Operation på skjoldbruskkirtlen (thyreoidea)

Transcription

Operation på skjoldbruskkirtlen (thyreoidea)
Information til patienten
Operation på skjoldbruskkirtlen (thyreoidea)
Hvad skal fjernes/opereres?
Skjoldbruskkirtlen, er beliggende på forsiden af halsen, det er en endokrinkirtel, som producerer hormoner,
der er med til at regulerer dit stofskifte.
Du er henvist til vores afdeling mhp. Operation af din skjoldbruskkirtel.
Der kan være mange årsager til at man skal opereres på sin skjoldbruskkirtel, de fleste er godartede
(benigne)
lidelser,
kosmetiske
gener
(forstørret kirtel/struma), eller symptomatiske
gener, hvor man oplever trykfornemmelse,
hæshed og problemer med at trække vejret.
Der kan være cyster eller knuder man ønsker
fjernet, hvor biopsier har vist de er godartet.
Ganske få procent af patienter der opereres i
deres skjoldbruskkirtel, bliver opereret pga.
en ondartet (malign) knude = kræft.
Det er vigtigt at du føler, du er orienteret
omkring, hvorfor du skal opereres. Har du
tvivl, skal du spørge, så vi kan få afklaret
dette for dig før operationen.
Før operationen:
Du har formentlig fået taget en del
blodprøver, før du er blevet henvist til
vurdering hos ØNH- lægerne på sygehuset.
Blodprøverne fortæller os hvordan dit
stofskifte fungerer, samt dit kalk-stofskifte.
Derudover vil alle patienter få lavet en
ultralydsscanning af kirtlen, + evt. et røntgen billede af lungerne. Hvis der er set/følt en knude, vil du også
have fået taget en vævsprøve herfra. De fleste patienter får også taget et EKG (elektrokardiogram) før
indlæggelse til operation.
Før operationen vil en ØNH- læge vurdere, hvordan dine ”stemmelæber” fungerer. Dette gøres ved en
kikkertundersøgelse i ØNH- ambulatoriet, undersøgelsen kaldes ”laryngoscopi”.
De forskellige resultater samles og ØNH- lægen vil i samråd med dig, aftale hvorledes du skal opereres.
Udarbejdet af: Kirurgisk afdeling • Godkendt af: Ledende overlæge Mads Mark
Dato for udarbejdelse: 01.12.2011 • Sidst revideret 01.12.2011
Heibergs Allé 2
Postboks 130, DK-8800 Viborg
Tlf. 7844 0000, tlf. direkte 7844 5362 (dagkirurgisk afsnit)
www.regionshospitalet-viborg.dk
Side 1 af 1
Regionshospitalet
Viborg
Kirurgisk afdeling
Kirurgisk afsnit K11-1 og dagkirurgisk afsnit
På operationsdagen:
Du skal være fastende, når du møder i afdelingen til operation. Dvs. du må spise indtil 6 timer før mødetid og
du må drikke tynde væsker (saft, vand, te, kaffe) indtil 2 timer før mødetidspunktet i afdelingen.
Du må gerne tage bad og børste tænder før du møder i afdelingen. Mænd der har fuldskæg, skal have
barberet dette af på halsen, så operationsfeltet er fri for hår.
Du bedes undgå makeup og neglelak, samt lade smykker og værdigenstande blive hjemme.
Du må, på afdeling K11-1, gerne bruge mobil telefon under hensynstagen til dine medpatienter.
Før du bliver hentet til operation, vil sygeplejersken tilbyde dig smertestillende og evt. beroligende medicin.
Hvordan foregår selve operationen?
Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvilket betyder du sover.
Lægen opererer dig gennem et bueformet snit nedadtil på halsen (kravesnit).
Selve operationen tage 1-2 timer.
Efter operationen bliver du overvåget et par timer på opvågningen, når du er smertedækket og vågen,
kommer du retur til afdeling K11-1.
Afhængigt af hvor meget du skal have fjernet af din skjoldbruskkirtel, er der forskellige ting du skal være
orienteret om før operationen.
Opmærksomhedspunkter/ evt. komplikationer til operation:
•
Får du fjernet den ene halvdel af kirtlen (hemithyreoidectomi), det kan være den højre eller venstre
side, afhængigt af hvor dit problem sidder. Så har du forsat tilstrækkelig kirtel tilbage til at styre dit
stofskifte med. Hvis du derimod får fjernet hele din skjoldbruskkirtel, skal du resten af din tid have
stofskiftehormon som tablet, det vil lægen orientere dig om før operationen.
•
Bag skjoldbruskkirtlen findes på hver side en lille nerve kaldet ”nervus recurrens”. Denne nerve er
med til at styre dine stemmelæbers funktion og dermed din tale. Lægen, som opererer dig, vil gøre
sit bedste for at undgå læsion af denne nerve. Mange patienter oplever en form for hæshed de
første dage efter operationen, hvilket er forbigående. Nogle ganske få procent (1-2%) får blivende
skader på nerven, hvilket får betydning for brugen og styrken af deres stemme. Skulle det ske, vil du
blive henvist til en talepædagog og efter nogen træning, vil de fleste få en næsten normal stemme
igen.
•
På skjoldbruskkirtlen sidder fire små kirtler (parathyreoidea), de har betydning for dit kalk-stofskifte.
Har du kun fået fjernet den ene halvdel af skjoldbruskkirtlen, vil du ikke få problemer med dette.
Får du derimod fjernet hele din skjoldbruskkirtel, kan det være nødvendigt i en periode, at supplerer
optagelsen af Calcium vha. tilskud som tabletter. Det betyder også at du får taget flere blodprøver i
timerne lige efter operationen og dagen efter.
•
Symptomer på for lavt Calcium i blodet, er en stikken, kriblen og snurren i fingre eller læber, ligesom
de ”sover”. Skulle du opleve denne følelse, er det vigtigt du kontakter personalet på afdelingen.
Operation for galdesten ved kikkertmetoden • Regionshospitalet Viborg • Kirurgisk afdeling
Udarbejdet af: Kirurgisk afdeling • Godkendt af: Ledende overlæge Mads Mark
Dato for udarbejdelse: 01.12.2011 • Sidst revideret 01.12.2011
Side 2 af 2
•
Ved alle operationer er der altid en lille risiko for blødning og infektion.
Såret syes med en glat tråd, som fjernes i ØNH- ambulatoriet efter ca. 8 dage. Udover den indvendige tråd,
sætter steristrips (også kaldet sommerfugleplaster) ovenpå såret, det skal blive siddende i 8 dage. Yderst vil
du det første døgn, have et ekstra stykke plaster, som bliver fjernet inden du udskrives. Steristrips og tråd
fjernes når du kommer til ambulant svar i ØNH-ambulatoriet på mikroskopien af det fjernede væv fra din
skjoldbruskkirtel. Tilbage i afdeling K11-1 efter operation:
Når du kommer på afdeling K11-1 igen, er det vigtigt du kommer op og ud at gå. Du må spise og drikke hvad
du har lyst til, en god ide er at tygge maden godt det første døgn og drikke rigeligt til. Spørg endelig, hvis du
er i tvivl.
Du skal være opmærksom på ikke at spænde i dine skuldre, husk at bevæge dine arme når du går og slap af
i skuldrene. Du kan være øm i dine halsmuskler efter operationen + i såret, du får smertestillende, men sig til
sygeplejersken hvis ikke det er tilstrækkelig.
Hjem igen:
Mange patienter bliver udskrevet dagen efter operationen.
Du medgives tid til kontrol i ØNH-ambulatoriet ca 8 dage efter operationen: til svar på mikroskopisk
undersøgelse af det fjernede væv + fjernelse af steristrips/ tråd + kontrol af dine stemmelæbers funktion
(laryngoscopi).
Du bør undgå svømmehal og karbad i 14 dage efter operationen, gerne bruse.
Du skal rette henvendelse til praktiserende læge hvis du oplever øget smerter, rødme, hævelse eller sivning
fra dit sår (symptomer på infektion eller blødning). Kan du ikke få kontakt til egen læge da kontakt
vagtlægen. Du må kontakte afdelingen direkte det første døgn efter udskrivelsen, hvis du får symptomer fra
dit sår.
Undgå stærk sol direkte på arret i et år ellers kan det blive mørkt og grimt. Brug solfactor. Hvis det generer
dig at gå ud, kan en rullekrave eller et tørklæde dække for arret.
Tilbage på arbejde:
Afhængigt af dit job, kan du starte efter nogle dages sygemelding. Har du et fysisk anstrengende job, skal du
regne med 1-2 ugers sygemelding. Spørg ved udskrivelsen hvis du er i tvivl.
Yderligere kontrol:
Efter ca. 1 måned skal du have kontrolleret dit stofskifte første gang, det er hos den læge som har henvist
dig til os til operation. Er du i tvivl, så spørg når du kommer til kontrol i ØNH-ambulatoriet.
Hvis du får spørgsmål til din behandling, operation eller sår, er du velkommen til at kontakte os de næste
dage på:
tlf.78 44 63 90
Venlig Hilsen Afdeling K11-1
Operation for galdesten ved kikkertmetoden • Regionshospitalet Viborg • Kirurgisk afdeling
Udarbejdet af: Kirurgisk afdeling • Godkendt af: Ledende overlæge Mads Mark
Dato for udarbejdelse: 01.12.2011 • Sidst revideret 01.12.2011
Side 3 af 3