Grundmotorik / grundlege

Nyhedsbrev om motorikuddannelsen
Jeg vil meget gerne informere lidt om den motorikuddannelse jeg deltager i.
Det er et årskursus hvor jeg er af sted hver torsdag. Mine undervisere er
fortrinsvis; Anne Brodersen og hendes søn Mads Brodersen. Men vi skal også
undervises af bla. Palle Krabbe, Benny Schytte og Lotte Kærså.
Motorikuddannelsen tager sit afsæt i den teori Anne Brodersen har udviklet
sammen med Bente Pedersen om børns grundmotorik.
De ser barnets motorik som et træ. Træets rødder er
fundamentet for en god udvikling. Hvis rødderne ikke
er i orden, vil træet ikke have overskud til at vokse
og udvikle sig. Det kan godt være at træet har blade,
men bladene skinner ikke og er krøllede.
Børns ”rødder” – altså fundamentet for en god
udvikling er de primære sanser. Det er labyrintsansen,
taktilsansen og kinæstesisansen. (Disse sanser vil jeg
gerne uddybe i et senere nyhedsbrev.) Det er også
synet og hørelsen der kan være tale om.
Når dette fundament er i orden vil børn udvikle sig selv sansemotorisk,
psykosocialt og tale-sprogligt.
Grundlege er de lege der er fælles for alle børn uafhængig af geografi, social
status, økonomi og kulturelle forhold.
Grundlege skal altså ikke sættes i gang af andre, drivkraften kommer indefra
barnet selv. Den voksne skal sørge for, at forudsætningerne for at barnet kan
lege og udvikle grundlegene er i orden. Det handler om at slippe legen fri, at
skabe det rette miljø samt give barnet tid – tid til legen for at kunne
eksperimentere, udvikle legen, udvikle motorikken og give hjernen masser af
erfaringer.
Grundlege starter med at være:
Basale – dvs. barnet har nok i sig selv og øver sig fx på at løbe frem og
tilbage på gangen. Barnet bliver ved indtil de grundmotoriske
bevægelser er automatiseret.
Herefter bliver grundlegene efterhånden mere:
Sociale – dvs. barnet leger i et samspil med andre børn – aftaler reglerne
og skal tilpasse sig fællesskabet
Endelig kommer de sidste grundlege:
Regellege fx ståtrold, banke banke bøf, tik, ”spark til dåsen” og lign.
Børn der har motoriske problemer har det svært med at lege de basale
grundlege og får dernæst ydermere ikke udviklet deres sociale erfaringer
gennem legen.
Træets krone er færdigheder – altså de specifikke ting vi tilbyder at lære vores
børn. Det kan være at cykle, løbe på løbecykler, løbehjul, rulleskøjter, at tegne
og skrive, at tale det danske sprog, at lave redskabsgymnastik, at spille
fodbold med regler, at spille håndbold, at spise med kniv og gaffel.
Disse færdigheder er vigtige at lære men er altså det øverste lag i udviklingen/
træets krone og har ikke noget at gøre med at træne børns grundmotorik.
Ud fra denne teori er det vigtigste vi kan tilbyde vores børn derfor muligheder
for at lege grundlege.
Er der muligheder for grundlege i legemiljøet på legepladsen i Krudttønden?
Når vi ser på legemiljøet udenfor ser vi følgende muligheder:
Gynge på edderkoppegynge og to dækgynger, rutsche i eller oven på
rutscherør samt ned af brandmandsstangen, kravle i net – stige og træer samt
gennem rør, gemme sig i skov samt krat, lege med vand og sand/jord, løbe,
trille ned af bakke, hænge med hovedet ned af på 2 ”kolbøttestænger”, hænge
i net samt balancebom, kaste og sparke med bolde.
Beskrivelse af nogle grundlege
Eksempler fra legepladsen:
2 piger står ved et bord med en spand og en ske. De blander mudder
som de bagefter former med hænderne til kager
2 drenge gynger en dækgynge og snakker om at det er deres
ynglingssted og hvad de kan se fra gyngen ved at dreje hovedet rundt.
2 piger leger med deres dukker ved en balancebom. De sidder lidt med
dukkerne og ligger sig op på balancebommen med hovedet ned. Så tager
de dukkerne og går balance henad bommen.
2 børn putter græs i en spand og går hen og hænger med hovedet nedad
på en ”kolbøttestang”
2 drenge balancerer på de sten der ligger rundt om bålpladsen – de
prøver at se om de kan springe hver anden sten over. De leger samtidig
at de laver bål.
2 drenge går rundt på legepladsen – går op af bakken og triller ned igen.
3 drenge finder mirabeller inde i skoven som de går op på bakken og
triller ned gennem rutsjerøret. De løber op og ned og finder på nye
måder at trille mirabeller på.
3 børn leger oppe i et klatrestativ. De kravler op og ned – de bor i
2 ”huse” der er i toppen, hvor de leger mor,far,barn. De rutscher også
ned af brandmandsstangen.
2 drenge slår kolbøtter ned ad en lille skrænt med to legepladsmadrasser
på.
2 børn balancerer oven på et rør der ligger på græsset. De hopper op og
går på den og ligger lidt på den og hopper ned, hvorefter legen starter
forfra igen.
2 drenge snurrer rundt i tummelumsen på legepladsen. De flytter den og
vender den om og kravler oven på den.
2 drenge leger på madrasserne – en er politi – den anden råber; ”mor”
og så falder politimanden oven på den anden dreng eller ved siden af og
så griner de begge, hvorefter leger starter forfra igen.
Er der muligheder for grundlege i legemiljøet indenfor i Krudttønden?
Når vi ser på legemiljøet indenfor ser vi følgende muligheder:
Hoppe ned fra borde og stole på madras, gå på stole, kravle op på skråkiler,
hoppe over på en anden skråkile, snurre rundt på ”snurre-rundt-plader”, løbe
ned af gangen, bygge/ konstruere, lave rytme på tromme, lege med vand på
badeværelse, gynge i hængekøje, trille ned af skråkile, gå og balancere
på ”sten” i forskellige højder, røre ved mange forskellige materialer i
værkstedet, lugte, sanse og spise maden der bliver lavet i huset.
Beskrivelse af nogle grundlege
Eksempler indenfor:
et barn står fordybet på badeværelset og mærker på vandstrålen der
løber ned i håndvasken
to børn løber ned af gangen mens de råber – de venter på hinanden før
de løber tilbage igen.
4 børn leger i hængekøje-gyngen. To børn sidder i gyngen mens de
andre to børn løber rundt med dem.
4 børn stiller stolene i en lang række efter hinanden – går på dem og
hopper ned i en madras på gulvet.
6 børn bygger leger med skråkilerne hvor de hopper over til hinanden
Hvis vi oplever børn der har svært ved at lege
grundlege – er det fordi de mangler
forudsætningerne til det – altså de har ikke
gode ”rødder”.
Det kan vi så hjælpe med ved at tjekke og træne de primære sanser – altså
synssansen, høresansen, labyrintsansen, taktiksansen og kinæstesisansen.
Det var meget teoretisk snak – men kom endelig til mig hvis I ønsker en
nærmere forklaring.
Jeg vil også forklare dele af teorien på forældremødet d. 7. okt. – så vel mødt!
Mange krumspring fra Marianne