Den Franske Kvinde i Torp

!
!
!
Den Franske Kvinde i Torp
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Romantiserede fortællinger om min Tiptipoldemor
!
!
!!
!
der kom fra Frankrig
!
!
!
!
!
Forsidebilledet viser en mindesten for Gabrielle!
der er placeret ved Underup kirkegård.!
!
På stene står der:!
!
GABRIELLE COUDERON PHL!
!
de BERCON * 1791 I ARLEUX I!
!
FRANKRIG KOM TIL TORP!
!
1819 PAA HESTEN!
!
‘MESSINGJENS’ + HER 1855!
!
!
!!
!
BEGR. I UNDERUP!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
De følgende historier omtaler min Tiptipoldemor, Gabrielle, !
der kom herop fra Frankrig.!
Historierne stammer fra artikler i Horsens Folkeblad og Jyllandsposten. Min far havde samlet dem,
og jeg har nu digitaliseret dem, så flere i slægten kan læse hvad man berettede om.!
!
Historierne er fortalt af slægtninge til den franske pige og viser hvad man dengang anså for at
være troværdigt.!
Min tiptipoldefar Anders Rasmussen var deltager i det kontingent af tropper der efter
napoleonskrigene skulle besætte Frankrig. !
Oprindelsen til historierne må være Steen Steensen Blicher. Han fik fortalt hændelsen om den
franske pige der kom med til Danmark. Som forfatter og historiefortæller fik han hurtigt gjort
hændelsen interessant ved at tilføje nogle ting som aldrig har eksisteret. Dernæst er fortællingen
blevet bedre og bedre for hver gang den blev fortalt.!
!
Det endte med at Gabrielles far var en rig guldsmed, tæt på at være adelig. Den danske soldat
Anders, blev indkvarteret hos guldsmeden og førte samtaler med denne siges der. Anders kunne
vel ikke have lært ret meget fransk under det relative korte ophold og kunne slet ikke føre lange
samtaler. Guldsmeden ville gerne have en soldat indkvarteret står der. Her er der tale om
besættelsesstyrker, dem inviterer man vel ikke bare ind. !
!
Nævnes skal det også at Gabrielle var analfabet, hun kunne hverken læse eller skrive, det fremgår
af den danske kirkebog, hvor hun underskriver “med ført hånd”. Det harmonerer dårligt med
Guldsmedens sociale status, at hans datter er analfabet.!
!
Der fortælles ligeledes, at Gabrielle tog til Horsens for og besøgte den katolske kirke. Problemet
her er bare det enkle, at den katolske menighed blev grundlagt i 1872 dvs 17år efter Gabrielles
død. Den katolske kirke i Horsens blev indviet i 1897.!
!
Virkeligheden viser noget andet, nemlig at Gabrielles far står anført i kirkebøgerne som
“Manouvre”. Min ordbog oversætter ordet til Daglejer, én har oversat ordet til kusk, hvilket også
lyder sandsynligt. Så hermed er der skudt hul i drømmen om en rig slægtning i Frankrig. Alt i alt
må jeg konludere, at disse artikler har meget lidt med virkeligheden at gøre. De er som sagt taget
med for at illustrere hvad slægten dengang troede var sandt.!
!
Den stakkels franske pige, der havnede i et lille jysk bondesamfund der ikke forstod hende og ikke
kunne sætte sig ind i hendes problemer og slet ikke kunne tale med hende. Hun må have haft en
kummerlig tilværelse. Hendes mands sprogkundskaber må have været meget begrænsede.
Hvorledes kan man udtrykke sine følelser overfor én som kun kan forstå ganske få gloser. Da
hendes mand døde var alt håb ude for pigen. !
Desuden havde religionen meget stor betydning dengang. Så rigid var den, at man ikke kunne
acceptere en person med en anden religion, en religion der endda var tæt på ens egen. Så jeg
forstår godt, at hendes sind til sidst formørkedes. En skæbne som i dag ville være utænkelig.!
!
!
!!
!
!
!
!
John Sander Dhiin, Oktober 2012
!
En romantisk Kærlighedshistorie fra 1815 genopstaar i 1936.!
!
!
Blichers “Messingjens” er fra Horsens-Egnen.!
!
Barnebarnet af den jyske Dragon og Pigen fra Arlois, der rømte – forklædt som
Husar – fylder 75 Aar i morgen.!
!
En 75 Aars fødselsdag i Hads herred gør med et slag Blichers berømte skildring af
»Messingjens« i “E Blndstouw” saa aktuel, at der nu vil blive sat en historisk Undersøgelse
af Sagen i Gang.!
I et lille Hus i Falling bor en Kvinde, Oline Nielsen, i
daglig Tale - kaldet Line, som i Morgen, Onsdag,
fylder 75 Aar.!
Line stammer fra Underup Sogn vest for Horsens,
men da hun var 13 Aar gammel, døde hendes
Forældre, og Hjemmet blev Opløst. Hun flyttede da
til en Faster i Aalstrup, den meget kendte gamle
Else Nielsen der var en klog Kone i Ordets bedste
Forstand.!
!
Horsens Dragonens Kærlighedseventyr i Frankrig.!
Forklædt som Husar kom Lines Bedstemor til
Horsensegnen.!
Lines Bedstemoder var en fransk Kvinde Gabrielle
Coderon Philippe de Bercon født 1791, død i Torp,
Underup Sogn ved Horsens 1855. !
!
Der findes ikke noget fotografi eller maleri af Gabrielle,
Guldsmededatteren fra Arleux, men hun blev beskrevet som
en ægte fransk skønhed med fine træk, brune øjne og mørkt
hår. Måske har hun set ud som på denne tegning. !
Den er med beskrivelsen af hende som forlæg tegnet af
billedhuggeren Bent Dentlau, Rold.!
!
Hendes Mand Anders Rasmussen, var en at. de,
»Haassens Hæjstfolk« og blev sammen med tre andre Dragoner fra Hads Herred sendt
med det Troppekontingent, som fra Danmark afgik til Frankrig i 1815. Hernede blev Anders
Rasmussen forelsket, i en lille fransk Pige, og hans Kærlighed blev gegældt, skønt Pigens
Forældre var meget imod Forbindelsen med den fremmede So1dat fra det høje Nord.!
!
De vilde ikke skilles.!
Anders og Gabrielle vilde ikke skilles, og da de ikke maatte blive gift for Forældrene,
besluttede hun at rømme hjemmefra og rejse med Anders, da han havde udtjent.!
Forklædt som Husar fulgte hun med de danske Tropper og udholdt de mange Strabadser,
som var forbundet med en saadan Rejse.!
Da Anders og Gabrielle kom hjem til Torp, blev de gift og overtog hans Fødegaard. Den
unge Pige fra Arlois blev en dansk Bondekone og sin Mand en trofast Livsledsagerinde.!
!!
!
Men det forhindrede ikke, at hun stadig længtes tilbage til Frankrig. og Længslen blev
endnu større, da hendes Mand døde. Maaske var det Længselen efter Arlois, der var den
egenlige Aarsag til at, hun i 1885 døde, 64 Aar gammel. !
!
Det er »Messingjens« !
Kyndige Folk som har undersøgt Forholdene, nærer ingen Tvivl om, at man i Anders
Rasmussen og Gabrielle Coderon Phillipe de Bercon har Modellerne, til Blichers Skildring i
»Messingjens«, og hele Spørgsmaalet gøres nu til Genstand for et nøjere Studium. Blicher
skrev »E Bindstouw« som 60 aarig i Spentrup. Han havde stedse god Forbindelse med
Hads Herred. og Tidspunkterne passer sammen. Der er jo ingen Tvivl om, at den franske
Hustru maa have vakt en vis Opsigt paa Horsensegnen i sin Tid.!
!
!
!
!
Horsens Folkeblad 10. November 1936!
Anders var i Gabrielle kær!
!
Et kærlighedsdrama fra gamle dage om gårdmandssønnen Anders, der som soldat i
Frankrig, forelsker sig i guldsmededatteren Gabrielle og mod hendes faders vilje fører
hende - forklædt som hornblæser - hjem til Danmark på sin stolte ganger Messingjens.
Motivet er kendt fra en af Blichers Bindstowfortællinger - men nu har Gabrielle og Anders'
tipoldebarn foretaget nye historiske undersøgelser.!
Alle dage har hesten været bondens kæreste husdyr, agtet og plejet. En bonde, sagde
man, opgav en dag sin køretur til staden, fordi det jo ikke var et vejr at tage bæsterne ud i!
Hesten har her og der fået en plads i den klassiske litteratur, og en af de mest folkekære
repræsentanter for arten må være Messingjens fra Blichers Bindstow-fortælling.!
Man mener at vide, at forfatteren selv fik historien fortalt af en tækkemand, som han hjalp
med at lægge nyt tag på præstegården. Med digterisk indføling har Blicher gengivet denne
fortælling om dragonen, som i Napoleonstiden drog sydpå ud af landet med sin eskadron
og under indkvartering
i en landsby i det sønderjyske blev kæreste med
Gårdmandsdatteren Helle. Da han lang tid senere på hjemturen passerer landsbyen
stjæler han pigen og tager hende med sig hjem med ritmesterens velsignelse.
Messingjens bærer dem begge til hans hjemsted, hvor den får en god alderdom og
omsider stedes til hvile under den gamle abild ved kaalgaardsdiget.!
Det er en smuk og romantisk fortælling. Som i grundtrækkene bygger på en virkelig
begivenhed. St. St. Blicher har utvivlsomt gengivet den, som han hørte den, og der skal
mere end almindelig kunstnerisk begavelse til at forme den bedre end han gjorde.!
!
Frankrig:!
Ikke desto mindre er den virkelighed. der lå til grund, endnu mere romantisk og dramatisk
kærlighedshistorie med rødder helt ned i Frankrig.!
Der er skrevet herom tidligere og med adskellige enkeltheder, bl. a. af højskolelærer
Harald Petersen, men mere er kommet til, nu fra Tage Skov Jensen, Hobro som har
samlet et betydeligt materiale fra kirkebøger, skudsmaalsbøger m. m. Han fortæller
Jyllands-Posten herom. dog kan der stadig kan være en og anden lille unøjagtighed. Men
alt i alt som begivenhederne forløb. Og Skov Jensen må vel være den rette hertil, for den
Gabrielle som den jyske soldat hjemførte var nemlig hans tipoldemor.!
Har De lyst til at høre historien, så er den her.!
!!
!
!
Hestens lange rejse:!
Hesten, som var udskrevet til Horsens-Kyrasserne, var fra Skanderborg-egnen, tillagt i
Mesing i det første årti af det 19. århundrede. Man ved ikke bestemt hvornår, men man
ved, at den døde i Torp nordvest for Horsens og blev begravet ved sin ejers kaalgaard i
1826. Mellem disse to yderpunkter ligger dens rejse på et par tusinde kilometer med
kyrasserne til Frankrig.!
Dens ejer hed Anders Rasmussen, født 12. maj 1788 I som ældste søn og dermed arving
til gården Egesholm ved Egebjerg. Han blev soldat ved Fynske regiments 6. musketerkompagni 1810-12 og genindkaldtes til det fynske infanteriregiments 2. bataljon i 1813, og
med dette afrejste ban til Frankrig den 20. november 1815.!
En lille smule usikkerhed er der på dette punkt, siger Skov Jensen, for det er vel muligt, at
han er overgået til kyrasserne, under opholdet i Frankrig, eftersom han kom hjem til hest
nemlig på Messingjens, regimentets mest eftertragtede hest, som han havde fået
overdraget. !
!
Kielerfreden:!
Efter at Napoleons storhedstid var endt, blev det ved Kielerfreden i 1814 bestemt, at
Danmark skulle deltage i en besættelse af en del af Frankrig, og det var årsagen til Anders
Rasmussens ankomst til den lille by Arleux lidt syd for den belgiske grænse i januar 1816.!
!
De danske soldater blev populære i byen, ikke blot hos de franske piger, men også hos
borgerskabet. Den velstillede Guldsmed med det adelige navn de Bercon bad selv om at
få en mand i kvarter og fik Anders. Ægteparret de Bercon havde en datter. Gabrielle
Coudron Philippa de Bercon. enebarn, 24 år og en ægte sydlandsk skønhed med mørkt
hår og brune øjne. Dem fæstede hun snart på den danske dragon, der også straks var
blevet forelsket i hende.!
Så vidt havde guldsmeden ikke tænkt sig at velviljen , over for de nordiske tropper skulle
gå, og han satte sig imod partiet. mens noget tyder på, at hans kone hemmeligt havde
sympati for de unges
forbindelse. Guldsmeden forsøgte at købe dragonen fra
forehavendet, nemlig ved at byde ham en sum, svarende 1500 rigsdaler. Det ville være
hvad man dengang kunne købe en god gård i Danmark for.!
!
Da Anders fik sin Gabrielle:!
Anders sagde nej, Han ville have sin Gabrielle, og han fik hende. Lidt uklarhed er der om
det, men der foreligger papirer på, at regimentets feltpræst, Nyholm, viede parret den 27.
august 1818, og sidst på efteråret samme år brød besættelsesstyrken op. Ved den tid var
det, at Anders havde fået Messingjens efter den sygemeldte Claus Vattrup. og den bar
både Anders og Gabrielle på den lange rejse.!
Hun var for øvrigt ikke den eneste franske pige. der var faldet for en dragon. Det fortælles,
at der ved opbruddet fra Arleux var hele 18 piger med reglementet. men de fleste følte
snart kærligheden kølnet og vendte hjem igen.!
Noget lignende som i Blichers fortælling skal Gabrielle have gjort turen forklædt som
hornblæser. I foråret 1919 nåede styrken til Fredericia, hvor der blev afmønstret. Anders
købte Messingjens og red hjem på den sammen med sin pige. eller rettere sin kone. Men
hans fader var nok lige så streng som hendes, og han ville ikke tage imod hende. Trods
det. at det kostede Anders hans arveret til gården. drog den vrede dragon og hans
Gabrielle bort fra hans hjem, som ban ikke genså siden.!
!
!!
!
Messingjens' død:!
Nogen tid efter træffer man parret i Torp ved Underup. Antagelig begyndte Anders som
fæster på en lille ejendom her, der ejedes af hospitalet i Horsens. Den lå lige nord for det
sted, hvor Torp skole senere blev bygget. Efter yderligere nogle års forløb erhvervede
Anders af Erik Michelsen, Torp Søndergård, dennes udlod på Torp mark, matrikel nr .5 b.
Her byggede parret en ny ejendom, som blev lagt til den de i forvejen havde, og her døde
den trofaste og kloge Messingjens i 1826 og blev stedt til hvile ved kaalgaardsdiget under
den gamle Abild.!
og Anders nænnede ikke at »trække kjowlen å ham først. Sine gamle venner skylder man
meget, og det kunne krigsveteranen Anders jo rigtignok med rette sige om sin prægtige
hest, med hvem han altid havde delt sit sidste stykke brød.!
!
Parret havde seks børn: Kirsten. Karoline, Rasmus, Maren. Gabrielle og Karen. De blev
a11e konfirmeret i Underup, og ved disse lejligheder blev moderens navn ikke indført i
kirkebogen. “for hun var jo katolik”. Af samme grund måtte hun heller ikke selv bære !
sine børn ved deres dåb, hvad der smertede hende meget.!
!
Sprogproblemer: !
Der er delte meninger om Gabrielles tilværelse, siger Skov Jensen. Nogle mener at hun
aldrig kunne lære dansk rigtigt, og at hun derfor ofte søgte til Gården Julianelyst, hvis
Frue, madam Strange, kunne tale fransk med hende, men andet tyder på, at hun lærte sit
nye lands mål, dvs naturligvis egnens dialekt, men at hun blot af naturlige grunde ikke
lærte at skrive det.!
Det hævdes også, at hun ikke ganske mistede forbindelsen med sit hjemland, og at hun
havde nogen korrespondance med Arleux, ikke med den strenge fader, men i
hemmelighed med moderen.!
Upopulær på egnen ved Torp var hun under ingen omstændigheder. Anders var ved sin
ankomst til egnen blevet hjulpet af sine brødre, og han virkede en tid som skovfoged I en
skov, som de havde parter i. Det var skik at skovfogeden – måske i forbindelse med
skovauktionerne - skulle traktere køberne. og ved disse lejligheder gjorde Gabrielles mad
megen lykke. Hun kunne jo lave lækre, franske retter, som ingen før havde kendt.!
Den ældste datter. Kirsten, er Skov Jensens oldemor. Hun blev gift med Jens Peder
Haustrup i Underup og døde i1903 i en alder af 83 år. Dragonen Anders Rasmussen døde
den 20. februar 1845. Af tæring, som det hed velsagtens tuberkulose.!
!
De sidste triste år:!
Gabrielles sidste år blev triste. Hun følte ensomhed og længtes efter sit hjemland, som
hun endda efter sigende prøvede at nå tilbage til ved i vildelse at begive sig ud ad
landevejen, så man til sidst måtte lukke hende inde i en stue. Den 12. oktober 1855 døde
hun.!
Hun og hendes Anders ligger begravet på kirkegården i Underup, hvor der er
familiegravsted for nogle af slægten efter parret.!
De har fået i alt omkring 300 efterkommere.!
Skov Jensen har fået hjælp til sine undersøgelser af Ester Pedersen, Stilling og den
kyndige slægtsforsker Jens Jepsen, Underup Skov i Lundum. Om sine tipoldeforældres
ejendom i Torp kan han fortælle, at han var med til arbejdet da den blev nedrevet i 1933,
og han har fotografier af ejendommen og dens beboere langt tilbage. bl. a. oldefaderen og
bedstefaderen. Stoute skæggede karle. Siddende i familiens midte.!
!!
!
Han har også lavet en omhyggelig tegning af ejendommens bygninger og dens
brøndplads, og lige tæt herved lå haven, kaalgaarden. Der ligger altså historiens
midtpunktsfigur. Messingjens. Man vil med temmelig stor nøjagtighed kunne udpege
stedet.!
Det er den rigtige historie om Messingjens, dragonen og hans franske pige. Den er nok
næppe fortalt så godt som Blicheres version, men romantisk og dramatisk, det er den da!
!
!
!
!
!
!
!
JyllandsPosten dato ??!
!
!
!
Novellen om “Messingjens” og virkeligheden.!
!
En Datterdatter af Messingjens' rytter, rasmus Oustrup alias Anders Rasmussen fra Torp,
fortæller om Bedsteforældrenes Kærligshistorie.!
Blandt Blichers lange Rækker af Noveller, allesammen Perler af dansk Folkeskildring, er
der een, der lyser med særlig ædel og ægte Glans. Det er fortællingen om “Messing-jens”
fra “Æ Bindstouw”, Beretningen om den danske Dragons Kærlighed til en lille fransk Pige,
om Helle og Rasmus, som Blicher kalder Hovedpersonerne I sin henrivende lille
Fortælling.!
Der er ikke mange danske, der ikke kender Historien om “Messing-jens”, og som ikke har
levet med dens Hovedpersoner. Det er en til overmaal rørende Fortælling, der maa gribe
enhver om Hjertet: Kærligheden mellem den stoute jyske Dragon, hvis varmt bankende
Hjerte kun anes bag hans uimponerede Snak om Eventyrerne I det fremmede og den
trofaste lille franske Pige, der blev dansk Bondekone.!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Men Digt er Digt – I realitetsbestemt tid som den, vi nu lever I, har man ofte vanskeligt ved
at Interessen eller Evnen til Medleven fangen omkring Fostre af en Digters Fantasi, omend
Skildringerne er nok saa levende og ægte.!
Det er derfor en baade morsom og interessant Opdagelse. Skolebestyrer Thorvald
Madsen , Odder, I de sidste dage har gjort. Det er nemlig godtgjort, at den lille Fortælling,
der har grebet saa mange Læsere gennem det sidste lille Aarhundrede, er bygget over en
virkelig Tildragelse, og at “Helle” og “Rasmus” er virkelige Personer, og deres sejrende
Kærlighed er Følelser, fornemmet af Mennesker, der har levet her paa Horsensegnen.!
Det er som vi meddelte I Gaar, I forbindelse med en gammel Kvindes 75 Aars Fødselsdag,
at Opdagelsen, som vil interessere de mange Yndere af Blichers Værker, blev gjort. I
falling mellem Horsens og Odder
bor Oline Nielsen, der er datterdatter af
Hovedpersonerne I “Messingjens” , af “Rasmus” og “Helle” eller Anders Rasmussen og
hans Hustru Gabrielle, som Ægteparrets virkelige Navne var.!
!
“Helle” og “Rasmus” Datterdatter fortæller.!
Vi har aflagt den gamle Kvinde et Besøg. Hun kender godt sine Bedsteforældres rørende
Kærligshistorie, og kan - uafhængigt af den digteriske Bearbejdelse I Blichers Novelle –
fortælle derom. Hvad hun fortæller om den virkelige tildragelse er I sin jævne Ligefremhed
ligesaa bevægede og rørende som den Handling, Blicher har lagt til grund for sin
mesterlige lille Novelle.!
Oline Nielsen er en efter sin alder rask gammel Kone, kvik I Tanke og Bevægelser – man
faar en Anelse om hendes sydlandske Herkomst. Jeg vil gerne fortælle om mine
Bedsteforældre - saa vidt jeg kan huske det, siger hun. Denne Historie, som virkelig er
!!
!
passeret, er den kønneste, jeg har hørt. Den handler om to Menneskers Kærlighed, en
Kærlighed saa stærk, som den vist ikke kendes nu til Dags.!
Min Morfar, Anders Rasmussen fra torp, blev I 1855 sendt til Frankrig. Han laa da ved de
Horsens Dragoner. Han kom til den lille franske By Arlois, og her blev han indkvarteret hos
Guldsmeden de Bercon, velhavende Folk, vistnok af adelig Herkomst. Guldsmed de
Bercon er altså min Oldefar. Han havde fattet interesse for de danske Dragoner. Man
fortæller inden for Slægten, at han havde sagt: “Hvem er de Karle I de blå Uniformer?”, og
da han fik Svaret at det var danske Dragoner, gjorde han hvad han kunde for at faa en
dansk dragon inkvarteret. Det blev Anders Rasmussen fra Torp, min Bedstefader.!
!
Guldsmeden, der interesserede sig for Horsens-Dragoner.!
Sin interesse for de danske Dragoner kom Guldsmeden til at fortryde paa det bitterligste.
Guldsmedeparret havde en Datter, Gabrielle, og hun forelskede sig I den flotte danske
Karl og han I hende. Men Faderen ville intet vide af en Forbindelse mellem de to – han
elskede Datteren meget højt og kunde ikke tænke sig at hun skulde tage til Danmark, “for
at pase Svin” som han sagde.!
Den unge Gabrielle sørgede – hun kunde ikke slippe Tanken om sin Anders, og de mødtes
hemmeligt. En gang sad Gabrielle I Havens Lysthus og aabnede sit Hjerte for en Veninde
– da hørtes der Sabelraslen, og Anders stod pludselig for dem. Da besluttede de, at de
vilde trodse alle Hindringer.!
Det fortælles at Guldsmed de Bercon tilbød min Bedstefader 15.000 Rigsdaler for at
opgive Gabrielle, men han vilde ikke høre Tale derom. Gabrielles Moder var naturligvis
fortvivlet ved Tanken om, at hendes Datter skulde rejse til et saa fjernt Land som Danmark,
men hun indsaa, at man stod overfor Følelser saa stærke, at de ikke lod sig standse af et
faderligt Forbud, og I Hemmelighed blev hun de unges Forbundsfælle.!
!
Flugten. !
Da de Horsens dragoner skulde ride tilbage til Danmark, var de unges Beslutning taget.
Gabrielle klædte sig som Dragon med Kappe og Hjelm. Hun synede meget spinkel I det
Antræk, men de danske Dragonofficerer var indforstaaet med Flugten, og da hun sjokkede
rundt ved siden af Dragonerne og ventede paa sin Anders, spurgte en Officer, hvor hun
skulle hen. “Til horsens” svarede hun. “ Det holder Benene ikke til, saa maa du hellere
komme op at ride”, sagde Officeren, og saa red min Bedstemoder med Dragonerne til
Horsens. Hun var afholdt af alle – de kaldte hende den lille Hornblæser.!
Guldsmed de Bercon anede uraad I sidste øjeblik og løb fortvivlet langs Eskadronen og
raabte “Min Gabrielle, min Gabrielle”.!
Min Bedstefar havde skrevet hjem til sine Forældre, og ved Ankomsten til Horsens blev
min Bedstefader og hans franske Kæreste modtaget hjerteligt. Min Bedstefar overtog
Gaarden I Torp og giftede sig snart, og der kom en lykkelig tid for de to. De fik 5 Børn, 4
Piger og en Dreng.!
Men denne Historie, som begyndte saa lykkeligt, endte som en Tragedie. Gabrielle havde
aldrig helt kunne glemme sit Fædreland, og da min Bedstefader døde ret ung, blandede
hendes Sorg sig med en voldsom Længsel efter Frankrig. Hun blev noget sær, og hendes
Sorg og Hjemvé lagde hende ret tidligt I Graven. Jeg har hørt fortælle om en Katolik, som
besøgte hende I hendes sidste Tid. Disse Besøg livede hende op, og hun erklærede, at
hun vilde give alt for endnu engang at faa Frankrig at se. Hun opnaaede det ikke, men en
forsoning med Faderen I Arlois blev bragt I Stand pr. Korrespondance. Gabrielle, min
Bedstemoder, saa aldrig sine Forældre after den Dag, da hun forlod dem, forklædt som
dansk Dragon.!
!!
!
Har Deres Familie haft nogen forbindelse med Steen Steensen Blicher?!
Nej, men vi har I Familien gjort os vore Tanker om, hvordan Historien er kommet til
Digterens Kundskab. Blandt de Horsens Dragoner, der var med I Frankrig, var en Karl fra
Halling og to Karle fra Lerdrup. Det er bekendt, at Blicher kom meget paa Gyllingnæs, og
han talte meget med Egnens Folk. Utvivlsomt har han hørt en af de tidligere Dragoner
mine Bedsteforældres Kærligshistorie, som han saa har brugt I sin Novelle.!
!
Virkeligheden blev Tragedie.!
Man undgaar ikke at lægge mærke til, at Beretningerne optager den 75-aarige Oline en
Del. Hun fortæller livligt, men nøgternt, hvad hun kan huske. Utvivlsomt er hendes
Beretning den rigtige om Kærligheden mellem to mennesker, hvis Minde vil leve I en
dansk Klassikers Arbejde. Man har gennem den gamle kvindes Fortælling faktisk faaet
Afslutningen paa Blichers “Messingjens”. Digterens Beretning slutter, da Fremtiden, efter
at Genvordighederne er overvundet, tegner sig lyst for de unge. Den virkelige Afslutning er
mørk, som Livet ofte kan være det.!
!
!
!
!
!
Horsens Folkeblad den 11. November 1936!
Den Franske Kvinde fra Torp!
Nu 80-aarigt oldebarn fortæller:!
Den Franske Kvinde der ligger begravet paa Underup Kirkegaard, menes at være
modellen til Helle, den kvindelige Hovedperson i Steen Steensen Blichers berømte
Fortælling “Messingjens”, indlemmet i “Æ Bindstouw”.!
Horsens Museum kan til sin Tid vente som Gave fra hendes Oldebarn, at modtage
forskellige Ting, der har tilhørt den Franske Kvinde i Torp, født Gabrielle Caudron og
stammende fra Byen Arleux.!
Karoline Skov, der siden 1945 har boet hos sin Datter og Svigersøn i Virum. Selv er hun
Enke efter længst afdøde Anton Sørensen Skov, som i en Aarrække var Mejeribestyrer i
Østbirk!
!
I huset hos den Franske Kvindes Datter.!
Moder døde da jeg var fire Aar, og jeg kom saa i Huset hos den franske Kones Datter, der
hed Karoline ligesom jeg, og som stadig ejede et Hus i Torp, hvor hendes Moder havde
levet.!
Hvad ved man med sikkerhed om den franske kone ?!
!
Med sikkerhed -- det kan være vanskeligt nok at sige, ogsaa fordi det menes at det er
hende og hendes Mand, Husmand Anders Rasmussen fra Torp, som Digteren Steen
Steensen Blicher har benyttet som Modeller til Hovedpersonerne i sin uforglemmelige
Fortælling “ Messing-jens” indflette i “Æ Bindstouw”.!
Fortællingen handler, som man vil vide, om Dragonhesten “Messingjens”, der paa sin Ryg
bar Rasmus Oustrup og Helle (som Blicher navngiver dem) fra Frankrig til Danmark -- “de
wa endda stræng for æ sølle Bæst” bemærker Blicher.!
!
Rasmus Oustrup havde været i Krig i Frankrig -- “ de drow lån’t astej a ve ålle hue, men
kri’e mærket de e nu’ed te” -- og her traf han Helle. De blev forelsket i hinad´nden, og da
!!
!
Rasmus blev ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
hjemsendt , tog hun med ham, klædt i Soldatdragt, trods Forældrenes Modstand. De endte
i Danmark og levede lykkeligt. Da “Messingjens” døde, blev den begravet under et træ i
Haven, og Rasmus og Helle græd deres modige Tårer over den. !
Saa vidt Blicher. Gabrielles Skæbne har i tidens Løb interesseret mange. Forfatterinden
Lili Hübschmann, velkendt af Folkebladets Læsere, har baade i
Novelleform og i Radioforedrag behandlet den franske Kvindes
Skæbne.!
De historiske kendsgerninger synes at være følgende: Anders
Rasmussen som min Olde-fader, der senere ægtede den franske
Kvinde, hed, var født i Egebjerg ved Horsens 1788, blev Soldat
1810 og kom som Musketér ved Fynske Infanteriregiment med
paa Felttoget til Frankrig under Napoleonskrigene.
han blev
indkvarteret i Arleux i departementet Pas du Calais og traf her den
smukke Gabrielle Caudron, ifg. Slægtstraditionen en Guldsmededatter fra Arleux. Den franske temperaments-fulde Pige og den
rolige jyske Soldat forelskede sig i hinanden, og da hen sammen
med sine Kammerater blev sendt tilbage til Danmark, fulgte hun -ifølge Blicher klædt som Soldat, ifølge Slægtstraditionen som
Marketenderske -- med og matte ved Troppernes Afrejse fra
Arleux gemme sig for den grædende og sværgende Fader, der
søgte efter hende.!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Karoline Skov!
!
Jeg tror nu nok,at Slægtstraditionen har ret i, at Gabrielle fulgte sin elskede til danmark
som Marketenderske, mener Karoline Skov; det Anker hun førte med sig, har nemlig
eksisteret, og i min besiddelse er endnu det Pæglemaal, hvormed hun skænkede Snapse
-- de var større dengang end nu!!
!
Nå, men den 27. August 1813 blev Anders Rasmussen og Gabrielle viet af den danske
Feltpræst Nyholm, Anders matte underskrive paa, at opdrage sine Børn i den lutherske
Tro. Samtidig blen 18 andre franske Kvinder viet til danske Soldater og tog med dem til
Danmark, men overleveringen vil vide, at de fleste snart returnerede til deres Fødeland.!
I 1819 blev Anders afmønstret og han frem-stillede straks sin Gabrielle for Faderen i
Egebjerg.!
Har hun nogen Penge? spurgte den gamle --- det var det eneste der interesserede ham,
og da Anders ved at lægge Haanden paa Brystet viste, at hun kun ejede hans Hjerte, lod
den haardhjertede gamle dem sejle deres egen Sø. Anders købte en lille Landejendom i
Torp, de havde det godt sammen og fik ialt 6 Børn. Det er blevet hævdet, at den franske
Kone aldrig lærte det danske Sprog og derfor følte sig meget ensom. Det er vist helt
forkert. Tværtimod glemte hun sit franske, saa hun maatte op Madame Strange paa
Julianelyst, naar hun vilde skrive hjem til sin Familie.!
Foruden Pæglemaalet fra Gabrielles Tid som Marketenderske har Fru Karoline Skov
endnu i sin Besiddelse et Keramikfad med indbrændt Aarstal 1756, det skal have fundet
Anvendelse, naar Gabrielle serverede fisk for de Vorbjerg-folk -- Anders Rasmussen blev
inden sin Død en slags Skovfoged i Vorbjerg.!
Det er disse ting og en Mindekrans over den franske Kone, forfattet af en lokal Lærer og
nu smukt indrammet, Karoline Skov vil betænke Horsens Museum med.!
!
!!
!
Den franske Kvindes Fødeby brændt ned af tyskerne i begge Verdenskrige!
For at fuldføre den franske kones Historie: Gabrielle Caudrons Sind formørkedes
efterhaanden, og hun var vist nærmest sindssyg, da hun i 1855 døde og blev begravet
paa Underup Kirkegaard.!
Datteren af Kromanden i Sandvad og to kusiner har under en rejse sidste Sommer
forsøgt, at finde spor efter den franske Kone i hendes Fødeby Arleux. Det viste sig
imidlertid umuligt, tyskerne har i begge Verdenskrige brændt Byen ned til Grunden og
Kirkebøgerne er herunder blevet ødelagt.!
!
!
!
Horsens Folkeblad 28. december 1953!
!
!
En dansk Soldat og en fransk Kvinde.!
!
!
Af Thorvald Madsen!
Skolebestyrer Thorvald Madsen, Odder af-slører i denne Kronik Virkeligheden bag St. St.
Blichers Historie om “Messingjens”.!
!
!
Om følgende Beretning har noget med “Rasmus Owstrup og Helle i Blichers jyske Novelle
Mes~ singjens fra E Bindstouw” at gøre. faar staa hen. Der er kun den Lighed, at en fransk
Kvinde, klædt i dansk Soldateruniform drager med en dansk Soldat til hans Hjemsted ved
Horsens.!
Men allerede denne Begivenhed var vel nok til, at St. St. Blicher kunde digte en Historie
om de to, der fandt hinanden i Frankrig, mens de danske Soldater 1aa dernede fra
1815-1818. Forøvrigt, rent bortset fra Blichers Novelle, er Beretningen om Soldaten,
Anders Rasmussen, fra Underup ved Horsens og Gabrielle Coudron fra Arleux i Frankrig
saare interessant og spændende!
!
I det efterfølgende skal Anders Rasmussens og Gabrielles Historie skildres efter de Oplysninger fra Slægten, som er rigtige, og hvad de forskellige Arkiver kan meddele.!
I Egebjerg By, Handsted Sogn boede efter Folketællingslisterne 1787 Gaardfæster
Rasmus Andersen og Hustru, Kjersten Nielsdatter. De var dengang 28 og 25 Aar og var
nylig indsat som Fæstere paa hans Fædrene gaard. Endnu havde de ingen Børn,
eftersom de nylig var blevet gift. Men Folketællings-listerne fra 1801 siger, at de havde 5
Børn, hvoraf den ældste, Anders, er født 1788, Niels 1790, Hanne Marie 1793, Peder
1795 og Karen 1798.!
Det er den første, vi maa fæste os ved. Aaret efter hans Fødsel blev han indskrevet i sit
Fødesogns Lægdsrulle og blev i 1810 ved Ses-sionen taget til Soldat, ikke som Slægten
fortæller, til Kyrasser ved de “Haassens Hæjstfolk”, men. til Infanterist og blev Musketér
ved 8. Kompagni i det fynske Infanteriregiments 2. Batallion.!
Ved dette Regiment var Anders Rasmussen nu i aktiv Tjeneste i samfulde 8 Aar. Det var
en urolig Tid at være Soldat i, Englænderne husérede i vore Farvande, og Syd-grænsen
var stærkt truet under Napoleonskrigene. Anders !
Rasmussen var med som Kystvagt baade paa Fyn, Sjælland og Samsø, blev hjemsendt
1812, men blev atter indkaldt 1813 til det holstenske Felttog, var med paa Marchen helt
ned i Mecklenburg, deltog i Kampene ved Ratzeburg og Sehested, voldsomme Kampe,
hvori Fynske Regiment var meget med og indlagde sig stor Ære. Han har nok kunnet
fortælle om den lille, men modige franske Genera1 Lallemand, der satte megen Pris paa
de stoute danske Soldater der stod, hvor de blev sat, og ikke var til at rokke af Stedet. De
!!
!
danske Soldater kaldte General Lallemand for Generalen med de røde “Bowser”, særlig
kendt !
er han blevet fra B1ichers evigunge Fortæl-linger om
Messingjens og Jens Jensens Krigs-historie. Brave
Dannoa, A æ laang, a æ laang, lyder det fra de jyske
Soldater, da den lille franske General kommanderede,
og Jens Jensen tilføjede som sin Mening: “- men de
waar ett sand, for han waar en bette stumpet Karl,
men mude, de waar, han”.!
Efter Freden i Kiel i Januar 1814 blev Soldaterne
hjemsendt, men det varede kun kort, inden der atter
kom Ordre til Anders Rasmussen om at møde ved sit
gamle Regiment. Denne Gang for at drage til Frankrig.!
!
Wienerkongressen havde bestemt, at en Armé paa
150.000 Mand fra de forbundne Magter: Tyskland,
Rusland, England, Sverige og Dan-mark skulde
besætte Nordøstfrankrig for at holde de letbevægelige
og nu efter Krigen skuf-fede Franskmænd i Ave.
Danmark skulle stille 5000 Mand under den højtansete
Prins Frederik af Hessens Overanførsel.!
!
!
!
!
!
Rasmus Owstrup og !
Gabrielle gør klar til at flygte på Messingjens.!
!
!
!
!
!
Maleri af Carl Thomsen!
!
Hvem vilde ikke være med paa Tur? Der laa Eventyrglans over Napoleons Frankrig. Vel
havde de danske Soldater haft med de franske at gøre under Felttoget i Holsten, men at
komme ind i selve deres Hjemland, til Vinens og de skønne mørkladne franske Kvinders
Land, det var vel nok et Eventyr, der var værd at komme ud paa. !
Herhjemme var alt fattigt og graat. Statsbankerottens frygtlige Virkninger laa tungt over det
danske Land. Ikke saa sært, at mange - navnlig Officererne -søgte at komme med i
Troppekontingentet, der skulde lønnes af den franske Stat.!
Soldaterne skulde stille i Rendsborg, og herfra drog de skinnende, rødkjolede Jenser den
20. November 1815 sydpaa, overmodige, glade og syngende deres muntre Sange.!
Det blev naturligvis en lang March, men Prinsen sørgede for, at ingen blev overanstrengt.
Den glimrende Disciplin, hvorunder Troppeme var, gjorde, at Marchen gennemførtes med
største Præcision.!
Vejen gik over
Hamborg, Bremen. Holland, Belgien og ind i Frankrig. Inden man
overskred den franske Grænse, holdtes et længere Hvil for at blive ordentlig pudset op, at
Soldaterne kunde præsentere sig flot for Franskmændene.!
!
Det var i det hele taget Prinsen om at gøre, at Danmark kunde have Ære af sine Soldater i
det fremmede.!
Først den 16. Januar, efter snart 2 Maaneders March, naaede vore Tropper deres
Bestemmelsessted omkring Bouchain og Douay. Fynske Regiment, ved hvis 6.
Musketerkomp. Anders Rasmussen stod, fik sit faste Opholdssted i den lille By Arleux,
nogle faa Mil Syd for Bouchain.!
Egentlig paa Forhaand velkommen var de danske Soldater ikke, der var blevet fortalt saa
meget ufordelagtigt om “le peuple du nord”. Man havde skildret dem som en Slags
!!
!
Halvmennesker, en Mellemting mellem Eskimoer og Isbjørne, mere raa end Kosakker og,
Baskiner, for hvem Franskmændene nærede en sand Ringeagt.!
!
Men Befolkningen opdagede snart, at de danske Soldater var veldiciplinerede,
hjælpsomme og godmodige. De vandt hurtigt Bøndernes Hjerter, var mere ufordærvede
end deres egne unge Mænd. Det gode Forhold oprettedes hurtigt. Især da
Franskmændene saa Officerernes humane og fordringsløse Optræden. De danske
Soldater kom jo heller ikke som Fjender. De havde paa deres Side Medfølelse med det
overvundne Frankrig, hvis Befolkning ofte var modløs. Gang paa Gang blev der afholdt
Festligheder til Ære for vore Tropper, og der fortælles, at de franske Piger!
under Dansen foretrak de stoute danske Soldater fremfor deres egne og de øvrige
fremmede Nationers.!
Ja, saa var man da inde i Eventyret, og for mange blev det heller ingen Skuffe]se, selvom
man daglig øvede Eksercits, var der rig Lejlighed til at dyrke Selskabslivet i de franske
Hjem, hvis døre stod aabne for enhver dansk Soldat. Hejbergs Skuespil “De Danske i
Paris”, hvis første Akt just foregaar i Bouchain, skildrer muntert de patriotiske Følelser og
de mere intime Forbindelser.!
For ogaaa Gud Amor skabte Eventyr for de rødkjolede og mørkladne. Var det de franske
piger, der ikke kunde modstaa de stoute danske Soldater, eller var det omvendt? Ja, hvem
der var den indbydende Part, kan ingen vel sige. Men sandt er det, at nogle af vore forblev
i Frankrig, medens ialt 19 unge franske Piger valgte at følge deres udkaame hjem til
Danmark. !
Blandt dem var Gabrielle Coudron. Hende havde Anders Rasmussen truffet i Arleux og var
kommet ti1 at kigge for dybt i hendes mørke drømmende Øjne. Smuk skal hun have været
med et stort, sortkrøllet Haar.!
Slægten siger , hun var en Guldsmededatter, men noget bestemt Holdepunkt derom har
man ikke. Man ved heller ikke om hendes Forældre var levende da Anders Rasmussen
mødte hende. Kun dette bestemte ved man fra Hærens Arkiv, at Anders Rasmussen den
27. August 1818 fik Friseddel til at indgaa Ægteskab med Jomfru Gabrielle Coudron af
Kommunen Arleux a Sally,
Arondissement
Departement Pas du Calais. Ved
Ægteskabseden forpligter han sig til at lade Børn af Ægteskabet opdrage i den luthersk
Religion.!
Kort før Korpsets Afrejse til Danmark blev Vielsen forrettet af den danske Feltpræst, Pastor
Nyholm. Desværre er den af ham, over alle de foretagne kirkelige Forretninger førte
Kirkebog forsvundet. Den kunde sikkert have givet et smukt Bidrag til Oplysning om de
danske Soldaters Ophold i Frankrig.!
!
1. Oktober 1818 fik det danske Korps Ordre til at rejse hjem. Dets Opgave som
Bevogtnings-korps var endt. Den 20. Oktober drog Afdelingerne nordpaa efter mange
offentlige og private Afskedsfester. Baade intime og løse Venskaber blev nu paa en Gang
uigenkaldelig afbrudt. Ad de samme Veje som Udturen naaede man langt om længe til
Garnisonsbyen Fredericia Nytaarsaften efter at have holdt Juleaften i Slesvig og holdt
Rast i Aabenraa. Gabrielle var fulgt med, nogle af Slægten vil sige som Marketenderske,
andre, at hun fulgte med forklædt som Soldat.!
Hun gennemførte imidlertid den anstrengende Tur, enten det var til Fods til Hest eller til
Vogns. De øvrige 18 Kvinder der var blevet viet sammen med hende. var ogsaa fulgt med,
men Overleveringen vil sige, at nogle vendte om og drog tilbage til Frankrig igen.!
!
!!
!
I Fredericia blev Anders Rasmussen afmønstret den 4. Januar 1819, og saa kan det jo
godt være, men det ved vi intet om, at han har redet hende hjem paa en
“Messingjens”.Det eneste Minde, Slægten husker fra Anders Rasmussens Soldatertid, er
hans Brødpose, en aflang Sækkelærredspose, hvorpaa hans Navn var broderet med
Korssting.!
!
Paa Torp Mark i Underup Sogn ved Horsens fik nu Gabrielle og Anders Rasmussen deres
fremtidige Hjem, et Husmandssted. Ingen Ting havde hun faaet med sig hjemmefra, hvad
de skulde bruge, fik de fra hans Hjem, der efter Tidens Forhold var ret velstaaende, skønt
Danmark var et fattigt Land, der sukkede under forskellige Kriser.!
Det blev et ensomt Liv. Hun var lykkelig for sin Mand, men han var jo ogsaa den eneste,
hun kunde tale med. Andre forstod hende ikke. Var han ude paa marken eller andre Steder
for at arbejde, opsøgte hun ham blot for at snakke med ham. Eller ogsaa sang hun franske
Sange for derved ligesom at jage Ensomheden paa Flugt. Lidenskabelig var hun i alt,
baade i Glæde og Sorg ogsaa i sin dybe Længsel efter Hjemlandet, og som Aarene gik,
ytrede den sig stærkere og stærkere.!
I deres Ægteskab fødtes 6 Børn, der alle blev døbte i Sognekirken, men ud for dem alle
staar der i Kirkebogen: Gabrielle Coudron blev ej indført (af Præsten), da hun er af den
catholiske Religion.!
Trods alt var der meget, der skilte hende fra hendes Mands Slægt og Naboer, mest
Sproget. Men ogsaa det, at hun var Katolik og ikke kunde følge sin Mand i Sognekirken.
Alene drog hun til Horsens for at blive opbygget i den katolske Kirke. Her søgte hun Trøst,
stærkt religiøs som hun var. Hjemme havde hun sit eget lille Alter med Gudsmoderbilledet.
og tit bad hun sin Rosenkrans. Men det pinte hende ogsaa, at Børnene var stillet udenfor
det, hun ansaa for rigtigst i Kristendommen.!
!
Et frygteligt Slag var det for hende da hendes Mand døde af Tuberkulose i 1845, kun 57
Aar gammel Saa stor var Sorgen, at alt formør-kedes i hende, saa hendes Sind blev sygt.
Havde Ensomheden været stor før, saa blev den nu meget meget større sammen med
Længslen efter Hjemlandet. Ingen forstod ret, hvordan det var fat. Hun blev af sine stærke
Følelser drevet ind i Sindssygen. Undertiden var hun paa Vandring, som hun troede ti1
Frankrig, men indhentedes og førtes hjem igen. Til sidst maatte hendes Omgivelser holde
hende indespærret i en lille Stue. og der sad hun saa, Vraget af en engang livsglad fransk
Kvinde og snakkede med sig selv og sang Visestumper af franske Sange. En gang
lukkede et lille Barn op for hende og hun ilede ud, strøg af Sted over Markerne til hun
havnede i Brædstrup. Her blev hun hentet og ført hjem igen, men kort efter friedes hun ud
af sit jordiske Mørke idet hun den 12. Oktober 1855 døde 65 Aar gammel.!
En stakkels Kvinde, hentæret af Længsel efter sit Hjemland, havde nu faaet Hjemlov. !
Hos en nulevende Datterdatter i Torp findes en indrammet Gravskrift over Gabrille
Coudron samt en Lok af hendes Haar. Det var Degnen forbeholdt at skrive disse
Gravskrifter, og det hedder bl. a.:!
!
Denne Haarlok, dette skrevne Navn!
!
vækker Tanker underlig i Aanden,!
!
om din Frelser tog dig i sin Favn, !
!
da de bar dig hen til Døbefonden.!
!
Vandet. Ordet som kan skabe Liv,!
!
risled over dig i fjerne Lande,!
!
Han som talte der det nye Bliv.!
!
bød dig slumre her ved danske Strande!
!!
!
!
Og nu med Hensyn til St. St. Blichers “Messingjens” er Helle identisk med Gabrielle?
Navnet kunde jo nok tyde paa det. Det var ogsaa under Englænderkrigen, Anders
Rasmussen blev taget til Soldat, men altsaa ikke til de “Haassens Hæjstfolk”, saadan som
Rasmus Oustrup blev det.!
Der er iøvrigt saa lidt af Virkelighed i denne skønne Fortælling, at den meget godt kan
foregaa hvor det skal være. Den er skrevet med megen Frihed, uden at Digteren har
befattet sig med de faktiske Forhold, hvad der ogsaa er uden Betydning i Fortællingens
Gang. Men læser man Fortællingen nøje igennem, finder man Udtryk, der ligesom giver et
lille Glimt af Holdepunkt.!
Udtrykket “saa drow vi da ind i de Synnen” leder Tanken hen paa, at Fortællingens
Begivenhed maa have fundet Sted enten under det holstenske Felttog i 1813 eller ogsaa
1815 i Frankrig.!
Læser man videre. støder man paa et andet Udtryk:”Vi drow laant astej, a ved aalle hue vi
war, men Krie, det fornam a ett te. Laant om lænng fek vi Aadder aa dryw hjemad” -Dette
synes at Passe bedst paa Frankrigsturen i 1815.!
Det var ogsaa en modig Bedrift for en Kvinde, at drage med sin Mand hjem til Danmark,
og det er sandsynligt, at hun af Hensyn til de andre Soldater har været klædt i Uniform. Og
endelig er den Mulighed ti1 Stede, som ovenfor her antydet, at Anders Rasmussen i
Fredericla har købt en kendt og god Hest, paa hvilken han saa det sidste Stykke Vej har
redet sin Brud hjem til Horsensegnen. Har det været Til-fældet, er det ikke gaaet stille af.
Anders Rasmussen havde flere Soldaterkammerater, bl. a. i Hads Herred der nok holdt af
at fortælle, hvad de havde oplevet.!
Særlig besøgte Blicher tit “Ong Soren” i Lerdrup ved Gylling, der ligesom Anders
Rasmussen havde ligget i Arleux. Han har nok heller ikke glemt at fortælle Digteren om
Kammeraten og om den Hustru, han tog med sig hjem fra Frankrig.!
Der er endelig ogsaa det at bemærke, at “Messingjens” særlig er skrevet i Hads Herreds
Sproget. Det Sprog som efter Henrik Ussings Mening er Blichers Hjertesprog når han
skrev paa jysk.!
!
!
!
Thorvald Madsen 11. November 1936!
!
!
!
!
Den virkelige historie om Blichers “Messingjens”!
Hesten Messingjens bar det forelskede par hjem fra Frankrig og blev begravet i Torp!
for 150 år siden.!
!
Blandt de mest berømte jyske noveller indtager Blichers »Messingjens« en værdig plads. Den er
læst og genfortalt utallige gange, karakteriseret som en perle og som et mesterværk, og så er dog
den virkelige historie, hvorover Blicher har fortalt, langt mere dramatisk end selve novellen, sandheden er, at hesten Messingjens nåede helt til Frankrig, herfra blev pigen ført hjem, og
hendes slægtninge lever endnu den dag i dag -!
For nu at rede de mange tråde ud, skal selve novellens handling beskrives, idet Blicher lader
Rasmus Owstrup komme ind til militæret, hvor han overtager hesten Messingjens efter Claus
Vattrup, siden møder Rasmus Owstrup i en gård pa Aabenraa-kanten pigen Helle, som føres med!
hjem, mod forældrenes ønske, og de bliver gift, overtager i Messingjens og begraver ham under
æbletræet på garden, da han efter 7 år dør.!
!
!!
!
Alt dette gengiver Blicher i »E Bindstouw«, hvorfra han også lader Rasmus Owstrup fortælle
historien, altså i landsbyskolens lille klasseværelse, hvor egnens folk er samlet til hosestrikning.!
!
Blandt de mest berømte jyske noveller indtager Blichers »Messingjens« en værdig plads. Den er
læst og genfortalt utallige gange, karakteriseret som en perle og som et mesterværk, og så er dog
den virkelige historie, hvorover Blicher har fortalt, langt mere dramatisk end selve novellen, sandheden er, at hesten Messingjens nåede helt tll Frankrig, herfra blev pigen ført hjem, og
hendes slægtninge lever endnu den dag i dag -!
For nu at rede de mange tråde ud, skal selve novellens handling beskrives, idet Blicher lader
Rasmus Owstrup komme ind til militæret, hvor han overtager hesten Messingjens efter Claus
Vattrup, siden møder Rasmus Owstrup i en gård pa Aabenraa-kanten pigen Helle, som føres med!
hjem, mod forældrenes ønske, og de bliver gift, overtager i Messingjens og begraver ham under
æbletræet på gården, da han efter 7 år dør.!
Alt dette gengiver Blicher i »E Bindstouw«, hvorfra han også lader Rasmus Owstrup fortælle
historien, altså i landsbyskolens lille klasseværelse, hvor egnens folk er samlet til hosestrikning.!
!
!
Personerne:!
Selve historien har Blicher ikke fået i »E Bindstou«, men under tækkearbejde af Thorning
præstegård. I sit 3-bindsværk om Blichers forfatterskab fortæller Jeppe Arkjær, at en tækkemand
fortalte Blicher historien, da tækkemanden tækkede og Blicher gik nede på jorden og langede lyng
op. !
Claus Vattrup, som Blicher nævner i novellen, er »rigtig«, og han kom sig af sin sygdom, der var
årsag til, at Messingjens fik en anden rytter. Claus Vattrup boede i Thorning sogns østlige del, og
han døde 24. fer. 1861, godt 77 ar gammel, hans gravsten ses endnu pa Thorning kirkegård. -Det
er Claus Vattrups datter, der af Jeppe Kjærgaard angives som kilde til oplysningen om, hvor
historien egentlig er givet Blicher.!
!
!
Blicker-historiens Rasmus Owstrup hed i virkeligheden Anders Rasmussen. Dette oplyses
af tidl. forstander paa Ask højskole, Harald Petersen, nu Mørke, i bogen »Østjysk
Hjemstavn« fra 1970, hvor han redegør for den virkelige historie bag Blichers novelle. Han
fortæller videre, at Anders Rasmussen blev født 1788 i Egebjerg nord for Horsens, og i
1810 blev han midt under Napoleons-krigene indkaldt til »di Håssens hæjstfolk«, og han fik her
hesten Messingjens.!
Ganske som Blicher fortæller, red Messingjens og dens rytter mod syd- men længere end til
Aabenraa-egnen.!
!
!
I Frankrig!
Efter slaget ved Waterloo deltog en dansk styrke i besættelsen af Frankrig. Blandt disse soldater
var Anders Rasmussen med hesten Messingjens, de var draget afsted 1815, og I Januar 1816
nåede de frem til Departementet Pas de Calais I Nordfrankrig, hvor de blev indkvarteret I byen
Arleux.!
Anders Rasmussen blev indkvarteret hos en velhavende Guldsmed som selv skal have ønsket en
dragon som gæst, men det fortrød han siden. Anders blev nemlig dybt forelsket i" guldsmedens
eneste datter, Gabrielle Coudron Philippe de Bercon. Hans følelser blev gengældt, og de to unge
besluttede at leve sammen, hun skulle med til Danmark.!
!
Det er helt i overensstemmelse med virkeligheden, når Blicher lader den unge piges forældre
sætte sig imod forbindelsen - Guldsmeden fører lange samtaler med datteren og forklarer hende
!!
!
det uholdbare i forbindelsen, men intet hjælper, heller ikke nytter det, da guldsmeden tilbyder
Anders Rasmussen den enorme sum af 15.000 rigsdaler for at lade datteren blive i Frankrig.!
Anders og Gabrielle holdt sammen, og i efteråret 1818 blev de viet af teltpræst Nyholm. 20.
Oktober 1818 tog soldaterne afsked med kvarterværterne i Arleux og begynder det lange ridt mod
Danmark. Gabrielle sidder hos Anders på Messingjens, hvor guldsmeden får øje pa
hende råber »Mit kære barn! Mit kære barn!«!
Men intet hjælper, Gabrielle rider med Anders, klædt i dansk husaruniform -flugten genkendes i
Blichers novelle.!
I øvrigt var der flere piger, der red med soldaterne mod nord, men efterhånden faldt de fra - der
skal have været 18 piger med, med kun Gabrielle holdt ud.!
!
Ingen medgift.!
I 1819 nåede de Fredericia, Anders skulle afmønstre og Messingjens skulle sælges.!
Anders købte ham, og den trofaste hest bar de to unge hjem til Anders' fødested i Egebjerg. De
nåede frem til gården ved aftenstid, familien er samlet ved det .lange bord med fælles fad. De
træder ind og Anders præsenterer sin kone. Men da faderen far oplyst, at hun ikke har nogen
medgift, siger han »Læ hinn så rejs!« !
»Ja, så rejse vi begge tow«, svarede Anders, og så drog de til den lille bebyggelse Torp ved
Underup mellem Horsens og Silkeborg. De købte for Anders' spareskillinger 8 tdr. land, som,de
byggede to små huse på, og her levede de i 26 år, hun blev på egnen kaldt for »den franske
kone«, de fik børnene Kirsten, Rasmus, Gabrielle, Karen og Karoline - Gabrielle og Anders
Rasmussen levede i beskedne kår. Han har rimeligvis gået på arbejde hos egnens bønder, en tid
var han skovfoged, men det ser ud, som om de deres forskellighed til trods levede et harmonisk
samliv. Også, at Gabrielle klarede sig godt i det fremmede land, omend det fortaltes, at hun ofte gik
ud på egnens bakker og spejdede i retning af hjemlandet, ligesom hun havde megen trøst af at
besøge madam Strange på den nærliggende Herregard Julianelyst. Hun var også fra Frankrig, og
hun" skrev for Gabrielle til hendes hjem, en forbindelse kom i stand, men Gabrielle genså aldrig sit
hjemland.!
!
Så længe Anders levede havde Gabrielle en sikker forbindelse i det fremmede. Men da han i 1845
døde af tuberkulose, bristede en streng i hendes indre, og hun begyndte at vandre mod syd, for at
komme hjem. Hun blev gang på gang hentet tilbage, og måtte til sidst spærres inde i en lille stue,
1855 døde hun, 64 ar gammel.!
Gabrielle og Anders blev begge begravet paa Underup kirkegård, men deres gravsteder er for
længst sløjfede. Af lokker fra Gabrielles sorte hår -ved døden var ikke et gråt stænk- blev bundet
flere mindekranse, og de er blandt sporene, som findes den dag i dag.!
!
Efterkommere.!
Kustode i “E Bindstouw” gennem mange år. Peder Jepsen, Viborg, bekræfter, at der i »E
Bindstouw. Findes bevaret en mindekrans med Gabrielles mørke hår, flettet i en ring om et kors.!
!
Gabrielles tipoldebarn er Anna Marie Petersen, Tangevej i Ribe, som fortæller, at hun også ejer et
gravmæle fra Gabrielle de Bercon. Hun fortæller også, at 6 af Gabrielle de Bercons oldebørn
stadig lever, deriblandt Anna Marie Petersens mor, den 81-årige Agnes Jensen Busk, der bor i
Vejen. Hun kan endnu huske sin oldemor, det var Gabrielle de Bercons yngste datter, Karen.!
!
Anna Marie Petersen er gift med murermester Svend H. Petersen, og deres ældste datter er kaldt
op efter den fjerne franske slægtning. Datteren hedder Gabrielle de Bercon Jensen og er gift og
bor i Løsning, hvor hendes 4 årige søn er kaldt op efter soldaten hos Blicher, og hedder Anders de
Bercon Jensen.!
Der lever altså efterkommere af det berømte par fra Blichers novelle .Messingjens«,!
og begge navne, Gabrielle og Anders, føres videre.!
!
!!
!
Messingjens!
Men hesten, Messingjens. hvordan var så dens virkelige historie?!
Dens tid i hæren er nævnt her i sammenhængen med Gabrielle og Anders, men det synes, som
om den stammer fra landsbyen Mesing, lige nord for Skanderborg. Det oplyser fhv. forstander
Harald Petersen, og kustoden i »E Bindstow«, Peder Jepsen er af samme mening, så hesten altså
har fået sit navn fra landsbyen Mesing. I øvrigt oplyser Peder Jepsen, at han engang har hørt, at
Messingjens blev indkøbt på Hjallerup marked i Vendsyssel og derfra førtes til Mesing, hvorfra den
siden kom til hæren.!
!
Sine sidste dage levede den i Torp, hos Gabrielle og Anders, og her blev den begravet i haven.
Ejendommen er for længst nedlagt, og marker breder sig nu over det sted, hvor Gabrielle og
Anders levede, og hvor Messingjens fandt sin grav.!
Intet træ og ingen sten angiver nu stedet, hvor en af de mest berømte jyske heste blev begravet.!
!
Blicher fortæller, at Messingjens var hos de to, han havde ført hjem, i 7 ar, »A had ham po sywend
Oer -«. De kom til Torp i 1819, altså er det i år netop 150 år siden Messingjens døde.!
Burde denne berømte jyske hest huskes ved en sten Pa marken i Torp? -Måske var det værd at
overveje. ideen stilles gerne frit til rådighed, f. eks. for egnens historiske Samfund.!
!
!
!
!
!
Om baggrunden for
!
Horsens Folkeblad 1976!
“Messingjens”!
Typografer fra Horsens tekniske Skoles Fagklasse udsender et interessant Hefte om
Blichers eventuelle Kendskab til en Soldat fra Hansted.!
I Privattryk far Chr. H. Clausens Bogbinderi har Typograflærlinge fra Horsens tekniske
Skoles Fagklasse udgivet et lille særdeles nydeligt og interessant Hefte som en prøve paa
den Duelighed, der allerede er opnaaet. Heftet er udgivet i 250 nummererede Eksemplarer
og kommer ikke i Handelen.!
!
Indholdet er den meget interessante Beretning om Baggrunden for St. St. Blichers Novelle
“Messingjens”, eller rettere en sandsynlig Baggrund for Historien om den danske Soldat,
der havde været i Frankrig og dér fundet sig en Pige.!
Stoffet er samlet af fhv. Skolebestyrer Thorvald Madsen, Odder, og det fortæller om de
historiske Begivenheder omkring Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, dengang Wienerkongressen efter Napoleon´s fald havde bestemt, at Soldater fra de implicerede Magter,
deriblandt Danmark, skulde besætte Nordvest-frankrig for at holde de skuffede
Franskmænd i ave. -- Den danske Besættelsesstyrke var paa 5000 Mand.!
Og blandt disse var Anders Rasmussen fra Underup. Sammen med sine Kolleger havde
han i Begyndelsen følte sig noget køligt behandlet af de patriotiske Franskmænd, men da
disse, kke mindst de iltre Kvinder, havde lært at sætte pris paa Danskerens Trofasthed og
Hjælpsomhed, var forholdene straks anderledes. !
Hele 18 Soldater hjembragte deres udkårne fra dette Land, én af dem var Anders.!
Om det er tilfældigt, at de implicerede Parters senere Skæbne i det store og hele svarer til
Personerne i “Messingjens”, er vanskeligt at sige, men meget taler for, at Blicher har været
bekendt med Sandheden om Anders Rasmus-sens Liv og oplevelser. -- Anders døde af
Tuberkolose i en alder af 57 Aar, og hans Kone, Gabrielle (hos Blicher: Helle), som paa
!!
!
Grund af sprogvanskeligheder og sin katolske Tro havde stor Møje med at finde sig tilrette,
endte som Sindssyg.!
!
Hvorom alting er, er det en meget interessant og spændende Beretning, der har gengives,
og ikke alene er det et rigtigt Valg for en saadan Publikation, men ogsaa et spændende
Emne for en Specialist at trænge til Bunds i. Medarbejderne ved Heftet er Sætterlærlinge,
der har arbejdet under Ledelse af Sigvard Nielsen og Roal Petersen, og Trykkerlærlingene
med Ejvind Nielsen som Leder. Tegningerne er af den efterhaanden drevne Tegner Herluf
V. Petersen.!
!
“En dansk Soldat og en fransk Kvinde”, som Heftet hedder, er et fint og nobelt stykke
Arbejde, som baade Skolen og dens Elever kan være bekendt at være Udgiver af.!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Fransk Landsbystemning, ved Herluf V. Petersen!
Horsens Folkeblad December 1953. !
!!
!
!!
!