Epos HR understøtter HR- og ledelsesarbejde i GF Forsikring

Transcription

Epos HR understøtter HR- og ledelsesarbejde i GF Forsikring
GF Forsikring anbefaler Epos HR
Epos HR understøtter HR- og
ledelsesarbejde i GF Forsikring
GF Forsikring arbejder meget aktivt med medarbejderudvikling til at
fastholde en høj motivation, engagement og loyalitet hos deres medarbejdere. I Epos HR fandt de den bedste understøttelse til virksomhedens HR- og ledelsesarbejde.
Primære værktøj i HR
HR-afdelingen hos GF Forsikring bruger Epos HR som
det primære daglige værktøj til håndtering af HR-data
samt til medarbejderudvikling.
”Det er et rigtig godt værktøj. Det har givet os meget
bedre styr på processerne, og vi sparer tid, fordi vi hurtigt kan fremskaffe data”, fortæller Rikke Trads, der arbejder med HR-strategi og medarbejderudvikling hos
GF Forsikring.
Epos bliver hele tiden opdateret administrativt med
løndata, nye kontrakter, udleverede effekter osv. Hertil
siger Rikke Trads: ”Systemet er meget nemt og ligetil.
Der er ikke noget, der bliver væk, og både ledere, medarbejdere og HR har adgang til systemet hele tiden. Det
er meget intuitivt, så alle har nemt ved at bruge det.
Det har også betydet, at vi har kunne decentralisere helt
lavpraktiske ting og i HR fokusere på det strategiske”.
HR-nøgletal med kort varsel
GF Forsikring arbejder aktivt med medarbejderudvikling og HR-nøgletal. Rikke Trads fortæller: ”Det er
vigtigt med en høj motivation og engagement. Derfor
arbejder vi meget med medarbejderudvikling. Jeg kan
hele tiden følge med i, hvor langt lederne er med deres
medarbejdersamtaler, og jeg har hele tiden opdaterede
Rikke Trads arbejder med
HR-strategi og medarbejderudvikling hos GF Forsikring.
data, som jeg kan levere til direktionen med kort varsel.
For eksempel bruger vi en smiley funktion, hvor medarbejderne svarer på spørgsmålet ’Hvor tilfreds er du
alt i alt med at arbejde i GF?’ Så kan vi lynhurtigt give
direktionen en ’temperatur’. HR-nøgletal er bare vejen
frem, hvis HR skal overleve. Det understøtter Epos. Dataene skal være helt valide. Det er de, fordi HR ’ejer dem’
og hele tiden opdaterer dem. Ellers bliver de ikke brugt”.
Tingene er blevet nemmere
Det er også blevet nemmere at arbejde med de større datasæt. Rikke Trads fortæller: ”Vi har lige lavet en
medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Tidligere var det
meget besværligt, når vi skulle lave udtræk og have dataene struktureret, og vi skulle altid have IT-afdelingen
involveret. Nu kan vi selv lave det”.
Medarbejderudvikling styres med Epos
Strukturen på medarbejdersamtalerne blev lavet om i
forbindelse med indførelsen af Epos HR. Hvor medarbejderne tidligere havde én årlig samtale, tilbydes de
i dag 2-4 årlige samtaler, som er delt op i hhv. opgavesamtaler, som blandt andet er feedback på aktuelle
opgaver, og trivselssamtaler. Medarbejderne skriver
referatet fra samtalerne, og det godkendes af lederne.
Forberedelsen, gennemførelsen, referaterne, aftaler og
deadlines styres med Epos.
Modtagelsen hos medarbejderne
”Medarbejderne er flinke til at bruge systemet. Til at
starte med var der lidt bekymring om, hvem der kunne
se deres data. Men nu ved de, at det kun er dem selv
og deres leder, der kan se oplysningerne. Der var også
lidt uro omkring lederloggen, hvor lederne løbende
skriver kommentarer. Men det er der også kommet ro
omkring”, fortæller Rikke Trads om modtagelsen hos
medarbejderne.
Standardløsning
GF Forsikring kunne få standardløsningen til at passe til
organisationen. ”Udfordringen gik mest på at finde det
optimale setup, hvad man skulle kunne søge på osv.”,
fortæller Rikke Trads om implementeringen.
Undervisningen i stamdatadelen skete ved sidemandsoplæring, og en tidsbegrænset ansat indtastede alle oplysninger. Efterfølgende blev der afholdt to undervisningsdage for alle ledere. Undervisningen inkluderede
også en gennemgang af, hvad en god samtale er, og
hvordan dette bliver understøttet af Epos. Efterfølgende
havde lederne til opgave at undervise deres teams og
kunne her vælge at få hjælp fra HR.
God kemi
”PBJ passer godt til os kemimæssigt. Vi bliver behandlet
godt og løser tingene sammen. Der bliver aldrig sagt
nej, og vi får altid svar på spørgsmål”, slutter Rikke Trads.
Om GF Forsikring
GF Forsikring har eksisteret siden 1967 og dækker hele
viften af private forsikringer. Selskabet adskiller sig
imidlertid fra andre forsikringsselskaber ved, at selskabet er bygget op over en række selvstændige forsikringsklubber fordelt over hele landet. Selskabet har
samlet cirka 500 ansatte, hvoraf halvdelen er ansat i administrationen i GF Forsikring, mens de øvrige er ansat
decentralt i klubberne, primært som kunderådgivere.
find information på www.pbj.dk eller Ring 43 62 74 00
PBJ Brøndby
Kornmarksvej 6
2605 Brøndby
PBJ Århus
Sindalsvej 30
8240 Risskov