Googlegenerationen i klasserummet

Googlegenerationen i klasserummet
På baggrund af den engelske rapport “The Googlegeneration” og et
dansk speciale med titlen: ”Googlegenerationen i klasserummet”
peges der nu på, at internettet er blevet de unges foretrukne kilde
til information, og at det samtidig står skidt til med skoleelevers
informationskompetencer
Af Ken Dolva
Lærer, cand.pæd., forfatter og kursusholder
Googlegenerationen
Med 20 års erfaring som lærer i en friskolesammenhæng
fik jeg for nogle år siden chancen for at hæve mig selv op
i et ”helikopter-perspektiv” via et cand.pæd. studium i didaktik. Det kulminerede i et speciale med titlen ”Googlegenerationen i klasserummet”, som blev færdigt i januar i
år.
Det var en engelsk rapport med titlen ”The Googlegeneration”, der satte mig på sporet af emnet. Rapporten,
som er udgivet af en gruppe bibliotekarer, kortlægger både skoleelevers og studerendes søgeadfærd på nettet.
”The Googlegeneration” beskrives i rapporten på følgende måde: ….”a shorthand way of referring to a generation whose first port of call for knowledge is the internet
and a search engine, Google being the most popular”. Vi
har altså at gøre med en ny generation, som anser
internettet og især Google, som deres primære adgang til
information.
Er lærere og elever klædt
tilstrækkeligt på?
Som lærere er dette ikke nogen nyhed. Vi har ofte oplevet,
at vores elever, når de skal lave projektarbejde og
lignende i stedet for at gå på biblioteket og finde en
fagbog om emnet, skriver deres emne ind i Googles
søgefelt og på den måde finder frem til information om
emnet. Men det rejser en række spørgsmål. Er skoleelever
i dag tilstrækkeligt klædt på mht. at søge viden og information på denne måde? Er de I stand til at forholde sig
kritisk til de kilder, de finder? Behersker de i tilstrækkelig
grad de nye læsestrategier, nettet kræver af os? Og er de i
det hele taget rustede til at få et fagligt udbytte af de
tekster, de finder på nettet, som er af meget varierende
sværhedsgrad og kvalitet?
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi som lærere i
grundskolen ofte må rive os selv i håret af frustration, fordi
vi heller ikke som lærere føler, vi er klædt tilstrækkeligt på
til de nye udfordringer og krav, informationssamfundet
stiller til os. En af rapportens konklusioner er da også på
baggrund af en række lærerinterviews, at lærerne selv var
informationskompetente, men at der af en eller anden
grund ikke fandt en overførsel af disse kompetencer sted
til eleverne.
12
Friskolebladet 7, 28. august 2014
Det halter med de unges
informationskompetencer
Men hvordan står det så rent faktisk til mht. eleverne og
de studerendes informationskompetencer? Her når
rapporten frem til nogle foruroligende konklusioner:
1)
2)
3)
4)
De unge menneskers informationskompetence er ikke blevet større af den øgede tilgang til teknologi.
Internetforskning viser, at hastigheden på
de unges websøgninger betyder, at der
kun bliver brugt lidt tid på at vurdere de
oplysninger, de finder på nettet.
Unge mennesker har en ringe forståelse af
deres informationsbehov og har dermed
svært ved at udvikle effektive søgestrategier.
Unge mennesker finder det svært at vurdere relevansen af det materiale, de finder
på nettet og udskriver ofte en del materiale, de kun har kastet et overfladisk blik på.
Googlerapporten konkluderer altså, at det halter meget
med de unges informationskompetencer, når det gælder
søgning efter information på nettet. Hvis man sammenholder rapportens konklusioner med det faktum, at nettet
og især Google, er gået hen og blevet de unges foretrukne
kilde til information, så er der ingen tvivl om, at vi som
lærere her står med en gevaldig udfordring: De unge er ikke klædt tilstrækkeligt på mht. informationssøgning på nettet, men det er tilsyneladende ikke noget, de hverken bekymrer sig synderligt om eller er særligt bevidste omkring.
Min egen undersøgelse
Den undersøgelse, jeg foretog i forbindelse med mit speciale, bekræfter desværre de konklusioner, rapporten
”The Googlegeneration” når frem til. Jeg foretog to casestudier på en friskole i Skovlunde af henholdsvis nogle 6.
klasses piger og nogle 8. klassers drenge. Ved hjælp af softwareprogrammet ”Camtasia” kunne jeg nøje og detaljeret
følge elevernes søgeproces på nettet. Camtasiaprogrammet sørgede nemlig for både at optage alt det, der foregik
foran skærmen, dvs. elevernes samtaler og det, der foregik
på selve skærmen, altså hvordan de konkret søgte efter information. Opgaven var, at de skulle søge information og
viden på nettet om et bestemt fagligt emne. En af de teoretikere, jeg anvendte i min opgave, er Jeppe Bundsgaard,
som er uddannelsesforsker og lektor på institut for uddannelse og pædagogik på Århus Universitet. Han var samtidig en af vejlederne på mit speciale. Den søgeproces, pigerne i 6. klasse foretog, viste, at de tilhørte gruppen af ”typiske fuldtekstsøgere” (Bundsgaards definition), hvilket vil
sige, at de ikke var informationskompetente og defineres
på følgende måde:
Den typiske fuldtekstsøger
 forbereder ikke sin søgning.
 søger med ét eller to søgeord.
 vælger et af de første søgeresultater uden
at undersøge det nærmere.
 læser mere eller mindre mekanisk fra en
ende af.
 forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål.
 lader sig let aflede.
 begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne.
 er ikke opmærksom på modstridende
 oplysninger og opgiver efter forholdsvis
kort tid.
Mht. drengene i 8. klasse forholdt det sig lidt anderledes.
De besad i højere grad end pigerne i 6. klasse informationskompetence. Men det var også tydeligt, at også disse
drenge stod overfor nogle meget store udfordringer, de ikke kunne håndtere. De manglede fx en kildekritisk bevidsthed i forhold til det, de søgte om. De skulle fx finde
oplysninger om Gandhi i forbindelse med et emnearbejde
i kristendom. På et tidspunkt klikker de på et link med følgende titel: ”Gandhi-Rasputin Astro-Service”. Gandhi er
godt nok nævnt som det første. Men hjemmesiden er udarbejdet af et astrologisk selskab. Gandhis horoskop optræder som noget af det første på hjemmesiden, men det ænser drengene ikke. De scroller ned og læser noget af teksten om Gandhi og anvender denne ”viden” direkte i deres opgave uden at ænse, hvilke ”interesser” der ligger
bag. Og det er netop en af de store udfordringer ved at finde viden på nettet. Nettet er en samlingsplads for en række interesser og diskurser både af kommerciel, religiøs,
ideologisk og saglig art. Kunsten er at skelne skidt fra kanel.
Eleverne er nu deres egen ”gatekeeper”
En anden udfordring, drengene stod overfor, handlede om
det, jeg vil kalde for faglig læsning af nettekster. Hvor man
før lagde den overordnede tekstvurdering i hænderne på
lektører, bibliotekarer m.m., er unge i dag henvist til at
være deres egen ”gatekeeper”, hvilket stiller helt nye krav
til kritisk bevidsthed hos de unge. De skal være i stand til
at udøve kildekritik, men de skal også være i stand til at
foretage en vurdering af det faglige indhold både mht. kvalitet/lødighed og sværhedsgrad. Hvad det sidste angår, var
det for drengenes vedkommende tydeligt, at de i mange af
de faglige webtekster, de fandt, ikke selv havde en tilstrækkelig basisviden (indre skemaer) til at forstå og få et
fagligt udbytte af de tekster, de læste. Der var simpelthen
for mange vanskelige ord og termer, som de ikke kendte
til. Derfor blev den viden, de sammen konstruerede sig
frem til, ofte sporadisk og usammenhængende og nogle
gange direkte fejlagtig.
Drengene havde sandsynligvis været bedre tjent med at
læse en faglig tekst fra en bog på biblioteket, som i sværhedsgrad passede til deres niveau, og som levede op til de
kvalitetskrav, man kan stille til en god faglig tekst. Men
som sagt var hele udgangspunktet for min opgave, at en
søgeadfærd, der handler om, at nettet er den foretrukne
kilde til information blandt unge, er en adfærd, der er
kommet for at blive. Man kan ikke skrue tiden tilbage, og
vi må nu som undervisere blive bedre til at formidle vores
egne informationskompetencer videre til eleverne. (Jeg
har på baggrund af afhandlingen bl.a udviklet et analyseskema, der viser, hvad der er i spil, når man søger viden
på nettet, og som også kan være et redskab for læreren i
udviklingen af elevernes informationskompetencer).
Løsningsmuligheder
Det er som sagt et lidt dystert billede, der tegner sig, når
det gælder skoleelevers manglende informationskompetencer. Jeg vil derfor afslutte med at pege på nogle løsningsmuligheder. For det første er begrebet informationskompetence noget, vi er nødt til at at sætte et meget større
fokus på i grundskolen både blandt lærere og elever.
Lærerne må holde op med at være benovet over alt det,
eleverne kan med en computer (som ofte overstiger
lærerens kompetencer) og skabe rum for en udvikling af
elevernes kritiske kompetencer, når de søger på nettet.
Hvad de kritiske kompetencer angår, så er Jeppe Bundsgaard nok den forsker herhjemme, der med sin ph.d.afhandling ”Bidrag til danskfagets it-didaktik” har lavet
den mest solide grundforskning om emnet. Jeg vil i den
forbindelse anbefale to bøger, Bundsgaard har skrevet om
emnet, som sammenfatter hans undersøgelse: ”Danskfagets it-didaktik” samt ”Kompetencer i dansk”. Desuden er
Friskolebladet 7, 28. august 2014
13
der efterhånden flere gode værktøjer på nettet i udviklingen af elevernes it-kompetencer bl.a. på EMU, Danmarks
Læringsportal.
Herudover vil jeg plædere for, at alle friskoler sørger for
ikke kun at have en it-vejleder, der har fokus på det ittekniske på skolen, men også en pædagogisk it-vejleder,
der i samarbejde med skolens ledelse får timer til at udvikle den it-pædagogiske og it-didaktiske strategi på skolen, og hvor man fastsætter og rammesætter veldefinerede
mål for, hvilke it-kompetencer, eleverne skal være i besiddelse af, når de forlader skolen.
Definition af informationskompetence fra
Bundsgaards ph.d.-afhandling oversat til dansk:
Informationskompetence er "evnen til selvstændigt at finde og
skabe mening ud af information og viden, uden at være afhængig af andre for disse oplysninger. Den forudsætter kritisk
refleksion over karakteren af oplysningerne i sig selv, samt
dets tekniske, sociale, kulturelle og endog ideologiske
sammenhæng. Informationkompetence er nødvendig som
grundlag for at forstå muligheder, udvikle holdninger, træffe
beslutninger og udvise kompetente og ansvarlige handlinger i
et demokratisk samfund.”
Ken Dolva: Udd. folkeskolelærer, cand.pæd. med særligt henblik på dansk. Forfatter til tre bøger
om musikdidaktiske emner. Kursusholder. Til dagligt lærer og pædagogisk it-vejleder på Thomasskolen i Skovlunde. Ken holder gerne foredrag over emnet “Googlegenerationen i klasserummet”.
Kan træffes på tlf.: 20448446.
14
Friskolebladet 7, 28. august 2014
Friskolebladet 7, 28. august 2014
15