Signe Molde

MAJ 2013
Signe Molde-Amelung
”Man skal jo vide,
hvad det rigtige er,
hvis man skal
kunne gøre det
­forkerte”
Vind
billett
er til
Roski
ld
festiv eal
INDHOLD
12
REAKTION
3
4
Fuldtid på SDU
Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard diskuterer denne måned
­heldagsuniversitetet.
Leder
UNIVERSITET
6
8
10 12 14 16 18 20 21 22 Det bedste studie
3. maj er ”de studerende dag” på SDU. Det bliver fejret med vilde kampe og
­konkurrencer studium mod studium – må det bedste studie vinde.
Praktik: Er erhvervserfaringen lønnen i sig selv?
Få svaret på om et ulønnet praktikophold kan betale sig
Fordomsmøllen
Denne måned stiller vi skarpt på redaktionens eget studie: Journalistik
Kedsommerlige campusbyer
Når sommeren begynder, bliver campusbyerne tømt for studerende.
RUST undersøger, hvorfor det skal være så ensomt at blive tilbage?
Få det bedste CV
Karrierecenteret i København giver dig opskriften på, hvordan du scorer
­sommerjobbet.
Bladkultur
Læs i denne måned artiklen Er Camus død? fra Litteraturvidenskabs Salon 55
Filmfestival med guldæg
Syddansk Universitet har sin helt egen filmfestival.
En forening for fællesskabet
De studerende på erhvervsøkonomi er gået sammen for at skabe et bedre studiemiljø.
Sønderborg er et nationalitetsmekka
70% af de studerende i Sønderborg er ikke danskere
Nak og studier
SDU har sin egen jagtforening, hvor du kan få jagttegn til engrospris
SAMFUND
24 29 32 34 36 40 41 Sit eget modstykke
Mød Signe Molde-Amelung, der det ene år overtræder våbenloven og det andet
står som værtinde på X Factor-scenen
På tomlen fra Danmark til Singapore
En billig sommerferie? Få inspiration fra Kaspar Meitel, der har brugt et halvt år
på at blaffe fra Danmark til Singapore.
Sommerferie på SU: Verdensborger for en kort bemærkning
Kom ud i verden og arbejd frivilligt for billige penge.
En orange følelse på en grøn mark
Hvis du ikke har oplevet The Orange Feeling, kan du læse om den her.
Dannie Druehyld: Hagadissen fra Rold Skov
Langt ude i en skov bor Danmark eneste erklærede heks – eller hagadisse, som det
hedder.
Arven fra arbejderne
Få afklaret kolonihavens historie.
Social sommerbolig på SU
Emil Tønder Andersen har valgt en alternativ studiebolig og har i sommer­
månederne adresse i kolonihaveforeningen Mirabella.
TUMULT
42 43 44 46 47 Traditionen tro: Det mægtige majtræ
Majstangen er mere end bare til pynt
Fire finurlige festivaler
Der findes billige alternativer til Roskildefestival, hvis budgettet strammer.
Forudsat at du har lyst til at fortsætte
Månedens ’novelle’ er et uddrag af Daniel Boysen Pedersens bog, som du kan vide!
Forudsat, at du har lyst til at læse videre, altså.
Hold ferie for en million – mindst
Har du en pengetank, hvor du svømmer i guldmønter? Læs her, hvordan du gør et
indhug i formuen med dyre oplevelser.
Kalender
Hvad sker der i din campusby denne måned?
18
24
44
RUST
REAKTION
Fuldtid på SDU
Når man taler om kvaliteten
på universitetets uddannelser, tænker man især på, om
underviseren har gode pædagogiske evner – det vil sige er
god til at formidle ny viden til
os studerende.
Høj kvalitet hænger for mange studerende entydigt sammen med en god underviser
i et godt undervisningslokale.
Det er klart, at mødet mellem studerende og underviser er utroligt central for en
god uddannelse, men det er
dog kun én del af et alment
universitetsstudie, der især er
præget af selvstudie. Det skal
påpeges, at der er stor forskel
på antal undervisningstimer
på tværs af studier. Faktisk
er Danmark europamester på
dette område, da en ingeniørstuderende har 28 undervisningstimer om ugen, mens en
humaniorastuderende må nøjes med kun 13 timer om ugen.
Men kigger vi på den gennemsnitlige studerende, fortæller
en stor undersøgelse fra Aar-
hus Universitet, at den danske
studerende i gennemsnit kun
har omkring 12 timers undervisning om ugen.
Fra lovens side er der tale om
et fuldtidsstudie, og dermed
er kravet, at den studerende
skal have en arbejdsbyrde, der
svarer til et fuldtidsjob på 37
timer om ugen. Med 12 timers
undervisning giver det 25 timer til selvstudie. Det betyder,
at selvstudiet, tiden udenfor
undervisningslokalet og uden
underviser, er hele to tredjedele af det samlede studiet. Derfor skal vi væk fra kun at have
fokus på undervisning, timetal og pædagogik. Vi skal have
blikket ud af undervisningslokalet og se hele universitetet.
Desværre er der i dag rigtig
mange studerende, der kun
befinder sig på universitetet,
når de har undervisning. Man
ankommer til universitetet få
minutter før, forelæsningen
begynder og forsvinder igen
få minutter efter, den er fær-
DEN STORE GATSBY I 2D OG 3D
PÅ DET STORE LÆRRED
DANMARKSPREMIERE
TORSDAG 16. MAJ
Husk dit studiekort!
Mandag-torsdag slår vi
nemlig en 10’er
af billetprisen.
CHAMPIONS LEAGUE FINALE
PÅ DET STORE LÆRRED
LIVETRANSMISSION I SAL 1
LØRDAG 25. MAJ KL. 20.45
Der bliver kampstemning
i salen, når finaleholdene
brager sammen.
Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende
dig. Det er ødelæggende for
fagligheden for den enkle og
for det sociale mellem de studerende i studiemiljøet. Det
stiller samtidig nye krav til
både studerende, undervisere
og universitets ledelse.
Underviserne skal i langt højere grad sætte rammerne for
læring før og efter undervisningen. Det er vigtigt, at man
ikke kun har krav til, hvad der
sker i undervisningslokalet,
men også har krav til det, der
sker
udenfor lokalet og ikke bare
henvisninger til det, man skal
læse i pensum. Læring er meget mere end at læse. Men hvis
underviserne skal kunne sætte
rammer for læring udenfor
undervisningstimerne, kræver det også, at universitetet
har de fysiske rammer i orden.
Vi studerende skal kræve,
at vi har mulighed, plads og
motivation til at være på Syddansk Universitet på fuldtid:
37 timer om ugen. Sådan er
det ikke i dag, hvor der simpelthen mangler miljøer på
universitetet, hvor studerende
har lyst til at tilbringe hele
deres arbejdsuge. Vi skal ikke
bare kræve gode undervisningslokaler, der motiverer til
fordybelse og læring. Vi skal
kræve andre lokaler og arealer
på Syddansk Universitet.
Et fuldtidsstudie er en tredjedel undervisning og to tredjedele selvstudie. Derfor kræver
vi studerende bedre rammer
til selvstudie på universitetet,
så vi ikke skal bruge størstedelen af vores universitetsstudie
udenfor universitetet.
Kilder:
• http://www.kristeligtdagblad.dk/artikel/
422402:Danmark--Danskeuniversiteter-har-rekordforskel-i-timetal
• http://www.altinget.dk/
artikel/di-raser-overstuderendes-kortearbejdsuge
TANDLÆGE
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne
www.centrumtandlaegerne.dk
Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11
Odense City
Middelfart
•
•
Grønnegade 16
Teglgårdsparken 100
•
•
tlf.: 66 126 226
tlf.: 64 402 403
Nr. 4 – 2013
3
4
RUST
REAKTION
LEDER
Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it deosn’t
mttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoatnt
tihng is taht the frist and lsat ltteer are in the rghit pclae.
Vi har fået mange bemærkninger om vores evner til at sætte
komma og huske apostrofer de rigtige steder. Først og fremmest
vil vi bare gerne sige tak.
TAK, fordi I læser vores blad. Vi bliver ikke andet end glade, når
I pointerer, hvordan vi kan blive endnu bedre.
Vi er seks studerende, der, samtidig med et hæsblæsende studie, skriver og producerer RUST. Men det er selvfølgelig ingen
undskyldning for ikke at være fejlfrie. Nu har vi hyret en korrekturlæser, så vores kommafejl ikke skal springe jer i hovedet.
Eller øjnene. Og fra næste semester bliver det endda en sød medstuderende!
En legeplads af oplevelser er, hvad vi på redaktionen håber, sommeren vil bringe. I denne måned bringer vi gode råd, hvad enten du skal bruge sommeren på at arbejde, skyde lerduer, være
frivillig i Indien eller besøge ukendte festivalstelte. For man skal
bestemt ikke blive i sin campusby i sommermånederne. Vel? I
”Kedsommerlige campusbyer” undersøger vi fænomenet og fordommen om, at når solen begynder at blive længe på himlen,
forsvinder de studerende hurtigere fra campusbyerne, end man
kan nå at råbe ”SU-reform”.
Vi håber, du vil bringe RUST med på din sommerferie og tøv
ikke med at sende os et visuelt facebook-postkort fra fjerne egne
eller din herlige hjemby. Husk, at du i denne måned både kan
vinde billetter til Roskilde Festival og en god bog til stranden.
God sommer og held og lykke med eksamenerne!
PS. Claus har ikke rettet denne leder. Den er for egen regning.
For RUST er ikke bare fingerkriblende skribenter. RUST er af og
for alle. Så har du evner inden for komma, marketing, fester eller
farvelægning, så vil vi gerne høre fra dig! Vi kan helt sikkert bruge dig. For eksempel holder vi den 17. maj den allerførste RUST
FREDAGSBAR i Nedenunder på Campus Odense. For RUST
er først og fremmest vores legeplads - alle idéer er velkommen.
På vegne af redaktionen
Rebecca Bodnia
Stine Voigt de Klauman
Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.
Korrekturlæser: Claus Christoffersen
Rebecca Bodnia
Ansv. chefredaktør
Stine Voigt de Klauman
Chefredaktør
Ann-Sofie Guldbæk
Rasmussen
Redaktør
Peter Blæsild
Redaktør
Maja Mackintosh
­Johansen
Redaktør
Lars Düwel
Redaktør
Fotograf: Jens Feveile
Forsidefoto Gitte Post
Udgiver Serviceområdet
Kontakt [email protected]
Layout Rosendahls Print - Design - Media
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Annonceansvarlig Charlotte Harlev
[email protected]
Rosendahls Print - Design - Media
Tryk Rosendahls Print - Design - Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Nr. 4 – 2013
for studeren
de
og
Garanti for gåsehud
nye si
i.dk
er
symfon
odense
ert
konc
2013/2
014
ikov Vedern
ken
Maestro
rker –
ernepak
en - Stj
Mestervæ
rl Niels
pakker:
ter – Ca
- Nøgle
cer
e
on
nd
erk
Nøgleku
- Kamm
ce
en
in Resid
Artist
il
et
g
un
og med 26 år.
d.
u
t
S
g-/
%
0
5
Un
1
Download det nye sæsonprogram på odensesymfoni.dk
6
RUST
UNIVERSITET
Det
BEDSTE studie
Bordfodbold, volleyball og backgammon. I
Odense skal det bedste studie inden for 16 vidt
forskellige discipliner findes, og alle skal fejres
med en kæmpe fest i Nedenunder. Fredag den
3. maj er udnævnt til de studerendes dag, og det
skal fejres i alle SDU’s campusbyer, hvor det er
alle mod alle.
Af Rebecca Bodnia
Fredag den 3. maj. Fra klokken 10 til klokken 01.
På 13 timer skal vinderstudiet inden for blandet andet lerdue­
skydning og FIFA findes. 16 discipliner og 15 institutter kæmper
om en indgraveret pokal, en institutfest med drikkevarer og DJ
og æren af at kunne pryde sig med titlen som vinder af Institutdysten 2013.
Sådan bliver dagen fejret på Campus Odense. For fredag den
3. maj er udnævnt til ”de studerendes dag” i alle SDU’s campusbyer. I Kolding bliver der dystet i sækkevæddeløb, fodbold,
kapspisning og tovtrækning mellem studierne, og kl. 16.30 giver
Lasse Rimmer et grin med på vejen med et standupshow. Og
så bliver grillen tændt, og fredagsbaren ”Ubåden” holder fest.
Esbjerg fejrer for første gang også dagen med forskellige konkurrencer og gratis frokost og fest!
Dagen er drevet af frivillige kræfter, og projektleder for Institutdysten i Odense og daglig studerende på SDU, Stine Eriksen, håber, at dagen bliver en tradition fremover.
”Vi kunne godt tænke os, at de studerende får et tilhørsforhold
til universitetet og et bedre studiemiljø. Der har været klar efterspørgsel på en sociale dag, hvor alle er på lige fod. Så forhåbentligt bliver det en tradition fremadrettet,” fortæller hun.
Den afsluttende konkurrence i Odense er ’den store udfordring’,
hvor disciplinerne er hotdog-spisning, strikning og ringridning
på løbehjul på tid. Der skal først sættes 10 masker op og strikkes 10 rækker, herefter spises 10 hotdogs, hvorefter en person
skal fange en ring på løbehjul. Vinderholdet får billetter til Warehouse-festivalen.
Det samlede vinderinstitut i Odense får en fest for 100 studerende med drikkevarer og DJ. Derudover bliver de udødeliggjort
ved indgravering på den store institutdyst-pokal, der kommer til
at stå på campustorvet i en montre sammen med en institutvæg,
hvor vinderbilledet hvert år bliver hængt op. Det hele afsluttes
om aften i fredagsbaren Nedenunder, hvor alle er inviteret til
fest.
Find det endelige program på institutdystens facebookside.
Den store institutdyst i Odense
Formiddagskonkurrencer (10.30 – 13.00)
Ikke i rækkefølge
Skeet-skydning (udendørs)
Skyd lerduer på tid. Jagttegn ikke påkrævet,
men du skal være ædru.
Vandløbet* (svømmehallen)
Hurtig løb på vandet med måtter.
Jesus bare med lidt snyd.
Høvdingbold (Hal 1)
Rundbold (udendørs, B1913 baner)
FIFA (konferencelokaler, campustorv)
Enkeltmandsturnering på PlayStation.
Krolf (krolf banerne)
Krolf er en sport opfundet på Fyn og er en blanding
mellem krokket og golf.
Kasselegen (krolf banerne)
10 studerende, 9 kasser. Ingen må røre jorden.
Fodbold (udendørs B1913 baner)
Volleyball (Hal 2)
Tæm Tyren* (campustorvet)
Bliv siddende på en rodeo-tyr så længe som ­muligt.
Eftermiddagskonkurrencer (13.00-15.30)
Ikke i rækkefølge
Den sexede SDU-Quiz (Nedenunder)
Bordfodbold (Nedenunder)
Backgammon (Nedenunder)
Kongespil (udendørs, B1913 baner)
SDU-Rundt Stafet*
(udendørs, hovedindgangen)
Løbe-stafet med hold á fire.
Afslutning kl. 16.00 med ’den store udfordring’
på campustorvet!
*Tilmelding kan ske på selve dagen.
Nr. 4 – 2013
DET’ BARE
Af Terrence McNally med musik af David
Yasbek
MÆND
e
fuld udblæsning i forårets charmerend sløse
Odense Teater viser bare mænd for
THE FULL MONTY om en flok arbejd e til
ucces
films
store
den
af
ion
alvers
music
et mande-stripshow, der skal få pigern
mænd, som bestemmer sig for at lave
e sammen igen!
at dåne - og økonomien til at hæng
r?
stå sammen, når det virkelig gælde
Får de styr på koreografien? Kan de
y”?
Mont
Full
“go
Tør de
erende
U18 og stud
50% RABAT
Se smagsprøve her!
STORE SCENE 25. APRIL - 4. JUNI
MANDAG - FREDAG KL. 19.30 | LØRDAG KL. 16.00
Læs mere og køb billetter på www.odenseteater.dk
Forening eller studerende?
Giv dine prints en skalle!
På Mediegrafisk Værksted kan du fremstille alt hvad du skal bruge til din forening eller dit
event. Storformat print (plakater og banner til både indendørs og udendørs brug), t-shirts
med tryk, badges samt mulighed for at redigere din promotions video. Har du brug for
hjælp til billedebehandling og opsætning af dit projekt, hjælper vi dig gerne på vej.
Du kan også indbinde dit speciale så det ser præsentabelt og eksklusivt ud. Ønsker du
flotte A4 eller A3 print i klare farver og på papir af god kvalitet, er dette også muligt.
Priserne er naturligvis studievenlige og alle der fremviser gyldigt studiekort får 10%.
Og så har vi ekspress levering – du kan nemlig få dit materiale med hjem samme dag.
teret
er du opda
cebook, så
Fa
.
på
’
er
us
is
e
‘Lik
og pr
ings, kurser
med happen
Mediegrafisk
værksted
Kulturmaskinen.com
Farvergården 7 - 5000 Odense C
8
RUST
UNIVERSITET
Praktik:
Er erhvervserfaringen
lønnen i sig selv?
Virksomheder og organisationer hjælper de studerende med at opnå erhvervserfaring ved
at tilbyde praktikophold – ulønnet. Men får de studerende så meget ud af et p
­ raktikophold,
at det rent faktisk kan gøre op for den manglende betaling?
Tekst og foto af Ditte Krogh Fischer
”Det er vist kun til pynt,” lyder det fra projektlederen for kommunikation Kasper Hansen med et glimt i øjet, da Mads Christensen træder ind af døren med træningstasken hængende over
skulderen. Han er færdiguddannet Cand.Mag i International
Virksomhedskommunikation og var under sin uddannelse på
SDU et halvt år i ulønnet praktik hos Fonden for Entreprenørskab.
Den uformelle stemning har Mads Christensen været meget glad
for gennem hans praktikforløb, og det mærkes tydeligt. Han var
ansat som praktikant hos Fonden for Entreprenørskab på Danish
Entrepreneurship Award 2011, og som han selv siger, fungerede
han som et slags ”pilotprojekt” for dem. Virkeligheden omkring
praktik ramte dog Mads Christensen, da det gik op for ham at for
at få praktikopholdet, så skulle han arbejde gratis:
”Jeg havde en forventning om, at man blev lønnet i praktik.
Det er hardcore at skulle arbejde 37 timer, nogle gange måske
45 timer om ugen for en virksomhed, der i stedet for løn giver et
skulderklap.”
Helene Kristensen har også været ansat som praktikant på Danish Entrepreneurship Award 2012. For hende var praktikopholdet en naturlig del af hendes uddannelse som Cand. Negot i
Marketing, Globalization and Communication på SDU. At arbejdet var ulønnet havde ingen betydning for hende, da hun gennem praktikopholdet ville modtage SU. Hun lagde i stedet stor
vægt på den erhvervserfaring, som hun ville få til gengæld og
gjorde organisationen opmærksom på hendes ønsker og behov:
”Til jobsamtalen lyttede de meget til mine ønsker, og hvad jeg
gerne ville have ud af praktikken, og derfor fik jeg blandt andet
lov til at arbejde med sociale medier, som jeg rigtig gerne ville.
Det lød meget som om, at de havde lyst til, at man skulle komme
derfra med nogle kompetencer, man kunne bruge senere hen.”
Nr. 4 – 2013
Mindre virksomheder kan være bedre
Skrækhistorierne er mange omkring, hvad en praktikant får af
arbejdsopgaver, og de kan i værste tilfælde bestå af kaffebrygning og kopierarbejde i lange baner. Det var ikke tilfældet for
Mads Christensen, der blev sat til benhårde PR -og kommunikationsopgaver samtidig med, at han blev oplært som webredaktør. Dog skulle han først lige komme sig over den hektiske start
som praktikant pilotprojekt:
”Du skulle selv finde ud af at prioritere opgaverne. Hvis der
blev smidt ti bolde op i luften, måtte du så se, hvor mange du
kunne gribe, og hvad for nogle du ville gribe. Men efter startforvirringen havde lagt sig, fik jeg mere ansvar og områder, som
jeg stod helt selv for. Den måde, jeg fik lov til at arbejde på, er
jeg ret sikker på, at jeg ikke ville få lov til i større virksomheder,”
fortæller han
Fonden for Entreprenørskab var dog ikke første prioritet, da
Mads Christensen skulle vælge praktikplads. Han gik i stedet
efter de større mere internationale virksomheder og havde praktikopholdet hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise
som en fjerde plads på prioriteringslisten.
Men praktikopholdet i den mindre organisation medvirkede til,
at både Mads Christensen og Helene Kristensen fik et stor ansvar
og følte, at de hen af vejen blev en” rigtig medarbejder” i stedet
for – bare en praktikant.
”Mine kollegaer sagde, da det nærmede sig slutningen, ”ej det
er jo helt forkert, for du er jo en af os nu,” siger Helene Kristensen med et opløftende grin.
Hun følte sig tryg ved sit praktikforløb, da hun inden start modtog en mail om introforløb med opgaver, der skulle give hende
en blid opstart. I modsætning til Mads Christensens lidt hektiske
RUST
UNIVERSITET
Varighed
Praktikperiodens længde kan
variere afhængig af dit studie og din
studieordning, men varer sædvanligvis
mellem 2 og 6 måneder.
Merit
Hvis du ønsker at få merit for dit praktikophold,
er det vigtigt, at dit praktikophold bliver forhåndsgodkendt af dit studienævn. Proceduren varierer
meget fra uddannelse til uddannelse, så forhør dig
på sekretariatet for din uddannelse eller hos din faglig
vejleder om, hvor du skal søge om godkendelse.
Løn
Som udgangspunkt er de praktikophold,
KarriereCentret formidler, ulønnede.
For mere information og hjælp
kontakt KarriereCentret på
[email protected]
startforløb, havde hun en fornemmelse af, at der under hele forløbet var en beskyttende hånd under hende. Praktikforløbet hos
Fonden for Entreprenørskab gav Helene Kristensen nye kompetencer indenfor kommunikation, sociale medier og eventplanlægning, men der hvor hun virkelig har følt en ændring, var ved
hendes personlige udvikling.
Om Helene
Navn: Helene Kristensen
Alder: 26 år
Uddannelse: Studerer Cand. Negot
– Marketing, Globalization and
­Communication, 10. semester
Praktik: Award praktikant ved Fonden for
Entreprenørskab – Young Enterprise
Arbejde: Trekantområdet Danmark
”Jeg er ikke længere bange for at sige, at jeg er god. Man finder
ud af gennem praktik, at man kan rigtig meget, og at en virksomhed rent faktisk kan bruge én. Mine nye kompetencer og personlige udvikling har betydet, at jeg fik mit drømme-studie job.”
For dem begge har praktikopholdet været et springbræt til deres nuværende job. Praktikopholdet har åbnet døren til Mads
Christensens nye arbejde, hvor han har solgt sig 75 % på sin erhvervserfaring, der hovedsageligt er de nye kompetencer, han
tilegnede sig gennem praktikforløbet og 25 % på uddannelse.
To verdener
Praktikforløbet har givet de to forhenværende praktikanter den
nødvendige erhvervserfaring, der skulle til for at få deres nuværende jobs. Det står klart for begge, at det betaler sig at tage i
praktik, og at alle studerende skal gøre det, hvis de har mulighed
for det!
”Det du lærer på universitetet er brugbart, men det kan ikke
sammenlignes med den praktiske erfaring og udvikling, du får
via en praktikplads” lyder det fra Helene Kristensen. Det er, som
Mads Christensen udtrykker det:
”Ligesom at sammenligne æbler og appelsiner.”
Om Mads
Navn: Mads Christensen
Alder: 26 år
Uddannelse: Cand.Mag – International
­Virksomhedskommunikation
Praktik: Award praktikant ved Fonden for
Entreprenørskab – Young Enterprise
Arbejde: Arm-Tech Divison
Nr. 4 – 2013
9
10
RUST
UNIVERSITET
Fordomsmøllen
Journalistik
I sidste udgave af forårets fordomsmøllen får redaktionens eget studie en svingom i fordomslandet.
Vi har snakket med Tobias Sydradal Lund, der går på 2.semester på Center for Journalistisk.
Han be – og afkræfter nogle af de fordomme, som I læsere har stillet omkring journaliststudiet.
Tekst af Peter Blæsild
Billede af Malte Nørgaard
Journaliststuderende går meget op i,
hvad de hedder, fordi deres navn skal
huskes.
Det er helt klart sandt. Jeg hedder Tobias
Sydradal Lund, men når jeg laver radio,
så hedder jeg Sydradal, fordi det er lettere
at huske. Det er total pr-mæssigt. Det er
svært at udtale, men det skal nok brænde
sig fast.
Alle journalister er socialister.
Det mener Søren Hviid (lektor ved samfundsvidenskab, red) i hvert fald. Hehe.
Mange går nok stille med dørene med
deres politiske ståsted, fordi det kan være
skadeligt senere i karrieren, men jeg vil
sige, at man nok oplever flere, der ligger
fra midten og til venstre. Der er ikke så
mange konservative.
ne vil ændre verden. Det ene udelukker
ikke det andet.
med sit pressekort, så tror jeg desværre, at
man gør det. Så længe man lige tør. Hehe
Og så er alle journaliststuderende
­hipsters.
Journalister ryger mere end andre studier på SDU.
Vi er rimelig smarte mange af os, og hvis
du går ned på medietorvet, kan du nok
godt spotte en og tænke: ”Jaja, så smart er
du vist heller ikke!”
Vi er sådan lidt seje gonzo smarte en gang
i mellem, men det er ikke en kæmpe procentdel af os, der ryger, så jeg tror ikke,
det er værre end på andre studier.
Journalister er villige til at opgive saglighed, dybde og kritisk journalistik til
fordel for seer- og oplagstal?
I tænker kun på sig selv og jeres
­karriere.
Seriøst! Ej, det er vi satme ikke! Ikke på
dette stadie af studiet. Der er vi idealistiske, men der går måske lidt behaviorisme
i det, hvis der står en producer og ånder
en i nakken. Nogle ender nok med at lave
reality-tv, men størstedelen er idealister.
Endnu.
I vil gerne ændre verden, men når det
kommer til stykket, vil I i virkeligheden bare gerne høres og ses.
I misbruger pressekortet til at komme
ind på barer og få billige drinks!
Journalister er helt klart narcissister, men
det behøver ikke at ændre på, at man ger-
Ja. Det tror jeg. Hvis man har mulighed
for at komme ind og se en fodboldkamp
Nr. 4 – 2013
Der er en del CV-ræs, og mange praktikpladser er svære at få. Derfor er man nødt
til at have spidse albuer, men man skal
heller ikke brænde sine broer, for man
skal leve af sit netværk senere hen.
Journalister er dovne og tjekker ikke
kilderne til bunds.
Det er bestemt ikke rigtigt. Man vil til
hver en tid sørge for at have fakta i orden,
ellers giver det bagslag. Nogle gange kan
deadlines opildne til dovenskab.
MUSIC
US
/
L
A US
N
O
I
/
T
E
A
G
N
IS
A
E
E
H
E
N
/
D T
S
O
Ó
T
/
DK
S
R
K
E GUR AT/
R
H
E
T
W O F BB S I L B E
T
F
S
A
N
R
K UEE ANNA/ T/US VO
Q RIH KNO
P
I
L
S
29.06 — 07.07
S
E
G
N
A
H
C
AIRBOURNE/AU ANIMAL COLLECTIVE/ US BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB/ US
JAMES BLAKE/ UK C2C/ FR CHELSEA LIGHT MOVING/ US CRYSTAL CASTLES/ CA
DEAD CAN DANCE/ AU DISCLOSURE/ UK EFTERKLANG/ DK HATEBREED/ US
INGRID feat. LYKKE LI, PETER BJORN AND JOHN, MIIKE SNOW, COCO,
J. ÅHLUND and GUESTS/ INT KREATOR/ DE KVELERTAK/ NO KENDRICK LAMAR/ US
MIGUEL/ US OF MONSTERS AND MEN/ IS HENRY ROLLINS - SPOKEN WORD/ US
SIMIAN MOBILE DISCO/ UK SUICIDAL TENDENCIES/ US ROKIA TRAORÉ/ ML
TURBONEGRO/ NO BOBBY WOMACK/ US
US
ACTION BRONSON/ US AGE COIN/ DK MEHER & SHER ALI/ PK ANAAL NATHRAKH/ UK ANGEL HAZE/ US BAAUER/ US
BADUME’’S BAND & SELAMNESH ZEMENE/ ET/FR AZEALIA BANKS/ US TOMAS BARFOD/ DK NILS BECH/ NO
BIXIGA 70/ BR BLOOD COMMAND/ NO THE BLUE ANGEL LOUNGE/ DE BOMBINO/ NE THE BOTS/ US JAKE BUGG/ UK
TEGO CALDERÓN/ PR CALEXICO/ US CHINESE MAN/ FR CHORDS/ SE FELIPE CORDEIRO/ BR DAEDELUS - ARCHIMEDES
SHOW/ US DAKHABRAKHA/ UA DANNY BROWN/ US DAWANGGANG/ CN DEAD FADER/ UK DEAD RAT ORCHESTRA/ UK
THE DILLINGER ESCAPE PLAN/ US DUBIOZA KOLEKTIV/ BA EKKOZONE performs MUSIC FOR 18 MUSICIANS/ DK
ELOQ/ DK EL-P/ US ENSIFERUM/ FI FRANK FAIRFIELD/ US FIDLAR/ US FLATBUSH ZOMBIES/ US FLUME/ AU GEOMUNGO
FACTORY/ KR GOAT/ SE GOATWHORE/ US JOHN GRANT/ US THE HELIOCENTRICS/ UK HIGHASAKITE/ NO CHRISTIAN
HJELM/ DK HOBA HOBA SPIRIT/ MA HOLY OTHER/ UK ICEAGE/ DK INDIANS/ DK JAM CITY/ UK JOEY BADA$$/ US
KARPE DIEM/ NO MARIE KEY/ DK KID KOALA/ CA KILLER MIKE/ US KING KRULE/ UK KING TUFF/ US KOTTARASHKY &
THE RAIN DOGS/ BG KRAR COLLECTIVE/ ET LAUREL HALO/ US DAVID LINDLEY/ US LINKOBAN/ DK THE LUMINEERS/ US
MASKINEN/ SE MERIDIAN BROTHERS/ CO METZ/ CA MOKOOMBA/ ZW MY BUBBA/ IS/SE MYKKI BLANCO/ US NAZORANAI/ INT
NUBANOUR/ EG NUMBERS feat. RUSTIE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/ UK
ONDATRÓPICA/ CO PARQUET COURTS/ US PINKUNOIZU/ DK PISSED JEANS/ US QUADRON/ DK MARTIN RYUM/ DK
SAVAGES/ UK SOHN/ UK THE SOUL REBELS/ US ANDY STOTT/ UK SUUNS/ CA THE SWORD/ US SYND OG SKAM/ DK
SÖNDÖRGÖ/ HU TALBOT/ EE THROES + THE SHINE/ AO/PT ÁSGEIR TRAUSTI/ IS TREMORO TARANTURA/ NO TRULS/ NO
TYRANNY/ FI UNCLE ACID & THE DEADBEATS/ UK UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/ NZ/US UZ/ US MARCOS VALLE/ BR
VATICAN SHADOW/ US VINNIE WHO/ DK VOODOO GLOW SKULLS/ US WHEN SAINTS GO MACHINE/ DK MATTHEW
E. WHITE/ US JONATHAN WILSON/ US WINTERGATAN/ SE
APOLLO COUNTDOWN / PAVILION JUNIOR 30.06 – 03.07
AJUNA/ DK BABY IN VAIN/ DK BENDIK/ NO BINÄRPILOT/ NO BROKE/ DK CAPTAIN FUFANU/ IS CARLI/ SE COMPADRE/ SE DRÅPE/ NO EIK/ NO
ELLIPHANT/ SE FRIENDLY BEASTLY COYOTE/ DK GNUCCI/ SE GO GO BERLIN/ DK ICE CREAM CATHEDRAL/ DK KADIE ELDER/ DK KAKA/ DK
K-X-P/ FI LEMÂITRE/ NO LOWER/ DK MOTHER LEWINSKY/ DK MØ/ DK NAVNELØS/ DK OVERTHROW/ NO POSTILJONEN/ SE/NO PÄÄ KII/ FI
KRISTINA RENÉE/ DK REWOLMER/ DK SCHULTZ & FOREVER/ DK SEKUOIA/ DK SO-SO ECHO/ DK SOLBRUD/ DK SUMMER HEART/ SE
THEN COMES SILENCE/ SE TORKELSEN/ NO TRAVELLING TRIBES/ DK URBAN CONE/ SE VANLIGT FOLK/ SE THE WOKEN TREES/ DK
Roskilde-Festival.dk
12
RUST
UNIVERSITET
Kedsommerlige
campusbyer
Sommerferien kan komme til at føles meget lang og ensom, hvis man som
studerende vælger at bruge den i Odense eller en af de fire andre campusbyer.
Men det er de studerendes egen skyld, mener flere kulturaktivister.
Tekst af Louise Lønsmann Christensen
Illustration af Maja Mackintosh Johansen
Når denne udgave af RUST rammer universitetet, er der to måneder til, de sidste studerende forlader læsesalene og eksamenslokalerne. For når juni bliver til juli, vil en meget stor del af de
studerende have forladt studiebyerne for at tilbringe sommeren
et andet sted.
Selv i Odense, hvor omkring 12.500 studerende til daglig fylder byen, har man provinsielle problemer. Næsten hver fjerde
studerende pendler, og det kan mærkes. Også i sommerferien.
Det mener blandt andre Mie Borggreen, der er journaliststuderende i Odense og som sidste år valgte at bruge sin sommerferie
i Odense.
”Når de sidste eksamener er klaret i juni, og Roskilde Festivalen
starter, så er byen mere eller mindre drænet for studerende. Og
det giver jo god mening, men omvendt er der bare heller ikke
nogle fede alternativer i Odense,” mener hun.
Nr. 4 – 2013
Mie Borggreen har ad flere omgange blogget om kulturlivet i
Odense. Senest om manglen på samme i sommerferieperioden.
Forklaringen på, at så mange studerende vælger at bruge deres
sommerferie alle andre steder end i Odense, kan muligvis findes
i den kulturelle pause, som byen tager fra aktiviteter for de unge
i den periode.
”Odense har nogle rigtig fede arrangementer som for eksempel
Kulturmaskinen Festival og PHONO festivalen. Men de ligger i
henholdsvis maj og september, og det er altså det store gabende
hul derimellem, som jeg mener er problemet,” forklarer hun.
En selvopfyldende profeti
Den odenseanske kulturblog, sommerglæde.dk, ledes af manden med det mundrette navn Søren Sommerglæde. Det er ikke
første gang, han hører nogen sige, at der sker for lidt for de unge
i Odense, især i sommermånederne.
RUST
UNIVERSITET
”Unge mennesker, der flytter til Odense, bliver meget præget
af holdningen om, at der ikke sker en skid. Men hvis man møder Odense med den indstilling, så bliver det en selvopfyldende
profeti,” mener han.
Han er enig med Mie Borggreen i, at der fra kommunens side
bør tænkes bredere, når den kulturelle del af sommeren planlægges. Han nævner torsdagskoncerterne i Kongens Have som
et eksempel på, at ambitionerne nogle gange vakler ved nye tiltag.
”Koncerterne var som udgangspunkt et rigtig godt initiativ fra
kommunens side, hvor målet var at få store navne til Odense. Nu
handler det desværre om at få nogen, vi ikke skal betale alt for
mange penge for,” mener han.
Men ansvaret ligger ikke ved kommunen alene, og han retter
derfor en kritik mod de studerende og opfordrer dem til at få
hænderne op af lommen og selv få tingene til at ske.
Brug byen
Studiestuen er et eksempel på et projekt startet og drevet af frivillige studerende, som troede på, at byen havde brug for et rum
for fordybelse og samvær. Og det er sådanne initiativer, Søren
Sommerglæde gerne ser flere af.
”Især hen over sommeren er der mange lokaler, som for eksempel U-teater, der står ledige og bare venter på at blive brugt til et
eller andet,” siger han.
I sidste ende ligger ansvaret hos de studerende. Ifølge Amin Safari er det ofte dem, som arrangementer står og falder med.
”Det er risikabelt at lave noget i Odense, fordi man ikke aner,
hvor mange der dukker op. De unge er simpelthen for dårlige til
at støtte op om arrangementer, når de er der,” mener han.
Og det giver Mie Borggreen ham ret i. I sidste ende mener hun
også, at Odense med sine mange grønne områder har så meget
charme, at hun kunne bruge dage her med en engangsgrill og en
god bog. Så helt skidt står det ikke til. Kun med at finde legekammerater.
Spark døren ind
Et af de mennesker, som har fået hænderne op af lommen, er
Amin Safari. Han er festarrangør, manager og DJ i Odense. Han
har brugt mange sommerferier i byen og kan tydeligt mærke, at
byens mange studerende forlader byen.
”Det er virkelig kedeligt her om sommeren. Men så snart vi
rammer august, så blomstrer alle aktiviteterne op igen,” fortæller han.
Selv har han beskæftiget sig med arrangementer i Odense, siden
han var meget ung. Mange er blevet til noget, andre har han måttet droppe, fordi kommunen ikke har villet støtte op om projektet.
”Odense Kommune sidder tungt på bevillingerne til det kulturelle. Senest har jeg gerne villet lave et event i Kongens Have
med noget elektronisk musik, men når jeg har forsøgt at lave noget lignende, så har de ved kommunen desværre ment, at jeg har
opfordret til druk,” fortæller han.
Det budskab har Søren Sommerglæde hørt mange gange før.
Han mener, at man ikke skal være så bange for bare at sparke
døren ind hos kommunen.
”Det handler om at lave noget, der er så fedt, at kommunen slet
ikke kan komme uden om det,” fortæller han.
Det sker (trods alt) i sommerferien:
Kulturmaskinen Festival
8. maj
Odense Fun-Life Festival
28.-29. juni
Grøn Koncert 26. juli
Stella Polaris 1. august
Spoken Word Festival 19.-23. august
International Filmfestival 26.-31. august
PHONO festival
12.-14. september
Nr. 4 – 2013
13
14
RUST
UNIVERSITET
Få det bedste
CV
Kontaktinformation
som navn,
adresse,
email og
telefon skal fremgå
på forreste side.
Men kun den forreste!
Et sommerferiejob er en anden måde at nyde den kommende ferie på. Tid er penge, men du er helt sikkert ikke
den eneste kandidat til jobbet hos den lokale isbod. Lars Lundsdal fra karrierecenteret i København giver RUST
en trin-for-trin gennemgang af, hvordan du kommer igennem nåleøjet og frem til samtalen.
Af Rebecca Bodnia
- Billedet skal være knivskarpt og være taget til
formålet.
- Kig direkte ind i kameraet!
Ingen festbilleder.
- Søger du til i en kreative
branche, kan det dog godt
betale sig at lege.. men altid
med måde!
Resume , personlig beskrivelse – kært barn har ­mange navne.
Pointen er en personlig profil i dit CV.
Lige under billede og kontaktinformation, beskriver du kort dig
selv, din baggrund og den vigtige detalje: din fremtid! CV er et
bagudrettet indblik i, hvem du er, men her har du en enestående
mulighed for at tænke fremad. Brug vendinger som: ”I fremtiden
ser jeg mig selv i en profession som..” og ”jeg kunne tænkte mig
at arbejde inden for...”. Denne tekst skal lede op til ansøgningen
og bør derfor hænge sammen.
Det der med at skrive månederne ved ansættelse - glem
det. Hold dig så kort og præcis som muligt.
Årstal – Årstal Titel og uddannelse, gerne understreget.
Gå en størrelse ned og uddyb stillingen.
Skriv ikke for meget, ikke for lidt.
Dit CV skal være informativt! Det nytter ikke kun at skrive,
hvor og hvornår du var ansat. Skriv gerne en uddybning til
den enkelte stilling om, hvad du har lavet. Det gælder også
uddannelse. Hvis du har en cand.mag i dansk, så skriv,
hvilke opgaver du har lavet eller to linjer om dit speciale.
Filtrer de små ansættelser væk, og fremhæv kun det relevante - i princippet kan du også slette gymnasiet, du var
jo nok ikke kommet ind på universitetet uden.
Personligt
Undgå dit fødselsår i kontaktinformation! Er du i starten
af 20’erne, og det er det første, de ser, risikerer du at løbe
ind i fordommen, at du er for ung og ikke har erfaring.
Det samme gælder + 50. Lav et særskilt afsnit, der hedder
”Personligt”. Her skriver du alder, om du er gift, har børn,
kørekort og så videre. Nice-to-know-viden.
Fritidsinteresserer
Hvem er du, når du ikke er på arbejde? Et utroligt vigtigt
afsnit i dit CV, der kan være afgørende om, du bliver kaldt
til samtale. Du skal være en del af et team på arbejdspladsen. Det, du laver efter arbejde, kan have en afsmittende
effekt, om du passer ind.
Har du for eksempel været spejder, er det vigtigt. Det siger
noget om fællesskab og lederskab. Frivillige organisationer. Læser du bøger, går du i biografen eller elsker gåture i
skoven? Husk at uddyb dine interesser. Hvilke film kan du
så lide? Put kød på.
Dont tell it, show it. ’Jeg kan holde mange bolde i luften.’
Ja, men hvilke bolde?
Brug eventuel en sidefod. Undgå altid gentagelser, men
dette viser, at du forstår at udnytte programmet word.
Nr. 4 – 2013
RUST
UNIVERSITET
Ansøgningen:
Ansøgningen er noget af det vigtigste – dit CV kan ikke
stå alene. Der skal altid følge en ansøgning med, og de to
tekster skal komplimentere hinanden; ansøgningen skal
være målrettet jobopslaget. Mange har en tendens til alt
for lange ansøgninger, hvor de resumerer hele deres baggrund. Så er der stor sandsynlighed for, at modtageren
hopper af. Hold dig til at svare på spørgsmålene i opslaget,
og lad CV’et klare resten. Husk samme skrifttype- og størrelse i ansøgning og CV og maks en halv A4-side med luft.
Hvem er modtageren? Gå ind på hjemmesiden og undersøg det. Hvilke sprogbrug bruger de, hvilket image giver
de udtryk for? Hvordan præsenterer firmaet sig? Læn dig
lidt op af det i din ansøgning. Det giver genkendelighed
for modtageren.
Tre hovedbudskaber, der bør fremgå af ansøgningen.
Hold dig til det, og lad CV’et gøre resten:
1. Når modtageren har læst ansøgningen, er han/hun ikke
i tvivl om, at du ved, hvad jobbet, du søger, går ud på og
indebærer.
De sidste guldkorn
Det er ikke til at sige, om modtageren læser
CV eller ansøgning først. Vi er bare interesseret i, at når de har læst den ene, så får de lyst til
at læse den anden. Du skal være spændende.
Vi ved med sikkerhed, at du har ti sekunder
til at fange deres opmærksom. Det øjeblik, dit
CV eller ansøgning popper op på skærmen,
går øjnene ind på midten, og så begynder
nedtællingen. Hvis du ikke har dem fanget
ved fjerde linje, så begynder tankerne at vandre videre til, hvornår børnene skal hentes.
Brug eventuel dine studiekammerater, og
lave en CV-workshop, hvor I brainstormer og
giver sparring på hinandens CV.
Min påstand er, at ud af ti ansøgninger, du
sender ud, så skal du komme til tre-fire samtaler. Gør du ikke det, så skal du lave din ansøgningsstil om. For så virker det ikke. Selvom
der er 550 ansøgere, så skal de have seks til
ansøgning. Så kan det ligeså godt være dig.
Hvis ikke, bør du stoppe og overveje: ”hvorfor var det ikke mig?”
2. Du har sat dig ind i firmaet/organisationen, som du søger hos. Research på hjemmesiden. På den måde kan du
bruge vendinger som: ”I skriver på jeres hjemmeside, at
I går ind for en bæredygtig vækst”. Du har måske endda
været ude og besøge deres afdeling.
3. Modtageren er ikke i tvivl om, at du har noget at byde
ind med i firmaet/organisationen. Sælg dig selv.
Overskift på ansøgningen
Kan du få et smil frem på læserens læber ved første linje,
har du allerede vundet. Et smil er 1000 ord værd. Så husk
at fange opmærksomheden. De fleste skriver noget så kedelige som ”vedr. stillingen..” Men igen kommer det an på
modtageren. Det skal ikke være for kækt, men gør altid noget anderledes – træd frem fra de andre.
Hos Dansk Sprognævn søgte de en kommunikationsmedarbejder. En af overskrifterne på ansøgningerne lød: ”Hvis
retskrivningsordbogen var en pude, ville jeg sove bedre
om natten.”
- Få tjekket din løbestil....
**Vi giver studie rabat
NYHED !
Nike Free run + 5,0
Pris: 1000,Fast Pris:
699,-
UDSALG !
- prøv en af
vores seje
cykler...
Rådgivning ved skader.
Alt i såler og
indlæg til alle
typer fodtøj.
GRATIS
løbebånds test
ved køb af løbesko.
- en sej butik
Alt i udstyr til LØB, cykling og Tri
Fåborgvej 12
5250 Odense SV
multiatleten.dk
Nr. 4 – 2013
15
16
RUST
UNIVERSITET
Er Camus død?
Jørn Boisen, Københavns Universitet
Mestertænkere
På en måde trodser både Camus og
Sartre – hans ven, modstander og
nemesis – vores fatteevne. Man
skal forestille sig tidens mest
anerkendte romanforfatter, dernæst den mest succesrige dramatiker, så den mest indflydelsesrige
litterære teoretiker og kritiker, den førende tænker og filosof for ikke at glemme den mest
markante politiske kommentator.
Når man har forestillet sig alle
disse figurer, skal man prøve at
smelte dem sammen til én eneste
intellektuel supermand. Endelig
kan man så spalte denne figur i
to fjendtlige tvillingefigurer. Så
får man et begreb om, hvad Camus
og Sartre var i europæisk åndsliv
i efterkrigsårene, hvor de begge
inkarnerede fransk kulturs absolutte storhedstid. Både Sartre og
Camus var mænd af deres tid. De
interesserede sig lidenskabeligt
for værdierne i det samfund, som
de levede i, og skubbede ofte det
egentlig litterære arbejde til
side for at deltage i debatten.
De var således ”intellektuelle”
af den franske skole: kunstnere,
der ikke kun ville skabe kunst
(jagten på det skønne) eller formulere en højere indsigt (jagten
på det sande), men som også følte
sig forpligtede over for det fælles bedste (jagten på det gode).
De placerer sig således midtvejs
mellem kunstneren, der sidder i
sit elfenbenstårn og ikke interesserer sig for de politiske og
etiske dimensioner af sit arbejde, og den politisk organiserede,
der ikke skaber noget værk. I den
store kontekst, som deltagere i
en efterkrigsgenerationens opgør
med konformisme og vanetænkning,
giver det god mening at betragte
dem som partnere.
En vis tradition har hårdnakket
villet placere Camus som eksistentialist et sted ikke så langt
fra Sartre og andre fra samme generation, men Camus var på mange
måder også Sartres modsætning.
Han var ikke eksistentialist (i
hvert fald ikke i den egentlige
filosofiske forstand); som algerier
og arbejderklassedreng havde han
en helt anden erfaring end den
Sartre, der som de fleste franske intellektuelle var vokset op
blandt kilometervis af bøger i et
højborgerligt miljø. De traf hinanden under krigen og blev ven-
Nr. 4 – 2013
ner, men de havde et helt forskelligt temperament. Politisk
lænede de til venstre, men de
blev uvenner først over forholdet til Sovjetunionen, siden over
borgerkrigen i Algeriet og fra
midten af 50’erne og til Camus’
død i 1960 var der ingen kontakt
mellem dem, kun en lang række
indbyrdes fjendtlige skriverier
af deres respektive tilhængere.
Tegnet Camus
I 2010 var det så 50 år siden,
at Camus døde. Det var en naturlig anledning til at gøre status over, hvad der var tilbage af
Camus i den senmoderne bevidsthed. På den ene side er sagen
klar. Camus er stadig en international bestseller og lige populær
både blandt læsere og forskere:
Den fremmede er stadig den bedst
solgte pocketbog i Frankrig, og
den sælger stadig i enorme oplag;
der udkommer dagligt flere videnskabelige artikler om Camus, og
de føjer sig til de mange tusinde, der allerede findes.
Men det er imidlertid kun en
rent materiel tilstedeværelse, et
spørgsmål om solgte bøger.. Det
egentlige spørgsmål er naturligvis, om Camus stadig taler til
os, om han betyder noget i det 21.
århundrede. En lang række kollokvier, videnskabelige udgivelser
og særnumre af tidsskrifter tog
spørgsmålet op. Således også det
franske ugemagasin Le nouvel observateur i januar 2010. Talrige
forfattere, filosoffer, journalister og politikere blev inviteret
til at svare på, hvad Camus betød
for vores tid. Nærmest ubevidst
valgte de at fortolke spørgsmålet
på samme måde, nemlig hvad ville
Camus tænke om vores verden? Hvad
ville hans analyser, hans stillingtagen og hans gode råd være?
Hvad ville han mon tænke om Sarkozy og neoliberalismen? Underligt nok var der ingen, der følte
sig kaldet til at skrive ret meget om det, der utvivlsomt er Camus’ væsentligste bidrag til den
europæiske kulturhistorie, nemlig hans romaner. I stedet var de
begejstrede for det, der er det
mindst betydningsfulde hos Camus,
hans værk som kommentator, journalist, moralist. Pressen privilegerer altid politik over æstetik, men det var alligevel slående: Hvorfor er det moralisten
Camus, der tiltrækker sig opmærksomheden, når forfatteren Camus
var langt bedre?
Sagen er, at Camus er blevet et
tegn, en symbolsk figur, der inkarnerer nogle værdier, som vi
gerne vil identificere os med. For
at forstå, hvad det er for en figur, skal vi have fat i Sartre
igen. Det kan næsten virke som
en mani, at man altid skal nævne
Sartre, hver gang man vil tale om
Camus, men Sartre er perfekt til
at sætte det særlige ved Camus i
relief. Hvis man vil forstå, må
man sammenligne, siges det; det
subtile spil af ligheder og forskelle giver mulighed for en bedre forståelse af sammenligningens
to termer.
Det politiske selvbedrag
De fleste mennesker har i dag
svært ved at forstå Sartre. Vores
politiske bevidsthed er formet af
Murens fald, kommunismens moralske fallit, Historiens afslutning
og så videre. Vi kan ikke længere
identificere os med Sartres (og
mange, mange andres) hegelianske
forestilling om Historien som en
befriende kraft med både retning
og mening, hans tro på, at kapitalismen og markedsøkonomien ikke
var menneskehedens eneste mulige
horisont, og hans taktiske støtte
til sovjetkommunismen. Konkret
blev det forholdet til marxismen og Sovjetunionen, der satte
et punktum for Camus’ og Sartres
venskab, men spændingerne havde
været der fra begyndelsen. Sartre
gik ind for en kollektiv, konkret politisk stræben, der over
tid ville skabe de nødvendige
værdier. Camus fandt sine værdier i den enkeltes bevidsthed,
uafhængigt af historien. Camus’
værdier var derfor mere abstrakte
i den forstand, at de var immaterielle, men også mere konkrete, fordi de var forankret i den
enkeltes liv nu og her. Sartre
derimod hævdede, at det kun gav
mening at tale om værdier, hvis
de blev konkretiseret i politisk
aktivitet. Forestillingen om, at
det var tanken, der talte, måtte
Sartre blankt afvise. Til gengæld
er det gode hos Sartre placeret
et sted ude i fremtiden. Derfor
accepterede Sartre midlertidige
moralske brist i den gode sags
tjeneste (forestillinger som ”historisk nødvendighed” og ”hensig-
RUST
UNIVERSITET
ten helliger midler”), noget, som
Camus til gengæld blankt måtte
afvise. Deres holdninger er således fuldstændig asymmetriske.
Sartre: Værdier opstår i menneskets konkret handlen, men de
realiseres først i tidens fylde;
Camus: Værdier udspringer af abstrakte forestillinger, men realiseres her og nu.
Sartre gjorde sig ingen illusioner om Sovjetunionen, men
han mente, at det var nødvendigt
at opretholde forestillingen om
et reelt alternativ til kapitalismen, også selvom det indebar
visse fortielser og visse kompromiser med sandheden. Camus derimod følte, at det var nødvendigt
at sige sandheden, også selvom
den var ubehagelig og politisk
ubekvem. Eftertiden har entydigt
givet Camus ret i det spørgsmål:
Det er den intellektuelles ret
og pligt at sige sandheden, at
ytre sig frit, også selvom det
kan skade, støde og genere.
Der er imidlertid en god portion hykleri i hyldesten til Camus. Alle siger, at vi bør opføre
os som Camus – idealistisk – men
i virkeligheden opfører næsten
alle sig som Sartre – strategisk.
Tag hvilken som helst betændt politisk sag (grundlaget for Irakkrigen, en skatteministers forsøg
på magtfordrejning, en forkæmper
for ytringsfrihedens fascistoide
omgangskreds og så videre). Der
er ikke en eneste af de politiske
forbundsfæller, der følger Camus’ eksempel, og som offentligt
siger, hvad de virkelig tænker.
Nej, som Sartre i spørgsmålet om
Sovjetunionen tænker de strategisk, holder deres tanker for sig
selv, siger det, der forventes,
fordi sandheden er politisk uhensigtsmæssig. Sådan opfører alle,
der er indblandet i politik, sig,
for det er en vedtaget sandhed på
alle partikontorer, at den overordnede hensigt helliger de mindre fine midler, og man har ikke
brug for folk, der kommer anstigende med deres upassende sandheder i tide og utide.
Eftertidens begejstring for
Camus hænger således sammen med
vores eget selvbedrag. Vi forstår ikke længere særlig meget at
40’rnes og 50’ernes intellektuelles politiske engagement. Camus
derimod inkarnerer vores ideale
forestilling om os selv. Han er
en mytisk, tidløs figur: eneren,
der tør tale magten midt imod,
der kun er bundet af sin samvittighed, og som betaler prisen.
RUST har i denne måned besøg af SALON 55 - det litterære tidsskrift på SDU.
Det udkommer gang hvert halve år og er skrevet af både forfattere, studerende,
undervisere og debattører. Nye og gamle udgaver kan læses på www.salon55.dk
Læs resten af denne artikel i
Salon 55 #3, som derudover indeholder bidrag fra blandt andre Harald Voetmann, Erik Skyum
Nielsen, Anne Wedell-Wedellsborg
og Svend Erik Larsen. Udkommer i
starten af maj.
Nr. 4 – 2013
17
18
RUST
UNIVERSITET
Priser, prestige og popcorn var på programmet, da årets udgave af ”Guldægget” blev
fejret den 6. april på Campus Odense. RUST var med, da de gyldne æg skulle uddeles.
Tekst og foto af Anna Raabæk
Det er ikke tit, den røde løber bliver rullet ud på Syddansk Universitet. Men
lørdag d. 6. april lå den klar allerede om
eftermiddagen, da de studerende ankom i
elegante gallakjoler og skarpskårne jakkesæt. Udefra kunne det ligne en smagfuld
gallafest, men på billetten står der ”Guldægget ’13”. Aftenens to velklædte værter
skød showet i gang, og særligt den kvindelige del af værtsduoen havde taget det
gyldne bogstaveligt i en gulvlang gylden
kjole.
”Guldægget” er en filmfestival arrangeret
af frivillige fra medievidenskab, og den
fejrer de bedste af de film, der er blevet
indsendt før showet. Som reglerne er nu,
skal mindst én fra hver af de indsendte
film komme fra medievidenskab. Den regel taler man nu om at afskaffe for at gøre
plads til alle de bedst kvalificerede film.
En fagjury uddeler priser som ”bedste
lydbillede” og ”bedste scenografi”, mens
de fremmødte i salen bestemmer, hvem
der skal have publikumsprisen ved hjælp
af en anonym stemmeseddel.
Fest i biografmørket
Lyset bliver dæmpet i den store sal, hvor
der række efter række sidder forventningsfulde filmkendere klar. De er allerede blevet udstyret med øl og popcorn
og har lænet sig tilbage i sæderne med
blikket rettet mod et aflangt lærred. Biografstemningen er ikke til at tage fejl af.
Nr. 4 – 2013
Men den sædvanlige tur i biografmørket
i Palads kan ikke hamle op med feststemningen i salen. Humøret er højt, og der
bliver hujet og klappet. Syv guldæg står
på et aflangt bord under det lange lærred.
Syv kurve er fyldt med gaver til de heldige vindere. Når de første seks æg er uddelt, skal den altoverskyggende ”bedste
film” kåres.
Selvom ”Guldægget” inviterer alle filmog festinteresserede indenfor, er der overflod af studerende fra medievidenskab
fra samtlige årgange. Arrangørerne har
kæmpet for at udbrede kendskabet til
filmfestivalen, men mange af universitets
andre studier er gået lige forbi salgskampagnen, der har kørt på en storskærm ved
hovedindgangen. Det ærgrer arrangørerne, der gerne så showet og festen bredt ud
til hele universitetet.
Trine Johst Vammen kaldt fra sit sæde og
ned på scenen for at modtage den ekstra
og navnløse pris – mest af alt for at være
ualmindeligt sej. For Trine er det ikke noget særligt, hun har gjort begge dele i flere
år. Holdet bag filmen ”PAX”, en kortfilm
om agenten Rosanna Pax spillet af Trine,
valgte rent faktisk at lave en actionfilm
netop for udnytte Trines actionafhængighed.
I pausen bliver der hvisket i krogene. Publikum har givet deres bud på en vinderfilm, som bliver offentliggjort umiddelbart inden juryens hovedpris som ”bedste film”. Allerede nu er der bud på, hvem
der løber med det mest prestigefyldte æg.
Er det sidste års vinder, der igen kan gå
triumferende derfra? Eller er det den flotte film med den perfekte kvinde, hvis liv
viser sig at være en vrangforestilling?
Kamp til stregen for agent 007
Der bliver uddelt priser, slynget med
flotte adjektiver om vinderfilmene og
holdt takketaler. Pludselig rejser et af jurymedlemmerne sig for at komme med
en ekstraordinær meddelelse. Juryen
har nemlig følt et behov for at uddele en
ekstra anerkendelse, der ikke fremgår af
programmet. Den præstation, der har imponeret dommerne, inkluderer motorcykelkørsel på landevej og flyveplads og et
imponerende faldskærmsudspring filmet
i luften. Derfor bliver en noget overrasket
And the winner is…
Både publikum og jury er knusende enige. ”Og nu til vejret” af Lars Hundebøll,
Lasse Tollbøl og Lasse Volfing løber med
begge priser og sender en taknemlig Lars
på scenen igen og igen. Og endda for andet år i træk. ”Bedste film” bliver uddelt
til publikums stående og anerkendende
applaus. En utraditionel film om døden,
dværge og en anstrengende sundhedsfanatisk bedemand. Efter uddelingen er der
kun to ting tilbage på programmet: fællesspisning og så er der dømt fest.
RUST
UNIVERSITET
Aftens værter skød sho
wet i gang
iklædt guldkjole og jak
kesæt.
Også publikum havde
fundet festhumør og det stiveste
puds frem.
Spændingen blev udløs
t da Lars
Hundebøll modtog hov
edprisen
for ”bedste film”
(og publikumsprisen).
I sofaen ses
Trine Johst Vammen,
der vandt
aftenens ekstraordinæ
re pris.
På www
.rustonli
ne.dk
kan du fi
nde link
s
til
alle de n
ominere
d
e
film.
Aften
en
s prise
- Beds
r
te mus
ik/lyd
- Beds
te histo
rie
- Beds
te scen
ografi
- Beds
te tekn
iske ud
-TV2
tryk
/DR-pr
isen
-Publi
kumsp
risen
- Beds
te film
Nr. 4 – 2013
19
20
RUST
UNIVERSITET
Erhvervsøkonomi på SDU får
En forening for fællesskabet
Ingen forening for erhvervsøkonomi i Odense har været hårdt for studiemiljøet.
Men nu er de studerende gået sammen om at oprettet det, de håber vil skabe mere
sammenhold på et af de største studier i Odense – RUST byder velkommen til BEA.
Af Rebecca Bodnia
Festudvalget er lukket, der har ikke været
introtur til de kandidatstuderende, og de
internationale studerende føler sig ikke
blevet inkluderet i fællesskabet.
”Indtilvidere går det ikke så godt med
studiemiljøet på erhvervsøkonomi i
Odense,” indrømmer Alexander Stapelfeldt, der læser HA. International Business i Odense.
Men det ville en gruppe studerende ikke
finde sig i, og har derfor udfordret studiemiljøet ved at oprettet det, de mener mangler – en foreningen til at binde de studerende sammen. På de studerendes initiativ,
og kun med deres drivkraft bag så den erhvervsøkonomiske forening BEA (Business
Economics Association) dagens lys.
”Vi vil gerne tage ansvaret og lave en
sammenkobling mellem alle de fælles
arrangementer: ansvaret for studiestart,
studieture, faglige kurser, bedre introforløb for de kandidatstuderende. Ved at
centralisere det, kan vi både dele erfaringer og stå stærkere overfor institutterne,”
forklarer Alexander Stapelfeldt, der også
er formand for BEA.
Skulderklap fra Syddansk Studerende
BEA havde sin første generalforsamling
den 3. marts 2013 og fik allerede 40 medlemmer på den første dag. Foreningen er
for alle HA-, Internationale-, MMA- og
Cand.merc.-studerende og dimittender
derfra og er primært rettet mod de studerende i Odense. Et medlemskab koster
100 kroner per år og giver blandet andet et
medlemskort med rabatter og fri adgang til
alle foreningens arrangementer. Erhvervsøkonomi er en af de største studieretninger på campus i Odense, og formanden for
Syddansk Studerende, Peter Lykkegaard,
uddeler skulderklap til bagmændene:
”Det er vildt imponerende, at de studerende er gået sammen og har sagt ’vi skal
have en forening!’ Det skaber mulighed
for, at de studerende kan møde hinanden på tværs af studier og årgange - også
mellem undervisningen. Det er vigtigt, at
man ikke kun kommer på universitetet,
fordi man skal til forelæsning.”
Nr. 4 – 2013
Forhindrer frafald
For selvom der går næsten 2300 studerende på bachelordelen, har studiemiljøet det
svært på erhvervsøkonomi. Frafaldet ligger på 18 procent inden for det første år,
hvilket Alexander Stapelfeldt er klar over:
”Problemet er, at de studerende ikke engagerer sig nok i studiet. Det er for nemt
at droppe ud af studiet, da rigtig mange
ikke har en læsegruppe, der forpligter
både fagligt og socialt. Med BEA håber
vi på at give et bedre netværk til de nye
studerende. Vores mål er på den måde at
kunne fastholde de studerende på studiet,” fortæller han.
Peter Lykkegaard håber, at fastholdelsen
også gælder kandidatstudierne, hvor de
studerende på SDU har et ry for at hoppe
over Storebælt.
”Der er rigtig mange, der tager en kandidat i København, men hvis man som ny
faktisk havde kontakt til de kandidatstuderende, der læser i Odense, bliver det
ikke en uskrevet regel at tage til København. En foreningen kan skabe det netværk og den sociale identitet, der er brug
for,” forklarer han.
Den 28. maj er der reception for foreningen og efterfølgende en workshop med
CA A-kassen om, hvordan man forbereder sig til eksamenslæsning med fokus på
stress og præsentation.
For samarbejdet med virksomhederne
har været en efterspørgsel fra bestyrelsen.
”Et sommerferiejob er en anden måde at
nyde den kommende ferie på. Foreningen
har allerede fået henvendelser fra banker,
A-kasser og organisationer, der gerne vil
lave arrangementer for de studerende,
blandt andet for at skabe opmærksomhed på deres praktikpladser. For at kunne
favne alle de mulige arrangementer er der
derfor tre udvalg i foreningen; Et fest-, social-, rus- og fagligt udvalg.
Talerør med penge
Fire underudvalg er ikke for lidt for et
studie med så mange studerende.
”Når vi er det største antal studerende
på ét studie, så er det lidt tosset, at vi ikke
har haft en forening. Og med BEA har vi
nu en platform til at nå alle. Det er rigtig svært at nå 2300 studerende, hvis man
stiller sig ud i U45 én gang. Derfor er vi et
talerør for en samlede forening,” fortæller
Alexander Stapelfeldt.
Og det talerør kan benyttes af alle studerende på erhvervsøkonomi. Foreningen
får penge fra instituttet, og de lægger ikke
skjul på, at der er økonomi til alle slags
arrangementer.
”Så har man en god idé, er man meget
velkommen til at kontakte os. Pengene er
der,” smiler Alexander Stapelfeldt.
Alle skal have et fagråd
Alexander Stapelfeldt og resten af BEA
startede på eget initiativ. Og de opfordrer
andre til at gøre kunsten efter:
”Hvis man føler, der mangler en forening på sit studie, så vil jeg opfordre folk
til at handle. Søg hjælp hos de studierne,
der allerede har foreninger. Vi får for eksempel rigtig meget hjælp af juridisk
forening. Og hvis man drømmer om en
bestyrelsespost i BEA, er der generalforsamling i oktober. Alle kan stille op, og vi
ved allerede nu, at vi kommer til at mangle bestyrelsesmedlemmer,” fortæller han.
Syddanske Studerende rækker også gerne
hånden ud med netværk, gode råd eller
køleskabe, hvis man vil starte en forening
på studiet:
”Vi har erfaringen og netværket, og vi
ved, hvilke organisationer der er på universitet. Vi har også køleskabe, hvis det er
det, man har brug for. Igennem DBS (Danmarks bedste studiemiljø, red.) prøver vi
at skabe et netværk mellem de forskellige
fagråd for, at de studerende kan få øjnene
op for, hvilke muligheder man kan gøre
med et fagråd og organisere sig,” fortæller Peter Lykkegaard.
RUST
UNIVERSITET
21
Sønderborg er et nationalitetsmekka
SDU i Sønderborg er ikke bare samlingssted for danskere. Op mod 70 % af universitetets
studerende er nemlig udlændinge, der kommer til Danmark for at studere.
Tekst og foto af Maria Holm Mikkelsen
Ørerne registrerer det øjeblikkeligt. Lydene. Ordene. Sætningerne. De mange
stemmer kan høres fra kantinen, gangen
og de opstillede læsearealer. I et samsurium af engelsk, tysk og adskillige østeuropæiske sprog forsøger ørerne at opsnappe
et dansk ord. Forgæves.
Sådan kunne en helt almindelig fredag eftermiddag lyde på Syddansk Universitet
i Sønderborg. Universitetet er et smeltedige for udenlandske studerende. Her er
ikke færre end 70 % af de små 1900 studerende fra udlandet.
Mad, litteratur og film på tværs af landegrænser
”Noget af det bedste er den kulturelle
udveksling,” forklarer østrigske Hannes
Gohli, der har studeret negot kinesisk på
universitetet de sidste to år. Han bakkes
op af sin litauiske klassekammerat Svetlana Cabla:
”Vi udveksler blandt andet film, og vi
har faktisk også lige startet en madklub.
På den måde lærer vi virkelig mange
lande at kende,” siger hun og fortæller,
hvordan også russiske forfatterskaber
som ”Krig og fred” og ”Anna Karenina”
har krydset landegrænser.
Studiefællerne på universitetet kommer
fra omkring 15 forskellige nationer primært europæiske lande som Tyskland og
de baltiske lande, men der er også studerende, der kommer helt fra Kina. I blandt
de få danskere er Ruta Demoz, der studerer negot kinesisk på første år. Hun er som
sine to kammerater positiv over for den
store nationalitetscocktail.
”Det er rigtig fedt at lære mange nationaliteter at kende, og pludselig har man
netværk over hele verden,” fortæller hun.
ske og de fællesnævnere, der er mellem
sprogene. Svetlana Cabla har også siddet foran pulten til dansktimer, men den
manglende sproglige genkendelighed har
betydet, at hun har droppet det.
”Jeg har flere gange overvejet at begynde
igen, men jeg skal til Kina i mit tredje år,
så det er lidt nyttesløst at begynde nu.”
Sproglige problemer og kærlige
­drillerier
Et miljø bestående af forskellige kulturer
og sprog er ikke udelukkende problemfrit. Til tider skal misforståelser og forviklinger flettes ud.
”Når vi oversætter til engelsk, så gør
vi det jo med udgangspunkt i vores eget
sprog og vendinger. Det betyder nogle
gange misforståelser, men dem er vi gode
til at få løst,” siger Hannes Gohli.
Ligesom til en fodboldkamp mellem Sverige og Danmark er der også interne drillerier landene imellem, og de er med til at
gøre samværet endnu sjovere.
ӯstrigere og tyskere har altid haft nogle
drillerier mellem sig. Nu bor jeg faktisk
sammen med tre tyskere, og derfor bliver
der tit mobbet. Men det er bare for sjov,”
smiler han.
Men det er ikke udelukkende sproglige
kludderier, der skal holdes øje med. Som
dansk minoritet har Ruta Demoz flere
gange oplevet ikke at kunne deltage i
samtaler, fordi engelsk er fravalgt til fordel for samtaledeltagernes modersmål.
”Fordi der er så mange udenlandske studerende, har jeg prøvet, at der er blevet
talt meget internt på for eksempelvis ungarsk. Så har jeg følt mig lidt udenfor,”
forklarer hun, inden hun understreger, at
det er blevet bedre.
Det store smeltedige gavner de danske
studerende
De store antal af udenlandske studerende sætter også deres præg på de danske
medstuderende. For Ruta Demoz har det
haft en positiv effekt at arbejde sammen
med kammerater fra andre lande.
”Studieteknisk har jeg fået en helt ny tilgang,” forklarer hun og fortsætter:
”De har lært at arbejde på en anden
måde end jeg. Jeg føler, de har hevet mig
op og motiveret mig mere. De er mere
ambitiøse, og det har jeg virkelig kunnet
bruge til noget.”
Selvom Sønderborg er en lille by, fungerer
den som et stort samlingspunkt for udenlandske og danske studerende. Sprog- og
kulturforskelle forhindrer ikke, at der høres latter og morskab på flere sprog, mens
man trasker gennem den store universitetsbygning en helt almindelig fredag eftermiddag.
”Vi respekterer alle sammen hinanden.
Selvom vi kommer fra mange forskellige
lande, så er vi alle sammen ens. Vi er jo
alle mennesker, afslutter Svetlana Cabla.
’Klassebillede’ fra et sandt ”hub for foreigners”.
Svetlana Cabla og Hannes Gohli, midtfor, er
omgivet af fem studerende, der alle kommer fra
enten Tyskland eller Litauen.
Danskkundskaberne kniber
At lære kinesisk kræver en disciplineret
indsats, og når vennerne samtidig heller
ikke taler dansk, bliver det ikke til meget
udforskning af det danske sprog.
”Der bliver talt så meget engelsk, at det
ikke er nødvendigt at lære dansk,” siger
Hannes Gohli.
Han har taget danskkurser og bestået de
efterfølgende eksamener, der ifølge ham
kunne lykkes i kraft af hans flydende ty-
Nr. 4 – 2013
22
RUST
UNIVERSITET
Nak og studér
I 2012 fik SDU Odense sin første jagtforening for studerende.
Den giver mulighed for at få et gyldigt jagttegn til billige penge.
Tekst og billeder af Lars Düwel
En gås. To gæs. En jæger med øje for dyrenes instinkt. Overlevelsesinstinkt. Han
mærker vinden. Vælger den hårde, men
korrekte rute. Med geværet over ryggen
kryber han over hvedemarken. Rundt om
den høj, som hans bytte står på. Pludselig
løfter den ene gås hovedet i vejret. 15 meter foran ham. De letter. Deres halvanden
meter brede vingefang basker i panikken. Måske ved de, at det er for sent. To
skud. En dublet senere ligger de begge på
jorden. Jægeren står i en dyrisk rus over
dem.
har på det seneste år rundet 60 medlemmer, hvilket til fulde opfylder foreningens
mål for det første år. Fordelen ved foreningen er, at man kan få et gyldigt jagttegn til billige penge. Formanden påpeger
dog, at hvis man går med et indre ønske
om et jagttegn, så bør man tage det inden
2014. Der bliver teoriprøven nemlig en
del svære. En anden fordel er, at en stor
del af undervisningen er selvstudie.
”Vi er en jagtforening for de studerende.
om året, så bliver man ikke smidt ud af
foreningen af den grund,” siger han.
Derfor prøver vi at tilpasse undervisningen til det, de studerende er vant til,” fortæller Mikkel Warming.
Han fortæller, at foreningens virkelyst har
sat tingene mere i gang i det ellers til tider
træge jagtmiljø.
”Vi prøver selvfølgelig, så godt som vi
kan, at påvirke tingene inden for den nationale jagtforening. Men det vigtigste er
dog det sociale. Der skal være plads til
alle. Hvis man kun er til den ene fasanjagt
”Det handler nok mest om træning,”
siger Simon Grøn. Han bliver hurtigt afbrudt.
” Selvom jeg dog aldrig har set en and flyve i en fuldstændig perfekt rute hen over
himlen,” griner Lars Jull Poulsen sammen
med de andre. Skydecenteret er i dag godt
besøgt af jægere i alle aldre. Gode råd om
fodstillinger og jagtsteder bliver delt på
tværs af generationer, mens de flyvende
lerskåle nådeløst bliver nakket ned.
Ud at skyde med de skøre
Forårets første solstråler blænder en
smule for udsynet. Lerduen er dog ikke
levnet nogen synderlig chance. Fire af foreningens medlemmer bruger denne mandag eftermiddag på at holde deres sigte
knivskarpt ved at skyde lerduer ned ved
Strandager Skydecenter.
Jægeren er Mikkel Warming, og gåsejagten står som et af hans største øjeblikke
som jæger. Han er formand for den nye
jagtforening for studerende. Syddansk
Akademisk Jagtforening (SAJ). Den tog
sin begyndelse i efteråret 2011, da han
forsøgte at starte en jagtgruppe. Sammen med et par jurastuderende tog de
kontakt til Danmarks Jægerforbund, og
i april 2012 holdt SAJ deres første generalforsamling. Fyns første jagtforening for
studerende var skabt.
”
De er blevet ret
glade for os inde
ved Danmarks
­Jægerforbund.
”
Det sociale i sigtekornet
”De er blevet ret glade for os inde ved
Danmarks Jægerforbund,” smiler Mikkel
Warming med et klassisk glimt i øjet. SAJ
Nr. 4 – 2013
RUST
UNIVERSITET
Et jagttegn i foreningen koster ca. 1400 kroner.
Et jagttegn koster normalt op til 4000 kroner.
Medlemskab koster 500 kroner om året. Er du over 26, koster det 800 kroner.
SDU støtter SAJ, hvilket blandt andet har givet foreningen to jagtpramme.
SAJs hjemmeside er www.sdujagt.dk
Lerduer er en god måde at holde
sigtet på plads. Her er det Simon
Grøn, der skyder, mens Jacob Busk
kigger på.
Nr. 4 – 2013
23
24
RUST
SAMFUND
”
Jeg har altid godt
kunne lide at s­ nakke
med folk, det lyder
vildt b­ analt, men det
var dét, der gjorde,
at jeg ville lave radio.
Det var helt klart det.
”
Nr. 4 – 2013
RUST
SAMFUND
Sit eget modstykke
Signe Molde-Amelung kan virke som klassens dampbarn, men faktisk er hun ligeså meget dengsen.
For hun kan ikke lade være med at gøre sig umage. Med at overhøre sin forfinede situationsfornemmelse
når hun tvangskrammer granvoksne mænd, klippe et indslag så det fungerer lige, som det skal, eller give
sine børn en ligeså dejlig barndom som hun selv har haft. Det er balancen, der kan være svær at finde.
Tekst af Maja Mackintosh Johansen
Foto af Ida Tietgen Høyrup
Hun står og træder sig selv over tæerne
i en park på Vesterbro. Kigger ned på de
hvide kondisko og retter på en lok, der
har forvildet sig ind over ansigtet. Lyner
den overdimensionerede parkacoat lidt
tvivlrådigt op og ned. Den selverklærede
cirkushest virker ikke just begejstret for
kameraer, der ikke ruller.
”Der er noget meget opstillet over at få taget billeder. Jeg vil helst bare stå og snakke imens. Ikke opdage at det sker.”
Det ligner ellers ikke Signe Molde-Amelung at være genert. Hun har trukket en
håndøkse op af tasken til åbningsreceptionen på Nykøbing Sjællands lokalpolitistation uden at fortrække en mine og fortalt Anders Fogh Rasmussen, præcis hvor
flot hun synes, han er, midt i et uendeligt
langt, inderligt kram uden at begynde at
grine.
Og tilbageholdenheden foran linsen forsvinder også, ligeså snart hun får lov at
støtte sig op af sin medsammensvorne.
Talegaven. De slanke hænder supplerer
ordstrømmen med en finurlig koreografi
af fagter, kløen, pillen og retten. Nogle
gange tøjler hun de ivrige kløer i jeanslommerne eller over kors foran sig, men
de river sig hurtigt løs igen. Flyver op og
holder hende for munden, former historier i den tomme luft.
Sætningerne står i kø
Hjemme i det lyse køkken-alrum viser
hun lige så store evner for livlighed på
en stol. Trækker fødderne op under den
myndeslanke krop. Kaster med de dovne,
bølgede hundeører af hår. Lader blikket
vandre fra de sprossede vinduer til skålen
med fyldte chokolader. Tager en bid og
fniser, da det cremede indhold ikke helt
når i mål, men lander på hagen. Bliver
pludseligt nærværende, når hun bliver
stillet et spørgsmål.
en kernefamilie som den, hun selv er vokset op i. Mor, far og to døtre.
”Jeg har altid godt kunne lide at snakke
med folk, det lyder vildt banalt, men det
var dét, der gjorde, at jeg ville lave radio.
Det var helt klart det.”
”Der er mange, der tænker ’jeg skal ikke
gøre, som mine forældre gjorde’. Der har
jeg det sådan – jeg vil da egentlig gerne
gøre meget af det, mine forældre gjorde.
Jeg synes, de gjorde det godt.”
Hun læner sig frem, som om det næste,
hun vil sige, er lidt af en afsløring.
”Jeg ved ikke, om alle har det sådan,
men jeg har det sådan, at der hele tiden er
sætninger, der står i kø, som jeg har lyst til
at sige. Som jeg selv synes er sjovt.”
Hun banker fingerspidserne let mod sin
pande for at illustrere, hvor det hele kommer fra. Smilet sender æblekinderne i
charmeposition, som var der netop nu en
tanke, der nåede frem til kasse et.
”Men jeg er også bange for, at det falder
til jorden. Eller folk tror, man mener det,
og man ikke rigtig kan få forklaret, at det
var for sjov, fordi det er for mærkeligt.”
Stemmen har a’er så flade som den landevej, den taler lige ud af. Hvad enten hun
står i glitrende guldskrud til X Factorfinalen eller fortæller sin ældste datter
Penny, at hun ikke må spise hele sit hovedstore påskeæg på én gang. Stemmen
fik engang en til at gætte på, at hun sguda
måtte være fra Amager. Selvom hun faktisk kommer fra Charlottenlund.
En kerne af kærlighed
Hjembyen var heller aldrig Signe MoldeAmelungs stolthed. Den klinger lidt af
har-fået-det-hele-foræret-og-aner-ikkeen-skid-om-hvordan-virkeligheden-hænger-sammen, synes hun. Alligevel sidder
hun her i et lille rækkehus ikke ulig det,
de boede i, da hun var barn. Omgivet af
Måske derfor tog hun også en del tilløb til
afskeden med de trygge rammer.
”Jeg ville ønske, jeg kunne sige sådan
noget som, at da jeg var 16, rejste jeg ud
og redede verden og lærte mig selv at
kende. Men jeg flyttede først hjemmefra
da jeg var 21.”
De store, ærlige øjne finder hvile på et
æg, der er placeret i toppen af en glasvase
på det lange spisebord. Hun snupper det
mellem sine spinkle fingre. Drejer det,
mens hun beundrer den barnlige streg,
det er dekoreret med. Sorte prikker og en
ilter eksplosion af grøn og rød.
”Forleden da vi sad og malede påskeæg,
havde jeg sådan et helt klart minde, fra da
jeg var barn. Jeg mindedes meget tydeligt, hvordan jeg som barn sad og malede
æg med min mor. Og det er bare så dejligt, når man har den slags minder og så
sidder og gør det samme med sine egne
børn.”
Udenfor pædagogisk rækkevidde
Kærligheden og støtten har været gennemgående i Signe Molde-Amelungs
barndomshjem. Så gennemgående, at selv
hendes bedste bud på et ungdomsoprør
blev bakket op. Hendes mor er læge, og
hendes far er advokat, så da hun for over
et årti siden droppede ud af universitetet
og stavrede mod radioen, var det i den
modsatte retning af familietraditionerne.
Nr. 4 – 2013
25
26
RUST
SAMFUND
Men det var ikke noget, forældrene gjorde et stort nummer ud af.
”
Ligegyldigt hvad jeg
laver, når jeg så ser
det bagefter, ser jeg
KUN de to ­s teder,
hvor noget lige
­kunne have været
lidt bedre.
”
”Der var intet. Ikke engang sådan en…
hvor man kunne se, at de lige sank engang og tænkte: Okay, nu skal vi selvføl-
gelig virke som om, vi synes, det er helt
cool, fordi sådan gør man. De syntes, det
var en god idé.”
i stedet for bare at gøre det, vi ved virker.
Det kan da godt være, det ikke virker,
men skal vi ikke prøve?’.
Hun rømmer sig og synker en gang for
at illustrere, hvordan en forælder, der undertrykker sin skuffelse, kunne lyde.
”Jeg kan tydeligt huske den situation,
hvor han sagde det til mig. Jeg havde
aldrig set mig selv som den forsigtige,
artige pige, og lige pludselig var det jo
det, han sagde, at han syntes, jeg var. Og
dét ramte mig. Så tænkte jeg, det gider
jeg ikke. Og det synes jeg faktisk, jeg har
fulgt.”
En slags skuffelse fik hun til gengæld at
lov at opleve, da hun lige var startet på
DR’s Børneradio. Hun kom op og skændes med en kollega. Rune Tolsgaard ville
lave et indslag anderledes, end de plejede, men hun var bange for, at det ikke
virkede. At det ikke var sjovt. Og så sagde
vennen og kollegaen en række ord, der
stadig giver positivt genlyd i Signe Molde-Amelungs liv: ’Nu skal du kraftedeme
også tage nogle chancer engang imellem
Og det er der ikke nogen, der kan betvivle. Signe Molde-Amelung har været langt
udenfor pædagogisk rækkevidde. I Det
nye talkshow med Anders Lund Madsen,
har hun anklaget syv-årige svømmehalsgængere for at være perverterede belurere. Hun har spist næsten al kransekagen
til Dansk Folkepartis valgaften, mens hun
stillede kritiske spørgsmål til forbipasserende politikere. Tørret hænderne af i
Mogens Kamre imens. Og spurgt Jesper
Langballe, om det var ham, der lagde
stemme til SvampeBob Firkant.
”
Jeg havde aldrig
set mig selv som
den forsigtige,
­artige pige, og lige
­pludselig var det jo
det, han sagde, at
han syntes, jeg var.
Og dét ramte mig.
”
En chancerytter om sin kæphest
Derfor var der også flere, der var bekymrede, da Signe Molde-Amelung tog
en anderledes chance og takkede ja til at
skifte ham. At trække i et stivere puds end
hendes velkendte parka: X Factor-værtsrollen. For ville det ikke være forvirrende,
at hende, der plejede at få tæerne til at
krumme, pludselig skulle virke udglattende overfor angstdirrende deltagere og
et diskussionslystent dommerpanel.
”De spurgte: ’Er du så ikke bange for, at
folk bliver forvirrede – hvornår laver du
sjov, hvornår er du ironisk? Hvornår er
du dig selv, og hvornår siger du noget, du
faktisk mener.’ Og dér må jeg sige, det har
jeg aldrig været bange for.”
Både den grænseoverskridende fredagsreporter og X Factor-værtinden gør nem-
Nr. 4 – 2013
lig en dyd ud af den faglige præcision.
Om formålet er at få os til at grine, måbe
eller sende en sms.
”
Jeg tror ikke, der er
nogen, der har væ­
ret i tvivl om, hvor­
når jeg har drillet
Blachman med et
glimt i øjet.
”
”Jeg tror ikke, der er nogen, der har været
i tvivl om, hvornår jeg har drillet Blachman med et glimt i øjet. Det handler bare
om at gøre det præcist, så er alle med. Det
er en af kæphestene i mit professionelle
liv, at man simpelthen ikke skal undervurdere folk. Man skal ikke tale ned til
dem.”
Stemmen får en overraskende skrap karakter. Signe Molde-Amelung ved, hvordan hun synes, tingene skal være. Derfor
har hun også selv stået for alt, hvad hun
kunne komme til i sine indslag til Det nye
talkshow. Planlagt, instrueret og klippet.
Men selvom man får lov at bestemme, er
det ikke ensbetydende med, at man bliver
tilfreds med resultatet.
”Ligegyldigt hvad jeg laver, når jeg så
ser det bagefter, ser jeg KUN de to steder,
hvor noget lige kunne have været lidt
bedre.”
Og det kan drive hende til vanvid. At hun
ikke rigtig kan fejre sine sejre. At tømmermændene kommer før festen. Derfor øver
hun sig i at slappe af og opgive lidt kontrolterræn. Og det har X Factor været en
uforligneligt gavnlig øvelse i.
”Undervejs lærte jeg at give lidt slip og
prøve at nyde, at der ikke er ligeså meget
stress og præstationsangst for mig i den
rolle i forhold til at skulle have nye ideer
og finde på alt muligt hele tiden. Og det
har været enormt befriende faktisk.”
Hun sætter sig tilbage i stolen og slår ud
med armene. Understreger al den frihed,
der følger med at give sig hen til en rolle,
der er noget helt andet, end man har prøvet før.
Livet i vater
For Signe Molde-Amelung er en præstationsangst vovehals. En genert cirkushest.
28
RUST
SAMFUND
På en og samme tid hæmningsløs og kontrolleret. Og kontrollen er afgørende for,
at hun kan håndtere kontrasterne.
”Når man agerer som menneske i det
hele taget, skruer man jo op og ned for sig
selv eller bruger forskellige evner, hvor
det passer.”
Et skælmsk smil sætter sig om læberne på
hende.
”Jeg har en ekstremt god situationsfornemmelse faktisk. Men det skal man jo
også have for at kunne gøre noget, som er
upassende i situationen. Man skal jo vide,
hvad det rigtige er, hvis man skal kunne
gøre det forkerte.”
Og selvom Signe Molde-Amelung på så
mange måde mestrer balancen, er netop
det at skrue op og ned indtil livet står i
vater alligevel den konstante udfordring i
hendes liv. At få afstemt sit professionelle
ambitionsniveau med det private.
”
Jeg har en ekstremt
god situations­
fornemmelse
­faktisk. Men det
skal man jo også
have for at kunne
gøre noget, som
er upassende i
­situationen. Man
skal jo vide, hvad
det rigtige er, hvis
man skal kunne
gøre det forkerte.
”
”De gange hvor jeg synes, jeg har fået balanceret mit liv, der har jeg det bedst….
Hvis jeg kan gå på arbejde og have det
godt og gå hjem uden at tænke alt for
meget på mit arbejde og stadigvæk være
stolt af det, jeg laver, og have det godt
med min familie…”
Hun bliver afbrudt af Penny, der løber
gennem stuen. Det stykke påskeæg, datteren tidligere blev tildelt, er spist, og hun
keder sig. Hendes mor siger, at om et øjeblik må hun spille på trompet. Så bliver
Signe Molde-Amelungs brune øjne igen
nærværende.
”Det ville da være fuldstændig…”
Og øjnene smiler, da hun afslutter sit svar.
”Så ville jeg ikke bede om mere nogensinde. Hvis jeg kan nå dertil lidt mere,
end jeg synes, jeg gør for øjeblikket.”
Signe Molde-Amelung
Født i 1977 og opvokset i
­Charlottenlund
Har læst samfundsvidenskab på
RUC i to år og er siden oplært på
DR’s Børneradio.
Har lavet radio og tv siden år 2000.
Heriblandt diverse børne- og ungdomsprogrammer på DR og TV 2.
Blandt andet Børneradio, Rundfunk, Sara & Signe og Slemme,
slemme piger. Har arbejdet både
foran og bag kameraet som vært,
tilrettelægger, instruktør og redaktionschef.
Særligt kendt som reporter på
­Anders Lund Madsens Det
nye talkshow og som X Factor-­
værtinde.
Bor på Vesterbro med manden
Peter Molde-Amelung og døtrene
Penny og Evelyn
Nr. 4 – 2013
RUST
SAMFUND
På tomlen fra Danmark til Singapore
Et halvt år tog det 20-årig Kaspar Meitil at blaffe sig fra Holbækmotorvejen til Singapore. Undervejs
fik han blandt andet stjålet alle sine ejendele og var medarrangør på en ulovlig fest i Iran. For når
man blaffer, man møder man virkeligheden.
Tekst af Rebecca Bodnia
Foto af Kaspar Meitil
”Om det var planlagt, jeg skulle til Singapore? Det tror jeg ikke, man kan sige. I
første omgang ville jeg bare gerne ud at
rejse.”
Kaspar Meitil kigger ned i sin keramikkaffekop i lejligheden på Nørrebro.
Jeg havde forventet at møde en yngre udgave af Jacob Holdt; langt skæg, lidt fedtet hår og måske en anelse underlig. For
når man ’bare’ beslutter at tage østpå og
ender med at tomle fra Holbækmotorvejen til Singapore, kræver det vel, at man er
lidt speciel. I stedet sidder Kaspar Meitil
på sin seng og ligner en medstuderende.
Kort lyst hår, stort smil og fuldstændig
renlig. Og jo længere ind i hans historie
jeg kommer, jo mere går det op for mig,
at det at blaffe måske ikke er så farligt alligevel.
”Man skal passe på ikke at få for meget
frygt. Som kvinde skal man selvfølgelig
være opmærksom, men som fyr synes jeg,
der er mange, der er mere bange for at
tomle, end man bør være. Der er slet ikke
så mange onde mennesker derude, som
man går og forestiller sig.”
Til pengene slipper op
Roskilde Festival var lige slut i sommeren
2012. Kaspar og Kasper, hans højskoleven, aftalte at blaffe til Spanien. Da vennen skulle hjem til studiestart i september,
stod Kaspar med valget om at følge ham
til Danmark eller forsætte eventyret.
”
Der er slet ikke
så mange onde
mennesker derude,
som man går og
forestiller sig
”
”Jeg stod i Spanien og tænkte: ’Jeg har
et helt sabbatår, hvor jeg ikke skal noget
bestemt’. Så jeg besluttede at vende hjem,
når jeg løb tør for penge. Og det var egentlig grunden til, jeg stoppede i Singapore.”
På seks måneder brugte Kaspar omkring
30.000 danske kroner. Det meste af budgettet blev brugt på flybilletter ind og ud
af Pakistan, Myanmar og en billet tilbage
til Danmark. Både overnatning og trans-
port tomlede han sig gratis til på vejen.
Nogle gange sov han på en sofa eller i
et gæsteværelse igennem hjemmesiden
couchsurfing.org. Andre gange kunne
venskabet fra passagersædet føre til en
overnatning.
”Hvis jeg skulle lave et mindre stop i en
by, kunne jeg sagtens sove hos dem, jeg
kørte med. Folk er tit søde, når man kommer med sin rygsæk og ikke andet. De
spørger, om man har et sted at sove, og
svarer man nej, så tilbyder de tit en plads
i deres eget hjem.”
I Albanien henvendte Kaspar sig til en
dame, der var ved at lukke sin restaurant.
Da han spurgte, om han måtte overnatte
på gulvet, hentede hun i stedet hele familien på ti mennesker ned for at møde ham.
Det endte med, at Kaspar blev inviteret
med til familiemiddagen og blev natten
over.
”Til middagen sad de bare og gloede på
mig og spurgte, hvorfor jeg rejste på den
måde? Havde jeg ingen penge? Havde jeg
ingen far og mor? Alt imens de stopfodrede mig. Det er de her anderledes rejseoplevelser, jeg elsker. Det er vildt fedt at
Nr. 4 – 2013
29
30
RUST
SAMFUND
finde ud af, hvor gode de fleste mennesker er.”
Rejseregler
Hurtigt, og en anelse spontant, blev det
Kaspars eget regelsæt, at han ikke måtte
betale for hverken transport eller overnatning på rejsen. Dog blev han nød til at
flyve ind og ud af Myanmar, hvor grænserne er lukkede. I Pakistan skal alle turister følges af to militærmænd, og det land
måtte han nøjes med at opleve fra luften.
”Det var lidt et nederlag at skulle flyve.
Jeg havde formået at blaffe hele vejen til
Iran, så det føltes lidt som at snyde,” smiler han.
Princippet med at tomle sig til en gratis
natteplads for at opleve en anden verden
og kultur var dog ikke lige let for alle, han
mødte, at forstå.
”Det kom bag på mig, hvor svært det var
at blaffe i Indien. Folk kigger på én, som
om man er en total freak. Det blev mest
også et princip ikke at betale, for i virkeligheden er det billigere at tage toget igennem landet. Når den offentlige transport
er så billig, og folk er så fattige, så forstår
de det ikke, hvis man fortæller dem, at det
er for oplevelsens skyld. Nogen gange var
jeg ved at droppe det, men så er man alligevel kommet så langt!”
Kaspar nåede hele vejen fra Danmark til
Iran uden at betale for overnatning eller
transport én eneste gang. Især Iran var et
land, der gjorde indtryk på den 20-årig
københavner.
”Iran var nok højdepunktet ved min
rejse, og jeg blev der en hel måned. Via
Couchsurfing fandt jeg en ung fyr i hovedstaden og blev en del af hans hverdag.
På et tidspunkt ville han gerne arrangere
en fest, hvilket er ulovligt i Iran. Man må
ikke drikke alkohol, og straffen er 80 piskeslag på ryggen. Så denne her fest var
super undergrund, placeret langt væk fra
byen og med en udtænkt flugtvej, hvis
politiet skulle dukke op. Kvinderne smed
sløret og ankom i bare ben, høje hæle og
mere nedringede toppe, end jeg troede
var muligt. Hvis jeg nu havde boet på et
hotel, havde jeg jo slet ikke haft så fed en
oplevelse.”
Tre gode blafferråd
Politiet blev heldigvis ikke en del af festen, og mindet står som en af de bedste
oplevelser Kaspar tog med hjem i rygsækken. Selvom der var spænding i luften til
festen, og måske en smule frygt, er Kaspar
ikke den til at sige nej til de oplevelser, der
udfolder sig foran ham. Men viser frygten
sig ikke, når man stiger op i en fremmedes
bil, og dermed er overladt til en andens
skæbne?
”Jeg synes ret hurtigt, jeg kom ud over
frygten ved at blive samlet op,” siger han
og trækker kort på skuldrene.
”I starten ser man meget folk an, når de
stopper. Men man når at blaffe så mange
gange, at man hurtigt bliver god til at
mærke på folk, om de vil én det godt. Jeg
brugte i høj grad min mavefornemmelse.
Hvis jeg følte, at turen ikke var så hyggelig, eller chaufføren var lidt mærkelig, så
sagde jeg bare, at jeg skulle af igen. Men
det er meget sjældent. Jeg har overhovedet ikke oplevet, at nogen har gjort mig
noget, selvom jeg da har hørt nogle frygtelig historier.”
Han indrømmer dog også hurtigt, at en
del af sikkerheden ligger i at være en
dreng på farten. Var han pige, var det ikke
sikkert, han selv ville turde blaffe alene
igennem Iran eller Indien.
”Jeg plejer at se det som en skala. Hvis
man er alene pige, så bliver man helt vildt
nemt samlet op. Alle folk har plads til en
ekstra person, og chaufføren føler sig ikke
truet. Til gengæld er det mere usikkert.
Er man alene dreng, er der stadig plads,
og man er ikke så faretruende, så det går
også an. Når man er en pige og en dreng,
så ser det ret sødt ud, og to mennesker giver ekstra sikkerhed. To drenge er nok det
sværeste, og når man først bliver tre, så er
det næsten umuligt, selvom jeg dog har
gjort det.”
Skalaen bygger på erfaringer, for dem har
Kaspar mange af. Hans første blafferrejse
var i 2.G, da han kun var 17 år, og siden
er det blevet til mange tomleture igennem
Europa. Sætter man det på spidsen, har
Nr. 4 – 2013
han tre gode råd til det rent tekniske, hvis
man tør give sig i kast med blafferiet:
1. ”Drop skiltet og prøv at få forbindelse
med føreren i stedet for. Når bilen kommer forbi, så kig rigtig intenst på chaufføren og vink. Du skal have kommunikeret:
’Jeg vil gerne køre med dig.’ Hvis man
vinker chaufføren til stop, så kan man forklare, at man har brug for et lift. Hvis de
ikke kan engelsk, så sig bynavnene. Smil
og vink, så går det bare bedre.”
2. ”Noget af det vigtige er, at man er total åben over for det, der sker. Hvis man
havde tænkt, at man skulle til Berlin, men
bliver samlet op af en chauffør, der siger:
’Vi kører til Amsterdam for at organisere en festival, vil I med?’, så skal man
bare gøre det! Det prøvede vi i Frankrig,
hvor planen ellers var at tage til Spanien.
Chaufføren var lydmand på en festival i
Amsterdam og sagde, at vi bare kunne
komme med uden at betale for éntre til
festivalen. Og det var bare røv fedt. Lad
tingene ske og vær ikke bange for ikke et
følge planen hjemmefra.”
3. ”For oplevelsens skyld behøver du faktisk ikke at tage noget som helst med. Du
behøver ikke gå ned i Friluftsliv og købe
en trangia. Jeg startede selv med en tung
rygsæk på 30 kg, men var så ’heldig’, at
jeg fik stjålet min rygsæk i Monte Netro.
Jeg var henne og snakke med ejeren af en
campingplads for at få lov til til at overnatte der. På det tidspunkt havde jeg rejst
sammen med en spanier i en dags tid, og
han virkede som en en fin fyr. Så dér svigtede min mavefornemmelse mig faktisk,
for da jeg vendte tilbage, var han skredet
med alt undtagen min pengekat med dankort og pas. I første omgang var det vildt
nederen, men så tror jeg bare, jeg fik en
rigtig god oplevelse ud af det. I tre dage
havde jeg kun en sovepose på mig, så det
var en lidt anderledes oplevelse. Derfra
købte jeg en ny rygsæk, hvor jeg havde
ét par bukser, ét par shorts, én t-shirt, én
trøje og ikke særlig meget andet. Der er
mange ting, der kan gøre rejsen lidt nemmere. Men hvis man begrænser sin oppakning, får man vendt sine tanker om,
så dét man skal få en oplevelse ud af, er
de ting, der sker omkring én. Og ikke de
ting, man har med sig.”
Hvad med sårrens, hvis du skulle komme
til skade?
”Det kan man da godt have med. Men
man kan også lade være. For så møder
man måske nogen spændende folk, hvis
man en dag har brug for sårrens.”
RUST
SAMFUND
Den rigtige verden findes ikke i en Lonely Planet
Selvom Kaspar altid var omgivet af folk
på sin rejse, som andre blaffere, venner
eller chauffører, begyndte det at tære på
ham, at bekendtskaberne kun var flygtige.
”Jeg var aldrig rigtig alene, men relationerne var hele tiden kun for en begrænset
stund. Man møder folk, skaber en relation
og så tager man af sted igen. Jeg synes
måske, det var det værste. Man kunne
godt blive lidt ensom.”
”
”Til middagen sad
de bare og gloede
på mig og spurgte,
hvorfor jeg rejste
på den måde?
Havde jeg ingen
penge? Havde jeg
ingen far og mor?
”
Kaspar valgte derfor at tage på en af Mellemfolkelig Samvirkes workcamps i Indien i tre uger, hvor han boede sammen
med andre unge fra hele verden, mens
han arbejdede på et indisk børnehjem.
”Det var enormt rart at bo et sted i længere tid og lære de andre rigtigt at kende.
Det var et godt afbræk i rejsen.”
Til sidst havde rejsen, og pengepungen,
nået sin ende. Juleaftensdag 2012 efter
seks måneder på farten fløj Kaspar fra
Singapore og hjem til Danmark for at fejre
jul med familien. Han har siden skulle
fortælle sine oplevelser på turen mange
gange, men alligevel det er ikke alt, der er
lige let at dele.
”Jeg føler mig ret alene med mine oplevelser. Og det er også fint nok. På et
halvt år går der mange ting op for én, og
jeg oplevede mange erkendelser. Man får
indtryk, som man altid vil huske. Jeg synes, der er meget, der har ændret sig ved
mig, siden jeg kom hjem, men det er svært
at sige: ’Nå ja, selvfølgelig har jeg ændret
mig, for jeg har jo oplevet de her ting’. Det
har jeg tænkt meget over, siden jeg kom
hjem. Jeg har ikke rigtig haft nogen, der
har forstået, hvad jeg har fået ud af turen.
Men det er fint, for så har man noget for
sig selv.”
Han vender blikket mod de forskellige
landkort på væggen i lejligheden. Der er
lokale kort over blandt andet Tyrkiet og
Iran, hvor det sidstes stednavne kun er
skrevet på farsi. Med blå kuglepen er de
centrale byer oversat til latinske bogstaver, og der er et stort fedt kryds over de
byer, han på vejen fik at vide var livsfarlige at krydse. Selvom ikke alle dage på
farten bragte smil på Kaspars læber, opfordrer han i høj grad til at afprøve det ensomme rejselivet – hvis bare så en enkel
gang.
”At rejse alene er en stor oplevelse, hvor
man virkelig lærer nogle ting om sig selv,”
forklarer han.
I disse dage er Kaspar slet ikke i Danmark. Han er i Nepal og Myanmar for at
arbejde på endnu en workcamp og tage
et 10 dages meditationskursus i bjergene.
Og de idéer kommer i hvert fald ikke fra
en guidebog.
”Der er rigtig mange unge, der rejser med
Lonely Planet-bogen. Hvis man kommer
til et land og allerede har besluttet sig,
hvad man vil se, hvornår, så tror jeg, man
får en rigtig kedelig rejse i forhold til, hvis
man bare tager derhen og spørger befolkningen, hvad der er fedt i landet. Hvis der
kom en turist til København, ville guidebogen forslå Den Lille Havfrue. Hvis de
i stedet spurgte mig, ville jeg med det
samme sige: ’Nej, du skal da drikke en øl
på Dronning Louises bro!’
Det er i virkeligheden de oplevelser, unge
mennesker gerne vil have. Noget rigtigt.”
Kaspars rejse gik igennem
­Danmark, Tyskland, Frankrig,
Spanien, Slovenien, Bosnia-­
Herzegovina, Montenegro,
­Albanien, Grækenland, Tyrkiet,
Nordirak, Iran, P
­ akistan, Indien,
Myanmar, T
­ hailand og Singapore.
Gode hjemmesider, hvis man vil
blaffe:
www.hitchwiki.org
www.hospitalityclub.org
www.couchsurfing.org - brug tid
på at skrive en god profil og en god
ansøgning.
Download app’en Marvick, der
automatisk downloader kort, når
der er internetadgang.
Hvis Kaspar følte sig utryg ved
situationen, skrev han hjem til
en af sine venner med, hvor han
var, hvor han var på vej hen og
­chaufførens nummerplade.
Tankstationer er gode steder at få
et lift.
Nr. 4 – 2013
31
32
RUST
SAMFUND
Sommerferie på SU
Verdensborger for en kort
bemærkning
Pak rygsækken med to til tre ugers kost, logi og et frivillig projekt for 1700 SU-venlige-kroner.
Med over 3000 forskellige projekter i hele verden er der noget for alle, hvis sommerferien skal
bruges på en Mellemfolkeligt Samvirkes Work Camp.
Tekst af Rebecca Bodnia
Billeder fra Mellemfolkeligt Samvirke
kunne undgå fremtidige krige. Med de
første Work Camps tog unge til Tyskland
for at genopbygge landet, og siden har
mange unge krydset hinandens verdner.
”Man skal helt klart tage af sted for at
møde andre unge fra hele verden.
Det er vildt at bo sammen med en koreaner, russer eller tysker. At være sammen
med nogen i tre uger om et projekt giver
et sammenhold og unikt fællesskab,” fortæller Lasse Jensen, leder af Global Contact, der er Mellemfolkeligt Samvirkes
rejseafdeling for frivilligt arbejde.
På alle camps er der både køns- og nationalitetskvoter. Der er derfor højst to frivillige fra hvert land og lige mange mænd
og kvinder, og man er derfor sikker på at
møde andre end de gamle gymnasiekammerater.
Lær tyrkiske børn engelsk, hjælp til på et
health center i Kenya eller pas vilde dyr
i en russisk dyrepark. Bo sammen med
unge fra hele verden og få venner fra øst
til vest. Mulighederne er mange, hvis man
drømmer om en sommerferie med nye
oplevelser men ikke har tid eller penge til
at tage flere måneder på backpackertur.
Derfor tilbyder Mellemfolkeligt Samvirke
i samarbejde med frivillige organisationer i hele verden et kortere ophold til en
anderledes sommerferie kaldet ”Work
Camps”. De har eksisteret siden slutningen af 2. Verdenskrig som et fredsskabende koncep, så nationers unge skulle lære
hinanden at kende, og at verden dermed
Nr. 4 – 2013
Et ophold koster 1700 kroner, og så er
man sikret mad, logi og tilmelding til et
projekt i værtslandet. Derudover kommer
udgifter til fly- eller togbillet, og i nogle
ulande skal man betale et ekstra beløb til
projekterne, så økonomien kan løbe rundt
for disse camps. Lasse Jensen fortæller, at
med den lave pris skal man være beredt
på at bo lidt primitivt som i telte, skoler
eller sovesale.
”Man kan holde en aktiv ferie, uden at
det behøver at blive dyrt. Mange rejser til
Tyskland og Polen, hvor man kan komme
til med tog, og så bliver det jo billigt. Tager man til Sydeuropa, kan man jo få lidt
strandferie med. Ellers er Tyskland en af
de tre mest søgte destinationer; Det lyder
ikke særlig eksotisk, men når man finder
ud af, at det er det internationale, man
kommer efter, så er det ikke så vigtigt,
hvor man er.”
Er der intet projekt, så opfind dit eget
Nanna Fiskaali Hertz læser til daglig Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet i København og har to gange pakket
rygsækken og taget af sted på workcamps
i Grækenland og Spanien. Hun synes, det
er en god måde at udnytte sommerferien
på:
”Det lyder som en kliché, men man lærer utrolig meget om sig selv. Man tager
af sted alene og lærer nye mennesker at
RUST
SAMFUND
kende i alle aldre og fra alle nationer. Og
så er man meget mere til stede, man oplever kulturen og lokalbefolkningen på en
mere oprigtig måde.”
I Grækenland arbejdede hun i et asylcenter for kurdiske flytninger og i Barcelona
på en fritidsklub for problembørn.
”Vores projekt i Grækenland var at udsmykke fritidsklubben. Men da vi kom
derned, var alt allerede malet og endda
med glasmosaik på væggene. Det er jo
det samme projekt, der kører hvert år. Så
vi endte med at tage børnene til dansestævner, ud i bjergene og spillede fodbold
– alt andet end udsmykning. Det er meget, hvad man selv gør det til, men de var
utrolig åbne for, hvad man ville lave eller
bidrage med.”
De uorganiserede projekter er elsket
At Nanna Fiskaali Hertz endte med bjergture i stedet for maling, er ikke helt uvant.
Projekterne styres ikke af Mellemfolkelig
Samvirke men de lokale organisationer,
og det kan derfor ikke garanteres, at alle
projekter er lige velorganiserede:
”Hvis der ikke er nogen camp, så får
man selvfølgelig pengene igen, og hvis
der sker noget helt skidt, så har vi selvfølgelig et ansvar. Men som sådan er det
et gør-det-selv-projekt i forhold til vores
længerevarende ophold. Vi står til rådighed, men sidste gang vores nødtelefon
blev brugt var tre år siden,” siger Lasse
Jensen.
elsket deres rejse. De er fuldstændig vilde
med konceptet. Man får venner for livet
- og så er det lidt lige meget, hvad man
laver,” forklarer Lasse Jensen.
Men de uventede organisatoriske oplevelser plejer ikke at slå de unge danskere ud:
”Vi kan se på vores feedback, at selvom
nogen af disse camps ikke er lige velorganiserede, kommer de unge hjem og har
Venner i hele verden
Nanna Fiskaali Hertz har stadig kontakt
med de udenlandske venner fra projekterne og en af hendes veninder fra Prag,
har hun været nede og besøge. Der er altid en sofa at sove på, om det er Canada
eller Sydkorea. Når Nanna Fiskaali Hertz
i forbindelse med sin uddannelse skal et
halvt år til Mexico for at studere, er tanken at starte eller slutte med endnu en
workcamp.
”Rigtig mange rejser efterfølgende videre sammen, når campen er afsluttet. Det
har jeg ikke kunne de to andre gange, så
denne gang tænker jeg, at en workcamp i
Mexico kunne være en rigtig god måde at
starte min tur på.”
Selvom hun har oplevet nogle løst struktureret frivillige projekter, er hun kun
glad for de udfordringer, hun har fået
med på vejen.
”Begge projekter var helt fantastiske.
Det er meget op til os, der er ikke nogen
”voksne”, der bestemmer. Når man er i
den alder, så er vi jo selv voksne. Det er,
hvad man selv gør det til.
Det forventes ikke, at man kan komme og
redde verden, men det er mere en sommerferie med mening.”
Se mere på
www.globalcontact.dk/workcamp,
hvor du med den indbyggede
søgemaskine kan vælge projekter
og værtslande.
Nr. 4 – 2013
33
34
RUST
SAMFUND
En orange følelse på
en grøn mark
For at par år siden markedsførte
Roskilde Festivalen sig med begrebet
”the orange feeling”, som er et slags
usynligt kodeks for, hvordan man
opfører sig i den h
­ æsblæsende uge.
Men hvad er det lige, der k­ arakteriserer
denne diffuse følelse, og hvad betyder
det, at den er orange?
Tekst af Peter Blæsild
Illustration af Stine Væde Lykkebo
Hvert år valfarter mange tusind unge
mennesker til dyrskuepladsen tæt på
Roskilde. De medbringer telte, kostumer,
musikanlæg og et stort arsenal af tyske
dåsebajere. Pladsen forvandles til et minisamfund, hvor et helt nyt sæt regler hersker. Eller det vil sige. Der er ikke skrevet
nogen regler ned. Blot et fællesskab, kaldet ”the orange feeling”, som alle, mere
eller mindre bevidst, underkaster sig.
”For mig handler orange feeling meget
om den store kærlighed og åbenhed overfor andre. Den fuldstændige hengivelse
til en fælles oplevelse kombineret med et
frirum, hvor man passer på hinanden,”
siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.
Hun mener, at følelsen er svær at definere med ord, men hvis man har været på
festivalen, er man ikke i tvivl om, hvad
Nr. 4 – 2013
det er. Og mange tager tilbage netop på
grund af denne særlige atmosfære.
”Roskilde Festival er et ritual, der bliver
genopført år efter år, lidt ligesom juleaften. Vi behøver ikke en brugsanvisning, vi
ved godt, hvordan vi skal opføre os ved
langbordet, når vi spiser flæskesteg,” siger Kristine Munkgård Pedersen, ekstern
lektor på Institut for Kommunikation,
Virksomhed og Informationsteknologier
på RUC. Hun har forsket i, hvordan festivalen organiserer sit publikum, og hvad
der egentlig sker, når man slipper 100.00
mennesker løs i en indhegning med høj
musik, morgenfester og promilletal, der
vil give ethvert alkometer stress.
”At overskride grænser er helt klart et
af kendetegnene ved the orange feeling.
Den opførsel, der er på festivalen, ville
være voldsomt grænseoverskridende på
Østerbrogade en torsdag eftermiddag,”
forklarer Kirstine Munkgård Pedersen.
Hun mener, at festivalen balancerer mellem to svære parametre.
”På den ene side opildnes der til, at man
skal give fuld gas, men samtidig er Roskilde den store moderfigur, som nok skal
passe på dig,” fortsætter hun.
Orange Feeling som markedsføring
Orange Feeling er egentlig et fænomen,
som deltagerne selv har skabt, men i 2012
forsøgte festivalens ledelse at markedsføre sig på begrebet med slogans som ”join
the feeling og ”share the feeling”. Nu er
organisationen gået væk fra det igen. Men
det betyder ikke, at man ikke kan joine følelsen længere.
”Orange feelings styrke er, at det er noget, som vores deltagere har taget til sig.
RUST
SAMFUND
Den lever i kraft af, at den bliver talt om
og brugt blandt vores deltagere,” fortæller Christina Blide.
Men den er ikke blot en fællesskabsfølelse, den fungerer også som en slags målestok for god opførsel.
”Den er en selvforståelse for både os
og vores publikum. Hvis vi gør noget,
som folk ikke synes er det rigtige, så får
vi at vide, at det ikke er særlig ”orange
feeling”-agtigt. Vi bliver holdt op imod
det som en slags diffus guideline”, forklarer Christina Bilde. Og det, at den bliver
brugt aktivt, selvom den ikke markedsføres mere, er et smart træk, mener Kristine
Munkgaard.
”Det er en ret genial måde at brande det,
som ikke er så let at sætte på en formel, og
så kan man sige, at der er en form for konsensus mellem publikum og organisation
– ingen af dem ønsker, at festivalen bliver
kommerciel.”
Den perfekte farve
Festivalens gæster ser farven, bliver påvirket af den, og associerer den måske
endda med tide gode tider, de havde på
festivalen året før. Det siger Jacob Olesen,
ejer af hjemmesiden farvernesbetydning.
dk, designer og farveentusiast, i en mail.
Farvepsykologien fortæller, at farver påvirker vores måde at tænke på, vores følelser og humør. Han karakteriserer farven orange således:
”Vi kender bedst orange som en farve,
der er fyldt med energi og varme. Det er
en ungdommelig farve, der giver glæde
og begejstring, og som opfordrer til aktivitet og impulsivitet,” fortæller han. Umiddelbart et meget godt match i forhold til
den stemning, der findes på festivalen.
”Måske fordi orange har de betydninger,
den har, giver ”orange feeling” så god
mening. Jeg tror ikke, at vi alle sammen
går rundt og forholder os til farvepsykologi, men hvis teltet var blåt, ville det
nok give nogle andre associationer,” siger
Christina Bilde.
Kristine Munkgaard Pedersen tror også,
at farven spiller en betydning for fællesskabsfølelsen. Og festivalen lader til at
have set rigtigt, da de købte den orange
teltdug i1978.
”Rød bliver hurtig politisk, blå er nostalgisk og melankolsk i det, og grøn ligger
sig ret tæt op af Grøn Koncert. Orange er
varm, iøjefaldende og optimistisk. Så det
var heldigt, at teltet var orange!” siger
Kristine Munkgaard.
VIND ROSKILDE
BILLETTER
Hvad ville du gøre, hvis du sad i rektor Oddershedes stol?
Skriv en klumme med titlen ”Hvis jeg var SDU’s rektor... ” om,
hvordan DU ville styre vores universitet for en stund.
Skal vi flytte til København eller bygge svævebaner
mellem afdelingerne?
Fri fantasi er meget velkommen, begrænsninger som penge
eller uopfudne opfindelser findes ikke i denne klumme-verden.
Klumme skal være på 200-400 ord og skal sendes til [email protected],
mærk mailen ”Maj konkurrence”, inden den 24 maj klokken 23.59.
Nr. 4 – 2013
35
36
RUST
SAMFUND
Dannie Druehyld:
Hagadissen
fra
Rold Skov
Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman
Moder jord
”Lad os gå en tur inden regnen kommer,”
siger Dannie Druehyld.
Hun omtaler regnen, næsten som var det et
menneske. Det er hårdt for hendes lille røde
Suzuki Wagon, men vi når frem til Rebild
Bakker, som, trods det er april måned, til
dels stadig er dækket af sne. I godt 30 år har
hun vadet op og ned ad skråningerne, og
hun kender kilder, træer og skovbund bedre
end nogen anden.
Vi har hendes to stærke hunde, Nælde og
Alma, med, som ivrigt trækkes af skovbun-
Nr. 4 – 2013
dens dufte. Trækronerne svajer i vinden og
lader solen skinne igennem engang imellem. Tørt græs og træt lyng er at skue så
langt, øjet orker at række.
For Dannie betyder naturen alt. Hun tror på
det, hun kalder moder jord, og er opmærksom på at passe på den. Hun har gennem
mange år kunne se klimaforandringerne og
menneskets sløseri sætte sit aftryk på naturen i Rold Skov.
”Dyr og urter er inden for de seneste år
forsvundet. Agerhøns og lærker, røllike, løvefod og perikon.”
Dannie Druehyld er ikke bare forundret over
den måde, mennesket behandler naturen
på, men også det, at folk ikke mærker sig
selv i naturen.
”I dag har man bare internettet og et par
store bryster til 30.000 kroner. Det handler
om, at kroppen ikke må forfalde. Det er det
eneste, du har i dag.”
Fra hagadisse til heks
Dannie Druehyld er Danmarks eneste erklærede heks. Eller det vil sige hagadisse. Heks
er slang og først noget, vi er begyndt at kalde dem i eftertiden, forklarer hun. Hag for
RUST
SAMFUND
og snak med hundene. Historierne er ved at
flyde over, da Dannie Druehyld kommer ind
på skovens kilder.
”Vil du gerne have børn,” bliver der spurgt.
Vi vandrer ned til Ravnkilden, som snor sig
lifligt gennem landskabet. En magisk kilde
som efter sigende skulle styrke fertiliteten
hos kvinder. Dannie Druehyld balancerer sig
ud på rækken af sten. Det er meget vigtigt
ikke at forurene kilden fortæller hun, mens
hun slubrer det iskolde kildevand i sig.
”Lad være med at gå tre gange rundt om
kilden, hvis ikke du vil være gravid nu,” fortæller hun og tilføjer, at tre gange til højre
giver en dreng og tre gange til venstre vil
resultere i en pige. Jeg bliver, hvor jeg er, og
får øje på nogle forbipasserende, som Dannie tager kontakt til. ”Ja, jeg plejer at være
barbenet på denne tid af året, men det er
simpelthen stadig for koldt, siger hun til de
fremmede, med en vis ærgrelse over forårets vage spirren.
skov og krat og disse for ånd. En hagadisse
er én, der mænger sig med skovens ånder
og vogter skovens sjæl. For Dannie Druehyld
startede det i 1971 i kvindelejren på Femø,
som stadig findes i dag. Feminismen og den
fælles tro på at redde Moder Jord blev kombineret med hendes store viden om urter og
naturen. Til sidst var det nemmere for hende
at påtage sig titlen som heks end at benægte det, fortæller hun og springer hurtigt over
i andre fortælleuniverser.
Snakken går som en lind strøm. Den ene
sætning efter den anden afbrydes af indtryk
Nr. 4 – 2013
37
38
RUST
SAMFUND
Dannie er en interesseret, vis og fortælleivrig sjæl, som godt kan lide at mærke menneskene, der kommer forbi hendes vej. ”God
cykeltur, og tak fordi du var så venlig”, får en
tilfældig forbipasserende med på vejen.
”
I dag har man bare
internettet og et par
store bryster til
30.000 kroner.
Det handler om, at
kroppen ikke må forfalde. Det er det
eneste, du har i dag.
”
Jeg synker hendes forklaring om kilden, og
da jeg kigger op, er hun pludselig væk. Den
Nr. 4 – 2013
ældre dame, formentlig over 60, er på vej op
ad bakken.
”Se!” råber hun. Ved Rebild Bakker danner
krogede troldetræer et eventyrligt landskab. Mange af dem har dannet et øje, og
efter sigende skulle det have en helt særlig
betydning. Dannie stikker demonstrativt sit
hoved igennem hullet og fortæller:
”I gamle dage kravlede man gennem hullet, enten for at helbrede eller undgå, at ens
børn skulle få engelsk syge. Kravlede man
igennem, som gravid, fik man børn uden
smerter, men du fødte en varulv, derfor er
der også så mange varulve her omkring.”
Den lidt abstrakte fortælling gøres mere
konkret, da Dannie Druehyld uddyber, at
det selvfølgelig skulle ske under rituelle
forskrifter.
”Du gør noget for at skifte. Du skal klæde
dig nøgen og altid stikke hovedet mod øst.
Grunden til, at man fødte en varulv, var, at
man gik mod Guds vilje om, at det skulle
gøre ondt at føde”. Efter sigende er det ikke
nemt at genkende en varulv.
”
Lad være med at gå
tre gange rundt om
kilden, hvis ikke du
vil være gravid nu
”
”Et par af de genkendelige træk kan være en
lodden plet et sted på kroppen eller sammenvoksede øjenbryn”, forklarer hun.
Selvom det for de fleste kan lyde som historier fra en anden verden, fortæller Dannie
dem med en intensitet, der kan få dig til at
tro på hvad som helst. Selv da hun fortæller
om dengang, hun tryllede en slange om til
en spadserestok, giver det i hendes selskab
god mening.
RUST
SAMFUND
En tidslomme
Med sit ydre lever Dannie Druehyld da også
fuldt op til titlen som en magisk heks. Det
mystiske blik gemt under filthatten og det
gråsprængte visne hår. Den lange røde kjole, som svajer i vinden. Hendes hænder er
grove som hendes stemme. Hendes negle
er iklædt sort neglelak, som ligner, den er
farvet med et sprittusch. Danny Druehyld er
en anderledes dame. Hun er en tidslomme.
Og i en verden af tal og travlhed står hun i
skarp kontrast til mængden.
På en bakketop, det aller allerkoldeste sted
i Danmark, hvis Dannie selv skulle sige det,
bor hun mellem buske, træer og ingen naboer. På en hvidkalket ødegård, som ikke
synes at være renoveret siden 1678, hvor
huset blev bygget. Indenfor er der nok inspiration til uendeligt mange fortællinger.
Huset er i kraftigt forfald, men er fyldt med
sjæl og varme. Det er svært ikke at flakke
i sit blik. Et menneskekranie ligger på en
hylde, som var det en juledekoration i et
almindeligt hus. Udstoppede ugler, ænder
og en enkelt tørret kat i ramme står til pynt.
”Jeg samler på udstoppede dyr, men desværre har Nælde gnasket i nogle af dem.
Kan du se anden - den mangler sit næb”,
griner Dannie under sin hat.
Det er ikke noget, der går hende synderligt
på. På hendes ene væg er der en gigantisk
hylde stoppet med urter til te, magi og
madlavning, som hun fortæller. Hele huset
emmer af historier fra nær og fjern. Også en
vis melankoli er at mærke. I et hus, der har
gået gennem mange år med mange mennesker både som kollektiv og nu en enkelt
kvinde, som bor alene og tilfreds i det kolde
og leddeløse hjem. Hun har både solgt urter på Ibiza og i Kathmandu. Rejst gennem
Colombia i 70’erne, da narkokartellernes
grusomheder var på deres højeste, og været
med til at starte kvindefællesskaberne på
Femø.
Der er fredeligt i hendes hjem, som efter en
storm, der har lagt sig. Dannie tænder op i
sine to brændeovne, som sender en sødlig
duft af bål og avispapir ud i rummet. Det
giver en følelse af både at være inde og ude
på samme tid. Det samme gør vinduerne,
der bevokset med grønne planter.
”
Grunden til, at
man fødte en
­varulv var fordi,
man gik mod
guds vilje om,
at det skulle gøre
ondt at føde
”
Omgivet af sine syv katte og to hunde lever
Dannie Druehyld i sit hus omgivet af naturen, som hun meditativt bevæger sig rundt
i, i al stilhed.
Nr. 4 – 2013
39
40
RUST
SAMFUND
Arven fra arbejderne
Kolonihaverne startede ud som et sted, hvor fattige arbejdere
kunne få lys, luft og sammenhold. I dag søger unge ofte mod
kolonihaverne som et a
­ lternativ til parcelhuset, hvor de kan
blive i byen, siger lektor.
Tekst og billeder af Anne Sofie Feld
”Der kan ikke længere sættes lighedstegn mellem kolonihaver og fællesskab.”
Sådan siger ekstern lektor på Københavns Universitet, Bella Margrethe Mørch
Marckmann, der har speciale i haven som
sociologisk fænomen.
Det startede ud som en del af arbejderbevægelsen. Proletariatet i slutningen af
1800-tallet havde brug for at få jord under
neglene.
”Man kunne komme ud og dyrke grøntsager og få frisk lys – man skal ikke længere tilbage end 40’erne – 50’erne, før det
var afgørende for sundheden.”
I dag er kolonihaverne løsrevet fra arbejderbevægelsens fællesskab. Der er flere,
som unge under uddannelse, der bliver
boende i byerne i stedet for at flytte til forstæderne. Hun tror, at det er et fåtal, der
som Emil Tønder Andersen sætter samværet højt.
”Fællesskabet følger med i pakken, men
for mange er det nok bare sådan ’nå ja, så
tager vi det med’.”
Nr. 4 – 2013
RUST
SAMFUND
Social sommerbolig på SU
Dansktop, flagrende Dannebrog og hård konkurrence om, hvem der gror de højeste
solsikker. Det kan kolonihavestemning minde om for nogle. For Emil Tønder Andersen
udgør det et socialt og billigt alternativ til lejligheden.
Tekst og billeder af Anne Sofie Feld
21-årige Emil Tønder Andersen har valgt
en anderledes studiebolig. Fra første april
flytter han ind i kolonihaveforeningen
Mirabelle.
Det var en pebret omgang at købe kolonihavehuset i første omgang, men nu, det er
betalt, slipper han med en udbetaling på
1700 kroner i kvartalet. Det er en husleje,
der er til at overkomme for en maskinmesterstuderende på DTU.
Gulv under fødderne
Kolonihaven ligger i Bagsværd Kommune på kanten af intet og et bageri med
selvtilliden i orden. ’Den Rigtige Bager’,
hedder den.
Inden for kolonihavehusets dør står der
to par hjemmesko klar. De er et værn
mod vinterkulden, der endnu ikke har
sluppet taget. For Emil Tønder Andersen er der ingen vej tilbage. Han har
opsagt sin lejlighed på Amagerbro, så
kolonihavehuset er hans eneste mulighed for gulv under fødderne. Frosne
fusser bekymrer ham dog ikke. Han har
udtænkt potentielle løsninger på udfordringen.
”Så må jeg finde en kæreste, jeg kan sove
ved. Ellers vil jeg rejse væk om vinteren.
Læse i udlandet,” siger han.
Foreningens fællesskab
”Jeg må ikke have en hæk over en meter.
Det er for, at man skal komme hinanden
ved.”
Mirabelle sætter som mange andre kolonihavehusforeninger standarder for, hvordan man skal omgås hinanden. Kolonihaverne har traditionelt set haft stort fokus på
fællesskabet. Det er en af grundene til, Emil
Tønder Andersen fandt kolonihavelivets
sus og dus tiltrækkende.
”I København kender de fleste jo ikke engang dem i deres opgang.”
Hans hjemby er det samme som hans
mellemnavn. Han omdelte post i Tønder,
og da han kom til København, fik han
mulighed for at lufte postjakken i kolonihaveområder. Det var hyggeligt at komme der, for folk havde altid tid til en snak
over hækken.
Første dag han var ude for at se til sin
sommerbolig, mærkede han også sam-
menholdet i sin forening. En kvinde hilste
ham varmt velkommen med sin muskelhund og sagde, at hun ville holde øje med
stedet, når han ikke var der.
Mormors kolonihavehus
Kolonihavebegejstringen kommer ikke
fra barnsben. Der var ingen i hans familie,
der havde et.
”Min mormor har faktisk et kolonihavehus, men hun har først fået det for nyligt,
så jeg er ikke vokset op med det.”
Han viser rundt i haven. I drivhuset måler temperaturen 20 grader, selvom jorden
er frossen. Planerne er mange. Han har et
skur, som han er ved at lave om til værksted, hvor han kan pille ved sin knallert
og andre projekter. Huset skal også isoleres, så han får ikke meget tid til at anlægge den køkkenhave, han ønsker sig.
Han kommer ikke til at savne byen og
folkene derfra, selvom han er flyttet til en
fjern ende af Bagsværd Kommune.
”Mine venner har allerede været herude, og jeg kan altid tage ind til dem og
bo lidt.”
Nr. 4 – 2013
41
RUST
TUMULT
42
Det mægtige majtræ
Du kender den måske fra Astrid Lindgreens børnebøger
eller fra svenske sommerhusture. Men visse steder i
Danmark dyrkes den stadig. Majstangen.
Traditionen Tro
Mangler du en anledning til at holde en
fest, finder vi hver måned én, du måske
ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du
er religiøst løs på tråden.
Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Har du holdt svensk sommerhusferie i slutningen af juni, er
du formodentlig stødt på en majstang eller to. I det svenske
bruges den udsmykkede træstang til at fejre midsommeren,
men ofte bliver den fejres i forbindelse med pinsen – og det
gør den stadig i visse danske egne.
Majstangen er en høj træmast, der udsmykkes med blade,
blomster og bånd. Man danser omkring den som et sommerligt juletræ for at fejre sommerens komme. Traditionen stammer fra germansk hedenskab og dyrkes stadig i flere europæiske lande, men herhjemme er den efterhånden veget til
fordel for sankthansbålet. Den er dog ikke helt uddød endnu
og fejres navnlig på Avernakø, Strynø og i Sydhimmerland.
På Strynø har man sågar en Majtræforening.
”Vi ved ikke helt, hvor gammel foreningen er, men i hvert
fald over 100 år gammel,” fortæller Jonna Andersen, der sidder i Majtræforeningens bestyrelse.
Foreningens alder siger meget om, hvor gammel traditionen
er. Ifølge et skrift af historiker Jens Bech om Strynøs majtræstradition fra 1998 er skikken langt ældre og kan spores tilbage til 1200-tallet, altså højmiddelalderen. Dengang har traditionen haft sit hovedudspring i Skandinavien og De Britiske
Øer. Det er ikke et tilfælde, da majstangen er blevet brugt til
at fejre sommerens komme, og netop i Nordeuropa døjer vi
med de længste og sejeste vintre. Derfor skal majstangens facon heller ikke underkendes. Ligheden med en fallos viser
lige præcis, at majstangen er et frugtbarhedssymbol. Det høres også i Majvisen, der ofte er blevet sunget omkring majstangen.
Majtræet på Strynø er blevet fejret i over 200 år og er en kær
tradition for strynboen:
”Det handler om de tre S’er: Sol, sommer og samvær,” siger
Jonna Andersen.
Traditionen samler øboerne og ligesom til jul, skal man i
hvert fald hjem til majtræ. En familietradition og minifest,
der handler om at være sammen og ikke om politiske budskaber. Hver år bydes en majtræstaler velkommen, der fortæller anekdoter fra øen.
Udover træet er dannebrog en vigtig del af majtræsfesten. Et
flag med påskriften ’Strynø Majtræforening’ hejses, og det
er noget helt særligt. Jonna Andersen er en af foreningens to
flagansvarlige og fortæller:
”Det er festligt. Jeg kan sågar få gåsehud, når flaget hejses,
Strynøorkesteret spiller og vi står samlet der. Er vejret med
os, er det kun endnu bedre.”
Stang eller træ?
Måske undrer du dig over, at det spøjse fallossymbol er blevet omtalt både som majstang og –træ, men det er der en helt
særlig grund til. Kommer du til Strynø, vil du nemlig meget
hurtigt blive irettesat, hvis du omtaler traditionen majstang.
Som mange andre småøer, har Strynø aldrig haft en skov, hvor
man har kunne hente et træ. I 1806 nævner en kilde, at det kun
er i præstens have, at man kan finde træet. Men på samme tid
har der eftersigende midt i Strynø By stået en stor, gammel
bøg, der har fungeret som majtræ. Derfor er stangen på den
lille ø et træ.
Majvisen
Husbond, om du hjemme er
Refr.: Hør det, som vi bede!
Og må i dag vi sjunge her,
Refr.: Vær os alle nådig, Gud, med glæde!
Gud velsigne din kone med livets frugt,
At det må kendes på byen smukt.
Hønen gir os æg på fad,
Til pandekage og æggemad.
Så gir du os en mark eller to
Men pas dog på at marken er go’.
Lav din egen majstang
Du skal bruge:
• En høj træsøjle
• Kulørte bånd
• Bøgeløv
(at foretrække, da det bliver
brugt ifølge traditionen)
•Blomster
•Grene
Bøgeløvet bindes fast på træsøjlen med båndene og
pyntes med blomster og grene. Saml en håndfuld
gode venner og sæt et par timer af til at nørkle med
din egen majstang. Det kan tage tid, men til gengæld
får du det optimale samlingspunkt til din majfest!
RUST
TUMULT
Fire finurlige festivaler
Ordet festival associeres ofte med musik, men der findes festivaler af alle afkom, så selv den kræsne
festivalgænger kan få forventningerne indfriet. Mange gode festivaler florerer i Danmark, og i denne
guide er et bredt udsnit blevet håndplukket.
Tekst og illustrationer af Kristoffer Seidelin Pedersen
”Hvor kan en tarteletfest holdes bedre end her midt i Albanis haller.”
Sådan startede Anker Boye sin tale til sidste års Tarteletfestival. Denne
gang under tag, for at den lunefulde sommer ikke skulle ødelægge
dagens store begivenhed. Tarteletfestivalen er en endagsfestival, som
holdes på Sorte Brødre Torv i centrum af Odense. Festivalens indhold
siger sig selv: Høns- og aspargessovs serveret i et hobetal af tørdejstarteletter. Den lette, fynske hyggementalitet afspejles fint i festivalens motto ’Vi gør det sgu’ igen!’. Festen er for alle generationer og
sindelag. Om du er et gammelt morgenmenneske eller en ung natteeksistens spiller ingen rolle, for opskriften på fælles glæde er her en
af Danmarks mest kendte. Festivalen afholdes lørdag den 3. august.
Hvis man husker det enstemmige rungende svar, da Anker Boye, under
sidste års åbningstale spurgte:
”Skal vi have en fest i aften?”, kan man ikke være i tvivl. Fynboerne
vil fejre tarteletten for fjerde år i træk med succes.
Danmarks Grimmeste Festival har med fordel sat ære i at sætte fokus
på de knap så skønne naturomgivelser som forudsætning for fokus på
en musikfestival til billig pris. Hertil skal det siges, at den egentlig
ikke er grimmere end vor moderfestival i Roskilde, men det ironiske
navn, der referer til Smukfestival, sælger. Med sine 5000 festivalgæster
er den dog en del mindre end festivalen i Skanderborg. Det er dog et
pænt antal, hvis man sammenligner med de 500 gæster, der dannede
den store havefest på Grimhøjgaard for 10 år siden. Denne udvikling
giver naturligvis udtryk for, at de fuldfører idéen i at investere penge i
opkommende kunstnere. I år kommer blandt flere nævneværdige Tako
Lako, Pede B & DJ Noize, Flødeklinikken og Barbara Moleko. Festivalen foregår på samme måde som Roskilde med tre spilledage, frivillige
arbejdere, samarithold og vagter fra vagtfirma - dog i en mere ydmyg
indpakning. Danmarks Grimmeste Festival afholdes på Grimhøjgaard i
Brabrand og er nemt tilgængelig med bus. Adgang til musikpladsen og
’Grim Campen’ koster 495 kroner. Hele herligheden løber af stablen fra
den 1. til den 3. august.
Vesterbro festival har ét krav til kunstnerne - de må ikke have en pladekontrakt. Naturligvis skal de også spille deres egen musik efter valgfri
musikgenre. Dette koncept fungerer som et springbræt og er en unik
mulighed for alle opkommende musikere i Danmark. Konceptet giver
kreativ frihed til en bred vifte af danske bands, som publikum kan nyde
godt af. Vesterbro Festivals metode til opsætning af musikprogrammet
adskiller sig fra de fleste andre festivaler, idet solister og bands selv
skal ansøge elektronisk ved en ansøgningsformular på vesterbrofestival.dk. Ansøgningerne bliver modtaget af et musikudvalg bestående af
musikere, branchefolk og musikjournalister, som udvælger bandlisten.
Det forventes at omkring 80 bands, solister og DJ’s kommer til at spille
fordelt på de syv scener festivalen har. Det er over 11 bands om dagen
på hver scene over to dage. Mon ikke det er muligt at spejde genuint
talent i massen? Den endelige bandliste blev offentliggjort den 29.
april. Festivalen afholdes den 10. til den 11. maj i Øksnehallen.
På festivalens lærred bliver der vist kortfilm, dokumentarfilm og spillefilm, som hver især har deres jury. For bedste film i hver kategori tildeles en ’Lili’, som er opkaldt efter den danske kunstmaler Einar Wegener
- den første til at gennemgå en kønsskifteoperation nogensinde. Han
skiftede til hun og har siden haft navnet Lili Elbe. En anden pris der
bliver uddelt er Out & Abouts publikumspris, som er publikums chance
for at stemme på en samlet favorit. Den sidste pris, der bliver uddelt,
er Bent Prisen. Det er en pengepræmie på 10.000 for den instruktør,
manuskriptforfatter eller producent, der har været bedst til at indfange
eller skabe troværdige homo-, biseksuelle og transkønnede karakterer.
Siden 1986 har festivalen eksisteret. Først under navnet Copenhagen
Gay Filmfestival, dernæst i midthalvfemserne under Copenhagen Film
Festival, herefter Copenhagen Gay and Lesbian Festival. I 2011 skiftede de til nuværende navn Mix Copenhagen LesbianGayBiTrans Filmfestival for at omfavne publikum og filmudvalg bredest muligt. Arrangørerne er 14 frivillige, som står for jury- og programkoordinering, PR og
fundraising. Selvom det er en filmfestival, og man som udgangspunkt
kan sidde behageligt, eventuelt med en stor bakke popcorn, kan det
sagtens være en udfordrende oplevelse. Festivalen løber fra den 3. til
den 13. oktober i Cinemateket.
Nr. 4 – 2013
43
44
RUST
TUMULT
Forudsat at du har lyst
til at fortsætte
Prolog:
At forvente andet end stilhed er naivt.
At forvente handling fra et menneskesind
er at lede det forkerte sted.
For at nå den dybeste erkendelse må du føre dig selv til
kanten, på randen, hvor din dystre sjæl venter dig – sammen skal I falde til bunden, tilintetgøres! Jeres ruiner bliver et puslespil, som, når det er samlet, vil vise dig vejen.
Det er let at glemme et stykke på bunden. Måske indser
du det først, når du er på vej op ad kløften igen, denne
gang ikke bange, denne gang sikker på, hvad der venter
på toppen. Det er let at lade tankerne tage styringen igen.
Jeg er ikke fortabt. Det er for let at bruge det som undskyldning, men noget sært er under opsejling; jeg kan
fornemme det. Solen er ikke på samme måde behagelig
længere, Månens stråler strejfer mig ikke, men lader mig
sidde mørk i natten, og jeg husker ikke længere. Men livet
foregår for øjnene af mig. Jeg fornemmer det, men ved
ikke, hvordan jeg skal gribe ind i det. Jeg er ikke fortabt.
Hvis jeg i sandhed skulle være fortabt, ville jeg så ikke
vide det? Jeg kan ikke være fortabt, for jeg føler stadig,
jeg mærker noget, jeg er til. Det er jeg sikker på. Alligevel har jeg det som om, jeg venter på at træde ud gennem det sorte blæk. Som om ingen har forstået, at jeg er
her. Så sent som den anden dag gjorde jeg ellers noget.
Gik rundt i gaden, flakkede lidt omkring, så et skilt, hvor
der stod ”åben for alle”. Derfor gik jeg ind. Naturligvis.
Stedet var fyldt med musik, mennesker og galskab. Den
gode galskab. Den, der gør, at jeg ikke taber modet eller
bliver fortvivlet – den, der fastholder og former mit sind,
når jeg er ved at falde sammen. Den, der gør, at min egen
dystre tone slår over i lyden af livets dans. Bekræftende
og nærmest lykkelig for en stund. Den galskab, at mennesker faktisk kan betyde noget for hinanden. Der var
åbent for alle, og alle kom. Jeg dansede til tonerne, jeg
væltede til tonerne, jeg så mennesker finde sammen i to-
Månedens ­Novelle
Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende.
Som afslutning på dette semester er det denne gang ikke et truet
ord, der præger novellen, men starten på en hel fortælling. Resten af bogen kan du vinde på næste side. God sommer og god
fornøjelse
Nr. 4 – 2013
nerne, jeg blev glad i tonerne, men pludselig var aftenen
forbi – og jeg kunne igen mærke, at der var noget sært på
vej. Alle menneskene gik hjem sammen, mens jeg gik lidt
alene videre. Jeg havde glemt min jakke, men heldigvis
var det varmt i vejret, så jeg kunne gå uden at skulle løbe.
Men lugten af alkohol kunne jeg alligevel ikke løbe fra.
Jeg besluttede mig for at gå en omvej, så jeg ikke kom for
tidligt hjem.
Satte mig på toppen af verden. Her kunne jeg kigge udover både byen og vandet. De to sider af mig selv. Men jeg
ved ikke, hvor jeg finder mest kaos? Faktisk ved jeg ikke,
hvor jeg helst vil være, og det er noget af en bedrift i min
alder. Prøvede desperat at genkalde mig tonerne, men alt
forblev stilhed, det var kun mine tanker, der talte til mig
nu. OG mine tanker sagde: ”Spring, spring nu! Lad dig
falde, og det skal lykkes”. Nu ligger jeg sammen med min
sjæl på bunden. Det er her, jeg er nu. Det er min situation.
Jeg ved godt, hvad der venter forude, men jeg ved også,
at jeg frygter det. Min rejse for at komme ud af stilheden,
for at vriste mig fri af min tyngende ruin – er kun lige
begyndt. Men jeg er ikke fortabt. Det kan ikke være sandt.
Dog ved jeg ikke, hvilket stykke jeg skal starte med. Hvilken del, der kommer først, hvilken del, der er den vigtigste. Hvad der er endnu værre, er, at jeg ikke ved, hvad der
tilhører min sjæl, og hvad der tilhører mig. Men lige om
lidt, lige om lidt begynder jeg.
Første forsøg på at kravle begynder.
Nu.
Månedens forfatter er Daniel Boysen Pedersen, 26 år, og besøger RUST fra Aarhus Universitet. Her er han i gang med at
skrive sit speciale som studerende i Nordisk sprog og litteratur
samt Religionsvidenskab. Han lever allerede drømmen som forfatter, da månedens novelle er et uddrag af hans første bog, som
han skrev, fordi han ikke kunne lade være. Ellers nyder han at
spille fodbold, fokusere på at have det sjovt og kigge folk i øjnene,
selvom de forsøger at kigge væk.
RUST
TUMULT
Fra del 1, kap. 1
[...]
Jeg elsker alle kvinderne, vi møder. De ser mig ikke, de
ser ikke os, men vi ser dem. Vi omfavner hele deres eksistens i et blik og giver så slip igen. I de få sekunder er
vi hele mennesker. Den ene af dem har en skøn kvinde
derhjemme, de holder meget af hinanden, og den anden
kan jeg vel ikke udtale mig om, men Milo, han må føle
det samme som mig (måske føler vi alle det samme?). Jeg
gør mig selv i tvivl uden grund, jeg skal i stedet nyde de
skønne malerier, der vandrer om i gaderne, der ændrer
sig i sollyset, i skyggen, alt efter hvor længe jeg kigger.
Kvinders skønhed er storslået, min er ikke. Jeg har pludselig lyst til, at vi går videre, men de andre insisterer på,
at vi stopper op. Jeg giver efter (opdager de min stille
modstand?).
Sporet af det gamle er der stadig (havde jeg regnet med,
at det allerede ville være forsvundet? At et nyt ville være
opstået?). Jeg er naiv. Kom jeg til at sige højt, de andre
kigger på mig, ikke på den gode måde, men den måde
der forklarer, at jeg har mistet den. Så jeg mister den. Jeg
danser, skævt, siger lyde der befrier mig, sætter mig igen.
De tror alt er ved det gamle. Stopper med at kigge. Spørger om jeg vil have mere at spise. Jeg er sulten.
De er overalt, kvinderne.
Kvinder er fantastiske – langt mere fantastiske end jeg.
Omsider på den anden side af byen, vi kom for at slippe
for det vi kom fra, ikke for at opleve det et andet sted. Vi
sætter os på bussen, der vil tage os det sidste stykke, så er
vi snart ved kanoerne, så skal vi snart glide frit gennem
landskabet, gennem livet, gennem fortid og fremtid. På
bussen sætter vi os i hver vores bås, så vi igen kan være i
vores kasse for en stund.
Dine bemærkelsesværdige kys brænder stadig i mig. Det
er dem, jeg er flygtet fra. Du vil ikke blive et gammelt
minde, men vil altid insistere på at være til stede, ny, hver
gang jeg vågner. Det er, som om at du ligger ved siden
af mig, men jeg ved, at det er mine tanker der leder mig
på vildspor – jeg lader dem. Det er behageligt, det minder mig om noget, næsten så meget at jeg kan smage dig.
Mine øjne flakker, tilbage i bussen, skuffet, væk igen. Jeg
husker tilbage til, da forholdet startede, til mine forhåbninger, til det som jeg allerede vidste dengang. For første
gang var det ikke en tilfældighed (i så fald var den styret, behersket). Jeg husker særligt din lyd, ikke dine ord
eller dit væsen, men den lyd som dine bevægelser altid
efterlod - selv når du ikke vidste, at jeg var der. Nu er der
stilhed, selv når jeg glemmer, at jeg er uden et hjem... Som
nu, hvor jeg ikke kan bo i dit ansigt. Nu lever jeg i huset,
hvor ingen bor. Det er grønt og det er stort, men det er
ikke der jeg burde være. Men hvor burde jeg være?
Jeg husker på, hvordan min forelskelse for første gang
ramte mig, hvordan det sorte hjerte lyste op og endelig
følte sin mening, følte at dets tilstedeværelse ikke var ren
æstetik. Hvordan jeg så dine linjer trækkes efter dig, når
du drejede om hjørnet, mens jeg endnu betragtede dig.
Mens jeg gik fra at være forelsket i dig til at elske dig.
Hvordan vores liv udviklede sig i takt med hinanden,
mens forskellige følelser blomstrede, midt i kaos af sikkerheden, et stort bed der krævede megen forplejning.
Efterhånden er du glemt, men alligevel dukker du op.
Derfor må jeg skrive dig, så du bliver til ord, når du står
her, kan jeg lukke dig – og med tiden vil jeg glemme alt,
hvad der står i bogen – altså vil jeg endelig slippe dig.
Faktisk er det svært at indlede, måske er jeg i stedet i gang
med at skrive dig frem fra glemslen, genoplive dig? Genopdage mine følelser: når du slyngede håret i solen eller
dansede omkring i nattens hvirvler. Ord deprimerer mig!
Men de vil frem, du vil frem. Men du ved, at jeg elskede
dig, elsker mindet om dig. Frugtbarheden i mit liv, når du
var i det, lyspunkterne der var så svære at overse. Du er
faktisk glemt, selv i mine forestillinger – jeg finder bare
på for at fornøje mig selv, for at finde en grund til igen
at finde motivation til at gøre ingenting. Heri består mig
særlige problem.
Det er mig selv, jeg burde glemme.
Det var ikke meningen, tænker jeg, mens jeg kommer til
mig selv. Nu håber jeg, at dette sidste minde bliver efterladt her på bussen, så jeg kan være fri, uden tøjler, så jeg
kan agere naturligt i verden igen (ikke tynget af tanker).
Så jeg kan være ny.
Udadtil har jeg intet udtryk. Mens vi forlader bussen,
føler jeg mig lettet, men mine ben vakler ikke under mig,
min gang er den samme og jeg har det samme ansigtsudtryk som da vi trådte ind. Men jeg er ikke den samme
længere, faktisk er jeg i tvivl om, hvem jeg er, eller hvor
disse tanker kommer fra, men de kører, de bliver ved, de
vil ikke stoppe – jeg vil ikke stoppe, stoppe med at nyde
det her, nyde min depression for mig selv (håber naturen
kurerer mig (eller byen)). Jeg har fundet ud af, at tiden
ikke hjælper mig, så det hele beror på mig selv. Vi går de
sidste meter, endelig fremme, nu sker det.
VIND BOGEN
Blev du fanget af fortællingen, kan du vinde hele bogen ”Forudsat, at du
har lyst til at forsætte” (værdi 149 kroner). I bogen møder vi en ung mand,
der har haft kærligheden, men også mistet den igen. Nu står han overfor
en rejse for at finde sig selv, men spørgsmålet er, om det lykkedes? For at
vinde et af de to eksemplarer, skal du ind på rustonline.dk og svare på
spørgsmålet:
”Hvem har lavet illustrationer til månedens novelle i februar, marts og
april?” Inden den 30. april.
Nr. 4 – 2013
45
RUST
TUMULT
46
Hold ferie for en
million - mindst
I RUST vil vi gerne omfavne alle, og vi kan ikke udelukke, at Donald Trumps
nevø læser med. Derfor får du her et indblik i sommerferier, der end ikke kan
betales med et års uddannelsesstøtte.
Tekst og illustrationer af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Cykelferie, blaffertur eller interrail. Der er mange
muligheder for at
holde
sommerferie indenfor en
SU-venlig bunke
guldmønter. Men
hvis du vinder et
par millioner, eller gifter dig med
en prins, vil du
næppe tage til takke med en bilferie
til Sydfrankrig. Heldigvis er der masser
af alternativer. Jovist, du kan flyve første
klasse til Honolulu med kulørte drinks og
frisk luft, men du kan også vælge at tage
på en rigtig dyr ferie.
Lad os starte tæt på herhjemme. Geneve
er ikke kendt for meget andet end en konvention, men det er ikke alt, hvad de har
at byde på. De har også verdens dyreste
hotelværelse. Faktisk er ’værelse’ en meget beskeden betegnelse for den 1.600
m2 store suite på Hotel Wilson. Med 12
værelser, 12 badeværelser og et flygel fra
Steinway & Sons til en halv million, er
rammerne dannet for et godt slag billard
– for sådan et bord er der naturligvis også.
Disse festligheder kan nydes for 365.000
danske kroner. Per overnatning! Altså løber en uges ballade i Europas Washington
op i 2.555.000 kroner, hvilket er 160 gange
prisen på spidsen af en jetjager.
Mad i verdensklasse
Er du madentusiast, er der selvfølgelig
også en pakkeløsning til dig. Riv en dag
ud af kalenderen og spis dagens tre måltider på verdens tre bedste restauranter. Vi
har selvfølgelig snydt lidt, for både nummer to og tre ligger i Spanien – og det ville
jo være kedeligt at skulle bespises med
paella to gange på en dag. Til morgenmad vælger vi derfor den fjerdebedste,
der ligger i Brasilien. Drop havregrynene,
og udforsk det brasilianske køkken på
D.O.M i Sao Paulo. Frokosten nedlægges
på El Celler de Can Roca i Spanien, og
selvfølgelig sluttes dagen med en søpindsvinesandwich til aftensmad på Noma,
verdens bedste restaurant.
Naturligvis er spise i denne klasse ikke
gratis, og du skal nok regne med at lægge
en tudse per ret, du får serveret. Hertil
kommer drikkevarer. Transport har vi
selvfølgelig også tænkt på, og naturligvis
skal du ikke flyve på monkey class med
pøblen. Vi anbefaler et privatfly, der kan
lejes for kun to millioner. Til gengæld virker udgifterne til mad nu overkommelige.
Nomas venteliste taget i betragtning råder vi til, at du arrangerer denne tur i god
tid og husker at bestille bord. Ellers må du
jo nøjes med tacos, tapas og tarteletter.
Tilbage til fremtiden
Skal der lidt mere fart over feltet, drager
vi til grisefestens højborg. På Mallorca
tilbydes der nemlig ikke kun på strand,
sol og sangria. Du kan også opleve verdens sejeste opfindelse i en vandudgave.
For kun 30.000 kroner får du en hel dag
med instruktør ved din side og en waterjetpack på ryggen. Jetpacken kan nå
8,5 meter, så der er dømt god udsigt over
strandens gæster.
Sådan en fantastisk oplevelse kan selvfølgelig ikke fordøjes på et almindeligt hotelværelse, og vi anbefaler derfor en båd.
Du kan eksempelvis leje verdens største
udlejningsyacht Moonlight II. Den er stor.
Den er rigtig stor. 85 meter lang (eller 280
fod, hvis du vil have den på søsprog) og
med plads til 36 mennesker og 34 besætningsmedlemmer. Èn per mand, det er vel
passende og så endda til kun fem millioner kroner for en uge.
Privatlivets fred
Hvis du i din sommerferie bare gerne vil
nyde, at du ikke har 13.000 studerende
omkring dig hver eneste dag, så fortvivl
ikke. I den sydlige del af Bahamas kan du
leje øen Musha Cay på 0,65 km2. Der kan
maksimalt være 24 gæster på Musha Cay,
og du bestemmer, hvem der må være der.
Selvom du her får din helt egen ø, ligger
denne feriemulighed i den billige ende.
200.000 kroner per dag for op til 12 personer – inklusive kost og logi. Måske en
rustursidé for et af vores mindre studier?
Tilbuddet er i hvert fald så godt, at mange
benytter det. Blandt andet blev Googles
medstifter Sergey Brin gift på øen i 2007.
Er du typen, der bare gerne vil flexe muskler og være det sejeste barn i skolegården,
men ikke gider snakke med de andre, skal
du først søge om orlov. Verdens eftersigende dyreste ferie er en enestående kulturel oplevelse. For 8,5 millioner kroner
får du to års rundrejse hele jorden rundt.
Med 962 seværdigheder på 730 dage får
du oplevet hele UNESCOs verdensarvsliste. Jeg ville huske at pakke både kamera
og rejsedagbog med det samme for at
kunne holde styr på sådan en ferie.
God tur!
RUST
TUMULT
Kalender MAJ
ODENSE
KOLDING
SLAGELSE
Phoebe Washburn
Simon Jul
Pre Summer Event
Installationskunst på
Kunsthallen Brandts
Frem til 26. maj,
gratistorsdag 17-21,
andre dage 50 kroner
Koncert på Pitstop
3. maj kl. 21, 120 kroner
Streetfodbold, DJ’s, pølsevogn
og øl på universitetet
3. maj kl. 10
Den som blinker er
bange for døden
Teaterforestilling efter romanen
af Knud Romer
2.-3. maj kl. 20,
4. maj kl. 14,30 kr. for studerende
Institutdysten
Sociale aktiviteter på SDU
3. maj, læs mere på
sdu.dk/institutdysten
RebekkaMaria &
The Hymnboy
Koncert på Dexter
8. maj kl. 20, 120 kroner
DGI’s Verdenshold – Zoom
Gymnastikopvisning i
Kolding Hallerne
8. maj kl. 19.30,
priser fra 170 kroner
Kagens dag
Spis dig mæt i sødt bagværk
i Kolding City
10. maj kl 10-16, gratis
YAZZ
Koncert på Badeanstalten
3. maj kl. 21, 95 kroner
Lady Walk
Gå syv eller 12 kilometer med
start ved Skælskør Hallen
27. maj kl. 18.30
RebekkaMaria &
The Hymnboy
ESBJERG
Koncert på Godset
16. maj kl. 20, 85 kroner
Jonas Alaska
Den Sorte Skole
Koncert på Godset
17. maj kl. 21, 135 kroner
Warehouse Festival
Koncert på Tobakken
2. maj kl. 20, 195 kroner
Politiets Damekor
Koncert i Musikhuset Esbjerg
4. maj kl. 15, gratis
Ny festival i DOK5000
8.-11. maj, 350 kroner
SØNDERBORG
Morten Spiegelhauer
Søren Kierkegaard 200 år
Artillery
Foredrag i Musikhuset Esbjerg
23. maj kl. 19.30, 195 kroner
Foredrag og andet i
Kunstbygningen Filosoffen
13.-18. maj, fri entré
RUST LIVE
Fredagsbar med banko,
præmier og shots Nedenunder
17. maj fra kl. 14, gratis
Bagagerumsmarked.dk
Sælg ud af dine gamle sager og
køb andres på Thriges Plads
26. maj kl. 10-14, gratis
Trash metal på Sønderborghus
3. maj kl. 21, 120 kroner
Quinteto Angel
Koncert og tangobal på
Sønderborghus
4. maj kl. 20, 130 kroner
Comedy Zoo on Tour
Thomas Wivel, Brian Mørk
og Anders Grau i
Musikhuset Esbjerg
31. maj kl. 19.30,
priser fra 120 kroner
Lars Hjortshøj
– My Danish Collection
Comedy på Alsion
24. maj kl. 20, 295 kroner
Bryan Adams
Koncert i Augustenborg Slotspark
25. maj kl. 20, 550 kroner
Nr. 4 – 2013
47
Fredagsbaren Nedenunder RUST’er
fredag den 17 maj!
Ann og Thomas, dværgene fra fotoreportagen, uddeler
GRATIS ’RUSTNE’ SHOTS
SPIL BINGO OG VIND FEDE PRÆMIER!
PROGRAM
14-16 DJ Musikøkken
DJ-kollektivet (kendt fra RUST-artiklen i april)
kommer og vender plader!
16.30-17.30
DET RUSTNE BINGO
Grib en bingoplade og vind masser
af fede præmier
16-18 DJ PILGAARD.
Den legendariske DJ fra SDU
giver dig lækker louge-musik.
Fordo
mølle msrn
bliver e
leven
de!
Mød redaktionen og giv ris og ros eller drik en øl med os!
Fredag den 17 maj overtager dit studentermagasin RUST fredagsbaren med gak og løjer.
Ufordr
Bønnemanden
Peter
og vind
500 kroner
til NETTO
Mød
Ann og Thomas,
kendt fra
RUST’s
fotoreportage