Tal og fakta - Ny i Danmark

www.nyidanmark.dk
Tal og fakta
befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere
Juli 2009
Tal og fakta
- befolkningsstatistik om indvandrere
og efterkommere 2009
Juli 2009
Tal og fakta
– befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, 2009
Revideret d.3. juli 2009.
Udgiver:
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf.: 33 92 33 80
Fax: 33 11 12 39
E-post [email protected]
Udlændingeservice
Ryesgade 53
2100 København Ø
Tlf.: 35 36 66 00
Fax: 35 36 19 16
E-post [email protected]
Redaktion:
Rasmus Bilde Petersen
Thomas Hansen
Malene Reventlow
Zaeem Usman Ashraf
Kasper Gehrke Pedersen
Redaktionen er afsluttet: 19. juni 2009.
Forsidedesign: Integrationsministeriet.
Layout: Schultz Grafisk
Indhold
Indledning
1. Sammenfatning
2. Indvandrere og efterkommere i Danmark
3. Oprindelseslande
4. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark
5. Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark
6. Aldersfordeling
7. Geografisk fordeling
8. Boligforhold
9. Opholdstid
10. Naturalisationer – indfødsret
11. Ægteskabsmønstre
12. Bilag
5
6
7
10
12
16
20
24
27
30
32
34
35
39
Indledning
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgiver i samarbejde med
Udlændingeservice tre årlige netpublikationer med hovedtitlen ”Tal og fakta”.
De tre årlige publikationer dækker tre hovedområder:
•
Tal og fakta på udlændingeområdet - om status og udvikling i antallet
af ansøgninger og tilsagn i forbindelse med ophold i Danmark
•
Tal og fakta – befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere om den demografiske udvikling på en række områder
•
Tal og fakta - indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet - om integration i forbindelse med
arbejde og uddannelse.
Tal og fakta – befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere bygger på
de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har
adgang til bl.a. via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks
Statistik. I publikationens forskellige tabeller og figurer præsenteres en række
demografiske tal og fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark. Derudover beskrives udvikling over tid både i form af historiske tidsserier og i form
af fremskrivninger, der viser den forventede udvikling af befolkningsgruppen.
I bilag A og B gennemgås de statistiske definitioner anvendt i denne publikation.
6
1. Sammenfatning
Nedenfor fremhæves de væsentligste resultater fra ”Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009”.
Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere
•
Der er pr. 1. januar 2009 i alt 526.036 indvandrere og efterkommere i
Danmark, svarende til 9,5 pct. af den samlede befolkning.
•
Den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er steget med 367.500 personer siden 1983. I det seneste år er antallet steget med godt 28.000 personer – eller hvad der svarer til 5,6 pct.
•
Det er særligt gruppen af indvandrere fra vestlige lande, der bidrager
til de seneste års stigninger i antallet af udlændinge i Danmark. Antallet af indvandrere fra vestlige lande steg alene fra 2008 til 2009 med
knap 16.000 personer eller ca. 10 pct. - den største stigning siden 1983.
•
Gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er
vokset med ca. 12.300 personer fra 2008-2009 - en stigning på 3,6 pct.
Oprindelseslande
•
Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør godt 67
pct. af alle landets indvandrere og efterkommere.
•
Den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er fra
Tyrkiet. Der er ca. 58.000 indvandrere og efterkommere med tyrkisk
baggrund, svarende til godt 11 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark.
•
Den næststørste gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra
Tyskland og udgør godt 30.000 personer. Det svarer til 5,8 pct. af alle
indvandrere og efterkommere i Danmark.
•
Den tredjestørste gruppe kommer fra Irak og udgør knap 29.000 personer. Det svarer til 5,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark.
•
Polakkerne er den gruppe, der er vokset mest i løbet af 2008. Fra 20082009 er antallet af personer med polsk oprindelse steget med godt
6.000 personer svarende til en forøgelse af befolkningsgruppen på næsten 30 pct.
7
Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere
•
Der bor pr. 1. januar 2009 i alt 5.511.451 personer i Danmark. Heraf er
172.285 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, svarende til
3,1 pct., og 353.751 er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande, svarende til 6,4 pct.
•
Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose skønnes det, at
antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande stiger til
202.088 i 2019 og 263.896 i 2050. Det svarer til, at gruppens andel af
befolkningen stiger til hhv. 3,6 pct. i 2019 og 4,4 pct. i 2050.
•
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes ligeledes at stige til 419.698 i 2019 og 568.559 i 2050 Det svarer
til, at gruppens andel af befolkningen stiger til hhv. 7,4 pct. i 2019 og
til 9,6 pct. i 2050.
Aldersfordeling
•
Efterkommere har en markant yngre aldersprofil end danskere. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 14 år. Ud af i alt godt
124.000 efterkommere er ca. 80.000 under 15 år gamle – det svarer en
andel på 64 pct.
•
En større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. Ud af de godt 400.000 indvandrere udgør de 20-49årige ca. 261.000 personer eller en andel på 65 pct. Til sammenligning
udgør de 20-49-årige kun 38 pct. af alle danskere.
Geografisk fordeling
•
Hovedparten af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande
bor i og omkring Danmarks største byer. I Københavns Kommune er andelen på 14,4 pct. I både Ishøj, Albertslund og Brøndby Kommune er
andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på
over 20 pct.
•
I Odense og Århus Kommune er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på ca. 10 pct.
•
København, Frederiksberg og Aabenraa Kommune har med ca. 6 pct. de
største andele af vestlige indvandrere i deres befolkninger.
Boligforhold
•
57,5 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i
almennyttigt boligbyggeri. Blandt indvandrere og efterkommere fra
vestlige lande er den tilsvarende andel 15,4 pct., og for danskere er
andelen på 13,9 pct.
8
•
•
•
Den procentvise andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der bor i almennyttigt boligbyggeri, har stort set været
uændret i perioden 2004 til 2008.
Godt 24 pct. af samtlige beboere i den almene sektor er indvandrere
eller efterkommere.
Over 80 pct. af alle somaliske og libanesiske indvandrere og efterkommere bor i almennyttige boliger.
Naturalisationer
•
3.659 personer opnåede i Folketingsåret 2008-2009 dansk statsborgerskab (indfødsret).
Ægteskabsmønstre
•
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der
blev gift med personer bosat i udlandet, var i 2008 på knap 31 pct. mod
ca. 61 pct. i 2001.
•
Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund,
der blev gift med etniske danskere, steg samtidig fra ca. 13 pct. i 2001
til ca. 23 pct. i 2008.
9
2. Indvandrere og efterkommere i Danmark
Der er i alt 526.036 indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 2.1. Det
svarer til en andel på 9,5 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning
udgør i alt 5.511.451.
Tabel 2.1: Hele Danmarks befolkning opdelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2009
Dansk
oprindelse
Vestlige lande
Indvandrere
Personer
Procentdel af
hele befolkningen
Efterkommere
Ikke-vestlige lande
Indvandrere
I alt
Efterkommere
4.985.415
155.788
16.497
245.983
107.768
5.511.451
90,5 %
2,8 %
0,3 %
4,5 %
2,0 %
100 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3
Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en
ikke-vestlig baggrund, jf. figur 2.1. Det fremgår også af figuren, at indvandrergruppen med 7,3 pct. stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen
end efterkommergruppen (2,3 pct.).
Figur 2.1: Hele Danmarks befolkning opdelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2009
4,5% 2,0%
2,8%
0,3%
Indvandrere ikke-vestlige lande
Efterkommere ikke-vestlige lande
Indvandrere vestlige-lande
Efterkommere vestlige lande
Dansk oprindelse
90,5%
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3
10
Der er stort set lige dele mænd og kvinder blandt indvandrere i Danmark, jf.
tabel 2.2.
Tabel 2.2: Antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på køn og oprindelsesland, pr. 1. januar
2009
Indvandrere
Mænd
Kvinder
Personer
Vestlige lande
76.620
Ikke-vestlige lande
121.466
I alt
198.086
Procent af befolkningsgruppen
Vestlige lande
2,8 %
Ikke-vestlige lande
4,4 %
I alt
7,3 %
Efterkommere
Mænd
Kvinder
I alt
Mænd
Kvinder
Samlet
79.168
124.517
203.685
8.534
54.943
63.477
7.963
52.825
60.788
85.154
176.409
261.563
87.131
177.342
264.473
172.285
353.751
526.036
2,8 %
4,5 %
7,3 %
0,3 %
2,0 %
2,3 %
0,3 %
1,9 %
2,2 %
3,1 %
6,5 %
9,6 %
3,1 %
6,4 %
9,5 %
3,1 %
6,4 %
9,5 %
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.
Knap hver tredje indvandrer har dansk statsborgerskab, jf. tabel 2.3. Det samme gælder for ca. syv ud af ti efterkommere.
Tabel 2.3: Indvandrere, efterkommere og danskere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab, pr. 1. januar 2009
Indvandrere
Mænd
Kvinder
Efterkommere
Mænd
Kvinder
Danskere
Mænd
Kvinder
I alt
Mænd
Kvinder
Total
Udenlandsk
statsborgerskab
Personer
Dansk
statsborgerskab
Udenlandsk
statsborgerskab
Procent
Dansk
statsborgerskab
I alt
135.530
138.999
62.556
64.686
198.086
203.685
68,4 %
68,2 %
31,6 %
31,8 %
100 %
100 %
20.082
18.561
43.395
42.227
63.477
60.788
31,6 %
30,5 %
68,4 %
69,5 %
100 %
100 %
3.725
3.291
2.466.732
2.511.667
2.470.457
2.514.958
0,2 %
0,1 %
99,8 %
99,9 %
100 %
100 %
159.337
160.851
320.188
2.572.683
2.618.580
5.191.263
2.732.020
2.779.431
5.511.451
5,8 %
5,8 %
5,8 %
94,2 %
94,2 %
94,2 %
100 %
100 %
100 %
I alt
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1.
11
3. Oprindelseslande
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør godt 67 pct. af samtlige indvandrere
og efterkommere i Danmark, jf. tabel 3.1. Personer med baggrund i et EU-land
udgør ca. 25 pct. af alle indvandrere og efterkommere.
Tabel 3.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper og køn, pr. 1. januar 2009
Indvandrere
Personer
EU15
Nye EU-lande
Resten af Norden
Øvrige vestlige
lande
Ikke-vestlige lande
I alt
Procent
EU15
Nye EU-lande
Resten af Norden
Øvrige vestlige
lande
Ikke-vestlige lande
I alt
Efterkommere
KvinMænd
der
Mænd
Kvinder
40.634
20.866
8.811
38.479
21.666
13.327
4.253
2.395
1.243
6.309
5.696
121.466
198.086
20,5 %
10,5 %
4,4 %
I alt
Mænd
Kvinder
Samlet
4.055
2.105
1.207
44.887
23.261
10.054
42.534
23.771
14.534
87.421
47.032
24.588
643
596
6.952
6.292
13.244
124.517
54.943
52.825
176.409
177.342
353.751
203.685
63.477
60.788
261.563
264.473
526.036
18,9 %
10,6 %
6,5 %
6,7 %
3,8 %
2,0 %
6,7 %
3,5 %
2,0 %
17,2 %
8,9 %
3,8 %
16,1 %
9,0 %
5,5 %
16,6 %
8,9 %
4,7 %
3,2 %
2,8 %
1,0 %
1,0 %
2,7 %
2,4 %
2,5 %
61,3 %
61,1 %
86,9 %
67,4 %
67,1 %
67,2 %
100,0 %
100,0 %
86,6 %
100,0
%
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.
Note: Landegrupperingerne forklares i bilag B.
Indvandrere og efterkommeres fordeling på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur 3.1.
12
Figur 3.1: Andele af indvandrere og efterkommere fordelt på forskellige landegrupper, pr. 1. januar
2009
EU15
16,6%
Nye EU-lande
8,9%
4,7%
Resten af Norden
67,2%
2,5%
Øvrige vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.
Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 3.2. Godt 11 pct. af samtlige indvandrere og
efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund.
Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør hhv. 5,8 og
5,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark.
Tabel 3.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2009
Tyrkiet
Tyskland
Irak
Polen
Libanon
Bosnien-Hercegovina
Øvrige Afrika
Pakistan
Jugoslavien
Somalia
Norge
Sverige
Iran
Øvrige Asien
Vietnam
Storbritannien
Afghanistan
Sri Lanka
Indvandrere
31.834
27.791
21.283
24.383
12.035
17.989
16.408
10.827
11.248
10.231
14.541
13.225
11.904
11.041
8.865
11.757
9.717
6.703
Efterkommere
26.357
2.594
7.634
2.815
11.528
4.104
4.354
9.053
5.893
6.458
1.415
1.915
2.992
3.283
4.761
1.229
2.470
3.960
13
I alt
58.191
30.385
28.917
27.198
23.563
22.093
20.762
19.880
17.141
16.689
15.956
15.140
14.896
14.324
13.626
12.986
12.187
10.663
Andel af alle
indvandrere og
efterkommere
i Danmark
11,1 %
5,8 %
5,5 %
5,2 %
4,5 %
4,2 %
3,9 %
3,8 %
3,3 %
3,2 %
3,0 %
2,9 %
2,8 %
2,7 %
2,6 %
2,5 %
2,3 %
2,0 %
Syd- og Mellemamerika
Nordamerika
Kina
Thailand
Island
Filippinerne
Ukraine
Øvrige lande
Alle lande
8.886
8.557
8.221
8.310
7.597
7.366
5.885
75.167
401.771
843
931
1.135
534
1.035
951
331
15.690
124.265
9.729
9.488
9.356
8.844
8.632
8.317
6.216
90.857
526.036
1,8 %
1,8 %
1,8 %
1,7 %
1,6 %
1,6 %
1,2 %
17,3 %
100,0 %
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.
Note: Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere
Jugoslavien brød ud.
Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i hovedstadsregionen, jf. tabel 3.3. Indvandrere og efterkommere udgør 15 pct. af hovedstadens
samlede befolkning.
Hovedstaden har samtidig også flest indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund: 10,4 pct. af hovedstadens samlede befolkning udgøres af personer med ikke-vestlig baggrund.
Tabel 3.3: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2009
Region
Samlet
befolkning
Antal
personer
Hovedstaden
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Nordjylland
1.662.285
1.247.732
1.199.667
821.252
580.515
Indvandrere og
efterkommere fra
ikke-vestlige lande
Andel af
Antal
regiopersonens
ner
befolkning
173.408
10,4 %
63.575
5,1 %
60.115
5,0 %
37.854
4,6 %
18.799
3,2 %
Indvandrere og
efterkommere fra
vestlige lande
Andel af
Antal
regiopersonens
ner
befolkning
75.996
4,6 %
32.889
2,6 %
34.388
2,9 %
16.270
2,0 %
12.742
2,2 %
Indvandrere og
efterkommere i alt
Andel af
Antal
regiopersonens
ner
befolkning
249.404
15,0 %
96.464
7,7 %
94.503
7,9 %
54.124
6,6 %
31.541
5,4 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3.
I tabel 3.4, 3.5 og 3.6 vises de seks største oprindelseslande for indvandrere og
efterkommere i landets tre største byer.
14
Tabel 3.4: Indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009
Oprindelsesland
Pakistan
Tyrkiet
Irak
Marokko
Polen
Libanon
Indvandrere og
efterkommere i alt
Kommunens samlede befolkning: 518.574
Antal
Andel af samlet gruppe af
personer
indv. og efterkommere
8.269
7,5 %
8.068
7,3 %
6.153
5,6 %
4.836
4,4 %
4.468
4,1 %
4.444
4,0 %
109.865
Andel af kommunens
samlede befolkning
1,6 %
1,6 %
1,2 %
0,9 %
0,9 %
0,9 %
100,0 %
21,2 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3.
Tabel 3.5: Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009
Oprindelsesland
Libanon
Tyrkiet
Somalia
Irak
Vietnam
Iran
Indvandrere og
efterkommere i alt
Kommunens samlede befolkning: 302.618
Antal
Andel af samlet gruppe af
personer
indv. og efterkommere
4.587
10,8 %
4.129
9,8 %
3.652
8,6 %
3.247
7,7 %
2.394
5,7 %
2.187
5,2 %
42.283
Andel af kommunens
samlede befolkning
1,5 %
1,4 %
1,2 %
1,1 %
0,8 %
0,7 %
100,0 %
14,0 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3.
Tabel 3.6: Indvandrere og efterkommere i Odense Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009
Oprindelsesland
Libanon
Irak
Tyrkiet
Vietnam
Somalia
Bosnien-Hercegovina
Indvandrere og efterkommere i alt
Kommunens samlede befolkning: 187.929
Antal
Andel af samlet gruppe af
personer
indv. og efterkommere
2.533
10,3 %
2.460
10,0 %
2.410
9,8 %
2.076
8,5 %
1.771
7,2 %
1.515
6,2 %
24.521
100,0 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3.
15
Andel af kommunens
samlede befolkning
1,3 %
1,3 %
1,3 %
1,1 %
0,9 %
0,8 %
13,0 %
4. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark
I de seneste ca. 25 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark.
Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap 74.000 personer i perioden fra 1983 til 2009, jf. figur 4.1. I det
seneste år er antallet af personer i gruppen steget med knap 16.000 personer
eller 10,1 pct. – den største årlige stigning siden 1983. 1
Figur 4.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1. januar 1983-2009
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
Indvandrere: Vestlige lande
Indvandrere: Ikke-vestlige lande
Efterkommere: Vestlige lande
Efterkommere: Ikke-vestlige lande
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989
1988
1987
1986
1985
1984
1983
0
Indvandrere og efterkommere i alt
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Årbogen om udlændinge i Danmark 2005.
Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande er
steget med ca. 294.000 personer i perioden fra 1983 til 2009. I det seneste år
er antallet af personer i gruppen steget med ca. 12.200 personer eller 3,6 pct.
Det er således især antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er steget siden 1983. Inden for de seneste år har stigningerne dog været højest
blandt indvandrere fra vestlige lande. Fra 2008 til 2009 er antallet af personer
1
Detaljerede oplysninger om befolkningsudviklingen fra år til år siden 1983 for de forskellige herkomstgrupper kan
findes i bilag E1-3.
16
med vestlig baggrund således steget langt mere end personer med ikke-vestlig
baggrund (10,1 mod 3,6 pct.).
Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark steget med
ca. 367.500 personer siden 1983. Fra 2008 til 2009 er antallet steget med godt
28.000 personer – eller hvad der svarer til 5,6 pct.
Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning når således i 2009 op på 9,5 pct.
Den årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere har varieret markant i årene siden 1983, jf. figur 4.2. Det fremgår, som også nævnt ovenfor, at
især vækstraten for indvandrere med vestlig baggrund har været stigende i de
seneste år.
Figur 4.2: Årlig vækst i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1. januar 1983-2009
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989
1988
1987
1986
1985
1984
0%
-2%
-4%
-6%
-8%
-10%
Indvandrere: Vestlige lande
Indvandrere: Ikke-vestlige lande
Efterkommere: Vestlige lande
Efterkommere: Ikke-vestlige lande
Indvandrere og efterkommere i alt
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, Årbogen om udlændinge i Danmark 2005 og
egne beregninger.
Note: Mere detaljerede oplysninger om befolkningsudviklingen og den årlige vækst siden 1983 for de forskellige herkomstgrupper kan findes i bilag E1-3.
Personer fra Polen er den gruppe af indvandrere og efterkommere, som er vokset mest fra 2008-2009, jf. tabel 4.1. Denne gruppe er således vokset med godt
6.000 personer i perioden – en stigning på ca. 17 pct.
17
Tabel 4.1: Befolkningstilvækst i befolkningsgrupper opdelt på oprindelseslande, 1. jan. 2008 – 1.jan. 2009
Oprindelsesland
Befolkning
Vækst
Danmark
Polen
Tyskland
Rumænien
Filippinerne
Ukraine
Tyrkiet
Litauen
Kina
Bulgarien
1. jan.
2008
4.977.829
21.052
28.289
3.676
7.163
5.102
57.129
3.643
8.550
1.192
1. jan.
2009
4.985.415
27.198
30.385
5.080
8.317
6.216
58.191
4.495
9.356
1.895
Vækst: Antal
personer
7.586
6.146
2.096
1.404
1.154
1.114
1.062
852
806
703
Befolkningsgruppens vækst
0,2 %
29,2 %
7,4 %
38,2 %
16,1 %
21,8 %
1,9 %
23,4 %
9,4 %
59,0 %
Gruppens andel i
den samlede befolkningstilvækst
21,3 %
17,2 %
5,9 %
3,9 %
3,2 %
3,1 %
3,0 %
2,4 %
2,3 %
2,0 %
Hele befolkningen
5.475.791
5.511.451
35.660
0,7 %
100,0 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3.
Ses der på udviklingen over en fire-årig periode, er det igen gruppen af personer med polsk baggrund, som er vokset mest, jf. tabel 4.2. I periode fra 2005
til 2009 er denne gruppe vokset med ca. 13.700 personer, hvilket svarer til, at
antallet er mere end fordoblet i perioden.
Store procentvise stigninger i befolkningsantallet kan også ses for personer
med baggrund i andre østeuropæiske samt baltiske lande.
18
Tabel 4.2: Befolkningstilvækst i befolkningsgrupper opdelt på oprindelseslande, 1.jan. 2005 - 1. jan. 2009
Oprindelsesland
Befolkning
Vækst
1. jan.
2005
1. jan.
2009
Vækst:
Antal personer
Danmark
Polen
Tyskland
Ukraine
Tyrkiet
Filippinerne
Irak
Rumænien
Litauen
Indien
4.959.310
13.509
25.444
2.141
54.859
5.092
26.351
2.607
2.089
4.085
4.985.415
27.198
30.385
6.216
58.191
8.317
28.917
5.080
4.495
6.196
26.105
13.689
4.941
4.075
3.332
3.225
2.566
2.473
2.406
2.111
0,5 %
101,3 %
19,4 %
190,3 %
6,1 %
63,3 %
9,7 %
94,9 %
115,2 %
51,7 %
Gruppens
andel i den
samlede
befolkningstilvækst
26,1 %
13,7 %
4,9 %
4,1 %
3,3 %
3,2 %
2,6 %
2,5 %
2,4 %
2,1 %
Hele befolkningen
5.411.405
5.511.451
100.046
1,8 %
100,0 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF3 og KRBEF3.
19
Befolkningsgruppens
vækst
5. Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark
Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose forventes det, at andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vil stige fra 3,1 pct. i
2009 til henholdsvis 3,6 pct. i 2019 og 4,4 pct. i 2050, jf. tabel 5.1. 2 Hvor der i
dag er godt 172.000 personer med vestlig baggrund i Danmark, skønnes dette
antal at stige til knap 264.000 personer i 2050.
Fremskrivningen er baseret på en forudsætning om, at den årlige indvandring
af personer fra vestlige lande er 20.000 personer i hele perioden. Antallet af
efterkommere fra vestlige lande forudsættes at stige med 574 personer årligt i
2009 stigende jævnt til 1.000 personer årligt i 2030. Efter 2030 forventes den
årlige indvandring at ligge nogenlunde konstant på sidstnævnte niveau.
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes at
stige fra 6,4 pct. i 2009 til henholdsvis 7,4 pct. i 2019 og 9,6 pct. i 2050, jf.
tabel 5.1. Hvor der i dag er godt 172.000 personer med vestlig baggrund i Danmark, vil dette antal stige til knap 264.000 i 2050.
Danmarks Statistik har i prognosen forudsat, at den årlige indvandring af personer fra ikke-vestlige lande er på 13.000 personer i hele perioden, mens den
årlige vækst i antallet af efterkommere forudsættes at stige fra 1.280 personer
i 2009 til 2.000 personer i 2030, hvorefter niveauet vil være konstant.
Tabel 5.1: Udviklingen i befolkningen opdelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2009, 2019 og
2050
Personer
Hele befolkningen
Danskere
Indvandrere og efterkommere, vestlige lande
Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande
Procent
Hele befolkningen
Danskere
Indvandrere og efterkommere, vestlige lande
Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande
2009
2019
2050
5.511.451
4.985.415
172.285
353.751
5.664.191
5.042.415
202.088
419.688
5.945.044
5.112.589
263.896
568.559
100,0 %
90,5 %
3,1 %
6,4 %
100,0 %
89,0 %
3,6 %
7,4 %
100,0 %
86,0 %
4,4 %
9,6 %
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7A09.
2
Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om
fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring m.m., som er nærmere beskrevet i bilag F.
20
Befolkningsudviklingen for de forskellige oprindelsesgrupper er grafisk illustreret i figur 5.1.
Figur 5.1: Befolkningsudviklingen opdelt på oprindelsesgrupper, pr. 1. januar 1980-2050
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Indvandrere: Vestlige lande
Indvandrere: Ikke-vestlige lande
Efterkommere: Vestlige lande
Efterkommere: Ikke-vestlige lande
2040
2045
2050
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik,
www.statistikbanken.dk, Prog7A09.
Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier.
Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes
at falde fra 3,56 mio. personer 2009 til 3,39 mio. personer i 2050 – et fald på
ca. 166.000 personer. Også antallet af indvandrere fra både vestlige og ikkevestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes at falde i perioden.
21
Tabel 5.2: Den 16-64-årige befolkning, dvs. arbejdsstyrken, opdelt på oprindelseslandegrupper. Antal og
pct. Pr. 1. januar 2009, 2019 og 2050
Personer
Hele befolkningen
Danskere
Indvandrere og efterkommere, vestlige lande
Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande
Procent
Hele befolkningen
Danskere
Indvandrere og efterkommere, vestlige lande
Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande
2009
2019
2050
3.557.786
3.174.574
135.083
248.129
3.502.584
3.038.007
152.057
312.520
3.391.626
2.823.265
183.787
384.574
100,0 %
89,2 %
3,8 %
7,0 %
100,0 %
86,7 %
4,3 %
8,9 %
100,0 %
83,2 %
5,4 %
11,3 %
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7A09.
Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder vil dog, som en naturlig
følge af deres nuværende unge aldersprofil, stige markant i de kommende år,
jf. figur 5.2. Det er især efterkommere med ikke-vestlig baggrund, som i de
kommende år vil nå den erhvervsaktive alder.
Figur 5.2: Udviklingen i andelen af 16-64-årige opdelt på oprindelseslandegrupper, 1. jan. 1980-2050
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
Danskere
Indvandrere: Vestlige lande
Indvandrere: Ikke-vestlige lande
Efterkommere: Vestlige lande
Efterkommere: Ikke-vestlige lande
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik,
www.statistikbanken.dk, Prog7A09.
Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier.
22
2045
2050
Antallet af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder
skønnes således stige fra godt 27.000 i 2008 til 133.000 i 2050, jf. figur 5.3.
Efterkommere med vestlig baggrund i samme aldersgruppe forventes også at
stige markant – fra ca. 7.700 i 2008 til knap 26.000 i 2050.
Det skønnes, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder vil stige
frem mod ca. 2030, hvorefter antallet vil flade ud og ende i et svagt fald frem
mod 2050.
Figur 5.3: Forventede udvikling i antallet af hhv. indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive
alder (16-64-år), opdelt på oprindelseslandegrupper, 1. jan. 1980-2050
300.000
160.000
140.000
250.000
120.000
200.000
100.000
150.000
80.000
60.000
100.000
40.000
50.000
20.000
0
0
Indvandrere vestlige
Indvandrere ikke-vestlig
Efterkommere vestlige
Efterkommere ikke-vestlig
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik,
www.statistikbanken.dk, Prog7A09.
Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier.
23
6. Aldersfordeling
Danskere, indvandrere og efterkommere har vidt forskellige aldersprofiler, som
illustreret i figur 6.1. Mest markant er det, at efterkommere har en markant
yngre aldersprofil end danskere, og at en større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. 3
Figur 6.1: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere, efterkommere og danskere, 1. jan. 2009
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0
10
20
Danskere
30
40
Indvandrere
Efterkommere
50
60
70 +
Alder
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, KRBef3.
3
Se en mere detaljeret opgørelse i bilag D, der viser den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere, efterkommere og danskere i fem-års intervaller.
24
En væsentlig andel af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. figur
6.2. Ud af de godt 400.000 indvandrere udgør de 20-49-årige ca. 261.000 personer eller en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de 20-49-årige kun 38
pct. af alle danskere.
Figur 6.2: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar 2009
70 år +
65-69 år
60-64 år
55-59 år
50-54 år
45-49 år
40-44 år
35-39 år
30-34 år
25-29 år
20-24 år
15-19 år
10-14 år
5-9 år
0-4 år
0%
2%
4%
6%
Indvandrere
8%
10%
12%
Personer med dansk oprindelse
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, KRBef3.
Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe.
25
14%
Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 14 år, jf. figur 6.3. Ud af i
alt godt 124.000 efterkommere er ca. 80.000 under 15 år gamle – det svarer en
andel på 64 pct. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant.
Figur 6.3: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar 2009
70 år +
65-69 år
60-64 år
55-59 år
50-54 år
45-49 år
40-44 år
35-39 år
30-34 år
25-29 år
20-24 år
15-19 år
10-14 år
5-9 år
0-4 år
0%
5%
10%
Efterkommere
15%
20%
Personer med dansk oprindelse
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, KRBef3.
Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe.
26
25%
7. Geografisk fordeling
De følgende landkort viser den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund i samtlige kommuner i Danmark.
Kortene viser andelene af personer med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund i de samlede befolkninger i de enkelte kommuner.
I bilag C findes en detaljeret oversigt over antal og andele af indvandrere og
efterkommere i alle landets kommuner pr. 1. januar 2009.
27
Koncentrationen af personer med ikke-vestlig baggrund er størst i og omkring
de større byer, jf. figur 7.1.
Figur 7.1: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1.
januar 2009. Tallene i parentes angiver hvor mange kommuner som tilhører den enkelte gruppering
0,00 - 2,00 procent (14)
2,00 - 4,00 procent (41)
4,01 - 6,00 procent (20)
6,01 - 8,00 procent (7)
8,01 - 10,00 procent (8)
10,01 - 12,00 procent (3)
12,01 procent og derover (6)
Rudersdal
Furesø
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13
28
Koncentrationen af personer med vestlig baggrund er størst i Sønderjylland, i
Hovedstadsområdet samt i det nordøstlige Sjælland, jf. figur 7.2.
Figur 7.2: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1.
januar 2009. Tallene i parentes angiver hvor mange kommuner som tilhører den enkelte gruppering
0,00 - 2,00 procent (32)
2,01 - 3,00 procent (43)
3,01 - 4,00 procent (15)
4,01 - 5,00 procent (5)
5,01 - 6,00 procent (1)
6,00 procent og derover (3)
Rudersdal
Furesø
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13
29
8. Boligforhold
Indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i langt højere grad end etniske danskere i alment boligbyggeri, jf. tabel 8.1. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige
lande bor ca. 54 pct. i alment boligbyggeri mod ca. 14 pct. blandt danskerne. I
perioden fra 2004 til 2008 er der kun sket minimale ændringer i denne fordeling.
Tabel 8.1: Befolkningsgrupper fordelt på boligtype, oprindelsesland og herkomst, pr. 1. januar 2008
Almennyttig bolig
Antal
Procentdel
personer
693.110
13,9 %
Danskere
Ikke-almennyttig bolig
Antal
Procentdel
personer
4.284.719
86,1 %
Vestlige lande
Indvandrere
Efterkommere
I alt
20.645
3.393
24.038
14,6 %
21,9 %
15,4 %
120.325
12.116
132.441
85,4 %
78,1 %
84,6 %
Ikke-vestlige lande
Indvandrere
Efterkommere
I alt
128.045
68.210
196.255
53,9 %
65,7 %
57,5 %
109.650
35.578
145.228
46,1 %
34,3 %
42,5 %
913.403
16,7 %
4.562.388
83,3 %
I alt
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6.
Over 80 pct. af alle somaliske og libanesiske indvandrere og efterkommere bor
i almennyttige boliger, jf. tabel 8.2. Den tilsvarende procentdel for hele befolkningen i Danmark er knap 17 pct. (jf. tabel 8.1).
30
Tabel 8.2: Beboersammensætningen blandt indvandrere og efterkommere fra de 10 oprindelseslande
med den højeste procentvise andel af befolkningsgruppen bosat i almennyttige boliger, 1. januar 2008
Oprindelsesland
Somalia
Libanon
Statsløse
Syrien
Irak
Afghanistan
Serbien-Montenegro
Tyrkiet
Marokko
Bosnien-Hercegovina
Almen
14.241
19.201
581
2.555
21.560
8.799
2.524
37.800
6.251
14.350
Antal personer
Ikkealmen
2.309
4.085
156
769
6.853
3.078
1.219
19.329
3.220
7.496
I alt
16.550
23.286
737
3.324
28.413
11.877
3.743
57.129
9.471
21.846
Almen
86,0
82,5
78,8
76,9
75,9
74,1
67,4
66,2
66,0
65,7
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
Procentdel
Ikkealmen
14,0 %
17,5 %
21,2 %
23,1 %
24,1 %
25,9 %
32,6 %
33,8 %
34,0 %
34,3 %
I alt
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6
Anm: Serbien og Montenegro omfatter også personer fra det tidl. Serbien-Montenegro.
Lidt under en fjerdedel af samtlige beboere i den almene sektor har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, jf. tabel 8.3.
Tabel 8.3: Beboersammensætningen i den almene sektor, 1. januar 2008
Antal personer
220.293
693.110
913.403
Indvandrere og efterkommere
Danskere
Samlet antal personer i den almene sektor
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6
31
Procentdel
24,1 %
75,9 %
100,0 %
9. Opholdstid
De forskellige indvandrergrupper i Danmark har meget forskellige indvandringshistorier, og der er derfor typisk stor forskel på, hvor mange år indvandrergrupper i gennemsnit har opholdt sig i Danmark.
Opholdstiden i Danmark for indvandrere fra Libanon og Tyrkiet er forholdsvis
lang, idet hhv. 81 og 69 pct. har en gennemsnitlig opholdstid på over 15 år, jf.
tabel 9.1. Irakere har en kortere opholdstid, idet 55 pct. har under 10 års opholdstid.
Tabel 9.1: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2009.
Tyrkiet
Irak
Bosnien-Hercegovina
Libanon
Iran
Jugoslavien
Pakistan
Somalia
Alle ikke-vestlige lande
Alle lande
0-5 år
8%
7%
3%
4%
9%
2%
12 %
5%
18 %
27 %
5-10
år
11 %
48 %
7%
7%
13 %
7%
14 %
29 %
20 %
17 %
10-15
år
13 %
25 %
90 %
8%
13 %
29 %
13 %
48 %
22 %
17 %
Over 15 år
69 %
20 %
1%
81 %
64 %
62 %
61 %
19 %
40 %
39 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Antal
31.834
21.283
17.989
12.035
11.904
11.248
10.827
10.231
245.983
401.771
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20
Anm: Gruppen ”over 15 år” er inkl. personer med uoplyst opholdstid.
Note: Opholdstiden beregnes bagud i tid på baggrund af opgørelsestidspunktet 1. januar 2009. Opholdstiden er et udtryk for antallet af år mellem det tidspunkt, hvor man første gang blev CPR-registeret og 1. januar 2009. En opholdstid på 5 år er derfor ikke
nødvendigvis det samme som, at man har opholdt sig i Danmark uafbrudt i 5 år.
32
Godt 61 pct. af alle indvandrere med en opholdstid på 0-3 år stammer fra vestlige lande, jf. tabel 9.2. Heraf er den største andel, knap 16 pct., fra Polen.
Selvom indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har en længere opholdstid
i Danmark end vestlige indvandrere, er der dog undtagelser. Således har knap
70 pct. af alle indvandrere fra Ukraine en opholdstid på under 3 år.
Tabel 9.2: Befolkningsgrupper med opholdstid på 0-3 år, fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2009
Oprindelsesland
Indvandrere
i alt
Indvandrere
med 0-3 års
opholdstid
Andel af befolkningsgruppen
Andel af samtlige personer
med 0-3 års
opholdstid
Vestlige lande
- Polen
- Tyskland
- Norge
155.788
24.383
27.791
14.541
51.780
13.165
7.496
3.130
33,2 %
54,0 %
27,0 %
21,5 %
61,3 %
15,6 %
8,9 %
3,7 %
Ikke-vestlige lande
- Ukraine
- Filippinerne
- Kina
245.983
5.885
7.366
8.221
32.715
4.050
3.149
2.867
13,3 %
68,8 %
42,8 %
34,9 %
38,7 %
4,8 %
3,7 %
3,4 %
Indvandrere i alt
401.771
84.495
21,0 %
100,0 %
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20
33
10. Naturalisationer – indfødsret
Figur 10.1: Udviklingen i naturalisationer i folketingsårene 1995/1996 til 2008/2009
10.000
9.316
9.000
8.257
8.509
8.000
7.000
6.203
5.798
6.000
3.393
3.952
3.935
2007/08
3.488
2006/07
4.000
5.011
4.886
5.000
3.404
3.000
3.659
2.125
2.000
1.000
0
2008/09
2005/06
2004/05
2003/04
2002/03
2001/02
2000/01
1999/00
1998/99
1997/98
1996/97
1995/96
Personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsretsmeddelelse
Kilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontors opgørelse.
Note: Nærværende tabel angiver alene tal for personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsretsmeddelelse.
Faktaboks 10.1: Opgørelse af naturalisationer
Figuren o venfor ind ehold er ant allet af nat uralisatio ner, dvs. ant allet af personer som har op nået indfødsret (dansk st atsbo rgerskab ) ved lo v i p eriod en fra fol ketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret
2007/2008.
Statist ikken omfatter også p ersoner, som er opt aget på et lovfo rsl ag om ind fød sretsmedd elelse med b eti ngelse om løsning fra d eres t idligere st atsborgerskab . I p raksis b etyder dett e, at d isse p ersoner skal løses
fra deres tidligere st atsbo rgerskab ind en d en ved loven fastsatte frist fo r at blive dansk st atsbo rger.
Børn, som har opnået ind fødsret sammen med deres fo rældre, fremgår ikke af figuren. E nd videre fremgår
udlændinge, som har op nået indfødsret på anden måd e end ved nat uralisatio n, herunder ved adoptio n ell er
ved afgivel se af en erklæring herom , ikke af figuren. Dett e gælder fx t idligere d anske og nord iske statsborgere, d er und er visse b etingel ser kan op nå d ansk stat sborgerskab ved afgivelse af en erklæ ring herom
over for et st atsamt mv.
Faldet fra folketingsåret 2001/2002 til 2002/2003 s kyldes en skæ rpel se af retningslinjerne for optagelse på
lovfo rsl ag om ind fødsret smeddel else, hvo refter bl .a. ophold skravet , længd en af karenstid er som følge a f
begået kriminal itet o g kravet om dokumentatio n for en ansøgers danskkundskaber mv. bl ev æ ndret.
I slut ningen af d ecember 2005 blev d er indgået en ny aftal e mellem Venst re og Det Ko nservat ive Fol kep art i
og Dansk Folkep arti, hvorefter retningslinjerne for opt agelse på lo vfo rslag o m indfødsret smeddel else blev
ændret sål edes, at d er bl andt and et indført es et forsørgel seskrav, skæ rped e krav til dokum entat ion fo r en
ansøgers danskkundskab er samt ind førelse af indføds ret sprøven. Faldet i antallet af nat uralisatio ner fra
folket ingsåret 2005/06 til 2007/08 kan blandt andet t ilskrives gennem førel sen af de nye ret ningsl injer.
34
11. Ægteskabsmønstre
Det følgende kapitel beskriver ægteskabsmønstre blandt indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2008, og udviklingen i ægteskabsmønstre siden 2001.
Det skal bemærkes, at kapitlet kun omfatter ægteskaber, som officielt registreres hos de danske myndigheder.
Det skal ligeledes bemærkes, at tallene i dette kapitel beskriver antallet af
personer, der bliver viet i bestemte år – ikke hvor mange personer, der er gift
alt i alt i befolkningen.
Der er stor forskel på ægteskabsmønstrene blandt etniske danskere og personer
med ikke-vestlig baggrund. 4,5 pct. af alle danskere, der blev gift i 2008, var
mellem 20 og 24 år. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i
2008, var 18,4 pct. mellem 20 og 24 år. I gruppen af efterkommere med ikkevestlig baggrund var44 pct. af de personer, der blev gift, mellem 20 og 24 år i
2008.
Tabel 11.1: Viede personer fordelt på aldersintervaller og herkomst. Antal og pct. 2008.
Danskere
Indvandrere fra vestlige
lande
Efterkommere fra vestlige
lande
Indvandrere fra ikkevestlige lande
Efterkommere fra ikkevestlige lande
15-19årige
20-24årige
25-29årige
30-34årige
35-årige
og derover
I alt
130
2.862
12.925
17.102
31.155
64.174
0,2 %
4,5 %
20,1 %
26,6 %
48,5 %
100,0 %
3
158
623
667
1.207
2.658
0,1 %
5,9 %
23,4 %
25,1 %
45,4 %
100,0 %
1
14
37
47
77
176
0,6 %
8,0 %
21,0 %
26,7 %
43,8 %
100,0 %
45
627
1.037
699
1.003
3.411
1,3 %
18,4 %
30,4 %
20,5 %
29,4 %
100,0 %
46
331
238
102
36
753
6,1 %
44,0 %
31,6 %
13,5 %
4,8 %
100,0 %
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4
Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at
hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt
personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen hvor vielsen fandt sted.
35
Udviklingen i giftealderen blandt herboende indvandrere og efterkommere med
ikke-vestlig baggrund har ændret sig markant fra 2001 til 2008, jf. figur 11.1.
Der var således relativt færre unge mellem 17-21 år, som giftede sig i 2008,
sammenlignet med 2001.
Figur 11.1: Viede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på alder. Pct. 2001
og 2008.
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
17 år
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
2001
25 år
26 år
27 år
28 år
29 år
30 år
31 år
32 år
2008
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4
Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. De indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
baggrund, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen, hvor vielsen fandt sted.
36
Andelen af viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
baggrund, der gifter sig i 17-19-års alderen, er faldet markant siden 2001, jf.
tabel 11.2. Relativt flere gifter sig til gengæld fra 22-års-alderen og frem. Således er andelen af viede personer med ikke-vestlig baggrund, der gifter sig
som 24-årige, steget med 1,6 procentpoint fra 2001 til 2008.
Tabel 11.2: Viede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på vielsesaldre. Antal
og pct. 2001, 2004 og 2008.
Alder ved vielse
2001
30
148
191
208
196
216
218
222
247
214
203
189
174
174
174
196
4.914
100,0 %
Antal
17 år
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
26 år
27 år
28 år
29 år
30 år
31 år
32 år
Total, inkl. øvrige
aldersgrupper
2004
Pct.
andel
0,6 %
3,0 %
3,9 %
4,2 %
4,0 %
4,4 %
4,4 %
4,5 %
5,0 %
4,4 %
4,1 %
3,8 %
3,5 %
3,5 %
3,5 %
4,0 %
2008
5
64
92
116
122
120
145
154
187
187
168
182
154
149
98
116
Pct. andel
0,2 %
2,0 %
2,8 %
3,5 %
3,7 %
3,7 %
4,4 %
4,7 %
5,7 %
5,7 %
5,1 %
5,6 %
4,7 %
4,6 %
3,0 %
3,5 %
3.269
100,0 %
Antal
4
25
62
115
158
201
213
271
260
272
268
240
235
209
177
151
Pct.
andel
0,1 %
0,7 %
2,1 %
2,4 %
3,0 %
4,7 %
5,6 %
6,1 %
5,6 %
6,2 %
5,9 %
5,1 %
5,6 %
5,0 %
4,3 %
4,2 %
4.164
100,0 %
Antal
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4
Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen hvor vielsen fandt sted.
37
Andelen af viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
baggrund, der bliver gift med personer bosat i udlandet, er faldet fra 61 pct. i
2001 til 31 pct. i 2008, jfr. tabel 11.3.
Det ses samtidig, at andelen af viede herboende indvandrere med ikke-vestlig
baggrund, der gifter sig med etniske danskere, stiger fra 13 pct. i 2001 til 23
pct. i 2008 – en stigning på ca. 10 procentpoint.
Tabel 11.3: Viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på ægtefællens baggrund. Antal og pct. 2001, 2004 og 2008.
2001
Personer
Bosat i udlandet2
Danskere1
Indvandrere1
Efterkommere1
I alt
Procent
Bosat i udlandet2
Danskere1
Indvandrere1
Efterkommere1
I alt
Mænd
2004
2008
1.880
249
531
99
2.759
808
236
487
144
1.675
818
266
686
259
1.211
68,1 %
9,0 %
19,2 %
3,6 %
100 %
48,2 %
14,1 %
29,1 %
8,6 %
100 %
40,3 %
13,1 %
33,8 %
12,8 %
100 %
2001
Kvinder
2004
2008
2001
I alt
2004
2008
1.124
404
560
67
2.155
506
451
511
126
1.594
460
710
753
212
2.135
3.004
653
1.091
166
4.914
1.314
687
998
270
3269
1.278
976
1.439
471
4.164
52,2 %
18,7 %
26,0 %
3,1 %
100 %
31,7 %
28,3 %
32,1 %
7,9 %
100 %
21,5 %
33,3 %
35,3 %
9,9 %
100 %
61,1 %
13,3 %
22,2 %
3,4 %
100 %
40,2 %
21,0 %
30,5 %
8,3 %
100 %
30,7 %
23,4 %
34,6 %
11,3 %
100 %
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4
Note 1: Disse danskere samt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark
på vielsesdagen.
Note 2: Disse personer blev viet til ægtefæller, som var bosat i udlandet på vielsesdagen.
38
12. Bilag
Bilag A: Forklaring på statistikken
Statistikkerne i denne publikation stammer fra følgende kilder:
• Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret (UR), som
anvendes som arbejdsregister af bl.a. myndighederne på udlændingeområdet). Statistikkerne indeholder
bl.a. oplysninger om antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte.
• Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt på køn, alder, kommune mv. Disse data stammer
fra Danmarks Statistik, og data om udenlandske statsborgere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik.
• Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af
oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland.
Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om indvandrere og efterkommere i denne årbog er
hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik.
• Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig,
uddannelse, indkomst og arbejdsløshed.
Statistik vedrørende personer under integrationsloven:
Integrationsloven omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte til andre. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land,
EU/EØS-landene eller Schweiz. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, som er omfattet af EU’s regler om
visumfritagelse. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18
år.
Det bemærkes, at personkredsen den 1. januar 2003 blev ændret, således at familiesammenførte til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål,
heller ikke er omfattet af loven. I Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven fra
2004 (www.nyidanmark.dk) findes der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af
integrationsloven, og hvilke der ikke er.
I integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, er rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge fastsat. Formålet med loven er bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver
selvforsørgende gennem beskæftigelse samt at give den enkelte udlænding en forståelse for det danske
samfunds grundlæggende værdier og normer. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006) er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside, www.nyidanmark.dk.
39
Bilag B: Definitioner anvendt i befolkningsstatistikken om indvandrere og efterkommere
Definition af udlændinge, indvandrere og efterkommere:
Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og
danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrer, efterkommer og dansker fremgår nedenfor:
En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således
ingen betydning om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark1.
Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende:
Indvandrer, hvis personen er født i udlandet.
Efterkommer, hvis personen er født i Danmark.
Som det fremgår, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark2. Endvidere fremgår det, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab, dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og
efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab.
I boksen nedenfor, er det illustreret hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer
eller dansker ved hjælp af fem eksempler. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om personens forældre.
Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene
Person
Personens
Personens
Forældrenes
Forældrenes
Personens
fødested
statsborgerskab
fødested
statsborgerskab
statistiske
Tyrkiet, 1951
Tyrkisk
Far: Tyrkiet
Far: Tyrkisk
Mor: Tyrkiet
Mor: Tyrkisk
Far: Tyrkiet
Far: Tyrkisk
Mor: Danmark
Mor: Tyrkisk
Far: Tyrkiet
Far: Tyrkisk
Mor: Tyrkiet
Mor: Dansk
Far: Tyrkiet
Far: Tyrkisk
Mor: Danmark
Mor: Dansk
Far: Danmark
Far: Dansk
Mor: Danmark
Mor: Tyrkisk
kategori
A
B
C
Tyrkiet, 1951
Danmark,
Dansk
Tyrkisk
1972
D
Danmark,
Dansk
1975
E
Danmark,
Dansk
1995
Indvandrer
Indvandrer
Efterkommer
Dansker
Dansker
Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere,
efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der
synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i
gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken.
40
Fortsat bilag B:
Definition af vestlige og ikke-vestlige lande mm.
I ”Tal og fakta – befolkningsstatistik om udlændinge” anvendes følgende landegrupperinger, når indvandrere og
efterkommere opdeles ud fra oprindelse:
Definition af vestlige og ikke-vestlige lande mm.
EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004. EU 15 inkluderer B elgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene,
Portu gal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.
Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, samt de to lande der
blev optaget pr. 1. jan. 2007. Nye EU lande in kluderer Cypern, Estland, Letlan d, Litau en,
Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien.
Resten af Norden: Island og Norge.
Andre vestlige lande: USA, Can ada, Australien, New Zealand, Andorra, Liech tenstein,
Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.
Vestlige lande*: In kluderer samtlige lande i kategorierne: ”EU 15”, ”Nye EU-lande”, ”Resten af Norden ” og ”Andre vestlige lande”.
Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lan de.
*: Kategorien ”Vestlige lande” er i 2007,blevet udvidet til at inkludere landene Bulgarien og Rumænien. Disse
lande, som tidligere hørte under kategorien ”ikke-vestlige lande”, blev pr. 1. januar 2007 medlemmer af EU
hvilket er baggrunden for, at landene nu kategoriseres som ”Vestlige lande”. Udvidelsen af kategorien ”Vestlige
lande” betyder at historiske tal fra hhv. 2006 og 2007 udgaven af ”Tal og fakta – Befolkningsstatistik om udlændinge” ikke er identiske.
Integrationsindsatsen i Danmark er primært rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe
generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder at gennemføre
en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra
ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. Af
ovenstående årsag fokuseres hovedsageligt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i denne
publikation.
Note 1: Hvis der ikke findes oplysninger om forældre, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i
Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer hvis den pågældende er
udenlandsk statsborger født i Danmark.
Note 2: Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i
Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er
tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge.
41
Bilag C: Indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2009
København
Indvandrere
og efterkommere fra
vestlige
lande
Indvandrere
og efterkommere fra
ikke-vestlige
lande
Befolkningen i alt
Andelen af
indvandrere og efterkommere
fra vestlige
lande
Andelen af
indvandrere
og efterkommere
fra ikkevestlige
lande
34.947
74.918
518.574
6,7 %
14,4 %
Frederiksberg
6.702
8.311
95.029
7,1 %
8,7 %
Ballerup
1.323
4.404
47.398
2,8 %
9,3 %
Brøndby
987
7.266
33.762
2,9 %
21,5 %
Dragør
514
369
13.411
3,8 %
2,8 %
Gentofte
4.057
3.839
69.794
5,8 %
5,5 %
Gladsaxe
2.479
6.038
63.233
3,9 %
9,5 %
Glostrup
537
2.082
21.008
2,6 %
9,9 %
Herlev
736
3.106
26.635
2,8 %
11,7 %
Albertslund
764
6.347
27.706
2,8 %
22,9 %
Hvidovre
1.404
5.497
49.366
2,8 %
11,1 %
Høje Taastrup
1.312
8.120
47.400
2,8 %
17,1 %
Lyngby-Taarbæk
2.372
3.047
51.532
4,6 %
5,9 %
Rødovre
900
4.116
36.228
2,5 %
11,4 %
Ishøj
653
5.933
20.756
3,1 %
28,6 %
1.190
2.669
40.214
3,0 %
6,6 %
Tårnby
Vallensbæk
353
1.653
13.365
2,6 %
12,4 %
Furesø
1.262
3.014
37.864
3,3 %
8,0 %
Allerød
607
902
23.821
2,5 %
3,8 %
Fredensborg
1.468
3.629
39.254
3,7 %
9,2 %
Helsingør
2.190
4.618
61.053
3,6 %
7,6 %
Hillerød
1.282
2.866
47.081
2,7 %
6,1 %
Hørsholm
1.041
1.065
24.310
4,3 %
4,4 %
Rudersdal
2.533
2.820
53.915
4,7 %
5,2 %
Egedal
825
1.576
41.031
2,0 %
3,8 %
Frederikssund
785
1.706
44.246
1,8 %
3,9 %
1.300
3.869
47.951
2,7 %
8,1 %
Greve
42
Fortsat bilag C:
Indvandrere
og efterkommere fra
vestlige
lande
Indvandrere
og efterkommere fra
ikke-vestlige
lande
Befolkningen i alt
Andelen af
indvandrere og efterkommere
fra vestlige
lande
Andelen af
indvandrere
og efterkommere
fra ikkevestlige
lande
1.061
3.739
56.848
1,9 %
6,6 %
Halsnæs
732
1.826
31.013
2,4 %
5,9 %
Roskilde
2.180
4.687
81.285
2,7 %
5,8 %
505
677
20.743
2,4 %
3,3 %
1.051
995
40.627
2,6 %
2,4 %
Køge
Solrød
Gribskov
678
731
33.159
2,0 %
2,2 %
1.183
3.841
69.528
1,7 %
5,5 %
Faxe
579
798
35.441
1,6 %
2,3 %
Kalundborg
728
1.726
49.741
1,5 %
3,5 %
Ringsted
644
2.404
32.442
2,0 %
7,4 %
Slagelse
1.227
5.065
77.457
1,6 %
6,5 %
Stevns
452
401
21.948
2,1 %
1,8 %
Sorø
465
762
29.458
1,6 %
2,6 %
Lejre
556
555
26.778
2,1 %
2,1 %
Lolland
890
1.918
47.757
1,9 %
4,0 %
Næstved
1.357
3.621
80.954
1,7 %
4,5 %
Guldborgsund
1.449
1.935
63.211
2,3 %
3,1 %
Vordingborg
Bornholm (ekskl.
Christiansø)
1.016
1.125
46.551
2,2 %
2,4 %
988
675
42.563
2,3 %
1,6 %
641
1.082
37.625
1,7 %
2,9 %
2
1
96
2,1 %
1,0 %
Assens
737
760
42.128
1,7 %
1,8 %
Faaborg-Midtfyn
996
1.085
52.108
1,9 %
2,1 %
Kerteminde
520
542
23.745
2,2 %
2,3 %
Nyborg
489
1.367
31.714
1,5 %
4,3 %
Odense
5.917
18.604
187.929
3,1 %
9,9 %
Svendborg
1.154
2.572
59.185
1,9 %
4,3 %
Bogense
548
527
29.651
1,8 %
1,8 %
Langeland
316
251
13.563
2,3 %
1,9 %
Odsherred
Holbæk
Middelfart
Christiansø
Ærø
Haderslev
220
85
6.698
3,3 %
1,3 %
1.746
2.151
56.508
3,1 %
3,8 %
43
Fortsat bilag C:
Indvandrere
og efterkommere fra
vestlige
lande
Indvandrere
og efterkommere fra
ikke-vestlige
lande
Befolkningen i alt
Andelen af
indvandrere og efterkommere
fra vestlige
lande
Andelen af
indvandrere
og efterkommere
fra ikkevestlige
lande
615
928
26.235
2,3 %
3,5 %
Sønderborg
3.564
4.022
76.793
4,6 %
5,2 %
Tønder
1.815
1.100
40.216
4,5 %
2,7 %
Esbjerg
3.237
5.918
114.595
2,8 %
5,2 %
112
68
3.207
3,5 %
2,1 %
Varde
1.371
1.379
50.475
2,7 %
2,7 %
Vejen
1.064
1.303
42.807
2,5 %
3,0 %
Aabenraa
3.780
2.459
60.392
6,3 %
4,1 %
Billund
Fanø
869
2.859
49.690
1,7 %
5,8 %
Horsens
3.175
4.679
81.565
3,9 %
5,7 %
Kolding
2.287
5.164
88.519
2,6 %
5,8 %
Vejle
2.390
5.889
105.884
2,3 %
5,6 %
Herning
2.115
4.109
85.217
2,5 %
4,8 %
Holstebro
1.174
2.251
57.267
2,1 %
3,9 %
427
379
21.946
1,9 %
1,7 %
Fredericia
Lemvig
464
873
22.642
2,0 %
3,9 %
1.007
989
41.314
2,4 %
2,4 %
Norddjurs
720
1.135
38.390
1,9 %
3,0 %
Favrskov
843
856
46.248
1,8 %
1,9 %
Odder
484
598
21.593
2,2 %
2,8 %
Randers
1.361
3.740
94.221
1,4 %
4,0 %
Silkeborg
1.657
2.967
88.016
1,9 %
3,4 %
152
46
4.003
3,8 %
1,1 %
1.034
1.499
56.636
1,8 %
2,6 %
12.049
30.234
302.618
4,0 %
10,0 %
797
2.081
40.176
2,0 %
5,2 %
Struer
Syddjurs
Samsø
Skanderborg
Århus
Ikast-Brande
RingkøbingSkjern
1.873
1.676
58.803
3,2 %
2,9 %
Hedensted
973
989
45.954
2,1 %
2,2 %
Morsø
345
426
22.098
1,6 %
1,9 %
679
1.511
48.300
1,4 %
3,1 %
1.227
1.078
45.596
2,7 %
2,4 %
Skive
Thisted
44
Fortsat bilag C:
Indvandrere
og efterkommere fra
vestlige
lande
Indvandrere
og efterkommere fra
ikke-vestlige
lande
Befolkningen i alt
Andelen af
indvandrere og efterkommere
fra vestlige
lande
Andelen af
indvandrere
og efterkommere
fra ikkevestlige
lande
Viborg
BrønderslevDronninglund
1.905
2.963
92.823
2,1 %
3,2 %
486
850
35.762
1,4 %
2,4 %
Frederikshavn
1.166
1.617
62.525
1,9 %
2,6 %
Vesthimmerland
1.071
933
38.495
2,8 %
2,4 %
Læsø
63
5
1.993
3,2 %
0,3 %
Rebild
451
577
28.900
1,6 %
2,0 %
Mariagerfjord
816
1.213
42.762
1,9 %
2,8 %
Jammerbugt
581
715
38.990
1,5 %
1,8 %
Aalborg
5.358
9.484
196.292
2,7 %
4,8 %
Hjørring
1.178
1.901
67.102
1,8 %
2,8 %
45
Bilag D: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere, efterkommere og danskere, pr. 1. januar 2009
Mænd
Indvandrere
Pct.
Kvinder
0-4 år
1.870
0,9 %
5-9 år
2.807
10-14 år
15-19 år
Efterkommere
Pct.
Kvinder
Pct.
Mænd
1.664
0,8 %
13.723
21,6 %
13.293
21,9 %
Pct.
1,4 %
2.766
1,4 %
14.839
23,4 %
13.952
23,0 %
5.550
2,8 %
5.279
2,6 %
12.192
19,2 %
11.937
19,6 %
9.263
4,7 %
8.684
4,3 %
9.080
14,3 %
8.614
14,2 %
20-24 år
21.105
10,7 %
21.192
10,4 %
4.796
7,6 %
4.564
7,5 %
25-29 år
23.258
11,7 %
25.956
12,7 %
3.301
5,2 %
3.150
5,2 %
30-34 år
21.086
10,6 %
23.998
11,8 %
2.405
3,8 %
2.275
3,7 %
35-39 år
21.447
10,8 %
22.903
11,2 %
915
1,4 %
879
1,4 %
40-44 år
22.684
11,5 %
20.687
10,2 %
435
0,7 %
381
0,6 %
45-49 år
19.526
9,9 %
16.865
8,3 %
387
0,6 %
412
0,7 %
50-54 år
14.252
7,2 %
13.450
6,6 %
452
0,7 %
399
0,7 %
55-59 år
11.032
5,6 %
11.069
5,4 %
281
0,4 %
206
0,3 %
60-64 år
9.629
4,9 %
8.691
4,3 %
193
0,3 %
159
0,3 %
65-69 år
6.628
3,3 %
6.575
3,2 %
163
0,3 %
127
0,2 %
315
0,5 %
70 år +
13.906
6,8 %
100 %
203.685
Danskere
Pct.
Kvinder
100 %
151.892
6,1 %
144.490
5,7 %
5-9 år
151.722
6,1 %
144.989
10-14 år
161.819
6,6 %
15-19 år
157.526
6,4 %
20-24 år
135.087
5,5 %
128.951
25-29 år
131.655
5,3 %
30-34 år
158.196
6,4 %
35-39 år
172.620
40-44 år
45-49 år
7.949
440
0,7 %
63.477
100 %
60.788
Den samlede befolkning
Mænd
Pct.
Kvinder
100 %
167.485
6,1 %
159.447
5,7 %
5,8 %
169.368
6,2 %
161.707
5,8 %
153.302
6,1 %
179.561
6,6 %
170.518
6,1 %
149.760
6,0 %
175.869
6,4 %
167.058
6,0 %
5,1 %
160.988
5,9 %
154.707
5,6 %
127.803
5,1 %
158.214
5,8 %
156.909
5,6 %
154.119
6,1 %
181.687
6,7 %
180.392
6,5 %
7,0 %
167.463
6,7 %
194.982
7,1 %
191.245
6,9 %
192.699
7,8 %
187.506
7,5 %
215.818
7,9 %
208.574
7,5 %
176.797
7,2 %
174.748
6,9 %
196.710
7,2 %
192.025
6,9 %
50-54 år
168.018
6,8 %
166.539
6,6 %
182.722
6,7 %
180.388
6,5 %
55-59 år
164.170
6,6 %
164.761
6,6 %
175.483
6,4 %
176.036
6,3 %
60-64 år
178.724
7,2 %
180.666
7,2 %
188.546
6,9 %
189.516
6,8 %
65-69 år
129.790
5,3 %
136.785
5,4 %
136.581
5,0 %
143.487
5,2 %
I alt
198.086
0-4 år
Mænd
70 år +
I alt
4,0 %
Pct.
Pct.
239.742
9,7 %
333.076
13,2 %
248.006
9,1 %
347.422
12,5 %
2.470.457
100 %
2.514.958
100 %
2.732.020
100 %
2.779.431
100 %
Kilde: www.statistikbanken.dk, KRBef3
46
Bilag E1: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, pr. 1. januar 1983 –
2009
Samlet befolkning
Indvandrere fra
vestlige lande
Efterkommere fra
vestlige lande
År
Antal
Vækst
Antal
Vækst
88.079
Antal
Vækst
10.513
Indvandrere
og efterkommere fra vestlige
lande i alt
Andel af
samlet
Antal
Vækst
befolkning
1983
5.116.464
1984
5.112.130
- 0,1 %
87.901
-0,2 %
10.291
-2,1 %
98.192
-0,4 %
1,9 %
1985
5.111.108
0,0 %
88.499
0,7 %
10.243
-0,5 %
98.742
0,6 %
1,9 %
1986
5.116.273
0,1 %
89.580
1,2 %
9.986
-2,5 %
99.566
0,8 %
1,9 %
1987
5.124.794
0,2 %
90.975
1,6 %
10.123
1,4 %
101.098
1,5 %
2,0 %
1988
5.129.254
0,1 %
91.076
0,1 %
10.105
-0,2 %
101.181
0,1 %
2,0 %
1989
5.129.778
0,0 %
90.813
-0,3 %
10.119
0,1 %
100.932
-0,2 %
2,0 %
1990
5.135.409
0,1 %
91.124
0,3 %
10.328
2,1 %
101.452
0,5 %
2,0 %
1991
5.146.469
0,2 %
92.557
1,6 %
10.529
1,9 %
103.086
1,6 %
2,0 %
1992
5.162.126
0,3 %
93.549
1,1 %
10.991
4,4 %
104.540
1,4 %
2,0 %
1993
5.180.614
0,4 %
94.943
1,5 %
11.294
2,8 %
106.237
1,6 %
2,1 %
1994
5.196.642
0,3 %
96.755
1,9 %
11.672
3,3 %
108.427
2,1 %
2,1 %
1995
5.215.718
0,4 %
99.224
2,6 %
12.072
3,4 %
111.296
2,6 %
2,1 %
1996
5.251.027
0,7 %
102.032
2,8 %
12.459
3,2 %
114.491
2,9 %
2,2 %
1997
5.275.121
0,5 %
105.518
3,4 %
12.890
3,5 %
118.408
3,4 %
2,2 %
1998
5.294.860
0,4 %
108.224
2,6 %
13.239
2,7 %
121.463
2,6 %
2,3 %
1999
5.313.577
0,4 %
110.460
2,1 %
13.585
2,6 %
124.045
2,1 %
2,3 %
2000
5.330.020
0,3 %
111.443
0,9 %
13.876
2,1 %
125.319
1,0 %
2,4 %
2001
5.349.212
0,4 %
112.778
1,2 %
14.150
2,0 %
126.928
1,3 %
2,4 %
2002
5.368.354
0,4 %
114.107
1,2 %
14.507
2,5 %
128.614
1,3 %
2,4 %
2003
5.383.507
0,3 %
115.504
1,2 %
14.906
2,8 %
130.410
1,4 %
2,4 %
2004
5.397.640
0,3 %
116.867
1,2 %
15.387
3,2 %
132.254
1,4 %
2,5 %
2005
5.411.405
0,3 %
119.122
1,9 %
15.880
3,2 %
135.002
2,1 %
2,5 %
2006
5.427.459
0,3 %
123.153
3,4 %
16.274
2,5 %
139.427
3,3 %
2,6 %
2007
5.447.084
0,4 %
130.303
5,8 %
16.872
3,7 %
147.175
5,6 %
2,7 %
2008
5.475.791
0,5 %
140.970
8,2 %
15.509
-8,1 %
156.479
6,3 %
2,9 %
2009
5.511.451
0,7 %
155.788
10,5 %
16.497
6,4 %
172.285
10,1 %
3,1 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, Bef3 og KRBEF3
47
98.592
1,9 %
Bilag E2: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar
1983 – 2009
Indvandrere fra ikke- Efterkommere fra
vestlige lande
ikke-vestlige lande
Samlet befolkning
År
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Indvandrere
og efterkommere fra ikkevestlige lande i alt
Andel af
samlet
Antal
Vækst
befolkning
1983
5.116.464
-
48.897
-
11.039
-
59.936
-
1,2 %
1984
5.112.130
- 0,1 %
49.640
1,5 %
11.987
8,6 %
61.627
2,8 %
1,2 %
1985
5.111.108
0,0 %
52.067
4,9 %
13.117
9,4 %
65.184
5,8 %
1,3 %
1986
5.116.273
0,1 %
59.896
15,0 %
14.453
10,2 %
74.349
14,1 %
1,5 %
1987
5.124.794
0,2 %
69.383
15,8 %
16.080
11,3 %
85.463
14,9 %
1,7 %
1988
5.129.254
0,1 %
76.761
10,6 %
18.264
13,6 %
95.025
11,2 %
1,9 %
1989
5.129.778
0,0 %
82.763
7,8 %
20.408
11,7 %
103.171
8,6 %
2,0 %
1990
5.135.409
0,1 %
89.985
8,7 %
23.134
13,4 %
113.119
9,6 %
2,2 %
1991
5.146.469
0,2 %
97.092
7,9 %
26.024
12,5 %
123.116
8,8 %
2,4 %
1992
5.162.126
0,3 %
105.349
8,5 %
29.352
12,8 %
134.701
9,4 %
2,6 %
1993
5.180.614
0,4 %
113.922
8,1 %
33.213
13,2 %
147.135
9,2 %
2,8 %
1994
5.196.642
0,3 %
120.399
5,7 %
37.243
12,1 %
157.642
7,1 %
3,0 %
1995
5.215.718
0,4 %
125.771
4,5 %
41.392
11,1 %
167.163
6,0 %
3,2 %
1996
5.251.027
0,7 %
147.853
17,6 %
46.379
12,0 %
194.232
16,2 %
3,7 %
1997
5.275.121
0,5 %
160.276
8,4 %
51.608
11,3 %
211.884
9,1 %
4,0 %
1998
5.294.860
0,4 %
168.557
5,2 %
57.013
10,5 %
225.570
6,5 %
4,3 %
1999
5.313.577
0,4 %
177.221
5,1 %
62.156
9,0 %
239.377
6,1 %
4,5 %
2000
5.330.020
0,3 %
185.481
4,7 %
67.362
8,4 %
252.843
5,6 %
4,7 %
2001
5.349.212
0,4 %
195.896
5,6 %
73.123
8,6 %
269.019
6,4 %
5,0 %
2002
5.368.354
0,4 %
207.687
6,0 %
79.030
8,1 %
286.717
6,6 %
5,3 %
2003
5.383.507
0,3 %
216.002
4,0 %
84.277
6,6 %
300.279
4,7 %
5,6 %
2004
5.397.640
0,3 %
220.935
2,3 %
88.847
5,4 %
309.782
3,2 %
5,7 %
2005
5.411.405
0,3 %
224.245
1,5 %
92.848
4,5 %
317.093
2,4 %
5,9 %
2006
5.427.459
0,3 %
227.283
1,4 %
96.525
4,0 %
323.808
2,1 %
6,0 %
2007
5.447.084
0,4 %
230.599
1,5 %
99.926
3,5 %
330.525
2,1 %
6,1 %
2008
5.475.791
0,5 %
237.695
3,1 %
103.788
3,9 %
341.483
3,3 %
6,2 %
2009
5.511.451
0,7 %
245.983
3,5 %
107.768
3,8 %
353.751
3,6 %
6,4 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, Bef3 og KRBEF3
48
Bilag E3: Befolkningsudvikling for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, 1. jan.1983-2009
Samlet befolkning
Indvandrere
Indvandrere
og efterkommere
Andel af
samlet
Antal
Vækst
befolkning
Efterkommere
År
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
1983
5.116.464
-
136.976
-
21.552
-
158.528
-
3,1 %
1984
5.112.130
- 0,1 %
137.541
0,4 %
22.278
3,4 %
159.819
0,8 %
3,1 %
1985
5.111.108
- 0,0 %
140.566
2,2 %
23.360
4,9 %
163.926
2,6 %
3,2 %
1986
5.116.273
0,1 %
149.476
6,3 %
24.439
4,6 %
173.915
6,1 %
3,4 %
1987
5.124.794
0,2 %
160.358
7,3 %
26.203
7,2 %
186.561
7,3 %
3,6 %
1988
5.129.254
0,1 %
167.837
4,7 %
28.369
8,3 %
196.206
5,2 %
3,8 %
1989
5.129.778
0,0 %
173.576
3,4 %
30.527
7,6 %
204.103
4,0 %
4,0 %
1990
5.135.409
0,1 %
181.109
4,3 %
33.462
9,6 %
214.571
5,1 %
4,2 %
1991
5.146.469
0,2 %
189.649
4,7 %
36.553
9,2 %
226.202
5,4 %
4,4 %
1992
5.162.126
0,3 %
198.898
4,9 %
40.343
10,4 %
239.241
5,8 %
4,6 %
1993
5.180.614
0,4 %
208.865
5,0 %
44.507
10,3 %
253.372
5,9 %
4,9 %
1994
5.196.642
0,3 %
217.154
4,0 %
48.915
9,9 %
266.069
5,0 %
5,1 %
1995
5.215.718
0,4 %
224.995
3,6 %
53.464
9,3 %
278.459
4,7 %
5,3 %
1996
5.251.027
0,7 %
249.885
11,1 %
58.838
10,1 %
308.723
10,9 %
5,9 %
1997
5.275.121
0,5 %
265.794
6,4 %
64.498
9,6 %
330.292
7,0 %
6,3 %
1998
5.294.860
0,4 %
276.781
4,1 %
70.252
8,9 %
347.033
5,1 %
6,6 %
1999
5.313.577
0,4 %
287.681
3,9 %
75.741
7,8 %
363.422
4,7 %
6,8 %
2000
5.330.020
0,3 %
296.924
3,2 %
81.238
7,3 %
378.162
4,1 %
7,1 %
2001
5.349.212
0,4 %
308.674
4,0 %
87.273
7,4 %
395.947
4,7 %
7,4 %
2002
5.368.354
0,4 %
321.794
4,3 %
93.537
7,2 %
415.331
4,9 %
7,7 %
2003
5.383.507
0,3 %
331.506
3,0 %
99.183
6,0 %
430.689
3,7 %
8,0 %
2004
5.397.640
0,3 %
337.802
1,9 %
104.234
5,1 %
442.036
2,6 %
8,2 %
2005
5.411.405
0,3 %
343.367
1,6 %
108.728
4,3 %
452.095
2,3 %
8,4 %
2006
5.427.459
0,3 %
350.436
2,1 %
112.799
3,7 %
463.235
2,5 %
8,5 %
2007
5.447.084
0,4 %
360.902
3,0 %
116.798
3,5 %
477.700
3,1 %
8,8 %
2008
5.475.791
0,5 %
378.665
4,9 %
119.297
2,1 %
497.962
4,2 %
9,1 %
2009
5.511.451
0,7 %
401.771
6,1 %
124.265
4,2 %
526.036
5,6 %
9,5 %
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, Bef3 og KRBEF3
49
Bilag F: Forudsætninger for Danmarks Statistiks fremskrivningsberegninger
Fertilitet:
Ved 2009-fremskrivning benyttes der fem sæt fertilitetsforudsætninger, som svarer til fem
befolkningsgrupper: Kvinder med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige lande, indvandrere fra ikke-vestlige lande, efterkommere fra vestlige lande og efterkommere fra ikke-vestlige
lande. For danske kvinder forventes en konstant fertilitetsrate på 1,90 frem til 2040. For indvandrere fra vestlige lande forventes en stigende fertilitet fra 1,60 i 2009 til 1,75 i 2040. For
gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande forventes en faldende fertilitet fra 1,95 i 2009
til 1,90 i 2040. For efterkommere fra vestlige lande forventes en stigende fertilitet fra 1,57 i
2009 til 1,75 i 2040. Endelig forventes, at efterkommere fra ikke-vestlige landes fertilitet er
stigende fra 1,88 i 2009 til 1,90 i 2040. Derefter forventes konstant fertilitet.
Overgangshyppigheder:
Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og
efterkommerkvinder, der rent statistisk vil blive klassificeret i gruppen af danskere på grund
af forældrenes statsborgerskab og fødested. Danmarks Statistik sætter følgende overgangshyppigheder for hele perioden: Indvandrere fra vestlige lande 59,4 pct., indvandrere fra ikkevestlige lande 23,1 pct., efterkommere fra vestlige lande 87,3 pct., efterkommere fra ikkevestlige lande 92,1 pct.
Dødelighed:
Mænd: En stigning i middellevetiden fra 76,3 år i 2009 til 83,6 år i 2049.
Kvinder: En stigning i middellevetiden fra 81,1 år i 2009 til 86,4 år i 2049.
Indvandring:
Indvandringen af personer med dansk oprindelse forudsættes at være konstant på 20.000 personer i hele perioden. Det samme gælder for indvandringen af personer fra vestlige lande.
Den årlige indvandring af personer fra ikke-vestlige lande forudsættes at være 13.000 personer i hele perioden. Den årlige indvandring af efterkommere fra vestlige lande forudsættes at
være på 574 personer i 2009 stigende jævnt til 1.000 personer i 2030. Den årlige indvandring
af efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige fra 1.280 i 2009 til 2.000 i 2030.
Det sidstnævnte niveau holdes konstant i den resterende del af fremskrivningsperioden for
alle grupper.
Udvandringshyppigheder:
Der forudsættes en jævn stigning på 0,5 pct. årligt indtil 2030 i udvandringshyppighederne for
alle grupper. Efter 2030 holdes udvandringshyppighederne konstante.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Varedeklaration til PROG7A09.
50