Økonomiske konsekvenser af indvandring

Transcription

Økonomiministeriet
Økonomisk Oversigt, december 1997
Kapitel 5 - Indvandring
Kapitel 5
Økonomiske konsekvenser af indvandring
5.1 Indledning
Folkevandringer mellem forskellige nationer har historisk haft stor
betydning for den økonomiske udvikling i forskellige lande og
verdensdele.
Mennesker vælger at flytte fra deres hjemlande til andre nationer
af en række grunde. Nogle er tvunget til at flygte fra krig og
politisk forfølgelse, mens andre af egen fri vilje udvandrer for at
skabe sig et nyt og bedre liv.
I slutningen af forrige århundrede og starten af dette århundrede
valgte mange europæere at starte en ny tilværelse i Nordamerika.
Der skete så at sige en arbejdskrafteksport fra de europæiske lande
til Nordamerika.
Mens nordeuropæiske lande i starten af århundredet var nettoeksportører af arbejdskraft, var dette ændret i 1950’erne og 60’erne.
Deres økonomiske udvikling var i den periode præget af høj vækst.
Arbejdsløsheden var lav, og der opstod i mange lande mangel på
arbejdskraft. Det var i den periode, begrebet gæstearbejder opstod.
Flere europæiske lande valgte i 50’erne og 60’erne at åbne grænserne for arbejdskraft fra lande som Tyrkiet og Jugoslavien.
127
Økonomiministeriet
Tabel 5.1 Befolkningen fordelt efter fødeland, udvalgte år 1950-1996
I alt
Danmark(inkl.
Færøerne og
Grønland)
)
Udlandet
1.000 personer )
Andel født i udlandet
pct.
1950 . . . . . . . . .
4.281
4.203
78
1,8
1960 . . . . . . . . .
4.585
4.483
103
2,2
1985 . . . . . . . . .
5.111
4.927
185
3,6
1990 . . . . . . . . .
5.135
4.915
220
4,3
1997 . . . . . . . . .
5.275
4.976
299
5,7
Således kom gæstearbejdere til at spille en central rolle for den
økonomiske udvikling i især lande som Tyskland og Schweiz, men
også i de nordiske lande. Tabel 5.1 viser, at i Danmark steg den
andel af befolkningen, der er født i udlandet, fra ca. 2 pct. i 50’erne
og 60’erne til ca. 4 pct. i 80’erne.
Immigration var i 50’erne og 60’erne primært et spørgsmål om
import af arbejdskraft. Siden har udviklingen derimod i højere grad
været præget af indvandring af flygtninge. I 70’erne de vietnamesiske bådflygtninge, i 80’erne flygtninge fra Iran og senest flygtninge fra det tidligere Jugoslavien og Somalia. Figur 5.1 illustrerer
dette skift i retning af en større flygtningeandel blandt de udenlandske statsborgere i Danmark.
I 1990’erne er internationalisering blevet et fremtrædende tema.
Der er imidlertid ikke grund til at forvente, at de internationale
vandringer vil vokse i takt med den tiltagende internationalisering.
jf. boks 5.1.
128
Økonomiministeriet
Figur 5.1 Udenlandske statsborgere i Danmark, 1980-97.
1.000 personer
250
Norden, EU og Nordamerika
Flygtningelande
Indvandrerlande
200
150
100
50
0
Anm.:
80
82
84
86
88
90
92
94
96
Primo året. “Flygtningelande” er opgjort ifølge Indenrigsministeriets 12-lande definition og
omfatter Afghanistan, Chile, Etiopien, Irak, Iran, Libanon, Polen, Rumænien, Somalia, Sri
Lanka, Vietnam og Statsløse. Gruppen “Indvandrerlande” omfatter de lande, der hverken indgår
i “Flygtningelande” eller Norden, EU eller Nordamerika.
Uanset hvilke motiver der ligger bag immigration, påvirker det den
økonomiske og velfærdsmæssige udvikling i både afsender- og
modtagerlandene. Formålet med dette kapitel er netop at belyse de
økonomiske konsekvenser af immigration for Danmark i bredere
forstand. Det skal understreges, at analysen er økonomisk, og at
andre begrundelser for den danske flygtninge- og indvandrerpolitik
ikke vil blive diskuteret.
Indvandring påvirker velstanden for den øvrige befolkning af to
kanaler. For det første påvirkes indkomsterne før skat og overførsler - den realøkonomiske effekt. For det andet kan indvandrere
via skatter og overførsler bidrage (eventuelt negativt) til at finansiere de kollektive goder, som den offentlige sektor producerer.
129
Boks 5.1
Økonomiministeriet
Internationalisering og arbejdskraftvandringer.
Det er fra tid til anden blevet fremført, at voksende internationalisering vil føre til flere
vandringer af arbejdskraft internationalt. Økonomisk teori tilsiger snarere, at internationalisering nedsætter antallet af vandringer, der er økonomisk motiverede.
Det primære økonomiske incitament til at vandre består i muligheden for at opnå en
højere løn. Internationalisering - i form af friere bevægelighed for varer og kapital medfører imidlertid en tendens til at udligne de internationale forskelle i aflønningen
af arbejdskraft med samme kvalifikationer. Det betyder bl.a., at lønningerne vil stige
for ufaglært arbejdskraft i Verdens fattigere lande - og dermed et mindre incitament til
at vandre til rigere lande.
Immigration medfører en potentiel realøkonomisk gevinst, der
imidlertid kun kan realiseres, såfremt flygtninge og indvandrere
integreres på arbejdsmarkedet.
Karakteren af den potentielle økonomiske gevinst svarer helt til
gevinsterne ved andre former for internationalt økonomisk samkvem - f.eks. varehandel og direkte udenlandske investeringer1).
Gevinsten opstår i alle tilfælde, fordi integration betyder billigere
adgang til varer eller produktionsfaktorer, som er relativt dyre i
indlandet, hvilket øger den reale indkomst for indbyggerne.
Beregninger tyder på, at den realøkonomiske gevinst ved den
hidtidige immigration til Danmark er relativt beskeden. Det
skyldes for det første, at indvandringen - som det fremgår af figur
5.2 - i international sammenhæng er relativt beskeden.
Det skyldes tillige indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning,
der betyder, at de potentielle gevinster kun høstes i beskedent
omfang.
Et af de mange spørgsmål, der har været rejst i debatten, har været,
hvorvidt flygtninge og indvandrere skabte større arbejdsløshed og
1) jf. f.eks. kapitel 4 om konsekvenserne af øget samhandel med Central- og Østeuropa, og Finansredegørelse 1994, kapitel 9, om samhandel med DAE-landene.
130
Økonomiministeriet
Figur 5.2 Udlændinges andel af befolkningen i Danmark og
udvalgte lande med tradition for immigration,
1995.
Pct.
25
20
15
10
5
0
Anm.:
DAN EU-15 HOL
SVE
FRA
USA
TYS
BEL
CAN
SCH
AUS
Udlændinge er defineret som personer med udenlandsk statsborgerskab og tallene er fra
Demographic Statistics 1997, Eurostat. For Australien (1991), Canada (1986) og USA (1991)
er tallene fra Trends in international migration 1993, OECD og kan for så vidt definitionen af
udlændinge afvige.
trykkede lønnen for den øvrige befolkning. Analysen viser, at selv
om det er muligt at indvandring på helt kort sigt øger arbejdsløsheden blandt den øvrige befolkning, så er det imidlertid langt mere
sandsynligt, at immigration på længere sigt øger den samlede
beskæftigelse, uden at det på langt sigt har en negativ konsekvens
for reallønnen.
Flygtninge og indvandrere har typisk en kortere formel uddannelse.
Det er derfor muligt, at indvandring kan øge lønspredningen.
Analysen i afsnit 5.4 viser imidlertid, at indvandringen af kortuddannede har haft en ubetydelig virkning på lønspredningen.
Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt flygtninge og indvan
drere betyder endvidere, at flygtninge og indvandrere - i hvert
131
Økonomiministeriet
fald på kort sigt - indebærer en nettoudgift for de offentlige
finanser.
Hovedudfordringen er derfor under alle omstændigheder at
fremme indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning.
Flygtninge og indvandrernes lave arbejdsmarkedstilknytning skal
ses i sammenhæng med, at de - som følge af sprogvanskeligheder
og lavere formel uddannelse - har en lavere produktivitet.
Analysen af indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning viser, at for
visse indvandrergrupper er der for ca. 10 pct. af befolkningen i den
erhvervsaktive alder ikke et økonomisk incitament til selv at finde
beskæftigelse, mens det for den øvrige befolkning kun er 0,5 pct.
Det skyldes et uheldigt samspil mellem indvandrernes lavere
produktivitet, indkomstafhængige sociale overførsler og beskatning.
Personer på kontanthjælp er dog forpligtede til at tage imod
passende beskæftigelse (eller uddannelse), hvis de vil bevare deres
kontanthjælp. Det manglende incitament til selv at finde arbejde er
derfor ikke ensbetydende med, at disse personer ikke kommer i
beskæftigelse.
Analysen lægger op til en to-strenget strategi til at fremme arbejdsmarkedstilknytningen:
- En mere offensiv uddannelsesstrategi, der kan bidrage til at
give indvandrerne de kvalifikationer, der efterspørges på det
danske arbejdsmarked.
- En målrettet justering af visse offentlige ydelser med henblik
på at fremme incitamenterne til at arbejde.
Der bør med andre ord ske en omlægning fra passive indkomstoverførsler til aktivering og opbygning af kvalifikationer. Det er
netop denne strategi, der i de seneste år har bidraget til at mulig132
Økonomiministeriet
gøre et varigt fald i den generelle ledighed. Ledighedsprocenten er
imidlertid fortsat over 30 pct. for visse indvandrergrupper. Det
understreger, at der er behov for yderligere målrettede initiativer.
Den integrationspakke, som regeringen præsenterede den 4/12 d.å.,
indeholder derfor forslag om et introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte indvandrere af maksimalt tre års varighed. Programmet omfatter hovedsageligt danskundervisning og
aktivering og skal have en varighed af mindst 30 timer ugentligt.
Under gennemførelsen af programmet modtager flygtninge en
såkaldt introduktionsydelse i stedet for som hidtil kontanthjælp.
Introduktionsydelsen giver endvidere et incitament til (deltids)arbejde, idet den ikke aftrappes krone for krone.
Integrationspakken giver ikke umiddelbart besparelser, men
betyder en omlægning fra passiv støtte til en mere aktiv og målrettet indsats.
Uanset hvorledes integrationspolitikken tilrettelægges, er der
næppe tvivl om, at indvandring på kort sigt indebærer en nettoudgift for samfundet, selv når der tages hensyn til de gunstige realøkonomiske effekter.
På længere sigt er det imidlertid sandsynligt, at indvandring øger
velstanden for den øvrige befolkning. Det fremgår således af afsnit
5.2, at indvandrernes og i særdeleshed efterkommernes beskæftigelse og lønninger over tid vil stige. Det betyder en lavere afhængighed af sociale overførsler samt en større realøkonomisk gevinst.
Hertil kommer, at indvandrerne som følge af deres anderledes
aldersfordeling kan bidrage til at mindske det demografisk betingede udgiftspres, der imødeses i takt med, at de ældre vil udgøre
en stadig større del af befolkningen.
Set fra det øvrige samfunds synsvinkel kan indvandrerne således
betragtes som en investering. Der afholdes en udgift i dag, der
giver et fremtidigt afkast i form af positive bidrag til samfundsøkonomien.
133
Økonomiministeriet
5.2 Indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning
En central forudsætning for at indvandrere kan yde et positivt
bidrag til dansk økonomi er, at de kommer i beskæftigelse. Arbejdsmarkedstilknytningen er afgørende for påvirkningen af både
de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Analysen
i dette afsnit viser bl.a., at:
- Flygtninge og indvandrere har en markant lavere beskæftigelse,
der både afspejler, at en større del står uden for arbejdsmarkedet,
samt at indvandrerne på arbejdsmarkedet har en større ledighed.
- Mindst 10 pct. af indvandrerne fra de såkaldte gruppe 2 lande er
samspilsramte og har derfor et endog meget lille incitament til at
finde arbejde. For den øvrige befolkning kan det anslås, at andelen
af potentielt samspilsramte udgør blot 0,5 pct. af befolkningen i
den erhvervsaktive alder.
Antallet af personer med udenlandsk baggrund kan opgøres på
flere måder. Den oplysning, der statistisk set går længst tilbage i
tiden, er antallet af personer født i udlandet. Antallet af personer
med udenlandsk statsborgerskab har kunnet opgøres siden ibrugtagningen af CPR. Danmarks Statistik introducerede i 1991
begreberne indvandrere og efterkommere. Indvandrere definineres
som personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske
statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født
i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere. Tabel 5.2 viser fordelingen af de forskellige typer af personer med udenlandsk baggrund i 1997.
134
Økonomiministeriet
Tabel 5.2 Personer med udenlandsk baggrund - 1997
1.000 personer
I alt
Indvandrere
Efterkommere
Andre
Udenlandske statsborgere . . . . . . . . . . . . . . .
238
184
46
8
heraf født i udlandet . . . . .
187
184
.
3
Danske statsborgere . . . . .
145
75
32
37
113
75
.
37
Alle med udenlandsk baggrund . . . . . . . . . . . . . . . .
382
259
78
45
299
259
.
40
Anm.: Gruppen “andre” består især af grønlændere og færinger med dansk statsborgerskab samt personer født i “blandede
ægteskaber”, der normalt har udenlandsk statsborgerskab.
I dette kapitel opdeles indvandrere og deres nærmeste efterkommere i to grupper2). Gruppe 1 omfatter indvandrere og deres
nærmeste efterkommere fra EU-lande, Norge, Schweiz, Island,
Nordamerika, Australien og New Zealand. Antallet af personer
over 18 år i denne gruppe var i 1995 ca. 137.000. Gruppe 2
omfatter indvandrere og deres nærmeste efterkommere fra de
øvrige lande. Der er altså tale om personer fra bl.a. Tyrkiet,
Libanon, Pakistan, Iran, Vietnam, det tidligere Jugoslavien og
Somalia. Antallet af personer over 18 år i denne gruppe var i 1995
ca. 92.000.
5.2.1 Indvandrernes beskæftigelse og ledighed
Personer fra gruppe 2 har en markant lavere arbejdsmarkedstiltilknytning end personer fra gruppe 1 og den øvrige befolkning, jf.
tabel 5.3. Arbejdsmarkedstilknytningen i tabel 5.3 afspejler
imidlertid i nogen grad demografiske faktorer som andelen af børn
og ældre. Personer fra gruppe 2 landene er karakteriseret ved en
2) For en nærmere diskussion af afgrænsningsproblematikken henvises til kapitel 6.
135
Økonomiministeriet
Tabel 5.3 Arbejdsmarkedstilknytning
Gruppe 1
Beskæftigede
Gruppe 2
Øvrige befolkning
48,8
20,7
51,4
7,1
9,7
4,0
I arbejdsstyrken
55,9
30,4
55,4
Udenfor arbejdsstyrken
44,1
69,6
44,5
Arbejdsløse
I alt
100
100
100
Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik per 1. januar 1996.
større andel af børn og vil derfor alt andet lige i højere grad stå
udenfor arbejdsstyrken3).
På grundlag af den offentliggjorte arbejdsstyrkestatistik er det
muligt at beregne erhvervsfrekvenser fordelt på alder for flygtninge
og indvandrere fra tre betydeligste gruppe 2 lande, det tidligere
Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan, der tilsammen tegner sig for godt
halvdelen af de udenlandske statsborgere fra gruppe 2 landene.
Når alene befolkningen i de for arbejdsmarkedet mest relevante
aldersklasser betragtes, mindskes forskellen mellem indvandrernes
og den øvrige befolknings erhvervstilknytning mærkbart, jf. tabel
5.4.
Tabel 5.4 Erhvervsfrekvens for henholdsvis danske statsborgere og
statsborgerne fra større indvandrerlande, 20-64 årige1)
Procent
Mænd
Kvinder
Danske statsborgere. . . . . . . . . . . . .
86,1
77,5
Statsborgere fra indvandrerlande1)
72,9
48,5
1) Tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan.
3) I udlændinge ´96 fra Indenrigsministeriet er aldersfordelingen for den samlede indvandrergruppe
opsplittet på indvandrere og efterkommere.
136
Økonomiministeriet
Figur 5.3 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for mænd,
1996. Statsborgere fra Danmark og større indvandrerlande.
Pct.
100
Danmark
80
Større indvandrerlande
60
40
20
0
20
25
30
35
40
45
50
55
60
År
Anm.:
Større indvandrerlande omfatter Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien.
Figur 5.4 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for kvinder,
1996. Statsborgere fra Danmark og større indvandrerlande.
Pct.
100
Danmark
80
60
Større indvandrerlande
40
20
0
20
25
30
35
40
45
50
55
60
År
Anm.:
Større indvandrerlande omfatter Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien.
137
Økonomiministeriet
Især blandt yngre mænd er der en moderat forskel på erhvervsfrekvensen for indvandrere og den øvrige befolkning, jf. figur 5.3.
Samtidig udgør indvandrerne en relativt stor andel af befolkningen
netop i de yngre aldersklasser.
Derimod er der for kvinder i alle aldersklasser en betydelig forskel
på erhvervsfrekvensen for indvandrere og den øvrige befolkning,
jf. figur 5.4.
Ledigheden er væsentligt højere blandt personer med udenlandsk
baggrund end blandt danskere. I den officielle ledighedsstatistik
for årsperioden fra 4. kvartal 1996 til 3. kvartal 1997 var ledigheden for danske statsborgere 6,4 pct., blandt borgere fra EØSlandene var ledigheden 13,8 pct., mens den for borgere fra alle
øvrige lande under ét var 30,9 pct. Ledigheden for sidstnævnte
gruppe har dog udvist et markant fald på 11 pct.point siden 1994.
Tabel 5.5 viser ledighedsprocenter for 1995 for personer fra
gruppe 1 og gruppe 2 beregnet på basis af udtræk fra lovmodellen.
Indvandrernes lave beskæftigelsesgrad afspejler således både en
højere ledighed, og at indvandrere i højere grad står udenfor
arbejdsstyrken.
5.2.2 Hvorfor har indvandrerne en lavere beskæftigelsesgrad?
Beskæftigelsen er generelt bestemt i et samspil mellem virksomhederne, hvis efterspørgsel efter arbejdskraft afhænger af lønnen set
Tabel 5.5 Ledighedsprocenter, 1995.
Pct.
Mænd
Kvinder
Gruppe 1
14,0
14,6
Gruppe 2
31,4
31,4
Øvrige befolkning
8,4
11,5
Kilde: Lovmodellen.
138
Økonomiministeriet
i forhold til produktiviteten, og husholdningerne, hvis effektive
udbud af arbejdskraft bl.a. afhænger af muligheden for at oppebære indkomst i fravær af arbejdsindkomst.
Produktivitetsproblemet
Indvandrere og flygtninge fra gruppe 2 lande må af flere årsager
forventes at have lavere produktivitet end den øvrige befolkning.
Det skyldes uddannelsesniveau og sprogvanskeligheder. Endvidere
kan det være svært at finde anvendelse for de færdigheder, som
indvandrerne har tilegnet sig på arbejdsmarkedet i deres oprindelsesland.
Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en relativt lav
lønspredning, hvilket hæmmer beskæftigelsesmulighederne for
personer med en lav potentiel produktivitet4). Arbejdsløsheden i
Danmark er således koncentreret blandt ufaglærte, der siden 1980
har haft en ledighed, der er 20-40 pct. højere end den gennemsnitlige ledighedsprocent5).
Samspilsproblemet
En stor del af de arbejdsløse indvandrere og flygtninge er henvist
til kontanthjælp, fordi de ikke har nogen tidligere arbejdsmarkedstilknytning og dermed ikke har optjent ret til A-dagpenge. En stor
del er endvidere karakteriseret ved at have børn og bo i lejebolig.
Disse karakteristika gør, at denne gruppe i særlig grad er ramt af
samspilsproblemer. Samspilsproblemet skyldes, at kontanthjælpen, friplads i daginstitution og boligstøtten aftrappes med indkomsten. Kombineret med beskatningen af indkomstfremgangen
kan gevinsten ved at komme i arbejde således være meget beskeden.
Hvis der eksempelvis tages udgangspunkt i et gift par, hvor begge
er på kontanthjælp, har 3 børn i alderen 1, 5 og 9 år, og bor i en
lejebolig på 107 kvm. til en månedlig husleje på 5.000 kr, og hvor
4) For en uddybende diskussion af lønspredningens betydning se Virkninger af beskæftigelsesfradrag.
5) Se Danmark som foregangsland - Globalisering og dansk økonomi.
139
Økonomiministeriet
den ene får et job som ufaglært til 180.000 kr. om året, vil deres
disponible indkomst være stort set uændret6).
Indvandrernes relativt lave produktivitet bidrager til at skabe samspilsproblemet, idet den betyder, at den potentielle erhvervsindkomst (de 180.000 kr.) er lav. Såfremt indvandrernes indtjeningsmuligheder var større, ville bortfaldet i sociale ydelser betyde
mindre.
Hvis begge fik ansættelse som ufaglærte, ville deres samlede
disponible indkomst - efter daginstitutionsbetaling - stige med
godt 38.000 kr. svarende til at op mod 90 pct. af indtægtsforøgelsen bliver modsvaret af lavere sociale ydelser og højere skat.
Tilsvarende vil en enlig kontanthjælpsmodtager med det samme
antal børn og den samme lejlighed vinde ca. 13.000 kr. om året
ved at få et job med en årsløn på 180.000 kr. Det svarer til, at 92
pct. af den øgede indtægt bliver modsvaret af lavere sociale
ydelser og højere skat.
Tilskyndelsen til selv at finde beskæftigelse kan således være
begrænset for enlige og familier, hvor begge er på kontanthjælp,
modtager boligstøtte og har børn. I 1995 var der ca. 3.200 enlige
indvandrere fra gruppe 2 lande med børn i lejebolig, der fik
kontanthjælp m.v. mindst en måned i 1995 og op mod 8.400 par,
hvor begge samtidig har modtaget kontanthjælp m.v. i mindst én
måned i 1995.
Antallet af indvandrere med langvarig kontanthjælp er noget
lavere. Tabel 5.6 viser en opdeling af antallet af personer fra
gruppe 2, der har været på kontanthjælp i størstedelen af 1995. De
grupper, der kan være ramt af sampilsproblemer, er angivet med
fed skrift.
6) Det antages at familien ikke modtager ydelser efter paragraf 37a i bistandsloven (kommende lov om
aktiv socialpolitik.)
140
Økonomiministeriet
Tabel 5.6 Antal indvandrer-familier på kontanthjælp, 1995.
Civil stand
Boligstøtte
Enlige
Gifte
par
på kontanthjælp
Ingen børn
med
1-2 børn
med 3 eller
flere børn
-
-
3500
I alt
uden
3500
med
2100
1700
700
4500
En på kontanthjælp
uden
600
800
-
1400
med
900
1700
900
3500
Begge på kontanthjælp
uden
-
700
-
700
med
-
2000
3900
1900
Anm: Tabellen indeholder antal familier, hvor den enlige eller begge personer i parret er en indvandrer/efterkommer fra et land
uden for norden, EU, Schweiz, USA, Canada og Australien. I tabellen indgår alene personer, som har modtaget
kontanthjælp/revalideringsydelse i mindst 10 måneder i 1995. < - < markeringen betyder, at der er under 300 famillier
opregnet.
Kilde: Lovmodellen SB95.
Der er i alt ca. 7.000 familier eller 11.600 personer i den erhvervsaktive alder, der således kan være ramt af samspilsproblemer som
følge af de her undersøgte ydelser.
De 11.600 personer svarer til knap 10 procent af personerne i
gruppe 2 i den erhvervsaktive alder7).
Der er endda formentligt tale om et konservativt skøn over antallet
af indvandrere med sampilsproblemer. F.eks. kan der også opstå
samspilsproblemer for gifte par, hvor kun den ene er på kontanthjælp. Hertil kommer, at tilskyndelsen til at søge beskæftigelse fra
dagpenge også kan være begrænset8).
7) Fraregnet gruppe 2 personer, der er gift med personer fra den øvrige befolkning.
8) Pedersen & Smith (1996) viser således, at ca. 3½ pct. af de mandlige medlemmer i A-kasserne (d.v.s.
inkl. både beskæftigede og ledige) og ca. 8 pct. af de kvindelige medlemmer i A-kasserne ikke havde
nogen umiddelbar økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse.
141
Økonomiministeriet
Der er altså tale om, at der for mindst 10 pct. af personerne i
gruppe 2 er et endog meget lille incitament til selv at finde beskæftigelse. Kombinationen af kontanthjælpssystemet og supplerende
ydelser giver anledning til samspilsproblemer for en relativt lavere
andel af den øvrige befolkning. For den øvrige befolkning kan det
således anslås, at andelen af potentielt samspilsramte udgør blot
0,5 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder.
Kontanthjælpssystemet indebærer dog, at kontanthjælpsmodtagere
skal tage imod tilbud om passende arbejde eller uddannelse. Ellers
kan kontanthjælpen ikke ydes eller vil blive reduceret med op til 20
pct. I en sådan situation vil der være et klart incitament til at tage
imod beskæftigelse.
Sammenhæng mellem offentlige ydelser og beskæftigelsesgraden
er også fundet i udenlandske undersøgelser. I USA er erhvervsfrekvensen blandt flygtninge således meget lavere end for indvandrere, hvilket ifølge Borjas (1994) bl.a. kan tilskrives, at indvandrere - modsat flygtninge - er udelukket fra at modtage offentlig
støtte.
5.2.3 Vil indvandrerne med tiden blive integreret på arbejdsmarkedet?
At personer fra gruppe 2 lande på et givet tidspunkt har en lavere
beskæftigelsesgrad er ikke ensbetydende med, at de vedblivende
vil have en lavere arbejdsmarkedstilknytning.
Som tiden går vil indvandrernes danskfærdigheder blive bedre.
Uddannelse på uddannelsesinstitutioner i Danmark vil desuden
mærkbart øge deres potentielle produktivitet. Kee (1994) finder
således, at for indvandrere i Holland har uddannelse i Holland en
lang større effekt på beskæftigelsessandsynligheden end uddannelse medbragt fra fødelandet.
142
Økonomiministeriet
Tabel 5.7 Andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt gruppe 2 indvandrere i
alderen 18-67 år.
Antal år i Danmark i 1995
Andel af fuldtidsbeskæftigede
1-5
8,4
5-10
14,7
>10
27,7
Kilde: Lovmodellen.
Tabel 5.7 viser, at andelen af fuldt beskæftigede blandt personer
fra gruppe 2 vokser med antallet af år, som de har opholdt sig i
Danmark. Udover en tendens til at indvandrere over tid bliver
bedre integreret, kan tallene i tabel 5.7 afspejle, at indvandrerne i
tidligere år havde anderledes kvalifikationer.
En undersøgelse foretaget af Arbejdsministeriet viser, at ledighedsprocenten for efterkommere af indvandrere generelt er væsentligt
lavere end ledighedsprocenten for indvandrere9). Således er den
gennemsnitlige ledighedsprocent for alle efterkommere ca. 15 pct.,
mens den for indvandrere er ca. 25 pct. Forskellen er særligt udtalt
for den største indvandrergruppe, tyrkerne,
hvor ledighedsprocenten for efterkommere er ca. 18 pct., mens den
for indvandrere er ca. 42 pct10).
At integrationen på arbejdsmarkedet vil øges med opholdstiden
bekræftes i en række udenlandske studier. Tabel 5.8 viser beskæftigelsesandelen for flygtninge i Norge i 1993 som en funktion af
opholdstiden. De norske tal, der ikke umiddelbart er sammenlignelige med tallene i tabel 5.7, er interessante, fordi de går længere
tilbage i tiden end de danske tal og samtidig viser, at beskæftigelsesandelen vedbliver at vokse.
9)
Indvandrere og efterkommeres arbejdsløshedsforhold i 1996.
10)
Forskellene i ledighed skal tages med det forbehold, at aldersfordelingen for indvandrere og
efterkommere er forskellig, hvilket i sig selv kan betyde en forskel i ledighedsprocent.
143
Økonomiministeriet
Tabel 5.8 Flygtninges beskæftigelsesandel i Norge.
Antal år i Norge
Beskæftigelsesandel
<4
8,2
4-8
36,9
9-13
50,4
14-23
53,7
>23
65,1
Kilde: ECON (1995).
For Holland finder Kee (1994) ligeledes, at der - målt ved beskæftigelsesandelen - sker en betydelig integration over tid. For USA
finder Storesletten (1995), at mandlige indvandrere, der er yngre
end 20 år på indvandringstidspunktet, har næsten samme arbejdsmarkedstilknytning som den øvrige mandlige befolkning. Mænd,
der kommer til USA når de er mellem 20 og 35 år, vil i begyndelse
have en betydeligt lavere erhvervsfrekvens, men vil efter 20 år
have samme erhvervsfrekvens som den øvrige befolkning.
Det er således relativt veldokumenteret, at indvandrere over tid i en
vis grad finder bedre fodfæste på arbejdsmarkedet.
Hvorledes indvandrernes færdigheder over tid vil tilpasses det
danske arbejdsmarked, kan undersøges ved at se på udviklingen i
de relative lønninger mellem indvandrere og de øvrige beskæftigede. For at isolere effekten af tilpasning i færdigheder er det nødvendigt at kontrollere for de øvrige faktorer, der er afgørende for
lønniveauet såsom uddannelse og erfaring, jf. appendiks, der giver
Tabel 5.9 Gruppe 2 indvandreres relative lønninger som funktion af opholdstiden.
Opholdstid i år
144
Løn i pct. af lønnen for den øvrige befolkning
<5
90,1
5-10
91,7
>10
95,0
Økonomiministeriet
en udførlig beskrivelse af fremgangsmåden.
Tabel 5.9 viser, hvorledes de beskæftigede indvandreres lønninger
over tid tilnærmer sig danskernes lønninger, når der er kontrolleret
for forskelle i uddannelse, erfaring og type af arbejde. Tallene i
tabel 5.9 siger f.eks., at en indvandrer, der har været i Danmark i
mindre end 5 år, men har to års erfaring i f.eks. salgsarbejde, vil
tjene 10 pct. mindre end kollegaen af dansk oprindelse med de
samme kvalifikationer.
De beskedne lønforskelle i tabel 5.9 kan ikke tages som udtryk for
den generelle produktivitetsforskel mellem indvandrerne og den
øvrige befolkning, idet de netop kun gælder for folk, der har en
løn, d.v.s. er i beskæftigelse. Amerikanske undersøgelser finder
således typisk større lønforskelle (for personer med en kort opholdstid), hvilket sandsynligvis kan tilskrives, at en større del af
indvandrerne i USA er i beskæftigelse.
Udover stigningen i den relative løn, der fremgår af tabel 5.9, vil
indvandrernes løn over tid stige som følge af større erfaring og
forfremmelser. Således viser beregningerne i appendiks, at lønnen
stiger med 2,6 pct. for hvert års erfaring, der oparbejdes11). Hvis
indvandreren ydermere bliver forfremmet fra salgsarbejde til
ledelse på øverste plan vil lønnen stige yderligere ca. 50 pct.
Et simpelt summarisk mål for omfanget af integration er forsørgelsesbrøken, der angiver overførselsindkomsternes (dagpenge,
kontanthjælp m.v.) andel af den samlede personlige indkomst.
Udviklingen i forsørgelsesbrøken vil således både afspejle ændringer i beskæftigelsesgrad og i lønninger.
Figur 5.5 viser udviklingen i indvandrernes relative forsørgelsesbrøk som en funktion af opholdstiden i Danmark, når der er
kontrolleret for andre faktorer, der påvirker brøken som f.eks. alder
11)
Der ses bort fra effekten af den kvadrerede erfaring, der i de første år vil være beskeden.
145
Økonomiministeriet
Figur 5.5 Forskel i forsørgelsesbrøken målt i forhold til
danskere.
Forskel
60
50
40
30
20
10
0
1
2
3
4
5
6
7
Antal år i Danmark
8
9
>10
og uddannelsesniveau12). Det fremgår, at gruppe 2 indvandrere
med en opholdstid på under 5 år alt andet lige vil have en forsørgelsesbrøk, der er 40-50 pct.point højere end for den øvrige
befolkning, mens gruppe 2 indvandrere, der har opholdt sig i
Danmark i mere end 10 år, har en relativ forsørgelsesbrøk, der kun
er halvt så meget større.
5.3 Immigration og de offentlige finanser
Flygtninge og indvandrere påvirker de offentlige finanser på
forskellig vis. Således modtager visse flygtninge og indvandrere ligesom visse danskere - overførselsindkomst, dvs. dagpenge,
kontanthjælp og pensioner etc. Flygtninge og indvandrere benytter
12)
146
Appendiks indeholder en beskrivelse af datagrundlaget.
Økonomiministeriet
desuden en række offentlige serviceydelser, såsom skoler og
hospitaler. Herudover betaler flygtninge og indvandrere både
direkte og indirekte skatter.
Forskellen på henholdsvis udgifter og skatteindtægter angiver
indvandrernes nettobidrag, der er det relevante mål i relation til,
hvorledes immigration påvirker den øvrige befolknings materielle
velstand.
5.3.1 En statisk opgørelse af udgifter og indtægter
En tværministeriel arbejdsgruppe har foretaget en undersøgelse af
de direkte konsekvenser for de offentlige finanser af immigration
til Danmark. Analysen, der er optrykt som kapitel 6, er baseret på
tal for 1995.
Tabel 5.10 viser nettobidragene for gruppe 1 og 2 til de offentlige
kasser. Det fremgår, at gruppe 1 og 2 i 1995 medførte en nettoudgift på i alt ca. 10 mia. kr.
5.3.2 Dynamiske aspekter
At indvandrerne i 1995 havde et negativt nettobidrag, indebærer
ikke nødvendigvis, at de vedblivende vil udgøre en nettobelastning
af de offentlige kasser.
Tabel 5.10
Nettoeffekt på de offentlige finanser, mia. kr., 1995.
Gruppe 1
Gruppe 2
Indkomstoverførsler
-4,2
-9,6
Individuelt offentligt forbrug
-4,0
-11,3
Direkte skatter
5,7
5,3
Indirekte skatter
3,5
4,3
1,0
-11,31
Samlet nettobidrag til de offentlige finanser (mia. kr.)
1) Inkl. udgifter til ca. 17.000 bosniske krigsflygtinge på ca. 2,5 mia. kr.
147
Økonomiministeriet
Arbejdsmarkedstilknytningen er således afgørende for nettobidraget. Fuldt beskæftigede yder - uanset hvilken befolkningsgruppe
de tilhører - et positivt nettobidrag til de offentlige finanser, jf.
kapitel 6.
Eftersom indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning er voksende
over tid og generationer, jf. afsnit 5.2, vil påvirkningen af de
offentlige finanser efterhånden ændres.
Hertil kommer, at indvandrerne bidrager til at afdæmpe den
forventede stigning i de ældres andel af befolkningen. En stigende
ældreandel belaster de offentlige finanser, fordi de ældre har en
lavere erhvervsfrekvens og modtager pension og en række
serviceydelser fra det offentlige.
Indvandrernes betydning for den fremtidige ældreandel er
illustreret i figur 5.6, der viser udviklingen i ældreandelen i to
forskellige scenarier. I grund-scenariet antages det nuværende
indvandringsmønster at fortsætte fremover svarende til forudsætningerne i Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Der vises
endvidere et scenarie, hvor der ikke er (netto)indvandring. Det
fremgår, at indvandring betyder en reduktion af andelen af ældre
i år 2030 på ca. 2 pct.point. Det svarer til en fjerdedel af stigningen
i ældreandelen i fravær af indvandring. Det kan løseligt anslås at
betyde en reduktion af ældreudgifterne på ca. 0,5-1,0 pct. af
BNP13).
Det er således muligt, at indvandringen på længere sigt ikke er til
ugunst for de offentlige finanser.
En række udenlandske undersøgelser finder, at når der tages
hensyn til de dynamiske elementer, vil indvandrere typisk bidrage
positivt til offentlige finanser. For Sverige finder Storesletten
13)
148
I Finansredegørelse 1996 beregnes det således, at stigningen i ældreandelen frem til år 2030 vil
øge ældreudgifterne med ca. 4 pct. af BNP.
Økonomiministeriet
Figur 5.6 De 60 årige og ældres andel af befolkningen.
Andel
0.30
Grundkørsel
Ingen nettoindvandring
0.28
0.26
0.24
0.22
0.20
0.18
1997
2002
2007
2012
2017
2022
2027
2032
2037
(1997) således, at - når der tages hensyn til, at indvandrerne og
efterkommere over tid får en højere beskæftigelse - vil den
gennemsnitlige indvandrer til Sverige i 1995 yde et nettobidrag til
de offentlige finanser i nutidsværdi-termer på ca. 300.000 svenske
kroner.
OECD (1997) har beregnet, at den gennemsnitlige indvandrer i
USA yder et positivt nettobidrag til de offentlige finanser på ca.
80.000 dollar, når det (tilbagediskonterede) positive bidrag fra
efterkommere indregnes. Indvandrerne indebærer isoleret set en
forværring af de offentlige finanser, men det mere opvejes af
efterkommernes positive bidrag.
Det er imidlertid ikke sikkert, at de udenlandske resultater kan
overføres til Danmark.
Immigration har sandsynligvis en mindre gunstig effekt på de
offentlige finanser i Danmark end i USA. Det skyldes, at
149
Økonomiministeriet
flygtninge tegner sig for en større andel af indvandringen i
Danmark end i USA. Hertil kommer, at det amerikanske
arbejdsmarked er kendetegnet ved en i international sammenhæng
stor fleksibilitet.
5.4 Realøkonomiske konsekvenser af immigration
Analysen af effekterne på de offentlige finanser viser, at der i
øjeblikket via de offentlige kasser netto sker en omfordeling fra
den øvrige befolkning til indvandrere fra gruppe 2 lande. Det kan
synes nærliggende at konkludere, at immigration forringer den
øvrige befolknings velfærd. En sådan slutning overser imidlertid,
at immigration kan have gunstige afledte realøkonomiske konsekvenser for den øvrige befolknings før-skat-indkomster. I dette
afsnit analyseres effekterne på indkomsterne for den oprindelige
befolkning, og det vises at
- Immigration kan højne levestandarden for den oprindelige
befolkning, såfremt arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt fleksibelt.
- Gevinsten er imidlertid beskeden med den nuværende lave
beskæftigelsesgrad blandt flygtninge og indvandrere.
- En bedre integration af flygtninge og indvandrere på
arbejdsmarkedet vil derfor give en samfundsøkonomisk gevinst.
- På helt kort sigt kan indvandring øge arbejdsløsheden blandt den
øvrige befolkning. På længere sigt vil immigration imidlertid
øge den samlede beskæftigelse, uden at det på langt sigt har en
negativ konsekvens for reallønnen.
- Flygtninge og indvandrere har typisk en kortere formel
uddannnelse. Det er derfor muligt, at indvandring kan øge
lønspredningen. Effekten af indvandringen på de
150
Økonomiministeriet
kortuddannedes relative lønninger vurderes imidlertid at være
ubetydelig.
- Immigration øger den private sektors opsparing til gavn for
investeringer og betalingsbalance.
Immigration medfører altså en potentiel samfundsøkonomisk
gevinst, der imidlertid kun kan realiseres, såfremt flygtninge og
indvandrere i højere grad integreres på arbejdsmarkedet.
5.4.1 Økonomiske gevinster ved immigration
Økonomisk samkvem mellem lande kan tage mange former. Såvel
varer, realkapital som arbejdskraft bevæger sig over landegrænserne. Gevinsterne ved internationalt økonomisk samkvem
opstår i høj grad netop, fordi landene er forskelligartede14). De
vestlige økonomier er kendetegnet ved et relativt stort og avanceret
produktionsapparat. De har derfor fordel ved at handle med teknisk
mindre avancerede lande, hvor produktionen er kendetegnet ved et
relativt stort arbejds-kraftsindhold. Det skyldes, at de vestlige
lande derigennem får adgang til billigere, arbejdskraftsintensive
produkter. Samhandel er således en indirekte måde at udligne
forskelle i faktorudrustning på. En mere direkte måde at udveksle
arbejdskraft på er at lade arbejdskraften vandre. De økonomiske
gevinster er principielt ens, hvad enten arbejdskraften udveksles
via varehandel eller via vandringer15). Varehandel og immigration
indebærer, at de produkter, der som følge af landets
faktorudrustning er relativt dyre, vil kunne anskaffes billigere enten ved at betale udenlandske producenter eller ved at ansætte
udenlandske arbejdstagere.
14)
Nyere handelsteori peger på, at der - via stordriftsfordele og øget konkurrence - kan være fordele
ved samhandel selv for ensartede lande.
15)
Immigration og samhandel vil ikke altid være perfekte substitutter, jf. Markusen (1983). Hvis der
f.eks. er teknologiske forskelle mellem landene, vil immigration og samhandel være komplementære i den forstand, at immigration vil indebære en større samhandel.
151
Økonomiministeriet
Gevinsten ved immigration skyldes netop, at indvandrerne har
anderledes kvalifikationer end de øvrige personer på arbejdsmarkedet. Hvis indvandrere i alle henseender var identiske med
danskere, ville der ikke være nogen økonomisk gevinst ved immigration, der i så tilfælde blot ville indebære en “opskalering” af den
danske økonomi16).
Immigration har imidlertid den effekt, at produktionen umiddelbart
bliver mere arbejdskraftsintensiv, fordi der bliver tilført mere
arbejdskraft, mens produktionsapparatet er uændret. Det betyder
en større indtjening i de danske virksomheder og dermed en bedre
forrentning af den investerede kapital, jf. boks 5.2.
Indvandrerne fra gruppe 2 lande har typisk en kortere formel
uddannelse end den øvrige befolkning og vil derfor sandsynligvis
øge lønningerne for bedre uddannede, jf. boks 5.3.
Når der tages hensyn til såvel stigningen i virksomhedernes
indtjening som den højere løn for de bedreuddannede, kan den
samlede gevinst forbundet med indvandring fra gruppe 2 lande
under en række forudsætninger anslås til ca. 20-100 mill. kr., jf.
boks 5.4. Den beskedne gevinst skal ses i lyset af, at indvandringen
fra gruppe 2 lande kun har øget beskæftigelsen med ca. 32.000
personer (svarende til indbyggertallet i Holbæk).
Gevinsten ville være betydeligt større, såfremt integrationen af
indvandrerne blev styrket. Hvis f.eks. personerne fra gruppe 2
havde samme beskæftigelsesfrekvens som den øvrige befolkning,
ville gevinsten være ca. 100-500 mill. kr. - altså 5 gange større. Det
understreger den potentielle gevinst ved en øget integrationsindsats.
16)
152
Der ses her bort fra specialiseringsgevinster, der som beskrevet i afsnit 5.4.3 indebærer, at en
simpel opskalering kan have gunstige effekter på levestandarden.
Økonomiministeriet
Boks 5.2
Immigrationsgevinsten.
Den samlede indkomst skabes gennem indsatsen af produktionsfaktorerne kapital
(maskiner og bygninger) og arbejdskraft i produktionsprocessen. I 1995 var den
samlede indkomst til produktionsfaktorerne, BFI, i Danmark ca. 830 mia., hvoraf ca.
62 pct. gik til lønindkomst, mens de resterende ca. 38 pct. gik til aflønning af selvstændig og kapital. Foruden afskrivninger og renteudgifter afspejler kapitalindkomsten
indtjeningen i virksomhederne og tilfalder derfor virksomhedsejerne, som kan være
f.eks. småaktionærer, investeringsforeninger og pensionskasser. Stigningen i kapitalindkomst kommer således også lønmodtagere til gode gennem en stigning i værdien af
deres aktiver og dermed et højere afkast af opsparingen.
Stigningen i arbejdsstyrken lægger umiddelbart et nedadgående pres på lønningerne og
øger derigennem beskæftigelse og produktionen. Immigration medfører derfor
umiddelbart en omfordeling af indkomst fra lønindkomst til kapitalindkomst. Stigningen i kapitalindkomst er imidlertid større end faldet i lønindkomst, og der er derfor en
nettogevinst for den øvrige befolkning. Denne gevinst, der ofte benævnes immigrationsgevinsten, opstår, fordi den samlede udbetaling af løn til de beskæftigede
indvandrere er mindre end den værdi, de skaber. Overskuddet i virksomhederne stiger
derfor til gavn for virksomhedsejerne - de oprindelige indbyggere.
Immigrationsgevinsten er illustreret i figur 5.6, hvor LE angiver virksomhedernes
efterspørgsel efter arbejdskraft, der afhænger negativt af reallønnen. LU angiver
husholdningernes udbud af arbejdskraft. Immigration indebærer en stigning i arbejdsstyrken, og LU-kurven forskydes derfor mod højre.
Skiftet i retning af en mere arbejdskraftsintensiv produktion kan enten ske ved, at der
i de enkelte sektorer anvendes en mere arbejdskraftintensiv produktionsform, eller ved
at der sker et skift i sektor-sammensætningen, således at arbejdskraftintensive sektorer,
som f.eks. butiks- eller restaurationssektoren, ekspanderer relativt til de kapitalintensive
sektorer, som f.eks. industri.
Det er det samme der sker ved øget samhandel. Større handel med lande, hvis
produktion har et stort arbejdskraftsindhold, indebærer et prisfald på de arbejdskraftintensive varer og dermed en stigning i realindkomsten. På helt samme vis indebærer
immigration et prisfald på arbejdskraftsintensive varer, hvis arbejdsmarkedet er
tilstrækkeligt fleksibelt til at sikre en stigning i den samlede beskæftigelse.
På lidt længere sigt vil det større afkast af kapital betyde større investeringer, jf. afsnit
5.4.3, og reallønnen vil stige til det oprindelige niveau. Der kan imidlertid gå lang tid,
inden denne investeringseffekt slår fuldt igennem. Baseret på estimater for den såkaldte
konvergenshastighed fra Barro & Sala-i-Martin (1991), kan det anslås at ville tage
mindst 35 år inden investeringseffekten træder igennem. For en konvergenshastighed
på 2 pct. per år vil det således tage ca. 35 år at eliminere 50 pct. af forstyrrelsen som
følge af stigningen i arbejdsstyrken.
153
Økonomiministeriet
Figur 5.7 Illustration af immigrationsgevinsten.
Der er dog flere grunde til, at immigrationsgevinsten kan være
lavere. I en lille åben økonomi som den danske vil priserne på en
række varer være bestemt af udlandet. I det ekstreme tilfælde, hvor
alle færdigvarepriser er bestemt af udlandet, vil lønninger og
kapitalafkast tillige være bestemt af udlandet og derfor ikke ændres
ved immigration. Der vil i denne situation ikke være nogen
immigrationsgevinst. Immigration af kortuddannede vil i dette
tilfælde blot betyde en lavere samhandel med udlandet. Det er
imidlertid ikke alle sektorer af dansk økonomi, der er udsat for
udenlandsk konkurrence. Der vil derfor være en immigrationsgevinst selv i en lille åben økonomi som den danske. Immigrationsgevinsten vil vise sig som et skift til hjemmemarkedserhverv, som f.eks. handel og service, fra konkurrenceudsatte
erhverv.
154
Økonomiministeriet
Boks 5.3
Kortuddannede og bedre uddannede
Indvandrerne har typisk andre kvalifikationer end den øvrige befolkning og generelt en
kortere formel uddannelse. Det indebærer en forøgelse af det relative antal af kortuddannede. Immigration indebærer således ikke blot en ændring i den samlede lønsum,
men vil tillige påvirke fordelingen af denne lønindkomst mellem kortuddannede og
bedre uddannnede, hvor sidstnævnte gruppe defineres som folk, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Den udgør ca. 45 pct. af arbejdsstyrken.
En stigning i udbuddet af kortuddannet arbejdskraft lægger et nedadgående pres på de
kortuddannedes lønninger. En række undersøgelser tyder på, at øget immigration af
lavtuddannede vil betyde en højere løn til de bedre uddannede.
Generelt vil effekten afhænge af, hvorvidt de to typer af arbejdskraft er komplementære
eller substitutter. Kortuddannede og bedre uddannede er komplementære, hvis
stigningen i antallet af beskæftigede kortuddannede øger efterspørgselen og dermed
lønningerne for de bedre uddannede. På virksomhedsniveau kan komplementaritet f.eks. afspejle, at en stigning i antallet af ufaglærte vil øge efterspørgselen efter ledere.
For økonomien som helhed kan en sådan komplementaritet f.eks. afspejle, at en
stigning i industriproduktionen vil trække en større efterspørgsel efter revisorer,
advokater o.s.v. med sig.
Kortuddannede og bedre uddannede er substitutter, hvis stigningen i antallet af
beskæftigede lavtuddannede reducerer efterspørgslen og dermed lønningerne for de
bedre uddannede. En sådan substitution kan afspejle, at substitutionsmulighederne
mellem kort- og højtuddannede i de sektorer, der anvender meget kortuddannet
arbejdskraft, er store, og at der derfor vil blive frigjort bedre uddannet arbejdskraft til
de øvrige sektorer.
Dertil kommer, at realkapitalen er ganske mobil over landegrænser.
Det betyder, at immigration kun i beskedent omfang kan påvirke
aflønningen af produktionsfaktorerne. Ved perfekt kapitalmobilitet
vil afkastet af realkapital og dermed også reallønningerne således
være fuldstændigt bestemt af afkastet i udlandet. Immigration vil
i dette tilfælde indebære en tilstrømning af udenlandsk kapital,
eftersom den større arbejdsstyrke gør det attraktivt for udenlandske
virksomheder at placere produktionsanlæg i Danmark. Der er dog
ikke enighed om, hvor høj graden af kapitalmobilitet faktisk er.
155
Boks 5.4
Økonomiministeriet
Beregning af immigrationsgevinsten
Tabel 1 angiver størrelsen af immigrationsgevinsten under forskellige forudsætninger vedrørende
virksomhedernes efterspørgsel efter kortuddannede og imdvandrernes arbejdsmarkedstilknytning.
Den såkaldte reallønselasticitet for kortuddannede angiver, hvor mange procent lønstigningstakten
for kortuddannede ændrer sig, hvis beskæftigelsen for kortuddannede ændrer sig med 1 pct. En stor
(negativ) værdi - som f.eks. -0,8 i tabel 1 - kan afspejle, at de kortuddannedes bidrag til produktionen
er meget afhængig af indsatsen af de øvrige produktionsfaktorer som kapital og bedre uddannet
arbejdskraft.
Det fremgår, at indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning er særdeles afgørende.
Tabel 1. Immigrationsgevinst, mio. 1995 kroner.
Reallønselasticitet
0
-0.2
-0.4
-0.8
Immigrationsgevinst
ved faktisk beskæftigelse.
0
22
44
87
Immigrationsgevinst
0
121
241
482
ved beskæftigelse som
den øvrige befolkning
Anm.: Egne beregninger baseret på metoden i Borjas (1995). Det forudsættes, at kapitalens andel af
faktorindkomsten er 0,3 og at de kortuddannedes og de bedre uddannedes andel er hver 0,35.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede personer fra gruppe 2 er beregnet som summen af antallet af
fuldtidsbeskæftigede og halvdelen af antallet af deltidsbeskæftigede.
Immigrationsgevinsten vil således være mindre for små åbne
økonomier som den danske.
5.4.2 Immigration og arbejdsmarkedet
Der rejses til tider bekymring for, at indvandring påvirker
lønningerne i nedadgående retning eller forøger arbejdsløsheden
for den øvrige befolkning. Det vil i et vist omfang være tilfældet
på helt kort sigt. På længere sigt er det imidlertid langt mere
sandsynligt, at immigration øger den samlede beskæftigelse, uden
at det på langt sigt har en negativ konsekvens for reallønnen.
Det skyldes, at arbejdsbuddet på langt sigt er bestemmende for
beskæftigelsen, idet et større udbud midlertidigt reducerer reallønnen og derigennem øger beskæftigelsen. Den større beskæftigelse øger afkastet af investeringer i realkapital, hvilket på
156
Økonomiministeriet
Figur 5.8 Ledighed i pct. og immigration (1995).
Ledighed i pct.
25
Spanien
20
15
Belgien
Irland
Italien
Danmark
EU
Frankrig
Tyskland
10
Grækenland
Holland
UK
Portugal
5
US
Japan
0
0
Anm.:
1
2
3
4
5
6
7
8
Andel af befolkningen med udenlandsk statsborgerskab.
9
10
Immigrationstallene for Japan og USA er fra 1991.
længere sigt vil øge kapitalapparatet og dermed løfte reallønnen op
igen, jf. beskrivelsen af de dynamiske effekter i afsnit 5.4.317).
Det understøttes af, at lande med en stor andel af indvandrere i
befolkningen i 1995 ikke havde en større ledighed end andre, jf.
figur 5.8.
17)
Dette resultat holder både på et fuld fleksibelt arbejdsmarked og på et et arbejdsmarked, hvor
lønnen forhandles mellem (decentrale) fagforeninger og virksomheder, og der derfor kan være
strukturel ledighed. I sidstnævnte tilfælde vil ændringen i arbejdsudbuddet således påvirke
lønfastsættelsen i retning af en større arbejdskraftsefterspørgsel. Hvis kompensationsgraden er
givet, som den er i Danmark som følge af den automatiske satsregulering, vil arbejdsløshedsprocenten være uafhængig af indvandringen, jf. f.eks. Holmlund & Kolm (1995).
157
Boks 5.5
Økonomiministeriet
Hvorledes påvirkes lønningerne og beskæftigelsesmulighederne af indvandring.
Der er foretaget flere udenlandske analyser af, hvorledes indvandring påvirker
lønninger og beskæftigelse for den øvrige befolkning.
“Local labor markets” studier
Udgangspunktet for disse studier er, at regionale arbejdsmarkeder kan betragtes som
lukkede markeder. Amerikanske undersøgelser har søgt at identificere effekterne på
indlændinges lønninger ved udfra et tværsnit af stater/byer at estimere sammenhængen mellem antallet af immigranter og lønnen. Alle disse undersøgelser peger i retning
af en meget beskeden negativ effekt - selv for de grupper af indlændinge, der må
forventes at være mest udsatte. En stigning på 10 pct.point i andelen af udlændinge
i en given stat/by presser typisk lønningerne for grupper som ufaglærte, unge eller
sorte med mindre end 1 pct. (jf. Friedberg & Hunt (1995)).
At de estimerede effekter er små, kan muligvis henføres til to problemer, der bevirker,
at estimaterne vil tendere at vise en beskeden effekt. For det første tages der ikke
hensyn til, at immigranternes lokalisering ikke er uafhængig af lønnen, men ganske
givet afhænger positivt af lønnen. For det andet bidrager den betydelige mobilitet for
kapital og arbejdskraft mellem staterne i USA til at sikre relativt ens lønninger (faktorpris-udligning) i de forskellige stater.
I tilfælde af stivheder på arbejdsmarkedet, der forhindrer lønnen i at tilpasses, er det
muligt, at øget immigration i en given region ikke vil afspejle sig i lønningerne, men
i arbejdsløshedsprocenten. Amerikanske studier af immigrations påvirkning af
indlændinges beskæftigelsesmuligheder viser imidlertid ligeledes beskedne effekter.
Der er desværre kun få europæiske studier af sammenhængen mellem lønninger og
indvandringer. For Tyskland finder De New & Zimmermann (1994), at en 1 pct.point
stigning i en given branches andel af indvandrere sænker lønningerne med 4,1
pct.point. Denne effekt dækker imidlertid over betydelige forskelle mellem arbejdere
og funktionærer: En 1 pct.point stigning i andelen af indvandrere vil reducere
lønningerne for arbejdere med 5,9 pct, mens lønningerne for funktionærer stiger 3,5
pct. Pischke & Velling (1995) argumenterer imidlertid for, at de tyske fagforeninger
er i stand at opretholde (relativt) ens lønninger i de forskellige regioner, hvorfor de
observerede lønforskelle sandsynligvis afspejler udeladte underliggende faktorer.
Pischke & Velling vælger derfor at studere effekterne på beskæftigelsen og finder, at
immigration ikke forværrer indlændinges beskæftigelsesmuligheder.
For Østrig finder Winter-Ebmer (1996), at en 1 pct. stigning i andelen af udlændinge
i en given region øger lønnen 2,1-3,7 pct. for unge arbejdere, hvilket altså indikerer,
at indvandrerne er komplementære selv i forhold til kortuddannede.
158
Økonomiministeriet
På helt kort sigt - hvor lønnen er givet - kan immigration føre til
større ledighed. Den større ledighed vil imidlertid ganske hurtigt
påvirke lønfastsættelsen (og dermed ledigheden). For det danske
arbejdsmarked er det således estimeret, at en stigning i arbejdsløsheden på et procentpoint vil reducere lønstigningstakten med
0,8 pct. i det efterfølgende år18).
En lang række af primært amerikanske studier finder, at
immigration på regionalt niveau har beskedne effekter på lønningerne og ikke forringer indlændinges muligheder for at finde
beskæftigelse, jf. boks 5.5. Disse resultater tyder på, at der er
modsatrettede bevægelser i kapital, varehandel og den øvrige
arbejdsstyrke, der afdæmper effekterne.
Det er imidlertid muligt, at immigration påvirker de relative
lønninger mellem forskellige typer arbejdskraft. Eftersom andelen
af flygtninge og indvandrere, der er kortuddannede, afviger fra
andelen af kortuddannede blandt den øvrige befolkning, påvirkes
de relative lønninger, jf. diskussionen af den såkaldte immigrationsgevinst i afsnit 5.4.1. Effekten af indvandringen af
kortuddannede på de relative lønninger må imidlertid vurderes at
være ubetydelig, jf. boks 5.6.
5.4.3 De dynamiske effekter af immigration
Immigration vil på længere sigt påvirke udviklingen i produktionsapparatet samt det gennemsnitlige uddannelsesniveau. Det
er afgørende for udviklingen i produktiviteten og dermed
levestandarden.
Immigration indebærer per definition en større arbejdsstyrke,
hvorfor den mængde af kapital, der er til rådighed for hver
beskæftiget, falder på kort sigt, hvor den samlede mængde af
kapital er givet. Knapheden på produktionsmidler øger imidlertid
afkastet ved at investere, hvorfor mængden af kapital vokser. På
lang sigt er mængden af realkapital per beskæftiget - og dermed
levestandarden - derfor uforandret i tilfælde af en en-gang-for-alle
indvandring.
18)
Se Adam - en model af dansk økonomi.
159
Boks 5.6
Økonomiministeriet
Relative lønninger og indvandring i Danmark.
På et fuldt fleksibelt arbejdsmarked vil de relative lønninger for kortuddannet arbejdskraft afspejle det relative udbud. Under antagelse af et sådant smidigt arbejdsmarked
kan effekten på de relative lønninger kvantificeres.
For USA beregner Borjas, Freeman & Katz (1992), hvorledes immigration via en
ændring af det relative udbud af kortuddannet arbejdskraft har ændret de relative
lønninger i USA i perioden 1980 til 1988, hvor immigranternes andel af arbejdsstyrken
steg fra 6,9 pct. til 9,3 pct. En lavtuddannet defineres som havende mindre end 12 års
uddannelse (“high-school drop-out”). De finder, at immigranternes høje andel af
kortudannede kan forklare op til en trediedel af det fald på 10 pct. i de kortuddannedes
(relative) løn, der skete fra 1980 til 1988.
Et tilsvarende regnestykke kan laves for Danmark. Af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fremgår det, at ca. 45 pct. af de ca. 2,5 mill. beskæftigede i Danmark er
kortuddannede ifølge den definition, der anvendes i dette kapitel. Lovmodeltal viser,
at beskæftigelsen for personer fra gruppe 2 i aldersgruppen 18-66 år omregnet til
fuldtidsbeskæftigede er ca. 32.000. Det antages, at alle disse på det danske arbejdsmarked virker som kortuddannede. Denne antagelse er næppe fuldt realistisk, men angiver
den maksimale effekt på det relative udbud af arbejdskraft. Indvandringen af personer
fra gruppe 2 lande har dermed ændret det relative udbud af kortuddannet arbejdskraft
med knap 3 pct.
Effekten på lønningerne afhænger af virksomhedernes og (via sektorforskydninger)
samfundets muligheder for at substituere mellem de to typer arbejdskraft. Substitutionselasticiteten, F, er et summarisk mål for disse substitutionsmuligheder, idet den
angiver, hvor mange procent den relative anvendelse af bedre uddannet arbejdskraft
vil falde, hvis den relative løn for de bedre uddannede stiger med 1 pct. Internationale
studier tyder på at substitutionselasticiteten er af størrelsesordenen 0,5. For denne
værdi - og under antagelse af at alle gruppe 2 indvandrere er kortuddannede - kan det
anslås, at indvandringen over årene har reduceret stigningen i lønningerne for
kortuddannede med ca. 1,5 pct.
Der er flere faktorer - foruden den at ikke alle gruppe 2 indvandrere er kortuddannede
- der gør, at det ovennævnte skøn sandsynligvis angiver en øvre grænse. For det første
er det danske arbejdsmarked ikke karakteriseret ved fuldkommen konkurrence,
således at det alene er det relative udbud, der bestemmer den relative løn. Et kendetegn ved det danske arbejdsmarked er en lav lønspredning. For det andet gælder det
for en lille åben økonomi som den danske, at de internationalt givne færdigvarepriser
til en vis grad dikterer de relative faktorlønninger. Effekten på de relative lønninger
må derfor vurderes at være ubetydelig. Det er i god overensstemmelse med, at den
relative løn for ufaglærte siden 1980 har været stabil, jf. Danmark som Foregangsland
- Globalisering og dansk økonomi.
160
Økonomiministeriet
Boks 5.7
Immigration, kapitaludhulning og levestandard.
I den såkaldte Solow-model antages produktionen, Y, at frembringes ved indsats af
kapital, K, og arbejdskraft, L,:
Y'K "(AL)1&"
(1)
hvor A er et indeks for tekniske fremskridt, der antages at vokse med raten x. Den
indenlandsk fødte arbejdsstyrke vokser med raten n. Hertil kommer immigration af
størrelsesordenen M, således at væksten i den samlede arbejdstyrke, L, da er givet som
n+m, hvor m=M/L. Ændringen i kapitalbeholdningen er givet som:
dK/dt'sKY&*KK%6M
(2)
hvor hvor sK er opsparingskvoten, *K er afskrivningsraten for kapital og 6 angiver
immigranternes per capita kapitaludrustning. Lad rK=6/k<1, hvor k=K/L. På lang sigt
vil (logaritmen til) indkomsten per capita være:
ln(Y/L)t'A(0)%xt%
" ln(s )& " ln(n%x%*%(1&r )m)
K
K
1&"
1&"
(3)
På basis af (3) kan effekten af immigration kvantificeres. For rK=0,"=1/3, n=0.01,
x=0.02, og *=0.05 vil en stigning i den årlige indvandring fra gruppe 2 lande fra 5.000
(m =0.001) til 10.000 (m=0.002) reducere indkomsten per capita med ca. 0,5 pct.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at levestandarden for en indlænding falder
med 0,5 pct. Indlændinge oplever nemlig - som beskrevet i afsnit 5.4.1 - typisk en
stigning i indkomsten på kort sigt som følge af den større knaphed på kapital. Den
umiddelbare indkomststigning betyder en højere opsparing og dermed en højere
kapitalindkomst på længere sigt. Indlændinge oplever derfor en indkomstfremgang på
trods af, at indkomsten per indbygger for hele økonomien falder (Meier & Wenig
(1997)).
En løbende indvandring lægger en byrde på økonomien i den
forstand, at en del af investeringerne skal bruges til at forsyne de
nye borgere med kapital. Det forøger afkast-kravet til realkapital
og reducerer derfor det langsigtede niveau for mængden af kapital
per beskæftiget. Den kvantitative effekt af den løbende
“kapitaludhuling” kan for den løbende indvandring af personer
fra gruppe 2 lande løseligt anslås at reducere den langsigtede
161
Økonomiministeriet
levestandard per indbygger i Danmark med ca. 0,5 pct, jf boks 5.7.
De
oprindelige
indbyggere
oplever
imidlertid
en
indkomstfremgang på trods af, at indkomsten per indbygger for
hele økonomien falder.
Indvandrere er karakteriseret ved at have en anderledes aldersfordeling samt et anderledes uddannelsesniveau. De følgende
to afsnit belyser, hvilke konsekvenser disse to karakteristika kan
tænkes at have for den langsigtede gennemsnitlige levestandard i
Danmark.
Demografi og opsparing.
Aldersfordelingen har betydning for den private opsparing, idet
personer i den erhvervsaktive alder er karakteriseret ved en høj
opsparing, mens ældre tærer på deres formue, og derfor typisk har
en negativ opsparing. At der faktisk er betydelig forskel i
opsparingskvoterne for forskellige typer af husstande fremgår af
tabel 5.11, der er baseret på Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse.
Forskydninger i aldersfordelingen kan derfor give anledning til
ændringer i den private sektors opsparing. Der er således en
udbredt bekymring for, at den demografiske udvikling i de vestlige
lande i retning af flere ældre vil betyde en lavere opsparing og
dermed færre investeringer (jf. f.eks. Auerbach & Kotlikoff
(1992)). Immigration kan bidrage til at løse dette problem, idet
indvandrere har en betydelig lavere andel af ældre end
indlændinge, jf. tabel 5.11 Indvandrernes gunstige alderssammensætning kan anslås at forøge den private opsparingskvote
med ca. 1 pct.point og dermed forøge den gennemsnitlige
levestandard med ca. 2 pct., jf. boks 5.8.
Den positive sammenhæng mellem opsparing og levestandard
forudsætter ikke, at den højere opsparing fører til højere investeringer. Graden af kapitalmobilitet i dag er så høj, at der for en
lille økonomi som den danske muligvis ikke er nogen sammenhæng mellem opsparings- og investeringsbeslutning. Øget
opsparing vil derfor resultere i et betalingsbalance-overskud.
162
Økonomiministeriet
Tabel 5.11
Opsparingskvoter for forskellige typer af husstande.
18<år< 30
30<år<67
år>67
3,9
7,0
-0.1
Andel af indlændinge
21,5
61,1
17,4
Andel at gruppe 1 personer
18,7
65,4
15,9
Andel af gruppe 2 personer
33,7
61,5
4,8
Opsparingskvote
Anm.: Opsparingskvoterne er beregnet på basis af oplysninger vedr. husstande, mens aldersfordelingen er baseret på personer.
Gevinsten på den langsigtede levestandard vil være den samme,
hvad enten opsparingen resulterer i investeringer eller betalingsbalanceoverskud.
Boks 5.8
Demografiens betydning for den private opsparing
Befolkningen kan deles op i tre typer af husholdninger: 1) unge (under 30 år), 2)
midaldrende (mellem 30 og 66) samt 3) ældre. Den samlede opsparingskvote for
husholdningssektoren kan per definition skrives som et vægtet gennemsnit af opsparingskvoterne for deforskellige aldersgrupper, hvor vægtene er indkomstandelene.
Ændringen i husholdningernes opsparingskvote kan da findes ved at beregne ændringen i disse indkomstandele. Effekten på opsparingskvoten for den samlede private
sektor, der foruden husholdninger indeholder virksomheder, findes ved at tage hensyn
til, at husholdningernes andel af den samlede disponible indkomst i den private sektor
er ca. 80 pct. Udfra de demografiske data kan det beregnes, at den anderledes
aldersstruktur for personer fra gruppe 2 alt andet lige indebærer et løft i den private
opsparingskvote på ca. 1 pct. point.
Betydningen af denne ændring i opsparingskvoten kan kvantificeres i Solow-modellen,
jf. at den langsigtede produktion per capita elasticitet med hensyn til opsparingskvoten
i denne model er lig "/(1-"), hvor " er kapitalens andel af den samlede faktorindkomst.
" er af størrelsesordenen 1/3, hvorved elasticiteten bliver 0.5. Stigningen i opsparingskvoten på 1 pct. point, der svarer til en stigning på 4 pct., vil derfor resultere i en
stigning på knap 2 pct. i det langsigtede indkomstniveau.
163
Økonomiministeriet
Uddannelse
I de seneste år er der kommet øget fokus på betydningen af
uddannelse for produktivitetsudviklingen. Uddannelse er en væsentlig faktor i forklaringen af indkomstforskelle mellem lande, jf.
Mankiw, Romer & Weil (1992). Indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund er derfor af stor betydning. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for indvandrere fra de såkaldte
gruppe 2 lande kan på basis af oplysninger fra 1985 anslås at være
ca. 40 pct. af den øvrige befolknings, mens det gennemsnitlige
uddannelsesniveau for indvandrere fra gruppe 1 lande er ca. 90 pct.
af det gennemsnitlige uddannelsesnivaeu for den øvrige
befolkning, jf. boks 5.9.
En løbende indvandring af folk fra gruppe 2 lande indebærer, at det
gennemsnitlige uddannelsesniveau i Danmark falder. Det betyder
igen, at mængden af kapital per beskæftiget falder, idet et lavere
gennemsnitligt uddannelsesniveau indebærer en lavere indkomst
og dermed også lavere opsparing. Alt andet lige vil denne
uddannelseseffekt kunne have en effekt på indkomsten per
indbygger på op til 0,7 pct., hvis det antages, at en fast andel af
samfundets indkomst bruges på uddannelse19).
Den negative effekt på den gennemsnitlige levestandard som følge
af indvandrernes lave uddannelsesgrad er ikke i modstrid med
beregningerne i afsnit 5.2, der viste en gevinst, netop fordi
indvandrerne har en lavere uddannelse. De oprindelige indbyggeres
indkomst vil stige til trods for en lavere gennemsnitlig levestandard.
19)
164
Denne beregning er foretaget i en model baseret på Mankiw,Romer & Weil (1992), men udvidet
til at tage hensyn til, at immigranterne har et anderledes uddannelsesniveau. Beregningen er
dokumenteret i et særskilt notat Immigration og økonomisk vækst, der kan rekvireres ved
henvendelse til Økonomiministeriet.
Økonomiministeriet
Boks 5.9
Indvandrernes uddannelsesniveau.
Der foreligger ikke informationer om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Under
antagelse af at de indvandrere, der kommer til Danmark, er repræsentative for så vidt angår
uddannelse, er det imidlertid muligt at beregne indvandrernes relative uddannelsesniveau udfra tal
for den gennemsnitlige skolegang i forskellige lande.
Barro & Lee (1994) har for en lang række lande indsamlet tal for det gennemsnitlige antal skoleår
for den samlede befolkning i 1985. På baggrund af tallene for de enkelte lande samt landefordelingen for indvandrere i Danmark i 1985 er det muligt at beregne den gennemsnitlige skolegang for
indvandrere fra gruppe 2 lande ved at samveje tallene for de enkelte lande. Tabel 1 viser
uddannelsesniveauerne for personer fra gruppe 1 og 2 samt den øvrige befolkning.
Det er klart, at i det omfang at landefordelingen af indvandrere eller de enkelte landes uddannnelsesniveauer har ændret sig signifikant siden 1985, kan beregningerne være misvisende. F.eks. kan de
seneste års indvandring fra det tidligere Jugoslavien have bidraget til at hæve det gennemsnitlige
uddannelsesniveau for indvandrere fra gruppe 2 lande.
Tabel 1. Skøn over indvandreres uddannelse.
Andel af gruppe
Danmark
Gns. antal skoleår
-
10,3
49,3
9,2
Norge
9,0
10,4
England
9,0
8,7
Tyskland
7,6
8,5
50,7
4,2
Tyrkiet
17,5
3,3
Jugoslavien
7,1
7,2
Indvandrere i alt
100
7,0
Gruppe 1 lande, vægtet gns.
Gruppe 2 lande, vægtet gns.
Hertil kommer, at incitamentet til at tage en uddannnelse stiger i
det omfang immigration reducerer lønnen for kortuddannede. Det
opvejer i en vis grad effekten af indvandring.
Specialiseringseffekter
Udover at påvirke akkumulationen af produktionsfaktorer er det
muligt, at immigration kan øge effektiviteten af disse ressourcer.
Immigration indebærer således, at økonomien bliver større. Det
muliggør en højere grad af specialisering af produktionen - på helt
165
Økonomiministeriet
samme vis som det indre marked forventes at indebære en større
specialisering i Europa.
Det kan indvendes, at en lille åben økonomi som den danske ikke
er begrænset af dens størrelse. Specialiseringsargumentet holder
imidlertid også for små lande med stor samhandel (Brezis &
Krugman (1994)). Det afgørende er, at der i produktionen
anvendes maskiner eller materialer, der kræver en vis “nærhed”
mellem underleverandør og virksomhed, og som derfor vanskeligere kan handles over landegrænserne.
166
Økonomiministeriet
Appendiks: Lønninger og selvforsørgelsesbrøk
A.1. Estimation af relative lønninger
I dette appendiks undersøges, om timelønningerne på det private
arbejdsmarked vokser som en funktion af den tid, indvandrere og deres
efterkommere har opholdt sig i Danmark, når der samtidig tages hensyn
til andre faktorer, der måtte have betydning for timelønnen for personer
i beskæftigelse.
For personer, der er i beskæftigelse, kan lønnen beskrives som en funktion
af kvalifikationerne. Ifølge den såkaldte “Human-Capital“ teori investerer
personer tid i uddannelse, fordi de forventer, at det fremtidige afkast af
uddannelsen overstiger tabet ved ikke at arbejde under uddannelsen. Når
uddannelsen er overstået, og erhvervskarrieren begynder, fortsætter
humankapitalen med at vokse, fordi en del af arbejdstiden stadig
investeres i uddannelse, og gennem “learning by doing”. Denne
opbygning af humankapital foregår, i de simpleste af disse teorier, principielt gennem hele erhvervskarrieren, men væksten aftager med tiden.
Når det som udgangspunkt forventes, at indvandreres timeløn vokser med
den tid, de opholder sig i landet, skyldes det, at de investerer tid og
uddannelse i at tilegne sig færdigheder, der er nødvendige på det danske
arbejdsmarked. Der er således f.eks. meget få højtlønnede job, der ikke
forudsætter gode danskkundskaber i både skrift og tale. Det må derfor
ligeledes forventes, at indvandrerne i starten af deres danske erhvervskarriere tjener en timeløn, der er lavere end for en indfødt dansker med
samme uddannelse og generelle erhvervserfaring.
I modellen tages der højde for, at en højere løn kan skyldes beskæftigelse,
der kræver et højt vidensniveau. Desværre er datamaterialet et-årigt,
hvorfor det ikke er muligt at afgøre, om en indvandrer er blevet
forfremmet til en stillingskategori, der afkaster en højere løn. Lønstigninger som følge af forfremmelser mellem stillingskategorierne er altså
ikke indeholdt i procentsatserne.
Modellen, der estimeres, er af formen:
ln(timeløn)=b*X + e,
167
Økonomiministeriet
hvor ln er den naturlige logaritme, b er en parametervektor, X er en vektor
af forklarende variable og e er den tilfældige variation i timelønningerne.
Modellens specifikation medfører, at parameterestimaterne direkte kan
fortolkes som den procentvise stigning i timelønnen, når den forklarende
variabel stiger med en enhed. Modellen er en udbygget, empirisk version
af den såkaldte Mincer-ligning (Mincer (1974)).
Datagrundlaget er et 10 procents udsnit af den danske befolkning for 1995
(SB95TI) med lønoplysninger fra det private arbejdsmarked.
Datagrundlaget indeholder ikke lønoplysninger om ansatte i det offentlige
eller virksomheder med under 10 ansatte. Kun 18- til 59-årige personer
medtages i regressionen. Personer, der ikke har registreret en “rimelig”
timeløn (under 50 kr.) udelades af regressionen, det samme gælder
personer hvor erhvervserfaringen er ukendt. 52.411 personer indgår i
regressionen, af disse er 1.185 indvandrere fra gruppe-2 landene.
Indvandrere fra gruppe 1 landene er opfattet som indfødte danskere, da
det viser sig, at de i gennemsnit tjener det samme som danskere, uafhængigt af opholdstiden i Danmark. Den afhængige variabel er logaritmen
til den registrerede timeløn.
Tabel A.1 viser modellens estimater af effekterne på den afhængige
variabel, Ln(Timeløn). Referencegruppen for type af arbejde er kategorien
“andet arbejde”.
Samlet har modellen en forklaringsevne på 0,43, hvilket er pænt for
mikroøkonometriske modeller. Det er ikke forsøgt at korrigere for det
såkaldte selvselektionsproblem, et problem der optræder på flere niveauer
i datasættet.
Der er testet for, om de estimerede parametre til opholdstiden i landet
samlet er lig hinanden, hvilket afvises klart. Opholdstiden har altså med
statistisk sikkerhed betydning for lønnen.
168
Økonomiministeriet
Tabel A1.
Variabler
Estimat
Std. afv.
T-værdi
Prob>abs(T)
Konstant
4,435426
0,0041301
1073,928
0,0001
Uddannelse i år
0,033803
0,00074836
45,17
0,0001
Erhvervserfaring
0,025972
0,00039183
66,286
0,0001
Erhvervserfaring, kvadreret
-0,000559
0,0000117
-47,973
0,0001
Bopæl i provinsen
-0,061535
0,00256652
-23,976
0,0001
Kvinde
-0,128225
0,00246135
-52,095
0,0001
Indvandret 1991-1995
-0,098843
0,0169963
-5,816
0,0001
Indvandret 1986-1990
-0,083027
0,01416487
-5,861
0,0001
Indvandret før 1986
-0,049825
0,0102472
-4,862
0,0001
Type af arbejde:
Ledelse
0,503691
0,0066167
76,124
0,0001
Arbejde med højt vidensniv.
0,366673
0,00555964
65,953
0,0001
Arbejde med viden på mellem
niveau
0,23678
0,00397046
59,635
0,0001
Kontorarbejde
0,145206
0,00438967
33,079
0,0001
Salgs- og servicearbejde
0,012401
0,00421794
2,94
0,0033
Arbejde inden for primære
erhverv
0,006871
0,03093668
0,222
0,8242
Håndværkspræget arbejde
0,081396
0,00404265
20,134
0,0001
Proces- og maskinoperatører
0,008509
0,00365033
2,331
0,0198
A.2. Selvforsørgelsesbrøk
Estimationen af løntilpasningen for indvandrere omhandler alene,
hvorvidt lønnen for privatansatte indvandrere i virksomheder med over
10 ansatte tilnærmer sig deres danske kollegaers, jo længere tid de har
været i Danmark.
I det følgende er der fokuseret på et mål, der for det første dækker hele
gruppen af indvandrere på arbejdsmarkedet20) - dvs. også selvstændige,
offentlige ansatte og ansatte i private virksomheder med under 10 ansatte
- og for det andet omhandler målet ikke alene løntilpasningen, men også
integrationen på arbejdsmarkedet.
20)
Defineret som personer i alderen 18-66 år som har en personlig indkomst, og som ikke er på varig
offentlig forsørgelse (pensionister, efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere) eller
modtager SU
169
Økonomiministeriet
Datagrundlaget er lovmodelbefolkningen for 1995. Personerne, der
indgår, er personer i alderen 18-66 år, som har en personlig indkomst, og
som ikke er på varig offentlig forsørgelse (pensionister,
efterlønsmodtagere og overgangsydelses-modtagere) eller modtager SU.
Antallet af observationer er 92.916.
Det benyttede mål er andelen af den personlige indkomst, der kommer
fra midlertidige indkomsterstattende ydelser:
Dagpenge%kontanthjælp%sygedagpenge
× 100
Personlig indkomst
Analysen foregår som en regression på om alder, uddannelsesniveau,
antallet af år i Danmark (for indvandrere) og medlemskab af en
arbejdsløshedskasse har en signifikant betydning for forsørgelsesbrøken.
Modellen, der bliver estimeret, er af formen:
forsørgelsesbrøk/100=b*X+e,
hvor b er en parametervektor, X er en vektor af forklarende variabler, og
e er den tilfældige variation i forsørgelsesbrøken. Estimationsmetoden er
OLS.
De forklarende variabler (X) er uddannelseslængde, alder samt anden- og
tredjerod af denne og dummy for medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
For så vidt angår indvandrernes opholdstid er anvendt to forskellige
modelleringer. I den ene regression anvendes 10 dummy’er for antal år
i Danmark, dvs. en for hvert af de første 9 år og en for 10 år eller
længere. I den anden regression er der 3 dummy’er: Én for indvandring
mellem 1991-94, én for indvandring mellem 1986-90 og én for
indvandring før 1986. Indfødte danskere tjener derfor i begge tilfælde
som referencegruppe for indvandrene.
Tabel A.2.
170
Indvandringstidspunkt
Forsørgelsesbrøk i forhold til øvrig befolkning
med samme alder, uddannelseslængde osv.
1991 til 1994
44 pct.point højere
1986 til 1990
Før 1986
Økonomiministeriet
Figur 5.5 i afsnit 5.2.3. er baseret på førstnævnte regression, mens tabel
A.2. viser resultaterne fra den anden regression. Der er en statistisk
signifikant forskel på disse 3 gruppers forsørgelsesbrøk.
Referencer:
Arbejdsministeriet (1997): “Indvandrere og efterkommeres arbejdsløshedsforhold i 1996”, notat.
Auerbach & Kotlikoff (1992): “The impact of the demographic transition
on capital formation”, Scandinavian Journal of Economics 94 (2).
Barro & Lee (1994): “International comparisons of educational
attainment”, Journal of monetary economics 32 (3).
Barro & Sala-i-Martin (1991): “Convergence across states and regions”,
Brookings Papers on Economic Activity no. 1.
Borjas (1994): ”The economics of immigration”, Journal of Economic
Litterature 32.
Borjas (1995): “The economic benefits from immigration”, Journal of
Economic Perspectives vol. 9.
Borjas, Freeman & Katz (1992): “On the labor market effects of
immigration and trade”, i Borjas & Freeman (red.) “Immigration and the
work force”.
Brezis & Krugman (1994): “Immigration, investment and real wages”,
NBER working paper 4563.
Card (1990): “The impact of the Mariel boatlift an the Miami labor
market, Industrial and Labor Relations Review vol. 43.
De New & Zimmermann (1994): “Native wage impacts of foreign labor:
A random effects panel analysis”, Journal of Population Economics vol.
7 no. 2.
ECON (1995): “Innvandring og offentlig økonomi”, Senter for Økonomisk Analyse, Norge.
Erhvervsministeriet m.fl. (1996): “Virkninger af beskæftigelsesfradrag”.
Friedberg & Hunt (1995): “The impact of immigrants on host country
wages, employment and growth”, Journal of Economic Litterature vol. 9
no.2.
Hamermesh (1993): “Labour Demand”.
Holmlund & Kolm (1995): “Progressive taxation, wage-setting and
unemployment - theory and swedish evidence”, Tax Evaluation Report no.
15, Stockholm.
171
Økonomiministeriet
Hunt (1992): “The impact of the 1962 repatriates from Algeria on the
French labor market”, Industrial and Labor Relations Review vol. 45.
Kee (1994): “Native-immigrant employment differientials in the Netherlands”, International Review of Applied Economics vol. 8 no. 2.
Mankiw, Romer & Weil (1992): “A contribution to the empirics of
economic growth”, Quarterly Journal of Economics 107 (2).
Markusen (1983): “Factor movements and commodity trade as
complements”, Journal of International Economics 14.
Meier & Wenig (1997): “ Welfare implications of international labor
migration”, arbejdspapir, University of Halle.
Mincer (1974): “Schooling, Experience and Earnings”, NBER.
OECD (1997): “Survey - USA”.
Pedersen & Smith (1996): “Indkomstskatter og arbejdsudbud”,
Nationaløkonomisk tidsskrift 1996, 1.
Pischke & Velling (1995): “Employment effects of immigration to
Germany: An analysis based on local labour markets”, arbejdspapir, MIT.
Regeringen (1997): “Globalisering og dansk økonomi”.
Storesletten (1995): “What is an immigrant”, arbejdspapir, Carnegie
Mellon University.
Storesletten (1997): “Fiscal Implications of Immigration to Sweden - A
net present value calculation”, arbejdspapir, Stockholm University.
Winter-Ebmer et al. (1996): “Immigration and the earnings of young
native workers”, Oxford Economic Papers vol. 48.
Zimmermann (1995): “Tackling the european migration problem”, Journal
of Economic Perspectives vol. 9 no. 2.
172

Økonomiske konsekvenser af indvandring

Transcription

Similar documents

Det danske vanvid-den danske skamstøtte

Referat af ordinær generalforsamling i Yderholrn Antenneforening

Kalkknuser - Boeslunde Vandværk

Svenske indvandrere

Kulturforståelse i praksis

faktaark: indvandrere og efterkommere

Tal og fakta - Ny i Danmark

bogen - Rockwool Fondens Forskningsenhed

Udviklingen i frivilligt arbejde

Indvandrere i Danmark 2015

Libertas 50 Nation, kultur, indvandring.pmd