brochure i PDF-format - En aften med Thy Folklore

Transcription

brochure i PDF-format - En aften med Thy Folklore
Projektbeskrivelse efteråret 2014
Indledning
Nordic Song Festival kan i sommerren 2015 fejre et års fødselsdag! Festivalen blev afholdt første gang
i 2014, i idylliske omgivelser i Strömsbruk, Sverige, og var en stor publikumssucces. Også arrangører
og elever var meget positive overfor både projektet og festivalens resultater. I 2015 udvider festivalen,
og afholdes både i Strömsbruk, som denne projektbeskrivelse omhandler, og på Askov Højskole i
Danmark.
Nordic Song Festival har visioner om på sigt at skabe tiltag i alle de nordiske lande. I efteråret 2014
dannedes en svensk ideel forening for festivalen1, med en bestyrelse bestående af vægtige kapaciteter
fra Danmark, Norge og Sverige, og med repræsentanter fra vidt forskellige sider af erhvervs- og
kulturlivet. Bestyrelsen arbejder på nuværende tidspunkt på en række tiltag for at etablere Nordic Song
Festival som bevægelse og som brand, både for at tiltrække og fastholde investorer, og for at blive et
bærende videns- og udviklingscenter for den nordiske sang.
Grundlægger og kunstnerisk leder af Nordic Song Festival er den dansk-svenske sopran Gitta-Maria
Sjöberg, som har haft en imponerende karriere både på Operaen i København og på de internationale
operascener. Gitta-Maria har hele sit liv haft en passion for den nordiske sang, og hun har udviklet både
festivalens visioner og kunstneriske indhold. Hun fortæller: Den nordiske sang, den nordiske tone
vækker genklang i os alle – og den skal vi værne om! Jeg vil skabe et sted, hvor vi kan mødes om
sangen og om alt det, der binder os sammen som 'nordboere'. Samtidig vil jeg gerne bygge bro mellem
fortidens nordiske toner og næste generation af sangtalenter, komponister og udøvende.
Med visioner om både at fokusere på uddannelse, forskning og kunstneriske fremførelser har Nordic
Song Festival allerede vakt stor interesse hos både ældre og yngre sangere, hos kulturpolitikere, fonde
og sponsorer, kunstnere og det almene festivalpublikum. Vi håber, at 2015 vil være året, hvor festivalen
for alvor bliver kendt for at forene nogle af Nordens ypperste sangkunstnere, for at støtte unge sang- og
klavertalenter og for at styrke både ældre og nye nordiske toner.
1
Nordisk Sångfestival Ideell Förening, organisationsnummer 802490-8041.
Nordic Song Festival
Den første Nordic Song Festival åbnede i sommeren 2014 i den lille Midtsvenske by Strömsbruk i
Hälsingland. På trods af begrænsede midler var festivalen en stor succes med tilfredse arrangører,
glade sang- og klaverelever og et rørt publikum. Festivalugen bød på sangkunst på højeste
internationale niveau, samt en masse samvær publikum og deltagere imellem, med kunsten og sangen
som det fælles fokus.
I 2015 udvides festivalen i Strömsbruk. Både antallet af elever og koncerter forstørres, og et projekt for
børn og unge tilføres.
Festivalens målgrupper er:
•
Unge sang- og pianistelever
•
Undervisere indenfor det musiske
•
Et publikum fra alle steder i Norden med interesse for nordisk kultur og sang
•
Omgivende målgruppe: alle de, der har interesse for nordisk sang, men ikke har mulighed for
at rejse til Strömsbruk. Denne målgruppe nås gennem de sociale medier, gennem vidensdeling
og med tiden også gennem transmissioner/broadcasts af koncerter mv.
Ugens forløb
På Nordic Song Festival vil unge sang- og klaver elever dagligt modtage undervisning af nogle af
Nordens bedste sangcoaches, samt af en kropsterapeut, en regissør og en dygtig pianist. I
undervisning ved daglige, åbne masterclasses støttes morgendagens nordiske sang- og klavertalenter i
sceniske fremførsler, i sangteknik, udtale og musikalitet – og for pianisterne særligt i kunsten at
balancere mellem akkompagnement og solisterier.
Herudover vil festivalen byde på nordisk mad, kunstudstilling med et nordisk tema, daglige sanglege og
andre sangaktiviteter for børn, samt forskellige lokale tiltag, som skabes i samarbejde med lokale
ildsjæle. Hver aften vil nogle af Nordens ledende solister og kor afholde koncerter. En enkelt aften vil
være en elevkoncert.
Tre kerneområder
Nordic Song Festival har tre kerneområder: forskning, uddannelse og fremførelser.
Forskning: festivalen støtter op om forskning i nordisk sang, både den rent akademiske forskning og et
bredere, kunstnerisk forskningsarbejde, som foregår på kunstens præmisser. Med forskningen følger
dokumentation og videreudvikling af sangtraditionen og nye, nordiske vokalværker, som vil berige både
festivalen og Norden fra sommeren 2015 og frem.
Uddannelse:En række talentfulde, unge sangere og pianister – 18 i alt – vil deltage på festivalen som
elever hos de sangcoaches og pianister, der vil være til stede under festivalen. De vil blive undervist på
masterclasses samt skabe en koncert under festivalen sammen med regissør Mette Borg. De unge
sangere og musikere vil herefter blive ‘ambassadører’ for den nordiske sang, når de drager tilbage til
deres hjemlande med fornyet repertoire og større teknisk kunnen.
Scenekunst: Den danske regissør Mette Borg vil under festivalen iscenesætte en række koncerter
med både elever og nogle af nutidens store kunstnere. Det er ønsket at bryde med den traditionelle
koncertform og skabe nye, dramatiske universer for sangen at udfolde sig i.
Foto fra parken, der er central i Strömsbruk, med koncert i Jussi Björling-pavillionen.
Børne og ungeprogrammet
Nordic Song Festival samarbejder i 2015 med danske Goldschmidts Akademi, som er en gratis
musikskole i tre socialt udsatte områder i Københavns. Musikskolens kor, med omkring 20 børn fra vidt
forskellige kulturelle, sociale og etniske baggrunde, tager sommeren 2015 til Strömsbruk, hvor de laver
en række workshops med lokale børnekor og med områdets asylbørn. Sammen afslutter de projektet
med en koncert, hvor de blandt andet fremfører to nykomponerede, nordiske sange skrevet af den
danske komponist Matti Borg.
Herudover vil den norske musikpædagog Hanne Bæverfjord dagligt lave aktiviteter for de børn, der
deltager på festivalen, både kor-børnene og publikums børn. Aktiviteterne vil bære præg af nordiske
sanglege/ nordiske børnesang-aktiviteter.
NordBUK, en pulje for børn og ungetiltag i Norden under Nordisk Ministerråd, har allerede bevilget
10.000 euro til denne del af festivalen. Der mangler dog stadig midler, før projektet kan realiseres på
det ønskede niveau.
Visioner
Nordic Song Festival ønsker at
•
sætte fokus på vores unikke, nordiske identitet og medborgerskab gennem fordybelse i nordisk
sang og musik
•
støtte unge, talentfulde sangere og musikere i at få kendskab til et nordisk repertoire
•
støtte unge, nordiske sangere og musikeres udvikling gennem dygtiggørelse, netværksskabelse
og fremførsler
•
skabe ny, nordisk vokalkunst
•
støtte bevarelsen af ældre, nordisk vokalkunst
•
skabe en årligt tilbagevendende Nordic Song Festival i Strömsbruk
•
skabe en række tiltag i alle de nordiske lande
•
at nordiske sange og sangtraditioner bevares gennem fordybelse, kompetenceudvikling og
fremførelser
PR, dokumentation og vidensdeling – markedsføringsstrategi (off/online)
Et lokalt PR-bureau med erfaring i både lokal og international markedsføring er blevet ansat for at
skabe opmærksomhed om Nordic Song Festival i relevante medier i hele Norden.
Projektet dokumenteres på flere platforme:
* Pressemateriale, invitation/information til eksterne medier
* Kontinuerlige opdateringer på relevante sites i og uden for organisationen
* Opsamlende gennem hvidbog på baggrund af deltagernes oplevelser, erfaringer og refleksioner
Projektet vidensdeles på flere platforme:
* Gennem hvidbogen, som publiceres frit tilgængeligt på afviklende organisationers fora
* Gennem tilvejebringelse af fælles opfattelse hos deltagerne af udbytte – og en derigennem
etableret skare af videns-ambassadører
* Gennem omtaler/artikler på/i alternative/etablerede medier.
Festivalen har en hjemmeside og en facebookside, og der skabes på nuværende tidspunkt en strategi
for online markedsføring:
www.nordicsongfestival.org
https://www.facebook.com/nordicsongfestival?fref=ts
Markedsføringsplanen her er en skitse, der udarbejdes i detaljer ud fra festivalens økonomiske formåen
i foråret 2015.
Om Strömsbruk
Det skønne Strömsbruk er geografisk placeret i centrum af de nordiske lande i Hälsingland, Sverige.
Strömsbruk er en lille by med få hundrede indbyggere. Byen har tidligere været en industriby med
2.400 beboere. Den lille by har på trods af sin størrelse fine rammer for en kulturel begivenhed af
denne størrelse: byens vandrehjem råder over 75 sengepladser, byen har en fin koncertsal, en kirke, en
bygdegård, en udendørs parkpavillon med gode koncertmuligheder, samt en række andre udmærkede
faciliteter. I området er der mange overnatnings-muligheder, restauranter, kunstgallerier og en helt
fantastisk og varieret natur med både søer, skove, fos, strand og hav.
Strömsbruk har en stærkt sangtradition, idet en af Sveriges helt store sangere, Jussi Bjørling, har en
tilknytning til byen, hvor hans far en født. Derfor holdes der årligt en koncertrække i koncertsalen
Strömshall med stor opbakning fra det lokale publikum.
Da Gitta-Maria Sjöberg i 2011 første gang besøgte byen, blev hun dybt betaget af stedet. Hendes
mangeårige vision om at skabe en nordisk sangfestival fik pludseligt nyt liv, og siden har en lang række
af nordens førende kulturpersonligheder støttet op om projektet.
Samarbejdspartnere
Nordic Song Festival samarbejder med:
•
Askov Højskole, der som før nævnt i samarbejde med Nordic Song Festival afholder festival i
august 2015
•
Den lokale, internationalt anerkendte billedkunstner Nils Olof Hedenskog, der skaber en
kunstnudstilling på festivalen med et nordisk islæt
•
Hele lokalsamfundet omkring Strömsbruk: turistinformationer, vandrehjem, journalister,
restauratører og andre bærende kræfter i lokalsamfundet
•
Fiber Optic Valley, der forsker i brug af fibernet til at optimere transmitioner, livestreaming og
muligheden for at skabe koncerter over geografiske afstande
•
Transition Worls, der d. 16. maj 2015 skaber en stor event i DR KoncertHuset. Nordic Song
Festival har mulighed for at indgå som kunstnerisk samarbejdspartner i projektet, der
broadcastes ud til store dele af verden.
Organisation
Nordic Song Festival Ideell Förenings bestyrelse består af følgende personer:
Kjeld Boye-Møller, formand. Har tidligere været medlem af bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S, leder
af store projekter som Øresundsforbindelsens danske anlæg og DR byen med DR KoncertHus.
Bente Dahl, næstformand. FU medlem af foreningen Norden, formand for projektstøtteudvalget for
musik i Statens Kunstfond, mangeårig politisk karriere særligt indenfor nordisk kulturpolitik, tidligere
musikskoleleder.
Gitta-Maria Sjöberg, kunstnerisk leder. Dansk-svensk operasanger (sopran) med international karriere.
Autoriseret sangpædagog.
Anna-Lena Laurin, svensk komponist
Kåre Bjørkøy, professor i sang ved Trondheim Universitet, Norge
Mogens Steinrud, salgschef for Steinway flygler i Skandinavien
Mette Borg, dansk dramaturg og regissør
Årets kunstneriske program har følgende deltagere (ret til ændringer forbeholdes):
Undervisere:
Hillevi Martinpelto - SE
Kåre Bjørkøy – N
Matti Borg - DK
Mats Jansson - SE
Artister:
Piia Komsi - FI
Hanna Wåhlin - SE
Alexander A. Norh - N
Henrik Kilhamn - SE
Krister St Hill - SE
Mats Jansson - SE
Gitta-Maria Sjöberg - SE/DK
Iris Bergcrantz Trio - SE
Vokalgruppen "Åkervinda" - SE
Kjell Lönnå - SE
Nordanstigs Manskör - SE
Foredragsholdere:
Gunilla Flinck - SE
Mette Borg - DK
Gitta-Maria - SE
Kåre Bjørkøy - N
Anna-Lena Laurin - SE
Matti Borg - DK
Thomas von Wachenfeldt - SE
Johan Sundberg - SE
Dertil budgetteres med 12 sangstuderende og seks pianister som elever på festivalen.
Info:
Al kontakt i forbindelse med denne projektbeskrivelse bedes stilet til Stine C på mail:
[email protected] eller på tlf. +45 6170 7150.
Nordic Song Festival Ideell Förening har organisationsnummer 802490-8041.