Årsskrift 2014 - Vesthimmerlands Gymnasium & HF

Transcription

VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF 2013-2014
VESTHIMMERLANDS
GYMNASIUM & HF
2013 - 2014
VESTHIMMERLANDS
GYMNASIUM & HF
2013 - 2014
2013-2014
Indhold
Indhold ............................................................................................................ 2
Forord .............................................................................................................. 3
Set i bakspejlet ................................................................................................ 4
Eksamensprojekt i billedkunst ...................................................................... 11
3.kbh.............................................................................................................. 12
Hamborg tur/retur ........................................................................................ 14
London .......................................................................................................... 18
2q i multikulturens højborg............................................................................ 20
Masterclass i ulvetider................................................................................... 22
Overlap .......................................................................................................... 24
Hvad finder man når man farer vild i Budapest? .......................................... 26
Et ”CO2menius-projekt” ................................................................................ 28
Det var kattens... ........................................................................................... 31
AT-rejse til Hamborg ...................................................................................... 32
Om årets musik ............................................................................................. 35
November blev præget af valg...................................................................... 36
Madkunst....................................................................................................... 38
Folkedrabsdag .............................................................................................. 39
Udfordringer til sprogtalenter ........................................................................ 40
VHG Indsamlingsshow 2014 ......................................................................... 45
TAK ................................................................................................................ 46
Vagtskifte på VHG ......................................................................................... 48
Så var der skolefest ...................................................................................... 50
Tiltrædelsestale 06.02.14 .............................................................................. 52
2m i Kroatien ................................................................................................. 55
Flotte sportspræstationer af VHG-elever ..................................................... 58
Varieret fællestimeprogram ........................................................................... 62
Spiluniversets muligheder ............................................................................. 65
2s i Trapani ................................................................................................... 66
Feltstudie Rusland......................................................................................... 68
2k i Dublin ..................................................................................................... 72
2x i Barcelona ............................................................................................... 75
2a i Wien........................................................................................................ 78
Det Europæiske Akademi Ötzenhausen ....................................................... 80
Surrealisme i bk............................................................................................. 83
Sundhedsprojekt 2014 .................................................................................. 84
Forårskoncerten 2014 på VHG ..................................................................... 87
HEBE ............................................................................................................. 90
Film-galla ....................................................................................................... 92
Grøn profil på VHG ........................................................................................ 94
Personaleoplysninger 2013-2014 ................................................................. 97
2
Redaktør:
Jørgen Jørgensen
Fotos:
H.C. Harder, Ejlif Holle Jørgensen, Torsten Hansen, Trine
Madsbøll, Morten Severin,
Mads Ilsøe, Per Fleder, Ralf
Leimbeck, Anne Becher, Pernille Olesen, Ulla Silfverberg
Andreasen, Jane Kirstine
Laustsen, Marie-Jeanne
Nussbaum, Anne Myrup
Pedersen m.fl.
Tegninger:
KKK-logo: Oskar Rud Stilgren
Bakholm. Eksamensprojekter
fra billedkunstholdet på Bniveau: s. 11, 31, 65 og 83.
Omslag:
Design: Jørgen Jørgensen og
Sanne Kvist Nielsen.
Vesthimmerlands
Gymnasium og HF
Jyllandsgade 52
9600 Aars
Tlf. 98 62 25 77
Fax 98 62 50 77
E-mail: [email protected]
Hjemmeside:
www.vhim-gym.dk
Tryk & repro:
Aars Bogtryk & Offset
Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium
I dette årsskrift kan du danne dig et overblik over skoleåret
2013-2014. Det var især karakteriseret af nogle markante
personskift i skolens administration og ledelse. Først var
det skolens pedel gennem mange år, Peter Stenild, der
valgte at gå på pension. I stedet fik vi ansat Morten Tøttrup
Nielsen, eller Morten Pedel, som han allerede er kommet til
at hedde i folkemunde. Senere var det skolens rektor, Kirsten Holmgaard, der annoncerede sin afgang pr. 1. februar.
I hendes sted blev Jette Rygaard Poulsen ansat. Året blev
således præget af en række afskeds- og velkomstreceptioner, som vi selvfølgelig har dækket i denne publikation.
Ved redigeringen af stoffet har fokus flyttet sig lidt i forhold
til tidligere. Vi plejer minutiøst at berette om skoleåret måned for måned, men denne gang har vi skåret ned på det
stof, der gentager sig hvert år: Introtur til Livø, juleafslutning osv. Med de nye medier dækkes dette langt bedre, og
næsten mens det foregår, på vores hjemmeside, og her er
der en stor facebook-gruppe, som hele tiden følger med
og giver likes og kommentarer.
Denne udvikling tillader os i højere grad at anlægge et helikopterperspektiv på skolens liv. VHG er endvidere ved at
komme til skelsår og alder. De senere år er der – i forbindelse med sommerens dimissionsfest – kommet henvendelser fra 50-års jubilarer (både for studentereksamen
og realeksamen), der ønsker at se deres gamle skole og
deltage i translokationen. Ved den lejlighed går snakken
livligt mellem de gamle kammerater, og man mærker en
levende interesse for stedet og skolens udvikling. Derfor
har jeg i dette årsskrift forsøgt at se lidt tilbage og trække
nogle lange linjer.
Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014
Det er også vigtigt at se fremad. Her kan man f.eks. læse
de visioner for skolen, som Jette Rygaard Poulsen formulerede i en tale ved sin velkomstreception, ligesom man
kan læse en række læreres programerklæring i forbindelse
med, at skolen får det grønne flag og bliver grøn skole.
Det har for øvrigt også inspireret os ved udformningen af
årsskriftets omslag, hvor vore elevambassadører ”viser”
flaget.
Derudover har jeg som sædvanligt fået en række elever til
at give deres version af skolelivet. Her tænker jeg især på
efterårets at-rejser og forårets studierejser, men også forskellige talentforløb, som nogle elever har deltaget i.
Endelig har nogle kolleger beredvilligt stillet sig til rådighed
med at skrive om f.eks. fællestimer, specielle forløb eller
elevernes fantastiske Indsamlingsshow i januar, ligesom
skoleinspektør Niels Erik Jensen i Blære for sidste gang
har påtaget sig gæsteanmelderrollen ved forårskoncerten.
Ud over at illustrere med fotos har vi valgt at bringe nogle
spændende eksamensprojekter i billedkunst på B-niveau.
Det har således været forholdsvist taknemmeligt at være
”den gamle redacteur”.
God læselyst!
Jørgen Jørgensen (JJ)
3
2013-2014
Forord
2013-2014
Set i bakspejlet
Der er Jørgen Jørgensen i midten.
Skolens barndom
Asger Ussing-Jepsen,
rektor 1960-1979
Jacques Piloz
rektor 1991-1992
Willy Mathiesen,
rektor 1979-1991
Kirsten Holmgaard
rektor 1992-2014
4
For nu at undgå alle misforståelser: Nej, det var ikke mig,
der indmurede den første grundsten i væggen i skolens
forhal d. 14. august 1961, selvom mit navn står der. Det
var den daværende radikale undervisningsminister, Jørgen Jørgensen. Jeg var på det tidspunkt selv elev på det
nybyggede Aalborghus Statsgymnasium, og hvad jeg véd
om skolens barndom, har jeg læst mig til i skolens første
årsskrifter og et 25-års jubilæumsskrift. Dog kan jeg prale
med at være den eneste af de nuværende ansatte, der har
tjent under samtlige rektorer til dato, og jeg har været kollega med nogle af lærerne fra skolens pionertid.
VHG’s første rektor hed Asger Ussing-Jepsen, og han
kom fra Viborg Katedralskole. Ussing-Jepsen underviste i
fransk, og jeg har dermed været fagkollega med ham. Jeg
husker ham som en venlig og velmenende mand, og som
nyansat blev man inviteret over i rektorboligen, der lå, hvor
musikhuset ALFA nu har parkeringsplads. Her tog rektor
og hans kone, Grethe, gæstfrit imod.
Der er ingen tvivl om, at de første lærerkollegier har taget
opgaven med at indføre vesthimmerlandske unge i Minervas Rige meget seriøst: Studenterne fra Vesthimmerlands
Gymnasium skulle bestemt ikke være dårligere end studenter andre steder fra! Der skete således en vis frasortering på det første hold, men støt og roligt begyndte årgangene at vokse. I 1963 dimitteredes 33 studenter, i 1964 38
og i 1965 53 studenter. I de første årsskrifter er elevernes
2013-2014
navne angivet med faderens erhverv og bopæl i parentes,
og denne praksis har givet Ussing-Jepsen mulighed for ved frokosten efter føromtalte grundstensnedlæggelse i
1961 – at drage nogle slutninger – dog på et spinkelt talmateriale – om elevernes geografiske og sociale fordeling:
Oprindelig var skolen én lang bygning med tilhørende skolegård.
Kulturlivet på VHG før og nu
Ved samme lejlighed talte undervisningsminister Jørgen
Jørgensen, og han forudsagde, at den af rektor fremførte statistik over elevernes sociale fordeling ville se anderledes ud om tyve år. Han forudså endvidere en stærk
stigning af gymnasiefrekvensen, men advarede dog
mod helt at tappe vort erhvervsliv for velbegavede børn!
I øvrigt kan man se af de første årsskrifter, at rektor Ussing-Jepsen var optaget af at udvikle elevernes ressourcer. I både det første og det andet årsskrift skriver han om
magister Niels Jensen, Aars, der var født i Aars i 1603 og
døde som rektor ved Viborg Katedralskole i 1672. Han karakteriseres som en fremragende pædagog, der var optaget af, at den enkelte elev fik det maksimale ud af sine
evner, og Ussing-Jepsen afslutter en artikel i årsskriftet fra
1962 med følgende passus:
”Er det mon ikke således, at for det sande lærersind vil til
enhver tid eleverne være andet og mere end slet og ret
undervisningsobjekter, som man kaste til side og kassere,
hvis de ikke i samme mål som de mere velbegavede kan
tilegne sig den ønskede viden. Uden dette sind bliver i alt
fald enhver lærergerning gold”.
De første ”årsberetninger” udgøres ikke bare af kedelige
oversigter over årets faglige arbejde, ordensregler m.m..
Enkelte steder kan man se tegn på, at nogle af de ting,
der også i dag præger stedet, også uden for skoletiden,
f.eks. Hebe, er i sin vorden. I skriftet fra 1962 kan man læse
følgende herom:
For mig er der ingen tvivl om, at en af de nye lærere, adjunkt E. Slej, har haft en vigtig finger med i spillet her.
5
2013-2014
Set i bakspejlet
På sidste skoledag blev lærerne afhentet på deres bopæl af
udklædte elever. Senere blev de sat på ”slaveauktion” under
afsyngelse af en sang. Vi nøjes med at bringe ”præsentationen” af de to lærere, der er omtalt i artiklen.
Samme år har han holdt foredrag i den lokale afdeling af
”Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse” om ”Modernistisk lyrik – hvad er det for noget?” og i ”Konservative
Gymnasiaster” om ”Hvad jazz ikke er!”, hvor han spillede
nogle af sine egne plader. Da jeg selv blev ansat på VHG
i 1973, oplevede jeg på nært hold, hvad Slej har betydet
for udviklingen af skolens kulturliv. Vi var ret mange nye
lærere, der blev ansat det år, og vi blev straks inkorporeret i dette skoleårs skolerevy, ”Rhapsody in black and
red” eller ”Rapseri i rødt og sort”. Intet i denne latinlærers fremtoning (jakkesæt, butterfly m.m.) antydede, hvilken kreativitet han rummede, og som en anden general
udsendte han hver morgen cigarrygende nye dagsbefalinger op til Teaterkredsens premiere på dette dybt originale
stykke. Jeg vil vove at påstå, at hans ånd har præget en
lang række elevårgange, og vi er nok også en del lærere,
der ikke har været helt uimodtagelige for hans kultursyn.
I en del år blev der lavet revy som indledning til den store skolefest. Så gik Teaterkredsen mere og mere over til
forskellige teateropsætninger, bl.a. af en række Dario Fostykker, indtil musicalgenren på et tidspunkt tog over.
Også når lærerne holdt fest, var det Slejs ånd, der her-
E. Slej.
6
I de første årsberetninger kan man
også følge logoets tilblivelse. Først
fik skolen et smukt signet, udført af
kunstsmed Christian Andersen, Aars.
Det gengiver Skarpsalling-karret, der
blev fundet i slutningen af 1800-tallet
i en gravhøj en snes kilometer nord for
Aars. Så kom det latinske motto ”Semper Tiro” til. Det betyder som bekendt
”altid lærling/rekrut”, men i Slejs ”undersættelse” blev det til ”én gang tyr,
altid tyr”.
skede. Han havde lavet en samling af diverse latinske
drikkeviser og P. Sørensen Fugholm-tekster, som blev afsunget under stor moro. Samlingen havde han kaldt ”The
Razm Spazm Dazm Sangbog”. Her kunne vor tids festsangsredaktør, lektor Ole Caspersen, godt blive inspireret. Og da Slej også virkede som skolens bibliotekar, var
Med det nye skolebyggeri fulgte en
idrætshal, der uden for skoletid også
stod til disposition for byens og omegn
nens idrætsklubber. Med ansættelsen af
æ
ægteparret Kirsten og Jørgen Freil løfted
des ambitionsniveauet straks for idrætsu
undervisningen. I afsnittet om sport i årsb
beretningen fra 1963 slutter Jørgen Freil af
m
med følgende:
”S
”Så lille som gymnasiet er, gør vi os ingen
fo
forhåbninger om at nå de store resultater i
ka
kappestrid med andre langt større gymnasier, men derfor ønsker vi absolut ikke at afstå
fra deltagelse i sportsstævner, når lejlighed
byd
byder sig”.
Det skulle snart vise sig, at vi godt kunne
bid
bide skeer med de store gymnasier, især
inde
inden for basketball, hvor familien Freil var
en iinstitution, og i 1970 kom det første DM i
basketball for de yngste drenge i hus, og så
vidt jeg véd, eksisterer der stadig en VHG-fraktion inden
for Bakken Bears senior-afdeling. Senere i skolens historie var det volley-ball sporten i byen, der fik et løft med
ansættelsen af Ulrik Eskildsen, nu Aalborg Katedralskole,
som idrætslærer. Og i dag er det svært at sige, i hvilken
sportsgren vi udmærker os mest på landsplan.
7
2013-2014
samlingen naturligvis også forsynet
med et alfabetisk register. I det hele
taget var han lidt af en polyhistor, og
der er vist ikke mange humanistiske
faggrupper på skolen, der ikke har
modtaget registranter over diverse
bøger, de med fordel kunne inddrage
i undervisningen.
2013-2014
Hvad siden fulgte
Set i bakspejlet
Minderne om Slej har fået mig helt væk fra den planlagte
sti: At give et rids over skolens udvikling under de forskellige rektorer. Ved skolens 10-års jubilæum i 1970 beklager
Ussing-Jepsen sig i sin beretning over lærermanglen, der
især viste sig efter 1965: ”… i visse fag har det været næsten umuligt at få fuldt uddannede folk til de stillinger, der
måtte oprettes på grund af skolens hurtige vækst. Vi har
måttet fylde hullerne med nogle af egnens præster og med
studenter fra Århus. Disse to kategorier har gjort et godt
stykke arbejde som timelærere eller årsvikarer, men de hyppige lærerskift er selvsagt højst uheldige for kontinuiteten
i arbejdet, ligesom det naturligt nok af og til har skortet på
pædagogisk erfaring”. Det er her, jeg og min generation af
lærere kommer ind, for kommunen tog initiativ til at bygge
nogle enfamilieshuse, som kommunen stillede til rådighed
på favorable vilkår, og det fremgik af stillingsopslagene.
Som læseren nok har forstået, kunne man godt som nyansat lærer i 73 (og dem var vi en hel håndfuld af) føle nogle
mindreværdskomplekser ved mødet med disse akademikere, man var blevet kollega med. Der var mange retoriske
begavelser blandt dem, og det var sin sag at tage ordet
på et lærerrådsmøde for at give sit besyv med under de
pædagogiske debatter. F.eks. om skolens rejsepolitik, som
allerede dengang fyldte meget. Dog husker jeg, at kommunikationen efter en sommerferie blev lettet en del, idet
rektor Ussing-Jepsen pludselig foreslog, at vi alle blev dus
og på fornavn! Det var nemlig blevet for indviklet for ham at
holde styr på, hvem han var dus med og hvem Des.
Ussing-Jepsen gik på pension i 1979, og i den forbindelse
lavede vi en afskedsrevy for ham. Jeg véd ikke, hvorfor jeg
fik den idé at lave en sketch over det dengang populære
børneprogram Ingrid og Lillebror, hvor skolens daværende
sekretær, Ellen Lindholm, blev fremstillet som Ingrid, der
styrede rektor som marionetdukken? Med den nye rektor,
Willy Mathiesen, fik omgangstonen en tand mere. Det blev
kutyme at sige tingene mere direkte, og nogle af os, der
næsten var jævnaldrende med rektor, vejrede morgenluft.
Jeg mindes en række debatter om, i hvilken retning skolen skulle udvikle sig, og hver gang var der to næsten lige
stærke fløje, der ytrede sig, og sikkert også en del, der
helst var fri for denne polarisering. Den fløj, jeg var med i,
kom til at hedde ”De vilde kaniner”. Det var vist egentlig
min skyld: Gnags var nok den vigtigste musikgruppe for os
unge i den periode, og jeg havde et plade-cover til LP’en,
der var forsynet med fodspor efter nogle kaniner, og de
Scener fra skolens første år.
8
Kønsopdelte elevgruper under pause
i datidens ekskursioner.
Ellers er perioden præget af skolens ombygning (indvielse
d. 19/4 1983) og kunstens tilkomst. Før var skolen én lang
gul bygning, der ved første øjekast godt kunne ligne en
lade. Jeg mindes da også en lejlighed, hvor rektor Willy
Mathiesen karakteriserede os som et ”stalddørsgymnasium”! Hvor der tidligere havde været skolegård, som eleverne var forvist til i frikvartererne, kom der nu tidssvarende undervisningslokaler rundt om det fællesområde, som
i dag bliver omtalt som ”badekarret”. Og frem for alt: Der
kom kunst til.
Allerede i 1965 havde skolens første rektor i forordet til
sin beretning givet udtryk for, hvilken betydning kunst har
for en skole: ”Tilbage står den kunstneriske udsmykning
af gymnasiet, og det må understreges, at en heldig løsning af denne opgave er af den største betydning. Det er
uhyre vigtigt i vor kommercielt prægede, tekniske tidsalder,
at god kunst vinder indpas overalt. Et gymnasium må ikke
have intellektuel slagside. Det må også tage sig af elevernes fysiske og æstetiske opdragelse, hvis det, som man
har kaldet ”den lærde barbar” skal undgås. Her har kunsten
særlige muligheder, fordi den taler til følelsen og fantasien
og appellerer til de unges skabende evner”.
blev så brugt som signatur på et indlæg i den pædagogiske debat. Jeg er ret sikker på, at hvis man i dag kunne
genlæse vore visioner for pædagogikken, var vi nok ikke
så vilde endda, men signaturen kom til at virke som en rød
klud på nogle kolleger.
Der kom også nye undervisningstiltag. F.eks. blev der af
og til afholdt studieuger, hvor man nogle dage eller evt.
en hel uge arbejdede med et overordnet emne på tværs
af klasser og årgange, og hvor lærerne indgik på lige fod
med eleverne i de underordnede grupper, som man meldte
sig til efter interesser. Jeg husker især en studieuge, hvor
1960’erne blev betragtet fra 80’erne. Her var en række af
koryfæerne fra ungdomsoprørets tid inviteret med som
Af forskellige årsager var den ventede donation fra Statens
Kunstfond trukket i langdrag, men under Willy Mathiesen
kom der endelig gang i sagerne. Det kan man læse mere
om på skolens hjemmeside. Her skal bare konstateres, at
et personligt venskab mellem den kunstinteresserede rektor, billedkunstlærer Palle Rønde Møller og især kunstneren Per Kirkeby, men også Poul Gernes, er baggrunden for
skolens flotte kunstneriske udsmykning, som folk kommer
langvejs fra for at se.
En kvindelig rektor
Willy Mathiesen, der en overgang var formand for Rektorforeningen, mens Bertel Haarder var undervisningsminister, havde imidlertid fået smag for politik og administration
og fik en større stilling i Viborg Amt. I en overgangsperiode (1991-92) fungerede en af de ansatte, Jacques Piloz,
som rektor, indtil skolen fik sin første kvindelige rektor,
Kirsten Holmgaard, i oktober 1992. Hun sørgede for at
føre kunstudsmykningsopgaven lykkeligt til ende. Hendes
9
2013-2014
oplægsholdere: forfatteren Jesper Jensen og debattøren
Bente Hansen, musikerne Benny Holst og Arne Würgler,
og så sluttede vi af med en fest, hvor selveste Savage
Rose spillede!
2013-2014
Set i bakspejlet
største bedrift var nok, i samarbejde med kommunen, at
få rejst et musikhus på skolens grund, så at vi i dag har
fantastiske rammer for musikundervisningen. Hun forfulgte stædigt sagen, fra hun var blevet præsenteret for de
første skitser fra Per Kirkebys hånd, til huset endelig stod
færdig som en ekstra fløj til skolen. En anden stor opgave,
som blev løst i hendes rektortid, var overflytningen af HF i
Ranum til VHG og integrationen af de to ungdomsuddannelser på stedet.
… i Kirstens ”kol
onih
Mel.: Mormors ko
loniha
I min introduktion til en sang til
Kirsten ved hendes
afskedsreception
forsøgte jeg i billedsprog at sammenligne hendes virke
med en husmors,
der sørger for at få
familien til at fungere på bedste vis
og efter en fælles
konsensus. Hun
klarede også rollen
som værtinde ved
skolens 50-års jubilæum i fin stil.
avehus”
vehus
1) Det er fredag
– og vi er samme
n.
Alt burde ånde fry
d og gammen.
Vi ku’ holde en fes
t – en af de store.
I stedet går vor rek
tor nu fra borde*.
--Så ingen fest i su
s og dus
i Kirstens ”kolon
ihavehus”!
I stedet en afske
dsreception
/
2) Det er en skam,
for netop fester
hvor hun er vært
for mange gæste
r,
dem klarer hun me
d elegance,
og det her var de
n sidste chance.
--Men ingen fest i
sus og dus
i Kirstens ”kolon
ihavehus”!
I stedet en afske
dsreception
/
3) På Kirsten ha
r vi kunnet stole.
Hun er garant for
en dejlig skole,
hvor designet er
i toppen.
Bare ta’ og se på
kaffekoppen!
--Men ingen fest i
sus og dus
i Kirstens ”kolon
ihavehus”!
I stedet en afske
dsreception /
4) Og også god
kunst kan hun sp
otte.
Hun har haft blik
for Allan Otte,
Per Kirkeby og sid
st graffiti.
I tilgift har hun og
så været flittig.
--Men ingen fest i
sus og dus
i Kirstens ”kolon
ihavehus”!
I stedet en afske
dsreception /
* Nyhederne på vor
metaforer i forbindees hjemmeside har været fyldt me
d skibsMorten Severin, syn lse med rektorskiftet. Mon ikke
redaktø
ger ”For skibet ska
receptionen?
l sejle i nat …” i løb ren,
et af
Jørgen Jørgensen
Trappen, inden Kirkebys maleri kom til.
10
11
2013-2014
Eksamensprojekt
i billedkunst
Natasja, 3a,
har valgt at
arbejde med
portrætter
fremstillet i
forskellige
teknikker.
SEPTEMBER 2013
Skal vi til
Kø benhavn!?
Hvad skal vi
ellers lave?
Vi skal besøge
øre
Pia Allerslev og høre
om
om København som
bevægelses-by
Hvor lang tid tager det at
komme til København?
Skal vi ikke i
Rundetårn?
fra
e
d
n
e
h
e
k
E r de t i k e d D a n s ?
Vild m
Skal vi selv
have sengetøj
med?
Hvorfor
skal vi ikke
til La Santa
S p o r t?
3.KBH
Spørgsmålene var mange, da 3k fik at vide, hvor 3.g AT-studieturen gik hen.
Spørgsmåle
Søndag den 15/9 2013 mødtes den halvbistre træner, BioFinn og 28 3k-elever på Hobro Banegård. Efter fire timer,
mange poser slik og oplevelsen af at se Bio-Finn spille
FIFA på playstation, var 3k i København. Værelserne var
fordelt hjemmefra – intet skulle gå galt på denne søndag.
Det var nemlig en helt speciel søndag, især for den halvbistre træner. Klargøringen gik hurtigt i gang, efter at vi var
blevet installeret på værelserne, og ikke lang tid efter gik
turen mod Brøndby, hvor 3k, ifølge den halvbistre træner,
skulle ”være vidne til fodboldhistorie”. Det uofficielle mål
med turen var netop: Fodbold på Brøndby Stadion. Brøndby mod OB. Morten havde høje forventninger til Brøndby, og alene i frygt for, at han
ikke længere kun ville være den halvbistre
træner, men i stedet blive den helbistre
træner, havde Bio-Finn og 3k mindst lige
så høje forventninger til Brøndby og turde
ikke andet end heppe på Brøndby. Var man
OB-fan, var man det ikke denne søndag.
Til alles held og glæde vandt Brøndby 2-1
over OB. Morten var glad, alle var glade.
Den halvbistres
Mandag var stemningen stadig høj, da 3k
hjemmebane.
gik mod Rådhuset og kulturborgmester Pia
12
Allerslev. Vi blev modtaget og vist ind i et lokale med croissanter, frugt der var skåret i stykker, kaffe og the – noget
der passede 3k rigtig godt. Hjemmefra havde vi forberedt
nogle spørgsmål til Pia Allerslev, som omhandlede, hvad
de gør i Københavns kommune for at få flere til at være
aktive. Finn havde ikke lagt skjul på, at vi skulle lave nogle
ordentlige spørgsmål, men han havde intet at være nervøs
for. Alle opførte sig pænt, vi fik svar på de spørgsmål, vi
havde lavet hjemmefra, og fik en rundvisning på Rådhuset.
Vi blev vist helt op i rådhustårnet og så udsigten ud over
København, så vi var lidt på forkant til resten af dagen.
Efter besøget hos Pia Allerslev var det nemlig tid til skattejagt i København. Det gjaldt om at samle flest point, og
der ville blive kåret et vinderhold om aftenen – det var altså
en konkurrence – 3k var klar. Skattejagten, som Morten
havde lavet, gik ud på at komme rundt i København og se,
hvilke muligheder der er for at være aktiv. Vi skulle en tur
ud på Kastellet, i Botanisk Have, ud på Nyhavn og hoppe
i trampoliner, ind på Fisketorvet og spise, en tur op i tårnet
på Vor Frelsers Kirke for at tage et billede. Den helt store
udfordring var at komme rundt i København. Der er tog, stog, metro, bus, taxa, lej en cykel og bådbusser. Eller man
kan gå, men København er stor. Selvom det var hårdt at
SEPTEMBER 2013
være på skattejagt, var der nogle, der var
mere heldige end andre. 4 piger mødte
selveste Mor-Ann, 4 andre piger kom til
at gå midt inde mellem alle Juventusspillerne på vej i Botanisk have, og nogle
drenge var så heldige at se Esben Bjerre
på cykel – store ting for os fra provinsen.
Alle klarede skattejagten, med mere eller
mindre snyd, og til aftensmad gik hele 3k
og to lærere på kinesisk restaurant. Efter
maden blev 1., 2. og 3. pladsen udråbt.
De heldige vindere blev August, Mads og
Simon – hvor meget de havde snydt kom
aldrig ud i offentligheden. Efterfølgende
gik turen på sportsbar for at se fodbold;
bar-ejeren ville dog hellere underholde og
gav et nummer på sin harmonika.
Tirsdagsudflugten gik til Den Blå Planet.
Da Bio-Finn af princip ikke ville tælle os,
var der et par stykker, der ikke nåede med
i metroen, og nogle, der glemte at stå af.
3k på bevægelsestur i Kbh.
Alle endte dog til sidst ved Den Blå Planet. Efter at have kigget på fisk i et par
timer var der nogle, der havde brug for en omgang shopom de havde løbet én eller seks kilometer og hvad tiden
ping, andre tog hjem og hvilede fødderne, måske tage en
sagde. Morten viste sig som en fairplayspiller og havde
lille lur og spise noget slik på hotellet. Om eftermiddagen
købt slik til alle. Også Bio-Finn, som igen viste sig som den
mødtes vi alle i DGI-byen, hvor vi skulle i deres Vandkulsporty biolog over for 3k og dannede bagtrop hele vejen,
turcenter. Efter at alle havde været i bad og ventede på at
hele tiden og kom sidst over målstregen.
måtte hoppe i spabadet, ville en af de ansatte i vandkulturcenteret gerne tale med os. De fleste tænkte, at hun
Efter at have travet København rundt op til flere gange,
nok ville fortælle os om, hvilke tilbud de gav folk for at
gik turen hjem om torsdagen. Den dejlige stilhed i toget
være aktive. Det, hun ville, var dog at fortælle, at vi skulle
blev kun afbrudt af Bio-Finns halvdårlige jokes og spydige
huske at gå i brusebad, inden vi hoppede i bassinerne…
kommentarer (læs: mobning af elever).
Så vidste vi alle sammen dét! Aftenen stod på hygge og at
få hvilet ud.
Den halvbistre træner opdaterede flittigt gymnasiets Facebookside, der i denne uge udelukkende handlede om 3kOnsdag startede dagen med en tur på Medicinsk Muanons fantastiske AT-tur, hvilket medførte beskyldninger
seion. Her fik vi en rundvisning og fik fortalt om, hvordan
om propaganda fra de resterende 3.g klasser. Disse onde
de behandlede folk, og hvordan man troede det hele hang
beskyldninger preller dog af på De Røde Djævle, som insammen inden for medicin i gamle dage. Selvom 3k efterderst inde ved, at de er de eneste, der kan bløde den halvhånden var trætte, holdt vi fanen højt, specielt pigerne, der
bistre træners stenhårde Brøndby-hjerte op.
på hele rundvisningen beundrede den ualmindelig flotte,
universitetsstuderende rundviser. Da pigernes blodtryk
Tak for en god tur!
igen var tilbage til det normale, var det tid til at løbe rundt
Karina og Sofie, 3k
om de famøse københavnske søer. Den halvbistre træner
havde arrangeret en konkurrence – troede 3k. Sandheden
var dog, at alle fik en præmie, da de kom tilbage, uanset
13
SEPTEMBER 2013
Hamborg tur/retur
Duften af kaffe breder sig som en velduftende tåge i det
lille køkken. Jeg kan høre en tikken fra brødristeren, hvori
de to skiver toast, der i dag skal spille rollen som min morgenmad, ligger og gør sig dejligt brune og sprøde. Solen
er lige stået op, og når jeg kigger ud ad vinduet, kan jeg
ikke andet end konstatere, at i dag ser ud til at blive en flot
dag uden en sky på himlen. Jeg smiler for mig selv ved
tanken. Klokken ringer inde fra stuen. Otte gange tæller
jeg og føler en indre stolthed ved at være kommet så tidligt
i gang. Pling! Lyden indikerer, at min morgenmad er færdig. Næsten samtidigt laver kaffemaskinen et velkendt klik,
der fortæller mig, at kaffen nu også er klar. Perfekt! Jeg
sætter mig ved bordet med brødet på en tallerken foran
mig og koppen med kaffe i den højre hånd. Jeg tager en
dyb indånding. Den blandede aroma af kaffe og ristet brød
blander sig med den generelle følelse i luften af morgen og
af sommer. Jeg giver mig til at rode i stakken med blade
og aviser for at finde noget underholdning til maden. Avisen byder på kedelige overskrifter, min kærestes ugeblade
lover ikke andet end slankekure og gode råd til at gøre
14
sin hud ti år yngre. Se og Hør … hvad pokker laver det
her!? Jeg smider det igennem rummet med afsky malet i
ansigtet. Det rammer en vase, der vælter ned over en stak
papirer. Fordømt! Jeg er da også en klovn. Jeg rejser mig
hurtigt og spæner hen for at redde, hvad reddes kan af de
mange papirer. Reklamerne er færdige, indser jeg og krøller dem sammen til en lille fugtig håndbold og kyler dem
i skraldespanden. Nogle få ligegyldige banknotater ryger
samme vej. Min hånd hviler på noget, der føles tykkere end
resten af papirerne. Det føles som en bog.
Jeg trækker den op og ryster vandet af den. Det er VHG’s
årsskrift fra 2013-2014. Det er over en måned siden skolen
sluttede. Jeg har fuldstændigt glemt alt om den. Jeg sætter mig tilbage til min morgenmad og åbner bogen. Jeg bliver mødt af billeder af smilende ansigter. Elever og lærere
på de forskellige sider har hver deres lille tidsløse verden.
Jeg slår op på en side og finder mig selv smilende på et
af billederne. På billedet står jeg og kigger ned fra en bro
med et fjoget smil på, og en hel bunke grønne trækroner i
baggrunden.
Det var på andendagen af turen, og vejret var intet mindre
end fantastisk. Vi tog afsted så tidligt, som det nu kunne
lade sig gøre, når så mange mennesker skal være klar på
samme tid. Og efter en halv time i tog var vi så fremme. Vi
stod af ved perronen og vidste egentligt ikke rigtig, hvad
vores to lærere havde tænkt sig at vise os i Hamborg i dag.
Småspændte bevægede vi os hen mod vores destination.
Langsomt begyndte huse, fortove og vejskilte at forvandle
sig til træer, skovstier og buske. Byen var forsvundet, og
pludseligt var der æbletræer på begge sider af vejen, hvor
vi gik. Frokost havde vi ikke fået endnu, så et par stykker
af os hoppede op for at få fat i æblerne, der hang på de
nederste grene. Æblerov midt inde i Hamborg by. Æblerne
var små, sure og ikke helt modne, men vi var ligeglade –
det var æbler, de var gratis, og det var midt inde i en storby. Stadig gnaskende på æbleskrog, nåede vi ind i Jenish
Park, hvor vi blev mødt af et stort, hvidt og firkantet hus.
Huset skulle symbolisere den romantiske byggestil. Eller det vil sige, det tror jeg, at det skulle, da jeg for min
død ikke kan huske et ord af, hvad der blev sagt om dette
særprægede stykke bygningsværk. Men pænt, det var det
da. Da der var blevet taget billeder og plantet nye æbletræer, gik turen videre ind i denne enorme park. Skyerne
begyndte nu langsomt at skærme for sollyset. Det, som
skyerne ikke kunne dække, begyndte træernes kroner at
lukke af for, og til sidst var de blå huller, man kunne se
igennem trækronerne, blevet hvide. Henover stien, som vi
gik på, løb der en bro. Den havde ingen synlig funktion, da
der ikke var andre stier end den, der løb under den. Men
der var den altså, og flot så den ud med trætoppe, hullet af
den hvide himmel bag sig. Begge ender var lukket af med
en lille konstruktion af træ, så man ikke skulle komme ud
på broen. Nu var det så bare sådan, at denne trækonstruktion kun var ca. halvanden meter høj … så ud på broen det
kom vi, som man også kan se på billedet. Jeg kigger rundt
på billederne i tidsskriftet. Der er den firkantede bygning,
der er billedet fra broen. Der er også et billede fra et drivhus, der også stod i parken.
Mathias i godt selskab i Hamborg.
3a i Jenish Park.
15
SEPTEMBER 2013
Jeg smiler for mig selv, idet minderne kommer tilbage til
mig. Billederne er fra AT-rejsen til Hamborg. Omkring tre
dage i denne tyske by fyldt med spændende og romantisk
historie. I hvert fald hvis man spurgte vores lærere. Vi var
afsted med Jonna, vores engelsklærer, og Karen, som var
halvdelen af klassens tysklærer.
SEPTEMBER 2013
Vi er omgivet af tropiske planter og flotte blomster, men
vores største interesse hviler hos de forskellige arter af
kaktusser. Hvorfor er der et eller andet dragende ved en
kaktus? Man skal altid lige hen og røre. Det er egentligt
sjovt, at jeg ikke kan huske mere om det hvide hus. Jeg
kan huske helt nøjagtigt, hvilken slags hund der fik en af
pigerne (som ellers havde gået og surmulet det meste af
dagen) til at gå i selvsving over, hvor sød den var, og derefter smile resten af dagen. En Corgi var hunderacen, hun
hvinede efter. Men navnet på bygningen er væk. Det er
ligesom kunstmuseet, tænker jeg, da jeg opdager billederne derfra.
Jeg kan kun huske måske et eller to af motiverne, og lige
præcis ingen af titlerne. Og når jeg kigger på billederne,
tænker jeg da heller ikke: ”Hey, der hang ”Mand i Vandkanten – af Silvio Hasselhof””, men jeg tænker, at der var
et maleri, hvor vi forsøgte at lægge stemmer til personerne. Eller jeg tænker: ”Det var den statue, hvis positur vi
forsøgte at efterligne”. Og jeg tænker på alle de gange,
vi forvissede hinanden om ikke at komme for tæt på malerierne, selvom man stod flere meter derfra. Jeg husker
ikke mange informationer om byens historiske ”Red Light
Distrikt”, men jeg husker, hvor langt vi gik for at komme
derhen, og hvor meget vi morede os over, at vi ikke havde
været i byen mere end en time, før lærerne syntes, at det
første, vi skulle præsenteres for i Hamborg, skulle være
byens gade dedikeret til druk, sex og prostitution.
3a på kunstmuseum i Hamborg.
16
I ”Red Light Distrikt”.
Hamborg, tak for minderne!
Mathias, 3a
Gruppebillede af 3a.
17
SEPTEMBER 2013
Jeg har tømt min kaffekop, og på tallerkenen foran mig
udgør et par krummer, en klat syltetøj og en enkelt brødskorpe resterne af min morgenmad. Jeg lukker årsskriftet,
men billederne i mit hoved fortsætter. Jeg må desværre
konstatere, at det faglige indhold af turen har været spildt
på mig. For de minder, der løber gennem hovedet på mig,
har et noget andet tema. Det er nok ikke nødvendigvis de
ting eller de steder, man ser, der sætter sig fast i erindringen. Det er de ting, man oplever, og ikke mindst de mennesker, man oplever tingene med, der senere går hen og
bliver til minder. Jeg rejser mig fra bordet, og rydder op
efter morgenmaden.
SEPTEMBER 2013
Shakespeare stod på menuen.
LONDON
Ole med nogle
af drengene i
”papegøjeklassen”.
18
Der opstod en kollektiv begejstring blandt eleverne i 3s
samt lærerne Margit Hansen og Ole Caspersen, da alle i
fællesskab accepterede en ekstraordinært besværlig ATrejsetransport til gengæld for London som rejsemål. Både
Margit og Ole nærer en mangeårig og usvækket kærlighed
til den britiske hovedstad, og 3s-eleverne synes også –
trods deres ungdom – at være på vej til at opbygge en
lignende præference.
3s er en papegøjeklasse. Her tænkes der ikke på klassens rapkæftede bøller, men at 1/3 af eleverne har musik
som studieretningsfag, mens 2/3 har samfundsfag. Margit og Ole foreslog derfor allerede i 2g, at AT-rejsen skulle
være et samarbejde mellem musik og samfundsfag. Det
krævede dog deltagelse af et tredje (fælles) fag. Jeff stod
som historielærer lovlig beredvilligt parat til at bistå, men
den fare blev heldigvis forhindret, da det i 3.g overgik Ole
den store glæde også at blive klassens fjerde dansklærer.
Rejsen blev derfor et samarbejde mellem dansk og musik/
samfundsfag.
Der var kun et forholdsvis beskedent beløb til rejsen. Men
takket være Margits sparsommelighed, flid, økonomiske
overblik og krejlermentalitet lykkedes det at sammensætte
et program, lærerne både fagligt og personligt kunne stå
inde for.
Overskriften for hele AT-projektet var Britisk samfund og
kultur. I musik havde Margit introduceret eleverne til den
musik, man skulle møde i London, mens Ole i samfundsfag havde gennemgået det britiske politiske system. I
dansk havde man læst Shakespeares Hamlet i Johannes
Sløks oversættelse, ligesom Peder Nielsen generøst havde styrket elevernes Shakespearekompetencer gennem
læsning af Macbeth.
Således velforberedte mødte eleverne efter veludført gymnasiedagsværk op på Hobro Banegård sent mandag aften
den 16. september. Alle stod foran en nat uden nævneværdig søvn, da flyet mod London fra Kastrup Lufthavn
først afgik kl. 09.40. Det indebar syv timers natteophold i
lufthavnen. Det klarede både eleverne og Margit rigtig flot.
Kun Ole syntes at udstråle en vis længsel efter mageligere
forhold.
Langt om længe og med betydeligt søvnunderskud nåede
alle til London i godt humør. Som det første spændende
programpunkt skulle alle opleve en såkaldt Evensong på
St. Paul’s Cathedral. Man havde nok forestillet sig, at alle
herefter skulle hjem og have sig en solid nattesøvn. Men
mødet med den kulturelle metropol gav alle – selv lærerne – fornyet energi, og alle gik i krig med byens uanede
mængder af tilbud.
SEPTEMBER 2013
Onsdag formiddag stod på den autoriserede rundvisning
i det britiske parlament. Det er og bliver en oplevelse af
et format helt ud over det almindelige. Parlamentet med
Overhuset og Underhuset er et møde med både et stykke
enestående historie samt en nærværende og aktuel magtmetropol. Om eftermiddagen var alle i Noël Coward’s Theatre for at se Shakespeares A Midsummer Night’s Dream.
Forestillingen var produceret af en af disse års kunstnerisk
mest spændende teaterkompagnier, Michael Grandage
Company. Blandt de medvirkende var stjerner som Sheridan Smith og David Williams. En meget dynamisk, energisk og original opsætning.
Torsdag var vi alle på en autoriseret Shakespeare Walk.
En dygtig guide fremviste en række af byens interessante
historiske bygninger og steder. Som en særlig kuriositet
havde han planlagt, at eleverne skulle få lov på offentlige
steder – desværre uden andet publikum end os selv – at
fremføre centrale passager fra Shakespeares As You Like
It. Det var uforglemmeligt.
Og om aftenen fik musikerne – også til samfundsfagselevernes store glæde – deres rockmusik, We Will Rock You.
Den berømte Queens-rockmusical, som har spillet på Dominion Theatre siden 2002. Dog i sidste øjeblik, da den
i maj 2014 bliver taget af plakaten. Elevernes og Margits
begejstring var ikke til at tage fejl af. Ole nød det gode
selskab, skønt det næppe er hans musiksmag.
Tre koncentrerede dage i London sluttede hermed. Meget tyder på, at kimen er lagt til 25 nye beundrere af den
britiske hovedstad. Det konstaterer lærerne med tilfredshed. Derfor påbegyndte vi med glæde den femten timer
lange hjemtransport med megen ventetid i både Stansted
og Kastrup. Vi kørte med tog fra Kastrup til Århus, hvorfra DSB transporterede alle til Hobro i bus. Ankomsten var
dog tidligere end annonceret. Især for Ole, der egoistisk
fik overtalt buschaufføren til at køre en beskeden omvej
omkring Trige – også kendt som civilisationens højborg.
Margit havde dog ikke samme overtalelsesevne, da hun
skulle videre til Aalborg.
Som lærere var det vores indtryk, at eleverne havde stort
udbytte af rejsen. Vi selv er altid glade for at være i London
– og ikke mindst når selskabet er så godt som 3s.
Ole Caspersen.
Til ”Evensong” i St. Paul's Cathedral.
19
SEPTEMBER 2013
2q i multikulturens højborg
20
SEPTEMBER 2013
Flybilletter til London kunne vi ikke få. De var revet bort af
andre klasser fra den rejselystne flåde, danske gymnasier
forvandles til en uge om året. Så vi sejlede Esbjerg – Harwich og kørte med tog til Liverpool Street Station. Resultatet var et rigtig godt socialt liv og en god nats søvn ombord
på færgen, så vi ankom friske og veloplagte til storbyen
(7-8 millioner indbyggere), klar til at studere det multikulturelle samfund i forlængelse af de daglige ks-timer.
I løbet af de 5 dage nåede vi vidt omkring i Londons mangfoldighed: Alt – fra ærkebritiske institutioner som Whitehall, BBC og the British Museum til steder præget af kulturer fra Storbritanniens kolonitid, såsom moskeer og det
pakistansk dominerede Brick Lane med indslag fra snart
sagt enhver etnisk gruppe og håbefulde opkomlinge fra
den internationale kreative klasse – var genstand for vor
nysgerrighed.
Vi blev mødt med stor gæstfrihed i East London Mosque,
hvor en beleven og veltalende ung mand introducerede os
til moskeen og islam og lod os forstå, at koranen klart og
umisforståeligt fortalte os, at Darwins evolutionslære var
helt fejlagtig. Ingen skal komme og sige, at vi fra den danske gymnasieskole er bange for at møde kulturer, der er
voldsomt forskellige fra den videnskabsbaserede oplysningstradition, vi selv er rundet af.
Hvordan smagte London så? Pragtfuldt, krydret og spændende som den mest solgte ret i byen: CHICKEN TIKKA
MASALA, der beskrives som en indisk-skotsk ret. Englænderne får deres sovs og orientalerne deres krydderier – og
så laves den på utallige forskellige måder, så den altid er
en ny oplevelse.
Sidste aften spiste vi libanesisk mezze sammen og nød
bagefter en vandpibe i den skønne sensommeraften. Hvor
er det pragtfuldt, at vi i det danske gymnasium har mulighed for, at lærere og elever kan lære og være sammen på
den måde.
Hans Peder Nielsen
21
2013-2014
Masterclass i ulvetider
Gymnasiets biologiundervisning favner bredt. Vi bruger
lysmikroskop til at se på cellens bestanddele, vi bruger
gelelektroforese til at undersøge genetikkens finurligheder, og vi bruger vippespirometer til at klarlægge kroppens
funktion under arbejde. På baggrund af vores undersøgelser opnår vi faglig indsigt og metodekendskab. Vi perspektiverer til sundhed, sygdom, etik, lovgivning og fremtiden.
På biologiekskursion
i starten af
60-erne.
22
En gang imellem går vi også udenfor i naturen for at studere organismerne og deres indbyrdes samspil. Her bevæger vi os væk fra vores egen krop som studieobjekt og
rykker ud i alt det vilde, som man godt kan være lidt fremmed overfor. Når vi studerer vores egen krop i forhold til
fx sundhed, er det ikke så svært at erkende den enkeltes
ansvar og berettigelse. Men hvad med naturen i vores kultiverede land – hvis er ansvaret, hvor vigtige er naturværdierne, hvilken ret har alt det kønne og nyttige, hvilken ret
har alt det farlige og unyttige? Det er en diskussion værd,
og derfor var det heller ikke svært at vælge et emne, da
vi blev bedt om at planlægge en masterclass i biologi for
særligt interesserede elever. Emnet blev naturovervågning
og naturforvaltning med ulven som gennemgående case.
Nitten elever fra tre forskellige gymnasier (Støvring Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium og VHG) meldte sig til
og deltog i tre sessioner i løbet af efteråret 2013. Første
gang arbejdede vi ud fra tekster, film og opgaver med
ulven som art og identificerede de spørgsmål og udfordringer, som genindvandringen af et toprovdyr til Danmark
giver anledning til. Vi så på, hvem der har ansvaret for at
afklare den slags spørgsmål i Danmark, og hvilke metoder
de kan bruge til at opnå den nødvendige viden.
Anden gang havde vi besøg af seniorforsker Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, som i
et foredrag for masterclassen og VHG’s A- og B-niveauhold i biologi orienterede om den foreløbige status for ulvebestanden, og som gav sin vurdering af ulvens fremtid
i Danmark. På grundlag af statistikker og videnskabelige
undersøgelser konkluderede han, at de danske hjortebestande udgør et solidt fødegrundlag for en ulvebestand,
og at ulven ikke vil være til nævneværdig fare for mennesker. Til gengæld kan ulven være til fare for husdyr, og
på dette område er der behov for at finde en løsning, som
sikrer husdyrejernes interesser. Efter foredraget havde
masterclassen mulighed for at studere skind, kranier og
2013-2014
gipsafstøbninger af fodspor fra
ulve. Vi hørte også mere om Thomas Secher Jensens personlige
oplevelser med ulve, både fra
Danmark og fra Yellowstone-nationalparken i USA. Han udtrykte
sit håb for, at vi i Danmark kan
finde en løsning, som tilgodeser
både ulve og mennesker, for ifølge rangere i Yellowstone lever ulvene her en fri og beskyttet tilværelse inde i nationalparken, mens befolkningens holdning
til ulve uden for parken er præget af de tre S’er: Shoot,
Shovel and Shut up.
Tredje og sidste gang drog vi med VHG-bussen på ekskursion til Lille Vildmose, hvor vi efter en tur i besøgscenterets
udstilling røgtede en række musefælder, som var blevet
stillet ud dagen i forvejen. Fældernes indhold afslørede,
at der er en artsrig fauna af småpattedyr rundt om besøgscenteret og illustrerede på den måde en metode til at
overvåge dyr, som ellers lever en meget skjult tilværelse.
Derefter tog naturvejleder Jakob Konnerup os med på en
rundtur i højmosen, hvor vi hørte om dens opståen, om udnyttelsen af dens ressourcer gennem tiden og om nutidens
arbejde med at bevare og genoprette det, som er tilbage.
Efter at have fortalt om, hvordan udvindingen af pottemuld fra mosen er under afvikling, spurgte Jakob Konnerup polemisk, om det overordnet set måske var bedre at
fortsætte udvindingen af pottemuld i Danmark og fjerne
Lille Vildmose helt. Alternativet er nemlig at få pottemuld
leveret fra højmoser i Østeuropa til skade for naturen der.
Er dansk natur vigtigere end østeuropæisk natur? Vi nåede
ikke frem til et endegyldigt svar, men erkendte, at mange
interesser skal afvejes i forhold til hinanden.
Vi håber, at eleverne gennem mødet med ulven som et nyt
element i den danske natur og ikke mindst gennem mødet
med to veloplagte og vidende fortællere fik et indtryk af
den udfordring og det ansvar, der ligger i at tilgodese alles
interesser i forvaltningen af den danske natur.
Masterclassen i biologi var en del af projektet Innovation
og talent, som støttes af Region Nordjylland.
Anne Becher og Karsten Hessellund
Moderne biologi-ekskursion. Apparatet er til at måle tørvelaget
med.
23
SEPTEMBER 2013
SaM arBejde
A
i
Overlap
T
o
E
l
Overlap
KeMi o
A g
Overlap
T
i
I
K
I september 2013 tog 3x af sted på en
AT-rejse til København, hvor overemnet
var nanoteknologi. Inden for nanoteknologien arbejder man med en størrelsesorden, som beskuer forskellige dele
af tilværelsen ved så lille et målestoksforhold, at videnskaberne her begynder at overlappe hinanden. Pludselig
siger matematikken noget om biologien, som igen siger noget om kemien,
og disse overlap medfører samarbejde
– samarbejde på kryds og på tværs –
lige i AT’s tværfaglige ånd.
På Lundbeck forklarede farmaceuter,
matematikere og biokemikere, hvorfor
de alle sammen kan bruges i medicinalindustrien som samarbejdspartnere. På KU hørte vi et foredrag om,
hvordan små nanospid muligvis kan
24
opklare cellers virkemåde og måske
endda sygdomme; her er det biologi
og kemi, som samarbejder. På universitetet i Lund forklarede studerende om
nanoteknologiens tværfaglighed, som
dækker over f.eks. fysikkens atomgenereringer eller planternes måde at beskytte deres blade på.
Med alle disse oplevelser, foredrag og
udfordringer blev alle vore muligheder
klarlagt, og jeg kan stadig høre forventningen om, at vi skal bruge vores
fremtid på noget fornuftigt og på noget
tværfagligt. I denne fremtid overlapper
mulighederne også - hvad vi end uddanner os indenfor, så har vi mulighed
for at arbejde i mange forskellige sammenhænge. Vores fremtid kommer til at
bestå af samarbejde og tværfaglighed,
SEPTEMBER 2013
og overlappene imellem os bliver så
mange, at nøglen bliver samarbejde
og tværfaglighed i de fleste aspekter
af vores liv. Men der er allerede nu en
masse overlap imellem os.
Det blev tydeligt igennem alle vores andre ture, som f.eks. på græsk restaurant, i zoologisk have, på shoppingture,
i Tivoli, på DTU og et lyntog til Odense.
Vi samarbejdede om at finde rundt, om
at komme for sent, om at jokke i spinaten, dække over hinandens fejl og
om at være der, når der var brug for
det. På den måde har vi allerede styr
på at samarbejde, og nu skal vi så til at
samarbejde tværfagligt, når vi engang
bliver studenter og derefter skal til at
læse videre.
Linea Rosenberg Sørensen
25
SEPTEMBER 2013
Hvad finder man
når man farer vild
i Budapest?
26
Forud for dette scenarie gik en togtur til hovedstaden, en
overnatning i Kastrup, en forsvundet taske og en hyggelig
fællesspisning på Margit Hid, og for de mest morgenfriske
en dukkert på hotellets svømmestadion. Alt sammen inden
for synsafstand af de to lærerinder.
Tre, to, en. Sæt i gang! Nogle grupper startede med strategi- og taktikmøde, mens andre valgte at sprinte mod
metroen. Planen var, at man senest klokken 13 skulle stå
foran Màtyàs Templom på Budasiden efter at have besøgt
4 meget forskellige steder rundt om i byen.
De 2 lærerinder fik sved på panden både af opstigningen
til slottet, og da de kl.12.45 blev fanget i et sydkoreansk
statsbesøg på en afspærret slotsplads. Mens de trippende
stod og ventede, begyndte de første sms’er at tikke ind.
”Vi bliver nok lidt forsinket”, lød det fra flere grupper. Så
da lærerinderne stakåndede nåede i mål, var der endnu ingen elever. Det var der heller ikke efter 30 minutter eller en
time. Så begyndte opkaldene. ”Vi er faret vild”, ”vi står på
det forkerte bjerg” og ”vi aner ikke, hvor vi er” lød nogle lidt
ildevarslende meldinger. Eftermiddagens planlagte bjergtur blev flyttet. Da klokken passerede 15, var der stadig
ingen elever. Lærerinderne snakkede og enedes om, at nu
ville der blive brok og utilfredshed. De var ligefrem enige
om, hvilken strategi der skulle lægges for dagen for at
imødegå kritikken. Klokken blev 15.30, ingen elever. Klokken 15.34 kom de første 3 grupper. I munden på hinanden
blev der berettet om vilde opstigninger, sjove metroture,
venlige hjælpsomme lokale og frem for alt glæden over,
at det lykkedes at finde frem til målet. Der var ingen sure
miner, ingen brok. Lidt efter kom de sidste grupper også,
og der var samling på flokken. I en ufattelig god ånd blev
dagens nu alternative program afsluttet, og der var flere,
der undervejs på jagten havde set shoppingcentre, der
krævede besøg med det samme. Heldigvis var der virkelig
et par stykker med fremragende stedsans og retningsfornemmelse, der kunne forklare og vise vej til, hvordan man
fandt ikke skatten, men shoppinghimlen.
Resten af ugen færdedes 2p i Budapest, som om de aldrig
havde lavet andet. Vi besøgte i fællesskab blandt meget
andet Terror Haza, Kunstmuseet, markedet og Budabjergene. Men vigtigst var de ture, der nu uden problemer
kunne klares på egen hånd med metro, bus og sporvogn.
Så svaret på, hvad man finder, når man farer vild i Budapest, er: Man finder ud af det!
Tak for en dejlig tur.
Karen Marie Klemmensen
27
SEPTEMBER 2013
Starten skulle gå klokken 10 en mandag i september foran
Szent Istvàn kirken i hjertet af Budapest. Holdene var udstyret med overlevelsesudstyr til en krævende skattejagt i
et brændende varmt Budapest. Metrokort, bykort, travesko og vandflasker. Vi var kommet dertil med metro, og
hele 2p bevægede sig som små ællinger efter deres mor.
Der var ikke en, der noterede sig hverken navne på stationer eller gader.
2013-2014
Et ”CO2menius-projekt”
Skolen har igennem en årrække deltaget i Comenius-projekter.
Det samarbejde, man for øjeblikket deltager i, kunne man
passende kalde for et ”CO2menius-projekt”, da det fokuserer på kuldioxid. Initiativet til samarbejdet er kommet fra
en skole i nærheden af Bremen, og på tysk er overskriften:
”Mit Kreativität und Kultur gegen Kohlendioxid (KKK)” (se
logoet nederst, lavet af en elev på VHG, Oskar Rud Stilgren Bakholm). På dansk altså ”Med kreativitet og kultur
imod kuldioxid”. Dvs. at man på de deltagende skoler –
ved hjælp af innovative og kreative metoder – vil søge at
tage nye forholdsregler i brug for at løse det store problem
med klimaforandringen på grund af CO2-udledning.
Til forskel fra så mange andre Comenius-projekter, der har
engelsk som arbejdssprog, udmærker dette projekt sig
ved at blive afviklet på tysk. Dette giver de deltagende elever mulighed for at videreudvikle deres fremmedsproglige
kompetencer, ligesom den europæiske dimension vil blive
udbygget i undervisningen.
Træf i Aars
Projektet har nu løbet i to år, og både lærere og talentfulde
elever har deltaget i det. VHG var vært ved skoleårets første arrangement. I starten af efteråret modtog vi 40 kroatiske, ungarske, franske, østrigske og tyske gymnasielærere og -elever til et seminar, hvor der var fokus på økologi
og vindkraft. Tidligere direktør for Foodtag, Hardy Jensen
demonstrerede således den elektroniske metode, man i
Foodtag – med hjælp fra Lyngsoe Systems – har udviklet
til at følge levnedsmidlers vej fra jord til bord. Efter denne
demonstration gik turen i skolens bus til Haubro, hvor man
besøgte ægteparret Henny Jensen og Jan Pedersen på
Agnesminde for at se på økologisk landbrug. De mange
internationale gæster fulgte de godt 200 jerseykøers vej
fra marken ind til den automatiske malkekarrusel, hvorefter
de blev budt på færdigproducerede smagsprøver fra Thise
Mejeri.
Hardy Jensen.
Øko-køer på Agnesminde.
28
Lærerne fik også tid til at smage på alsaciske specialiteter.
Træf i Alsace
”Søndag morgen, efter ankomsten til Bouxviller, startede
turen med lidt mad på gymnasiet, sammen med nogle af
eleverne fra de andre lande. Derefter blev resten af dagen
brugt med handel på det lokale julemarked, samt at vi hen
ad eftermiddagen så et skuespil, opført af de franske skoleelever. Det var egentlig ret godt lavet, men jo lidt svært at
følge med i. Instruktøren bag skuespillet skulle senere vise
sig at være teamlederen for teatergruppen, som jeg var
med i. Efter skuespillet fandt vi sammen med vores franske
”venner” for at gøre klar til at tage med for at hilse på resten
af ”familien”, og blive indkvarteret for de næste tre nætter.
Mandag morgen mødtes alle lærere og elever for at blive
informeret om programmet og derefter blive delt ud i de tre
workshops. Teatergruppen skulle på de to dage producere
et teaterstykke om miljøet, men før vi kunne gå i gang med
stykket, skulle vi oplæres til skuespillere. Dette foregik ved
nogle forskellige øvelser, der bl.a. indebar multitaskingøvelser, vejrtrækningsøvelser, og øvelser i at bruge pladsen på en scene fuldt ud. Derefter begyndte øvelsen for
selve skuespillet, hvor det fx handlede om at skulle råbe
skældsord ad vores instruktør. Lidt mærkeligt og lidt svært
at skulle råbe ad en fremmed person foran flere fremmede
personer.. Men så var vi da i gang. Resten af dagen blev
brugt på at uddele roller (jeg endte med at skulle spille
både blomst, forretningsmand, fabriksarbejder mm.), samt
at komme ind i historien og lave kulisser af pap.
Tirsdag blev brugt til at opstille kulisser, finde kostumer, og
øve scener og replikker igennem for at være sikker på, at
alle kunne det, de skulle. Og ellers kunne man gå og blive
nervøs for aftenens forestilling. Den gik vist meget godt,
og det virkede til, at folk syntes om det. Stykket handlede
om Adam og Eva, der ”begår syndefald” i Paradis ved at
ønske sig biler, telefoner, elektricitet og andet, vi kender fra
hverdagen, som forurener naturen, endda så meget at de
til sidst er ved at drukne i affald. De får derfor øjnene op
for, at der skal være en balance, og at man skal passe på
naturen; fx ved økologi. Budskabet var så, at økologi skulle
kunne redde jorden.
I december måned var to lærere og tre elever fra VHG
(Marlène Isabelle Weber, Pernille Than Broberg og Caroline Egeberg Jochumsen) til en Comenius-konference på
partnerskolen i Bouxwiller i Alsace. Om dette beretter Pernille fra 2x:
Turen var meget belærende og havde et godt budskab.
Samtidig var det sjovt at arbejde sammen med elever fra
andre lande, samt udfordrende at kommunikere og forstå
hinanden. En god tur og en spændende oplevelse”.
29
2013-2014
Derefter gik turen videre til Limfjordsmuseet i Løgstør, hvor
naturvejleder Thomas Johansen stod klar med ”frugter
fra Limfjorden”: Muslinger, krabber, en enkelt ørred, tanglopper, strandsnegle og blæretang, suppleret med hjemmelavet kartoffelsalat og brød. Med naturvejlederen som
instruktør skulle deltagerne nu selv prøve at tilberede et
måltid ud fra, hvad man lige sådan kan finde i Limfjorden.
2013-2014
Træf i Zabok
Næste gang, de seks deltagende skoler i Comeniusprojektet mødtes, var det i foråret i Kroatien. Ud over en
klasse fra VHG (læs herom på side 55) deltog der her en
delegation fra partnerskolen i Scharmbeck-Osterholz (ved
Bremen), fra Bouxwiller (i Alsace), fra Wien, Budapest og
naturligvis værtsskolen i Zabok.
Med kreativitet og kultur
imod kuldioxid i Budapest
Om det sidste seminar i Budapest beretter 4 piger fra 1t:
Julie Nyby, Nanna Kjær, Anne Sofie Bisgaard og Louise
Thomsen:
”Et par billeder på Facebook og nogle små ubetydelige
chat-samtaler var alt, vi kendte til vores værter, som alle
lagde hus til os fire piger fra VHG. På baggrund af dette
rejste vi forventningsfulde sammen med to lærere til Budapest, hvor vi i mødet med jævnaldrende unge europæere
skulle diskutere projektets overordnede emne: ”Vi køber
grønt”.
Inden afrejsen havde vi fået til opgave at forberede et oplæg på tysk, der skulle omhandle de lokale butikkers fokus
på miljøet samt undersøge Danmarks skattepolitik på området. Dette betød, at vi inden turen havde snakket med
forskellige ansvarlige inden for bla. økologi, lokale varer,
transporttid og bæredygtighed i tre forskellige butikker
beliggende i lokalområdet. Derudover fik vi til opgave at
definere vores holdning til overflødige varer samt at fastholde et kritisk blik på vores forbrug i Danmark. I Budapest
var formålet med forarbejdet hjemmefra, at vi i mødet med
elever fra henholdsvis Frankrig, Kroatien, Tyskland, Ungarn
Ole Riis med ny hat sammen med de fire
1t-piger i Budapest.
30
og Østrig skulle sammenligne de enkelte landes fokus på
disse emner.
Vores første rigtige møde med de ungarske værter foregik på den skole i Budapest, som var centrum for arrangementet. Med en god jysk opdragelse i bagagen og en
smule nervøsitet gik vi alle med fremstrakte hænder frem
mod de smilende ungarske gæstgivere. I stedet for et
godt håndtryk, som vi alle havde forventet, blev vi i stedet mødt med kindkys og høflige tyske velkomst-gloser. Vi
blev kort derefter sat på egne ben med det tyske sprog
som redskab, indtil vi dagen efter mødtes med alle andre
deltagende elever på skolen. Det skulle senere vise sig, at
ikke alle deltagende i et tysksproget projekt havde samme
åbenhed og lyst til at udforske sproget, som vi med bedste
evne forsøgte at have. Til opgave fik vi i forskellige grupper
med franskmænd at undersøge henholdsvis kosmetik i et
stort indkøbscenter og lokale varer i et stort marked i centrum af hovedstaden. Da vi efter noget tid med research i
byen vendte tilbage til skolen, var selve kommunikationen
med franskmændene den store udfordring. Sammen skulle
vi løse opgaven, der lød på et fælles oplæg med udgangspunkt i vores research. Vi formåede dog på trods af de
store kommunikationsproblemer at få fremstillet præsentationer, der blev fremlagt den kommende dag. Senere i
forløbet fremlagde vi også vores hjemmefra forberedte oplæg, hvilket for vores vedkommende skilte sig meget ud fra
de andres på grund af vores forkærlighed til teknologi frem
for plakater som formidling.
Ud over det skolerelaterede i projektet bød programmet
også på en sejltur på Donau, grotte-rundvisning samt en
overdådig udsigt ud over hovedstaden fra Budaborgen.
En stor del af oplevelsen for os fire piger var dog især samværet med de ungarske familier. Det var gennem dem, vi
på egen hånd oplevede den ungarske kultur samt livet i
en storby. Vi skal heller ikke glemme samværet med vores
lærere samt den afsluttende middag på skolen, hvor Ole
Riis på smuk vis formåede at bevæge de deltagende med
sit internationale gennembrud som sanger med en perfekt
timet afskedssang. Netop denne stemningsprægede sang
skabte rammerne for de sidste timer, vi havde sammen
med vores værtsfamilier. Aftenen blev på allerbedste vis
afslutningen på en meget oplevelsesrig tur, som vi alle fire
ikke er det mindste i tvivl om vil blive hængende i baghovedet et par år endnu”.
2013-2014
Det var
kattens...
Som eksamensprojekt i billedkunst har Julie, 2p, arbejdet med
skulpturen som genre (katten),
31
SEPTEMBER 2013
AT-rejse til Hamborg
I koncentrationslejren Neuengamme.
32
Vores tur begyndte mandag morgen d. 13. september,
hvor vi tog med bus mod Hamborg. De mange timer i bussen var intet problem, da tiden blandt andet blev brugt på
kortspil, at snakke, høre musik og spise alt for meget slik.
Efter ankomsten til vores hotel, Budapester Hof, om eftermiddagen, satte vi alle kursen på gåben mod Hafencity
– Hamborgs nye bydel – som gav os muligheden for at indsnuse bylivets energi. Efterfølgende var aftenens program
frit, hvor tiden blev udnyttet til hyggelige restaurantbesøg
og diverse karaokebarer!
Tirsdag formiddag skulle vi af sted til Ballinstadt emigrationsmuseum, hvor vi i grupper skulle gå rundt på opdagelse. Efterfølgende skulle vi ud og spise frokost, og derefter
var det tid til en havnerundfart med tysktalende guide, hvor
de, som formåede at forstå det, fik fortalt historier om havnens funktion gennem tiden, mens andre, som ikke følte
sig stærke i det tyske sprog, fik en lille lur efter den gode
aften, vi havde dagen før. Da sejlturen sluttede, var der tid
til shopping, som hurtigt blev et større projekt for at nå alle
Hamborgs mange butikker. Herefter var det igen på jagt
efter et sted at spise aftensmad og derefter tid til at hygge
på hotelværelserne eller fortsætte med at gå på opdagelse
i byen på egen hånd.
SEPTEMBER 2013
Studieturen til Hamborg er en tur, som for mit vedkommende blev noget helt særligt. Den står tilbage som et af
de minder fra min gymnasietid, som jeg véd jeg aldrig nogensinde vil glemme! Før jeg begyndte på VHG, havde jeg
gået på efterskole og var som mange andre, der også har
prøvet det, utrolig ked af det, da jeg var overbevist om, at
jeg aldrig ville opleve noget igen, som kunne sammenlignes med det sammenhold, man fik der. Fordommene om
gymnasiet havde været mange, og jeg havde indstillet mig
på tre lange år, men jeg blev heldigvis hurtigt klogere, og
især på denne studietur gik det op for mig, hvor glad jeg
egentlig var for min tid på gymnasiet. Det fællesskab, man
har i en klasse på en sådan tur, hvor man oplever nogle
ting sammen uden for klasselokalet, er med til at forandre klassekammerater til ens bedste venner. Trods det, at
der var et program, som skulle følges, da AT-emnet denne
gang stod på migration, og der derfor skulle indsamles en
masse, var der både på de planlagte ture og i den frie tid
god tid til at have det sjovt sammen og føle, at man havde
et afbræk fra hverdagen.
3t i Hamborg.
Da vi vågnede onsdag morgen, skulle vi af sted med bussen mod koncentrationslejren Neuengamme, hvor vi tilbragte det meste af dagen. Her så vi blandt andet film og
blev vist rundt af en dansk guide, som kunne fortælle beretninger om sin bedstefar, som havde været fange i lejren
under anden verdenskrig, hvilket gav noget stof til eftertanke. Da det lakkede mod aften, tog vi med bussen hjem
igen, og så var der lige tid til de sidste par timers shopping,
hvorefter vi allesammen, både lærere og elever, mødtes på
en restaurant for at spise sammen, inden turen gik hjem
næste morgen. At være af sted med sine lærere på sådan
en studietur giver også et helt andet forhold til dem efterfølgende, hvilket gør, at man opdager, at det sammenhold,
en efterskole skaber, også findes andre steder – helt klart
også en af de meget positive oplevelser ved vores studietur. Det sidste stop, inden vi ramte Aars igen, var ved
Fleggaard ved grænsen, hvor der var sat et par timer af til
at få fyldt reserverne op til de sidste par timers kørsel. Da
vi kom hjem, var alle enormt trætte, men jeg tror, jeg taler
for alle, når jeg siger, at de tre dage gjorde kæmpe indtryk,
især på det sociale plan, og der har da også allerede været
snak i klassen om en reunion-tur til Hamborg næste år!
Selv tænker jeg tilbage på turen som en af de bedste, jeg
har haft!
Marie Gamborg Laursen, 3t
33
OKTOBER 2013
Peter Stenild i sine yngre dage
(han blev ansat i 1986).
34
Ole Riis Olsen til Peter Stenild ved
dennes afskedsreception d. 31.10:
”Det ka' du altså ikke være bekendt,
Peter! Nu skal vi andre i skolefestudvalget osse til at bestille noget.”
Som det fremgår andre steder i dette
årsskrift, er musik en vigtig del af skolens profil, men succesen kommer
ikke helt af sig selv. Hver uges knokles der uden for skoletid ovre i ALFA.
Det gælder både skolens store kor og
Husorkestret.
Alle disse talentfuldere sangere og
musikere er det ikke bare skolens
brugere, der nyder godt af. Ved forskellige lejligheder giver de også
koncerter i nærområdet. Således var eleverne på højniveauholdene med i et spændende projekt med Faurés
Requiem i Aars Kirke i november måned.
Dirigenten og idémanden bag projektet, organist Jan Mygind, var da også helt ”høj”, da bifaldet brød løs fra publikum efter koncerten, og han gav mange roser til sine medspillere: Højniveauholdene i musik og de tre musiklærere,
Steen Hjerrild, Margit Hansen og Anne Verdelin fra VHG,
foruden de 2 solister: baryton Morten Porsborg og sopran
Christine Hjort Bjerre – samt pianist Christina Beltoft.
mange sejre, skolens dygtige idrætshold har hentet rundt omkring i landet, da hun tog ordet efter en gentagelse af koncerten ved en fællestime i
Musikhuset ALFA for hele skolen. Og
hun lovede på stedet, at kormedlemmerne skulle få is næste dag, sådan
som kutymen er for skolens sejrende
idrætshold.
Jan Mygind fremhævede i sin hyldest
til højniveaueleverne, at de havde rykket sig enormt under det store arbejde med de syv satser
i Faurés Requiem fra 1893, og som tidligere guitarist i et
rockband véd han om nogen, hvor langt dette værk ligger
fra den musikgenre, hovedparten af eleverne beskæftiger
de sig med til dagligt.
I foråret har koret atter en gang deltaget i et korstævne i
København, hvor der foruden VHG’s kor også deltog et
gymnasiekor fra Frederiksberg og et gymnasiekor fra Estland.
Og efterfølgende kunne rektor Kirsten Holmgaard heller
ikke lade være med at sammenligne koncerten med de
Og ved uddelingen af Årets Chaplin i Aars Teaterbio i marts
måned, havde de mange fremmødte lejlighed til at nyde
vore mange dygtige musikere.
35
NOVEMBER 2013
Om årets musik
NOVEMBER
O
2013
November blev
præget af valg
Kommunal- og regionsrådsvalget gik ikke stille af på VHG.
Især ikke for de samfundsfaglige elever, der i nogen tid
arbejdede med et projekt, en slags tretrinsraket, hvis sidste led blev skudt af for hele skolen ved et vælgermøde
torsdag den 14. november i musikhuset ALFA.
Arrangementet tog udgangspunkt i den udfordring, det er,
at få unge mennesker til at interessere sig for at stemme
til kommunalvalget. Efter flere idérige forslag til, hvordan
emnet kunne gøres mere nærværende, nåede lærerne i
samfundsfagsgruppen frem til, at deres elever skulle udarbejde et oplæg til de lokale politikere inden en fællestime
med dem for hele skolen. De 9 politikere fik derfor tilsendt
nogle elevprodukter, som de skulle tage udgangspunkt i
ved debatten.
Som optakt til dette projektarbejde var der afsat en arbejdsdag for de elever, som har samfundsfag på enten Bniveau eller A-niveau. Dagen startede med, at borgmester
Knud Kristensen holdt et meget kort oplæg på 20 minutter
om vigtigheden af unge menneskers engagement i det lokale samfund. Herefter blev eleverne delt op i forskellige
grupper, hvor de skulle arbejde ud fra en innovativ model
(KIE), som tager udgangspunkt i en idéfase (det kreative
rum), en videreudvikling af ideerne til et færdigt produkt
(det innovative rum) og endelig realiseringen af produkterne (det entreprenante rum), dvs. forsendelsen til de 9
lokalpolitikere.
Elevernes produkter havde tre temaer som overskrifter:
”Byggeri i kommunen”, ”Udvikling og undervisning af
unge” og ”Folkesundhed, foreningsliv og borgerservice”.
Hver politiker fik lov til at holde et meget kort indlæg til
hvert tema, hvorefter et par af samfundsfagsunderviserne
styrede slagets gang, dvs. fik eleverne til at spørge uddybende ind til politikernes holdninger, samtidig med at de
sørgede for, at så mange som muligt kom til orde.
Tidligere elever der har kastet sig over politikken.
36
NOVEMBER 2013
Ud over panelerne til valgmøderne ses eksempler på elevernes
oplæg til politikerne.
37
2013-2014
Madkunst
Anna, 3a, har i sit eksamensprojekt i billedkunst eksperimenteret med emnet ”Kan mad være kunst?”. Læs nedenfor om hendes overvejelser:
”Eating design er et helt nyt og meget interessant sprog
inden for design og kunst. Designeren, der står bag begrebet, Marije Vogelzang, ville ikke kalde det food design, da
det ikke handler om at designe fødevarer. De er efter hendes mening allerede designet perfekt fra naturens side.
Det handler om at designe oplevelser med omdrejningspunkt i maden.
Dette begreb har jeg arbejdet med i mit projekt, der har til
formål at øge opmærksomheden omkring madspild. Med
udgangspunkt i skræller, gulerodsskræller, rødbedeskræller, æbleskræller osv. har jeg lavet 3 forskellige snacks
med en tilhørende serie af korte historier, der fortæller,
hvordan retterne er blevet til. Målgruppen er skolebørn, og
for at aktivere dem har jeg lavet en lille test, der fortæller,
om de skal have snack 1, 2 eller 3. Det kræmmerhus, de
får med deres snack i, gemmer også på en lille tegneopgave indeni. Her er der en prik-til-prik tegning af et blad, de
skal færdiggøre og farvelægge, alt efter hvordan de synes
deres snack smagte. Fx hvis de synes, den smagte godt,
farver de den rød. Historierne læser de op for hinanden,
imens de smager på de forskellige snacks.
Idéen er, at hvis man finder ud af, at selv skrællerne, som
man plejer at smide ud, kan spises, er der meget af det
mad, man smider ud, der kan spises. Det handler om at
lege og give sig selv lov til at eksperimentere med maden.
Historierne og testen er til for at skabe et forhold mellem
publikum og snacks, så det ikke bare er en smagsprøve.
Snacken er ikke bare en snack, det er den der, man altid
spiser, når … , eller den der, mormor fandt på, da …
Hvorvidt 4. klasse på Overlade Skole, der hjalp til
iner, er blevet meget mere
som forsøgskaniner,
opmærksomme på madspild, er dog et
spørgsmål, der er svært at svare
på. Og hvorvidtt det kan
unst,
betegnes som kunst,
er der sikkert
mange meninger om”.
Elever fra 4. klasse på
Overlade Skole.
38
Når man taler om folkedrab, tænker de fleste på
nazisternes
systematiske
udryddelse af mere end 6
millioner jøder under 2. verdenskrig, og det var da også
baggrunden for, at FN i 1948
vedtog folkedrabskonventionen, som havde til hensigt
at forhindre fremtidige folkedrab. Men lige så vel som
Holocaust ikke var historiens første folkedrab, er det
ikke lykkedes at dæmme op
Aldin Lemes.
for folkedrab i eftertiden, og
i dag ses bl.a. folkedrab i Syrien og i en række afrikanske
lande.
Vores skole har nu i flere år afholdt en folkedrabsdag i januar for at give eleverne indsigt i emnet og forhåbentligt derved gøre dem til aktører i kampen mod fremtidige
folkedrab. Skoleåret 2013-14 var ingen undtagelse, idet vi
afholdt en folkedrabsdag for 2. og 3. årgang d. 24. januar.
På denne dag blev der set dokumentarfilm (”Bosna”),
spillet folkedrabsspil og diskuteret i klasserne, ligesom vi
havde to dygtige oplægsholdere.
Første var det Aldin Lemes,
som oplevede den blodige borgerkrig i Bosnien
(eks-Jugoslavien) på nært
hold som barn. Han holdt
et stærkt personligt oplæg
om de problemer og sår,
der opstår ved at forlade sit
oprindelige hjemland for at
tilpasse sig et nyt, og den
smerte, der dukker op ved
mange år senere at gense
den egn, man blev tvunget
til at forlade.
Dennis Larsen.
Andet foredrag var af museumsinspektør og leder af Frøslevlejrens museum, Dennis
Larsen, der grundigt og med en meget spændende historisk tilgang fortalte om danskere, der valgte at tjene i nazismens uniformer. Og det var ikke en uskyldig drengedrøm,
idet en del af danskerne tog del i uhyrlige gerninger mod
jøder og andre modstandere af nazismen.
Næste år arrangerer vi på ny en folkedrabsdag, og det er
vores intention at blive ved med dette, så længe det er
særdeles relevant at stille spørgsmålet: ”Hvordan var det
menneskeligt muligt?”
Morten Severin
Der sblev lyttet opmærksomt.
39
JANUAR 2014
Folkedrabsdag
JANUAR 2014
Udfordringer til sprogtalenter
Generelt er der en tendens til, at der arrangeres flere konkurrencer m.m. for elever, der har talent inden for de naturvidenskabelige fag. Men på VHG har der da også i det
forløbne skoleår været udfordringer for elever med sproglige talenter. Først havde en klasse besøg af en poetryslammer, Peter Dyreborg, der lærte eleverne nogle tricks
med hensyn til at udtrykke sig mundtligt, f.eks. på et fremmedsprog, og en weekend i januar sendte vi en elevdelegation på en sprogcamp, som Hjørring Gymnasium de
senere år – med stor succes – har arrangeret i samarbejde
med studerende og undervisere fra AUU.
Adskillige virksomheder havde sponsoreret dette års
sprogcamp, bl.a. med flotte præmier og spændende
præsentationer af deres virksomheder. Elevernes arbejde
mundede ud i en stor sprogmesse søndag eftermiddag,
hvor eleverne oprettede ”filialer” af eksisterende virksomheder og blev bedømt på deres evne til at drive virksomhederne på et fremmedsprog. VHG-eleverne kom da også
hjem med et værdibevis til et weekend-ophold i Skallerup
Klit, som de havde vundet i en quiz, men det var sådan set
ikke det, der var det vigtigste ved sprogcampen. Vi lader
en af deltagerne fra VHG, Peter Bjørnbak Hansen, selv forklare, hvad man får ud af sådan en oplevelse:
”Forventningerne til både arrangement, arrangører og
deltagende var skyhøje, da Vesthimmerlands Gymnasium
havde sendt sine sprog-darlings til SprogCamp på Hjørring Gymnasium. Nu skulle vi rigtig ud og vise, hvad vi
kan! Det blev der så sandelig også rig mulighed for, men
deltagelsens hovedtema var ikke show-off, men mere et
forsøg på at give os unge, håbefulde studerende et intensivt og komprimeret indblik i, hvordan kunsten at mestre
et fremmedsprog ikke blot bør ses som en sidegevinst,
men en hovedgevinst. Man forsøgte altså at gøre det klart
for os, at når vi i fremtiden skal ud og tjene til føden og
overbevise en mand i jakkesæt om, at vi er de bedst kvalificerede til jobbet, skal vi ikke sige: ”… og for resten kan
jeg fransk, spansk eller italiensk”, men snarere: ”jeg kan
fransk, spansk eller italiensk, så derfor er jeg virkelig kompetent”. Globaliseringens damplokomotiv er kørt, og fremmedsproget er billetten dertil.
Men hvordan erhverver vi os så sådan en af de billetter?
Undervisere fra Aalborg Universitet, gymnasielærere fra
det vendsysselske, etniske spaniere, franskmænd, italienere, belgiere og tyskere forsøgte med franske gambitter,
spanske verber, italienske stedord og latinske præpositioner etc. at lade os komme en smule tættere på at kunne
komme i besiddelse af dem. Om billetten blev indløst for
nogle, da vi som finale på campen holdt virksomhedsmesse, er svært at sige. Men de fleste kom nok under alle omstændigheder et par skridt nærmere, da vi i grupper af fire
med hver vores campsponsorerende virksomhed tilknyttet
i en time, på hver vores fremmedsprog, skulle redegøre for,
hvorfor netop vores tilknyttede virksomheds produkter var
guds gave til den danske såvel som udenlandske forbruger. Dybt vand for sådan nogle gymnasiehippier som os,
der ikke har den fjerneste anelse om forretning og marketing…
Men vi kunne bunde. De skyhøje forventninger til både
campen som helhed og til selve messen blev indløst for de
fleste. Om så fremmedsprogsbilletten til globaliseringstoget også indløses en gang i fremtiden, vil tiden vise.”
40
JANUAR 2014
Peter Bjørnbak ses i forgrunden.
41
JANUAR 2014
på Vesthimmerlands
Vesthi
i m m e r l a n ds Gymnasium & HF
Indsamlingss
på Ve st hi
how
& HF
Gy mn as iu m
mm er la nd s
25. januar
2014
VHG lægger stor vægt på, at musik skal trives, og i
en række sammenhænge i løbet af skoleåret bliver
det også meget tydeligt, at musikeleverne kan gøre
rigtig meget for VHG.
Det er eksempelvis efterhånden en god gammel tradition,
at der opføres en musical, hvor involverede elever og lærere sætte alle sejl til. Resultatet er altid værd at komme og
lægge ører og øjne til. Ikke blot fordi det er vores klassekammerater, elever, kolleger, børn, venner eller bekendte,
der har været engagerede og måske optræder, men simpelt hen fordi kvaliteten er så god, at det bliver en god
oplevelse.
Musical hvert år kan måske alligevel blive for meget af det
42
JANUAR 2014
gode, og for variationens skyld barsledes der i dette skoleår med et VHG Grand Prix. Eleverne tyggede en del på,
hvordan man kunne lave et godt arrangement, og kom i
fællesskab frem til et andet koncept, hvor de ikke blot gav
vhg’ere og gæster en god oplevelse, men samtidigt helt
konkret kunne gøre noget for mennesker i nød. Den sidste lørdag i januar fyrede de et indsamlingsshow af, netop
en uge før den store Danmarks Indsamling med tilhørende
show på DR.
Som en slags dogmeopgave havde eleverne gjort det
sværere for sig selv ved at kræve, at de musikalske indslag skulle være selvkomponerede. Faste gæster ved diverse VHG-koncerter og musicals ved, at kvaliteten er i
orden, og at man trygt kan møde op og forvente at blive
godt underholdt. Jeg erkender alligevel, at med dette koncept havde jeg indstillet mig på, at der nok af og til måtte
komme noget leverpostej ud af højtalerne den aften. Altså
et par smuttere midt i foie gras’en. Det skete ikke!
De 26 musikere/sangere (der fortrinsvis kom fra vores musikalske studieretninger) formåede simpelt hen at levere
varen. Musikken var velklingende, uanset om det drejede
sig om ballader, pop eller rap, og scenografi og regi (som
en gruppe på 7 elever stod for) fungerede fornemt – ikke
blot i de enkelte numre, men også mellem disse. Ideen
43
JANUAR 2014
med at lade 9 dansere (de 3x3 gratier) fortælle en historie,
der blev brudt op, hvorved de kom på scenen flere gange
og genoptog fortællingen, gav hele showet dynamik og afveksling. Mellem andre musikalske indslag kom der fakta
om Danmarks Indsamlingen på storskærm i salen. Ofte var
det de veloplagte værter, Sofus Laulund og Emilie Møller
(sidstnævnte i en kreation fra Trine Nielsen-kollektionen),
der skabte den røde tråd. I sofaen på scenen blev kunstnerne på humoristisk vis interviewet af Sara Nielsen og
Mathias Frost. Sidst, men ikke mindst sad Mads og Emil
(4k) som de to gamle mænd i Muppet Show og kommenterede slagets gang fra balkonen, idet de imiterede snobberne Fritz og Poul fra Rytteriet, eller er det Fritz og Poul,
der imiterer Mads og Emil?
sagt gik man fra showet i højt humør over at have set talentfulde elever, som kunne og ville så meget.
Mange af de talentfulde musikalske elever kender man jo
allerede fra andre VHG-sammenhænge, så lad det blot
konstateres kort og præcist, at de til fulde levede op til deres fine reputation. Skal jeg fremhæve nogen som en overraskelse, fordi jeg ikke erindrer at have hørt ham i andre
VHG-musikalske sammenhænge, må det være El Ronn
Terman, der pludseligt rappede derudaf, som om han aldrig havde lavet andet i en storartet duet med klassekammeraten, Peter Lund, hvis vokale talent er indiskutabelt.
Men jeg vil ikke påbegynde øvrig name dropping her. Kort
The winner takes it all, synges der i show business, men
der var kun vindere i pluralis i ALFA den aften! Med afslutningsnummeret, der undtagelsesvis var neglet udefra,
nemlig Lionel Richie og Michael Jacksons 80’er-hit ”We
Are the World”, mindedes publikum om, at det jo netop i år
også var modtagere, der vitterligt havde brug for ”gevinsten”, langt borte og uden for ALFA’s vægge, som VHGeleverne havde gjort noget for.
Mads Ilsøe
44
Eftersom VHG havde betalt alle udgifter til afviklingen af
showet, diverse firmaer fra Aars, Ranum, Farsø, og Løgstør havde givet præmier til amerikansk lotteri og Rønbjerg
Days Resort havde doneret et wellness ophold som præmie i aftenens hovedlotteri, kunne overskud fra entrebilletter, lotterier, kage og vandsalg + SMS-donationer gå
ganske ubeskåret til landsindsamlingen. Resultatet på
aftenen var 23.170 kr., men det steg efterfølgende, og i
løbet af DR’s show, hvor der blev vist 2 minutter fra VHG’s
event, kunne det offentliggøres, at lidt over 26.000 kroner
var gået i kassen til det gode formål.
Som gymnasieelev bliver man hele tiden stillet opgaver, hvor nærmest alt er fastlagt.
I almindelige opgaver er emnet fastlagt, teksten hvorudfra
man skal skrive er bestemt, opbygningen skal helst have
en bestemt form, ordene skal gerne stå i ordbogen, og
desuden er der ofte også ønsker (læs regler) om, hvilken
skriftstørrelse og skrifttype man skal skrive med. Retningslinjerne har selvfølgelig mange gode formål, og det kunne
hurtigt blive meget kompliceret, hvis man lavede for meget
om på dem. Men jeg vil vove at påstå, at de opgaver, man
som gymnasieelev får uddelt, ofte ikke udfordrer eleven
nok. Ikke at opgaverne er for lette, for jeg har da haft mine
kampe, men at den fastlagte form let kan komme til at
gemme elevernes kreativitet væk. Hvis en gymnasieelev
fik en opgave, der ikke indebar andet end, at man skulle
aflevere noget ugen efter, ville eleven jo have et hav af
spørgsmål om forventningerne til denne opgave. Om det
skulle være noget på skrift, i så fald også om, hvor langt
det skulle være, om man skulle skrive det ud fra en anden
tekst, om der skulle være linjeafstand og så videre. Begrænsninger kan ofte hjælpe kreativiteten enormt på vej,
men nogle gange gør begrænsningerne det også alt for
let. Men heldigvis er kreativiteten ikke helt forsvundet hos
os gymnasieelever.
arrangere forskellige konkurrencer, reklamere lidt ekstra
for det (da publikums rolle i dette koncept var udvidet) og
i det hele taget finde ud af, hvad et sådant show består af.
Og selvom der ikke var nogle lærere, der skulle vurdere
showet og give os en karakter, der kunne få betydning for
vores fremtid, havde vi alle store forventninger til kvaliteten af showet. Ingen af os havde lyst til at lave et show,
der ikke var af højest mulige kvalitet. Det krævede ikke
kun et ønske om at lave et ordentligt stykke arbejde, men
rent faktisk at leve op til vores forventninger. Det krævede
også, at en gruppe vidt forskellige elever alle ydede deres
bedste for at bidrage med lige netop det, der var brug for.
Og hvad der i den grad var brug for, var kreativitet.
Jeg synes, at VHG’s indsamlingsshow i høj grad beviste, at
eleverne, trods mange meget faste opgaver, har kreativiteten til sammen at løse en noget mere fri – og af den grund
også noget sværere opgave. Og med samarbejdsviljen og
kreativiteten i behold, tror jeg på, at vi kommer langt.
Anna Bruun Kristiansen, 3a
Da vi på VHG fandt ud af, at vi skulle lave et Melodi Grand
Prix i stedet for den ellers velkendte musical eller teaterkoncert, var der meget lang vej til at synes godt om idéen
og tage den til sig. Men dette var også netop med til at
udfordre kreativiteten og føre til, at idéen om at lave et indsamlingsshow opstod.
Da vi for alvor gik i gang med at udforme dette show,
mødte vi mange udfordringer, som hverken vi eller lærerne
havde mødt før. Konceptet var nyt for alle, og vi havde
derfor også en hel række nye opgaver, der skulle løses.
Musikerne skulle selv skrive og komponere sangene, danserne skulle ud fra Danmarksindsamlingens tema: Når mor
mangler, selv kreere en helt ny dans, og værterne skulle
kæde det hele sammen. Men ud over dette stod vi også
over for en masse lidt underlige opgaver, i og med at disse
slet ikke er nogle, vi har mødt ved tidligere musicals eller
teaterkoncerter. Heriblandt skulle vi samle sponsorer ind,
45
JANUAR 2014
VHG Indsamlingsshow 2014
JANUAR 2014
Bestyrelsesformand
Keld Jørgensen overrækker en gave.
TAK
Tusind tak til hver enkelt, fordi I tog jer tid til at komme i dag. Det luner og glæder mig utrolig meget.
Billedkunstlærerne havde
designet en stol.
Vicerektor Ralf Leimbeck holdt en tale.
46
Mads Ilsøe
sang.
Nu slutter 21½ år som rektor på VHG. Hvordan har det så
været?
Det har først og fremmest aldrig været kedeligt, blandt andet fordi det rektorjob, jeg fik i 1992, slet ikke ligner det job,
jeg forlader i dag. Gymnasiereformer, kommunalreformen
med selvejet, fusion med Ranum HF, ny karakterskala,
skiftende overenskomster, trivselsundersøgelser, ranglister med eksamensgennemsnit, der i offentligheden skal
bevise, at vi gør det godt nok – alt sammen har det formet
og ændret rektorarbejdet, så det aldrig blev rutine.
Se, nu skal I jo hjem før aftensmaden, så det kan ikke nytte
noget, at jeg står her og fortaber mig i en masse detaljer.
Jeg vil i stedet fortælle en lille anekdote, der siger lidt om,
hvordan jeg har oplevet at være rektor.
I skal nu med mig på en rejse tilbage til middelalderen. Vi
skal til en mellemstor by i det sydlige Europa. Her er der et
JANUAR 2014
2m sang for Kirsten.
stort byggeri i gang midt på torvet. Der er et utal af arbejdere, ingen kraner eller andre teknologiske hjælpemidler,
det handler om håndens arbejde. Det støver, og lyden af
hammerslag dominerer overalt på pladsen.
Nu går vi hen til den første arbejder og spørger ham: ”Hvad
laver du?” Han tørrer sig træt over panden, ærmet bliver
vådt af sved, han ser på os med udmattede øjne og siger
meget træt: ”Puha, jeg slider fra morgen til aften”.
Nu skal I følge mig hen til den næste arbejder. Han har
et tomt blik, der fortæller, at han har affundet sig med sin
skæbne, han véd, hvor han er, og han siger i et nøgternt
toneleje: ”Jeg hugger sten”.
Vi går hen til den sidste og tredje arbejder. Igen det samme
spørgsmål: ”Hvad laver du?” Der kommer glans i øjnene
og smil på læben, da han svarer: ”Jeg bygger en katedral”.
Men ALT I ALT katedraldagene er det, der har kendetegnet
mit rektorarbejde på VHG. Man har katedraldage, når arbejdet giver mening. Det er særdeles meningsfyldt at give
unge – to eller tre år på gymnasiet – hvor de flyttes fra A til B.
Det er at bygge en katedral, når man arbejder for at gøre
VHG til et godt sted at lære og et godt sted at være.
Rektor kan ikke selv skabe katedraldage, det har I alle været en del af.
Vel har jeg haft dage med slid og slæb, og der har været
dage, hvor man pragmatisk skulle trække på skulderen for
at konstatere: ”Nu igen, det problem troede jeg var løst”
DERFOR: TAK til vore elever.
TAK til alle ansatte – nuværende og tidligere,
ikke mindst mine nærmeste daglige medarbejdere fra ledelsen og kontoret.
TAK til mine rektorkolleger.
(både nuværende og jer, der er på pension.)
TAK til VHG’s samarbejdspartnere og tak til
kommunen for lokal opbakning til gymnasiet.
TAK for nu, og husk, I er alle med til at bygge
katedraler.
Kirsten Holmgaard
47
FEBRUAR 2014
Vagtskifte på VHG
I har fået det bedste, pas på hende,
Sådan lød ordene fra fagkonsulent Kresten Cæsar Torp, da han d. 6/2 på Vesthimmerlands Gymnasium og HF skulle karakterisere sin nu forhenværende kollega i Undervisningsministeriet, Jette Rygaard Poulsen, ved en reception for skolens nye rektor.
Og han fortsatte med at sige: ”Hun har et personligt drive, gåpåmod, praktisk sans og
er opmærksom på andre mennesker”. Og en anden fagkonsulent, Lene Jeppesen, der
også var mødt op til receptionen, supplerede med, at VHG og Jette Rygaard Poulsen
matcher hinanden godt: ”Vesthimmerlands Gymnasium er det smukkeste gymnasium i
Danmark”. Kresten Cæsar Torp havde tidligere omtalt elevernes indsats for nylig med
deres show til fordel for Danmarksindsamlingen og i det hele taget skolens kunstneriske
profil, og han havde bl.a. sagt: ”På VHG gør man tingene ordentligt!”
Baggrunden for disse udtalelser er, at de begge har taget
studentereksamen på VHG, og Lene Jeppesen har i en periode været lærer sammesteds. Kresten Cæsar Torp kunne
i øvrigt som et kuriosum nævne, at fire fagkonsulenter er
tidligere elever fra VHG, og det er der vist ikke andre gymnasier i Danmark, der kan stikke!
Ud over disse mere personlige taler havde formanden for
skolens bestyrelse, tidligere kommunaldirektør Keld Jørgensen, ordet for at byde Jette Rygaard Poulsen velkommen. Han kom bl.a. ind på skolens start for 53 år siden
som landets første sognekommunale gymnasium, hvor
sognerådet havde haft deres tvivl om, hvorvidt det kunne
lykkes at tiltrække lærerkræfter og en rektor til stedet. Det
kunne han i dag konstatere ikke længere var et problem,
og han legede med tanken om, at der, ligesom i Kirsten
Mange hilste på. Her
f.eks. Broder Berg fra
museet og udviklingschef Jørgen Jørgensen
fra Himmerlands
Udviklingsråd.
48
FEBRUAR 2014
MÅNED
for I får ikke bedre
Anne Verdelin dirigerede M&M's.
Holmgaards tilfælde, om godt 21 år skal holdes en afskedsreception for Jette Rygaard Poulsen.
Pædagogisk Råds formand, Jens Christensen, causerede
i sin velkomsttale over ordet ”forventninger” og kom med
nogle bud på både lærernes og elevernes forventninger til
den nye rektor. F.eks., at hun skulle fortsætte med at give
tarteletter/is, når eleverne kommer hjem fra idrætsstævner
m.m. med pokaler og hæder.
Også leder af Hornum Skole, Morten Birk, bød velkommen
og håbede på et fortsat godt samarbejde mellem kommunens grundskoler og gymnasiet. Bl.a. var han sikker på, at
de kunne mødes om et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag.
har fået en kompetent leder.
Han havde skrevet to digte
til lejligheden over en Søren
Ulrik Thomsen-skabelon om
”det værste” og ”det bedste”
ved at være rektor.
Et kor, M&M’s, under ledelse
af Anne Verdelin, fremførte Lars Muhls sang ”Morgensol”
med omkvædet:
”For jeg tror på kærlighed, jeg tror på dig og mig
Jeg vil gi’ dig det bedste jeg har
Og ka’ vi holde hovedet koldt, og holde hjertet varmt
Så er der mer’ hvor det kommer fra.”
For de nordjyske rektorer var det Søren Christensen fra
Thisted Gymnasium og HF, der holdt tale. Han kendte allerede Jette fra et undervisningsprojekt, der koblede talentudvikling og anvendelsesorienteret undervisning, så også
han var overbevist om, at Vesthimmerlands Gymnasium
Til sidst fik den nye rektor selv ordet, og det lykkedes hende
faktisk at få kvitteret for alle de pæne ord, der var blevet
sagt og fremført i løbet af eftermiddagen. Hun løftede også
lidt af sløret for de visioner, hun havde med stedet. (Se s. 52)
49
FEBRUAR 2014
Så var der skolefest
50
FEBRUAR 2014
51
FEBRUAR 2014
Overskrift
O
versk
kriift
Tiltrædelsestale 06.02.14
52
Jeg blev nysgerrig, og besøgte siden:
Dårskabs-forbitrelse – at være sur over at være dum
Millimeter-almægtig – følelsen af at have stor indflydelse
på ligegyldige beslutninger
Pladderhumanisme-trepunktsvending – indenfor retorik
åbenbart det fænomen, at pladderhumanister bruger tre
midlertidige standpunkter for at indtage den modsatte position i forhold til udgangspunktet.
Det er en meget oplysende hjemmeside! Men faktisk giver
den også grund til overvejelse. Selvfølgelig er ordene sjove. Men hvad er det egentlig for en indflydelse, den giver
brugeren? Og skal brugeren have indflydelse i forhold til en
ordbog? Det vender jeg tilbage til…
God ledelse er en befrielse
Netop som Kirsten overlod mig nøglen til Vesthimmerlands
Gymnasium og HF, gav hun mig en artikel af Hans Henrik
Knoop og Steen Hildebrandt: ”God ledelse er en befrielse”.
Hun efterlod mig også et meget struktureret og ordentligt
kontor, der er et tydeligt billede på den skole, jeg overtager
ansvaret for. Af en eller anden grund kom artiklen øverst i
stakken af ordnede papirer, og jeg fik den læst.
I artiklen påpeges, at ”enhver underviser ved, at det er
umuligt at lykkes med undervisning, hvis eleverne ikke er
trygge nok til at turde åbne for nye indtryk”. Min erfaring
fortæller mig, at dette er et korrekt udsagn. Artiklen fortsætter: ”…mennesker, som tillades ... store frihedsgrader,
som tildeles reelt ansvar og indflydelse, som oplever mening og perspektiv i hverdagen, ... yder mere [og] er mere
kreative”. Faktisk postulerer forfatterne, at ”alt levende
vokser nedefra – og følgelig: at al styring, som ikke er inspireret af vækst nedefra, er dømt til at mislykkes”. Tankevækkende! Indflydelse er også her kernebegrebet. Det er
en fin artikel Kirsten gav mig – gad nok vide hvilke bagtanker hun har haft med det?!
Det almene gymnasium er fagligt forankret, og på Vesthimmerlands Gymnasium og HF har alle et fælles mål, nemlig
at undervisningen i sidste ende skal føre frem til et fagligt
løft for den enkelte elev, både med hensyn til dannelse af
det hele menneske og med hensyn til studieforberedende
kompetencer. Det er grundstenen i uddannelsen. Målet i
sig selv er altså ikke til diskussion og behøver heller ikke
være det, men VEJEN mod målet, skal vi derimod finde i
fællesskab. Jeg glæder mig til at få lov til at samarbejde
med alle her på skolen og jeg vil bestræbe mig på, at medindflydelse og dialog bliver centrale elementer i vores samarbejde mod målet.
Kvalitet og samarbejde
Men vi har en klar udfordring, også i Vesthimmerland: Alle
unge – i hvert fald 95 % – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi skal hæve de svageste, men også de stærkeste elever rent fagligt. Vi skal vise, at det ikke er en modsætning at tale om dygtige elever, samtidig med at vi taler
om uddannelse for alle. Det er en udfordring, det erkender
jeg, men det er en udfordring, som vi kan håndtere.
Vores skolesystem bygger på gode traditioner – og det
gør VHG også. Der er traditioner, som vi skal værne om
og holde i hævd. Det er meget muligt, at vi oplever elever fra Korea, Singapore og Taiwan (lande i top i PISA),
som suveræne og uovervindelige på en række vidensområder. Men, på andre felter er det vores gode jyske elever,
som er suveræne og uovervindelige i kraft af deres unikke
kompetencer – både som følge af eleverne egne indsatser,
men også som følge af de bedste værdier i vores skoler
og gymnasier.
Men vi må selvfølgelig ikke lade traditionerne stå i vejen for
udvikling. Vi skal uddanne unge mennesker, uanset hvilken
53
FEBRUAR 2014
For et par uger siden hørte jeg P1 om det danske
sprog, og blev oplyst om hjemmesiden ”godt ord
igen.dk”. Her kreeres nye ord ved at sammensætte
kendte ord, og det er muligt for brugeren selv at tillægge hvert ord en ordforklaring, eller at se hvordan
andre foreslår at ordet forklares.
FEBRUAR 2014
baggrund og kultur de bringer med sig. Det betyder, at undervisningen ikke må stagnere, men skal følge skiftende
elevkulturer og samfundsmæssige behov. Derudover kan
al god undervisning blive bedre og mere målrettet den enkelte elev.
Engagerede og interesserede unge skaber forståelse og
forandring i vores samfund. Hvis vi skal udfordre alle, skal
vi bruge alternative og anvendelsesorienterede tilgange
til læring. Det fokus ved jeg, at mange skoler i Vesthimmerland allerede har, og det glæder jeg mig til at kunne
bakke op om og videreføre. Jeg vil meget gerne bidrage
til, at løftet af elever sker i samarbejde mellem grundskoler,
ungdomsuddannelser og andre læringsmiljøer i vore omgivelser.
Afslutning
Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der er mødt op her i dag,
og tak for det flotte arrangement.
I lørdags havde jeg ”første skoledag” ved skolens årlige
fest med lanciers for 3.g og 2.hf. Det var en flot og meget
varm skolefest, hvor jeg specielt bemærkede den store
opbakning til festen fra både elever, forældre, lærere og
tidligere elever, samt den flotte udsmykning. Mandag morgen startede hverdagen, og jeg må indrømme, at mine intentioner om at have tid til at drikke kaffen på lærerværelset har været svære at efterleve i løbet af ugen.
Jeg har nemlig haft gallatidsmangel – altså overhovedet
ikke haft tid til at gå til flere gallafester. Jeg har fået min
mailboks i gang, og den er bestemt ikke fyldt med oxidationsmails – mails fyldt med ren luft – altså uden reelt
indhold, men derimod med konkrete arbejdsopgaver, som
jeg med stor arbejdsiver kaster mig over.
Indflydelse er væsentligt, men i nogle sammenhænge giver det mere mening end i andre. Jeg er bestemt ikke sikker på, at ”godt ord igen” bliver ret meget andet end en
underholdende ordbog, hvis medindflydelsen skal være så
stor som tilfældet er i dag. Derimod giver indflydelse rigtig
god mening i en skolehverdag.
Jeg glæder mig til at samarbejde med jer alle.
Jette Rygaard Poulsen
54
MARTS 2014
2m i Kroatien
Af alle forårets 2.g-rejser var det nok 2m’s studietur til Kroatien med Ralf Leimbeck og Ole Riis Olsen , der
på forhånd var forbundet med mest spænding: Turen var en del af Comeniusprojektet ”KKK mod CO2”
(læs herom på side 28). Det var første gang, vi skulle besøge partnerskolen i Zabok, og hvordan ville det
blive at være privat indkvarteret i et land, man kendte så lidt til på forhånd?
For at få svar på disse spørgsmål gav Ole efterfølgende eleverne en tyskaflevering, hvori de skulle beskrive
søndagen, som var den dag på turen, hvor man ikke var optaget af projektprogrammet, og hvor man som
elev var helt alene med ”sin familie”. Vi bringer her 3 af besvarelserne i dansk oversættelse.
Min kroatiske familie
og min søndag i Kroatien
Min kroatiske familie var en ganske fantastisk familie,
da de var utrolig venlige og meget gæstfrie. Allerede på
førstedagen prøvede de ihærdigt at komme til at snakke
med mig. De ville høre, hvad mine interesser var. Faderen
forsøgte, så godt han nu kunne, at snakke engelsk med
mig, og han kæmpede en stor kamp med at tale sproget.
Hende, jeg boede ved, hedder Marija Martinjak. Vi startede med at skrive sammen, før vi tog derned, og allerede
dér virkede hun som en rigtig sød pige, så jeg glædede
mig. Hun fortalte, at hun var glad for at tegne. Det viste sig
at være ganske vist, for jeg skulle bo på hendes værelse,
og der havde hun mange tegninger, hun havde lavet. Jeg
55
MARTS 2014
bemærkede dog, at hun var utrolig fascineret af Mickey
Mouse og var også god til at tegne ham. Han hang på
døren. Min søndag startede ud med, at familien havde lavet vildt lækker morgenmad. Derefter kørte vi til et stort
slot sammen med Christian og hans kroat. Det var virkelig
hyggeligt. Da vi havde udforsket slottet, kørte vi hjemad
igen, men kørte forbi Marijas bedstemors hus samt hendes
fars. Da vi kom hjem, så vi kroatisk fjernsyn, mens Marijas
mor lavede mad, og så hyggede vi ellers om aftenen. Faderen fortalte, at han engang havde været i Thisted for at
arbejde, så han var lidt stolt af, at jeg ikke boede så langt
derfra. Det har været en helt fantastisk tur som jeg ikke lige
glemmer. Og Marija med familie vil jeg komme til savne.
Martin Jørgensen
Gult køkken og nye sutsko
Jeg var super heldig med min værtsfamilie: Gæstfrie, åbne
og ikke mindst gavmilde. De havde aldrig før prøvet at
være værter for en udefrakommende gæst, så de havde
været vanvittig spændte, hvilket blandt andet kunne ses
på deres nymalede køkken, som havde fået sin nye, gule
farve, kun fordi jeg skulle komme. Deres bestræbelse på at
være gode værter så jeg dog allerede, lige da jeg trådte ind
over dørtærsklen. Her stod moren klar med et par sutsko
til mig, og da de ikke passede, var hun straks af sted for at
købe nogle nye, imens jeg blev ført ind på storebroderens
værelse. Han var nemlig blevet gjort hjemløs for en uge,
idet jeg skulle have en ordentlig seng at sove i, som de
sagde.
Moren i huset kunne tale engelsk, hvilket ellers er et sjældent syn blandt ældre mennesker i Kroatien. Hun var ingeniør og beskæftigede sig med rensning af vand (tror jeg –
så var hun heller ikke bedre til engelsk.) Hun arbejdede fra
7.30-16.00, men derudover var hun selvfølgelig ene om alt,
På besøg i Kumrovec, Marskal Titos fødeby.
hvad der hed husligt arbejde – Kroatien er et skridt bagud
på mange punkter, bl.a. i forbindelse med kønsroller.
Faren så jeg kun, når der var mad i sigte, men det var
egentlig ganske belejligt, da han alligevel ikke kunne snakke engelsk. Han havde sit eget airconditionfirma, så han
var ofte af sted.
Min egentlige vært hed Martha og var 18 år. Hun interesserede sig for mode og design, og vi var på den måde
meget forskellige, men her kom den føromtalte gæstfrihed
og venlighed igen til syne, idet hun var meget sød til at lade
som om, hun ikke syntes, jeg var kikset. Martha gav udtryk
for, at hun var en slacker mht. skole, men virkede alligevel
meget klog, dygtig og ambitiøs. Derfor fik jeg et indtryk af,
at vi på et dansk gymnasium og en kroatisk highschool
ikke definerer dovenskab ud fra samme parametre, og at
ambitionsniveauet blandt de kroatiske elever generelt var
større. Vi følte os som danskere en smule dumme, men
vi trøstede os selv med, at vi var mindre socialt akavede.
Det at bo hos en værtsfamilie belyste generelt Kroatien fra
en anden vinkel end den, jeg så, da jeg tidligere besøgte
landet med det formål at udnytte deres badestrande og
købe deres billige varer.
Anna Svensmark Møller
Hvide hjemmesko
og ordløs kommunikation
Det er søndag, og ifølge mit ur er klokken allerede 11. På
grund af mørklægningsgardinerne er det lille værelse med
de røde vægge stadig mørkt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal
gøre. Skal jeg stå op? Eller skal jeg vente på Emilija? Måske er hun allerede stået op, men det ved jeg ikke. Til sidst
står jeg op og går på toilettet, men på vejen møder jeg
Emilijas mor. Hun siger ikke noget, men stiller blot et par
nye hvide hjemmesko foran mine fødder. Hun kan hverken snakke tysk eller engelsk, og i stedet smiler hun, og
jeg forstår, at jeg skal tage de hvide hjemmesko på. Hun
giver mig også en lille gul håndskrevet seddel fra Emilija.
56
Derhjemme spiser vi traditionel kroatisk middag med Emilijas mor og far, som begge er meget søde og venlige. Desværre kan jeg ikke snakke med dem, så derfor snakker jeg
mest med Emilija, som løbende prøver at oversætte til kroatisk for siden hen at oversætte til engelsk igen. Efter maden kommer Emilijas kæreste Branimir og kører os til den
lokale kirke, hvor vi møder Gitte og hendes kroat Sonja.
Sammen kører vi til et nærliggende bjerg, hvor vi møder
Anja, Andreas og Mickey og deres kroatere. Derefter begynder vi at gå op ad den stejle grusvej, som leder os op
på bjerget. Det er en rigtig god og tiltrængt udflugt med
en fantastisk udsigt. På toppen spiser vi slik og spiller kort
samt ser en gammel ruin, som er meget forfalden. Senere
kører vi igen hjem, og kort tid efter at vi er kommet hjem,
tager vi på den samme cafe som om formiddagen, der
nu allerede føles som et næsten velkendt og trygt sted.
Gitte, Andreas og nogle andre kroatere er der også, og det
er meget hyggeligt. Jeg opdager pludseligt, at vi ikke har
spist aftensmad, men jeg er ikke sulten. Vi har nemlig spist
en masse slik og kager, så i stedet drikker vi et par øl med
kroaterne. Omkring klokken elleve går vi igen hjem for derefter at gå direkte i seng. Da jeg igen ligger i den bløde
seng med pinkblomstret sengetøj, tænker jeg på min søde
og imødekommende kroatiske familie. Hvordan de smiler
og prøver på at kommunikere på trods af, at vi ikke kan
snakke sammen. De er allerede gået i seng, og i det lille
hus er der nu stille. Fyldt med nye indtryk falder jeg kort
tid efter i søvn i en nu lidt mindre fremmed seng omringet
af røde nymalede vægge.
Christine Riisgaard Jensen
Foran den kroatiske skole.
57
MARTS 2014
På sedlen står, at Emilija er gået i kirke, og at jeg bare skal
føle mig hjemme, indtil hun kommer hjem ved middagstid.
På spisebordet står hvidt brød og ost og venter, så jeg
sætter mig på en stol og spiser. Det er kun Emilijas mor
og mig, som er hjemme. Vi kan ikke snakke med hinanden, men heldigvis er stilheden ikke så akavet som først
frygtet. Bagefter tager jeg et bad for at få tiden til at gå.
Klokken tolv kommer Emilija tilbage, og sammen går vi på
den lokale cafe, der ligger et stykke længere nede i byen.
Her møder jeg Emilijas venner og kæreste, som alle har
været i kirke. Vi drikker kaffe med mælk og sukker, og alle
er meget imødekommende og nysgerrige. Da vi er færdige, går vi igen hjemad. Vejret er godt, og solen skinner på
den ellers faldefærdige og gamle landsby, som i solskinnet
fremstår både idyllisk og smuk.
2013-2014
Flotte sportspræstationer af VHG-elever
Også i det forgangne skoleår har gymnasiets elever demonstreret stor sportslig dygtighed
med pokaler og titler som bevis herpå. Morten Severin gør status:
mbrerIgen største hold ved Ki
løbet og med to sejre
gymnasiet pokalen for
Traditionen tro vandt
ld ved det årlige Kim
ho
største deltagende
ge
lan
n
de
dt
-elev van
brerløb, ligesom en 3.g
en
alderen 17-34 år, og
distance for mænd i
n
ere
ald
i
ce
tan
korte dis
pige fra 3.g vandt den
17-34 år.
Vinder af gymnasiestævne for tredje år i træk
Igen i år vandt vi pokalen i gymnasiestævnet mod Mariagerfjord,
Støvring, Paderup og Randers Statsskole. Mere end 50 dygtige elever
repræsenterede skolen ved stævnet i Randers, hvor der blev dystet i
fodbold, volley, ultimate, klatring, orienteringsløb, 4 x 400 meter-løb
og koreograferede bevægelser til musik. Specielt skolens dansepiger,
pigefodboldholdet og mix-holdet i volley gjorde det fortrinligt, da de
vandt deres discipliner i overlegen stil.
gymnasiemesterskab
e
sk
jy
rd
no
t
de
t
nd
va
bold, og
Fodboldpigerne
nasiemesterskab i fod
rdjyske gym
jskole arrangerede no
til finalen med ene
Nordjyllands Idrætshø
rke. De kvalificerede sig
sty
r
sto
er
pig
iets
med mange
nas
gym
e
stærkt Hasseris-hold
her demonstrered
og her ventede så et
lje,
pu
n, og eneste
e
pe
end
kam
i
led
ing
ind
i
nd
re
klare sej
rke til, at der blev spæ
stæ
for
g
do
var
er
pig
AaB-spillere. Vore
var alt for lille.
anke var, at 3-0-sejren
58
Nr. 7 i landet
På hjemmebane for 3. år i træk ved kvalifikationsstævnet til DM
med deltagelse af 14 hold fra nord-, midt- og vestjyske gymnasier
og kvalificeret til DM-stævnet for 3. år i træk. Imponerende af vore
fodbolddrenge. Og en forunderlig udvikling i spillet, for i indledende gruppespil lignede det langt fra en gentagelse af de sidste to
års finalesejre, men da drengene lige kneb sig igennem til semifinalen, hvor modstanderen var den frygtindgydende Viborg Katedralskole, der var klar stævnefavorit med et stjernespækket hold
af U19-spillere fra Viborg FF, skete der noget epokegørende. Drengene var som forvandlede og viste nu stor fighterindsats, holdånd
og flot spil, og derfor var den sensationelle 1-0 sejr helt fortjent.
Derefter ventede finalen mod Thisted, som var eneste skole, der
havde formået at score mod os, da de slog de lokale helte med 1-0
i indledende gruppespil. I finalen var VHG-drengene imidlertid ikke
det mindste interesseret i at dele gaver ud, og efter en suveræn
sejr på 3-0 var drengene – sammen med 11 andre stævnevindere
fra rundt om i landet – for tredje år i træk kvalificeret til DM i gymnasiefodbold, som denne gang skulle holdes i Virum.
Det kørte ellers ikke for vores ellers
stærke defensiv i Virum, og det indebar bl.a. tre selvmål. Alligevel havde
vi chancen for at gentage sidste års
semifinale med en sejr i sidste puljekamp. Det kiksede, og vi måtte nøjes
med en 7. plads ved stævnet. Først
var vi noget skuffede, men efter moden overvejelse kom humøret tilbage.
Og med dette også stoltheden. For
som et lille gymnasium i forhold til alle
de andre dm-deltagere er det ret flot
at kunne titulere sig som landets syvendebedste gymnasium i drengefodbold. Og det at have kvalificeret sig 3
år i træk med placeringer som nr. 5, 3
og 7 er ganske imponerende.
Indtryk
siemesterskaber på
fra de nordjyske gymna
fer VHG-bussen
da Brian Chauffør tøf
Det er stadig mørkt,
yllands Idrætsrdj
No
d
mo
sætter kurs
ud på landevejen og
e drenge og
ung
. I bussen sidder 18
højskole i Brønderslev
træner, Kaes
ern
pig
og
e,
s volleyelit
piger, cremen af skolen
ner. 18 voltræ
e
ngenes, den halvbistr
rate-Buus, og ditto dre
dannelser
ud
iale
nas
gym
s
gge skolen
. Og alle
ley-ekvilibrister fra be
ger
nin
ret
og forskellige studie
brænsamt fra alle årgange
me
sam
t
de
d
me
n
e i busse
len.
sko
sidder de koncentrered
til
m
hje
at bringe hæder med
esvæub
dende ønske: nemlig
og
let
r
de
vin
de
banen, og
Pigerne er de første på
Herefter venter
Gymnasium i to sæt.
d
lun
ng
nni
Dro
r
ove
ret
stævnet, men
de
vin
kan
k
ld, der no
idrætshøjskolens pigeho
erne fortsætPig
Gymnasiemester.
ikke titlen som Nordjysk
n så kommer
me
t,
sæ
ste
før
der et tæt
ter det flotte spil og vin
sæt tabes.
et
and
skineriet, hvorfor
der pludselig grus i ma
r kun skal
de
r
rfo
hvo
,
tid
g
taget lan
pigerne
De to spillede sæt har
ole
jsk
hø
r
sæt, og her trække
i til stor
spilles til 5 point i tredje
Ma
fra
ash
sm
n
eræ
ellers suv
så prodet længste strå, da en
og
n
me
er,
ude. Skuffede pig
pen om
overraskelse dømmes
kam
og
g
vrin
Stø
d
kamp mo
fessionelle, idet sidste
legende let.
sseris vindes stort og
Ha
d
mo
n
dse
pla
dje
tre
jskole
Nordjyllands Idrætshø
ponerende springkraft
En lille kaptajn med im
2013-2014
Drengene til DM for tredje år i træk
…
af sidste års
de mestre, men nogle
Drengene er forsvaren
hvorfor især
d,
me
e
ikk
r
rfo
de
nter og
profiler er blevet stude
t vil gå dette
de
n
rda
er spændt på, hvo
den halvbistre træner
hurtigt gjort
g
do
er
bliv
e
els
gst
r æn
unge drengehold. Enhve
ampe mod
ljek
pu
to
ene vinder deres
r allerede
til skamme, da dreng
rfo
de
og
,
stil
en
rleg
lev i ove
eren er
Hasseris og Brønders
nd
sta
od
em
iemestre, da final
er nordjyske gymnas
titlen.
de
vin
kan
e
ikk
jo
e, som
Idrætshøjskolens dreng
nde flot stil
til at slappe af, og i feje
på modDet får nu ikke drengene
nd
mæ
sne
vok
de
re
de at gø
oni. Og
uden spillefejl formår
mf
-sy
ley
vol
d
statister i en san
ne gå ud
standerholdet til rene
ner
atio
str
fru
er
lad
e
spiller
mens en af højskolens
med den imdrengenes lille kaptajn
over en stol, kan volley
en som bekal
po
ge
dta
mo
r,
, Kaspe
ponerende springstyrke
et år i træk.
and
for
re
e gymnasiemest
til skolen
vis på at være nordjysk
age
tilb
r
de
ven
s
bu
triumfens
to træd
Det er atter mørkt, da
me
Og
er.
e og skuffede pig
e-spil,
dg
med opildnede dreng
bri
ns
uus er fordybet i aftene
for, at
e
nere, hvoraf Karate-B
ern
ed
ligh
mu
filosoferer over
mens den halvbistre
til DM ved
sig
e
cer
lifi
kva
kan
t
lde
både drenge- og pigeho
ionsstævne.
det kommende kvalifikat
59
2013-2014
Et hold med en gazelle
…
nmod en uigennemtræ
må føle, at de er oppe
de
sd
bu
me
Gr
de
VH
i
r
vin
de
er
sid
pig
ld
e
vor
eho
gelig forsvarsmur, og
Skolens drenge- og pig
errdjyske Gymnasiemest
21-2.
e:
cifr
e
nd
mle
svi
sen på vej mod de No
tet
nge skal altså spille finaan Chaufførs blik er ret
Såvel vore piger som dre
skaber i håndbold. Bri
pigernes
e,
ner
træ
ste, og modstanderne
to
før
de
de
ns
er
e
lekamp. Pigern
mod vejen, alt ime
e,
str
vbi
hal
s
ene
Tempoet er højt fra
ng
og dre
nderslev Gymnasium.
Brø
er
unge teammanager
r
op
s
gen
indledende affære, hvo
over, hvordan da
kampstart, og efter en
hver for sig funderer
fra
er
som
pig
er,
es
pig
vor
11
r
og
kke
e
ng
, træ
dre
begge hold følges ad
gave skal gribes an. 12
te
erne fløjudgør skolens dygtigs
trascoringer. Da domm
kon
tige
hur
d
me
har det tilfælles, at de
r
me
9 i vores
kom
16som
ene
r,
cifr
ske
d
menne
funkler måltavlen me
af,
ter
håndboldspillere. Unge
fra
re, og
og
est
r
lse
em
yske Gymnasi
nasiale uddanne
favør. Pigerne er Nordj
fra begge skolens gym
b
sejrsska
ig
lles
kel
fæ
lyk
i
r
en
de
r
e,
nse
ller
e spi
e teammanager da
ung
n
de
alle årgange. Målretted
r på
sid
de
sid
alle
r
ner
vbistre træ
dringer og derfo
dans, alt imens den hal
skal løse dagens udfor
fra
Ud
und
g
e.
Do
vig
nd
ke.
mu
blik
ns
ne
d våg
n med overraskelse
une
trib
der koncentrerede me
lev
ner
ers
et
nd
nd
Brø
og en set
espiller, der – gru
pigernes første kamp
taget en enkelt dreng
e,
t
rst
fåe
væ
t
har
de
tigt
rig
han
e
de
ikk
–
gte
fry
gave
kamp mod Hasseris
vøsitet for dagens op
tog fusen
e nu synes rigtig tunge.
konstatere, at pigerne
han
må
nu
n
me
sovet, hvorfor øjenlågen
p
am
gear, der
ljek
tepu
fem
ste
før
lige
d
me
g me
med deres hem
ham
på
Drengene er først i gan
idig
ens
en
finalen.
um. Det bliver
først blev åbenbaret i
mod Støvring Gymnasi
oldet må føle det som
erh
and
dst
mo
r
hvo
affære,
moover
ene, og den halvbistre
lig tornado. Fuld fart
Nu er presset på dreng
at møde en ustoppe
,
ilene
tst
ng
slu
dre
er
for
ie
af,
s
nar
øjte
sce
fl
t
pen
sig med at skitsere de
rer
stepperne, og da kam
l
tite
er
p
en
ud
kam
d
ste
n på vej hjema
s drenge. Næ
hvor de sidder i busse
lingen 32-16 til skolen
arvFin
t.
hvi
de
så
og
vun
har
som
r
,
de
um
e,
mnasi
og sammen med pigern
mod Dronninglund Gy
og
at
Sundby Gymnasium,
oen; med det resultat,
lemodstanderne er Nr.
les rundt i VHG-tornad
de
r
hvo
p,
kam
d
hår
en
n
18.
det bliver lige fra starte
vores drenge vinder 28ver
som
e
isk
ler såvel fys
to holds forsvar udde
rs
lsen
de
elle
n
gyn
de
be
I
og
e.
,
ker
ern
sik
and
er
bale øretæver til modst
Jo, jo … finalepladsen
mes
da vores drenge ram
glad mand, for et er sej
følges holdene af, og
halvbistre træner er en
er
je
hø
ene
s
n
de
llet
spi
raf
er
hvo
,
et
ger
and
get
2 to-minutters udvisnin
af
renes størrelse, og no
r,
ste
nke
vbi
tæ
hal
at
til
kun
neren ikke
il, som får ham
på grund af brok, er træ
kvalitet og angrebssp
nde
og
gåe
tige
ad
hur
ned
lyn
de
l
res
ska
de
art
og
G,
men decideret bister. Sn
på sin gamle klub, GO
smil,
banen.
tes af tilfredshedens
mundvige dog erstat
seværdige spil fremover
Ikke
.
fra
ene
ng
dre
GVH
pludselig trækker
for
l, i
må
kom
tra
llet
kon
spi
med en række
e startere, og
mindst Simon spurter,
Pigerne er langsomm
nham
er
Dro
d
giv
n
mo
p
nke
kam
sbæ
ste
ing
før
ftn
i
en sådan grad, at udski
mer slet ikke op i tempo
kan
ikke fungerer optimalt
tilnavnet ”Gazellen”.
ninglund. At tingene
e
kan vore drenge, lig
tone og ses på den ung
s
de
byr
ind
n
de
på
da kampen fløjtes af,
Og
høres
på
.
jen
elin
sid
len med en finalesejr
dansetrin ved
pigerne, løfte sejrspoka
teammanagers arrige
sko
da
,
fald
ud
igt
kel
lyk
17-10.
Alligevel får kampen et
de
12
n hjemad i det tiltagen
lade banen med en 13En bus vender snude
lens pigehold kan for
astjermn
De
.
Gy
sig
g
på
vrin
lys
Stø
s
er
rne
ere
mørke, men med stjerne
sejr. Næste modstand
til
ed og viljestyrke.
ldet endelig vågnet op
ner, der oplyser dygtigh
sium, og nu er pigeho
ium
nas
ym
og
nab
es
vor
fra
dåd. De stakkels piger
-piger
ndbold-drenge og
Stort tillykke til vores hå
60
2013-2014
3 titler på 2 dage
leyFørst blev skolens vol
nadrenge nordjyske gym
vem
no
rk
mø
en
e
str
sieme
efter
berdag, og dagen
oldgentog såvel håndb
erne
drengene som pig
den strålende bedrift …
e i
Og da pigerne allered
psnu
de
hav
r
be
septem
l i
pet den nordjyske tite
tefodbold, kan det konsta
vinres, at fire ud af seks
net
derpokaler altså er hav
ske
på vores skole; gan
ikke
imponerende, da vi
rste
stø
s
nd
just er Nordjylla
slse
nne
da
ud
iale
gymnas
antal
institution opgjort i
det
elever. Og faktisk var
piley
vol
at
kun sort uheld,
te
fem
n
de
hev
e
ikk
gerne
pokal med hjem.
Volleydrenge følger fornemt trop med skolens fodbolddrenge
Ved kvalifikationsstævnet til DM i Aalborg viste skolens volleydrenge stor styrke, hvilket indebar en kvalifikation til DM i Allerød. Pigerne sluttede lige med Randers og Thisted, men
grundet indbyrdes kampe trak Randers det længste strå, hvilket de senere omsatte til en
fjerdeplads ved DM. Her spillede vore drenge rigtig flot, men enkelte udfald på væsentlige
tidspunkter gjorde, at vi måtte nøjes med en placering som nr. 7 i Danmark, præcist som
fodbolddrengene. I øvrigt kan det røbes, at VHG skal være næste års vært for volley-DM.
61
2013-2014
Overskrift
Varieret fællestimeprogram
Med jævne mellemrum holder vi fællestimer. Dvs. at hele
skolen er samlet til et arrangement, der er undervisning på
en anden måde. Nogle gange er det mennesker, vi allerede
kender fra fjernsynsskærmen, andre gange ukendte med
en spændende historie. Som da vi i januar havde besøg af
F-16 piloten Henrik, der fortalte om sine oplevelser, da han
var udsendt for Danmark på FN-missionen over Libyen i
2011. Om hvordan det var at flyve over et krigsområde,
om dagligdagen og om de moralske aspekter, der er i at
deltage i militære operationer. Det kan sågar være vore
elever, der står for en fællestime. I årets program har vi
således et par gange haft lejlighed til at høre de lokale musikalske talenter.
F-16 piloten Henrik.
62
En af dem, der gjorde størst indtryk på tilhørerne, var også
den ældste. Årets første fællestime i oktober var med den
84-årige tidligere overrabbiner Bent Melchior, der i anledning af 70-året for jødeflugten over Øresund i den periode i
gennemsnit holdt mere end ét foredrag om dagen.
Det overordnede emne for timen var Israel. Bent Melchior
har været personligt engageret i Israel lige siden statens
oprettelse i 1948, hvor han var nybagt student. Han har
derfor en uvurderlig indsigt om landet, dets baggrund og
konflikter. Den karismatiske foredragsholder delte gavmildt ud af sin viden – naturligvis ud fra en grundlæggende
pro-israelsk og jødisk vinkel, men absolut ikke ukritisk og
med en nuanceret forståelse for Mellemøsten-konfliktens
kompleksitet og mange ofre.
2013-2014
I den sidste del af arrangementet besvarede Bent Melchior beredvilligt spørgsmål fra publikum, og han udtalte
efterfølgende stor anerkendelse for kvaliteten af elevernes
deltagelse. Spørgsmålene kom vidt omkring, og han blev
blandt andet bedt om at redegøre for sin tid i Israel i forbindelse med den krig, der opstod kort efter statens oprettelse. Andre bad ham gå ind i diskussionen om en eventuel
palæstinensisk stat, og endelig fik han lov til at reflektere
over det jødiske forhold til Messias.
Det var et spændende og lidt bevægende møde med en af
Danmarks store personligheder, der i snart 65 år har holdt
titusinder af foredrag, og som fortsat er ved fuld styrke.
Engageret, vittig, livsklog – med en stor forståelse for problemernes indhold og substans uden at komme med lette
løsninger.
Navnet på en anden af foredragsholderne, Claus Buhr,
sagde i første omgang ikke eleverne så meget. Men da de
så ham på scenen, ringede der straks en klokke: Nåh, det
er ham, vi ser udtale sig som ekspert på DR, når der er sket
noget særligt på kriminalområdet. F.eks. i forbindelse med
Breivik-sagen i Norge, smuglersagen i Aalbæk havn eller
bandeopgør i København. Og i løbet af den time, fællestimen varede, kom de tæt på privatpersonen Claus Buhr
og fik et spændende indblik i, hvad hans job som retskorrespondent indeholder.
Han gav udtryk for, at det er et enormt privilegium at være
journalist: Han har mulighed for at interviewe alle slags
mennesker: Statsministeren, en narkoman eller gymnasieelever. Han kan få tilfredsstillet ”den indre drengerøv”, hvis
han f.eks. skulle få lyst til at flyve med i et jagerfly eller
sidde over for paven. Alt er muligt i det job.
Man forstod også, det ikke er et 8-16 job. På et spørgsmål
om arbejdstiden fra salen svarede han, at han for længst
er holdt op med at tælle timer, men indimellem kan han så
godt være en almindelig familiefar, der henter tvillingerne i
børnehaven kl. 15.
En del af foredraget handlede om journalistens forhold til
etik og hans omgang med kilder, eksemplificeret ved aktuelle klip fra DR’s Nyhederne. Meget af en journalists tid
går med kildekontakt, og Claus Buhr taler både med ansatte ved politiet, efterretningsvæsenet og medlemmer af
diverse rockergrupperinger osv. Man kunne forstå, det er
Bent Melchior.
63
2013-2014
vigtigt at have mange kilder, der ikke har fælles interesserer. Samtidig holder han en vis afstand til sine kilder. Han
går således ikke til fester på rockerborgene. Det er mest i
retssalene, han snakker med dem.
I det hele taget bruger han meget tid på at overvære retssager. Her får han god viden om, hvordan politiet arbejder.
Her gav han et spændende eksempel fra sagen om hashsmugling til Norge fra Aalbæk Havn, hvor nogle af de anklagede, der kommunikerede via hollandske taletidskort,
blev overvåget af politiet.
I det hele taget var Buhr god til at tale i et sprog, de unge
tilhørere kunne forstå, og selv om emnet var alvorligt nok,
tog foredragsholderen ikke sin egen rolle i nyhedsdækningen selvhøjtideligt. Mod slutningen viste han et morsomt
klip, hvor han selv, stående foran retsbygningen, skulle forsøge at orientere om den nyeste udvikling i Aalbæksagen,
mens en cyklist i billedet i baggrunden stjal hele opmærksomheden. Vi blev således meget klogere på kriminaljournalistik, samtidig med at vi blev godt underholdt.
Årets sidste fællestime var litterær, idet vi havde besøg af
en af tidens store forfattere, Josefine Klougart. Den kun
29-årige forfatterinde har været lidt af en komet på den
litterære danske scene, siden hun for blot fire år siden romandebuterede.
Josefine Klougart er en usædvanlig produktiv forfatter, og
hun har siden 2010 blandt andet udgivet fire meget forskellige romaner, Stigninger og fald (2010), Hallerne (2011),
Én af os sover (2012) og Om mørke (2013). Og som noget
helt enestående er hun trods sin unge alder allerede to
gange nomineret til Nordens mest prestigefyldte litterære
anerkendelse, Nordisk Råds Litteraturpris. En sådan ære
overgår almindeligvis kun meget erfarne kunstnere med et
omfattende forfatterskab bag sig.
Forventningerne var derfor store til hendes besøg på gymnasiet, og eleverne mødte også en usædvanlig veloplagt
forfatterinde, der på den ene side fremstod ungdommelig
i sin fremtoning, form og kommunikation, på den anden
side var hun en erfaren kunstner med en rigdom af viden
og refleksioner, som hun generøst kunne dele ud af.
Hun fortalte om sit eget liv og mødet med litteraturen – og
ikke mindst om, hvordan et højskoleophold havde givet
hende en inspiration, der tidligt bragte hende ind på den
anerkendte forfatterskole, hvor kun få og meget talentfulde
ansøgere når gennem nåleøjet (i parentes bemærket er en
student fra VHG, Signe Lodahl Gjessing, sidste år blevet
optaget på samme forfatterskole, og hun har lige udsendt
en anmelderrost digtsamling).
Josefine Klougart fortalte om og læste op af sine meget forskellige bøger, der alle er dybt eksperimenterende
i deres form. De er også meget forskellige i indhold. Fra
barndomsbeskrivelserne i Stigninger og fald til det sadomasochistiske univers i Hallerne. Hun havde under hele
fællestimen en god kontakt med eleverne, der afsluttende
stillede gode spørgsmål.
Jørgen Jørgensen/Ole Caspersen
Josefine
Klougart.
64
Claus
Buhr.
2013-2014
Spiluniversets muligheder
Amalia, 2a, har eksperimenteret med spiluniversets muligheder i sit eksamensprojekt i billedkunst.
65
MARTS 2014
2s i Trapani
Fra sicilianerners besøg hos os.
66
Storslået udsigt fra Erice.
Vi ankom til Trapani efter 22 timers rejse med afgang fra
Hobro, sidenhen tog fra Aarhus til Kastrup, hvorfra vi fløj til
Rom og videre til Palermo, hvor vi atter blev afhentet i bus
og blev kørt til Trapani, hvor vores værtsfamilier ventede.
Her var der også kulturelle forskelle. I Danmark mødte de
op umiddelbart efter skole, hvor vi tog dem med hjem
og præsenterede dem for vores familie i egne gemakker,
mens vi i Trapani blev samlet op af hele familien. Allerede
ved ankomsten hos værtsfamilierne blev vi tilbudt store
mængder mad. Det viste sig hurtigt, at opholdet ville blive
en kulinarisk oplevelse i form af øens mange specialiteter.
Sicilien er en ø, der ligger i Middelhavet, og derfor bestod
menuen ofte af fisk; såvel lærere som elever smagte ting,
som vi aldrig havde oplevet før. Vi fik alt fra havtaske til
specielle kager fra den lokale bjergby, Erice. Vi oplevede
hurtigt, at sicilianerne var umættelige, allerede da de var
i Danmark, og vi sultede naturligvis på ingen måde på Sicilien – tværtimod. Dagene gik med en masse kulturelle
oplevelser i form af de mange katolske kirker og katedraler
i både Trapani, Palermo og bjergbyen Erice. Religion var
meget vigtigt for de fleste af vores sicilianske venner. Vi
oplevede, hvor seriøse de pludselig kunne være, når de
trådte inden for kirkens porte. I modsætning til de flotte og
velbevarede kirker var skolen utrolig slidt, meget gammel
og bestemt ikke vedligeholdt. Mange bygninger var generelt meget slidte – de gik så vidt som at kalde VHG et slot
i forhold til deres egen skole. Nogle syntes, det var pinligt,
at vi skulle se deres skole.
Aftenerne var fri til selv at gå på opdagelse. Nogle blev
hjemme med familierne, mens andre blev taget med rundt
i Trapanis gader til forskellige pubs og andre aftener til arrangerede privatfester, som også var en del af den italienske kultur. Selvom byen er så stor, findes der ikke et
eneste diskotek; derfor har man disse privatfester ugentligt i Trapani. Alt i alt var det en fantastisk tur, med uforglemmelige oplevelser og nye venskaber, som helt sikkert
skal holdes ved lige. Det var en skøn tur, der kunne blive
gentaget, og allerede nu er planlægningerne i gang blandt
nogle af eleverne.
En stor tak til Bente og Troels fra hele 2s for at få os helskindet igennem rejsen.
Christian Victor Færch m.fl., 2s
67
MARTS 2014
I uge 14 skulle 2s til Sicilien, og det krævede et enormt
og tidskrævende stykke arbejde for de to medfølgende
lærere, Bente og Troels. Her skulle vi bo hos de 3 klasser fra den store by med over 100.000 indbyggere, som
tidligere havde besøgt os i Danmark. Vi lærte meget hurtigt, at mange italieneres engelskkundskaber er begrænsede, hvilket gav flere uventede situationer, og vi måtte til
tider kommunikere med håndtegn og fagter, men nogle var
naturligvis bedre end andre. I Danmark var vi vant til, at
vores forældre også kunne kommunikere med vores gæster, men på Sicilien var forældrenes engelskkundskaber
en langt større begrænsning, end det var for eleverne. Her,
måtte de sicilianske elever agere translatør for forældrene.
Den mindre gode kommunikation gav små udfordringer
undervejs, men da vi først lærte den anderledes kultur lidt
at kende, var det ikke så vanskeligt som frygtet. Sicilianerne tog forholdsvis let på tingene. Specielt mødetidspunkter var en svær opgave at overkomme for sicilianerne. Det
var ikke så vigtigt for dem, om man kom en time for sent.
Det gjaldt udflugter såvel som skole – selv for de italienske
lærere var det en svær opgave at møde rettidigt.
MARTS 2014
Feltstudie Rusland
2t foran Vinterpaladset.
Studieturen til Sankt Petersborg, Rusland, var også et såkaldt feltstudie, hvor vi fik mulighed for at få indsigt i en
kultur, der ligger langt fra, hvad vi er vant til. Set ud fra et
feltstudie-perspektiv indeholder denne artikel umiddelbare
noter om turen, der derefter inddrages delvis i en kulturanalyse, struktureret efter Hofstedes seks kulturdimensioner.
Et par elever med nye hovedbeklædninger.
68
Nastya (min og Carolines russer) havde en rigtig sød familie, og mit indtryk er, at de var en rigtig lille kernefamilie:
Mor, far og to børn. Hendes mor var rigtig sød og altid
storsmilende. Dog kunne hun ikke snakke engelsk, hvilket Nastyas far heller ikke kunne. Dvs. lidt engelsk kunne
de godt, såsom ”thank you”, ”hello”, ”good bye” osv. Og
de forstod helt klart mere engelsk, end de kunne snakke.
osv., jeg kender til, var det faktisk ret godt klaret, det hun
spillede. Og igen det der med at vise det frem: Lillesøsteren gik bevidst hen og øvede på klaveret, når Caroline og
jeg var i stuen (vi havde fået stuen for os selv). Mens vi var
i Rusland, stiftede Caroline og jeg også ret godt bekendtskab med Nastyas gode veninde Marina. Marina dyrker
gymnastik på et meget højt niveau og er nogle gange nødt
til at tage en uge fri fra skole pga. diverse konkurrencer, hun
skal til. Hun ville gerne have deltaget i udvekslingen, men
havde ikke tid pga. gymnastik. Marina var blandt dem, der
optrådte til koncerten. Både Nastya og Marina er meget
bevidste om vigtigheden af uddannelse, og Marina fortalte
os, at hun på et tidspunkt lavede alt sit skolearbejde til perfektion ved siden af sin gymnastik, hvilket resulterede i, at
hun ofte først kom i seng kl. 3 om natten. En ting, jeg synes
var lidt sjovt, var, da Nastya og jeg snakkede om forskelle
mellem det russiske og danske skolesystem. Jeg fortalte
hende, at jeg havde et indtryk af, at deres skolesystem var
præget af udenadslære, og at man bare skal vide, hvordan
tingene er, punktum, hvor jeg fortalte hende, at vi i det danske skolesystem især lærer at stille individuelle spørgsmål
og at være kritiske. Hun svarede, at hun faktisk selv synes,
at det russiske skolesystem til tider er fuldstændig ulogisk
og åndssvagt indrettet. Hun fortalte mig også, at hun var
bange for, hvordan det mon skal gå, når hun skal kunne
studere selvstændigt, når hun engang skal på universitetet. Det blev ikke til meget politisk snak med Nastya. Som
hun selv sagde: ”Jeg holder mig til naturen”. Dog viste det
sig, at hun har lidt familie på Krim, og derfor kom vi også
til at snakke lidt om det. Hun var selvfølgelig glad for, at
Krim var blevet en del af Rusland. Derudover sagde hun: ”I
dont see why it is such a big deal,” altså hvorfor resten af
verden går så meget op i det. Ved den spøjse lejlighedsfest
fik jeg mulighed for at snakke med nogle af de andre russere, og sammen med en af drengene drejede samtalen
ind på et politisk spor, hvor han sagde: ”Vladimir Putin is
the greatest man in the world, he has done so much good
to Russia!” Som sagt var hendes familie rigtig søde, og
jeg blev mødt af en gæstfrihed, som jeg aldrig har oplevet
lignende. Og når vi var ude om dagen, passede Nastya så
godt på mig og Caroline. Altså, det var lige før, hun holdt
os i hånden, når vi skulle over vejen. Mens vi var derovre,
blev jeg en smule syg, og moderen tog sig bedre af mig,
end jeg nogensinde kan huske min far har gjort det, mens
jeg har været syg. Når man ser russerne gå rundt på gaden, ser de alle sammen så sure og deprimerede ud. Men
Marina, Nastya og hendes familie er virkelig nogle ualmindelig søde og rare mennesker.
69
MARTS 2014
Mit førstehåndsindtryk af moderen var, at hun lignede en
husmor. Ingen tvivl om, at hun tog sig af husholdningen,
men hjemmegående mor var hun ikke. Hun arbejder nemlig
som øjenlæge. Efter et par dage fandt jeg ud af, at faderen
arbejder som ingeniør. Nastya var superdygtig til engelsk,
og jeg tror faktisk, hun er blandt de bedste, hvis ikke den
bedste, i sin klasse, hvilket hun udmærket godt var klar
over, men hun har så også været på sprogrejse i England.
Og apropos det at rejse: Nastya og hendes familie har faktisk rejst ret meget rundt i Europa.
Den første dag efter ankomsten til Rusland besøgte vi russernes skole. Skolebesøget startede ud med en koncert/et
show, opført af nogle af skolens (garanteret nøje udvalgte)
elever. Koncerten/showet bestod af både dans, teater og
musik. Eleverne i showet var meget talentfulde, og jeg
kunne ikke lade være med at tænke, at dette lille show var
sådan lidt ”in your face” til os danskere, men imponerende
var det. Vi deltog også i undervisningen, og en af timerne
var en engelsktime sammen med det, der svarer til en 2.
klasse vil jeg tro. Det, jeg fandt interessant ved denne time,
var, hvor fint og stille de her små hoveder kunne sidde og
modtage undervisning. Og det var tydeligt at se, hvordan
enkelte af eleverne virkelig bestræbte sig på at have svaret
klar til hvert spørgsmål. I Danmark hører vi tit om, at små
børn ikke kan sidde stille og koncentrere sig i længere tid
om undervisningen, og vi hører om cooperative learning
osv. Men børnene i denne klasse sad bare stille i deres
laksko, jakkesæt og nederdele af tweedlignende stof. En
ting, som jeg synes gik igen ved de russere, som jeg havde
kendskab til, var en vis iver efter altid at gøre sit bedste, og
at man gerne vil vise sine resultater frem for omverdenen.
Mit indtryk af Nastya er, at hun kommer fra en ret akademisk familie, med stor interesse i litteratur, musik og andre
kulturer. Min russer havde eksempelvis sit ”eget lille bibliotek”. Hun kunne nok fylde to bogreoler med bøger, der kun
tilhører hende, hvoraf hun selvfølgelig havde læst dem alle
sammen. Hun vidste så mange ting om alt muligt, og hun
kunne fortælle nok om Sankt Petersborg til at kunne skrive
en hel roman om det. Hun er meget ambitiøs, hvad angår
skole og uddannelse, og har allerede lagt planer for fremtiden. Hun skal nemlig studere marinebiologi i Finland. Caroline og jeg kunne ikke undgå at føle os lidt dumme sammenlignet med hende. I hendes fritid er hun operasanger,
og hun fortalte om alle de mange steder, hun har givet koncerter, og hun har endda været i udlandet med sin sang.
Lillesøsteren på ni er mindst lige så musikalsk. Hun satte
sig ved flere lejligheder hen til klaveret og så begyndte hun
bare at synge og spille, og ud fra den smule musikteori
MARTS 2014
Kulturanalyse - Hofstedes kulturdimensioner
Hofstedes kulturanalyse består af flere såkaldte kulturdimensioner. Den første er magtdistance. Denne kan være
både stor og lille. Ovenstående noter tyder på, at der er
stor magtdistance i det russiske samfund. F.eks. måden,
hvorpå skoleundervisningen foregår, samt forholdet mellem elever og lærer. I samfund med stor magtdistance er
undervisningen lærerstyret, og lærerne behandles med respekt. Dette sås tydeligt bare i den ovennævnte 2. klasse:
Lærerne stiller alle spørgsmålene, og eleverne svarer, og
det vidner også om respekt over for læreren, når en hel flok
7-8 årige kan sidde stille og modtage undervisning uden at
sige et pip. I samfund med stor magtdistance er det den,
der har magten, der har ret, og den udtalelse om Putin, som
fyren fra festen kom med, kan være et eksempel på dette.
Næste dimension i Hofstedes teori er kollektivisme/individualisme. I kollektivistiske kulturer er der en lav BNP pr.
indbygger. Til festen blev der også snakket økonomiske
forskelle imellem Danmark og Rusland. Vi fik bl.a. at vide,
at en lægeløn i Rusland svarer til ca. 2000 kr. Lidt research
viser imidlertid, at beløbet er det dobbelte, men under alle
omstændigheder er begge tal langt under vestlige standarder. Hvis man har fået sig en god uddannelse i Rusland,
er det nemlig i sig selv en stor løn. Et andet eksempel er
formålet med uddannelse. I kollektivistiske kulturer er der
ikke fokus på, hvordan man tilegner sig viden, men at lære,
hvordan man gør. Nastya kritiserer selv skolesystemet, og
hun fortalte mig, hvor mange prøver de havde. De kunne
f.eks. blive bedt om at læse en bog, for så efterfølgende
at komme op i en test i lige den bog med meget konkrete
spørgsmål, som næsten er umulige at svare på uden at
slå ned på de pågældende sider. Hun fortalte også, at de
ofte var nødsaget til at snyde i sådanne tests. Det er et
2t på besøg i
de små klasser.
70
klart eksempel på den udenadslære, som udøves i kollektivistiske kulturer. Nastyas største bekymring ved at skulle
starte på universitet er, at hun med de metoder, som hun
har med sig fra skolen, ikke er tilstrækkeligt forberedt.
Altså endnu et eksempel på, at hendes skolegang netop
har været meget præget af at få lært, hvordan tingene er,
og hvordan man gør, i stedet for at lære metoderne bag
og så selv finde ud af det. Et andet eksempel på kollektivisme oplevede vi faktisk ret tydeligt, hver gang noget
skulle organiseres. Det var som om, at den enkelte russer ikke kunne træffe en beslutning uden at have snakket
med en større gruppe af de andre. Derudover ringede de
også meget rundt til hinanden, og Nastya ringede også
hele tiden til sin mor for at spørge til råds om diverse ting.
Hofstede mener, at mennesker er meget præget af usikkerhed. Hvorledes kulturer håndterer denne usikkerhed
igennem struktur fortæller om en kulturs struktureringsbehov, som både kan være stort og lille. Rusland synes at
være et land med et relativt højt struktureringsbehov. Altså
en kultur, præget af fundamentalisme på det politiske, religiøse og ideologiske plan. Til festen gav den samme fyr,
som mente, at Putin er den bedste mand i verden, udtryk
for sin mening om homoseksuelle og deres rettigheder, og
han syntes så bestemt, at homoseksualitet er noget mærkeligt noget, og f.eks. det, at man i Danmark eksempelvis
tillader, at homoseksuelle kan vies i en kirke, forekom ham
fuldstændig absurd. Set fra et dansk perspektiv kan sådanne holdninger godt tolkes som værende fundamentalistiske. I et samfund med et stort struktureringsbehov er
det fint med strukturerede undervisningssituationer, man
er optaget af de rigtige svar, og desuden har man meget
travlt i skolen. Disse punkter passer ret godt på de ting,
som Nastya fortalte om sin skole. Hun fortalte således, at
de nogle gange havde op til tre tests om ugen, og at de var
meget dynget op med lektier.
Den næste dimension handler om, hvorvidt mænd og kvinder pålægges bestemte værdier og adfærd, og hvorvidt
der er tale om en såkaldt feminin eller maskulin kultur.
Hvad angår fordelingen af pligter i hjemmet, så virkede
denne umiddelbart ret traditionel. Jeg så i hvert fald ikke
faderen bag gryderne på noget som helst tidspunkt, men
det er svært at sige, for så meget tid tilbragte vi heller ikke
i hjemmet. Ud fra, hvad andre fra klassen har fortalt, gjaldt
de samme normer i de hjem, de opholdt sig i, så det tyder på mere traditionelle kønsroller. Et andet eksempel,
som mere tydeligt peger i retning af, at det er et maskulint
samfund, er påskønnelsen af faglig dygtighed. På skolen
Ud over de fire ovennævnte dimensioner er der to mere:
pragmatisme og overbærenhed. I pragmatiske samfund har de fleste mennesker ikke brug for en forklaring på alting, da man tror på, at livet er så komplekst,
at man alligevel ikke kan forstå alting til fulde. Ud fra,
hvad vi har oplevet i Rusland, kan det være svært at sige
noget om, hvor pragmatisk samfundet er, men Nastya
har eksempelvis overhovedet ingen interesse i politiske
spørgsmål, og hun er dermed heller ikke interesseret i at
forstå og kende til sandhederne i samfundets struktur.
Om en kultur er præget af overbærenhed eller beherskelse,
handler om, hvorvidt den måde, man er socialiseret på, og
hvordan de normer, man er vokset op med, præger ens
valg i livet. Et karakteristikon ved et samfund, som har et
lavt niveau af overbærenhed, er, at man ikke går så meget op i fritid og tilfredsstillelse af ens ønsker. Nastya og
Marina har som sagt begge to et meget presset skema,
og man tænker på, om de nogensinde bare har tid til at
koble fuldstændigt fra og bare slappe af. Nastya fortalte
også, at ugen havde været ren luksus, og at hun virkelig
nød at opleve alle de ting uden at skulle tænke på skole
og sangtræning.
Emily Holm Jacobsen, 2t
Nye veninder.
71
MARTS 2014
kunne man se skemaer på væggene, der viste, hvilke klasser der havde fået de bedste resultater i eksamener/tests.
Desuden var noget af det første, man så, når man trådte
ind på skolen, en opslagstavle med navnene på de elever,
der havde udmærket sig i en given ting, og der var også
en montre, hvor alle skolens medaljer og pokaler i diverse
ting og sager var udstillet. En ting, som vi også fik en smule
indsigt i derovre, men som vi i forvejen også vidste noget
om hjemmefra, er hele Krim-konflikten. I maskuline kulturer
bør konflikter løses ved magtanvendelse, hvilket også må
siges at være tilfældet ved Ruslands annektering af Krim.
MARTS 2014
2k i Dublin
Turen går mod Irland, nærmere bestemt Dublin, hvor
2k, Christopher Buhr og Rasmus Abildgaard skal tilbringe ugen. 06:40 mandag morgen på Hobro hovedbanegård står 23 forventningsfulde elever med
deres kufferter klar til at påbegynde rejsen. Stemningen i toget er god og snakken går, selvom klokken
ikke er mere end 07:00. Når vi når til CPH lufthavn,
skal vi videre med flyet til Irland. Resten af dagen står
på fri leg i Dublin, så der skal den famøse Tempel
Street selvfølgelig tjekkes ud.
Tirsdag morgen starter ud med en frisk gåtur til Naturhistorisk Museum, hvor vejrguderne viser deres pæne ansigt
og lader regnen falde over Dublin. Om naturhistorisk museum er der helt ærligt ikke meget at fortælle. Det er sådan
set bare en hel masse udstoppede dyr. Der er dog nogle
anderledes og spændende dyr, og et par 2k’ere, der er så
kvæstede efter gårdagens udskejelser, at de ligner nogle,
der hører til inde i glasmontrerne.
Senere på dagen skal vi en tur på Guinness. Igen, igen
falder regnen over Dublin, så det er 25 meget våde mennesker, der ankommer til Guinness, men der er jo ikke noget
som gratis WIFI, der kan gøre en gymnasieklasse glade
igen. På turen rundt ser vi, hvilke ingredienser der er i øllen,
og får en prøvesmagning, hvor vi lærer, hvordan man skal
drikke en Guinness for at få den fulde oplevelse. Derefter
I regn i Dublin.
72
Vandreturen.
ender vi oppe på den øverste etage med panoramavinduer
og udsigt over hele Dublin. Utrolig smukt! Mens vi står og
nyder en øl (flere vælger dog en cola, da den meget mørke
øl ikke behager alle), viser solen endelig sit kønne ansigt.
Onsdag byder på besøg på Croke Park, der er det største
stadion i Irland og mest bliver benyttet til den irske sportsgren ”gælisk fodbold”. Vi kommer ind i noget, der ligner en
foredragssal, hvor en irsk mand, meget entusiastisk, begynder at fortælle om gælisk fodbold. Jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig ikke er helt sikker på, hvad sporten
egentligt går ud på, men at det i hvert fald er en blanding
af blandt andet fodbold, rugby og nogle flere sportsgrene.
På vores guidede rundtur på stadionet kommer vi blandt
andet ind i deres omklædningsrum, hvor vores guide så
beder os om at lade som om, at vi skal ind at spille en
vigtig kamp og mentalt indstille os på det. Derefter kommer vi ind i deres opvarmningsrum, hvor vi står i rundkreds
og synger den danske nationalsang, men det fedeste er,
at vi skal løbe ind på stadionet, og han så har sat lyden af
mange tusinde tilskuere, der jubler, på. Man kunne næsten
mærke den følelse, der må løbe igennem disse spillere, når
de løber ind på banen.
Det allermest overraskende ved det hele er, at den her
sportsgren blev spillet af amatører. En flok amatører kan
fylde stadionet til deres kampe. Det er altså 82.500 tilskuere, disse amatører kan tiltrække.
Før turen til Croke Park skal vi besøge The Old Jameson
Distillery. Her får vi på en rundtur at se, hvordan deres whisky bliver lavet. Endnu en gang har vi en meget entusiastisk guide, som fortæller meget stolt om, hvordan de destillerer deres whisky tre gange. I modsætning til de fleste
andre whiskyer, der kun bliver destilleret en eller to gange.
Turen bød på mange sjove og anderledes oplevelser, men
alligevel er jeg nu ret sikker på, at det, hele klassen husker
bedst, er vandreturen. 23 ret nervøse elever står ved foden
MARTS 2014
2k på Naturhistorisk Museum.
af dette bjerg. Jeg tror, at det er sikkert at sige, at de fleste
bare glæder sig til, at vi sidder i bussen på vej hjem til vandrehjemmet igen. Tour-guiden lægger ud med at sige, at vi
kun lige det første stykke af ruten skal gå stejlt opad. Flere
mener dog, at hvis dette er tilfældet, udgør starten af ruten
75 % af hele turen. Da vi endelig, efter hvad der føles som
flere timers gang, når toppen, er udsigten smuk, omgivet
af ren natur, væk fra storbyens jag og i dejligt selskab. Det
mest fantastiske ved vandreturen er det sammenhold,
man mærker. Knæskader, madforgiftning og astma er
bare nogle af de problemer, folk må slås med på turen. En
anden har et lidt andet problem i form af flækkede bukser,
men selvom vinden slipper ind diverse steder, lykkes det
også at få ham med hjem i god behold.
Ikke at forglemme bruger vi også en del timer på diverse
pubs, men hvad vi laver der, behøver jeg nok ikke at uddybe. Det er vel ret ligetil.
Tak til hele 2k for en fantastisk rejse, jeg sent vil glemme!
Nana Bach, 2k
73
MARTS 2014
Der måles buer.
74
MARTS 2014
2x i Barcelona
Vi har i 2x været på studietur i Barcelona i marts, hvor vi
oplevede en hel masse spændende ting. Vi så flotte bygninger, flot natur og generelt bare en helt fantastisk by,
som var hele oplevelsen værd i sig selv.
En af dagene tog vi toget til Freixenet’s Cava-fabrik uden
for Barcelona. Fabrikken er den første Freixenet fabrik og
startede som et familiefirma for over 150 år siden. I dag
har Freixenet bredt sig til hele verden. Vi hørte blandt andet om, hvordan man lavede Cava dengang, og hvordan
de laver Cava nu. På fabrikken blev vi både vist rundt i
de mørke, gamle vinkældre og i den mere moderne fabrik.
Dette inkluderede en tur med et minitog under jorden og
smagsprøver for dem over 18. Vi besøgte også en gammel
tekstilfabrik, som nu er et museum. Her fik vi en rundvisning med en fremvisning af maskinerne, der blev brugt på
fabrikken dengang.
Et af de faglige fokuspunkter for rejsen var buer, især kædebuer, som blandt andet Gaudi brugte meget. Vi arbejdede med buerne, før vi tog af sted og regnede på nogle
af de mange buer, vi så dernede. Buerne så vi flere steder,
blandt andet her i industribyen Terrassa, hvor vi målte på
bygningen Masia Freixa.
På Cava-fabrik.
Vi fik også meget interessant og anderledes mad på turen.
Vi fik blandt andet varm chokolade, der var så tyk, at man
nærmest kunne spise det med en ske. Vi fik også en hel
del tapas og en af deres sjove specialiteter, en Paella, som
er en risret med f.eks. blæksprutteblæk og skaldyr.
For at komme til at lære byen at kende blev vi i grupper af
fire sendt ud på en skattejagt rundt i byen. Vi fik som opgave at skulle finde 15 steder centralt i byen, hvor vi skulle
løse en opgave og derefter tage et “selfie” for at kunne
dokumentere stedet. Disse “selfies” skulle være kreative
og skille sig ud fra de andre grupper. Vi skulle blandt andet
se Parlament de Catalunya, Arc de Triomf, Museu D’Árt
Contemporani, Columbussøjlen og meget andet. Ruten
skulle vi selv planlægge.
En ”selfie”som dokumentation.
75
MARTS 2014
På turen oplevede vi også en masse fantastiske kirker
og katedraler, blandt andet Catedral de Barcelona, Santa
Maria del Mar og La Sagrada Familia. La Sagrada Familia
gjorde især et stort indtryk på os. Vi fik en guidet tur rundt
i hele kirken, fik Gaudi’s tanker forklaret og kunne derefter på egen hånd gå rundt og kigge på de spektakulære
lysindfald fra de mange farvede glaspartier. Denne ufærdige kirke var helt klart en vidunderlig oplevelse. Et andet
af Gaudi’s værker oplevede vi også, nemlig Park Guell.
Denne park indeholder mange viadukter, en kæmpestor
naturplads med verdens længste bænk og en fantastisk
hovedindgang.
La Sagrada Familia.
76
Efter en lille uge i en skøn by tog vi hjem med mange rigtig gode oplevelser og en masse ny viden om kirker, buer,
Cava, Gaudi og meget mere.
Marie Norre og Christiane Nørkjær Svendsen.
MARTS 2014
77
MARTS 2014
2a i Wien
2a på toppen.
78
Fra søndag d. 23. til fredag d. 28. marts var vi i 2a på studietur til Østrigs hovedstad, Wien. Vores studietur fungerede
som en udvekslingsaftale med en skole i Wien, så efter at
en gruppe af østrigske elever havde boet hos os i en uges
tid i november 2013, var det blevet vores tur til at bo hos
en østrigsk familie. Dette bød på en masse udfordringer og
oplevelser, og det var ikke kun grænseoverskridende, men
også yderst spændende at bo hos en fremmed familie i et
andet land i en uge. Vi har fundet ud af, at de østrigske
elever ikke er vant til at hjælpe så meget til derhjemme.
Men de er meget gæstfrie.
MARTS 2014
2 piger foran Schönbrunn.
2a tager en slapper.
Ugen i Wien bød på en masse spændende sightseeing og
oplevelser rundt omkring i den flotte storby.
MANDAG, dagen efter vores ankomst, var vi på besøg i
et museum for den østrigske kunstner Hundertwasser. Et
hus fyldt med farver og skæve vinkler. Noget af det, som
Wien er mest kendt for, er deres musikliv. Derfor var der
mulighed for at finde de pæne kjoler frem, da vi skulle ind
og se Mozarts kendte 3 timer lange stykke, ”Tryllefløjten”,
i Wiens næststørste opera, Volksoper.
TIRSDAG tog vi ind til det jødiske kvarter i centrum af
byen, hvor vi så det jødiske monument midt på Judenplatz
og kirker i kvarteret, blandt andet Wiens ældste kirke. Herefter var vi forbi den store Stephansdom og sluttede så
turen af med et besøg hos Naschmarkt, et stort marked
med alt mellem himmel og jord, hvor vi kunne spise en
lækker frokost.
ONSDAG bød på en tur til Schönbrunn, kejserslægtens
sommerresidens, hvor vi fik en spændende rundtur rundt
på det store slot. Herefter gik vi en tur i den store, flotte
tilhørende have og zoologisk have, mens solen skinnede
fra en blå himmel. Vi sluttede onsdag af på 7stern Bräu,
et østrigsk bryghus, hvor vi spiste en lækker frokost og
fik smagt på bryghusets forskellige ølvarianter i hyggelige,
ægte bryghus-omgivelser.
TORSDAG tog vi på bjergvandring ned ad Kahlenberg efter at have nydt en smuk udsigt på toppen af bjerget, hvorefter vi var så heldige, at vores søde lærere gav italiensk is
til hele flokken! Herefter tog vi på Belvedere Kunstudstilling, og dagen sluttede af med en afskedsfest med østrigerne med middag, live musik og besøg af den østrigske
skoles rektor.
FREDAG morgen blev der spillet volleyball mod østrigerne, på trods af at vi alle var en smule trætte efter torsdagens fest, og så gik turen ellers hjemad mod Danmark!
Selvom en sådan tur tærer på kræfterne, er vi alle enige
om, at vi havde en spændende og utrolig sjov studietur!
Camilla og Cecilie, 2a
79
APRIL 2014
Det Europæiske Akademi Ötzenhausen
En flashmob for at få folk til
at stemme ved EU-valget.
80
Inden for de sidste par år har vi på skolen arbejdet med begrebet ”talentudvikling”, hvor tanken er, at der bør være nogle
tilbud, så også de mest motiverede, engagerede og hårdtarbejdende elever skal kunne udvikle deres talent fuldt ud.
Fælles for talentforløbene er, at de deltagende elever er blevet ”spottet” af deres faglærer fra den daglige undervisning,
hvorpå de er blevet tilbudt at deltage. Indholdet er særligt
fagligt udfordrende, og hjemmeforberedelserne kan være af
så åben en karakter, at eleven selv kan være med til at sætte
barren for ambitionsniveauet. Nedenfor følger en beretning
om sådan et projekt, skrevet af Anna Fuglsang Maaløe.
Igen i år havde VHG sendt et masterclass hold ned til det
Europæiske Akademi i Ötzenhausen. Denne gang bestod
klassen af atten elever fra VHG’s første årgang med samfundsfaglig interesse. Foruden turen indebar projektet en
række lektioner. Formålet med lektionerne var at forberede
eleverne fagligt på turen til Akademiet. Lektionerne bestod
af en række ekstra samfundsfagstimer efter skoletid. De
lagde stor vægt på EU og det europæiske samarbejde, da
det også ville være hovedemnet på akademiet. Undervisningen var en blanding af forelæsninger, case behandlinger
og forberedte fremlæggelser fra eleverne. Udover arbejdet
med EU, beskæftigede vi os også med en præsentation
af dansk kultur, som ville blive fremlagt på akademiet.
Præsentationen bestod af et power-point-show om dansk
historie og danske værdier, samt prøvesmagning af traditionelle danske retter.
Søndag morgen klokken 6 drog vi af sted mod Ötzenhausen. Først kørte vi til Billund, hvor vi tog et fly til Frankfurt.
Den enorme, moderne lufthavn i Frankfurt var næsten en
oplevelse i sig selv, og den efterfølgende togtur igennem et
spektakulært landskab og en masse hyggelige landsbyer
satte prikken over i’et på rejsen. Seminaret startede først
mandag eftermiddag, hvor tyskerne og italienerne ankom.
Derfor havde vi tid til at opleve den omkringliggende natur og den lille charmerende by Ötzenhausen. Seminaret
startede med et oplæg om interkulturel kommunikation, og
vi mærkede tydeligt den markante forskel, der var på at
høre om det og selv at blive kastet ud i det. Da hele kurset var skabt med udgangspunkt i hovedemnet EU og det
forestående EU-valg, opstod der en naturlig interkulturel
stemning. Ikke bare i undervisningen fyldte denne stemning rummet, den var mindst lige så fremtrædende i de
afslappede stunder mellem de intense workshops. I Danmark er konceptet med efterskole et almindelig kendt og
udbredt fænomen. Dette understøttes også af det faktum,
at næsten to tredjedele af vores hold havde gjort brug af
muligheden for den alternative skolegang. Mentaliteten,
der som en selvfølge opstår efter et sådant ophold, og
den generelle afslappede danske livsanskuelse var imidlertid enormt fremmed for vores udenlandske venner. De
kiggende mærkeligt, når vi smed skoene i al offentlighed,
og syntes tilmed, at vi til tider var upassende klædt, når
vi troppede op i vores afslappede tøj og store trøjer. En
forundret italiensk dreng måtte også henvende sig til vores lærer, Jakob Dyrman, og spørge, hvorfor de danske
drenge krammede hinanden hele tiden. Opfattelsen af
punktlighed var også meget forskellig fra nationalitet til
nationalitet. Både tyskerne og vi var punktlige og til tiden,
hvorimod italienerne havde et mere afslappet forhold til tiden. Selvom seminaret og turen var kort, så nåede man at
opbygge et godt forhold til flere af de andre deltagende fra
de andre nationaliteter. Det store fokus var, at vi skulle opbygge venskaber og samarbejde på tværs af nationaliteter
og dermed opnå interkulturelle kompetencer. Dog var der
også en form for inter-klasse venskab internt mellem os fra
Danmark. Vi kom fra forskellige klasser, og derfor lærte vi
hinanden godt at kende på tværs af klasserne, og det er
absolut noget, vi tager med os i fremtiden.
81
Der klippe-klistres.
På VHG
APRIL 2014
Det interkulturelle
APRIL 2014
Det faglige
Under seminaret i Ötzenhausen bestod det faglige af forskellige workshops og foredrag. I disse workshops blev
der lagt fokus på forskellige opgaver af varierende sværhedsgrader. Workshopsene var meget varierede og krævede ofte en vis kreativitet. De bestod oftest af powerpoint præsentationer i plenum, dertil blev der også opført
små skuespil og vist en række forskellige videoer. Vi havde
også en række større projekter, hvor alle skulle deltage.
Heriblandt en flashmob, hvis formål var at sætte det kommende EU-valg i rampelyset og overtale folk til at stemme.
Lektionerne var relativt lange foredrag omhandlende EU.
Det faglige lå stabilt og favnede alle. Det tillod os at tildele
interkulturel kommunikation en større rolle. Dette bidrog til,
at vi både fik et interkulturelt og fagligt udbytte af turen.
Overordnet havde vi tre vejledere, der hver især bidrog
med deres til undervisningen. Arbejdet i workshopsene var
meget selvstændigt, og udbyttet afhang i høj grad af, hvor
meget man deltog i arbejdet.
Der er dækket op med dansk
smørrbrød.
Konklusion
Christian og Jakob, 2t,
underholder på klaveret.
82
I løbet af ugen fik vi et indblik i andre kulturer og deres måde
at tage stilling til relevante problemstillinger på. Tingene er
blevet sat i perspektiv i forhold til, hvordan vi danskere ser
på EU, og hvordan demokratiet i EU fungerer. De interkulturelle kompetencer, vi har udviklet på turen, har været
med til at starte tanker om, hvordan kommunikation på
tværs af kulturer fungerer, og hvordan man skaber en større
forståelse og samarbejdsevne EU-landene imellem. Disse
værktøjer er med sikkerhed noget, vi kan tage med videre
i livet, og vi har fået en anden forståelse for, hvad det vil
sige at arbejde sammen kulturer imellem. Vi ser nu, hvorfor
det er så svært at arbejde sammen og finde løsninger i EU
med 28 medlemslande, når vi kunne mærke de store kulturelle forskelle imellem bare Tyskland, Italien og Danmark.
På akademiet lærte vi også hinanden at kende på tværs
af både klasser og kulturer. Vi fik en følelse af fællesskab,
som var med til at skabe grundlag for de interkulturelle
kompetencer, vi opbyggede, og vi har også lært meget af
hinanden både i og uden for undervisningen.
Anna Fuglsang Maaløe
2013-2014
Surrealisme i bk
Diana, 3a, (det mørkeblå billede) og Heidi,
3a, (undervandsbilledet) har arbejdet med
surrealismen i deres
eksamensprojekt i billedkunst.
83
APRIL 2014
4
Sundhedsprojekt 2014
S
84
MAJ 2014
Hvornår?
MORGENMAD HVER DAG
Kl. 7:30: Elevernes morgenmadshold mødte
i kantinen og gjorde klar til morgenmad.
Kl. 7:40: Alle elever mødte til morgenmad.
Kl. 7:50: Elevernes morgenmadshold ryddede op.
Kl. 8:00: Undervisningen begyndte.
MORGENLØB TORSDAG
16 elever fra 2q, som har idræt på bniveau, har fra den 22. april til den 20.
maj 2014 arbejdet med et sundhedsprojekt uden for almindelig undervisningstid.
Hvorfor?
Den daglige undervisning i idræt er meget andet end fysisk
træning, da idræt er et fag med fagligt indhold, der både
omfatter biologisk, historisk og samfundsvidenskabelig
idrætsteori, teknisk og taktisk træning inden for forskellige
idrætsdiscipliner m.m. Elevernes ønske var derfor, at der
i en måned blev fokuseret intensivt på deres personlige
sundhedstilstand, så de kunne blive ekstra klar til idrætseksamen.
Hvad?
Kl. 7:00: Alle mødte til udendørs morgenløb.
Herefter som MORGENMAD HVER DAG
EFTERMIDDAGSMOTION MANDAG OG ONSDAG
Elevernes motionshold stod for at organisere ugens
træning ude eller inde.
Kl. 15:00: Elevernes motionshold
gjorde klar til træningen.
Kl. 15:10: Alle mødte til eftermiddagsmotion.
Kl. 15:40: Elevernes motionshold ryddede op.
Hvordan?
Med udgangspunkt i KRAM-faktorerne (K = kost, R =
rygning, A = alkohol, M = motion) valgte skolen at tilbyde
morgenmad hver morgen samt ekstra idræt 3 gange om
ugen. Herudover blev eleverne opfordret til i øvrigt at følge
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost, rygning, alkohol
og motion. 2q havde i forvejen 4 idrætstimer om ugen, så
motionsmængden ville nu næsten svare til anbefalingerne.
Resultatet blev en måned med høj trivsel. Efter en hyggelig
begyndelse på dagen med havregryn, frugt, kaffe og evt.
en morgenløbetur oplevede eleverne at være mere parate
til at modtage undervisning. Eftermiddagene med badminton, rundbold og volleyball fik smilene frem på læberne, og
det var tydeligt, at eleverne nød frirummet, hvor adspredelsen og ikke det faglige indhold var i centrum.
Pernille Søndergaard Olesen
85
MAJ 2014
86
Tirsdag d. 6. maj var det atter tid til at sætte sig godt til
rette i ALFAs koncertsal for at lytte til, hvad VHGs musiklærere og musikelever havde valgt at sætte på programmet til dette års traditionsrige forårskoncert.
Som en helt naturlig start på aftenens program skulle der
bydes velkommen til det fremmødte publikum, og det var
så første gang, at denne opgave var lagt i hænderne på
gymnasiets nye rektor Jette Rygaard Poulsen. Stine og
Jon – begge 3. g’ere – blev herefter præsenteret som aftenens konferenciers, der skulle præsentere de forskellige
musiknumre m.v.
Aftenens første musikindslag var tre numre med gymnasiets kor under ledelse af Anne Verdelin. Som lytter kunne
man konstatere, at der er mange med i koret, og det blev
også bemærket, at der faktisk er ret mange unge mænd,
der har valgt at deltage i koraktiviteterne. Glædeligt, for
dette er med til at give koret en fyldigere klang. I skoleåret
2013/14 har koret atter en gang deltaget i et korstævne i
København, hvor der foruden VHG’s kor også deltog et
gymnasiekor fra Frederiksberg og et gymnasiekor fra Estland. Ved forårskoncerten fik vi lejlighed til at høre nogle
af resultaterne fra dette korstævne – nemlig numrene Somebody To Love og 10.000 Nights of Thunder. I fremførelsen af sidstnævnte melodi var der indlagt en passage med
klap, hvilket gav sangen en karakter, der minder om gospel. Ind imellem de to nævnte numre sang koret Evelyn,
og det var især i denne melodi, at de unge mandsstemmer
virkelig var med til at højne den samlede kvalitet. Som
altid var det en fornøjelse at lytte til VHG’s kor!
Efter at have lyttet til de mange korsangeres sangstemmer blev det så tid til selv at være aktiv i forbindelse med
programmets fællessang. I år var det ”Anemonesangen”.
Sangen er fra Ronja Røverdatter, og Sebastian har skrevet
både tekst og melodi.
1 aks mu spillede Oasis’ Wonderwall. Der var tale om et
såkaldt boyband bestående af 8 drenge. Hvis man iagttog
de to forsangeres attitude, kunne man forledes til at tro,
at de var lidt forlegne eller måske syntes, at det hele var
lidt komisk. Deres udtryk og smil ved mikrofonerne kunne
også få undertegnede til at trække på smilebåndet!
Dernæst var det 6 drenge (1m mu), som spillede No buses.
Nummeret blev indledt med en solo på elektrisk guitar. Der
var masser af rytmiske variationer og breaks. Holdet formåede at bringe dynamik ind i musikken, og så var der en
god sanger, som kunne spille tamburin med entusiasme!
Herefter kunne vi lytte til en duo, som fremførte en version
af I See Fire. Der blev akkompagneret på klaver, og sangeren sang med sjæl siddende på en barstol. Efter endnu
et nummer, One of Us, var det tre friske piger, som gav
os ABBA-nummeret Mamma Mia. De sang 3-stemmigt og
skiftedes til at være leadsanger. Et godt eksempel på, at
1+1+1 giver mere end 3!
Der var tale om en lidt mere modig performance, da When
I Was Your Man blev fremført med kasketten vendt rigtigt
i denne sammenhæng – altså skyggen i nakken. En fin og
selvstændig præstation!
Som sidste nummer inden pausen var det ”4 Boys Road”,
der kastede sig ud i melodien Undressed. En Gibson SG
guitar med ekko gav en god, rund og fyldig guitarlyd. Der
blev også plads til klaversolo og distortion-lyd på guitaren.
Et fint nummer at gå til pause på.
Nu var tiden så inde til at lytte til flere forskellige musikhold
fra 1. g. Først var det 1pq mu, som fremførte On top of the
world. I den valgte udgave var der forspil med claves, og
8 drenge og 3 piger – alle med solbriller – fik vist os alle,
hvad de havde øvet på.
I pausen var der mulighed for at se nogle af billedkunstholdenes arbejder i ALFAs foyer.
Andel del af koncertprogrammet blev indledt med sangen
Let It Go/Let Her Go – et ”mashup”, hvor elementer fra
flere melodier mikses. På scenen til dette nummer var Peter 2q og Jon 3s. Det var en fin sangpræstation til guitarakkompagnement. Publikum begyndte ret tidligt at klappe
i takt, hvilket må siges at være et godt kvalitetsstempel.
Efter dette kom der fem piger med flot bølget hår på scenen for at synge Agnes Obels melodi Riverside. De sang
både flerstemmigt og skiftedes til at synge melodistemme.
Det var en fin og behagelig ballade at lytte til.
87
MAJ 2014
Forårskoncerten 2014 på VHG
MAJ 2014
Herefter fulgte fremførelser af melodierne Ain’t no sunshine og Rather Be, før vi nåede til 1m mu, der leverede
en super præstation med alternative instrumenter, da de
”serverede” nummeret When I’m Gone. Det var sjovt at se
eleverne lave stomp med klap og organiseret brug af plastbægre ved et cafébord. Der var god klang på den flerstemmige sang. Et indslag, der bestemt var med til at fremme
koncertens alsidighed!
Forårstid er også næsten eksamenstid. Det var derfor et
potentielt eksamensnummer, da 3 mu fremførte deres udgave af Thomas Helmig nummeret Jeg tager imod. Der
var en god instrumentering – der var bl.a. indlagt en fin instrumentalpassage for trompet. Holdet høstede velfortjent
bifald fra publikum, og på dette tidspunkt i programmet var
det også det mest vellydende nummer. Bagefter gav fem
piger (også 3 mu) deres udgave af Amaranth. Det var med
fede breaks, dominerende distortion-guitar og som sanger
”en lille pige med en kraftig stemme”!
88
Et 12 mand stort ”Husorkester” fik lov at slutte koncerten
af. I programmet kunne man læse titlerne på de valgte
melodier: Diggin’ on James Brown, Golden Age og Rock
Steady. Det tager lidt tid at blive klar, når man er så mange,
og derfor valgte nogle få at udfylde ventetiden med lidt
pausemusik. Et fint lille indslag! Husorkesteret var jo sat
på programmet som ”rosinen i pølseenden”, og kunne de
så leve op til det? Mit svar er et klart ja! Der kunne lyttes til
3 rigtig gode musikalske fremførelser med god sang, god
musik, god blæsertrup m.v. De 3 guitarister formåede med
deres bevægelser at skabe liv på scenen. En alt igennem
positiv oplevelse at lytte til!
Efter en veloverstået forårskoncert og med sin yngste datter som 3. g’er er det tid for mig til at gøre lidt status vedr.
VHG’s musikliv. Ingen skal være i tvivl om, at jeg personligt
tillægger musikundervisningen og musikudøvelsen stor
betydning. Igennem musikken kan eleverne både dygtiggøre sig og udvikle sig individuelt, men samtidig giver det
adgang til at være med i et fællesskab som f.eks. et orkester eller et kor. Musik er ét af nogle få unikke fag, hvor
den enkeltes individuelle bidrag er betydningsfuldt for fællesskabets resultater. Jeg siger mange tak for mange års
koncerter og håber, at der også fremtidigt bliver plads til et
rigt musikliv på VHG.
Niels Erik Jensen
89
MAJ 2014
Kig forbi hed melodien, som 2 mu spillede i en sambalignende udgave og med en meget alsidig instrumentering,
som bl.a. omfattede violin, saxofon og masser af elektroniske lyde. Det var et stort hold, hvor én af deltagerne spillede på ”hanging” keyboard og med solbriller på i rigtig
”prof” stil.
2013-2014
HEBE
På VHG har vi smag for, hvordan en fest skal skrues sammen. Det faktum står klart,
efter at gymnasiet igen i år
har lagt hus til HEBE-fester,
hvor ”badekarret” gang på
gang er blevet fyldt til bristepunktet med festglade elever. Året byder på i alt 5 store
fester, hvor der ved 3 af disse
lægges op til kreativitet i den helt store skala. Vi deler
nemlig alle på VHG en passion for funklende – og
måske lidt alternative – kostumer, som vises frem til
de klassiske tema-fester. For når der staves H E B E
med store blå bogstaver, er hele gymnasiet klar over,
hvad klokken har slået, og med stor entusiasme åbnes dørene op for nye venskaber, dansemoves a la
Patrick Swayze og en aften på gymnasiet, hvor fysikkens love og dansk litteraturhistorie konsekvent
gemmes væk.
Men hvad har HEBE-året så budt på? Jo, for helt at forstå
årets første Hebe-fest skal vi et smut til Holland, hvor der i
det Herrens år 2000 blev afholdt verdens første Sensation.
En fest med et meget simpelt koncept - kom klædt i hvidt.
Senere har sensationen spredt sig til hele verden og altså
også til VHG, hvor skoleåret blev skudt i gang i et sammensurium af UV-lamper, kondisko og knæklys. Den visuelle scene var sat, og mens house-rytmerne dæmrede på
diskotekets subwoofers, kunne den talrige deltagerskare
mæske sig i den skruppelløse rave-kultur.
Nittenhundrede&HEBE er året, hvor alt kan ske. Året,
hvor generationerne mødes, og året, hvor tidsmaskinen
landede ved årets anden HEBE-fest. Alle var på forhånd
fordelt på årtier ud fra skolens årgange og mødte dermed
op iført alt det bedste fra hhv. 60’erne, 80’erne og 90’erne,
som gaderoben kunne tilbyde, og med pandebånd og ankelstrømper kan det jo ikke gå helt galt – Også selvom
baren ufortrødent introducerede HEBE-Bongen.
Jule-HEBE er en af de fester, HEBE-bestyrelsen holder allermest af. Dette skyldes ikke blot tilbagevenden af gamle
studenter, men også fordi den tilfredsstillende følelse af
juleferie præger stemningen. Efter formiddagens traditionelle juletræsdans er der vel næppe nogen bedre måde at
gå på ferie end med en fest lidt ud over det sædvanlige.
I år havde vi fint besøg af DJ Hedegaard, der leverede en
parade af hits fra den rødglødende pult. Det’jul, det’cool
og det er hos HEBE, man hygger sig bedst.
90
2013-2014
Hebe kan dog også meget mere end farverige fester i badekarret. Dette er Bio-HEBE et glimrende eksempel på.
Her fyldtes Biografen i Aars med glade gymnasieelever til
en nat i filmens tegn. Sæderækkerne var tætte af dyner, og
duften af slik og søde sager hang tæt i luften, da der blev
vist film på det store lærred hele natten igennem.
Med det blev HEBE-bestyrelsen 13/14’s virke lagt i graven,
og en ny bestyrelse skulle findes. Dette foregik, som de
seneste par år, ved frikvartersvalget. Her blev der rappet,
kastet med tennisbolde, spillet guitar, og en velkendt hest
kiggede også forbi, alt sammen til stor begejstring for den
store vælgerskare. Et ekstremt underholdende valg blev
afgjort i en tæt afstemning, og den nye bestyrelse blev
fundet. Hvad det kommende år vil bringe, må vi vente og
se, men mon ikke der allerede nu kan gisnes om endnu et
år med fuld fart på efter en særdeles vellykket debut ved
forårets Helte-HEBE.
Efter en opremsning af et så forrygende HEBE-år, må de
sidste afsluttende ord naturligvis komme fra Jørgen Leth:
”Er det ikke herligt at se så mange mænd i cykelshorts?”
Frederik Svaneborg.
91
MAJ 2014
FilmGALLA
92
MAJ 2014
he Shit
LLE: T Shit
HOVEDRO
The
BIROLLE:
Pirattaxa
:
S
U
N
A
M
PTSD
HG
KAMERA:
Mord på V
:
G
KLIPNIN
Hævn
:
LYD
SD
FFECT: PT aften (begrundelsen
E
L
A
U
IS
V
Film
er)
):
ode detalj
var flere g
DETALJE(R
FILM:
M:
PUBLIKU
The Shit
The Shit
93
2013-2014
Grøn profil på VHG
I det kommende skoleår kommer bæredygtighed i fokus
på Vesthimmerlands Gymnasium og HF under overskriften
”Grønt Flag/Grøn Gymnasieskole”. Konceptet er udviklet
af Friluftsrådet i samarbejde med bl.a. Ministeriet for Børn
og Undervisning samt Miljøministeriet. Med ”Grønt Flag/
Grøn Gymnasieskole” bliver miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling sat højt på dagsordenen,
hvilket munder ud i konkrete tiltag i rammerne for og hverdagen på VHG.
Ud over at være et miljøundervisningsprogram er konceptet samtidig en certificeringsordning for gymnasier, og
VHG kan hejse det grønne flag, når målene er nået. I skoleåret 2013/2014 blev 20 gymnasier i Danmark certificeret, og i det kommende skoleår slutter VHG sig til rækken.
De certificerede danske gymnasier får igennem konceptet
mulighed for at indgå i et globalt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i mere end 50 lande under overskriften
”Eco-Schools”, men først skal rammerne på VHG bringes
i stand.
94
For at varetage denne opgave skal der oprettes et miljøråd
på VHG, som skal bestå af elever, lærere, repræsentanter
for ledelsen, teknisk personale samt andre interesserede.
Miljørådet skal være styregruppe for konceptet og skal således arrangere, formidle samt evaluere de konkrete tiltag
på VHG. Alle interesserede elever får i august 2014 orientering om mulighederne for at deltage i miljørådet, hvor de
vil få direkte indflydelse på udviklingen af VHG’s grønne
profil. De vil samtidig få mulighed for at udvikle egne innovative kompetencer i arbejdet med at skabe et mere
bæredygtigt samfund.
Elever og lærere fra VHG indgår i det kommende skoleår
desuden i et samarbejde med lokale folkeskoler, friskoler
og efterskoler omkring miljø og bæredygtighed.
Signe Ougaard, Karsten Hessellund,
Anne Becher og Solveig Uhrenholt Bigum
2013-2014
Skolens elevambassadører viser flaget.
95
PERSONALE 2013-2014
Personaleoplysninger
Ansættelser
Larissa Lodi Laurien (matematik)
Jette Rygaard Poulsen ny rektor pr. 1. februar 2014.
Årsvikarer
Ann-Eva Christensen (matematik)
Heidi Venstrup Nielsen (biologi, kemi, matematik)
Kim Michael Christensen (engelsk)
Sabine Rathfelder Simonsen (tysk, mediefag)
Emma Katrine Lyng Svensson (oldtidskundskab, religion)
Barsels- og sygevikarer
Annli Kaldahl Andersen (tysk)
Tanja Høj Jensen (psykologi)
Annamaria Vang Munk (dansk, religion)
Pædagogikum
Ulla Silfverberg Andreasen (mediefag, billedkunst)
Marie Næsby Jensen (dansk, engelsk)
Fratrædelser
Kirsten Holmgaard gik på pension pr. 1/2-2014. Hun blev
ansat som rektor på VHG oktober 1992.
Karen Holm Christensen går på pension ved skoleårets
udgang. Hun har været ansat som lærer på VHG siden
1991.
TAP-området
Peter Stenild gik på pension som pedel pr.31/10-2013.
Han blev ansat på VHG i 1986.
Morten Tøttrup Nielsen ansat som pedel pr. 14/10-2013.
Inge Marie Nielsen gik på pension pr. 1/2-2014. Hun blev
ansat som sekretær på VHG august 2004.
Niels Bjerregaard fratrådt som pedelmedhjælper
pr. 28/2-2014.
Mette Taudal Vestergaard tiltrådt som kantinemedhjælper
pr. 10/3-2014.
Ulla Hald fratrådt som rengøringsassistent pr. 6/1-2014.
Tinne Nørhave ansat som rengøringsassistent
pr. 24/1-2014.
Carsten Slotsdal er ansat som IT-medarbejder
pr. 13/5-2014.
Udvekslingselever august 2013 – maj 2014
Murilo Ruiz Funari 1k (Brasilien)
Udvekslingsstudenter januar 2014 – januar 2015
Grace Maree Galloway (Australien)
Maria Fernanda Luciano (Argentina)
Isobel Julia Standfast (Australien)
Bestyrelsen
Keld Jørgensen fratrådt som bestyrelsesformand
pr. 30/4-2014 efter 8 år på posten.
96
PERSONALE 2013-2014
Ledelse
JP
Jette Rygaard
Poulsen
Fysik/rektor
KH
Kirsten Holmgaard
Matematik/afgået
rektor
RL
Ralf Michael
Leimbeck
Biologi/vicerektor
MI
Mads Ilsøe
Uddannelsesleder
Fransk/engelsk
BB
Birgitte Lentz Buus
Sekretær
IN
Inge Marie Nielsen
Sekretær
CP
Carsten Poulsen
Uddannelsesleder
Kemi/fysik
MS
Morten Severin
Uddannelsesleder
Historie/idræt
Administration
BS
Birthe Sørensen
Regnskabschef
MB
Mette Lumhholtz
Brams
Økonomisekretær
97
PERSONALE 2013-2014
Personale
UA
Ulla Silfverberg
Andreasen
Mediefag/billedkunst
MA
Marie Antonsen
Matematik/filosofi
TA
Thomas Asaa
Fysik/kemi
Au
Eva Auken
Historie/idræt
AB
Anne Becher
Biologi/kemi
SB
Solveig Uhrenholt
Bigum Eng./samfundsfag/naturgeo.
LB
Lene Bisgaard
Engelsk/dansk
CB
Christopher Buur
Biologi/idræt
OC
Ole Birk Caspersen
Dansk/
samfundsfag
Ch
Ann-Eva
Christensen
Matemati
JD
Jens D. Christensen Samfundsfag/historie
HC
Karen Holm
Christensen
Tysk/dansk/filosofi
KC
Kim Michael
Christensen
Engelsk
AC
Anne Charlotte D.
de la Cour
Engelsk/samf.fag
JD
Jakob Vium Dyrman
Historie/samfundsfag/naturgeografi
JF
Jonna Fransgård
Engelsk/
billedkunst
MG
Malte Gemzøe
Filosofi/dansk/tysk
MH
Margit Anette
Hansen
Musik/engelsk
PH
Pia Hauge
Tysk/psykologi
He
Karsten
Hessellund
Biologi
LH
Lone Hindsgaul
Dansk/religion/
studievejleder
SH
Steen Hjerrild
Matematik/musik
RJ
Rasmus A.
Jacobsen
Idræt/historie
MN
Marie Næsby
Jensen
Dansk/engelsk
98
JJ
Jørgen Jørgensen
Dansk/fransk
MJ
Maja Jørgensen
Engelsk/fransk/
læsevejleder
KK
Karen Marie
Klemmensen
Dansk/italiensk
JK
Jeff Klintø
Historie/samfundsfag/studievejleder
SK
Susanne B. Kærsgaard Engelsk/
italiensk/læsevejl.
LL
Larissa L. Laurien
Matematik
TM
Trine Mariann
Madsbøll
Musik/matematik
AM
Annamaria Vang
Munk
Dansk/religion
BN
Bente Nielsen
Engelsk/
studievejleder
DN
Dorthe Nielsen
Matematik/historie
PN
Hans Peder
Nielsen
Religion/engelsk
HN
Heidi Venstrup
Nielsen Biologi/
kemi/matematik
TK
Troels Keun
Nielsen
Fransk/historie
FS
Finn Steenberg
Norre
Kemi/
biologi/datavejl.
WN
Wiktor
Nowakowski
Idræt
GN
Grethe Næsby
Dansk/fransk
PO
Pernille Søndergaard Olesen
Tysk/idræt
OR
Ole Riis Olsen
Tysk/idræt
Ou
Signe Ougaard
Matematik/fysik
Si
Sabine Ratfelder
Simonsen
Tysk/mediefag
ES
Emma Katrine L.
Svensson Religion/
oldtidskundskab
CS
Carsten Svejstrup
Sørensen
Fysik/matematik
HS
Hanne Irene
Sørensen
Samfundsfag/psykologi
KS
Kirsten Svejstrup
Sørensen
Billedkunst/historie
99
PERSONALE 2013-2014
Personale
PERSONALE 2013-2014
Personale
AV
Anne-Lise Verdelin
Musik/dansk
Teknisk personale
AA
Annli Kaldahl
Andersen
Tysk
TJ
Tanja Høj Jensen
Psykologi
Kantine
Pia Nikolajsen
Kantineleder
MT
Morten Tøttrup
Nielsen
Ledende pedel
Bibliotek
100
Jette Buchholz
Andersen
St
Peter Stenild
Afgået pedel
BD
Brian Danielsen
Pedelmedhjælper/
buschauffør
Niels Bjerregaard
Nielsen
Pedelmedhjælper
Nicolai Wahlgreen
Pedelmedhjælper
Margit Bonde
Jensen
Tinne Nørhave
EH
Else Marie
Højsleth
Bibliotekar
Mette T. V. Jensen
Kantinemedhjælper
Rengøring
BA
Bente Andersen
Rengøringsleder
Carsten Slotsdal
IT-medarbejder
Ulla Hald
Hanne Sørensen
VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF 2013-2014
VESTHIMMERLANDS
GYMNASIUM & HF
2013 - 2014

Årsskrift 2014 - Vesthimmerlands Gymnasium & HF

Transcription

Similar documents

10 juni 2014 referat - Vesthimmerlands Vand

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Vesthimmerlands Museumsforening

Referat - Brønderslev Gymnasium

Skoleminder - Bagsværd Kostskole & Gymnasium

Hjørring Gymnasium.pdf

Projekt Return - Behandlerhuset Vest

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Årsskrift 2011

Ambassadørens velkomst