10 juni 2014 referat - Vesthimmerlands Vand

Transcription

10 juni 2014 referat - Vesthimmerlands Vand
REFERAT
SAG:
Bestyrelsesmøde.
MØDESTED:
Administrationsbygningen, Th. Eriksens Vej 28, Farsø.
TID:
10. juni 2014 kl. 14.00.
TILSTEDE VAR:
Kirsten Moesgaard
Jens Lauritzen
Rasmus Vetter
Karen Clausager
Poul Vejen
Per Nyborg
Lars Peter Jensen
Morten Sandersen
Afbud fra Annette Vahlgreen.
Følgende punkter var på dagsordenen:
1. Introduktion.
2. (LUKKET).
3. Konvertering af lån.
4. Anlægsarbejder.
5. Orientering.
6. Næste møde.
1. Introduktion.
Sagsfremstilling
Gensidig præsentation af bestyrelsesmedlemmer.
Selskabsform og ejerskab
Vesthimmerlands Vand A/S er et aktieselskab, som er 100 % ejet af Vesthimmerlands Kommune.
Vandselskabets formål
Kloakforsyningen skal udgøre et væsentligt bidrag til varetagelse af folkesundheden og et bæredygtigt miljø
i Vesthimmerlands Kommune.
Kloakforsyningen skal modtage, transportere, rense og udlede spildevand ved overholdelse af gældende
lovgivning med særlig hensyntagen til vandløb, søer og fjorde i landsdelen.
Brugerne i kloakområder skal uden nævneværdige problemer kunne aflede ejendommens spildevand til det
offentlige kloaksystem.
Kloakforsyningens personale skal forestå og udføre anlægs-, drifts- og administrationsopgaver, herunder
orientere og vejlede brugerne af hensyn til løsningen af den samlede opgave.
Opgaverne udføres med fokus på omkostningerne, så der opnås den ønskede kvalitet til en rimelig pris.
Vedtægter, forretningsorden og ejerstrategi
De nugældende vedtægter er godkendt af generalforsamlingen den 25-4-2013.
Forretningsordenen er godkendt af bestyrelsen den 15-11-2010.
Ejerstrategien er godkendt af Byrådet den 23-8-2012.
Organisation
Selskabet ledes af en bestyrelse på 9 personer. Det ansatte personale omfatter i alt 21 personer, fordelt
med 13 i marken og 8 på kontoret.
Præsentation af kontorpersonalet
Beslutning om besigtigelsestur for bestyrelsen til selskabets renseanlæg m.v. med præsentation af
markpersonalet.
Økonomi
I 2014 budgetteres med en omsætning på 70 mio. kr., et driftsbudget på 29 mio. kr. og investeringer på 40
mio. kr. Pr. 1-1-2014 udgjorde selskabets egenkapital 1 milliard og 12 mio. kr.
Administrationen indstiller
-at der træffes beslutning vedr. besigtigelsestur
-at introduktionen i øvrigt tages til efterretning
Beslutning i bestyrelsen den 10-6-2014
Der afholdes besigtigelsestur torsdag den 4-9-14 med start formiddag og afslutning med middag.
I øvrigt godkendt som indstillet.
Bilag
Vedtægter af 25-4-2013
Forretningsorden af 15-11-2010
Ejerstrategi af 23-8-2012
Organisationsplan af 1-5-2014
3. Økonomi, konvertering af lån.
Sagsfremstilling
I samråd med Deloitte har bestyrelsen på mødet den 7-4-2014 besluttet at optage et lån på 9 mio. kr. hos
Kommunekredit til investeringer i spildevandsanlæg.
Af tidsfristmæssige årsager besluttedes at optage et 3 måneders lån, som efterfølgende konverteres til et
25-årigt obligationslån.
Forelæggelse af Kommunekredits forslag af 21-5-2014 til et 25-årigt obligationslån.
Administrationen indstiller
-at forslaget godkendes
Beslutning i bestyrelsen den 10-6-2014
Godkendt som indstillet
Bilag
Forslag af 21-5-2014
4. Anlægsarbejder
Sagsfremstilling
Gedsted Detailkloak, kloakseparering
Pumpestation overfor Nørrevangen 8 er udført. På Nørrevangen og sidevejen Nørrevangen nr. 10-24 er
kloakledningsarbejdet udført. Vejen er retableret med stabilgrus.
Regnvandsbassin ca. 150 m øst for ”Gedsted Nørgaard” og ledning fra bassinet til Nørrevangen 8 er udført.
På Højdevej er kloakledningsarbejdet udført. Kørebanen er retableret med stabilgrus. Fortovsanlæg er
udført.
På Højagervej er kloakledningsarbejdet udført. Kørebanen er retableret med stabilgrus. Der arbejdes med
sætning af kantsten.
På Langagervej er kloakledningsarbejde udført. Kørebanen er retableret med stabilgrus. Fjernvarmearbejde
pågår.
Aalestrup Detailkloak, kloakseparering
På Testrupvej er kloakledningsarbejdet udført. Kørebanen er asfalteret. Fortovsanlæg er udført.
På Egegaardsvej er kloakledningsarbejdet udført. Kørebanen er asfalteret.
På Elmegaardsvej er kloakarbejdet udført. Kørebanen er retableret med stabilgrus. Kabelarbejde pågår.
Danpo Aars, regnvandsafledning
Regnvandsbassin og kloakledningsarbejder er udført. Kørebane- og cykelstiarealer er asfalteret, Vejrabatter
er retableret med muld og græs. Der resterer finplanering og beplantning i skovareal vest for Danpo.
Østerbølle Detailkloak, kloakseparering
I markområde syd for byen er regnvandsbassin udført. Kloakledninger fra bassin og pumpestation til
Sognevejen er udført. På Sognevejen er kloakarbejde fra nr. 113B til nr. 115 (vestlige bygrænse) udført. Der
arbejdes med to kloakhold ud for henholdsvis nr. 111 og nr. 93. Vejen er spærret for gennemkørende trafik.
Kloakledning Gedsted-Stistrup
Licitation afholdes primo juni 2014.
Administrationen indstiller
-at oversigten tages til efterretning
Beslutning i bestyrelsen den 10-6-2014
Godkendt som indstillet
Bilag
Oversigtskort over Gedsted, Aalestrup, Danpo Aars og Østerbølle
5. Orientering
Sagsfremstilling
Evaluering af Vandsektorloven
Efter folketingsbeslutning har konsulentfirmaet Deloitte i 2013 gennemført en evaluering af
Vandsektorloven med bistand af Lett Advokater, Krüger A/S og Dansk Hydraulisk Institut (DHI).
Miljøminister Kirsten Brosbøll har den 21-3-14 offentliggjort rapporten, hvori der udtrykkes stærk kritik af
den nuværende lov. På baggrund af rapporten vil eventuelle ændringer af loven blive drøftet politisk i
forligskredsen i løbet af 2014.
Ansøgning til Forsyningssekretariatet om udvidelse af driftsramme
Alle vandselskabers prislofter, herunder driftsrammer blev oprindeligt fastlagt på baggrund af
kommunernes indberetninger vedr. vandselskabernes årlige driftsudgifter i årene 2003-2005.
I disse år var der i Vesthimmerland ingen vandselskaber, der var heller ingen sammenlagt kommune, men
fire kommuner med forskellige bogføringspraksis. Indberetningerne var derfor ikke gennemskuelige og
Deloitte gjorde på Vesthimmerlands Vands vegne derfor opmærksom på, at indberetningens tal var meget
summariske.
Vesthimmerlands Vand har den 16-3-2012 på grundlag af efterfølgende vurderinger indsendt ansøgning til
Forsyningssekretariatet om forhøjelse af driftsrammen i prisloftet i 2013. Forsyningssekretariatet har i et
langt forløb efter vandselskabets opfattelse tilsyneladende forsøgt at undgå at behandle og træffe
beslutning i sagen.
Den seneste kontakt i sagen var den 13-5-2014, hvor Forsyningssekretariatet accepterede at ville behandle
sagen. På grund af arbejdspres dog muligvis først i efteråret.
Temadag for bestyrelsen
Der blev den 7-5-2014 afholdt temadag i Vesthimmerlands Messecenter, Aars om bestyrelsesarbejde i
vandselskaber, hvor advokat Jacob Christiansen fra advokatfirmaet LETT i Aarhus holdt indlæg om bl.a.
roller, regler, forpligtelser og rettigheder. Det skriftlige materiale fra temadagen er udsendt til alle
bestyrelsesmedlemmer.
Arbejdsmiljø
Selskabet er i gang med opdatering af sin arbejdspladsvurdering (APV). Sker under medvirken af
konsulentfirmaet ArbejdsmiljøEksperten, Aalborg. Den 14-5-14 har der været afholdt 2 planlægningsmøder
for henholdsvis markpersonalet og kontorpersonalet. Den 18-6-14 afholdes fælles temadag for hele
personalet. Den 19-6-14 foretages den årlige arbejdsmiljødrøftelse samt møde med udarbejdelse af en
3-årig handleplan.
Supplerende sagsfremstilling
Nørgaardsvej 1, Gedsted, huskloakseparering
Bestyrelsesmedlemmerne har den 17-5-14 via byrådsmedlem Doris Lauritzen modtaget e-mail fra ejerne af
ejendommen Nørgaardsvej 1 i Gedsted vedr. udgifter til separering af den private huskloak.
På forespørgsel redegjorde Bent Skovkær Hansen for møde med husejerne den 27-5-14 og oplyste, at
Vesthimmerlands Vand har måttet give afslag på anmodning om tilskud til finansiering af den private
huskloak. Kommunen har rettet henvendelse til Miljøministeren vedr. sagstypen generelt.
Investeringsplaner
På forespørgsel fra et bestyrelsesmedlem oplyste Administrationen, at der er udarbejdet investeringsplaner
for 2014 og 2015. I henhold til gældende regler er disse indsendt til Forsyningssekretariatet til anvendelse
ved prisloftsfastsættelsen for 2015. Planerne er vedhæftet som bilag.
Administrationen indstiller
-at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i bestyrelsen den 10-6-2014
Godkendt som indstillet
Bilag
Mail af 8-5-14 fra VVAS og svarmail af 13-5-14 fra Forsyningssekretariatet
Investeringsplan af 18-10-13 for 2014
Investeringsplan af 31-3-14 for 2015
6. Næste møde
Beslutning i bestyrelsen den 10-6-2014
Næste ordinære bestyrelsesmøde afholdes onsdag den 17. september 2014 kl. 14.00 i
Administrationsbygningen i Farsø.