Hvordan klarer the orange feeling sig i kampen mod de

e
d
l
i
k
Ros
nyt
For dig som skaber
the orange feeling
Fra trash til takeaway
Nr. 111 | Sommer 2012
Vi går til kamp mod madspild
Side 6
Muren genrejses:
10 års pantsucces
mures inde
Ambitioner:
Hvordan klarer
the orange feeling sig
i kampen mod de kommercielle
festivalkæder?
Side 14
Side 9
På med kasketterne
Sanne Stephansen er gruppeleder i Art City... og meget, meget mere!
– Jeg håber og tror på, at mit
arbejde gør en forskel. Både for
publikum og de øvrige frivillige.
Det er vigtigt for mig, at det, jeg
laver, skaber en eller anden form
for værdi for andre.
28-årige Sanne Stephansen blev
efter kun et år som ansvarsperson
i Underholdningssektionen udpeget
til gruppeleder i Art City. Og man
må sige, at gå-på-modet afspejler
sig overalt i hendes gøren og laden.
Ved siden af tjansen i Art City er
hun også yogainstruktør, projektarbejder for Distortion, bestyrelsesmedlem i Roskilde Festivals Højskole.
Og så er der også lige tid til at
hygge sig med kæresten i lejligheden på Nørrebro – og med et
speciale om flygtninge, katastrofer
og magtstrukturer.
Som sektionsleder Ida Roed
siger om Sanne:
– Hun er møgskarp og et meget
behageligt og roligt menneske. Og
så er hun ekstremt dedikeret.
Der er ingen tvivl om, at flere
frivillige nyder godt af Sannes
arbejde for Art City, hvor hun
blandt andet hjælper ansvarspersoner med at få deres projekter til
at lykkes.
Men hun er også aktiv i gruppeledelsen og sektionen som helhed,
hvor hun forsøger at tænke festivalens strategier og visioner ind
i sektionens arbejdsgange.
Sannes arbejde for Roskilde
Festival Højskole afspejler sig i det
frivillige system, og højskolen
har en finger med i flere projekter,
bl.a. Art City, Dream City og
Fokus på fadøl
– Årets højdepunkt er torsdag
klokken 17, hvor folk løber ind på
pladsen. Det får jeg altid gåsehud
af, og jeg husker at minde mig selv
om, at det er derfor, vi er her.
Jeg står altid ved ølboden Orange
Øst med et lille glas velskænket
fadøl i hånden. Det er the
magic moment
Clean Out Loud i samarbejde med Pladssektionen.
Nogle dage er gruppelederen da også en
smule forvirret over
hvilken kasket, der
lige passer.
– Højskolen er
forankret i det
frivillige system
i Underholdning.
I praksis betyder det, at jeg
laver en masse for dem og bliver
engang i mellem lidt
kasket-forvirret.
Men uanset
hovedbeklædningen
fokuserer
Sanne i alt
sit arbejde på at sprede
godt humør og engagement
blandt de andre frivillige
– især når projekterne
kommer på græs, og
der skal leveres.
Anne Grønskov
Mød Niels Jessen: Manden som skaffer øl i hanerne
i mit årshjul, siger ansvarsperson
for ølsalg, Niels Jessen.
Niels Jessen er 47 år, far til fem,
fabrikschef for en marmeladefabrik
og gruppeleder for ølsalget. Her er
hans vigtigste opgave at organisere de 24 ølboder, der bemandes
af 1.700 foreningsmedarbejdere.
Det er en opgave, der kræver
is i maven.
– Jeg er ikke konfliktsky,
og jeg prøver at
lære af mine fejl. For mig er
grundbegreber som ærlighed,
oprigtighed og ’team over individ’
vigtige. Jeg vil gerne have en
åben dialog i en god tone, men
med respekt for, hvor man nu
er placeret i hierarkiet. Man skal
selvfølgelig tilsidesætte titelbåren
personlig prestige og kunne æde
et nederlag med oprejst pande,
fortæller han.
Risici og ansvar
Ølboderne har over 2.100 åbne
timer, så det lille
team
på fem medarbejdere løber
stærkt, når der opstår driftsforstyrrelser i kasseterminalerne,
skummende fadøl eller manglende
vareleverancer.
Niels ved, at der med opgaven
følger risici og et stort ansvar.
– Vi varetager en betydelig
indtægtsgivende funktion, som
direkte bidrager til bundlinjen. Det
gør ’nerven’ stor. Men sådan er
det. Jeg går ikke på kompromis,
når det gælder om at beskytte festivalens værdier. Under festivalen
er hele vores samlede fokus på
eksekveringen. Alt skal klappe til
tiden, og publikum skal ikke stå
i lange køer for at købe en øl.
Taber vi én times omsætning,
kommer den sandsynligvis
aldrig tilbage. Vi er meget
analyserende på dét punkt for
at sikre optimal servicegrad og
derigennem optimal indtjening
til fælleskassen, fortæller Niels
om ansvaret.
Anne Grønskov
Når science fiction-supergruppen Apperatjik i år ifører sig
rumdragter og kaster musikalsk stjernestøv i ørerne på
publikum torsdag nat på Orange Scene, bliver det med et
show, som ingen har set før. Og som ingen uden for Roskilde
Festival formentlig får at se igen. Supergruppen, der favner
musikere fra bands som Mew, Coldplay og a-ha, har nemlig
lavet et show specielt til Roskilde Festivals publikum.
Det samme gælder for Copenhagen Collaborations, der
hiver 28 musikere på scenen til et show, hvor kunstneres
udtryk forventes at smitte af på hinanden.
– Vi er spændte på, om drømmen tager sig lige så godt ud
i virkeligheden som inde i vores hoveder, som kollektivets
tovholder Troels Høegh fortæller RoskildeNyt.
Men det særligt tilpassede er ikke et særsyn andre steder
på den 42. Roskilde Festival.
Foreningsansvarlige og andre med ansvar for den særlige
kunst at lægge vagtskemaer for hundredevis af frivillige kan
nu kaste sig over et nyt planlægningsværktøj, der overflødiggør det uoverskuelige Excel-helvede. Værktøjet er tilpasset Roskilde-foreningernes behov og udviklet i dialog med
de foreningsansvarlige.
Scenecatering har tilpasset menuen til det bæredygtige og
nye nordiske køkken, som kunstnerne og deres crew forhåbentlig vil huske længe efter, at de er rejst videre til sommerens næste job. Man skal nødig ligne alle de andre.
Ikke engang en ganske almindelig sekssidet terning er, hvad den
plejer at være, når en Roskilde-nørd har haft fingrene i den. Så
bliver den til en speciel Roskilde-terning, som åbner helt nye muligheder for tidsfordriv, der er tilpasset livet under havepavillonen.
Og så er der de entreprenante publikummer med it-skills
ud over det sædvanlige, som på egen hånd kreerer mobilapps, der forsøder og forbedrer festivaloplevelsen. F.eks.
Juiced-up der sender en sms til din ven, når din egen telefon
er færdig med at lade op henne i BYcenteret. Smart!
1½ års planlægning med en intens slutspurt skal nu stå sin
prøve. Uanset om du om få uger slår et smut forbi
Urban Zone på Indre Plads eller Green City på
Ydre Plads, kan du være sikker på, at du opholder
dig på en festival, der ikke ligner noget andet
sted på jorden.
Du er på Roskilde. Og kun på Roskilde.
Kærlig hilsen
Redaktionen
RFnet.dk
Roskilde Festivals intranet for ansvarspersoner,
årsfrivillige og ansatte
• Telefon- og fotobog
• Nyheder
• Vinterkatalog
• Opslagstavle
• Værktøjskasse
• Kalender
• Din sektion
• Samlinger
Chec
din webm k
ail på
webmail.r
os
festival.dkildek
RFnet.dk gør dit festivalarbejde lidt lettere hver dag året rundt. Du logger på med
samme profil, som du bruger til din e-mail.
Foto: RockPhoto
Kun på Roskilde
Foto: Andreas Houmann
8
10 års pantsucces mures inde
Pantsamarbejdet mellem Roskilde Festival og
Folkekirkens Nødhjælp fejrer i år 10 års jubilæum
og runder samtidig et overskud på 10 millioner kr.
Det markeres bl.a. ved en genrejsning af ’muren’,
som skabte ophedet debat i 2004.
12
Skræddersyet er vejen frem
Årets musikprogram rummer masser af specialdesignede shows, som ikke kan genskabes andre
steder. Hvorfor?
14
Det stærkeste våben er ånden
Konkurrencen på det europæiske festivalmarked
skærpes, og kommercielle festivalkæder æder sig ind
i festivalkagen og snupper hovednavne og publikums
gunst. Hvordan klarer en festival med orange feeling
og velgørende formål sig i den kamp?
… og meget, meget mere fra forberedelserne
RoskildeNyt
For dig som skaber the orange feeling
Du læser i blad nummer 111 siden 1998.
Udgiver Roskilde Festival
Havsteensvej 11 4000 Roskilde
E-mail [email protected]
Telefon 46 36 66 13
Web roskilde-festival.dk
Redaktion Thomas Lenler Olesen og
Christina Bilde (ansv.)
Layout Michael Blomsterberg, fingerprint.dk
Tryk Jannerup offset a/s
Skribenter Jacob Friis, Mille Dreyer-Kramshøj,
Lise Holdt, Emilie Holmbo Jensen, Lotte Juul,
Morten Schwarz Lausten, Jeppe Lund,
Anne Lundgaard, Morten Skov Madsen,
Thomas Lenler Olesen, Isabella Hundt Røhmann,
Henrik Reinberg Simonsen, Rasmus Therkildsen
og Rikke Øxner.
Korrektur Jette Hansen og Mette Dolmer Thygesen
Forside Tilfreds pantindsamler fotograferet af
Carsten Bundgaard
Næste blad udkommer på den anden side...
uprdadutehørt?
Ha
Vores nye officielle mobil-app er klar
til at gøre gavn på din og publikums
iPhone eller Android (også hvis mobilnetværket står af). Her i juni suppleres nyheder, bandlister og videoer
med spilleplan, kort, more than
music og genveje til alle de apps,
som vores publikum selv udvikler
(og dem kan du møde på side 21).
En fiks ny feature er listerne over
publikums egne events og fester,
som alle kan lokaliseres via GPS.
Hermed skulle den traditionelle
papir-flyer være fortid.
medarbejderarmbå
4
RoskildeNyt S om me r 2 012
ller
en hemmelighed, for tæ
ø fra
Thomas Windfeldt Arn
vil han
Check-in. Til gengæld
ting :
en
and
en
dig
godt love
sin
få
at
ligt
mu
er
år
i
At det
eckCh
ved
medarbejder-T-shirt
det
bån
arm
e
in blot ved at lad
Roskilde
glide forbi en scanner.
d året,
me
her
er
bliv
’12
l
tiva
Fes
hirtT-s
hvor vi siger far vel til
voucheren.
I år bliver det helt særligt musisk talent, der åbner Pavilion.
Den 16. juni mødes nemlig op mod 150 Pavilion-medarbejdere
til infomøde, hvor en dirigent vil stille sig foran dem og fægte
med armene, indtil der kommer musik ud af dem. Soundpainting,
hedder det. Et særligt musisk fægtesprog, som man bruger til at
kommunikere til musikere, hvordan de skal improvisere. Pavilionmedarbejderne skal medbringe et par interimistiske instrumenter
som mundharmonikaer eller maracas eller blot deres skønne røst,
beretter Pavilions gruppeleder Jesper Bang Jessen. Og når Pavilionscenen åbner torsdag, bliver det altså med pomp og pragt i form af
over hundrede medarbejdere, der spiller ’Rabalderstræde’ for fuld
udblæsning. Nok aldrig set eller hørt før!
H o p på
frivilligbussen
Er benene ømme og cyklen
flad? Så er det bare om at
hoppe på den interne shuttlebus, som de rare folk i Trafik &
Parkering har indsat på ruten
mellem Festivalpladsen (parkering øst, vest, port 16),
Roskilde Handelsskole, Roskilde
Tekniske skole, Musicon og
Havstensvej 11. Du skal bare
kigge efter stoppestederne og
de store streamers på siden af
bussen. Det er ganske gratis,
hvis bare du er i stand til at
flashe et medarbejderarmbånd
eller check-in-kort. Første
afgang ruller ud lørdag den
30. juni, og bussen kører to
gange i timen frem til mandag
den 9. juli.
Foto: Khanh Nguyen
erse n
Foto : Søs Bell And
Overraskelsesåbning
på Pavilion
Mega-avancerentd
ekstra
I år bliver dit håndled
arm der
bej
dar
vigtigt, for me
gt.
ma
re
me
t
fåe
har
båndet
e et
ikk
du
får
ste
før
det
For
darbej ekstra armbånd til me
vise dit
e
bar
l
ska
dercamp, du
der
Om
d.
bån
arm
e
elig
almind
kode
ngs
nni
sca
en
r
me
kom
dut,
på eller en anden lille
bej dar
me
er
du
der viser, at
dig
sta
er
,
dig
ær
p-v
dercam
Foto: Lene Neumann Jepsen
Ny App er også
en fest-flyer
dartte?
uphø
Har du
Terninger haves,
regler ønskes
Står det til Bo Thomasen, skal
festivalfolket gradvist forvandles til
raflende spil-nørder, og redskabet
er bl.a. disse Roskilde’ficerede
terninger. Der medfølger ingen
regler, for dem skal publikum selv
skabe og dele med hinanden online, og så er terninger jo så nemme og overskuelige at lege med,
at alle kan være med, fortæller Bo,
der også havde fingrene med
i spillet omkring Camp Roskilde.
Efter festivalen drager han og
Vildere
Dome
terningerne til
verdens
største
spilmesse i Essen i Tyskland, hvor
de skal præsenteres for 150.000
dedikerede spillefans. Terningerne
sælges i sætvis i webshoppen,
og de er alle laserskåret og
håndlavet på Nordens eneste
terningefabrik, der ligger et,
ahem, terningkast sydvest fra
Roskilde.
sidste
Når du har indtaget det
er der
45,
Hal
måltid i kantinen i
nde.
nge
hæ
e
bliv
stor grund til at
t
che
kits
at
es,
Især hvis du syn
t/
sor
te
flot
og
ise
merchand
hvide fotos af hippier, punkere
og andet
godtfolk er
toppen. For
under de
fire musikdage (hvor
den alligevel
) forvandskulle stå gabende tom
m-lounge
les hallen i år til en museu
dykker
der
kaldet Roskilde Retro,
. Her
ien
tor
lhis
dybt ned i festiva
og du
ag,
edr
for
på
står den
kan møde nogle af
de første frivillige og
selv følgelig nørde
igennem
40 års
musikprogrammer.
Vi skal have indsamlet 2000 glade legomænd, som kan
agere publikum foran orange scene! Du har måske
hørt om Morten Øberg, der byggede Orange Scene
med 50.000 lego-klodser. Vi har lavet en aftale med
Morten om, at vi kan overtage konstruktionen, og han
udvider endda hele setuppet til årets festival, beretter
Udviklingschef Esben Danielsen. Men vi skal bruge
mange flere legomænd (og piger) som publikum.
Faktisk hele 2000 af slagsen, så gå nu dybt
i gemmer, skabe, lofter og skuffer og donér dem
i receptionen på Havsteensvej 11, lyder det
indtrængende fra Esben.
Foto: KlausElmer
Fortiden indhenter Hal 45
RoskildeNyts redaktion måtte
indkassere en håndfuld forundrede henvendelser efter omtalen
af Underholdningssektionens nye
genbrugspolitik. Her kunne vi berette,
at Art Citys kuppelformede Dome blev
destrueret efter sidste festival. Men de 270 krydsfinerplader, der indgik i Domen blev altså gemt, og nu genbruges
de i en ny version af Domen, der ifølge arkitekten Kristoffer
Tejlgaard bliver flottere, større og vildere.
– Jeg er ellers ikke meget for lave det samme to gange i træk, men
jeg synes ikke, at Domens potentiale blev udnyttet godt nok. Så i år
vokser Domens rum fra 230 til 400 kvadratmeter og får en scene, så
den minder om et teater, fortæller Kristoffer, som understreger, at
rub og stub fra 2011 blev gemt. Selv skruerne. Årets Dome, der snart
opføres i Art City på Camping East, består bl.a. af 25.000 skruer og
500 krydsfinerplader.
Roskilde Festival
Møghusene
vs.
Roskilde Festival-gruppen havde
90 folk på arbejde, da ’Møghusene’
i Rødovre den 13. maj skulle jævnes med jorden. Ingen Roskildefolk kom i nærheden af de
70 kilo sprængstof, men måtte
‘nøjes’ med at sætte 2,5 km hegn
op og sørge for morgensang,
impro-teater, masker og
sikkerhedsbriller og 5.000
måltider til de
evakuerede
(og deres
husdyr).
– Der var
faktisk lidt
begravelsesstemning
blandt beboerne, og det store
politiopbud fik området til at ligne
en krigszone, men det var en
super dag, og AAB Afdeling 43
var glade. Også for os. Der var
i øvrigt en enkelt af de evakuerede, der havde gemt sig, og
som de først opdagede kl. 11.00,
men så kom han også ud. Hvilket
var årsagen til at sprængningen
var få minutter forsinket,
fortæller projektleder
Elin Witschas.
Den afbildede
murbrok
er nu
udstillet
på H11.
S om me r 2 012
RoskildeNyt
5
Naturlig nordisk menu
til musikerne
Festivalens scenecatering har
normalt været præget af buffetklassikere som hummus, oliven,
pesto og kyllingespyd – retter der
nærmere har henledt tankerne på
de sydeuropæiske himmelstrøg i
stedet for vores hjemlige nordiske
breddegrader. Men det bliver der
lavet om på i år.
Til årets scenecatering er der
nemlig på tværs af alle scenerne
blevet udviklet en ny nordisk og
bæredygtig menu. Menuen er
baseret på råvarer fra lokale leve-
randører, der satser på bæredygtig
produktion. Og helt i tråd med
ambitionen om at øge andelen af
økologiske råvarer på festivalens
boder er målet for scenecateringen
at komme op på at bruge 65 %
økologiske råvarer.
På kunstermenuen
Laks med syltet spidskål, fennikel
og ærter, sandwich med oksetværreb, syltet løg og ramsløgmayo,
wokret med lam/ged, hårde urter,
kål, korn og krydderurter, salat
med rugbrød, røget kartoffel,
Foto: Andreas Horn
radiser, purløg og blade, vegetarret af bagte gulerødder, syltet
perleløg, squash og krydderurter
og koldskål.
Det bæredygtige og
nye nordiske køkken
er sat på menuen
i scenecateringen
– Vi ønsker at være en del af
festivalens bevægelse mod et
madfokus, der sætter det nordiske
og økologiske køkken i højsædet.
Gennem maden ønsker vi at skabe
en særlig oplevelse for de kunstnere,
der besøger os, fortæller Christina
Ovesen, gruppeleder for den samlede cateringfunktion og fortsætter:
– Formålet er naturligvis både at
mindske miljøpåvirkningen og leve
op til festivalens bæredygtighedsidealer, men målet er i lige så høj grad
at give kunstnerne en mindeværdig
måltidsoplevelse. En oplevelse,
der er forankret i vores populære
nordiske køkken, og som vil skille sig
ud fra cateringen på andre festivaler
– og som kunstnerne og deres crew
forhåbentlig vil huske længe efter,
at de er rejst videre til sommerens
næste job, siger Christina Ovesen.
Emilie Holmbo Jensen
I år ender overskudsmad fra boderne
i lækre færdigretter hos Kirkens Korshær.
Ikke i skraldespanden
Hvert år serverer madboderne
på Roskilde Festival tusindvis af
lækre måltider til sultne festivalgængere. Men hvert år smider
madboderne desværre også
massevis af friske råvarer ud, fordi
de af forskellige årsager ikke kan
leveres tilbage til leverandørerne.
De seneste år er der kommet stadig større fokus på dette
madspildsproblem både inden for
6
RoskildeNyt S om me r 2 012
Foto: Uffe Frandsen
Fra trash
til takeaway
som uden for Roskilde Festival.
I år har Foodgruppen i Handelssektionen derfor tænkt sig at
gøre noget ved det.
– I al sin enkelhed vil vi lave
friske, gode råvarer fra boderne
om til takeaway-retter til glæde
for brugerne af Kirkens Korshærs
Cafe Klaus i Roskilde, fortæller
Rebekka Ilsøe, der er projektleder
for det nye madspildsprojekt.
Gennem de sidste seks år har
Kirkens Korshær fået lov til at
hente madrester mandag efter
festivalen, som de har distribueret
ud til resten af Sjælland.
Men der er stadig mange
madrester tilbage i festivalens
boder, og det er dem, som et
hold frivillige kokke skal omdanne til lækre færdigretter, som
fryses ned og siden serveres for
brugerne af Cafe Klaus resten
af året.
– Vi kommer til at arbejde
mandag til onsdag efter festivalen, og vi glæder os rigtig meget
til det, men det bliver også en
udfordring. Vi kan risikere at stå
med en masse kød, fire tomater
og agurker, og så skal der altså
tænkes kreativt, siger Rebekka Ilsøe.
Lise Holdt
Foto: Klaus Elmer
I årevis har foreningerne på Roskilde Festival diskuteret,
hvordan man letter det møjsommelige arbejde med
at lægge vagtplaner for tusinder af frivillige.
Nu ser løsningen ud til at være på vej
Lokale kræfter
løser den store udfordring
Af Mia Kjeldset
en hel weekend, fortæller Lise
Dall Eriksen.
Foto: Klaus Elmer
Tusindvis af medarbejdere, der
hver især skal have et vist antal
timer fordelt på et vist antal vagter
over et vist antal dage. Regnestykket er ikke lige til, når foreningerne
op til hvert års Roskilde Festival
skal lægge vagtplan for alle de
tilknyttede frivillige. Og lige præcis
derfor vækker et nyudviklet online
vagtplanlægningssystem kaldet
nemvagt.dk, glæde.
Det kommer til at frigive rigtig
mange timer, lyder det fra Lise Dall
Eriksen fra Roskilde Håndbold.
I år er foreningen med til at teste
nemvagt.dk.
– Førhen skulle vores knap 270
frivillige sende os deres tilmelding
og vagtønsker. Alle oplysningerne
skulle derefter tastes ind i et Excelark, og så kunne vi ellers bare
håbe på, at det hele gik op. Selve
indtastningen og vagtfordelingen
tog os – to mand høj – minimum
Essentielt input
Johnny Schäffer og Mark Bjærgager
fra firmaet InternetService A/S
havde ad flere omgange hørt om
foreningernes store udfordring
med vagtplanlægning og fik mod
på at hjælpe de frivillige ildsjæle.
Resultatet er nemvagt.dk, et
system der skal erstatte Excel-ark
og andre fixfaxerier, siger Johnny
Schäffer.
– Vi regnede os frem til, at alle
foreninger sådan cirka må bruge
samlet 25.000 timer per år på
vagtplanlægning, hvilket jo er
rigtig mange frivillige timer. Vi
vidste godt, at vi ikke kunne sælge
foreningerne noget, der ikke eksisterede, så vi gik egentlig bare
i gang. Vi ville se, om vi kunne
finde på noget, der kunne hjælpe.
Med på sidelinjen har Johnny
og Mark haft en håndfuld frivillige
fra forskellige foreninger, der har
bidraget med gode råd til, hvad et
planlægningssystem skal kunne,
så det er gearet til festivalplanlægning af Roskilde-kaliber.
Og de to udviklere indrømmer
blankt, at foreningernes input blev
essentielle for, at InternetService A/S
tidligere på året kunne præsentere
et festivalfunktionelt system.
Foreningerne har siddet og maset
med planlægningen så mange
gange før, så de ved allerbedst, hvad
der fungerer, forklarer partneren
i udviklerduoen, Mark Bjærgager:
– Grundlæggende foregår det
sådan, at de frivillige via en hjemmeside selv kan oprette sig med alle
nødvendige oplysninger og derefter
vælge vagter. Der er taget højde
for, at ikke alle kan få de attraktive
vagter, og at nogle gerne vil
arbejde sammen i grupper – noget
som vi ikke havde tænkt på selv.
Begynderproblemer
Målet er, at der er interesse for
systemet fra flere foreninger, og at
det kan købes i 2013. I alt 10 foreninger inklusive Roskilde Festival
gør brug af det i år, hvor systemet
afprøves for at fange eventuelle
svagheder.
Med på testholdet er også Lise
Dall Eriksen og Roskilde Håndbold.
- Vi har haft nogle begynderproblemer, da vi lige pludselig skulle
væk fra Excel-arket og i gang med
at lære et nyt system. Men ellers er
det gået over al forventning taget
i betragtning, at det er nyt og
uprøvet, siger Lise Dall Eriksen.
Hun håber på, at hun næste år
kan spare rigtig mange timer på
planlægning, så hun kan bruge
krudtet på noget andet.
S om me r 2 012
RoskildeNyt
7
10 års pantsucces
mures inde
Foto: KRISTOFFER JUEL POULSEN
Pantsamarbejdet mellem Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp
fejrer i år 10 års fødselsdag og runder samtidig et overskud på 10 millioner
kr. Det markeres bl.a. ved en genrejsning af ’muren’, som skabte ophedet
debat i 2004
Af Jacob Friis
Når de godt 1000 pantindsamlere
på Roskilde Festival 2012 trækker
den turkise vest over hovedet
og smøger ærmerne op, er det
ti år siden, at det indbringende
samarbejde mellem festivalen og
Folkekirkens Nødhjælp blev søsat.
Siden har bunkevis af festivalgæster slukket tørsten og afleveret
de udtjente dåser og flasker til
indsamlerne, og i år vil indsatsens
samlede overskud ifølge udviklingschef Esben Danielsen nå op på
ti millioner kroner, som er blevet
postet i en lang række forskellige
humanitære formål og kampagner.
– Sammen med Folkekirkens
Nødhjælp startede vi i 2002 en
helt ny måde at hjælpe ude i
verden og fortælle om humanitære problemer og katastrofer.
Festivalgæsterne blev via deres
egen pant gjort opmærksom på,
at de hver især kunne hjælpe derude – en anden ung som dem selv.
Alene panten ville gøre en forskel,
fortæller Esben Danielsen, som
glæder sig over, at indsatsen i dag
har bredt sig til andre festivaler,
events og organisationer.
Samtidig donerer Foreningen
Roskilde Festival 500.000 kr. til
Folkekirkens Nødhjælps ungdomsafdeling, Nødhjælpens Ungdom,
der arbejder med Palæstina som
fokusområde 2012.
Møder Muren
Kontroversiel beton
men med Folkekirkens Nødhjælp
under overskriften ’Make Peace
not Walls’ satte fokus på Israel-/
Foto: RockPhoto
På årets Roskilde Festival genrejser
Nødhjælpens Ungdom ’Muren’
fra 2004, hvor festivalen sam-
Det succesfulde samarbejde bliver
ifølge kampagneleder hos Folkekirkens Nødhjælp Ulrik Bjørn fejret
med forskellige markeringer rundt
omkring på festivalen, hvoraf den
’nok mest voldsomme’ bliver i Social
Zone, hvor organisationens ungdomsafdeling, Nødhjælpens Ungdom,
genopfører ’Muren’ fra 2004 – den
højlydt omdiskuterede full size-kopi
af et stykke af den mere end 700
km lange ’separationsbarriere’
mellem Israel og de palæstinensiske områder på Vestbredden.
– Der er gået otte år, og situationen er langt fra blevet bedre for
den palæstinensiske befolkning,
som fortsat er låst fast i en uacceptabel humanitær situation og
klemt på basale ting som mad,
Palæstina-konflikten. Initiativets
mest synlige element var ‘Muren’
– en model i fuld størrelse (godt
otte meter høj, red.) af et stykke af
den over 700 km lange ‘separationsbarriere’, som den israelske
regering under Ariel Sharon i 2002
besluttede at sætte op for at afskærme Israel fra de palæstinensiske områder på Vestbredden.
Mange steder lægger barrierens
beton – særligt på den palæstinensiske side – flade til politiske statements, og det håber man også vil
gå igen på festivalpladsen.
– Publikum kan igen skrive
statements på muren, og det
håber vi, at mange vil gøre. At
være med til at give palæstinenserne en stemme og et håb, siger
Ulrik Bjørn, kampagneleder hos
Folkekirkens Nødhjælp.
Seperationsbarrieren kaldes
alt fra et nødvendigt sikkerhedshegn til en illegitim Apartheidmur
og er fortsat omgærdet af heftig
debat og kritik fra det internationale samfund – herunder FN.
En debat, som også festivalen blev
en del af i 2004, hvor mur-initiativet bl.a. fik skældud for at vælge
side til palæstinensernes fordel.
Eksempelvis brugte JyllandsPostens lederskribent ord som
’skændig’, ’ensidig propaganda’
og ’hetz’, mens Folkekirkens
Nødhjælp i Kristeligt Dagblads
debatspalter blev beskyldt for at
varme op til at ’blive et antisemitisk foretagende’.
Make Peace not Walls:
festivalgæsterne sætter deres
statements på muren i 2004.
8
RoskildeNyt S om me r 2 012
Foto: Sara Bang Sørensen
Fem års jubilæum
markeres med en
flyttedag
De frivillige, der gennem fem år har boet
og arbejdet på Roskilde Handelsskole,
rykker i år til helt nye bygninger
vand, sundhed og ikke mindst rettigheder. Det vil vi gerne kaste lys
over igen, fortæller Ulrik Bjørn.
Han understreger, at formålet
er at skabe opmærksomhed om
situationen og give folk mulighed
for selv at skabe sig en mening
– eksempelvis på infocafeen ved
muren, hvor organisationen ud
over at fremvise de resultater, som
pantindsamlingen har muliggjort
gennem årene, også byder på
informationsmateriale om både
Israels begrundelse for at bygge
muren, FN’s kritik og den palæstinensiske udlægning.
– Det er ikke sådan, at vi
anbefaler én løsning frem for
en anden. Vores opgave som
humanitær organisation er at
arbejde blandt de mennesker,
som lider nød, bakke op om deres
rettigheder og give dem håb.
Og så bruger vi festivalen til
fortælle om den humanitære situation dernede, for tiden går, og
der er for mange af unge, som
ikke er klar over, hvor alvorlig
situationen er. Problemet er menneskeskabt, og det er derfor også
mennesker, som kan løse det, siger
Ulrik Bjørn.
De samler pant
Nødhjælpens Ungdom (Folkekirkens Nødhjælp) indsamler på
årets festival pant på East-siden af campingområdet til fordel for arbejdet
med at få ændret de strukturer og barrierer, der fastholder mennesker i fattigdom, sult og undertrykkelse.
Ungdommens Røde Kors indsamler på festivalpladsen pant til udviklingsarbejde for børn og unge i det danske asylsystem – bl.a. til at etablere nye
aktiviteter for ensomme og psykisk udfordrede børn på asylcentre og netværks- og mentorprojekter for mindreårige flygtninge uden en voksen ledsager.
Dansk Flygtningehjælp indsamler pant på West-siden af campingområdet til fordel for de tusindvis af unge asylansøgere, som bor på gaden i Athen.
Overskuddet vil bl.a. gå til nødhjælp i form af soveposer og mad og være med
til at hjælpe de unge flygtninge med at få social bistand og juridisk hjælp.
På Roskilde Handelsskole er der gode nyheder på vej til dem, der
elsker forandringer. Gennem flere år har frivillige fra bl.a. Information, Handel og Adgang haft deres faste base i den torvelignende
Bygning 1 på Bakkedraget. Men ikke i år.
Roskilde Handelsskoles uddannelser er blevet delt i to, så Erhvervsakademiet, der holder til i Bygning 1, er blevet skilt fra. Og da festivalen og Erhvervsakademiet ikke har en aftale om leje af bygningen,
holder festivalfolket flyttedag. Men de skal heldigvis ikke gå så langt
med flyttekasserne.
– Handelsskolen har været meget fleksibel, og i år bruger vi
i stedet de omkringliggende bygninger, men det betyder, at hele
planlægningen omkring handelsskolens brug under Roskilde Festival
2012 skal omlægges, så det kommer nok til at kræve tilvænning,
siger Henrik Bondo Nielsen fra ledelsen.
I år rykker kontorfunktionerne derfor ind i Bygning 2, der tidligere
er blevet brugt som indkvartering. De sovende skal derimod vandre
ca. 100 meter længere væk til Bygning 3. Samtidig rykker Gæstecenteret væk fra Backstage Village og op til handelsskolens Bygning 5.
Her kan centeret tage imod samarbejdspartnere og andre gæster
direkte ud til Maglegårdsvej.
Klondyke-stemning
Den første udflytning til Handelsskolen (og Teknisk Skole på den
anden side af Maglegårdsvej) fandt sted i 2008 – altså for fem år
siden. I opstartsåret var der hverken områdekoordinator eller vagter
ved dørene, men klondyke-stemningen har bestemt ændret sig
med tiden, og i dag er det ikke usædvanligt at have sin gang på den
anden side af Holbækmotorvejen.
– Vi har opgraderet bemandingen voldsomt i de seneste år med
mange flere årsfrivillige og lange arbejdshold, og det, tror jeg, kun
har været muligt, fordi vi dengang fik mulighed for udvide vores bagområder og indkvartere de frivillige på skolerne nord for motorvejen,
siger Henrik Bondo Nielsen om udviklingen, hvor arbejdsområderne
rykker ud fra selve festivalpladsen.
Og udviklingen fortsætter: I år slår bl.a. Udviklingsafdelingen,
Transportgruppen, Administration, Regnskab og Aftaleafdelingen
lejr på sekretariatet på Havsteensvej 11, der ellers plejer at stå tomt
under festivalen.
Thomas Lenler Olesen
S om me r 2 012
RoskildeNyt
9
Ikke flere kabler i træerne
Campingområde M bliver i år forsynet med faste installationer til strøm og vand.
Det betyder bedre driftsikkerhed
har transaktionen hentet strøm
via kabler, der har været trukket
gennem hegn og over træerne
Foto: Michael Saly
Når kunderne i boderne på
Agora M tidligere år har kørt
Dankortet gennem terminalen,
– fra en transformator opsat til
den særlige og korte lejlighed, der
hedder Roskilde Festival.
Sådan er virkeligheden fortsat
på de fleste campingarealer, men
i år kan agoraen på campingområde M bryste sig af lynhurtig
internet via fiberkabler og ny og
bedre el- og vandforsyning. Ser vi
bort fra Bycentrene, er M således
det første campingområde, der
kan vinke farvel til den forsyningsmæssige midlertidighed.
Det er Roskilde Kommune, der
har afsat midlerne til de faste
installationer på baggrund af en
indstilling fra Festivalpladsens brugerudvalg, hvor Roskilde Festival
og Roskilde Dyrskue er repræsenteret. Grunden til at det netop
er M, der nu opgraderes, er, at
området skal rumme aktiviteter og
faciliteter, der understøtter kultur-
Fra glemsel til genbrug
Det er lidt af en klassiker. Installationen, skiltet, lampen, hegnet,
skabet, facaden, eller hvad det nu
var, en gruppe købte og opførte på
sidste års festival, blev bagefter smidt
ind på et lager… og glemt. Ude af
syne – ude af sind. Og nu ligger
det der og tager plads, men det er
alt for pænt til at blive smidt ud.
Hvorfor det blev glemt, er der
sikkert mange forklaringer på: Der
er nye folk på opgaven, man troede,
det alligevel var blevet smidt ud.
Men nu skal en ny genbrugsbank hive de brugbare genstande
ud af glemslen fra steder som
Hal 1 på Musicon, Havsteensvej 9,
10
RoskildeNyt S om me r 2 012
Tjæreby og Langkjærgaard og sætte
dem tilbage i cirkulation på festivalen.
– Jeg har lige været ude at
fotografere genstande og fandt
blandt andet nogle flotte lamper,
som sikkert er en formue værd.
Og ellers er vores lagre fyldt med
efterladt og i mange tilfælde
glemt træværk og genstande, der
optager dyr lagerplads, men som
nemt kan bruges, hvis bare folk
vidste, at det eksisterede, fortæller
Jesper Schlamovitz.
Han har sammen med grejudlejningen sat sig for at skabe et
overblik og opbygge genbrugsbanken fra i år, så alle kan hente
Foto: Klaus Elmer
Snart kan du sætte ubeskadiget træværk og andet brugbart materiale
i Genbrugsbanken, så andre kan hæve værdierne til brug i nye installationer
og fritidslivet hele året rundt. Det
er bl.a. planen, at der skal anlægges fodboldbaner i det nordlige
område, beretter festivalens pladsansvarlige Søren Mariegård. Og så
må der naturligvis ikke mangle lys
og toiletter til brugerne.
Når vi får adgang til faste installationer, får vi bedre forsyningssikkerhed, og vi slipper for at etablere
og nedtage netværk og ledninger
år efter år. I takt med at grusgravningen er overstået på Camping
East, bliver det muligt at satse på
at skabe flere faste installationer
på andre områder af arealerne,
fortsætter Søren.
Men der ligger også en udfordring og venter her:
– Det betyder, at vi nu skal
binde os fast på, hvor agoraerne
så skal ligge i fremtiden.
Thomas Lenler Olesen
materialer der til deres projekter
mod 2013. Idéen startede ellers
som en slags træbank for ubeskadiget krydsfiner og lægter, men af
ren entusiasme og nødvendighed
er målet nu en regulær genbrugsbank, hvor alt i princippet kan
bruges og genbruges.
– VI starter med at få os et
overblik, og det gør vi med et
lille lager-eksperiment, som skal
give os en frisk start. Alt hvad
der er tilbage om torsdagen ved
middagstid – altså få timer før
festivalens start – vil vi lægge til
genbrug, med mindre det har
en tydelig ejer. For det er der så
åbenbart ikke nogen, der har
brug for. Og efter festivalen vil vi
sætte de brugbare ting på et tomt
lager, hvor de bliver klassificeret og
fotograferet, siger Jesper.
Planen er, at genbrugsbanken
åbner i efteråret 2012, og at de
indsatte værdier herefter kan
findes via en database med fotos
og beskrivelser.
Thomas Lenler Olesen
Foto: Sanne Vinter
Roskilde har
taget tårnene
Festivalen skal fra i år selv stå for tårnene på
camping. Det betyder større fokus på festivalens
temaer og på sigt opbygningen af et fast tårn-crew
Det laver tårnlederne
Af Mille Dreyer-Kramshøj
Før festivalen lærer tårnlederne at kunne overskue og kommunikere krisesituationer. Under festivalen er de nemlig dem, der har det store overblik
camping fungerer, og det er en
stor fordel, at vi nu selv får den
viden, fortæller tårnkoordinator
Henrik Krogh.
Han forventer, at det fremover
vil betyde et stærkere samarbejde
med andre sikkerhedsfunktioner,
og at tårnene i højere grad vil
arbejde med Roskildes forskellige temaer.
– Vi vil f.eks. så vidt muligt
minimere bilkørsel, så tårnfolkene
fremover i stedet skal tage cykel
eller gåben rundt på pladsen,
forklarer han.
Det betyder, at der også vil
komme større fokus på mange af
de nye tiltag, festivalen har i f.eks.
Dream City, Game City og Apollo.
over publikumscamping og ansvaret for, at der bliver reageret hurtigt, hvis
der opstår brand, eller folk kommer til skade. Det er også dem, der både
under og efter dokumenterer, hvordan situationer er blevet håndteret, så
festivalen hele tiden har gæsternes sikkerhed højt prioriteret.
– Vi har mange projekter
i campingområdet. Det er et
område, der blomstrer, og
der er det vigtigt, at vi får større
viden om, hvad de går ud på,
så vi ved, hvem der f.eks. laver
hvad, hvor og hvornår. På
længere sigt vil vi gerne opbygge et fast hold af folk, der
kan oparbejde kompetencer
og erfaring, vi kan bruge hvert år
siger han.
Han forventer dog, at det
især i år kan blive svært at rekruttere folk.
– Vi har brug for nogle, der
i forvejen kender til f.eks. brandbekæmpelse, og som kan vurdere,
prioritere og melde videre
om situationer, hvor folk
er kommet til skade.
Det gør feltet at tage
af noget snævrere,
siger han.
Foto: RockPhoto
Til sommer kommer festivalen for
første gang selv til at stå for vagttårnene, når det bliver Roskildes
egne folk, der overtager ansvaret,
efter Beredskabsstyrelsen tidligere
har haft det.
– Vi har haft et godt samarbejde
med dem, men der har længe
været et ønske om, at festivalen
selv skal stå for tårnfunktionerne.
Der bliver opsamlet en masse
viden om, hvordan beredskab og
S om me r 2 012
RoskildeNyt
11
Skræddersyet
er vejen frem
Årets musikprogram rummer masser af
specialdesignede shows, som ikke kan
genskabes andre steder
Af Henrik Reinberg Simonsen
med en drejning, vinkel eller overraskelse, man ikke finder nogen
andre steder, som ikke nødvendigvis ville være rentabel at stable
på benene uden for festivalsammenhæng.
– Produktioner af denne type
er ofte for tunge til at kunne løbe
rundt på et dansk spillested. På
Roskilde Festival kan vi fjerne fokus
fra kroner og øre og give folk
noget særligt med blikket på den
kreative bundlinje. Vi har et publikum, som er enormt kreativt og
lydhørt, også derfor er det oplagt
at eksperimentere, siger booker
og daglig leder af Musikafdelingen
Anders Wahrén.
28 mand på scenen
Hvad har Apparatjik, Copenhagen
Collaboration og DJ Static til fælles?
De spiller alle unikke, once in a
lifetime-koncerter i år.
Specialdesignede koncerter
præger 2012. Både med særligt
håndsyede konstellationer såvel
som programforløb med klynger
af beslægtede bands, som dermed kan gæste hinandens koncerter og skabe oplevelser, der
ikke kan lægges i kopimaskinen
og gentages.
Størst i år bliver Apparatjik.
Den internationale, science fictionbesatte supergruppe rummer folk
fra Mew, Coldplay og a-ha, og
efter deres hidtidige cv at dømme
kan deres show på Roskilde
Festival blive alt i mellem himmel
og jord.
– Med Apparatjik får vi et band,
der udelukkende – og sjældent
– optræder med skræddersyede
shows, arbejder intensivt med
deres visuelle udtryk, arbejder
interaktivt med deres publikum.
At finde et sådant band er en sjældenhed, også taget i betragtning,
at det er helt i top både musikalsk
og kunstnerisk, siger musikchef
Rikke Øxner.
At Apparatjiks show kan gå
hen og blive en enestående
oplevelse forstærkes bestemt
også af, at gruppen lander på
Orange Scene på et nok så enestående tidspunkt: torsdag nat
omkring kl. 1, når al den øvrige
musik er forstummet på festivalpladsen.
– Vi forventer lidt af et sansebombardement, men venter
– ligesom publikum – i spænding
på at opleve, hvad de finder på til
12
RoskildeNyt S om me r 2 012
denne særlige nat, siger musikchef
Rikke Øxner.
”Kun på Roskilde…”
Tendensen og målsætningen
er klar. Som progressiv musikbegivenhed er det essentielt at
tilbyde noget, som rækker ud
over, hvad man får hjemme
i yndlingslænestolen med høretelefonerne på eller på andre
festivaler. Og koncerter af denne
type gør Roskilde Festival umulig
at kopiere og skaber den helt
særlige atmosfære. En koncert
Et af årets special-shows er
Copenhagen Collaborations,
der samler folk fra en række
København-baserede bands på en
fælles platform.
Stefan Gejsing, der booker den
nordiske musik, tror på, at et helt
unikt show er på vej.
– Jeg hørte tidligt om Copenhagen Collaboration og fandt
hele projektet med at samarbejde
på tværs af bands enormt sympatisk. Faktisk lidt en tilbagevenden
til kollektivfølelsen i 70’erne. Op
til 28 mand fra nogle af Københavns mest spændende bands på
DJ Static vil noget særligt
Også inden for hiphoppen står den
på specialshow og kollektive toner, når
DJ Static fremfører sit kommende album
‘Rolig under pres’ i en opsætning, der
tæller over 60 musikere, bl.a. Jokeren,
Peter Sommer, Orgi-E, Per Vers, Raske
Penge, Promoe og et 27 mand stort
big band!
Anders Wahrén, der har booket
showet med DJ Static, forklarer:
- Når de fleste danske kunstnere skal
optræde på Roskilde Festival, er det
en gennemgående målsætning, at de
gerne vil lave noget ud over det sædvanlige. Med DJ Static har der kørt en
dialog allerede inden jul om en særlig
koncert, der virkelig skulle få teltet til
at swinge. Det bliver en kombination af
mange forskellige slags koncerttyper,
med både gæsteoptrædender, dj-sets
og andre indslag.
scenen på én gang: Det kan kun
blive stærkt.
Folkene bag Copenhagen
Collaboration er spændte på at
leve teorien ud i praksis.
Apparatjik arbejder på højtryk
for at give publikum en enestående oplevelse.
– Måske kender man et eller
to af de optrædende bands
i forvejen. Håbet er, at man her
kan opleve dem på en helt ny
måde, hvor de forskellige kunstneres udtryk smitter af på hinanden.
Vi er spændte på, om drømmen
tager sig lige så godt ud i virkeligheden som inde i vores hoveder,
fortæller kollektivets tovholder
Troels Høegh om forventningerne
til sommerens show.
å
Køb din billet pdk
roskilde-festival.
BJÖRK/ISL BON IVER/US THE CURE/UK
MEW/ DK THE ROOTS/US
BRUCE SPRINGSTEEN & THE E STREET BAND/ US
JACK WHITE/ US
AMADOU & MARIAM/ MALI APPARATJIK/ INT BEHEMOTH/ PL RUBÉN BLADES/ PAN THE CULT/ UK
DR. JOHN and THE LOWER 911 feat. JON CLEARY/ US SIVERT HØYEM/ N PAUL KALKBRENNER/ DE
ALISON KRAUSS & UNION STATION feat. JERRY DOUGLAS/ US M83/ FR MAC MILLER/ US MACHINE HEAD/ US
MAGTENS KORRIDORER/ DK MALK DE KOIJN/ DK JANELLE MONÁE/ US NASUM/S LEE RANALDO/ US REFUSED/S
SANTIGOLD/ US THE SHINS/ US SPLEEN UNITED/ DK LARS WINNERBÄCK/S WIZ KHALIFA/ US
120 DAYS/ N
THE ABYSSINIANS/JAM
ADDISON GROOVE/ UK
AFRICA HITECH/ UK
ALABAMA SHAKES/ US
THE ALAEV FAMILY/ ISR/TJ
SAM AMIDON/ US
AMSTERDANCE
feat. JESSE VOORN,
DENNIS CHRISTOPHER
and SAM O’NEALL/ NL
ANALOGIK/ DK
ARAABMUZIK/ US
ARS NOVA/ DK
A$AP ROCKY/ US
BALOJI/ CD
BARONESS/ US
THE BARONS OF TANG/AUS
BELLOWHEAD/ UK
BERNHOFT/ N
BIG K.R.I.T./ US
BLITZ THE
AMBASSADOR/ GHA
BLONDES/US
BOMBA ESTÉREO/COL
BOWERBIRDS/ US
JAKOB BRO/ DK
CEREBRAL BALLZY/ US
DJ MILES CLERET/UK
CLOCK OPERA/UK
COLD SPECKS/CAN
COMMIX/ UK
CONJUNTO ANGOLA 70/AGO
COPENHAGEN
COLLABORATION/ DK
CRIOLO/BRA
MIKAL CRONIN/US
CROWBAR/US
DALGLISH/US
DAUGHTER/ UK
DEAD SKELETONS/ISL
DEVILDRIVER/US
DJANGO DJANGO/ UK
DOMINIQUE
YOUNG UNIQUE/US
DRY THE RIVER/ UK
EL PARAISO presents
CAUSA SUI, EL PARAISO
ENSEMBLE and PAPIR/ DK
ELEKTRO GUZZI/A
EVIDENCE/US
FIRST AID KIT/ S
NILS FRAHM/ DE
LES FRERES SMITH/FR
FRIENDLY FIRES/UK
GIRAFFAGE/US
GRIEVES & BUDO/US
GURRUMUL/ AUS
H2O/US
HAMADCHA SUFI TARIQA
of ESSAOUIRA/MAR
HANK3/US
JULIA HOLTER/ US
HOSPITALITY/ US
I GOT YOU ON TAPE/ DK
JONATHAN JOHANSSON/ S
JUPITER & OKWESS
INTERNATIONAL/CD
KELLERMENSCH/DK
KORALLREVEN/ S
KRIGET/ S
LARSEN & FURIOUS JANE/DK
LITURGY/US
THE LOW ANTHEM/US
MACKLEMORE AND
RYAN LEWIS/US
MAJOVCI GROUP/MKD
MARTYN/NL
THE MEGAPHONIC
THRIFT/ N
MODESELEKTOR/DE
R. STEVIE MOORE/US
MOHAMMAD
REZA MORTAZAVI/ IRN
MUTINY ON
THE BOUNTY/ LUX
NIKI & THE DOVE/S
OF THE WAND
AND THE MOON/ DK
ONEOHTRIX POINT
NEVER/US
ORQUESTA TÍPICA
FERNÁNDEZ FIERRO/ARG
OWINY SIGOMA BAND/ UK/KEN
PENGUIN PRISON/ US
PERFUME GENIUS/ US
CELSO PIÑA/ MEX
KIMMO POHJONEN /
SAMULI KOSMINEN
and PROTON STRING
QUARTET/ FIN
PRETTY LIGHTS/US
PUNCH BROTHERS/US
RANGLEKLODS/ DK
RED FANG/US
ROCKWELL/ UK
ROVER/FR
ROYCE DA 5’9”/US
SAGE FRANCIS/US
SHLOHMO/ US
SON PALENQUE/COL
SPECKTORS/ DK
SPECTOR/ UK
SPOEK MATHAMBO/ZA
STAFF BENDA BILILI/CD
DJ STATIC w/ TEMU, BLOOD
SWEAT DRUM+BASS
and GUESTS/ DK
SUICIDE SILENCE/US
TALK NORMAL/US
JØRGEN TELLER
& THE EMPTY STAIRS
feat. LAZARA/DK/BEL
TER HAAR/ DE
TERAKAFT/MALI
TODAY IS THE DAY/ US
THE TODDLA T SOUND/ UK
TOUCHY MOB/ DE
BOUBACAR TRAORÉ/MALI
TRASH TALK/US
TUNE-YARDS/US
THE VACCINES/ UK
MAÏA VIDAL/ FR
WARBRINGER/ US
DANYEL WARO/REU
WEEDEATER/US
YELAWOLF/US
WARM-UP 1. – 4. juli (Apollo Countdown / Pavilion Junior)
ADRIAN LUX/ S THE BEARDY DURFS/ DK BEASTIE RESPOND/ DK BÄDDAT FÖR TRUBBEL/ S CEREKLOTH/ DK COPENHEAVY/ DK DANGERS OF THE
SEA/ DK DEATHCRUSH/ N DIG & MIG/ DK THE ECHO VAMPER/ DK ELOQ/ DK F.O.O.L./ S THE FREDERIK/ DK FRENCH FILMS/ FIN FRITJOF & PIKANEN/ S
GHOSTIGITAL/ ISL GIRLSEEKER/ DK GOVERNOR OF ALASKA/ DK HELSINKI POETRY/ DK ICONA POP/ S INDIANS/ DK DAWDA JOBARTEH/ GAM/DK
KESI/ DK KHALAZER/ DK KLUMBEN & RASKE PENGE/ DK SANDRA KOLSTAD/ N KÚRA/ ISL/DK LINKOBAN/ DK MASH UP INTERNATIONAL/S NELSON
CAN/ DK NORTHERN STRUCTURES/ DK REDWOOD HILL/ DK RUM 37/ DK MATHILDE SAVERY/ DK SHINY DARKLY/ DK SLENG/ DK SLOWOLF/ DK SPRUTBASS/ N
JULIUS SYLVEST/ DK TEAM ME/ N ULIGE NUMRE/ DK SOFFIE VIEMOSE/ DK VAAGSBYGD HANDY/ N WAR FOR YOUTH/ DK/S
Tag på en musikalsk oplevelsesrejse, gå på opdagelse blandt innovative kunstinstallationerog sjove events,
slå dig løs i alternativ gastronomi og bliv en del af en unik international stemning.
Roskilde Festival er en oplevelse ud over det sædvanlige.
Watch the
orange feeling
roskilde-festival.dk
Ambitioner
Foto: Jens Dige/ Rockphoto
Gæsterne kommer til festivaler,
som man kan lide inderst inde.
Det stærkeste våben
er ånden
Konkurrencen på det europæiske festivalmarked skærpes gevaldigt i øjeblikket,
og i Danmark er antallet af musikfestivaler fordoblet de seneste 10 år.
Kommercielle festivalkæder æder sig ind i festivalkagen og snupper hovednavne og publikums gunst.
Hvordan klarer en festival med ‘orange feeling’ og velgørende formål sig i den kamp?
Af Isabella Hundt Røhmann
Festivalmarkedet oplever en eksplosiv
vækst i øjeblikket. Der dukker hyppigt
nye europæiske festivaler op på helt
nye territorier, og særligt de sidste 2-3 år
har været eksplosive. Alene i Danmark
findes nu cirka 170 festivaler.
Dette skyldes hovedsageligt
festivalbranchens såkaldte ’store
fisk’ – festivalkæderne som
14
RoskildeNyt S om me r 2 012
eksempelvis Live Nation og den tyske
festivalopkøber FKP Scorpio, der for
nyligt tilføjede to svenske festivaler
og danske Northside, der på to år er
vokset fra 5.000 til 15.000 besøgende,
til sin samling. Festivalgiganterne
kan være en udfordring for enkeltstående festivaler som Roskilde
Festival, vurderer Christof Huber,
der er formand i den europæiske
festivalorganisation Yourope, der
har hovedsæde i Schweiz.
– Der ligger et stort pres på de
europæiske festivaler i øjeblikket,
og særligt når det handler om at
booke kunstnere. Hvis de store
festivalkæder booker en kunstner
til deres festivaler, kan det være
svært for Roskilde Festival at lege
med. Hvert år starter gamet forfra.
Du ved aldrig hvilken spiller, der
er stærk eller svag det år. Så det
handler om at være helt klar på
den udfordring lige nu, hvis man
vil overleve, siger han.
– Hvis de store, rige kæder booker
kunstnere til en festivalturne, kan
det være svært at komme i nærheden af dem både prismæssigt og
ja, de er naturligvis svært tilgængelige, fordi de er booket rundt
i Europa i flere måneder i træk.
Ingen er urørlig
Hvor stiller det Roskilde Festival?
Som administrerende direktør for
Roskilde Festival er det vigtigt for
Henrik Rasmussen at sikre sig, at
festivalen hele tiden har fingeren på
pulsen. Ingen er urørlig, heller ikke
en 42-årig mastodont, så man skal
konstant være på stikkerne, siger han.
Og her har Roskilde Festival en
klar og langsigtet strategi:
– At skabe en god festival i dag
er mere end at booke musikken til
scenerne. Over hele linjen handler
det om ikke at tænke i ’plejer’ og
kopiere andre, men at turde gå
nye veje. Det er vi ret gode til i
Roskilde. Vi har en særlig Roskildemåde og en særlig Roskilde-ånd.
Dem skal vi holde fast i. For de kan
ikke kopieres. Til gengæld kan vi
styrke dem og gå nye vej med dem.
Det er det, vi skal – og det er det, vi
gør. Uanset, hvordan Roskilde ser
ud, hvor mange scener vi har, og
hvilken by, vi skaber sammen med
publikum, så skal der være garanti
for, at man får noget ‘med hjem’. At
det er på Roskilde, man bliver flyttet
frem for bare passivt underholdt.
At man føler sig som en del af en
bevægelse for åbne, legende og
engagerede mennesker. Gør vi dét,
så er der stadig en Roskilde Festival
om 25 år, siger Henrik Rasmussen.
Det handler om identitet
Ifølge Søren Würtz, chefkonsulent og
sociolog hos Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, gør Roskilde Festival
klogt i at fokusere på netop ’ånden’.
– Det kan være en udfordring for
nogle af de nye, store festivalkæder,
der kommer ind fra højre, hvis de
bliver associeret som de onde udenlandske spillere, og de danske, historiske spillere som Roskilde Festival,
bliver associeret som de gode. Vinderen af de amerikanske valgkampe
er som regel den kandidat, som
flest vælgere helst vil drikke en øl
med. Det samme gælder festivaler.
Gæsterne kommer til festivaler, som
man kan lide inderst inde, og derfor
handler det utroligt meget om festivalens identitet, siger han.
Hos festivalgiganten Live Nation
kan man da også allerede spore
en interessant tendens, der tyder
på, at man ikke kan skabe et succesfuldt brand og en forbindelse til
publikum på nul komma fem:
– Der er for mange festivaler
i øjeblikket, og det skaber en
mangel på talent. Det mærker
publikum. Vi oplever nemlig, at
vores etablerede festivaler klarer
sig fantastisk, men at vores nyere
festivaler faktisk oplever langsommere og lavere salg, siger Shane
Bourbonnais, der er direktør i Live
Nation International, Inc.
Den tendens lægger sig direkte
op af hændelserne på det amerikanske festivalmarked, der for 20
år siden bugnede af festivalkæder.
Men efter et par år blev det for
kedeligt for den kritiske festivalgæst, og det resulterede i et
gedigent kollaps på festivalmarkedet, det tog USA 15 år at rejse sig
fra. I dag går det forrygende – og
det amerikanske festivalmarked er
hovedsageligt domineret af store
velkendte brands som Coachella.
En stærk identitet er også en god
gulerod på bookingfronten:
– Jeg er ikke nervøs for Roskilde
Festival. Den store historiske arv gør,
at de fleste kunstnere altid gerne
vil takke ja tak til at få lov til at spille
der, siger Shane Bourbonnais.
Foto: Thomas Lenler Olesen
Ambitioner
Vi vil gerne back to basics, siger administrerende direktør Henrik
Rasmussen.
Nye ambitioner
for fremtiden
Roskilde Festival skal skabe åbne, legende og socialt engagerede
mennesker ved at fremelske deres aktive deltagelse i kulturelt
og socialt dannende fællesskaber omkring musik, kunst, arkitektur
og leg.
Sådan lyder ambitionen i den strategi, som Foreningen Roskilde
Festival søsatte i foråret. En ambition, der skal styre supertankeren
Roskilde Festival sikkert ind i fremtiden, men som også handler om at
bringe det 42-årige arrangement tilbage til rødderne.
– Vi vil gerne back to basics og finde ud af, hvad vi er gode til, og
hvad er vi ikke gode til. Og så skal vi lære, hvordan kan vi blive bedre
til at gøre de ting, som vi gerne vil skabe og forandre fremover. Det
er vigtig at stille os selv de spørgsmål nu, for vi er en del af et marked, hvor flere og flere arrangører vil have fat i vores gæster og målgrupper, som desværre ikke har fået flere penge mellem hænderne,
siger administrerende direktør Henrik Rasmussen.
– Når vi virkelig er bedst, kan vi skabe en stor og mangfoldig begivenhed, der for den enkelte er en dannelsesrejse i et kreativt univers,
hvor legen, deltagelsen og frirummet er med hele vejen. Og hvis vi
kan flytte publikum og de frivillige mentalt og medmenneskeligt, så
kommer de med garanti hjem fra vores arrangementer som bedre
mennesker, end da de tog af sted, siger Henrik Rasmussen.
S om me r 2 012
RoskildeNyt
15
Hvad betyder mest for dig?
De ting, vi omgiver os med, fortæller historien om, hvem vi er. Standpunkt-gruppen har spurgt
asylansøgere om hvilke ting, der betyder mest for dem. Her er sudanske Ismaels historie
Tekst: Standpunkt/VisAvis
Foto: Kristina Demant
iPo d
musik – og
re musik – høj
Jeg elsker at hø
nt i livet.
et vig tig t eleme
at da nse. Det er
ker, og de
es
bo r vi tre menn
På mit værelse
musik,
re
hø
at
nt lyst til
an dre ha r sjælde
min iPod. Da
hø re musik på
så jeg ka n kun
tig meget
n, hø rte jeg rig
jeg bo ede i Suda
ede vi på
ns
r va r fest, da
musik, og nå r de
ikke på
er
ns
da
måde. M an
en helt speciel
k.
Da nm ar
den måde her i
Fa rmaceut-læreboge
Opskrif t på nudelsup
pe
Da jeg bo ede i Sudan
, arb ejdede jeg på
en restauran t for ves
terlæn din ge for at
tjene lidt pen ge ved
siden af studiet. Jeg
elsker at lave ma d. En
dag fan dt jeg på en
opskrift på en nudel
suppe. Ch efen var så
beg ejstret for den,
at den kom på menu
kortet. Det er svært
at lave den sla gs ma
d
her i Da nm ark, for
ma n kan ikke ska ffe
de
helt rig tig e ing redien
ser.
n
I Sudan studerede
jeg til farma ceu t og
ha vde fag som
fysik, kem i og ma tem
atik, men jeg var nø dt
til at stoppe og
flygte i 20 01. På det
tidspunkt ha vde alle
min e ven ner g jort
det samme. Jeg vil rig
tig gerne fortsætte
i Da nm ark, men
som asylan sø ger ha
r ma n hverken ret til
at studere eller
arb ejde. Alt det, jeg
lærte den gan g, er ble
vet så fjernt.
Rø de Ko rs udb yder
et kursus i compute
rprogrammet
Excel, men jeg er van
t til at gå på un iver
sitetet, og derfor
er det slet ikke optim
alt for mig. Jeg bliv
er ked af det, når
jeg tænker på det. Jeg
hå ber, at jeg en dag
får muligh ed
for at studere igen.
Søg morgenasyl
Standpunkt sætter i år fokus på unge asylansøgere i Norden. Du kan søge
morgenasyl eller spise middag med en asylansøger i Poor City. Men inden
festivalen kan du læse flere asylportrætter på roskilde-festival.dk.
Kronborg
16
RoskildeNyt S om me r 2 012
e de da nske
Jeg ka n go dt lid
er. Især
slotte og muse
jeg, er
s
Kronbo rg, syne
ka n go dt
g
Je
t.
rig tig smuk
nsk
da
om
se
læ
lide at
ud og se
ge
ta
og
ie
or
hist
på slotte.
Donationer
Ambulancer jagter
narkomaner
på Vesterbro
To gamle ambulancer fyldt med frivillige skal
redde liv i det hårde stofmiljø på Vesterbro.
Det gør de med støtte fra Foreningen
Roskilde Festival
Hvert år dør 300 danskere af en
overdosis. Det er det højeste antal
per indbygger i Europa.
Derfor kører to gamle ambulancer rundt på Vesterbro op til
fem dage om ugen og leder efter
stofmisbrugere. Og stofmisbrugere
leder efter dem.
– I 30 år har vi gjort de samme
ting for stofmisbrugere. Nu er det
på tide at prøve noget andet, mener Michael Lodberg Olsen, der er
talsmand for Det Mobile Fixerum,
som har de to ambulancer.
Regeringen og Enhedslisten har
vedtaget, at kommunerne kan oprette fixerum med opsyn, og siden
september 2011 har de to ombyggede ambulancer kørt ud til stofbrugere omkring Istedgade og
Halmtorvet for at give dem et trygt
rum at skyde kanylen ind i blodårerne.
De gør det på trods af en stærk
kritik fra flere sider. Et fixerum fastholder stofbrugerne i et misbrug,
og det er med til at understøtte en
kriminel verden, lyder kritikken fra
blandt andre flere politikere.
– De taler mod bedre vidende.
For et fixerum får flere i behandling,
man minimerer tilgangen af nye stofbrugere, og man minimerer kriminaliteten. Det er jo lettere at behandle
en levende stofmisbruger, end det
er at behandle en død stofmisbruger, siger Michael Lodberg Olsen.
Fjerner kanyler
Det er frivillige læger og sygeplejersker, der kører med de to gamle
ambulancer og holder opsyn med
stofbrugerne. De kan give vejledning ikke i at tage stoffet, men i at
gøre det hygiejnisk.
På den måde vil Det Mobile
Fixerum hjælpe stofbrugerne med
på længere sigt at få behandling
for deres misbrug. Og de vil hjælpe
beboerne på Vesterbro med at fjerne
kanyler og andet affald fra gaden, så
beboerne kan føle sig mere trygge
i deres kvarter. Hver uge bliver der
fjernet 8.000 – 12.000 kanyler fra
gaderne på Vesterbro.
Det Mobile Fixerum, der fornylig
har fået 500.000 kr. fra sidste års
overskud på Roskilde Festival, vil
køre ud på gaden hver uge, indtil
Københavns Kommune får etableret
et permanent fixerum med tilsyn.
Herefter vil foreningen bag de to
ambulancer så nedlægge sig selv.
Københavns Kommune håber at
åbne et midlertidigt fixerum på Halmtorvet til oktober. Efter planen skal det
senere flytte til permanente lokaler
på Mændenes Hjem på Istedgade.
Jeppe Lund
”Fixerum er at give op”
Fixerum fastholder stofbrugeren i misbrug og kriminalitet, mener de konservatives Tom Behnke
Selv om et fixerum ifølge folkene
bag Det Mobile Fixerum kan
være et vigtigt skridt på vejen
til at komme i behandling for
stofbrugerne, er det langt fra
alle, der er begejstret for, at to
fixerum på hjul hver uge kører ud
i København.
Tom Behnke, de konservatives
rets- og socialordfører i Folketinget, er lodret imod tanken om
kommunale fixerum.
– Det er et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem, at ulovlige
stoffer, der er købt ulovligt og
typisk købt med penge skaffet
ved kriminalitet, pludselig fuldt
lovligt kan indtages i et fixerum,
mener han.
Han har svært ved at se, at
fixerum kan være begyndelsen på
en behandlingsproces.
– I dag er der alt for dårlige
muligheder for stofmisbrugeren
for at komme i behandling, og det
burde man gøre bedre i stedet for
bare at give op. Fixerum er at give
op over for mennesker, som vi
i stedet burde give en ny chance
her i livet, siger han.
Den konservative politiker ser
hellere, at Danmark som et forsøg
opretter to såkaldte akuthuse
efter canadisk forbillede. De to
akuthuse skal kunne tage stofmisbrugerne, der kan bo midlertidigt i husene, i behandling med
det samme.
Akuthusene, der ifølge Tom
Behnke kan oprettes for 120 millioner kroner, skal sigte på den første
akutte behandling af stofbrugerne,
indtil de kan komme videre i et
andet behandlingsforløb.
Jeppe Lund
S om me r 2 012
RoskildeNyt
17
Her virker wifi
I alt 20.000 personer får mulighed for at benytte sig af wifi.
Af de 20.000 er 2-3.000 pladser reserveret til medarbejdere.
Det trådløse netværk vil kunne
bruges ved BYcenter East og
West, alle agora’er, Pavilionområdet og Gloria-området,
i Backstage Village og bag
alle scener. Hidtil har tre
frivillige fra Infrastruktur været
involveret i projektet, men når
festivalen åbner, vil yderligere
cirka 20 frivillige have bidraget
med hjælp til opsætning,
konfigurering og support.
Nye tider
for smartphones
Foto: Andreas Houmann
I år prøvekøres et nyt netværk, der leverer internet til publikums smartphones.
Det er ikke helt simpelt på en midlertidig festivalplads, fortæller projektleder Simon Dittman
Af Anne Lundgaard
Telefonnettet har i mange år
været en udfordring på Roskilde
Festival, og den stigende mængde
af smartphones er en ekstra
belastning for mobilnetværkene.
I 2011 havde telefonselskabet 3 så
store nedbrud under festivalen, at
de smarte telefoner ifølge Politiken
var reduceret til ’dyre lommeregnere’.
I 2012 vil der som noget nyt
være trådløst netværk på udvalgte
steder. Én af kræfterne bag det
nye projekt er Simon Dittman,
der til daglig arbejder med it og
projektledelse. Han håber, at
forsøget vil gøre en forskel for alle
på festivalen:
– Det trådløse netværk har i
denne omgang kun plads til et
begrænset antal brugere, men når
disse brugere benytter wifi til at gå
på Facebook, DMI eller Google, frigiver det kapacitet på mobilnettet,
18
RoskildeNyt S om me r 2 012
hvor alle andre så vil få en bedre
oplevelse. For vores udenlandske
gæster vil wifi desuden have en
ekstra fordel, fordi de forhåbentlig
kan slippe for en stor ekstra-regning på grund af høje roamingpriser, fortæller Simon Dittman.
Siden efteråret har han sammen
med to andre frivillige arbejdet
på at planlægge og designe den
første udgave af trådløst netværk
på Roskilde Festival.
– Jeg havde i forvejen tænkt, at
det var svært, men det har været en
rigtig stor udfordring, siger Simon.
– På stadions står udstyret fast,
og man har minimum et halvt år
til selve installationen og tests. Når
vi møder op på pladsen, er der ingenting. Vi har 14 dage til at få det
hele sat op og kan først teste, når
gæsterne er der, uddyber Simon.
Derfor bliver Roskilde Festival
2012 i sig selv et forsøg, der viser
it-gruppen, hvordan projektet skal
videreudvikles til 2013. De har
også været nødt til at træffe nogle
afgørende valg om brugerantal og
dækningsområde.
Et stadion
med ekstra udfordring
– Vores akilleshæl er risikoen for,
at nettet bryder ned. Derfor har vi
måttet begrænse antallet af brugere til 20.000, så vi får så meget
kontrol som overhovedet muligt.
Vi sat prisen på adgangen så lavt,
at det svarer til prisen på en fadøl,
Menneskemængden på Roskilde
Festival kan sammenlignes med et
stort sportsstadion i størrelse, men
vilkårene for etablering af trådløst
netværk er vidt forskellige.
En fadøl for netadgang
altså ca. 35 kr. for hele festivalen.
Så er det ikke så meget, brugerne
mister, hvis der er problemer, siger
Simon Dittman og fortsætter:
– Forhåbentlig er vi meget
klogere efter festivalen. Vi håber
først og fremmest, at publikum får
en god oplevelse med det, men
det er også vigtigt, at vi får noget
erfaring, vi kan bygge videre på.
Planen er, at vi på sigt får udvidet
områderne og forbedret eller forandret noget, hvis det halter.
Arbejdet med det trådløse
netværk har også åbnet en ny side
af festivalen for Simon:
– Det har overrasket mig, hvordan folk går til det frivillige arbejde
på det her niveau. Der er rigtig
meget hjerte med. Men om jeg er
med næste år… det kommer nok
an på, om det virker, slutter han
med et grin.
Ånden i app’en
Af Rasmus Therkildsen
På Roskilde Laps
kan dedikerede
app-developere
mødes, kode og nørde
den. Én af de nye
mobil-apps sparer
både tid og strøm
På tredje sal i en gammel fabriksbygning i København sidder otte
unge mænd fordybet i samtale.
Forestil dig otte tilfældige mænd –
de kan tale om hvad som helst.
En ting afslører, hvad det
handler om: diæten. Drikkevarerne
kommer i dåser; Coca-Cola og
Grøn Tuborg. Maden kommer
i cellofanposer; Sour Cream &
Onion, Barbeque og Snack Chips.
Tilsæt lap tops og masser af strøm,
og du har den perfekte developerdiæt. De otte mænd udvikler
mobilapplikationer, og de er dukket op til Roskilde Labs – en event
hvor Roskilde Festival inviterer
kreative developere med mod, lyst
og evner til at udvikle nye mobilapplikationer til årets festival.
Her kan de møde hinanden, udveksle ideer og eventuelt finde nye
samarbejdspartnere og arbejde
videre på deres egne idéer eller
hjælpe andre udviklere.
De mødes, koder og nørder den
– Roskilde Labs er lige i festivalens
ånd. Der findes en masse fede
developere derude, som sidder og
laver apps på deres eget initiativ
og gerne vil bidrage til festivalen.
Dem vil vi vildt gerne arbejde sammen med, og derfor stiller vi en
masse data om festivalen til rådighed for dem, så de kan lave endnu
federe apps, fortæller Magnus
Bros, en af de to årsfrivillige som
står bag projektet. Sammen med
makkeren Mikkel Malmberg har
han inviteret til udviklingsmøde
i København, hvor de dedikerede
developere mødes, koder og
nørder den.
400 ideer, 4 vindere
I vinter udskrev festivalen en idékonkurrence på hjemmesiden, hvor
gæsterne kunne indsende forslag
til forskellige apps. Det medførte
over 400 indsendte forslag, og efter
svære overvejelser blev fire vindere
fundet. Én af vinderne kan allerede
nu downloades til android-telefoner, fortæller Mikkel Malmberg.
– Appen hedder Juiced Up, og
da jeg hørte om den første gang,
tænkte jeg, at det var for fedt. Jeg
skrev til ham, som foreslog den,
og spurgte om den overhovedet
kunne laves. Det mente han godt,
at den kunne, og to dage efter
skrev han, at den nu kunne hentes
til Android.
Deadline for at indsende færdige
apps er den 17. juni, og de fire
vinder-apps afsløres lige op til
festivalen.
Fotos: Rasmus Therkildsen
Roskilde
Labs er lige
i festivalens
ånd, fortæller Mikkel
Malmberg ...
Juiced Up
Vinder-app’en Juiced Up gør
...og Magnus
Bros.
opladning af din mobiltelefon
mere overskuelig. Du indtaster
din vens telefonnummer
i app’en, som sender en sms til
din vens telefon, når din telefon
er 100 % ladet op. På den måde
undgår du at hente en telefon,
som kun er 60 % opladt, og din
telefon ligger ikke og bruger
unødvendig strøm. Smart!
Appen er udviklet af Rabie
Khodr Jradi.
S om me r 2 012
RoskildeNyt
19
2013 og
hinsides
Scenerokade og en digital festival er på tegnebrættet.
RoskildeNyt bankede på udviklingschef Esben Danielsens dør og
spurgte, hvor Roskilde Festival bevæger sig hen
Af Thomas Lenler Olesen
Foto: Kasper Fladmose
Scenerokade kan give balance
Endnu en otte-dages scene?
Scenebyer
Hvis Apollo placeres nær Port 10, åbnes
muligheden for at skubbe Pavilion
længere mod nord og sætte gang i en
scenerokade, som også inddrager arealet ved Port 3 til sceneområde. Dermed
kan vi gøre festivalpladsen større og
mere homogen. I dag ligger Arena i en
blindtarm, så med endnu en scene i øst
kan vi få en bedre balance mellem øst
og vest. Det er allerede drænet og lavet
strøm, så forarbejdet er lavet ved Port 3.
Kigger vi lidt dybere i glaskuglen, kan
det genopståede område ved Port 10
meget vel blive et nyt sceneområde.
Roskilde Kommune overtager arealerne,
når de er genopfyldt og har etableret
en plangruppe, der skal beslutte,
hvad den bedste anvendelse er. Vores
forslag er et fladt areal, der kan bruges
til sceneområde. Måske er det her, at
Apollo og Apollo Countdown får sin
fremtidige base.
Forestil dig at scenerne deler bagområder. Ikke alene kan de frivillige
samarbejde på tværs af scenerne,
men det giver også musikerne helt nye
muligheder for at spille sammen og lade
sig inspirere af hinanden. I dag kan en
kunstner fra Odeon ikke få adgang til
Arena, med mindre deres management
gør et godt forarbejde. Vi summer
over to mulige scenebyer. Én i øst og
én i vest.
Foto: Trine Rørholm Olsen
Rykker Dream City tæt på?
Publikums selvbyggerland Dream City
ligger her i debutåret i Camping Easts
sydøstlige hjørne. Men til næste år kan
det meget vel være, at byen slår rod syd
for Port 10 og Pavilion i det nuværende
område G. Det er der, hvor grusgraven
i dag er genopfyldt. Dream Ciy kan blive
et frontløberprojekt, der løber over de
næste par år, så det giver mening at
rykke det op mod midten af festivalområdet.
Foto: Klaus Elmer
Foto: Helena Lundquist
Den digitale festival
Vi har ikke nogen festivaloplevelser
i det digitale rum – her har vi i dag
’kun’ formidling. Vi vil gerne skabe
digitale mødesteder, så vores fans
kan mødes på nettet og holde
stemningen i live året rundt. Og nu er
teknologien til det. Forestil dig Dress
Orange Friday og andre events 10-12
gange om året. Og måske er en tradition allerede ved at opstå omkring
programoffentliggørelsen.
Bæredygtighedsudfordringen
Flere flerårsaftaler
Vi har givet os selv en udfordring
omkring bæredygtighed. Den handler
om, at Roskilde Festival i løbet af de
næste år bliver energiproducerende i
forhold til vores eget forbrug. Så måske
bygger vi snart vindmøller, solceller og
laver vores egen affaldsforbrænding.
Nogen siger, at det lyder vanvittigt, men
når IKEAs varehuse kan udvikle sig fra
at være ekstremt energiforbrugende til
næsten at være energiproducerende, så
har nogen vist vejen.
Vi har i øjeblikket en helt exceptionel
situation, hvor vi har lavet flerårsaftaler
på næsten 80 % af vores arealer.
For få år tilbage var det ca. 20 %.
Det betyder, at vi nu kan lave en helt
anderledes og langsigtet pladsplanlægning og foretage investeringer i forhold
til de projekter og placeringer, der
kører over flere år. En kæmpe fordel for
enhver planlægger. Også økonomisk.
Foto: Klavs Bo Christensen / Rockphoto
20
RoskildeNyt S om me r 2 012
Business and pleasure
– Roskilde Festival er den
perfekte mulighed for at blande
business og pleasure i helt unikke
rammer. Vi kan være lidt faglige
og samtidig i Roskilde Festivalrammerne give alle deltagere en
super dag. For vores virksomhed
er det godt at få indblik i det helt
unikke produkt, som Roskilde
Festival er. Det er ikke kun musik og
underholdning. Det er for mange
årets begivenhed, og at vi får dén
forståelse, gør også, at billetsalget
ikke bare er billetsalg, fortæller
Alex Backer fra Billetlugen A/S.
i unikke rammer
Med Special Treatment kan virksomheder købe sig til et skræddersyet
besøg på Roskilde Festival. Muligheden for unikke oplevelser knytter
medarbejderne sammen, men jakkesæt og slips er ikke en del af uniformen
Det er rock ’n’ roll
Af Morten Schwarz Lausten
respekt om. Eller høre om hvordan
vi booker bands. Der er altid et
eller andet, de kan overføre eller
sammenligne med deres egen
virksomhed, fortæller Jeanette
Hasseldam fra Aftaleafdelingen,
der står bag Special Treatment
sammen med Lars Kjærulff og
Torben Pedersen.
Samtidig er virksomhederne
med til at støtte et godt formål,
da det fulde beløb for Special
Treatment udloddes.
Vi kan være lidt faglige
Special Treatment blev lanceret for
bl.a. at skabe bredere og bedre
kontakt til erhvervslivet. Siden har
virksomheder som TDC, Home og
Nordea været på festival. Én af
Special Treatment
Special Treatment sælges
kun i begrænset antal og til
en ganske høj pris (4x den
almindelige billetpris), der går
til at løfte Roskilde Festival
og skabe overskud til vores
almennyttige arbejde. Dagligt
besøger 150-200 gæster
Roskilde Festival via special
treatment.
virksomhederne er Billetlugen A/S,
der inviterer samarbejdspartnere,
potentielle samarbejdspartnere,
leverandører og medarbejdere med:
Foto: Per Lange
Siden 2006 har Roskilde Festival
udbudt særarrangementer til
virksomheder, der ønsker at give
medarbejdere eller kunder en oplevelse ud over det sædvanlige og
opleve Roskilde Festival, når den
buldrer derudad.
De fleste virksomheder, der
køber Special Treatment gør det
som en del af et teambuildingforløb eller i forlængelse af et
personalemøde. Andre virksomheder inviterer kunder med.
– Det er alle typer virksomheder,
der køber Special Treatment. Det
kan være virksomheder, der er
interesserede i at se, hvordan festivalen arbejder med den kæmpe
logistiske udfordring, når vi bygger
en midlertidig by. Det er der stor
Virksomhederne bruger besøget
på festivalen forskelligt, men de
fleste er interesserede i at lære
noget om motivationen i det frivillige engagement.
Et andet vigtigt element for
arrangementerne er den unikke
oplevelse for virksomhedens medarbejdere og kunder:
– Når man træder ind på vores
græs, må man jo bare give los.
Den særlige følelse, når alle
hæmninger bliver smidt, kan ikke
beskrives med ord. Det er rock ’n’
roll, og det er overvældende, hvis
man aldrig har været der før. De
kommer bag én af scenerne og
måske endda under en produktion,
og det er ret stort. Det knytter medarbejderne sammen at opleve sådan
noget, siger Jeanette Hasseldam.
Inden gæsterne dukker på op
festivalpladsen, er besøget tilrettelagt og skræddersyet efter virksomhedens interesser og formål.
– Hvert minut, fra de kommer,
til de skal hjem med bussen, er
planlagt, og vi involverer altid virksomheden i planlægningen flere
måneder i forvejen, siger Jeanette,
der som regel også minder gæsterne om, at jakkesæt og slips ikke er
en del af uniformen.
– Men når de så først har
mærket stemningen, vil de jo ikke
hjem, så de ender ofte med først
at tage hjem, når festivalpladsen
alligevel lukker. Men meningen er
jo også, at de netop ikke bare skal
gå rundt og kigge. De skal mænge
sig med det øvrige publikum, fortæller Jeanette Hasseldam.
En tur bag en scene knytter
special treatment-gæsterne
sammen.
S om me r 2 012
RoskildeNyt
21
På Ydre Plads
You’ve got trash problems,
we’ve got trash solutions
Vidste du, at lort kan blive til lys? Eller at man kan bygge en ølkøler af papiraffald?
Vores fokus på affald og genbrug fortsætter i Green City, fortæller ansvarsperson Kristina Bonde
Af Morten Skov Madsen
Når publikum i starten af juli sidder
i lejrene og brænder nallerne på
de solkogte dåseøl, skal du anbefale dem at kigge forbi campingafsnit H.
På den græsgrønne bakke, hvor
svævebanen i 2011 havde sit udgangspunkt, ligger Green City. Her
kan publikum bl.a. lære at bygge
en ølkøler af gamle aviser, prøve et
lugtfrit komposttoilet eller opleve
en naturvidenskabelig skraldelegestue for voksne.
Fælles for aktiviteterne i Green
City er, at de sætter fokus på
affald – og genbrugen deraf.
Mere end 100 frivillige vil gennem
events, udstillinger, quizzer og
konkurrencer vise festivalgæsterne,
hvordan de mange tons skrald,
der normalt efterlades på Festivalpladsen, kan genbruges.
Men festivalgæsterne skal ikke
bare se på - de skal involveres.
Mere grønt
i Green City
I udkanten af Green City rejses i år
tre vindmøller som symbol på grøn
energi til en grøn by. Skraldesøen,
som mange døbte søen i H sidste
år, bliver inden årets festival renset
af DTU-studerende og omdannet
til en lækker lagune. Green City er
en del af Green Footsteps, Roskilde
Festivals miljøkampagne, der opfordrer festivalgæsterne til at handle
med omtanke for miljøet ved at tage
såkaldte green footsteps før, under
og efter festivalen.
22
RoskildeNyt S om me r 2 012
– Folk skal selv i aktion. De
skal selv prøve at sy fashion items,
de skal selv bygge deres drager
og selv eksperimentere med
Cirkus Naturligvis, siger koordinator for Green City, Kristina
Bonde, med henvisning til et
par af aktiviteterne i den grønne
festivalby.
Bulder, brag og sæbeskum
Cirkus Naturligvis er en af Green Citys
organisationer. Her vil naturvidenskabsstuderende fra Københavns
Universitet underholde med
daglige shows, og det bliver med
bulder, brag og farvet sæbeskum
i meterhøje sprøjt. Budskabet er
simpelt – naturvidenskab er smart.
– Vi vil gerne hive naturvidenskaben ned på et plan, hvor alle kan
være med og vise folk, at man kan
mange smarte ting med naturvidenskab, f.eks. fylde brus i en doven
dåseøl eller nedkøle den på en lidt alternativ måde, siger Signe Baggesen,
der er en del af Cirkus Naturligvis
og til daglig læser kemi på KU.
Det er Cirkus Naturligvis, der inviterer til den naturvidenskabelige
skraldelegestue for voksne. Her kan
festivalgæsterne blandt andet teste
sig selv i en geopolitisk genbrugsquiz
eller se, hvor meget energi madrester
indeholder, når man kan brænde sin
madspildsfakkel. Som deres motto
lyder: ‘You’ve got trash problems,
we’ve got trash solutions’.
På Ydre Plads
været med lige så længe som
Lone Lorenzen.
– Et år var der en af de medarbejdere, der har været med rigtig længe,
der købte en billet. Det fortrød han
og fik så dårlig samvittighed, at han
under festivalen kom ud til vores
medarbejdere med en kæmpe pattegris. Så stod han standhaftigt hele
dagen og grillede pattegris, for nu
hvor han havde svigtet dem, så skulle
de have noget igen, griner hun.
Foto: Andreas Houmann
De garvede forsvinder
Vablerne
er det hele værd
Siden 2001 er der sket meget på
festivalen, og Lone Lorenzen har
fulgt udviklingen på campingpladsen. Hun er glad for, at der
gennem årene er kommet mange
tilbud under opvarmningsdagene.
– Da jeg startede, var campingområdet bare en teltplads, og så
var der nogle, der havde en guitar,
de kunne muntre sig lidt med.
Sådan er det slet ikke i dag. Nu er
Genkend dem på
den orange vest
Roskilde Brydeklub er en
af de foreninger, du ser på
campingområdet. Klubben varetager servicevagtfunktionerne
primært på område P. De kan
genkendes i deres orange veste
og har opgaver som brandvag-
Roskilde Brydeklub er én af de foreninger, der holder orden på campingområderne. Her er det børnene, der får gavn af Roskilde Festival
Af Mille Dreyer-Kramshøj
– Det er søvnløse nætter og en
helvedes masse vabler, men når
jeg ser en lille knægt fra en socialt
dårligt stillet familie være på et
stævne, så er det det hele værd!
Lone Lorenzen fra Roskilde
Brydeklub griner, mens hun forklarer, hvordan det er at arbejde
på festivalen, hvor hun startede
i 2001. I 35 år har Roskilde
Brydeklub arbejdet på festivalen.
De første mange år i en madbod
og i dag står de for servicevagtfunktioner på campingområdet.
De penge, de tjener under festivalen, går direkte til klubbens børn.
Især dem, som ikke har så meget
og ikke har råd til dyre turneringer
og udstyr.
– Siden jeg startede, er det lykkedes mig at være til fire koncerter
Lone Lorenzen fra Roskilde Brydeklub går mest op i, at hendes medarbejdere har det godt.
i alt. Det er kun fordi, mine medarbejdere har slæbt mig af sted,
så jeg kunne se noget musik. Det
er nemlig ikke derfor, jeg er der.
Jeg er der for medarbejderne og
går meget op i, at de har det godt,
siger hun.
Derfor har brydeklubben også
mange gengangere, og op
mod 20 af klubbens frivillige har
ter, campingvagter, tårnvagter
og renovationsindsamlere.
der BYcentre og mange madboder,
og det har gjort, at det er blevet
en stor feriekoloni for de unge.
Det gør også for os som forening,
at vi har nemmere ved at overtale
vores medarbejdere til at være
i nærheden hele tiden, når der er
sjovt at være på området, siger hun.
I år har Roskilde Brydeklub
tidligt fået de 208 frivillige, klubben skal bruge til sommer, men
det er blevet sværere, siger Lone
Lorenzen, der ikke er begejstret for
den nye 32-timersregel.
– Der er mange af de garvede,
der er hoppet fra, så vi har en del
nye, og det er ærgerligt at miste
dem med erfaring. Det positive, der
er sket, er til gengæld, at vi i de forskellige foreninger imellem har lært
hinanden meget bedre at kende, når
vi har holdt møder om medarbejdersituationen. Det er en ny dialog, vi
ikke har haft før, fortæller hun.
S om me r 2 012
RoskildeNyt
23
På Indre Plads
Sonic
Zone:
lydbølger og legeplads
Glem alt om YourSpace. Sonic Zone er det nye navn, som skal give
publikum en følelse af, at lyden og musikken er det vigtigste, fortæller
ansvarsperson Heidi Hardgrove
De bor i Sonic Zone:
Phonofile, Danmarks Rockmuseum, P6 Beat, WiMP,
Klashy, Aalborg Universitet,
Demoteket, Dansk Vinyl Vækst,
Musikquizzen, iByen, De
uafhængige Pladeselskaber og
4Sound. Derudover samarbejder
Underholdningssektionen med
arkitekter og studerende ved
Arkitektskolen i København om
siddeinstallationerne til området.
Af Lotte Juul
Foto: Marie Joensen
Trade Zone, Urban Zone, Social
Zone. Og nu Sonic Zone. Det er
nemlig det spritnye navn for området omkring Pavilion-scenen, der
i flere år har været en slags åben
medieby for den spirende musikscene og de medier og aktører,
der brænder for den.
– Det nye navn skal give en
følelse af, at lyden og musikken
er det vigtigste omdrejningspunkt. Da vi jo er en del af en stor
musikfestival, kunne vi ikke bare
kalde området for Music Zone,
WiMP debuterer
selvom vi fokuserer på at være en
musikalsk legeplads. Og da sonic
betyder lydbølger på engelsk, gav
navnet lidt sig selv, fortæller Heidi
Hardgrove, som er ansvarsperson
i Underholdning.
Én af de nye aktører i Sonic
Zone er musiktjenesten WiMP,
der opbygger en lyttepost, hvor
publikum kan komme og lytte
til musik fra Roskilde Festival.
Friste og udfordre
– Vores lokale redaktion giver
Målet er at gøre området til en
musikanbefalinger sammen
med frivillige musikelskere, der
kan guide publikum rundt i alle
hjørner af musikprogrammet.
Vores placering ved Pavillon
Junior passer godt sammen
med, at vi i kraft af vores
lokale redaktion kan deltage
aktivt i den danske musikscene og hjælpe vækstlaget
frem ved at løfte dem frem i
WiMP. Samtidigt samarbejder
vi med Next2Life, så man kan
festivalen og herunder mange
af de optrædende på Pavilion
Junior-scenen, fortæller WiMP’s
talsmand Thor Martin Jensen.
24
RoskildeNyt S om me r 2 012
Foto: Marie Joensen
høre deres liveoptagelser fra
stor legeplads med masser af
aktiviteter, der alle involverer de
forskellige aktører i Sonic Zone og
skaber en nuanceret repræsentation af musikbranchen, forklarer
Heidi. Hun har også brugt tid på at
udarbejde en ny visuel identitet og
udvælge en masse aktiviteter, der
skal friste og udfordre gæsterne
i de to aktivitetstelte og på pladsen
mellem scenen og teltene.
Sonic Zone bliver også opholdsområde for de 24 Roskilde
Rising-bands, som skal spille på
Pavilion Junior i warm-up-dagene,
og derudover får 20 uafhængige
pladeselskaber base i området.
– Der skal findes plads til virkelig
mange aktører, hvilket i sig selv er
en kæmpeudfordring. Interessen
for at byde ind med aktiviteter
til Sonic Zone er stor, og her er
det vores opgave at udvælge de
helt rigtige, som vi tror, kan skabe
et engagerende miljø for musikinteresserede og musikudøvere,
siger Heidi.
Hun glæder sig især til at se
publikum og gæster, som engagerer sig og går på opdagelse i alle
de aktiviteter, de ansvarlige har
linet op.
– Og så glæder jeg mig til, at P6
Beat dagligt skal lave live radio fra
Sonic Zone, slutter Heidi.
På Indre Plads
e
n
o
Z
n
a
b
r
U
f
Pa tvaers a
0
Foto: Thomas Kjær
I Urban Zone har de frivillige koordinatorer fra Scener og Underholdning droppet de organisatoriske
skillelinjer. For områdets installationer og miljø kan kun lade sig gøre, hvis sektionerne samarbejder,
fortæller Stefan Sartori Olesen og Nina Bischoff
Af Anne Grønskov
– Vi har en ambition for området,
som faktisk kun kan lade sig gøre,
hvis vi samarbejder. Den går ud på
at få scenen inde i teltet til at hænge bedre sammen med området
omkring og omvendt. Det handler
om, at identiteten for området og
stemningen skal gennemsyre det
hele, og at området har sin egen
skarpe profil med scenen fuldt
integreret.
Sådan fortæller Nina Bischoff,
områdekoordinator for Scener,
om planlægningen, der om kort
tid skal føres ud i livet i området
omkring Cosmopol, scenen for
den urbane musik. Samarbejdet
har den fordel, at sektionerne kan
drage nytte af hinandens viden.
I år styrkes sammenhængen
mellem scenen og området gennem en ny form for lyssætning
uden for scenen.
– Vi har fået vores egen lysdesigner for publikumsområdet,
og det er netop for at skabe en
forbindelse til scenen, som jo er
meget defineret af dens lys og har
et højt teknologisk niveau, fortæller Nina.
Cosmopol og Urban Zone er
festivalpladsens pulserende storbyhjerte, og det skal afspejles både
i musikken og i den fysiske og
kunstneriske indretning. Og her
kommer Underholdningssektionen
på banen.
Nyt og ukendt fra år til år
Hvor Scenesektionen arbejder
ud fra en masse forudbestemte
procedurer og har et effektivt og
gennemprøvet system, arbejder
Underholdningssektionen ud fra,
at alt, hvad de laver, er nyt og
ukendt fra år til år, fortæller ansvarsperson Stefan Sartori Olesen
fra Underholdning.
Allerede i april opstillede han en
miniatureudgave af en siddeinstallation i Kødbyen på Vesterbro i
København. Og nu er den klar til
at blive opført i fuld størrelse på
årets festival.
– Tanken er, at vi vil undersøge,
om installationen opfylder de mål,
vi har sat for den, eller om vi skal
lave om på den og optimere den
forud for festivalen. Hvis vores
projekt bliver en succes, håber vi
at kunne skabe forbillede for
andre More Than Music-projekter
i fremtiden. At flere vil gøre en
indsats for at kvalitetssikre projekterne forud for festivalen, og
at folk vil kunne nyde projekterne
flere steder og over længere tid
end blot de fire dage på Roskilde,
fortæller Stefan.
Foto: Nina Bischoff
På shoppingtur i udkantsdanmark
Jagten på fede installationer førte i foråret Nina og Stefan på en shoppingtur. Langt væk fra storbyen.
– Vi har været ude og købe 19 flotte skibscontainere, som allerede nu
står ude på festivalpladsen og er klar til at blive løftet på plads. Vi besøgte
også udkantsdanmark – eller rettere Stenlille – for der ligger NKT Cables,
som har solgt os en masse kabeltromler, beretter Nina.
Så hvad har udkantsdanmark at byde på, som storbyen ikke har?
– Vi var nødt til at finde ud af, hvor storbyens råmateriale og byggesten
egentlig kommer fra, og det viste sig altså at være fra udkanten.
S om me r 2 012
RoskildeNyt
25
Hitchhiker’s guide to Havsteensvej
Ko ksmopol special
De frivillige tjekker ind og hylder (og bestikker) løbsledelsen. Lækre brownies – I får fem point. Alle klar? Go!
Bilorientering 2012:
Wir fahr'n
fahr'n fahr'n
auf der
Autobahn
Sviptur til Musicon
Open air kaffeblindsmagning, Xbox-ræs bag gardinerne og fjerlette
penselstrøg på store lærreder.
Selv ikke en snedig navneændring til Margarineløb 2012 kunne
tage røven på de 150 deltagere på årets Bilorientering. Der var
højoktan benzin i blodet, og det blev en styrkeprøve på fart og
brandslanger – og en triumf for dem der er i stand til at kønsbestemme en mus
The Score
Sandhedens time: De samlede point ved de 15 poster og bonusser for udklædning, samlesæt,
kampsang, bestikkelse og morgen-check-in. De tre vinderhold kan inkassere præmierne på
Sjællandsringen i oktober, hvor 25 go-karts, en Porsche Spider og en gammel Polo venter på dem.
The Best:
Hold 7 – Porsche: 577 point Hold 15 – Dodge: 542 point Hold 1 - Aston Martin: 507 point
The Rest:
Hold 5 – Lamborghini: 498 point Hold 13 – BMW: 491 point Hold 14 – Cadillac: 490 point
Hold 10 – Lancia: 480 point Hold 4: Ferrari: 470 point Hold 6 – Maserati: 467 point
Hold 11 – Alfa Romeo: 466 point Hold 12 – Audi: 462 point Hold 8 – Rolls-Royce: 456 point
Hold 9 – Mercedes-Benz: 443 point Hold 2 – Bugatti: 443 point Hold 3: Chevrolet: 344 point
Vilde hjerter i Vilvorde
Kønsbestemmelse af mus, mål en slangehale, tildeling af traktorkørekort (og
enkelte frataget igen) og kvadratisk fliselægning.
Tekst: Thomas Lenler Olesen Foto: Holdene selv
På vildspor i skoven
Vend den ATV, sluk den brand og rul lige den brandslange ud igen.
I pitstop på Torvet
Bjergkøbing Grand Prix for dummies og museumsfolk,
en tur i op klokketårnet og automobil-quiz nede i det
lille hyggelige tehus. Lækker have.
Afstikker til Festivalpladsen
Monstertruck-segways i overhalingsbanen.
Over målstregen
(a
rs
de
An
),
te n
ir s
bag
hju
l. H
er
f re
mf
ør
er
de
de
n
a
fs
lag
aK
nd re
na
san
( ak
alle a
sio
gen
Kim
o r s c h e - h o l d e t g av
er
Au to
i p,
g Si f f ra P
ev
isk
, Fil
A
C
om
olai o
st
bahn
J et te
a
e
nd
,
n)
am
ill a
h
,T
as
, Je
, N ic
n ny
ku
k
Endelig i mål. Den store finale og præmieoverrækkelser på Roskilde Katedralskole. Sikke et brag.
.
Foto: Pieter M. van Hattem
Rikke Øxner er musikchef og medlem af
Roskilde Festivals ledelse. Hun bor sammen
med Uffe og to bonusdrenge, der er fodboldtosser med stort F. Rikkes sjældne afbræk fra
musikprogramlægning, agentkorrespondancer
og kontraktgranskning kunne snildt være med
en Manchester United-kamp – også selvom der
foregår en mindre familiær fløjkrig i hjemmet,
som er opdelt i fans af de nordbritiske rekordholdere på Øxner-flanken og fans af Arsenal,
Roma og Valencia på den anden flanke.
Alabama Shakes kan meget vel vende tilbage med større skrifttype.
Den orange leder: Rikke Øxner
Dét vil vi måles på
Det er værd at gentage. Roskilde Festival skal
turde udfordre, være grænsesøgende og gå
længere end vores mange konkurrenter – og
musikprogrammet er enhver festivals kølerfigur.
Det er til syvende og sidst her, man tager temperaturen på en festivals velbefindende, retning
og målsætning. Siden musikprogrammet blev
offentliggjort på VEGA, har jeg i flere interviews
haft fornøjelsen at uddybe musikgruppens
udgangspunkt for den bredere offentlighed.
Budskabet er klart:
Vi skal til enhver tid have fingeren på pulsen
med et bredt, men også selektivt udpluk af
genrer, stemninger og tendenser. De rigtige artister på det rigtige tidspunkt. Uanset om det er
hovednavnene på Orange eller Pavilion Juniors
friske kometer, handler det om at give kunstnere et rettidigt løft eller den rette eksponering
og give publikum fornemmelsen af at have
oplevet et definerende tidspunkt i kunstnerens
karriere, hvor det bare rykker.
Og selv hovednavne er sjældent alene med
i kraft af deres status som kioskbaskere og publikumsmagneter. Jeg kan give et par eksempler
fra plakatens top: Jack White bliver hyldet på
magasinforsider overalt med sin nye plade,
der er en foreløbig kulmination af hans tid
med The White Stripes, The Raconteurs og
The Dead Weather. Få navne inden for rockmusikken inkarnerer 2012 mere end ham,
og at dømme ud fra de få koncerter, han endnu
har givet, har publikum virkelig en særlig oplevelse til gode.
Bruce Springsteen har en spritny plade ude,
hvor hans status som den lille mands fortaler
får ny relevans i en verden plaget af finanskrise,
outsourcing og massefyringer.
Roskilde Festival – som vi sagde til nogles forargelse allerede sidste år – er og bliver festivalen
for det nye, uafprøvede og spændende. Ikke for
dem der søger det trygge og velkendte. Også
hipstermusikmagasinet Soundvenue udråber
musikprogrammet som mere udfordrende end
Roskilde Festival er og bliver
festivalen for det nye, uafprøvede og spændende.
Ikke for dem der søger det trygge og velkendte.
Amadou & Mariam er Afrikas musikalske
førstepar, men har også endnu en gang vist
sig som glorværdige eksempler på Roskilde
Festivals årelange fokus på at slippe verdensmusikken ud af sit politisk korrekte reservat.
Deres nye plade har en hel VIP-liste af vestlige
kunstnere som gæsteoptrædende midt i den
malinesiske afro-fest. En bedre virkeliggørelse
af vores egne grænsenedbrydende musikambitioner kan jeg næsten ikke komme i tanke om.
Vores buket af hovednavne er i år stærk nok
til, at selv de allermest hovednavnsfokuserede
får kam til deres hår. Samtidig har vi med den
omtrent fulde festivalplakat forvisset alle om, at
nogensinde. Men i fremtiden kan p.t. upåagtede navne som fx Alabama Shakes, Django
Django og Cold Specks meget vel vende tilbage
med støt voksende skriftstørrelser. Som det har
været tilfældet med Arctic Monkeys, Tiësto, The
Streets, Nephew, Mastodon, Robyn og mange
flere. Kun sådan kan vi bevare vores ry for at
være en skelsættende musikbegivenhed, der
ikke kun adlyder publikums umiddelbare lyster.
Alt andet fører til stilstand og status quo, og
overalt i festivalsystemet arbejder vi for at blive
associeret med det modsatte – helt i tråd med
ånden i et musikprogram, der konstant efterforsker nyt land.