vejledning om familiesammenføring i Danmark

Vejledning om ægtefællesammenføring i Danmark
Oktober 2014
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................ 3
1. Hvad er ægtefællesammenføring og hvem kan søge om det? ......................................................... 3
1.1. Gyldigt ægteskab, registreret partnerskab eller fast samliv .................................................. 3
2. Danske statsborgere og fastboende udlændinge (§9) ....................................................................... 4
2.1. Mindreårige børn....................................................................................................................... 5
2.2. Uoverstigelige hindringer for at bo i andre lande ..................................................................... 6
2.3. Samfundets interesse i at fastholde arbejdskraft af bestemte typer .......................................... 6
2.4. Tyrkiske arbejdstagere .............................................................................................................. 7
2.5 24-års regel ............................................................................................................................ 7
2.6 Tilknytningskrav ................................................................................................................... 7
2.7 Forsørgelseskrav .................................................................................................................... 8
2.8 Bankgaranti ......................................................................................................................... 10
2.9 Boligkrav .................................................................................................................................. 10
2.10 Danskprøve 1 ......................................................................................................................... 11
2.11
Proformaægteskaber ........................................................................................................ 11
2.12
Ægteskab mellem nærtbeslægtede (tvang) ...................................................................... 12
2.13
Vold mod tidligere ægtefælle/partner .............................................................................. 13
2.14. Overførte betingelser for permanent ophold ......................................................................... 13
2.15 Sådan søger I .......................................................................................................................... 14
3. Udenlandske arbejdstagere og studerende (§9c) ............................................................................ 15
4. Opholdsret efter EU-reglerne ......................................................................................................... 15
4.1. Betingelser for opholdsret efter EU-reglerne .......................................................................... 16
4.2. Registreringsbevis og opholdskort .......................................................................................... 17
4.3. Opholdsret efter EU-reglerne for danske statsborgeres familiemedlemmer ........................... 17
5. Særlige situationer.......................................................................................................................... 19
5.1. Jeg eller min kæreste er au-pair .............................................................................................. 19
5.2. Jeg eller min kone er gravid .................................................................................................... 20
5.3. Jeg eller min kæreste/ægtefælle er borger i et EU/EØS-land ................................................. 20
5.4 Jeg eller min kæreste/ægtefælle er indberettet til SIS (§10) .................................................... 20
6. Andre muligheder .......................................................................................................................... 21
2
Indledning
Det burde efter Ægteskab Uden Grænsers opfattelse være en meget simpel og naturlig ting, at man
gerne vil bo sammen med sin ægtefælle og sine børn. Det har det imidlertid desværre ikke været i
Danmark de sidste 22 år, hvis ens ægtefælle er udenlandsk. Der er nemlig i denne periode blevet
indført en mængde regler og krav, som er meget komplicerede og er blevet ændret så ofte, at de
fleste efterhånden helt har mistet overblikket over dem. Derfor har Ægteskab Uden Grænser lavet
denne vejledning, som forhåbentlig kan hjælpe med at guide jer gennem processen med at søge om
ægtefællesammenføring i Danmark.
1. Hvad er ægtefællesammenføring og hvem kan søge om det?
Ordet ægtefællesammenføring eller i daglig tale blot familiesammenføring betyder, at en person får
en opholdstilladelse i Danmark på baggrund af et ægteskab med en anden person, som er bosiddende i Danmark eller et ægteskabslignende forhold til denne. Den person, der ønsker at få en opholdstilladelse, kaldes for ansøgeren, og den person, som ansøgeren er gift med eller har et ægteskabslignende forhold til, kaldes for referencen. Normalt vil ansøgeren være bosiddende i et andet land end
Danmark, men det er også muligt at søge om ægtefællesammenføring, selvom ansøgeren bor i
Danmark i forvejen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren er i Danmark som au-pair eller
har en opholdstilladelse med henblik på at studere eller arbejde i Danmark.
En af de ting, som gør det hele meget indviklet, er, at der i Danmark findes 3 forskellige regelsæt,
man kan blive ægtefællesammenført efter. Målgrupperne for de tre regelsæt er dog forskellige, og
derfor kan I ikke bare vælge frit, hvilket af dem I vil søge efter. Men nogle vil have en valgmulighed, og andre vil kunne bringe sig i en situation, hvor de har en valgmulighed. De 3 regelsæt er:
•
•
•
Udlændingelovens §9 - danske statsborgere, fastboende udlændinge og flygtninge
Udlændingelovens §9c - udenlandske arbejdstagere og studerende
EU-reglerne - EU/EØS-borgere
I afsnit 2-4 kan I læse en beskrivelse af de 3 regelsæt, og herefter kan I læse om fordele og ulemper
ved de forskellige regelsæt. På den måde kan I få en ide om, hvilket regelsæt I bør vælge at søge
efter, hvis I har mere end en mulighed.
1.1. Gyldigt ægteskab, registreret partnerskab eller fast samliv
Det er en grundforudsætning for ægtefællesammenføring efter alle tre regelsæt, at I opfylder et af
følgende:
•
•
•
Er lovligt gift
Har indgået registreret partnerskab (kun for homoseksuelle)
Har etableret et fast samliv
Ægteskaber indgået i udlandet anerkendes normalt i Danmark, men de må ikke stride imod grundlæggende danske retsprincipper. Før I overhovedet begynder at søge om ægtefællesammenføring,
bør I sørge for, at jeres ægteskab er registreret hos den danske kommune, hvor referencepersonen
bor.
3
Hvis I ikke er gift eller har indgået registreret partnerskab (kun for homoseksuelle), skal I have
etableret et fast samliv af længere varighed. Det vil normalt sige, at I skal have boet sammen på en
fælles bopæl i mindst cirka 18 måneder.
2. Danske statsborgere og fastboende udlændinge (§9)
Udlændingelovens §9 er det regelsæt, som folk almindeligvis tænker på, når de taler om familiesammenføring eller ægtefællesammenføring. Det skyldes, at reglerne dækker ”os selv”, nemlig danske/nordiske statsborgere og fastboende udlændinge med permanent opholdstilladelse i Danmark.
Reglerne dækker desuden udlændinge med flygtningestatus.
For at opnå ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9 er der en lang række krav, som skal
være opfyldt.
Krav til referencen
• Du skal have dansk/nordisk statsborgerskab, være flygtning eller have haft permanent opholdstilladelse i mindst 3 år.
• Du må ikke have modtaget sociale ydelser de sidste 3 år.
• Du skal råde over en passende bolig.
• Du skal stille en bankgaranti på 50.000 kroner i 2012-niveau. Beløbet pristalsreguleres årligt.
• Du må ikke være dømt for vold imod en tidligere ægtefælle eller partner de sidste 10 år.
• Hvis du hverken er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, og har fået permanent opholdstilladelse efter de regler, der gjaldt før 1. marts 2010, skal du leve op til en lang række
overførte betingelser for permanent ophold.
Krav til jer begge to
• I skal begge være fyldt 24 år.
• I skal have størst samlet tilknytning til Danmark, medmindre den ene af jer har været dansk
statsborger i 26 år eller har boet i Danmark i en sammenhængende periode på 26 år.
• Jeres ægteskab må ikke være indgået med det afgørende formål, at ansøgeren kan få opholdstilladelse i Danmark.
• Der må ikke være tvivl om, hvorvidt I har giftet jer frivilligt.
Krav efter familiesammenføringen
• Ansøgeren skal bestå en prøve i dansk senest 6/9 måneder efter, at der er givet opholdstilladelse.
• Efter familiesammenføringen skal ansøgeren deltage i integrationsprogrammet, som bla. giver mulighed for at lære dansk og dermed bestå ovennævnte prøve.
• Efter familiesammenføringen må ingen af jer modtage sociale ydelser, før ansøgeren har fået permanent opholdstilladelse.
• Boligkravet skal til stadighed være opfyldt, indtil ansøgeren har fået permanent opholdstilladelse.
• I skal bo sammen efter familiesammenføringen (samlivskrav).
Selvom alle de ovenstående krav som udgangspunkt skal være opfyldt, er der en række muligheder
for at blive fritaget for mange af dem, hvis Danmarks internationale forpligtelser taler for, at I bør
4
have lov til at leve jeres familieliv i Danmark frem for at skulle leve det i et andet land. Det kan
være tilfældet hvis:
•
•
•
Den af jer, som bor i Danmark, har ”særbørn”, dvs. børn fra et tidligere forhold, og disse
særbørn har samkvem med begge deres forældre i Danmark.
I har fællesbørn eller særbørn, som har boet mindst 6-7 år i Danmark.
Der er uoverstigelige hindringer for, at I kan bo i ansøgerens hjemland. Hvis ingen af jer er
dansk statsborger, og I har forskellige hjemlande, vil der skulle være uoverstigelige forhindringer for, at I kan bo i begge jeres respektive hjemlande.
Herudover er der også mulighed for at blive fritaget fra nogle af kravene, hvis det danske samfunds
interesser taler for, at I ikke bør henvises til at bo et andet sted end i Danmark, eller hvis en af jer er
tyrkisk statsborger og arbejder i Danmark.
I de følgende afsnit er de enkelte dispensationsmuligheder beskrevet nærmere, og herefter følger en
uddybende beskrivelse af de forskellige krav, som man skal leve op til, hvis man ikke har mulighed
for at få dispensation.
Det anbefales også at læse vejledningerne på Udlændingestyrelsens hjemmeside
www.nyidanmark.dk, hvor de enkelte krav og dispensationsmuligheder er udførligt beskrevet. Ægteskab Uden Grænser har ikke mulighed for at gengive al den information, der findes på Nyidanmark og sørge for løbende opdatering, hver gang der er en ændring i f.eks. administrative procedurer.
Denne vejledning skal derfor ses som et supplement til vejledningerne på Nyidanmark, ikke som en
erstatning for dem. Af samme grund har vi valgt at begrænse antallet af dybdelinks til Nyidanmark,
da disse risikerer at blive forældede, og vi kan ikke påtage os at opdatere vejledningen, hver gang
noget er ændret på Nyidanmark.
2.1. Mindreårige børn
Har referencepersonen mindreårige børn, kan det føre til dispensation i følgende to situationer:
•
•
Hvis barnet har selvstændig tilknytning til Danmark
Hvis barnet har regelmæssigt samkvem med begge sine forældre i Danmark
Efter fast praksis vil børn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 år her i landet,
hvor børnene har gået i dansk institution/skole. Hvis barnet ikke har selvstændig tilknytning til
Danmark, vurderes det, om barnet har regelmæssigt samkvem med begge sine forældre her i landet.
Hvis barnet hverken har selvstændig tilknytning eller samvær med sin anden forælder i Danmark,
kan der ikke dispenseres pga. barnet, idet det i den situation ikke vil stride mod barnets tarv, at I
tager det med jer til et andet land f.eks. ansøgerens hjemland. Det anses IKKE for at stride mod
børns tarv, at de vokser op et andet sted end i Danmark.
En dispensation pga. mindreårige børn vil normalt omfatte samtlige krav i Udlændingelovens §9
bortset fra reglen om formodede proformaægteskaber, reglen om formodede tvangsægteskaber og
reglen om ingen vold mod tidligere ægtefælle i 10 år. Dette er dog ikke en lovfæstet regel men en
administrativ praksis.
5
2.2. Uoverstigelige hindringer for at bo i andre lande
Familieliv er en menneskeret, som er fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8. Når Udlændingestyrelsen behandler jeres ansøgning om familiesammenføring, skal de
derfor tage stilling til, om I har mulighed for – som et alternativ til Danmark - at etablere familielivet i de(t) land(e) ud over Danmark, hvor I hver især er statsborger, eller hvor ansøgeren bor fast.
Hvis der er såkaldt uoverstigelige hindringer for, at I kan gøre det, har Danmark pligt til at tillade
jer at etablere familielivet her, selvom I ikke lever op til alle kravene. Uoverstigelige hindringer kan
f.eks. være ting som:
•
•
•
•
•
I er homoseksuelle, og homoseksuelle forhold er strafbare i de(t) land(e), som I ellers ville
blive henvist til.
I har hver sin religion, og ægteskaber af den type er ikke tilladt i de(t) land(e), som I ellers
ville blive henvist til.
Referencen har ikke mulighed for at få en opholdstilladelse i de(t) land(e), som I ellers ville
blive henvist til.
Referencen er flygtning og risikerer forfølgelse i ansøgerens hjemland.
Referencen lider af en alvorlig sygdom eller er handicappet, og det vil være humanitært
uforsvarligt at henvise referencen til at bo i ansøgerens hjemland.
I princippet skal der også foretages en proportionalitetsvurdering, hvor der skal ses på, om det vil
være uproportionalt at henvise referencen til at flytte til ansøgerens hjemland eller opholdsland. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis referencen aldrig har været i dette land og ikke taler det lokale sprog
og heller ikke har familiemæssige eller kulturelle bånd til landet, hvorimod ansøgeren har væsentligt bedre forudsætninger for at klare sig i Danmark.
I praksis er sådanne vurderinger ikke hidtil blevet foretaget, men hvis I mener, at I har en god sag,
f.eks. fordi I allerede har levet lovligt sammen i Danmark i flere år, og ansøgeren allerede taler flydende dansk mm, anbefaler vi, at I henvender jer til ÆUG´s rådgivning, så vi kan hjælpe jer med at
formulere en ansøgning eller klage.
Efter Menneskerettighedsdomstolens hidtidige praksis er det dog ikke nok, at det vil medføre ulemper af f.eks. økonomisk art for jer at bo i et andet land end Danmark. Der skal være tale om betydelige forhindringer for, at I kan etablere jeres familieliv i de(t) andet land(e). Eller de ulemper, referencen påføres ved at blive tvunget til at flytte til det andet land, skal være uproportionalt store i
forhold til det danske samfunds interesse i at regulere indvandring.
2.3. Samfundets interesse i at fastholde arbejdskraft af bestemte typer
Hvis referencepersonen er ansat i en stilling på positivlisten, kan der dispenseres for 24-års reglen
og tilknytningskravet.
Årsagen hertil er, at det er uhensigtsmæssigt, hvis personer, der arbejder inden for områder, hvor
der er mangel på arbejdskraft, bliver tvunget til at udvandre, fordi deres ægtefælle ikke kan få en
opholdstilladelse i Danmark. Hvorefter de danske virksomheder så er nødt til at gå ud og rekruttere
arbejdskraft i udlandet for at fylde de ledige stillinger ud.
6
Udover personer med et job, som er på positivlisten, kan der også gives dispensation til ansatte i
forsvaret mm., hvis Danmarks sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser taler for det. I kan læse
mere om praksis for disse dispensationer i Integrationsministeriets notat af 26. maj 2003:
http://www.nyidanmark.dk/resources.ashx/Resources/Publikationer/Andet/2003/Notat%20om%20a
nvendelse%20af%2024-årskravet.pdf
Positivlisten kan I finde på Nyidanmark.
2.4. Tyrkiske arbejdstagere
Hvis referencen er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, har han eller hun rettigheder i EU som
følge af den gamle associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet fra 1957. Det betyder, at ansøgeren kan
fritages for at bestå Prøve i Dansk 1.
2.5
24-års regel
Denne regel er den mest simple af dem alle: I skal begge være fyldt 24 år. I kan søge, når den yngste af jer er fyldt 23½, men opholdstilladelse kan tidligst træde i kraft på 24 års fødselsdagen.
2.6
Tilknytningskrav
Hvis referencepersonen har været dansk statsborger i 26 år eller kom til Danmark som lille barn og
har boet her i en sammenhængende periode på 26 år, stilles tilknytningskravet ikke.
Hvis tilknytningskravet stilles, skal referencepersonen have en stor tilknytning til Danmark for at
opfylde det, og ansøgeren skal have været på besøg i Danmark mindst en gang. Der stilles ingen
krav til varigheden af dette besøg, men opholdet skal have været lovligt f.eks. med gyldigt visum.
Som udgangspunkt vil referencen have opnået en stor tilknytning til Danmark efter 12 års ophold
her i landet. Tilknytningskravet indeholder dog flere elementer end blot varigheden af referencepersonens ophold i Danmark, og for en uddybende beskrivelse henvises til Nyidanmark.
En endnu mere uddybende beskrivelse kan findes i Integrationsministeriets praksisnotat fra 1. december 2005:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/9E572B3F-06AA-4840-B69D3C4B56F62F18/0/Praksisnotat_om_tilknytningskravet_af_1_december_2005.pdf
ÆUG vil gerne gøre særligt opmærksom på følgende forhold omkring tilknytningskravet:
•
Det er altid nødvendigt, at ansøgeren har besøgt Danmark mindst en gang, før der søges om
ægtefællesammenføring. Både ÆUG og Udlændingestyrelsen har desværre set mange eksempler på sager, hvor folk ikke har været opmærksomme på dette, og det er nok en af de
mest ærgerlige måde at spilde 3-4 måneder af sit liv på. Hvis ansøgeren aldrig har været i
Danmark, og I skal opfylde tilknytningskravet, skal I starte med at søge om visum og ikke
om familiesammenføring.
•
Hvis ansøgeren er blevet boende i sit hjemland i flere år efter, I har giftet jer, kan det ifølge
praksisnotatet medvirke til, at tilknytningskravet ikke er opfyldt. Dette gælder også, hvis I
7
har forsøgt at blive familiesammenført i Danmark men har fået afslag pga. andre regler som
f.eks. 24-års reglen eller forsørgelseskravet.
•
Hvis referencen har boet i ansøgerens hjemland i længere perioder eller har haft hyppige
og/eller langvarige besøg i dette land, f.eks. fordi I ikke kunne opnå ægtefællesammenføring
i Danmark, så kan det også medføre, at tilknytningskravet ikke er opfyldt.
Hvis I hører til de persongrupper, der er omfattet af tilknytningskravet, er det derfor nødvendigt at
planlægge jeres ægtefællesammenføring grundigt. I skal på den ene side vente med at søge, til ansøgeren har haft mindst et besøg i Danmark, f.eks. ved at ansøgningen indgives under dette besøg.
Men på den anden side skal I ikke gifte jer, før I er sikre på, at I opfylder alle de andre krav til familiesammenføring, således at I kan søge, når ansøgeren var været på sit første besøg i Danmark. Hvis
I ved, at I skal bruge flere år på at opfylde de forskellige krav, bør I med andre ord vente med at
gifte jer, til I opfylder kravene.
2.7
Forsørgelseskrav
Referencepersonen må ikke have fået ydelser efter Integrationsloven eller Aktivloven i en periode
på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Eksempler på ydelser som falder under
Aktivloven eller Integrationsloven:
•
•
•
•
•
•
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Revalidering
Starthjælp
Introduktionsydelse (men ofte kan flygtninge få dispensation fra kravene - se afsnit herom)
Ledighedsydelse til personer i flexjob før de starter i deres første flexjob
Ovenstående gælder også, selvom det er sygdom, der er årsag til, at referencepersonen har modtaget
en af de nævnte ydelser, og selvom sygdomsforløbet ender med, at referencepersonen bliver tildelt
førtidspension eller starter i et flexjob. I den situation skal referencepersonen have været førtidspensionist eller visiteret til flexjob i 3 år, før ansøgeren kan få en opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.
Referencepersonen må dog gerne have modtaget ydelser efter Aktivloven eller Integrationsloven,
hvis den pågældende ydelse må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, hvilket
aktuelt omfatter:
•
•
•
•
Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse
med henblik på en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie.
Det tillæg, som kan udbetales til brøk-førtidspensionister efter par. 27 a i Lov om Aktiv Socialpolitik.
Hjælp efter Integrationslovens par. 23 c (ansættelse med lønstilskud), idet tilskuddet udbetales til arbejdsgiveren.
8
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark findes mange offentlige ydelser, som ikke
falder ind under Aktivloven eller Integrationsloven, og som derfor ikke er til hinder for ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9. Det gælder f.eks:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Barselsdagpenge
Sygedagpenge
SU
Boligsikring
Børnepenge
Dagpenge fra en A-kasse
Midlertidig uddannelsesydelse
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Førtidspension
Efterløn
Folkepension
I tvivlstilfælde kan kommunen oplyse jer om, hvilken lov en given ydelse hører ind under.
Forsørgelseskravet skal også være opfyldt, efter ansøgeren har fået opholdstilladelse, så længe opholdstilladelsen er tidsbegrænset. Hvis referencepersonen eller ansøgeren modtager ydelser efter
Aktivloven eller Integrationsloven, før opholdstilladelsen er gjort tidsubegrænset, kan det føre til, at
opholdstilladelsen inddrages eller ikke kan forlænges.
Før Udlændingestyrelsen kan inddrage en opholdstilladelse eller nægte at forlænge den, skal de dog
altid tage stilling til, om dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Og det vil
det ofte være, hvis familien allerede har levet en årrække i Danmark, og årsagen til inddragelsen
alene er, at referencepersonen efter familiesammenføringen har været udsat for en social begivenhed og er kommet på kontanthjælp i en periode.
I praksis er det derfor uhyre sjældent, at en opholdstilladelse som ægtefællesammenført inddrages,
fordi referencepersonen har modtaget sociale ydelser efter familiesammenføringen. Af svar til Folketinget fremgår, at det drejer sig om højest 1-2 tilfælde om året.
Ægteskab Uden Grænser anbefaler derfor, at I benytter det sociale sikkerhedsnet i Danmark, som I
er med til at finansiere via jeres skatter, hvis der er tale om en nødsituation, hvor hjælp virkelig er
påkrævet, og I allerede har boet sammen i Danmark i en årrække. Vi anbefaler dog samtidig, at I
forsøger at forebygge situationen ved at være medlem af en A-kasse, så det kun er alvorlig og langvarig sygdom mm, der kan gøre jer afhængige af det sociale system.
I kan læse en uddybende beskrivelse af forsørgelseskravet i Integrationsministeriets vejledende notat af 25. oktober 2010:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/CCA57511-F8C7-40EE-9281A90FD06A2004/0/Notatomforsørgelseskravet.pdf
9
2.8
Bankgaranti
Det er en betingelse for ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9, at referencepersonen
stiller en bankgaranti på 50.000 kroner (2012 niveau). Beløbet pristalsreguleres årligt. Bankgarantien stilles til den kommune, referencepersonen bor i. Den skal stilles som sikkerhed for, at kommunen kan få evt. udgifter dækket, hvis det skulle vise sig, at ansøgeren kommer til at modtage ydelser
under Aktivloven eller Integrationsloven, fordi referencepersonen ikke lever op til sin forsørgelsespligt.
Garantien kan stilles som anfordringsgaranti eller i form af en deponeringskonto. Anfordringsgaranti betyder, at det er banken, der påtager sig en pligt til om nødvendigt at udbetale pengene til kommunen på dennes anfordring. En sådan ordning kræver en kreditgodkendelse af referencepersonen
på sammen måde som et lån. Det skyldes, at banken gerne vil sikre sig, at sandsynligheden for, at
den kommer til at lægge penge ud, er lav, og at der vil være en realistisk mulighed for at få dem
tilbage, hvis det alligevel sker.
Hvis jeres økonomi er dårlig, skal I derfor nok ikke forvente, at jeres bank vil gå med til at stille en
anfordringsgaranti. Så må I i stedet skaffe pengene selv ved opsparing, familielån eller dyre ”forbrugslån” og sætte dem ind på en deponeringskonto. En deponeringskonto er en konto, hvor I deponerer pengene, og som er spærret, så I ikke kan hæve dem igen. Det kan kun kommunen, hvis de får
udgifter til sociale ydelser til ansøgeren.
I kan læse en uddybende beskrivelse af bankgarantien i Bekendtgørelse nr. 934 om sikkerhedsstillelse:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29049
Garantien kan nedsættes med 20.000 kroner, når Danskprøve A1 er bestået rettidigt, og kan herefter
nedsættes med yderligere 2 x 10.000 kroner, når Danskprøve A2 og den afsluttende prøve i dansk er
bestået efter gennemført integrationsprogram. Denne mulighed gør alt andet lige løsningen med
deponeringskonto mere attraktiv, da en stor del af det deponerede beløb jo kan frigives igen relativt
hurtigt. Hvorefter eksempelvis et familielån eller et dyrt forbrugslån kan indfries.
2.9 Boligkrav
For at opnå ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9, skal referencen råde over en passende bolig, som opfylder mindst et af følgende:
•
•
Efter familiesammenføringen bor der højest 2 personer i hvert beboelsesrum
Efter familiesammenføringen bor der højest 1 person pr. 20 m2 beboelsesareal
Det er en meget udbredt misforståelse, at man skal opfylde begge disse krav. Det skal man ikke,
man skal kun opfylde et af dem. I kan derfor godt som barnløst par bo i lejlighed eller på et værelse,
selvom arealet er mindre 40 m2. Ligeledes kan et par med 2 børn godt bo i en 2-værelses lejlighed,
selvom arealet af denne er mindre end 80m2. Det er ikke et krav, at der skal være adgang til køkken
og bad.
I skal have rådighed over boligen i min. 3 år. Dvs. at I kan eje jeres bolig, være andelshaver, have
en tidsubegrænset lejekontrakt, eller have en lejekontrakt, som er bindende i 3 år. Derfor er det ikke
10
muligt at bo i fremlejet lejlighed, da lejeloven begrænser muligheden for fremleje til 2 år. I kan læse
en uddybende beskrivelse af boligkravet i Bekendtgørelse nr. 814 om opfyldelse af boligkravet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28983
Der er i oktober 2014 sendt et lovforslag i høring om blandt andet ændring af boligkravet. Bliver
lovforslaget vedtaget, skal man fremover kun råde over boligen i 1½ år, og man må gerne fremleje
boligen. Til gengæld skal det være en selvstændig bolig. Man kan derfor ikke længere opfylde boligkravet ved at leje et værelse hos f.eks. sine forældre, hvis lovforslaget bliver vedtaget.
Er du f.eks. udlandsdansker og overvejer at flytte tilbage til Danmark med din familie, kan det være
en god ide at vente på, at den nye lov træder i kraft, før I søger om familiesammenføring.
2.10 Danskprøve 1
Senest 6 måneder efter, at der er givet opholdstilladelse, skal ansøgeren forsøge at bestå Danskprøve 1. Hvis ansøgeren dumper, er der en frist på yderligere 3 måneder til at forsøge igen. Hvis ansøgeren heller ikke består ved andet forsøg, eller helt undlader at tage prøven, vil opholdstilladelsen
som udgangspunkt blive inddraget.
ÆUG har endnu ikke hørt om nogen, der har forsøgt at tage Danskprøve 1, og som ikke har været i
stand til at bestå den. Skulle det alligevel ske for jer, kan I søge om familiesammenføring helt forfra
og dermed få en ny frist til at bestå prøven. Det kan i princippet gøres, uden at ansøgeren behøver
forlade Danmark, men der vil i en periode skulle stilles 2 bankgarantier, fordi den nye bankgaranti
skal stilles, før den gamle kan blive frigivet.
Det siger sig selv, at det er lettere og billigere at tage Danskprøve 1 rettidigt, og det anbefaler ÆUG
derfor, at I gør.
2.11 Proformaægteskaber
Ægteskabet må ikke være indgået med det afgørende formål, at ansøgeren kan få en opholdstilladelse i Danmark. Hermed forstås, at ansøgeren først og fremmest ønsker at opnå en indvandringsfordel, og at det at leve sammen som ægtepar er noget sekundært, eller at man slet ikke har tænkt sig at
leve sammen overhovedet.
Der er IKKE tale om et proformaægteskab, hvis man har giftet sig umiddelbart før familiesammenføringen, fordi man ved, at det er et grundkrav for at blive familiesammenført, at man skal være
gift. I den situation er opholdstilladelsen ikke det ”afgørende” formål med ægteskabet. Det ”afgørende” formål er at komme til at bo sammen, og opholdstilladelsen og dermed indgåelse af ægteskabet er blot en nødvendig forudsætning for, at dette kan lave sig gøre.
Ved vurderingen af, om ægteskabet er indgået med det afgørende formål, at ansøgeren kan få en
opholdstilladelse i Danmark, ses der på alle relevante forhold i sagen, og der er tale om en samlet
vurdering. Af de forhold, der indgår i vurderingen, kan nævnes følgende:
•
•
•
Ægtefællerne kan ikke kommunikere på et fælles sprog
Kortvarigt kendskab til hinanden før indgåelse af ægteskabet
Flere tilfælde af familiesammenføringer i ansøgerens nærmeste familie
11
•
•
•
Referencepersonen har tidligere været gift med andre udlændinge, der fik permanent opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskabet
Ansøgeren har tidligere forgæves forsøgt at opnå opholdstilladelse i Danmark på andet
grundlag
Stor aldersforskel (mere end cirka 10-15 år)
Ovenstående kan lidt populært sagt betragtes som et ”pointsystem”, hvor der udelukkende gives
minuspoint, og hvor det gælder om IKKE at score mere end højest 2 minuspoint. Praksis synes således at være, at der gives afslag, hvis parret har scoret 3 minuspoint eller mere.
Omkring ”kortvarigt kendskab” bemærkes, at det at kende hinanden via chat på internettet og Skype-opringninger mm IKKE betragtes som kendskab. Har I mødt hinanden på den måde, og gifter I
jer under det første besøg, som den ene af jer har i den andens land, vil I score et minuspoint for
”kortvarigt kendskab”, også selvom I f.eks. har chattet og snakket sammen i ½-1 år, før I mødtes
fysisk. Det anbefales derfor kraftigt at udsætte ægteskabet til 2. gang, I besøger hinanden, eller senere.
Hvis I mistænkes for proforma, så vil I normalt blive indkaldt til en simultanafhøring, hvor I stilles
spørgsmål om hinandens personlige forhold og fælles oplevelser. Formålet hermed er at undersøge,
om I svarer ens og har det kendskab til hinandens forhold, som man normalt ville forvente af ægtefæller. Der kan f.eks. stilles spørgsmål om, hvad jeres forældre hedder, hvor de bor, hvad I foretog
jer, efter I blev gift, og så videre.
Desværre er det ikke altid, at selv helt ”perfekte” svar under simultanafhøringen får Udlændingestyrelsen til at ændre på deres opfattelse af, at der er tale om et proformaægteskab, og dermed får afhøringen karakter af en skueproces, der alene tjener til at legitimere afgørelsen.
Underligt nok er denne dybt kritisable forvaltningspraksis blevet blåstemplet af Udlændingenævnet
i en konkret klagesag, som ÆUGs rådgivning var involveret i. Hvis jeres ægteskab er blevet stemplet som ”proforma” uden reelt at være det, anbefaler ÆUG derfor, at I hurtigst muligt begynder at
kigge på EU-løsningen i stedet for at spilde tiden og kræfterne med at forsøge at overbevise Udlændingenævnet om jeres uskyld. Erfaringsmæssigt er dette nemlig desværre nærmest umuligt, med
mindre afgørelsen er baseret på deciderede misforståelser omkring de faktuelle forhold.
I kan ikke få dispensation fra proformareglen, da der jo ikke er noget reelt familieliv at beskytte,
hvis I har giftet sig med det primære formål, at ansøgeren kan opnå en indvandringsfordel.
2.12 Ægteskab mellem nærtbeslægtede (tvang)
Hvis I er i familie med hinanden, f.eks. fætter/kusine, så skal Udlændingestyrelsen ifølge loven gå
ud fra, at der nok er tale om et tvangsægteskab og give jer afslag. Der kan også være andre forhold,
som rejser en mistanke om tvangsægteskab, som f.eks. at I ikke begge var til stede under jeres ægteskab, eller at andre i jeres nære familie er flyttet til Danmark via ægtefællesammenføring.
Formodningen om, at der nok er tale om et tvangsægteskab, kan modbevises, hvis I har levet sammen i mange år i et andet land end Danmark og/eller har fået flere børn sammen. I skal imidlertid
være opmærksomme på, at det ofte kan være en forudsætning for at opfylde tilknytningskravet, at
ansøgeren flytter til Danmark kort tid efter, at ægteskabet er indgået, og at referencen ikke har boet i
ansøgerens hjemland i længere perioder.
12
Hvis I bosætter jer i ansøgerens hjemland eller lever i et langdistanceforhold i en årrække for derved
at sandsynliggøre, at jeres ægteskab er indgået frivilligt, vil resultatet ofte være, at I så ikke opfylder
tilknytningskravet, når I er kommet ud over den hurdle, som det er at sandsynliggøre, at I har giftet
jer frivilligt. Og så vil ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9 alligevel ikke være mulig, før referencepersonen har været dansk statsborger i mindst 26 år, eller jeres børn har boet
mindst 6-7 år i Danmark, således at I kan få dispensation af hensyn til dem.
Hvis I er i familie med hinanden eller nogen af de andre forhold, som kan føre til mistanke om
”tvangsægteskab”, gør sig gældende, skal I derfor sætte jer grundigt ind i både denne regel og tilknytningskravet. Og måske var det bedre at planlægge efter andre løsninger end at blive familiesammenført efter Udlændingelovens §9. Som f.eks. at udnytte retten til fri bevægelighed i EU, hvis
referencepersonen er dansk statsborger, eller slet og ret bosætte sig et andet sted end i Danmark
f.eks. i ansøgerens hjemland. At søge opholdstilladelse med henblik på at arbejde eller studere i
Danmark er en tredje mulighed.
I kan læse en uddybende beskrivelse af tvangsreglen i Integrationsministeriets praksisnotat af 16.
oktober 2009:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/C6DCB443-2EAF-4CFA-8478BE2293D71B87/0/notat_af_16102009_om_praksis_efter_bestemmelsen_i_udlaendingelovens_9_st
k_8.pdf
I kan ikke få dispensation fra reglen om formodede tvangsægteskaber, da tvangsgiftede par i sagens
natur ikke har noget behov for at leve sammen, snarere tværtimod.
2.13 Vold mod tidligere ægtefælle/partner
Ægtefællesammenføring er ikke muligt, hvis referencen inden for de sidste 10 år er dømt for vold
imod en tidligere ægtefælle eller partner. Denne regel er indført for at forebygge mishandling af
udenlandske kvinder, der befinder sig i en særligt sårbar situation, fordi deres opholdstilladelse er
afhængig af ægtefællen, og deres familie som oftest befinder sig meget langt væk.
Dispensation er som udgangspunkt ikke mulig, da hensynet til at beskytte den udenlandske kvinde
af de danske myndigheder anses for at veje tungere end retten til familieliv.
2.14. Overførte betingelser for permanent ophold
Referencepersoner, der hverken er danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge, skal leve op
til en del af de nuværende betingelser for at få permanent opholdstilladelse, hvis de har fået permanent opholdstilladelse før marts 2010, hvor reglerne blev strammet væsentligt. Det drejer sig bla.
om et krav om at have været i arbejde eller under uddannelse i mindst 3 ud af de sidste 5 år.
Reglen kan ses som en slags udvidelse af tilknytningskravet, da den i lighed med dette handler om,
at referencepersonen skal være velintegreret i Danmark. For en yderligere beskrivelse af reglen
henvises til Nyidanmark.
13
2.15 Sådan søger I
I søger om ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9 ved at udfylde ansøgningsskemaet
FA1, som I finder på Nyidanmark.
I kan søge om ægtefællesammenføring, mens ansøgeren er på besøg i DK på lovligt ophold, dvs.
har et gyldigt visum eller en opholdstilladelse til f.eks. at studere eller arbejde i Danmark eller er på
visumfrit turistophold. Husk dog at søge inden visummet, opholdstilladelsen eller det visumfrie
turistophold udløber. Selv få dages overskridelse vil betyde, at Udlændingestyrelsen nægter at tage
imod jeres ansøgning og henviser ansøgeren til at rejse hjem og aflevere sin ansøgning der.
I udfylder alle skemaerne og afleverer ansøgningen til Udlændingestyrelsen, hvis I bor i Hovedstadsområdet, eller på nærmeste politistation med udlændingekontor, hvis I bor i provinsen. Husk at
få en kvittering for, at ansøgningen er afleveret. Hvis I søger om ægtefællesammenføring fra Danmark, og hvis ansøgningen kan accepteres til behandling, så får ansøgeren normalt det, som kaldes
processuelt ophold, hvilket betyder, at ansøgeren får lov til at blive i Danmark, mens sagen behandles.
Der er to ting, I skal være opmærksom på:
•
•
I skal begge være til stede når I afleverer ansøgningen.
Ansøgeren må ikke arbejde, mens han/hun er på "processuelt ophold", og har heller ikke ret
til gratis danskundervisning. Hvis ansøgeren ønsker at deltage i gratis danskundervisning, er
der flere steder som tilbyder dette, eller I kan betale for sprogkurser på de fleste lokale
sprogcentre.
Hvis ansøgeren i forvejen har en opholdstilladelse i Danmark, bortfalder denne dog ikke, bare fordi
han/hun søger om en ny opholdstilladelse på basis af jeres ægteskab. Så i den situation kan ansøgeren fortsætte sit hidtidige liv i Danmark, så længe den oprindelige opholdstilladelse stadig er gyldig.
I kan også vælge at søge, mens ansøgeren stadig er i sit hjemland. Ansøgeren skal så aflevere alle
skemaer, som skal udfyldes af ham/hende, på den danske ambassade/repræsentation i sit hjemland,
og referencen skal aflevere de skemaer, som han/hun skal udfylde, til Udlændingestyrelsen eller den
nærmeste politistation med udlændingekontor.
Hvor ansøgningen afleveres, er i dag mest af alt et praktisk spørgsmål. Hvis I har søgt i Danmark, er
der intet i vejen for, at ansøgeren kan rejse ud af landet for eksempelvis at tage tilbage til sit hjemland og passe sit arbejde, medens I venter på sagsbehandlingen i Danmark. Så hvis ansøgeren alligevel planlægger at besøge sin ægtefælle i Danmark i ferien, er det sikkert lettest at aflevere ansøgningen her, hvor I også kan gøre det sammen.
Har I søgt fra hjemlandet, kan ansøgeren ikke få udstedt et visum, før Udlændingestyrelsen er nået
så langt i sagsbehandlingen, at de har taget stilling til, at der hverken er tale om et proformaægteskab eller et tvangsægteskab. Herefter kan ansøgeren imidlertid godt få udstedt et visum, hvis de
normale betingelser ellers er opfyldt. Ansøgeren er altså ikke som i ”gamle dage” udelukket fra at
besøge sin ægtefælle i Danmark i al den tid, sagsbehandlingen står på.
Visumfri personer kan altid indrejse i Danmark, selvom de har en ansøgning om familiesammenføring under behandling, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for visumfri indrejse. I skal blot være
14
opmærksom på, at processuelt ophold kun kan gives, hvis ansøgningen er afleveret her i landet. Er
der stadig ikke kommet svar på ansøgningen, når det visumfri ophold udløber efter højest 90 dage,
må ansøgeren derfor forlade Schengen igen, hvis I har søgt om familiesammenføring via en dansk
repræsentation i udlandet.
Da servicemålet for simple sager er 3 måneder, burde denne situation dog ikke kunne opstå for særlig mange, hvis ansøgeren f.eks. rejser hertil 1-2 måneder efter, at ansøgningen er afleveret. Og derfor kan det være en udmærket ide at fremskynde sagens behandling ved at søge fra hjemlandet, hvis
ansøgeren af f.eks. jobmæssige årsager først kan rejse til Danmark 1-2 måneder efter det tidspunkt,
hvor I egentlig er klar til at søge.
Hvis I søger fra hjemlandet, har ansøgeren 6 måneder til at rejse til Danmark og blive folkeregistreret fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er imødekommet.
3. Udenlandske arbejdstagere og studerende (§9c)
Udlændingelovens §9c indeholder regler, der giver mulighed for ægtefællesammenføring til en reference, der har tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på at arbejde i Danmark eller studere på
et universitet. Kravene er meget lempelige sammenlignet med dem, der stilles efter Udlændingelovens §9, og derfor kan det være en god ide at søge om ægtefællesammenføring, før referencen eventuelt søger om permanent opholdstilladelse. Kravene for ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9c er følgende:
•
•
•
Opholdstilladelse kan kun gives for den periode, som referencepersonens opholdstilladelse
er gyldig.
Referencepersonen skal forsørge sin ægtefælle.
Efter ægtefællesammenføringen må ingen af jer modtage sociale ydelser, før I har fået tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ansøgninger om ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9c behandles af Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering.
4. Opholdsret efter EU-reglerne
Er du statsborger i et EU/EØS-land, har du ret til fri bevægelighed mellem disse lande, og det indebærer også en ret til at medbringe din nærmeste familie. Retten til fri bevægelighed er ikke betingelsesløs, men kravene er langt mere lempelige end de krav, der stilles ved ægtefællesammenføring
efter Udlændingelovens §9.
Retten til fri bevægelighed gælder ikke i det EU/EØS-land, hvor du selv er statsborger. Men har du
først udnyttet din ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, har du ret til at tage din nærmeste
familie med dig efter disse regler, hvis du flytter tilbage til dit eget land. Og derfor kan en dansk
statsborger flytte til et af de øvrige EU/EØS-lande, bo med sin familie der, og herefter tage familien
med sig tilbage til Danmark efter EU´s regler om fri bevægelighed. Og tilsvarende kan f.eks. en
norsk statsborger flytte til Danmark, bo med sin familie her, og herefter tage familien med sig tilbage til Norge efter EU´s regler om fri bevægelighed.
15
4.1. Betingelser for opholdsret efter EU-reglerne
Ægtefællesammenføring efter EU-reglerne adskiller sig fra ægtefællesammenføring efter de to danske regelsæt derved, at de mennesker, som er omfattet af EU´s regler om fri bevægelighed, som
udgangspunkt har en ret til at bo i Danmark og derfor slet ikke behøver at ”søge” om dette. I stedet
er der tale om, at de har en pligt til at lade sig registrere hos de danske myndigheder, hvis de ønsker
at være her i mere end 3 måneder, hvorefter myndighederne så efterprøver, om det nu også er rigtigt, at de har den opholdsret, som de selv mener, at de har.
Hvis myndighederne finder, at der eksisterer en opholdsret, udsteder de så herefter et registreringsbevis eller et opholdskort som dokumentation for denne ret. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 4.2.
Du og dine nærmeste familiemedlemmer har opholdsret i Danmark efter EU-reglerne, hvis du er
statsborger i et andet EU/EØS-land end Danmark, og hvis du er:
•
•
•
•
•
•
Arbejdstager
Selvstændig erhvervsdrivende
Tjenesteyder
Pensioneret arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder
Studerende
Person med tilstrækkelige midler
Du er arbejdstager, hvis du arbejder i Danmark, og hvis dit arbejde ikke kun udgør et "ubetydeligt
supplement". Som tommelfingerregel kan du regne med, at 10-12 timers ugentligt arbejde i mindst
10 uger til sædvanlig timeløn er nok til, at du er arbejdstager. Hvis du bliver fyret, så bevarer du din
status som arbejdstager i mindst 6 måneder, hvis du har arbejdet i under 12 måneder og på ubestemt
tid, hvis du har arbejdet i mere end 12 måneder. Det er dog en forudsætning, at du står til rådighed
for arbejdsmarkedet og aktivt søger nyt arbejde.
Du er selvstændig erhvervsdrivende, hvis du ejer en virksomhed i Danmark. Virksomheden må
ikke være et "ubetydeligt supplement" men skal give dig en reel indtægt.
Du er tjenesteyder, hvis du sælger tjenesteydelser i Danmark, og dette ikke udgør et "ubetydeligt
supplement".
Du er studerende, hvis du er indskrevet ved en anerkendt uddannelse i Danmark. Du skal råde over
en sygeforsikring fra dit hjemland og skrive under på, at du vil forsørge dig selv og din familie under jeres ophold.
Du er person med tilstrækkelige midler, hvis du kan dokumentere, at du råder over tilstrækkelige
midler til dig selv og din familie, så I ikke kan antages at blive en byrde for det sociale system i
Danmark, og hvis du råder over en sygeforsikring fra dit hjemland. Om du råder over tilstrækkelige
midler afhænger af en konkret vurdering fra sag til sag. Men du opfylder den med sikkerhed, hvis
du har en løbende indtægt, som svarer til den laveste sociale ydelse i Danmark.
Ægteskab Uden Grænser ved ikke med sikkerhed, hvordan dette præcist tolkes, efter at starthjælpen
blev afskaffet pr. 1. januar 2012. Den laveste sociale ydelse er dermed formentlig kontanthjælpen,
men størrelsen af kontanthjælpen afhænger både af ens boligudgifter, om man har børn, og om man
er under eller over 25 år.
16
Du kan også råde over tilstrækkelige midler ved at have formue, eller ved at 3. part påtager sig at
understøtte dig og din familie økonomisk. Der findes ingen retningslinier for, hvor stor din formue
skal være, men forvent at den nok skal være tilstrækkelig til, at I kan klare sig selv i mindst 12 måneder.
Det er tilstrækkeligt at opfylde en af de ovenstående betingelser. Du behøver altså ikke både at være
f.eks. arbejdstager og person med tilstrækkelige midler på samme tid.
Har du som EU/EØS borger med statsborgerskab i et andet EU/EØS land end Danmark boet her i
en sammenhængende periode på 5 år, har du permanent EU-opholdsret og skal dermed ikke længere leve op til betingelsen om at være arbejdstager, selvstændig, tjenesteyder, studerende eller person
med tilstrækkelige midler.
4.2. Registreringsbevis og opholdskort
Senest 3 måneder efter din ankomst til Danmark, skal du ansøge om et registreringsbevis eller opholdskort hos Statsforvaltningen. Du skal ansøge om registreringsbevis, hvis du er statsborger i et
andet EU/EØS-land end Danmark, og du skal ansøge om opholdskort, hvis du er et medfølgende
familiemedlem til en statsborger fra et andet EU/EØS-land end Danmark, og ikke selv er statsborger i det EU/EØS-land.
Statsborgere fra de nordiske lande behøver dog ikke at søge om registreringsbevis pga. den nordiske
konvention. Men hvis de har familiemedlemmer med opholdsret, og disse familiemedlemmer ikke
er statsborgere i et nordisk land, så skal disse familiemedlemmer stadig søge om registeringsbevis
eller opholdskort.
Registreringsbeviser og opholdskort gælder i 5 år eller for den periode, hvor I planlægger at bo i
Danmark, hvis dette er mindre end 5 år. Det er vigtigt at bemærke, at registreringsbevis og opholdskort ikke er en forudsætning for jeres rettigheder, det er alene en bekræftelse på, at I har dem. Hvis I
opfylder betingelserne for at have ret til at bo i Danmark, må man ikke nægte jer at gøre brug af de
tilknyttede rettigheder, f.eks. at arbejde, bare fordi de danske myndigheder ikke har nået at udstede
registreringsbevis eller opholdskort endnu. Men I skal naturligvis kunne dokumentere, at I har disse
rettigheder.
I skal derfor kort sagt fremvise den samme dokumentation over for andre myndigheder, som I
fremviste for Statsforvaltningen ved ansøgningen om registreringsbevis eller opholdskort. De danske myndigheder må være op til 6 måneder om at udstede et registreringsbevis eller opholdskort, og
i den tid er det op til jer selv at dokumentere jeres rettigheder på anden vis.
4.3. Opholdsret efter EU-reglerne for danske statsborgeres familiemedlemmer
Har du boet en periode i et andet EU/EØS-land end Danmark, og er du dansk statsborger, så har du
erhvervet dig en ret til at tage din familie med dig hjem til Danmark efter EU´s regler om fri bevægelighed. De grundlæggende betingelser for denne ret er følgende:
17
•
•
•
•
•
Du skal som dansk statsborger have haft et faktisk og reelt ophold i det andet EU/EØS-land.
Dvs. du skal reelt have boet i det andet land, der må ikke bare være tale om et kortvarigt ferieophold, og der må naturligvis heller ikke være tale om en proformaadresse.
Du skal under opholdet i det andet EU/EØS have levet op til de betingelser, der er beskrevet
i afsnit 4.1 om at være arbejdstager, selvstændig, tjenesteyder, studerende eller person med
tilstrækkelige midler.
De familiemedlemmer, som du ønsker at tage med dig hjem til Danmark, skal have boet
sammen med dig i det andet EU/EØS-land, men ikke nødvendigvis i al den tid, hvor du har
boet der.
I skal flytte til Danmark samtidig, med mindre der er meget tungtvejende grunde til, at din
ægtefælle er nødt til at blive i det andet land i længere tid end du selv.
Hvis du ikke er arbejdstager i det andet EU/EØS-land, hvor I bor, men f.eks. grænsegænger,
der arbejder i Danmark, så skal du også efter jeres flytning til Danmark leve op til de betingelser for opholdsret, som er beskrevet i afsnit 4.1 om at være arbejdstager, selvstændig, tjenesteyder, studerende eller person med tilstrækkelige midler.
Der er ingen faste grænser for, hvor længe du skal have boet i et andet EU/EØS-land, før du har ret
til at tage din familie med dig, når du flytter tilbage til Danmark, men ifølge Justitsministeriet opererer man med en vejledende grænse på 3 måneder.
Det vigtigste er dog ikke opholdets varighed, men at du har indrettet dig på en sådan måde, at du
har haft det, der hedder "centrum for dine livsinteresser", i det andet EU-land. Det har du, hvis du
har haft en sædvanlig helårsbolig, har oprettet bankkonto og telefonabonnement, har fået skrevet
dine børn op til skole eller institution og i det hele taget indrettet dig, som man gør, når man "bor" et
bestemt sted.
Som eksempel på et ophold, hvor du måske ikke har haft centrum for dine livsinteresser i et andet
EU-land, selvom opholdet har varet mere end 3 måneder, kan nævnes at besøge en ven i 4-5 måneder og bo gratis hos ham, medens din danske bolig står tom, og du lever af din førtidspension eller
din opsparing. Jurister kan formentlig få lang tid til at gå med at diskutere, om et sådant ophold bør
give ret til familiesammenføring efter EU-reglerne eller ej. Men hvis du ønsker at få godkendt din
ansøgning hurtigt og smertefrit, skal du holde dig langt væk fra gråzoner som denne og lade være at
forsøge at springe over, hvor gærdet er lavest.
Du skal også være opmærksom på, at der stilles et dokumentationskrav. Dvs. du skal dokumentere,
at du rent fysisk har opholdt dig i det pågældende land og ikke kun haft en proformaadresse. Det
kan du f.eks. gøre ved at fremsende udskrifter af bankkonto, som viser indkøb foretaget i den lokale
valuta i et "normalt" omfang, udskrifter af telefonsamtaler, dokumentation for lægebesøg, el- og
vandregninger og meget andet.
Udlændingestyrelsens og ÆUG´s råd er, at I om muligt skal blive boende i det andet EU-land, indtil
ansøgningen er blevet godkendt. Dette råd er især relevant, hvis du har boet i Sverige eller Tyskland
som grænsependler, idet der i den situation let kan opstå en mistanke om proformaadresse, som du
er nødt til effektivt at tilbagevise.
Det muligt for at få prøvet, om I har opholdsret i Danmark efter EU-reglerne, medens I stadig bor i
det andet EU/EØS-land. Så får I en forhåndsgodkendelse fra Udlændingestyrelsen om, at I opfylder
18
betingelserne for ret til ophold efter EU-reglerne, såfremt I vælger at flytte til Danmark inden for 6
måneder.
I kan læse de danske myndigheders egen beskrivelse af muligheden for, at danske statsborgere kan
tage deres familie med sig til Danmark efter EU-reglerne her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/familiesammenfoering_efter_euretten/
Som dansk statsborger kan du f.eks. bringe dig i en situation, hvor du og din familie får opholdsret
i Danmark efter EU-reglerne, på følgende måder:
•
•
•
•
•
Du finder et job i et hvilket som helst andet EU/EØS-land mindst 10-12 timer om ugen og
helst i mindst 8-10 uger. Er du studerende, så kan det f.eks. være i din sommerferie.
Du er studerende og tager et semester eller to ved et universitet i et andet EU/EØS-land. Du
tager din danske SU med dig.
Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige men beholder dit job i Danmark og pendler over
grænsen. Gælder også for flexjobbere.
Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige men fortsætter med at studere i Danmark og modtager dansk SU og SU-lån. Dette supplerer du, specielt hvis I skal bo i Sverige, med noget
fritidsarbejde.
Du er (førtids)pensionist og tager din (førtids)pension med dig til et hvilket som helst andet
EU/EØS-land.
I særlige tilfælde kan din ægtefælle også have EU-opholdsret i Danmark, selvom du ikke har boet i
et andet EU/EØS-land. Det gælder, hvis du arbejder eller leverer tjenesteydelser i et andet EU-land,
og du ikke vil være i stand til at fortsætte med dette, hvis din ægtefælle ikke får lov at blive i Danmark.
Som eksempel kan nævnes, at du arbejder på en norsk boreplatform i 14 dages skift og ikke vil
kunne fortsætte med at gøre dette, hvis din ægtefælle ikke er i Danmark og kan tage sig af jeres
børn, medens du er på arbejde.
Det er ÆUGs vurdering, at dette princip ikke vil gælde for grænsependlere, da de selv kan tage sig
af deres børn, når de kommer hjem fra arbejde.
5. Særlige situationer
I dette afsnit gennemgår vi nogle typiske situationer, der kræver særlig opmærksomhed.
5.1. Jeg eller min kæreste er au-pair
For personer, der opholder sig i Danmark som au-pairs, er der det særlige forhold, at de mister deres
opholdstilladelse, hvis de bliver gift, idet en forudsætning for at være au-pair er, at man er ugift.
Hvis en af jer er au-pair, og I ønsker ægtefællesammenføring, skal I derfor nå at søge om dette, inden den frist udløber, som en au-pair får til at forlade Danmark, når han eller hun er blevet gift. I vil
måske kun have nogle få uger efter brylluppet til at søge om ægtefællesammenføring, og I bør der-
19
for sørge for, at alting omkring bolig, bankgaranti, erklæring fra kommunen og så videre er på
plads, allerede inden I gifter jer. Eller alternativt en bolig i et andet EU-land.
Det er dog ikke altid, at Udlændingestyrelsen reagerer meget hurtigt på, at en au-pair er stoppet hos
sin værtsfamilie og er blevet gift. Men I kan ikke vide, hvor lang tid I har at løbe på, så derfor er det
rarest for, at det hele er forberedt, før I siger ”ja” til hinanden.
5.2. Jeg eller min kone er gravid
Hvis man er gravid og opholder sig i Danmark på processuelt ophold, fordi man har søgt om ægtefællesammenføring, har man ikke nogen egentlige rettigheder i forhold til det danske sundhedsvæsen. Normalt vil de danske hospitaler dog i den situation vurdere, at I ikke bør afkræves betaling for
fødslen, fordi det ikke skal komme jer til skade, at behandlingen af jeres ansøgning har trukket ud.
Region Hovedstaden har i 2003 truffet en principbeslutning om ikke at opkræve betaling i denne
situation. I andre regioner er der, så vidt Ægteskab Uden Grænser ved, ikke truffet en lignende beslutning. Men der findes et gammelt praksisnotat fra Sundhedsstyrelsen, der er skrevet i 1998, og
som stadig kan anvendes som tolkningsbidrag i forhold til dette emne. Dette praksisnotat kan det
være en god ide at medbringe ved samtaler med hospitalet. I kan udskrive notatet fra dette link:
http://www.aegteskabudengraenser.dk/uploads/files/letters/Notat%20om%20bekendtg%C3%B8rels
e%20om%20ret%20til%20sygehusbehandling.pdf
5.3. Jeg eller min kæreste/ægtefælle er borger i et EU/EØS-land
Hvis den af jer, som ønsker at flytte til Danmark, er statsborger i et EU/EØS-land, bør I overveje,
om I vil søge ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9, eller om det måske er mere fordelagtigt, at han eller hun bare udnytter den ret til fri bevægelighed, som er beskrevet i afsnit 4.1.
Det at have en ægtefælle eller kæreste, som bor i Danmark, kan i den situation udnyttes ved at søge
som person med tilstrækkelige midler på baggrund af, at man har en sponsor. Den af jer, som bor i
Danmark, kan således skrive under på en erklæring om at ville forsørge den, der gerne vil flytte
hertil, og herefter kan der udstedes et registreringsbevis på Statsforvaltningen.
Metoden har dog den ulempe, at en person med opholdsret som person med tilstrækkelige midler,
ikke har ret til at modtage SU i Danmark under de første 5 år af sit ophold. Hvis man er gift med en
dansk statsborger, kan man dog opnå ret til SU efter at have boet 2 år i Danmark. Man kan imidlertid godt søge om ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9, selvom man allerede bor i
Danmark og har opholdsret efter EU-reglerne. Så hvis der er tvivl om, hvorvidt spørgsmålet om SU
bliver relevant, så kan I altid starte med at udnytte opholdsretten efter EU-reglerne, og så søge om
ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9 på et senere tidspunkt, hvis det viser sig at være
en fordel for jer.
5.4 Jeg eller min kæreste/ægtefælle er indberettet til SIS (§10)
I Udlændingelovens §10 er beskrevet en række generelle betingelser for, at en udlænding kan få
opholdstilladelse i Danmark, og de gælder også for familiesammenføring dog ikke efter EUreglerne.
20
Blandt de vigtigste kan nævnes, at ansøgeren ikke må være indberettet til SIS som uønsket i Schengen, være til fare for statens sikkerhed eller med rette være mistænkt for at have begået forbrydelse i
udlandet, der kunne medføre udvisning i Danmark. For en yderligere beskrivelse henvises til selve
udlændingeloven, der kan findes på www.retsinformation.dk
Den del af §10, der oftest volder problemer for par, der ønsker familiesammenføring, er kravet om,
at ansøgeren ikke må være indberettet til SIS. Det skyldes, at man kan havne i SIS, hvis man har
været illegal indvandrer, og der er også danskere, der forelsker sig i illegale indvandrere. Den bedste løsning i disse sager er ofte at benytte sig af EU-reglerne, da retten til fri bevægelighed i EU har
forrang for schengenreglerne om indberetning af uønskede personer.
Det skal understreges, at ÆUG tager absolut afstand fra overtrædelser af lovgivningen og herunder
også illegale ophold. Ovenstående er derfor tænkt som en vejledning i, hvad man kan gøre, når skaden ER sket, som oftest før parret overhovedet mødte hinanden.
Det er ÆUGs anbefaling, at udlændinge udrejser af Danmark i overensstemmelse med udløb af
deres visum, opholdstilladelse, udrejsefrister mm, også selvom man ikke har lyst til at skilles fra sin
kæreste eller ægtefælle. At blive ulovligt fører næsten altid til langt flere problemer, end det løser.
6. Andre muligheder
Hvis en læsning af denne vejledning har vist, at det vil være svært eller umuligt for jer at opnå ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9 eller §9c, og I heller ikke har eller har mulighed for
at opnå en opholdsret efter EU-reglerne, så kan I overveje andre muligheder for at komme til at bo
sammen i Danmark eller i det mindste kunne være sammen i Danmark i længere tid end de 90 dage,
som man har mulighed for på et almindeligt turistvisum. De mest oplagte muligheder er:
•
•
•
•
Studieophold
Arbejdsophold
Au pair ophold
Working holiday
I kan læse mere om disse forskellige ordninger under ”studie” og ”arbejde” på Nyidanmark.
21