-bogen (B6:245). Det kunne være fordi, de kom til at bladre for langt ved et uheld (B1:109;159; B9:189) eller manglede viden om og erfaring med brug af funktionerne (B6:190; B9:137-147). I reviewet blev læserens manglende overblik i e-bogen fremhævet som et problem ved e-læsningen (jf. 2.6.3.10). Mille: I e-bogen sidder man bare sådan her og klikker. I papirbogen kan man finde rundt i, hvor man er nået til, i stedet for at man skal sidde og klikke hele vejen rundt for at finde noget…. I iBooks synes jeg, 68 det var ret svært at finde ud af, hvordan man slår op på en side eller går tilbage eller gør skriften mindre. Så det er noget med at lære den at kende, tror jeg. (B6:180-192). Tre elever havde problemer med at finde bøgerne på den elektroniske bogreol, hvor bøgerne var sorteret efter format, så nogle bøger var skjult (B5:5; B9:150). Elever med mange bøger skulle man bladre mellem flere bogreoler (B9:155). Andre havde ikke noget problem med at finde rundt (B6:169). Simon: Jeg har prøvet en eller to gange, hvor jeg ikke kunne finde siden igen. Jeg prøvede at slå op for at se, hvor mange sider jeg havde læst, og så kunne jeg ikke finde tilbage igen. (B6:169) De analoge medier kunne også volde problemer. To elever fortalte, at de mistede overblikket i aviser i formatet broadsheet (fx Politiken) (B1:33-39). Eleverne fra Skole 2, der havde iPads på andet år, fortalte samstemmende, at de foretrak at få udleveret elektroniske dokumenter fremfor papirer (B12:50-82). Fordelene var, at de havde let og hurtig adgang til dokumenterne, som altid var tilgængelige og ordnede. De nævnte, at de var vant til at håndtere elektroniske dokumenter, hvor papirer rodede og blev væk for dem. Desuden havde de mulighed for at skrive i de dokumenter, de fik udleveret. Liva: Så ligger papirerne i rækkefælge. Frederik: Man har altid alting med sig. Anton: Man har mere styr på det på en iPad. (B12:60) 5.1.5.1 Underholdning og sociale medier i fritiden På Skole 1 var eleverne meget optagede af iPad’ens muligheder til anvendelse af spil, Facebook, Youtube, kamera og lignende (B2:10,18,65,80-90,97-103; B4:255,349; B7:7,31). De måtte gerne bruge disse funktioner, men skolen havde klare forventninger til, at iPad’en skulle understøtte skolegangen. Ved aflevering af iPads efter udlån havde eleverne installeret mange apps til underholdning og ingen til skolebrug (B26; B3:91). Kun enkelte apps til musik- og videoproduktion og sprog (arabisk) kunne bruges skolerelateret. 5.1.5.2 Læsningen forstyrres En elev fortalte, at han foretrak ikke at lægge mærke til bogens medie, hvilket svarede til Bolters begreb transparens (jf. 4.4.3.3). Når eleven læste, ville han ikke være bevidst om, at han sad med en iPad (B12:34-45). Det var et internt forhold (mediet iPad), som var en forudsætning for e-læsningen, der kunne virke forstyrrende. Det er nemmere at leve sig ind i historien i en papirbog. (B30:Q6, nr. 22) 69 De engagerede læsere afviste, at eksterne forhold (fx spil eller e-mail) på iPad kunne forstyrre læsningen (B1:415-424). Hvis de læste en god bog, lod de sig ikke forstyrre. Forstyrrelser skete, hvis bogen ikke var god, eller hvis de ikke kunne se formålet med læsningen. Line: Når jeg læser en god bog, så bliver jeg ikke forstyrret af noget. Så kan min far sidde og se TV, og min mor kan sidde og lave alverden. Snakke i telefon eller et eller andet. Jeg er ligeglad. (B1:415) Eleverne brugte ikke deres iPads til spil og lignende, mens de løste en opgave i skolen. Det sagde de selv (B6:73,253; B12:176), deres lærere (B10:97; B11:207) og jeg observerede ikke noget, der tydede på andet. Det var vigtigt, at der var tydelige krav og aftaler om, hvad eleverne skulle bruges deres iPads til i timerne (B11:137; B12:190). Jeg observerede dog flere elever, der tog en kort pause med at spille eller tegne, når de var færdige med dagens opgaver, og skulle skifte til en helt anden type opgave45 (B12:156) (se figur 13). Det virkede som en bevidst læringsstrategi for at klare tankerne mellem to forskellige opgaver og ikke som noget, der var styret af impuls eller mediet. (billede udeladt i denne webudgave) Figur 13: Elev tegner bordmakkeren inden hun går til ny type opgave 5.1.5.3 Navigation Seks elever fortalte, at de ikke kunne sætte bogmærke (B1:136; B4:198-204; B7:99,120). Det kunne de naturligvis godt, men de vidste ikke hvordan (bogmærket var et rødt ikon øverst på siden). To elever tog skærmbilleder for at kunne huske, hvor de var nået til. Andre kunne godt bruge bogmærker. En elev slettede ikke de gamle bogmærker, så han kunne bruge dem til at følge sin læsning over tid og se, hvor meget han havde læst siden sidst (B6:162). Læserne kunne vælge mellem at rulle gennem teksten eller beholde en sidestruktur, som de skulle bladre i. Alle brugte sidestrukturen (B7:135). 45 Når eleverne var færdige med at give respons og rette essays, skulle de lave grammatikopgaver. Dette sikrede, at alle altid havde noget at lave i timerne. 70 5.1.6 Motivation ved e-læsning For syv elever var der en umiddelbar motivation i at læse e-bøger på iPad (B4:62; B7:108; B10:31; B16:66). Det var også erfaringen fra fire andre skoler (B19:92,113,131,185). Ayat: Første gang jeg fik iPad’en, sad jeg og læste ni eller ti bøger. Nogle lette nogle. Så jeg sad indtil klokken seks. Jeg sad bare og læste…. Jeg har læst meget mere, end jeg plejer at læse. Jeg plejer ikke at læse noget. (B4:62,95) For tre andre lå motivationen i, at det var de rigtige titler, der var tilgængelig som e-bøger (B6:38; B7:121-124), hvilket passede med Jones og Browns undersøgelse (jf. 2.6.3.1). Det kunne være ”Hunger Games” eller ”Twilight”, hvor der var ventelister på skolebiblioteket til papirudgaverne (B16:14,21,82). Her havde e-bogen stort potentiale, hvilket Dorion fandt, da e-læserne let kunne fortsætte læsningen i fx en serie (jf. 2.6.3.2). Johan: Årh, der er også ”Monsterjægerne” (på iPad’en). Nicklas: Ja, det er den jeg vil læse. Johan: Må vi begynde at læse? Nicklas: Årh, hvor nice. (B7:121) Tre elever, der havde læst e-bøger på en lånt iPad, kom efterfølgende med deres egne iPads og smartphones og ville have lagt e-bøgerne ind (B6:3-6,295-300). Seks elever var ikke motiverede for at bruge de funktioner, der kunne støtte deres læsning. Det var særligt funktionen tekst-til-tale, som de ikke ønskede at bruge. Eleverne skelnede ikke mellem læsetræning og litteraturlæsning, og de syntes, man selv skulle læse teksten, hvor læsning blev forstået som afkodning af visuelle tegn (B4:256-286; B8:95; B10:53; B12:317-362). Elever på begge skoler syntes, det var at snyde med læsningen, og så ned på elever, der brugte denne funktion. Der var ikke et miljø, som understøttede brug af disse værktøjer, hvilket virkede demotiverende (jf. 4.3.1.1). I Vaala og Takeuchis undersøgelse vurderede forældre tekst-til-tale lavt i e-bøger (jf. 2.6.3.5). Ahmet: Jeg vil gerne selv læse alt. (B4:280) Jennifer: Jeg gider ikke få læst op, for jeg vil hellere læse selv. (B12:352) En enkelt elev læste mange e-bøger i den periode, hun lånte en iPad, og efterfølgende fortsatte hun med at læse flere papirbøger, end hun ellers ville have gjort. Hun blev en mere motiveret og sikker læser (selv om det ikke kunne måles på læseprøven) (B4:95; B10:31). Motivationen lå i succesoplevelsen, større erfaring med bøger og at hun pludselig havde mulighed for at læse alderssvarende bøger i stedet for letlæsningsbøger (B10:60,116-126). 71 Jeg bemærkede, at jeg efterfølgende ikke så nogle af de elever, der foretrak e-bogen, gøre sig store anstrengelser for at fortsætte e-læsningen, efter de havde læst et par e-bøger (B10:144-154; B16:48;73). Selv om eleverne var interesserede i e-bøgerne, var det ikke nok blot at stille dem passivt til rådighed. Det var også erfaringen fra andre skoler (B19:81,194). 5.1.6.1 Deling af læseoplevelser Eleverne fandt inspiration til læsning hos hinanden (B5:13-42; B6: 151-155) (jf. 4.3.1.3). Med få tryk på skærmen var det muligt at dele sin læsning på sociale medier, men det afviste eleverne meget klart (B12:443). Jennifer: ”Hvad skal vi bruge det til?” vil andre tænke. Markus: Det er bare spam. (B12:451) De kunne dog godt finde på at dele læseoplevelser med andre læseinteresserede, men det skulle foregå i en lukket kreds (B1:448). 5.1.6.2 Støtte fra hjemmet To elever fortalte, hvordan deres iPads, som blev udleveret af skolen til skolebrug, blev brugt af hele familien i hjemmet, og eleverne havde ikke fri rådighed over deres iPads i fritiden. Det fremgik af samtalerne, og da eleverne afleverede deres iPads igen fremgik det af fotos, film og apps, at det var de voksne, der anvendte elevernes iPads i fritiden (B3:57,152; B4:394-400). Det peger på, at hjemmet kan hindre e-læsningen, da en papirbog næppe var blevet inddraget af de voksne. Ahmet: Min lillebror er næsten blevet afhængig af iPad’en. Han kan ikke lade være med at spille. Min mor bruger den også rigtigt meget. Det er for det meste min mor og min lillebror, der bruger den. (B4:394). 5.1.6.3 Støtte fra skolen Skolens støtte til e-læsningen var også vigtig. Når jeg hjalp elever med at få e-bøger på deres devices, var det i langt de fleste tilfælde i et frikvarter, efter skoletid eller hvis en klasse havde vikar. Fem elever på Skole 1 fortalte om situationer, hvor de ikke måtte bruge deres iPads i undervisningen (B4:408; B6:109-115; B10:127-141). Når jeg spurgte lærerne om det, var forklaringen ofte, at det ikke passede ind i undervisningen. En undtagelse var en enkelt elev kunne ikke lade være med at spille, hvor læreren måtte bede ham lade den være i tasken (B4:138-156). Fem elever havde deres skolebøger på deres iPads, hvilket jeg havde vist dem, men i timerne brugte de dem ikke, og da vi evaluerede forløbet (med lån af iPads), var de ærgerlige over, at de ikke havde brugt denne mulighed, som de havde glemt (B4:353). Det var altså ikke tilstrækkeligt blot at give elever undervisning i brug af e-bøger udenfor den kontekst, de skulle bruges i. Der var brug for aktiv støtte i selve timen. Tre elever fortalte, at de brugte deres iPad i timen på opfordring af en lærer (B4:186-192). På Skole 2 var 72 lærernes holdning til brug af iPad styrende for, om den blev brugt eller bare blev i tasken (B12:192-236). 5.1.7 Læseforståelse Elever, der havde lært forskellige læseforståelsesstrategier kunne bruge disse ved læsning på iPad. To elever skrev noter på deres iPads, hvor de evaluerede deres læsning (B4:98; B12:396-400). Anton: Hvis der er noget som er volapyk, skriver jeg en note og viser det til min hjælpedansklærer. Til sidst skriver jeg, hvordan jeg syntes, det var at læse den. (B12:399) På Skole 1 læste en klasse ”månedens bog”, hvor en elev med læsevanskeligheder fik udleveret en lettere bog fx i samme genre. Ved at bruge e-bogens hjælpefunktioner (teksttil-tale og ordbog) kunne hun læse den samme bog som resten af klassen (B10:117). To af de mest læsesvage elever kunne ikke bruge e-bogen hensigtsmæssigt og fandt ingen støtte i den (B4:142; B10:9;104-115). 5.1.7.1 Ordbog Det var almindeligt, at eleverne slog ord op eller lavede en internetsøgning, hvis der var ord, de ikke forstod (B1:116; B4:171-181; B10:62; B11:119; B12:237-242; B14:100-117; B30:Q14). De brugte også disse funktioner til at oversætte ord i sprogfagene. Det var min oplevelse, at de slog væsentligt flere ord op, når handlingen bestod i få tryk på skærmen, end hvis de havde haft papirordbøger til rådighed. Det var en ressource, der var let tilgængelig på iPad, hvilket opfordrede til brug (jf. 4.4.3.2) og dermed skabte ændret praksis (jf. 4.4.2.3). På Skole 2 foretrak eleverne at bruge chatten på Ordbogen.com, når de skulle slå ord op frem for at foretage traditionelle opslag (B11:119-129). En elev markerede ord, hun ikke forstod, og da ordet gik igen flere gange, slog hun det op (se figur 14). Opslag og netsøgning var eksempler på strategier til at opnå forståelse af teksten (jf. 4.1.3.1). Figur 14. En elev slog ”hallucination” op efter fem markeringer 73 5.1.7.2 Højtlæsning med tekst-til-tale Syv elever, som blev betegnet som læsesvage, brugte tekst-til-tale til enkelte svære ord eller hele passager (B3:2-9,118; B4:306; B6:238; B10:44; B14:110). Anton: ”Hallucinationer”. Jeg kunne ikke få det til at gå op inde i mit hoved. Jeg brugte mine hovedtelefoner, og så fik jeg iPad’en til at sige ordet. Så kendte jeg ordet i forvejen. Jeg kunne bare ikke lige få læst det. Jeg kunne ikke få bogstaverne ind. (B14:110) En elev blev begejstret over tekst-til-tale (B2:39), men senere mente han, at det var snyd at bruge denne funktion, og at han hellere selv ville læse teksten (B4:272-286; B10:47). Andre nævnte, at man kunne bruge funktionen i situationer, hvor det var svært at læse (fx i en bil) (B6:235). Der var ingen af dem, som brugte det, der syntes, at den syntetiske stemme var irriterende at lytte til (B10:72-77) i modsætning til læserne hos Larson og Dorion (jf. 2.6.3.5). Det tydede heller ikke på at læseoplevelsen blev forringet som foreslået af Rosenblatt (jf. 4.2.1.2), men elevernes alternativ var slet ikke at læse teksten. Brug af hovedtelefoner til oplæsning eller stille musik havde også den fordel, at nogle elever bedre kunne koncentrere sig (B10:102; B12:218; B14:170). 5.1.7.3 Tale-til-tekst To elever havde fundet ud af at bruge tale-til-tekst i andre sammenhænge (B4:4-23). En elev brugte denne funktion til at tage noter og en anden til at lave websøgninger med engelske sangtitler, som hun kunne udtale, men ikke stave til. Her var ingen direkte relation til e-læsning, men det viste et potentiale i forhold til at tage noter under læsning eller i det skriftlige arbejde med litterære tekster. Det var et eksempel på en funktion, der kompenserede for elevens svagheder og rykkede den sociale og semiotiske magt (jf. Kress 4.4.1). Nagina: Man skal bare tale og så skriver den det, man siger. Det synes jeg er meget sejt. (B4:5) 5.1.8 Undervisning Fem elever, der fik undervisning i e-læsning, brugte deres iPads på en anden måde end to elever, der havde deres egne iPads med i skole og ikke fik undervisning i e-læsning. Under den daglige læsning læste de fem elever på deres iPads, mens de to elever lod som om, de læste, mens de i virkeligheden spillede (B6:79-102). De fem elever angav, at de to elever ikke havde de samme ressourcer til rådighed (e-bøger og apps), og at de ikke havde fået undervisning i at bruge deres iPad til læsning: Morten: Hvad er forskellen på jer og de to? Mads: De har ikke de ting, vi har på dem. Simon: De gider heller ikke læse. Vi har iBooks. 74 Lotus: Vi startede med ikke at spille, da vi fik iPad, og så vænnede vi os til det. Og så har vi tænkt sådan. (B6:101) Undervisningen gjorde en forskel for elevernes brug af e-bøger. Eleverne er ikke de digitale indfødte 46, de ellers har ry for at være (B11:162-175). En enkelt elev gik selv i gang med at undersøge mulighederne (B16:60). Gentagne gange fortalte elever på begge skoler, at de ikke kendte de mest basale funktioner som noter, bogmærke eller skrifttype (B1:137,180; B12:413; B14:291; B30:Q7). Liva: Det var første gang, jeg har set, at man kan trykke på plus og skrive en kommentar. Jennifer: Jeg har aldrig set, at man kunne sådan noget. (B12:413) Karen: Jeg synes, det var smart, at man kunne skrive noter i bogen. Det troede jeg ikke, at man kunne. (B14:291) Eleverne fandt ikke selv ud af at bruge e-bogens mange funktioner, og de havde brug for undervisning i de muligheder, der var (B1:275; B10:171). Anne: Man skal lige lære den at kende, før man begynder at læse. Lære hvordan man bladrer. Nogle mennesker har ret svært ved det. (B1:275) Erfaringen fra Skole 1 var, at alle elever (og ikke blot nogle få) i en klasse burde have deres egen iPad på grund af de personlige noter, og desuden fik eleverne hjælp fra hinanden, og det var derfor ikke nok, at kun få elever havde iPads (B10:3-27;176). Når det kun var få elever, der brugte iPads, kunne læreren ikke inddrage dem i undervisningen, og e-bøgerne endte ofte med at blive i tasken (B10:127-141). 5.1.8.1 Lektier Syv elever fremhævede, at de med iPad’en kunne samle en række aktiviteter, der relaterede sig til læsningen. Når de fx lavede lektier, skulle de ofte læse, slå op i en ordbog, søge på internettet og skrive i kladdehæfte og alt dette havde de samlet i samme medie, hvilket, de syntes, var hurtigt og let for dem (B6:70-77; B7:36; B12:86), og der var adgang til hjælpefunktioner (B4:380-385). Eleverne vægtede iPad’ens hurtighed til at afvikle programmer højt (B2:111; B12:49;80-82). Syv elever fremhævede programmet IntoWords, der havde tekst-til-tale, stavekontrol og ordforslag, som et anvendeligt program (B4:116; B6:104,234-241; B7:39-47). Det var dog ikke alle programmer, der var lige lette at bruge, og flere fortalte, at det var svært at få sine 46 Begrebet bruges blandt andre af S. S. Hansen (2011, s. 11 ff.) og dækker over den første årgang, der har været digitale hele livet. Som følge deraf hævdes det, at de færdes naturligt i den digitale virkelighed, som de bruger kritisk, bevidst, sofistikeret og ekvilibristisk, idet de har stor indsigt i og forståelse af digitale medier. 75 noter ud af en iPad (B6:119-125). En elev kaldte denne procedure for ”let besværlig” i et ordspil på ”lidt besværligt”: Morten: Jeg har set, at du skriver i Noter, og så kopierer du det ind og sender. Er det let nok? Eller er det besværligt? Mads: Det er let besværligt. Simon: (Griner) Haha, ja, let besværligt. (B6:122) 5.1.9 Teknik og problemer Selve håndteringen af e-bogen voldte problemer, da der var mange måder at dele e-bøger på afhængig af variabler som device, netværk, filformat, kabler og programmer (B16:32,54,67; B19:22,168,172). Det var en særlig stor udfordring, hvis e-bogen skulle ind på elevernes personlige devices, men det var en generel problematik ved BYOD (Bring Your Own Device hvor skolerne gør brug af elevernes personlige IT-udstyr). Papirbogen havde velfungerende systemer som bibliotek, udlån til skoler fra CFU Klassesæt og lignende, og det var hurtigt at uddele den fysiske bog i en klasse. Jeg overførte en del e-bøger ved at lade eleverne skanne en QR-kode (se figur 15), der henviste til et link med e-bogen, men dette virkede kun på devices med styresystemet iOS. Figur 15: Nye måder at formidle og overføre e-bøger Økonomi var en stærkt begrænsende faktor (B3:6; B6:17; B10:153,187-204; B11:9; B12:119). Eleverne havde ikke adgang til at købe e-bøger, og de brugte i stedet de gratis tilbud. Når e-bøgerne lå på iPad’en, var internet ikke nødvendigt for selve læsningen, men internet var nødvendigt for brug af funktioner som ordbog og Wikipedia. Der var gentagne gange problemer med forbindelsen til det trådløse netværk på både Skole 1 og Skole 2 og i hjemmene (B4:234; B8:1; B11:1). 76 Tre elever oplevede, at e-bogen lukkede ned eller ikke åbnede korrekt (B4:245-252; B5:13,156; B6:243). Et enkelt forkert tryk kunne fx ændre bogens udseende, og det var ikke altid klart for læseren, hvordan en fejl kunne korrigeres (B5:93-102). Disse problemer var også beskrevet i flere undersøgelser af e-læsning i praksis (jf. 2.6.3.12). 5.1.9.1 Relevante apps Mange elever havde ikke de relevante apps til at læse e-bøger på deres devices eller erfaring med at bruge dem (B6:52; B13:64). Det betød, at de både skulle overføre e-bogen og installere en app til at læse den. På iPad krævede det, at de havde brugernavn og kode til App Store. Én elev måtte ikke selv installere programmer for sine forældre, og hun endte med ikke at få e-bøger på sin device (B16:88). En iPad kunne også løbe tør for strøm, hvilket skete med to elever under et interview om eftermiddagen (B14:271). 5.1.9.2 Opdeling mellem skole og fritid Der var ikke noget, der tydede på, at iPad’en direkte skabte større sammenhæng mellem skole og fritid (jf.4.3.1.8). Eleverne havde ikke deres frilæsningsbøger på iPad’en (B11:94, B12:114; B30:Q9). De installerede næsten kun apps til underholdning (B26). En enkelt elev fik inspiration fra sin familie til at installere apps, så hun bedre kunne lære arabisk (B4:419430). 5.2 Litteraturundervisning med e-bog 5.2.1 Design af undervisningsmateriale Jeg lavede et eksempel på en litteraturundervisning med e-bog med udgangspunkt i readerresponse-teori for at efterprøve en formodning om, at tilgangen var velegnet til e-bøger og for at se, hvordan eleverne interagerede med e-bogen. Jeg ville gribe så lidt ind i klassens hverdag som muligt, så undervisningen skulle være autentisk for at minimere bias. Hvis jeg fx introducerede en ny app, ville jeg (også) få data om elevernes vurdering af denne app og min introduktion til den. Derfor skulle eleverne anvende de værktøjer, de brugte i forvejen.47 Undervisningen skulle også være så simpel som mulig, så eleverne kunne gennemføre opgaverne og være trygge ved det, og jeg fravalgte fx at lade dem ændre e-bogens layout, selv om det kunne være en relevant opgave. 47 Jeg introducerede opgaven fra min iPad forbundet til klassens Apple TV. Eleverne skulle bruge deres iPad med programmerne Showbie til at hente e-bogen, iBooks til at læse den og Safari til opslag på Ordbogen.com. 77 5.2.1.1 Valg af tekst Klassen skulle have gys som emne i dansk, så derfor skulle jeg finde en historie i denne genre, så undervisningen var så autentisk som mulig. Der findes ikke aftaler for brug af digitale tekster i folkeskolen48, så jeg måtte bruge en tekst uden ophavsret.49 Mit første valg var H.C. Andersens ”Skyggen”, som ofte læses som en gyser (Langstrup, 2010; Møller, 1993), men efter nogle læsninger blev det klart, at det ikke ville være i overensstemmelse med reader-response at præsentere teksten som en gyser, da mange elever ville læse den som et eventyr. Jeg valgte derfor ”Men du skal mindes mig” af Herman Bang. Novellen handler om en mand, der fortæller om sine oplevelser med spøgelser. Vennen har begået selvmord og bærer i efterlivet nag til hovedpersonen, som prøver at forklare fænomenet rationelt, men han bliver mere usammenhængende og ophidset, som historien skrider frem, og spøgelset bliver mere nærgående. Det er relevant at læse Bang i danskundervisningen, alene fordi han er med i den obligatoriske kanon for folkeskolen (Undervisningsministeriet, 2004), men i forhold til Rosenblatts krav til valg af litteratur (jf. 4.2.1.7), havde jeg foretrukket en nyere tekst, eleverne lettere kunne relatere sig til for ikke at komplicere undervisningen unødvendigt. 5.2.1.2 Konvertering til e-bog Jeg købte novellesamlingen ”Sælsomme fortællinger” fra 1907 antikvarisk (figur 16) og tog billeder af siderne (B33). Billederne konverterede jeg til tekst med websiden newocr.com, og jeg kunne derefter redigere teksten i Word, før jeg kopierede teksten ind i Sigil, som er et gratis program til at lave e-bøger, hvor jeg lavede den endelige e-bog i formatet epub (se den originale tekst i bilag 33 og e-bogen i bilag 34). Figur 16: Papirbogen fra 1907 blev konverteret til e-bog 48 49 Se Nørby (2012) for en gennemgang af denne problematik. Ophavsretten bortfalder 70 år efter en forfatters død. 78 5.2.1.3 Ændringer i e-bogen Jeg foretog en række ændringer i e-bogen for at gøre den mere læselig (jf. 4.5.1) og for at forkorte den, så jeg kunne gennemføre undervisningen i det tidsrum, jeg havde til rådighed. Det var let at foretage disse ændringer på computeren fx ved at bruge funktionen søg og erstat i Word, hvilket Kress ville betegne som et semiotisk magtskifte (jf. 4.4.3.7). Jeg ændrede til gældende retskrivningsregler fx ”aa” til ”å” og ”skulde” til ”skulle” og jeg fjernede appellativernes versaler. Jeg ændrede ord, som sjældent bruges i dag, så fx ”Og igen blev det tyst, mens jeg skjalv over hele mit Legeme” blev til ”Og igen blev der stille, mens jeg rystede over hele kroppen”. Endelig ændrede eller fjernede jeg tekststykker, som jeg vurderede, ikke var vigtige for den grundlæggende spøgelseshistorie. Disse ændringer greb i høj grad ind i teksten, som blev en læsebearbejdet udgave adapteret til børn (jf. Weinreich, 2004, s. 54). Det var fx tekstreferencerne til Macbeth og Hamlet, som jeg gik ud fra, de ikke kendte i sjette klasse, og det var nogle af de lange passager, som eleverne muligvis ville finde kedelige. Jeg vurderede, det var forholdsvis uproblematisk at fjerne disse passager, da det ikke var undervisning i Bangs forfatterskab, men i genren gys. 5.2.1.4 Spørgsmål til teksten Jeg lavede spørgsmål til teksten ud fra min læsning. Der var mange veje ind i teksten, og jeg valgte flere fra. Man kunne fx gå ind i tekstreferencerne til Shakespeare, kompositionen med fortælletid og fortalt tid, Bangs liv og samtid, Det Moderne Gennembrud eller trekantsdramaet, men jeg fravalgte disse på grund af klassetrinet. Bang kan være forholdsvis svær og læses normalt i de ældste klasser (Kurth, Larsen & Olsen 2005; Møller & Thurah 2005). Forrest i e-bogen skrev jeg spørgsmål (se figur 17), som skulle skærpe elevernes bevidsthed om deres læseoplevelse og transaktionen mellem bog og læser (jf. 4.2.1.4). Eleverne skulle besvare spørgsmålene, mens de læste, og skrive svarene som note ud for pågældende sted i selve e-bogen, hvilket burde medvirke til, at teksten blev udgangspunktet (jf. kritikken af Rosenblatt 4.2.2). Spørgsmålene blev lavet ud fra T. I. Hansens krav til tekstspørgsmål (jf. 4.2.2.4). De indledende spørgsmål var åbne og generelle. Figur 17. Indledende spørgsmål i e-bogen 79 Spørgsmålene efter læsningen skulle føre eleverne ind i teksten og ikke ud (se figur 18). De specifikke og lukkede spørgsmål (fx 1A og 2A) skulle skærpe elevernes opmærksomhed mod centrale hændelser i historien. De specifikke og åbne spørgsmål (fx 2C og 3A) skulle skærpe deres opmærksomhed mod de forskellige lag, som skulle medvirke til deres forståelse af teksten. Det kunne være en forståelse af, at fortælleren er utroværdig (han siger, han ikke tror på spøgelser, men ryster af skræk), at fortælleren er ved at miste forstanden (taler usammenhængende og afbryder sig selv), eller at han blot prøver at overbevise sig selv (med de mange gentagelser). Spørgsmålene skulle pege på centrale lag i teksten uden at foreslå en specifik tolkning. I spørgsmål 4 skulle eleverne formulere tre spørgsmål til en samtale ved bordet (jf. metoden 5 spørgsmål i 4.2.2.4). Jeg valgte tre spørgsmål, da eleverne sad fire ved et bord, så de skulle nå at tale om 12 spørgsmål. Jeg forventede, at de her kunne bruge deres noter og kommentarer fra læsningen. Spørgsmål 5 var en skriveøvelse, hvor eleverne skulle skrive med på historien og udfolde scenarier (5B) eller skrive videre på historien (5A). Dette skulle efterprøve mulighederne i, at eleverne ændrer i teksten og tager forfatterens rolle (jf. 4.4.3.7). Figur 18. Spørgsmål til sidst i e-bogen 80 5.2.2 Undervisningen Undervisningen skulle tage udgangspunkt i den enkeltes læseoplevelse, som skulle deles med bordmakkerne og til sidst samles op i en klassesamtale. Jeg startede med at aktivere elevernes forforståelse, idet jeg fortalte om emnet, forfatteren og tiden, den var skrevet i. Eleverne fik tid til at tale sammen ved bordene om de gysere, de kendte. Jeg fortalte om opgaven med at skrive noter under læsningen, og jeg viste dem hvordan på klassens TV. Herefter læste de historien og skrev noter. Da de var færdige med at læse, gik de i gang med at besvare spørgsmålene sidst i bogen. Efter noget tid stoppede jeg dem, og bad dem tale med bordmakkerne om de spørgsmål, de havde formuleret i opgave 4. Bagefter arbejdede de videre med spørgsmålene individuelt. Til sidst gennemgik vi spørgsmål 1, 2, 4 og 5 i fællesskab. Jeg lod grupperne starte med at besvare spørgsmålene på skift, så alle havde mulighed for at komme til orde (se transskription af undervisningen i bilag 13). 5.2.2.1 Genren gys Eleverne var begejstrede over at de skulle læse en gyserhistorie (B13:15). Det var en genre mange kendte fra deres frilæsning (jf. 4.3.1.2) og en genre, mange gerne ville læse (B13:25). Dette gav dem måske høje forventninger, historien ikke kunne indfri, og i surveyen gav fem elever udtryk for, at den ikke var uhyggelig (B14:151; B15:44,53; B30:Q20). I spørgsmål 20 i surveyen blev eleverne bedt om at give en vurdering af bogen, og det ville vise sig, hvis historien ikke passede til klassen. 24 elever deltog i undervisningen (to var fraværende). Tre elever angav, at de ikke forstod historien og tre skrev, at den var ”lidt svær” (B30:Q20). 14 elever vurderede bogen positivt (fx ”rigtig god”, ”fin nok”, ”meget spændende”), mens ni vurderede den negativt (fx ”ikke specielt god”, ”lidt kedelig”, ”dårlig”) (B30:Q20). Jeg har ikke noget at vurdere disse besvarelser imod (fx holdning til andre tekster, de har læst), men i forhold til at det var en gammel tekst af en forfatter, der normalt læses i de ældre klasser, var der ikke noget i besvarelserne, der indikerede, at teksten var ulæselig for en sjetteklasse. 5.2.2.2 Brug af apps Jeg gennemgik grundlæggende funktioner i iBooks og viste, hvordan man tog noter. Tiden var ikke til at gennemgå alle funktionerne, og da eleverne var i gang med opgaven, kunne jeg se, at flere ikke kunne finde ud af at ændre skriftstørrelsen. De prøvede at knibe med fingrene, som de plejede med internettekster (se figur 19), men det virkede ikke i iBooks, hvor det skulle gøres i en menu (B13:62). 81 Figur 19: Skriftstørrelsen kan ikke ændres direkte med to fingre i e-bogen I opgave 2 foreslog jeg, at man søgte på spøgelsernes navne i stedet for at bladre bogen igennem. Kun få vidste, at man søgte ved at trykke på ikonet af et forstørrelsesglas øverst på siden, så jeg gik rundt og sagde det til hvert bord (B13:71). Jeg observerede en elev, som virkede urutineret, da han slog ord op på Ordbogen.com (på min opfordring) (B13:89-99). 5.2.2.3 Noter I e-bogens indledende spørgsmål bad jeg eleverne tage noter under læsningen, hvilket de gjorde i høj grad (se figur 20). Jeg observerede eleverne, da de var kommet i gang med læsningen, og på tre minutter havde 22 ud af 24 elever skrevet eller redigeret en note (B13:61). Eleverne kunne desværre ikke sende noterne til mig efter undervisningen på grund af begrænsninger i iBooks. Der var mange andre programmer, der kunne sende noter (fx iAnnotate eller GoodReads), men jeg ville ikke introducere nye programmer for at holde min undersøgelse simpel. Jeg gik derfor rundt i klassen og nedskrev de noter, jeg så. Jeg indsamlede 39 noter på denne måde (se bilag 15). Noterne kan inddeles i fem kategorier: 31 % kommentarer til teksten fx ”Den var ikke uhyggelig” (B15:53) 28 % forståelse af handling fx ”Sover han i stuen?” (B15:19) 26 % tolkning af teksten fx ”Han prøver at overbevise sig selv” (B15:18) 21 % læseforståelse fx ”Jeg ved ikke, hvad det betyder” (B15:6) 15 % personlig læseoplevelse fx ”Jeg synes, han er fej” (B15:10) Flere af disse kategorier overlapper hinanden og en note kan indgå i flere kategorier. Det er en pointe i reader-response, at læserens personlige oplevelse danner grundlaget for fortolkningen, som det fx ses i udsagnet ”forfærdeligt at have tanke, at man har dræbt sin ven” (B15:36). Læseren syntes selv, det var forfærdeligt og overførte denne følelse til hovedpersonen, hvorpå der skete en tolkning af teksten. Det var en note, der både angav en personlig læseoplevelse og en tolkning af teksten. 82 (billede udeladt i denne webudgave) Figur 20: Eleverne skriver noter i e-bogen under læsningen Jeg lagde mærke til elever, som slettede deres note, lukkede den eller på anden måde skjulte den for mig, når jeg kiggede dem over skulderen (B13:80-84). Jeg kunne se, at flere af disse noter handlede om deres forståelse af teksten. De var muligvis usikre på, om de havde forstået teksten korrekt. I så fald kunne de personlige noter være et redskab til at afprøve mulige fortolkninger af teksten uden andres indblanding. Efterfølgende fortalte en elev, at hun var ved at skrive noget meget personligt, som hun ikke umiddelbart ville dele (B14:233-251). Noterne gav eleverne et rum til at afprøve tanker og fortolkninger (jf. Rosenblatt 4.2.1.6). Ovenstående kategorier er et øjebliksbillede fra timen, hvor fx jeg ikke tog hensyn til, om de samme elever bidrog med flere noter. I surveyen bad jeg derfor alle elever vurdere hvilke typer noter, de tog. Jeg oversatte kategorierne til spørgsmål så fx ”læseforståelse” blev til svarmulighederne; ”ord jeg ikke forstod” og ”forklaring på ord” (B30:Q13). 17 elever afkrydsede den ene eller begge svarmuligheder, hvilket giver, at 71 % svarede i denne kategori. De fik ikke mulighed for at svare, om de tog noter om fortolkning, da jeg vurderede, at spørgsmålet var for abstrakt for dem. En gennemgang af de individuelle besvarelser viser, at de skrev disse noter: 88 % personlig læseoplevelse (”tanker og følelser” og ”syntes om historien”) 71 % læseforståelse (”ord jeg ikke forstod” og ”forklaring på ord”) 67 % kommentarer til teksten (”spørgsmål” og ”kommentarer til handling”) 29 % forståelse af handling (”handling jeg ikke forstod”) Noter til forståelse af handling angives af færrest, hvilket kan skyldes, at den kun var repræsenteret med en enkelt svarmulighed. Det vigtige herfra er heller ikke kategoriernes vægtning, men at eleverne tog mange forskellige typer af noter, som på forskellige måder støttede op om deres forståelse af teksten. 83 Noterne gav et enestående indblik i den enkelte elevs forståelse og tolkning af teksten, og det var i praksis muligt for en lærer at se eleverne over skulderen og følge med i den enkelte elevs engagement i teksten (se figur 21), som Rosenblatt efterlyste (jf. 4.2.1.6). Figur 21: Tanker om teksten skrives som note i e-bogen To elever gav udtryk for, at de blev forstyrret i læsningen, når de skulle skrive noter (B14:35-45). Anton: Jeg synes også, at man mistede noget. Du sad og syntes, det var spændende, og så skulle du lige skrive et eller andet. Og så når man skulle læse det igen, så var det kedeligt. (B14:41) Hvis det var en generel oplevelse, ville det ikke give mening at skrive noter under læsning af skønlitteratur, da det ville medføre en efferent læsning. Jeg spurgte derfor til deres læseoplevelse med noterne i surveyen (B30:Q12), hvor de hovedsageligt valgte tre svarmuligheder: 46 % svarede, at noterne fik dem til at tænke over teksten 38 % svarede, at noterne forstyrrede læsningen 25 % svarede, at noterne hjalp til at forstå teksten I kommentarfeltet til spørgsmålet står nogle modstridende udsagn: Det var som om, jeg fordybede mig mere i historien, end hvis jeg ikke havde taget noter. (B30:Q12, nr. 5) Det var lidt irriterende, at man ikke bare kunne læse, men hele tiden holde stoppe op og holde udkig efter noget, man kunne skrive en note til. (B30:Q12, nr. 6) 84 Når jeg isolerer besvarelserne, kan jeg se, at ingen svarede, at noterne forstyrrede læsningen og hjalp med at forstå teksten. Der er forskel på, hvordan de to grupper (som blev forstyrret eller hjulpet af noterne) brugte noterne, hvilket fremgår af bilag 31, hvor jeg har isoleret besvarelserne. Eleverne, der blev forstyrret, havde læst flere e-bøger, tog forskellige typer noter, foretog mange ændringer i e-bogen (fx lysstyrke og skriftstørrelse) og flere brugte ikke noterne til at besvare spørgsmålene. Eleverne, der fik hjælp fra noterne til bedre at forstå teksten, havde mindre erfaring med ebøger og tog hovedsagelig noter med personlige kommentarer til handlingen og noter om deres læseforståelse. De foretog færre ændringer i e-bogen, og de fik stor hjælp fra noterne til at besvare spørgsmålene. Der er ikke store forskelle i de andre spørgsmål. Der er fx ikke noget som tyder på, at den ene gruppe læste mere eller bedre end den anden. Det tydede på, at e-læsningen kunne foregå både i dybden og i overfladen (jf. 4.4.3.4) og at læserne muligvis kunne opleve både immersion og agency i e-læsningen (jf. 4.4.3.5 og 4.4.3.6), men det ville kræve yderligere undersøgelser at afklare disse kognitive processer. 5.2.2.4 Noternes betydning for arbejdet med spørgsmål 14 elever (58 %) svarede, at noterne hjalp dem til at svare på spørgsmålene, og 33 % kunne bedre finde rundt i teksten på grund af noterne (B30:Q15). Dette kan vise et potentiale for at imødekomme problematikken omkring e-bogens uhåndgribelighed. 25 % svarede, at noterne ikke havde betydning for arbejdet med spørgsmålene. Da de skulle stille tre spørgsmål til teksten, tog 54 % spørgsmål fra noterne, og 46 % syntes, det var lettere at finde på spørgsmål efter at have lavet noter under læsningen (B30:Q17). 21 % syntes, det var lettere at tale om teksten. 13 % syntes ikke, noterne havde betydning for arbejdet med de tre spørgsmål til teksten. Det var mit indtryk, at arbejdet med noterne under læsningen øgede eleverne opmærksomhed på teksten, og at de førte en dialog med teksten, for da de var færdige med læse, gik de straks i gang med at tale lavt med de andre ved bordet om deres læseoplevelse (B13:104). Jeg satte dem til at tale sammen om opgave 4, hvor de skulle tale om hinandens tekstspørgsmål. De var meget optagede af denne bordsamtale, og som jeg gik rundt ved bordene, kunne jeg høre, at det var nogle meget kvalificerede samtaler om teksten. Et typisk eksempel på de tre spørgsmål til teksten var spørgsmålene fra denne elev, der tog udgangspunkt i sine noter under læsningen: Hvad er et vrangbillede? Hvorfor er der nogle ord, der er skrevet med en anden skrift? Hvorfor minder den mere om et essay end en novelle? (B15:66) 85 Arbejdet med de tre spørgsmål gav eleverne mulighed for at høre andres tolkninger. Liva: På et tidspunkt var der en fra mit bord, der stillede et spørgsmål, og så snakkede vi om det, og jeg opdagede, vi faktisk besvarede et af mine spørgsmål. (B14:140) Der blev skabt et rum for, at teksten kunne læses på mange måder. I klassesamtalen gav det mange forskellige svar, fordi udgangspunktet var den enkeltes tolkning i noterne og spørgsmål til teksten. Fx foreslog de, at historien var skrevet til fortællerens bror, til fru Wasbutzki, som bogen var dedikeret til, eller blot til et ikke nærmere defineret publikum, da den mindede om et essay (B13:133-141). Det var alle gode tekstnære svar. Et andet eksempel var de mange gentagelser, som eleverne forklarede på mange måder: de skal understrege det vigtige (fx man ikke kan stole på en læge) de viser, at hovedpersonen selv er begyndt at tro på sin historie de skal underbygge en stemning hovedpersonen prøver at overbevise sig selv skal føre læseren ind i hovedpersonens tanker skal vise at hovedpersonen er sindssyg (B13:171-192) Det var min oplevelse, at eleverne i høj grad forstod teksten, og at noterne hjalp dem opnå denne forståelse, men jeg havde ikke havde noget sammenligningsgrundlag (fx en gruppe, der havde læst historien på papir). Ved at tage noter brugte eleverne naturligt de læsestrategier, Bråten fandt hos gode læsere (jf. 4.1.3.1). I undersøgelsen af Mangen et al. (jf. 2.6.3.8) og DeStefano og LeFevre (jf. 2.6.3.11) læste e-læserne med markant dårligere forståelse end papirlæserne, men de skrev heller ikke noter under læsningen i e-bogen, som eleverne gjorde det på Skole 2. 5.2.2.5 Skriveadgang i e-bogen Eleverne skulle skrive noter og svar på spørgsmål i selve bogen, hvor de i undervisningen normalt skrev i et andet program eller på et stykke papir (B14:91). Eleverne var meget begejstrede for at skrive direkte i e-bogen. Der var ingen, som havde en dårlig oplevelse med det. Tre elever (13 %) kunne se både fordele og ulemper (B30:Q16). Det var lidt forvirrende med de farvede noter, men det var dejligt at man kunne blive samme sted og ikke skulle ind i andre apps. (B30:Q16, nr. 1) 21 elever (88 %) syntes, det var en stor fordel at skrive i e-bogen. De gav en ret enstemmig vurdering, selv om det var en åben svarkategori i spørgeskemaet. Det kunne tyde på, at det var en velegnet metode til opgaveløsning på skærm, som Noyes og Garland efterlyste (jf. 2.6.3.6). Eleverne fremhævede, det var ”smart”, ”hurtigt” og ”nemt” og flere svarede, at det sparede tid, og gav dem et overblik over teksten og noterne. Det var en hjælp i 86 arbejdet, da de ellers kunne glemme, hvad de var i gang med ved et omstændeligt skifte mellem medier (B14:87), hvilket Ackerman og Goldsmith også påviste (jf. 2.6.3.6). Jeg får et bedre overblik i stedet for hele tiden af skulle skifte (mellem programmer). (B30:Q16, nr. 11) Man kan nemmere finde rundt i teksten. (B30:Q16, nr. 16) Det var dejligt, for så skulle man ikke gemme papirer, og når man går ind på bogen, er noterne der stadig. (B20:Q16, nr. 7) Da eleverne skrev videre på historien, blev de medforfattere af teksten (jf. 4.4.3.7), men dette potentiale forblev uudnyttet i denne undervisning på grund af begrænsningen i iBooks, og eleverne kunne ikke sende de redigerede bøger videre til andre. 5.2.2.6 Farvede noter Det var mere naturligt for eleverne, at noterne stod i det tekststykke, noten vedrørte (B12:422). Noterne kunne også virke forstyrrende. Eksempelvis ville en rød streg, der henviste til en note, signalere stavefejl (B12:430). Figur 22: Besvarelser organiseres med farvekoder 11 elever (46 %) lavede noterne i flere farver (se figur 22) (B30:Q18). Otte elever gjorde det for at prøve det eller for syns skyld, og tre elever brugte farverne i en organiseringsstrategi som kode for hvilken type note, de havde skrevet (jf. 4.1.3.1). Den ene farve var til noter i bogen, og den anden farve var til svar på opgaverne. (B30:Q18, nr. 4) 5.2.2.7 Passiv læsning Når eleverne havde læst noget tid, vil de gerne have, der ”skete noget” (B14:132), hvilket betød, at der skulle ske en interaktion med de andre elever. Anton: Hvis man bare sidder stille og læser, kan man godt blive ukoncentreret. Det var dejligt, vi skulle tale sammen, for så sker der 87 noget. Så begyndte teksten at give mere mening. Man fik oplevelsen sammen. (B14:130) De fleste afviste, at interaktionen med teksten og arbejdet med at skrive noter, hørte med til at der ”skete noget”, da det var en del af den stillesiddende læseaktivitet. Én elev mente dog, at man var aktiv, når man skrev noter (B14:177). Det er interessant i forhold til diskussionen om dyb og overfladisk opmærksomhed (jf. 4.4.3.4), da eleven oplevede at være aktiv i sin fordybelse, og det tyder på, at nye læsemåder med e-bogen kan foregå i dybden. 5.2.2.8 Ville gerne læse flere e-bøger 80 % svarede, at de gerne ville læse flere e-bøger i dansktimerne fremover, mens 20 % ikke ville (B30:Q21). I forhold til at det var en ældre, svær tekst, var det mange, der gerne ville læse flere e-bøger. To elever, der svarede nej, nævnte, at lyset fra iPad’en generede dem. De nyeste undersøgelser viste, at børn gerne ville læse e-bøger, men ikke som erstatning for papirbogen (jf. 2.6.3.1). 5.3 Vurdering af metode Jeg vurderer, at mit undersøgelsesdesign med metoder fra etnografien og casen var særdeles velegnet til at belyse elevernes praksis med e-bøger, og der viste sig mange kategorier, jeg ikke havde overvejet på forhånd. Der var dog flere ting, jeg ikke så. Det var karakteristisk, at de yngste elever i undersøgelsen ikke var så velformulerede eller reflekterende, som de ældste elever. Her kunne det have været en styrke, at få lærernes eller hjemmets perspektiv (ikke mindst i forhold til at jeg anlagde et bredt syn på læsning), og jeg ville gerne have observeret mere praksis i undervisningen, men det var begrænset, hvor meget praksis, der var at observere. Det havde været interessant at møde elever, der læste e-bøger i stedet for papirbøger (hvis de findes). Tilfældet ville, at jeg endte med at se på e-bøger læst på iPads uden at have andre medier at sammenligne med, og flere gange kunne jeg ikke vurdere, hvad der knyttede sig til ebogen generelt eller iPad’en specifikt. Det havde været en fordel, hvis nogle have læst på andre devices. Emnet er forholdsvis ubeskrevet, og konklusionerne i reviewets undersøgelser pegede i mange retninger. Dette var grunden til, at jeg lavede en eksplorativ undersøgelse. Mit mål var at beskrive en e-bogsdidaktik, og jeg måtte derfor gå let over dele af undersøgelsen, for at nå dette mål, og jeg endte med mange forskellige kategorier, der beskrev e-læsningen med en vis overfladiskhed til følge (jf. Jewitts kritik af undersøgelser af multimodalitet i 4.4.1). Mange af kategorierne kunne være foldet ud og gjort til genstand for en selvstændig undersøgelse. Fx læsesvages brug af e-bog, valg af typografi eller overblik i e-læsningen. Jeg vil dog fastholde, at e-læsning kan analyses i dele (jf. 3.1.1.2), men skal forstås i et samlet hele, hvilket kan være en grund til at de undersøgelser i reviewet, som kun ser på dele af elæsningen, ikke formår at beskrive e-læsningen fyldestgørende (jf. Mangens kritik i 2.1.1.1). 88 De fire deltagende elevgrupper på Skole 1 fik alle 2-3 måneders erfaring med e-bogen. Jeg kunne have disponeret anderledes og givet en enkelt gruppe længere tid med deres iPads. Dette kunne give en dybere forståelse, men jeg ville have set færre kategorier. De kvalitative metoder supplerede hinanden, og der var i høj grad korrelation mellem elevernes udsagn på de to skoler og dele af de eksisterende undersøgelser (der som før nævnt pegede i mange retninger). Dette var på trods af, at jeg tog udgangspunkt i, hvad der viste sig i den konkrete situation, og jeg havde fx ikke et fast spørgeskema, som alle skulle besvare. Jeg interviewede 24 elever på Skole 1 og seks elever på Skole 2. To lærere blev interviewet og 26 elever fra Skole 2 besvarede surveyen. Jeg vurderer, at jeg fik belyst e-læsningen bredt gennem dem. Ved at isolere besvarelser og udsagn, endte jeg dog hurtigt med ganske få informanter, hvilket gav et usikkert datagrundlag. Under alle omstændigheder siger jeg ikke noget om frekvens eller antal. Da skolerne og eleverne ikke var repræsentativt udvalgt, hævder jeg heller ikke at sige noget om, hvordan e-læsning er, men snarere hvordan den også er. Eller hvordan den var på de to skoler. En eventuel Skole 3 kan have helt andre praksisser med e-bøger. Mine undersøgelser kan danne grundlag for nogle præcise kvantitative undersøgelser af e-læsningen. 5.3.1.1 Surveyens validitet Eleverne på Skole 2 besvarede en survey. De havde tidligere besvaret mange undersøgelser og var vant til formen. I min behandling af data kan jeg se, at noget går tabt i forhold til, hvad jeg (troede jeg) spurgte om, og hvad eleverne svarede. Undersøgelsen blev lavet med sidelogik, så spørgsmålene tilpassede sig svarene. Jeg spurgte ”var du i skole, da vi læste historien?”, for at sortere elever, der ikke var med til undervisningen. En elev svarede ”ja”, da hun var i skole den dag, men hun var ikke med til undervisningen, og hendes svar måtte sorteres fra (B30:Q6). Jeg bad også eleverne svare, om de var en af de seks elever, jeg interviewede, for at se om deres svar afveg fra resten af klassens, men kun fire svarede ”ja” (B30:Q23). På samme måde kan jeg se, at ingen svarede, at de brugte tekst-til-tale eller lavede en Google-søgning under læsningen (B30:Q14), selv om begge dele forekom (B14:108), og kun 65 % svarede, de skrev noter, selv om jeg observerede, at mindst 92 % gjorde det (B13:60). Eleverne lavede besvarelserne i skoletiden, og fra deres uddybende svar fremgår det, at de tog undersøgelsen alvorligt, så jeg gætter, at nogle spørgsmål var uklare for dem. Det undrede mig eksempelvis, at kun fem elever svarede, at noterne gjorde det lettere at tale om teksten (B30:Q17). Men spørgsmålet var upræcist formuleret, idet jeg bad dem spekulere over en hypotetisk situation, hvor de skulle sammenligne deres læsning med den læsning, de ville have foretaget, hvis de ikke havde taget noter. 89 6 Konklusion Data peger i mange retninger både i min og andres undersøgelser, og der er ikke noget entydigt billede af, hvad e-læsning er. Det står dog klart, at læsning i e-bog er forskellig fra læsning i papirbog både hvad angår den tekniske læsning og læseoplevelsen. Der er ikke én måde at læse e-bøger på, men mange forskellige måder, som afhænger af forskellige faktorer som konteksten, personlige referencer, forhold til læsning, læseformål med mere. Undersøgelsen her er ikke en komplet beskrivelse af e-læsningens væsen. Det et udsnit eller et øjebliksbillede fra to skoler, og der er uden tvivl andre praksisser med e-bogen end de her beskrevne. Læseren kan ændre e-bogens layout for at gøre bogen mere læselig, for at understøtte en stemning eller for at støtte tekstens indhold. Ændringerne kan både forstærke og forstyrre læseoplevelsen. Det gælder også for andre muligheder, læseren tilbydes i e-bogen som at tage noter. E-bogen har et stort læringspotentiale. Både tilsigtet og utilsigtet. Det utilsigtede er manglen på overblik og koncentration for nogle læsere. Det tilsigtede potentiale er større læseforståelse, lettere afkodning, større læsemotivation og en dybere og mere personlig læseoplevelse. Danskfaget kan med fordel inddrage e-bogen (uddybes i 6.1). Læsning af papirbøger bygger på implicitte, indkulturerede læsemåder, og der er brug for undervisning i og med e-bøger, da eleverne ikke udvikler tilsvarende læsemåder for e-bogen af sig selv. Læreren kan adaptere materialet til læsesvage og undervisningsdifferentiere ved at anvende den samme tekst i flere udgaver. Brug af noter under læsningen og arbejde med spørgsmål efter læsningen er readerresponse-teori i praksis, når eleverne skriver i selve e-bogen. Noterne giver eleverne en dybere forståelse af teksten med udgangspunkt i den enkeltes oplevelse og tolkning. Ved at skrive i e-bogen får eleverne også bedre styr på noterne og selve teksten. Læreren kan bruge noter til at få et enestående indblik i den enkelte elevs faglige niveau i dansk og bedre tilpasse undervisningen herefter og foreslå litteratur. 6.1 Didaktik Jeg anbefaler grundlæggende at anvende e-bøger i skolen i danskundervisningen eller blot til frilæsning på grund af dens potentialer i forhold til læsesvage, litteraturundervisningen eller læsemotivationen. Jeg foreslår to niveauer i inddragelsen af e-bøger. Enten som almindelige e-bøger til frilæsning (version 1.0) eller i litteraturundervisningen med høj grad af interaktion (version 2.0). 6.1.1 E-bogen i undervisningen version 1.0 Jeg beskriver dette generelt, da det afhænger af hvilken device og software, der bruges og en specifik beskrivelse vil blive forældet med den første opdatering af disse. 90 6.1.1.1 Håndtering Eleverne skal lære at finde e-bøger og lægge dem på deres device. Det kan fx være gratis bøger fra iBook-store eller fra nettet. Eleverne skal kunne downloade e-bøger og få dem frem i deres læseapp. Eleverne skal kunne videresende e-bøger til klassekammerater eller læreren via de systemer, de bruger (e-mail, intranet, apps til fildeling). 6.1.1.2 Udvalg Der skal stilles et bredt udvalg af e-bøger til rådighed, som er sidestillet med det system, der er for papirbøger. Eleverne vil have det samme (eller større) udvalg, de kender fra bibliotekerne. Fx skal hele serier være tilgængelige, og eleverne skal have hurtig adgang til bøgerne. Eleverne skal altid have e-bøger, de ikke har læst, på deres devices, så de let kan gå i gang med at læse. 6.1.1.3 Værktøjer Eleverne skal kende funktionerne tekst-til-tale til at få tekststykker læst op og eventuelt tale-til-tekst til at skrive noter. De skal kunne slå enkelte ord op i en digital ordbog (fx Ordbogen.com eller Ordnet.dk) og søge relevant information om et emne på internettet for at skabe forforståelse og støtte læseforståelsen. Ændring af sideretning og lysstyrken er centralt for at tilpasse læsningen til forskellige situationer. 6.1.1.4 Brug af software I læseapp’en skal eleverne kunne ændre skrifttype, skriftstørrelse, skriftfarve og baggrundsfarve hensigtsmæssigt, så layoutet understøtter læseligheden, tekstens indhold eller personlige præferencer, alt efter hvad formålet er med læsningen (se figur 23). Der skal afsættes tid til dette i undervisningen fx inden læsningen (ud fra forforståelsen) eller efter få minutters læsning. Figur 23: Eksempler på typografi der understøtter indholdet Eleverne skal kunne sætte bogmærke og søge efter ord i teksten for at finde en bestemt side eller vurdere om et ord er centralt for teksten. Da alle apps tilbyder forskellige muligheder, skal eleverne blive i stand til at vurdere og vælge hvilken app, der vil være anvendelig til et formål (jf. 5.1.4.1). Det kan være en vurdering af, hvor let det er at ændre layout, skrive noter, slå ord op eller foretage netsøgning. 91 6.1.1.5 Håndgribelighed Undervisningen skal udvikle elevernes fornemmelse for e-bogen, så den bliver mere håndgribelig. Før læsningen er det at finde informationer på nettet, som kan gøre det ud for den manglende forsideillustration og bagsidetekst. Eleverne skal læse et tekststykke og vurdere e-bogens sværhedsgrad. Under læsningen henviser læreren til bogens informationer, som angiver, hvor langt eleven er i bogen. 6.1.1.6 Læsemiljø Der skal etableres et miljø i og uden for skolen, hvor eleverne opfordres til at bruge læsestøttende funktioner. Hvis alle elever bruger hovedtelefoner, kan de læsesvage bruge tekst-til-tale, og andre kan høre stille musik. Det kan være en hjælp for eleverne, hvis det er tydeligt, hvornår der er tale om læsetræning og læsning af litteratur. Læreren skal være tydelig i sine forventninger og krav til eleverne for at støtte dem, der har svært ved at lade være med at spille i stedet for at læse. Der skal være rum til at dele læseoplevelser og anbefale litteratur, læsemåder og indstillinger i layout mellem eleverne, da de ikke umiddelbart kan se, hvad hinanden læser. Alle skal have deres personlige devices, så det er muligt foretage personlige indstillinger, og så e-bøgerne er let tilgængelige for den enkelte. Læreren skal have kendskab til elevers forskelligheder. Nogle elever kan ikke lide e-læsning på grund af iPad’ens lys, e-bogens uhåndgribelighed eller også foretrækker de blot papirbøger på grund af indgående kendskab til den. Det vil ikke være hensigtsmæssigt med et fuldstændigt skifte i læsemedie fra papir til skærm. Det kræver lærerens aktive støtte til eleverne i undervisningen at inddrage e-bøger. Eleverne skal opfordres til at bruge deres devices til e-læsning og brug af apps kræver konstant opmærksomhed, da eleverne glemmer de nye muligheder, eller da mulighederne ændres, som softwaren opdateres. 6.1.2 E-bogen i undervisningen version 2.0 E-læsning version 2.0 indeholder det samme som 1.0 og desuden nedenstående. 6.1.2.1 Adapterede tekster I stedet for blot at udlevere e-bøger kan læreren redigere e-bogen og tilpasse teksten til eleverne. Eleverne kan dermed læse sværere (men alderssvarende) tekster, som fx er svære på grund af ældre retskrivning. Den samme tekst kan udleveres i forskellige udgaver (fx original og bearbejdet) og det er muligt at undervisningsdifferentiere med e-bogen. 6.1.2.2 Noter Eleverne skal vide, hvordan man tager noter, og de skal organisere deres noter fx med farvekoder. De skal desuden kunne sende noterne til andre (læreren). Eleverne skal tage noter under læsningen for at få en dybere, personlig forståelse af teksten og en bevidsthed 92 om egen læseforståelse og den interaktion, der sker mellem bog og læser under læsningen. Dette giver eleven et overblik over teksten, hvilket også er nødvendigt, når man fx ikke længere kan referere til et sidetal i undervisningen. Ved at indsætte spørgsmål i e-bogen, ændres bogen til en lærebog. Forrest i e-bogen skriver læreren spørgsmål til eleven, som skal få eleven til at tage noter undervejs. Fx ”hvad lægger du mærke til?”, ”er der noget, du ikke forstår?” eller ”hvad tænker du på?”. Eleverne skal skrive deres noter under læsningen i selve bogen ud for det sted, noten vedrører. Til sidst i e-bogen skriver læreren arbejdsspørgsmål til teksten. Spørgsmålene skal føre eleven ind i teksten og skal være mulige at besvare ud fra den enkelte elevs tolkning og leve op til kravene beskrevet i 4.2.2.4. Der skal også være elevspørgsmål, som danner grundlag for en samtale med sidemakkeren og herefter klassesamtale. Eleven sender efterfølgende sine noter og besvarelser til læreren, som bruger disse til at få et bedre indtryk af den enkelte elevs læseforståelse og kan tilpasse undervisningen og anbefale bøger på baggrund af denne viden. 6.1.2.3 Elevernes egne e-bøger Mine valg i forbindelse med redigeringen af ”Men du skal mindes mig” gav anledning til mange overvejelser, og jeg oplevede, at redigeringen gav en større forståelse af teksten, end hvis jeg blot havde analyseret den. Vil elever også opleve en dybere forståelse af i teksten i redigeringen? Dette burde afprøves i et undervisningsforløb, hvor elever i de ældste klasser læser en originaltekst (fx H. C. Andersen), skanner den ind til e-bog og redigerer den, så den kan læses af eleverne i 7. klasse. 7. klasse redigerer selv teksten og sender videre og forløbet fortsætter indtil e-bogen ender i 1. klasse. Der kan indsættes illustrationer og lignende undervejs i forløbet, som kan gennemføres over et skoleår. 6.2 Perspektivering 6.2.1 Brugbarhed Skoler med tablets kan i høj grad bruge dele af undersøgelsen som argument for at anvende e-bøger og til at tilrettelægge en grundlæggende undervisning i og med e-bøger (version 1.0). I øjeblikket er det for besværligt at lave e-bøger om til lærebøger, da det er nødvendigt først at skanne en papirtekst uden ophavsret. Den enkelte lærer vil ikke lave ebøger, som beskrevet i didaktik 2.0, men eksempelvis lærerteams og konsulenter vil godt kunne gå i gang med den opgave. Hvis flere tekster bliver stillet til rådighed som e-bøger, vil det være realistisk for en lærer at redigere og adaptere teksten til den enkelte klasse. Det er svært at bruge e-bøger i undervisningen i øjeblikket, da de ikke er tilgængelige, og der mangler kopiaftaler på området. Meget afhænger af hvilke aftaler, der eventuelt bliver indgået, og hvad der bliver teknisk muligt i den forbindelse. Et lukket system, som E-reolen er et eksempel på, udelukker de fleste forslag, da læseren ikke har mulighed for at redigere teksten (se bilag 28). 93 6.2.2 Konsekvenser I stedet for at tale om læsning som traditionelt forstås som afkodning og ordforståelse, bør man tale om læsedesign, da læseren i e-bogen skal designe sin læsning ud fra en lang række mulige ressourcer. E-læsning kan betyde, at alle får lige adgang til tekster, og det vil ikke give mening at tale om læsesvage, men om læsemåder (fx at læse med ørerne eller øjnene med brug af ordbog, tekst-til-tale eller ændring af layout). De nye ”læsesvage” bliver dem, der ikke kan udnytte e-bogens ressourcer og dermed får funktionelle læsevanskeligheder (jf. 4.1.2). På sigt kan læseteknologi overtage læserens kognitive afkodning af teksten på samme måde som håndskrift med pen viger for tastaturet (Sørensen & Rasmussen, 2012). Det kan være svært at forestille sig konsekvenserne af dette, men muligvis er elevernes modstand mod læsestøttende teknologi (jf. 5.1.6) også en modstand mod dette scenarie. 6.2.3 Fremtid E-bøger tilbyder mange fordele og bliver med lærerens redigering til potentielle grundbøger, men e-bogens gennembrud i skolen afhænger af udviklingen. Et lukket system hvor der kun er få bøger til rådighed, og hvor eleverne ikke kan redigere layout og skrive noter, vil ikke føre til udbredt brug af e-bøger. Elever har stor erfaring med papirbøger og er ikke ægte ”digitale indfødte” endnu i forhold til e-bogen. Vi vil først se disse når generationen, der fx har læst billedbøger på tablets, kommer i skole om få år. 6.2.4 Yderligere undersøgelser Der er brug for en række yderligere undersøgelser. Denne undersøgelse medtager mange perspektiver og flere kan med fordel udfoldes enkeltvis i dybden. Den beskrevne didaktik er i nogen grad individorienteret med fokus på den enkeltes læsning. Kan den kobles på kollaborativ læring som eksempelvis undervisningsformen Cooperative Learning, som mange skoler bruger? Hvordan kan undervisningen i e-bogens typografi og layout tilrettelægges? Kan man lave en analysemodel til typografi til undervisningen? Eventuelt med udgangspunkt i Stöckls analysemodel (jf. 4.5.2). Det bør undersøges og afklares, hvad der i praksis fører til, at nogle oplever at e-læsningen fører til en mere overfladisk læsning, mens andre oplever større fordybelse (sammenlignet med papirbogen). Denne undersøgelse ser på e-bøger læst på iPad, og det bør undersøges, hvordan e-læsning opleves på andre devices. 94 Der er brug for at finde nye måder at formidle litteratur, da de eksisterende forsvinder med papirbogen (fx bogen som fysisk objekt og biblioteket som fysisk rum). Hvordan kan ebogen distribueres og formidles? Eleverne bruger deres iPad i skolen og fritiden, og eleverne har deres tekster fra begge domæner i samme medie. Kan det medvirke til at nedbryde skellet mellem skole og fritid? Kan skolen inddrage elevernes fritidstekster i undervisningen? Endelig bør det undersøges, hvordan e-bogen kan bruges i begynderlæsningen. Ikke mindst i forhold til elever, der er vokset op med tablets, og som starter i skole om få år. 95 7 Litteraturliste Ackerman, R., & Goldsmith, M. (2011). Metacognitive regulation of text learning. Journal of Experimental Psychology: Applied, 17(1), 18. doi:10.1037/a0022086 Adami, E., & Kress, G. (2010). A social semiotic analysis of mobile devices: Interrelations of technology and social habitus. I N. Pachler, B. Bachmair & J. Cook, J. (red.). Mobile learning : structures, agency, practices (s. 185-204). New York: Springer. Anmarkrud, Ø. & Bråten, I. (2010). Læsemotivation og motiverende læsning. I H. R. Lund & S. Madsbjerg (red.). Læselyst og læring (s. 25-40). Virum: Dansk Psykologisk Forlag. Arendal, E. (2012). Læse- og skriveteknologi – status og perspektiver. Viden om læsning, (11). Arnbak, E. (2003). Faglig læsning : fra læseproces til læreproces. København: Gyldendal. Barr, R. (1986). Commentary: Studying classroom reading instruction. Reading Research Quarterly, 21 (3), 231-236. Bebell, D., Dorris, S. & Muir, M. (2012). Emerging results from the nation’s first kindergarten implementations of iPads. Lokaliseret på https://s3.amazonaws.com/hackedu/Adv2014_ResearchSum120216.pdf Bezemer, J. & Kress, G. (2010). Changing Text: A Social Semiotic Analysis of Textbooks. Designs for Learning, 3(1-2), 10-29. Boesen, S. (2013, 16. april). ‘Hippie’-forfatter bliver nu både censureret af Apple og Facebook. Politiken. Lokaliseret på http://politiken.dk/kultur/medier/ECE1946722/hippieforfatter-bliver-nu-baade-censureret-af-apple-og-facebook/ Bolter, D. J., & Gromala, D. (2003). Windows and mirrors : interaction design, digital art, and the myth of transparency. Cambridge, Mass.: MIT Press. Bolter, J. D. (2001). Writing space : computers, hypertext, and the remediation of print (2. udgave). Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum Associates. Bolter, J. D. (2006). The desire for transparency in an era of hybridity. Leonardo, 39 (2), 109. doi:10.1162/leon.2006.39.2.109 Bolter, J. D., & Grusin, R. (2000). Remediation : Understanding new media. London: MIT. Boolsen, M. W. (2010). Grounded Theory. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.). Kvalitative metoder : en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Bråten, I. & Strømsø, H. (2008). Forståelse af digitale tekster – nye udfordringer. I I. Bråten (red.). Læseforståelse : Læsning i videnssamfundet – teori og praksis (s. 201-224). Århus: Forlaget Klim. Bråten, I. (2007). Leseforståelse : om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon. Viden om Læsning, (2), 3-11. 96 Bråten, I. (2008a). Læseforståelse – indledning og oversigt. I I. Bråten (red.). Læseforståelse : Læsning i videnssamfundet – teori og praksis (s. 11-22). Århus: Forlaget Klim. Bråten, I. (2008b). Læseforståelse – komponenter, vanskeligheder og tiltag. I I. Bråten (red.). Læseforståelse : Læsning i videnssamfundet – teori og praksis (s. 47-84). Århus: Forlaget Klim. Bundsgaard, J. & Kjertmann, K. (2004). Den dynamiske lærebog. Forskningsrapport ITMFProjekt 474. Danmarks Pædagogiske Universitet. Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet. Bundsgaard, J. (2010). Mediedidaktik. Kvan, 30(86), 7-20. Bundsgaard, J. (2012). Hvis iPad’er i folkeskolen er svaret, hvad var spørgsmålet så? Stafetten, (36). Bundsgaard, J. (2013, 4. december). Brug af iPad giver dårligere PISA-resultater. [Web log post]. Lokaliseret på http://www.jeppe.bundsgaard.net/weblog/ Bundsgaard, J., & Hansen, T. I. (2011). Evaluation of learning materials: A holistic framework. Journal of Learning Design, 4(4), 31. Chiong, C., Ree, J., Takeuchi, L. & Erickson, I. (2012). Quickreport: Print books vs. e-books. The Joan Ganz Cooney Center. Lokaliseret på http://www.joanganzcooneycenter.org/wpcontent/uploads/2012/07/jgcc_ebooks_quickreport.pdf Corcoran, C. A., & Mamalakis, A. (2009). Fifth grade students' perceptions of reading motivation techniques. Reading Improvement, 46(3), 137. Dahler-Larsen, P. (2010). At fremstille kvalitative data. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Danmarks Biblioteksforening (2013). E-bogen – vores nye ven. Lokaliseret på http://www.db.dk/artikel/e-bogen-%E2%80%93-vores-nye-ven DeStefano, D., & LeFevre, J. (2007). Cognitive load in hypertext reading: A review. Computers in Human Behavior, 23(3), 1616. doi:10.1016/j.chb.2005.08.012 Doiron, R. (2011). Using e-books and e-readers to promote reading in school libraries: Lessons from the field. World Library and Information Congress. Lokaliseret på http://conference.ifla.org/past/ifla77/143-doiron-en.pdf Edmunds, K. M., & Bauserman, K. L. (2006). What teachers can learn about reading motivation through conversations with children. The Reading Teacher, 59(5), 414. Elbro, C. (2006a). Hvad er læsning – og hvad bør en læseunderviser vide? I V. Boelt & M. Jørgensen (red.). Læsning – teori og praksis. Århus: Kvan. Elbro, C. (2006b): Læsning og læseundervisning (2. udgave). København: Gyldendal. 97 Elbro, C. (2012): Læseundervisning – teorier og indsigt. I J. Rasmussen (red.). Pædagogiske teorier. Værløse: Billesø & Baltzer Forlagene. Ford, M. E. (1992). Motivating humans: goals, emotions, and personal agency beliefs. Newbury Park: Sage Publications. Gibson, J. (1986). The ecological approach to visual perception. New York: Psychology Press. Goodwyn, A. (2013). Machines to think with? E-books, kindles and english teachers, the much prophesied death of the book revisited. Changing English, 20(2), 148. Gregersen, F. & Køppe, S. (1985). Videnskab og lidenskab : Om humanioras videnskabsteori, videnssociologi, videnskabshistorie og samfundsmæssighed. København: Tiderne skifter. Gregory, C. L. (2008). "But I want a real book" : An investigation of undergraduates' usage and attitudes toward electronic books. Reference & User Services Quarterly - LA English, 47(3), 266. Halkier, B. (2009). Fokusgrupper (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj : Introduktion til den kvantitative metode (2. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, S. R. (2012). Når børn læser bøger : en undersøgelse af børns læsevaner. I A. K. Skyggebjerg (red.). Børnelitteratur i skolebiblioteket. Frederiksberg: Dansklærerforeningens forlag. Hansen, S. S. (2011). Årgang 2012 – socialliv og samvær i en tid med nye medier. København: Informations forlag. Hansen, T. I. (2004). Procesorienteret litteraturpædagogik. Frederiksberg: Dansklærerforeningens forlag. Hansen, T. I. (2008). Fænomenologisk læsning. I J. Fibiger, G. v. B. Lütken & N. Mølgaard (red.). Litteraturens tilgange : Metodiske angrebsvinkler (2. udgave). Århus: Academica. Hansen, T. I. (2010). Læremiddelanalyse : multimodalitet som analysekategori. Viden om læsning, (7). Hansen, T. I. (2011a). It og multimodalitet i litteraturundervisningen : i lyset af en kognitiv litteraturdidaktik. Lokaliseret på http://dansklf.dk/~/media/PDF%20DOKUMENTER/Undervisningsforloeb/Laereruddannelse n/Artikel%20-%20Thomas%20Illum%20Hansen%20-%20It%20og%20multimodalitet.ashx Hansen, T. I. (2011b). Kognitiv litteraturpædagogik. Frederiksberg: Dansklærerforeningens Forlag. Hansen, T. I. (2012). Indhold og genstand. I S. T. Graf, J. J. Hansen & T. I. Hansen (red.). Læremidler i didaktikken – didaktikken i læremidler. Århus: Forlaget Klim. Hastrup, K. & Ovesen, J. (1990). Etnografisk grundbog (2. udgave). København: Gyldendal. 98 Hastrup, K. (2010). Feltarbejde. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.). Kvalitative metoder : en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Hattie, J. (2013). Synlig læring – for lærere. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Hayles, N. K. (2007). Hyper and deep attention: The generational divide in cognitive modes. Profession, (1), 187. doi:10.1632/prof.2007.2007.1.187 Hayles, N. K. (2008). Electronic literature : new horizons for the literary. Notre Dame, Indiana: University of Notre Dame. Hayles, N. K. (2012). How we think : digital media and contemporary technogenesis. Chicago: The University of Chicago Press. Hoover, W. & Gough, P. (1990). The simple views of reading. Reading & Writing 2(2), 127160. Jewitt, C. (2006): Technology, Literacy and Learning : A multimodal approach. London: Routledge. Jewitt, C. (2009). An introduction to multimodality. I C. Jewitt (red.). The Routledge handbook of multimodal analysis. London: Routledge. Jones, T., & Brown, C. (2011). Reading engagement: A comparison between e-books and traditional print books in an elementary classroom. International Journal of Instruction, 4(2), 5. Jørgensen, M. W. & Phillips, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Kerr, M. A., & Symons, S. E. (2006). Computerized presentation of text: Effects on children's reading of informational material. Reading and Writing, 19(1), 1. doi:10.1007/s11145-0038128-y Kidd, D. C., & Castano, E. (2013). Reading literary fiction improves theory of mind. Science (New York, N.Y.), 342(6156), 377. doi:10.1126/science.1239918 Kjertmann, K. (2002). Læsetilegnelse – ikke kun en sag for skolen. København: Alinea. Kjertmann, K. (2004). Læseindlæring og læsetilegnelse – to positioner i teori og praksis. Nydanske Sprogstudier, (32). Kjertmann, K. (2005). Øjet : den glemte indgang til skriftsproget. UFE-nyt, (4). Kjertmann, K. (2007). Læseforståelse, læseformel og skriftsprogsopdragelse. Viden om Læsning, (2). Kress, G. (2003). Literacy in the New Media Age. London: Routledge. Kress, G. (2005). Gains and losses: New forms of texts, knowledge, and learning. Computers and Composition, 22(1), 5. doi:10.1016/j.compcom.2004.12.004 99 Kress, G. (2010). Mulimodality – a social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge. Kretzschmar, F., Pleimling, D., Hosemann, J., Füssel, S., Bornkessel-Schlesewsky, I., & Schlesewsky, M. (2013). Subjective impressions do not mirror online reading effort: Concurrent EEG-eyetracking evidence from the reading of books and digital media. PloS One, 8(2), e56178. doi:10.1371/journal.pone.0056178 Kurth, J., Larsen, E., & Olsen, L. (red.)(2005). Kanon i folkeskolen. København: Alinea. Langstrup, S. (2010). Skygger : to århundreders danske gys. Frederiksberg: 2 Feet Entertainment. Larson, L. C. (2009). Digital literacies: E-reading and e-responding: New tools for the next generation of readers. Journal of Adolescent & Adult Literacy, 53(3), 255. Larson, L. C. (2010). Digital readers: The next chapter in E-book reading and response. Reading Teacher, 64(1), 15. Liberg, C. (2010). Tekster der engagerer. I H. R. Lund & S. Madsbjerg (red.). Læselyst og læring (s. 183-196). Virum: Dansk Psykologisk Forlag. Lund, H. R. (2007). Hvad skaber en lystlæser? : Hvad kendetegner børn, som læser af lyst? og hvordan oplever børn det at deltage i en læsefremmende aktivitet? Nedslag i Børnelitteraturforskningen, (8), 59-81. MacFadyen, H. (2011). The reader's devices: The affordances of ebook readers. Dalhousie Journal of Interdisciplinary Management - LA English, 7(1) doi:10.5931/djim.v7i1.70 Mangen, A. (2008). Hypertext fiction reading: Haptics and immersion. Journal of Research in Reading, 31(4), 404. doi:10.1111/j.1467-9817.2008.00380.x Mangen, A., & Kristiansen, M. (2013). Tekstlesing på skjerm: Noen implikasjoner av et digitalt grensesnitt for lesing og forståelse. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, (1), 52. Mangen, A., Walgermo, B. R., & Bronnick, K. (2013). Reading linear texts on paper versus computer screen: Effects on reading comprehension. International Journal of Educational Research, 58, 61. Merriam, S. B. (1998). Qualitative research and case study applications in education. San Francisco: Jossey-Bass Merriam, S. B. (2009). Qualitative research : A guide to design and implementation (3. udgave). San Francisco: Jossey-Bass. Miranda, T., Williams-Rossi, D., Johnson, K. A. & McKenzie, N. (2011). Reluctant readers in middle school: Successful engagement with text using the e-reader. International Journal of Applied Science and Technology, 1(6). 100 Møller, H. H. (1993). En mand, et ord - H. C. Andersens ’Skyggen’. I J. d. Mylius, A. Jørgensen & V. H. Pedersen. Andersen og verden : Indlæg fra den første internationale H.C. Andersenkonference 25.-31. august 1991. Odense: H.C. Andersen-centret, Odense Universitet. Møller, L. og Thurah, T. (red.)(2005). Kanon I dansk 7. København: Gyldendal. Murray, J. H. (1997). Hamlet on the holodeck : the future of narrative in cyberspace. Cambridge, Mass.: MIT Press. Murray, J. H. (2012). Inventing the medium : principles of interaction design as a cultural practice. Cambridge, Mass.: MIT Press. Nørby, J. (2012, 20. Juni). Lærere må ikke frit bruge digitale lærebøger. Folkeskolen. Lokaliseret på http://www.folkeskolen.dk/514329/laerere-maa-ikke-frit-bruge-digitalelaereboeger Nordenbo, S. E., Holm, A., Elstad, E., Scheerens, J., Larsen, M. S., Uljens, M., . . . Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. (2010). Input, process, and learning in primary and lower secondary schools : A systematic review carried out for the nordic indicator workgroup (DNI) : Technical report. København: Danish Clearinghouse for Educational Research, DPU, Aarhus Universitet. Norman, D. A. (2000). The design of everyday things (3. udgave). London: MIT Press. Noyes, J. M., & Garland, K. J. (2008). Computer- vs. paper-based tasks: Are they equivalent? Ergonomics, 51(9), 1352. doi:10.1080/00140130802170387 Nussbaum, M. C. (1997). Cultivating humanity : A classical defense of reform in liberal education. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Oldfather, P. (1993). What students say about motivating experiences in a whole language classroom. The Reading Teacher, 46(8), 672. Rosenblatt, L. M. (1978). The reader, the text, the poem : The transactional theory of the literary work. Carbondale: Southern Illinois University Press. Rosenblatt, L. M. (1995). Literature as exploration (5. udgave). New York: The Modern Language Association of America. Rustad, H. K. (2012). Digital litteratur : en innføring. Oslo: Cappelen Damm Akademisk. Schneps, M. H., Thomson, J. M., Chen, C., Sonnert, G., & Pomplun, M. (2013a). E-readers are more effective than paper for some with dyslexia. PloS One - LA English, 8(9), e75634. Schneps, M. H., Thomson, J. M., Sonnert, G., Pomplun, M., Chen, C., & Heffner-Wong, A. (2013b). Shorter lines facilitate reading in those who struggle. PloS One - LA English, 8(8), e71161. Silverman, D. (2001). Interpreting qualitative data – methods for analyzing talk, text and interaction (2. udgave). London: SAGE. 101 Silverman, D. (2011). Interpreting qualitative data – methods for analyzing talk, text and interaction (4. udgave). London: SAGE. Smemo, J. (2010). ”Jeg kan lide at læse det, som jeg kan lide at læse.”. I H. R. Lund & S. Madsbjerg (red.). Læselyst og læring (s. 25-40). Virum: Dansk Psykologisk Forlag. Sørensen, R. B. & Rasmussen, A. B (2012, 5. marts). Hvis man har en pæn håndskrift, er man et pænt menneske. Information. Lokaliseret på http://www.information.dk/295217 Steffensen, A. & Weinreich, T. (2000). Børn læser bøger : læsevaner, læsefærdighed, højtlæsning. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Steffensen, A. & Weinreich, T. (2001). Den dyrebare tid - de 14-15-åriges læsevaner. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Steffensen, B. (2005). Når børn læser fiktion – Grundlaget for den nye litteraturpædagogik. (3. udgave). København: Akademisk Forlag. Steffensen, B. (2008). Receptionsæstetik. I J. Fibiger, G. v. B. Lütken & N. Mølgaard (red.). Litteraturens tilgange : Metodiske angrebsvinkler (2. udgave). Århus: Academica. Stöckl, H. (2005). Typography: Body and dress of a text-A signing mode between language and image. Visual Communication, 4(2), 204. doi:10.1177/1470357205053403 Undervisningsministeriet (2004). Dansk litteraturs kanon : Rapport fra kanonudvalget. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (2009). Fælles mål 2009 - dansk. København: Undervisningsministeriet. Vaala, S. & Takeuchi, L. (2012). Quickreport: Parent co-reading survey. The Joan Ganz Cooney Center. Lokaliseret på http://www.joanganzcooneycenter.org/wpcontent/uploads/2012/11/jgcc_ereader_parentsurvey_quickreport.pdf Weinreich, T. (2004). Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik (2. udgave). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Wille, N. E. (2004). Skriften på skærmen : Computermedieret tekst og læselighed. I S. Heilesen (red.). Det digitale nærvær : Viden og design i nye medier. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 102