her på siden - Industriens Fond

Kopenlab, a citizen science festival, June 2014
- Afsluttende rapport til Industriens Fond
29. sept. 2014.
Indholdsfortegnelse:
Fakta om projektet
Resume
Kopenlab Festivalens mål og midler
Alt det der foregik
Kvantitativ statistik: Gæster og events
Kvalitative evalueringer: Netværksdeltagere
Pressedækning
Resultater
Læring
Økonomi i hovedtræk
Bidragsydere
Fakta om projektet
Projektnavn: Kopenlab Festival i forbindelse med “ESOF2014 Science in the City Festival”
Projekt-/bevillingsnr. i Industriens Fond: 2014-0036
Kategori: “Virkelyst og iværksætteri”
Ansøger/bevillingshaver: Kopenlab Festival v. Biologigaragen
Tid: Festival: 21.-26. juni 2014. Arbejdsperiode: 15. maj - 1. oktober 2014
Støttebeløb: Bevilling: 500.000 kr. Forbrug: 333.205,48 kr
Website: www.kopenlab.dk
Facebook side: www.facebook.com/kopenlab
Projektansvarlige: Martin Malthe Borch ([email protected]), Emil D. Lambreth Polny
([email protected]) og Søren Borch ([email protected])
Postadresse: Biologigaragen, H.C. Ørstedsvej 5, 1879 Frederiksberg C, CVR 35285709
Projektansvarlig i Industriens Fond: Charlotte Kjeldsen Krarup ([email protected])
Side 1 af 10
Resume
Formålet med Kopenlab Festival var at vise, hvordan praksis og kultur fra folkeforskermiljøet kan
spille sammen med og bidrage til universiteternes, industriens og samfundets forskning og
vidensdeling, og omvendt. Kopenlab Festival var del af Science in the City Festivalen, som fandt
sted sideløbende med ESOF2014 (EuroScience Open Forum) i perioden 21.-26. juni 2014 på
Carlsberg-området i København.
De opstillede succeskriterier blev opfyldt: Hvad angår antal deltagere og events, er de
dokumenteret, og hvad angår opbygning af netværk, er de ønskede virkninger sandsynliggjort.
Festivalen er righoldigt dokumenteret på Kopenlab Festivalens hjemmeside, herunder med
inspiration til det fremtidige arbejde, fx til andre, som måtte ønske at bruge open science som
metode til innovation i samfundets forskellige sektorer med fokus på industri, universiteter og
civilsamfundets maker-verden.
Kopenlabs ideer og projekter blev fremhævet under selve ESOF som eksempler på forskning og
citizen science. Projektet vil i fremtiden tjene som en reference- og fortælleramme for
nytænkning og initiativer inden for forskning, universitetsuddannelser samt naturvidenskabeligt
engagement i foreninger og eventuelt højskoler.
Detaljeret dokumentation af festivalen findes på www.kopenlab.dk.
Kopenlab Festivalens mål og midler
Gennem workshops, udstillinger og debatter ønskede Kopenlab at bidrage til at:
● Udbrede viden om teknologi og naturvidenskab
● Udbrede teknologibaseret gør-det-selv kultur
● Skabe virkelyst i tværsektorielle projektsamarbejder
● Skabe forståelse af muligheder i folkeforskning
● Etablere vidensdelingsnetværk i København
● Skabe internationalt udsyn.
Kopenlab Festivalen bestod af:
● Workshops, hvor partnere inddrog deltagere/gæster i hands-on læring og fælles skabelse.
Partnere kom fra flere lande, og især fra maker-organisationer, art-tech grupper og
virksomheder
● Udstillinger/Exhibitions, hvor partnere udstillede realiserede produkter. Partnere kom
fra flere lande, og især fra tech-art kunstnere, makers og start-up virksomheder.
● Debatter/Science Drops, hvor partnere og gæster præsenterede debatemner og
erfaringer, og hvor der var interaktiv dialog
● Rundvisninger, hvor gæster blev taget i hånden og ført rundt mellem udstillinger og
on-going workshops, og hvor der blev etableret diskussioner på individuelt plan
● Netværksmøder, hvor folk fra forskellige relevante netværk blev inddraget i diskussion af
læringen
● Praktisk samarbejde mellem en masse aktører ifbm. festivalen, hvilket skabte stærkere
bånd mellem individer i miljøet (partnere, frivillige, koordinatorer, gæster etc).
Kopenlab blev skabt gennem et samarbejde mellem mange professionelle bidragsydere, både
betalte og frivillige. Det var et mål netop at bringe personer fra de kreative miljøer sammen i en
fælles fortælling om folkeforskning, dvs citizen science.
Side 2 af 10
Alt det der foregik
Oplev eller genoplev Kopenlab festivalen via dokumentationen på:
● www.kopenlab.dk
● Video: https://vimeo.com/104224130
● Opsamlende resume- og evalueringsblogpost: www.kopenlab.dk/blog
● Fotos på flickr: https://www.flickr.com/photos/kopenlab/sets/72157646032525512/
● Grafik på flickr: https://www.flickr.com/photos/kopenlab/sets/72157646032648862/
● Program: www.kopenlab.dk/program
● Forskningsministerens besøg ifbm Videnskabens verdens udsendelse på P1 fra Kopenlab
Festivalen: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/videnskabens-verden-120#!/
Kvantitativ statistik: Gæster og events
Succeskriterier og statistik baseret på løbende optællinger (kvantitative data) af antal gæster og
antal events. Optællingen af generelle besøgende til udstillingen er optalt hver time; det er
dermed et skøn og fanger ikke folk, der har været hurtigere igennem.
● Vi havde i alt ca 1.100 besøgende.
● Antal workshops: 16 med ca. 400 besøgende
● Antal science drops: 10 med ca. 220 besøgende
● Antal exhibitions: 11 med ca. 450 besøgende.
Der kom forskere, skolelærere, unge makere, virksomhedsfolk, skoleelever, studerende,
medfølgende partnere og mange flere, som spurgte interesseret ind til det, de så.
Vi har ikke direkte målinger på gæsternes baggrund eller tilfredshed, men især fra
rundvisningerne står vi tilbage med indtrykket af, at den udadvendte effekt var rigtig god. Det er
vores oplevelse, at gæsterne havde mange aha-oplevelser.
Kvalitative evalueringer: Netværksdeltagere
Festivalen havde ca. 22 medvirkende bidragydere, inkl. koordinatorer og frivillige, samt ca. 15
partnere som stod for workshops, udstillinger og science drops.
Bidragsyderne blev bedt om at evaluere festivalen. En opsummerende blogpost med deres
oplevelser og kommentarer kan ses på: www.kopenlab.dk/eval Deres fulde evalueringer er lagt
op, så de selv kan læse hinandens svar. Udsagn er gengivet anonymt, og kun enkelte
personificerede udsagn er udeladt.
Fra evalueringerne kan vi se, at der var stor tilfredshed med det sociale element og mulighederne
for at netværke bidragsyderne imellem under festivalen. Der var også positive kommentarer i
evalueringerne og under diskussionerne om den store bredde af fagligheder, der var samlet.
Deltagere med en mere forskningsrelateret baggrund blev begejstret over inspirationen,
fleksibiliteten og mulighederne i miljøet. Evalueringen viste også at der var rum for forbedring i
forhold til PR og information før festivalen. Der skulle have været lagt en større indsats ifht. at
gøre reklame og inddrage flere folk tidligere i processen med at arrangere festivallen.
Vi håber dog og tror, at Kopenlab har sået kimen til fremtidige samarbejder omkring
folkeforskning.
Side 3 af 10
Pressedækning
Kopenlab Festival er blevet omtalt i dansk og international presse, samt er blevet beskrevet i i
flere blogposts. Vi havde enddog besøg af uddannelses- og videnskabsminister Sofie Carsten
Nielsen i forbindelse med optagelserne af Videnskabens Verden, et program om naturvidenskab
på DR P1.
Kopenlab Festival var udvalgt til at blive præsenteret ved pre-åbnings-eventet i Domes of Visions
samt ved den officielle åbningsceremoni for Science in the City
(http://scienceinthecity.dk/en/event/92-bubbly-opening-store-nord). Desuden blev Kopenlab
som det event eneste udvalgt til at ledsage Science in the City arrangørerne under et interview i
TV2-Lorrys program “Lounge”. Listen kan også ses på www.kopenlab.dk, hvor den vil være
opdateret.
TV og Radio
● DR P1 (podcast & radio): Videnskabens Verden fra ESOF med Uddannelses- og
Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (24 juni 2014)
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/videnskabens-verden-120#!/
● TV2-Lorry: “Stor videnskabsfestival i København” med Science in the City:
http://www.tv2lorry.dk/artikel/220706?autoplay=1&video_id=92284
Artikler
● Videnskab.dk, “Kom helt tæt på københavnske gør-det-selv-forskere”
http://videnskab.dk/mljo-naturvidenskab/kom-helt-taet-pa-kobenhavnske-gor-det-selv-f
orskere
● Science Nordic, “ Citizen Science will make new technologies available to everyone”
http://sciencenordic.com/citizen-scientists-will-make-new-technologies-available-everyo
ne
● University Post, KU, “Biohacking at Kopenlab”
http://universitypost.dk/article/biohacking-kopenlab
Blogs & News:
● DIYbio Singapore, “DIYBio SG in Copenhagen Volunteering for Kopenlab”
http://diybiosingapore.wordpress.com/2014/07/20/diybio-sg-in-copenhagen-open-haven
-volunteering-for-kopenlab/
● Danish Design Center: “Citizen Science Festival in Copenhagen”
http://designsociety.dk/2014/06/11/kopenlap/
● Industriens Fond
http://www.industriensfond.dk/kopenlab-festival
og http://www.industriensfond.dk/science-p%C3%A5-sidste-vers
● Domes of Visions, pre-åbnings-event af Science in the City samt Fredagsbar
http://domeofvisions.dk/event/science-in-the-city/
● Science in the City blog og program
http://www.scienceinthecity.dk/en/organisation/kopenlab-0
● Exploring Copenhagen’s Bicycle Data, School of Data, workshop report.
http://schoolofdata.org/2014/09/11/lessons-learned-while-exploring-copenhagens-bicyc
le-paths-using-data-part-1/
Side 4 af 10
Resultater
De mange gæster, pressedækningen og de kvalitative vurderinger viser, at festivalen har bidraget
til de ønskede overordnede mål.
Fx:
● Udbrede viden om teknologi og naturvidenskab: De mange gæster og den gode
pressedækning tyder på, at dette lykkedes. Skolelærere fik modeller til deres
undervisning.
● Udbrede teknologibaseret gør-det-selv kultur: Især deltagere i workshops og exhibitions
lod til at have taget det til sig. Skridt til partnerskaber mellem makers og universiteter om
at udbrede gør-det-selv- og iværksætter kultur blandt studerende.
● Skabe virkelyst i tværsektorielle projektsamarbejder: De kvalitative vurderinger peger i
retning af, at dette lykkedes, ligesom også den aktive summen i “pauserne” mellem
eventsene. Mange udtrykte, at de blev inspireret af hvordan maker-verdenens tilgang kan
sænke udgifterne til produkter og udstyr. De deltagende kunstnere belyste nye sider af
industriel teknologi gennem værker, der satte fokus på nye anvendelsesmuligheder.
● Skabe forståelse af muligheder i folkeforskning: De udstillede cases illustrerede og
skabte debat om, hvordan kunstnere og makerbevægelsen kan bidrage til forskning og
industri og vis-a-versa. Science Drops og workshops bidrog også her.
● Etablere vidensdelingsnetværk i København: Festivalen var vært for et netværksmøde for
en række af aktørerne i folkeforskningen i Danmark, med repræsentanter fra
maker-netværk samt en række fremadsynede uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Fælles måltider var et naturligt sted for debat, networking og deling af viden.
Repræsentanter fra store internationale folkeforsker- og maker netværk fik gennem
Kopenlab indblik i Københavns levende folkeforskermiljø, som et arnested for nye former
for vidensdeling.
● Skabe internationalt udsyn: Mange bidragydere og cases var hentet fra udlandet. Der blev
skabt bånd på tværs af nationale grænser.
Læring
Kopenlab Festivalen bygger på Biologigaragens arbejde gennem en årrække. Målet har været og
er at bringe individer fra forskningsverdenen, industrien og kreative foreninger sammen for at
afmystificere den naturvidenskabelig forskning og sammen løse problemer, der har relevans for
den enkelte borgers dagligdag. I denne process tror vi på, at der kan opstå kreative og
økonomiske muligheder.
ESOF og Science in the City var en god kontekst, hvor vi kunne sætte øget fokus på disse
muligheder ved at arrangere denne folkeforskningsfestival parallelt med ESOF. Om afholdelsen
af Kopenlab har bidraget til, at flere unge har fået interesse for og mod på kreativ og legende
forskning, samt om vi har kunnet inspirere forskningsverdenen til en mere kreativ, åben og
kollaborativ arbejdsmetode, kan vi ikke sige med sikkerhed ud fra vores observationer på
festivalen. Vi vil dog i det følgende beskrive nogle af vores iagttagelser, refleksioner og
læringspunkter. Forhåbentlig kan disse tjene os samt andre i fremtidige projekter med lignende
formål.
Festivalen tager sit afsæt i en ambition om at samle følgende tre samfundssegmenter: industrien,
den offentlige sektor (her primært individer fra universiteter) samt civilsamfundet (her frivillige
foreninger og individer, der er frivillige eller freelancere inden for et afgrænset område).
Side 5 af 10
Følgende overvejelser kan være nyttige ifbm. projekter, der involverer flere af disse segmenter,
eller i projekter, der tager sit afsæt i open source og makerbevægelserne og samskabelsen og
gør-det-selv arbejdsmetoden, som præger disse bevægelser. .
Forskning og innovation:
1. Innovation: I et folkeforskningsmiljø skal man nok især tænke på front-end innovation, dér
hvor tankerne opstår, snarere end dér hvor produkter modnes. Når der bliver definerede
mål, får den åbne “leg” sværere vilkår.
2. Folkeforskning: Ordet forskning eller science virker tilsyneladende ikke tiltrækkende i et
maker-miljø, hvor man snarere fokuserer på at skabe og gøre (maker, DIY) frem for at
forske (science). Enkelte tekniske udfordringer, der opstår i et forskningsprojekt, kan dog med
fordel adresseres af folk fra makermiljøet
Multisektorielt:
3. Multisektorielt: Folkeforskning foregår i grænsezonen mellem tre samfundssektorer
(læringsinstitutioner, virksomheder, civilsamfund). De har hver deres kultur, endda flere
kulturer inden for hver sektor. Der er meget Vi-De tænkning tilstede. Samarbejde på
tværs af kulturer og ændring af kulturer tager altid tid. Man kan ikke forvente de store
resultater på makro-niveau, men der er ganske mange individer på mikroniveauet i hver
sektor, som er interesserede i en tværsektoriel approach. Der er udbredt enighed om det
store potentiale i dette approach.
Åbenhed:
4. Åbenhed: Der er mange måder at udmønte åbenhed på, fx åbne resultater, open source,
åben viden, men også åben proces, åben adgang for personer til projekt, åbent netværk,
åben projektinformation, åben ledelse, åbne beslutninger, åben adgang til ressourcer osv.
Åbenhed ligger tæt op ad begrebet transparens, og også op ad anarkistisk frihed og accept
af, at alle er lige. Disse mange tolkninger gav os en del problemer i Kopenlab projektet,
som var tænkt resultatorienteret, altså rettet mod open source og open innovation ol., og
som byggede på mål, succeskriterier og budgetter. En enkelt deltager skabte mange
komplikationer ved tilstadighed at kræve fuld åbenhed i enhver forstand, og lige ret for
alle i alle processens dele. Læringen må være at have en helt klar linje fra starten.
5. Transparens: Få et simpelt dokument, maillingliste og/eller hjemmeside op at stå fra
starten af, så alle kan følge med i udviklingen og ideerne samt dele viden og komme med
input. Desuden er det vigtigt, at kommunikationskanalerne er etablerede i tilfælde af, at
der opstår tvivlsspørgsmål eller problemer på vejen. Vi havde pga. tidsmangel mere fokus
på at skabe festivalen end på at kommunikere om den, hvilket blev opfattet som
lukkethed/intransparens af enkelte personer.
Vidensdeling:
6. Vidensopbygning: Det er svært at opbygge og fastholde viden i et åbent og dynamisk
netværk. Viden ligger i individer og følger dem, hvor de går hen, og den skal spredes til
andre gennem en hensigtsmæssig kultur og adfærd. I et festivalprojekt opstår og spredes
ideer, men projektet har et midlertidigt liv, så den konsoliderende funktion må nok ligge
inden for mere vedblivende rammer. Mange organisationer prøver at etablere åbne
netværk inden for rammerne af egen organisation, hvor man så indbyder og inddrager folk
fra andre sektorer, således at man har en kontinuert basisstruktur, hvor viden kan
opsamles, videreudvikles og udnyttes. Kunsten er at kombinere de kreative/fantasifulde
aktiviteter med de effektive/udførende aktiviteter, og mere stabil systematik til
fasholdelse af viden over lang tid. I dette konkrete tilfælde, kunne det fx ske i form af et
fremtidigt folkeforskningscenter, eller en folkeforsknings eller naturvidenskabelig
højskole.
7. Formidling: Det at formidle til andre er umiddelbart mindre belønnende for frivillige
Side 6 af 10
projektdeltagere. For dem er oplevelse, skaben, vidensudveksling og egen læring det, der
driver værket. Og derfor skal formidling tænkes som noget, der udspringer af
vekselvirkning mellem ligestillede (frivillige, partnere, gæster osv). En formidling til folk,
der kun vil modtage og ikke vil deltage kræver en anden form for honorering af
formidlerne. Dette kan eventuelt indtænkes i en model hvor delene ikke foregår
sideløbende, men formidlingen til ikke-deltagere og bidragsydere ligger efter selve
hovedeventet.
Industriens læring:
8. Baessy, ethanol-monitoreringsworshoppen, lavet i samarbejde med Malthe Borch fra
Biologigaragen og Gernot Abel fra Novozymes, har fået stor opmærksomhed. På trods af at
det er et lille projekt, demonstrerer det mulighederne og potentialet i anvendelsen af
åbne R&D processer. Her demonstreret ved at anvende open source hardware til
prototypeudvikling og front-end-innovation. Forståelsen for projektets potentiale vokser i
øjeblikket internt hos Novozymes, samtidig med at Malthe Borch og Gernot Abel har
præsenteret projektet til så forskellige events som Børsens IT-Value konference, på
københavns alternative kunst-messe, ALT-CPH, og der skal vises en forskningsdokumentar
om projektet på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX til november.
Design af festival:
9. Hackerthon, workshop, diskussion eller udstilling. Det er vanskeligt at placere sig mellem
disse forskellige former. I et hackerthon mødes ligesindede, fagkompetente personer for
at udvikle og bygge sammen. I workshoppen formidles hands-on viden fra fagperson til
lægmand. Diskussionen er aktiv, mens udstillingen er passiv. Vi valgte at lade Kopenlab
Festivalen være opdelt i flere eventtyper, nemlig workshops, diskussioner og udstillinger,
som ofte fik lov til at spille sammen på en synergisk måde, da det gav mulighed for
forskellige niveauer af engagement for deltagerne.
10. Indhold vs. formidling. Det er vanskeligt at skulle have formidlingen som det primære
formål, når man arbejder i et miljø, hvor skabelsen og løsningen - “det gode hack”- er det
centrale indhold. Bidragsyderen vil gerne lære og bruge sin faglighed sammen med andre
til at skabe, og formålet er denne ligesindede læring. Festivalen var derfor primært
designet for gæster der vil deltage, selv om der også var rum til folk, der ville snuse,
opsuge og lade sig inspirere uden egentligt at engagere sig.
11. Sociale pauser: Det er kendt og også demonstreret i Kopenlab Festivalen, at viden og
netværk især opbygges mellem de enkelte events, når deltagerne kan vekselvirke helt
frit. Her er tid til efterdiskussion og til, at mennesker mødes, fordybes og forføres uden
for den stramme tidsplans effektive, men også snærende bånd.
12. Netværksmøder: Festivalen var også ramme for et par netværksmøder med folk fra open
source folkeforskningsverdenen, her iblandt flere som ikke i øvrigt indgik i festivalen, men
som altså kom til at vekselvirke ifbm. festivalen.
Projektstyring:
13. Opfyldelse af interesser: Kopenlabs festivalprojekt byggede på frivilliges indsats i åbne
netværk. Det krævede megen kommunikation og en raffineret balance mellem effektiv
infrastruktur (lokaler, regnskab, …) og inspirerende kultur (frie omgangsformer, events,
…). Man skal løbende honorere alle vigtige partneres interesser. Man skal kunne
vekselvirke i en åben zone, hvor ingen har fuld kontrol.
14. Økonomistyring: De eksterne fondsmidler stillede naturligt krav om målbare resultater,
nøje budgetoverholdelse, god bogføring samt revisorgodkendelse. Det betød, at
projektstyringen ikke kunne være fuldt fri og åben (anarkistisk), og at man måtte sikre
kontrol over visse centrale dele af projektet. Dette systematiske og disciplinerende
element i projektet var for mange en rig kilde til ressourcer og muligheder samt en
befrielse fra selv at skulle administrere, mens det for enkelte var en frustration over ikke
Side 7 af 10
at kunne gå ind og selv bestemme, hvad ressourcerne skulle bruges til. Projektstyringen
skulle altså “køre med flere hatte på”.
15. Åben projektstyring, med utrolig stor diversitet i baggrundsviden og faglighed fra
deltagende personer er meget vanskeligt. Det er krævende at motivere og give plads til
hvert enkelt individ. Men får man tændt gnisten og givet mulighed for at den enkelte kan få
indflydelse, er der et stort potentiale at hente. Det kræver et projekt, hvor der er flere
videns-, abstraktions- og erfaringslag, samtidigt med at der er rum til at alt ikke er perfekt.
Man må så stole på at deltagerne selv kan filtrere og finde det niveau og de personer der
passer dem.
Evaluering:
16. Måling: Vi havde en tavle i backstage lokalet, hvor vi løbende noterede hvert event og antal
deltagere i dagens løb. Disse data var designet til at vurdere opfyldelsen af de
succeskriterier, som fremgik af IF-bevillingen.
17. Meta-forskning: Feltet “open source innovation” ol. er genstand for ph.d. projekter rundt
om i verdenen, også i Danmark. Vi har d.d. ikke kunnet inkludere en afsluttet videnskabelig
analyse af læringen fra Kopenlab projektet, men festivalen blev filmet og observeret af et
par ph.d. studerende, som benytter det i deres forskning, henholdvis om åben ophavsret
(jura) og om åben, kollaborativ netværkskultur (filosofi).
Økonomi i hovedtræk
Kopenlab Festivalens økonomi var baseret på to ressourcekilder:
1. Industriens Fond: En bevilling på 500.000 kroner
2. Frivilliges indsats: Rigtigt mange timer og tankeaktiviteter.
Bevillingen fra Industriens Fond var en fantastisk hjælp, uden hvilken festivalen ikke ville have
kunnet gennemføres med den realiserede, meget høje kvalitet. De økonomiske hovedtal er som
følger:
Kto nr. Kontonavn
Budget kr
Realiseret kr
R/B %
2100 Exhibition
75,000
59,215.06
79%
2200 Workshops
75,000
34,707.97
46%
2300 Science Drops
8,000
7,383.71
92%
2400 Hosting Budget
67,400
34,170.31
51%
2500 Project management
122,500
124,326.00
101%
2600 Establishing Pop-up space
126,100
54,067.44
43%
26,000
19,334.99
74%
500,000
333,205.48
67%
2700 Communication etc
Costs IF BUDGET, TOTAL
Det viste sig, at de frivillige var bedre end forudset til at finde innovative - og billige - løsninger,
hvorfor pengeforbruget blev mindre end forventet. Det var altså en styrke ved den valgte
organiseringsform. Detaljer i regnskab og budgettet fremgår af vedlagte detaljerede regnskab.
Side 8 af 10
Bidragsydere
Mange personer og organisationer har bidraget til denne Kopenlab Festival.
Vi vil meget gerne nævne og takke følgende (vi er pinligt bevidste om, at vi kan have glemt nogen,
som vi så må håbe på tilgivelse fra):
Coordinators
● Main coordinators:
●
●
●
●
●
●
●
Emil D. Lambreth Polny, Martin Malthe Borch, Søren
Borch
Exhibition curators & coordinators: Majken Overgaard, Stina Hasse, Jens Ulrik Jørgensen
Workshops coordinator:
Martin Malthe Borch
Science drops coordinator:
Emil D. Lambreth Polny
Volunteers koordinator:
Louise Dyhre Helles, Johanne Kure Kortegaard
Workshop and construction:
Christoffer Bengt Jørgensen
Graphics:
Cristina Muñoz
Accounting:
Søren Borch
Other partners
● Video:
● PR & Social media:
Workshops
● Hackteria:
●
●
●
DNA barcoding /diybio SG:
Det Mobile Fablab:
Data exploration:
Exhibitions
● LoVid:
● Arduino installation:
● CFO-workshop:
● DIY-art-talk:
●
●
●
Thread of Fate
Shenzhen Phones
Transmissive assembly
Science Drops
● DIYbio Projects Beyond the Lab:
● Unlocking India:
● Sleeping Patent, Sleeping Beauty:
Valentin,
●
Openness & Profitability:
Sanel Hadzic
Sara Kring, Lea Dunne
Pei Wen-Liu, Tobias Hoffman, Marc Dusseiller, Brian
Degger, Urs Gaudenz
Adeline Seah, Samantha Kim , Kate Liow Lu Ting.
Kasper Kreiberg Andersen m.fl.
Michelle Kovacevic
Kyle Lapidus, Tali Hinkis
Ioana Grozav
Jakob Bak & Jacob Sikker Remin
Laura Beloff, Eric Berger, Martin Malthe Borch, Dustin
Breitling
Raquel Meyers
Silvia Lindtner, Denisa Kera
Paul Nicholas, Jacob Riiber, Antonio Scaffidi
Elizabeth Pitts
Daniel Oxenhandler
Jakob Wested, Birger Lindberg Møller, Anders
Tito Jankowsky
Christian Villum, Steen Nielsen
Side 9 af 10
Volunteers
● Anders Graversen
● Anne Kathrine Sørup
● Ioana Grozav
● Jonas Krøyer
● Kristian Hvidtfeldt
● Nicolas Wormser
● Paulina Jedynak
● Rosemary Lee
● Simon Lægaard
________________________________________________________________________________________________
Rapporten er færdiggjort den 29. september 2014.
Emil D. Lambreth Polny
Martin Malthe Borch
Søren Borch
Side 10 af 10