Vejledningen - Spillemyndigheden
Transcription
Vejledningen - Spillemyndigheden
Version 1.1 – 23. september 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................... 1 2 Forord ................................................................................................................................................ 3 3 Praktiske oplysninger ........................................................................................................................ 4 4 Hvad er omfattet af vejledningen? .................................................................................................... 4 5 4.1 Spil, der kan søges tilladelse til ................................................................................................. 5 4.2 Spil, der ikke kan søges tilladelse til ......................................................................................... 6 4.3 Spil, der kan udbydes uden tilladelse ........................................................................................ 6 Hvem skal ansøge?............................................................................................................................ 7 5.1 Underleverandører .................................................................................................................... 7 5.2 White label ................................................................................................................................ 8 5.3 Affiliates.................................................................................................................................. 10 6 Ansøgningen ................................................................................................................................... 10 7 Krav til ansøgere ............................................................................................................................. 13 8 7.1 Krav til personer...................................................................................................................... 13 7.2 Krav til selskaber .................................................................................................................... 14 7.3 Krav til medlemmer af direktion og bestyrelse ....................................................................... 15 7.4 Ansøger har bopæl eller er etableret udenfor EU eller EØS landene ..................................... 15 Krav om faglig og økonomisk forsvarlig drift ................................................................................ 15 8.1 Økonomisk forsvarlig drift...................................................................................................... 15 8.2 Faglig forsvarlig drift .............................................................................................................. 22 8.2.1 Kontrol af spildata mv....................................................................................................... 23 8.2.2 Tilslutning til SAFE og ROFUS ....................................................................................... 23 Version 1.1 – 23. september 2011 8.2.3 Krav til jeres spilsystem .................................................................................................... 24 8.2.4 Registrering af kunder (spillere) ....................................................................................... 28 8.2.5 Politisk udsatte personer bosiddende i et andet land......................................................... 30 8.2.6 Spillernes spilkonti............................................................................................................ 33 8.2.7 Information til spillerne .................................................................................................... 34 8.2.8 Spillernes mulighed for at begrænse spil .......................................................................... 35 8.2.9 Krav der kun gælder ved tilladelse til væddemål .............................................................. 36 9 Tilladelsesudstedelse ....................................................................................................................... 37 10 Den indtægtsbegrænsede tilladelse ................................................................................................. 38 11 Ændring af en tilladelse .................................................................................................................. 40 12 11.1 Ansøgning om andre spil end nævnt i tilladelsen ................................................................... 40 11.2 Overdragelse af en tilladelse ................................................................................................... 41 11.3 Andre ændringer ..................................................................................................................... 42 Yderligere krav i forbindelse med udbud af spil............................................................................. 43 12.1 Markedsføring af spil .............................................................................................................. 43 12.2 Klager fra spillerne.................................................................................................................. 44 12.3 Suspension af spilkonto .......................................................................................................... 44 12.4 Salg af landbaserede væddemål .............................................................................................. 45 13 Det årlige gebyr ............................................................................................................................... 46 14 Bortfald af tilladelser ...................................................................................................................... 47 15 Tilbagekaldelse af tilladelse ............................................................................................................ 48 16 Klage over Spillemyndighedens afgørelse ...................................................................................... 49 2 Version 1.1 – 23. september 2011 2 Forord Vejledningen henvender sig til borgere og virksomheder, der ønsker at udbyde væddemål og onlinekasino i Danmark efter spilleloven (lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil og lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil med senere ændringer) og de tilhørende bekendtgørelser. Den 22. september 2011 offentliggjorde Spillemyndigheden blanketter, hvorefter det er muligt at søge om tilladelse. Ved offentliggørelsen gjorde myndigheden opmærksom på, at alle ansøgninger, der er kommet frem inden d. 17. oktober 2011 kl. 12, ville give ansøgerne en mulighed for at komme på markedet den 1. januar 2012. Ansøgningen kan afleveres i etaper, blot det samlede materiale er modtaget i udfyldt stand inden ansøgningsfristens udløb, forstået på den måde, at det f.eks. er muligt undervejs At indsende selve ansøgningsblanketten uden at indsende tillæg A og/eller tillæg B. At indsende selve ansøgningsblanketten kun udfyldt delvist. At indsende selve ansøgningsblanketten og tillæg A og/eller tillæg B. Der opfordres specielt til denne fremgangsmåde, hvis dele af ansøgningsmaterialet faktisk er klar til at kunne gennemgås af Spillemyndigheden før den 17. oktober eller ansøgeren er i tvivl om ansøgningsblanketten og/eller tillæg A eller B er korrekt udfyldt. Dermed er der bedre mulighed for, at Spillemyndigheden kan gå i dialog med ansøgeren om ansøgningsmaterialet og få eventuelle tvivlsspørgsmål mv. afklaret med henblik på overholdelse af ansøgningsfristen. Hvis ansøgningsmaterialet afleveres i etaper, skal der ved hver indsendelse vedlægges en oversigt over hvilken del af ansøgningen de indsendte dokumenter dækker, og hvilke dele af ansøgningen, der dermed fortsat udestår. Hvis ansøgeren er i tvivl om, hvorvidt visse bilag er fyldestgørende skal dette ligeledes fremgå af oversigten. Der skal altid betales fuldt ansøgningsgebyr, før Spillemyndigheden behandler hele eller dele af ansøgningen. Undtagelsesvist kan Spillemyndigheden dispensere fra fristen og stadig arbejde for at ansøgerne kommer på markedet 1. januar 2012, hvis det efter en konkret bedømmelse vurderes, at en senere aflevering af mindre dele af ansøgningsmaterialet ikke vil medføre en større arbejdsbyrde, som vil genere sagsbehandlingen af de ansøgninger, der er modtaget i fuldt omfang før fristens udløb. I tilfælde hvor bilag er indsendt, men Spillemyndigheden vurderer, at disse ikke er fyldestgørende nok, vil en eftersendelse som udgangspunkt ikke forhindre, at ansøgeren kommer på markedet 1. januar 2012, hvis disse kommer frem til Spillemyndigheden indenfor kort tid – specielt hvis ansøger selv har gjort opmærksom på, at denne er i tvivl om, hvorvidt bilaget er fyldestgørende. 3 Version 1.1 – 23. september 2011 Vejledningen er dynamisk og Spillemyndigheden arbejder hele tiden på at forbedre den. Vejledningen vil løbende blive ajourført og uddybet på relevante punkter. 3 Praktiske oplysninger Vejledningen beskriver de vigtigste regler for borgere og virksomheder, der ønsker at udbyde væddemål og onlinekasino. Lovgrundlaget er spillelovene (lov om spil og lov for Grønland om visse spil) og følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om onlinekasino Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om landbaseret væddemål. Det er Spillemyndigheden, der udsteder tilladelser, opkræver gebyrer og har kontrollen og tilsynet med området. Indtægtsbegrænsede tilladelser er ikke omfattet af ovennævnte bekendtgørelser, men Spillemyndigheden vil kunne fastsætte vilkår. SKAT foretager registrering af tilladelsesindehaver, opkrævning, kontrol og inddrivelse af afgiften. Spil om penge er fritaget for moms. Spilvirksomheder, der udbyder spil om penge, skal betale lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Yderligere spørgsmål vedrørende moms- og lønsumsafgift kan rettes til SKAT. For mere information herom, se skat.dk. Du kan finde yderligere information på spillemyndigheden.dk, hvor du også kan finde blanketter og andet materiale til brug for en eventuel ansøgning. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Spillemyndigheden på [email protected] eller tlf. nr. 72 38 79 13. 4 Hvad er omfattet af vejledningen? Spillemyndigheden kan give tilladelse til væddemål og onlinekasino. Nogle spil kan udbydes uden tilladelse, selv om der fx er tale om et onlinekasinospil. Andre spil er det ikke muligt at få tilladelse til, selv om det er væddemål eller onlinekasino spil. I dette afsnit gennemgås reglerne kort. 4 Version 1.1 – 23. september 2011 4.1 Spil, der kan søges tilladelse til Væddemål Væddemål er spil, hvor deltagerne gætter på udfaldet af en begivenhed, som fx Oddset og managerspil. Det er ikke kun væddemål om sportsbegivenheder, der er omfattet af begrebet. Fx vil et spil på, hvilket navn et nyt medlem af kongehuset får, også være et væddemål. Væddemål kan deles op i to typer: Fastoddsvæddemål fx Oddset – hvor spilleren vædder direkte mod udbyderen af væddemålet og kender sin mulige gevinst på forhånd. Definitionen omfatter også væddemålsbørs. Puljevæddemål fx managerspil – hvor hele eller dele af gevinsten bestemmes af størrelsen af puljen eller deles mellem vinderne. En tilladelse til væddemål omfatter både online og landbaseret salg af væddemål. Online væddemål er, når spilleren og udbyderen ikke mødes fysisk, fx ved salg via internet, telefon og tv. Det er ikke tilladt at udbyde spil på sportsbegivenheder, som er forbeholdt unge under 18 år. En tilladelse til væddemål omfatter yderligere landbaserede væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder. Væddemål kan kun udbydes med en tilladelse fra Spillemyndigheden. Onlinekasino Online udbud af spil er, når spilleren og udbyderen ikke mødes fysisk, fx ved salg via internet, telefon og tv. Onlinekasino spil er fx roulette, black jack, baccarat, punto banco, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater. Spil, som i dag typisk også findes i de fysiske kasinoer. Begrebet ”onlinekasino” i spilleloven er bredere end de spil, der udbydes i fysiske kasinoer, da begrebet også omfatter de såkaldte ”kombinationsspil”. Ved kombinationsspil forstås spil, hvor spillet afgøres af en kombination af tilfældighed og færdighed. Spil, der afgøres fuldstændig ved tilfældighed, som fx lotterier, bingo og lignende, er ikke omfattet, og på samme måde er spil, der alene afgøres ved færdighed, heller ikke omfattet. Færdighedsspil er spil som fx skak. Hvis der i et spil indgår både tilfældighed og færdighed, vil det være omfattet af begrebet onlinekasino. Eksempler herpå er backgammon, whist og gættekonkurrencer. En gættekonkurrence, hvor de, der har svaret rigtigt på et spørgsmål, deltager i en lodtrækning, er derfor et onlinekasino spil. 5 Version 1.1 – 23. september 2011 Onlinekasino kan kun udbydes med en tilladelse fra Spillemyndigheden. 4.2 Spil, der ikke kan søges tilladelse til I kan ikke søge om tilladelse til lotteri eller klasselotteri. Lotteri er spil som: bingo skrabelodder lodtrækninger Disse spil kan kun udbydes af selskaber med særlig tilladelse. Der er bl.a. givet tilladelse til Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S. Det er dog muligt at søge om tilladelse til landbaseret udbud af almennyttigt lotteri, dvs. lotteri til fordel for velgørenhed eller andre almennyttige formål. Læs mere om dette på spillemyndigheden.dk → Lotteri. Specielt om væddemål Med en tilladelse til væddemål kan der ikke udbydes spil på: heste- og hundevæddeløb kapflyvning med duer resultatet af lotterier andre tilfældigt frembragte hændelser. Danske Spil A/S kan dog udbyde heste- og hundevæddemål. 4.3 Spil, der kan udbydes uden tilladelse Væddemål og onlinekasino er kun omfattet af spillelovgivningen, hvis deltagerne: betaler et indskud (penge eller lignende), og ved betalingen af indskuddet har mulighed for at vinde en gevinst (alle slags gevinster). Hvis ingen eller kun én af betingelserne er opfyldt, kan I udbyde spillet uden en tilladelse fra Spillemyndigheden. Rene færdighedsspil kan udbydes uden tilladelse, selvom de opfylder ovennævnte betingelser, læs mere herom i afsnit 4.1. onlinekasino. 6 Version 1.1 – 23. september 2011 Hvad er et indskud? Indskud vil typisk være penge betalt af en spiller for at deltage i et spil. Kontingenter og lignende kan også være et indskud, hvis der er merbetaling for at deltage i spillet. Hvad er en gevinst? En gevinst kan være både penge, varer eller andre ydelser af økonomisk værdi. Der behøver ikke være sammenhæng mellem spillerens indskud, og den gevinst der kan vindes. En sponsoreret gevinst vil derfor også være en gevinst. 5 Hvem skal ansøge? Spilleloven oplister. hvilke krav som en person eller et selskab skal opfylde for at opnå en tilladelse til udbud af spil, men den indeholder ikke en præcis definition af, hvad en tilladelsesindehaver er. Opgaver, ansvar og rettigheder Som udgangspunkt skal alle personer og selskaber, som udbyder væddemål og/eller onlinekasino have en tilladelse. Har en spiludbyder valgt, at de forskellige spil, som udbydes under et varemærke, reelt udbydes fra flere forskellige selskaber, skal alle selskaberne som udgangspunkt have en tilladelse. Tilladelsesindehaveren har ansvaret for, at udbuddet af spil sker i overensstemmelse med dansk lovgivning. Tilladelsesindehaveren har bl.a. følgende rettigheder og forpligtigelser: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Ansvar, risiko og instruktionsbeføjelse for afvikling af spil. Kontrahering med spillerne. Ejerskab af spillerdata, herunder registrering af spillere. Spillersupport. Ejerskab af immaterielle rettigheder forbundet med spil. Ejerskab af hjemmeside/spilklient. Drift af spilsystem, herunder vedligeholdelse af hardware. Ejer eller lejer af størstedelen af spilsystemet (spilinfrastruktur). Kontrol af snyd (colluding mv.) samt hvidvaskning af penge og bekæmpelse af terrorfinansiering. 10. Betalingsservice og understøttelse af betalingsmidler. 11. Markedsføring af varemærke og/eller spil. 5.1 Underleverandører En tilladelsesindehaver kan anvende underleverandører til en del af ovennævnte opgaver. Hvor mange opgaver, der kan varetages af underleverandører, må vurderes konkret. Hovedparten af ydelserne skal dog som udgangspunkt varetages af tilladelsesindehaveren. Anvendelsen af underleverandører er ikke i strid med forbuddet mod delegering af rettigheder, som nævnt i afsnit 11.2, så længe der er tale om en 7 Version 1.1 – 23. september 2011 mindre del af driften. Tilladelsesindehaveren skal være opmærksom på, at anvendelsen af underleverandører ikke medfører, at tilladelsesindehaveren kan fraskrive sig ansvar i forhold til myndighederne for det arbejde, som ikke udføres af tilladelsesindehaveren selv. Underleverandører kan ikke varetage opgaverne i pkt. 1 og 3. En underleverandør må ikke være white label køber ved spiludbydere, som denne leverer ydelser til. Netværksplatforme Ved netværksplatform forstås platforme, der anvendes til spil, hvor spillerne spiller mod hinanden (peer-to-peer spil), og hvor der alene faciliteters disse spil. Kunder sendes via tilladelsesindehaveren til en netværksplatform, hvor kunden kan deltage i spil mod eller med spillere fra andre spiludbydere og fra andre lande. Netværksplatforme skal som udgangspunkt ikke have en tilladelse til udbud af spil i Danmark, hvis tilladelsesindehaverne, der benytter platformen, har en tilladelse. Det er ikke et krav, at alle spiludbydere, der er tilsluttet netværket, er tilladelsesindehaver i Danmark. Kunder fra Danmark skal dog altid tilgå netværket via danske tilladelsesindehavere. Netværksplatformene betragtes som underleverandører i det omfang, at netværksplatformen ikke har eller varetager hovedparten af opgaverne nævnt under opgaver, ansvar og rettigheder. Sammenspillet med tilladelsesindehaveren kan medføre, at der kan forekomme overlap af opgaver, men netværksplatformen må som underleverandør alene varetage en mindre del af opgaverne. Netværksplatformen skal have en tilladelse, hvis denne udover at varetage platformen er white labellereller spiludbyder. At netværksplatformen ikke skal have en tilladelse medfører, at den tilladelsesindehaver der videresender kunden til platformen, er ansvarlig for det spil, som faciliteters via netværksplatformen. 5.2 White label Overordnet defineres white label som spil produceret af et selskab (white labeller), der markedsføres af et andet eller flere selskaber (white label), så det fremstår, som om white label udbyder produktet. På denne måde kan et næsten identisk produkt sælges, så det fremstår som et unikt varemærke flere gange. Online udbud af spil kan tillades i white label konstruktioner og er ikke i strid med forbuddet mod delegering af rettigheder under nedenstående forudsætninger, som nævnt i afsnit 11.2. White labeller White labeller, som er produktejeren, skal i relation til udbuddet af spil, opfylde forpligtelserne og rettighederne i afsnit 5.1. White labeller skal derfor være tilladelsesindehaver. 8 Version 1.1 – 23. september 2011 White labeller kan anvende underleverandører som nævnt ovenfor. En underleverandør må ikke være white label køber (hos white labeller) eller affiliate. Tilladelsesindehaveren er uanset white label konstruktionen ansvarlig for, at spillene bliver afviklet i overensstemmelse med lovgivningen eller de vilkår, som er fastsat i tilladelsen. White label køber Det er alene markedsføringen af hjemmesiden og de tilknyttede spil, som må udføres af white label køber (virksomhed 1, 2 og 3). De selskaber eller personer, som har købt white label løsningen, må ikke have adgang til spilkonti og drift i øvrigt. White label køberen må ikke have en relation til de registrerede spillere, udover hvad der er nødvendigt for markedsføringen. Forbuddet mod relationer gælder kun for spilaktiviteten. Har white label køberen relationer til de registrerede spillere på grund af driften af sit normale forretningsområde (andet end spil), er der ikke tale om en omgåelse af forbuddet. må alene have adgang til de oplysninger i kundedatabasen, der er nødvendige for markedsføringen. må ikke have ejerskab af databasen over registrerede spillere eller spilsystemet. White label køberen kan kontraktretligt overtage ejerskabet af databasen, når samarbejdet med white labeller ophører. Har white label køber indflydelse på driften eller spilkonti, vil konstruktionen ikke længere kunne anses som white label. En white label køber kan ikke være underleverandør til white labeller. Det er ikke i strid med reglerne, hvis white label køberen ejer det varemærke, som anvendes til at markedsføre dennes spilhjemmeside. 9 Version 1.1 – 23. september 2011 Det er tilladelsesindehaveren, der er ansvarlig for, at spillene bliver afviklet i overensstemmelse med lovgivningen og de vilkår, som er fastsat i tilladelsen. Derfor kan ansvar for white label køberen i forhold til afviklingen af spil normalt ikke komme på tale. Tilladelsesindehaver kan ikke fraskrive sig ansvaret. White label køberen kan dog pådrage sig ansvar fx i det omfang, at et eller flere selskaber (virksomhed 1, 2 og 3) har haft indflydelse på driften af spillene mv., eller hvis de har viden eller burde vide, at der sker overtrædelser af lovgivningen eller vilkår. Ansvar for white label køber (virksomhed 1, 2 og 3) kan også komme på tale, hvis der handles i strid med generelle markedsførings- og forbrugerbeskyttelsesregler samt spillelovens regler herom. Selvom white label køberen typisk står for hovedparten af markedsføringen af spilhjemmesiden, er der intet til hinder for, at der også sker markedsføring ved brug af affiliates. 5.3 Affiliates Ved en ”affiliate” forstås en person eller en virksomhed, som arbejder for at markedsføre en anden virksomheds produkter eller tjenesteydelser. Spiludbydere anvender ofte denne form for affiliate marketing til at markedsføre deres hjemmeside og spiludbud, fx ved anvendelse af links eller bannerreklamer, men også artikler mv., som ikke har karakter af redaktionel omtale. Selvom ”affiliates” typisk anvendes ved elektronisk kommunikation er det begrænset hertil. Der kan også være tale om hoteller, caféer og andre ”offline” kanaler, som kan anvendes i forbindelse med markedsføring. Affiliates skal ikke have en tilladelse, hvis disse kun markedsfører spiludbyderen, og dermed ikke: • har relationer til spillerne. • ejer spildata. • ejer rettigheder forbundet med varemærker og hjemmesider, der markedsføres. • ejer dele af det spilsystem, der anvendes til det spil eller hjemmeside, som markedsføres. De generelle forbrugerbeskyttelses- og markedsføringsregler samt spillelovens regler om markedsføring og formidling gælder også for affiliates. Affiliate kan ifalde ansvar efter disse regler. 6 Ansøgningen Det er muligt at søge om 4 typer af tilladelser: 10 Version 1.1 – 23. september 2011 1) Tilladelse til væddemål. 2) Tilladelse til onlinekasino. 3) Tilladelse til væddemål af et års varighed og med en bruttospilleindtægt på maksimalt 1 mio. kr. (indtægtsbegrænset tilladelse). 4) Tilladelse til onlinekasino af et års varighed og med en bruttospilleindtægt på maksimalt 1 mio. kr. (indtægtsbegrænset tilladelse). Blanketter I skal anvende blanket nr. 29.064 til at ansøge om tilladelse til væddemål og onlinekasino. Blanketten finder I på Spillemyndigheden.dk → Blanketter. Det er den samme blanket, som I skal anvende, uanset hvilken tilladelse I søger. Nøglepersonerne i jeres virksomhed (læs mere om disse i afsnit 7.1 om krav til personer) skal desuden udfylde blanket nr. 29.065. Derudover skal I levere informationer om spiludbuddet på tillæg B - blanket nr. 29.066. En del af kravene til spilsystemet mv. kan imidlertid ikke opfyldes, medmindre spilsystemet er etableret. Kontakt Spillemyndigheden, hvis I vil udsætte opfyldelse af fx de tekniske krav, for information om, hvordan en sådan ansøgning indsendes og kravene i dette forløb. Der kan kun ske udskydelse i forbindelse med oplysninger, der skal afgives i tillæg B. Ved udskydelse kan der påregnes en længere sagsbehandlingstid. Hvis I ønsker at søge en indtægtsbegrænsede tilladelse, skal I udfylde ansøgningsblanket nr. 29.064 og tillæg A. I modsætning til øvrige ansøgere vil der være punkter i ansøgningen eller de tilhørende bilag, som I ikke vil være i stand til at udfylde på grund af de særlige karakteristika ved indtægtsbegrænsede tilladelser. Tillæg A skal altid udfyldes og vedlægges alle bilag. Tillæg B skal ikke udfyldes. I stedet skal I sende en detaljeret beskrivelse af det påtænkte udbud af spil, redegørelse for administration/forretningsgange samt beskrivelse af det tekniske udstyr. Spillemyndigheden vil i forbindelse med behandling af ansøgningen kunne kræve yderligere oplysninger og eventuelt indkalde til et møde. Det afhænger af spillets karakteristika, og hvilke foranstaltninger Spillemyndigheden vurderer, der skal til for at sikre spillerne. Ansøgningsgebyr Inden I sender ansøgningen, skal I betale et gebyr. På ansøgningsblanketten fremgår det kontonummer, som I skal indbetale gebyret til. Pr. 1. januar 2011 udgør gebyret: 250.000 kr. for en ansøgning om tilladelse til væddemål eller onlinekasino. 11 Version 1.1 – 23. september 2011 350.000 kr. for en ansøgning om tilladelse til både væddemål og onlinekasino. 50.000 kr. for en ansøgning om en indtægtsbegrænset tilladelse til enten væddemål eller onlinekasino. Gebyret skal være betalt, når I sender ansøgningen til Spillemyndigheden. Dokumentation for betalingen skal vedlægges. Gebyret bliver som udgangspunkt ikke betalt tilbage – heller ikke, hvis I ikke får en tilladelse. I kan læse mere om gebyrerne og de aktuelle gebyrsatser på spillemyndigheden.dk. Indsendelse af ansøgning Ansøgningen skal sendes med fysisk post i et elektronisk format og i to eksemplarer. Dette kan fx være to cd-rom’er eller USB-nøgler, der hver indeholder den udfyldte ansøgningsblanket, tillæg samt andre relevante bilag. Alle dokumenter skal være i separate navngivne filer og i et standardiseret elektronisk læsbart filformat, fx pdf. Det er ikke muligt at sende ansøgningen i papirform. Ansøgningen kan også sendes pr. e-mail, hvis materialet i sagen er af begrænset omfang, fx ansøgning om en indtægtsbegrænset tilladelse. Sendes ansøgningen via sikker e-mail, skal I være opmærksom på, at Spillemyndigheden kun kan modtage op til 20 MB pr. e-mail, inklusive vedhæftede filer. Har I et ønske om at kryptere oplysningerne, kan Spillemyndighedens offentlige nøgle (certifikat) hentes på certifikat.dk I skal sende ansøgningen til: Spillemyndigheden Helgeshøj Allé 9 2630 Taastrup eller [email protected] 12 Version 1.1 – 23. september 2011 7 Krav til ansøgere Tilladelse til udbud af spil kan søges af både personer og selskaber. Der er ikke krav om, at ansøger skal bo eller være etableret i Danmark. Personer eller selskaber, der søger om indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino i Grønland, skal dog være etableret i Grønland. 7.1 Krav til personer Der er fire objektive krav og tre subjektive krav, som du skal opfylde før, at du kan få en tilladelse. Ved objektive krav forstås, at forholdene er let konstaterbare. Det vil sige, at Spillemyndigheden som udgangspunkt ikke skal foretage en vurdering. De objektive krav er: Du skal være fyldt 21 år. Du må ikke være under værgemål eller samværgemål. Du må ikke have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs, gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige. o At skylde penge til det offentlige og den er forfalden betyder, at betalingsfristen er overskredet, og at gælden er overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden, som varetages af SKATs Inddrivelsescenter. o Gæld har ikke indflydelse på, om du kan få en tilladelse, hvis 1) du har indgået en aftale om betaling, 2) der er stillet fuld sikkerhed for gælden, eller 3) hvis der er strid mellem dig og SKAT om gældens eksistens eller størrelse, og SKAT har oplyst dig, at gælden ikke vil blive inddrevet, før uoverensstemmelserne er afklaret. Ved subjektive krav forstås, at Spillemyndigheden skal vurdere, hvorvidt du opfylder kravet. De subjektive krav er: Krav Du må ikke være dømt for en forbrydelse i ind- og/eller udland, der kan betyde, at der er fare for, at du vil misbruge adgangen til at arbejde med spil. Du skal opfylde kravet om faglig forsvarlig drift. Du skal opfylde kravet om økonomisk forsvarlig drift. Hvad betyder kravet? 13 Version 1.1 – 23. september 2011 Du må ikke være dømt for en forbrydelse i ind- og/eller udland, der kan betyde, at der er fare for, at du vil misbruge adgangen til at arbejde med spil. Spillemyndigheden skal vurdere, om overtrædelser af love mv. kan medføre, at der er stor sandsynlighed for, at du vil misbruge adgangen til at arbejde med spil. Alle domme kan være relevante, men der vil altid blive taget hensyn til typen af overtrædelse, hvornår den er sket i forhold til ansøgningstidspunktet, og om der er tale om gentagelser eller systematiske overtrædelser. Også overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen kan have betydning ved vurderingen af dig. Vedtagelse af bøder mv. er også domme. Du skal udbyde spil på økonomisk forsvarlig måde. Ved vurderingen lægger Spillemyndigheden bl.a. vægt på, at virksomheden har mulighed for at udbetale alle potentielle gevinster, budgetterne stemmer overens med de mål, der er fastsat i forretningsplanen, der er afsat tilstrækkelige midler til drift af virksomheden. Du skal udbyde spil på faglig forsvarlig måde. Læs mere herom i afsnit 8.1. Ved vurderingen lægger Spillemyndigheden bl.a. vægt på dine tidligere erfaringer med virksomhedsdrift og spilvirksomhed. Hvis du ikke har tidligere erfaringer, lægges vægt på uddannelse og anden erfaring. Derudover vurderes, hvorvidt spiludbuddet, spilsystem mv. opfylder kravene i lov og bekendtgørelser. Læs mere herom i afsnit 8.2. 7.2 Krav til selskaber Der gælder de samme krav for selskaber som til personer. 14 Version 1.1 – 23. september 2011 Dog gælder alderskravet og kravet om, at personer ikke må være under værgemål eller samværgemål ikke. 7.3 Krav til medlemmer af direktion og bestyrelse Medlemmer af selskabets direktion og bestyrelse skal opfylde de samme betingelser, som personer skal opfylde. 7.4 Ansøger har bopæl eller er etableret udenfor EU eller EØS landene Bor du, eller er dit selskab etableret uden for EU eller EØS, er det et krav, at du/I har en repræsentant i Danmark. Repræsentanten kan både være en person eller et selskab og skal godkendes af Spillemyndigheden. På Skat.dk kan du finde en oversigt over EU og EØS lande under Borger → Aktier, pension og spil → Spil → Poker → EU- og EØS lande. Din repræsentant skal kunne repræsentere dig/jer som tilladelsesindehavere i forvaltningsretlige, processuelle og strafferetlige forhold, da personen eller selskabet bl.a. skal stå for den daglige kommunikation med Spillemyndigheden. Hvis repræsentanten er en person, skal repræsentanten opfylde de samme betingelser som ansøgeren, se krav til personer i afsnit 7.1. Repræsentanten skal derudover have bopæl i Danmark. Hvis repræsentanten er et selskab, skal repræsentanten opfylde de samme betingelser, som ansøgeren, se krav til selskaber i afsnit 7.2. Selskabet skal derudover være etableret i Danmark. 8 Krav om faglig og økonomisk forsvarlig drift For at få en tilladelse til udbud af spil i Danmark skal I sandsynliggøre, at driften af spillevirksomheden vil ske på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. Nedenfor vil de to begreber blive gennemgået hver for sig, men grænsen mellem de to kan være flydende. 8.1 Økonomisk forsvarlig drift En spilvirksomhed skal drives på en økonomisk forsvarlig måde. Derfor skal I, når I søger om tilladelse vedlægge dokumentation, som kan give Spillemyndigheden mulighed for at vurdere jeres selskabs økonomi mv. 15 Version 1.1 – 23. september 2011 Spillemyndigheden lægger bl.a. vægt på, at selskabet har mulighed for at udbetale alle potentielle gevinster, budgetterne stemmer overens med de mål, der er fastsat i forretningsplanen, og der er afsat tilstrækkelige midler til drift af jeres selskab. Mange af oplysningerne vil Spillemyndigheden sende til et revisionsfirma, der assisterer Spillemyndigheden i vurderingen. Revisionsfirmaet er underlagt tavshedspligt. Revisionsfirmaet træffer ikke den endelige afgørelse af, om ansøgeren vurderes at kunne drive virksomhed med spil på en økonomisk forsvarlig måde. Spillemyndigheden foretager den endelig vurdering ud fra revisionsfirmaets anbefaling. Ansøgningsblanketten skal vedlægges følgende bilag, der vil blive sendt til Spillemyndighedens revisionsfirma: Økonomisk situation, interne kontroller og finansiel kapacitet Ansøgers årsregnskaber for de sidste 5 år. Ansøgers finansieringsplan (fundingplan). Se afsnittet “Ansøgers risikoprofil” nedenfor. Ansøgers driftsbudget for de næste 12 måneder med ledelsens kommentarer. Driftsbudget for de kommende 12 måneder opdelt på forventet omsætning pr. spiltype, forventede omkostninger fordelt på hovedgrupper som fx lønninger, salgsomkostninger, administrationsomkostninger, afskrivninger, service charges til tilknyttede virksomheder, renteomkostninger netto og indkomstskatter med tillæg af ledelseskommentarer herunder budgetforudsætninger. Dokumentation, der viser en oversigt over ansøgers største tilgodehavender på ansøgningstidspunktet. En aldersfordelt debitorliste, hvor de enkelte tilgodehavender er opdelt efter følgende forfald: Uforfalden mere end 1 måned mere end 3 måneder mere end 6 måneder mere end 9 måneder 16 Version 1.1 – 23. september 2011 Af listen skal debitornavn fremgå samt tilgodehavendets beløbsmæssige størrelse. Oplysninger om, hvem der er ansøgers ejere Ejere defineres ud fra kvalificerede andele. Der ønskes oplyst navne, adresser og registreringsnumre på alle ejere, der er karakteriseret ved at besidde kvalificerede andele på 10 % eller derover. Den ultimative ejers årsregnskab for de sidste 5 år. En ultimativ ejer defineres som den eller de ejere, der tilsammen besidder kvalificerede andele på over 50 %. Der bedes fremsendt årsregnskaber for de sidste 5 år fra det / de øverste koncernselskaber, aflagt efter almindeligt anerkendt GAAP (Årsregnskabsloven, IFRS, US mv.). Såfremt den ultimative ejer er en person, bedes fremsendt tilsvarende oplysninger som årsregnskaber, formueopgørelser eller lignende. Den ultimative ejers driftsbudget for de næste 12 måneder. Interne kontroller Kopi af ansøgers compliance og etisk programmer (etiske regler) bedes fremsendt. Driftsbudget for de kommende 12 måneder for det / de øverste koncernselskaber indeholdende den forventede omsætning, omkostninger, renteudgifter netto og indkomstskatter med tillæg af ledelseskommentarer herunder væsentlige budgetforudsætninger. Et compliance og etisk program omfatter beskrivelser af etablering og implementering af regler og principper for eksempelvis udelukkelse af besvigelser, fairnessadfærd, hvidvask, accept og udelukkelse af kunder, ludomani mv. 17 Version 1.1 – 23. september 2011 Kopi af skriftlige procedurer for: 1. Generelle politikker vedrørende ansøgers interne kontroller 2. Framework (rammeværk) vedrørende interne kontroller, såsom COSO 3. Gennemførsel af risikovurderinger inden for områder: a) Modregningsfri konto, b) It, c) Bogføring, d) Afstemning af kundemidler, e) Finansieringsprocedurer og f) Matematiske modeller. 4. Vurdering af alle større risici underbygget af de tilknyttede politikker herfor. Ad 1: Nedskrevne forretningsgange vedrørende virksomhedens interne kontroller. Interne kontroller kan eksempelvis vedrøre følgende områder: Omsætning Bogføring Afstemninger Modregningskonto Lønfastsættelse Bonusberegning Liste over tegningsberettigede personer, herunder adgang til likvide konti i banken. IT-sikkerhed. Ad 2: Committee Of Sponsoring Organisations (COSO) er et almindeligt anerkendt rammeværk, der beskriver et internt kontrolsystem ud fra følgende faser: - Internal Environment - Objective settings - Event identification - Risk Assessment - Risk Respons - Control Activities - Information & Communication - Monitoring Rammeværket er alene vejledende, og den enkelte virksomhed kan have etableret sit kontrolsystem udfra andre lignende principper. Ad 3: Dokumentation for, at ansøger har identificeret risici, der er forbundet med de nævn- 18 Version 1.1 – 23. september 2011 te områder, samt dokumentation for at ansøger har implementeret kompenserende kontroller eller lignende for at imødegå disse risici. Ad 4: Ledelsens konkrete beskrivelse af alle væsetlige risici og beskrivelse af imødegående kontroller. Kopi af ansøgers politik for at acceptere kunder fra områder omfattet af OFAC restriktioner. OFAC relaterer sig til fiansielle virksomheder. Det kan dog være relevant for spilrelaterede virksomheder. OFAC offentliggører en liste jævnligt, hvor de ”red flagger” en række lande, virksomheder, personer etc. Ansøger kan have etableret politikker omkring denne liste, hvor de eksempelvis laver et udtræk månedligt og sammenholder OFACs liste med deres egen udbetalingsflow for at sikre, at der ikke bliver udbetalt til ”red flaggede” instanser/personer. Kopi af arbejdsområder for intern revision, compliance gruppe eller andre kontrollerende instanser. Såfremt ansøger har etableret en intern revision, compliance gruppe eller andre uvildigt kontrollerende instanser, bedes dokumentation herfor fremsendt. Dokumentationen kan være i form af en beskrivelse af disse afdelinger, deres ledelsesmæssige indplacering, rapporteringsveje, arbejdsområder og gennemførte reviews. Kopi af de sidste 12 måneders risikostyringsrapporter til ledelse og bestyrelse. Rapport indeholdende prioriteret overblik over væsentlige risici, der er forbundet med ansøgers virksomhed og de spil, som udbydes af ansøger. Rapporten vil typisk indeholde beskrivelse af risici, de foranstaltninger, der er iværksat for at imødegå disse risici, og om risikostyringen af de enkelte risici fungerer som forudsat eller kræver forbedringer. 19 Version 1.1 – 23. september 2011 Kopi af ansøgers procedurer og kontroller til sikring af, at ansøger har tilstrækkelige midler til at udbetale alle potentielle gevinster. En fundingplan indeholdende en konkret beskrivelse af matematiske beregninger af finansielle risici og finansiering af disse. Finansielle risici indebærer eksempelvis valutarisiko, renterisiko, spilrisiko mv. Kopi af fundingplan, der dokumenterer, hvordan ansøger vil sikre korrelation mellem overvågningssystem af nettopositioner og den faktiske finansiering. En fundingplan indeholdende en konkret beskrivelse af matematiske beregninger af finansielle risici og finansiering af disse. Finansielle risici indebærer eksempelvis valutarisiko, renterisiko, spilrisiko mv. Finansiel kapacitet Kopi af garantiudbyders kreditvurdering af ansøger. Såfremt der er stillet garantier til afdækning af ansøgers økonomiske risiko eller lignende af tredjepart over for ansøger, skal der fremsendes dokumentation herfor. Hvis der foreligger en officiel kreditvurdering eksempelvis fra S&P (Standard and Poor’s kreditvurderingsbureau), skal denne fremsendes. Dokumentation for software, der kontinuerligt overvåger og afstemmer alle kundekonti til en modregningsfri bankkonto i ansøgers navn. Softwaresystemet skal testes løbende. Kopi af afgivne garantier til tredjeparter. Organisation Selskabshistorie og dokumentation for selskabsregistrering. Ledelseshistorik understøttet af myndighedserklæringer. Såfremt ansøger har stillet garantier overfor tredjepart, bedes dokumentation herfor fremsendt. Eksempelvis udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller lignende. Eksempelvis udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller lignende med kommentarer til væsentlige og eller hyppige ledelsesskift. 20 Version 1.1 – 23. september 2011 Selskabsstruktur Oversigt over ansøgers selskabs og koncerntilknytning understøttet af officielle certifikater. Koncerndiagram eller anden beskrivelse af koncernens struktur med angivelse af ejerandele. Årsregnskabslovens eller anden relevant koncerndefinition GAAPs (IFRS, US mv.) anvendes. Officielle certifikater kan fx være udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor selskabets registrering bekræftes. Beskrivelse af ansøgers eller associerede selskabers nuværende spilleaktiviteter (hvis muligt i alle lande). Oversigt over selskabsstruktur i Danmark. Beskrivelse af planlagte aktiviteter i Danmark. Herunder også andre aktiviteter end de, der foreløbigt er ansøgt om. Ansøgers risikoprofil Ansøgers finansieringsplan / fundingplan. En fundingplan indeholdende en konkret beskrivelse af matematiske beregninger af finansielle risici og finansiering af disse. Finansielle risici indebærer eksempelvis valutarisiko, renterisiko, spilrisiko mv. Modregningsfri konto For at sikre spillernes midler skal I have en modregningsfri konto i et pengeinstitut, som holdes adskilt fra øvrige midler. Midlerne på kontoen må alene kunne udbetales til spillerne, og skal være sikret i tilfælde af insolvens hos tilladelsesindehaveren. Det beløb, som står på kontoen, skal altid svare til det samlede beløb, som står på spillernes spilkonti. I praksis er kravet svært at gennemføre. Jeres bogholderi skal derfor indrettes, så det altid er muligt at få en korrekt angivelse af, hvad der står på spillernes konti. En gang i døgnet skal den modregningsfri konto opdateres, så beløbene svarer til hinanden. 21 Version 1.1 – 23. september 2011 8.2 Faglig forsvarlig drift Den vurdering, som Spillemyndigheden skal foretage af ansøgerne, omfatter kravene, der er nævnt i afsnit 5.1, samt lovene og bekendtgørelserne, og baseres på de oplysninger, I sender sammen med ansøgningen. Til brug for undersøgelsen skal I blandt andet vedlægge en forretningsplan. I ansøgningen skal I oplyse, hvem der har ansvaret for: spilsoftware og driften af spil it-sikkerhed systemændringer overvågning af hvidvask af udbytte og finansiering af terror (kun ved ansøgning om onlinekasino tilladelse og ikke ved en indtægtsbegrænset tilladelse) økonomi. Som udgangspunkt bør de ansvarlige være ansat i tilladelsesindehavers selskab, men Spillemyndigheden accepterer personer, der er ansat fx i samme koncern, hvis det kan garanteres, at personerne har beføjelser til at etablere foranstaltninger og gennemføre nødvendige ændringer. Personerne skal ligeledes tilvejebringe og redegøre for al information og dokumentation, som Spillemyndigheden måtte have behov for. Personerne kan aldrig være ansat ved fx underleverandører eller i selskaber, der ikke er i samme koncern som tilladelsesindehaver. Ansøgningen skal vedlægges et CV, som viser hver ansvarlig persons erfaringsniveau. Det er ikke nødvendigt, at der er tale om forskellige personer. De ansvarlige personers CV skal illustrere overfor Spillemyndigheden, at pågældende er kvalificeret til opgaven. Det er derfor ikke nødvendigt, at CV’et indeholder personlige oplysninger om familieforhold mv. CV’et skal give et retvisende billede af personens tidligere ansættelsesforhold, samt beskrivelse af dennes faglige kompetencer i forhold til opgaven. Tillæg A skal vedlægges et CV for hvert direktions- og bestyrelsesmedlem. Dette CV bør være mere uddybende end det ovenfor omtalte. Dog behøver Spillemyndigheden som udgangspunkt ikke modtage private oplysninger om fx familieforhold. I de tilfælde, hvor en person i mellemmets familie eller nære personkreds må anses for at kunne udøve bestemmende indflydelse på direktions- og bestyrelsesmedlemmet og at der er forhold om personen, fx straffeoplysninger, som kan være relevante for Spillemyndigheden at vide, skal disse oplysninger gives. 22 Version 1.1 – 23. september 2011 8.2.1 Kontrol af spildata mv. Bilag 1 til bekendtgørelserne stiller krav om etablering af SAFE og anvendelse af Tamper Token. Derudover skal der ved online udbud af spil ske opkobling til Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere (ROFUS). SAFE SAFE er jeres eget datalager (en filserver), hvor I skal opbevare data i henhold til standard records for alle spil, der er udført hos jer. Alle tilladelsesindehavere skal etablere et SAFE. Spillemyndigheden skal kunne få online adgang til datalagret hos tilladelsesindehaver. Tamper Token Tamper Token er et sikkerhedssystem, der har til formål at sikrede data som tilladelsesindehaver lægger i sit SAFE ikke ændres, mens de opbevares hos jer. Tamper Token implementeres hos Spillemyndigheden og håndterer: Oprettelsen af nøgler (tokens), der anvendes ved beregning af identifikationskoder. Opbevaringen af identifikationskoder til senere kontrol. Løbende kontrol af, at den fastlagte tidsperiode for afslutning af tokens overholdes. Verifikation af, at en hentet serie af data ikke er ændret i forhold til den modtagne identifikationskode. ROFUS Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) er et register over alle spillere i Danmark, der frivilligt har ønsket at udelukke sig midlertidigt eller endeligt fra at kunne spille online spil i Danmark. Registret er placeret hos Spillemyndigheden, der har ansvaret for at føre registret. Hvis en spiller ønsker at registrere sig i registret, skal I formidle adgang til Spillemyndighedens hjemmeside, hvorfra udelukkelse kan ske. For yderligere beskrivelse af ROFUS henvises til afsnit 8.2.8 Udelukkelse fra spil ved Spillemyndigheden. For en mere teknisk beskrivelse af ovennævnte systemer henvises til Spillemyndigheden.dk, hvor I under punktet: Tekniske krav og servicebeskrivelser, kan finde yderligere information. 8.2.2 Tilslutning til SAFE og ROFUS I skal gennemføre en række tests af ovennævnte systemer. Tilslutningsprocessen består af to forløb: Test af adgang til jeres SAFE Spillemyndigheden skal kunne tilgå jeres SAFE og hente data. I skal oplyse brugernavn, password samt endpoint til SAFE. Oplysningerne skal meddeles Spillemyndigheden på ansøgningsskemaet (tillæg B). 23 Version 1.1 – 23. september 2011 Godkendelse af standard records I forbindelse med ansøgningsprocessen skal I levere følgende materiale: 1. Et antal nærmere definerede standard records. Alle records skal være pakket med Tamper Token og være placeret på SAFE. 2. En beskrivelse af jeres forståelse af hvert dataelement, som indgår i standard records. Ansøger skal beskrive sin forståelse af feltet, herunder eventuelle valg, som er gjort i forbindelse med implementering. Materialet skal sendes til Spillemyndigheden sammen med tillæg B eller senest 14 dage efter ansøgning er sendt. Dokumentet ”Test af standard records”, der beskriver kravene, findes på Spillemyndigheden.dk. Tamper Token og ROFUS I skal demonstrere korrekt anvendelse af Tamper Token, samt vise, at der kan kommunikeres med ROFUS. Hvis I ønsker at få adgang til Tamper Token og ROFUS, skal I kontakte Spillemyndigheden på [email protected]. I skal oplyse ansøgernavn, kontaktperson og e-mail på kontaktpersonen. Spillemyndigheden sender derefter et skema med brugernavn og password samt de tests, der skal afvikles og de test-CPR-numre, som I skal anvende til testen. Afsluttende vurdering Når I har gennemført de krævede tests, sendes de udfyldte testark og tilhørende dokumentation til Spillemyndigheden. Der vil herefter blive foretaget en samlet vurdering af forløbet, og resultatet vil blive meddelt jer. For en mere detaljeret beskrivelse af tilslutningsforløbet henvises til dokumentet: Vejledning til tilslutningsforløb, der findes under punktet Tekniske krav og servicebeskrivelser på Spillemyndighedens hjemmeside. 8.2.3 Krav til jeres spilsystem Hvad er omfattet af begrebet spilsystem? Spillemyndighedens definerer spillesystemet som elektronisk eller andet udstyr, der anvendes af eller på vegne af tilladelsesindehavere, herunder udstyr der anvendes til lagring af oplysninger vedrørende en persons deltagelse i spil, herunder historiske data, og resultatoplysninger, frembringer og/eller præsenterer spil for spilleren, eller 24 Version 1.1 – 23. september 2011 fastlægger resultatet af et spil, eller beregner hvorvidt spilleren har vundet eller tabt ved spillet. Nedenfor er illustreret hvilke komponenter der (normalt) anvendes til at udbyde spil online, og hvilke af disse komponenter, der anse som omfattet af spilsystemet. Betalingsformidling og SAFE er ikke en del af spilsystemet. Spilsystem Front End Back Office Data Warehouse Spilafvikling Betalingsformidling SAFE Beskrivelse af de forskellige komponenter: ”Front End” er et (engelsk) udtryk for den del af et system kunden interagerer med, hvilket vil sige hjemmesiden, herunder serveren som hjemmesiden afvikles på/fra; og klientsoftware installeret på kundens computer og/eller mobiltelefon. (Falder ind under punkt 1.) ”Back Office” er et bredt (engelsk) udtryk for den del af et system, hvor kundespecifikke data er gemt. Som minimum vil det være tale om kundens identitetsoplysninger og finansielle data, og i nogle tilfælde vil spildata også være opbevaret her. (Falder ind under punkt 2.) ”Data Warehouse” er et (engelsk) udtryk for den del af et system, hvor systemgeneret data struktureres og opbevares. I ovennævnte illustration vil der som udgangspunkt være tale om spildata, men i visse tilfælde kan finansielle data også være opbevaret her. (Falder ind under punkt 2.) 25 Version 1.1 – 23. september 2011 ”Spilafvikling” er Spillemyndighedens udtryk for den del af systemet, der fastlægger resultatet af et spil, eller beregner hvorvidt spilleren har vundet eller tabt ved spillet. Tilfældigheds-generatoren med støtteprocesser samt systemet til afvikling af væddemål o.l. findes her. (Falder ind under punkt 3.) Certificering af spilsystemet mv. Spillemyndigheden stiller krav om, at jeres spilsystemer, forretningsgange og forretningssystemer skal certificeres af en akkrediteret testvirksomhed, før spilsystemet anvendes til udbud af spil. Kravene til certificeringerne er beskrevet i tre dokumenter. Spillemyndighedens tekniske standarder Spillemyndighedens program for styring af systemændringer Spillemyndighedens krav til akkrediterede testvirksomheder. Certificeringerne er delt op i fem forskellige kategorier. For at blive godkendt testvirksomhed til at certificere de enkelte kategorier, skal testvirksomheden leve op til de krav, der stilles i dokumentet Spillemyndighedens krav til akkrediterede testvirksomheder. Kategorierne er: Certificeringskategori A Spilsystem Krav Spillemyndighedens tekniske standarder B Forretningssystem Spillemyndighedens tekniske standarder Spillemyndighedens tekniske standarder C Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme D Sårbarheds- og indtrængningsefterprøvning E Styring af systemændringer Spillemyndighedens tekniske standarder Spillemyndighedens program for styring af systemændringer Beskrivelse Random Number Generator (RNG), spilleregler, registrering, driftsrapporteringer, kundeoversigt, betingelser og vilkår osv. Informationssikkerhed osv. (revision) Registrering, sikkerhed, mistænkelig spilleradfærd Informationssikkerhed (efterprøvning) Standard for godkendte ændringer til spilsystemer 26 Version 1.1 – 23. september 2011 Dokumenterne Spillemyndighedens tekniske standarder og Spillemyndighedens program for styring af systemændringer angiver kravene, som testvirksomhederne skal certificere. Visse krav kan certificeres af flere forskellige certificeringskategorier, fx kan visse dele af kundeidentifikationsprocessen certificeres af både kategori A, B og C. Udskydelse af krav om certificeringer Hvis certificeringerne (A-E) ikke er opnået inden ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar 2012, vil der blive tilføjet vilkår til tilladelsen om, at opfyldelsen af kravene skal ske hurtigst muligt, og at Spillemyndigheden skal orienteres om tidsplanen for certificeringerne. I første omgang bliver der udstedt tidsbegrænsede tilladelser af 1-års varighed. Dette skyldes bl.a., at det kan være tidskrævende, at få et spilsystem mv. certificeret efter international og dansk standard. Tilladelsesindehaveren vil fra ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar 2012 have mulighed for, at få op til 1 år til at få certificeret spilsystemet fuldt ud. Det betyder, at der kan udbydes spil i den mellemliggende periode i tillid til, at tilladelsesindehaver får certificeringerne på plads. Der skal være en løbende dialog med Spillemyndigheden i mellemperioden. Hvis certificeringerne ikke er opnået inden indsendelse af tillæg B, skal blankettens felter om certificeringer ikke udfyldes. Hvis en tidsplan for certificeringerne er udarbejdet, bør denne vedlægges. Specielt om Spillemyndighedens program for styring af systemændringer Uanset at kravet om certificering er udskudt skal tilladelsesindehaver følge Spillemyndighedens program for styring af systemændringer. Systemændringer skal logges, som det fremgår af programmet, og Spillemyndigheden skal informeres om alle ændringer i RNG, og implementering af helt nye spil skal godkendes af Spillemyndigheden, før implementeringen finder sted. Ved ændringer, som ifølge programmet skal analyseres af testvirksomheder, er det valgfrit for tilladelsesindehaver, om denne vælger at få ændringen analyseret. Brug af akkrediterede testvirksomheder I dokumentet Spillemyndighedens krav til akkrediterede testvirksomheder er angivet krav til den testvirksomhed, som I vælger skal udføre certificeringerne for jer. Testvirksomheden skal oprette et revisionsprogram baseret på Spillemyndighedens certificeringsprogram og på denne baggrund erhverve en ISO 17025 akkreditering. Når en testvirksomhed er blevet akkrediteret, kan den uden Spillemyndighedens godkendelse, foretage certificeringer af spilsystem mv. Når jeres spilsystem skal certificeres, skal I henvende jer til de testvirksomheder, som I ønsker at benytte, og forhøre jer om, hvorvidt virksomheden er akkrediteret. Det er tilladelsesindehaver, der overfor Spillemyndigheden skal dokumentere, at testvirksomheden overholder kravene, som er fastsat i Spillemyndighedens krav til akkrediterede testvirksomheder. 27 Version 1.1 – 23. september 2011 Dokumentet Spillemyndighedens tekniske standarder består af en række krav i punktform, hvor hvert krav har en henvisning til certificeringskategori A-E. Når en akkrediteret testvirksomhed har certificeret et givent krav i én certificeringskategori, og det krav indgår i flere certificeringskategorier, er det ikke nødvendigt at gentage certificeringen af kravet. Fysisk placering af spilsystem Spilsystemet skal som hovedregel være placeret i Danmark. Systemet kan være fysisk placeret i et andet land, hvis I har tilladelse til udbud af spil i dette land, Spillemyndigheden har indgået en aftale med den myndighed, der fører tilsyn med jeres spiludbud i dette land, og Spillemyndigheden godkender placeringen i dette land. I særlige tilfælde kan Spillemyndigheden godkende, at en del af spilsystemet placeres i et land, som Spillemyndigheden ikke har indgået en samarbejdsaftale med, men hvor Spillemyndigheden har mulighed for at kontrollere det på betryggende vis. 8.2.4 Registrering af kunder (spillere) Det er et grundlæggende krav, at I skal have kendskab til jeres kunder. I skal være overbevist om, at kunden er den, som kunden udgiver sig for at være. Der må ikke være omstændigheder, der kan give anledning til tvivl om, at kunden er den, som kunden udgiver sig for at være. Omfanget af identifikationsproceduren skal fastlægges ud fra en risikovurdering i det enkelte tilfælde. Risikovurderingen kan dog aldrig medføre, at der ikke foretages nogen form for legitimationshandling. Nedenfor er beskrevet vejledende regler på området, men tilladelsesindehaver har pligt til at indføre strengere procedurer, hvor der vurderes en højere risiko. I skal i hvert enkelt kundeforhold kunne godtgøre overfor Spillemyndigheden, at undersøgelsernes omfang konkret har været tilstrækkeligt. For at deltage i spil skal spilleren registreres som kunde hos jer. Det er kun fysiske personer, der kan registreres som spillere, det vil sige at selskaber, klubber mv. ikke kan have spilkonti. I skal yderligere betinge registreringen af, at kunden udelukkende handler på egne vegne. Oprettelse af kunden Kunden skal i forbindelse med registreringen afgive følgende oplysninger: Navn Adresse CPR-nr 28 Version 1.1 – 23. september 2011 Hvis kunden ikke har et CPR-nummer, skal anden lignende identifikationsoplysning indhentes. Det kan være personregistreringsnummer, som anvendes af de offentlige myndigheder i det pågældende land, eller, hvis et sådant ikke anvendes, oplysninger om fødselsdato kombineret med fødested. Kunder uden CPR-numre er fx turister, der opholder sig i Danmark. I skal bekræfte alle oplysninger ved fornøden dokumentation. Ved kunder uden CPR-nummer forstås kun kunder, som faktisk ikke har et CPR-nummer. Hvis kunden ikke selv ønsker at opgive CPR-nummeret eller lignende, kan denne ikke oprettes som spiller. Specielt vedrørende adresse Adressen skal være kundens permanente adresse (bopæl). En postboks adresse opfylder ikke kravet. I tilfælde af, at kunden er hjemløs, kan det accepteres, at kundeforholdet oprettes, selv om adresseoplysningerne ikke foreligger. Kunden kan i stedet indhente dokumentation fra kommunen, som bekræfter at kunden er hjemløs. Hvis kunden er bosiddende i udlandet, læs nærmere i afsnit 8.2.5. Dokumentation for kundens identitet De oplysninger. som kunden har afgivet, skal kontrolleres. Spillerens navn, adresse og CPR-nummer skal verificeres ved en pålidelig og uafhængig kilde og kan fx ske i CPR-registeret. Alle tre oplysninger skal kontrolleres. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at alene CPR-nummer og navn kontrolleres, men alle tre oplysninger behøver ikke verificeres ved samme kilde. For kunder uden CPR-nummer skal der også ske kontrol af navn, adresse og den CPR-nummer lignende identifikation. Ved gennemførsel af kontrollen skal I være opmærksomme på, at fx et pas og kørekort ikke indeholder bopælsadresse. Indsendelse af kopi af disse dokumenter vil derfor ikke være tilstrækkeligt. Der skal yderligere ske en supplerende dokumentation. Denne dokumentation kan fx være kontrol af oplysninger ved anvendelse af NemID, da det er et krav, at kunderne anvender en digital signatur med et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden ved login til deres spilkonto. Inden første login bør oplysningerne sammenkøres med de af kunden afgivne og kontrollerede oplysninger. Der skal kun gives adgang til spilkontoen, hvis oplysningerne stemmer overens. Kravet om digital signatur gælder heller ikke for kunder uden CPR-nummer. Ved oprettelse af en sådan kunde skal kundens identitet yderligere sikres. 29 Version 1.1 – 23. september 2011 Ud fra en risikovurdering bør der også for kunder med et CPR-nummer indhentes yderligere oplysninger, hvis der kan være tvivl om kundens identitet. Det kan også være tilfældet, hvis der er tale om en politisk udsat person, se afsnittet nedenfor om politisk udsatte personer. Yderligere oplysninger til sikring af kundens identitet kan være: Indsendelse af billedlegitimation. Krav om, at første indbetaling sker ved en pengeoverførsel fra kundens konto i et pengeinstitut, hvor kunden har identificeret sig. Kunden kontaktes telefonisk, idet telefonnummeret skal være kontrolleret ved pålideligt opslag. Kontrakt eller lignende sendes til kunden med anmodning om, at denne returneres i underskrevet stand. Billedlegitimation skal stamme fra en pålidelig og uafhængig kilde og vil derfor typisk være udstedt af offentlige myndigheder. Oplysninger i billedlegitimationen skal være aktuelle. En spilkonto kan ikke oprettes, hvis I opdager, at kunden har afgivet forkerte oplysninger. I kan tilrette enkelte oplysninger, hvis I vurderer, at kunden ikke har tilsigtet, at afgive forkerte oplysninger, fx hvis kunden ikke har oplyst, om denne bor til højre eller til venstre i et etagebyggeri. Oplysninger om kundens tilsigtede spilleomfang I skal indhente oplysninger om kundens tilsigtede spilleomfang, samtidigt med at kunden afgiver identifikationsoplysningerne (navn, adresse og CPR-nummer). Oplysningerne skal indhentes fra kunden. I kan derfor ikke selv ud fra kundens profil vurdere det forventede spilleomfang. I kan dog give kunden valgmuligheder i form af fx foruddefinerede kategorier. 8.2.5 Politisk udsatte personer bosiddende i et andet land Dette afsnit gælder kun ved tilladelse til onlinekasino. For kunder, der falder ind under definitionen "politisk udsatte personer", og som er bosiddende i et andet land, gælder der særlige regler, som omfatter følgende: Krav om særlige procedurer. Skærpede krav til legitimation. Krav om oplysninger om formue- og indtægtskilder. Krav om skærpet overvågning. Baggrunden herfor er, at det internationale samfund (FATF, EU) kræver, at der skal holdes et særligt øje med politisk udsatte personer (politically exposed persons (peps)) på grund af forhøjet risiko for hvidvask med tilknytning til korruption mv. 30 Version 1.1 – 23. september 2011 Hvad er en politisk udsat person? Politisk udsatte personer defineres i overensstemmelse med hvidvaskloven og tilhørende bekendtgørelser. Denne vejledningstekst er derfor i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Politiske udsatte personer defineres som Personer, som har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere. Finanstilsynet har defineret de nævnte begreber: Ved politisk udsatte personer, der har eller har haft et højerestående offentligt erhverv, forstås: Statschefer, regeringschefer, ministre og viceministre eller assisterende ministre. Parlamentsmedlemmer. Højesteretsdommere, medlemmer af forfatningsdomstole og af andre højtstående retsinstanser, hvis beslutninger kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder. Medlemmer af revisionsretter og af bestyrelser for centralbanker. Ambassadører, chargés d'affaires og højtstående officerer i de væbnede styrker. Medlemmer af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer. Hvis de nævnte personer ikke har haft et højerestående erhverv i mindst et år, betragtes denne ikke længere som en politisk udsat person. De nævnte personer omfatter ikke embedsmænd på mellemniveau eller lavere niveau. Ved umiddelbare familiemedlemmer forstås: Ægtefæller. Registrerede partner. De politisk udsatte personers børn. De politisk udsatte personers forældre. Ved nære samarbejdspartnere forstås: Personer, der har ejendomsret til retlige enheder og retlige arrangementer, eller som på anden måde har nære forretningsforbindelser med en af de primære personer, som er nævnt i første punkt. 31 Version 1.1 – 23. september 2011 Personer, der har ejendomsret til en retlig enhed eller et retligt arrangement, som er oprettet til fordel for en af de primære personer nævnt i første punkt. Krav om særlige procedurer Hvis kunden er bosiddende i udlandet, skal I bede kunden om at oplyse følgende: Nuværende stilling. Om kunden har eller har haft et højerestående offentligt hverv, eller om kunden er i familie med eller har et nært samarbejde med en person, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv. I skal herefter: 1) have tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk udsat person bosiddende i et andet land, og 2) indhente den øverste daglige ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med sådanne kunder. Ved den daglige ledelse forstås virksomhedens ledelse eller chefen for den organisatoriske enhed af virksomheden, fx en division eller en filial. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger andre oplysninger, som dokumenterer, at kunden ikke er en politisk udsat person. Jeres eventuelle oplysninger om kunden kan også medvirke til at afgøre, om der skal foretages yderligere undersøgelser af, om kunden er en politisk udsat person. Det kan ligeledes være relevant, at I rutinemæssigt søger efter kundens navn på internettet via en søgemaskine. Hvis I har mange kunder bosiddende i udlandet, kan det være relevant at abonnere på service fra internationale informationsudbydere, der har specialiseret sig i at udarbejde og ajourføre lister over politisk udsatte personer. I skal ud fra en risikovurdering afgøre, om dette er tilstrækkeligt. Antallet af kunder bosiddende i udlandet samt karakteren af de lande, som kunderne er bosat i, kan øge sandsynligheden for, at der blandt jeres kunder er politisk udsatte personer, som ikke er opført på de private udbyderes lister. Dette kan ud fra en risikovurdering føre til, at virksomheden må samarbejde med lokale på stedet, fx advokater, bankforbindelser mv., for at få afklaret om der er tale om en politisk udsat person i det pågældende land. Skærpede krav til legitimation Hvis en politisk udsat person bosat i udlandet registreres som kunde, stilles yderligere skærpede krav til legitimation. Se afsnit 8.2.4 om dokumentation for kundens identitet. 32 Version 1.1 – 23. september 2011 Krav om oplysninger om formue- og indtægtskilder I skal træffe rimelige foranstaltninger for at indhente oplysninger om politiske udsatte personers formue- og indtægtskilder, der er omfattet af spilaktiviteten. Dette indebærer, at kunden skal anmodes om at fremskaffe de fornødne oplysninger. Disse oplysninger må herefter vurderes på baggrund af omstændighederne, herunder kundens transaktioner. Skærpet opmærksomhedspligt I skal løbende være opmærksomme på forretningsforbindelsen med en politisk udsat person. Der skal etableres en konkret skærpet overvågning af forretningsforbindelsen. 8.2.6 Spillernes spilkonti Når I har indhentet oplysninger om kundens identitet og bekræftet oplysningerne ved fornøden dokumentation, skal der oprettes en spilkonto til denne. En spiller kan have flere spilkonti, men identificeringen af kunden skal foretages, hver gang en spilkonto oprettes. En spilkonto skal give spilleren oplysninger om Saldo. Spilhistorik (herunder indsatser, gevinster og tab) Ind- og udbetalinger. Transaktioner i tilknytning hertil. Ved spilhistorik forstås, at spilleren skal have adgang til at kunne se alle indsatser, gevinster og tab foretaget i en spilsession med som minimum minut angivelse af handlingen. Oplysningerne skal være tilgængelige for spilleren på spilkontoen i mindst 90 dage. Spilleren skal yderligere have adgang til at få udleveret oplysningerne på anmodning i minimum 12 måneder. Det skal kun være muligt for spilleren at få adgang til spilkontoen med en digital signatur. Denne skal som minimum have et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden. NemID opfylder dette krav. Ved hvert login skal det kontrolleres, at den anvendte digitale signatur svarer til jeres oplysninger omkring spilleren. Der er i dag ikke en digital signatur, som kan anvendes til fx mobiltelefoner og tablets. Af denne grund er det Spillemyndighedens hensigt, at dispensere for kravet indtil en teknisk løsning kan tilbydes til de pågældende medier. Et krav for dispensationen er, at spilleren aktivere sin brug af disse medier ved at logge på en spilkonto via internettet. Ved login til spilkontoen gælder de normale krav om spilleridentifikation, herunder krav om digital signatur. 33 Version 1.1 – 23. september 2011 Kravet om digital signatur gælder heller ikke for kunder uden CPR-nummer. Ved sådanne kunder skal der ske betryggende identifikation af spilleren ved login på anden vis, fx ved anvendelse af sikre passwords. Midlertidig spilkonto Indtil kundens identitet er bekræftet korrekt, som nævnt i afsnit 8.2.4 (dokumentation for kundens identitet), må der kun oprettes en midlertidig spilkonto. Hvis der ikke inden for en måned er sket korrekt og dokumenteret identificering af kunden, skal den midlertidige spilkonto lukkes. Der kan ikke oprettes en midlertidig spilkonto til spillere, der er opført i ROFUS. Der kan maksimalt samlet indbetales 10.000 kr. af kunden på en midlertidig spilkonto, og der kan ikke udbetales fra spilkontoen. Dette betyder, at evt. vundne gevinster ikke må udbetales, før spilkontoen har fået status af normal spilkonto. Beløbene skal dog krediteres spilkontoen umiddelbart efter, at de er vundet. Ved lukning af en midlertidig spilkonto, vil spilleren alene kunne få det resterende indsatte beløb tilbage. Spillerens eventuelle gevinster tilfalder tilladelsesindehaveren. Spillerens indbetalinger på spilkontoen Spilkonti må alene kunne acceptere indbetalinger fra udbydere af betalingstjenester, der lever op til kravene i lov om betalingstjenester. Spilleren må ikke få kredit, og kontante indskud er ikke tilladt. Når et beløb er indbetalt af spilleren til spilkontoen, skal dette fremgå umiddelbart efter, at beløbet er modtaget. Ved fx bankoverførsler skal beløbet først krediteres kontoen umiddelbar efter modtagelsen. Lukning af spilkonto Ved lukning af en spilkonto skal I senest 5 arbejdsdage efter lukningen udbetale saldoen fra spilkontoen til spilleren. 8.2.7 Information til spillerne Alle nødvendige og relevante informationer til spilleren skal være på dansk, fx spilleregler og standardvilkår. Spilleren skal blandt andet kunne finde oplysninger om: alle omkostninger forbundet med deltagelse, værdien af samlede gevinster (markedsværdi), hvor og hvornår vinderne bliver offentliggjort, anvendte udbetalingsprocenter, 34 Version 1.1 – 23. september 2011 start- og slutdato for deltagelse, hvorledes gevinsterne bliver udleveret til vinderne, frist for forældelse af krav på gevinster, tilladelsesindehaverens navn og den fysiske adresse, hvor tilladelsesindehaveren er etableret, email og eventuelt postadresse og andre oplysninger om tilladelsesindehaveren, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tilladelsesindehaveren, CVR-nummeret, hvis tilladelsesindehaveren er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, hvorledes spilleren kan klage til tilladelsesindehaveren, og dato for tilladelse til at udbyde spil. Hvilke informationer, der er relevante at oplyse, afhænger af spilformen og spiludbuddet. På forsiden af jeres hjemmeside skal det fremgå, at tilladelse til spillet er udstedt af Spillemyndigheden, og at Spillemyndigheden fører tilsyn med jeres udbud af spil samt være et link til Spillemyndighedens hjemmeside. Yderligere skal der ved udbud af spil via hjemmesider: fremgå, at personer under 18 år ikke må deltage i spillene, informeres om ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil. Informationen skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter, spilleren skal have mulighed for at tilgå en selvtest for ludomani, og spilleren skal kunne finde information og kontaktadresser på danske behandlingscentre. Disse informationer skal have en fremtrædende plads på hjemmesiden, fx ved at de står på forsiden, og spilleren skal altid kunne finde og tilgå informationen fra alle sider på hjemmesiden. Ved onlinekasinospil skal et ur være synligt for spilleren, sådan at spilleren kan orientere sig om tidsforbruget på siden. Ved ur forstås ikke nødvendigvis et traditionelt ur eller en specifik tidszone. Der kan blandt andet i stedet anvendes en timerfunktion, der starter, når spilleren logger ind. 8.2.8 Spillernes mulighed for at begrænse spil Nedenfor er oplistet foranstaltninger, som skal give spillerne mulighed for at begrænse deres spil. Dette er alene minimumskrav. Der kan derfor altid implementeres yderligere foranstaltninger. Indbetalingsgrænser Spillerne skal have mulighed for at fastsætte daglige, ugentlige og månedlig (henholdsvis 24 timer, 7 dage og 30 dage fra registreringstidspunktet) indbetalingsgrænser. Alle tre muligheder skal tilbydes spillerne, og det skal være muligt for den enkelte spiller at angive et nominelt beløb efter eget valg. 35 Version 1.1 – 23. september 2011 Udelukkelse fra spil ved den enkelte spiludbyder Spillerne skal have mulighed for at udelukke sig selv fra spil. Der skal være mulighed for: en kortvarig spilpause på 24 timer (afkølingsperiode), midlertidig udelukkelse på minimum en måned, og endelig udelukkelse. Ved endelig udelukkelse skal spillerens spilkonto lukkes, og kundeforholdet skal afsluttes. Spilleren kan tidligst igen oprette en konto ét år efter spilkontoens lukning. Udelukkelse fra spil ved Spillemyndigheden Hvis spilleren vælger at udelukke sig midlertidigt eller endeligt fra spil (men ikke ved en kortvarig spilpause), skal I formidle adgang til Spillemyndighedens hjemmeside, hvor spilleren har mulighed for at udelukke sig fra alt spil via Register over selvudelukkende spillere (ROFUS). En spiludbyder kan ikke oprette en spiller i ROFUS på spillerens vegne. Det er Spillemyndigheden, der har ansvaret for ROFUS. Ved oprettelse af en ny spiller skal I forespørge i ROFUS. Står spilleren opført i ROFUS, kan der ikke oprettes en spilkonto – heller ikke en midlertidig. Hver gang en spiller logger på spilsystemet, skal I konsultere ROFUS og kontrollere, at spilleren ikke er optaget i registret. Står en spiller opført i registret, skal spilleren nægtes adgang til at spille, og kundeforholdet skal afsluttes. En spiller, der har bedt om endelig udelukkelse, kan et år efter optagelsen i registret anmode Spillemyndigheden om at blive slettet fra registret. Midlertidige udelukkelser slettes automatisk, når udelukkelsesperioden er udløbet. ROFUS indeholder information om: CPR-nummer på de angivne spillere i registeret. Dato og tidspunkt for udelukkelsen. Slutdato for ophør af en midlertidig udelukkelse. 8.2.9 Krav der kun gælder ved tilladelse til væddemål I skal have foranstaltninger, som er egnede til at reducere risikoen for aftalt spil (match-fixing). 36 Version 1.1 – 23. september 2011 Landbaserede væddemål Ved salg af landbaserede væddemål gælder mange af ovennævnte krav ikke som følge af, at der blandt andet ikke skal oprettes spilkonti. Følgende afsnit gælder ikke: Registrering af spillere (afsnit 8.2.4) Spillernes spilkonti (afsnit 8.2.6) Spillerens mulighed for at begrænse spil (afsnit 8.2.8) 9 Tilladelsesudstedelse Tilladelsesperiode En tilladelse til væddemål eller onlinekasino gives i op til 5 år, medmindre der søges om en indtægtsbegrænset tilladelse. Tilladelsens geografiske område Med tilladelse til væddemål eller onlinekasino kan I udbyde spil til personer: der er bosiddende i Danmark og har et CPR-nr. uden CPR-nr., hvis de opholder sig kortvarigt i Danmark, fx ved ferie. Det er muligt at ansøge om, at tilladelsen skal omfatte udbud af spil i Grønland, men ikke udbud af spil på Færøerne. Det er ikke muligt med en dansk tilladelse at udbyde spil til personer, der er bosiddende i andre lande, uanset om de er danskere eller er af en anden nationalitet. Vilkår for tilladelsen I tilladelsen vil der normalt blive stillet en række specielle vilkår. I skal derfor altid være særligt opmærksomme på de vilkår, der fremgår af jeres tilladelse. Eksempler på vilkår kan være: Krav om oprettelse og indretning af en bogholderikonto til brug for den modregningsfrie konto. At der skal drives forsvarligt drift med spil, så der ikke opstår sociale, sundhedsmæssige eller ordensmæssige problemer. En overtrædelse af tilladelsens vilkår kan bl.a. medføre tilbagekaldelse. 37 Version 1.1 – 23. september 2011 For at få en generel beskrivelse af vilkår for de indtægtsbegrænsede tilladelser, se afsnit 10. Offentliggørelse Spillemyndigheden vil løbende offentliggøre en oversigt over de tilladelsesindehavere, som har tilladelse til at udbyde væddemål eller onlinekasino i Danmark. Oversigten kan ses på spillemyndigheden.dk. 10 Den indtægtsbegrænsede tilladelse De indtægtsbegrænsede tilladelser adskiller sig fra andre tilladelser, idet tilladelsen maksimalt gælder 1 år, og bruttospilleindtægten (spilleindsats fratrukket gevinster) ikke må overstige 1 mio. kr. Personer eller selskaber, der søger om indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino i Grønland, skal være etableret i Grønland. Overskrides grænsen på 1 mio. kan det resultere i, at I bliver anmeldt til politiet for overtrædelse af tilladelsens vilkår. Under straffesagen kan der blive nedlagt påstand om konfiskation af det ulovlige udbytte. Ansøgning Ansøgere skal udfylde ansøgningsblanket 29.064 og tillæg A med tilhørende bilag. Blanketten finder I på Spillemyndigheden.dk → Blanketter. På blanketten og tillæg A vil der dog være, som I ikke vil være i stand til at udfylde på grund af de særlige karakteristika ved indtægtsbegrænsede tilladelser. Tillæg B skal ikke udfyldes. I skal i stedet sende en detaljeret beskrivelse af det påtænkte udbud af spil, redegørelse for administration/forretningsgange samt beskrivelse af tekniske udstyr. Kan der ansøges om flere tilladelser? I kan søge om én eller flere indtægtsbegrænsede tilladelser til udbud af et eller flere specifikke væddemål eller onlinekasino spil. Det betyder, at I kan søge om tre indtægtsbegrænsede tilladelser til udbud af tre forskellige managerspil: én til cykelløb, én til fodbold og én til udbud af motorløb, eller I kan søge om èn indtægtsbegrænset tilladelse, der omfatter alle tre spil. For hver indtægtsbegrænsede tilladelse I søger, skal I indsende en ansøgning med tilhørende bilag. I skal være opmærksomme på, at I kun kan søge om én indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af det samme spil i det samme år. I kan ikke søge om to eller flere indtægtsbegrænsede tilladelser til udbud af fx online poker spil inden for det samme år. 38 Version 1.1 – 23. september 2011 Med ”det samme år” skal I forstå en periode på 12 måneder, fx fra 1. december til 30. november og ikke kalenderåret. Endvidere skal I være opmærksomme på, at udbud af spil og indtægter fra spiludbuddet på de enkelte tilladelser skal holdes adskilt, hvis I har flere indtægtsbegrænsede tilladelser. Vilkår Indtægtsbegrænsede tilladelser er omfattet af spillelovene, men er undtaget fra bekendtgørelserne. Fx skal en spiludbyder med en indtægtsbegrænset tilladelse ikke opfylde de samme krav til levering af data til Spillemyndighedens kontrolsystem, og er ikke omfattet af reglerne om hvidvaskning og registrering af spillere. Spillemyndigheden vil i de konkrete tilladelser stille en række specielle vilkår. Der vil blive stillet vilkår for at sikre, at spillet udbydes på forsvarlig økonomisk og faglig måde. Hvilke specielle vilkår, der vil blive stillet i den enkelte tilladelse, vil afhænge af typen af spil og spillets karakteristika og i særdeleshed de risici, der er forbundet med udbud af spillet. Alt efter hvilket spil I ansøger om at udbyde, vil der ikke blive stillet omfattende vilkår, hvis fx spillerens indskud er begrænset til fx 50 kr. omsætningshastigheden i spillet er relativt lav antallet af potentielle deltagere i spillet er begrænset spillet er enkelt og overskueligt for spillerne spillet er nemt og overskueligt at kontrollere for Spillemyndigheden. Der kan i den enkelte tilladelse blive stillet en række specielle vilkår vedrørende blandt andet IT udstyr, ændringer i spil/spiludbuddet, registrering af spillere, indretning af bogholderi, forebyggelse af manipulation i spil, markedsføring af spil og behandling af klager fra spillerne. Eksempler på specielle vilkår, som kan blive stillet i de indtægtsbegrænsede tilladelser: Spiltype Fastoddsvæddemål Puljevæddemål Eksempel på vilkår Periodisk afrapportering til Spillemyndigheden, fx månedsvis rapporteringer om indskud, gevinst eller lignende. Afrapportering til Spillemyndigheden, fx må- 39 Version 1.1 – 23. september 2011 Onlinekasino spil: (spilleautomater, roulette, punto banco, black jack, poker mv.) Spillet bliver afviklet med høje indsatser og høj hastighed Spillet afvikles med lave indsatser og lav hastighed nedsvis rapporteringer af afsluttede spil (puljer) med angivelse af indskud, antal gevinster fordelt på præmiekategorier og lignende oplysninger. Vilkår om certificering af IT udstyr herunder af RNG af en testvirksomhed. Vilkår om periodisk afrapportering af afsluttede spil med angivelse af indsatser og gevinster Vilkår om en erklæring om RNG`ens tilfældighedsgenerering Årligt gebyr Indehavere af en indtægtsbegrænset tilladelse skal ikke betale årligt gebyr som nævnt i afsnit 13. 11 Ændring af en tilladelse I kan have behov for at ændre i det grundlag, som jeres tilladelse er udstedt på. Det kan fx være udskiftning af nøglepersoner, udbud af nye spil eller at jeres virksomhed omstruktureres, som følge af en fusion mv. 11.1 Ansøgning om andre spil end nævnt i tilladelsen Onlinekasino Med en tilladelse til onlinekasino kan I udbyde spillene roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater, medmindre jeres tilladelse er blevet begrænset til enkelte spiltyper. Herudover kan der – uden særlig tilladelse - udbydes spil, som opfylder kriterierne for at være et kombinationsspil. Det er op til tilladelsesindehaveren at vurdere, om et spil opfylder kriterierne, og det er tilladelsesindehavers ansvar, at der ikke udbydes fx lotteri. Et kombinationsspil defineres som et spil, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed. Kombinationsspil afgøres af en kombination af tilfældighedselementer, såsom uddeling af spillekort, terningkast, trækninger mv. og spillerens færdighed/dygtighed. Hvorvidt et spil er et kombinationsspil, afhænger ikke af fordelingen af tilfældighed eller sandsynlighed. 40 Version 1.1 – 23. september 2011 Hvis et spil, der i øvrigt baserer sig alene på færdighed, er tilført et element af tilfældighed – fx ved, at der foretages en trækning mellem de dygtigste spillere, så vil spillet kunne betegnes som et kombinationsspil, idet gevinstchancen i spillet afhænger af en kombination af færdighed og tilfældighed. Omvendt skal kombinationen af tilfældighed og færdighed være en naturlig del af spillet. Det vil sige, at fx bingo ikke kan gøres til et kombinationsspil ved, at adgangen til at spille betinges af, at svare korrekt på et spørgsmål. Eksempler på kombinationsspil er Whist Hjerterfri Yatzy Ludo Rubber-bridge Backgammon Hvis I er i tvivl om, hvorvidt et spil er et kombinationsspil eller et lotteri, kan I kontakte Spillemyndigheden for at få en vurdering af spillet. Inden I udbyder et nyt spil, skal Spillemyndigheden orienteres herom se afsnit 8.2.3 specielt om Spillemyndighedens program for styring af ændringer, og det kan medføre krav om gencertificering af dele af jeres spilsystem. Forskellen mellem lotteri og spilleautomater Det ikke er tilladt at udbyde lotteri. Det kan være vanskeligt at skelne mellem spil på gevinstgivende spilleautomater og lotteri. Spillemyndigheden vil ved afgørelse af, hvilket spil der er tale om, lægge særlig vægt på, om spillet for spilleren fremstår som en gevinstgivende spilleautomat eller lotteri. Inden et spil udbydes, bør tilladelsesindehaver altid vurdere, hvorvidt der kan være tale om lotteri. Væddemål Med en tilladelse til væddemål kan I udbyde alle væddemål, dog med de begrænsninger, som I kan læse om i afsnit 4.1. 11.2 Overdragelse af en tilladelse En tilladelse kan ikke overdrages. Ved selskabsretlige omstruktureringer skal dette inden omstruktureringen anmeldes og godkendes af Spillemyndigheden, som fx fusion, spaltning eller aktieombytning. Delegering af tilladelse 41 Version 1.1 – 23. september 2011 Det er ikke muligt at videregive (delegere) jeres tilladelse eller de rettigheder og forpligtelser, som følger af tilladelsen. Det vil sige, at et andet selskab ikke kan udbyde spil med en tilladelse, der er udstedt til jer. Uanset forbuddet mod delegering kan der anvendes eksterne leverandører. Det er dog altid jer, som er ansvarlige for spillene, og I kan ikke fraskrive jer ansvaret, hverken overfor Spillemyndigheden eller spillerne. Forbuddet mod delegering er ikke en hindring for at udbyde spil via white label konstruktioner eller salg af spil gennem ansatte mv. Læs mere om dette i afsnit 5.1. 11.3 Andre ændringer Medlemmer af bestyrelse eller direktion Indtræder der et nyt medlem i bestyrelsen, eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal I anmelde dette til Spillemyndigheden inden 14 dage fra indtrædelsen. Anmeldelse sker ved, at personen udfylder og indsender tillæg A til ansøgningen. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem skal udtræde, hvis medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller hvis medlemmet har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5 (personligt og økonomisk værgemål) eller § 7 (samværgemål), skal medlemmet udtræde af bestyrelsen eller direktionen. Det samme gælder, hvis medlemmet har indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Domæner og white labels Ønsker I at udbyde spil på andre domæner fx flere white label domæner, skal I inden udbuddet have domænet godkendt af Spillemyndigheden. Det vil sige at kontrakt, oplysninger om domænet mv. skal indsendes. Først når I har modtaget en godkendelse, kan spillet udbydes på det ønskede domæne. Ændringer af ansvarlige personer Ved ændring af ansvarlige personer for: Daglig drift IT-sikkerhed 42 Version 1.1 – 23. september 2011 Økonomi Systemændringer Bekæmpelse af hvidvaskning og finansiering af terror skal I oplyse Spillemyndigheden om, hvem der fremover skal varetage opgaverne. Spillemyndigheden skal godkende den ansvarlige person. Der skal derfor indsendes CV på den ønskede ansvarlige person. Læs mere om CV i afsnit 8.2. 12 Yderligere krav i forbindelse med udbud af spil Der er en række krav til jeres udbud af spil og spilvirksomhed, som I skal opfylde ved den daglige drift af jeres spilvirksomhed. 12.1 Markedsføring af spil Udover de almindelige markedsføringsregler gælder der specielle regler for markedsføring af spil. Markedsføring af spil skal fremstille gevinstchancen på en korrekt og balanceret måde, således at der ikke skabes et indtryk af, at gevinstchancen er større, end den i realiteten er, skal fremstille spil som et underholdningstilbud, må hverken i kommunikationsudformning eller medievalg målrettes mod børn og unge under 18 år, må ikke ved brug af kendte personligheder i strid med sandheden antyde, at deltagelse i spil har bidraget til den kendtes succes, og må ikke have et indhold, der giver indtryk af, at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept. Bonus En måde at markedsføre en hjemmeside eller specifikke spil på, er ved at tilbyde spillere en bonus. Der kan fx være tale om en velkomstbonus, som markedsføres for at hverve nye kunder til en hjemmeside, eller en tilbagebetaling af de gebyrer, som spillere har betalt til tilladelsesindehaveren for at deltage i udbudte spil. Det er ikke muligt at give en klar definition på, hvad en bonus er, da de bliver tilbudt i mange forskellige varianter med lige så mange forskellige udbetalingsbetingelser. Men en bonus repræsenterer typisk en genstand, penge eller en tjenesteydelse, der tilbydes en (potentiel) spiller som en modydelse for en 43 Version 1.1 – 23. september 2011 handling foretaget af spilleren. En modydelse kan fx være registrering som spiller på hjemmesiden, indsætning af penge på en spilkonto eller rekruttering af andre spillere. I kan markedsføre jeres spil ved at tilbyde bonus til nye og eksisterende spillere. Det er et krav, at selve markedsføringen af bonussen sker i overensstemmelse med reglerne beskrevet ovenfor samt de gældende generelle forbrugerbeskyttelses- og markedsføringsregler. Herudover er der krav om: at tilladelsesindehaveren oplyser om de vilkår, som er tilknyttet bonussen på en klar og tydelig måde samtidig med tilbuddet, at bonussen udbetales til spillerens konto umiddelbart efter, at spilleren har opfyldt udbetalingsvilkårene, at spilleren skal have minimum 60 dage til at opfylde de vilkår, som er forbundet med bonussen, og at et tilbud om bonus ikke må gives til enkelte spillere på vilkår, som adskiller sig fra tilbud givet til andre spillere. Uanset sidstnævnte krav kan tilladelsesindehaveren tilbyde bonus til forskellige grupper af sine spillere eller potentielle spillere, fx i form af en velkomstbonus. Dette kan dog ikke ske på en måde, hvor den reelle målgruppe for tilbuddet er så lille, at der er tale om en omgåelse af kravet. 12.2 Klager fra spillerne Spillerne skal have mulighed for, at klage til jer over jeres udbud af spil. I skal derfor altid behandle en henvendelse fra en spiller, hvor denne er uenig med jer om størrelsen af en gevinst eller spilforløbet. Reglen omfatter derfor ikke, at spilleren fx skal kunne klage over jeres reklamer eller rengøringen af en spilbutik. Spilleren kan ikke klage over jeres afgørelser til Spillemyndigheden. Klagerne og jeres afgørelse skal I opbevare i to år. I forbindelse med, at Spillemyndigheden udfører tilsyn med jeres virksomhed, kan en del af tilsynet være gennemgang af disse klager. Kravet gælder som udgangspunkt ikke for indtægtsbegrænsede tilladelser. 12.3 Suspension af spilkonto En spilkonto kan suspenderes, hvis spilleren mistænkes for uretmæssigt at have opnået en gevinst eller har overtrådt betingelser i loven, bekendtgørelsen eller vilkår knyttet til spilkontoen. 44 Version 1.1 – 23. september 2011 Inden rimelig tid skal spilleren modtage en afgørelse vedrørende suspensionen. I suspensionsperioden skal spilleren ikke have mulighed for at lukke sin spilkonto. Når afgørelsen i sagen er truffet, skal spilleren modtage denne fx via brev eller mail. Hvis suspensionen medfører tilbageholdelse af gevinster mv., skal afgørelsen være begrundet, og forholdet skal være dokumenteret. Kopi af afgørelsen skal samtidigt sendes til Spillemyndigheden. Kravet gælder som udgangspunkt ikke for indtægtsbegrænsede tilladelser. 12.4 Salg af landbaserede væddemål Krav til butikken På jeres salgssted skal det fremgå, at I har tilladelse fra og er under tilsyn af Spillemyndigheden. Yderligere skal det på salgsstedet tydeligt fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene, informeres om ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil. Informationen skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter, samt formidles information om og kontaktadresser på danske behandlingscentre. Alle nedenstående informationer skal være tilgængelige på dansk. Disse informationer skal have en fremtrædende plads på jeres salgssted. De i afsnit 8.2.7 nævnte oplysninger skal være tilgængelige på salgsstedet. Spillereglerne skal være i butikken, hvor spillet sælges. Det er tilstrækkeligt, at forhandleren på forlangende fra spilleren kan printe fx spillereglerne ud, eller kan vise reglerne frem på en skærm. Bestyrergodkendelser ved landbaseret væddemål En butik, hvor der udbydes væddemål, skal drives af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer. Vælger du ikke som tilladelsesindehaver at lede det fysiske udbud, eller er tilladelsesindehaver et selskab, skal bestyreren før sin ansættelse være godkendt af Spillemyndigheden. Bestyreren skal opfylde følgende krav: 1. være fyldt 21 år, 2. ikke være under værgemål eller samværgemål, 3. ikke være dømt for en forbrydelse i ind- og/eller udland, der kan betyde, at der er fare for, at bestyreren vil misbruge adgangen til at arbejde med spil, og 4. ikke have udvist en adfærd, hvorefter der er grund til at tro, at spillestedet ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 45 Version 1.1 – 23. september 2011 Kravene nævnt i pkt. 1-3 er de samme som personer, der ansøger om tilladelse til udbud af spil skal opfylde, se mere herom i afsnit 7.1. Ved vurdering af forhold som beskrevet i pkt. 4 kan der medtages forhold, som ikke indebærer en fare for, at bestyreren vil misbruge sit hverv som nævnt i pkt. 3. Der kan være tale om at nægte en godkendelse af en bestyrer, hvis ansøgeren er blevet afskediget fra en tidligere stilling på grund af forhold, som ikke har medført en straffesag, men som kan medføre, at spillestedet ikke vil blive drevet på forsvarlig vis. Spillemyndigheden kan også nægte at godkende en bestyrer, hvis ansøger er psykisk ude af balance, har et misbrugsproblem, er involveret i kriminalitet, eller vedkommende har tilknytning til kriminelle grupperinger. Det er ikke nødvendigt for Spillemyndigheden at konstatere en konkret fare for, at det vil medføre kriminalitet i forbindelse med virksomhed med spil, før en godkendelse kan nægtes. Kravet nævnt under pkt. 4 gælder ikke alene bestyreren, men også personer, som kan anses for at kunne udøve bestemmende indflydelse på bestyreren. Det kan fx være en ægtefælle, samlever eller kæreste, men personkredsen er ikke begrænset hertil. Overgangsordning Hvis din/jeres butik allerede har ansat en bestyrer til at varetage udbuddet af væddemål inden spillelovens ikrafttræden, er godkendelse af denne bestyrer ikke nødvendig. Det er alene bestyrere, som bliver ansat efter lovens ikrafttræden, som skal godkendes af Spillemyndigheden. 13 Årligt gebyr I skal betale et årligt gebyr for hver enkelt tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino til Spillemyndigheden. Beregning og betaling af det årlige gebyr Det årlige gebyr beregnes på grundlag af et kalenderårs bruttospilleindtægt (spilleindsats fratrukket gevinster). Gebyret udgør pr. 1. januar 2011: Spilleindtægtens størrelse Gebyr Under 5.000.000 kr. 50.000 kr. 5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 250.000 kr. 10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 450.000 kr. 25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 650.000 kr. 50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 850.000 kr. 46 Version 1.1 – 23. september 2011 Over 100.000.000 kr. 1.500.000 kr. Gebyrets størrelse reguleres årligt. I skal betale gebyret senest en måned efter, at tilladelsen er trådt i kraft. Ikrafttrædelsens dato fremgår af tilladelsen. Det første år, hvor I har en tilladelse, fastsætter Spillemyndigheden det årlige gebyr. Gebyret fastsættes med udgangspunkt i den bruttospilleindtægt, som I har angivet i det budget, der er vedlagt ansøgningen. I de følgende år beregnes gebyret på grundlag af det forgangne års faktiske bruttospilleindtægt. Hvis I ikke har udbudt spil i et helt kalenderår og fx kun udbudt spil i seks måneder, bliver bruttospilleindtægten ganget med to. Regulering af det årlige gebyr Spillemyndigheden foretager regulering af det betalte årlige gebyr i følgende situationer: Hvis den realiserede/faktiske bruttospilleindtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for, opkræver Spillemyndigheden et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Hvis den realiserede/faktiske bruttospilleindtægt for et kalenderår er lavere end det grundlag, der er betalt gebyr for, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Tilbagebetaling af for meget indbetalt årligt gebyr kan først ske efter kalenderårets udløb. Der sker ikke regulering af det årlige gebyr, hvis I ophører med at udbyde spil. Det er Spillemyndigheden, der vil foretage beregning, opkrævning, regulering og tilbagebetaling af gebyret på grundlag af oplysninger om bruttospilleindtægten angivet af jer og jeres indberetninger til SKAT. 14 Bortfald af tilladelser En tilladelse til spil bortfalder, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: I meddeler til Spillemyndigheden, at I ikke længere ønsker at udbyde spil. I er ikke begyndt at udbyde spil senest 12 måneder efter, at I har fået tilladelsen. 47 Version 1.1 – 23. september 2011 I udbyder ikke spil i en sammenhængende periode på over 6 måneder, medmindre der er tale om sæsonbaseret udbud. I/tilladelsesindehaver afgår ved døden. I eller jeres repræsentant opfylder ikke længere en af betingelserne, som er nævnt ovenfor i afsnit 7.1. Skifteretten, efter begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har truffet afgørelse om tvangsopløsning af jeres selskab. Uanset at Skifterretten har truffet afgørelse om tvangsopløsning af selskabet, kan tilladelsesindehaverens dødsbo, ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en tilladelsesindehaver, der har anmeldt en betalingsstandsning, en tilladelsesindehavers konkursbo eller en værge for en tilladelsesindehaver fortsætte med at udbyde spil med henblik på afvikling og afhændelse, hvis der sker en anmeldelse herom til Spillemyndigheden inden 14 dage efter dødsfaldet, anmeldelsen af betalingsstandsningen, konkursdekrets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. Det er kun muligt at fortsætte med at udbyde spil i 6 måneder efter den begivenhed, der medførte tilladelsens bortfald. 15 Tilbagekaldelse af tilladelse Spillemyndigheden kan tilbagekalde jeres tilladelse, hvis I eller jeres repræsentant: groft eller gentagne gange har overtrådt spilleloven, de dertil hørende bekendtgørelser eller vilkår fastsat i tilladelsen, dømmes for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, ikke længere kan sandsynliggøre, at virksomhed med spil vil blive drevet på økonomisk og faglig forsvarlig måde, 48 Version 1.1 – 23. september 2011 groft eller gentagne gange ikke har betalt forfaldne afgifter eller ikke har stillet sikkerhed herfor, jf. lov om afgifter af spil og lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. ikke har betalt forfaldne gebyrer efter regler fastsat i § 42 i spilleloven. har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. ikke har anmeldt selskabet til registrering hos told- og skatteforvaltningen senest 4 uger efter at have fået tilladelse. udbyder eller arrangerer spil, som udgør en væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden. 16 Klage over Spillemyndighedens afgørelse I kan klage over Spillemyndighedens afgørelse til Landsskatteretten eller domstolene. Klage til Landsskatteretten I kan klage over alle afgørelser truffet af Spillemyndigheden til Landsskatteretten. I skal ikke betale klageafgift for indgivelse af klage til Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse er endelig og kan ikke påklages yderligere administrativt, men I kan fortsat indbringe sagen for domstolene, se nedenfor. Når I vælger at klage til Landsskatteretten, skal I være opmærksomme på, at: Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter, at I har modtaget afgørelsen. 3 måneders fristen regnes fra datoen for modtagelsen af afgørelsen. Klagen skal være skriftlig. Klagen skal angive på hvilke punkter, I er uenige med Spillemyndighedens afgørelse og indeholde begrundelse for jeres synspunkter. I skal vedlægge den afgørelse I klager over, i original eller kopi. Hvis der er udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal I også vedlægge denne i original eller kopi. I skal vedlægge dokumenter i original eller kopi, som I ønsker anvendt som bevis i klagesagen. Landsskatteretten er den øverste administrative klageinstans for Spillemyndighedens afgørelser og består af retspræsidenten og to retsmedlemmer. Retspræsidenten kan dog bestemme, at klager over afgørelser truffet af Spillemyndigheden skal afgøres uden medvirken af retsmedlemmer. I kan læse mere om Landsskatteretten på landsskatteretten.dk. 49 Version 1.1 – 23. september 2011 Domstolsprøvelse En klage skal indbringes for domstolene indenfor 3 måneder efter Spillemyndighedens afgørelse. 3 måneders fristen gælder også, hvis I vil indbringe Landsskatterettens afgørelse. 3 måneders fristen regnes fra datoen for udstedelsen af afgørelsen. Hvis I ikke indbringer sagen for domstolene inden udløbet af 3 måneders fristen, er afgørelsen endelig, dvs. der er ikke mulighed for at klage eller indbringe sagen for domstolene. En sag er anlagt ved domstolene, når I har indleveret en stævning til retten. Spillemyndigheden kan indbringe sagen for domstolene for jer, hvis klager vedrører tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil på grund af grove eller gentagne overtrædelser af spilleloven, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller vilkår for tilladelsen, at tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller at I ikke længere opfylder betingelsen om at kunne udøve virksomhed med spil på økonomisk og forsvarlig måde, Det er ikke et krav, at I først har klaget til Landsskatteretten. I skal meddele Spillemyndigheden, at I ønsker indbringe sagen for domstolene inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. 4 ugers fristen regnes fra datoen for modtagelsen af afgørelsen. Opsættende virkning af at klage Når I klager over Spillemyndighedens afgørelse til Landsskatterettens eller indbringer sagen for domstolene, skal I være opmærksomme på, at klagen ikke altid har opsættende virkning. At klagen medfører opsættende virkning betyder, at I ikke skal efterleve afgørelsen, indtil jeres klagesag er afgjort i Landsskatteretten eller hos domstolene. At klagen ikke medfører opsættende virkning betyder, at I skal efterleve afgørelsen, selv om I er uenige og klager over afgørelsen. Klage til Landsskatteretten eller indbringelse af sagen til domstolene medfører opsættende virkning, hvis afgørelsen vedrører: 50 Version 1.1 – 23. september 2011 Afgørelse Baggrund for afgørelsen Tilbagekaldelse af tilladelse Tilladelsesindehaver eller dennes repræsentant groft eller gentagne gange har overtrådt spilleloven, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller vilkår for tilladelsen, er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller ikke længere opfylder betingelsen om, at kunne udøve virksomhed med spil på økonomisk og forsvarlig måde. Tilbagekaldelse af godkendelse af repræsentant Afgørelse om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde Repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil Repræsentanten ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet. Medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil. Landsskatteretten eller domstolene kan beslutte, at afgørelsen ikke tillægges opsættende virkning for ovenfor nævnte afgørelser I andre tilfælde har en klage ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller domstolene kan dog i visse tilfælde tillægge klagen opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder foreligger. 51