1. Introduktion
Transcription
1. Introduktion
Indhold 1. Introduktion 1.1 Sådan kommer du i gang 1.2 Opret et kursus 1.3 Oprettelse af elever 1.4 Tilmelding til kursus 1.5 Administration af kurser 1.6 Undervisningsmateriale 1.7 Inviter kollega 1.8 Vælg sprog 1.9 Support 2. Undervisningsvejledning 2.1 Spil spilllet 2.2 Anvendelse af undervisningsmaterialet 2.3 Introduktion af spillet for eleverne 2.4 Spilsituation 2.5 Elevopgaver 3. Lærerens spilmanual 3.1 Spilanalyse 3.2 Overblik over spillets anakronismer 4. Den sorte død som tema i historieundervisningen 4.1 Begrundelser 4.2 Udviklings og sammenhængsforståelse 4.3 Kronologisk overblik 4.4 Formidling og fortolkning 4.5 Problemstillinger 4.6 Aktiviteter 4.7 Kanonpunkter 4.8 Oplæg til et tværfagligt samarbejde med Kristendomsfaget Læringsmaterialets indhold • Spillet • Lærervejledning • Elevmanual • Temaoversigt • Elevopgaver 1. Introduktion Playing History serien benytter spilmediet til at formidle viden om vigtige begivenheder og perioder i verdenshistorien. Idéen bag Playing History er at fokusere på den lille historie i den store, for at opleve det enkelte individs rolle i verdenshistorien og menneskers levevilkår i forskellige hist tider. Gennem spilkarakterens optik præsenteres centrale elementer af den historiske periode på en nærværende måde. Playing History bygger på en overbevisning om, at det er spændende at lære om historien. Spillet integrerer læring og spiloplevelse på en måde, der engagerer eleverne og giver dem konkrete erfaringer. Man kan sammenligne Playing History med en rejse i tid og rum. Eleverne vil opleve vigtige historiske problemstillinger i en interaktiv 3D-verden. Læreren hjælper eleverne med at organiserere, forstå og perspektivere oplevelserne fra spillet. I spillet arbejder eleverne engageret med historien, og der skabes et udgangspunkt for, at eleverne fordyber sig i dets temaer i det efterfølgende arbejde i klassen. Det optimale undervisningsforløb med Playing History-serien er baseret på en oplevelsesorienteret tilgang, som har baggrund i forskning udført ved IT-Universitet København. Den oplevelsesorienterede tilgang indebærer, skift mellem forskellige undervisningsformer, som betoner forskellige læringsstile og vidensformer (inspireret af Kolbs teori). Der er således en progression gennem forskellige undervisningsformer. Elever kan have forskellige styrker og svagheder i forhold til de forskellige former, men optimalt set kommer alle eleverne rundt i cirklen. Playing History giver eleverne mulighed for at være aktive deltagere i en historisk periode, hvor de oplever historiens vingesus gennem spillets hovedperson. Eleverne får erfaringer med historiefaget, som ikke er udenadslære, men derimod er deres egne, skabt af de beslutninger, de selv har taget i en læringsproces, som de aktivt har deltaget i. Elevernes personlige oplevelser og erfaringer er værdifulde i den efterfølgende undervisningssituation. De giver eleverne baggrund for at reflektere over problemstillinger, som de har et praktisk kendskab til, og som vedrører dem på en anderledes måde. Gennem indlevelse i spillets problematikker styrker eleverne deres kundskaber på en engagerende og personligt vedkommende måde. 1.1 Sådan kommer du i gang Playing History spilles på internettet i computerens webbrowser (f.eks. Internet Explorer, Firefox, Safari eller Google Chrome). For at man kan spille spille, skal computeren have installeret Unity WebPlayer (den kan hentes på http:// unity3d.com/webplayer/). Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Unity er installeret, vil du blive gjort opmærksom på det, når spillet startes.Læreren eller eleverne kan installere Unity på skolens computere, hvis stedets IT-politik tillader det. Er det ikke tilfældet, skal læreren bede skolens IT-administrator om at installere Unity på elev-computerne. Installation af Unity Webplayer gør det også muligt for skolen at køre mange andre spil og applikationer til brug i undervisningen. Du kan nu spille spillet, men for at eleverne kan spille spillet, skal du oprette et kursus og eleverne skal registrere sig som brugere på playinghistory.eu. 1.2 Opret et kursus Du opretter et kursus ved at klikke på linket ”Administration / Kurser” og her vælge ”Opret nyt kursus” (det kræver at du er logget ind). 1. Navn og Efternavn (du bestemmer selv dette navn, f.eks. 6B 2. Vælg spil til kurset fra menuen 3. Angiv antal elever i kurset (du vælger her hvor mange licenser, der skal bruges i kurset) Herefter klikker du på “Opret kursus” knappen. Der bliver nu oprettet en invitationskode til kurset, som eleverne skal bruge for at deltage i dit kursus. Koden fremgår af “Dine kurser”. 1.3 Oprettelse af elever For at eleverne kan spille spillet, skal de oprette sig i system en konto. Eleverne åbner internetbrowseren og går ind på www.playinghistory.eu og klikker på “elevregistrering. På denne side skal eleverne sætte følgende informationer ind: 1. Navn og efternavn (Elevens rigtige navn som kommer til at fremgå på lærerens skærm.) 2. Brugernavn og kodeord (Eleven bestemmer selv sit brugernavnog kodeord. Denne information kommer ikke til at fremgå for læreren. 3. E-mail adresse ( Hvis eleven indtaster sin emailadresse, vil han/hun modtage brugernavn og kodeord pr. email. NB: har eleven ikke en e-mail adresse, så bed eleven skrive sit brugernavn og kodeord ned på papir. Email adressen kommer til at fremgå for læreren. Eleven skal nu logge sig på via login linket. 1.4 Tilmelding til kursus Eleverne tilmelder sig dit kursus ved at logge ind på www. playinghistory.eu På startsiden “Hjem” indtaster eleverne kursuskoden i feltet og klikker “OK”. NB: Hvis du endnu ikke har oprettet et kursus, gå da til “Opret kursus”. Eleverne kan nu spille spillet, og deltager i dit kursus. 1.5 Administration af kurser Når du har oprettet et kursus har du mulighed for at administrere det. Klik på ”Administration” og vælg ”Kurser”. Her kan du se hvilke elever, der har tilmeldt sig kurset. Tilmeldte elever fremgår med navn og e-mailadresse. Under ”Vis kursus detaljer” kan du se, hvor langt eleverne er nået i spillet, hvor lang tid de har brugt på det samt resultater af minispillene. Hvis en elev har glemt sit brugernavn eller kodeord, og det ikke kan skaffes via elevens e-mail konto, kan du fjerne eleven fra kurset. Eleven kan derefter oprette en ny profil og tilmelde sig dit kursus. NB! Hvis du sletter en elev, sletter du også elevens gemte spil og spildetaljer. 1.6 Undervisningsmateriale Her har du mulighed for at hente og printe lærervejledningen, temaoversigten, spilmanualen og elevopgaverne. Klik på undervisningsmaterialer og vælg det spil du vil se materialerne til. Når eleverne har lavet elevopgaven ”Tegneserie”, vil de kunne tilgås herfra. 1.7 Inviter kollega Du kan invitere dine kolleger til at benytte skolens licenser ved at klikke ”Administration / Inviter Kollega”. Din kollega vil få tilsendt en e-mail med et link til web-portalen, hvor han/hun kan indtaste navn, e-mail, brugernavn og adgangskode. Din kollega vil få adgang at oprette og administrere kurser og spil licenser. 1.8 Sprog Klik på flaget hvis du vil ændre sproget på hjemmesiden. 1.9 Support Har du yderligere spørgsmål mht. brugen af webportalen så kontakt os gerne på [email protected] 2. Undervisningsvejledning I ”Playing History: Pesten” skal eleven skal reddesig selv og sin familie fra at blive ramt af pesten. Først skal eleven finde ud af hvad hovedpersonen Marchiones syge mor fejler – kan det være pest? I spillet arbejder eleverne altså målrettet med konsekvenserne af ”den sorte døds” ankomst til Europa. Playing History har således sammenfald mellem spilmål og læringsmål: For at gennemføre spillet, må eleverne lære om middelaldersamfundets religiøsitet, medicin og levevilkår for mennesker i perioden. I spillet er der placeret forskellige anakronismer, som har til formål at sætte fokus på forskellen mellem forskellige historiske tider. Anakronismerne skal skærpe elevens bevidsthed om den historiske udvikling og muligheder, vidensniveau og vilkår for mennesker i forskellige historiske perioder. 2.1 Spil spillet Som en del af spilforberedelsen anbefaler vi, at læreren spiller spillet igennem og vurderer, hvor lang tid det vil tage for eleverne og hvor langt i spillet eleverne skal spille. Ved at spille spillet, bliver læreren klar over, hvordan det fungerer og hvilke problemstillinger eleven kan møde undervejs. Når læreren forbereder sig på denne måde, har han/hun lettere ved at bevare autoriteten i undervisningssituationen, når eleverne har brug for hjælp. Alternativt kan læreren bruge Lærervejledningen til at få et samlet overblik over spillet før eleverne starter med at spille. Dette kræver mindre forberedelsestid. 2.2 Anvendelse af undervisningsmaterialet • Lærervejledningen er forslag til, hvordan læreren kan strukturere undervisningen i de timer klassen spiller Playing History. Vejledningen er lavet med udgangspunkt i, at spillet bruges i klassens historieundervisning. • Temaoversigten kan både anvendes af læreren til at forberede undervisningen, og til at perspektivere spilsituationen med eleverne efter spilsituationen. • Elevopgaverne kan anvendes både under spilsituationen og efterfølgende med det formål at sikre sig, at eleverne har lært det de bør, samt til at fastholde læringsindholdet. 2.3 Introduktion af spillet for eleverne Før eleverne spiller spillet, anbefales det, at læreren giver eleverne et overblik over, hvor spillet foregår kronologisk og geografisk. Læreren kan benytte den medfølgende temaoversigt til at skitsere de centrale temaer i spillet og dermed kvalificere elevernes arbejde med spillets læringsindhold. Det er en god idé at forberede en præsentation af spillet til eleverne. Hvis der findes en interaktiv tavle (f.eks Smartboard eller Prometheon) eller en projektor i klassen, kan læreren vise spillets trailer eller spille en del af spillet i klassen. Det er også en god idé, at læreren kopierer spilmanualen til eleverne. Læreren bør understrege overfor eleverne, at Playing History er et spil, hvor de skal lære noget om historien. Det er vigtigt, at eleverne er meget opmærksomme på, hvad personerne fortæller dem i spillet Det er nødvendigt, både for at kunne gennemføre spillet og for at eleverne lære noget af at spilaktiviteten. Før klassen går i gang, er det godt at gøre det klart for eleverne, hvor længe de får lov at spille, og hvilke arbejdsopgaver, de skal løse undervejs og efter spillet.. 2.4 Spilsituation Eleverne (eventuelt opdelt i par) spiller frem til et aftalt punkt i spillet, f.eks. afslutningen af en akt. Akt 1 slutter med at spilleren får tidsbrillerne. Akt 2 ender med, at du overdrager relikviet til præsten og afslutningen på Akt 3 er også hele spillets afslutning. Eleverne kan også spille hele spillet, men det kan tage længere tid og anbefales såfremt, der er en hel temadag eller lignende til rådighed. Vær opmærksom på, at der vil være forskel på, hvor hurtigt dine elever gennemfører spillet. Der kan opstå en situation, hvor nogle elever er færdige, mens andre knapt er kommet i gang. Husk på at eleverne ikke har adgang til spiloversigten, og at de kan sidde fast i spillet. De elever, der er hurtigt færdige, kan aktiveres med at lave de tilhørende elevopgaver. Husk eleverne på at gemme deres spil undervejs. 2.5 Elevopgaver Efter hver akt kan eleverne arbejde med det opgaveark, der relaterer sig til den enkelte akt. Opgaverne printes ud og løses alene eller i grupper. I opgave 1-3 skal eleverne lave et resume af deres oplevelser i spillet. De har alle fokus på de temaer, som behandles i de enkelte akter. I opgaveark 4 behandles hele spillets læringsindhold. Opgavearkene kan efterfølgende anvendes som udgangspunkt for en samtale eller diskussion i klassen. Elevopgave 5, som findes både på portalen og i printversion, er en opgave i videredigtning. Eleverne skal fortælle, hvordan en person i spillets videre skæbne forløber. Den udformes som en tegneserie. Tegneserierne kan dramatiseres i grupper for resten af klassen eller printes ud og fremvises. ,i denne tilstand kan du aktivere de ting fra andre tidsperioder som findes i spillet. 3.1 Spilgennemgang og løsninger Multiple Choice På webportalen findes der en multiple choice test, som eleverne kan lave, når spillet er gennemført. Resultatet af testen gemmes i en database og kan bruges til at få et hurtigt overblik over elevernes læringsudbytte. Svarene findes på playinghistory.eu 3. Lærerens spilmanual Her beskrives hvordan spillet fungerer, og hvordan man gennemfører spillet. Den første del af guiden er identisk med elevernes spil manual. Bevægelse Du kan styre spilkarakteren med musen. Ved at klikke på ting i spillet kan du samle den op eller undersøge dem. I nogle mini-spil skal du også benytte tastaturet. Spillet er opbygget omkring 3 akter. Hver akt beskæftiger sig med et hovedemne, men emnerne overlapper hinanden. Helbredelse og diagnoser går igen igennem hele spillet. Akt 1 - Emne: Middelalder, medicin og videnskab • Lær at bruge genstande og bevæge dig rundt • Find ud af hvilke symptomer pesten har • Redegør for en forsimplet version af kardinalvæske-teorien • Udfør en åreladning med igler • Lær teorien om den stinkende sygdomsfremkaldende lugt. Menuer Ved enten at trykke ESC eller klikke på din pointtavle kan du komme ind i spilmenuen. Her kan du se, hvordan du klarer dig i spillet. Du kan også justere lyd og grafik. Gem spillet Du kan også gemme dit spil inde i menuen. Gå og løb Du klikker på jorden, der hvor du gerne vil gå hen. Hvis du dobbelt-klikker sætter du i løb. At bruge indsamlede genstande Klik på posen øverst i højre hjørne. Du kan nu se, hvilke genstande du har til rådighed. For at bruge en genstand venstreklikker du på den. Du har nu genstanden i hånden og kan anvende den i spillet. Hvis du vil se en kort beskrivelse af genstanden, skal du holde musen over genstanden. Du kan også kombinere enkelte genstande eksempelvis høtyven og en bunke hø, på denne måde samles en høstak. Vælg høtyven fra posen og klik på høet for at samle høstakken. Tidsbriller Dine tidsbriller ligger også i posen. Vælg dem og brug dem på dig selv. Nu ser du et kort øjeblik verden i et grønligt skær 1. Klik på din far og start en samtale med ham. 2. Tag skiltet du har fået og put det på døren: Klik på posen, skiltet og til sidst på døren. 3. Gå indenfor igen og tal med din far 4. Gå ud til manden i sort og tal med ham. Spørg ham om hvad han ved om sygdommen. Gå derefter ind i huset igen og op ad trappen til soveværelset. 5. Fortæl faren, at du har information. Faren vil stille dig et spørgsmål om hvilken information du har. Svaret er at de syge får grufulde bylder. Herefter går du nedenunder. 6. Saml fyrtøjet op, som er bagest i rummet under tængerne og igleglasset (forrest på hylden i højre side). Tal derefter med den nyankomne. 7. Gå op til faren igen tal med ham. Notér tallet 4 og nøgleordet balance. 8. Tal dernæst med Guiseppe nedenunder. Svarene på hans første spørgsmål er 4 (antal kardinalvæsker) og det andet 2 (balance). 9. I rigmandskvindens rum taler du med kvinden og starter dernæst igle-terapien, spil mini-spillet. Her skal du placere 5 igler på kvindens bylder. 10. Tal med Guiseppe igen. Han sender dig tilbage til din far. 11. Tal med din far og gå ud på gaden. Gå lige ud gennem porten og ud på den tomme gade, fortsæt gennem gyden i øverste højre til markedspladsen. 12. Gå fra markedspladsen gennem porten nederst højre lige ved siden af salgsboden. 13. Tal med Lorenzo (manden med papiret) tryk dernæst på døren. 14. Tryk på dørhammeren, for at få hønen til at flytte sig. Træk dernæst i snorene i rækkefølgen rød, gul, grøn og blå. 15. Tal med Mr Arnetto. Hvis du endnu ikke har taget din fars fyrtøj, kan du tage Mr. Arnettos. Det ligger på bordet i hans rum. 16. Gå ud og tal med musen Nostra og modtag tidsbrillerne Akt 2 - Emne: Samfund og kirke • Oplev manglen på varer på markedet og de opskruede priser. • Mød tiggeren, hvis hånd er hugget af som straf for en forbrydelse. • Oplev den faldende tro på kirken i den tomme kirke. • Oplev de fanatiske flagellanter, og hør deres opfattelse af pesten. • Hjælp til med at hælde lig i de overfyldte grave. 1. Du skal nu bruge nogle penge. Løb tilbage til Mario (Beccamortien) foran dit hus. 2. Tal med ham og hjælp ham med at begrave nogle af de døde. Som tak modtager de en pung fuld af floriner. 3. Gå ind i den tomme gade og videre ad trappen til de fattige kvarterer. 4. Tal med den syge tigger i hjørnet, og spørg ham om han ved noget om Giuseppes ring. 5. Han stiller dig to gåder, svaret på den første er “Min alder” og den anden er “R”. 6. Tryk på tønden ved siden af tiggeren for at få fat i en vinkrukke, der skal bruges senere i spillet. 7. Gå op på markedspladsen fra den tomme gade. Tal med handelsmanden til højre i rødligt tøj. 8. Svar at du har penge og dernæst, at du vil tilbyde ham en kvart pungfuld floriner. Derefter må du byde en halv pungfuld og dermed købe rosmarinen billigst. Når du har fået rosmarinen, løber du tilbage til dit hus og op i soveværelset. 9. Tal med din far. Læg hernæst rosmarinen fra din pose i lerskålen på bordet. Tag dit fyrtøj og klik med det på rosmaringrenen. Røgen spreder sig nu. Tal igen med faren, som går nedenunder bagefter. 10. Hvis Marchiones helbred er dårligt (dvs. at helbredsindikatoren er gul eller rød) kan du tage dine tidsbriller på og samle antibiotikaen op. Anvend derefter antibiotika på dig selv. 11. Tal med din far nedenunder og løb derefter til markedspladsen. Tal med vagten på markedet, og vis ham din ring. Gå ind i rigmandskvarteret, saml pisken op og fortsæt mod tårnet. Fra kirkepladsen går du ind i kirken. 12. Tal med præsten og få information om det vigtige dokument. 13. Løb tilbage til den tomme gade og ned i de fattiges kvarter. Tal med tiggeren og udspørg ham omkring det vigtige dokument. Giv ham vinkrukken og få dokumentet og løb tilbage til kirken. Her taler du med præsten og går dernæst ud til flagellanten på bakken udenfor kirken. Giv ham pisken. Til gengæld modtager du et relikvie. 15. Gå tilbage til præsten og giv ham relikviet, lyt til hans oversættelse og løb tilbage til din far. Akt 3 - Emne: Desperation og flugt • Oplev mistroen, idet du bliver beskyldt for at stå bag pesten • Flygt til landet for at undgå pesten 1. Fortæl din far nyhederne og løb hen til Mr. Arnetto igen. Lyt til hans forslag til en diagnose af de pestramte. Dernæst skal du tilbage til soveværelset for at stille en diagnose på din mor. Rigtige svar er, svarmulighed 1,2,2. 2. Tal med din far på ny og sæt derefter kursen mod byporten: Løb først til markedspladsen og vælg udgangen til venstre. 3. Du skal bestikke vagten med Giuseppes ring. Vagten mistænker dig pludselig for at stå bag pesten. Skynd dig gennem porten og videre til farmen. 4. Find onklen og spørg ham om et gemmested. Snak dernæst med æslet. Saml en høstak ved at tage høtyven og bruge den på det spredte hø på gården. Når du har en høstak, taler du med æslet igen og tager tilbage til byen. Spil det lille mini-spil, hvor du skal guide æslet nedad i den rigtige retning. 5. Tal med din far og tag ud til porten, klik på høstakken. Her skal du beslutte om du vil rejse med dine forældre ud af byen eller ej. Hvis du ikke er smittet, kan spilleren flygte med sin familie ud af byen til sikkerhed på landet. Hvis du har sygdommen, er det bedst at ofre dig og blive i byen. Hermed redder du resten af familien. Extra-missioner • Dette er opgaver, der ikke skal løses for at gennemføre spillet. De giver dog ekstra point og har nogle interessante temaer. • Tal med den grædende dame på markedet. Hun har en etisk problemstilling til dig. • Tal med manden på den tomme gade ved at tage tidsbriller på. På markedet kan du købe blomster til ham, vend tilbage til ham, tag tidsbriller på tal med ham og giv ham blomsterne, for at tjene points, en achievement og pestlægens maske. • Tal med flagellanten og udfordr hans viden om religion. Svarene er “Avignon” og “Fred være med dig”, udover at score point får du en lomme-pisk af ham som belønning. Ved kirkens massegrav kan du desuden tilgå “Begravelses mini-spillet” igen ved at trykke på massegraven. 3.2 Overblik over spillets anakronismer Mini-spil • I “Igle-spillet” skal spilleren placere de fem igler på patientens bylder. • I ”begravelsesspillet” skal spilleren finde den bedste placering til det lig der dumper ned. Man styrer med piletasterne. Ind i mellem vil liget dreje sig, som følge af at personen ikke er helt død. • Ved Hr. Arnettos dør skal spilleren først skræmme hønen væk ved at benytte dørhammeren i midten af døren. Derefter skal man trække i snorene i rækkefølgen: ”Rød, gul, grøn og blå” • I ”Mikroskop spillet” skal du ramme tallet 3. • I ”kort quizzen” er korrekte svar: Rød: 1347 Orange: 1348 Gul: 1349 Grøn:1350 Lyseblå: 1351 Mørkeblå: Efter 1351 • I ”æsel-spillet” skal spilleren guide æslet ned til slutningen af vejen ved at klikke med musen på et punkt på vejen. Bemærk at æslet kun kan styres, når det er opmærksomt. Spillet indeholder en række anakronismer, som spilleren kan fjerne ved korrekt brug af tidsbrillerne: • Mikroskop i spillerens hjem – dette aktiverer et minispil, hvor man til sidst kan læse om opdagelsen af pestbakterien • Antibiotika i morens soveværelse – dette kan samles op og anvendes på spilleren selv. Medicinen reducerer smitten og bekæmper sygdommen. • Fladskærm i lægens hus – denne aktiverer et mini-spil hvor spilleren quizzes i viden om hvornår pesten nåede til forskellige områder i Europa • Pestlæge i gadescenen – denne taler om pestens udbredelse i fremtiden, han kan sendes tilbage til fremtiden ved at give ham blomster (det skulle rense luften, som man troede var årsagen til at smitten spredte sig). • Rottegift på markedet – dette kan bruges til at dræbe rotter. Giver information om rottens rolle i spredningen af pesten. • Luthersk bibel i kirken – denne giver information om det ændrede syn på kirken efter pesten • Hellebard på bondegården – denne giver information om bondeoprørerne der fulgte efter pesten 4. Den sorte død som tema i historieundervisningen Herunder beskrives hvordan læreren kan anvende Playing History i en tematisk undervisning, og hvordan temaet relatererer sig til Fælles mål for historiefaget. Tema: “Sygdom og pandemier” 4.1 Begrundelser: Der har i den senere tid været et stort fokus på fugle- og svineinfluenza. Eleverne har sikkert hørt om disse sygdomme i medierne og diskuteret dem med deres forældre eller i skolen. De har derfor konkrete erfaringer med, hvad en trussel fra en pandemi betyder for mennesker og samfund i dag. De møder forskellige holdninger til, hvordan man bør håndtere et udbrud af disse sygdomme og til graden af alvorlighed fra den hysteriske til den afslappede holdning. I et tema om sygdom og pandemier kan der tages udgangspunktet i pesten, og sammenligne dens konsekvenser både med epidemier i dag, f.eks. infuenzaer og HIV, og i historiens løb f.eks. kolera eller kopper. Pesten spillede en stor rolle og havde både en geografisk og tidsmæssig udbredelse, som påvirkede perioden 1350-1755 meget og er interessant at sammenligne med de epidemier der findes på kloden i dag. 4.2 Udviklings og sammenhængsforståelse: • Eleverne fortæller om sygdommens konsekvenser for mennesker og familier. • Eleverne fortæller om sygdommens rolle i forhold til kirken og magtfordelingen i samfundet. • Eleverne vurderer sygdommen i forhold til andre sygdomme i dag i forhold til betydning for mennesker og samfund. 4.3 Kronologisk overblik • Eleverne beskriver sygdommes spredning og bekæmpelse i relation til viden i forskellige tidsperioder. • Eleverne skal forstå samspillet mellem Europas og Danmarks historie gennem f.eks. øget samhandel og spredning af sygdomme. 4.4 Formidling og fortolkning • Eleverne formulerer historiske problemstillinger, f.eks. sammenhængen mellem viden, tro og sygdomsbekæmpelse. • Eleverne diskuterer forskellige fortolkninger af fortiden, f.eks. i vurderingen af pestens betydning . • Kildekritik: eleverne vurderer det billede, Playing History tegner af pesten i Europa i forhold til andre kilder. 4.5 Problemstilling • Hvordan påvirker en epidemi individ og samfund i dag og historisk set? • Hvad kræver det at gennemføre effektiv sygdomsbekæmpelse? • Hvilken rolle spiller kirke og tro i forbindelse med epid- emier? • Hvad var forholdet mellem tro, overtro og viden i middelalderen og op gennem historien til i dag? • Hvordan kunne kirken fastholde en så magtfuld position i middelalderen? • Hvordan påvirker massedødsfaldene magtbalancen mellem rig og fattig i middelalderen? 4.6 Aktiviteter • Eleverne laver små rollespil om hvordan pesten kom til en by i Danmark, evt. med udgangspunkt i persongalleriet fra spillet. • Eleverne studerer dødedans billeder og fremstiller evt. deres egne. • Eleverne tegner et kort over pestens udbredelse i Europa og Danmark. • Eleverne skriver en personlig fortælling om mødet med pesten eventuelt med udgangspunkt i personerne fra spillet. • Eleverne skriver en opgave hvor de sammenligner pest med andre sygdomme. • Eleverne leger lege fra Middelalderen se evt. http://www.skoveniskolen.dk/default. asp?m=18&a=353 4.7 Kanonpunkter • Kalmarunionen • Columbus • Reformationen • Christian d.4 • Det Westfalske fred • Statskuppet 1660 4.8 Oplæg til et tværfagligt samarbejde med kristendomsfaget Dernæst på, hvordan reformationen forløb i Danmark. Pesten udfordrer den religiøse tolkning af tilværelsen – I middelalderen begyndte almindelige mennesker at stille spørgsmålstegn ved, om Gud havde skabt en optimal verden. De svære tider og mange dødsfald påvirkede menneskers tro på Gud - for hvordan tolker man religiøst en katastrofe som pesten. Både flaggelanten og præsten i Playing History præsenterer et bud herpå. God fornøjelse! Pestens udbrud i Europa fik stor betydning for religionens rolle i samfundet. Man kan, som det argumenteres for i temaoversigten sige, at pesten var en indirekte årsag til reformationen. Temaet lægger altså op til at arbejde videre med forskelle og ligheder mellem katolicisme og protestantisme. Man kan i relation med temaet særligt inddrage kristne grundbegreber som synd, skyld, fordømmelse, dom, død, fortabelse i relation til den middelalderlige religiøsitet. Det er dermed muligt at relatere indholdet i Playing History til centrale temaer i kristendomsundervisningen på mellemtrinnet eksempelvis: Hvordan tolker man sygdom og død forskellige religioner (Hvem ligger inde med sandheden?) En parallelisering af: • Moseloven a. (Gud som retfærdighedens vogter) b. Jesus (Det dobbelte kærlighedsbud) c. Koranen (et liv i lydighed som det bedste, fordi Gud vil én det godt) d. Indsigten (Livet som lidelse og illusion samt an visninger på vejen ud af det) e. Fornuften (som et sekulært bud på et styringsin strument for livet). • En afrundende diskussion om, hvorvidt det med sikkerhed kan afgøres, hvilken opfattelse der er bedst, samt om, hvorvidt tro og fornuft udelukker hinanden. Pestens betydning for kirke og tro i Danmark og Europa (Kristendom i Danmark) • Der læses og tales om, at dansk evangelisk-luthersk kristendom er én kristendom, og at der også findes fx katolsk kristendom i Italien og Spanien og ortodoks kristendom i Grækenland og Rusland. • Der fokuseres på reformationen, først og fremmest Luthers opgør med middelalderkirkens opfattelse af pavens betydning, og opfattelsen af forholdet mellem tro og gerning. Vi håber, at du vil få rigtig meget ud af at bruge Playing History i undervisningen. Spilserien løbende bliver udvidestmed flere episoder, som behandler centrale emner i verdenshistorien. Næste episode handler om slavehandlen. Hvis du har ros, ris eller andre kommentarer er I velkomne til at skrive til os på [email protected]